Kan du bidrage til Arktisk Instituts dokumentarkiv?
Foto: H.C.Hansen, Arktisk Institut. I 2026 donerede efterkommere af kaptajn i hæren, Gabel-Jørgensen (yderst til højre) en samling arkivalier fra 7. Thuleekspedition, hvor han ledte den strategiske kortlægning af SØ -Grønland.
Ved at donere arkivalier til Arktisk Institut er du med til at bevare store og små historier om Grønland for fremtiden og gøre dem tilgængelige for offentligheden.
Arktisk Institut ● Strandgade 102, 1401 København K Tlf. 3231 5050 ● arktisk@arktisk.dk ● arktiskebilleder.dk
TIDSSKRIFTET GRØNLAND
Udgives af Det Grønlandske Selskab
L.E. Bruunsvej 10
2920 Charlottenlund
Telefon 6160 5331. dgls@dgls.dk
www.dgls.dk
www.dgls.dk/tidsskriftet-gronland/
SE nr. 19 04 29 28
Spar Nord: 6506 - 3062474369
IBAN: DK 4965 0630 6247 4369
SWIFT/BIC: SPNODK22
Redaktion
Uffe Wilken (redaktør)
Det Grønlandske Selskab Telefon 3177 2016. uw@dgls.dk
De i artiklerne fremsatte synspunkter er forfatternes egne – og står i alle tilfælde for forfatterens eget ansvar.
Redaktionelle synspunkter i tidsskriftet dækker ikke nødvendigvis i alle tilfælde
Det Grønlandske Selskabs synspunkter.
Eftertryk i uddrag er tilladt med kildeangivelse.
ISSN 0017-4556
Tidsskriftet Grønland er udgivet med støtte fra bl.a.
Augustinus Fonden, Aage V. Jensens Fond og Aase og Jørgen Münters Fond.
Grafisk udformning
Uffe Wilken
Tryk
Narayana Press
Forsidebillede
Mange asiatiske børn i Grønland klarer sig godt både i skolen og i deres fritidsaktiviteter. Asiatisk deltager fra Grønlandsmesterskaberne i taekwondo. Foto: Kammy Phatchiraset.
MARTINE LIND KREBS: De to kajakmænd
POVL GÖTKE: ”Naar jeg sidder ene som Grønlænderen i min Kajak…” – om kajakken som metafor i Søren K ierkegaards forfatterskab
KRISTINE JUUL OG HENRIK NIELSEN: ’We are not priority’: asiatiske børn i grønla ndske skoler
ULRIK PRAM GAD: Fra Erik den Røde til Donald Trump: 1000 års historier om hvide mænd som tager Grønland
STEFFEN HOLBERG: HAYSTACK – måske det vigtigste sted i Grønland?
JUAAKA LYBERTH: Den virkelige mening af grønlændernes oprindelige vintersolhverv
MAALIAARAQ ENGELL: Hvid og brun
AF KRISTINE JUUL OG HENRIK NIELSEN
’We are not priority’: asiatiske børn i grønlandske skoler
RESUMÉ
I takt med at antallet af asiatiske migrantarbejdere vokser i Grønland, stiger også antallet af asiatiske børn i de grønlandske skoler og børnehaver. I 2025 boede der 276 børn og unge af asiatisk oprindelse i Grønland. Af disse er flertallet (155) familiesammenførte, dvs. født udenfor Grønland. Når børnene starter i grønlandske institutioner, konfronteres både de og deres forældre ikke blot med nye sprog (dansk og grønlandsk), men også med nye læringsstile, der adskiller sig fra dem, der er fremherskende i forældrenes oprindelsesland. På baggrund af interviews med lærere, skoleledere samt forældre og børn og unge af asiatisk oprindelse i Ilulissat og Nuuk undersøger vi eksisterende erfaringer med inklusion af asiatiske børn i det grønlandske skolesystem.
Indledni ng:
“… there are friendly teachers, but also [with us] they have more work. It’s not only us that they [must] look after, so in short: We are not priority. I met many teachers who said they really want to help us, but they can’t do anything. That is so sad because, who wouldn’t like to study? At the moment, I am working, but in my mind, education is really important.”
(Pamela, 18 år, familiesammenført fra Filippinerne til Grønland som 15 årig).
Henrik Nielsen er ph.d. fra Roskilde Universitet. Han underviser i samfundsfag på PI-SPS (Perorsanamik Ilinniarfi, Socialpædagogisk Seminarium) i Ilulissat. Kristine Juul er ph.d. og lektor emerita på Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet, pt. bosat i Ilulissat, hvor hun forsker i asiatisk arbedskraft og deres vilkår på det grønlandske arbejdsmarked.
Antallet af børn under 18 år, der migrerer for at blive sammenført med deres familier, er hastigt stigende på verdensplan. Dette gælder ikke mindst børn fra Filippinerne1. Tendensen kan observeres flere steder i Arktis, ikke mindst i Island, men også på Færøerne og i Grønland, der gennem de sidste ti år har modtaget mange asiatiske indvandrere.
Den lakoniske bemærkning ovenfor tydeliggør en ofte overset udfordring ved den aktuelle indvandring af asiatisk arbejdskraft: At mange af de nye indvandrere har
1Fra 2005–2020 udvandrede mere end 271.00 0 fi lippinske børn under 14 år, og 127.000 unge mellem 15 og 19 år ifølge tal fra Commision of Filippinos Overseas (Fresnoza-Flot 2015:1154).
børn, der på længere sigt måske vil blive familiesammenført og indskrevet i grønlandske skoler. Citatet understreger på en gang den store betydning, som asiatiske familier tillægger uddannelse som et middel til social opstigning, og de næsten umulige vilkår, som familiesammenførte børn stilles overfor, når mødet med den grønlandske skole først påbegyndes i de større klasser. Her konfronteres de ikke blot med undervisning på to nye sprog, dansk og grønlandsk, men også med et grønlandsk skolesystem, der er udfordret både på det faglige indhold og på de fysiske rammer.
