Issuu

med - THOMAS GYLDAL OG HENRIK SASS LARSEN - DENNIS KRISTENSEN OG CLAUS JENSEN - BENJAMIN RUD ELBERTH m.fl.

Foto: Kristian Emil Petersen

af Alexander Grandt Petersen, ansvarshavende redaktør

og Daniel Lundgren Jørgensen, redaktør

Vi skal turde tage debatten Sommeren er forbi, og en ny politisk sæson bliver snart sparket i gang. Det forgangne år har budt på mange oplevelser. Fra opturen, da vi vandt valget og fik et nyt flertal den 15. september 2011, og til nedturen, da vi ramte de 16,8 % i meningsmålinger, trepartsforhandlingerne faldt fra hinanden, og sidst, men ikke mindst, da Enhedslisten trak sig som støtteparti for vores regering. Det er nye tider i dansk politik. Tider, hvor kompromiserne regerer, og hvor de brede politiske aftaler er en nødvendighed for at sikre flertal og stabilitet for borgerne i Danmark. Men tag ikke fejl – kompromiserne kommer ikke af sig selv. Den ambitiøse energiaftale var ikke bare en konsensus, der pludseligt opstod. Skatteaftalen faldt ikke ned fra himlen. Heller ikke den nært forestående finanslov bliver klappet af over en fadøl i baren. Bag gardinerne i forhandlingslokalerne går bølgerne højt – og det skal de!

relsen gælder ikke kun dagligdagen på Christiansborg. Den er mindst lige så central, mindst lige så vigtig, for udviklingen af os selv, vores parti og vores bevægelse. Netop derfor sætter vi i dette nummer af DSU’eren fokus på debatterne. På stridspunkterne, problemerne og de løsninger, som vi hver især gerne vil frem til. I spalterne finder du debatter mellem ledende socialdemokrater, indspark fra fagbevægelsens top og ikke mindst et bud på fremtidens virke og politik fra DSU’s nye forbundsformand, Camilla Schwalbe. Sidst men ikke mindst kommer også en opfordring til jer, kære DSU’ere. En opfordring til at engagere jer i debatten – for manges vedkommende både bredere og mere aktivt, end I allerede gør. For hvis ikke VI skal turde tage debatten, hvem skal så? Hvis ikke vi, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom – selve den rensende vind – skal turde tage debatten, hvem skal så?

Som socialdemokrater har vi altid søgt de fælles løsninger. De gode kompromiser, der kaster et nuanceret blik på befolkningen og sikrer gode levevilkår for alle, uanset om man er kontanthjælpsmodtager, direktør eller tømrer. På de socialdemokratiske kerneområder har vi stræbt efter bæredygtige politiske aftaler, der ikke tages af bordet, bare fordi magten vipper til den anden side. Det skal vi blive ved med!

Vores opfordring til jer lyder som følger: Tag debatten! Med hinanden, med de andre, med jeres forældre. Diskutér de emner, der betyder noget for jer, og som for jer former og udvikler vores politik og vores samfund. Det er sådan, vi kommer videre med vores bevægelse. Det er sådan, vi rejser den bygning, der så resolut er blevet lagt ned gennem 10 års borgerligt styre. Det er sådan, vi igen gør Danmark rødt!

Debatterne, kompromiserne og de mange nuancer på tilvæ-

God fornøjelse!

ALEXANDER GRANDT PETERSEN • 23 år • Opvokset i Esbjerg • Næstformand for DSU • Studerer Erhvervsøkonomi og Virksomhedskommunikation på CBS • Har været medlem af DSU'erens redaktion siden 2012 • Tidligere formand for DSU Københavnskredsen, DSU Sydjylland og DSU Esbjerg • Er medlem DSU København City • Bosat på Nørrebro

DANIEL LUNDGREN JØRGENSEN • 25 år • Opvokset i Halk, Sønderjylland • Studerer Kommunikation og Socialvidenskab på Roskilde Universitet • Har været medlem af DSU’erens redaktion siden 2008 • Har været afdelingsformand for DSU Haderslev og er stadig medlem her • Er pt. praktikant hos kommunikationsbureauet Hansen Agenda • Bosat på Frederiksberg

2 4

Leder Siden sidst

Tema: 6 9 10 13 14 17 18

Sass er tilbage - Vi er bedst for Danmark "Christiansborg er jo et beskyttet værksted" Det er nutidens resultater, der tæller Digital S-kriger: Hvor er DSU's debattører? Benjamin Rud Elberths guide til debat på nettet Voxpop Camillas klumme

20 22 24 26 28 31

Man må have mod til at stå imod Reportage fra DSU's Kongres Vejlegårdens valgflæsk Røde aftryk på et blåt kontinent Debat + nye medarbejdere + konkurrence Dans Dagbog DSU’eren udgives af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom Danasvej 7 - 1910 Frederiksberg Tlf.: 72 300 880 - Fax: 72 300 899 dsu@dsu.net - www.dsu.net Ansvarshavende Alexander Grandt Petersen Redaktør Daniel Lundgren Jørgensen Redaktion Mette Pabst Andersen, Rasmus Schmøkel, Jonas Witt Hansen, Morten Mikkelsen, Jakob Esmann Lars W. Hansen (politisk medarb.) Korrektur Jakob Esmann og Mette Pabst Andersen

Forsidefoto Jonas Witt Hansen, samt side 3, 4, 7, 8, 19 og 21-23 Design og layout, samt fotos side 2, 3, 9, 11, 18 og 27 Kristian Emil Petersen, www.kepdesign.dk Tryk Kailow Graphic A/S - oplag 6.700. Trykt klimaneutralt Årsabonnement for ikke-medlemmer kr.: 200,Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSUs eller redaktionens holdning. Citater fra DSU’eren må kun gengives med tydelig kildeangivelse. ISSN: 0905-5525

Thoma

ODENSE

s Gylda

DSU SOMMERLEJR

FORMANDSKAB

DSU OVERTAGER NORDISK FORMANDSKAB I dagene 7.-9. august deltog ti repræsentanter for DSU på kongressen i DSU’s nordiske paraplyorganisation, FNSU. I dagene blev der diskuteret alt fra situationen i Syrien og mere nordisk forsvarssamarbejde, til hvordan vi beskytter den nordiske arbejdsmarkedsmodel. Kongressen blev rundet af med, at DSU overtog formandskabet for FNSU efter SSU, der har haft formandskabet de sidste to år. Nu gav svenskerne altså stafetten videre, og dermed skal DSU stå i spidsen for det nordiske socialdemokratiske ungdomssamarbejde frem til 2014.

GENERATIONSSKIFTE I ODENSE Fredag den 24. august holdt DSU Odense ekstraordinær generalforsamling, da formand, Peter Lykkegaard Hansen, efter to år på formandsposten valgte at give faklen videre. Der blev endnu en gang sat en streg under det stærke fællesskab i den odenseanske DSU-afdeling da alle de nye opstillede til tillidsposterne blev valgt enstemmigt af de 30 deltagende medlemmer, herunder

SOMMER, ØL OG VISIONER Fra den 1. til 5. august afholdt DSU sommerlejr på Gadsbølle. Sommerlejren var præget af solskin, hygge og DSU’ere sprængfyldte med visioner. Der blev blandt andet diskuteret den moderne klassekamp, hvor Herlevs borgermester Thomas Gyldal var i debat mod Københavns børne- og ungeborgmester Anne Vang. Derudover blev der diskuteret fagbevægelsens forhold til partiet, hvor de to debattører var FOA’s forbundsformand

SSU's forbun dssekretær Ellino Alexander Gr r Eriksson og andt Peterse n

Dennis Kristensen, der diskuterede mod fællestillidsrepræsentanten i Københavns postterminal Morten Søndergaard. Lørdag var alle DSU’erne i Vejle for sammen med 2.300 andre at deltage sympatidemonstrationen for 3F Vejles konflikt mod Restaurant Vejlegården. Lørdag aften blev rundet af med helstegt pattegris og dertilhørende grisefest i bedst Spiesstil. I den legendariske fodboldturnering var det i år DSU Københavnskredsen, der kunne løfte trofæet efter en straffesparkssejr over holdet ”LO Sport”.

folketingsmedlem Trine Bramsen og DSU Odenses byrådskandidat Cæcilie Crawley. Sammensætningen i den nye bestyrelse er: Formand: Nanna Meilby Madsen, næstformand: Rasmus Holgaard Schmøkel, kasserer: AnnSofie Hansen, bestyrelsesmedlemmer: Hüseyin Yücel, Michael Nielsen, Hjalte Daniel Hansen og Franciska Kirkegaard Flugt. Rasmus

SIDE 4 DSU’eren September 2012

Nanna

COPENHAGEN PRIDE

Fotos: Anne Christine Pede rse DSU Roskildn e

Som den første statsminister nogensinde deltog Helle ThorningSchmidt i optoget med bl.a. Frank Jensen, Christine Antorini og Mogens Jensen. I vognen var der gang i festen med høj musik og dans, så vognen hoppede. Solen skinnede, folk var i godt humør, og det var en rigtigt farvestrålende og festlig parade.

KVINDENETVÆRK I LIBANON I maj måned rejste en flok DSU’ere til Beirut i Libanon for at oprette et kvindenetværk med DSU’s libanesiske søsterorganisation, Progressive Youth Organization (PYO). Kvindenetværket, som består af seks danske og seks libanesiske kvinder, har til formål at fremme unge kvinders muligheder i politik og i organisationer som DSU og PYO. I maj blev netværket skudt i gang med et fem dage langt seminar, hvor der bl.a. blev diskuteret status for ligestilling i Danmark og Libanon og løsninger på den manglende kvindelige deltagelse i libanesisk politik. Det er meningen, at kvindenetværket skal styrkes og udbygges som en grundsten i samarbejdet mellem DSU og PYO.

KØBENHAVN ROSKILDE

DSU I LIBANON

DSU TIL COPENHAGEN PRIDE Igen i år deltog DSU i Copenhagen Pride, som traditionen tro afsluttes af den store parade. Allerede fra morgenstunden mødte en flok friske DSU’ere op på Frederiksberg Rådhusplads for at pynte vognen, inden den var klar til at køre gennem Københavns gader med blandt andet balloner, vimpler og guirlander. Derudover havde vognen et kæmpe banner med budskabet ”Stop hatecrimes”, som i år var det gennemgående tema.

SKOLESTARTSKAMPAGNE I anledning af DSU’s skolestartskampagne gav DSU Roskilde den fuld skrue med medlemshvervning i uge 36, som kampagnesekretær, Bjørn, havde planlagt. DSU Roskilde besøgte Roskildes tre gymnasier samt teknisk –, handelsskole og RUC, hvor de blev diskuteret en masse aktuelle politiske problemstillinger med de studerende og talt DSU’s sag. Indsatsen bar frugt, og DSU Roskile tæller nu hele otte nye medlemmer. Som afslutning på den intensive kampagneføring afholdte DSU Roskilde fredagsbar sidst på ugen, hvor potentielle medlemmer og andre interesserede havde mulighed for at dukke op, få en hyggelig snak og høre om DSUs politiske arbejde.

DSU’eren September 2012 SIDE 5

Interview af Alexander Grandt Petersen

Inden folketingsvalget var Henrik Sass Larsen spået en fremtid som finansminister i den nye Thorning-Schmidt regering, men en manglende sikkerhedsgodkendelse sendte den socialdemokratiske chefstrateg ud i kulden. I dag er Henrik Sass Larsen vendt tilbage til partiets ledelse, hvor han som gruppeformand skal forsøge at slå partiets kurs fast. Det er der i den grad behov for. Siden Sass Larsens udtræden af gruppeledelsen er det raslet ned i meningsmålingerne, og som den nuværende gruppeformand udtrykker det, ”så blev mange folk usikre på hvad retningen var efter regeringsdannelsen. Hvad kan man forvente, at denne regering kan indfri og ikke indfri?”

for, jeg kalder 00’erne for det forsømte årti – ja, så må vi socialdemokrater satse på det langsigtede og holdbare.” Han mener, at de borgerlige var for optaget af de hurtige, korte og glade gevinster, fordi Venstre glemte at investere i det langsigtede og holdbare. ”Man glemte at investere i mennesker, uddanne dem, så de bliver dygtigere. Man glemte at investere i nye erhvervseventyrer, som man gjorde med vindmølleeventyret, så vi også kunne skabe fremadrettede arbejdspladser,” fortæller Henrik Sass Larsen.

Derfor stillede han sig også i spidsen for at formulere kronikken ”Socialdemokraterne er bedst for Danmark”, der i hovedtræk fungerer som et politisk projekt, en retning for partiet. Ifølge Henrik Sass Larsen er der tale om ”en afgrænset ramme, som er til at forklare og til at forsvare.”

