DSU'eren - Årgang 93 - Nr. 3

DSU’EREN OKTOBER 2014 SIDE 1

Foto: Kristian Emil Petersen

URET TIKKER Med maksimum et år til folketingsvalget er det politiske klima for alvor blevet hedt. Fronterne bliver trukket skarpere og skarpere op, og snart vil det politiske arbejde på Christiansborg gå fuldstændig i stå. Selvom statsministeren endnu ikke har trykket på den berømte knap, kan man ikke fornægte den politiske virkelighed: Valgkampen er en realitet – og herfra kommer det kun til at gå stærkere!

tiske ledelse ved at forlade skuden nu – man straffer først og fremmest sig selv. Troen på, at man kan trække tingene i den rigtige retning ved at vende Socialdemokratiet ryggen, er dybt forfejlet. Det er netop i disse tider, at vi skal slå ring om vores gamle parti. For selvom regeringen har begået en række fejl, så har vi alle sammen en interesse i at have en regering, som grundlæggende tror på fællesskabet.

For DSU bliver denne valgkamp anderledes end de tre forgående. Ikke siden 2001 har vi prøvet at kaste os ind i en valgkamp, hvor målet har været at få genvalgt den siddende regering. Nu skal vi forsvare i stedet for kun at angribe. Det er længe siden, at vi har stået i den situation, men det er utroligt vigtigt, at vi får løftet opgaven. Regeringen SKAL nemlig genvælges!

Det står jo nemlig i skærende kontrast til højrefløjens fælleskabsfjendtlige politik, som bliver mere og mere skræmmende. Der er snart ingen tvivl om, at en kommende borgerlig regering vil føre den mest højreorienterede politik, som landet har set siden Schlüter-regeringerne i 1980’erne! Halvdelen af partierne i blå blok – Liberal Alliance og De Konservative – ønsker reelt at afskaffe store dele af velfærdssamfundet og den danske arbejdsmarkedsmodel. Samtidig har vi et Venstre, som efterhånden har løftet sløret for store dele af deres politiske ønskeliste. En liste, som desværre kun indeholder velkendte paroler: Skattelettelser til olieselskaberne, nedskæringer på velfærden, privilegier til privathospitalerne, lavere løn og flere pisk til de arbejdsløse. Myten om, at Kristian Thulesen Dahl er højrefløjens sociale samvittighed, må vi også få aflivet én gang for alle. Dansk Folkeparti har før vist, at de er parat til slagte lønmodtagerne for et par grænsebomme og nogle udlændingestramninger.

I de sidste tre år har vi fået serveret en perlerække af socialdemokratiske resultater: Folkeskolereform, en ambitiøs klimaindsats, beskæftigelsesreform, erhvervsskolereform, afskaffelse af fattigdomsydelserne, opgør med privathospitalerne, bekæmpelse af social dumping osv. Det er alt sammen ting, som DSU har kæmpet for, og som vi derfor bør være stolte af. På trods af alle de positive resultater, så er jeg helt med på, at det kan halte med motivationen ude lokalt. For i buketten med de socialdemokratiske roser kan man også finde alt for mange alt for store tidsler. Behøver jeg at sige dagpengereform, DONG-salg, selskabsskattelettelser og stigende ulighed? På disse områder har regeringen grundlæggende ført en forkert politik, og det har mange steder skabt mismod, bekymringer og utilfredshed. Også hos mig selv. Men løsningen på denne utilfredshed er ikke at smide håndklædet i ringen på forhånd. Man straffer ikke den socialdemokra-

SIDE 2 DSU’EREN OKTOBER 2014

Derfor står vi ved en skillevej nu. Hvis vi skal styrke vores fællesskab, beskytte danske løn- og arbejdsvilkår og tage os af de svageste i vores samfund, så kræver det én ting: Et stærkt Socialdemokrati. Kampen er fløjtet i gang. Uret tikker. Alle gode kræfter bør nu kæmpe for vores parti og regering. Vi kan godt vinde det valg!

