Skip to main content

VISION - Årgang 105 - Nr 1

Page 1


Ansvarshavende chefredaktør

Astrid Søvndahl Hass

REDAKTION

Tue Jacobsen (redaktør)

Ronja Sønder

Magnus Lasthein

Jakob Bonde

Noah Thilemann (fotograf)

FOTOS

S.4-9, s.18: Noah Thilemann

S. 15: By Simon Dawson / No 10 Downing Street - Prime Minister Keir Starmer visits China, CC BY 4.0, https://commons.wikimedia.org/w/index. php?curid=182673171

DESIGN, LAYOUT og tryk www.grafiskafdeling.dk - oplag 4.300.

Årsabonnement for ikke-medlemmer: kr. 200,-

Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSU’s eller redaktionens holdning. Citater fra VISION må kun gengives med tydelig kildeangivelse.

@socialdemokratisk_ungdom

@socialdemokratiskungdom

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU)

@DSU_1920

VISION NR. 1 - ÅRG. 105 - APRIL 2026

ISSN 2794-6029

VISION UDGIVES AF

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) Ramsingsvej 30, 2500 Valby 72 30 08 80 // DSU@DSU.net // www.DSU.net

3

HJÆLP VISION IND I FREMTIDEN – og tak for nu!

4

JACOB JØRGSHOLM: Politik på pandekanten

12

UPS AND DOWNS: NATO-samarbejde, Keld og Hilda, Epstein-filer og meget mere…

14

POLITISK TINDER: Swipe og find dit match!

16

20

22

26

28

SKOLEVALG 2026: DSU vinder stort!

BLUFFERENS GUIDE TIL FOLKETINGSVALG… Jaja vi ved godt vi er håbløst forældede…

MØD EN NYVALGT: Gustav Mortensen fra Næstved fortæller

STATUS PÅ DEMOKRATIET: Lidt tal og en matrix!

DE FORBUDTE BØGER…

30

ÅRSHJUL I DSU: Hvad skal du se frem til?

HJÆLP VISION IND I FREMTIDEN – og tak for nu!

Lige efter folketingsvalget 2011 meldte jeg mig ind i DSU. Og nu – lige efter folketingsvalget i 2026 står jeg lige på tærsklen til at være gennem min tid. Når næste udgave af VISION lander i jeres postkasse, så har jeg nemlig givet faklen videre.

Et af mine første medlemsblade havde formand og forbundssekretæren på forsiden med teksten ”Klar til kongres?”. Der var guides til, hvordan det hele skulle foregå og hvad vi skulle diskutere. Der var altså et meget internt fokus, hvilket gav mening, fordi vi ikke havde mange andre platforme. Så kom facebook – og den interne kommunikation flyttede herhen. DSU’eren (medlemsbladets tidligere navn), skiftede fokus og fornyede sig. Der kom kulturpersoner på forsiden: Ulige Numre, John Faxe, komikere osv.

For et par år siden skiftede vi så igen grafisk identitet og sigte. Nu skulle magasinet virke lige så tiltalende og spændende for et ikke-medlem som for et medlem. Hvis det lå hjemme på værelset, eller på en højskole, skulle en ven gerne få lyst til også lige at kigge med. Derfor blev jeg også så glad, da jeg besøgte Krogerup Højskole, og så at vores blad lå fremme på et bord i deres bibliotek.

Jeg ved, at det ikke bliver let at fortsætte med at have et fysisk medlemsblad. Det er et meget aktivt tilvalg som organisation, og mange andre organisationer har valgt det fra. Jeg tror på, at vi har brug for noget fysisk og materielt, der kan binde os sammen. Men vi er udfordret af,

at samfundet har bevæget sig i en anden retning. Det betyder helt konkret stigende portopriser – og det er noget en organisation som vores kan mærke.

Derfor en bøn: sidder du med bladet lige nu og læser med? Har du luft i budgettet? Så håber jeg, at du har lyst til at støtte ved at blive andelshaver. Det koster 500 kr. om året – og det går ubeskåret til at drive vores blad. På bladets næstsidste side kan du se, hvordan man gør.

Jeg står her på kanten af at være færdig som aktiv DSU’er. Det føles underligt, helt rigtigt og en smule vemodigt. Mit mindebæger er helt fyldt op, og nu skal alle dem, der måske melder sig ind i kølvandet på dette folketingsvalg fylde deres. Jeg er en af dem (og jeg ved der er flere!), der har gemt de fleste af mine medlemsblade fra dengang jeg meldte mig ind, og frem til i dag. Det er fantastisk morsomt at kigge i.

Tænk at vi har et fysisk produkt, der binder mere end 100 års DSU-generationer sammen. Det synes jeg vi skal værne om.

Siden jeg meldte mig ind i DSU, har vi haft 6 forbundsformænd, 3 statsministre, 2 regenter, 1 coronakrise. Med andre ord: DSU og verden forandrer sig – men VISION er en konstant.

Jeg har ikke ord for, hvor vigtigt det har været for mig at være en del af DSU, og hvilken ære det har været at lande i jeres postkasser. Byd varmt velkommen til de nye kræfter her på VISION. De skal lige lande i det og have mulighed for at gøre det til deres eget.

DSU er vitterlig kun til låns, og nu må tandhjulene køre videre med andre ved maskineriet.

TAK

ASTRID SØVNDAHL HASS

ANSVARSHAVENDE

CHEFREDAKTØR PÅ VISION

JACOB JØRGSHOLM: POLITIK PÅ PANDEKANTEN

Interview: Tue Jacobsen
og Magnus Lasthein
Foto: Noah Thilemann

FORRETNINGSMAND,

MADØRE, YOUTUBER OG MÅSKE DEMOKRATIETS VOGTER?

Der er noget særligt ved at se en statsminister lave pandekager i en valgkamp. Det er ikke magtens rum, som vi kender det. Ingen talerstol, ingen pressekonference, ingen stramme soundbites. Bare et køkken. Og et kamera. Og netop derfor virker det.

Når vores opmærksomhed kun kan holdes i få sekunder og ægthed er en knap ressource, har Jacob Jørgsholm forvandlet køkkenets hverdagsritualer til en scene. Hans restaurant Feed Bistro på Vesterbrogade fungerer både som madsted, forretning og studie. Her inviteres Lars Løkke Rasmussen, Morten Messerschmidt og Mette Frederiksen ind til at hakke løg og vende pandekager. Tonen er uformel og klippene ender hos et publikum, der sjældent ser Deadline og aldrig tænder for TV Avisen.

