af Niels Peter Bøgballe, redaktør
Worst case scenario: Højrenationalisterne får større indflydelse i Danmark og Sverige
Den borgerlige koalitionsregering har i den svenske valg- regering ledet af Mona Sahlin, leder af de svenske sokamp ført sig frem med løfter om velfærd og skattelettel- cialdemokrater. ser – en retorik vi i Danmark kun kender for godt. I Sverige har den borgerlige regerings svar på en økonomisk krise og Tilbage i DK har Helle Thorning-Schmidt gjort det eneste markant stigende arbejdsløshed lignet noget, man des- rigtige efter sommerens hetz fra danske medier; snakket værre også har set i Danmark: penge ud i samfundet via om politik. Rygterne siger, at Lars Løkke Rasmussens finskattelettelser og stramninger af den offentlige service – gre skulle lide af en slem kløe, der måske kunne gøre at han og så skal markedet nok selv klare resten. Passivt og uans- trykker på valgknappen, og derfor er det befriende dejligt, varligt. at Helle Thorning-Schmidt på baggrund af den socialdeSverige ligner dog ikke Danmark endnu, når det gælder mokratiske folketingsgruppes sommermøde igen gik til Pia den fremmedfjendske og frygtskabende tone i debat- Kjærsgaard og Dansk Folkepartis førte politik. Vi bliver nødt ten. Det skyldtes, at den selv-udråbte svenske pendant til at gøre op med Dansk Folkepartis førte politik, og det er til Dansk Folkeparti, Sverigedemokraterne, endnu ikke har kun ved at udfordre dem, at de danske vælgere kan indse, vundet fodfæste i de svenske meat hverken integrationen, økonomien, dier eller hos den svenske befolkning. sundhedsvæsenet, folkeskolen eller “Udsigten til at Dansk Folkeparti Men mange politiske iagttagere i og Danmarks ældre har det bedre med udenfor Sverige tror på, at Sverigede- efter et kommende valg muligvis Dansk Folkeparti ved magten. Udskulle kunne få ministerposter er mokraterne kan få en væsentlig rolle sigten til at Dansk Folkeparti efter et efter valget, da hverken regerings- ærlig talt også skræmmende” kommende valg muligvis skulle kunne koalitionen under navnet Alliansen få ministerposter er ærlig talt også (48,1%) eller oppositionen de Rödgröskræmmende, og da Liberal Alliance na (45,2%) står til at kunne mønstre et flertal alene uden først har meldt ud, at de vil pege på en statsministerkanSverigedemokraterne, som står til at kunne få 4,6%. På didat fra den blå blok, samt at Liberal Alliance i sommeren trods af at medierne og de andre politiske partier i Sverige foreslog, at indvandrere i Danmark de første syv år selv forsøger at gøre så lidt som muligt ud af Sverigede- skulle købe sig til en privat sundhedsforsikring, lader det mokraterne, så kan partiet ende med, at blive den berømte til at en stemme på Liberal Alliance også er en stemme på tunge på vægtskålen. en politik a la Dansk Folkeparti – eller måske en stemme Hvad vil der så ske med Sverigedemokraterne, når de på Pia Kjærsgaard som Kulturminister eller måske Søren kommer til magten? Der er ingen tvivl om, at de vil se mod Espersen som Integrationsminister! Danmark og Dansk Folkeparti for inspiration eller måske endda kopiere adfærd og politik, da Sverigedemokrater- Worst case scenario er, at Dansk Folkeparti får endnu mere ne har en stor opgave i at gøre svenskerne og de svenske større indflydelse i Danmark og indflydelse i Sverige via medier mere hårdføre overfor indvandrere og flygtninge. Sverigedemokraterne. Det er nu kampen skal stå for tolerDerfor er det også uhyre vigtigt, at svenskerne får en ny ance og andet end Dansk Folkepartis sorte menneskesyn.
SIDE 2 DSU’eren September 2010
2 Leder 4 Siden Sidst 7 Nye medarbejdere Tema: 8 10 12 13 14 16 18 21 22 23 24 26 31 32
Hvad skal en ny regering? Interview med Henrik Sass Larsen Et nyt fundament for dansk udenrigspolitik En ny regering skal genopfinde fællesskabet Peters klumme Reportage fra Kongressen
Alle konflikters moder DSU’erne skal være med i en fagforening Jobpartulje 2010 Boganmeldelse: Dét, Svend mener, er... Festivalet 2010 - Sommerlejr på svensk Debat Dans Dagbog Aktivitetsplan DSU’eren udgives af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom Danasvej 7 - 1910 Frederiksberg Tlf.: 72 300 880 - Fax: 72 300 899 dsu@dsu.net - www.dsu.net
18 10
Ansvarshavende redaktør Peter Hummelgaard Thomsen Redaktør Niels Peter Bøgballe Medredaktør Anne Paulin Redaktion Lars Wernblad Hansen (politisk medarbejder), Allan Lyngs Kjærgaard og Daniel L. Jørgensen Design og forsidefoto Kristian Emil Petersen, www.kepdesign.dk Tryk KLS Grafisk Hus A/S - oplag 6.700. Trykt klimaneutralt Årsabonnement for ikke-medlemmer kr.: 200,Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSUs eller redaktionens holdning. Citater fra DSU’eren må kun gengives med tydelig kildeangivelse. ISSN: 0905-5525
Grundlovsdag trodsede DSU’erne fra Vejle og Kolding PET og de lokale landbetjente, således at Venstre formand, Lars Løkke Rasmussen, fik et lille budskab i baggrunden, da hans tale blev dækket live af TV2 news.
DSU Aalborg afholdte i slutningen af juli sommerlejr, hvor der bl.a. blev spillet den traditionelle knoldboldturnering sammen med rådmand Thomas Kastrup-Larsen. Der blev også stillet alverdens spørgsmål til folketingskandidat Ane HalsboeLarsen i en omgang ”Pandoras æske.
SIDE 4 DSU’eren September 2010
DSU Region Sjælland står - sammen med 3FU - foran Slagelse Jobcenter, for at protestere mod en aktivering af en enlig Vietnamesisk mor på et bordel med det simple budskab “stop bordel-aktivering”. Formålet var at levere det simple budskab at prostitution ikke er et erhverv - og at regeringen i stedet bør skabe ordentlige arbejdepladser at aktivere folk i.
DSU har fået ny grafisk identitet. Grafisk Designer Kristian Emil Petersen har med sin bachelor-opgave på Skolen For Visuel Kommunikation arbejdet med DSU’s visuelle univers. Dette har medført udvikling af logo, grafiske elementer, fotostil og typografisk stil, samt udvikling af design til skolestartskampagnen, og re-design af dsu.net og DSU’eren. Se mere om hans opgave på hans portfolioside www.kepdesign.dk
DSUeren var med på aktion d. 4. august, da det Hviderussiske hold BATE Borisov spillede en afgørende Champions Leauge-kamp mod FCK. For de unge socialdemokrater handlede kampen om meget mere end fodbold: det handlede om kampen for frihed i Europas sidste diktatur. Fra venstre: Rune Dybvad, Laust Bredahl og Mads Grave. På banneret står: “For Frihed” på kyrillisk.
DSU’eren September 2010 SIDE 5
Jesper Smaling Alder: 20 år Kampagnekonsulent Medlem af DSU København Nord Medlem siden 2005 Yndlings is: Stracciatella
Jakob K. Sørensen Alder: 20 år Kampagnemkonsulent Medlem af DSU Holstebro-Struer Medlem siden 2005 Yndlings is: Kæmpe Eskimo
Marianne Bruun Kristiansen Alder: 20 år Kampagnekonsulent Medlem af DSU Varde Medlem siden Januar 2007 Yndlings is: Filur
Michael Perch Nielsen Alder: 20 år Kampagnekonsulent Medlem af DSU Næstved Medlem siden 2007 Yndlings is: Zapp (R.I.P.)
Michael Frøslev Alsbjerg Alder 25 år Frit Forum medarbejder Medlem af DSU Aalborg Medlem siden 2006 Ynglings is: Som min hårfarve: Rød
Lars Wernblad Hansen Alder: 26 år Politisk medarbejder Medlem af DSU Århus Medlem siden 2004 Ynglings is: Zapp (fjollet spørgsmål)
Morten Hellsten Alder: 27 år Organisatorisk medarbejder Medlem af DSU Amager Medlem siden 2001 Ynglings is: al is minus lakrids is
DSU’eren September 2010 SIDE 7
Find Hvad skal en ny regering? pĂĽ Facebook og deltag i debatten.
