


![]()



Arktisk Institut råder over en kunstsamling på cirka 900 værker, skænket af private og institutionelle donorer. Værkerne udlånes løbende til museer, mv. I øjeblikket kan 11 af dem opleves i udstillingen Forbindelser på Nordatlantens Brygge.
Arktisk Institut registrerer netop nu de senest tilkommende værker og har modtaget midler hertil fra Den Grønlandske Fond, Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Knud Højgaards Fond og Beckett-Fonden.
Senest har Arktisk Institut modtaget en generøs donation fra en privat giver, et værk malet af Troels Brandt. I 1938 rejste han til Qeqertarsuaq for at tegne planter for Arktisk Station. Krigens udbrud betød, at han forblev i Grønland, og han skabte her en række malerier inspireret af livet og landskaberne på Vestkysten –heriblandt dette værk.
Arktisk Institut ● Strandgade 102, 1401 København K Tlf. 3231 5050 ● arktisk@arktisk.dk ● arktiskebilleder.dk
TIDSSKRIFTET GRØNLAND
Udgives af Det Grønlandske Selskab
L.E. Bruunsvej 10 2920 Charlottenlund
Telefon 6160 5331. dgls@dgls.dk www.dgls.dk www.dgls.dk/tidsskriftet-gronland/
SE nr. 19 04 29 28
Spar Nord: 6506 - 3062474369
IBAN: DK 4965 0630 6247 4369
SWIFT/BIC: SPNODK22
Redaktion
Einer Lund Jensen (fagredaktør)
Uffe Wilken (redaktør) Det Grønlandske Selskab Telefon 3177 2016. uw@dgls.dk
De i artiklerne fremsatte synspunkter er forfatternes egne – og står i alle tilfælde for forfatterens eget ansvar.
Redaktionelle synspunkter i tidsskriftet dækker ikke nødvendigvis i alle tilfælde Det Grønlandske Selskabs synspunkter.
Eftertryk i uddrag er tilladt med k ildeangivelse.
ISSN 0017-4556
Tidsskriftet Grønland er udgivet med støtte fra bl.a.
Augustinus Fonden, Aage V. Jensens Fond og Aase og Jørgen Münters Fond.
Grafisk udformning
Uffe Wilken
Tryk Narayana Press
Forsidebillede:
Grønlands størrelsesforhold. Illustration: Henrik Forsberg.
OM DETTE TEMANUMMER
Grønlands placering på den udenrigspolitiske scene har siden foråret væres i fokus i danske, grønlandske og udenlandske medier. Med dette nummer præsenterer Tidsskriftet Grønland en samlet fremstilling af Grønlands placering i verden, skrevet af forskere og andre fagfolk.
Det Grønlandske Selskab takker Aase og Jørgen Münthers Fond for at gøre dette temanummer muligt.
230 JEN S HEINRICH: Fra forstanderskaber til ligeværdig relation i Rigsfællesskabet – en historisk indførelse i Grønlands bestræbelser frem mod selvstændighed
240 ULRIK PRAM GAD: Fra rige til fællesskab – men bilateralt el ler trekantet? *
252 NAUJA BIANCO: Kalaallit Nunaanni kalaalinngorsaaneq?
262 TORBEN M. ANDERSEN: Grønlands økonomi – muligheder og udfordringer
272
RASMUS LEANDER NIELSEN & NAJAARAQ
D EMANT-POORT: Sneskred og permafrost ved Inatsisartut- og kommunalvalgene i Grønland
280 MA RIA ACKRÈN: Globale aktører og deres interesse for Grønland og Arktis
288 JEPPE STRANDSBJERG: Grønland i verden: Hvordan ser en grønlandsk udenrigs- og sikkerhedspolitik ud?
298 ME DDELELSER FRA DET GRØNLANDSKE SELSKAB
ARTIKLER MÆRKET MED EN * ER FAGFÆLLEBEDØMTE
ARTIKLER.
AF NAUJA BIANCO
1 ”Kalaalinngorsaaneq” er det grønlandske ord for ”grønlandisering” og peger i retning af en proces, der kører for at gøre noget mere grønlandsk. Titlen kan derfor oversættes til ”Grønlandisering i Grønland?”
Artiklen undersøger, hvordan en grønlandsk forvaltning kan udvikles på grønlandske præmisser med udgangspunkt i grønlandske værdier, kultur og sprog. Gennem en historisk gennemgang og to interviews – ét med en kommunaldirektør og ét med en departementschef – belyses, hvordan kollektivt fællesskab, nærhed, dialog og helhedstænkning anses som værdier, der kan styrke den offentlige forvaltning i Grønland. Artiklen peger på behovet for en værdibaseret forvaltningskultur, der forener grønlandsk identitet og moderne administration. Eksemplet med biologiuddannelsen SILA på Ilisimatusar fik (Grønlands Universitet) viser, hvordan grønlandske værdier kan integreres i praksis og inspirere en ny, kulturforankret forvaltningsmodel for Grønland.
Indledning
Debatten om Grønland har raset i 2025 –ikke blot i Danmark, men i hele verden. Når statsoverhovedet for verdens mest magtfulde land, USA, kaster sin kærlighed over et spørgsmål, kommer det på forsiden af aviserne verden over (eller, må man vist snarere sige, som reels, stories eller opslag på sociale medier, særligt den amerikanske præsidents egen kanal ”Truth Social”).
Tilfældet i 2025 var, at Præsident Trump
252
Tidsskriftet Grønland 4/2025