DSU’EREN / NR. 3 / ÅRGANG 93 / OKTOBER 2014

23 14

6

TEMA: 1 ÅR TIL FOLKETINGSVALG

ØVRIGT INDHOLD

2 Leder 6 Interview med Helle - Det er sgu' vigtigt for mig 11 5 vigtige resultater for regeringen 12 Velkommen til den nye folkeskole 14 Stor voxpop med politikere og meningsdannere 16 Fagboss: Der er virkelig forskel på rød og blå 18 Bliv klar til folketingsvalg! 19 Voxpop på facebook

4 Siden sidst 21 Alexanders klumme 23 Socialdemokratiske helte: Georg Poulsen 24 #RetTilRespekt - Årets skolestartskampagne 28 Debat 29 Ny medarbejder: Stefan Cavelieri 31 Jeppes Dagbog

18 12 DSU’EREN UDGIVES AF DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM

24

16 KORREKTUR: Allan Lyngs Kjærgaard, Mathilde K. Sørensen, Cecilie Bonderup og Stefan Cavelieri

Danasvej 7 - 1910 Frederiksberg Tlf.: 72 300 880 - Fax: 72 300 899 - dsu@dsu.net - www.dsu.net

FOTOS: S ide 24-26: Jonas Witt Hansen

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Alexander Grandt Petersen REDAKTØR: Frederik Vad Nielsen

DESIGN OG LAYOUT, SAMT FOTOS: Side 1-4,7-8,12-13,21,29:

REDAKTION:

Side 3,24,26: Julie Noesgaard // Side 17: Stefan Cavelieri

Kristian Emil Petersen, www.kepdesign.dk

Line Sofie Gluud, Sebastian Risbøl Jacobsen, Morten Mikkelsen, TRYK: Kailow Graphic A/S - oplag 5.000. Trykt klimaneutralt Alexander Momtaz Jacobsen, Mathilde K. Sørensen, Mette Pabst Andersen, Jakob Esmann og Anne Paulin ÅRSABONNEMENT FOR IKKE-MEDLEMMER KR.: 200,politisk medarbejder Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSUs eller redaktionens ISSN: 0905-5525

DSU’EREN OKTOBER 2014 SIDE 3

holdning. Citater fra DSU’eren må kun gengives med tydelig kildeangivelse.

DSU’EREN MODTAGER GERNE LØBENDE INDLÆG TIL SIDEN SIDST. GRIB KAMERAET NÆSTE GANG I HAR ET FEDT ARRANGEMENT OG SKRIV 100 ORD OM BEGIVENHEDEN. SEND TIL DSU@DSU.NET

LGKAMP RANDERS ER KLAR dTIgaLngVAmed forberedelserne til den

I DSU Randers er man i ful te man ndag d. 11. august afhold kommende valgkamp. Ma folketingsd VU Randers, hvor også me de mø mtor ins bra et up Jensen uro (S) og Michael Aastr medlemmerne Maja Pand g til sla v der bl.a. diskuteret for (V) deltog. På mødet ble ater kan elinger og deres to kandid kampagner, som de to afd j Jensen n. DSU’s næstformand Ma lave sammen i valgkampe se og en int e ern var høj, diskussion deltog også. Stemningen ter ven og g ers er man SÅ klar til val fremmødet stort. I Rand t! tsministeren udskriver de sådan set bare på, at sta

AARHUS KLISTRER DERUDAF! DSU Aarhus har brugt sommerferien på at blive helt klar til det kommende folketingsvalg. Europaparlamentskandidat Lasse Quvang Rasmussen blev skrabet af plakatpladerne til fordel for den aarhusianske folketingskandidat Jens Joel. Gode DSU’ere mødte op og klistrede, så sveden sprang. DSU Aarhus vil kæmpe for, at Jens Joel bliver genvalgt til folketinget, og plakatklistringen var første skridt på vejen. Nu er de mere end 1000 plakater klar til komme op i de aarhusianske lygtepæle, når statsministeren har trykket på valgknappen.

TAK FOR INDSATSEN DANIEL

!

Efter to år i spidsen for DS U’eren stopper Daniel Lu ndgren Jørgensen nu med at være redaktør. Daniel har været tilknyttet DSU’erens redaktion sid en 2008, og han har derm ed haft afgørende indflydelse på bladets udvikling. Han har som red aktør ført an i kampen for et stærkere medlemsblad med fokus på skarpe artikler af høj kvalitet. Daniel ha r været en kæmpe gevin st for DSU, og redaktionen kommer i de n grad til at savne ham. Daniels arbejde med kommunikation sto pper dog ikke her. Han for tsætter nemlig som konsulent ved komm unikationsbureauet Hans en Agenda. Det er nu op til den nye redaktion at føre bladet videre. Det bliver Frederik Vad Nielsen, de r afløser Daniel som red aktør for DSU’eren.