Kort om Henrik • Henrik Sass Larsen kom til verden i 1966, sad i DSU’s Forretningsudvalg fra 1988-1992. I 1992 blev Henrik valgt til formand for DSU, og i 1996, samme år han gik af som formand for DSU, blev Henrik folketingskandidat i Gentofte-kredsen. Henrik blev medlem af Folketinget i 2000, og den nuværende politiske ordfører har siden sin ankomst på tinge været bl.a. næstformand for folketingsgruppen samt skatte- og politisk/økonomiskordfører. • Henrik har en bahcelorgrad i HA/forvaltning, og han har bl.a. været medforfatter på bogen ”Tilbage til friheden” og det famøse debatoplæg ”23:58”.
Interview med Sass af Niels Peter Bøgballe, redaktør
Det næste Folketingsvalg skal stå senest den 12. november 2011, og meningsmålingerne har i lang tid (også efter sommerens mediestorm) vist, at danskerne er klar til en ny regering. Men hvad skal en ny regering? DSU’eren fik chancen for at stille spørgsmålet til Socialdemokraternes politiske ordfører Henrik Sass Larsen, som af politiske kommentatorer bliver spået som en mulig finansminister i en kommende S-ledet regering, og som helt sikkert vil få sit at skulle have sagt i en ny regering. DSU’eren: Hvad vil en ny S-ledet regering, når den kommer til magten?
DSU’eren: Mange DSU’ere debatterer erhvervsskolerne heftigt for tiden på grund af det store frafald, bekymringerne omkring forholdene på skolerne osv., hvad med erhvervsskolerne? Henrik Sass Larsen: ”Der er ingen tvivl om, at vi vil prioritere hele problemstillingen omkring elev- og lærerpladser først og fremmest. Vi vil sige, at de som ikke tager deres del af arbejdet med at tage elever ind, skal betale til en pulje, som går til at investere i erhvervsskolerne. Dernæst skal vi også se på, om vi kan gøre noget på skolerne ydermere for at mindske frafaldet.”
5
ting en ny regering vil indføre umiddelbart efter et valg • Indføre millionærskat på 6 pct. af indkomst over 1 million • Øge afgifterne på cigaretter, sodavand, chokolade m.m. og investere i forebyggende sundhedstjek • Fjerne fradrag på private sundhedsforsikringer og bruge midler på det fælles sundhedsvæsen • Reformere selskabsskatten og investere i en fælles moderne folkeskole
DSU’eren: Du nævnte også miljø? Henrik Sass Larsen: ”Udover det vi har præsenteret i form af Fair Løsning og Fair Forandring, så vil vi fokusere på to områder, nemlig uddannelse og miljø. Folkeskolen trænger til et løft på flere områder. Vi vil gerne investere i de fysiske forhold, sådan at skolerne er gode at være i, og også i at det faglige indhold i større grad forbereder unge til at kunne tage en ungdomsuddannelse, hvor vi er langt fra det mål på, at 95 % af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er ingen tvivl om, at vi har kæmpe udfordring her, da vi som samfund rent økonomisk er bedst tjent med, at de unge får en ungdomsuddannelse, og i takt med at vi får flere og ældre, så skal vi også uddanne flere.”
Henrik Sass Larsen: ”Vi skal skabe bedre muligheder for erhvervslivet til at kunne investere i miljøet, og når vi taler nybyggeri skal vi ligeledes tænke på, hvordan vi kan gøre tingene bedre og smartere. På den måde kan vi sparke gang i grøn vækst, og måske igen blive et foregangsland på dette område.”
• Indføre kørselsafgifter på trafikerede veje med særligt trængselsgebyr i hovedstaden mod at halvere registreringsafgiften på miljørigtige biler.
DSU’eren: Hvad er vigtigt for dig personligt i en ny regering? Henrik Sass Larsen: ”Det er vigtigt for mig, at når en ny regering har siddet et stykke tid, at man så kan kigge tilbage og se nogle klare socialdemokratiske resultater. Jeg vil gerne måles på vores resultater.”
Henrik Sass Larsens indmeldingsblanket fra DSU er det eneste, han selv har hængt op på sit kontor
Et nyt fundament for dansk udenrigspolitik af Anne Paulin
Under VK-regeringen har udenrigspolitikken særligt efter Lene Espersens entré været en pinlig affære. Gentagende afbud til vigtige møder burde være slemt nok i sig selv! Men værre er, at Espersen ikke har formået at lægge noget der så meget som ligner en strategi for dansk udenrigspolitik, og grundlæggende virker visionsforladt. ”Jobbet som udenrigsminister giver mig mere tid til at være formand for de Konservative”, var Lene Espersens kommentarer til hendes udnævnelse tilbage i februar i år. Vi har altså at gøre med en udenrigsminister, der anser hendes arbejde som en form for flexjob. En socialdemokratisk ledet regering må under ingen omstændigheder arve VK’s uambitiøse udenrigspolitik. Vi skal derfor skabe et nyt fundament for dansk udenrigspolitik, som er i idealistisk i udgangspunktet, men har realistiske erkendelser af, at verden ikke er den samme som for 30,20 eller blot 10 år siden. En verden i forandring Mens Lars Løkke tog sig en morfar som ordstyrer under COP15, var andre aktører lysvågne. På det internationale klimatopmøde stod én ting klar; verden og de kendte magtforhold imellem dets lande er under hastig forandring. Særligt Kina i spidsen for G77 (gruppen for de fleste uviklingslande) markerede sig som en aktør, der ikke kunne spilles udenom. Men også lande som Brasilien, Indien og Sydafrika krævede indflydelse. Supermagten USA måtte se sin magt svækket, og EU med dets ”all talk – no action” kunne som sædvanligt ikke enes om en fælles strategi. Og hvad så med lille Danmark? Med de allierede amerikaneres skrumpende dominans, og EU’s mangel på både retning og handling, mister også vi stemme og indflydelse i Danmark. Til trods for, at vi i allerhøjeste grad kan unde millioner af kinesere deres økonomiske oprejsning fra den dybe fattigdom, er Kinas fremmarch langt fra uproblematisk. Kinas afvisning af at respektere basale menneskerettigheder som ytrings- og forsamlingsfrihed, afspejler værdier der ikke kunne være længere væk fra de danske. En realistisk sikkerhedspolitik Det skulle vise sig, at værre en del sværere at føre ”krig mod international terrorisme”, end George Bush og for den sags skyld Anders Fogh først havde antaget. Krigene i både Irak og Afghanistan er klare eksempler på, at vi ikke kan bombe os til frihed og demokrati. Skulle vi følge kursen, der blev udstukket efter 11. September, burde vi allerede nu erklære krig mod Iran. Efter Iran kunne vi sætte kurs
SIDE 12 DSU’eren September 2010
mod Nord Korea, og herefter måske Syrien, Sudan eller Yemen. Listen er lang, og det er håbløst at tro, at krig gør den kortere. Vi må i stedet styrke diplomatiet, for krig efter krig er hverken forsvarligt eller økonomisk muligt. Religiøse fanatikere findes i alle samfundslag, men det er fattigdom og uvidenhed, der skaber opbakningen og rekrutteringen til terroristernes virksomhed. Oplysning og fattigdomsbekæmpelse er derfor ikke bare det humant rigtige at gøre, men også det rigtige sikkerhedsmæssigt.
“Krigene i både Irak og Afghanistan er klare eksempler på, at vi ikke kan bombe os til frihed og demokrati” Tid til ambitioner En ny socialdemokratisk-ledet regering må have det som sin højeste prioritet at redefinere dansk aktivistisk udenrigspolitik. Den 1. januar 2012 overtager Danmark formandskabet for EU. Denne mulighed skal bruges ambitiøst af en socialdemokratisk regering. Vi skal for alvor bruge muligheden til at afslutte Doha-runden om frihandel med den tredje verden, som kan være det 21. århundredes store milepæl til at udrydde den global fattigdom; vi skal arbejde for at EU samlet lægger pres på alle verdens aktører for at få en bindende klimaaftale; og vi skal sikre at EU skaber det afgørende politiske og diplomatiske pres for at dæmme op for nogle af verdens brændpunkter – Iran, Israel/Palæstina og Nordkorea. Vi skal frem for alt være ambitiøse.