Indtil videre har antallet af børn fra tredjeland i grønlandske skoler været begrænset. I lyset af den fortsat stigende efterspørgsel på asiatisk arbejdskraft er en større opmærksomhed på de familiesammenførte børns vilkår i den grønlandske skole imidlertid helt central, hvis inklusionen af den nye arbejdsstyrke skal lykkes.
I artiklen koncentrerer vi os især om den såkaldte generation 1,5. Begrebet omfatter de børn, der har tilbragt en del af deres skolegang i forældrenes oprindelsesland, inden de er blevet sammenført med deres familier i det nye hjemland (Fresnoza-Flot 2015:1153). Med ’generation 1,5 perspektivet’ søger vi at forstå de familiesammenførte børn og unge, ikke blot som ’ting’, der flyttes, men som aktive og tolkende medspillere med deres egen stemme. Dermed håber vi at sætte fokus på en lille gruppe, der er let at overse, men hvis uddannelsesmuligheder i Grønland, trods motivation og engagement, ofte bliver klemt i de mange andre problemstillinger, der præger det grønlandske uddannelsessystem. Som det vil fremgå nedenfor, er nogle af disse udfordringer ikke udelukkende forbeholdt de udenlandske børn.
Undersøgelsen er baseret på interviews med skoleledere, lærere samt asiatiske forældre, børn og unge, og på en mindre spørgeskemaundersøgelse foretaget i perioden
2024-25 i Nuuk og Ilulissat. Afslutningsvis sammenholdes resultaterne fra Grønland med et studie af familiesammenførte fi lippinske børn i Vancouver, Canada.
Asiatere i Grønland og deres børn; et lille men voksende mindretal.
Det grønlandske arbejdsmarked har siden 2017 været karakteriseret af arbejdskraftmangel. I en tidligere artikel (Juul, 2025), beskrev vi, hvordan udefrakommende arbejdskraft fra især Filippinerne og Thailand i stigende grad sikrer stabil bemanding i Grønlands fiskeindustrier, restauranter, hoteller og i supermarkederne. I dag udgør indbyggere, der ikke er danske statsborgere, således 4.8% af befolkningen. Den største gruppe (3,3% eller 1.881 personer) er af asiatisk, især fi lippinsk, oprindelse (Grønlands statistik, 2025). Alt tyder på at denne udvikling fortsat vil stige.
Ønsket om at sikre deres børn en god uddannelse og bedre livsvilkår har for mange været hovedbegrundelsen for at rejse ud (Asis og Ruiz-Marave, 2013: 3). Ofte er børnene derfor forblevet i hjemlandet, mens den ene eller begge forældre sendte penge til familiens underhold og børnenes skolegang. En rundspørge blandt asiatiske arbejdere i Ilulissat og Nuuk bekræftede denne tendens: Ud af 54 respondenter var 31 gift. Af disse angav 20 at have deres ægtefælle med sig i Grønland, mens 11 havde efterladt en ægtefælle i hjemlandet. 22 havde efterladt børn i hjemlandet (i alt 52 børn, hvoraf 23 var under 18 år). Kun seks af de adspurgte angav at have børn i Grønland. Meget tyder altså på, at flertallet vælger at efterlade deres børn i familiens varetægt, så de kan færdiggøre deres skolegang i hjemlandet.
Andre afventer imidlertid muligheden for at samle familien på det nye opholdssted og meget tyder på, at familiesammenføringsmodellen gennem de seneste år har fået større betydning. Tal fra Grønlands Statistik viser således, at antallet af børn under 24 er steget fra 59 i 2015 til 266 i 2025. Af
Det kan være koldt og mørkt at være ung asiat i Grønland. Foto: Kammy Phatchiraset.
disse er 155 født udenfor Grønland og dermed familiesammenførte.
Antallet af asiatiske børn i den skolesøgende alder (mellem syv og 18 år) er ifølge Grønlands Statistik 104. De fleste af disse er bosiddende i Nuuk, men også byerne i det nordvestlige Grønland, hvor fiskeriet og turismen er mest dominerende, modtager asiatiske elever. I Ilulissat er antallet af skolesøgende asiatiske børn mellem ti og 15. Blandt disse fi nder man også generation 1,5, hvis skolegang allerede var påbegyndt i hjemlandet.
Ved ankomsten til Grønland skal disse børn tilpasse sig nye ’omsorgsgivere’ og nye familiestrukturer hos forældre, som de måske ikke har boet sammen med i flere år. Samtidig skal de forsøge at navigere i et skolesystem, som aktuelt står overfor store udfordringer både i forhold
til lærermangel, to-tre undervisningssprog (grønlandsk, dansk og engelsk) samt i nogle tilfælde utidssvarende, nedslidte og usunde lokaler i skoler, der jævnligt har måtte lukke pga. skimmelsvamp. Udfordringerne i den grønlandske folkeskole er velbeskrevne (se Lennert, 2023; Pindstrup- Scavenius, 2025, EVA, 2015 m.fl .).
I det følgende vil vi derfor nøjes med kort opsummere hovedproblemerne.
Den grønlandske folkeskole
Det skolesystem, som de fi lippinske børn møder, når de ankommer til Grønland, er udfordret på mange parametre. Andelen af befolkningen, der får en uddannelse ud over folkeskolen, ligger under 50% og er kun svagt stigende (Grønlands Statistik). En relativ stor andel af eleverne består ikke folkeskolens afgangsprøver i fagene dansk og matematik. Mange får ikke de grundlæggende faglige forudsætninger i folkeskolen, som muliggør gode afgangsresultater. Derved svækkes mulighederne for at komme videre i uddannelsessystemet (GØR, 2021 fra Pindstrup-Scavenius 2025:9).