DE SOCIALDEMOKRATISKE AMBITIONER Socialdemokraternes fortælling starter der, hvor det forsømte årti slutter. I modsætning til de borgeliges kortsigtede investeringer, så har Sass Larsen langsigtede ambitioner. ”Vi vil skabe den dygtigste generation nogensinde. Det giver masser af mening. Det er godt for den enkelte og rigtig godt for samfundet. Det bliver vi rigere af alle sammen,” udtaler Henrik Sass Larsen.

DET FORSØMTE ÅRTI Efter 10 år med en borgerlig regering stiller det ifølge Henrik Sass Larsen ekstra store krav til Socialdemokraterne: ”Når man står midt i 2012 og ingen penge har, og vi kan konstatere, at de borgerlige har forsømt Danmark i 00’erne – det er der-

Uddannelsessatsningen skal samtidig være med til at skabe den største sociale omvæltning i generationer. ”Vi vil ikke bare parkere folk på overførsler, så de kan passe sig selv. Det er en rodfæstet holdning hos os, at uddannelse og arbejde er godt. Det er meget bedre end

SIDE 6 DSU’eren September 2012

overførselsindkomster,” forklarer gruppeformanden. ”Kigger man på hele uddannelsesområdet og ser på det meroptag, der lige har været på universiteterne, så tror jeg man kan glæde sig over, at regeringen har brugt små tre milliarder kroner mere i år end sidste år på flere uddannelsespladser.” Samtidig slår Henriks Sass Larsen fast, at det er urealistisk at forestille sig, at ambitionerne kan lade sig gøre udelukkende ved at tilføre nye midler: ”Det er jo ikke lykkedes i de forgangne ti år at få brudt med den skandale det er, at 20 % går ud af skolen uden at kunne læse, skrive og regne. Det er man nødt til at gøre noget ved.” Reformerne kommer bl.a. til at se på elevernes undervisningstid. ”Jeg tror, at vi kommer til at få en grundig diskussion om, hvor meget eleverne går i skole hver uge, og i hvilke uger af året de gør det. Vi kommer også til at diskutere, hvordan lærerne tilrettelægger deres arbejdstid. Jeg mener, at der kommer til at være en lang række reformer med det formål at skabe den dygtigste generation nogensinde,” forklarer Henrik Sass Larsen. LIGHED HANDLER IKKE KUN OM OMFORDELING Igennem årtier har Socialdemokratiet forsøgt at øge den økonomiske lighed

mellem befolkningsgrupperne, men den økonomiske omfordeling er ifølge Sass Larsen ”ikke hovedrollen længere”. Det står Henrik Sass Larsen gerne på mål for, for som han selv udtrykker det, så ”har vi et udgangspunkt, der er meget bredere for at forstå, hvad målet med lighed er.” ”Hvis vi havde muligheden for at give 500 kr. mere om måneden til en, der er på kontanthjælp, eller vi kunne bruge den samme sum på at skaffe uddannelse eller social vejledning til mennesker, der er havnet i kontanthjælpssystemet, så vil jeg til hver en tid foretrække de sidste to muligheder. Det er bare at pøse penge oven i folk, hvis vi hæver overførselsindkomsterne.” Henrik Sass Larsen mener, at det er et spørgsmål om at skabe frihed for den enkelte. ”Man skal give folk muligheden for at spille hovedrollen i deres eget liv. Hvis man skal have værdige valgmuligheder i tilværelsen, så skal man jo have nogle færdigheder, der gør, at man kan vælge på arbejdsmarkedet, eller man skal af med sine sociale problemer, sådan at man igen kan fungere hundrede procent. Det er, hvad jeg forstår af både friheds- og lighedsbegrebet.” OVERHOLDBARHED, ET SOCIALDEMOKRATISK MANTRA Med baggrund i den økonomiske krise har den økonomske politik i særlig grad været omdrejningspunktet for den nye regering. Venstre beskyldte Socialdemokraterne for at betale gæld med gæld, da statsminister Helle Thorning-Schmidt og udenrigsminister Villy Søvndal var fortalere for en massiv kickstart af økonomien under valgkampen. I dag taler finansministeren og Henrik Sass Larsen om behovet for overholdbarhed af dansk økonomi. Holdbarhed på Lykketoft’sk er ikke længere nok, nu har Danmark brug for Corydon’sk overholdbarhed. Sass Larsen forklarer overholdbarheden således: ”Vi er nødt til at tage bestik af situationen. Vi kan ikke bare sige, at så længe der er holdbarhed i 2055, så kan vi i tredive år køre med underskud på de offentlige finanser i en pærevælling og ophobe en enorm gæld, som vi skal

“Man skal give folk muligheden for at spille hovedrollen i deres eget liv”

Foto: Jonas Witt Hansen

bede nogen internationale investorer om at investere i og samtidig tro på, vi kan få lov til at være i fred. Vi vil ikke være i kapitalmarkedernes vold, som kan drive os rundt i manegen.”

liglån, så det blev gjort billigere, og så var der nogle meget stramme arbejdsmarkedsreformer, hvor man f.eks. halverede kontanthjælpen til unge mennesker. Det er udbudsøkonomi, så det batter.”

På papiret ligner overholdbarhedspolitikken et opgør med tidligere tiders socialdemokratisk finanspolitik, fordi efterspørgselspolitikken mindskes, men det er Sass Larsen fundamentalt uenig i: ”Har vi tidligere kun kørt keynesiansk? Næh. Vi har altid blandet tingene. Vi har blandet efterspørgsel og udbud hver eneste gang. Hvis man kigger på de reformer, vi lavede i 90’erne, der satte gang i dansk økonomi, så var der jo en lempelse af skat, altså skattelettelser, lempelse i forhold til bo-

Men kritikerne af overholdbarhedspolitikken frygter, at det entydige fokus på ikke at stifte gæld i sidste ende vil stramme finanspolitikken så meget, at vi taber de vækstmuligheder, der skal finansiere Henrik Sass Larsens ønsker om at skabe den dygtigste generation nogensinde og sikre de største sociale omvæltninger i generationer. Gruppeformanden erkender dog også, at Socialdemokratiet er mere optaget af gældsproblematikken i dag end for 20 år siden.

DSU’eren September 2012 SIDE 7

“Vi er jo ikke sådan et egoparti som Venstre, hvor det bare går ud på at rage til sig. Vi vil faktisk også gerne give noget til andre” Foto: Jonas Witt Hansen

”VI VIL DET BEDSTE FOR DANMARK” Den typiske socialdemokrat var tidligere klassisk LO-arbejder. Det er ikke en naturlov længere, og siden valget har flere og flere private lønmodtagere forladt Socialdemokratiet. Det er en problematik, der optager gruppeformanden, men som han udtrykker det, ”så bliver Socialdemokratiet kun styrket af at vise resultater.” Ifølge Henrik Sass Larsen så har Socialdemokratiet den stærkeste idé for Danmark – langt stærkere end de borgerlige. ”Befolkningen får forhåbentligt øjnene op for, at det er fornuftigt, at Socialdemokratiet regerer, fordi vi har et projekt og en idé for Danmark,” siger han. ”Det bedste for Danmark” er en balance mellem at sikre middelklassen bedre velfærd og have en særlig forpligtigelse over for de dårligst stillede i samfundet. ”Socialdemokratiet skal altid være optaget af, at de, der har det dårligst, også får en chance. Det ligger jo helt inde i vores DNA, men hvis man kun taler om det, så kan det jo blive en lang jammerdal,” forklarer gruppeformanden og husker tilbage på sine besøg i de socialdemokratiske partiforeninger som ung DSU’er. ”Der var altid en eller anden, der tog ordet

SIDE 8 DSU’eren September 2012

og sagde: ’Jamen det er godt med dig, du er jo også blevet akademiker, du er ikke rigtig socialdemokrat.’ Her havde generationer af socialdemokrater kæmpet for, at arbejderbørn skulle få lov til at få en gymnasieuddannelse og gå på universitetet, så er det da det rene jammer, hvis Socialdemokratiet kun skal være et sted for folk for hvem, det er gået dårligt. Det gider jeg da ikke,” fastslår han. Men Henrik Sass Larsen har også en meget klar kant til de borgerlige og Venstre. ”Vi er jo ikke sådan et egoparti som Venstre, hvor det bare går ud på at rage til sig,” udtaler han og fortsætter: ”Vi vil faktisk også gerne give noget til andre.” I virkeligheden ligger den centrale forskel i partiernes tilgang til frihed, og her har Henrik Sass Larsen ikke meget til overs for de borgerliges frihedsbegreb. ”De tror på friheden til at rage til sig, og så pyt med de andre,” siger han og fortsætter: ”Der sker jo altid det uanset hvad, at når man tager Liberal Alliances forfølgelse af en frihedsidé, så skal det jo altid nok ende med, at der kommer en masse tabere, som de er nødt til at træde på for at opnå deres frihed. Jeg tror egentlig, at

de er ude på noget helt normalt. Ganske borgerligt. Det er en almindelig gang grådighed, som er drivkraften for, hvad de nu engang ønsker.” ”Frihed er per definition tilstedeværelsen af værdige valgmuligheder for den enkelte. Det er et frihedsbegreb, som adskiller sig fundamentalt fra Venstres. Lighed – det er jo retfærdigt og en løftestang til at opnå øget frihed, og solidaritet er den næstekærlighed, der får det hele til at hænge sammen. Frihed, lighed og solidaritet er indbyrdes forbundne begreber, der definerer den demokratiske socialisme,” forklarer Henrik Sass Larsen præcist. ”Det er vores projekt her og nu. Det er ikke et projekt til om tusind år, men et projekt, der giver god mening for, hvorfor vi er i regering nu. Kan vi opfylde noget af det, så synes jeg, at vi kan være stolte af os selv,” fortæller Henrik Sass Larsen og pointerer selvsikkert på vej ud fra Christiansborg, at partiet er kommet godt fra start efter en tiltrængt sommerferie. Gruppeformanden er i kampform.

Foto: Kristian Emil Petersen

Interview af Alexander Grandt Petersen

Nogle kilometer fra Christiansborg ligger Herlev Kommune. Herlev har været socialdemokratisk siden 1970, og Socialdemokratiet får altid mere end 50 % af stemmerne. Det her er socialdemokratisk kerneland så det basker, og borgmester Thomas Gyldal forklarer da også, at man her ude i Herlev beviser, at det socialdemokratiske projekt kan lade sig gøre i virkeligheden. Derfor føler borgmesteren også en særlig forpligtigelse til at deltage i debatten om Socialdemokratiets retning og fremtid. ”Når man har den opbakning, som vi har, så føler man også et ansvar for at blande sig i, hvordan det går vores parti generelt,” udtaler Thomas Gyldal. Herlev-borgmesteren har da også deltaget i debatten om Socialdemokratiets retning, som Henrik Sass Larsen åbnede med sin kronik i Politiken. ”De elementer, der er i kronikken: Uddannelse, en beskæftigelsesindsats som virker, et sundhedssystem i verdensklasse med lige og fri adgang de der ting er vi jo enige om. Men det er jo kun svar på spørgsmålet: ’hvad skal vi’. Der er det jo helt afgørende, at vi får forklaret og præsenteret hvordan vi skal gøre det.”

Thomas Gyldal ser kronikken fra Henrik Sass Larsen som en invitation. For som han giver udtryk for, så er det ude i kommunerne, at man har den direkte kontakt med borgerne: ”Christiansborg er jo et beskyttet værksted, hvor man på mange måder også er beskyttet fra de konsekvenser, som ens beslutninger har for borgerne. Der er en vis forsinkelse, og den direkte kontakt med de mennesker, der bliver berørt, er meget sparsom i forhold til den virkelighed, som vi lever i i kommunerne,” udtaler Gyldal. Idéerne til, hvordan kronikkens ambitioner skal indfries, har Thomas Gyldal masser af. I Herlev vil Socialdemokratiet gerne gennemføre en helhedsskole, for som borgmesteren forklarer, ”så betyder det noget, hvor meget undervisning eleverne får.” Helhedsskolen skal gøre alle eleverne dygtigere, og sammen med en række andre initiativer skal den sikre, at alle har de rette kompetencer til at starte på en ungdomsuddannelse. For at mindske frafaldet har man bl.a. indgået partnerskabsaftaler med den lokale tekniske skole, hvor nogen af folkeskolens ældste elever får tilbudt undervisning. ”Hernede kan de lære matematik lige så godt som

i deres egen klasse – bare på en anden måde. Her bygger de huse,” fortæller borgmesteren. Mens Thomas Gyldal er fuldstændig enig i kronikkens retning, så er borgmesteren dog stærkt bekymret for den overholdbarhedslogik, som kronikørerne argumenterer for. ”Lige præcis dét punkt er jeg stærkt bekymret for. Det er jeg, fordi forskellen mellem os og de borgerlige er, at vi har forstået, at national økonomi er noget andet end privatøkonomi. Hvis man i et samfund er hæmmet af et lavt aktivitetsniveau, så er der en ting at gøre, og det er at sætte gang i hjulene,” forklarer Gyldal og fortsætter: ”Hvis det er det, man giver afkald på, fordi man nu har overtaget sådan en finansministeriel logik, som man ikke er villig til at gå på kompromis med, så har vi et problem, for så svigter vi vores muligheder for at skabe den dygtigste generation – også når krisen kradser. Så er det jo ikke en kronik, der giver et svar på det Socialdemokratiet er, så er det jo en kronik, der gør fundamentalt op med det, som Socialdemokratiet er. Det er jeg bekymret for,” slutter Thomas Gyldal.