En ny regering skal genopfinde fællesskabet
af Anna Ingrisch, FU-medlem, Jonas Manthey Olsen, næstformand for DSU, Yildiz Akdogan, MF (S) Socialdemokratier over hele Europa har de sidste 10 år haft svært ved at finde sine egne ben. Globalisering og ændringer i tidsånd og vælgeradfærd har skabt problemer for de gamle arbejderpartier i de fleste lande. Det har taget 10 år at finde svaret på fremtidens udfordringer, men måske har det hele tiden ligget snublende nært. Genskab forbindelsen til arbejderklassen Når hjemløse, langtidsledige og pensionister stemmer på DF, er det et udtryk for at tilliden til den offentlige velfærd smuldrer. Deres stemmer er en protest mod et system, der alt for ofte opfattes som koldt og magtesløst. Omfordelingen skal styrkes i vores samfund fremover, og de mennesker, der i dag er tynget af frygt og bekymringer, skal vide, at det er vores parti, der vil forbedre deres livsvilkår. Kun ved at forbedre livet for dem, der har mest brug for det og igen skabe mere lighed i vores samfund, nedbryder vi fordomme og mistillid mellem mennesker.
løshed skal udryddes i Danmark, og så må vi insistere på at den mest effektive måde at løse integration og fordomme på er ved at forbedre folks livsvilkår. For det andet skal nedslidning og stress bremses. Socialdemokratiet har altid været et arbejderparti og kæmpet for ordentlige vilkår på arbejdsmarkedet. Vi skal kræve mere fleksibilitet i arbejdstider, f.eks. forsøg med kortere arbejdsdage, og så må det være en ret at kunne gå på arbejde uden at blive syg. Her har særligt den offentlige sektor et stort ansvar.
“Vi bliver nød til at insistere
2/3-samfundet, hvor de fleste klarer sig godt og oplever velstandsstigning, men hvor en stor del hægtes af, er vores største udfordring. Vi bliver nød til at insistere på at alle skal med.
på at alle skal med”
Velfærdsstaten skal udvikles og ikke afvikles Vi kan ikke acceptere at kerneområder, der bør handle om solidaritet og menneskelighed bliver styret på markedets præmisser. Offentlige institutioner skal ikke styres som var de fabrikker, der skal producere arbejdskraft eller opbevaringsfaciliteter i menneskers sidste leveår. Der skal frigøres flere såkaldte varme hænder i den offentlige sektor, og omsorgspersonale med fokus på pleje og omsorg, bør vægtes højere på f.eks. sygehuse og plejehjem. Alle offentlige institutioner skal byde på sund og økologisk mad, og både borgere og medarbejdere skal behandles med respekt. Dette kræver selvsagt flere ressourcer, men det kræver også en nytækning af hele velfærdsstaten.
For det tredje skal velfærdsstaten skabe et sundere samfund, for både natur og mennesker. Hensynet til menneskers sundhed og naturens bæredygtighed må stå over hensynet til forbrug og vækst, og vi må erkende, at velfærdsstaten har en stor rolle at spille på dette område.
Nye udfordringer skal løses Et samfund er et fællesskab mellem mennesker, og selvsagt derfor også dynamisk og i konstant udvikling. Derfor skal vi altid være klar med moderne svar på menneskers bekymringer. En ny regering bliver nødt til at huske særligt tre områder; For det første øget ulighed. Omfordelingen og ligheden skal tilbage både i socialdemokratiets retorik og politik. Fattigdom og hjem-
Der er brug for at genopfinde fællesskabet Det er længe siden, at der sidst har været så meget brug for et stærkt Socialdemokrati og et stærkt DSU som nu. Selvom meget er forandret, og næsten 10 års borgerligt styre har taget hårdt på både det danske fællesskab og vores bevægelse, er kampen ikke tabt. Det kan være svært at vide, hvilket ben man skal stå på eller hvilken strategi man skal følge, men nogle gange er det værd at stoppe op og huske på at det for os handler om fællesskabet. Socialdemokraterne har aldrig været mere klar at lede samfundsudviklingen, og det er brug for det.
DSU’eren September 2010 SIDE 13
af Peter Hummelgaard Thomsen, forbundsformand
Første prioritet: ungdomsarbejdsløshed og uddannelse til arbejderbørnene Mens DSU’ere i disse uger ude på landets ungdomsuddannelserne får indspark fra Danmarks unge om hvilke håb, ønsker og drømme de har til en ny regering, tegner der sig imidlertid et mere og mere dystert billede for den fremtid som de og vi skal arve. Igennem ti år er Danmarks position som et samfund, der er rustet til fremtiden blevet undermineret af den borgerlige regerings manglende investeringer i fremtiden. Igennem sommeren er vi blevet bombarderet med nyheder og undersøgelser, der for vores generation er deprimerende læsning. I august måned offentliggjorde det amerikanske tidsskrift Newsweek en større undersøgelser over hvilke lande i verden, der er de bedste at bo i – målt på borgernes muligheder for at skabe sig det liv de ønsker. For mig var det nedslående læsning, at Danmark først er at finde på en 10. plads! I juli måned kunne Danmarks Statistik samtidig konstatere, at den danske ungdomsarbejdsløshed nu var oppe på næsten 80.000 unge, og at antallet af unge uddannelsesvillige uden læreplads er på næsten 10.000! Virkeligheden er at Danmark lige nu i dén grad er ved at miste terræn, som et af de mest lige og mest omstillingsparate samfund i verden. I Kina, Indien og Brasilien investeres der i uddannelse som aldrig før. Under den økonomiske krise har Danmark tabt 200.000 ufaglærte arbejdspladser, og produktion er ikke noget vi længere har i nævneværdig grad. Med andre ord – Danmark står virkelig overfor seriøse udfordringer!
SIDE 14 DSU’eren September 2010
Siden jeg var lille har jeg hørt, at Danmark skulle indstille sig på, at vi i fremtiden skulle leve af at være et videnssamfund. At vi var nødt til at satse på et højt uddannelsesniveau, og vi skulle udnytte vores fordele som et samfund hvor lønmodtagerne er omstillingsparate. Hvis Danmark skal være et samfund hvor vi kan sikre at alle er i beskæftigelse, så har vi i den grad travlt med at få investeret i uddannelse til alle. I dag går hver fjerde ud af folkeskolen uden at kunne læse eller skrive dansk; halvdelen dropper ud af erhvervsskolerne; og hver femte ung gennemfører aldrig en ungdomsuddannelse. Desværre er det også sådan, at den gruppe af unge der aldrig klarer sikrer sig en uddannelse også er omtrent af de samme familier, som ikke gjorde det for 50 år siden. Derfor må en ny regerings første og væsentligste prioritet være at skabe et uddannelsessystem, der giver arbejderbørnene en uddannelse og skaber en skole der kan sikre alle kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Vi skal have en helhedsskole, der blander læringstilene og afskaffer lektier, som efter min mening er dybt ulighedsskabende. Det kommer til at koste rigtig mange penge at forandre den danske folkeskole om til en helhedsskole, men det er efter min mening helt afgørende at ændre folkeskolen som i dag ikke formår at få alle med. Ligeledes skal en ny regering fokuseret nedbringe ungdomsarbejdsløsheden inden problemet bliver strukturelt: der skal skabes lærepladser til alle; der skal oprettes flere studiepladser og færre unge skal forlade erhvervsuddannelserne i utide.
Kære DSU’er – vi har brug for dig i DUI
152 DSU’ere har allerede meldt sig ind i DUIs internationale afdeling og støtter dermed DUIs solidaritetsarbejde for børn og unge i den tredje verden. Det sætter vi stor pris på.
”DUIs internationale afdeling er med til at få børn ud af børnearbejde og ind i skolerne. Derfor er jeg medlem.” Rune Dybvad Simonsen DSU Holbæk
Det koster kun 100 kr. om året at være medlem af DUIs internationale afdeling. For det beløb kan vi sikre et indisk barns skolegang i seks måneder. Vi håber derfor, at mange ere DSU’ere vil følge trop og melde sig ind i DUIs internationale afdeling.
”Jeg er medlem af DUIs internationale afdeling, fordi jeg gerne vil støtte en forening, som kæmper for bedre forhold for børn og unge i den tredje verden.” Mette Hansen DSU Herning-Ikast-Brande
INDMELDELSESBLANKET Du kan melde dig ind ved at indsende denne indmeldelsesblanket eller ved at sende en mail til dui@dui.dk med nedenstående oplysninger.
