Skip to main content

TIDSSKRIFTET GRØNLAND NR. 2, JUNI 2026_gratis

Page 1


Kan du bidrage til Arktisk Instituts dokumentarkiv?

Kunstner: Troels Brandt. Arktisk Institut har for nyligt modtaget et maleri og arkivalier efter efter Dorothea " Benze" Bengtzen, der fra 1933 arbejdede sundhedsfagligt flere steder i Grønland. I 1952 blev hun forstanderinde for børnehjemmet i Nuuk, hvor "Eksperimentbørnene" boede.

Ved at donere arkivalier til Arktisk Institut er du med til at bevare store og små historier om Grønland for fremtiden og gøre dem tilgængelige for offentligheden.

Arktisk Institut ● Strandgade 102, 1401 København K

Tlf. 3231 5050 ● arktisk@arktisk.dk ● arktiskebilleder.dk

TIDSSKRIFTET

GRØNLAND

Udgives af Det Grønlandske Selskab

L.E. Bruunsvej 10

2920 Charlottenlund Telefon 6160 5331. dgls@dgls.dk www.dgls.dk

SE nr. 19 04 29 28

Spar Nord: 6506 - 3062474369

IBAN: DK 4965 0630 6247 4369

SWIFT/BIC: SPNODK22

Redaktion

Uffe Wilken (redaktør) Det Grønlandske Selskab Telefon 3177 2016. uw@dgls.dk

De i artiklerne fremsatte synspunkter er forfatternes egne – og står i alle tilfælde for forfatterens eget ansvar.

Redaktionelle synspunkter i tidsskriftet dækker ikke nødvendigvis i alle tilfælde Det Grønlandske Selskabs synspunkter.

Eftertryk i uddrag er tilladt med k ildeangivelse.

ISSN 0017-4556

Tidsskriftet Grønland er udgivet med støtte fra bl.a.

Augustinus Fonden, Aage V. Jensens Fond, Aase og Jørgen Münters Fond, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck´s Fond, Skibsreder Kraemer og Hustru Mathilde Kraemer´s Grønlandsfond, Bladpuljen (Slots- og Kulturstyrelsen), samt

Grafisk udformning

Uffe Wilken Tryk

Narayana Press Forsidebillede

Fiskeriet, Grønlands vigtigste erhverv. Arkivfoto: Uffe Wilken.

HANN AH MAAN OG ANNA MØRK MAEGAARD: Saqqaq-kulturens mobilitet i Nuuk-fjorden ca. 2000 år f.v.t. –en teknologisk undersøgelse af kill iaqbrug og distribution

ERIK TORM: Uummannaq-maleren Uusaqqak fra Sermiarssuit

CARLOTA Mª CIRILO I ALAYO: At ud fi ltre Havets Moder

At ud fi ltre Havets Moder

RESUMÉ

Artiklen er baseret på mit kandidatspeciale fra Københavns Universitet. Specialet undersøgte interessentrelationerne i grønlandsk fiskeri inden for den samproducerede kontekst af statslig intervention og markedsdynamik. For hvordan afbalanceres miljømæssige, sociale, kulturelle og økonomiske mål?

Metoderne, der blev anvendt i mit speciale, omfattede kvalitative metoder, bestående af 14 semistrukturerede interviews med forskellige interessenter i fiskeriindustrien, suppleret med en litteraturgennemgang. Interviews omfattede industrien, regeringen, forskere, den financielle sektor og fiskeriforeningerne.

Artiklen indledes med Havets Moder som en metafor for den nuværende tilstand af grønlandsk fiskeri og vigtigheden af at være bæredygtig. I grønlandsk fiskeri er bæredygtighed imidlertid mangesidet og repræsenterer miljømæssige, økonomiske, kulturelle og sociale aspekter, hvor de forskellige interessenter hver især forfølger deres forskellige mål.

Man kan sige, at grønlændere er fiskere af natur ; fisk er en del af deres tradition. Denne tradition repræsenterer den vigtigste økonomiske søjle, der delvist understøtter landet. Sammen med denne linje har de, for at gøre fiskeriet til den økonomiske drivkraft, gennemgået en moderniseringsproces for at blive mere rentabel under neoliberale praksisser, som underminerer kulturel og social bæredygtighed. Vil det være muligt for Havets Moder at ud filtre sig?

Artiklen er oversat fra engelsk af redaktøren.

Carlota Mª Cirilo i Alayo har en kandidatgrad i miljøog naturressourceøkonomi fra Københavns Universitet og en bachelorgrad i økonomi fra Universidad Autónoma de Barcelona. Hun fl yttede til Danmark for at fortsætte sin kandidatuddannelse, hvilket bragte hende til Nuuk i to omgange. Første gang som studerende på kurset Applied Economics of Arctic Natural Resources under sin kandidatuddannelse. Anden gang for at udføre feltarbejde til sin kandidatafhandling.

Indledning

Havets Moder er et af de mest kendte mytiske væsner i Grønland, som er blevet givet videre gennem generationer til i dag og endda til mig, en komplet outsider af grønlandsk kultur. Myten hjalp mig med at forstå havets og dets naturressourcers betydning for grønlænderne.

Ifølge legenden blev en ung kvinde engang kastet i havet af sin far. Faderen skar hendes fi ngre af, som faldt i havet, hvor de forvandlede sig til sæler, hvaler, fisk og havfugle.

Kvinden blev selv hersker over havdyrene og besad magten til at sende dem op til over fladen, så jægere og fiskere kunne fange dem. Men hvis folk opførte sig dårligt og forstyrrede harmonien med naturen, blev hun vred og holdt dyrene tilbage. Hendes

hår blev fi ltret og beskidt på grund af menneskelige misgerninger, og kun den mest magtfulde shaman kunne stige ned til havets dyb og rede håret fri.