SIDE 4 DSU’EREN OKTOBER 2014

NORDSJÆLLAND TØRER UDKLÆKKER SKOLED15EBafAT stablen, og det

t 20 I januar løber Skolevalge k ed for at diskutere politi giver DSU en unik muligh DSU Nordsjælland har gre med folkeskoleeleverne. de et ret i løbet af efterå bet chancen og afholder es en åben ansøgningsproc battræningsforløb. Efter l valgt til forløbet. Her ska er otte medlemmer blevet debattere og holde taler, de blive endnu bedre til at e den gas til paneldebatså de forhåbentligt kan giv erne. En række erfarne ter og oplæg på folkeskol dervise på træningsforlødebattører vil løbende un Eskil Pedersen! Forløbet bet – bl.a. AUF’s formand distriktsformand, Alexan faciliteres af den nyvalgte ljæ rds ledet er fra DSU No der Blum Berthelsen. Bil neralforsamling. lands ekstraordinære ge

VELKOMMEN TIL DSU ODSH

ER

RED Onsdag d. 13. august fik vi en ny lokalafdeling i DS U. Efter mange års dvale vågnede DSU Odsherred fra søvne n og afholdte generalforsamlin g. Afdelingen er komme t i gang igen på initiativ af Emma Kruse og Thomas Anderse n. Den nyvalgte formand Emma Kruse nævnte i sin opsti llin gstale vigtigheden af, at DSU er til stede i et yderområde som Odsherred, hvor unge me nnesker søger væk fra. Afd elingen vil kæmpe for flere tilbud til unge i kommunen. På billedet ses den nye be styrelse. Fra venstre mo d højre: Nicolaj Paaske Holm (be styrelsesmedlem), Emma Kruse (formand), Thomas Ande rsen (næstformand) og La ura Rasmine Pedersen (kasse rer).

#RETTILRESPEKT

G) i starten af maj Da skolestartsgruppen (SS for årets kampagne, var brainstormede på temaer de. Til sidst blev man mange emner oppe at ven krimination skulle være dog enige om, at etnisk dis stærkt kampagnematemaet. Der blev udviklet kampagneplaner ude teriale og lavet ambitiøse n kørte i flere uger, og i distrikterne. Kampagne teres, at det har været allerede nu kan det konsta espekt-kampagnen har en stor succes. #RetTilR politiske samtale på i den grad kickstartet den og i lokalafdelingerne. uddannelserne, i medierne ren kan man læse mere I dette nummer af DSU’e pagne. om årets skolestartskam

DSU’EREN OKTOBER 2014 SIDE 5

INTERVIEW AF Frederik Vad Nielsen

SOCIALDEMOKRATERNE HAR HAFT ANSVARET FOR DANMARK I TRE ÅR. MANGE REFORMER HAR SET DAGENS LYS, OG MENINGERNE OM DEM HAR VÆRET DELTE. MEN HAR DET OVERHOVEDET GJORT EN FORSKEL? DSU’EREN MØDTE STATSMINISTEREN TIL EN SNAK OM REGERINGENS RESULTATER. Med et enkelt år til folketingsvalget begynder valgkampskløen for alvor at prikke i fingerspidserne på alle politiske ildsjæle. Det er tid til at få planlagt sine kampagneaktiviteter, klistret sine plakater og bestilt sine roser. Alle DSU’ere har blikket stift rettet fremad mod valgkampen og mod en ny sejr til vores regering. Men selvom vi alle sammen fokuserer benhårdt på det kommende folketingsvalg, så er det måske også på tide at standse lidt op og gøre status. For hvad har tre år med en socialdemokratisk regering betydet for Danmark? Hvad er der sket, siden Helle Thorning-Schmidt på valgaftenen sagde: ”Vi gjorde det”? Hvilken forandring har vores land undergået, siden Helle, Margrethe og Villy forlod det sorte tårn i Ørestaden med et fikst og færdigt regeringsgrundlag? Hvis man spørger statsministeren, er hun

