DSU'EREN NR. 3 - ÅRGANG 97 - SEPTEMBER 2018
MEDLEMSMAGASIN FOR DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM
SIDE 16
10 ÅR EFTER FINANSKRISEN
I DAG VIL JEG GØRE DANMARK EN LILLE SMULE BEDRE INTERVIEW MED JESPER BUCH SIDE 8
SIDE 1
DSU’EREN
SIDEN SIDST
DSU’EREN UDGIVES AF DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM Kigkurren 8D 3.tv. 2300 København S. 72 300 880 // dsu@dsu.net // www.dsu.net
INDHOLD 2 LEDER
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Frederik Vad Nielsen
4
SIDEN SIDST
6
NYT FRA FORBUNDSFORMANDEN
CHEFREDAKTØR Mads Hvidbjerg Kristensen
7 VOXPOP
MEDREDAKTØRE Julie Steenbuch Holt August Solkær
8
I DAG VIL JEG GØRE DANMARK EN LILLE SMULE BEDRE INTERVIEW MED JESPER BUCH
REDAKTION Julie Anine Noesgaard Mads Hvidbjerg Kristensen Julie Steenbuch Holt August Solkær Nikoline Brockenhuus Rindung Victoria Elizabeth Welford Amalie Haun Anne Sophie Warberg Hækkerup
12
OLIVER SIKREDE KANALRUNDFARTEN OVERENSKOMST INTERVIEW MED OLIVER WOLLENBERG
16
10 ÅR EFTER FINANSKRISEN INTERVIEW MED KRISTIAN WEISE
19
TIL KAMP FOR DEMOKRATI OG FRED PÅ FILIPPINERNE
KORREKTUR Allan Rye Lyngs
20
OVERSIGT OVER S-BØGER
22
FORANDRING HANDLER IKKE KUN OM ØKONOMI - OGSÅ KREATIVITET! INTERVIEW MED SIGNE OG INGRID
25
FAGLIGT INDSPARK
FOTOS Amalie Haun (12-14, 16) Julie Anine Noesgaard (22-24) Stefan Cavalieri (3,8-11) DESIGN OG LAYOUT www.grafiskafdeling.dk
26 SOMMERLEJR 2018 FOTOREPORTAGE
TRYK Kailow Graphic A/S - oplag 4.500. Trykt klimaneutralt. ISSN: 0905-5525
31
Årsabonnement for ikke-medlemmer kr.: 200,Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSU’s eller redaktionens holdning. Citater fra DSU’eren må kun gengives med tydelig kildeangivelse.
JEPPES DAGBOG
32 BAGSIDEN
DSU'ERENS VENNER DSU’eren er ikke bare et medlemsblad for medlemmer af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, men et magasin der bidrager aktivt til arbejderbevægelsens ungdomsarbejde. Det kræver både moralsk og økonomisk opbakning. Derfor er vi meget glade for at vennerne til højre, har købt en andel af DSU’eren:
DSU’EREN NR. 3 ÅRGANG 97 SEPTEMBER 2018
Hvis du også vil støtte DSU’erens arbejde kan du købe et andelsbevis til 500 kr. om året, ved at sende en mail til fvn@dsu.net. Så får du tilsendt et originalt og unikt produceret andelsbevis og kommer med på listen over DSU’erens venner.
TAK FOR OPBAKNINGEN!
• Søborg Vælgerforening • Roskilde Partiforening • Socialdemokratiet Region Nordjylland • Socialdemokratiet Region Midtjylland • Skælskør Partiforening • Næstved Syd Partiforening • Socialdemokratiet 1. Kreds Østerbro • Broager-Gråsten-Sundeved Partiforening • Gribskov Partiforening • Halsnæs Partiforening • Holstebro Partiforening • Gug-Gistrup Partiforening • Lemvig Partiforening • Christine Antorini • Mattias Tesfaye • Peter Hummelgaard Thomsen • Ane Halsboe-Jørgensen • Benny Engelbrecht
NR. 3 - SEPTEMBER 2018
R DE LE
Foto: Stefan Cavalieri
ULIGHED SKAL ØVERST PÅ DAGSORDENEN Af: Mads Hvidbjerg Kristensen, Julie Steenbuch Holt og August Solkær
Rundt om i Danmark bliver kløfterne i disse år større. Siden finanskrisen er de rigeste danskere blevet rigere og rigere, mens de fattigste har haft trange kår. Regeringen fører konsekvent en politik, der gavner Nordsjælland, mens resten af Danmark må holde for. Det kan vi ikke være tjent med. Derfor har DSU allerede skudt valgkampen i gang. Vi vil have en ny start for Danmark. En socialdemokratisk regering, der kan lukke kløfterne i et stadigt mere ulige Danmark. En høj grad af økonomisk ulighed er ikke foreneligt med det socialdemokratiske frihedsprojekt. Den særlige danske sammenhængskraft bygger på en ligelig fordeling af goderne, og det er en kerneværdi for os, at skellet mellem rig og fattig aldrig må blive for stort. Men desværre går udviklingen den forkerte vej. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har den rigeste procent af danskerne oplevet en indkomstfremgang på 47 % siden årtusindskiftet. I samme periode har
den fattigste tiendedel af befolkningen oplevet økonomisk stilstand. Formuer og kapital koncentrerer sig på stadigt færre hænder. Antallet af fattige børn er rekordhøjt på grund af kontanthjælpsloftet. Og så er det blevet sværere at bryde den sociale arv i Danmark.
skal være fattige. Fattigdomsydelserne skal væk. De rigeste skal bidrage mere til velfærdssamfundet.
Denne udgave af DSU’eren sætter fokus på den stigende økonomiske ulighed i Danmark. Du kan blandt andet møde Just Eat-millionæren Jesper Buch, der trods De borgerlige er grundlæggende ligeglasin formue sender sine børn i folkeskole de. Ifølge eget udsagn skaber regeringen og insisterer på et stærkt socialt sikkerendda ulighed ”med åbne øjne”. Det skal hedsnet. Vi taler også med tænketanken vi ikke finde os i! CEVEA’s direktør, Kristian Weise, der tager temperaturen på dansk velSiden regeringsfærd og økonomi ti år efter DENNE UDGAVE skiftet i 2001 har finanskrisen. AF DSU’EREN adskillige skatteSÆTTER FOKUS PÅ reformer stækket Denne udgivelse er den DEN STIGENDE omfordelingen fra sidste med den nuværende rig til fattig. KonseØKONOMISKE ULIGHED redaktion. Vi vil derfor gerne kvenserne er børnebenytte lejligheden til at I DANMARK. fattigdom, ulighed sige tak for indsatsen til og et hullet socialt sikkerhedsnet. Nu skal dem, der ikke fortsætter i redaktionsgrupudviklingen vendes. Derfor skal det være pen. Vi vender stærkt tilbage med nye, et altoverskyggende succeskriterium for en stærke kræfter senere på året! kommende socialdemokratisk regering, at den økonomiske ulighed mindskes. Færre GOD LÆSELYST!
SIDE 3
DSU’EREN
SIDEN SIDST
Valg kamps
Et folketingsvalg er lige oppe over. Vi ved ikke præcis, hvornår det bliver udskrevet, men det sker senest til juni næste år. Derfor skal vi allerede nu være klar på barrikaderne til at samle DSU’ere og borgere til at kæmpe for en ny socialdemokratisk regering. Derfor blev der holdt valgkampskickoff med det formål at skabe gejst og skyde valgkampen i gang. Vi var på Dør Til Dør-kampagne for at få flere til at melde sig ind i kampen for en ny regering. Danmark har brug for en socialdemokratisk regering, igen.
DSU til Copenhagen Pride
NY MEDARBEJDER PÅ LANDSFORBUNDET På DSU’s Landsforbund er Emil Juhler Nøttrup fra DSU København City blevet ansat som valgkampskoordinator. Her skal han på fornemste vis bistå Astrid Hass i valgkampsplanlægningen frem mod Skolevalget, folketingsvalget og EP-valget og stå i spidsen for, at DSU’ere landet over bliver mobiliseret til valgkamp for en ny rød regering med Mette Frederiksen i spidsen.
BYD RIGTIG HJERTELIG VELKOMMEN TIL EMIL!
SIDE 4
2018 I DSU hylder vi mangfoldighed, retten til at være den, du vil og retten til at elske den, du vil. Hvert år hyldes det også i København med en uge i august med fest og regnbuens farver. Det kulminerede i en parade lørdag den 18. august, der gik gennem Københavns gader. DSU var selvfølgelig stærkt repræsenteret med farverigt tøj og festligt humør. I år havde DSU ikke en paradevogn, men det afholdt ikke årets deltagere fra at danse i gaderne med højt humør.
NR. 3 - SEPTEMBER 2018
DSU GULDBORGSUND TIL MØN FOLKEMØDE Den 24. og 25. august fik DSU Guldborgsund den store ære at repræsentere DSU til Møn Folkemøde. Dagene bød på workshops for folkeskoleelever, debatter, taler og en masse inspiration fra de andre boder til kommende kampagner.
ALT I ALT NOGLE SUPER SKØNNE OG SJOVE DAGE!
Frit Forums års jubilæum
SKAL DANMARKS FREMTID VÆRE SYGE I HOVEDET? DSU Midtjylland lancerede kort efter sommerferien sin nye efterårskampagne “Skal Danmarks fremtid fortsat være syg i hovedet?” Kampagnen sætter fokus på at alt for mange unge føler sig pressede i sådan en grad at de bliver syge af det. Det næste halve år kommer til at gå med at få flere unge ind i kampen samtidig med at der skal sikres lokal indflydelse, når det kommer til at sikre gratis psykologhjælp, bedre studievejledning og flere penge til ungdomspsykiatrien. Med kampagnen fortsætter DSU Midtjylland hele DSU’s kamp for en sundere ungdom!