DSU’eren September 2012 SIDE 9

Interview af Daniel L. Jørgensen

Jakob Esmann

Formand for Dansk Metal, Claus Jensen. Foto: Dansk Metal

Den engang så stolte arbejderbevægelse er under pres. Det, der engang var en stærk treenighed af parti, fagbevægelse og kooperative virksomheder, er i dag rykket hver til sit og dermed væk fra den fælles kamp for et mere solidarisk samfund. De officielle bånd mellem Socialdemokratiet og LO blev kappet i 1995, og sideløbende er solidariteten i samfundet kommet under pres, imens den individuelle tankegang har vundet indpas. Socialdemokraterne er presset, og de klassiske fagforeninger i LO-familien er presset af de gule fupforretninger. Det store spørgsmål er nu, hvordan vi igen får samlet tropperne til kamp for frihed, lighed og solidaritet. De to fagbosser Dennis Kristensen og Claus Jensen – formænd for henholdsvis FOA og Dansk Metal – giver her deres bud på, hvordan vi kommer videre. NY VIRKELIGHED – NY TYPE SAMARBEJDE FOA’s formand, Dennis Kristensen, giver en klar diagnose af sygdommen ved at sige, at fagbevægelsen lever i en ny virkelighed, hvor lønmodtagernes grundlæggende holdninger forandrer sig. ”At være lønmodtager i dette århundrede er noget andet, end det var i det forrige. Vi har været alt for lang tid om at opdage, at de nye lønmodtagere ikke tænder på den samme kollektive opfattelse, som var grundlaget for fagbevægelsen. Vi har haft svært ved at håndtere vores egen succes,”

SIDE 10 DSU’eren September 2012

siger FOA-formanden meget ærligt. Ifølge Dennis Kristensen er fagbevægelsen delvist skyld i sin egen krise: ”Forbundenes historiske autoritet er ikke længere givet. Den skal opstå. Vi har ikke været vant til at skulle forsvare os selv og forklare, hvorfor vi er her.” Man kan ikke leve højt på fortidens sejre, siger Dennis Kristensen. Derfor er det ikke fagbevægelsens historie, men nutidens resultater, vi skal måle os på. ”Det er uden betydning, hvilke resultater vi opnåede for 10, 20 eller 30 år siden. Det, der tæller, er, hvad vi opnår nu, i dag,” forklarer han. Når Dennis Kristensen snakker om en ny virkelighed, gør dette sig også gældende i forholdet mellem Socialdemokratiet og fagbevægelsen. ”Historisk var man klassisk socialdemokrat, hvis man var faglig leder, og hvis man var socialdemokrat, var man også forpligtiget til at være fagligt aktiv,” fortæller FOA-chefen. Men tiderne har ændret sig. ”Vi er på vej ind i en ny virkelighed, hvor man i princippet kan være engageret alle steder. Derfor skal vi ikke tage politisk patent på

fagbevægelsen. Socialdemokraterne er ikke det eneste parti, der har interesse i lønmodtagerne og har gode løsninger.” I Dennis Kristensens øjne bliver parti og fagbevægelse to selvstændige og ligeværdige parter, hvor den ene ikke er underordnet den anden. På nogle punkter vil der være enighed og på andre ikke. ”Derfor bliver fremtiden, at vi samarbejder fra sag til sag,” siger Dennis Kristensen og fortsætter: ”Det vil give uro, utryghed og skabe nogle sår, men det må vi prøve at begrænse. Det er fagets interesser og ikke de partipolitiske, der skal varetages af fagbevægelsen. Man skal ikke som lønmodtager føle, at man bliver taget som politisk gidsel af 3F eller FOA,” fastslår han. For Dennis Kristensens nyvalgte formandskollega i Dansk Metal, Claus Jensen, er det naturligt nok arbejdsmarkedsog uddannelsesområdet, der er vigtigt at samarbejde om: ”Vi skal være en aktiv medspiller i udviklingen af erhvervsuddannelserne. Vi laver allerede i dag meget uddannelsesudvikling sammen med arbejdsgiverne. Vi er gode til at udvikle uddannelser, som der er arbejde i på længere sigt, og derudover skal vi arbejde for et langt bedre arbejdsmiljø,” siger han.

FRIHED TIL LØNMODTAGERNE – IKKE BEGRÆNSNINGER Metal-formanden, der er udlært plade- og konstruktionssmed, vil tilbage til rødderne, hvis vi skal fremad. Vi må tænke tilbage til de ideer, der skabte Socialdemokratiets succes. ”Hvad skabte succesen for Socialdemokratiet og fagbevægelsen? Hvorfor var næsten 50% enige med Socialdemokratiet engang? Hvis vi tænker tilbage, hvad har vi så kæmpet for?” Svaret er ifølge Claus Jensen, at kampen handlede om mere frihed til almindelige arbejdere. ”Danskerne skulle have del i velfærden, som vi skabte i 1950'erne. Vi kæmpede for, at vores medlemmer skulle have køleskab og bil, så folk kunne arbejde længere væk. I 1960'erne og 1970'erne kæmpede vi for, at reallønnen skulle stå mål med, at folk fik eget parcelhus med have, hvor børnene kunne lege, og man kunne høre fuglene fløjte. Vores kamp har handlet om mere frihed til den enkelte lønmodtager.” Ifølge Claus Jensen er der sket et skred i den måde, som Socialdemokraterne tænker politik på, hvis man sammenligner dagens Socialdemokrati med gårsdagens. ”Hvad profilerer Socialdemokraterne sig på i dag?” spørger Claus Jensen og giver derefter selv svaret: ”Begrænsninger og regler. Det handler om forbud mod rygning i egen traktor, eller om man må have bål i egen have. Socialdemokraterne kommer med mystiske ting. Og vi må aldrig nå derhen, hvor folk tænker, at Socialde-

mokraterne står for nogle latterlige ideer.” Al denne snak om regler og begrænsninger skræmmer de klassiske socialdemokratiske vælgere væk, hvis man skal tro på Metal-formanden. ”Venstre har skarpt angrebet alle disse ideer. Hvad snakker Socialdemokraterne om? Kvindekvoter og rygeforbud. Disse ting har aldrig stået i folks bevidsthed som socialdemokratiske projekter. Det støder lønmodtagerne fra os,” siger Claus Jensen. Hans FOA-kollega konstaterer tilsvarende, at arbejderbevægelsen og Socialdemokraterne tabte kampen om at have patent på frihedsbegrebet. ”Blå blok vandt frihedsspørgsmålet. Vi havde friheden stående på vores faner, men i dag er frihedsdagsordenen Lars Løkkes.” DEN ALMINDELIGE DANSKERS BEKYMRINGER Frihed frem for formynderi synes at være Claus Jensens mantra, når det handler om, hvordan Socialdemokraterne kommer videre. Men det vigtigste for Claus Jensen er, at Socialdemokraterne fokuserer mere på det, der bekymrer den almindelige dansker, ”og det er ikke rygeforbud i traktorer eller lastbiler, bål i haven og alle de lidt mærkelige forslag, der vil forbyde den enkeltes udfoldelsesmuligheder,”

siger han skarpt og slår fast: ”I mine øjne forliges den socialdemokratiske tankegang ikke med formynderi.” Krisens aftryk på arbejdsmarkedet er det, som politikerne skal tage hånd om, mener Claus Jensen. ”Det, der bekymrer almindelige mennesker, er deres arbejdssituation: ’Bliver jeg fyret?’ Og så er der tilbagetrækningsdelen: Er vi færdige med at ødelægge eller forlænge tilbagetrækningsalderen?,” spørger Claus Jensen retorisk og henviser til, at velfærdsforliget fra 2006 markant ændrede i efterløns- og pensionsalderen. ”Dengang sagde de ’Det var så det’. Men det var det så ikke alligevel. Nu er der nye regler med den nye reform (tilbagetrækningsreformen mellem V, K, DF og R, red.). Dét skaber utryghed – specielt blandt de vælgere, der er over 50 år,” pointerer Metal-bossen. For de unge er bekymringen en anden, siger Claus Jensen. ”For ungdommen er der en nervøsitet for ikke at kunne leve op til fremtidens arbejdsmarkeds krav og forventninger.” Han summerer op: ”Det er helt basale ting, som S skal have fokus på. Det har de nu også efter min mening. Det bliver bare desværre tit overskygget af – havde jeg nær sagt – alt muligt pjat.”

“Det er uden betydning, hvilke resultater vi opnåede for 10, 20 eller 30 år siden. Det, der tæller, er, hvad vi opnår nu, i dag” FOA's formand Dennis Kristensen med DSU'erens udsendte. Foto: Kristian Emil Petersen

DSU’eren September 2012 SIDE 11

? t e r r i v r Fo t Ret til kørekor

kt a r t n o K

Overarbej

dsbetaling

Pension

Ferieg

jde

else

odtgø

tgør d o g t r o p s n Tra

relse

Forsikrin

Voksenlærling

smiljø

mst

e p l æ le hj

Løn

Sygdom

darbe

Arbejd

Overensko

Den l

Tillæg

A-kasse

Akkor

Få styr på dine rettigheder og meget andet med „Den lille hjælper“ - find den på metalungdom.dk eller scan koden.

Interview af Mette Pabst

Daniel L. Jørgensen

De politiske debatter på nettet er skarpe og kontante. Den hårde tone passer dårligt til de røde debattørers selvforståelse, og derfor taber venstrefløjen den digitale kamp om dagsordenen. Det mener Benjamin Rud Elberth, ekspert i sociale medier og tidligere digital chef for Socialdemokraterne. De røde Facebook-sider drukner i kommentarer om skattesvindel, løftebrud og fugle på taget. De blå debattørers mantraer mod Socialdemokraterne og regeringen dukker op igen og igen, og det er ikke tilfældigt, siger Benjamin Rud Elberth. ”Venstre har regnet ud, at hvis de gentager ét budskab længe nok, begynder folk at tro på det. De er massivt til stede på alle platforme med deres budskaber, og det desillusionerer de røde debattører,” forklarer han. Han mener, at Venstre nøje koordinerer indsatsen med netværk af VU’ere og Venstre-sympatisører, der kører hårdt på de røde Facebook-sider. Selv ikke statsministerens Facebook-side får lov at være i fred. Her boltrer blå webkrigere sig som fisk i havet med kommentarer som ”Gå af, du duer jo ikke!”, ”Valg NU!” og ”FAIL Helle”. Mange kommentarer står uimodsagt, og dét undrer den digitale ekspert. ”Hvor er DSU’erne? Der er masser af kommentarfelter, der skriger på en DSU-kommentar,” siger Benjamin Rud Elberth. DEBATTEN SKAL NUANCERES De hårde kommentarer opmuntrer ikke

ligefrem til debat, og som DSU’er kan det være svært at se, hvad det skulle nytte at gå i clinch med folk fra VU og Liberal Alliance, der troller på de røde Facebook-sider. ”Trolling er en også del af debatten. De blå er nemme at angribe, så hvorfor ikke gøre det? Det vigtigste for os er ikke at vinde debatterne, men at nuancere de holdninger, der kommer til udtryk. Hvis vi giver mere nuancerede perspektiver på debatten, har vi allerede vundet meget,” mener Benjamin Rud Elberth, der selv er meget aktiv i debatter på nettet. Som digital chef for Socialdemokraterne forsøgte han at lave netværk af DSU’ere, der kunne slå tilbage på de mange blå stormløb. Forsøget fejlede desværre, fordi DSU’erne havde for travlt med at gå dør-tildør og lave kampagne på gaden. Han efterlyser flere aktive DSU’ere i netdebatterne. ”Debatten på nettet er en krig, og lige nu er der kun én hær,” forklarer han. KOM MED OG SÆT EN DAGSORDEN Mange af de politiske dagsordener bliver sat på nettet. Hvis fem mennesker kører én bestemt dagsorden på Lars Løkkes Facebook-side, kan det ske, at en jour-

nalist falder over historien og skriver en artikel om det. Faktisk oftere, end man tror, vurderer Benjamin Rud Elberth. ”De røde debattører er meget polerede. Vi vil helst diskutere pænt og ordentligt og er gode til at komme med lange udredninger og redegørelser for, hvorfor vi har ret. Det behøver vi ikke. Det vigtigste er, at vi giver vores bud på sandheden, også selvom det er kort,” forklarer han. Benjamin Rud Elberth opfordrer til, at DSU’erne kommer mere med i debatterne på de digitale platforme. ”Der er en krig i gang derude, og den røde hær er i alvorligt mangel på krigere,” slutter han.