Nauja Bianco (f. 1976 i Nuuk, Grønland) er uddannet i statskundskab (cand. scient.pol.) og certificeret leadership coach med bopæl i København. Hun har i mere end
15 år arbejdet med udenrigs- og sikkerhedspolitik, diplomati og nordisk samarbejde –bl.a. for Grønlands regering, Udenrigsministeriet og Nordisk Ministerråd. Hun var direktør for Nordatlantisk Hus og Det Grønlandske Hus i Odense 2020-2023 og er nu selvstændig og driver sit konsulentfirma, Isuma Consulting, med fokus på Arktis, Norden, Nordatlanten, Grønland, kultur og forretningsudvikling. Hendes mission er at skabe værdi ved at forbinde aktører, initiativer og mennesker på tværs af grænser.
kastede sin kærlighed på Kalaallit Nunaat, Grønland.
Debatten og ønsket fra Grønlands side om selvstændighed fi k fornyet aktualitet og måske især hos målgrupper, der ikke hidtidigt havde fulgt udviklingen i og omkring Grønland tæt. Opmærksomheden omkring Grønland løftede en række spørgsmål op:
Ville Grønland blive overtaget af USA? Ville Grønland nu løsrive sig? Ville Grønland søge selvstændighed? Ville Grønland lave partnerskab med USA? Ville Grønland lave partnerskab med EU? Ville Grønland forblive i rigsfællesskab med Danmark (og Færøerne)?
Og uanset hvem Grønland i givet fald ville vælge partnerskab med, hvordan skulle det så udvikle sig?
Grønland er fortsat i rigsfællesskab med Danmark (og Færøerne), og relationen til Danmark er i den grad blevet endevendt. De historiske skeletter er væltet ud af skabet, og der granskes i kolonialismens fortrædeligheder i form af spiralskandalen, eksperimentbørnene, de juridisk faderløse, fødestedskriteriet og andre diskriminerende lovgivninger, politikker og praksisser, som er udtryk for et ulige magtforhold mellem Grønland og Danmark, og som har fundet sted over hundreder af år og som har indlejret sig.
En fremtidig grønlandsk forvaltning?
Et af de mere subtile spørgsmål, der gemmer sig under over fl aden, er spørgsmålet om, hvad Grønland positivt vil i fremtiden, og hvordan forvaltningen og centraladministrationen i Grønland kommer til at fungere i den fremtid. Den offentlige administration og forvaltning af love og regler i Grønland er opbygget ud fra en dansk model, der i nogens optik er en model, som er trukket ned over hovedet på det grønlandske samfund og som ikke er tilpasset grønlandsk identitet samt grønlandske værdier eller grønlandske traditioner. Denne artikels ærinde er at afsøge, hvad elementerne i en ”grønlandsk forvaltning” er for nogen.
Den offentlige administration og forvaltning er stor i Grønland. Omkring 75% af Grønlands samlede økonomiske ressourcer bliver forvaltet via den offentlige sektor, og den offentlige forvaltning står for ca. 43% af det samlede antal ansatte lønmodtagere i Grønland. Den grønlandske forfatningskommissions betænkning har bl.a. advokeret for,

“Selvstyretårnet” i Nuuk hvor en del af Selvstyrets forvaltning har kontorer. Arkivfoto: U ff e Wilken.
at administration og forvaltning skal tage mere udgangspunkt i grønlandske normer, værdier og traditioner.
Et kort oprids af Grønlands forfatnings- og forvaltningshistorie
Forvaltningsretten er en juridisk disciplin og kommer fra behovet om at regulere det retlige forhold mellem offentlige myndigheder og borgere. Den bygger på en kombination af nedskrevne regler i love1 og uskreven ret i form af retsprincipper og praksis som god forvaltningsskik.
Forvaltningsret i Grønland skal ses i lyset af, at Grønlands formelle forfatning og konstitutionelle forhold er knyttet til Danmark, at Grønland ikke er en stat og ikke har sin egen forfatning. Siden koloniseringen af
1 Fx Selvstyrets lovbekendtgørelse af landstingslov om sagsbehandling i den offentlige forvaltning