Dette kan forekomme paradoksalt, idet uddannelse i Grønland, især siden Hjemmestyrets indførsel i 1979, har været højt prioriteret både hvad angår ressourcer og politisk vilje, og er blevet set som et vigtigt instrument i landets selvstændighedsprojekt. Ved Selvstyrets hjemtagelse af uddannelsesområdet opstod der et stærkt ønske om at skabe en grønlandsk skole baseret på grønlandsk kultur og værdier,
hvor undervisningssproget fortrinsvis var grønlandsk. Dette kulminerede i skolereformen, Atuar fitsialak [Den Gode Skole], som trådte i kraft i 2003. Målet var dels at sikre og styrke fagligheden og kvaliteten af folkeskolen, dels at skabe en skole, der i videre udstrækning tog udgangspunkt i det enkelte barn, og som i højere grad reflekterede den virkelighed grønlandske børn mødte. Om læringssynet hed det, at undervisningen skulle tage udgangspunkt i, at den enkelte elev lærer forskelligt, og undervisningen skulle derfor di fferentieres og tilrettelægges, så den rummede udfordringer for den enkelte elev.
Trods reformens gode hensigter og den optimisme og begejstring, der havde båret dens tilblivelse, tegnede evalueringen af den nye skolelov i 2015 et anderledes dystert billede. Efter godt ti år fandt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kun spredte spor fra reformen i skolernes undervisning. Hverken den tiltænkte pædagogik eller læringssynet var blevet implementeret. Evalueringen rettede desuden en skarp kritik mod kommunernes administration af skolerne, af den manglende tydelighed i skoleledelse samt af lærernes kvali fi kationer og ledernes evner til at sikre godt samarbejde mellem lærerne. (EVA 2015).
Den skrøbelige organisationsstruktur har, ifølge en ny ph.d. fra Ilisimatusar fi k (Pindstrup-Scavenius 2025:249), bidraget til, at både lærere og elever resignerer, når de ”møder” hinanden i klasserummets undervisning. Elever møder lærere, der resignerer, fordi eleverne ikke lever op til lærernes forståelser af, hvordan de bør være, og hvad de burde kunne. Deres skoleoplevelser er kendetegnede ved at være bogbaserede, ensformige og afkoblede fra hverdagslivet uden for skolen, ligesom klasseundervisningen er præget af uro og forstyrrelser.
Reformens fokus på at skabe en grønlandsk skole har dog haft succes på (mindst) tre punkter: Eleverne i skolen er
grundlæggende glade for deres skole2 Dog er det primært det sociale, de henviser til og tilfredsheden falder også med alderen (Niclasen et al., 2024, fra PindstrupScavenius, 2025). Grønlandske børn er, bl.a. i kraft af internettets ind flydelse, blevet meget bedre til engelsk, hvilket har gjort integrationen a f fi lippinerne lidt nemmere. Endelig har man fået uddannet flere grønlandske lærere, så de grønlandsksprogede i dag udgør 87% af lærerstaben (Brochmann, interview). Dette har styrket modersmålsundervisningen, men er sket på bekostning af danskkundskaberne (se Beck, 2023). Dermed står mange (grønlandske og fi lippinske) unge dårligt rustede til gymnasiet, hvor en stor del af undervisningen varetages af, ofte nyuddannede, danske lærere uden grønlandsk-kundskaber (se Eld, kronik Politiken, 20.1.26).
I 2026, ti år efter EVA's evalueringer, står man altså stadig overfor mange af de samme udfordringer. Som det vil fremgå nedenfor, har disse tendens til at ramme de fi lippinske elever særligt hårdt.
Det store gennemtræk af både elever, lærere og skoleledere har betydning for kontinuiteten i undervisningen og for lærernes kendskab til elever og forældre og hæmmer derfor mulighederne for at tilpasse undervisningen til det enkelte (grønlandske eller asiatiske) barn. Den generelle lærermangel og det forhold, at mange af underviserne ikke har det ønskede faglige niveau, forstærker den føromtalte følelse af resignation. Sygefraværet er højt og vikardækningen dårlig, hvilket afstedkommer mange fritimer, også i de små klasser.
Selvom der i skoleloven står, at undervisningen ”foregår på grønlandsk og dansk, og kan foregå på andre modersmål” har vi kun konstateret ét tilfælde, hvor fi lippinske børn i en kortere periode er blevet undervist i det
2 75% af de adspurgte elever fra 5.-10. klasse i 2022 rapporterede, at de enten godt kan lide eller virkelig godt kan lide deres skole.
Der blev konstateret skimmelsvamp i den centrale skole i Nuuk kort efter interviewet. Foto: Kristine Juul.
fi lippinske sprog tagalog. Som det fremgår nedenfor, har der været modstridende meldinger omkring opstart af modtageklasser for ikke-grønlandsktalende børn.
Også mobning er en udfordring i grønlandske skoler, hvor den forekommer hyppigere end i andre nordiske lande. Forskning, der bl.a. tager udgangspunkt i Grønland, (Rabøl Hansen 2018) viser, at mobningen primært opstår i dysfunktionelle læringsrum og -fællesskaber, og altså ikke skyldes særlige elevtyper eller -kulturer. Denne mobning rammer både grønlandske og asiatiske børn, og skaber uro og utryghed i klasserne. Der er dog også eksempler, hvor de grønlandske børn tager vare på deres fi lippinske kammerater og f.eks. protesterer, når læreren springer de børn over, som ikke taler grønlandsk, når der skal læses op (Pindstrup- Scavenius 2025:283).
Endelig står den grønlandske folkeskole overfor et kæmpe problem, hvad angår de fysiske rammer. Mange grønlandske
skoler er store, flotte og arkitekttegnede, men der er i disse år meget store problemer med skimmelsvamp, der har påvirket eleverne negativt. I Nuuk står den store nyopførte skole med plads til 1.300 elever og børnehavebørn tom på andet år pga. uoverensstemmelser mellem bygherre og entreprenører. Den forventes dog at åbne i august 2026.
Den grønlandske skole er således fuld af gode intentioner, men står som det fremgår også overfor mange udfordringer. De asiatiske børns særlige vilkår kan bidrage til at kaste lys over nogle af de processer, hvorigennem ellers skoleparate børn tabes på gulvet i det grønlandske skolesystem.