Navn: Adresse: Postnr.: E-mail: Fødselsdato:
By:
Mågevej 22, 2650 Hvidovre
www.dui.dk/international
Landsforbundet DUI-LEG og VIRKE +++ 13030 +++ 0893 SjÊlland USF B
DSU-kongres: Der skal ”Gang i 10’erne” reportage
Efter ni spildte år med VKO længes vi efter en socialdemokratisk ledet regering. Og forhåbentlig er valget lige om hjørnet. Men hvad skal en ny regering egentlig lave efter valget? Det var det store spørgsmål på DSU’s 38. Kongres, som under overskriften ”Gang i 10’erne” kom med masser af konkrete forslag til, hvordan vi får Danmark tilbage på rette spor. Der var allerede på forhånd lagt op til en livlig debat om DSU’s store politiske kongresoplæg, ”Gang i 10’erne”. 38 siders oplæg og næsten 300 ændringsforslag skulle debatteres og stemmes om i løbet af pinsen. Og debatten kom vidt omkring, fra folkeskolens fremtid over ligestilling og efterløn til kampen mod de menneskeskabte klimaændringer. Uddannelse, uddannelse, uddannelse Hvis ét tema skal stå øverst på listen over prioriteter for en ny regering, må det ifølge DSU være uddannelse. Der var bred enighed om, at den katastrofale udvikling under VKO, hvor færre og færre unge gennemfører en ungdomsuddannelse, skal vendes. Vi skal tværtimod sikre, at alle unge får en ungdomsuddannelse. Både af hensyn
til de unge, og af hensyn til samfundet. Det er en kæmpe opgave, er ikke løst ved bare at sætte en ekstra milliard eller to af til uddannelsesområdet, men kræver helt grundlæggende reformer. Især af folkeskolen, som DSU kræver ændret til en helhedsskole. Samtidig skal der gribes ind over for privatskolerne, som nyder godt af offentligt tilskud, men ikke tager deres del af ansvaret i forhold til de ressourcesvage elever. Integration og sammenhængskraft er et andet centralt område. Der skal gøres op med ghettoerne, blandt andet ved at skabe en ny, grøn almen boligsektor. Det skal være slut med at bygge store betonblokke klods op og ned af hinanden, i stedet skal der bygges blandet, så folk blandes sammen på kryds og tværs af uddannelse, indkomst og etnisk oprindelse. Opgør med ulighed Uddannelse er ikke det eneste område, hvor der skal sættes ind over for ulighed. Vi er stadig langt fra ligestilling mellem mænd og kvinder. En mere ligelig fordeling af barsel og mere fokus på lønstatistik er blandt DSU’s forslag til at få skabt mere ligestilling. Derimod blev et forslag
DSU’s nye forretningsudvalg • Forbundsformand Peter Hummelgaard Thomsen, Amager • Forbundsekretær Louise Juul Jensen, Aalborg • Næstformand Jonas Manthey Olsen, Frederiksværk/Hundested • Forretningsudvalgsmedlemmer valgt øst for Storebælt Morten Skov Christiansen, København Nord Peter Bøgh, København City Camilla Schwalbe, Amager Bjarke Dahl Mogensen, Hillerød Rune Dybvad, Holbæk • Forretningsudvalgsmedlemmer valgt vest for Storebælt Lisbeth Lauritsen, Aalborg Niels Peter Bøgballe, Horsens Rene Andersen, Århus Mads Madsen Henriksen, Odense Anna Ingrisch, Alfa
om kønskvotering nedstemt – et forslag som traditionen tro førte til heftige meningsudvekslinger mellem salens kvindelige delegerede. Fattigdom skal udryddes, blandt andet ved at fjerne de nedskæringer i kontanthjælpen, som VKO har gennemført, og som har sendt tusindvis af familier under fattigdomsgrænsen. Den geografiske ulighed skal bekæmpes, blandt andet at skabe vækst og udvikling i udkantsområderne. Endelig skal der sættes ind over for en stigende opsplitning i et A- og B-hold på sundhedsområdet, blandt andet ved at fjerne skattefradraget på private sundhedsforsikringer. Ingen regning i børneværelset Der blev også taget fat på nødvendige, men også ømtålelige, reformer af vores velfærdssamfund. Selvom Sosserne ikke er meget for at snakke om det, er DSU klar til at tage diskussionen. Vi vil som DSU’ere ikke acceptere et overforbrug, hvor regningen ender i børneværelset til de kommende generationer, sådan som det er sket under VKO. Hvis der samtidig skal være råd til at bruge flere penge på kerneydelser som sundhed og uddannelse, kommer vi ikke uden om at måtte lave reformer. Derfor gav kongressen også sin opbakning til, at vi i fremtiden bør målrette flere ydelser, end tilfældet er i dag. Men det må ske på en måde, så de kommer de dårligst stillede til gode, og ikke svækker opbakningen til den universelle velfærdsmodel. Et af de konkrete forslag var, at efterlønnen skal målrettes folk, der har været mange år på arbejdsmarkedet. Samtidig skal der gennemføres en større pensionsreform, som sikrer en
pensionsopsparing til alle, så ingen i fremtiden er overladt til kun at leve af folkepensionen. Ny grundlov og international solidaritet DSU har længe været tilhænger af at sænke valgretsalderen til 16 år. Men også på en lang række andre punkter er der brug for at styrke demokratiet i dagens Danmark. Derfor vedtog kongressen, at vi skal have en ny grundlov, som styrker borgernes demokratiske rettigheder. Også det internationale område blev vendt. Her var der opbakning til, at Danmark atter skal gå i front med udviklingsbistand, og vi skal arbejde aktivt på at få fjernet de toldmure, der holder mange ulande nede i fattigdom. Også når det gælder klimaområdet skal Danmark være helt i front som verdens første CO2neutrale land, og vi skal være bannerfører for en forpligtende international klimaaftale. Nye ansigter i front Kongressen sluttede med valg af et nyt forretningsudvalg. Peter Hummelgaard og Louise Juul fortsætter som henholdsvis Forbundsformand og Forbundssekretær, mens Jonas Manthey er ny mand på næstformandsposten. Blandt de 10 forretningsudvalgsmedlemmer er der seks nye ansigter, mens der var genvalg til fire. Det nyvalgte forretningsudvalg kan så tage vores nye oplæg og de ca. 50 konkrete forslag med til Helle og Co. og overbevise dem om, at forslagene skal med i et kommende regeringsprogram. Men inden da er der jo lige et folketingsvalg der skal vindes…….. Du kan læse hele oplægget ”Gang i 10’erne” på DSU’s hjemmeside, “http://www.dsu.net/politik”
Simon ved et checkpoint ind til Israel
Alle konflikters moder af Simon Redder Thomsen
Internationalt Udvalg har været i Palæstina for at stable et samarbejde på benene imellem DSU og Fatah Students. Forestil jer et land, hvor man i over 40 år har levet under en fremmed besættelsesmagt. Hvor man forsøger at drive en pseudo-selvstændig nation og økonomi i en hverdag, hvor det underliggende spørgsmål altid runger: ”Hvornår bryder kampene løs igen?”. Hvor denne hverdag defineres af overmagtens forgodtbefindende: hvor man ikke kan bevæge sig frit mellem sit hjem og studie, men håber på at checkpointet ikke er lukket og at ingen vejspærringer er skudt op. Hvor man dagligt ser bosættelser skyde frem og blot håber, at det er naboens jord der næste gang bliver eksproprieret. Og hvor man må leve med besættelsesmagtens flag langs egne
SIDE 18 DSU’eren September 2010
veje, idet man bliver skudt, hvis man piller dem ned. For en pølsespisende velfærdsstatsdansker med idealerne på rette sted, er denne hverdag svær at sætte sig ind i. Ikke desto mindre er det dagligdagen for omkring 3,8 mio. palæstinensere, der lever på Vestbredden og Gaza. På trods af besættelsen, eller måske på grund af denne, er organisationsgraden dog høj blandt palæstinensere, især i de forskellige partiers ungdomsbevægelser. Fatah Students Den 8.-14. maj drog Kaare Dybvad og Simon Redder fra Internationalt Udvalg til Palæstina for at mødes med Fatah Students og undersøge om der er et basis for et længerevarende samarbejde imellem vores to organisationer. Vi havde på forhånd gjort vores
overvejelser omkring rejsen, idet de israelske myndigheder er meget skeptiske overfor politisk aktive, der rejser til Palæstina, for slet ikke at nævne de unge palæstinensere, som man samarbejder med. Efter et par timers ventetid og forhør om natten i Tel Aviv lufthavn, kom vi dog igennem kontrollen og kunne rejse mod Vestbredden. Efter ankomsten mødtes vi med vores kontaktperson Yara d’Aik og formanden for organisationens arbejde på universiteterne, og fik et første indblik i organisationens omfang og arbejde. Fatah Students er en afdeling af Fatah Youth, der er Fatahs ungdomsbevægelse. Fatah har igennem de sidste 50 år været det dominerende palæstinensiske parti og har en nationalistisk og socialistisk ideologi. Efter Yassir Arafats død i
Afholdelse af dimissionsfester er en af mange sociale aktiviteter, som Fatah Students arrangerer på universiteter over hele Vestbredden. Samtidig afholdes der politiske og studenterpolitiske arrangementer, ligesom de årlige valg, valg internt i organisationen og studentervalg i konkurrence med de andre partier, har høj prioritet. Det var en dag i Betlehem… En ægte valgdag oplevede vi to dage senere på Betlehem Universitet. Universitetet er specielt, idet det med sine blot 3000 studerende er Vestbreddens mindste. Samtidig er det det eneste universitet, hvor en sammenslutning af venstrefløjspartier er hovedmodstanderen, frem for Hamas. På valgdagen markerede mange studerende deres politiske tilhørsforhold ved hjælp af det palæstinensiske tørklæde: rødt mønster er venstrefløjspartiernes farve, imens sort er Fatahs. 74 pct. af de studerende stemte og bagefter var der dømt sang og march igennem byen. Fatah mistede to pladser, men beholdt med 19 sæder sit flertal i studenterrådet. Fremtidigt samarbejde Efter Palæstinaturen er vores klare indtryk, at et samarbejde imellem organisationerne indeholder et stort potentiale for begge parter. I DSU kan vi lære meget af palæstinensernes mobiliseringsevne og engagement. Omvendt er DSU langt foran Fatah Students når det gælder anvendelsen af sociale medier og effektive interne og eksterne kommunikationsformer. Fra dansk side er der endvidere et evigt behov for at øge kendskabet til konflikten. Omvendt defineres Fatahs arbejde og differentiering fra andre palæstinensiske organisationer i høj grad ud fra konflikten, der har defineret forholdet mellem Vesten og den arabiske verden igennem årtier og på Vestbredden er altoverskyggende. Alligevel er der på længere sigt behov for, at Fatah udvikler en mere konsistent og sammenhængende politik for alle politikområder. Uden at overvurdere DSU’s indflydelse, kan DSU også her på sigt medvirke til at opbygge et stærkere Fatah i Palæstina, der effektivt kan modvirke truslen fra det islamiske Hamas, styrke organisationens forhandlingskraft overfor Israel og øge dens evne til at regere Palæstina.