BENJAMIN RUD ELBERTH • 32 år • Digital chef for Socialdemokraterne 2008 - april 2012 • Digital chef i Hou Media 2012 - nu • Følg Benjamin på Twitter: @benjaminelberth

DSU’eren September 2012 SIDE 13

Kommentarfelterne på nettet skriger på røde stemmer. Det er nemmere, end du tror. Og det er nemmere at sætte dagsorden, end du tror. De blå partier gør det med ganske få midler hver eneste dag. Her er din guide.

Hold dig til Facebook, skynd dig at oprette en profil på Twitter og udvælg fem websteder, hvor du vil markere dig i kommentarsporet. Du kan bruge oceaner af tid på at oprette en blog og forsøge at skabe debat – men du flytter intet ved at skrive lange forkromede debatindlæg. Med fem minutter om dagen kan du farve Danmark en smule mere rødt på nettet, hvis du koncentrerer din indsats.

Alt for mange røde debattører tror, at de skal skrive en status på deres egen væg. Det flytter intet. Skal du flytte noget i debatten, skal du ind i Løkkes kommentarspor, når han skriver en status. Og du skal konsekvent ind at støtte op om Helle, Villy og de røde politikere, når de skriver en status eller ind at finde Helles "Opslag af andre"-fane, hvor de blå holder fest. Er du usikker på, hvordan du flytter noget, så hop ind til Pernille Rosenkrantz-Theil, Jens Joel, Benny Engelbrecht, Magnus Heunicke, Dan Jørgensen og Karen Hækkerup. De sidder selv og skriver med i kommentarfelterne, og de vil elske din støtte, når du er med til at fortælle de blå, at deres verdensbillede ikke harmonerer med virkeligheden, hvis du kan skrive i en konstruktiv tone. Det er der, du lærer at debattere.

SIDE 14 DSU’eren September 2012

Twitter er utroligt svært at komme i gang med, fordi det føles som om man er helt alene derinde. Det er du ikke. Forestil dig en fest, hvor du står i et hjørne og ikke kender nogen. Du skal blande dig i samtalerne og svare så mange som muligt. Skriver du positivt, skæve ting og skriver med kvalitet, begynder folk at følge dig. Start med, når du har oprettet din profil, at udvælge dig en række journalister, meningsdannere og politikere, så du ser deres status i din strøm. Søg efter #dkpol og prøv at svare de personer, der skriver derinde. Det gælder om at blande sig. Og det gælder om at skrive direkte til journalisterne, når du har noget værdifuld viden til dem. De er der for at høste din viden og skrive om det. Bliver du rigtig dygtig, er det dig, der leverer værdifuld viden til den næste historie på en netavis.

Det handler om at skrive der, hvor der er flest læsere og mest effekt. Udvælg dig 4-5 websteder, hvor du vil sætte dit præg. Lige nu er der gode muligheder for at flytte noget på de fleste ministres Facebook-sider, Søren Espersens blog på JP, Peter Hummelgaards på Politiken, Lars Løkkes Facebook-side, på 180grader.dk (ja, de er liberale, men de kan godt lide en god debat) og hos Jarl Cordua.

Illustration: Kristian Emil Petersen

Drop alle tanker om, at du skal sidde i en langstrakt debat, hvor det er herredømmefri kommunikation og konsensus, der er formålet. Brug din tid fornuftigt på at nuancere debatterne i stedet for at tro, at du skal pingponge, indtil din blå modspiller er blevet overbevist. Du kan flytte meget, hvis du farver kommentarsporet en lille anelse rødere, end det var, før du skrev. Når de blå begynder at råbe, skælde ud og kaste med øgenavne, kan du forlade debatten og nyde, at der var 5 potentielt røde vælgere, der blev bekræftet i, at det stadig er legitimt at synes, at regeringen langsomt arbejder Danmark i den rigtige retning.

De blå er gode til altid at sidde først i kommentarfeltet, når blogindlægget eller Facebook-status lige er publiceret. Gør det samme. Og drop natteroderiet. Skal andre se din debat og dine pointer, skal du skrive dem, når der er flest, der er vågne til at se dem. Drop de kommentarfelter, hvor det er mere end et par timer siden der blev skrevet sidst. Det kommentarfelt er dødt.

Skriv ALDRIG øgenavne, svinerier, og lad dig ikke provokere, når andre gør det. Du aftvinger respekt, hvis du er en god ambassadør for partiet. Og du kan nemt afvæbne en blå hysterisk debattør, hvis du lader ham om at råbe, mens du skriver om politik.

Likes skaber likes. Medvind skaber medvind. Kan du gå i alliance med andre røde debattører på Helles væg, andre DSU'ere eller røde politikere, er I flere i de samme kommentarfelter til at nuancere debatten, og de blå vil føle sig trængt. Husk at like alt, hvad du ser fra vores politikere. Det er gratis, men det bidrager alt sammen til, at de føler sig støttet, og de får et kæmpe rygstød til at kæmpe, når de kan se, at vi står bag dem.

DSU’eren September 2012 SIDE 15

overenskomst

Tjener

139,71 kr.

Arbejdstid

Mandag

10-21

Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

Fri

Timeløn

1536,81

17/23,22 Tillæg

Fri 15-22 15-22 15-22 18-01

Timeantal 39

13,50% Feriepenge

214,35 0,00

977,97 977,97 977,97 977,97 5448,69

68 68 119 195,2 501,2

0,00 141,21 141,21 148,09 158,38 803,24

Kristelig overens

8% Pension *)

Samlet løn

144,17

1946,34

0,00

94,97

1282,15

94,97

1282,15

99,60 106,52 540,25

110,50 kr. Timeløn

1215,50 0,00

Ugeløn 7293

,38

Omregnet til månedsløn 29.983,12

12,50/20

773,50

773,50 4309,50

12,50%

Tillæg

9,50%

Feriepenge

37,5

156,63

0,00 773,50 773,50

1344,67 1438,07

komst 0,00

0 50

0,00 78,23 78,23

102,94

62,5

104,50

140

79,42 86,78

114,19

340,00

119,04 0,00

0,00 102,94

Pension *)

581,19

441,70

ion af feriepe

ngene.

VIL DU GÅ OVER 6000,- KR. NED I LØN HVER MÅNED? Hvis ikke, så hold dig til en rigtig fagforening!

Fagforeninger under LO hjælper hver dag unge der er kommet galt af sted og arbejder for at skaffe dig de bedste rettigheder. Meld dig ind i en rigtig fagforening under LO i dag. Sammen er vi stærkest og kan sikre et sundt og fair arbejdsmarked.

jobpatruljen.dk

eller

loungdom.dk

1528,66 0,00 0,00 1004,67 1004,67 1019,92 1114,47

Ugeløn 5672

,39

Omregnet til månedsløn 23.319,30

På månedsbas is vil lønforsk ellen være: 66 I beregningen 63,91 Forske er der ikke in l i procent på dregnet overtid I 3F overensk : 28,58 eller helligdag omsten skal til sbetaling. lægges et ikke beregnet anci ennitetstillæg *) På 3F’s over svarende til m enskomst får ellem 0-1.031 man pension kr. af timeløn, til læg og feriepe nge. På Krifas overenskomst får man ikke pens

Læs mere på

Samlet løn

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU)

"Det er fagets interesser, ikke de partipolitiske, der skal varetages af fagbevægelsen," siger Dennis Kristensen i det kommende nummer af DSU'eren. Med de ord lægger han op til et opgør mellem den måde, vi plejer at tænke parti og fagforening som en enhed i Arbejderbevægelsen. Har han ret? Er Socialdemokraterne og Fagbevægelsen ved at gå endegyldigt hver til sit, eller er der stadig grund til at holde fast i samarbejdet? 27. august Martin Lethan Albrechtsen 27. august kl. 13:03 Der er stor grund til at holde sammen mellem Socialdemokratiet og fagbevægelsen. Socialdemokratiet blev skabt for at give fagbevægelsen en stemme i folketinget, og det er fortsat den vigtigste opgave for partiet.

Mikkel Sønderup Bruhn 27. august kl. 17:44 Jeg mener ikke at der skal sættes en streg i sandet mellem fagbevægelsen og det partipolitiske. Det er stadig en slags enhed, der må og skal hjælpe hinanden. Men det er klart at fagbevægelsen i dagligdagen bliver nød til at fokuserer på medlemmernes interesser og ikke kun på den valgte partipolitiske linje. Fagbevægelsen må og SKAL hjælpe dens medlemmer så de får det bedst muligt. Derfor er det også klart at man ser fagforeninger gå ud at kritisere en socialdemokratisk ledet regeringen for dens plan om halvering af dagpengeperioden. Da det jo rammer mange af deres medlemmer! Men sager som denne og andre uenigheder skal dog ikke sætte en streg mellem fagbevægelse og partipolitik, for det er vigtigt de er der, til at kæmpe for hinanden og de har stadig mange ting at kæmpe for i samlet flok!

Frederik Nissen 27. august kl. 19.12 Socialdemokratiet er i krise! Og det er derfor nu vi må bevare jordforbindelsen og ikke vælge den hurtige, nemme løsning. Der er dårlig kommunikation mellem politiker og vælger. Det skal vi i partiet tage til efterretning. Den løsning Dennis Kristensen er kommet med vil blot skade mere end den vil gavne. Fagbevægelsen er, og vil altid være, et talerør mellem parti og borger.

Peter Bøgh 8. september kl. 11:51 Vores arbejde og fag er grundstenen til vores fagbevægelse. For sikre vores samfund skal vi sikre hinanden et arbejde. Et arbejde med værdighed, hvor løn er til at leve for og arbejdsforholdene ikke slår en ihjel på kort eller lang sigt. Løn og arbejdsforhold sikres af vores fagforeninger og arbejdspladserne sikres i fællesskab. Derfor hænger fag og parti uløseligt sammen.

Tim Callesen 8. september kl. 13:55 Det er vigtigt, at der fortsat er en forbindelse mellem parti og fagbevægelse. Vores udfordring er, at fortælle hvorfor. Fordi i fælleskab er arbejderne stærkest når vi står sammen. Vi er oppe i mod arbejdsgivere og deres organisationer som for længs har set fordelen i at stå sammen som opposition mod fagbevægelsen og deres medlemmer.

Nanna Biener 8. september kl. 13:59 Fagbevægelsen skal påvirke partiernes politik for at sikre at den enkelte lønmodtagers interesser. Politikkerne skal ikke lytte til nødlidende banker og varetage deres interesser, men til den enkelte lønmodtager! Derfor hænger fagbevægelse og politik sammen.

• DSU’eren vil fremadrettet stille Voxpop-spørgsmål via DSU's Facebookside. De bedste bud bliver bragt i næstkommende udgave af magasinet. • Hvis du vil med i næste Voxpop, så sid klar ved tasterne, når vi stiller næste spørgsmål!