Det er Jacob, der har skabt rummet og guider politikerne. Men hvem er han – og hvorfor er det netop i køkkenet, han har valgt at placere den politiske samtale?

HISTORIEN OM EN, DER IKKE PASSEDE IND

Jacob Jørgsholms historie er et moderne iværksættereventyr. Han passede aldrig ind i skolen, men lærte gennem erfaring. “Hvis jeg skulle præsentere mig selv uden titler?” siger han og smiler, som om han allerede er træt af ordet. “Så er jeg… anderledes.” “Jeg passede aldrig ind i skolen,” siger han. “Havde nogle lærere, jeg gerne ville give en fuckfinger til.” Han fortæller, at han allerede som barn vidste, at han ville skabe noget selv. Formen var ligegyldig: restaurant, tømmerhandel, medie. Det afgørende var friheden og kontrollen. Som 14-årig arbejdede han i en vinbutik og arrangerede små events. Som 20-årig åbnede han Feed i en kælder på Nørrebro. I dag beskæftiger virksomheden omkring fyrre ansatte og har en synlig plads i Københavns restaurantscene.

Rejsen fra opstartsrestaurant til 45 ansatte og en stor omsætning har ikke været uden fejl og

omkostninger undervejs. Da Jørgsholm netop havde åbnet Feed på Nørrebro, kom gadefestivalen Distortion til Nørrebro. Han havde brugt rub og stub på at forberede sandwiches og fadølsanlæg til de mange festivalgængere. Ambitionen var klar: Nu skulle der tjenes penge.

Men fem minutter inde i arrangementet blev Jørgsholm og hans hold smidt væk fra gaden af politiet. Tilladelserne manglede. Ifølge Jørgsholm er det den slags fejl, der sker, når man “ikke har uddannet sig og måske er lidt hurtig på aftrækkeren”.

De fleste ville have givet op. Men tanken strejfede aldrig Jørgsholm. Spørger man ham, hvor viljestyrken til at fortsætte kommer fra, har han ikke et klart svar. Alligevel vender han tilbage til barndommens grundfølelse: at stå lidt udenfor de kasser, andre passede ind i. “Jeg var hverken den skarpeste i skolen eller den bedste til fodbold. Jeg har altid hungret efter at vise, at det, jeg kan, faktisk lykkes.”

Han beskriver sig selv som forretningsmand, mere end kok. For selv om køkkenet er hans scene, er virksomheden hans egentlige værktøj - det instrument, han bruger til at skabe både mad, medier og formatet, der har bragt ham ind i den politiske samtale.

Men med en stor platform følger også et ansvar. Det er Jørgsholm bevidst om. Han vil ikke sælge sig selv, som han udtrykker det. Ifølge ham selv, kunne han nemt kopiere de største influencere i verden og fordoble sine visninger. Men det vil han ikke. For ham handler ansvar først og fremmest om ikke at være ”fake”.

“Jeg synes, det er vigtigt at vise både op- og nedturene,” siger han, “så alle ikke tror, at alt er perfekt hele tiden.” Det lyder næsten banalt, men i influencerøkonomien er det et valg: at lade ridserne blive synlige.

Traditionelle politiske programmer har i årevis kæmpet for at fastholde unge seere, og her kan de korte, menneskelige klip faktisk noget. En ung, der aldrig ville se et helt debatprogram, kan sagtens blive hængende i to minutter, når en minister indrømmer en fejl, mens der røres i en gryde. Den slags øjeblikke kan pirre nysgerrigheden og åbne døren til mere engagement. I den forstand fungerer køkkenet som et uventet indgangspunkt til politik.

Men hvorfor opsøge et spil, der ofte bliver grimt?

Svaret kommer prompte: “Jeg går super meget op i politik.” Han fortæller, at han gennem årene har lavet over 100 interview-collabs. Nogle er blevet “super dårlige”, fordi han ikke selv var interesseret nok i gæsten. Han er oprigtigt fascineret af politikere og det spil, de er en del af.

Derefter peger han på en bestemt gruppe: de 20-35årige, hvor mange får deres information gennem TikTok og Instagram og korte klip. “Der er rigtig mange, som aldrig kunne drømme om at tune ind på et afsnit af Debatten.” siger han. “Men de kan godt lide at se YouTube.” Hans ambition er at få dem til at interessere sig for politik.

Men der ligger også et andet argument under: Tonen. “Jeg synes det er tiltrængt med et format, som ikke er råbende og skrigende,” siger han, og han beskriver den klassiske politiske samtale som for polariseret - som om alle kommer med boksehandskerne på. Det er dér, køkkenbordet kommer ind som greb: man får en anden energi, når man sidder med mad, og når værten ikke er en politisk journalist, men en person, der insisterer på almindelig samtale.

Men netop de greb, der gør formatet effektivt, rummer også formatets faldgruber. Intimiteten kan sløre ansvarligheden. En politiker, der virker sympatisk over et måltid, kan stadig undvige, når det gælder politiken. Jørgsholm er meget ærlig om præmissen: Han griller ikke gæsterne på samme måde som et traditionelt interview ville gøre. “Jeg håber for guds skyld ikke, at seerne sidder tilbage og har fået en klar holdning om, okay, så er det ham eller hende man skal stemme på.” siger han. “Det er ikke det, mine programmer er til for.”

Målet er få folk til selv at undersøge og engagere sig. Det er både en styrke og et problem. Styrken er, at mennesker, der ellers ville skifte kanal, bliver hængende. Problemet er, at politikere også kan slippe lettere. Jørgsholm lægger ikke skjul på det: “Jeg giver dem et meget, meget frit rum,” siger han.

EN MÅNED MED PAPE

Valgaftenen i 2022 står stadig klart for Jacob Jørgsholm. Han husker lyset fra skærmen, nyhederne der kørte i baggrunden og kritikken, der haglede ned over Søren Pape Poulsens kampagne. Rummet var stille, nederlaget tydeligt. Pape havde tabt stort, og Jørgsholm sad få meter fra ham og så det hele udfolde sig.

Under valgkampen havde Jørgsholm fulgt Pape tæt og lavet madvideoer med ham. Det gav ham et blik ind i en politisk hverdag, han mener mange undervurderer: hvor hårdt politikerne faktisk arbejder, og hvad de betaler på hjemmefronten. Han beskriver det som et af landets hårdeste job, i hvert fald når man måler på løn og private omkostninger.