På Betlehem Universitet. Synlige Fatah-støtter passerer forbi
Universitetsarbejdet I disse dage besøgte vi flere palæstinensiske universiteter. Vores første besøg var i Nablus, hvor Fatah Students havde arrangeret en dimissionsfest for økonomistuderende. Tusindvis af Fatah-støtter mødte op til et imponerende arrangement, hvor to blege danske ungdomspolitikere blev blæst væk på forreste række af de gigantiske højtalere, der skulle give lyd til hele pladsen. Når man ikke kunne snakke sammen, kunne man jo passende tænke på, hvordan Frit Forum ville slippe af sted med et sådan arrangement – imens man håbede på, at trommehinderne ikke sprang.
Kaare på forreste række på Nablus Universitet
2004 har præsident Mahmoud Abbas været partiets leder. Ved vores første møde med Fatah Students fik vi fortalt at organisationen har 165.000 medlemmer. Selvom vi var skeptiske over antallet, fik vi de næste par dage dog syn for sagen.
Israel-Palæstina-konflikten kort • 14. maj 1948: Israel oprettes. 56 pct. af området skal være Israel, 42 pct. Palæstina imens Jerusalem skal administreres af FN. Dagen efter bryder krig ud imellem Israel og de arabiske lande. Israel vinder krigen, som hedder “Katastrofen” eller “Uafhængighedskrigen” alt efter hvilken side du spørger. Efter krigen dækker Israel 78 pct. af territoriet og 750.000 palæstinensere er flygtet. • 5. -10. juni 1967 (6-dages krigen) På blot seks dage smadrer Israel de arabiske stater og erobrer bl.a. Gaza, Vestbredden og Østjerusalem. • 1993: Oslo-processen Israels premierminister Yitzhak Rabin og Yassir Arafat forhandler en fredsaftale, hvor Arafat anerkender Israels eksistens mod at Israel giver selvstyre til palæstinenserne. Processen bryder sammen da Rabin myrdes. • 2000: Camp David Bill Clinton forsøger at skabe fred, men fejler. Kort efter bryder Den 2. Intifada ud og fredsprocessen bremses endnu en gang.
BLIV MEDLEM I DANMARKS STÆRKESTE FAGFORENING SMS 3F DSU til 1919*,
så ringer vi dig op eller tjek www.3f.dk/jatak
*
SM S - S ERV ICEN KOST ER 0,, - K R. + TR A FI KTA KST. F. KA MPM A N NNSG TJE N E ST EN UD BY D E S AF 3F. N SG A DE 4 . 179 0 K Ø B EN H AV N V. T L F. : 70 300 300.
DANMARKS STÆRKESTE FAGFORENING
Interview med Morten Mikkelsen, 3F af Niels Peter Bøgballe, redaktør
Fagforbundet 3F har hjemme i Kampmannsgade 4, København, en spytklat væk fra Vesterport St. og et stenkast fra DSU’s Landsforbund. Her arbejder DSU’er, medlem af 3F og kampagnemedarbejder i 3F, Morten Mikkelsen, som taler i telefon, da jeg kommer ind på hans kontor for at snakke med ham om vigtigheden af, at man som DSU’er er medlem af en fagforening. Kontoret er fyldt med tusindvis af udfyldte sedler fra den ”1 krone”kampagne, som 3F har kørt på sommerens festivaler. I det ene hjørne ligger Mortens jakke og taske (fra LO’s Jobpatrulje) smidt, den ene af hans to mobiltelefoner ringer konstant på trods af, at han er i gang med at melde et nyt medlem ind i 3F fra kontorets fastnettelefon – det, og de vandtrængende planter i lokalet giver indtrykket af, at Mortens kontor på 3Fs fjerde sal er et sted, hvor det faglige arbejde er det eneste, der tæller. Da Morten efter en rum ventetid er klar til interviewet, forklarer han, hvorfor 3F har indrykket en annonce i DSU’eren. ”Det er en annonce, hvor vi fortæller DSU’erne at man skal være medlem af en fagforening. Der
er mange rundt omkring i landet af unge DSU’ere, som har et arbejde, men ikke er bevidste om, at de skal være medlem af en fagforening som fritidsjobber,” fortæller Morten og fortsætter, ”De fleste lokalafdelinger har mange tilbud til fritidsjobbere over 18 år, der kan blive medlem til ikke ret mange penge. Derudover har vi vores tilbud til fritidsjobbere under 18, der kan blive medlem til en krone om dagen. Der er mange fritidsjobbere, der bliver snydt af deres chef, og derfor prøver vi at fortælle dem, at det er vigtigt og stå i en fagforening.”
Det kan godt ske, at man bare gerne vil tjene nogle hurtige penge, men... Inde på det kontor som Morten deler med sin kollega og DSU’er Alexander G. Petersen hænger der et billede af M.C. Lyngsie (1864-1931), der udover at have været en meget succesrig fagforeningsleder, også har været medlem af henholdsvis Folketinget og Landstinget for Socialde-
mokratiet. Her kan Lyngsie inspirere til, hvor vigtigt det stadig i år 2010 er at være medlem af fagbevægelsen, når man er medlem af DSU eller Socialdemokraterne. ”Det er selvfølgelig vigtigt for hele samfundet, da vores arbejdsmarkedsmodel og vores stærke velfærdssamfund bygger på, at vi har en høj organisationsgrad i Danmark og i den danske fagbevægelse. Derfor er det også vigtigt, at man som fritidsjobber er medlem af en fagforening, så vi eksempelvis kan undgå at man systematisk undgår at tegne en overenskomst og underbetale folk, fordi der er mange fritidsjobbere, der bare hurtigt skal tjene nogle penge,” fortæller Morten Mikkelsen og fortsætter fremadskuende, ”Det kan godt ske, at man bare gerne vil tjene nogle hurtige penge, men på længere sigt, hvis vi ikke har en høj organisationsgrad, og ikke har mange fritidsjobbere, der er medlem af en fagforening, er det muligt for arbejdsgiverne at underbetale – og det er selvfølgelig et problem for folk, der skal have en fast løn og leve af. Derfor er det for os, selve arbejdsmarkedet, selve samfundsmodellen vigtigt, at man som DSU’er står i en fagforening.