Uddannelsesinstitutionernes stemmer: folkeskolen. Ifølge de tre skoleledere vi har talt med, lærer de mindre asiatiske børn sproget hurtigt. De er disciplinerede og er ’nemme at styre’. Der er dog en tendens til, at de asiatiske børn koncentrerer sig på bestemte skoler. I dag går 61 af de i alt 104 skolesøgende børn med asiatisk baggrund således på den centrale skole i Nuuk, Atuar fi k Ukaliusaq. Denne skole rekrutterer også børn fra det nærliggende børnehjem samt fra de store blokbebyggelser i det centrale Nuuk.
De asiatiske børn kommer med meget forskellige forudsætninger:
Vi får både børn, der har gået i børnehave og 1. klasse i Grønland, og børn der ankommer helt flyfriske, måske i midten af skoleåret. De kommer på alle klassetrin. Lige nu har vi lige fået e t fi lippinsk barn indskrevet i 2. klasse. Selvom familien har boet he r i fl ere år, har barnet slet ikke været i hverken børnehave, børnehaveklasse eller 1. klasse. Når barnet ikke har været i 1. klasse, har det mistet hele indskolingen, som er så vigtig.
(Skoleinspektør, sept. 2025).
I en periode har denne skole, som den eneste, haft en modtageklasse, hvortil der også var tilknyttet en uddannet fi lippinsk lærer, der kunne sikre, at de fi lippinske elever modtog undervisning i deres modersmål 3 , således som det er skitseret i den grønlandske lovgivning4.
Modtageklassen er siden blevet opløst, da eleverne ikke lærte det grønlandske sprog hurtigt nok, når de ikke var blandet med grønlandske elever. Samtidig ophørte også modersmålsundervisningen, da den fi lippinske lærer blev syg, og det ikke var muligt at fi nde lærere til at videreføre klassen. Nedprioriteringen af modtageklassen skyldes dog også manglen på lærere:
De andre kommer desværre til at komme i anden række (…) Indtil videre har det været småt, hvad man kunne tilbyde af supplerende undervisning. (interview m. skoleleder, Nuuk).
En af udfordringerne har været, at nogle lærere ikke taler engelsk og har derfor haft svært ved at hjælpe de nyankomne børn. Mange forældre arbejder meget og har derfor haft svært ved at møde op til forældremøder, ligesom der heller ikke altid har været tolkning til dansk og engelsk. Skolelederen har dog i nødstilfælde også kunnet
3 Der er omkring 182 sprog i Filippinerne, så undervisningen har fokuseret på tagalog, det officielle sprog. Man har også gjort lidt forsøg med modersmålsundervisning af de thailandske elever. (Interview med den daværende fi lippinske lærer).
4 Se Hjemmestyrets bekendtgørelse om supplerende undervisning, særligt tilrettelagt undervisning i grønlandsk og dansk, samt modersmålsundervisning. I medfør af §13, stk. 5 i landstingsforordning nr. 1 af 6. juni 1997 om folkeskolen.
få hjælp til kommunikationen fra de fi lippinere, der er ansat på skolen til at lave ka ffe og gøre rent.
Som beskrevet ovenfor ligger det store problem i undervisningssprogene. Grønlandsk er hovedundervisningssproget, men dansk indgår som fag allerede fra skolestarten, så eleverne gradvist opbygger danskkundskaber, så de kan begå sig i videre uddannelse. For de nytilkomne, der heller ikke nødvendigvis behersker engelsk ved ankomsten, er de mange nye sprog en udfordring. Her går det bedre for de større børn, der har deres skolegang i hjemlandet, og generelt er dygtige til engelsk. Det gør dem potentielt til attraktive kammerater for de grønlandske børn, der gerne vil dygtiggøre sig på dette sprog, som ellers først udbydes fra 4. klassetrin. I dag er det ikke ualmindeligt at høre grønlandske børn, nærmest i alle aldre, tale engelsk til hinanden på gaderne. Som skolelederen i Nuuk forklarer:
I dag er børnene i [folke]skolen primært grønlandsksprogede. Få er gode til dansk, men mange børn er virkelig gode til engelsk, som de har lært på YouTube. Det er en ny type børn, der er megaskarpe til engelsk, selvom deres hjem er helt grønlandsksproget.
De mange sprog gør det imidlertid ikke let for lærerne. Ifølge lovgivningen skal skolen tilbyde di fferentieret undervisning, der også inkluderer de udefrakommende børn, men det er svært for dem at skulle oversætte og forklare både på grønlandsk, dansk og engelsk i en time, der kun varer 45 minutter. Men, siger skolelederen, hvis man bare oversætter for dem, så bliver det så passivt
Socialisering og disciplin
Blandt forældrene med asiatisk baggrund sporer man bekymring både over undervisningen og over den anderledes tilgang til disciplin. Nogle var bange for, at deres unge ville miste vigtige fi lippinske værdier under
opholdet her, især hvad angår respekten for de gamle. I Filippinerne bruger man meget høfl ige tiltalemåder og adfærd, såsom ’po’ og ’opo’ overfor autoriteter som skolelærerne og de ældre, ligesom man lægger vægt på at ansvarliggøre de studerende.
I Grønland har man traditionelt respekteret elevernes integritet. Man skælder nødigt ud og udspørger heller ikke. Børnene har oprindelig lært ved at se og prøve, ikke ved at blive instrueret. Man har opmuntret det udforskende barn, men ikke det spørgende (Brochmann: u.å, slide 2).
Blandt de asiatiske elever og forældre opleves denne tilgang ofte som mangel på respekt for læreren og for skolen som sådan. Den fi lippinske lærer, som tidligere underviste i folkeskolen fortalte:
Her må man ikke straffe eleverne, så når eleverne sover hen over bordet i timerne, må man nøjes med at sige godmorgen til dem, når de vågner. At børnene sover i skolen, er noget jeg aldrig har oplevet i de ti år, jeg var lærer i Filippinerne.
Det anderledes syn på forholdet mellem lærer og elev bemærkes også af de fi lippinske elever:
Undervisningen er helt anderledes i Filippinerne. Der er det meget strikt. Her kan eleverne i højere grad selv vælge, om de vil lære noget. I Filippinerne skal man være fokuseret, lige meget om man vil eller ej. Her er eleverne nogle gange ’disrespectful’ overfor læreren. Og lærerne lader dem være. Det er op til børnene selv, om de vil være med i undervisningen. (Pamela, 18 år).
