Therese Borch er et godt og rummeligt menneske. Hun er en førende kirurg på sit felt og arbejder som frivillig blandt Københavns hjemløse.
Den daglige oase er hendes charmerende villalejlighed nord for København, som hun deler med sin nyresyge mand, David. Her nyder de hinanden, gadekrydset Simba og baghavens frodige blomsterhav.
Men da venneparret i villaens underetage rejser på eventyr til Costa Rica, overlader de pludselig deres andel til nogle fjerne slægtninge.
Og Therese hvirvles ind i en højspændt og udmattende konflikt med de nye underboer, det unge forældrepar Nadia og Jannick. Hvorfor har de for eksempel flyttet kommune fire gange de sidste år? Hvorfor hører Therese voldsomme lyde dernedefra om natten? Og hvor meget skal man egentlig finde sig i fra en dårligt opdraget 9-årig dreng?
Undervejs mister Therese fuldstændig forbindelsen til sig selv. For kan det virkelig passe, at der findes en anden version af begivenhederne, hvor Therese selv er den truende og aggressive part?
Hun er jo et godt me