Havets Moder er blevet et stærkt symbol på respekt for miljøet og taler for dets renlighed og bevarelse af dets ressourcer. Dette tema afspejles i forskellige udsagn fra legenden, såsom: ”… tell your fellow settlers to take care of the ocean. When people do not care about the ocean and it becomes polluted, I get covered in fi lth and become unsightly and unkempt. Then I must keep the sea animals from the surface in order to make people change their ways. People must not think only of hunting and food.” (Vebæk, 2019, s. 22).

Konceptet ”Havets Moder” med sit fi ltrede hår er en repræsentation og en metafor for fiskeriets nuværende tilstand i Grønland, for de komplekse og ofte sammen fi ltrede forhold mellem interessenter, markedsdynamik og statslig indgriben i den moderne fiskeriindustri.

Hvad er bæredygtighed i fi skeindustrien, og hvem defi nerer det?

Bæredygtighed er et flerdimensionelt begreb i Grønland s fiskeriindustri. Det omfatter miljømæssige, økonomiske, sociale og kulturelle d i mensioner, som hver især fremhæves af forskellige interessenter med forskellige mål.

Miljømæssig bæredygtighed refererer til biologisk bæredygtighed og stemmer overens med grønlandske kulturelle fortællinger såsom Havets Moder. Dets primære mål er at opretholde fiskebestande på biologisk bæredygtige niveauer og at forhindre bestandskollaps på grund af over fiskeri.

Økonomisk bæredygtighed refererer til sektorens evne til at sikre langsigtet økonomisk levedygtighed uden at skabe negative konsekvenser for sociale, miljømæssige eller kulturelle systemer.

Social og kulturel bæredygtighed er tæt forbundet. Social bæredygtighed forstås i arktisk kontekst som forbindelsen til land- og havmiljøerne samt kontinuiteten i levebrød og kultur. I Grønland afspejles det i brugen og forvaltningen af marine levende ressourcer. Kulturel bæredygtighed er tæt forbundet med kystsamfundene og henviser til bevarelse og udvikling af deres kulturarv, det grønlandske samfund og identitet.

Som nævnt i litteraturen kan bæredygtighed i denne sammenhæng forstås ud fra tre centrale referenceobjekter: fiskebestande, samfundets levebrød og de offentlige midler. Disse svarer bredt til biologisk, social og økonomisk bæredygtighed og involverer iboende afvejninger mellem konkurrerende mål (Jacobsen, 2018).

At defi nere bæredygtighed i Grønlands fiskeriindustri er derfor ikke kun et konceptuelt spørgsmål. Det rejser spørgsmålet om, hvem der har autoriteten til at defi nere den og blive anset for at have ret i den. Måske er det rigtige spørgsmål, hvad Grønland søger at prioritere i betragtning af sin speci fi kke kontekst: økologisk integritet, økonomisk udvikling eller kystsamfundenes langsigtede levedygtighed og kulturelle kontinuitet?

Skulpturen Havets Moder i Nuuk. Foto: Henrik Meilby, forfatterens specialevejleder.

Fiskeriet stod for 97,5% af Grønlands samlede eksport i

Et fi skersamfund: fra kulturel tradition til økonomisk søjle

Fiskeri spiller en central rolle i Grønland på grund af dets økonomiske og kulturelle betydning. Det er tæt forbundet med grønlandsk identitet og tradition og er forbundet med kyst fiskeri i små bygder. Udviklingen a f fiskebestande, som vedvarende naturressourcer, har formet befolkningsfordelingen langs kysten og over tid den geogra fiske organisering af økonomisk aktivitet (Rasmussen and Hamilton, 2001).

I dag udgør fiskeri en central søjle i den grønlandske økonomi. I 2023 tegnede fiskeriet sig for 97,5% af den samlede eksport, hvilket understreger landets store afhængighed af denne ene industri. Et andet definerende kendetegn ved Grønlands økonomi er dog landets afhængighed af speci fi kke fiskebestande. I 2023 var eksporten målt i mængde primært koncentreret om tre arter:

rejer repræsenterede 52%, hellefisk 28%, og torsk 18% (Grønlands Statistik, 2024; Økonomisk Råd, 2024).

Den grønlandske økonomi er gået fra subsistensfiskeri til en stærkt eksportafhængig sektor, en monosektoriel økonomi, der mangler økonomisk diversificering.

Denne store afhængighed af både en enkelt sektor og et begrænset antal arter skaber økonomisk sårbarhed. Ethvert fald i fangstmængder og eksportpriser kan have alvorlige konsekvenser, hvilket kan føre til reducerede indkomster, jobtab og faldende offentlige indtægter. Denne udfordring forværres yderligere af behovet for at opnå gode niveauer af biologisk bæredygtighed og af svingende globale markedspriser. Begge faktorer er uden for kontrol, hvilket gør Grønlands økonomi udsat for eksterne risici (Økonomisk Råd, 2024; Andersen, 2021).

2023, fordelt på de tre arter rejer, helle fi sk og torsk. Arkivfoto: Aasiaat; U ff e Wilken.

I løbet af min forskning blev en sådan afhængighed set som både en styrke og en risiko. Det er forståeligt, at det kan være udfordrende og omstridt at forvalte én sektor, som den nationale økonomi er afhængig af. Det er omstridt, fordi der er forskellige aktører involveret, som påvirker fiskeriforvaltningen. De forskellige aktører repræsenterer de involverede interessenter, ”hvem”, hver med forskellige roller og mål, og skaber i fællesskab en forvaltningsstruktur.

Et andet interessant resultat fra min forskning var, at Grønlands store afhængighed a f fiskeriindustrien påvirker regeringens beslutninger. For eksempel har det statsejede selskab Royal Greenland A/S et krav om at opretholde flere fabrikker i mindre bygder, hvilket understreger den offentlige sektors betydning. Dette illustrerede en strukturel spænding mellem økonomisk effektivitet og socialt ansvar.