SIDE 6 DSU’EREN OKTOBER 2014

ikke i tvivl: Danmark ER blevet forandret til det bedre. Det HAR en betydning for landet, om det er en socialdemokrat eller en venstremand, der sidder for bordenden. ”For tre år siden overtog vi et land i dyb krise. Nu kan vi se, at beskæftigelsen stiger, arbejdsløsheden falder, og boligmarkedet har det bedre. Jeg siger ikke, at vi er helt ude af krisen, og at alle problemer er blevet løst, for sådan forholder det sig naturligvis ikke. Men Danmark er på vej ud af krisen. Socialdemokraterne har igen bevist, at når vi påtager os ansvaret i en krisetid, så formår vi også at få folk i arbejde”, konstaterer statsministeren, da vi møder hende i Statsministeriet. Hun mener, at mange har misforstået regeringens benhårde fokus på økonomien og troet, at det handlede om at føre ”nødvendighedens politik”. Sådan forholder det sig overhovedet ikke. For

regeringen har det handlet om at værne om vores solidariske velfærdssamfund. Og det er et klart politisk valg. ”Vi ønsker ikke at skabe en sund og stærk økonomi for økonomiens egen skyld. Det handler om at have råd til at udvikle vores velfærdssamfund. I modsætning til den tidligere regering har vi hele tiden haft et mål om at bringe landet ud på den anden side af krisen med kerneværdierne i behold. Højrefløjens mål har været at gribe chancen og bruge krisen som en undskyldning for at svække vores solidariske velfærdsmodel”. Regeringen har netop fremlagt en finanslov, som indeholder en lang række gode initiativer. Bl.a. forhøjer man fradraget for faglige kontingenter og bruger 5 milliarder kroner på bedre sundhed – specielt i forhold til kræft og kroniske sygdomme. Statsministeren mener, at regeringens

"FOLKESKOLEREFORMEN ER DEN BEDSTE REFORM, SOM REGERINGEN HAR VEDTAGET. JEG ER UTROLIG STOLT OVER, AT VI NU FÅR SKABT EN FOLKESKOLE, SOM GIVER ALLE BØRN MULIGHEDER, OG HVOR DER ER PLADS TIL ALLE"

Foto: Kristian Emil Petersen

finanslovsforslag er resultatet af den førte økonomiske politik. Uden det stålsatte fokus på økonomi havde det ganske enkelt ikke været muligt at fremlægge et finanslovsforslag med så mange offensive satsninger. ”Vi har fået styr på dansk økonomi, og det er derfor, at vi nu har råd til at investere så meget i vores sundhed. Det er en skandale, at så utroligt mange danskere dør af kræft, når situationen er langt bedre i de andre nordiske lande. Derudover løfter vi også indsatsen i forhold til patienter med kroniske sygdomme, for de er længe blevet overset. Sundhed vil altid være en hjertesag for Socialdemokraterne, og derfor er det så utroligt vigtigt, at vi nu rækker en hånd ud til patienterne”.

ALLE SKAL MED Statsministeren mener som sagt ikke, at en god økonomi har været et mål i sig selv for regeringen. Det har været et middel til at skabe flere muligheder for mennesker i Danmark. Især i forhold til de allersvageste grupper i samfundet har regeringen gjort en konkret forskel, mener statsministeren. Hvor VKO-flertallet overhovedet ikke fokuserede på skabe bedre forhold for folk på samfundets bund, har denne regering valgt et nyt spor i socialpolitikken. ”Socialdemokraterne har altid bekæmpet fattigdom i samfundet, og det gør denne regering også. Vi har afskaffet fattigdomsydelserne, som har fastholdt familier i kronisk fattigdom. Det er en meget stor sejr. Det viser, at vi har helt forskel-

lige tilgange til, hvordan man behandler mennesker, der økonomisk og socialt har det svært”. Hun fremhæver også de sociale 2020-mål som en milepæl for hele diskussionen om socialt udsatte. I stedet for kun at sætte klare økonomiske mål for Danmark har regeringen også prioriteret at sætte ambitiøse mål på det sociale område. Og de forpligter, lover statsministeren. ”De sociale 2020-mål forpligter regeringen til at handle. Vi har f.eks. et mål om, at der skal være 25 % færre hjemløse i år 2020 i forhold til i dag, og at de udsatte børns faglige niveau i dansk og matematik skal forbedres. Det er klare prioriteringer fra regeringens side. Ingen skal stå alene tilbage på perronen, så længe

DSU’EREN OKTOBER 2014 SIDE 7

Foto: Kristian Emil Petersen

"VI ØNSKER IKKE AT SKABE EN SUND OG STÆRK ØKONOMI FOR ØKONOMIENS EGEN SKYLD. DET HANDLER OM AT HAVE RÅD TIL AT UDVIKLE VORES VELFÆRDSSAMFUND."