Jeg enig i at der brug for nytænkning i vores politik. Vi skal bare ikke ødelægge partiets sjæl. Fagbevægelsen er vores hjerteblod! DSU’eren September 2012 SIDE 17

Foto: Kristian Emil Petersen

af Camilla Schwalbe, forbundsformand

DSU ER SOCIALDEMOKRATIETS LØFTESTANG Meningsmålingerne ligger stabilt under 20 %. De Radikale og Enhedslisten ter sig tosset. Statskassen er tom, og arbejdsløsheden stiger. Her et år efter valget er situationen langt fra så rosenrød, som vi kunne have ønsket os. Helhedsbilledet i vores parti og bevægelse er væk. Fra fagbevægelsen over kooperationen til AOF sidder dygtige og engagerede partifolk med hver deres problemer og prøver på at få enderne til at mødes. Men sandheden er, at det kan de ikke, for det socialdemokratiske projekt fungerer ikke, når hele vores bevægelse ikke trækker på samme hammel. For den borger, som ikke længere stemmer på os som parti, er den samme lønmodtager, som har meldt medlemskabet af LO-fagforeningen fra til fordel for KRIFA. Det er den samme borger, som ikke længere føler sig inkluderet i vores samfundsprojekt og derfor stiller spørgsmålstegn ved styrken i fællesskabet. Og vi må ikke bilde os selv ind, som mange socialdemokrater abonnerer på, at vores problemer kun handler om dårlig kommunikation og en borgerlig presse. Vi er også nødt til at justere kursen og have en klar kant til de borgerlige. Men frem for at miste modet og gejsten, bør det kun motivere os til at kæmpe

SIDE 18 DSU’eren September 2012

endnu hårdere for vores politiske mærkesager. For det er nu, at der mere end nogensinde før er brug for et stærkt DSU. Vi skal både i forhold til Socialdemokraterne og offentligheden vise, at det er socialdemokrater, som har de rigtige svar. Vi bliver nødt til at slå kræfterne sammen, parti og bevægelse, hvis vi skal have vendt udviklingen. Og derfor er det også hamrende vigtigt, at vi holder fast i, at der i regeringens første år er sket store forbedringer i forhold til de ti år under VKO.

Vi skal turde sige det råt for usødet, når partiets prioriteringer er forkerte. Og her mener jeg faktisk, at der er grund til at råbe Socialdemokraterne op. Vi har alt for længe haft fokus på, hvordan vi skaber mere arbejdskraft i 2020. På baggrund af nogle ret tvivlsomme fremskrivninger om, hvordan situationen vil se ud i 2020, har vi nu gennemført reformer af både dagpenge, efterløn, folkepension, førtidspension, fleksjob og skat – og oven i det brugt lang tid på at diskutere, hvorvidt vi også skulle skrotte Store Bededag.

Fattigdomsydelserne og pointsystemet er afskaffet, den kriminelle lavalder er hævet, private sundhedsforsikringer bliver beskattet, beskæftigelsesfradraget er blevet fordoblet, der er sat ind mod social dumping, der er indført loft på 28 elever i gymnasieklasserne og ikke mindst har vi fået verdens mest ambitiøse energiaftale. Alt sammen gode socialdemokratiske aftryk, som trækker Danmark i den rigtige retning.

Jeg tror, at langt de fleste er mere optaget af, at vi får gjort noget ved arbejdsløsheden i 2012. At vi får gjort noget ved det faktum, at 100.000 unge mangler et arbejde, at over 11.000 på erhvervsskolerne mangler en praktikplads, eller at op imod 20.000 risikerer at falde ud af dagpengesystemet til nytår. Det er her, vi skal have klare svar og vise, at der er en afgrundsdyb forskel på os og de borgerlige.

Men DSU er heller ikke bare et heppekor. Både når det går godt, og når det går skidt, har vi en pligt til at råbe op, når vi mener, Socialdemokraterne er på vildspor.

Det er altså bare med at komme ind i kampen. Vi skal ikke side med hænderne i skødet og vente på 2020. Det er i 2012, der skal kæmpes.

Foto: Jonas Witt Hansen

Interview af

På den mere ideologiske banehalvdel så skal svaret på Socialdemokratiets fremtid findes, som så mange gange før, i os selv. Vi må aldrig gennemføre et eneste politisk forslag, uden vi fortæller, hvorfor det er socialdemokratisk. Der skal være en klar rød fortælling, hvor vores værdier og vores tanker om fremtidens Danmark skinner igennem. Danskerne må aldrig kunne stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor gør de det her? Vi må aldrig tro, at Socialdemokratiets berettigelse hviler i fortiden og historiebøgerne. Vi skal altid udvikle vores parti og holdninger. Vi skal turde prioritere, hvem er det, vi arbejder for – eller mere præcist hvad er det, vi arbejder for. Hvilken frihed, hvilken lighed og hvilken solidaritet vil vi have i det 21. århundrede? Vi skal ikke være bange for vores egen skygge. Det er ligesom om, at vores tidligere storhedstid og frygten for at levere gør os tavse. Det klæder ikke os socialdemokrater. Vi skal gå forrest og vise retning, vi er Danmarks største tandhjul. Vi skal politisk være i offensiven. Vi placerer os al for ofte i en position, hvor vi skal forsvare os selv. Vi skal være ideologisk klare, og hver gang der er en borgerlig, der åbner munden, så skal vi sidde i struben på dem. Hver eneste gang, de begynder på deres liberale korstog, så skal der sidde en glubsk socialdemokrat eller DSU’er, som går til modangreb og udstiller, at deres verdenssyn kun vil gøre Danmark mere ulige og mere usikkert. Vi, som DSU’ere, skal stille det ideologiske sigtekorn skarpt og viser retning. Det er vores rolle. Som så mange gange før så er det i krisetid, at man skal skabe forandring og turde tage de store nødvendige skridt. Go’ kamp, venner!

Daniel L. Jørgensen

STÆRK KVINDE I SPIDSEN FOR DSU På DSU’s kongres i maj overtog 26-årige Camilla Schwalbe forbundsformandsstolen i DSU. Med baggrund i arbejderkommunen Tårnby føler hun for den socialdemokratiske identitet og de svages sag. Det har altid været en hjertesag for Camilla at tage stilling og stå ved sine holdninger. Siden hun i 2001 meldte sig ind i DSU, har hun kæmpet for den socialdemokratiske sag. ”Mange af mine kammerater voksede op med forældre, der skulle vende hver en krone for at få smør på brødet. Det har helt klart rundet mine holdninger i en meget tidlig alder,” forklarer hun. Barndommen i arbejderkommunen Tårnby har uden tvivl givet Camilla perspektiv på, hvad det vil sige at mangle noget, som mange andre har. ”Jeg har aldrig kunnet forstå, hvorfor min kammerat Anders ikke havde de samme muligheder som mig. Han holdt ikke børnefødselsdag, han kom ikke på lejrskole, hans forældre drak for meget, og han var ofte overladt til sig selv. Det er faktisk ham, jeg tænker på, når folk spørger mig, hvorfor jeg er socialdemokrat,” fortæller hun. Camilla blev i foråret valgt som ny forbundsformand for DSU. Sammen med Alexander Grandt Petersen og Jakob Sørensen står hun nu i spidsen for Danmarks største ungdomsparti – og det forpligter. Hun håber, at de kan være med til at udvikle både DSU og partiets politik. ”Det er helt afgørende, at DSU får konkrete politiske fingeraftryk på den politik, som regeringen gennemfører. Vi skal sparke dørene op til ministerkontorerne og byde ind med progressive svar på de udfordringer, vi står overfor. Det er en vigtig målsætning for mig,” siger hun.

CAMILLA SCHWALBE • 26 år • Opvokset i Kastrup på Amager • Medlem af DSU Amager • Medlem af DSU siden 2001 • Kommunalbestyrelsesmedlem, Tårnby Kommune • Medlem af Socialdemokraternes forretningsudvalg i Region Hovedstaden • Studerer til socialrådgiver

DSU’eren September 2012 SIDE 19

Artikel af Mette Pabst

Jonas Witt Hansen

Der er gået et år siden terrorangrebet på Norge, der sendte chokbølger gennem hele verden. 77 personer mistede livet, heraf 69 unge, der var på politisk sommerlejr med AUF på øen Utøya. Næstformand for AUF, Åsmund Aukrust, er som mange andre stadig mærket af begivenhederne, men mener samtidig, at AUF er kommet styrket ud på den anden side.

Over tusind AUF’ere sidder samlet på græsset på øen Utøya. På scenen står AUF’s formand Eskild Pedersen. Ved siden af ham vejrer et rødt flag. Det er søndag den 22. juli, og for mange af de tilstedeværende er det præcis et år siden, at de sidst satte deres ben på øen. Nu er de tilbage igen – et år efter at 69 af deres venner og kære blev skudt og dræbt for øjnene af dem. De er tilbage for at mindes terrorens ofre og for at generobre deres ø. På forreste række sidder Åsmund Aukrust, næstformand for AUF og en af de overlevende fra Utøya. To måneder tidligere var Åsmund i Danmark for at overvære DSU’ernes kongres i Horsens. Her havde han en klar forventning om, hvordan det ville blive at komme tilbage på øen: ”Det bliver en proces at besøge Utøya igen. Det er et klart mål, at vi skal tilbage, men det kommer til at tage tid og være gradvist. I år bliver der ikke nogen sommerlejr for AUF, men den 22. juli skal vi tilbage på Utøya – både for at mindes, for at hylde dem, som vi mistede, men også for at synge arbejdersange, disku-

SIDE 20 DSU’eren September 2012

tere politik, spise vafler og ligge i solen.” For Åsmund og resten af AUF har det forgange år været svært at komme igennem, og selv om det føles som lang tid siden, at han sidst stod på øen, er minderne tæt på. ”Det er klar, at hændelsen stadig præger os. Nu er vi midt i retssagen (17. maj, red.), så igen bliver vi mindet om, hvad vi var igennem for ganske kort tid siden. Heldigvis har vi hinanden, og det giver en enorm styrke for os at være sammen og snakke om det, der skete.” FÆLLESSKAB GØR STÆRK Han fortæller, at det stærke fællesskab i AUF er dér, hvor de fleste søger trøst. ”Det var et angreb på AUF og på vores værdier, og vi ønsker at svare tilbage med netop vores værdier: sammenhold, solidaritet og tolerance. Samtidig er det klart, at vi også føler vrede, og det er vigtigt, at der er plads til at forbande det hele langt væk. Men hovedbudskabet er, at vi skal møde alt med demokrati og tolerance. Det er jo også det, som vi historisk i AUF og hos det norske folk har kæmpet for.”

Efter terrorangrebet var mange af den mening, at Norge aldrig ville blive det samme. I dag er Åsmund ikke i tvivl om, at chokket har rykket nordmændene tættere på hinanden. ”Der er et sammenhold, man ikke har set i Norge før. Dagene efter angrebet samledes 15.000 mennesker sig foran AUF’s kontor og sang ”Barn av regnbuen” – en sang, der handler om racisme, og dér kunne man virkelig mærke sammenholdet. Det samme med 1. maj, hvor der kom langt flere end der plejer, og på den 17. maj, Norges nationaldag, var der ekstra mange, der følte sig berørt, fordi det pludselig var krystalklart, hvad vi fejrede, nemlig vores ret og frihed.” UNGDOMSPARTIERNE I FREMGANG Og støtten fra især de norske unge er ikke til at tage fejl af. AUF fået mange tusinde nye medlemmer, og tendensen ses hos alle ungdomspartierne i Norge. ”Alle politiske organisationer har fået flere medlemmer – fra Fremskridtspartiet til Rød Ungdom. Ungdommen har taget kampen op i Norge, og det er sådan det skal være, for det er ungdommen, der er blevet angrebet. Vores afdelinger fortæller, at mødelokalerne er propfyldte til

“Det var et angreb på AUF og på vores værdier, og vi ønsker at svare tilbage med netop vores værdier: sammenhold, solidaritet og tolerance”

AUF's næstformand, Åsmund Aukrust på DSU's kongres i maj måned. Foto: Jonas Witt Hansen

hvert eneste møde. Der er et endnu større ønske om at bedrive politik, fordi man har fået en påmindelse om, hvorfor man gør det. Vi kan ikke bare tage demokratiet for givet, selv ikke i Norge.”

AUF-medlemmer til terroren, ligesom andre politikere i verden har mistet livet i kampen for, hvad de tror på. Vi har i AUF fået en større forståelse for den internationale politik.”

MOD TIL AT STÅ IMOD Selv om viljen til at drive politik er til stede, har det været svært i skyggen af den enorme mediebevågenhed efter 22. juli. ”AUF er en politisk organisation, hvor vi bl.a. kæmper for bedre folkeskoler og et bedre miljø, og det er der, vi skal have vores fokus. Det er klart, at lige nu er der fokus på det, der er sket, men vi skal have fokus tilbage på vores politik.”

Selv om det har været hårdt, mener Åsmund, at AUF er kommet styrket ud på den anden side. ”Sammenholdet er stærkere end nogensinde før, og vi har fundet kræfterne til at kæmpe videre. Vi skal sørge for, at 22. juli aldrig gentager sig, og det kan vi kun ved at mobilisere os imod racismen og tage debatterne. I kampen mod fremmedfjendskhed må man have mod til at stå imod.”