Grønlands størrelsesforhold. Grafik: Henrik Forsberg.
Grønland i 1721 er der gennem årene blevet skabt nogle grundlæggende juridiske rammer for, hvordan de samfundsmæssige forhold i Grønland har skullet reguleres.
Forfatningsretslige perioder i Grønland
Den første ”forfatningsretslige periode” starter i 1721 med koloniseringen af Grønland. I denne periode er der ingen formel regulering af de tidlige optakter til vestlige samfundsstrukturer i Grønland.
Den anden forfatningsretslige periode kommer i 1782 med en instruks med titlen: ”Instrux, hvorefter kiøbmændene eller de som enten bestyre handlen eller forestaae hvalfangeranlæggene i Grønland i særdeleshed, saavelsom og alle de der staae i handlens tieneste i almindelighed, sig for fremtiden have at rette og forholde”. Instruksen foreskriver minimalt samkvem med eller adskillelse mellem de udefrakommende europæere og de lokale inuit.
Fra 1782 og frem til slutningen af 1850’erne var den eneste formelle statsorganisering to
Tidsskriftet Grønland 4/2025
inspektorater (et for Sydgrønland og et for Nordgrønland). I årene 1857-1861 blev lokale forstanderskaber etableret ved de enkelte kolonier. På det demokratiske plan blev forstanderskaberne i 1911 a fløst af de to regionale la ndsråd, Sydgrønlands Landsråd og Nordgrønlands Landsråd. I starten af 1830’erne gik kolonistyret væk fra princippet om adskillelse og henimod højere grad at inddrage den lokale inuit-befolkning og en mere målrettet assimilering. I 1908 blev der i Danmark vedtaget en ny basal juridisk ramme for, hvordan den danske stat skulle agere i Grønland med Rigsdagens vedtagelse den 27. maj 1908 af ”Lov om St y relsen af Kolonierne i Grønland m.m.” (Lov nr. 139-1908), som indledte den tredje forfatningsretslige periode for Grønland.
Denne koloniale struktur blev brudt den 9.april 1940, da Danmark blev invaderet af Tyskland og forbindelsen mellem Grønland og Danmark blev afbrudt. Efter krigen blev FN etableret, den globale afkoloniseringsproces blev sat i gang, og som led heri blev Grønland formelt set afkoloniseret og
indlemmet i ”Danmarks Riges Grundlov” den 5. juni 1953. Dette skabte en ny juridisk ramme for Grønland, hvilket var starten på den fjrde forfatningsretslige periode, hvor Grønland og den grønlandske befolkning formelt var en ligeberettiget del af Kongeriget Danmark (om end den reelle beslutningskompetence for Grønland fortsat lå hos de danske myndigheder i København).
Det forhold, at de fleste beslutninger for Grønland blev tru ffet i København 2 , fi k i starten af 1960’erne flere yngre grønlændere til at fremsætte ønsker om og krav til ændringer af relationen mellem Danmark og Grønland, og der blev arbejdet henimod hjemmestyre for Grønland. Folketinget vedtog den 19. november 1978 ”Lov om Grønlands hjemmestyre” efterfulgt af en folkeafstemning i Grønland den 17. januar 1979, hvor et stor t flertal stemte for indførelsen af Hjemmestyre. Grønlands Hjemmestyre var en realitet den 1. maj 1979, og fra den 1. januar 1980 begyndte Grønlands Hjemmestyre at overtage administrative opgaver fra den danske stat. Dette blev indledningen til den femte forfatningsretslige periode. Op gennem 1980’erne og 1990’erne blev Grønlands Hjemmestyre gradvist udbygget, og først i 1998 blev en egentlig parlamentarisme indført ved at ansvaret som formand for landsstyret og ansvaret for landstinget blev adskilt som to separate funktioner i det demokratiske styre.
Den 21. juni 2009 trådte Grønlands Selvstyre i kraft, og derved var der taget hul på den sjette forfatningsretslige periode.
Kalaalinngorsaaneq // Grønlandisering
Med den ovennævnte beskrivelse af den politiske udvikling i Grønland kan der ikke herske tvivl om, at den koloniale og post-koloniale relation mellem Danmark
2 Det var først i 1967, at Danmarks øverste embedsmand i Grønland, landshøvdingen, ophørte med at være født formand for Grønlands landsråd.
og Grønland har haft afgørende ind flydelse på forvaltningskulturen i Grønland. Siden moderniseringen af Grønland i 1950’erne60’erne, hvor den offentlige forvaltning voksede, har den grønlandske forvaltning været domineret af et dansk system og danske embedsmænd, hvilket fortsat sætter sit præg bl.a. ved, at dansk er det mest benyttede sprog i forvaltningen 3
Der tales om, at en dansk administrations- og forvaltningsstruktur er trukket ned over hovedet på Grønland. Heri ligger en kritik af et system, der ikke inkorporerer oprindelig grønlandsk identitet og værdisæt i forvaltningskulturen, og at der dermed er skabt et forvaltningssystem, som er fremmed for den befolkning, det tjener, og fører til en afstand mellem system og befolkning. En anden kritik af det danskinspirerede forvaltningssystem er, at der fastholdes en kolonial kultur, hvori de facto selvbestemmelse i og for Grønland ikke opnås.
Derfor spiller begrebet ”grønlandisering” en rolle. Grønlandisering refererer til Grønlands politiske og sociale udvikling mod øget selvbestemmelse og selvstændighed fra Danmark. Processen omfatter en bevægelse fra at være en dansk koloni (1781-1953) til at være et amt i Kongeriget Danmark (19531979) til hjemmestyre (1979-2009) og nu selvstyre (2009 og frem). Det handler om at opbygge et uafhængigt samfund med egne institutioner, uddannelsessystemer og kulturel identitet, herunder styrkelse af grønlandsk som sprog. I en politisk og forvaltningsmæssig sammenhæng handler det om at overtage ansvaret fra den danske stat og overføre det til Grønland, hvilket man kan betegne som en overordnet strukturel grønlandisering. I stigende grad er man begyndt at tale om, hvorvidt man kan grønlandisere nogle af de mere underliggende præmisser i forvaltningen, herunder de værdier og normer, der ligger til grund for forvaltningspraksissen.
3 https://unric.org/da/sprog-og-politik-i-groenland/
Det er dog et emne, der ikke er synderligt underbygget akademisk eller beskrevet på anden måde, omend det er et politisk emne. Det er derfor denne artikels ambition at undersøge spørgsmålet om en ”grønlandiseret forvaltning” nærmere og kradse i emnets over fl ade. Til at belyse emnet er der foretaget to interviews4 til at kaste lys over, hvad ”inuit-værdier” eller ”grønlandske værdier” er i den offentlige forvaltning, og den i 2025-etablerede biologiuddannelse i Grønland er brugt som eksempel til at eksemplificere en indarbejdning af grønlandske værdier i forvaltningsstrukturer i Grønland.
Interview 1: Grønlandske værdier i en kommunal forvaltning – mellem fællesskab og system
Interview 1 er med kommunaldirektøren for Kommune Qeqertalik i perioden 2021-2025, som beskriver, at da Kommune Qeqertalik blev dannet i 2018, ønskede borgmesteren (Ane Hansen fra partiet Inuit Ataqatigiit (IA)) at skabe en forvaltning baseret på en mere grønlandsk tilgang – ikke kun i navne og symbolik, men i selve værdigrundlaget. Kommunens udvalg blev givet grønlandske betegnelser som fx Inua 5 (sjælen, der får det hele til at køre rundt) som navn til økonomiudvalget, og Inuit 6 (til social-, børne- og familieudvalget). Formålet var at lade forvaltningens struktur afspejle et grønlandsk menneskesyn og en kollektiv forståelse af samfundet.
Det er vigtigt i denne kontekst at notere sig, at inuit-samfund er udpræget mere
4 Hhv. en pr ofi l, der har været kommunaldirektør i en grønlandsk kommune i perioden 2021-2025 og en profi l, der er departementschef i Grønlands Selvstyre og har været det siden 2022.
5 Inua er det, som ifølge grønlandsk tro gjorde dyr, planter, sten, naturfænomener og begreber som søvn og latter levende og menneskelignende (http:// lex.dk/inua)
6 Inuit betyder ”mennesker” på grønlandsk (og er flertalsbetegenlsen for inuk, entalsbetegnelsen for menneske på grønlandsk).
kollektivistiske end europæiske samfund. I inuit- samfund er værdsættelsen af “vi” frem for “jeg” udtalt. Der er således en kulturel logik, hvor deltagelse, gensidighed og helhedstænkning er centrale. På den anden side dominerer mange europæiske/vestlige forvaltnings- og samfundsmodeller med et mere individualistisk værdisæt, hvor der er fokus på den enkelte borger, personlig ansvarlighed, selvstændighed og individuel ret. Bag initiativet i Kommune Qeqertalik lå et ønske om at bevæge sig væk fra en traditionel dansk forvaltningskultur, der bygger på individualisme og hierarki, henimod en model, hvor fællesskab, helhed og relationer var styrende principper. Det var også et forsøg på at tænke opgaverne i kommunerne ind i en sammenhæng i stedet for at tænke i sektoropdelte siloer. Fx arbejdede kommunen med et konkret forsøg på at omsætte inuit-værdier til praksis i etableringen af Grønlands første samlede krisecenter, Qaammaavik , i en forening af sociale -, psykologiske - og sundhedsmæssige indsatser. Men, som kommunaldirektøren beskriver, mødte denne tilgang til forvaltning modstand i embedsværket, hvor systemets formelle (danske/europæiske) logik ofte kolliderede med de mere fleksible og fællesskabsbaserede (grønlandske) måder at tænke på. Den tidligere kommunaldirektør beskriver tillige, at der i mødet mellem grønlandsk og d ansk forvaltningskultur også opstod sproglige og kommunikative udfordringer, som spiller en ikke-ubetydelig rolle. Den danske forvaltningspraksis er lavkontekstuelt præcis og eksplicit, mens grønlandsk t raditionelt bygger på højkontekst og det usagte. Hvor der i dansk forvaltning er klare formuleringer og dokumentation, eksisterer terminologien ikke på grønlandsk og mening og hensigt i grønlandsk kommunikation ofte ligger mellem linjerne eller i kropssprog. Dette kan føre til misforståelser og kulturel friktion og understreger behovet for en fælles defi nition af, hvad ”grønlandske værdier i forvaltningen” egentlig indebærer.
