

![]()


Af samme forfatter: Tityrus
Ferien er snart slut
Børnene er ulve
børnene er godstog
I går gled det af
mit ansigt
I dag en solsikke er vokset frem
tusinder af øjne
svæver over mine skuldre
Børnene ser mig
taler til mig
En række uoverstigelige kropslige behov søvn mad ro at nogen holder om én i stedet arbejde det søvnløse barn i slyngen den mekaniske skvulpen fra motoren der bærer hans søvn
Næste morgen undgår vi næsten et skænderi i køkkenet to udtømte strofer en fra hver du og du vi forsøger at afmontere det borgerlige drama
Hvem er mest væk
hvem er mest træt hvem arbejder mest
En række uoverstigelige kropslige behov søvn mad ro et øjeblik hvor man sidder stille alene i stedet regnskabet der skal afleveres gælden der skal betales langsomt og i små ryk
En slags forbrydelse at gøre skriften til et arbejde eller
min forbrydelse at lade det ske af sig selv eller ikke at kunne skelne
Ikke holde helligt
I natten en understrøm mit feed en flod af vrede mænd glatte lysende ansigter det borgerlige det borgerlige en klump der bor i mig i mit bryst en lænestol at sætte sig i en lukket hånd en ladt pistol
Min søn leger med kuglebanen eller hvad det nu hedder de dér der altid står i venterummet hos lægen kugler kloder ellipser på farvet ståltråd en slags avanceret bedekrans baner man kan flytte kloderne rundt på jeg tænker om han har arvet ingeniøren har han Opa Holsted og Opa Flensburg i sit hjerte i sit blod
Han er koncentreret og hengiven vender og drejer den lille model af en anden verden et andet sprog
Så kan jeg sidde stille bag ham som et ryglæn når han kaster sig tilbage i en henrykkelse
Det nemmeste i verden er at lyve at sige det hele går op

En lille familie bor på landet og kæmper i et stille kaos med at få hverdagen og økonomien til at gå op. Et af børnene skal begynde i skole, og det sender digterjeget tilbage til hans egen skoletid og en provinsungdom i kedsomhed og vildskab.
Til amerikansk fodbold, hærværk, vold og venneforelskelser.
DRENGE er en digtsamling om mandeforbilleder, forældreskab, angst og rastløshed, og om hvordan man finder og accepterer sig selv i en verden, der kræver, at man skærer noget fra for at passe ind.