Denne spænding er knyttet til Grønlands unikke karakteristika: Cirka 80% af territoriet er dækket af is, mens de resterende isfri områder er, hvor byer og kystbebyggelser ligger. Den omfattende iskappe begrænser også udviklingen af vejinfrastruktur, hvilket vanskeliggør intern transport og begrænser økonomisk integration på tværs af regioner. Disse unikke karakteristika bidrager til en meget rumligt fragmenteret økonomi og former den bredere kontekst af den grønlandske økonomi. I denne henseende har nyere forskere, f.eks. Hendriksen and Hoff man (2025), indrammet Grønland i stigende grad inden for et ”ø-operations”perspektiv for at tage højde for de strukturelle udfordringer.

Trods dette skift mod en eksportorienteret økonomi, er der fortsat elementer af en ”blandet kontantbaseret subsistensøkonomi”. Dette koncept er centralt for at forstå den fortsatte betydning af social og kulturel bæredygtighed sideløbende med økonomisk udvikling. Det er afgørende for at forst å fiskeriindustrien fra et ikke-vestligt perspektiv og fremhæve dens betydning i små samfund.

”Blandet kontant-subsistensøkonomi" defineres af forskere, som en økonomi baseret på lønbeskæftigelse samt jagt, fiskeri og indsamling. Et andet vigtigt kulturelt og traditionelt aspekt af den grønlandske kultur er praksissen med at dele mad i samfundet. Dette er med til at forklare, hvorfor fiskeri og jagt går ud over kommerciel aktivitet, samtidig med at de er sammenflettet med tilstedeværelsen af en "markedsøkonomi".

”Survey of Living Conditions in the Arctic” (SLiCA; Kruse et al., 2008) forklarer vigtigheden af en blandet kontant-subsistensøkonomi i Arktis. I Grønlands tilfælde køber de fleste husstande i 2008 produkter i supermarkedet, men samtidig fisker eller jager de til eget forbrug. I den gennemførte undersøgelse havde 69% af respondenterne fisket i den sidste måned, 55% havde konserveret kød eller fisk i de sidste 12 måneder, og 43% havde jaget havpattedyr. Samtidig havde 67% af respondenterne arbejdet den foregående uge (i 2008). Denne undersøgelse fremhæver vigtigheden af, at lokalsamfundene ka n fiske og jage til eget forbrug, udover det kommercielle fiskeri.

Den kulturelle og traditionelle side af fiskeri repræsenterer således en livsstil i Arktis, med centrale defi nerende træk som deling og forbindelse til naturen, hvilket er nøglen til social og kulturel bæredygtighed.

Fra fi skeri for fællesskabet ti l fi skeri for verden: Er det muligt at modernisere fi skeriindustrien uden kompromiser?

Transformationen af Grønland s fiskeri fra subsistensbaserede praksisser til en eksportorienteret sektor afspejler bredere globale processer med ressourcespecialisering og integration i internationale markeder. Dette skift har øget afhængigheden af ekstern efterspørgsel og bidraget til større sektorspecifi specialisering.

I litteraturen er denne overgang fra subsistens- til eksportsektoren blevet

præsenteret med idéen om en ”social kontrakt” inden for fiskeriforvaltning. Begrebet "social kontrakt" er abstrakt, men det opsummerer forventningerne og ansvaret hos forskellige interessenter, herunder staten. Før menneskebaserede profitaktiviteter havde en mærkbar ind flydelse, blev flerdimensionel bæredygtighed reguleret af naturens kræfter. Derefter førte etableringen af kommercielt fiskeri til øget pres på naturressourcerne, hvilket truede den miljømæssige bæredygtighed og i sidste ende resulterede i et skift i den sociale kontrakt. Det, der tidligere var en åben, fælles ressource, begyndte at lukke sig gennem introduktionen af markedsbaserede instrumenter og ejendomsrettigheder.

Det teoretiske grundlag for moderne fiskeriforvaltning kan forbindes med Gordons argument om, at behandling a f fisk som en fælles ressource i stedet for privat ejendom ville føre til økonomisk ineffektivitet og overudnyttelse. Han argumenterede for, at fiskeriforvaltning bør prioritere økonomisk effektivitet og ejendomsrettigheder for at optimere beslutningstagningen inden for markedssystemer og økologiske systemer (Gordon, 1954).

Hardin udvidede Gordons argument ud over fiskeri til alle fælles ressourcer i sin teori om ”fælles tragedie”. Denne teori forklarer, at individer, der handler uafhængigt og i forfølgelsen af deres egen interesse, vil udtømme en fælles ressource (Bresnihan, 2016; Mansfield, 2004).

Når "fælles tragedie" anvendes på fiskeriforvaltning, argumenteres det derfor for, at uden reguleringer ville alle have ubegrænset adgang ti l fiskeri, hvilket i sidste ende ville føre til et kollaps a f fiskebestandene. For at forhindre over fiskeri a r gumenterede både Gordon og Hardin for, at enhver fælles ressource enten burde privatiseres eller reguleres gennem en fond til i ndførelse af markedsbaserede mekanismer som en løsning på problemet med fællesområderne.

Teorien om "fælles tragedie" forbindes ofte med neoliberale tilgange. Neoliberale principper har omdannet fælles ressourcer til omsættelige aktiver gennem privatisering med det formål at maksimere profit og minimere omkostninger.

En af de mest almindelige markedsbaserede mekanismer inden for fiskeriforvaltning er ejendomsrettigheder, for eksempel individuelt omsættelige kvoter (Individual Transferable Quotas; ITQ’er).

ITQ’er giver fiskere ret til at fange et bestemt anta l fisk (kvote), som de kan købe, sælge eller lease. De er designet til at løse problemet med fællesarealer og sigter mod at opnå biologisk bæredygtighed ved at opretholde sunde bestande, samtidig med at de fremmer økonomisk effektivitet. Denne balance opnås ved at reducere antallet a f fiskere, hvilket resulterer i udelukkelse af mindre produktive fiskere. Denne proces resulterer ofte i, at rigere fiskere konsoliderer deres kvoter, hvilket fører til en koncentration af ejerskab.