Tidsskriftet Grønland 4/2025
Kommunaldirektøren lægger også vægt på, at den grønlandske forvaltningskultur er præget af forskellige generationers blik og laver en opdeling i tre grupper: de såkaldte amtsbørn (1953-1979), hjemmestyrebørn (19792009) og selvstyrebørn (2009 og frem), som hver repræsenterer forskellige historiske erfaringer, forhold til Danmark og forvaltningssyn. En fremtidig forvaltning, fremhæves det, må bygge bro mellem disse generationer og skabe et fælles værdimæssigt ståsted med afsæt i grønlandske værdier.
Informanten har også noteret sig, at interessen for at indarbejde oprindelige folks værdier i den offentlige styring vokser på internationalt plan, idet der i arktiske og sydamerikanske sammenhænge arbejdes med, hvordan indigenous værdier kan styrke lokalt ejerskab, samhørighed og legitimitet i forvaltningen. Grønland står derfor ikke alene i denne tankeøvelse og bestræbelse. Det noteres dog også, at dette ikke er et stort tema indenfor rammerne af Rigsfællesskabet, hvilket vanskeliggør en oprigtig diskussion om emnet mellem grønlandske og danske interessenter. Det grønlandske eksempel viser, at vejen mod en mere selvstændig styringskultur ikke nødvendigvis går gennem nye institutioner, men gennem et defi neret værdisæt. At forvalte på grønlandske præmisser handler ikke blot om struktur, men om at skabe et fælles samfundssyn, hvor beslutninger tages i fællesskab, og borgerne ses som deltagere frem for klienter.
I den grønlandske kontekst, som det interviewede eksempel illustrerer, træder et v ærdigrundlag frem, der har dybe rødder i et kollektivt perspektiv, hvor fællesskab, relationer og samfundsmæssig sammenhæng prioriteres frem for enkeltindividets autonomi. I en forvaltningsmæssig praksis vil det betyde, at eksplicitte regler, ansvar og individuel beslutningstagning skal erstattes og/eller suppleres med en inuitisk tilgang, som – jf. interviewet – lægger vægt på sammenhængende indsats, fælles ansvar og en helhedsorienteret tilgang til samfundsopgaverne. Dette
k a n skabe spændinger og behov for reformer i rammerne for et nyt eller justeret rigsfællesskab, hvor forskellige værdier mødes. Det gør det nødvendigt at reflektere over, hvordan en forvaltning på grønlandske præmisser kan formes: ikke ved blot at oversætte strukturer, men ved at tænke værdier ind fra et kollektivistisk perspektiv.
Interview 2: Grønlandske værdier i centraladministrationen – nærhed og fællesskab
Hvor interview 1 beskriver et kommunalt forsøg på at omsætte inuit-værdier til praksis i lokal-forvaltningen, belyser interview 2 i højere grad, hvordan de grønlandske værdier kan forstås og anvendes i den centrale selvstyreadministration. Spørgsmålet er, hvordan grønlandske værdier kan implementeres i et system, der stadig i høj grad bygger på danske modeller og lovgivningsstrukturer. Informant 2 er departementschef i Selvstyret og beskriver grønlandske værdier som værende funderet i sammenhold, inddragelse og ønsket om at tænke i synergi mellem mennesker: “For mig er grønlandske værdier et ønske om at skabe sammenhold og et ønske om at inddrage relevante interessenter. Det handler om at tænke i synergi af fl ere mennesker.” Disse værdier knyttes direkte til en ønskelig praksis, hvor organisationen fungerer som en organisme snarere end et hierarki. Det understreges, at det er et grundvilkår i den offentlige administration i Grønland, at man er få mennesker om at løfte store sagsområder, og at man er dybt afhængige af hinanden. Selvom man er chef, skal man også kunne bevæge sig ud på gulvet, og i Grønland er der ingen, der kan være helt fi rkantede omkring deres roller.
Departementschefen beskriver forvaltningen som modig, men også presset, og at proportionaliteten mellem opgaver og ressourcer konstant er udfordret. Samtidig erkendes det, at Grønland stadig befi nder sig i en læringsproces forvaltningsmæssigt og som en ung forvaltning, der er ved at
fi nde sin egen vej: “Vi er en ung forvaltning set i et historisk perspektiv. Vi er stadig i en læringsproces og ved at finde ud af, hvad passer bedst til os”. Et centralt tema i interviewet er en kritik af den nuværende lovgivningsproces, som er stærkt præget af danske modeller og tidshorisonter og præget af, at en dansk lovgivning og en dansk model er anvendt i Grønland, og som ikke altid nødvendigvis passer godt ind i den grønlandske virkelighed, idet det bl.a. kan være svært at leve op til implementeringen af lovgivningen.
Lovgivningen skildres som for silo-orienteret, for hastig og som ikke tager højde for dem, der skal administrere loven (fx kommunerne). Det understreges, at en (mere) grønlandsk tilgang ville indebære mere nærhed, dialog og fælles ejerskab – værdier, der allerede fi ndes i samfundet, men som der ikke altid er plads til i lovgivningsarbejdet. Det fremstår dog ikke klart, om dette skyldes tidspres eller at centraladministrationen ikke har inkorporeret de rette (grønlandske) værdier eller den rette forvaltningskultur. Departementschefen udtaler, at der bør gøres mere plads til nærhed og processer med fokusgrupper og/eller referencegrupper: ”Vi er gode til nærhed. På en eller an den måde have tingene i øjenhøjde. Hvorfor ikke bruge den værdi til at re-tænke, hvordan vi udvikler lovgivning?”, spørges der retorisk.
For interviewpersonen handler en inuitbaseret forvaltning derfor ikke nødvendigvis om at defi nere et fast sæt værdier, men om menneskene og deres kulturelle ballast i en given organisation: “Det handler ikke så meget om, at vi skal nedfælde nogle bestemte inuit-værdier. De er der i forvejen hos de grønlandske medarbejdere, som har nogle vigtige grundsten på plads, hvilket en kollega fra Danmark naturligvis ikke intuitivt og kulturelt har med sig.”
Der peges dog også på en intern og voksende udfordring: janteloven – en social mekanisme, som er hæmmende for samarbejde og udvikling: “Noget jeg synes, vi desværre har iblandt os selv, er janteloven. En hård måde at være overfor hinanden på, som er destruktiv og splittende.”
Overordnet set viser interviewet, at centraladministrationen står i et spændingsfelt mellem importerede systemer og lokale værdier. Grønlandske værdier som nærhed, fællesskab og ansvarsfølelse eksisterer allerede som kulturelle grundsten, men udfordringen er at skabe strukturer, der kan rumme disse værdier uden at kvæle dem i formalisme.
Eksempel på ”grønlandisering” i uddannelsessystemet: biologiuddannelsen SILA7
Et konkret eksempel på en ”grønlandisering”, eller en kulturtilpasset løsning i den grønlandske forvaltning, fi nder man i den i 2025 opstartede biologiuddannelse ”SILA” på Ilisimatusar fi k (Grønlands Universitet). Det er en bacheloruddannelse i biologi, der er udviklet speci fi kt med udgangspunkt i den grønlandske natur, kultur og arbejdsmarked og især med tanke på at integrere oprindelige folks perspektiver og grønlandske værdier i biologifaget.
Fra uddannelsens start er feltarbejde, praktisk erfaring og lokal viden iboende centrale elementer. De studerende skal fx på rensdyrjagt, undersøge sælmaver i laboratoriet og arbejde med faglig viden, der direkte relaterer sig til fangst, fiskeri og liv i naturen, som i sin essens har et grønlandsk udgangspunkt.
I denne tilgang anerkendes og indarbejdes fangernes, fiskernes og andre lokale aktørers erfaringer som vigtige vidensformer, og ikke kun ”vestlig traditionel” akademisk viden, i et forsøg på at bygge videre på den store biologiske viden, der eksisterer i det grønlandske samfund.
Forankring i den grønlandske kultur og natur betyder, at værdier som respekt for naturen, sammenhæng mellem menneske og miljø, og ansvarlig forvaltning af lokale ressourcer trækkes ind som bærende dimensioner. Kort sagt: SILA-uddannelsen
7 SILA er et flertydigt begreb på grønlandsk for vejr, forstand og verdensordenen (https://lex.dk/Sila)
Tidsskriftet Grønland 4/2025