DSU’eren September 2010 SIDE 21
Jobpatrulje 2010 af Allan Lyngs Kjærgaard
Sommerferien gælder ifølge mange også for DSU, det er her aktivitetsplanen er tom, det er her vi ikke behøver at være klar til, at der udskrives valg dagen efter. Man tænker ofte, at hvis DSU’erne endelig laver noget i sommerferien, så er det planlægning af skolestartskampagnen og lidt læserbreve til agurketidens oprørende politiske emner.
Men ikke alt er godt nyt, de foreløbige opgørelser viser ifølge LO’s Ungdomskonsulent, Morten Skov Christiansen, at over 30% af de interviewede ikke får instruktioner i at undgå arbejdsskader og over 30 % løfter mere end de tilladte 12 kg. Desuden er det i en del tilfælde observeret, at unge under 18 arbejder i lokaler med alkoholudskænkning.
For DSU’ere, der deltager i LO’s Jobpatrulje, er dette dog det rene sludder. De har nemlig styrtet rundt til alverdens virksomheder for at tale med unge under 18 år om deres arbejdsvilkår for at sikre at overenskomster og love for ungarbejdere overholdes. Sammen med aktive fra andre røde ungdomspartier har DSU’ere i hele landet været med til at skabe flotte resultater for Jobpatruljen 2010, i skrivende stund (2. august) er man med 334 avis- og webartikler allerede nu ved at slå sidste års presserekord og flere steder i landet har man slået sidste års antal af besøgte virksomheder. Alt i alt er Jobpatruljen i år forløbet rigtig godt, og vi kan i DSU være stolte af at have været godt repræsenteret blandt aktivisterne i hele landet.
SIDE 22 DSU’eren September 2010
I den mere grelle kategori er der et eksempel på en ungarbejder, der kun fik løn, når der var gæster i den café, hvor han arbejdede, og i den resterende tid havde han tvungen pause. Arbejdsgiverne er samlet set ikke blevet bedre end sidste år til at passe på deres unge ansatte. LO’s Jobpatrulje er altså ikke blot sommeraktivering for rastløse DSU’ere, det er et nødvendigt fagligt tiltag, og vil helt sikkert også vende tilbage næste år, så skriv det allerede nu Jobpatruljen 2011 i kalenderen.
Boganmeldelse
af Camilla Schwalbe, FU-medlem i DSU og kommunalbestyrelsesmedlem i Tårnby Svend Auken er i min optik et koryfæ i dansk politik. Hans politiske barnesko blev trådt I Frit Forum Århus. I ´71 blev han valgt til Folketinget, hvor han under Anker Jørgensens regering var arbejdsminister. Siden blev han formand for partiet og skaffede det bedste valgresultat til partiet i tredive år, dog uden at sætte sig i statsministerstolen. Vælgerne til venstre troede på Aukens engagement og kompetence, mens politikerne i midten ikke stolede på ham som statsminister. Han blev offer for det berømte formandsopgør i ´92, men blev på tinge under Nyrupregeringen som miljø- og energiminister.
skygget af Svends indlevende og passionerede måde at fortælle på. Man får en meget sanselig oplevelse som læser.
Han var en stor mand med et blødende socialdemokratisk hjerte. Han stod last og brast med partiet. Set i bagklogskabens lys er det vel ikke for meget at sige, at han som miljøets ”fyrtårn” selv idag ville være på forkant med Al Gore og Obama, når det kommer til den grønne politik.
Som han selv sagde det på hans sidste kongres i partiet, så har socialdemokrater ikke noget utopia, og det handler derfor hele tiden handler om ”at rykke de røde brikker frem på brættet”. Uanset skuffelser, nederlag og sejre, så skal vi hele tiden rykke ”samfundets røde brikker frem”. Et bud, som man mellem linjerne kan læse, selvsagt også kan overføres til Svends egen karakter og liv.
Rejsen i denne bog er lang og med Svends egne ord hører vi om alt fra personlige oplevelser og relationer til mere konkrete diskussioner om velfærdsstaten, venstrefløjens krise, ØD og formandsopgøret. I alt behandler bogen 11 forskellige temaer. Hans Mortensen formår at lade Svend tale. Det er både bogens styrke og svaghed, at der ikke stilles kritiske journalistiske spørgsmål. Det er givet, at hele bogens indhold ikke er virkelighedens verden, det er Svends fortællinger og følelsesmæssige opfattelser. Bogen kan også virke en smule ustruktureret, men dette bliver fuldstændig over-
Aukens forklaring, på hvorfor han blev socialdemokrat og hvad der er essensen i socialdemokratiet er bogens mest centrale budskab. Citat: »Jeg tror, noget af det værste, der er sket er, at mange mennesker oplever, når de hører politiske diskussioner, at det så er højrefløjen, der rammer deres umiddelbare reaktioner og fordomme, hvorimod venstrefløjen virker som eliten og dem, der er på afstand.«
”Det Svend mener er” er en enestående fortælling om Svends verdensbillede og livssyn. En samtalebog, der skildrer et menneskes og en politikers liv i toppen af dansk politik. Den skinbarlige sandhed er klædt af helt ind til benet. En bog, som enhver socialdemokrat burde have stående ved siden af arbejdersangbogen.
DSU’eren September 2010 SIDE 23
Festivalet 2010
af Niels Peter Bøgballe, redaktør
DSU’s svenske søsterorganisation SSU (Sveriges Socialdemokratiska Ungdomsförbund) holdte den 3-9. august sommerlejr i Strömstad, hvor det altoverskyggende tema var det forestående valg. 501 km vest for Stockholm og 20,1 km syd for Norge samlede over 2000 SSU’ere sig for at holde sommerlejr på campingplads lidt uden for havnebyen Strömstad. Sommerlejeren havde et rigt udbud af forskellige workshops, oplæg, ture uden for sommerlejeren, koncerter, filmvisninger osv. 15 unge friske DSU’ere var i år gæster på SSU’s sommerlejr, hvor der var rig mulighed for at skabe nye kontakter og nyde den svenske gæstfrihed hos DSU’s svenske kollegaer.
Jonas Manthey Olsen, næstformand og Anna Ingrisch, FU-medlem holder workshop om kampen mod Dansk Folkeparti
SIDE 24 DSU’eren September 2010
Svenskerne går til valgurnerne den 19. september, hvor der skal være valg til Landsting, Rigsdag og i kommunerne. I en indeksering foretaget af Sveriges Television(SVT) viser, at Socialdemokraterna med Mona Sahlin i spidsen står til 30,8 % af stemmerne ved valget, hvor den nuværende svenske statsminister Frederik Reinfeldt med sit parti Moderaterna står til 31,0 %. Sveriges Television sammenligner seks opinionsinstitutters resultater udregner derfra en gennemsnitlig måling, og denne måling viser, at oppositionen eller Rödgröna som de hedder, står til at få 45,1 % af stemmerne, hvor Alliansen bestående af regeringen og dens støttepartier står til 47,6 %. Disse tal er beregnet i august, lige godt en måned før valgets
Nina Bennetsen, DSU Esbjerg nyder den svenske sol
afslutning, og de viser netop, at den svenske opposition skal ud og kæmpe for at vinde regeringsmagten. DSU’eren fangede SSU’s formand Jytte Guteland og SSU’s valgkampsleder Axel Björneke til en kort snak om det forestående valg. DSU’eren Hvilke politiske mærkesager vil der være i den svenske valgkamp? Jytte Guteland ”Jeg tror og håber, at det vil komme til at handle om arbejdspladser og velfærden. Det er også to vigtige spørgsmål at få frem for Socialdemokraterna ved det her valg, da det at skabe arbejdspladser er forudsæt-
Mads Madsen, FU-medlem og Christian Lærke, DSU Maribo
ningen for en stærk økonomi på lang sigt her i Sverige. Hundredetusinde har mistet deres arbejde igennem de sidste 4 år; dels gennem finanskrisen og dels på grund af at regeringen har været meget passiv. Passiviteten fra den nuværende regering bliver også et af de punkter, som vi vil angribe i denne valgkamp. Hvis man ser på Tyskland, Belgien, Finland og andre lande, som også lever af bl.a. at være eksporterende lande, så har vi ikke i samme grad satset på investeringer i infrastruktur og uddannelse, som ville kunne have skabt arbejdspladser og gavnet økonomien. I stedet har man fortsat sænket skatterne for de som har mest. Det vil vi gerne have, at valget skal handle om; en arbejdspladsskabende politik overfor en passiv politik, der bare vil sænke skatterne som løsningen på problemerne.
er et kæmpe problem for Sverige, og vi kører også i SSU en kampagne(red. strumpjakten.se), hvor vi ligger fokusset her. Socialdemokraterna går til valg med en stærk politik for unge med mange initiativer for, hvordan man kan sørge for at få de arbejdsløse unge i uddannelse, i arbejde i et servicefag og skabe initiativer, som gør det mere attraktivt for arbejdsgivere at ansætte unge.