Et eksempel fra Island viser, at oplevelsen af forskellige læringsstile og disciplin også kan gå den anden vej: En fi lippinsk studerende, der va r flyttet til Island som tiårig, huskede hvordan hun, på sin første skoledag, straks rejste sig, stod ret bag sin stol og med klar røst sagde ’Godmorgen, frøken’, da læreren
kom ind i klassen, til stor morskab for klassens elever og lærer. Bedre blev det ikke, da læreren foreslog eleven at kalde hende ved fornavn (Renegado,2016:9).
Den hårde tilvænning med både sprogproblemer, manglende social integration og mobning har i mindst ti tilfælde betydet, at børn er blevet sendt tilbage for at færdiggøre deres uddannelser i hjemlandet. I andre tilfælde er børnene droppet ud. Den fi lippinske lærer understreger dog, at det offentlige og gratis uddannelsessystem en gave, som mange fi lippinere sætter pris på. Selv har han to børn i den grønlandske skole, en i gymnasiet og en i folkeskolens sidste klasser.
På den centrale skole i Nuuk blev der i 2025 uddelt beviser for bestået folkeskole til fem-seks elever med asiatisk baggrund. En del Mange asiatiske børn klarer sig godt både i skolen og i deres fritidsaktiviteter. Her ses en asiatisk pige med sine medaljer fra Grønlandsmesterskaberne i taekwondo. Foto: Kammy Phatchiraset.
af disse er gået videre på gymnasiet i Nuuk, GUX. Dette vidner om, at der også opnås gode resultater, især blandt de børn, der er startet tidligt i den grønlandske skole.
Asiater på de gymnasiale uddannelser
Der fi ndes ikke tal på, hvor mange asiatiske elever, der går på de fi re grønlandske gymnasier, men den største andel fi nder man på gymnasiet i Nuuk. Her er det omkring 20 ud af en årgang på 160 elever, der ikke er grønlandske. Lidt under halvdelen har asiatisk baggrund. Skoleledelsen fortæller, at mens en gruppe er fl ittige og klarer sig godt, er der en anden gruppe, der hurtigt dropper ud, angiveligt pga. sprogproblemer. Modsat folkeskolen er undervisningen i og på grønlandsk et mindre problem, da de ikke-grønlandsksprogede tilbydes et grønlandskkursus, der fokuserer mindre på sprogkundskaber og mere på grønlandsk kultur og samfundsforståelse.
For de elever, der kommer ind i gymnasiet med sproglige udfordringer i fht. dansk, gives der ingen særlig sprogstøtte. I stedet søger man at imødegå sprogproblemerne ved at undervisningen i de andre fag foregår på en blanding af dansk, grønlandsk og engelsk. Det fungerer rimeligt i hverdagen, men kan i eksamenssituationen give bagslag, da eksamensopgaverne er formuleret på dansk, og nogle (skriftlige) prøver er uden hjælpemidler, hvorfor eleverne ikke kan medbringe ordbog5.
Et system med indbyggede benspænd. Reglerne omkring opholdstilladelse har også i flere tilfælde skabt komplikationer for gymnasieeleverne. En fi lippinsk elev, der ellers havde klaret sig godt i folkeskolen, blev afvist på gymnasiet med henvisning til hendes udenlandske statsborgerskab,
selvom andre med samme status er kommet igennem. Nogle elever modtager SU, mens andre ikke gør.6 Endelig blev en elev optaget og startede på en videregående uddannelse i Danmark, men blev pludseligt udvist, fordi ingen havde fortalt hende, at et studievisum var en forudsætning for, at hun som statsborger i 3. land kunne læse i Danmark. Kort sagt er der mange benspænd, hvis unge asiater ønsker en videreuddannelse i Grønland. Mange af disse forbliver imidlertid skjulte7, da der ikke eksisterer nogen instanser, der rapporterer disse videre i systemet.
De mange benspænd bidrager til, at en stor andel af generation 1,5 dropper ud af uddannelsessystemet og som ganske unge ansættes fuldtids i butikker, restauranter eller på fiskefabrikkerne.
En fi lippinsk elev, der droppede ud midt i 2 G, fortæller, at hun oprindeligt forsøgte at blive optaget i folkeskolen for at få bedre sproglige forudsætninger, men at skolen mente, at hun var for gammel. Hun var derfor tvunget til at starte direkte i gymnasiet .
Th e first year, there were 2 exchange students, so they made a Danish course for us. After they left, we just mixed with the others. Many locals don’t know Danish that well either. But they do know the basics. So, we were not on the same level. It was diffi cult, because we took the A level in Maths and Science. I already studied
6 Dette kan skyldes, at lovgivningen på området levner plads til fortolkning: Sullissivik.gl anfører, at man skal være dansk statsborger og have fast bopæl i Grønland for at kunne få SU. I Selvstyrets administrative forskrift Nr. 9, 19. juli 2017, om uddannelsesstøtte fremgår det imidlertid af §8, at Departementet for Uddannelsesstøtte efter ansøgning herom kan dispensere fra kravet om dansk statsborgerskab, når den uddannelsessøgende har særlig familiemæssig tilknytning til Grønland, bl.a. hvis den uddannelsessøgende har forældre i Grønland.
5 Matematiklæreren mener, dette skyldes en fejl i eksamensbekendtgørelsen.
7 I gymnasiet er der tilknyttet såkaldte elevcoaches, men deres fokusområde er primært elevernes fravær. De asiatiske studerende, der e r fl inke til at møde op, har kun begrænset kontakt med disse coaches.
some of it in the Philippines. The barrier was the language. I needed to work so hard. I had to do it three times: in Danish way, in English way and in my own way. I had to translate everything into English just t o find out that, Oh I know this because I already studied it in the Philippines.
I passed th e first year, but the second year, our Danish teacher was saying that we were not at a suffi ciently high level, so we were no longer included in the class. So, we just went home and lost the motivation. Then I quit and moved back to my mom [in another town]. I was mentally drained, I couldn’t handle it anymore. So, I decided, that this is not for me.