Erfaringen spaltede hans syn på politik. Han både romantiserer og kritiserer det. Han kalder politik “Paradise Hotel for voksne”, en spydig diagnose af taktikker, læk og intriger, men han har samtidig en reel respekt for det slid, der ligger bag.

Det er også i den kontekst, hans egen grænse bliver tydelig. Der er én politiker, han åbent siger, han har afvist at give platform: Rasmus Paludan. Forklaringen kommer uden tøven. Han er lettet over, at han ikke var med til at skubbe Paludan over spærregrænsen: “Hvis jeg havde haft ham med på kanalen dengang, så kunne det være, at det var mig, der havde givet ham de ekstra 0,2 procent,” siger han. Det er en indrømmelse af, hvor reel hans platform er blevet.

Når man rammer mange unge, kan man flytte stemninger. Man kan flytte vælgere.

VI ER IKKE GODE NOK

Når samtalen drejer mod iværksætteri, bliver Jørgsholms politiske holdninger tydelige. Han mener, at Danmark gør det unødigt svært at starte, og han retter kritikken direkte mod politikerne og systemet tilbage i skolegangen. Han har et grundlæggende kritikpunkt: “Jeg skulle sidde og lære om sinus og cosinus,” siger han, “men jeg havde aldrig nogensinde hørt om at skulle lære at sætte momsregnskab eller lave en selvangivelse.”

FAKTA: JACOB JØRGSHOLM

◆ Selvlært kok og iværksætter.

◆ 31 år.

◆ 122.000 abonnenter på YouTube.

◆ Ejer restauranten Feed Bistro.

◆ Arbejder op mod 100 timer om ugen.

Samtidig beskriver han den økonomiske usikkerhed ved at være iværksætterpersonlig kaution, kassekredit, fem års husleje - og fortæller, at det tog ham fem-seks år at få sin første lønseddel. “Som iværksætter, der er man virkelig, virkelig ikke sikker. Går det først galt, så er du done.” siger han.

Han kobler det også til dansk kultur. Janteloven. Den hurtige mistænksomhed over for dem, der lykkes. “Jeg synes ikke, vi er gode nok til at fejre, når folk er succesfulde,” siger han. Han er stolt af at have en arbejdsplads med 45 medarbejdere, der bidrager til det danske samfund. “I år omsatte vi for 40 millioner, hvor 10 af dem gik til moms.”

“Vi er alt for hurtige til at sige: nu har han råd til en stor bil - så må han også være et røvhul.” siger han. Det er en spænding i velfærdsstaten: vi vil både have tryghed og nye virksomheder, men vi har svært ved at elske dem, der tager risikoen.

DEMOKRATI PÅ LAVT BLUS

Jacob Jørgsholm har formået at flytte den politiske samtale ind i et rum, hvor mange unge allerede befinder sig. Han præsenterer politik i et format, der virker genkendeligt og mindre polariseret, og som kan deles i korte, let fordøjelige klip. Det rummer både potentiale og risiko. For i balancen mellem autenticitet og ansvar formes de politiske samtaler, der kommer til at præge de næste år. Jacob Jørgsholm er hverken helgen eller skurk. Han er en forretningsmand

og medieaktør, der bruger sit køkken som talerstol. Historien om drengen, der ikke passede ind i skolen og skabte sit eget sted.

På en kold februarmorgen, når køkkendøren lukker og byens støj er på afstand, bliver kontrasten tydelig. Udenfor koger den offentlige debat over i larm og konflikt. Indenfor er Jørgsholms køkken i færd med stille at påvirke den. Han beskriver sig selv som anderledes, og hans indflydelse vokser. Om den indflydelse styrker eller svækker demokratiet, afhænger mindre af hans opskrift end af dem, der tager imod den. For nu er køkkenbordet et sted, hvor politik bliver rørt sammen på nye måder. Det er op til os andre at afgøre, om vi lytter kritisk eller blot nyder smagen.

DEN HAR VÆRET FORHANDLET

LÆNGERE END DU HAR LEVET

- HVORFOR ER MERCOSUR-AFTALEN STADIG VIGTIG?

Europa skal turde vælge nye venner

I en tid, hvor stormagter som USA, Kina og Rusland i stigende grad udfordrer de fælles spilleregler, kan Europa ikke nøjes med at stå på sidelinjen. Vi er nødt til selv at vise vejen og finde nye, stærke handelspartnere. Derfor er det svært at forstå, at EU’s handelsaftale med de såkaldte Mercosuraftale med Sydamerika igen er blevet skubbet foran os. Aftalen har været undervejs i længere tid end de fleste DSU’ere har levet, men er nu udskudt i op til to år i Europa-Parlamentet – blandt andet

For Danmark rummer aftalen store muligheder. Mercosur-landene tæller over en kvart milliard mennesker og efterspørger netop dét, vi er gode til: medicin, grøn energi, teknologi og industrielle løsninger. Samtidig kan aftalen give et tiltrængt løft til væksten i Tyskland, hvor industrimotoren i øjeblikket har svært ved at komme i omdrejninger. Mere handel betyder flere lærepladser og arbejdspladser – men også stærkere diplomatiske bånd. Hvis Europa vil tages alvorligt som global aktør, også i kommende forhandlinger med eksempelvis Indien, kræver det mod til at handle – også når det er politisk besværligt. 1 2 3

Handel er ikke bare handel – det er indflydelse

Hvis Europa vil trække Sydamerika i en grønnere retning, kræver det mere end gode intentioner. Det kræver forpligtende partnerskaber, hvor vi kan eksportere grøn teknologi, bæredygtige løsninger og stille krav til klima og arbejdsvilkår. Netop dét giver en handelsaftale med Mercosur mulighed for. Uden aftalen risikerer vi

Arbejdspladser, vækst og global troværdighed

RENT DRIKKEVAND

Gennem generationer har vores fag spillet en vigtig og helt afgørende rolle for vores drikkevand i Danmark.

Med sikre installationer, teknisk viden og godt håndværk er der blevet skabt et forsyningssystem, hvor vi danskere kan drikke vandet fra hanen. Noget som mange andre lande misunder os – fordi det kun er er noget, de kan drømme om.

Men vi må ikke tage adgangen til rent drikkevand for givet. Det handler ikke bare om teknik og installationer. Det handler også om bæredygtighed og vores fælles vandforsyning.

