Claire Keegans anden novellesamling 'Over de blå marker' består af otte afdæmpede og bevægende historier om fortvivelse og begær i det moderne Irland.
I titelhistorien skal en præst vie et ungt par og under festlighederne bagefter konfronteres han med minderne om det kærlighedsforhold, han havde til bruden og de spørgsmål, han måtte stille sig selv.
I de øvrige noveller møder vi bl.a. en kvinde, der flytter ind hos en præst og sætter ild til hans møbler. En landmand, der vågner halvnøgen og indser, at pengene er væk. En kvinde, der rejser ud for at skrive, men bliver konfronteret af en ubuden gæst. Og en skovridder, der rejser til en kystby for at finde sig en kone.