Åsmund Aukrust mener ikke, at AUF har ændret politik efter terrorangrebet på Utøya. Alligevel erkender han, at nogle ting har ændret sig. ”Vi står akkurat for det samme, men det er klart, at der er andre ting, der er blevet mere vigtige for os, som kampen mod racisme og kampen for vores socialdemokratiske værdier og ideologier,” fortæller Åsmund. Ligeledes er AUF’s internationale profil også blevet skærpet. ”Vi mistede mange

STØTTEN BETYDER ALT Angrebet på AUF sendte chokbølger gennem hele verden, og overalt blev der udvist støtte til nordmændene. DSU arrangerede bl.a. en mindehøjtidelighed foran den norske ambassade, hvor flere hundrede mødte op, og Åsmund er ikke i tvivl om, hvad støtten fra især de nordiske søsterorganisationer har betydet. ”Det har betydet alt. Vi så på Facebook og TV, hvordan I mindedes ofrene både i

København og på jeres sommerlejr. Jeg vil gerne sige tak for alle de støttebeskeder, der er tikket ind både på telefon og på Facebook. Det har betydet, at vi i AUF har kunnet mærke, at der er en hel verden derude, som støtter os, og allervigtigst, at vores nordiske venner i DSU og SSU (Sveriges Socialdemokratiska Ungdomsförbund) har været der for os. Vi er så tætte på hinanden som organisationer, og derfor tror jeg, at mange af Jer i DSU har følt, at det, der skete på Utøya, var et lige så stort angreb på Jer som på os i Norge.” Tilbage på Utøya takker Eskild Pedersen de tusind AUF’ere, der har været med til at markere etårsdagen på øen. Han beder alle rejse sig op og slutte dagen af med en fællessang. Tonerne fra omkvædet indhyller øen: ”Vi er AUF’ere, der er de fleste som vi træffer, tag og være lidt mere bevidst, vis de andre du er socialist.” Under smil og grin tager alle hinanden i hænderne og synger det sidste vers med kæden af hænder strakt højt over hovedet. AUF'erne har taget deres ø tilbage.

DSU’eren September 2012 SIDE 21

Reportage af Daniel L. Jørgensen

I pinsen afviklede DSU sin 39. kongres. Omkring 300 delegerede, tilhørere og gæster var samlede på Søndermarksskolen i Horsens for at sige farvel til den gamle ledelse, goddag til den nye, og diskutere fremtidens DSU. Klædt i hvide t-shirts med Sydjyllands logo gik DSU Sydjylland samlet til DSU-kongres i Horsens. Med daværende distriktsformand Ditte Christensen fra DSU Aabenraa i front dannede Sydjylland fælles fodslag under hele kongressen. - Det er vigtigt for os sydjyder at demonstrere det gode, sydjyske sammenhold over for resten af DSU. Vi er et stærkt distrikt med klare holdninger til DSU’s politik - det hersker der vist ikke nogen tvivl om. Og så er det selvfølgelig også vigtigt for mig som distriktsformand, at jeg ved, hvor mange mandater jeg har bag mig, når jeg skal forhandle, fortæller Ditte Christensen. Holdningerne var da også grundigt definerede hjemmefra. Alle Sydjyllands delegerede var udstyrede med et holdningsskema, der opsummerede de vigtigste emner, som de havde diskuteret og taget stilling til på forhånd. En tendens, der gjaldt for de fleste afdelinger og distrikter. DE SYDJYSKE MÆRKESAGER DSU Sydjylland havde få, men markante udmeldinger på kongressen. Det afholdt dog ikke mange dygtige, uprøvede talere fra at markere sig undervejs. Særligt næstformandens vederlag blev en større diskussion, hvor Sydjylland stod i front. - Det er utrolig vigtigt for DSU, at vi får en næstformand, der kan dedikere sig til posten og arbejdet sammen med ledelsen og medarbejderne, lød det fra Ditte Christensen på talerstolen. Det blev da også vedtaget, at DSU’s næstformand fremover modtager et vederlag på linje med forbundsformanden og forbundssekretæren.

SIDE 22 DSU’eren September 2012

En anden stor debat for sydjyderne var DSU’s holdning til prostitution. Fire sydjyske afdelinger foreslog selv en øget forebyggende indsats frem for den kriminalisering, men kongressen stadfæstede i stedet DSU’s holdning – at vi går ind for en kriminalisering af sexkøb. HILSNER FRA MINISTRE OG INTERNATIONALE GÆSTER Mange prominente personligheder besøgte DSU’s kongres. Blandt andre beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og statsminister Helle Thorning-Schmidt kom ind i salen til lyden af store bifald. - I DSU klapper man altså ikke af en socialdemokratisk minister, før man har hørt, hvad hun har at sige, lød det først fra Mette Frederiksen, der ikke mente, at DSU skal følge og støtte Socialdemokratiet ukritisk. Også vores venner syd for grænsen, Junge Sozialisten in der SPD (JuSos), kiggede forbi kongressen. Afdelingsformand i Flensborg, Pascal Jensen, talte til kongressen via tolk. - Der er et paradigmeskift på vej i Europa. Det startede i Danmark. Så kom Frankrig. Næste år kommer Tyskland! sagde han. Den neoliberale bølge skal stoppes, understregede han med henvisning til det tyske forbundsdagsvalg i 2013. - Europa er andet og mere end bare euro. Vi må stå sammen i vores region, så vi kan stå stærkere i Europa, fastslog Pascal Jensen, der i samme omgang takkede DSU’s Jakob Esmann for sin store indsats i det grænseoverskridende samarbejde mellem JuSos og DSU. Kongressen havde også besøg af socialdemokratiske unge fra Palæstina, Egypten og Filippinerne. Alle holdt de storladne og inspirerende taler om det arabiske forår og de store forandringer, der sker i deres region, og alle takkede de DSU for sit engagement i det internationale solidariske samarbejde.

Fanemarch

DSU Sydjyllands Kian Soleiman, Ditte Christensen og Jakob Esmann, samt fynske Mads Madsen som har sneget sig på visit i den sydjyske lejr.

En kamplysten statsminister blev mødt velkommen af stående klapsalver.

Den afgående ledelse fik deres velfortjente hyldest.

Fotos: Jonas Witt Hansen

GODDAG OG FARVEL Kongressen bød på mange takketaler og roser til DSU. Efter fire år som forbundsformand trådte Peter Hummelgaard Thomsen sammen med forbundssekretær Louise Juul Jensen tilbage og overlod pladsen til de nyvalgte Camilla Schwalbe, Alexander Grandt Petersen og Jakob Sørensen. Peter og Louises indsats blev beskrevet som ”fantastisk”, ”et forbillede” og ”inspirerende” for både de mange unge DSU’ere, men også de ældre generationer, blandt andre tidligere forbundsformand Jacob Bjerregaard, der gæstede kongresfesten søndag aften. Den tårevædede afsked viste tydeligt, at den nu afgåede ledelse skabte store resultater i DSU. I sidste nummer af DSU’eren skrev vi om deres bedrifter i forhold til fornyelsen og effektivisering af organisationen og en skarp politisk kant til både de borgerlige, finansfyrsterne og vores egne, røde venner. Samtidig efterlod Peter og Louise DSU med det højeste medlemstal i 10 år. Men hvor gode folk træder af, træder gode folk til, og med den nye ledelse er DSU klar til endnu fire år i førersædet for dansk ungdomspolitik. Også i Sydjylland er de glade for den nye ledelse og ser frem til samarbejdet.

DSU’S NYE LEDELSE Forbundsformand: Camilla Schwalbe, DSU Amager Forbundssekretær: Jakob Sørensen, DSU Aarhus Næstformand: Alexander Grandt Petersen, DSU KBH City

FORRETNINGSUDVALGET VEST FOR STOREBÆLT

Cecilie Bonderup Steffensen, DSU Viborg Christian Hede Hagelskjær, DSU Aalborg Lasse Quvang Rasmussen, DSU Aarhus Jakob Esmann, DSU Kolding Mads Madsen Henriksen, DSU Odense

ØST FOR STOREBÆLT

Emil Postelmans-Vasbo, DSU København Nord Mads Havskov Hansen, DSU Frederiksberg Bjarke Dahl Mogensen, DSU Hillerød Maja Dyrkjær, DSU København Nord Thomas Sjöberg Neergaard, DSU Roskilde

DSU’eren September 2012 SIDE 23

Artikel af Morten Mikkelsen

Sommeren over har liberale politikere stået i kø for at forarge sig over 3F’s konflikt mod Restaurant Vejlegården. Medierne har i deres selvsving nærmest udnævnt restauratør Amin Skov Badrbeigi til vor tids frihedshelt. Desværre har dækningen af konflikten manglet en stor mængde substans om, hvad konflikten i bund og grund handler om. FAGLIG KAMP FOR RETTIGHEDER Før Amin Skov Badrbeigi overtog Restaurant Vejlegården, havde restauranten overenskomst med 3F, og køkkenpersonalet var også medlem af 3F. Da Amin Skov overtager restauranten, vælger han at opsige overenskomsten med 3F og tegne overenskomst med Kristelig Fagforening. Medlemmerne af 3F påstår, de bliver uberettiget fyret, og 3F har nu rejst krav om erstatning i Arbejdsretten. Ansættelsesforholdene, som medarbejderne på Restaurant Vejlegården blev præsenteret for, var markant ringere end deres tidligere ansættelsesforhold. En sammenligning viser, at Kristelig Fagforenings overenskomst er dårligere end 3F’s overenskomst på 41 ud af 46 punkter. Blandt andet er mindstelønnen for en faglært tjener ca. 6.700 kr. lavere om måneden. Man er ikke garanteret to ugentlige fridage og risikerer en normal arbejdsuge på 45 timer. KAMP MOD SOCIAL DUMPING Ifølge Hovedaftalen, også kendt som arbejdsmarkedets grundlov, er 3F i sin gode ret til at etablere en konflikt for at forsvare sin overenskomst. Dermed forpligter de overenskomstdækkede virksomheder sig også til ikke at levere varer til virksomheder, hvor der er konflikt. Denne metode har været brugt i over 100 år og bruges med stor succes stadig. Der er derfor også adskillige konflikter mod forskellige virksomheder nu. Uden retten til blokade, ville der ikke være noget værn mod billig udenlandsk arbejdskraft. Arbejdsmarkedet har derfor en interesse i, at fagforeningerne har

SIDE 24 DSU’eren September 2012

ret til at sikre, at medarbejderne i de forskellige brancher følger de overenskomstbestemte mindstevilkår. Ellers ville virksomheder opnå en konkurrencefordel ved at konkurrere på lavere lønninger, og frygten for social dumping ville være overhængende. Forbyder man at lave konflikt mod en virksomhed, der i forvejen har overenskomst med en landsdækkende forening, vil det åbne for polske lønninger på det danske arbejdsmarked. Polske firmaer vil kunne arbejde i Danmark med polske overenskomster og være beskyttet mod, at danske fagforeninger kræver danske forhold for medarbejderne. FRIHED FOR ARBEJDSGIVERNE ELLER LØNMODTAGERNE? Det helt centrale i debatten om Restaurant Vejlegården er, hvem frihedsbegrebet dækker: Arbejdsgivere eller lønmodtagere? Inger Støjberg og Liberal Alliances frihedskamp gælder tilsyneladende kun arbejdsgiverne. Ved at give arbejdsgiverne den ultimative frihed til selv at vælge ansættelsesvilkår, fratages lønmodtagerne retten til at kræve ordentlige lønninger. Samtidig vil man fratage andre lønmodtagere retten til at starte sympatikonflikter og derved nægte at arbejde for den pågældende virksomhed. Lønmodtagernes basale rettighed til selv at bestemme, hvem man udbyder sin arbejdskraft til, er derfor på spil. Friheden er samtidig truet for alle lønmodtagere på det danske arbejdsmarked. Bliver det ulovligt for fagforeningerne at forsvare sine overenskomster ved konflikter, vil alle overenskomstrettigheder være truet. Man kan frygte, at mange arbejdsgivere vil skifte sin overenskomst ud med en Kristelig overenskomst, som er markant ringere end de traditionelle fagforeningers overenskomster. Kampen for fagforeningernes rettigheder er en af vor generations vigtigste værdikampe. Vi må stå fast på, at rigtige fagforeninger ikke konkurrerer på billigere lønninger, men på bedre vilkår for deres medlemmer. Taber vi kampen, risikerer vi et af verdens mest uregulerede arbejdsmarkeder, hvor 100 års tilkæmpede rettigheder bliver udskiftet med chefens nåde.