I Blik og Rør Ungdom er vi stolte af at føre traditionen og arven videre til den næste generation. Men det kræver dygtige faglærte inden for VVS-faget. Vores medlemmer – lærlinge og fremtidens faglærte – står klar til at sørge for rent drikkevand. Både nu og i fremtiden!

STYRKET

NATO-SAMARBEJDET

I ARKTIS

På ryggen af en voldsom amerikansk aggression mod kongeriget Danmark har NATO styrket sin tilstedeværelse i det arktiske område. Med initiativet Arctic Sentry er medlemslandene enige om, at vi skal styrke den militære tilstedeværelse i Arktis. Det er en god nyhed for alle, der respekterer staters ret til selvbestemmelse. På VISION tror vi på en verden, hvor de store ikke kan tryne de små, og Grønlands fremtid skal bestemmes af Grønland selv, ikke af USA, Rusland eller Kina!

AFTALE OM FØDEVARECHECK I HUS!

I månedsvis har massevis af danskere med små indkomster haft ondt i maven, når de har skullet fylde indkøbskurven.

DSU har længe kæmpet for at give en håndsrækning til pensionister, studerende, børnefamilier og mennesker på overførselsindkomst, der sidder stramt i det og vender hver en øre. Alle skal have ret til at købe ind med tryghed i maven, også sidst på måneden!

EPSTEIN-FILER FRIGIVET!

Længe har offentligheden måttet tage til takke med begrænsede informationer om den dømte og afdøde Jeffrey Epstein. Sagen om manden, der i 2008 blev dømt for børneprostitution og overgreb, har alt for længe været mørklagt. Over 3,5 millioner filer relateret til sagen er frigivet. Det var på tide! Bare fordi man er rig og berømt, skal man ikke kunne undgå offentlighedens søgelys, når man laver snuskede ting!

FISKEGARN TOG

LIVET AF HVAL

I start februar valfartede strandgæster til vesterhavet ved Ålbæk i Nordjylland for at bevidne en 14 meter lang kaskelothval, der var strandet i vandkanten. Den stakkels hval havde fået et 12 kilo tungt fiskegarn galt i halsen og døde derfor af sult. Forskere peger på, at fiskenet står for 20% af affaldet i havene. Den strandede hval er et vidnesbyrd om, at vi alt for længe har ladet stå til, hvad angår det voksende problem med plastik i havene. Det er på høje tid, at vi tager problemet alvorligt og sætter handling bag ordene.

KELD OG

HILDA FOR SIDSTE GANG

Danmarks dansktop-par nummer 1 - Keld og Hilda, gav i februar deres sidste koncert i deres lange turne-liv. En æra i dansk showbiz er slut. Det foregik på Portalen i Greve og en perlerække af venner fra dansktoppen kom forbi og fejrede parret. På VISION siger vi tak til Keld og Hilda for deres årelange indsats for dansk musik og kultur. Tænker du: hvem fanden er Keld og Hilda?! Så er du et helt normalt, ungt menneske. Men se lige nogle pragtfulde mennesker!

KRÆFTFREMKALDENDE STOFFER I DANSK DRIKKEVAND!

Længe har vi vidst at nitrat i drikkevandet, der primært kommer fra gylle og gødning i landbruget, kan virke kræftfremkaldende i kroppen. Men nu har en ekspertgruppe nedsat af Miljøministeriet anbefalet at sænke grænseværdien fra 50 milligram til 6 milligram per liter. Ekspertgruppen mener, at vi med sænkningen kan forebygge 50 til 70 tilfælde af tarmkræft om året i DK. Sagen viser, at landbruget alt for længe har fået for lang snor til at forurene vores allesammens drikkevand i sundhedsskadelige mængder. Det skal være slut og det glæder os på VISION, at miljøminister Magnus Heunicke er med på at sætte grænseværdien ned!

SWIPE & POLITIKER

VISION har swipe’t sig gennem verdens politiske profiler og samlet dem, du med stor sandsynlighed ender i et forhold med, uanset om du har lyst eller ej. Swipe selv, grin og vurder selv, hvem du ville gå på date med - eller hvem du burde have blokeret for længst!

Bio:

Polyamorøs af nødvendighed. I et åbent forhold med 27 andre. Elsker konsensus, hader beslutninger.

Citat:

“Lad os være enige om at være uenige.”

Red flag:

Kræver 4 underskrifter og et bilag, før vi kan kysse. EU

Bio:

Tre-i-én-løsning. Kompromisser er mit kærlighedssprog. Forvent lavere energi i starten og højere skuffelser til sidst.

Citat:

“Ingen bliver helt glade, men alle bliver lidt trætte.”

Red flag:

Er i et forhold, hvor ingen tør slå op først.

Bio:

Praktisk anlagt. Kan godt lide at tage styring - også når du ikke har bedt om det. Lev med det.

Citat:

“Jeg gør det, der skal til. Også når det ikke er populært. Også når du ikke vil.”

Red flag:

Gemmer ikke dine sms´er. Deler gerne jeres (kedelige) frokost på Insta.

FIND DIT POLITIKERM TCH

Donald Trump 79 år

Bio:

Jeg er den bedste, smukkeste og mest fantastiske på hele app’en.

Citat:

“Har du mødt min gode ven, Jeffrey.”

Red flag:

Har meget travlt med at forklare, hvordan han blev snydt i 2020.

Xi Jinping 72 år

Bio:

Rolig, stabil og meget struktureret. Jeg kan godt lide, at ting er under kontrol (incl. dig).

Citat:

“Partiet ved bedst. Og partiet, det er mig.”

Red flag:

Overvåger dig… for at passe på dig, selvfølgelig.

Lars Løkke Rasmussen · 61 år

Morten

Bio:

Jeg er fleksibel, erfaren og klar til nye eventyr. Har været i mange forhold - men jeg er blevet bedre med alderen.

Citat:

“Det vigtigste er, at vi finder en løsning… hen ad vejen.”

Red flag:

Starter i et forhold, slutter i et andet.

· 45 år

Bio:

Klassisk, kulturel og altid klar på en diskussion - gerne om danske værdier og alt, hvad du gør forkert. Foretrækker dog ferier i Florida.

Citat:

“Jeg siger det jo bare, som det er.”

Red flag:

Synger højere end dig til nationalmelodier og har meget stærke holdninger til dine venstreorienterede veninder.