repræsenterer en form for biologifaglig dannelse med rod i grønlandsk natur og kultur, hvor oprindelige folks praksis og vidensformer udgør en aktiv del af læringsgrundlaget, og hvor forvaltning af biodiversitet, klima og relationen menneske-natur bliver koblet til lokale værdier og arbejdsmarkedet.
I et forvaltningsperspektiv bliver det centrale, at uddannelsen ikke blot leverer biologer med faglige kompetencer, men også med kulturel og lokal forankring – en vigtig værdi i Grønland, hvor naturressourcer, klima og kultur er tæt integreret, og som kan levere bedre samfundsmæssige løsninger.
Konklusion
Artiklens første del gennemgår Grønlands forfatningshistorie og viser, hvordan den grønlandske administration er formet af danske strukturer og lovtraditioner indført op gennem kolonitiden og videreført under
hjemmestyre og selvstyre. Den kursoriske historiske gennemgang tydeliggør, at de forvaltningsmæssige rammer, som Grønland stadig arbejder inden for, i høj grad er importeret fra Danmark, og at der er en potentiel spænding mellem form og indhold og mellem et system designet i Danmark, som skal fungere i et grønlandsk samfund med grønlandske værdier, sprog og kultur.
Andet kapitel undersøger begrebet grønlandisering som en politisk og kulturel proces, der handler om at skabe en forvaltning på grønlandske præmisser. Her introduceres idéen om, at grønlandisering ikke kun handler om institutionel overtagelse eller lovgivningsmæssig selvstændighed, men også om et sæt af værdier og om at skabe et værdimæssigt fundament, der afspejler grønlandsk virkelighed, menneskesyn og samfundsforståelse i forvaltningen også.
Der er foretaget to interviews for at belyse ”grønlandske værdier” eller ”inuitværdier” i den grønlandske forvaltning (henholdsvis i en kommune og i selvstyrets centraladministrationen), som giver et indblik i, hvordan dette spørgsmål opleves i praksis. Første interview beskriver et forsøg på at skabe en kommunal forvaltning, der afspejler et kollektivt i nu itisk værdigrundlag, hvor fællesskab, helhed og relationer til at erstatte den vestlige i ndividualisme og hierarkiske struktur. Den grønlandske forvaltningsudvikling ses her som et forsøg på at tænke samfundsopgaverne sammen og at skabe sammenhæng i stedet for siloer. Det andet interview belyser, hvordan værdierne nærhed, samarbejde, fælles a nsvar og menneskelig forståelse eksisterer som kulturelle grundprincipper, men endnu ikke som systematisk praksis. Forvaltningen beskrives som modig, men presset samt ung og i udvikling. I begge interviews påpeges behovet for at arbejde med grønlandske værdier og gentænke forvaltnings- og lovgivningsarbejdet, så det indarbejder og afspejler g rønlandske værdier.
Eksemplet med biologiuddannelsen SILA er et forsøg på en kulturtilpasset uddannelse
baseret på grønlandske værdier med udgangspunkt i den grønlandske natur og kultur, der integrerer oprindelige folks perspektiver og inuit-værdier med henblik på at uddanne biologer med faglige kompetencer og en kulturel og lokal forankring.
Perspektiver for grønlandske værdier i forvaltningen i Grønland
Samlet viser artiklen, at grønlandske værdier eller inuitværdier i en forvaltningsmæssig sammenhæng kan forstås som:
• et fokus på fællesskab frem for individ
• et ønske om helhedstænkning i stedet for opdeling i sektorer
• en værdi om at indarbejde mere nærhed og dialog som metode i beslutningsprocesser
• en understregning af gensidighed og ansvarsfølelse mellem borger og system
• et menneskesyn, hvor relationen er vigtigere end reglen, og hvor naturen skal spille en stor rolle.
Vigtigheden af at arbejde bevidst med denne værdiforståelse kan næppe overvurderes. Forvaltningen er samfundets maskinrum; det er her, beslutninger omsættes til virkelighed og har betydning for befolkningen. Hvis dette maskinrum ikke afspejler den kultur og natur, det tjener, skabes afstand mellem borger og samfund og mellem system og menneske. Der er derfor behov for et fælles arbejde med at defi nere og forankre grønlandske værdier i både kommunale og centrale forvaltninger. Det indebærer ikke kun at formulere og defi nere værdierne, men også at undersøge, hvordan de kan indarbejdes organisatorisk i lovarbejde, personaleledelse, overenskomster, serviceudvikling og uddannelse af embedsværket. I Nunavut, Canada, har man bl.a. arbejdet med dette spørgsmål i form af Public Administration and Indigenous Governance Program (PAIG), som er et uddannelsesprogram designet til at udvikle ledelse i oprindelige
folks organisationer og samfund. Dette kunne tjene som inspiration, og man kunne arbejde med idéen om at etablere et lignende tværgående initiativ for grønlandsk forvaltningsudvikling og ledelse i Grønland. Et tilsvarende program i Grønland kunne udvikle kompetencer hos offentligt ansatte i kulturforståelse, inuit-etiske principper og kollektiv beslutningstagning for både danske og grønlandske embedsfolk. Det kunne også fungere som platform mellem inuit i Arktis og for udveksling mellem generationer af grønlandske embedsfolk (fra ”amtsbørn” til ”selvstyrebørn”) og skabe en fælles værdimæssig retning.
Samtidig bør der forskes mere i grønlandske forvaltningsmodeller, som bygger på lokale erfaringer og praksisser. Det grønlandske samfund og den grønlandske forvaltning står i 2025 på tærsklen til at kunne defi nere sit eget system, der ikke kun er administrativt selvstændigt, men også skal være forankret kulturelt. At arbejde med grønlandske værdier i den grønlandske forvaltning er derfor ikke et symbolsk projekt, men mere et demokratisk og strukturelt nødvendigt skridt i retning af et Grønland, der styrer sig selv på egne præmisser.
Litteraturliste
Bro, Laura; Bang, Julie Camille; Fromberg, Line Nanna; Rotovnik, Sofia Matilde; Arne-Skidmore & Emma Pedersen, Stephanie B. Masková (2018): ”Grønland - et studie af en grønlandsk identitet, den koloniale relation samt kultur- og sprogmødet mellem dansk og grønlandsk ”, Roskilde Universitet, https:// rucforsk.ruc.dk/ws/files/62546476/GRONLAND____Et_studie_af_en_gronlandsk_ identitet__den_koloniale_relation_samt_ kultur__og_sprogmodet_mellem_dansk_ og_gronlandsk_.pdf
Brochmann, Helene & Hamann, Bente (1990): “Forvaltning I forandring ”, Atuakkiorfik Brooker, Anya (2015): Counselling within Inuit systems in Canada’s North file:///C:/Users/ Nauja/Downloads/274-Article%20Text-625-110-20151230.pdf
Cherry, Kandra (2025): “Understanding Collectivist Cultures - Individualism vs. Collectivism” ht tps://www.verywellmind.com/kendracherry-2794702
Tidsskriftet Grønland 4/2025
Collings, P., Ready, E., & Medina-Ramírez, O. M. (2023): “An Ethnographic Model of Stress and Stress Management in Two Canadian Inuit Communities”, Journal of Cross-Cultural Psychology, 54(3), 407-428. https://doi. org/10.1177/00220221231155105 (Original work published 2023)
Evans, Alice (2023): ”What the Inuit teach us about Gender Equality”, The Great Gender Divergence. https://www.ggd.world/p/ what-the-inuit-teach-us-about-gender Stiles, Curt H.; Rodriguez, Carlos L. & Galbraith, Craig S. (2006): “American Indian Collectivism”, PERC. https://www.perc. org/2006/06/01/american-indian-collectivism/
FN’s regionale informationscenter (2025): “Sprog og politik I Grønland”. https://unric. org/da/sprog-og-politik-i-groenland/ Forfatningskommissionen (2023): ”Forfatningskommissionens betænkning ”. https:// tunngavik.gl/emner/publikationer/ forfatningskommissionensbetaenkning?sc_lang=da Gad, Ulrik Pram (2004): ”Grønlandsk identitet: sprog, demokrati, velfærd og selvstændighed”, Politica, 36. årg. nr. 3, s. 271-288 Government of Canada/Gouvernment du Canada: “Nunavut devolution”. https://www. rcaanc-cirnac.gc.ca/eng/1352471770723/1537 900871295
Grønlands Statistik: https://stat.gl/publ/da/ sa/201412/oversigt/Offentlige%20finanser. htm
Ilisimatusarfik: https://da.uni.gl/uddannelse/ sila-bachelor-i-biologi/
Kalaallit Nunaata Radioa/KNR (7. december 2007): Hvad betyder grønlandisering? https:// knr.gl/da/nyheder/hvad-betydergr%C3%B8nlandisering
Kalaallit Nunaata Radioa/KNR (7. januar 2008): Aleqa Hammond støtter grønlandisering. https://knr.gl/da/nyheder/aleqa-hammondst%C3%B8tter-gr%C3%B8nlandisering
Lex.dk (fx https://lex.dk/Gr%C3%B8nlands_forfatningsretslige_historie og Selvstyrets økonomi og forvaltning (Grønland))
McShane, Kelly E; Hastings, Paul D; Smylie, Janet K & Prince, Conrad (2013): ”Examining Evidence for Autonomy and Relatedness in Urban Inuit Parenting ”, Tungasuvvingat Inuit Family Resource Centre. https://pmc.ncbi. nlm.nih.gov/articles/PMC3741159/ Iserasuaat (2015): ”Grønland -samfund, økonomi, politik ”. https://glsamf.iatuagaq.iserasuaat. gl/?id=239
Nalunaarutit: Landstingslov om offentlighed i forvaltningen: https://nalunaarutit.gl/ groenlandsk-lovgivning/1994/ltl-091994?sc_lang=da
Selvstyrets lovbekendtgørelse af landstingslov om sagsbehandling i den offentlige forvaltning. https://nalunaarutit.gl/ groenlandsk-lovgivning/2021/l-bkg-042021?sc_lang=da
Nunavut (2025): “Public Administration and Indigenous Governance (PAIG) Program” https://www.gov.nu.ca/en/public-administration-and-indigenous-governance-paigprogram
Olsen, Nivi (2009): ”Grønlandisering af Grønlands offentlige forvaltning – visioner og risici”, bachelorprojekt, Ilisimatusarfik/Grønlands Universitet. https://www.uni.gl/media/40786/nivi-olsen-bachelor.pdf
Rasmussen, M. A., & Olsen, P. B. (2019): ”Ledelse i Grønland”, Ilisimatusarfik/Grønlands Universitet. https://rucforsk.ruc.dk/ws/ portalfiles/portal/65714428/Ledelse_i_Gr_ nland.pdf
Rice, Roberta (2004): ”Nunavut: Enacting Public Government as Indigenous Self-Government”, Doing Democracy Differently: Indigenous Rights and Representation in Canada and Latin America, University of Calgary Press ht tps://ucp.manifoldapp.org/read/doing-democracy-differently/section/63c0e080-7300486a-8881-a7dc34ceb68b og https://press. ucalgary.ca/books/9781773855646/
Zetland (11. Januar 2025). “Grønland har sin forfatning klar. Manden bag mener, det er tid til at træde ud af offerrollen”. http://zetland.dk/ historie/sA9RuxNL-aopXLwdn-c3bb1
Sermitisiaq (17. maj 2023): ”Opgør med kæmpestor offentlig sektor: Vi vil ikke drukne i papir ” https://www.sermitsiaq.ag/samfund/ opgor-med-kaempestor-offentlig-sektor-vivil-ikke-drukne-i-papir/576381
Sermitisiaq (9. juni 2024): ”Vi skal bruge vores styrker ”. https://www.sermitsiaq.ag/ samfund/vi-skal-bruge-voresstyrker/2084269
Sermitisiaq (3. september 2025): ”Biologiuddannelsen er kommet godt i gang ” https://www. sermitsiaq.ag/samfund/biologiuddannelsen-er-kommet-godt-i-gang/2274787