Den socialdemokratiske studenterorganisation Frit Forum fyldte 75 år den 25. juli. Derfor blev der den 24. august holdt 75-års jubilæumsfest på Arbejdermuseet i København. Forbundsformand Frederik Vad Nielsen, socialdemokraten Mogens Lykketoft, Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen, Frit Forum-formand Mathias Würtzenfelt og tidligere Frit Forum-formand Knud Heinesen var blandt talerne. Mange var samlet til en hyggelig eftermiddag og en festlig aften. Vi ser frem til de næste 75 år med socialdemokratisk studenterpolitik. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at Frit Forum CBS havde stiftende generalforsamling den 15. august, så nu bliver det socialdemokratiske værdisæt spredt ud til endnu flere studerende.
Af: Julie Steenbuch Holt SIDE 5
DSU’EREN
DSU ER KLAR TIL VALG! Af: Frederik Vad Nielsen
Det syder og bobler i DSU. Siden sommerferien har organisationen kørt valgkamp i hele landet, og overalt vil unge mennesker blive tilbudt at komme med i #EnNyStartForDanmark! DSU er ikke en valgkampsorganisation. Vi er et politisk fællesskab for unge, der har til formål at udvikle nye politiske svar på morgendagens udfordringer. Men forudsætningen for at vi kan sikre socialdemokratisk forandring i Danmark, er at vi får en ny regering og en ny start for Danmark. Derfor kommer vi til at bruge den kommende tid på at få så mange unge som muligt med i vores kamp!
KICKSTART AF ”EN NY START FOR DANMARK”.
Tirsdag d. 14. august kickstartede DSU vores folketingsvalgkamp ved en stor valg-kickoff på Amager i København. Over 100 DSU’ere deltog i vores kickstart, hvor partiformand Mette Frederiksen dukkede op og sendte alle DSU’ere afsted på kampagne i hovedstaden med overdrevet gejst. Siden da er der foregået kampagne på uddannelsesinstitutioner landet over hver eneste dag, flere steder i landet samtidig, og i weekenderne har DSU været til stede på lokale folkemøder og markeder overalt i Danmark. Der er ingen tvivl om at DSU fører den stærkeste og mest ambitiøse fol-
SIDE 6
ketingsvalgkamp, sammenlignet med alle andre politiske ungdomsorganisationer. Det kan vi godt være stolte af!
ved at æde de socialdemokratiske partier, og den udvikling har også ramt de politiske ungdomsorganisationer. Dagsordener som tilbagetrækning, ar12 DANMARKSMÅL "DE 12 DANMARKSMÅL bejdsløshedsunderfor en ny regering! støttelse, arbejdsER EN VISION FOR DSU vil ikke kun have en ny miljø og uddannelse DANMARK I ÅR 2030, til dem der mangler, regering for at få mere sympatiske ministre placeret fortrænges af dagsOG ET BUD PÅ centralt på Slotsholmen. Vi ordener som klima, HVORDAN VI SKABER vil først og fremmest have en miljø, ligestilling ET MERE SOCIALT ny regering, fordi vi ønsker at og integration. Det RETFÆRDIGT SAMskabe reel forandring i vores er ikke en holdbar samfund. Derfor har DSU ududvikling for en FUND MED FRIHED viklet ”12 danmarksmål for bevægelse, der TIL FLERE" en ny regering”-kampagnen, først og fremmest som var DSU’s hovedbudskab på Socialdehar til formål at ændre på de grundlægmokratiets kongres d. 22.-23. september gende fordelingspolitiske magtstrukturer 2018. De 12 danmarksmål er en vision for i vores land. Derfor vil DSU fortsætte med Danmark i år 2030, og et bud på hvordan vi at sætte fokus på regulering af finanssekskaber et mere socialt retfærdigt samfund toren, uddannelse til alle, et mere trygt med frihed til flere. DSU kommer til at bruarbejdsmarked og værdig tilbagetrækning ge alle vores kræfter på at trække Danmark for nedslidte. Her skylder Socialdemokratii retning af de 12 danmarksmål, og udvikle et klare svar – både i Danmark og i resten konkret politik der forhåbentligt kan inspiaf Europa! rere partiet til at trække i den retning. Vi er klar til at skabe et andet Danmark end det vi har i dag!
GLEM IKKE FORDELINGSPOLITIKKEN! I de sidste par måneder har DSU på forskellig vis forsøgt at sætte fokus på vigtigheden af fordelingspolitik. Overalt i Europa ser vi hvordan identitetspolitik er
NR. 3 - SEPTEMBER 2018
E SYNSPUNKTER, DER GIVES UDTRYK FOR D I VOXPOPPEN, AFSPEJLER IKKE NØDVENDIGVIS DSU’S HOLDNING, MEN ER UDELUKKENDE UDTRYK FOR PERSONENS EGEN HOLDNING. 10
VOXPOP PÅ
VI TAKKER FOR DE MANGE INDKOMNE KOMMENTARER. LÆS DEM ALLE PÅ FACEBOOK!
Af: Anne Sophie Hækkerup
Sune Schou Holm • 19. august 16:44 At børn ikke har lige muligheder, og deres fremtid derfor i stort omfang er givet på forhånd.
Daniel Buur Christensen • 19. august 17:53 Fordi det skaber ulighed! Og ulighed er med til at forstærke betydningen af ens sociale baggrund. Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) • 19. august
"Hvad er det største problem ved den voksende kløft mellem rige og fattige? "
Marianne Demuth Brumsbjerg • 19. august 21:36 Som mange andre har skrevet, tænker jeg uligheden. Men jeg tænker særligt uligheden i sundhed. Det er uhyggeligt at tænke på, at der kan være op til 10 års forskel på levealderen. Sådan burde det ikke være i et velfærdssamfund som Danmark.
Kristine Andersen • 19. august 21:50 At sammenhængskraften i landet bliver smadret, netop fordi forskellen mellem rig og fattig er alt for stor - familier fra de forskellige sociale lag risikerer at leve alt for adskilt og uden den samme kontakt med hinanden.
Martin Nymann • 19. august 17:23 Det største problem er uligheden. Vi skal i større grad have samme muligheder i samfundet uanset ens økonomiske situation. Det skaber lighed og tryghed.
Petter Madsen Kirkegaard • 19. august 16:47 At det er pisseuretfærdigt og forkert.
Elisabeth Rosenkrans Kjærsgaard Ørsager 19. august 18:46
Som mange andre også skriver: fordi det skaber ulighed. Ulighed betyder også, at det ikke er flertallet, som har samme muligheder uanset baggrund, hvilket er forkert.
Charlotte Bech Mathiesen • 19. august 22:29 Jo mindre forskellen er på rig og fattig i et land, jo rigere er befolkningen som helhed. Vores velfærdsstat taber kun på en større kløft imellem rig og fattig, og dermed mindskes mulighederne også for de dårligst stillede i samfundet, og det kommer ingen til gode.
Mathias Kring Niebuhr • 21. august 12:12 Jo større forskellen bliver, desto flere svigter vi og overlader til fattigdom, som vi ellers gennem omfordeling og offentlig hjælp kunne have givet et bedre liv. Pengene er der jo tydeligvis, det er bare en skam, at de står på så få menneskers bankkontoer. Oscar Seamus Carrig • 22. august 16:43 Uligheden påvirker den sammenhængskraft, som vores velfærdsmodel hviler på, fordi den skaber en risiko for, at folk ikke længere bakker op om velfærdsstaten på samme måde som tidligere.
SIDE 7
DSU’EREN
I DAG VIL JEG GØRE DANMARK EN LILLE SMULE BEDRE
Foto: Stefan Cavalieri SIDE 8
NR. 3 - SEPTEMBER 2018
Af: August Solkær og Anne Sophie Hækkerup
“Ja jeg støtter meget op om monarkiet” er en af de første ting han siger til mig , da vi er kommet indenfor. Jeg følger lidt undrende hans pegende finger, og ser straks de royale portrætter, der hænger langs væggen ved det massive træbord i spisestuen. “Gør I også det hos jer?”. Da jeg har fortalt ham lidt om DSU, og hvem vi er, kigger han lidt på mig med sine intense brune øjne, inden han med sit vanlige energiske toneleje og et skævt smil siger, “Ja altså, jeg er blå. Men det ved du jo godt!”. Så er vi ligesom i gang.
BONDERØVEN FRA VAMDRUP
Foto: Stefan Cavalieri
Med en vis nervøsitet i maven står jeg foran porten til Jesper Buchs, Just-eat millionæren fra Vamdrup, mildest talt imponerende palæ på Dalgas Boulevard. Jesper Buch, der herhjemme er mest kendt for sin medvirken i DR’s program Løvens Hule, hvor håbefulde iværksættere forsøger at få en af de fem investorer til at skyde penge i deres projekt. Her er Jesper Buch kendt for at være meget klar i spyttet i sin kritik af de iværksættere, han ikke mener gør et godt nok stykke arbejde eller er villige til at ofre nok i processen. Med den karismatiske provokatørs tirader i baghovedet ser jeg igen mod palæet, hvor de sortglaserede teglsten stråler om kap med solen denne sensommerdag. DSU’eren sætter iværksætteren og meningsmennesket Jesper Buch i stævne.
være.”. Med interessen for at handle blev handelsskolen det naturlige valg efter friskoletiden, og her mødte Jesper nogle af de mennesker, der senere kom til at definere hans vej i livet. De gav ham en drøm. Mere konkret var der tale om Crazy Daisy founderen Carsten Mikkelsen, der inspirerede den unge Buch med sin iværksætterånd, og en officér der holdt oplæg på handelsskolen om mulighederne indenfor forsvaret. Og forsvaret blev da også destinationen efter handelsskolen, hvor Jesper lærte om disciplin, struktur og god arbejdsmoral.