Messerschmidt

Skolevalget 2026 blev en kæmpe triumf for DSU og Socialdemokratiet! Med imponerende

22,96% AF STEMMERNE

sikrede DSU sig sejren ved årets skolevalg. En stor og varm tak til alle, der har deltaget, debatteret og kæmpet for at gøre socialdemokratiet relevant og nærværende for unge i hele Danmark. Det her er jeres fortjeneste!

TOP 5 RESULTATER PÅ SKOLER:

Nr. 1 Malde Novak på Holbergskolen i Sorø med 90,38%

Nr. 2 Jens Jæger på Højvangskolen i Aalborg med 81,58%

Nr. 3 Gustav Mortensen på Sulsted skole i Aalborg med 77,27%

Nr. 4 Thomas Lauridsen på Østerbyskolen i Vejen med 67,21%

Nr. 5 Christoffer Rüsz på Klarup skole i Klarup med 66,6%

DSU VINDER SKOLEVALGET!

VINDER SKOLEVALGET!

STØRSTE IS-KOMMUNE LANDET

Aller bedst gik det i Sorø kommune hvor DSU fik hele 55,56% af stemmerne!

Lettelsen og stemningen var i top da valgresultatet stod klart! Der var stor fest både i København og i Aarhus. På Christiansborg var DSU også repræsenteret og det var nærmest euforisk, da resultaterne gled ind. STØRST! I ALLE landsdele!!

HYLDEST TIL SVENDENE

For trejde gang inviterede fødevareforbundet NNF til fest for unge, nyudklækkede svende. Nye friske fødevarearbejdere fra hele landet mødtes i Silkeborg til en stor fejring. Udover fest og hygge stod dagen også på sparring om karrieremuligheder for de 53 unge bagere, slagtere, mejerister og alle de andre fag under NNF.

UDDANNELSE FØRER TIL MERE END BARE ET JOB

Dagen handlede ikke kun om at fejre – men om at kigge fremad.

Den nye generation i fødevarebranchen tænker langsigtet. De ved, at arbejdslivet bliver langt. Og de vil gerne udvikle sig.

22-årige mejerielev Matthias Bogner er én af dem: “Det var fedt at blive klogere på, hvilke muligheder jeg egentlig har – især AMU-kurser. Jeg ved, at jeg gerne vil arbejde med udvikling og optimering.”

Ifølge ungdomskonsulent Sanne Kjær Thomsen er det netop pointen: – De unge har helt generelt høje ambitioner for deres arbejdsliv. Samtidig ved de, at de skal være mange år på arbejdsmarkedet. For dem er det ikke nok bare at stå og hygge sig. De vil noget med deres arbejdsliv. Og de ambitioner skal vi, som deres fagforening, hjælpe dem med at føre ud livet.

Samtidig mangler branchen lærlinge. Derfor er det afgørende, at unge kender deres muligheder – og deres værdi.

SVENDEBREV MED SPOTLIGHT

For tredje år i træk blev de nyudlærte svende fejret med stort svendegilde.

18-årige bagerelev Elisabeth Høyrup deltog – og for hende betød anerkendelsen noget, men særligt det sociale: “Jeg blev heldigvis bekræftet i, at min karriereplan holder. Det var fedt. Men det fedeste var nok at møde andre fødevarearbejdere fra hele landet. Det var megasjovt!”

Det samme siger Matthias:

“Det var fedt at blive rystet sammen og finde ud af, at man er del af et større fællesskab. Det var sjovt at feste sammen med slagtere fra Sjælland. Det har jeg aldrig prøvet før!”

At skabe et fagligt fællesskab blandt unge svende, er enormt vigtigt for NNF’s arbejde, fortæller ungdomskonsulent Sanne Kjær Thomsen:

“I Fødevareforbundet NNF fylder fællesskabet meget. Men det kan være svært at føle det helt store fællesskab med nogle, der er på alder med ens bedsteforældre. Derfor er det vigtigt, at vi sørger for, at de unge kan mødes på tværs af geografi og faglig baggrund. I bund og grund bygger vi fundamentet til fremtidens faglige fællesskaber.”

FLERE SVENDEGILDER I KOMMUNERNE

I mange år var det primært studenterhuer, der fik den store fest. Det ville Fødevareforbundet NNF ændre på. Nu får erhvervsuddannelserne også den scene, de fortjener.

NNF tog for tre år siden initiativ til det første store svendegilde. Siden har de holdt et gilde hvert år. DSU kæmper sammen med NNF om, at der i flere kommuner skal holdes lokale svendegilderog flere kommuner har heldigvis startet initiativet op.

Er der ikke lokale svendegilder i din kommune? Tag fat på en lokal byrådspolitiker - gerne en DSU’er - de har nemlig skrevet under på, at de vil kæmpe for det lokalt!

Er du også lidt overrasket over, at Lars Boje pludselig er statsministerkandidat? Og missede du partilederdebatten, fordi der var fodbold? Fortvivl ej. Når venner og familie kaster om sig med analyser af folketingsvalget, kan du stadig være med. Alt, du behøver, er VISIONs ultimative bluffer-guide: spækket med kloge indsigter og skarpe pointer, der får dig til at lyde som en vaskeægte politisk ekspert.

“Man skal aldrig undervurdere den socialdemokratiske valgkampsmaskine.”

“Det grønne er helt dødt denne gang. Selv Greta Thunberg har fået en ny hobby.”

TIL FOLKETI BLUFFERENS

“Det er en skam, at vi ikke har det amerikanske “først-over-stregen” system i Danmark. Ellers ville Socialdemokratiet få 158 mandater.”

“Uanset hvad man mener om ham: Lars Løkke er en overlever. Skulle ikke undre mig hvis han blev statsminister igen en dag.”

“De borgerlige medier skriver heller aldrig om alle de gode ting regeringen laver…”

“Den store udfordring for enhver partileder er, hvad pokker man skal sætte medlemmerne til mellem valgene.”

“Alle vestlige regeringer i vesten er jo gået tilbage. Det er næsten helt umuligt at blive genvalgt hvis man tager ansvar…”

“Man skal ikke undervurdere effekten af en kandidat, der kan finde ud af TikTok. Se bare på Vanopslagh eller Winnerskjold. Det er fremtiden.”

“Jeg går på statskundskab og…”

BLUFFERENS

GUIDE

NGSVALGET

Ja…. valget er jo afholdt på nuværende tidspunkt. Desværre så kort tid efter vores deadline, at vi ikke kunne nå at lave det hele om. Vi lader denne bluffer-guide stå, og måske er regeringsforhandlingerne på sit højeste? Så kan du måske bruge noget af guiden endnu. Ellers riv den ud og gem den til næste valg!