Socialdemokraterne har regeringsansvaret”, slår statsministeren fast. Siden regeringen kom til, er færre børnefamilier blevet smidt ud af deres lejlighed, og ungdomskriminaliteten er dalende. Statsministeren håber og tror på, at den positive udvikling på det sociale område vil fortsætte. UDDANNELSE, UDDANNELSE, UDDANNELSE Uddannelse spiller en kæmpe rolle for regeringen. Faktisk mener statsministeren, at regeringen er en vaskeægte uddannelsesregering. ”Uddannelse er vejen til et bedre liv for det enkelte menneske og en rigtig god forretning for samfundet. Der er vi stærkt uenige med Venstre. De mener jo, at uddannelse er en forkert prioritering, og at man i stedet burde bruge pengene på at give skattelettelser. For regeringen er uddannelse kernen i vores arbejde. Vi tror på, at flere får en chance på arbejdsmarkedet, hvis vi giver dem nogle bedre kvalifikationer”.

SIDE 8 DSU’EREN OKTOBER 2014

Siden regeringen kom til magten, er der blevet gennemført en perlerække af store uddannelsesreformer. Den største er folkeskolereformen, som DSU har kæmpet for gennem mange år. På trods af en følelsesladet lærerlockout så er statsministeren utrolig glad for reformen. Den løfter de svageste elevers faglige niveau og skaber en mere varieret skoledag. ”Folkeskolereformen er den bedste reform, som regeringen har vedtaget. Jeg er utrolig stolt over, at vi nu får skabt en folkeskole, som giver alle børn muligheder, og hvor der er plads til alle. Både de boglige og de ikke-boglige. Vi giver børnene flere undervisningstimer, mere bevægelse i skoletiden, engelsk fra 1. klasse og lektiehjælp til alle. Det er en helt ny måde at tænke skole på”, forklarer hun. Udover folkeskolereformen har regeringen også gennemført reformer på erhvervsskoleområdet og givet de ufaglærte mulighed for at tage en uddannelse på dagpenge. Det er store uddannelsespolitiske skridt, og regeringen er slet ikke færdig, hvis man spørger statsministeren.

”I den kommende tid vil regeringen fokusere på vores gymnasier. Vi har gennemført en erhvervsskolereform, hvor vi forbedrer undervisningen og mulighederne for at komme i skolepraktik for vores erhvervsskoleelever, så nu er det naturligt, at vi vender os mod gymnasierne. Regeringen arbejder bl.a. med et socialt taxameter, så vi bruger flere penge på de gymnasier, hvor der er store faglige udfordringer. Det vil helt sikkert gøre en forskel for de studerende”. Hvis man spørger statsministeren er hun ikke i tvivl: Regeringens indsats på uddannelsesområdet er den allerstørste sejr for Socialdemokraterne. Det har givet mennesker muligheder. ”Socialdemokraterne har altid haft et mål om at give så mange som muligt en uddannelse. Vi ved nemlig, at forudsætningen for at bryde den negative sociale arv er, at man får en uddannelse. Jeg er stolt af regeringens resultater på området”, slår hun fast.

Arkivfoto fra 1. maj 2014. Fotoet er udlånt af Socialdemokraterne

FORSKEL PÅ RØD OG BLÅ? Mange danskere har svært ved at se forskel på rød og blå blok. Det er også grunden til, at store dele af befolkningen er vrede på regeringen. De betragter den som borgerlig og mener, at den viderefører den forrige regerings politik. Statsministeren forstår godt, at mange mennesker har haft det svært med de store reformer. Men hun er helt uenig i, at der ikke er forskel på rød og blå. ”Der ER forskel på rød og blå. Venstre vil have nulvækst i kommunerne, og det vil betyde store nedskæringer på vores velfærd. Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance vil give enorme skattelettelser til de rigeste og er dybest set ligeglade med velfærden. Der er enorm forskel på denne regering og så de borgerlige partier. Vi vil en anden vej. Vi vil styrke vores solidariske fællesskab”. Hun mener heller ikke, at Dansk Folkeparti er meget bedre end de øvrige borgerlige partier. Ifølge statsministeren har Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkepart kun én enkelt mærkesag. ”Det eneste Kristian Thulesen Dahl med sikkerhed vil, det er at pege på Lars Løkke