“Det synes jeg vi gør!” Ved du hvad jeg vil spørge dig om? “Ja” Du synes, vi pakker de unge for meget ind i vat? “Ja, helt afgjort. Og det kan jeg fortælle dig, fordi jeg har boet ti år i Andalusien, i de år hvor finanskrisen ramte allerhårdest. Ungdomsarbejdsløsheden var helt oppe i retning af de 50 procent, men der var sgu ingen, der peb. Folk var pressede - de var rigtigt pressede. Ingen forhøjet kriminalitet, ikke noget ballade. Hvad gjorde de? De flyttede sgu bare sammen hele familien igen. De tog sig af hinanden.”
VI MÅ RETTE RYGGEN
DANMARK LULLET I VELFÆRDSSØVN
Jesper Buch er vokset op i den lille landsby I MODGANGSTIDER Vamdrup sydvest for Kolding, og han er med “Ligesom en ung fyr som dig - hvor egne ord “... bare en bonderøv fra Vamdrup.”. gammel er du?” 18 år svarer jeg, lettere I mellemtiden har Jesper overrasket over, at det Buch grundlagt, og er nu er mig, der skal "DET ER IKKE ET blevet rig på, verdens svare på spørgsmål. “En SPØRGSMÅL OM største madbestillingsung fyr som dig på 18 KRIG ELLER AT SLÅ portal; Just-eat. Men år har også godt af at allerede fra barnsben komme seks måneder i MENNESKER IHJEL, var Jesper optaget af at forsvaret. Det er ikke et MEN ET SPØRGSgøre en god forretning, spørgsmål om krig eller MÅL OM DISCIPLIN OG at slå mennesker ihjel, “Jeg har fra starten elSAMMENHOLD. OM AT men et spørgsmål om sket at handle, hvilket var anderledes for en disciplin og sammenKUNNE FOLDE SINE knægt i en lille by på Om at kunne folde UNDERHAKKER PÆNT hold. 3500 mennesker. Når sine underhakker pænt PÅ HYLDEN.” de andre gik med aviser, på hylden.” solgte jeg computerspil eller knallertdele. Det handlede ikke om Man snakker tit om, at vi i vores socialdepenge, jeg kunne simpelthen bare ikke lade mokratiske samfund pakk…
Hvad ser du så som udfordringerne ved det danske velfærdssystem? “Jeg troede, at grunden til, at jeg betaler mere i skat herhjemme, end jeg gjorde i Spanien, er, at vi har et rigtig godt sundhedsvæsen, en god folkeskole osv. Men altså, hvis man går helt i dybden med det, så fungerer det bare ikke godt nok. Jeg er gået til en privatlæge de sidste par år herhjemme - nu er jeg også lidt en hypokonder - og det har jeg fordi, når jeg ringer ned til mit offentlige lægehus, så går der 30 dage, før de har tid til at se på mig. Jeg sidder ikke her og siger, at fordi jeg betaler mange penge i skat, skal jeg foran i køen. MEN - det dræber mit håb for velfærdssamfundet, at jeg betaler 2,5-3 millioner kroner om året i personskat og ikke kan gå til en læge, når jeg har brug for det. Jeg føler mig fandeme dum, når jeg betaler
SIDE 9
DSU’EREN
Foto: Stefan Cavalieri
flere tusinde kroner for et health check. Jeg bor jo for fanden i Danmark… De burde sgu stå med orkester og hele pivtøjet, når jeg betalte skat, og spørge “Hvad har du brug for, at vi gør for dig, for at du opretholder din kadence og dit bidrag til Danmark?”. Jamen så vil jeg faktisk gerne kunne gå til en læge en gang om måneden og have et par løbesko, så skal jeg sateme nok give den gas. Nu er det selvfølgelig sat lidt på spidsen.”
”I DAG VIL JEG GØRE DANMARK EN LILLE SMULE BEDRE”
Jesper Buch mener dog stadig at vi skal værne om velfærden, der for ham gør Danmark til et unikt land - på den gode måde; “Jeg elsker Danmark. Jeg elsker velfærd. Vi skal blive ved med velfærd. Vi skal hjælpe de svage. Vi skal hjælpe dem der ikke kan arbejde. Vi skal hjælpe de ældre. 110%. Det vil jeg glædeligt give penge til. Men jeg gider ikke at give penge til folk som kan arbejde, men ikke gør det.” Jesper Buch er generelt ikke imponeret over den danske arbejdsmoral. Han nævner
SIDE 10
eksempelvis, at der i lufthavnen stort set kun snakkes svensk. Danskerne gider ikke tage de jobs, og det mener han er et tegn på, at danskerne er blevet for forvænte. Der er brug for, at vi begynder at tænke på en ny måde. “Når jeg ser unge raske mænd stå på gaden ved højlys dag med en håndbajer - så bliver jeg sgu trist. Jeg har lyst til at stoppe op og spørge dem “Prøv at hør drenge. Hvorfor fanden står I her? Er det fordi I ikke kan finde et arbejde? For så skal jeg sgu nok hjælpe jer!”. “Jeg tror vi skal have gang i en bevægelse, hvor folk bliver motiverede og forstår, at de skal kæmpe for at gøre en forskel. For at gøre Danmark bedre. Når jeg står op om morgenen, så siger jeg til mig selv: “I dag vil jeg gøre Danmark en lille smule bedre”. Og det siger jeg igen i morgen og i overmorgen. Hvorfor? På grund af mine børn. Det må da være den største motivationsfaktor af dem alle - at give noget bedre videre til vores børn og børnebørn.”
FORRETNING OVER FAMILIE?
Jesper Buch fortæller, at han har prioriteret
sin forretning over alt andet, men efter mange år på fuldt drøn, er der andre prioriteter, der er rykket op; nemlig hans børn. Som travl iværksætter kan det være svært at have tid til børnene, men det har familien fundet en smart løsning på, så de ikke skal gå på kompromis med nærheden. Jesper Buch taler meget varmt om ordningen, som han håber at kunne fortælle mere om i næste sæson af Løvens Hule, så andre iværksættere kan hente inspiration fra den. “Vi har simpelthen besluttet i familien her, at vi lever med børnene som om vi var skilt. Så vi har en 7-7 ordning. Det betyder, at i den her uge, der er børnene mit ansvar. Det er pisse godt. Det er faktisk en rigtig god måde at gøre det på. Hver anden uge, så er det slut i kalenderen kl. 15:00. Det sørger for, at jeg får en nærhed til mine børn. Det er skide godt.”
IDENTITET UDEN OM MILLIONERNE
Familien er flyttet tilbage til Danmark efter 10 år i udlandet, delvist for at Jesper Buch kan komme tættere på de arrangementer og initiativer, han bliver inviteret til, men
NR. 3 - SEPTEMBER 2018
“Jeg kom tilbage til Danmark for at give mine børn en identitet. Jeg vil gerne have, at mine børn er danskere.”
Foto: Stefan Cavalieri
primært for, at han kan give sine børn en dansk identitet.
Selvom Jesper Buch er velstillet, så er det vigtigt for ham, at hans børn får mulighed for at skabe deres egen identitet uden om familiens millioner. Børnene går i folkeskole, og derudover har han indrettet sit testamente, så børnene ikke arver med det samme i tilfælde af, at de skulle miste deres forældre. “Jeg vil ikke ødelægge deres mulighed for selvstændighed og identitet, og det ville jeg gøre, eller det ville jeg føle, jeg gjorde, hvis jeg sagde “her har du 50 eller 100 eller 200 millioner”. Jeg ville ødelægge deres mulighed for at leve et relativt normalt liv i den periode, som er rigtig vigtig, hvor man virkelig udvikler sig og får en identitet, så derfor har jeg valgt, at det først er, når de bliver 30 at de kan arve.” Er det også et aktivt valg at dine børn går i folkeskole? “Ja. Det er det. Jeg synes det er vigtigt at man bevæger sig i alle samfundslag. Jeg tror at det er usundt at komme på en eliteskole. Da jeg flyttede her til Frederiksberg gik jeg op på kommunen og spurgte dem hvad jeg skulle gøre af mine børn. Jeg sagde at jeg egentligt gerne ville have dem på Lindevangsskolen, fordi det lå 500 meter fra mit hjem. Det svarede de, at det skulle jeg da bare gøre. Fantastisk skole. Dygtig proaktiv rektor. Men hvorfor skulle jeg ikke? Hvorfor skulle mine børn ikke gå i folkeskole? Det eneste problem er at min søn oplever at der er nogen der er meget interesserede i at få en legeaftale med ham, fordi de har hørt noget om mig eller huset. Det synes jeg er synd. Han skal ikke lide under hvem jeg er. Og hvem er jeg? Det skal man altså også huske på: Jeg er bare en bonderøv fra Vamdrup. For 15-20 år siden havde jeg ingenting, udover en drøm. Så hvis jeg kan - så kan alle kraftædeme. Det er bare et spørgsmål om hårdt arbejde. Jeg er ikke medlem af Mensa. Men jeg har en tro, og jeg knokler.”
"JEG ER BARE EN BONDERØV FRA VAMDRUP. FOR 15-20 ÅR SIDEN HAVDE JEG INGENTING, UDOVER EN DRØM."