DSU’eren Hvad bliver SSU’s rolle i forbindelse med valget?
Og så skal vi selvfølgelig også hjælpe Mona Sahlin med at blive statsminister, men det vil Axel helt sikkert fortælle mere om.”
Jytte Guteland ”Først og fremmest skal vi ud og gøre alt for, at de unges interesser bliver hørt. Igennem de sidste fire år er arbejdsløsheden hos unge steget til, at vi i dag har en situation, hvor en ud af fire unge går som arbejdsløse. Det
DSU’eren Jeg har læst, at Socialdemokraterna har en strategi om at banke på og snakke med 1 million svenskere i forbindelse med valget, men hvad bliver SSU’s strategi og mål frem mod valget?
SSU-formand Jytte Guteland og valgkampsleder Axel Björneke
Axel Björneke “SSU har meget i udsigt i forbindelse med valget. Mange socialdemokrater i partiet forventer meget af SSU. For det første at vi skal ud og vinde første gangs og anden gangs vælgere. Dernæst handler det om at mobilisere frivillige kræfter, også blandt første og anden gangs vælgere. Så handler det også om holde Sverigedemokraterne væk fra magten, og sørge for at rascismen ikke får fodfæste i politikken. Så har vi en stor opgave med at få de fat i de studerende. De studerende udgør en større gruppe en nogensinde før, flere studerer end nogensinde, og der er større chance for at vinde en student over til os frem for en 40-årig med barn. Og så har vi(red. SSU) også et mål om nå 10.000 medlemmer i 2010. Anledningen til vores fokusområder er, at det er meget trængt på den politiske midte, og unge mennesker i dag reagerer meget negativt på ”negativ-campagning”. De reagerer negativt på smudskastning, negativt når man fokuserer på modstanderen, og derfor skal vi fokusere på vores politik, som Jytte også præsenterede; komme ud og præsentere vores politik for de unge, hvilket er vores strategi for valgkampen.”
Kilde: svt.se
DSU’eren September 2010 SIDE 25
Intet militært exit uden diplomatisk oprustning af Simon Krog, DSU København Nord
kedel for had og konflikt. Så spørgsmålet om sammenhængene mellem velfungerende demokratiskorienterede stater i mellemøsten og fred i denne betændte region, vil fortsat være aktuel, også efter Afghanistan. Med Forbundsformandens kronik af 25.07 i Politiken fik vi startet en vigtig debat, ikke kun i DSU og partiet, men i hele landet. Jeg er meget enig i Peters grundlæggende konklusioner om at målet, som sand, er løbet gennem fingrene på os, og at det ikke længere handler om demokrati, civilbefolkningen eller staternes sikkerhed, men om NATO’s integritet. Derfor vil jeg heller ikke spilde spalteplads på, at fortælle hvor enig jeg er med Peter, men mere fokusere på hvad opgaven så skal være med Mellemøsten, såfremt vi forlader Afghanistan.
Man skal passe på med at trække for mange paralleller mellem krigen i Irak og Afghanistan, men stærkest er nok hele demokratiudbredelses tanken, som under Bush for alvor blev en del af Vestens udenrigspolitik. Vi må dog konkludere, at demokratikampen på mikro-niveau er blevet opslugt af religiøse, kulturelle og territoriale kampe og derved ikke opnået den grad af politiskprioritering og medvilje, som man havde håbet på. Hele korstogstanken om demokratiet der marcherer ind i mellemøsten og med et trylleslag skaber fred på tværs af forskellige etniske grupper må derfor ligeledes aflives.
Det er desværre sikkert, at Mellemøsten fortsat vil være en hekse-
Troen på det gode demokratiet må dog på ingen måde aflives. Det er
SIDE 26 DSU’eren September 2010
vigtigt, at huske på, at Vesten ikke vandt sit magtmonopol på krudt og kugler, men gennem en aggressiv diplomatisk indsats. Ligeledes må vi i dag konkludere, at vi sikkert kan vinde en hvilken som helst krig i mellemøsten, men kan vi vinde freden på sigt? Såfremt vi forlader Afghanistan må vi sætte vores lid til, at det internationale samfund opruster dens diplomatiske kunnen og respektere de internationaleinstitutioner, som udøver den. Hvis ikke, så står vi meget vel indenfor 10 år med en krig i Iran. Den vigtigste og måske samtidig mest sørgmodige konklusion på mange års forsøg med demokratiudbredelse i mellemøsten må vel nok være, at det vestlige demokrati som vi kender det ikke i udgangspunktet er universelt, men det kan det blive, med den rette implementering og tålmodighed.
Er det økonomi eller barnets tarv, der står højest...? Af Mette Laurbjerg, København Nord
Umiddelbart, skulle dette spørgsmål ikke være svært at besvare, da det af lovgivningen fremgår, at det er barnets tarv, der skal prioriteres og at der i denne vurdering ikke må indgå økonomiske aspekter. Men nu er der igen historier om børn, der hjemtages eller omplaceres fra velfungerende pleje- eller institutionsordninger. Det er langt fra første gang, og det er på ingen måde rimeligt, at barnet kommer til at betale prisen
for, at kommuner skal spare penge. Disse børn har brug for den bedst mulige ordning, hvis det skal sikres, at de får en god fremtid. Jeg mener, at vi efterhånden flere gange har set eksempler på børn, der er blevet “svigtet” af systemet og hvor man bagefter undrer sig over selv samme børns adfærd. Det er vigtigt, at kommunerne tænker mere langsigtet og bidrager til at flere velfungerende unge kommer ud på den anden side.
Børnehaven på Christiansborg Af Jacob Rye Pedersen, DSU Horsens
er i centrum – det mener jeg ikke er værdigt overfor nogen som helst vælgere overhovedet. Men hvis sandheden skal frem – og det skal den jo – forsøger DF helt bestemt at skabe forlig på tværs af folketingssalen – bevares! Jeg har med skam og sørgmodighed set at DF den seneste tid har valgt at køre regulær børnehavepolitik på Christiansborg. Ordene ”JEG VIL HA!” og ”HVIS JEG IKKE FÅR DET BLIVER JEG SUR!” vil jeg tro er blevet brugt flittigt i DF’s gruppeværelse, og det er med massive konsekvenser til følge for alle borgere i Danmark. I stedet for at være ”det voksne parti” på Christiansborg, som forsøger at skabe forlig på tværs af partierne, vælger DF i stedet at indtage en utrolig barnlig rolle hvor de kun selv
Det er bare alle de andre partier der skal betale prisen og bøje sig, og se op til Pia K som forsøger at fremstå som en reel leder – uden på nogen måder at være det! Pia ”JEG VIL HA!” Kjærsgaard mener dybt seriøst, at hende og hendes undersåtter (for topstyringen i det parti er efter min mening det dominerende element) skal kunne styre landet, og skulle kunne håndtere et ministerium i en mulig ny VKO regering efter næste folketingsvalg. Dette vil med et enkelt ord være en katastrofe. Hvis Pia Kjærsgaard bliver kultur-
minister (hvilket hun selv mener hun kan styre og håndtere) vil vi se en massiv kunstnerstøtte til folkegaver som Richard Ragnvald, Kandis og andre fremragende bands som uge efter uge ligger højt på Dansktoppen. Og bevares! At ligge på dansktoppen i 10 uger er skam flot, og jeg mener helt bestemt ikke at dette alternativ til musik for det ældre publikum bør fjernes. Jeg har blot en fornemmelse af, at opgaven er for stor til at kunne blive håndteret af hende. Hvad har hun af kendskab til eksempelvis elektronisk musik? Og hvad har hun af kendskab til alternativ kunst? Som kulturminister skal man være åben over for fremskidtet og det hidtil ukendte – det mener jeg ikke Pia K(ultur) kan. Mottoet lyder ”Dit land, Dit valg” – så vælg Socialdemokratisk.
DSU’eren September 2010 SIDE 27
Kernevåben på DSU’s dagsorden af Poya Pakzad og Sophian Drif
blinde øje til og true nabostaterne, når de søger at genindsætte den ‘strategiske balance’.