There were no problems with bullying from the other students. They helped me and I learned about the culture and about outdoor life. I love Greenland, because I went to school. That was where I learned it. I have good memories with my classmates. They are a more open generation than the older Greenlanders. They like talking English. I still see them on Instagram.
(Alicia, 23 år, startede gymnasiet i 2018)
Adskillelse og familiesammenføring. Årsagerne til frafaldet er mange. Udover sprogproblemer kan interne forhold i familien også være en stærkt medvirkende årsag til forholdene i familierne. Alicia måtte f.eks. flytte ind hos forholdsvis ukendte familiemedlemmer i en anden by for at gå i gymnasiet, kort tid efter ankomsten til Grønland:
I lived with my aunt, her new [Danish] husband and her newborn baby. It was fine, but also stressful [..] I was homesick and missed my friends.
At flytte tilbage til sin mor var dog også udfordrende:
Family reunifi cation was also tough. I missed my friends at home. Ilulissat is so dark in winter. There were no other Filipinas my age. So, my only friends were my mother’s friends. And also, when I got here, I got a culture chock. There was the problem of language and people can be quite rude. They think you are stupid. But I was only a kid! People would tell you to go home, and you would have to smile back. At that time, I also quarreled a lot with my Mom. I only wanted to go home. I was a rebel, and we fought a lot.
Citatet viser, hvordan sammenføringen af børn, der måske har boet ti år blandt andre omsorgsgivere, ofte udgør en stærk følelsesmæssig belastning, en faktor der ofte overses i evalueringen af børnenes trivsel i skolen. I de fleste tilfælde træ ffes beslutningen af forældrene:
”My parents said that I would have better opportunities here, that I could work, and earn money even at a young age. And who wouldn’t like to move to another country? But it’s hard. You miss your country and feel homesick. But I know that a lot of people would like to be in my situation” (Pamela).
Erfaringerne er ikke entydige og varierer især ifht. børnenes alder og familiebaggund. I nogle tilfælde vil barnets mor eller far have giftet sig stiftet ny familie, og barnet skal så vænne sig til at leve sammen med den nye partner og eventuelt ny søskende. Den lange adskillelse betyder generelt, at både børn og forældre (herunder måske også en sammenført partner) skal genetablere nærhed og gensidig forståelse.
I et studie fra Canada forklarer Pratt (2006), hvorfor børn, der er flyttet til Canada som unge voksne eller store teenagere, ofte ’mister interessen’ for at gå i skole, og i stedet påtager sig ufaglærte jobs. Studiet er interessant, fordi det canadiske tilfælde
viser, hvordan andre faktorer end de sproglige spiller ind på de unges uddannelsesmæssige performance. Pratt peger især på fem forhold:
1) Den lange adskillelse fra partner og børn kan bidrage til, at der skabes offerpositioner og taknemmelighedsgæld, der vanskeliggør det genetablerede familieliv.
2) Genforeningen medfører ofte tab af social status, da remitter fra den fraværende forælder har bidraget til at løfte familiens sociale status i Filippinerne, hvor børnene måske har været indskrevet på dyre privatskoler. Flytningen til Canada kan derfor indebære et voldsomt og overraskende statusfald, der hos en af Pratts respondenter kom til udtryk som ekstrem og langvarig vrede hos barnet overfor moderen.
3) Få migranter får anerkendt deres uddannelser fra hjemlandet. De ender derfor ofte i mindre kvali ficerede eller ufaglærte jobs. For at kompensere for en lavere løn påtager de sig overarbejde eller, i det canadiske tilfælde, flere parallelle jobs. Dermed levnes der kun begrænset tid til familieliv.
4) Sammenførte børn, der ser deres forældre arbejde så hårdt, føler et stort ansvar for at påtage sig arbejde og bidrage til husholdningen så tidligt som muligt. Pratt gengiver her en ung mands betragtninger: You see them killing themselves working. You get this feeling, that you need to help them, because you don’t want to see, like your 40 years old mother looking 60 because of killing herself working. No sleep, no everything”
5) Som det sidste punkt peger Pratt på de potentielt traumatiserende effekter af den lange adskillelse mellem børn og deres forældre. Selvom telefonsamtaler og årlige besøg bidrager til at opretholde kontakten, refererer flere af børnene til en følelse af at tale med en, der nærmest er fremmed. To af
børnene fortæller hvordan det værste nærmest var, når moderen kom til Filippinerne:
We would be scared. We would usually try to avoid her for th e first week. It was just so weird for us. We were little when she left, so we don’t fully understand these things
(Pratt, 2006:49).
Sammenlignet med Canada og mange andre lande (heriblandt Danmark), er reglerne om familiesammenføring lempeligere i Grønland. Her kan sammenføringsprocessen påbegyndes, når ansøgeren har været i landet i tre år. For mange har adskillelsen fra børnene dog varet betydeligt længere, idet de inden ankomsten til Grønland allerede havde arbejdet flere år i f.eks. Mellemøsten.
Erfaringerne fra Canada har dog lighedspunkter med situationen i Grønland, i forhold til en lav gennemførselsgrad i uddannelsessystemet, hvor især de børn, der ankommer som store teenagere, ofte ’mister lysten’ til at fortsætte deres studier. Ligesom i den canadiske case er der tendens til, at børnene føler et pres for at bidrage økonomisk, og derfor påtager sig arbejde i den ufaglærte sektor, hvorved den de-kvali ficeringsproces, som allerede deres (ofte veluddannede) forældre har oplevet, videreføres til den yngre generation.
Som Pamela formulerer det: When we were in the Philippines, all we did was complain, complain and ask them why they had to leave us. Me and my siblings were always asking for things, because we were very materialistic. It was an eye-opener for us to be reunited as a family: I didn’t want to come, but now I can see how hard it is to earn money and to constantly have to adapt.