SIDE 11
DSU’EREN
OLIVER SIKREDE KANALRUNDFARTEN OVERENSKOMST HEN OVER SOMMEREN VAR KØBENHAVNS KANALRUNDFART TRUET AF STREJKE. MEDARBEJDERNE HOS CANAL TOURS MÅTTE ACCEPTERE LAVE LØNNINGER OG DÅRLIGE ARBEJDSFORHOLD. DÉT FIK HK TIL AT REJSE OVERENSKOMSTKRAV OG TRUE MED KONFLIKT. DSU’EREN HAR MØDT ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTEN, DER SATTE OVERENSKOMSTKAMPEN I GANG.
SIDE 12
Af: Mads Hvidbjerg Kristensen og Nikoline Brockenhuus Rindung
Da DSU’erens udsendte møder Oliver Wollenberg ved Mindeankeret i Nyhavn, står himmel og hav i ét. De forbipasserende ved Kongens Nytorv har iklædt sig gule regnslag, og stadigt flere paraplyer peger mod den dunkle himmel og dens silende regn. En lille flok står i læ ved indgangen til den franske ambassade, mens andre kryber sammen under træerne. ”Jeg er godt nok glad for, at jeg ikke er på arbejde i kanalrundfarten lige nu,” udbryder den nu tidligere arbejdsmiljørepræsentant hos Canal Tours: ”Man kan ikke stå i læ på bådene.” Oliver Wollenberg er manden bag overenskomstkravet fra kanalrundfartens tourguider, billetsælgere og administrationsfolk. I mere end et år har han været den primære organisator bag en af de mest omtalte danske arbejdskampe i 2018. Det hele startede, da den nu 27-årige tourguide i sommeren 2017 blev valgt til arbejdsmiljørepræsentant i virksomheden:
”Man får først at vide dagen før, hvornår man skal møde dagen efter. Og du ved først på dagen, hvornår du har fri. Nogle gange har de bare forlænget vagterne uden varsel.” fortæller Oliver Wollenberg, idet han slår sin medbragte paraply op for at finde ly for regnen. I andre medier har man kunnet læse, at medarbejdere hos Canal Tours har arbejdet i op til 14 timer med kun 9 kr. i tillæg for overarbejde, ligesom de udelukkende har haft adgang til uhumske offentlige toiletter i Nyhavn i deres sparsomme pauser.
LYNORGANISERING
”Jeg tænkte, at det simpelthen ikke kunne passe, at man ikke kunne gøre noget. Jeg tog kontakt til forskellige fagforeninger i november sidste år for at finde ud af, om nogen ville tage vores sag. HK rådede mig til at få meldt 50 % af medarbejderne ind – Og det gjorde vi så.” forklarer Oliver Wollenberg med henvisning til HK og Dansk Industris 50%-regel, der tilsiger, at 50 % af medarbejderne i en virksomhed skal være orga"MAN BELV niseret i HK for, at der kan OFTE MEGET rejses overenskomstkrav.
”Sidste år i maj eller juni blev jeg valgt som arbejdsmiljørepræsentant for guidHURTIGT FYRET, erne. Jeg fandt hurtigt ud af, at det var svært for mig I februar 2018 havde 75 % HVIS MAN at ændre noget. Der har af af tourguiderne og de anLUFTEDE IDÉEN flere omgange været medsatte i billethusene meldt OM FAGLIG arbejdere hos Canal Tours, sig ind i HK. Derfor sendte ORGANISERING.” der har snakket om organiHK – på vegne af medarbejsering på arbejdspladsen. derne – det første overensDet blev dog aldrig rigtig til noget, fordi komstkrav af sted til Canal Tours’ svenske man meget ofte hurtigt blev fyret, hvis man moderselskab Strömma A/S. Men Strömma luftede idéen om faglig organisering.” forforsøgte – ifølge Oliver Wollenberg – at klarer han. forhale forhandlingsprocessen, fordi ansættelsen af nye guides til sommersæsoTIL KAMP MOD nen kunne bringe andelen af organiserede USLE ARBEJDSFORHOLD medarbejdere tilbage under 50 %. Dermed Men Oliver Wollenberg gav ikke op så let. ville medarbejderne alligevel ikke have ret For med ringe arbejdsvilkår havde medartil at rejse krav om overenskomst: bejderne meget at vinde ved at organisere sig og kræve overenskomst. Utilfredsheden ”Derfor startede jeg endnu en rekrutteblandt tourguiderne bundede hovedsagligt ringsindsats på arbejdspladsen for at få i lønniveauet, som HK har vurderet var 18% de nye medarbejdere ind i fagforeningen. under den overenskomstmæssige løn på I maj gik jeg dog ned med stress og måtte området, når man medregner pensionsopmelde mig syg. Før min sygemelding fik jeg sparing, fritvalgskonto, den sjette ferieuge nedsat et mindre udvalg med folk, der var og øvrige overenskomstsikrede rettigheder. interesserede i at hjælpe til. Der var hurtigt Derudover var medarbejderne utilfredse ti af de erfarne og et par helt nye guider, med sen varsling af vagterne: der meldte sig til at tage ansvar.” fortæller Oliver Wollenberg.
NR. 3 - SEPTEMBER 2018
Foto: Amalie Haun
KONFLIKTEN TRUER
På grund af den nye, succesrige rekrutteringsindsats kunne Strömma og Canal Tours ikke komme uden om at forhandle om en overenskomst. Men igen forsøgte selskaberne at forhale processen – Angiveligt fordi de frygtede, at der skulle udbryde konflikt midt i højsæsonen. Først i starten af august ville Strömma A/S og Dansk Industri mødes med lønmodtagersiden. Men da arbejdsgiverne også aflyste dette møde, reagerede HK resolut ved at udsende det første strejkevarsel mod virksomheden. Det fik kortvarigt arbejdsgiverne tilbage til forhandlingsbordet. Men heller ikke denne gang bar forhandlingerne frugt. Derfor udsendte HK endnu et konfliktvarsel med virkning fra 21. august, mens LO planlagde sympatikonflikt: ”HK, 3F og LO holdt et fællesmøde, hvor de besluttede, at alle andre forbund var klar til sympatikonflikt ugen efter, hovedstrejken skulle begynde. Det ville eksempelvis betyde, at bådførerne heller ikke kunne sejle, og at Canal Tours ikke ville kunne
modtage benzin til bådene. ’Sammen stærkest’-følelsen virkede for alvor.” forklarer Oliver Wollenberg. Dermed var Strömma A/S truet af en konflikt, der potentielt kunne lamme Havnerundfarten og turistbusserne, der årligt transporterer mere end én million passagerer til sammen. Så vidt kom det dog ikke.
te os op i grupper, så vi ville stå svagere i forhandlingerne – Guider for sig, billetsælgere for sig og så videre. Men vi var solidariske. Det er vigtigt at huske, at hvis ikke vi havde stået sammen, så havde vi formentlig tabt.”
Derudover har opbakning fra fagbevægelsen og almindelige danskere – ifølge OliOVERENSKOMSTEN INDGÅS ver Wollenberg – også betydet meget for Den 20. august gav Strömma A/S og Canal tourguidernes overenskomstkamp: ”Alle Tours efter for lønmodtagernes krav, og der kender kanalrundfarten. Der er tre ting, blev indgået overenskomst mellem Strömman skal opleve i København: Christiania, ma, HK og Serviceforbundet. Dermed fik smørrebrød og kanalrundfart. Derfor har medarbejderne blandt andet ret til pension, vi også fået masser af støtte. Dertil skal betalte pauser, en rimelig arbejdstid og et man lægge, at bevidstheden om overenslønløft. Formanden for komster og reelle krav HK Service i Hovedstastadig hænger ved fra "DET ER VIGTIGT AT den, Réne Knudsen, de offentlige overensHUSKE, AT HVIS IKKE konkluderede i pressen, komstforhandlinger i VI HAVDE STÅET at overenskomsten var foråret.” SAMMEN, SÅ HAVDE VI ”medarbejdernes sejr”.
FORMENTLIG TABT."
Det er Oliver Wollenberg enig i: ”Sammenholdet internt har været rigtig vigtigt. De har forsøgt at split-
ARBEJDSKAMP ANNO 2018
På grund af de usikre vilkår mange steder på arbejdsmarkedet er fagbevægelsens
SIDE 13
DSU’EREN
Foto: Amalie Haun
kamp – ifølge Oliver Wollenberg – vigtigere der skal bygges flere billige boliger, så alle end nogensinde før: ”Det er rigtig vigtigt, lønmodtagere har råd til et sted at bo. Og at vi husker, hvorfor vi fører arbejdskamp. så skal Arbejdstilsynet styrkes.” Målet er, at alle i Danmark, der arbejder, skal have ordentlige forhold på deres arMed denne opsang til Folketingets partier bejdsplads. Hvis du arbejder fuldtid, skal afsluttes interviewet. Regnen siler fortsat du kunne opnå en vis levestandard. Ingen ned over Nyhavn og Kongens Nytorv, da danske lønmodtagere skal DSU’erens fotograf bevægå hjem fra arbejde uden ger sig mod Mindeankeret DET ER IKKE at have penge nok til at for at tage billeder af FORDI, VI IKKE forsøge sig og sine. Det den synligt våde overensVIL ARBEJDE. kræver politiske beslutkomstkæmper. Og mens ninger. Det er noget, vi han står der med paraVI MENER BARE, som samfund skal beslutAT VORES ARBEJDE plyen og spejder ud over te sammen.” Nyhavn, sammenfatter SKAL BELØNNES Oliver Wollenberg med to ORDENTLIGT. Men arbejdskampen kan sætninger medarbejderikke føres af fagbevægelnes overenskomstkamp: sen alene. De politiske partier bliver også nødt til at engagere sig, hvis lønmodta”Det er ikke fordi, vi ikke vil arbejde. Vi gernes løn- og arbejdsvilkår skal forbedres, mener bare, at vores arbejde skal mener Oliver Wollenberg: ”Socialdemokrabelønnes ordentligt.” tiet skal tale endnu mere om arbejdskamp. Arbejdsmiljølovgivningen skal skærpes, og
SIDE 14
BLÅ BOG OLIVER: Oliver Wollenberg, 27 år Har været ansat hos Canal Tours som guide mellem 2014 og 2018 Taler som guide flydende dansk, engelsk og tysk Arbejdsmiljørepræsentant fra 2017 til sin opsigelse i 2018 Læser journalistik og historie på RUC
ED M K O M
FACEBOOK-EVENT
3F UNGDOM LANDSMØDE ALLE FORTJENER EN FAGLIG VEN
2.- 4. NOVEMBER INFORMATION OM ARRANGEMENTET
TRANSPORT
Billigste offentlige transport dækkes fra hjemadresse til kursussted TABT ARBEJDSFORTJENESTE
F 3
F A
ER
M
M
N
FO
R
Dækkes ikke
LE
Har du lyst til at høre mere om 3F’s Ungdomsarbejde? – så skriv til os på ungdom@3f.dk
MØDESTED
3F Langsøhus Vestre Ringvej 51, 8600 Silkeborg
K U
Derudover får du rig mulighed for at skabe relationer på tværs af 3F-fag og geografi = så tag endelig dine unge 3F-kollegaer under armen, så I sammen kan få et endnu større fagligt netværk.