Poya Pakzad er aktivist, bestyrelsesmedlem for Netværket af Akademikere, Studerende og Interesseret i Mellemøsten (NASIM), initiativtager til foreningen “Uvildig Irak-undersøgelse Nu!,” tidligere medarrangør af Gaza Freedom March og fast blogskribent vedrørende politik og kultur i Mellemøsten samt medlem af DSU.
På længere sigt ville den bedste løsning for Mellemøsten være en zone fri for atomvåben - de såkaldte Nuclear Weapons Free Zones (NWFZ). USA, England og Danmark spiller faktisk en bindende rolle i dette henseende, da vores tynde juridiske grundlag til en krig mod Irak var baseret på en resolution fra 1991, som specifikt kalder på en NWFZ i regionen. Så ønsker vi at efterleve Sikkerhedsrådet i samme udstrækning som vi bad Saddam Hussein rette sig efter det, så har vi et unikt ansvar for at promovere en zone fri for atomvåben i Mellemøsten. I det kortere løb er der to levedygtige muligheder:
Sophian Drif er formand for DSUs Internationale Udvalg. Før krudtrøgen og røgsløret har lagt sig, slår den selvsamme blok, som i årevis tilskyndede til et regimeskift i Irak, nu til lyd for krig mellem Israel og Iran. Det - i sig selv - er ikke nyheder, men bag det, er der allerede sat en farlig udvikling i gang, som truer regionen med enorme menneskelige og økonomiske konsekvenser, der i det lange løb vil medføre en stigning i den globale terrortrussel. Et angreb på Iran er endnu ikke taget af bordet af Obama-administrationen, som med “all options on the table” insisterer på at diktere ‘forhandlingerne’ med en ladt pistol. For at bekæmpe spredning af kernevåben i Mellem-østen effektivt, skal vi tage fat på det nærliggende spørgsmål om det israelske atomvåbensarsenal og de amerikanske atomvåben placeret i regionen. Man kan ikke vende det
SIDE 28 DSU’eren September 2010
1) Israel og USA anerkender den strategiske fordel ved at respektere Irans rettigheder i henhold til ikke-spredningstraktaten og økonomisk re-integrering i verdenshandelssystemet ved at fjerne sanktioner, som blot styrker regimet, og 2) Græsrodslobbyisme blandt befolkningen i de berørte parter for at sikre, at de diplomatiske muligheder udtømmes, til man opnår en acceptabel aftale. Vi mener derfor at DSU snarest og aktivt skal indtage en politisk position if. spredningen af kernevåben i regionen. DSU må aldrig mene at krig er en mulighed.
Vi er drivkraften
af Rune Dybvad Simonsen, DSU Holbæk og Gustav Nedergaard, DSU Frederiksberg FNs klimapanel har fastslået, at vi skal holde temperaturstigningerne under to grader. Udledningen efter 2015 skal derfor falde, og i 2050 skal vi have reduceret udledningen med minimum det halve. Ellers rammer vi ”the tipping points” – altså en række selvforstærkende processer, der ikke er til at stoppe. Så bliver det først rigtig svært.
I kølvandet på skuffelsen efter klimatopmødet i København har klimadagsorden stået stille. Politikere og offentlighed synes enige om én ting: Når det ikke lykkedes i København, hvor verdens mægtigste politikere var samlet, hvordan skulle det så lykkes de næste mange år? Fordi vi ikke har noget valg. Sandt at sige er ”The Copenhagen Accord” - som de kaldte det stykke papir, der kom ud af klimatopmødet, en pinlig udgave af Kyoto-aftalen: Uden juridisk bindende mål og som ikke engang har status af at være en egentlig FN-aftale. Med Lars Løkke ved roret kuldsejlede drømmene om en bindende aftale. Vi DSUere må genfinde troen på fremtiden og drivkraften for at skabe en anden skæbne for fremtidens generationer, end den de borgerlige stiller dem i udsigt. Det er afgørende, at vi som arbejderbevægelsens ungdom fastholder troen på - og målet om - at vi, vores generation og vores efterkommere kan leve videre i en verden, hvor vi ikke er grundlæggende truet på vores hverdag og eksistens. Konsekvenserne er mange og med forskellige effekter. Eksempelvis vil der komme oversvømmelser i lavtliggende områder, sult som følge af dårligere høst i den tredje verden og millioner af mennesker på flugt til Danmark og resten af den nordlige halvkugle. Det er en reel sikkerhedstrussel og mere end et skræmmebillede. Derfor bliver vi nødt til at handle.
Vores kurs skal ikke slås ud af højrefløjens klimaskeptikere, men styres efter en ny klimadagsorden hvor pejlemærket er det grønne håb og troen på et samfund i bæredygtig balance. Energien skal hentes fra vedvarende energikilder og vi må være mere energieffektive. DSU har en vigtig rolle i klimaudfordringen, som bevidstgørende faktor i det danske samfund og som samlingspunkt for håb og drivkraft i den danske ungdom. Vi må og skal være en drivkraft for en ny klimadagsorden. Det er os og vores efterkommere, der skal leve med konsekvenserne.
• DSU’eren modtager gerne debatindlæg. 150 ord til små indlæg og 350 ord til store indlæg. • Redaktionen forbeholder sig retten til at udvælge læserbreve og at korte ned på antallet af ord.
DSU’eren September 2010 SIDE 29
9.114 unge står uden en praktikplads Kilde: Undervisningsministeriet, praktikpladsstatistik juni 2010
Gør politikerne nok for at sikre uddannelse til alle unge? Vi har brug for din mening! Lige nu står næsten 10.000 unge uden en praktikplads, og regeringen lader til at have givet op over for deres egen målsætning om, at 95 % af en årgang skal have en uddannelse. I LO Ungdom er vi bekymrede over udviklingen i Danmark, og måden krisen bliver håndteret på. Men hvad synes du? Er Danmark i udvikling eller under afvikling? Har vi det Danmark, vi gerne vil have? Giv din mening til kende på www.tagdanmarkalvorligt.dk.
EU-parlamentsvalgets stemmesluger Dan Jørgensen vil også i den kommende periode lade DSU’eren bringe uddrag af hans dagbog.
Tirsdag: Kødklister, nej tak I dag var en god dag! Jeg fik opbakning i EU-parlamentets miljøudvalg til at stoppe tilladelsen af enzymet thrombin - eller som det er blevet kaldt “kødklister.” Stod det til EU’s ministerråd skulle det ellers være tilladt i fremtiden at lime forskellige stykker kød sammen så det ligner en hel kotelet. Ulækkert og vildledende, synes jeg. Derfor protesterede jeg sammen med min svenske kollega Åsa Westlund (som jeg i øvrigt kender helt tilbage fra en DSU-tur til Malmø for 10 år siden). Og i dag fik vi altså opbakning. Dejligt når noget lykkedes. Det meste af eftermiddagen gik med at give interviews med internationale og danske medier. Der er nemlig mange forbrugere rundt omkring i EU, der er interesserede i denne sag. Brugte også lidt tid på at svare nogle af de mange søde mennesker der skrev lykønskninger til mig per mail eller på min facebookwall.
Herunder mange DSU’ere som var godt tilfredse! Dansk Industri er faktisk de eneste, der har henvendt sig med kritik. De mener ikke, man kan forbyde noget med så usaglige begrundelser, som jeg bruger. Hertil er bare at sige; de tager heldigvis fejl. Onsdag: Skrive, møder, skrive, møder Travl dag med masser af møder. I dag primært i miljøudvalget om så forskellige ting som forbud mod farlige biocider, bedre regler for dyreforsøg og fredning af regnskoven i Amzonas. Mellem møderne har jeg skrevet artikler, blogs og et kapitel i min kommende bog om klimapolitik, som skal udkomme til efteråret. Torsdag: Klima og Microsoft Jeg arbejder sammen med Microsofts miljøchef om at få mere opmærksomhed på, hvad informations- og kommunikationsteknologi kan gøre for at hjælpe klimasagen. Og det er ikke så lidt. Der er et kæmpe potentiale i at indrette den måde, vi bor på, transporterer os på og bruger el på. Med bedre software og nye tankegange kan meget lade sig gøre. I dag gik størstedelen af min tid med at læse op på en stak rapporter om emnet samt forberede en møderække, jeg skal deltage i i et udvalg, den europæiske ITsektor har bedt mig sidde med i.
DSU’eren September 2010 SIDE 31
Afsender KLS Portoservice Aps Postboks 9490 9490 Pandrup Ændringer vedr. abonnement: Ring venligst pü 72 300 880
PP
Magasinpost UMM Id nr.: 46219