De kalder mig ulven er en roman om at vokse op med en viden om, at de gode kort er blevet skævt fordelt.
Hovedpersonens forældre har hele deres liv arbejdet hårdere end deres helbred har kunnet klare. Alligevel er det eneste, de efterlader, minder og nogle familiehistorier fra farens opvækst i Pakistan, fra morens familie i Finmarken og fra deres fælles liv i Oslo.
Nu er hjemmet opløst, og faren vil forlade Norge for at blive gammel i sit hjemland. Tilbage står hovedpersonen, sønnen, med en umættelig sult efter at eje og have det, alle andre har så meget mere af.