Adskillige undersøgelser har undersøgt indførelsen af ITQ’er i den globale fiskeriforvaltning. Disse undersøgelser er enige om, at ITQ’er bidrager til at reducere fiskeripresset og øge rentabiliteten. Som nævnt tidligere er det dog også bevist, at koncentrationen a f fiskerirettigheder i hænderne på nogle få også har øget uligheden og marginaliseret de traditionelle fiskersamfund. Med andre ord opnås biologisk bæredygtighed og økonomisk effektivitet på bekostning af social udstødelse gennem ejerskabskoncentration.

Nyere forskere, for eksempel Bresnihan (2016), udfordrer argumenterne fremført af Gordon og Hardin og hævder, at neoliberal politik har skabt en kunstig knaphed for at retfærdiggøre privatiseringen af fælles ressourcer og indførelsen af markedsbaserede mekanismer. Ideen om, at over fiskning er et resultat af tilstedeværelsen af for mange fiskere, er ikke korrekt. I stedet er over fiskning rodfæstet i industrielt fiskeri og kapitalistisk ekspansion snarere end i de småskala fiskere, der straffs af neoliberal politik.

Fiskemarkedet i Nuuk, hvor fi skere og fangere sælger deres fangster. Det er helle fi sk i billedet til venstre. Foto: Forfatteren.

I Grønland har disse idéer præget det gradvise skift mod neolibera l fiskeriforvaltning, især gennem indførelsen af ITQ’er.

Grønland har reguleret sit fiskeri gennem Fiskeriloven fra 1996, som fokuserede på biologisk bæredygtighed. Den fastlagde begrebet Total Allowable Catch (TAC), som er den årlige fangstbegrænsning for forskellige arter baseret på videnskabelig rådgivning til Grønlands Selvstyre og Fiskeriministeriet.

Den omfattede også sondringen mellem kommercielt og ikke-kommercielt fiskeri samt regler om forarbejdning om bord, fabriksforarbejdning, licenser, ejerskab og landingspligt.

Som nævnt i det foregående afsnit involverer fiskerisektoren forskellige aktører med forskellige mål, som påvirker erhvervets juridiske og regulatoriske rammer. Et tydeligt eksempel er de forskellige ændringer, som Fiskeriloven har gennemgået.

Et andet eksempel på neoliberale principper og ind flydelsen fra interessenterne i fiskeriindustrien er konceptet om "grand reform"-diskursen, som beskrevet af Jacobsen og Raakjær (2014). Dette koncept støtter økonomiske reformer fokuseret på markedsmekanismer og brugen af økonomiske incitamenter til at fremme udvikling. Det fremmer privatisering, markedsmekanismer og ejerskab, og småskala fiskere ses som uholdbare og urentable. Samtidig viser det ind flydelsen fra en speci fi k gruppe af interessenter, som er bankerne, store industriaktører og regeringen. De går ind for at øge den økonomiske effektivitet gennem højere kapitalinvesteringer og konsolidering af ejerskab. Diskursen om store reformer understreger økonomisk effektivitet og miljømæssig bæredygtighed for at retfærdiggøre disse mål, hvilket skaber udfordringer for småskala fiskeri, hvis traditionelle levebrød er i fare (Jacobsen og Raakjær, 2014).

Forskere, såsom Harvey (2005), har beskrevet neoliberaliseringsprocessen som en proces med "kreativ ødelæggelse" af forskellige faktorer, såsom tilknytning til landet. Er det muligt at tænke på tilknytningen til havet i denne speci fi kke kontekst af Grønland i stedet for landet? Som tidligere nævnt har den grønlandske befolkning historisk set været geogra fisk fordelt efter adgang til marine ressourcer, hvilket har skabt et stærkt kulturelt og socialt forhold til havet.

Samtidig undervurderes blandede subsistensøkonomier under neolibera l fiskeriforvaltning, og praksissen med at dele kød, som er en essentiel social skik i kystnære bosættelser, ignoreres.

I min undersøgelse stemmer resultaterne overens med den eksisterende forskning. Det blev tydeligt, at indførelsen af ITQ’er skaber bekymring blandt nogle småskala fiskere, der fisker for deres familier og lokalsamfund som en måde at overleve på, kombineret med en lille indkomst fra fiskeri i den kystnære sektor (blandet kontant-subsistensøkonomi).

Derfor indebærer mindre fiskeri, at de vil have en lavere kontantindkomst. ITQ’erne vil blive beholdt af de mest erfarne og højest indtjenende fiskere. Som følge heraf k a n mange fiskere og deres familier blive tvunget til at flytte til større byer, hvilket udgør en risiko for overlevelsen af mindre bosættelser.

Men samtidig viser resultater fra min forskning, at indførelsen af ITQ’er også ses som et redskab til at forbedre den økonomiske effktivitet, samtidig med at sunde fiskebestande opretholdes på bæredygtige biologiske niveauer gennem kvotetildeling og forebyggelse af over fiskeri.

Når det er sagt, arbejder Grønland på et mere effektivt og markedsdrevet fiskeri. Gennem indførelsen af markedsbaserede mekanismer frygter mange små fiskere og kystsamfund at blive udelukket fra det hav, der har opretholdt dem i generationer. Dette illustrerer, hvordan økonomisk og

miljømæssig bæredygtighed kan prioriteres frem for social og kulturel bæredygtighed.

Flerdimensionel bæredygtighed: Er der plads til samordning mellem fi skeriets interessenter?