PRIS
Det er gratis at deltage
ED
Det bliver ikke kun en tør omgang, hvor vi diskuterer vedtægter og principprogram; lørdag får vi besøg af komikeren Anders Nielsen, der ’’by day” er tømrer, men ’’by night’’ disker op med solid 3F stand-up i verdensklasse !
TILMELDING
Din lokale fagforening på FIU-nummer 1506-18-99-99 eller ungdom@3f.dk
M
Kom og vær med til en inspirerende, spændende og ikke mindst sjov weekend, når 3F Ungdom afholder landsmøde, hvor det nye UngdomsUdvalg, samt formandskab skal vælges.
DSU’EREN
Foto: Amalie Haun
10 ÅR EFTER FINANSKRISEN: SOLIDARITETEN ER SKYLLET UD SAMMEN MED PENGENE I ÅR ER 10-ÅRS JUBILÆET FOR FINANSKRISEN I DANMARK. ANDRE DELE AF VERDEN BLEV RAMT ET ÅR TIDLIGERE. CEVEAS DIREKTØR VIL TAGE OS MED ET DYK NED I DEN KRISE, DER RAMTE, OG DET SAMFUND DEN HAR EFTERLADT. Af: Julie Steenbuch Holt og August Solkær
For 10 år siden ramte den værste finanskrise siden den store depression i 1930’erne. Boligpriserne stormede nedad, virksomhederne mistede deres profit, og mange mennesker blev arbejdsløse. I dag er vi ude af krisen, ledigheden er næsten nede på niveau som før, og vi har flere lønmodtagere end nogensinde. DSU’eren har talt med direktør i tænketanken Cevea, Kristian Weise, om, hvilket samfund finanskrisen egentlig har efterladt os. Rundt om i samfundet er der efterhånden flere og flere indikationer på, at vi er ude af krisen, og Danmark er midt i højkonjunktur. “Aktiekurserne er steget til et meget højere niveau, end de var på før krisen. Boligpriserne er tilbage på niveau som før krisen. Indtægterne blandt dem, der tjener mest, er også blevet højere”, fortæller Kristian Weise. Men det danske samfund er ikke så rosenrødt, som det til tider fremstilles. Officielt set er finanskrisen og den økonomisk
SIDE 16
NR. 3 - SEPTEMBER 2018
stagnering lagt bag os for nu, men efterdønningerne af det er faktisk til at tage og føle på. “Helt kort kan man sige, at danskerne er fattigere i dag, end hvis vi ikke havde haft finanskrisen. Den gennemsnitlige dansker er fattigere, end det kunne have været, fordi vi havde den krise. Det har også haft konsekvenser for velfærden og den måde, vi driver den offentlige sektor på”, siger Kristian Weise.
SOLIDARITETEN ER BORTE
Ifølge Kristian Weise blev synet på arbejdsløse ændret under finanskrisen. Diskursen forandrede sig. Han peger på Dovne Robert og Fattige Carina som mulige katalysatorer til denne diskurs, fordi de blev billedet på de arbejdsløse i Danmark, som ikke ligefrem efterlod en lyst til at sympatisere med dem. Før krisen havde vi i Danmark et godt sikkerhedsnet. De borgere, der havde brug for det, blev grebet og hjulpet videre. Men sikkerhedsnettet blev fjernet under krisen. På et tidspunkt, hvor vi havde allermest brug for det. “Jeg tror faktisk, at jeg vil gå så langt til at sige, at vi inden krisen var mere solidariske, og på et tidspunkt, hvor vi havde brug for at være mere solidariske, da skruede vi ned for solidariteten og mistede en del af den. For det var jo ikke den almene arbejdsløses skyld, at Danmark var endt i en økonomisk krise”, siger Kristian Weise. Og solidariteten er ikke vendt tilbage. Højrefløjen er lykkes med at fremstille de lette svar som løsningerne og gennemføre sparerunde efter sparerunde, der ikke har efterladt velfærden med andet end udhuling.
DE RIGE ER BLEVET RIGERE, OG DE FATTIGE ER BLEVET FATTIGERE
Da finanskrisen ramte mistede dem, der i forvejen var rigest, mest. Det betød faktisk, at uligheden faldt i den første periode. Dog var det også de mest ressourcestærke, som kom hurtigst på fode igen. Da økonomien begyndte at gå op, holdt kapitalejerne lønfremgangen for de almindelige lønmodtagere tilbage.En af årsagerne til dette er ifølge Kristian Weise, at de løsninger,
politikerne kom med under krisen, ikke var de mest hensigtsmæssige. Ifølge Kristian Weise manglede politikerne, inklusiv de socialdemokratiske, at investere i samfundet. Man var for bange for at have underskud på de offentlige finanser, og det mener Kristian Weise er helt forkert. Grundlæggende set skal økonomien balancere på lang sigt, og det betyder, at den kan gå op og ned. “Jeg synes, at man skal have lidt mere selvtillid i forhold til sin egen historie. Vi havde jo ikke fået opbygget et velfærdssamfund, hvis vi ikke på nogle tidspunkter havde turde at investere i de her nye institutioner”, siger Kristian Weise. Kristian Weise udbygger argumentet med, at man andre steder i økonomien sagtens kan operere med underskud og låne penge, som man investerer. Han nævner for eksempel, at ingen nogensinde ville have råd til at købe et hus, hvis ikke man havde mulighed for at låne penge og investere dem i det. “At en stat ikke skulle kunne låne penge engang imellem er i mine øjne helt dumt. Særligt fordi der er større sandsynlighed for, at en stat ville kunne få de fornødne indtægter til at betale lånet tilbage,” siger Kristian Weise.
HAR BANDITTERNE I HABITTERNE LÆRT NOGET?
Nu, hvor vi er nogenlunde på fode igen, er det oplagt at stille sig selv spørgsmålet om, hvorvidt finansverdenen har lært noget af krisen og ændret adfærd? Kristian Weise er ikke i tvivl om, at der på et eller andet tidspunkt kommer en ny økonomisk nedgang. Om det bliver en direkte krise, en recession eller blot en stagnering er svært at spå om. Ifølge Kristian Weise kommer en eventuel ny krise dog til at ramme anderledes, fordi man trods alt har lært noget. “Vi bruger nogle gange begrebet grådighed. Et begreb, som jeg bruger lige så meget som mange andre, fordi det er vigtigt at forstå, hvad der skete. Men det er reelt bare et andet ord at bruge til at sige, at finansverdenen og erhvervslivets grundlæggende opgave er at tjene flere
penge. Og det er det samme i dag, som det var for 10 år siden. Det er der ikke ændret ved. Og man har ikke stillet sig selv det grundlæggende spørgsmål, om hvorvidt det kan blive ved. Kan man hele tiden opnå en højere og højere fortjeneste? Og hvor store risici er der ved at gøre det?”, siger han og afslutter: “Så kan man jo sige, at de ting vi har hørt om de sidste par år, med spekulationer, brugen af skattely, Danske Bank og sagen med hvidvask bare er tegn på, at det er en syg kultur som hersker i den finansielle sektor, og de på ingen måde har har ryddet op eller ændret sin måde at arbejde på”. Derfor er den grundlæggende præmis for at få vores velfærdssamfund på rette fode igen, at vi får solidariteten tilbage i samfundet. Det er blevet forsøgt, men det er ifølge Kristian Weise ikke sket fuldstændig, og derfor efterlyser han innovative løsninger.
FAKTABOKS
Siden år 2010 har den rigeste procent fået en indkomstfremgang, som svarer til det tredobbelte af indkomstniveauet for de 10% fattigste i vores samfund. - AE-rådet
Antallet af personer under fattigdomsgrænsen i DK, er steget med mere end 50% siden år 2008. - AE-rådet
I år 2017 støttede 61% af danskerne et loft over kontanthjælpen. - Måling foretaget af Wilke for Avisen.dk
DSU’EREN
TAK FOR INDSATSEN I ÅRETS JOBPATRULJE
SUCCES! Rigtig mange DSU’ere hjalp igen i år med at gøre Jobpatruljen til en bragende succes. Faktisk hjalp i omegnen af 100 DSU’ere på landsplan Jobpatruljen i 2018! Det er imponerende mange og derfor har I en kæmpe aktie i, at vi i år nåede at snakke med 3.015 fritidsjobbere. Tak for det!