Når de dropper ud af skolen, ansættes de tit på arbejdspladser, hvor der er mange andre asiatiske arbejdere. Derved mindskes den kontakt med det grønlandske samfund, som skolen muliggør. Mødet
Nogle unge starter på arbejdsmarkedet allerede som 16-17 årige. Foto Klaus Holsting.
indskrænkes, som i Alicias tilfælde, til opslag på Instagram. For 18-årige Pamela tilbringes fritiden med at se serier og ringe til hjemlandet. Hendes tætteste relationer er hendes kusine og fætter på henholdsvis 14 og 16: My cousin, she is 14 and she really is my best friend. She is the reason why I am still here. I feel sad, when I know what she has to go through, but we support each other. We communicate, also when we experience bad things and also, we have faith, that helps.
Konklusion
Som det fremgår ovenfor, er de fi lippinske børn ikke førsteprioritet i det grønlandske skolevæsen. De får kun begrænset hjælp til at tilegne sig det grønlandske sprog. Nogle lærere afviser direkte at påtage sig rollen som andetsprogslærer og opgaven overlades i vidt omfang til deres skolekammerater.
Hvad angår danskkundskaber er udfordringerne også massive, men de deles til en vis grad med deres grønlandske kammerater, der i langt højere grad orienterer sig mod engelsk som andetsprog.
At sikre deres børn en god uddannelse har ellers været blandt de vigtigste bevæggrunde for mange asiaters migration til Grønland. For dem, der vælger at familiesammenføre deres børn, er resultatet indtil videre, at børnene ofte ’mister interessen” for at (videre)uddanne sig og i stedet påtager sig arbejde i den ufaglærte sektor. Dermed fortsættes den de-kvali ficering, som deres forældre har oplevet i mødet med det grønlandske arbejdsmarked.
På den måde forspilder det grønlandske samfund muligheden for at udnytte det uddannelsesmæssige potentiale, som disse, ofte ambitiøse og hårdtarbejdende, unge udgør. I udgangspunktet kommer mange af de ældre teenagere ikke kun med gode engelskkundskaber. Mange har også påbegyndt collegeuddannelser, der retter sig mod teknisk-orienterede fagkombinationer eller omsorgsfag, som der er stor efterspørgsel efter i Grønland. Den lave gennemførselsprocent har de tilfælles med mange grønlandske unge, hvilket afspejler de udfordringer, som hele det grønlandske uddannelsessystem står overfor.
Tilførslen af en ny gruppe asiatiske elever skubber yderligere til diskussionerne om den grønlandske skole og dets undervisningssprog. Udfordringerne med at komme videre i uddannelsessystemet, hvis man ikke har stærke sprogkundskaber ud over grønlandsk, er velkendte. Diskussionen om man i fremtiden i højere grad skal lægge vægt på engelsk i stedet for dansk reaktualiseres i takt med, at dansk ikke længere opfattes som et sprog, der giver mening, hverken blandt grønlandske eller fi lippinske børn og unge.
Endelig er det tankevækkende, hvordan nogle af de skitserede problemer går igen i den canadiske case, selvom de sproglige
udfordringer omtalt ovenfor, ikke i nævneværdigt omfang gør sig gældende her. Som Pratt viser, kan selve visumregimet og den deraf følgende lange og stressfyldte familiesammenføringsproces, hvor børn og forældre skal genetablere et tillidsbaseret familieliv, også bidrage til, at de unge’ mister interessen’ for uddannelse.
Tak
Ta k t il skoleledelserne på Atuar fi k Mathias
Storck, Ilulissat og Atuar fi k Ukaliusak, Nuuk og GUX, Nuuk, for spændende samtaler. Også tak til de forældre og børn, der ha r deltaget i interviews eller som på anden måde har bidraget til at udvide vores horisont hvad angår det grønlandske skolesystem . A lle børnenes navne er anonymiserede. Tak til fotograf Klaus Holsting og til Kammy Phatchiraset for brug af billeder.
Litteratur
Asis,M.M.B. og Ruiz-Marave, C. 2013: Leaving a legacy: Parental Migration and School Outcomes Among Young Children in the Philippines, Asian, Pacific Migration Journal, 22(3).
Beck, Steen: ”Nationsdannelse i det grønlandske klasseværelse”. SDU. 2023
Brochmann, Helene, u.å. En særlig grønlandske pædagogik?, Power Point.
Eld, Bjørn Bøgh, 2016: Gymnasielærer: Stilheden risikerer at blive ved med at smitte i Grønland Politikens kronik 20. januar.
EVA: Grønlands Folkeskole – Evaluering. 2015.
Fresnoza-Flot, Asuncion 2015: The Bumpy Landscape of Family Reunification: Experiences of First and 1.5-generation Filipinos in France, Journal of Ethnic and Migration Studies 41:7, Routledge.
Fresnoza-Flot, A. og I. Nagasaka (eds.), 2015: Mobile Childhoods in Filipino Transnational Families, Palgrave Macmillan.
Grønlands statistik, Befolkningstal i Grønland seneste kvartaler, 2025.
Hansen, Helle Rabøl, 2018: Mobning, Aarhus Universitetsforlag.
Lennert, Mitdlarak, 2023: The role of Evaluative Thinking in Generating, Evaluating and Scaling Innovations in Learning: A case study of the Greenland Education System, in Hirshberger et al., Education, Equity and Inclusion. Springer Polar Science.
Pindstrup-Scavenius, Louise 2025: Jeg er glad for at lave noget vi lærer af – et pædagogisk og didaktisk studie af grønlandske elevers skoleoplevelser. Ph.d.-afhandling. Ilisimatusarfik.
Pratt, Geraldine. Separation and reunification among Filipino families in Vancouver. Canadian Issues (2006): 46.
Øgaard, Anders, 2023: Ildsjæle i det grønlandske samfund, i Høiris, O. et al. ”Magt og Autoritet i Grønland”. Syddansk Universitetsforlag.
INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING (2. INDKALDELSE) D. 9. APRIL 2026 KL. 18
Der indkaldes hermed til generalforsamling d. 9. april 2026 kl. 18 på GEUS, Øster Voldgade 10, 1350 København K. Generalforsamlingen efterfølges af medlemsmøde og foredrag.
Dagsorden er i henhold til vedtægterne §5 i Selskabets vedtægter. Vedtægterne kan ses på hjemmesiden www.dgls.dk.