Under feltarbejdet opstod tre centrale dimensioner af strid og forhandling blandt fiskeriets interessenter: rollen af lokal viden i forvaltningen, betydningen af biologisk bæredygtighed, og funktionen af Marine Stewardship Council (MSC)-certi ficering. Sammen illustrerer disse, hvordan bæredygtighed i grønlandsk fiskeri fungerer som en flerlags og til tider modstridende forvaltningsramme snarere end et enkelt fælles mål.

Et centralt spændingspunkt vedrører den rolle, som lokal økologisk viden spiller i beslutningstagningen. Lokale fiskere udtrykker begrænset tillid til videnskabelig ekspertise, især i forhold til biologiske vurderinger, der anvendes i kvotefastsættelse og forvaltningsbeslutninger. Dette tyder på en kløft mellem videnskabelige og erfaringsbaserede videnssystemer. Lokal og videnskabelig viden bør samarbejde bedre, hvilket kan styrke samfundets ansvar og skabe en stærkere ansvarsfølelse blandt interessenterne.

Biologisk bæredygtighed er bredt accepteret som et nødvendigt fundament på tværs af interessentgrupper. Dens begrundelse og betydning varierer dog. For nogle aktører er det primært et miljømål knyttet til ressourcebevarelse, mens det for andre er uadskilleligt fra fiskeriets økonomiske konkurrenceevne. Men én ting er klar: Økonomisk og biologisk bæredygtighed er tæt forbundet; fiskeri er afgørende for den grønlandske økonomi, lige fra kystsamfundene og til hovedstaden.

Marine Stewardship Council (MSC) økocerti ficering er en certi ficering for fiskeprodukter, der hævder at garantere forbrugeren, at bestanden fiskes bæredygtigt, forhindrer over fiskning og beskytter

Vigtigheden af miljøet bliver illustreret på en af husblokkene, der var del af G60-planen. Foto: Forfatteren.

det marine økosystem. På trods af dette har nogle forskere argumenteret for, at den er drevet af markedskrav og tilbyder en konkurrencefordel i prissætning og markedsadgang, der favoriserer store aktører. Det hævdes også at være et neoliberalt værktøj, der forvandler fiskerne til miljøiværksættere. På denne måde opfordres de til at drive virksomhed som uafhængige virksomheder, der søger profit, og skal selvforvalte baseret på markedsincitamenter i stedet for at bruge ressourcer på en samfundsbaseret måde.

MSC’s økocerti ficering blev bredt anerkendt og set positivt af de forskellige interessenter under feltarbejdet. Det blev set som et ny ttigt værktøj af økonomiske årsager, da det er vigtigt for at få adgang til markeder, hvor bæredygtige praksisser værdsættes af forbrugerne. Det har også til formål at fremme biologisk bæredygtige praksisser, og dette kan ses som en samlende faktor for at opnå både biologisk og økonomisk bæredygtighed.

Samlet set interagerer disse tre stridspunkter – lokal viden, biologisk bæredygtighed og MSC-certi ficeringen – inden for

det omstridte fiskeriforvaltningsscenarie i Grønland.

Er det muligt at ud fi ltre Havets Moder?

Vi kan forestille os Havets Moder på havets bund med sit fi ltrede hår på grund af de forskellige mål hos aktørerne i fiskeindustrien, såvel som markedsdynamikken og statslig indgriben. Havets Moder har altid våget over miljømæssig bæredygtighed. Vi kan dog være sikre på, at hun også vil våge over kulturel og social bæredygtighed. Det lader til, at økonomisk bæredygtighed altid vil være årsagen til, at der sker afvejninger; verden er dog indrettet til altid at søge økonomisk profit og forblive konkurrencedygtig.

Gennem hele denne artikel er der blevet identi ficeret forskellige udfordringer med at opnå denne balance og udrede hendes hår. Nogle udfordringer er speci fi kke for Grønland, såsom det faktum, at landet er dækket af is, og at der er små bosættelser spredt rundt omkring uden veje, mens andre udfordringer er globale fiskeriudfordringer,

såsom stress i nogle fiskebestande og indførelsen af markedsbaserede mekanismer og konsekvenserne heraf.

I en verden hvor det ser ud til, at endemålet altid er økonomisk profit og at forblive konkurrencedygtig, er der plads til at udforske forskellige redskaber til at forvalte ressourcerne og som også afbalancerer effektivitet med lokalsamfunds modstandskraft. Det kunne være gennem kollektive kooperativer eller lokalbaseret fiskeriforvaltning. Dette kunne være en vej til at opnå en multidimensionel bæredygtighed og dermed ud fi ltre Havets Moders hår.

Under mit feltarbejde lærte jeg om vigtigheden af bæredygtighed gennem det grønlandske sprog: Piujuartitsineq handler om at sikre ressourcens overlevelse; Nungusaataanngitsumik handler om ikke at eliminere ressourcen, og Attaneqarsinnaasumik handler om at opretholde en balance i ressourceudnyttelsen. Alle tre koncepter er således relateret til forskellige aspekter af bæredygtighedsbegrebet. Dette fi k mig til at forstå, sammen med Havets Moder, vigtigheden af og grønlændernes tilknytning til naturen.

Referencer

Andersen, T. M. (2021). The Greenlandic economy. In Routledge eBooks (pp. 11–29). https://doi. org/10.4324/9781003054634-2

Arnaut, J. L., & Østergaard, R. (2023). Navigating toward a Sustainable Arctic. In Routledge eBooks (pp. 144–167). https://doi. org/10.4324/9781003218043-7

Bresnihan, P. (2016). Transforming the fisheries: Neoliberalism, nature, and the Commons. https:// core.ac.uk/display/77933226

Delaney, A. E. (2016). The neoliberal reorganization of the Greenlandic coastal Greenland Halibut fishery in an era of climate and governance change. Human Organization, 75(3), 193–203. https://doi. org/10.17730/1938-3525-75.3.193

Grønlands Økonomiske Råd. (2024). Økonomisk Råds rapport 2024. Nuuk: Grønlands Økonomisk Råd. Harvey, D. (2005). A brief history of neoliberalism Oxford University Press eBooks. https://doi. org/10.1093/oso/9780199283262.001.0001

Hendriksen, K., & Hoffmann, B. (2025). Greenland – a distinctive island operation economy: Contextual challenges in comparing across societies. Polar Record, 61. https://doi.org/10.1017/ s0032247424000202

Holen, D. (2021). Interdependency of subsistence and market economies in the Arctic. The Economy of the North ECONOR 2020.