“Mette Frederiksen viser virkelig, at man ikke må lade en god krise gå til spilde.”

“Alle ved at Gentofte kredsen er en dødsdom for enhver socialdemokrat.”

“Hvis 2019 handlede om at accelerere den grønne omstilling, handlede KV-2025 nogle steder om at bremse den.”

“Hver gang venstrefløjen splittes, vinder højrefløjen. Det har været sådan siden Aksel Larsen i 1959.”

“Dansk politik er blevet totalt uforudsigeligt - 40 procent af vælgerne beslutter sig de sidste tre dage.”

“Venstrefløjen er intet uden et stærkt socialdemokrati at hade på.”

“Det hele afhænger af, hvordan kredsmandaterne falder efter den D'Hondtske metode. Det er altid dér magien sker i proportionale valgsystemer som vores.”

“Man skal huske, at hver gang en socialdemokrat taler om tonen i debatten, så er det faktisk en kritik af statsministeren.”

“Glistrup og 1973-valget ændrede dansk politik mere end nogen statsminister siden Stauning.”

Mød en nyvalgt

Gustav Mortensen blev valgt til kommunalvalget i Næstved med hele 685 personlige stemmer. Det sikrede ham blandt andet en plads i det magtfulde økonomiudvalg. Her svarer Gustav på 13 mere eller mindre relevante spørgsmål om sit liv som folkevalgt.

Dansk Socialdemokratis ungdom

Er din kommune federe end andre?

Ja 100%. Næstved kommune er det bedste sted på jord. Næver forever, We never walk alone, we love you Nææstved!!

Hvem inspirerer dig?

Alle de dygtige DSU’ere, som konstant finder på fed politik! Men også min gruppeformand og tidligere borgmester Carsten Rasmussen.

Hvad har overrasket dig ved at blive valgt?

At det kræver meget mere tid end jeg troede, og at mit ord nu vægter meget mere, fra den ene dag til den anden.

Hvordan slapper du af?

at

Hvem synes du er fede at følge på SoMe?

Winnerskjold, Kristian Sommer, Christina Krzyrosiak. De formår at formidle lokalpolitik på en fed måde!

Hvad er den største forskel på DSU og byråd?

At man i byrådet træffer beslutninger som bliver effektueret meget hurtigt og ses meget konkret kort efter. Samt at man møder folk som er utilfredse med din beslutning nede i Netto, lige efter du har taget den.

Hvordan er det at samarbejde med de andre partier?

Super spændende! Men også ofte svært! De kan være stædige!

Hvad er den seneste bog du har læst? (og vil du anbefale den til andre?)

Jeg læste bogen “Kriger” for nyligt, som handler om en danskers beretninger fra frontlinjen i Ukraine. Det kan bestemt anbefales! Den er letlæselig!

Hvad vil du helst ændre på i din kommune, hvis du selv bestemte i din kommune?

Flertallet… Vi mistede borgmesterposten efter 106 år, og nu er det et kaotisk blåt samarbejde som leder kommunen… Jeg ville dog også sikre at flere unge bestod dansk og matematik i folkeskolen.

Ville du helst strikke eller drikke til byrådsmøderne?

Jeg kan ikke strikke, men til gengæld drikke. Så det må være mit svar.

Føler du, at du har gjort en forskel endnu?

Nej. Men jeg er godt i gang! Jeg arbejder sammen med DSU Næstved på at få indført lokale svendebrevsfejringer!

Hvad er det kedeligste ved at sidde i byrådet?

At side til et byrådsmøde, og lytte til en debat som er totalt irrelevant for alle… Også dem som har den…

Hvad er den største forskel på, hvad folk tror om at sidde i byrådet, og rent faktisk at sidde i byrådet?

Mange tror måske, at vores beslutninger ikke har så meget effekt på hverdagen.

Men sandheden er, at vores beslutninger er dem som har størst effekt på hverdagen.

Ved
bruge tid med min kæreste eller spille fodbold!
Anders
Gustav Mortensen

BLIV EN DEL AF JOBPATRULJEN

Jobpatruljen er et fællesskab af unge, der vil sikre andre unge en god start på arbejdslivet. Som frivillig er du med til at besøge arbejdspladser og tale med unge om deres fritidsjob.

læring

forandring

Hjælp andre unge ved at bidrage til mere viden, tryghed og fair vilkår i deres arbejdsliv.

Få erfaring med dialog, formidling og samarbejde, som kan bruges videre i studie og job.

fællesskab

Indgå i et fællesskab af unge frivillige, der engagerer sig sammen og støtter hinanden.

Tilmeld dig på jobpatruljen.dk fra 1. marts

VI HAR BRUG FOR EN VÆRDIG TILBAGETRÆKNING

3F’s medlemmer er afgørende for at holde Danmark i gang. Efter at have knoklet et helt liv efterlades murer, gartnere, rengøringsassistenter, portører, tjenere, industriarbejdere, chauffører, betonarbejdere og mange flere til en alderdom præget af fysiske smerter. Det holder ikke. Der er brug for en tidlig og værdig tilbagetrækning.

ER I KLAR TIL AT TAGE ANSVAR?

STATUS PÅ DEMOKRATIET

Demokratiet er i krise. I store dele af verden vinder autokratier frem, valg udhules, medier kontrolleres, og magt samles på færre hænder. Frihed forsvinder sjældent fra den ene dag til den anden. Den slides væk. Lidt ad gangen.

I Danmark lever vi i et af verdens stærkeste demokratier. Det gør det let at tage det for givet. Men høj valgdeltagelse og frie valg er ikke det samme som et levende demokrati. Spørgsmålet er ikke kun, om vi

Ved folketingsvalget i 2022 stemte 84,16 % af de stemmeberettigede. Der er ca. 4,3 mio. stemmeberettigede danskere ved folketingsvalg.

31 % af danskerne er utilfredse med, hvordan demokratiet fungerer dag.

KILDER:

· Danmarks Statistik

· Dansk Folkeoplysnings Samråd

· OECD

Tilliden til domstole og politi ligger omkring 70–75 %

Danmark ligger i toppen globalt på internationale demokrati-indekser

stemmer – men hvordan vi taler sammen, hvem der bliver hørt, og hvem der falder udenfor.

På denne side finder du fakta, tal og nedslag om demokratiets status i Danmark.