"DET ENESTE KRISTIAN THULESEN DAHL MED SIKKERHED VIL, DET ER AT PEGE PÅ LARS LØKKE RASMUSSEN SOM STATSMINISTER. DANSK FOLKEPARTI HAR FØR VIST, AT HVIS DE KAN FÅ NOGLE GODBIDDER PÅ VÆRDIPOLITIKKEN, SÅ ER DE IKKE BLEGE FOR AT GIVE SKATTELETTELSER TIL DE RIGESTE OG SKÆRE I VELFÆRDEN"

Rasmussen som statsminister. Dansk Folkeparti har før vist, at hvis de kan få nogle godbidder på værdipolitikken, så er de ikke blege for at give skattelettelser til de rigeste og skære i velfærden. Hvis de virkelig ønskede at passe på vores velfærdssamfund, så pegede de vel ikke på Lars Løkke Rasmussen som landets næste statsminister. Det giver ingen som helst mening”, konkluderer hun. Statsministeren er glad for regeringens resultater. Når det gælder beskæftigelse, uddannelse, den grønne omstilling og det sociale område, er der en række resultater at kigge tilbage på. Hun anerkender, at der har været store bump på vejen, og at meget er gået galt. Men hun accepterer ikke påstanden om, at denne regering ikke har ført socialdemokratisk politik, og at der ikke har været noget projekt. ”Mit og regeringens projekt har været klart fra starten af: Danmark skal ud af krisen med velfærden og værdierne i behold. Vi kæmper for at bevare og udvikle vores solidariske velfærdssamfund. Mange politiske kræfter ønsker at ødelægge og svække det, men denne regerings projekt har været at beskytte det. Og det vil vi blive ved med”, slår hun fast.

Efter at have afleveret den sidste replik læner hun sig tænksomt tilbage i lænestolen på statsministerkontoret. Pludselig rykker hun hurtigt frem i sædet igen og udbryder: ”Det er sgu’ vigtigt for mig!”

HELLE THORNING-SCHMIDT • 4 7 ÅR •U DDANNET CAND.SCIENT.POL.

FRA KØBENHAVNS UNIVERSITET I 1994

•K ANDIDAT I EUROPÆISKE STUDIER

VED UNIVERSITETET I BRÜGGE I 1993 •M EDLEM AF EUROPAPARLAMENTET FRA 1999 TIL 2004 • V ALGT TIL FOLKETINGET FOR ØSTRE STORKREDS I 2005 • V ALGT TIL FORMAND FOR SOCIALDEMOKRATERNE I 2005 • GIFT MED STEPHEN KINNOCK, MED HVEM HUN HAR DØTRENE JOHANNA OG CAMILLA

DSU’EREN OKTOBER 2014 SIDE 9

Intet sted er for langt ude til at gå i banken Hent gratis AL-Bank til iPhone, iPad, Android, Windows Phone samt Windows 8.

SIDE 10 DSU’EREN OKTOBER 2014

ARTIKEL AF Anne Paulin

Alexander Grandt Petersen

EFTER TRE ÅR VED REGERINGSMAGTEN ER DET LYKKEDES SOCIALDEMOKRATERNE AT FORANDRE DANMARK TIL DET BEDRE. DSU’EREN SER TILBAGE PÅ REGERINGENS 5 VIGTIGSTE RESULTATER.

EN BEDRE FOLKESKOLE FOR FREMTIDIGE GENERATIONER Med regeringens folkeskolereform får fremtidige generationer et fagligt løft med flere timer i dansk og matematik. Samtidig er folkeskolereformen et afgørende skridt i den rigtige retning for at bekæmpe den negative sociale arv, der desværre stadig eksisterer i Danmark. I den forbindelse var det for DSU særlig vigtigt, at den nye helhedsskole indeholder lektiecafeer. Hvor langt man kommer i tilværelsen, skal ikke længere afhænge af, om mor og far kan hjælpe med matematikligningerne eller de engelske gloser. Samtidig vil den nye folkeskolereform give plads til mere varieret undervisning og bevægelse hver dag.

STOLTHEDEN TILBAGE TIL DE FAGLIGE UDDANNELSER Alt for længe har erhvervsskolerne lidt under en uambitiøs borgerlig regering, der har ladet stå til, mens frafaldet på erhvervsskolerne bare er steget og steget. Med regeringens erhvervsskolereform er stoltheden vendt tilbage til de faglige uddannelser. Med adgangskrav, flere timer og særlige højniveauspor bliver er-

hvervsuddannelserne igen behandlet med respekt. På bare lidt over 10 år er andelen af unge, der vælger en erhvervsuddannelse, faldet fra 31,7 pct. (2001) til 20,4 pct. (2012). Det er et paradoks, for vi ved, at fremtiden kræver dygtige faglærte. Derfor er regeringens reform og målsæt­ning om at få 25 pct. af en ungdomsårgang til at gennemføre en erhvervsskoleuddannelse et skridt i den helt rigtige retning.