Holm, P., Raakjær, J., Jacobsen, R. B., & Henriksen, E. (2015). Contesting the social contracts underpinning fisheries: Lessons from Norway, Iceland, and Greenland. Marine Policy, 55, 64–72. https://doi. org/10.1016/j.marpol.2015.01.011

Jacobsen, R. B. (2013). Small-scale fisheries in Greenlandic planning: The becoming of a governance problem. M A S T. Maritime Studies, 12(2). https://doi. org/10.1186/2212-9790-12-2

Jacobsen, R. B., & Raakjær, J. (2014). Who defines the need for fishery reform? Participants, discourses and networks in the reform of the Greenland fishery. Polar Record, 50(4), 391–402. https://doi.org/10.1017/ s0032247414000126

Jacobsen, R. B., & Delaney, A. E. (2014). When social sustainability becomes politics – perspectives from Greenlandic fisheries governance. MAST. Maritime Studies/Maritime Studies, 13(1). https://doi. org/10.1186/2212-9790-13-6

Jacobsen, R. B. (2018). The sustainability of what? Stocks, communities or public purse. In U. P. Gad, & J. Strandsbjerg (Eds.), The Politics of Sustainability in the Arctic: Reconfiguring Identity, Space and Time (1 ed.). Routledge.

Kruse, J., Poppel, B., Abryutina, L., Duhaime, G., Martin, S., Poppel, M., Kruse, M., Ward, E., Cochran, P., & Hanna, V. (2008). Survey of Living Conditions in the Arctic 104 (SLiCA). In Social indicators research series (pp. 107–134). https:// doi.org/10.1007/978-1-4020-8686-1_5

Long, S., & Jones, P. J. (2020). Greenland’s offshore Greenland halibut fishery and role of the Marine Stewardship Council certification: A governance case study. Marine Policy, 127, 104095. https://doi. org/10.1016/j.marpol.2020.104095

Mansfield, B. (2004). Neoliberalism in the oceans: “Rationalization,” property rights, and the commons question . Geoforum, 35(3), 313–326. https://doi. org/10.1016/j.geoforum.2003.05.002

Pinkerton, E., & Edwards, D. N. (2009). The elephant in the room: The hidden costs of leasing individual transferable fishing quotas. Marine Policy, 33(4), 707–713. https://doi.org/10.1016/j.marpol.2009.02.004

Rasmussen, R. O., & Hamilton, L. C. (2001). The development of fisheries in Greenland. Roskilde Universitet. NORS forskningsrapport No. 53

Snyder, H. T., Stone, S., Albert, M., & Polashenski, C. (2023). Are Greenland’s inshore halibut fishers ready for individual transferable quotas? Marine Policy, 159, 105932. https://doi.org/10.1016/j.marpol.2023.105932

Statistics Greenland (2024). Retrieved from Grønlands Statistik

Vebæk, M. (2019). A journey to the mother of the sea. Milik Publishing. ISBN 978-87-93405-72-1

Program for efterår 2026 September

Grønlandsk kunst i Statens Museum for Kunsts samlinger. Foredrag ved museumsinspektør Anna Vestergard Jørgensen, Statens Museum for Kunst.

GEUS, Øster Voldgade 10, 1350 København K, torsdag d. 3. september 2026 kl. 17.00.

Gæster er velkomne mod entre. Der er pizza, vin, øl og vand efter foredraget, ca. k.18.0018.30. Herefter jagt efter Aka Høghs gemte kunstværk mellem GEUS og Universitetet (v. Peter Frykman).

OBS: Foredrag starter kl. 17.00.

På Statens Museum for Kunst (SMK) fi ndes værker af vigtige grønlandske kunstnere. Som Aron fra Kangeq, Jakob Danielsen, Aka Høegh og Jessie Kleemann.

Foredragsholderen vil se på, hvordan grønlandsk kunst er blevet indsamlet siden de første værker kom til museet i 1935. Hvad er det for værker, hvor er de kommet fra, og hvordan er de blevet præsenteret siden 1935?

Anna Vestergaard Jørgensen er kunsthistoriker og projektforsker på SMK, hvor hun har arbejdet siden 2017. Hun har bl.a. arbejdet med forholdet mellem kunsthistorie og kolonihistorie, og i den forbindelse med SMK’s samling af grønlandsk kunst.

Aron fra Kangeq: Sagnet om bjergtrolden. Foto: Statens Museum for Kunst.

Aron arrangement: Nordatlantisk Hus i Odense.

Lørdag d. 12. september 2026.

Vi besøger huset og omviser John Gitz-Johansen vil vise os rundt. Omvisningen starter k l. 11, og vi mødes i indgangshallen.

Aron betaler for omvisningen, og entré er gratis. Transport og frokost er for egen regning.

Nærmere detaljeret program for dagen kommer i nyhedsbrevet i august. Planen er, at vi efter besøget i Nordatlantisk Hus

spiser frokost i Storms Pakhus og derefter ser en kunstudstilling i Odense. Alle steder vil foregå i gåafstand.

For togrejsende fra København: Så snart vi kender togafgangene fra København, vil vi købe et antal pladsbilletter, så vi kan sidde samlet.

Tilmelding skal ske til undertegnede annemariego@gmail.com. Husk at notere, om du kører selv eller vil følges i toget fra København.

Mht. hjemrejse: Vi planlægger ikke fælles hjemrejse fra Odense, da nogle sandsynligvis gerne vil blive i byen længere.