På næste side stiller VISION skarpt på tidsånden: Hvordan ser demokratidebatten ud i dag? Hvad fylder – og hvad mangler? Læs med og bliv klogere!

VIDSTE DU?

at 62 % af unge mellem 16 og 25 år med en erhvervsfaglig uddannelse har lav demokratisk selvtillid.

At 33% af unge mellem 16 og 25 år ikke oplever, at de ved nok til at involvere sig i politik og samfundsforhold.

Danmark klassificeres som et fuldt og frit demokrati

· Freedom House

· Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)

at 23% af unge mellem 16 og 25 år ikke oplever, at man i Danmark kan udtrykke sine holdninger til f.eks. politik, værdier eller religion uden frygt for negative konsekvenser, selv når disse holdninger adskiller sig flertallet.

Det er for dårligt! DSU kæmper for, at alle har selvtillid til at deltage i demokratiet. Både i debatter, i stemmeboksen og på gaden.

Vejret

Vilde Københavnske kaffepriser

Kaste maling på malerier i klimaets

navn er tosse

MEST ENIG

Russerne er nogen bumser

Trump

Plastiksugerør

ROLIG OG VELOVERVEJET SAMTALE

Gilli er THE GOAT

Lars Løkke

Klovn

Fødevarepriserne

Gratis tandlægehjælp

Grønland situationen

Sød lakrids

Kartoffelchips til julemaden

Plantebaseret kød

SVM regeringen

Hvad er det bedste reality program

Hash burde være lovligt

Danmarks Radio er røde lejesvende

Tesla er verdens bedste bil Parkering i København

Boligpriserne

OPHIDSET DISKUSSION MEST UENIG

Israel / Palæstina

Morten Messerschmidt

Jes Dorphs fyring

Brøndby vs FCK Udlændingepolitik

Mette Fredriksen

Børns kønsskifte

CO2 Afgifter

Billeder: CC BY-SA 3.0 / By ByteDance Ltd - https://www.tiktok.com/ Public Domain, https://en.wikipedia.org/w/index.php?curid=63490775 / Af Gralo - edited by Gralo from Image:Nuclear Power Plant Cattenom.jpg by User:Stefan Kühn, CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=1773514 / Af Jacques Descloitres, MODIS Land Rapid Response Team, NASA/GSFC - Cropped from: http://visibleearth.nasa.gov/view_rec.php?id=2551, Public Domain, https://commons.wikimedia.org/w/index. php?curid=524769 / Af luchegorsk.ru - http://www.luchegorsk.ru/testfus/photogallery.php?photo=75, CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=3351163 / By Alexander-93 - Own work, CC BY-SA 4.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=148043991 / Af heb@Wikimedia Commons (mail) - Eget arbejde, CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=17685723

De forbudte

Litteratur har altid været mere end underholdning. Bøger former vores forestillingsevne, vores empati og vores evne til at forstå hinanden - og netop derfor er de også blevet frygtet.

Herhjemme tager vi det for givet, at vi kan læse Drageløberen, Dræb ikke en sangfugl eller Kaptajn Underhyler.

Men ytringsfriheden forsvinder sjældent fra den ene dag til den anden. Den bliver udhulet, bog for bog, hylde for hylde.

Gennem historien har magthavere, institutioner og forældrekomitéer forsøgt at begrænse adgangen til bestemte bøger. Når ord udfordrer normer, magt eller identitet, bliver de hurtigt gjort mistænkelige.

Censur foregår ikke kun i lande som Kina, Iran eller Belarus. Den foregår også i Vesten. I en tid hvor demokrati og samtale er under pres, er litteratur ikke problemet. Det er fraværet af den, der er farlig.

Her er otte bøger, som i dag er forbudt, fjernet eller censureret rundt om i verden - og som netop derfor er værd at læse.

HARRY POTTER – J.K. ROWLING

Den verdensberømte serie om drengen med arret følger Harrys kamp mod ondskab, magtmisbrug og frygt. Under overfladen handler bøgerne om venskab, mod og valg. I USA er Harry Potter-bøgerne blevet fjernet fra enkelte skoler og biblioteker, fordi kritikere mener, at serien promoverer heksekunst, satanisme og gør grin med kristendommen.

Dræb ikke en sangfugl –Harper

Lee

Romanen følger den unge Scout Finch, der vokser op i USA’s sydstater i 1930’erne.

Gennem hendes fars arbejde som forsvarsadvokat i en racismepræget retssag blotlægges samfundets uretfærdighed. Bogen er løbende blevet fjernet fra undervisning og skolebiblioteker i dele af USA. Klassikere om race, historie og samfund er blevet gjort til konfliktstof. Den står i dag som en af de mest omdiskuterede skolebøger i USA.

KAPTAJN UNDERHYLER – DAV PILKEY

Den populære børnebogsserie følger to drenge, der ved hjælp af fantasi og humor skaber superhelten Kaptajn Underhyler. Bøgerne er fyldt med pruttejokes, kaos og satire rettet mod autoriteter. Netop humoren har gjort serien til en af de mest censurerede børnebøger i USA. Flere skoler og biblioteker har fjernet bøgerne med henvisning til “upassende indhold”, manglende respekt for voksne og dårlig indflydelse på børn. Serien er et eksempel på, hvordan også børnelitteratur kan blive opfattet som farlig.

bøger

MUSTAFAS KIOSK – JAKOB MARTIN STRID

Mustafas kiosk indeholder skøre rim, remser og farverige tegninger, herunder historien om Mustafa, der engang var sultan, men nu driver en kiosk. I 2013 blev bogen trukket tilbage fra det svenske marked af forlaget Kabusa efter anklager om, at den var islamofobisk og racistisk. Bogen er dog stadig tilgængelig og elsket i Danmark og bruges ofte som eksempel i debatter om censur.

THE HUNGER GAMES – SUZANNE COLLINS

I et dystopisk samfund tvinges unge til at kæmpe mod hinanden i et brutalt tv-transmitteret spil, mens magten sidder sikkert i hovedstaden. Serien handler om ulighed, autoritære styreformer og oprør. Serien er flere steder fjernet fra skoler i USA.

Drageløberen – Khaled Hosseini

Amir og Hassan vokser op i Afghanistan, men et svigt i barndommen kommer til at forme resten af Amirs liv. Senere ender han i USA, hvor han forsøger at leve videre – indtil fortiden indhenter ham og trækker ham tilbage mod Afghanistan. Det er en roman om venskab, skyld og forsoning. Bogen er flere steder fjernet fra amerikanske skoler og skolebiblioteker.