VEJLEKONFLIKTEN – FORLØB FRA OVERTAGELSE Det er en helt lovlig faglig konflikt, hvor 3F lægger pres på en virksomhed, der vil underbyde 3F-overenskomsten. Den type faglige konflikter har været dagligdag i mere end hundrede år. Indtil nu har arbejdsgiverne, fagbevægelsen og politikerne været enige om, at det er Arbejdsretten, der sætter grænser for de initiativer, som 3F kan iværksætte. Forpagteren på Vejlegården har valgt at bruge den kristelige discountoverenskomst, der er ringere end 3F’s på 41 ud af 46 punkter.

DE VÆSENTLIGSTE PUNKTER ER • Tjenernes mindsteløn er over 20 procent ringere. • Risiko for ugentlig normal arbejdstid på 45 timer mod 37 timer i 3F-overenskomsten. • Hos 3F udbetales løn under sygdom efter otte ugers ansættelse, hos de kristelige først efter ni måneder. • Ingen krav på fridage mod to ugentlige fridage i 3F-overenskomsten. • I praksis ingen overtidsbetaling hos de kristelige og kun symbolsk betaling for arbejde på helligdage.

Den absolut dominerende overenskomst i branchen er mellem arbejdsgiverorganisationen HORESTA og 3F. Det er fastslået i en dom fra Arbejdsretten. Vejlegården er en spiserestaurant, der ligger lige op og ned ad 3F-afdelingen i Vejle. Den tidligere restauratør havde indgået en tiltrædelseserklæring med 3F, der betød, at HORESTA-overenskomsten er gældende.

Den nuværende forpagter overtog forpagtningen pr. 1. november 2011. Han meldte sig ind i KAF, der har overenskomst med Krifa. Alle ansatte blev – uden at være blevet spurgt – fra dag 1 ansat med en kontrakt i henhold til overenskomsten mellem KAF og Krifa. Det betød radikalt forringede vilkår for de ansatte, blandt andre to fastansatte gastronomer, der var medlem af 3F. En af disse blev opsagt i løbet af november, altså efter mindre end en måned. Det kører som en faglig sag mellem 3F og virksomheden i Arbejdsretten.

• Intet opsigelsesvarsel de første tre måneder hos de kristelige. 14 dage i 3F-overenskomsten.

Efter møde lokalt mellem 3F og virksomheden blev første konfliktvarsel afsendt 12. december på grund af den opsagte 3F-overenskomst.

• Særlig lav ungdomsløn til 18-19 årige hos de kristelige. Voksenløn i 3F-overenskomsten.

En nyansat kok, der er medlem af 3F, blev efter få dages ansættelse i begyndelsen af januar presset til selv at sige op. Afløseren, der også er medlem af 3F, blev tilsvarende presset til selv at sige op med fratrædelse i midten af marts.

Hvis ikke de overenskomstbærende fagforeninger reagerer, når virksomheder vil slippe for den gældende overenskomst på området, så svigter de helt i kampen for ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Og virksomheder, der overholder overenskomsten, bliver udsat for konkurrence på ulige vilkår, som de næppe kan klare, hvorefter 3F-medlemmer på disse virksomheder mister deres job.

ring – og bruttoløn på 23.000 kroner om måneden).

Der er tale om en virksomhedsleder, som fra dag ét har dikteret sine ansatte de nye, ringere løn- og arbejdsforhold, og han har presset et par 3F-medlemmer til at sige op. Der kører p.t. to faglige sager mod virksomheden.

3F afsendte anden konfliktvarsel 8. marts, så hovedkonflikten trådte i kraft 19. marts.Efterfølgende blev der sendt sympatikonfliktvarsler på en række områder.

Læs mere på 3f.dk og facebook.com/3Fdanmark.

3F kører nu sagen for dette medlem, hvis ansættelseskontrakt dokumenterer meget ringe løn- og arbejdsforhold (ingen faggrænser, ingen øvre arbejdstid, ingen afspadse-

Der blev i slutningen af juni holdt nyt møde mellem 3F, KAF og virksomheden i et forsøg på finde en løsning Uden held.

Flere arbejdspladser, et mere smidigt indre marked, styr på finanssektoren og mere grøn energi. Socialdemokraternes EU-ordfører, Jens Joel, mener, at der har været mange gode socialdemokratiske fingeraftryk under det danske EU-formandskab. Men han erkender også, at det til tider har været op ad bakke at få sat en socialdemokratisk dagsorden i et Europa, som er domineret af borgerlige regeringer. Store forventninger mødte Helle Thorning-Schmidt, da Danmark 1. januar 2012 overtog formandskabet for EU. Efter flere år, hvor især Tysklands borgerlige kansler Merkel har svinget dirigentstokken og krævet store velfærdsnedskæringer som svar på krisen, håbede mange, at den danske regering ville sætte en ny dagsorden med fokus på vækst og beskæftigelse som vejen ud af krisen.

”Helle forsøgte på det første topmøde at diskutere, hvilke penge vi kunne fylde over i en vækstfond. Det var hele vejen igennem et spørgsmål om, hvordan vi kan skaffe arbejdspladser og samtidig gøre noget godt for miljøet. På netop spørgsmålet om jobskabelse var der uenighed, for de mange borgerlige regeringschefer i EU ville ikke være med til at lave en fælles europæisk kickstart, sådan som vi har gjort i Danmark.”

DSU meldte sig også på forud for EU-formandskabet, da vi på sidste års landsmøde vedtog et større oplæg med en række krav til, hvad den danske regering skulle kæmpe for under EU-formandskabet. Danmarks formandskab sluttede 30. juni, og nu er det så tid til at gøre status.

Den danske regering blev beskyldt for at lægge sig alt for tæt op ad den tyske kansler Merkel og hendes sparepolitik. Mange, inklusiv DSU, har i løbet af foråret efterlyst, at Danmark i stedet lagde sig tæt op ad den franske præsidentkandidat Francois Hollande, som under den franske præsidentvalgkamp afviste Merkels sparekrav og i stedet krævede en vækstpakke. Men Jens Joel afviser, at der har været uoverensstemmelser mellem Danmark og den nyvalgte franske præsident:

FOKUS PÅ VÆKST OG BESKÆFTIGELSE Socialdemokraternes EU-ordfører, Jens Joel, er ikke i tvivl om, at det danske formandskab har gjort en forskel. Han fremhæver især, at der nu er kommet meget mere fokus på vækst og beskæftigelse som vej ud af den økonomiske krise. ”Det var en særlig prioritet for os at sige, at vi køber præmissen om, at der skal være styr på finanserne. Vi skal have styr på butikken og have ryddet op i gælden. Vi var altså helt enige med ”strammerne”, der sagde, at finanspagten, der sætter grænser for hvor meget gæld et land må optage, er vigtig. For en socialdemokrat er det med økonomien kun det ene ben. Det andet ben handler om, hvordan vi skaber arbejdspladser,” siger den 34-årige europaordfører og fortsætter:

SIDE 26 DSU’eren September 2012

”I den danske presse blev det udlagt sådan, at enten holdt man med Merkel eller med Hollande, og Helle holdt med Merkel, og skulle hun nu holde med Hollande? Det er noget vrøvl. Pointen er, at det danske formandskab ville gå på to ben – både finanspagt og flere arbejdspladser. Man fik en god ven i Hollande. Vi flyttede ikke fokus efter hans valg, men vi fik mere held, fordi han har nogle ambitioner og noget power. Valget i Frankrig var ret afgørende for Europa, fordi det var et tungt lod i den vægtskål, der sagde, at vi skulle have nogle flere arbejdspladser,” forklarer Jens Joel.

Artikel af Jakob Esmann

Lars Wernblad Hansen

I juni lykkedes det EU-landene at nå til enighed om en vækstpakke på knap 900 millioner kroner, som blandt andet skal gå til at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed i Sydeuropa. ”Det er et klart tegn på, at der er en vilje til at skabe nye job og vækst i EU”, sagde statsminister Helle ThorningSchmidt ved den lejlighed. PATENTDOMSTOL OG LAVERE MOBILPRISER Det danske EU-formandskab har også forsøgt at sætte gang i væksten ved at styrke det indre marked. Derved kan virksomhederne lettere sælge deres varer på tværs af grænserne, og det skaber jobs. Det danske formandskab har især arbejdet for at få landet en aftale om en fælles, europæisk patentdomstol, som kan beskytte virksomheders patentrettigheder. Det vil ifølge Jens Joel være godt for dansk erhvervsliv, fordi de mange små og mellemstore virksomheder i Danmark ikke har råd til at håndhæve deres patentrettigheder i alle 27 EU-lande. ”Lige siden jeg blev født, har man diskuteret, hvordan man kunne indrette en patentdomstol i EU. Og lige til det sidste skændtes de store lande om, hvor patentdomstolen skulle ligge. Det er jo ret utroligt, at Tyskland, Frankrig og Storbritannien godt kan enes om at tvinge Grækenland til store nedskæringer, men ikke kan enes om, hvor en patentdomstol skal placeres.” I formandskabets sidste dage lykkedes

Fotos: Kristian Emil Petersen

det dog at blive enige om en model, hvor domstolen får hovedsæde i Paris og underafdelinger i London og München.

at imødegå kriser, så skatteborgerne ikke igen skal træde til for at redde bankerne, hvis de taber penge på deres udlån.”

Det indre marked handler også om at beskytte forbrugerne i EU. I løbet af det danske formandskab indførtes et loft for, hvor meget man som forbruger skal betale for at bruge mobildata i udlandet. I dag risikerer man at betale op mod 20 kroner for en megabyte data, men fra 2014 kommer et loft på 2 kroner pr. megabyte – altså en nedsættelse på 90 %! Så for alle dem, der har prøvet at komme hjem fra sommerferie med en enorm mobilregning, er der altså nu gode nyheder.

Jens Joel fremhæver også, at det danske formandskab fik gennemført skrappere kontrol med de såkaldte derivater, som er finansielle produkter, der er konstrueret på basis af et underliggende produkt, for eksempel en aktie eller en obligation. Hidtil har spekulanterne haft næsten frit spil til at konstruere mystiske finansielle produkter, som ingen kan gennemskue. Endelig har EU også lovgivet om mere kontrol med ratingbureauerne, som vurderer risikoen ved at investere i forskellige finansielle produkter.

BEDRE STYR PÅ FINANSSEKTOREN Den måske mest voldsomme debat i forbindelse med det danske EU-formandskab har været debatten om en skat på finansielle transaktioner, også kaldet en tobinskat. Den danske regering meldte allerede sidste år ud, at den ikke ville støtte et forslag fra EU-kommissionen om at indføre en mikroskat på handel med værdipapirer, og det udløste en voldsom debat, hvor også DSU ved flere lejligheder kritiserede regeringen for ikke at gøre nok for at tøjle finanssektoren. Men ifølge Jens Joel har EU faktisk vedtaget lovgivning, som er mere vidtgående end en finansskat: ”Debatten om finansskatten har været med til at skygge for de resultater, vi faktisk har opnået. Vi har sådan set ikke haft noget ideologisk imod en skat på finansielle transaktioner, men det forslag, som Kommissionen fremlagde, hang ikke sammen, og mange lande var imod det. I stedet har vi fået vedtaget kapitalkravsdirektivet, som stiller krav om, at bankerne fremover skal være bedre polstret til

”Spørger man eksperterne, for eksempel en som Sony Kapoor fra tænketanken Re-Define, så siger de samsstemmende, at skrappere kapitalkrav og bedre kontrol med derivathandlen er langt vigtigere end en skat på finansielle transaktioner, når det handler om at forebygge en ny finanskrise,” lyder det fra Jens Joel, som dermed afviser, at den manglende opbakning til finansskat var så markant, som blandt andet DSU har hævdet. ET GRØNT EUROPA Kort før sommer lykkedes det Danmark at få vedtaget energieffektiviseringsdirektivet. Det betyder, at EU frem mod 2020 skal reducere sit energiforbrug med 20 %. Det er ikke kun godt nyt for miljøet, men betyder samtidig, at der bliver skabt millioner af nye arbejdspladser. Eksempelvis inden for byggesektoren, hvor der i de kommende år vil blive investeret massivt i at renovere gamle bygninger, så de er bedre isoleret og derfor kan opvarmes med mindre energi. ”Pointen er, at hvis man laver et energief-

fektiviseringsdirektiv, så tvinger man en masse investeringer i gang, som svarer til en kickstart, fordi der skal renoveres og sælges flere varmepumper og så videre. Men resultatet er jo det samme,” afslutter Jens Joel. Hvad mener du om resultaterne af det danske EU-formandskab? Har Jens Joel ret i, at der er kommet mange socialdemokratiske aftryk, eller har regeringen ført borgerlig EU-politik? Deltag i debatten på mitDSU! På sidste års landsmøde vedtog DSU oplægget Europa fælles ud af krisen, med en række krav til det danske EU-formandskab. Nu er det tid til at gøre status – hvilke af DSU’s krav blev gennemført?