Professor Michael Kühl (Københavns Universitet): Kortlægning af Grønlands varme kilder og deres mikrobielle liv. Kraemer Hus, L.E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund, d. 24. september kl. 19.00.

Varme kilder er udbredt i Grønland, hvor der indtil videre er beskrevet mere end 380 kilder, som udgør en unik naturtype, der også er omfattet af naturbeskyttelse. Men mange kilder er slet ikke eller kun meget lidt udforskede.

De varmeste kilder fi ndes på Østgrønlands barske kystområder nord og syd for det store Scoresbysund fjrdsystem på hhv. Liverpool Land og Blosseville Kyst. Her er kildevandets temperatur så høj (>43-62 grader Celsius), at flercellet liv ikke kan trives – meget lig de varme kilder ma n fi nder f.eks. i Yellowstone Nationalpark og på Island.

K i lderne huser til gengæld et frodigt liv af mikroorganismer, som har tilpasset sig de ekstreme miljøforhold, hvor både varme, lys og mørke er udfordringer. Det varme vand giver også anledning til et mildt mikroklima omkring kilderne, som danner grobund for tæt vegetation inkl. sjældne plantearter.

I foredraget vil Michael Kühl beskrive arbejdet med at kortlægge de varme kilder i Grønland med specielt fokus på de østgrønlandske kilder og deres mikrobielle liv.

Michael Kühl indsamler bio fi lm i en 55 grader varm kilde i Knighton Bugt, Blosseville Kyst, Østgrønland. I kilden danne s fl ere cm tykke orange belægninger af bio fi lm. De opbygges af cyanobakterier indlejret i slimsto ff er, som de udskiller. Foto: Christiane Leister; fra Kühl og Colgan, 2025.

Om foredragsholderen:

De varme kilder i Østgrønland har gennem feltarbejde ved flere kildeområder i 2003 og 2023 længe været i fokus for Michael Kühl, professor i akvatisk mikrobiologi på Københavns Universitet.

Sammen med glaciologerne Eva Bendix Nielsen, William Colgan og andre kolleger fra GEUS, Københavns Universitet, Grønlands Naturinstitut, Island og Sverige, har Michael Kühl i 2025-2026 udført et større detektivarbejde for at kortlægge og udarbejde den første database over forekomsten af varme kilder i Grønland. Arbejdet fortsætter med en feltekspedition fi nansieret af Carlsbergfondet i sommeren 2026.

Gæster er velkomne mod entre. Der er ka ffe/the, vand, vin, øl og småkager.

Oktober

Sæt skarpt på Grønlands økonomi GEUS, Øster Voldgade 10, 1350 København K, torsdag d. 1. oktober 2026 kl. 18.30.

Siden 2001 har Jesper Hansen beklædt en række forskellige topposter i Grønlands erhvervsliv – senest som landedirektør for Bankivik (tidl. BankNordik) indtil maj 2025,

Grønland 2/2026

hvor han vendte retur til Danmark. Med afsæt i egne erfaringer og aktuelle temaer giver han sin version af udviklingen og den aktuelle temperatur i det grønlandske erhvervsliv og den grønlandske økonomi, set fra bankmandens synsvinkel.

Der serveres pizza og vin fra kl. 17.30 mod betaling. Gæster er velkomne mod entre.

Rigsfællesskabet i nyere skønlitteratur om Grønland. Foredrag ved Emilie Dybdal, Københavns Universitet. Kraemerhus, L.E. Bruunsvej 10, 2920 Charlottenlund, d. 22. oktober 2025 kl.19.00.

”Forfattere elsker at skrive om Grønland”, lød en overskrift fra KNR i 2013. Men hvad skriver de egentlig? Og hvordan forholder de sig til relationen mellem Danmark og Grønland? I foredraget gives et rids af de seneste cirka 20 års danske skønlitteratur om Grønland, med fokus på fi re værker, som på forskellig vis inddrager personligt erindringsmateriale: Kim Leines Kalak (2007), Naja Marie Aidts Alting blinker (2009), Iben Mondrups Godhavn (2014) og Astrid Saalbachs Der hvor du ikke vil hen (2021). Ligesom bøgerne kredser foredraget om skildringen af Danmark og danskernes rolle i Grønland. Om foredragsholderen:

Emilie Dybdal er litterat med særlig interesse for litteratur om og fra Grønland. Hun arbejder på en ph.d. om emnet.

Gæster er velkomne mod entre. Der er ka ffe/ the, vand, vin, øl, småkager.

November

Grønlandske perspektiver på folketingsarbejdet.

GEUS, Øster Voldgade 10, 1350 København K, torsdag d. 5. november 2026 kl. 18.30.

MF Naaja Nathanielsen (IA) og MF Qarsoq Høegh-Dam (Naleraq) vil tale om deres perspektiver for arbejdet i Folketinget som folketingsmedlemmer for Grønland.

Naaja Nathanielsen har en lang karriere i det offentlige i Grønland: Direktør for Kriminalforsorgen i Grønland, medlem af Inatsisartut, medlem af Naallakkersuisut (bl.a. erhverv, råstoffer) mv.

Qarsoq Høegh-Dam har arbejdet for partiet Naleraq, været kommunalbestyrelsesmedlem og medlem af Inatsisartiut i 2021, og fra marts 2026 medlem af Folketinget.

Gæster er velkomne mod entre. Pizza og vin/øl/vand fra kl.17.30.

Jesper Hansen. Foto: Arctic Business Network.
Emilie Dybdal. Foto. Københavns Universitet.
Naaja Nathanielsen og Qarsoq Høegh-Dam. Foto: © KNR.

Slædehunde i Grønland. Foredrag ved

Manumina Lund Jensen og Mikkel Holger

Strander Sinding

Kraemer Hus, L.E. Bruunsvej 10, 2920 Charlottenlund, torsdag d. 19. november 2026 kl. 19.00

Det lyder næsten for vildt til at være sandt: At arktiske ulve og grønlandske slædehunde blev krydset med vilje i Nordgrønland. Myte? Overlevering? Eller glemt virkelighed?