I mellem 2017 og 2018 har de danske fritidsjobbere i gennemsnit oplevet en reallønsfremgang på godt 2 %.
+2%
Kun 6,7 % arbejder uden ansættelseskontrakt. Det er det laveste niveau Jobpatruljen har målt siden 2010.
50,5 % af fritidsjobberne får stadig ikke løn under sygdom, selvom de er berettiget til det.
50,5%
WWW.JOBPATRULJEN.DK
8024 1010
NR. 3 - SEPTEMBER 2018
TIL KAMP FOR DEMOKRATI OG FRED PÅ FILIPPINERNE DSU HAR I FLERE ÅR HAFT ET STÆRKT PARTNERSKABSPROJEKT MED SIN FILIPPINSKE SØSTERORGANISATION, AKBAYAN YOUTH. I ÅR HAR VI, CARI OG DASTAN, VÆRET SÅ HELDIGE AT VÆRE NÆSTE RUNDE AF UNGDOMSLEDERE I PROJEKTET, SOM GÅR UNDER NAVNET “YOUTH FOR SUSTAINABLE CHANGE 2.0”.
Af: Dastan Marouf og Cari Alexandra Moreno
Vi er to almindelige DSU’ere, som har været aktive i henholdsvis DSU København Nord og DSU Roskilde i et par år. Vi har hver vores egne erfaringer med DSU fra lokalt bestyrelsesarbejde til nationale valgkampagner. Derudover er vi begge blevet færdige med gymnasiet, og bruger vores sabbatår på dette projekt. Det kan roligt siges, at vi begge er meget spændte på at få lov til at arbejde frivilligt som fuldtids DSU’ere de næste par måneder, og ikke mindst vise hvad vores organisation har at byde på af ressourcer til vores Filippinske kammerater.
MOD HIMMELBJERGET I MODVIND
Vi er selvfølgelig også en del af en større projektgruppe, men vores filippinske kolleger og ungdomsledere hedder Cassandra og Gabriela. De har begge to en del erfaringer med at føre kampagnearbejde og politik dog med helt andre rammer end vores. De har begge været engagerede i deres universiteters studenterråd, og bærer en imponerende energi for at skabe
forandring. For det politiske landskab de tackler, er et helt andet end det her i Danmark, og kan mest af alt sammenlignes med at cykle op ad Himmelbjerget med modvind af orkanstyrke - ikke fedt. Politisk apati, krænkelse af menneskerettigheder og stærkt konservative værdier er hverdagskost, når man er ungdomspolitiker i Filippinerne, så der er ikke mangel på kampe at begynde med.
KÆMPER FOR DEMOKRATI!
Vores mission er i det store hele at styrke Akbayan Youth, så de kan have større stemme i deres demokrati og lokalsamfund. Helt konkret skal vi ned og arbejde med at udvikle organisationen organisatorisk. Der er en masse ildsjæle i Akbayan, men lige nu er der nogle benspænd, der gør det sværere for dem at skabe den forandring der er brug for. Mange af Akbayans menneskelige og økonomiske ressourcer er nemlig centreret
omkring hovedstaden, Manila, mens andre lokale afdelinger bliver overset. Vores mål er, at de får skabt dygtige ungdomspolitikere, også uden for hovedstaden - det dur jo ikke med sådan noget Manilari. Indtil videre har de to filippinske ungdomsledere været her i en måned, og den er blevet brugt på at rejse rundt i Danmark og opleve dansk kultur og politik. Vi har mødt lokale afdelinger, politikere og en masse organisationer. Når vi endelig kommer derned skal vi rejse rundt til de forskellige afdelinger i landet og afholde kurser om bl.a. fundraising, organisatorisk udvikling og sociale medier. Derudover skal vi starte nye afdelinger op i diverse distrikter, så organisationen kan række ud til alle. Vi glæder os rigtig meget til at vise hvad DSU har at byde på, også uden for danske rammer - og vi skal selvfølgelig nok sørge for at holde jer opdateret på alle måder, når der sker noget dernede!
SIDE 19
DSU’EREN
BØGER FRA BORGEN Af: Nikoline Brockenhuus Rindung og Julie Steenbuch Holt
Mange socialdemokrater har gennem tiden nedfældet beretninger, erfaringer og politiske visioner. Det er blevet til en række selvbiografier samt erfarings- og debatbøger. De nyeste skud på stammen kan du læse om her. De omhandler alt fra uddannelsessnobberi, socialdemokratisk udlændingepolitik, en bedre fremtid for Danmarks børn, at blæse til kamp mod det borgerlige Danmark, opgør med den stigende ulighed, og hvordan Danmark bliver det ideelle socialdemokratiske samfund. Socialdemokrater er om nogen mennesker, der har drømme og visioner for fremtidens Danmark, både den nære og den fjerne fremtid. Derfor vil de med disse bøger udbrede den socialdemokratiske tankegang og gøre op med alt det, som de borgerlige ødelægger vores land med.
RIGTIG GOD LÆSELYST!
SIDE 20
STAUNINGS ARV
Af Dan Jørgensen, 2018 Om bogen: I denne bog tager Dan Jørgensen udgangspunkt i 1930’erne, der minder en smule om dagens Danmark. Uligheden går kun den forkerte vej, befolkningen føler sig mere og mere utrygge, og få tror på, at politikerne rent faktisk kan gøre en forskel i almindelige menneskers liv. Landets første socialdemokratiske statsminister, Thorvald Stauning, ønskede at gøre Danmark til et af de bedste samfund i verden. Danskerne er blandt de lykkeligste mennesker globalt set. Men de borgerlige og liberale partier i Danmark er ved at opløse et samfund bygget på tillid og velfærd.
DET BETALER SIG AT INVESTERE I MENNESKER
Af Pernille Rosenkrantz-Theil og Ane Halsboe-Jørgensen, 2018 Om bogen: I dag handler politik og budgetlægning om penge. Det handler om, hvad vores velfærd koster, og hvordan vi mindsker den udgift mest muligt. Men der mangler en meget vigtig detalje i den regneformel: værdien af vores velfærd. Når vi har pædagoger, lærere og socialarbejdere, der gør vores børn og unge til fornuftige samfundsborgere og får de mest udsatte af dem på ret kurs, glemmer vi at regne den værdi ind. Hvis det skal gøres op i penge, vil de spare os for meget i fremtiden. Derfor er vigtigt med sociale indsatser, tidlig indsats og udvidelse af SØM-modellen. “Vi vil gerne have vores velfærd sat ind i den måde, vi regner på og den måde, vi laver politik på. I dag ser man velfærd - pædadoger, sygeplejersker, lærere - som en ren udgift i budgetterne, og man har slet ikke højde for, hvilken værdi de skaber i vores samfund, og hvilke besparelser de giver os på sigt, når de f.eks. får et barn på ret kurs. De gevinster og den værdi bør vi regne ind i vores budgetter, når vi diskuterer og beslutter politik. Det gør vi ikke i dag, og det er en fejl.” Ane Halsboe-Jørgensen
NR. 3 - SEPTEMBER 2018
EXODUS - VEJEN FREM FOR CENTRUM-VENSTRE
DE LÆRDES TYRANNI
VELKOMMEN MUSTAFA
Om bogen: Der er efterhånden ingen tvivl om at vores uddannelsessystem skal ændres hvis vi skal være klar til fremtidens arbejdsmarked, for i øjeblikket uddanner vi hvert år langt flere kandidater end der er brug for. Det danske uddannelsessystem trænger til en reformation. For det er nemlig også her der sker en skævvridning af samfundet, hvor stadig mere af magten bliver centraliseret omkring, hvad Kaare Dybvad kalder ‘de lærde’. Bogen er et opgør med tanken om at fremtiden udelukkende tilhører den kreative klasse, for i virkelighedens Danmark er bygningshåndværkerne og industriansatte også med til at skabe værdi.
Om bogen: i 1967 besluttede en socialdemokratisk regering sig for at invitere udlændinge til landet for at løse manglen på arbejdere. Mattias Tesfayes bog dækker den socialdemokratiske udlændingepolitik fra dengang og til nutidens Danmark. For bedre at kunne skildre de fem årtiers politik, har Tesfaye været igennem et omfattende researcharbejde, og bogen indeholder nu udtalelser, dele af tidsskrifter og forskellige rapporter.
Af Kaare Dybvad Bek, 2017
Af Mattias Tesfaye, 2017
Af Henrik Sass-Larsen, 2018
Om bogen: Socialdemokratiets gruppeformand kommer i denne bog med sit forslag til, hvordan socialdemokraterne i Danmark og Europa atter vinder og frem og bliver dem at foretrække ved regeringsmagten. I bogen bliver der gjort op med stigende ulighed i samfundet, øget migration fra Mellemøsten har betydning for befolkningens politiske ståsted, og Henrik Sass-Larsen foreslår at afkriminalisere hårde stoffer, mens cannabis skal forhandles gennem staten. Meningen med bogen er desuden at agere ideologisk kompas for centrum-venstre.