DSU’S PRIORITETER TIL EU-FORMANDSKABET – Hvad blev gennemført? Bedre styr på økonomierne i de enkelte medlemslande Opsplitning af banker Skrappere kapitalkrav til bankerne Skat på finansielle transaktioner Fælles minimumsskat for virksomheder Bedre regulering af de internationale ratingbureauer Vækstpakke med fokus på grønne investeringer Europæisk pagt mod ungdomsarbejdsløsheden En europæisk 'Hovedaftale' og et europæisk ’flexicurity’ Revision af udstationeringsdirektivet for at undgå social dumping Bedre muligheder for udvekslingsophold Reform af landbrugsstøtten Reform af Schengen-samarbejdet

DSU’eren September 2012 SIDE 27

Vestsahara – Afrikas sidste koloni af Alexander Blum Bertelsen, DSU Øresundskysten

– desværre krakelerede det skrøbelige resultat, og i over 20 år har vestsahrawianerne været holdt i et jerngreb. Siden besættelsen har Marokko bygget en 2200 kilometer lang mur gennem Vestsahara, der deler territoriet i to. Muren, der er flankeret af de største minefelter i verden, forhindrer befolkningen i de besatte områder fra at komme i kontakt International solidaritet handler om at tale for demokratiske rettigheder. Overalt i verden krænkes disse, og DSU kæmper derfor en vigtig – og nogle gange ensom – kamp for global frihed. Et af brændpunkterne er det besatte Vestsahara, der siden den spanske kolonisering har været underlagt fremmede vagters vold. Derfor kalder man det den sidste koloni i Afrika. I 1991 skulle en fredsaftale ellers lægge låg på årtiers borger- og guerillakrig mellem marrokanske regeringsstyrker og vestsahrawianske frihedskæmpere. En folkeafstemning skulle sikre en deling af landet i fire zoner, og FN skulle sørge for, at et nyt og stabilt styre kunne få lov til at spire

“Kampen for et frit Vestsahara er kampen for at slutte det sorte kapitel om vestens kolonitid. ” med flygtningelejrene i Algeriet. Imens ser Danmark stiltiende til på trods af, at hen ved 70 stater har anerkendt landets selvstændighed – vi har nemlig europæiske olie- og fiskeriinteresser i klemme. Da jeg for et år siden mødtes med en

vestsahrawiansk minister, fortalte han, hvordan aktivisters menneskerettigheder bliver voldsomt knægtet af Marokkos militær. FN har ikke mandat til at beskytte civilbefolkningens rettigheder. De, der kæmper en legitim kamp for anerkendt frihed, bliver altså knækket af den Marokkanske besættelse – de får ingen uddannelse, ingen frihed, intet liv. DSU skal altid tale de svagestes sag – også når det kommer til den internationale solidaritet. Vi skal presse regeringen til at anerkende Vestsaharas selvstændighed; lægge pres på verdenssamfundet for at forhindre udnyttelse af f.eks. fiskekvoterne uden for kysten, og så skal vi bruge af Ulandsbistanden til at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed og depression i Vestsahara. Danske bistandsmidler skal bla. bygge et universitet i Vestsahara, der kontrolleres af eksilregeringen, sådan at Marokko ikke bevidst kan holde de sahrawianske aktivister i analfabetisme. Kampen for et frit Vestsahara er kampen for at slutte det sorte kapitel om vestens kolonitid. DSU skal gøre alt for, at Danmark kan være begyndelsen på denne ende.

DSU HAR ANSAT FIRE NYE MEDARBEJDERE Trine Thomhav er ansat som organisationsmedarbejder. Hun skal blandt andet holde styr på medlemsoplysninger og være bindeled mellem landsforbundet og de lokale afdelinger. Changiz Vandchali er ansat som ny økonomimedarbejder. Han er ansvarlig for driften af DSU’s økonomi, og står blandt andet for at opkræve kontingenter og udbetale refusion. Niels Gyldenlund Mikkelsen er ansat som kampagnekonsulent øst for Storebælt. SIDE 28 DSU’eren September 2012

Victoria Bonderup Steffensen er ansat som kampagnekonsulent vest for Storebælt. Begge konsulenter skal blandt at være med til at sikre, at DSU er massivt til stede med kampagner på ungdomsuddannelserne. Lars Wernblad Hansen fortsætter som politisk medarbejder, mens Rikke Dahl fortsætter som medarbejder for Frit Forum Du kan læse mere om DSU’s medarbejdere og finde kontaktoplysninger på http://dsu.net/om-dsu/medarbejdere

Er LGBT-kampen vundet? af Johnni Maarup Andersen, DSU Hjørring

skridt mod helt at sige nej til diskrimination baseret på religion. For jeg mener ikke, at forskelsbehandling skal være legalt, hvis bare religionskortet hives frem. Men hvad nu, er seksuel ligestilling vundet med homo-vielser? Nej, der er stadig meget at arbejde for på LGBT-fronten. Her er et udpluk af, hvad der bør gøres:

23 år efter, at Danmark som det første land i verden indførte det registrerede partnerskab for homoseksuelle, er kirkelige vielser mellem to personer af samme køn ikke mere kriminelt. Kærligheden sejrede! Men for mig handler homovielser om mere end kærlighed. Det handler også om demokrati, solidaritet og hvordan vi ser og vil behandle vores medmennesker – uanset seksualitet. Det handler om, hvad vi som samfund prioriterer højest: Religion eller ligeværd? Derfor var den 7. juni en dag, hvor jeg var ekstra stolt over at stå under vores røde fane. Den dag blev der med vores socialdemokratisk ledede regering i spidsen som udgangspunkt sagt ja til ligeværd, da præster stadig kan nægte at vie homoseksuelle. Men jeg håber, at dette er et

“Det er i min optik smartest og mest produktivt, hvis vores moderparti samler LGBT-arbejdet under én ordfører”

1. Seksualundervisning i folkeskolen og gymnasiet, som obligatorisk indeholder LGBT: Det er afgørende, og det vil være, at unge homo-, biseksuelle og transkønnede, hvor mange af dem som teenagere er ekstra psykisk sårbare, støttes op om igennem seksualundervisningen. De skal møde åbenhed og få besvaret spørgsmålene, som de har om deres seksualitet. Men LGBT-information er også en god måde at give unge heteroseksuelle

forståelse for seksuelle minoriteter og nedbryde fordommene og stereotyper på. 2. Socialdemokratisk LGBT-ordfører og en LGBT-afdeling under Ligestillingsafdelingen: Arbejdet for seksuelle minoriteters ligestilling er spredt over forskellige politiske områder: Undervisning, kultur, kirke, integration, sundhed, justits, ligestilling, Europa og udenrigs. Det er i min optik smartest og mest produktivt, hvis vores moderparti samler LGBT-arbejdet under én ordfører, hvilket står øverst på min personlige regnbuefarvede ønskeliste! Derudover er mit håb, at der under Ligestillingsafdelingen oprettes en afdeling som kun arbejder med og informerer om seksuelle minoriteter. For seksuel ligestilling handler om mere end homo-vielser!

• DSU’eren modtager gerne debatindlæg. 150 ord til små indlæg og 350 ord til store indlæg. • Redaktionen forbeholder sig retten til at udvælge læserbreve og at korte ned på antallet af ord.

KONKURRENCE - SKRIV OG VIND! Reglerne er simple: Skriv et debatindlæg på mitDSU inden den 26. oktober. http://www.dsu.net/mit-dsu De tre bedste indlæg bliver kvitteret med to biografbilletter og trykkes derefter i næste udgave af DSU’eren. Dommerkomiteen består af DSU’erens redaktionsmedlemmer. Hvis du ikke kan huske dit login til mitDSU, kan du skrive en e-mail til Trine Thomhav på tt@dsu.net

SÆT I GANG!

DSU’eren September 2012 SIDE 29

EU-parlamentsvalgets stemmesluger Dan Jørgensen vil også i den kommende periode lade DSU’eren bringe uddrag af hans dagbog.

Mandag d. 16. juli "Professor Jorgensen" Jeg bruger i denne sommer pausen fra EUparlamentet på at undervise amerikanske studerende på University of Seattle i miljøpolitik. Hver dag i den næste måned står jeg derfor foran tavlen og beretter om, hvilke miljøproblemer der findes, hvad de skyldes, hvad der kan gøres, og ikke mindst hvorfor der sker alt for lidt. I dag har jeg forelæst i forskellen på amerikansk og europæisk klimapolitik. Og der er stor forskel. Konklusionen var at det primært skyldes, at der er så store pengeinteresser i amerikansk politik.

Torsdag d. 26. juli: "Studietur til Microsoft" I dag havde jeg mine studerende med på studietur til Microsofts hovedkvarter i Seattle. Det er en af verdens største virksomheder. Og heldigvis også en af dem, der gør meget for klimaet.

Faktisk er de netop blevet CO2 neutrale. Dvs. at de på bundlinjen slet ikke udleder CO2. Udover en snak om miljø fik vi også en ”tour” rundt på det imponerende campus, hvor der arbejder 50.000 mennesker. Her er både restaurant, cykelhandler optiker, bank og andet til de mange medarbejdere.

Torsdag d. 9. august "På besøg i Seattle Zoo"

Sjovest tror jeg nok de studerende syntes det var at besøge det ”laboratorium”, hvor Microsoft tester alle produkter fra deres konkurrenter. Aldrig har jeg set så mange forskellige spillekonsoller, tv’er, iPads, smartphones osv.

Som formand for Europa-Parlamentets dyrevelfærdsgruppe bruger jeg en del af min tid på at arbejde for bedre dyrevelfærd i EU. Et af de spørgsmål, jeg er gået ind i for nylig, er forholdene for de dyr, der lever i zoologiske haver.

Søndag d. 4. august: "Hello - My name is Dan I’m from the Obama Campaign" I dag deltog jeg som frivillig i Obamas kampagne her i Seattle. Jeg var omkring hovedkvarteret, hvor alle de frivillige organiseres. Her så jeg hvor professionelt de går til værks med telefonbanker, detaljerede paner for ”dør-til-dør” kampag-

ner osv. Senere var jeg selv på gaden og banke på døre. Det var en positiv og sjov oplevelse. Du kan se video om det på min facebook-profil.

Jeg mener grundlæggende, at zoologiske haver er en god ide, fordi de giver mennesker en mulighed for at lære om og forstå dyr. Og fordi der i verdens zoologiske haver foregår en del vigtigt avlsarbejde af truede dyrearter. I forbindelse med mit ophold i USA besøgte jeg Seattle Zoo (Woodland Park Zoo), hvis direktør viste mig rundt i deres imponerende park. Seattle Zoo har et stærkt fokus på dyrevelfærd. Dyrene bor i imponerende store naturtro anlæg. Desuden arbejder de målrettet på at yngle en række forskellige udrydningstruede dyrearter.

DSU’eren September 2012 SIDE 31

En billig PP fagforening En billig koster dig kassen

Postdanmark Magasinpost SMP Id nr.: 46219

fagforening koster dig kassen n r g ar a e t s m e n s ko r e v o d 3F e m r t jen e

ter et

, 0 4 1 , 0 14

ov d 3F e m r ne En t je

nt r g ar a e t s ko m er ens

er et

n* ø l e m i ti

er h

KRI

, , 0 1 0 1 1 1

t jen

KRI

in g b et al s d i t r ove n* r e f tetrimelø e d , i t ug en ter e er o m r ug e n m i g a t t alin g a r • 3 7 dag e hve idsb e n i over t r f r e t 2 f r ku • e der e , n e t A g IF er e om u t im er h ver ug e K R g ar ant s • 37 e o n idag • 2 fr er h r ku j e n R I FA e t En os K en*

t l in et a n* i e dsb i t r m ve ng i ti t ali n o

For en tjener er forskellen på 3F og Krifa 30 kroner enSå tjener forskellen 3F og Krifa 30 kroner iFor timen. megeter mere giver 3F’spå overenskomst. i timen. Så meget mere giver 3F’s overenskomst. Læs om rigtige overenskomster på 3f.dk

Læs om rigtige overenskomster på 3f.dk

*En tjener på fastløn under 3F-Horesta overenskomst *En tjener på fastløn under Krifa-KA overenskomst

Afsender, DSU, Danasvej 7, 1910 Frederiksberg C Ændringer vedr. abonnement: Ring venligst på 72 300 880

be ude ag e tids ver g en f r id o u n e e g e d i g n u ef rridoam ntl ug e iigm e ug e m n ttl r o m4 5 e o e g im t il u ler 5 t rpo m r eg e il 4 •g lo pt e en g • o g en r n •i • in