EN BESKÆFTIGELSESPOLITIK MED MENING Et af de områder, der har krævet allerstørst oprydning efter 10 år med VKO, var beskæftigelsespolitikken. Særligt i årene under den økonomiske krise har beskæftigelsesindsatsen sejlet fuldstændigt, og mange arbejdsløse har oplevet mødet med systemet som både stressende og ligegyldigt for deres situation. Pipfuglekurser og meningsløs aktivering har alt for længe været hverdag for landets ledige. Det rettes der op på med regeringens beskæftigelsesreform. Her får de ledige en hurtigere og mere målrettet hjælp til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Og så lykkedes det – trods stor borgerlig modstand – at skabe mulighed for, at ufaglærte kan tage en uddannelse på 80 pct. af dagpengesatsen.

ET ANSTÆNDIGT LIV FOR ASYLANSØGERE I DANMARK Efter grusomme oplevelser i deres hjemland har mange asylansøgere måtte fortsætte en trist tilværelse i Danmark - isolerede fra omverdenen i centre år efter år. Her har regeringen truffet et klart valg om at bygge mennesker op i stedet for at bryde dem ned. Asylansøgere har derfor fået mulighed for at bosætte sig og finde arbejde uden for asylcentrene. For DSU var det en vigtig lovændring, da vi finder det uanstændigt, at asylansøgere skal isoleres i centre. I stedet bør de få mulighed for beskæftigelse og gode oplevelser i det danske samfund.

VERDENS MEST AMBITIØSE KLIMAPOLITIK Efter klimafadæsen i Bella-Centret ved COP15 i 2009 og de borgerliges konsekvente nedprioritering af den grønne dagsorden, har det krævet hårdt arbejde at genopbygge Danmarks renommé som en international frontløber på klima og bæredygtig energi. Men med en klar og målrettet indsats er Danmark nu tilbage i front, og vi blev i 2013 anerkendt af den internationale miljøorganisation WWF for ”verdens mest ambitiøse klima- og energimål”.

DSU’EREN OKTOBER 2014 SIDE 11

Foto: Kristian Emil Petersen

INTERVIEW AF Sebastian Risbøl Jacobsen

Line Sofie Gluud

DEN 13. JUNI 2013, SATTE REGERINGEN SIT MEST BEMÆRKELSESVÆRDIGE OG HISTORISKE AFTRYK PÅ DANSK UDDANNELSESPOLITIK, DA MAN VEDTOG FOLKESKOLEREFORMEN. AUGUST 2014 VÅGNEDE TUSINDVIS AF ELEVER OP TIL EN NY HVERDAG I FOLKESKOLEN. VI HAR KIGGET NÆRMERE PÅ FOLKESKOLEREFORMEN OG BESØGT FOLKESKOLELÆRER MICHAEL PERCH EN MÅNED EFTER SKOLESTART TIL EN SNAK OM REFORMEN OG DENS BETYDNING. Debatten vedrørende skolereformen har været stor og omfangsrig, og alle har hørt om den nye skolereform i enten fjernsynet, blandt venner og familier eller gennem en overhørt samtale i bussen. Ikke desto mindre lader det til, at de færreste kender til reformens egentlige politiske indhold og formål. Debatten og avisoverskrifterne har i højere grad båret præg af ændringerne i lærernes arbejdstidsaftale og elevernes længere skoledage. Det har efterladt et indtryk af et usympatisk reformtiltag, som tvinger eleverne i heldagsskoler og efterlader lærerne ude af stand til at forberede sig til deres undervisningstimer. Men hvordan forholder det sig i virkeligheden, og har kritikerne i virkeligheden blot fortolket folkeskolereformen, som Fanden læser biblen? Reformen har for eleverne betydet flere