Det Grønlandske Selskab planlægger at afholde generalforsamling d. 9. april 2026. Tid og sted meddeles senere. Minimumsdagsorden fremgår af vedtægterne (§5 stk 5), der ka n fi ndes på hjemmesiden www.dgls.dk.
Der gøres opmærksom på, at forslag medlemmerne ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest 1. februar 2026, så forslagene kan udsendes med 2. indkaldelse (jf. vedtægterne §5 stk. 6).
Januar
Oplæg ved grønlandsk politiker GEUS, Øster Voldgade 10, 1350 København K, onsdag den 14. januar kl. 18.30.
Der serveres pizza og vin fra kl. 17.30 mod betaling. Gæster er velkomne mod entré. Selskabet serverer bobler og kransekage i pausen i anledning af nytåret. Navn på politikeren vil blive offentliggjort i nyhedsbrevet for december 2025 eller januar 2026.
Hans Meltofte: Et halvt liv med Grønlands højarktiske tundra i mørketid og midnatssol
Tidsskriftet Grønland 4/2025

Kraemer Hus, L.E. Bruunsvej 10, 2920 Charlottenlund, d. 22. januar kl. 19:00. Gæster er velkomne mod entré. Der er ka ffe/ the, vand, vin, øl og småkager.
Aftens foredragsholder er Hans Meltofte, dr.scient. emeritus i arktisk økologi ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet.
Fra radiomekaniker og radiosondeassistent til seniorforsker i arktisk økologi og et liv som fugleentusiast. En lang rejse med opmærksomhed og glæde ved naturen i Nordøstgrønland. Ved Danmarkshavn ankommer snespurvene allerede i april fra deres overvintring i Sydrusland, idet de kan leve af plantefrø fra året før, der stikker op af sneen eller ligger frit på
steder, hvor sneen er blæst væk. Det handler om at bemægtige sig de bedste territorier, men for menneskene heroppe er de første snespurves bløde triller den mest vidunderlige oplevelse af, at nu er vinteren ved at være forbi. Et causeri om et liv med naturen, ændringerne og tilstanden i det arktiske miljø.
Februar
ARONs nytårskur
Kraemer Hus, L.E. Bruunsvej 10, 2920 Charlottenlund, torsdag d. 5. februar 2026 Kl. 18.30.
Vi mødes i Kraemerhus til nytårskur med bobler og et let traktement. Emnet bliver Aka Høegh – et retrospektivt blik på hendes kunst og virke. Med en tidlig julehilsen og et godt nytår fra Kunstudvalget A ron.
Visning af film fra Knud Rasmussens ekspeditioner, herunder datidens teknik
GEUS, Øster Voldgade 10, 1350 København K, d. 12. februar 2026.
Der serveres pizza og vin fra kl. 17.30 mod betaling. Gæster er velkomne mod entré.
Det Danske Filminstitut fi k i 2019 penge til at digitalisere fi lm fra Grønlands Nationalmuseum & Arkiv, Arktisk Institut og Det Danske Filminstitut. Efter en i ntroduktion af projektet vil der blive vist en række fi lm, bl.a. fra Knud Rasmussens ekspeditioner, som nu er blevet tilgængelige fra arkiverne. Datidern s fi lmteknik vil og så blive vist og behandlet i foredraget. Se også: https:// www.Danmarkpaa fi lm. dk.
Om foredragsholderen: Thomas Christensen er museumsinspektør ved Det Da nske Filminstitut og har arbejdet med fi lmbevaring og digitalisering i over 25 år. Han har de seneste år været involveret i fi lminstituttets digitaliseringsindsats, hvor mere end 3.00 0 fi lm kan ses gratis online på www.stum fi lm.dk og www.danmarkpaafim.dk.


