Det er lykkedes Alberte at komme væk fra Nordnorge og flytte til Paris.
Hun lever af en lille arv, af at stå model for malere og af at sælge rejsebreve til norske aviser. Og så skriver hun lidt for sig selv – på små papirlapper, som havner i en kuffert under sengen.
Meget har ændret sig, men Alberte er stadig usikker på, hvordan hun skal folde sig ud som menneske.
Alberte-trilogien er en udviklings- og kunstnertrilogi om den rastløse og atypiske romanheltinde Alberte. Trilogien udspiller sig i tiden før og efter Første Verdenskrig og står i dag som et hovedværk i norsk litteratur.
Oversat fra norsk af Andrea Fehlauer.