Endelig dagsorden med forslag til valg af medlemmer, der er på valg til bestyrelsen m.m., sendes per e-mail senest tre uger før generalforsamlingen. Medlemmer, der ikke har oplyst e-mail til Selskabet, henvises til hjemmesiden for endelig dagsorden.
På Selskabet vegne
Johnny Fredericia Formand
Program for forår 2026
April
Bent Nielsen: Ittoqoorrmiit (Scoresbysund )100 år (efter generalforsamling)
GEUS, Øster Voldgade 10, 1350 København K, torsdag den 9. april 2026. Selskabet afholder generalforsamling kl. 18.00-19.00.
Kl. 19-19.30 sandwich og vin mod betaling. Kl. 19.30-20.30 foredrag ved Bent Nielsen,
generalforsamlingen mod entré. Scoresbysund blev etableret midt på Grønlands ubeboede østkyst i 1924, og året efter ankom stedets første beboere, hvis efterkommere i september 2025 har fejret byens 100års jubilæum. I den anledning har aftenens foredragsholder i samarbejde med indbyggere i byen (som i dag hedder Ittoqqortoormiit) udarbejdet en jubilæumsbog, som præsenterer byens farverige historie og spændende nutid. Bogen (195 sider i stort format) er rigt illustreret og kan i dagens anledning købes til en
favørpris af 175 kr. I foredraget præsenteres baggrunden for byen, vigtige begivenheder i byens historie samt fra nutiden.
Forfatter og foredragsholder, Bent Nielsen (ph.d. og seniorforsker ved Arktisk Institut), ha r flere gange besøgt Ittoqqortoormiit; senest i 2022, hvor han bl.a. interviewede flere af byens indbyggere om stedets nutid og fremtid.
Astrid Nonbo Andersen & Martine Lind
Krebs: Monumentet – billeder af Grønland i Danmark gennem 100 år
Kraemer Hus, L.E. Bruunsvej 10, 2920 Charlottenlund, torsdag den 23. april 2026 kl. 19. Gæster er velkomne mod entré. Der er ka ffe/ the/vand, vin, øl, cookies.
Aftenens foredragsholdere er DIISforsker med speciale i kolonihistorie Astrid Nonbo Andersen og journalist og antropolog
Foredragsholderne ved monumentet. Privatfoto.
Martine Lind Krebs (opvokset i Grønland) som tager udgangspunkt i deres bog Monumentet (Gad, 2025).
Grønlandsmonumentet på Christianshavns Torv blev sat op i 1938. Men hvad er det egentlig for et monument? Hvad skulle det symbolisere? Hvorfor har grønlandske kunstnere genbrugt det, og hvorfor har nogen foreslået det fjernet?
Foredragsholderne fortæller den sælsomme historie om den grønlandske mand og kvinde, der stod model, og om deres liv i mellemkrigstidens København – samt om kunstneren og hans kærlighed.
Foredragsholderne tager os på en rejse gennem de billeder og forståelser af Grønland, der dengang blev skabt af danske kunstnere, forskere og politikere i en tid, hvor Danmark kæmpede om Grønland. Bogen kan købes i forbindelse med foredraget.
Maj
Opbruddet i den regelbaserede verdensorden og Grønland, ved fhv. direktør for Udenrigsministeriet og ambassadør Friis Arne Petersen.
GEUS, Øster Voldgade 10, 1350 København K, torsdag d. 7. maj 2026 kl. 18.30.
Gæster er velkomne mod entré. Der serveres pizza og vin fra kl. 17:30 mod betaling.
Friis Arne Petersen vil på baggrund af sin 42-årige karriere som bl.a. tidligere direktør for Udenrigsministeriet og tunge ambassadørposter i Washington, Beijing og Berlin, analysere fragmenteringen og opbruddet i den regelbaserede liberale verdensorden fra 1945. Hvilken international arkitektur vil udvikle sig i de næste årtier? Og hvilken sikkerhedsarkitektur er vi på vej imod? Vil verden blive domineret af den geostrategiske rivalisering mellem de to største økonomier USA og Kina? Hvad bliver EU's rolle?
USA forfølger et nyt stormagtsdiplomati med Rusland, Kina, Indien og Japan med stor vægt på økonomi og handel, samtidig med at de lægger afstand til det
nære historiske partnerskab med EU. Arbejdet med demokrati, udviklingsbistand og menneskerettigheder er skubbet i baggrunden.
EU har for sit vedkommende tru ffet en historisk beslutning i 2025, om at forfølge målet om i de næste få år at udvikle strategisk autonomi på alle områder, herunder forsvar og forsvarsindustri. EU søger samtidig at opretholde et bredt internationalt samarbejde med flest mulige lande i verden og lægger vægt på at bevare stærke internationale institutioner.
Den forandrede verden vil få betydning for Grønland og Danmark. Hvad er vores største udfordringer, og hvor er vi på vej hen?
Jakob Keiding (GEUS): Er Grønland et skatkammer for råstoffer?
Kraemer Hus, L.E. Bruunsvej 10, 2920 Charlottenlund, torsdag d. 28. maj 2026 kl. 19.00. Der er ka ffe/the, vand, vin, øl og småkager i pausen. Gæster er velkomne mod entré.
Boring ved Sarfartoq. Foto: Jakob Keiding.
Aftenens foredragsholder er ph.d. Jakob
Kløve Keiding, leder af Danish Mineral Intelligence Centre (D-MIC) ved GEUS.
Grønland har gennemgået en fascinerende geologisk udvikling, der strækker sig tilbage næsten fi re milliarder år, og de imponerende grønlandske fjlde gemmer på kritiske mineraler, som spiller en central rolle i den grønne omstilling. Dette foredrag vil give en oversigt over Grønlands geologi og råstoffer, samt introducere hvordan geologer fi nder og kortlægger mineralske ressourcer. Derudover belyses de komplekse forsyningskæder for kritiske råstoffer, og det diskuteres, hvorvidt Grønland kan få en central rolle i denne forsyning.
Nunarsuarmi suliffiit kusanarnersaat