De senere år har udlændingedebatten fyldt mere og mere i den offentlige debat. Denne bog kan være med til at give en, en bedre forståelse af hvad det er for en udlændingepolitik socialdemokratiet bygger videre på
SIDE 21
DSU’EREN
FORANDRING HANDLER IKKE KUN OM ØKONOMI - OGSÅ KREATIVITET! Af: Victoria Welford og Julie Anine Noesgaard
I KØLVANDET PÅ EN BENHÅRD KOMMUNALVALGKAMP MANGLEDE DSU HOLBÆK ET NYT PROJEKT AT KASTE SIG OVER. INSPIRERET AF DEN NATIONALE KLIMADAGSORDEN, DER HAR PRÆGET HELE DSU I DET SENESTE HALVÅR, HAR DE SKABT DERES EGET FORANDRINGSPROJEKT ‘HOLBÆK - GRØNNERE FOR DIG’. DSU’EREN MØDER INGRID OG SIGNE TIL EN SNAK OM PROJEKTET.
Lokalerne på Roedsvej i Holbæk er proppet til kanten med valgplakater og kampagnemateriale. For DSU Holbæk er valgkampen allerede skudt fuldt i gang, og det kan være svært at se, at der for kort tid siden var et helt andet projekt i fokus. Men klimaprojektet fylder nu stadig meget hos de to glade, unge kvinder, der frem mod sommeren har kæmpet med resten af DSU Holbæk for at få deres tre mærkesager på budgettet i kommunen. Da vi møder dem, afventer de spændt resultatet fra de sidste måneders hårde arbejde.
ET BOOST TIL AFDELINGEN
“Det starter tilbage efter kommunalvalget, hvor vi har fået en masse nye medlemmer og samtidig aktiveret en masse af
SIDE 22
de gamle” fortæller Signe, der er formand i afdelingen. For hende var det vigtigt at holde gejsten oppe efter tre ugers intens valgkamp. Det handlede i høj grad om, at samle folk om noget alle syntes var fedt, så det stadig gav mening for dem at være aktive. Hun uddyber, at de blev opfordret af distriktet til at starte deres eget projekt, og at de greb muligheden med det samme. “Jeg tænker, det er en fremragende mulighed for hurtigt at give medlemmerne noget af det, som jeg tror, man melder sig ind for i første omgang nemlig det her med at skabe forandring.”
to DSU’ere understreger vigtigheden i at mærkesagerne var konkrete og realistiske. “Vi er en kommune uden de helt store økonomiske midler, så det var lidt med at vælge noget, der var nemt at få igennem i et relativt småt budget.” forklarer Signe. For medlemmerne af DSU Holbæk var det vigtigt at have økonomien i mente, hvis de ville have en reel chance for at få politik indført i kommunen. De måtte for eksempel ret hurtigt erkende, at vindmølleparker i Holbæk Kommune nok ikke kom på budgettet i denne omgang, fortæller de og griner.
Muligheden for at skabe reel forandring i lokalområdet blev også fokuspunktet, da projektet begyndte at tage form. De
De første planlægningsmøder blev blandt andet brugt på at overveje, hvordan man kunne tilpasse projektet til den nuværen-
NR. 3 - SEPTEMBER 2018
Foto: Julie Anine Noesgaard
de situation i Holbæk. “Vi havde oplægsholdere ude lige i starten.” siger Ingrid. “Det fungerede vildt godt at få en masse viden omkring klima udefra, og så at kombinere det med vores egne erfaringer med kommunen.” Afdelingen endte med tre mærkesager omkring bedre affaldssortering i det offentlige rum, bedre forhold for cyklister og en klimapris til virksomheder. Disse blev altså omdrejningspunktet for kampagnen.
UDNYT JERES RESSOURCER!
Da samtalen bevæger sig hen på de største udfordringer, er Ingrid, der sidder som afdelingens kasserer, ikke i tvivl: afdelingens økonomi har sat en stopper for nogle
af deres ideer. Det har de dog ikke taget Facebookside. Ja, og så synes vi jo selv, at så tungt, og Ingrid beskriver det selv som det var lidt anderledes og sjovt, i stedet for værende held i uheld. “Vi har været nødt til bare at dele flyers ud for at få vores budskab at være lidt kreative.” indrømmer hun. “For igennem. Det er også lidt federe at se en vieksempel har vi fået deo end at læse et langt designet nogle fede kliopslag. Vi har taget me"VI HAR TAGET stermærker, som er en get udgangspunkt i, hvad del billigere end at få MEGET UDGANGSPUNKT vi selv ville se.” I, HVAD VI SELV trykt flyers. Vi har selvfølgelig skrevet en masOg selvom de er stødt VILLE SE" se læserbreve og været på nogle udfordringer, på gadekampagne, men vi har også lavet så indrømmerne pigerne da også, at de videoer til vores facebook side, hvilket har har været heldige på andre områder. været ret sjovt.” Videoerne har fået 1500 visninger, og er noget af det mest sete afChristina Krzyrosiak, der siden kommunaldelingen har lavet. Signe kommer med sit valget har siddet som borgmester i Holbud på denne succes: “Det var noget nyt bæk, er nemlig DSU’er i afdelingen, hvilket i forhold til, hvad vi normalt har på vores gør vejen til indflydelse en del kortere.
SIDE 23
DSU’EREN
Foto: Julie Anine Noesgaard
“Christina sagde fra starten, at hvis vi nogensinde manglede noget, så skulle vi sige til” Fortæller Signe og forklarer, at de har brugt Christina som eksempel på, hvor meget indflydelse man kan få som DSU’er. Ingrid stemmer i: “Det fungerer også godt, når man er ude på kampagne. Det er et virkelig konkret eksempel på hvad det betyder at være med i DSU - og hvor meget man kan gøre.” Borgmesteren har dog ikke direkte været inde over projektet, men det ændrer sig måske nu. “Det er gået lidt sløvt for sig med at få arrangeret et møde med klima- og miljøudvalget. Nu tager vi så fat i Christina, og ser om hun kan hjælpe der.” Endvidere fortæller de to DSU’ere at den nationale kampagne ‘Gør Danmark Grønt Igen’, der har kørt sideløbende med deres projekt, også har været en hjælp. “Vi har blandt andet kunne bruge det nationale kampagnemateriale,” siger Ingrid. “Og så har distriktet været en god støtte, fordi de jo har haft samme fokus. Blandt andet har vi kunne sparre en masse med DSU Køge, der har kørt en lignende projekt samtidig med os.” De fortæller hvordan den røde tråd fra nationalt hold har givet dem følelsen af at være en del af noget større - “et
SIDE 24
fælles projekt med hele DSU” som Ingrid beskriver det. “Man har også kunne blive inspireret af andre afdelinger,” tilføjer Signe. “For alle har jo arbejdet med klima i en eller anden forstand, og så har man kunne få ideer fra andre DSU afdelinger i hele landet.
sig til at få præsenteret forslagene, og forhåbentligt få dem med på budgettet - men lige nu ser de frem til at give den fuld gas med valgkamp med et nyt skud energi til afdelingen ovenpå et vellykket forandringsprojekt.
TÆNK UD AF BOKSEN!
Signe og Ingrid kommer i løbet af interviewet med deres bedste råd til andre afdelinger, der kunne tænke sig at gå i gang med lokale forandringsprojekter. “Tænk ud af boksen!” siger Signe. “Det er sindssygt fedt at være kreativ med projektet, og folk tager vildt godt imod det.” Ingrid råder også folk til at bede om hjælp udefra, når behovet opstår. “Vi har både fået støtte fra distriktet i, hvordan vi kunne strukturere projektet, og fået oplægsholdere ud. Det forpligter også i afdelingen, at man ikke vil give op på et projekt, når det er noget folk har lagt arbejde i.” Signe slutter af: “Mit bedste råd er nok, at gøre det til et fælles projekt. Find ud af, hvad folk synes er fedt at arbejde med, og sørg for at fordele opgaverne mellem jer.” Begge piger er enige om, at forløbet har været både sjovt og lærerigt. De glæder
BLÅ BOG SIGNE: Signe Nina Egholm 18 år Formand for DSU Holbæk
INGRID: Ingrid Kjærgaard 17 år Kasserer i DSU Holbæk
NR. 3 - SEPTEMBER 2018
FAGLIGT INDSPARK
LIGHED SIKRER VÆKST, VELSTAND OG VELFÆRD!
Af: G lenn Kaalund Nicolaisen, Formand, Metal Ungdom
I den politiske debat hører man ofte fra højrefløjen, at økonomisk ulighed skaber dynamik i samfundet og holder hjulene i gang. Jeg kunne ikke være mere uenig! For stor ulighed betyder, at samfundet bliver ustabilt, og mange menneskers potentiale går til spilde. I gamle dage udnyttede vi ikke potentialet hos tusindvis af sønner og døtre i arbejderklassen, fordi at vi manglede en velfærdsstat, til at give de mennesker kompetencer og uddannelser. Det betød ikke bare at vi var et mindre socialt retfærdigt land, men det betød også, at vi var et fattigere land.
opkvalificerede på ordentlige vilkår, så de kan få større tryghed på arbejdsmarkedet og bidrage til samfundet. Industrien har hårdt brug for uddannet arbejdskraft i de kommende år, så der er rig mulighed for at disse voksne kan få et stærkt fodfæste på gode arbejdspladser.