I foredraget åbnes døren til et næsten sagnomspundet kapitel i Grønlands kulturog naturhistorie. Med udgangspunkt i fortællinger fra Avanersuaq, historiske kilder, lokale vidnesbyrd og genetisk forskning følger vi sporene efter ulvehundene: Dyr, der blev avlet for styrke, skarphed, udholdenhed og jagtinstinkt.

Foredraget handler ikke alene om ulvehundene, men også om noget større: om forholdet mellem mennesker og dyr, mellem videnskab og mundtlige fortællinger.

Om foredragsholderne: Manumina Lund Jensen er adjunkt ph.d. ved Institut for Kultur, Sprog & Historie ved Ilisimatusar fi k. Hun forsker i Grønlands hundeslædedistrikter.

Mikkel Holger Sinding er seniorforsker ved Grønlands Naturinstitut (Pinngortitaleri ffi k). Han er uddannet evolutionsbiolog og specialiseret i genetik og forhistorisk DNA med særlig fokus på arktisk evolution.

Der er ka ffe/the, vand, vin, øl og småkager. Gæster er velkomne mod entre.

Per Haugaard. Foto: EU-Repræsentationen i Danmark.

December

Forholdet mellem EU og Grønland v/Per Haugaard, Repræsentationschef, Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark GEUS, Øster Voldgade 10, 1350 København K, torsdag den 3. december 2026 kl. 18.30. Hvordan ser forholdet mellem EU og Grønland egentlig ud – og hvorfor er det vigtigere end nogensinde før?

Det seneste år har Grønlands rolle i det internationale samarbejde, særligt i forhold til NATO, været massivt i fokus. Men også relationen til EU spiller en central – og ofte overset – rolle.

Hvordan har samarbejdet udviklet sig historisk? Hvilke interesser binder parterne sammen i dag? Og hvordan kan relationen udvikle sig i en verden præget af stigende geopolitisk spænding og øget strategisk interesse i Arktis?

Da dette arrangement ligger flere måneder ude i fremtiden, er én ting sikkert: Meget kan nå at ændre sig. Netop derfor bliver aftenen en unik mulighed for at få de nyeste perspektiver på forholdet.

Kom og bliv klogere, når vi får besøg af EU’s repræsentationschef i Danmark.

Gæster er velkomne mod entre. Pizza og vin/øl/vand fra kl.17.30.

Foto: © Carsten Egevang.

Peter Oluf Meyer.

Stand-up pagajekspedition gennem verdensarvsområdet Aasivissuit-Nipisat. Foredrag ved Jakob Færch, Casper Mortensen, Michael Lindberg og Martin Rhod.

Kraemer Hus, L.E. Bruunsvej 10, 2920 Charlottenlund, torsdag d. 17. december kl. 19.00.

I dette års juleforedrag fortæller Jacob Færch sammen med sine venner om en ekspedition, der i sommeren 2026 vil undersøge, om man kan smelte naturoplevelser, kulturhistorie og bæredygtig turisme sammen.

Ekspeditionen sejler på paddleboards i Kangerlussuaq-fjrden og igennem UNESCO verdensarvsområdet Aasivissuit-Nipisat, hvor mennesker og natur har været forbundet i over 4.500 år.

Visionen for projektet er at afdække nye og skånsomme måder at opleve Arktis på med respekt for miljø og lokal kultur. Kom og hør, hvordan sommerens tur er gået, og hvordan fremtiden tegner sig for eventyrlystne rejsende, der søger noget helt særligt.

Der er ka ffe/the, vand, øl og småkager. Gæster er velkomne mod entre.

Foto:

Nunarsuarmi suliffiit kusanarnersaat – tulluussimaaruterput

Verdens smukkeste arbejdsplads – og det er vi stolte af

DAGLIGDAG I KRYOLITMINEN

Bogens forfatter, Gunnar Solvang, præsenterer et originalt manuskript fra 1916-19. To mænd fra Sønderjylland rømmede fra tysk militærtjeneste og rejste til Grønland. Bogen skildrer i tekst og billeder de to mænds usædvanlige oplevelser i kryolitminen og i den flotte, omgivende, grønlandske natur.

Bogen sælges til særpris: 175 kr. → 100 kr.

Medlemspris: 125 kr. → 75 kr.

Bestil bogen på: www.greenland.bigcartel.com eller dgls@dgls.dk / 61 60 53 31

Udstilling 20. juni 2026 — 24. januar 2027

DAAMANI

Dengang i Østgrønland

Back then in East Greenland

Arkaluk Bianco

Bolatta Silis-Høegh

Strandgade 91 / Christianshavn nordatlantens.dk

Alfred Dam: IKIUISARTOQ – en der hjælper

Forfatteren førstehåndsindtryk af Grønlands overtagelse af Arbejds- og Socialvæsenet sidst i 1960’erne.

Bogens titel ”IKIUISARTOQ – en der hjælper” understreger, at det sociale arbejde i Grønland helt overvejende blev udviklet af og kom til at hvile på landets egen erfaring og egne kræfter. Læseren får indsigt i mange aspekter af det omfattende arbejde – herunder de involverede personer og de mange lokale destinationer Alfred Dam besøgte for at sikre den bedste justering til de grønlandske vilkår.

247 sider

Pris: 250 kr. / medlemspris: 175 kr.

Bestil bogen på: www.greenland.bigcartel.com dgls@dgls.dk / 61 60 53 31

Det Grønlandske Selskab L.E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund 61 60 53 31 / dgls@dgls.dk www.dgls.dk

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
TIDSSKRIFTET GRØNLAND NR. 2, JUNI 2026_gratis by The Greenlandic Society (CPH) - Issuu