Gender Queer – Maia Kobabe

En grafisk memoir om at vokse op uden for traditionelle kønsnormer og finde sit eget sprog for identitet. Bogen skildrer kønsidentitet, krop og tilhørsforhold i et ærligt og personligt format. Gender Queer er i dag en af de mest censurerede bøger i USA og er fjernet fra mange skolebiblioteker. Kritikken handler især om seksuelle illustrationer og LGBTQ+-temaer.

DE SATANISKE VERS – SALMAN RUSHDIE

Historien begynder med to indiske mænd, der overlever et flystyrt og langsomt forandrer sig, som om de bliver trukket ind i et større opgør mellem tro, identitet og magt. Kort efter udgivelsen udløste bogen massive protester flere steder i verden. I 1989 erklærede Irans øverste leder, Ayatollah Khomeini, en fatwa mod Rushdie, som opfordrede til at dræbe ham. Rushdie levede i årevis under beskyttelse i Storbritannien, og bogen blev forbudt i Iran og flere andre lande.

Glæd dig

– 2026 BLIVER ET VILDT DSU-ÅR!

Fra legendariske kurser til festivalstemning og store politiske begivenheder er kalenderen pakket med oplevelser, fællesskab og kampgejst. Uanset om du er til debat, fest, politik eller alt derimellem, er der masser at se frem til!

Tilmeld dig – og vær med, før pladserne ryger!

Scan QR-koderne og kom direkte til begivenhederne.

Ankersminde

Du skal være klar! Det kan være når som helst! Måske har det allerede været her…

venner af

• Alexander Grandt

• Allan Gjersbøl Jørgensen

• Anders Frederik Gjesing

• Andreas Petersson

• Anne Limkilde

• Anton Bach

• Anton Lykke Jensen

• Benny Engelbrecht

• Benny Haugshøj

• Birgitte Vind

• Bo Hansen

• Camilla Schwalbe

• Carsten Rasmussen

• Carsten Thrane

• Christina Krzyrosiak

• Christine Antorini

• Dante Lester Hyllested

• Emil Postelmans-Vasbo

• Frederik Vad

• Hans Stavnsager

• Inger Bonde

• Jacob Bjerregaard

• Jakob Bonde

• Jakob Daugbjerg

• Jan Juul

• Jan Petersen

• Jens Frobenius

• Jeppe Larsen

• Johan Müller

• Johan Müller

• Kasper Bjering Søby Jensen

• Kasper Stisen

• Kris Jensen Skriver

• Lars Møller

• Lasse Frimann

• Lissa Galle

• Maja Højgaard

• Malthe Mathies Løcke

• Maria Witthøft

• Martin Rossen

• Mattias Tesfaye

• Metalskolen Jørlunde

• Micahel Stegger

• Mogens Jensen

• Mogens Pedersen

• Nicolai Nicolaisen

• Nicolaj Riber

• Niels Peter Bøgballe

• Noah Thielemann

• Ole S. Hansen

Vil du være ven af VISION?

Vil du støtte VISIONs arbejde? Så kan du købe et andelsbevis til 500 kr. om året. Du får tilsendt et unikt produceret andelsbevis og kommer med på listen over VISIONs venner. Send en mail til ansvarshavende chefredaktør Astrid Søvndahl Hass på astrid.hass@dsu.net

Det magasin, du sidder med i hånden, er noget af den sidste originale magasinproduktion, der er tilbage i arbejderbevægelsen. Gennem generationer – og i mere end 100 år – er magasinet blevet brugt som både talerør, referenceramme og politisk kampplads for arbejderbevægelsens ungdom. Det har været et lille tandhjul i det store maskineri, og magasinet har haft forskellige navne og forskellige redaktionelle linjer. Men det har hele vejen igennem bidraget til nytænkning, skabt en stærk identitet og en fælles bevidsthed.

VISION produceres af en frivillig redaktion og udkommer fire gange om året. Det kræver både moralsk og økonomisk støtte at udgive og videreudvikle magasinet. Derfor er vi naturligvis meget taknemmelige for opbakningen fra vores venner!

• Peter Hummelgaard

• Peter Strauss

• Rasmus Jakobsen

• Rasmus Oxfeldt Larsen

• Rikke Jensen

• Sarah Lykke Kjær-Pedersen

• Simon Hansen

• Simon Sharif Chowhury

• Socialdemokratiet

• Socialdemokratiet Allerød

• Socialdemokratiet Greve

• Socialdemokratiet Guldborgsund Øst

• Socialdemokratiet Hedenstedkredsen

• Socialdemokratiet Ishøj

• Socialdemokratiet Jammerbugt Kommune

• Socialdemokratiet Rødovre

• Socialdemokratiet Sorø

• Socialdemokratiet Vesterbro/Kgs. Enghave

• Socialdemokratiet Østerbro, 1. kreds

• Sofie Berg

• Sydhavnens Tømrerfirma

• Søren P. Kæregaard

• Thomas Lykke Pedersen

• Tomas Breddam

• Trine Græse

Få ny viden med støtte fra Th. Stauning Fonden

Th. Stauning Fonden støtter unge på landets erhvervsskoler, handelsskoler, gymnasier, universiteter mv. Unge, der alle ønsker at dygtiggøre sig inden for deres felt, om det så er i Danmark eller udlandet.

Th. Stauning Fonden ser på ansøgningerne ud fra en samlet vurdering af elevens og den studerendes faglige formål, interesser og motivation. Som lærling/elev eller studerende har du derfor mulighed for at kunne udvikle dig på områder, hvor din lærlingeløn eller SU normalt ikke rækker.

Th. Stauning Fonden blev etableret den 26. oktober 1948 med det formål at yde stipendiater til unge kvinder og mænd, der tilhører den socialdemokratiske arbejderbevægelse.

Sådan søger du: Send en motiveret ansøgning med budget til partikontoret@Socialdemokratiet.dk mrk. ”Fondsansøgning”

Ansøgningen skal være i PDF-format

Ansøgningsfrist er den 1. maj

Uddelinger fra Th. Stauning Fonden er skattepligtige. Dog er legater til studieophold i udlandet skattefri for dig som modtager af legatet.

Indberetning til SKAT sker på CPR-nummer.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
VISION - Årgang 105 - Nr 1 by Grafisk Afdeling - Issuu