Derudover bør vi skabe en folkeskole hvor langt færre falder fra, og dermed mister muligheden for at få en uddannelse. Vi har skabt en folkeskole, som desværre kun passer til bestemte slags elever. De praktiske fag er nedprioriteret, de fleste uddannelsesvejledere Et lige samfund er med har meget ringe kendVI BØR I ENDNU til at skabe den vækst skab til erhvervsuddanHØJERE GRAD og velstand, som igen nelserne og skoleeleverer med til at skabe et ne har en alt for kedelig SKABE FLERE stærkt velfærdssamfund. VÆRDIGE MULIGHEDER skoledag. Det betyder Når fællesskabet udstyalt sammen at en stor FOR MENNESKER. rer os alle sammen med gruppe elever – ofte EKSEMPELVIS HAR værdige muligheder, så drenge – ikke finder sig sikrer det et løft af alle, til rette i folkeskolen. Vi VI TITUSINDVIS AF der gør det muligt for UFAGLÆRTE VOKSNE, burde sætte al kraft ind den enkelte at bidrage på at lave obligatorisk SOM DER OM FÅ ÅR aktivt til samfundet. erhvervspraktik, sikrer IKKE ER PLADS TIL PÅ at flere forskellige Derfor skal vi hele tiden fagligheder spiller ind ARBEJDSMARKEDET, sikre os at uligheden i vejledningen af de FORDI DE IKKE HAR ikke løber løbsk. Ingen unge og opprioritere de PAPIR PÅ børn og unge skal bepraktiske fag. På den KOMPETENCER. grænses af deres bagmåde skaber vi en skole grund. Ingen voksne skal der kan rumme flere gennem hele livet straffes for ikke at have forskellige slags unge. en uddannelse. Fællesskabet skal hele tiden kæmpe for at løfte alle, og give dem Kampen for opkvalificering af voksne og værdige muligheder. en mere praktisk folkeskole er en lighedskamp. Det er en kamp der handler om at Opkvalificering og en praktisk folkeskole give mennesker flere værdige muligheder. Vi bør i endnu højere grad skabe flere Jeg håber og tror på at vi kan rykke samværdige muligheder for mennesker. Ekfundet i en endnu bedre retning på de to sempelvis har vi titusindvis af ufaglærte fronter, for det er der hårdt brug for. Både voksne, som der om få år ikke er plads for den enkelte og for samfundet skaber til på arbejdsmarkedet, fordi de ikke har det værdi, og sikrer fundamentet under papir på kompetencer. Derfor bør en ny vækst, velstand og velfærd! regering sikre, at de mennesker bliver
SIDE 25
DSU’EREN
RØD SOMMER LEJR 2018 FOTO R E P O RTAG E
Af: Mads Hvidbjerg Kristensen
I starten af august var mere end 100 DSU’ere samlet på Ankersminde til årets røde sommerlejr, hvor også medlemmer af ungdomsfagbevægelsen deltog. På programmet var debattræning og politiske indspark, men også fest, sammenhold og campcrawl.
DSU Sjælland var Storbritannien – Så her skulle DSU Fyn naturligvis en tur under paraplyen for at opleve et ægte engelsk regnvejr.
SIDE 26
Tidligere forbundssekretær Jakob Sørensen var vendt hjem til DSU for at være køkkenchef på sommerlejren. Her præsenterer Jakob den sidste aftens hovedret: Helstegt pattegris.
NR. 3 - SEPTEMBER 2018
Det blev DSU Fyn, der kunne løfte trofæet som vindere af årets fodboldturnering. Der skal lyde et stort tillykke fra DSU’erens redaktion!
Hos DSU Københavns Omegn var Sune Schou Holm hoppet i russerkostume for at agere quizmaster i Den Store Ruslandsquiz.
På årets campcrawl var hvert distrikt på forhånd blevet tildelt et land. Her er det DSU København, der efterligner den svenske grænsekontrol.
Humøret var højt blandt både deltagere og aktivister. Her er det fra venstre Marie Wieth, Janni Sørensen, Lea Lindberg og Martin Lethan. SIDE 27
DSU’EREN
FOTO R E P O RTAG E
Anført af forbundsformanden og forbundssekretæren var ”Landsholdet” parat til at uddele tæsk til de øvrige fodboldhold i den årlige fodboldturnering.
Der blev sunget igennem til arbejdersangaften, hvor DSU’s nye husorkester ”Det Tynde Øl” bestående af Mathias Vinholt og Jakob Esmann spillede op til fest.
På sommerlejren var der desuden debatter med en række politikere. Her er det Kaare Dybvad, der fortæller om den nye ghettoaftale.
Lea Lindberg fra DSU Fyn (t.v.) og Julie Juhler fra Forretningsudvalget (t.h.).
SIDE 28
OPRET DINE ARRANGEMENTER PÃ… GOJOIN TAG DEL I DIN VERDEN
ER DU KLAR?
W W W. GOJO I N.DK
Scan QR-koden for at hente appen
DSU’EREN
Vi er der for dig – i dit liv
Måske er det derfor, vi er kåret som danskernes
foretrukne bank 9 år i træk Vores kunder er især tilfredse med vi tager os tid til at lytte til jer vores kompetente og seriøse rådgivning vi forstår jeres behov vores evne til at finde den bedste løsning.
Voxmeter, januar 2018
Ring og få en uforpligtende snak på tlf.: 38 48 49 02. Besøg www.al-bank.dk/danskernes-bank
Find nærmeste filial på al-bank.dk SIDE 30
NR. 3 - SEPTEMBER 2018
JEPPES DAGBOG ONSDAG DEN 4. JULI GRØN FREMTID
For kort tid siden blev jeg valgt som formand for EU’s grønne energinetværk EUFORES. Iført dén imaginære kasket, er jeg i dag vært for et morgenmøde med Maroš Šefčovič, der er vicepræsident for EU-Kommissionen. Han er ansvarlig for at gøre EUs ”Energiunion” til virkelighed. Energiunionen er EUs bud på at sammentænke energi og klimapolitik, så vi kan få både bæredygtig, sikker og selvproduceret energi i hele Europa. Kommissæren lægger i sine indledende kommentarer vægt på, hvor langt vi er kommet i den proces. Og det er rigtigt. Men jeg synes ærligt talt også, at der stadig er lang vej igen! Tag for eksempel den håbløse Nord Stream 2-gaslinje, der skal pumpe billig russisk naturgas gennem Østersøen og til Tyskland. Det er dybt uansvarligt at gøre os (endnu) mere afhængig af forurenende fossile brændsler. Og det er farligt, at betro Putin nøglerne til vores energiforsyning. Vi diskuterer også EU-Kommissionens regnemodeller for hvor effektiv grøn energi fra f.eks. vind i virkeligheden er. Tungt og teknisk, ja. Men det har store konsekvenser for klimaet.
For modellerne regner med langt højere omkostninger for vedvarende energi, end vi ser i den virkelige verden. Det er kulsort. Bogstaveligt talt. For det betyder, at grøn energi kommer til at fremstå meget dyrere end det i virkeligheden er. Det forlænger levetiden for forurenende kul- og gaskraftværker og udskyder investeringer i vind og sol. Derfor skal vi have lavet modellerne om, så vi kan få et grønnere Europa - hurtigere!
TORSDAG DEN 5. JULI MOMSFUSK FOR MILLIARDER
men dog kun som en midlertidig løsning. Dét midlertidige system for international momsafregning, har vi nu haft i mere end et kvart århundrede! Men nu, langt om længe, tager vi så fat på det komplicerede tekniske arbejde med at lave et nyt, og sammentømret momssystem i Europa. Og det er der rigtig god grund til. For det nuværende momssystem er hullet som en schweizerost. Og de huller bruger skruppelløse bagmænd til at lave momssvindel i milliardklassen.
Da man skabte det indre marked i EU, blev det med ét slag nemmere at købe og sælge varer på tværs af Europas grænser.
Jeg er blevet udpeget som Europa-Parlamentets forhandler på første del af det nye momssystem, og i dag skal jeg så præsentere mine ændringsforslag til EU-Kommissionens lovforslag.
Det er vi alle sammen blevet rigere, friere og sikrere af. Beregninger viser, at alene her i Danmark er reallønnen ca. 10% højere end den ville have været, hvis vi ikke havde haft det indre marked i EU. Det var godt arbejde af datidens politikere!
Beregninger fra EU-Kommissionen viser, at alene med denne første del, vil vi kunne reducere momssvindel i hele Europa med mere end 305 mia. kr. om året!
Knap så dygtige var datidens politikere dog til at få flækket et effektivt internationalt momssystem sammen, for alle de varer der nu blev handlet på kryds og tværs af EUs medlemslande.
Penge der fremover vil kunne bruges på velfærd. Dét arbejde ser jeg frem til bliver endeligt vedtaget.
Efter årelange forhandlinger, endte man med at vedtage et ret uskønt kompromis,
SIDE 31
BAGSIDEN
PP
Postdanmark
Magasinpost SMP Id nr.: 46219
HVALUE FOR MONEY Af: Stefan Cavalieri
De seneste år, har økonomien i DSU været stram – men det er slut nu. DSU fik ny ledelse til kongressen i foråret, de har en plan, der skal gøre DSU rigere end nogen anden politisk ungdomsorganisation i Danmark. Hvalkamp, er DSU’s nye guldæg. I august måned deltog DSU’ere fra hele landet i kæmpeventet ”Hvalkampskick-off!” Ringede til DSU’s forbundsformand en sen nattetime for at få en kommentar. Det er Frederik. Hej Frede. Det er fra bagsiden. Vækkede vi dig ikke? Nej. Jamen klokken er 2:34? Sådan er det du, når man vil ændre Danmark. Hvad kan jeg gøre for dig?
Hvad så med jeres hvalkampskick-off her forleden? Nej. Ikke hval, valg. Det var et valgkampskick-off. Det har intet med hvaler at gøre. Så har jeg jo ingen historie. Nej. Det lyder ikke sådan kammerat. Pokkers!
Afsender, DSU // Kigkurren 8D 3 tv. // 2300 KBH S Ændringer vedr. abonnement: Ring venligst på 72 300 880
Sig mig en gang. Er det ikke uetisk, at DSU skal tjene penge på hvalkamp? Hvaler er et truet dyr. Det gør vi da heller ikke.