Arkitekt og rejseeventyrer John Andersen: Selvbyggerhusene i Grønland fra 1960'erne – historik, teknik, økonomi mv. Kraemerhus, L.E. Bruunsvej 10, 2920 Charlottenlund, d. 26. februar 2026 kl. 19.00. Gæster er velkomne mod entré. Der er ka ffe/ the, vand, vin, øl, småkager.
En stor del af de farvestrålende huse i de grønlandske bygder er selvbyggerhuse, som blev opført i 1950’erne og 60’erne. Denne aften vil ophavsmanden til disse huse, arkitekt og polarforsker John Andersen, der er velkendt for Selskabet, fortælle om baggrunden for idéen og opbakningen dertil, om design, økonomi, teknik, organisering og det helt lavpraktiske: Hvordan gjorde vi i Danmark, og hvordan gjorde grønlænderne, når pakkerne dukkede op i bygden? Hvad gik godt, og hvad gik mindre godt i forløbet,

Pakker med dele af selvbyggerhuse ankommet fra Ålborg til Kullorsuaq. Foto: John Andersen.
og hvad skal der ske med de farvestrålende huse, når bygderne bliver forladt? John har meget at vise med sine billeder og endnu mere at fortælle!

Professor Christina Viskum Lytken Larsen, Institut for Folkesundhed, SDU: Sundhed i Grønland.
GEUS, Øster Voldgade 10, 1350 København K, torsdag d. 12. marts 2026 kl. 18.30. Gæster er velkomne mod entré. Der serveres pizza og vin fra kl. 17.30 mod betaling.
Folkesundheden i Grønland har været fulgt tæt siden Grønlands daværende Hjemmestyre i 1991 overtog ansvaret for sundhedsområdet. Siden da har Statens Institut for Folkesundhed udført løbende befolkningsundersøgelser for Departementet for Sundhed i Grønland.
I foredraget vil udvalgte resultater fra de grønlandske befolkningsundersøgelser blive præsenteret og sat i relation til vores forståelse af sundhed i en grønlandsk kontekst, de største folkesundhedsudfordringer og et indblik i sundhedsfremmende
st rategier og tiltag igennem de sidste årtier.
Aftenens foredragsholder, Christina Viskum Lytken Larsen, er professor ved Statens I nstitut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, forskningsleder ved Center for Folkesundhed i Grønland og adjungeret forsker ved Ilisimatusar fi k (Grønlands Universitet).
Ida Moltke og Rasmus Heller (KU): Hvordan moskusokser og polarræv lever og overlever i Grønland
Kraemer Hus, L.E. Bruunsvej 10, 2920 Charlottenlund, torsdag den 27. marts 2025 kl. 19.00.
Der er ka ffe/the, vand,vin, øl og småkager. Gæster er velkomne mod entré.

Moskusokse, Heim Bjerge, Nordøstgrønland. Foto: Lars Trolle.
Aftenens foredragsholdere er Ida Moltke og Rasmus Heller, begge lektorer i bioinformatik ved Biologisk Institut, Københavns Universitet.
De klimatiske forhold i Højarktis er ekstreme, og landpattedyr i regionen er ofte udsat for populationssvingninger som følge af dem. Grønlands geografi edfører desuden, at de fleste landpattedyr, som vil indvandre, først må tage den lange vej nord over de højarktiske canadiske øer. Alt i alt betyder det, at de store landpattedyr, som fi ndes i Grønland, har været igennem talrige "flaskehalse", hvor den genetiske variation mindskes, fordi kun få individer overlever.
Tidsskriftet Grønland 4/2025
Det burde føre til problemer relateret til indavl og medfølgende degenerering af arten, men moskusoksen har tilsyneladende ikke fået den besked – den klarer sig glimrende på trods af en ekstremt reduceret genetisk diversitet i Grønland.
Polarræve lever i hele Arktis, og man ved, at de, trods deres relativt lille størrelse, ofte bevæger sig meget langt, muligvis d revet af sult. Fx satte forskere for nylig en tracker på halsen af en polarræv på Svalbard, og efter 78 dage havde den bevæget sig 4.350 km blandt andet over havis og var efter et smut i Grønland endt i Canada.
Men underligt nok ser det ud til, baseret på genetiske data, at polarrævene nogle steder i Grønland har slået sig ned mere permanent.
Bent Nielsen: Ittoqoorrmiit (Scoresbysund )100 år (efter generalforsamling)
GEUS, Øster Voldgade 10, 1350 København K, torsdag den 9. april 2026. Selskabet afholder generalforsamling kl. 18.00-19.00.
Kl. 19-19.30 sandwich og vin mod betaling.
Kl. 19.30-20.30 foredrag ved Bent Nielsen, Arktisk Institut. Gæster er velkomne efter generalforsamlingen mod entré.

Scoresbysund blev etableret midt på Grønlands ubeboede østkyst i 1924, og året efter a n kom stedets første beboere, hvis efterkommere i september 2025 har fejret byens 100å rs jubilæum. I den anledning har aftenens foredragsholder i samarbejde med indbyggere i byen (som i dag hedder Ittoqqortoormiit) udarbejdet en jubilæumsbog, som præsenterer byens farverige historie og spændende nutid. Bogen (195 sider i stort format) er rigt illustreret og kan i dagens anledning købes til en favørpris af 175 kr. I foredraget præsenteres baggrunden for byen, vigtige begivenheder i byens historie samt fra nutiden.
Forfatter og foredragsholder, Bent Nielsen (ph.d. og seniorforsker ved Arktisk Institut), ha r flere gange besøgt Ittoqqortoormiit; senest i 2022, hvor han bl.a. interviewede flere af byens indbyggere om stedets nutid og fremtid.
Astrid Nonbo Andersen & Martine Lind Krebs: Monumentet – billeder af Grønland i Danmark gennem 100 år
Kraemer Hus, L.E. Bruunsvej 10, 2920 Charlottenlund, torsdag den 23. april 2026 kl. 19. Gæster er velkomne mod entré. Der er ka ffe/ the/vand, vin, øl, cookies.
Aftenens foredragsholdere er DIISforsker med speciale i kolonihistorie Astrid Nonbo Andersen og journalist og antropolog Martine Lind Krebs (opvokset i Grønland) som tager udgangspunkt i deres bog Monumentet (Gad, 2025).
Grønlandsmonumentet på Christianshavns Torv blev sat op i 1938. Men hvad er det egentlig for et monument? Hvad skulle det symbolisere? Hvorfor har grønlandske kunstnere genbrugt det, og hvorfor har nogen foreslået det fjernet?
Foredragsholderne fortæller den sælsomme historie om den grønlandske mand og kvinde, der stod model, og om deres liv i mellemkrigstidens København – samt om kunstneren og hans kærlighed.
Foredragsholderne tager os på en rejse gennem de billeder og forståelser af Grønland,

der dengang blev skabt af danske kunstnere, forskere og politikere i en tid, hvor Danmark kæmpede om Grønland. Bogen kan købes i forbindelse med foredraget.
Maj
Foredrag og foredragsholder er ikke fastlagt. O ff entliggøres på hjemmesiden, i Nyhedsbrevet samt i Tidsskriftet Grønland 2026/1 (martsnummeret).
GEUS, Øster Voldgade 10, 1350 København K, torsdag d. 7. maj 2026 kl. 18.30.
Gæster er velkomne mod entré. Der serveres pizza og vin, fra kl. 17:30 mod betaling.

Jakob Keiding (GEUS): Er Grønland et skatkammer for råstoff er?
Kraemer Hus, L.E. Bruunsvej 10, 2920 Charlottenlund, torsdag d. 28. maj 2026 kl. 19.00. Der er ka ffe/the, vand, vin, øl og småkager i pausen. Gæster er velkomne mod entré.
Aftenens foredragsholder er ph.d. Jakob Kløve Keiding, leder af Danish Mineral Intelligence Centre (D-MIC) ved GEUS.
Grønland har gennemgået en fascinerende geologisk udvikling, der strækker sig tilbage næsten fi re milliarder år, og de imponerende grønlandske fjlde gemmer på kritiske mineraler, som spiller en central rolle i den grønne om stilling. Dette foredrag vil give en oversigt over Grønlands geologi og råstoffer, samt introducere hvordan geologer fi nder og kortlægger mineralske ressourcer. Derudover belyses de komplekse forsyningskæder for kritiske råstoffer, og det diskuteres, hvorvidt Grønland kan få en central rolle i denne forsyning.



6. sept 2025—25. jan 2026
Værker af / art by Anne-Birthe Hove (1951-2012), Arnannguaq Høegh (19562020), Aka Høegh (f. 1947), Hans Lynge (1906-1988), Bolatta Silis-Høegh (f. 1981), Jessie Kleemann (f. 1959), Simon Kristoffersen (1933-1990), Kristian Fly (f. 1976), Gukki Nuka Møller (f. 1969), Buuti Pedersen (f. 1955), Kîstat Lund (1944-2017), Pia Arke (1958-2007), Jens Rosing (1925-2008), Lars Møller (f. 1967), Frederik ”Kunngi” Kristensen (1952-2021), Kristian Olsen aaju (1942-2015) og Persida Lund (1935-2020).
Strandgade 91 / Christianshavn nordatlantens.dk



Vi følger i bogen to generationer – far og søn –som tilsammen boede i Grønland det meste af det 20. århundrede.
Hans Jacobi ankom som ung assistent til Grønland i 1926 og arbejdede i otte forskellige byer i Vestgrønland. Beskrivelsen slutter med udnævnelsen som kolonibestyrer i 1949, hvor han flyver med det første SAS-fly til Grønland for at arbejde i Maniitsoq og Ilulissat.
Sønnen, Ole Jacobi, er opvokset i Grønland. Vi følger hans barndom i Grønland og senere den farefulde sejlads til Amerika under Anden Verdenskrig. I 1950’erne arbejde han for GTO og var medvirkende til etablering af ingeniøruddannelsen i Sisimiut i 2001.
162 sider
Pris: 250 kr. / medlemspris: 175 kr.
Bestil bogen på: www.greenland.bigcartel.com dgls@dgls.dk / 61 60 53 31
Det Grønlandske Selskab L.E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund 61 60 53 31 / dgls@dgls.dk www.dgls.dk