SIDE 12 DSU’EREN OKTOBER 2014

timer, længere og mere varierede skoledage, indførelse af obligatorisk lektiehjælp, faglig fordybelse og forenklet målstyring. Formålet med reformen har været at sikre faglig udfordring for alle elever, at nedbryde den sociale baggrunds betydning for faglige resultater og ikke mindst sikre bedre trivsel blandt eleverne. Den nye folkeskole stiller krav til en mere synlig skoleledelse, der sætter retningen for skolen, og som tager ansvar for, hvordan og om målene nås. Dette skal gøres i samarbejde med medarbejdere, forældre, elever, forvaltning og politikere. Denne omstilling har været en stor udfordring og for nogle skoler har den været større end for andre. Vi har besøgt en folkeskole i Køge for at se, hvordan de har klaret udfordringerne

i forbindelse med implementeringen af den nye reform. Vi har spurgt ind til, hvad reformen har betydet for elevernes undervis­ningsforhold og trivsel, og hvad den har betydet for lærernes arbejdsvilkår set fra en lærers synsvinkel. AKTIV LÆRING Vi møder Michael Perch foran indgangen til Søndre Skole. Han er 24 år og har arbejdet på skolen, siden han blev færdiguddannet folkeskolelærer i sommeren 2013. Han har netop overstået dagens sidste undervisningstime, og boldbanerne foran skolen er derfor fyldt op med aktive elever, som nyder de sidste fem minutter af deres frikvarter. Solen skinner, og vi sætter os ind i klasselokalet, hvor han lige har undervist 4.A i historie. Her fortæller han engageret om, hvordan man bl.a. har inddraget den aktive læring i matematik.

Det har man gjort ved at lade eleverne bygge en drage, der udfordrer dem i at beregne retvinklede trekanters kateter og hypotenuser. En undervisningsform, som Michael mener, der hjælper de knapt så bogligt stærke elever med at finde interesse i fag som netop matematik. Det har været med til, mener han, at give eleverne en mere varieret og virkelighedsnær undervisning. EN MÅNED EFTER REFORMEN Klasselokalet, hvor Michael til dagligt underviser, bærer tydelig præg af hans hang til organisering og forenklet målstyring. Bagerst i lokalet hænger et skema med alle elevernes navne og mål. Målene kan f.eks. være, om de har lært at sætte kryds og bolle i dansk. Ud for hvert navn hænger der en smiley, som enten vender mundvigene opad eller nedad. Den er udstyret med et lille stykke velcro på bagsiden, så den hurtigt og nemt kan udskiftes, og viser, om eleven har opnået målet, eller om der måske skal bruges lidt ekstra tid og fokus. ”Den første måned har været interessant og kaotisk på mange måder,” indleder Michael, da vi beder ham om at opsummere indtrykket af den første måned. ”Det har været en stor omstilling, men på mange måder har det også været interessant at tage sin lærergerning op til genovervejelse og overveje, hvilke nye muligheder dette bringer med sig.” Det har især været nogle praktiske udfordringer både for ledelsen, medarbejderne, elever og forældre, som Michael håber bliver nemmere fra næste år. Michael erkender også, at han i bagklogskabens lys havde håbet på en gradvis implementering over et helt år for at gøre hele omstillingen lettere at fordøje for alle parter. Dog mener han, at den største problematik har ligget i fremstillingen af reformen i medierne og i debatterne. ”For at kunne nuancere denne debat bør man skille reformen fra arbejdstidsaftalen. Kigger vi på reformen isoleret set, kan jeg sagtens se muligheder for at løfte nogle elever, vi ikke har kunnet løfte før.” Ét af områderne, som Michael har set mest frem til ved implementeringen af

Foto: Kristian Emil Petersen

den nye reform, har været henholdsvis den understøttende undervisning og aktiv læring. Som eksemplificeret ved matematikundervisningen, hvor eleverne skulle bygge en drage, fortæller Michael, hvordan det er tydeligt at se, at især nogle af de drenge, der ikke trives ved den traditionelle tavleundervisning og har koncentrationsbesvær, får lov til at skinne mere igennem. Andre elever vil måske ikke få det store udbytte af denne undervisningsform, men på den måde kommer alle til at opleve en succesfølelse, som både er til gavn for indlæring og trivsel.

som ikke var en del af den kamp i sin tid, men jeg er tilfreds med, at timeantallet i ikke bare matematik og dansk men også de kreative fag er blevet prioriteret højt.”

HELHEDSSKOLER Elever skal fremover, alt efter klassetrin, være i skole mellem 30 og 35 timer ugentligt. De nye helhedsskoler, i medierne omtalt som heldagsskoler, har været grundlaget for meget af debatten og har været et følsomt og kontroversielt område, hvor også mange myter er blevet skabt. Det er et område, som for rigtig mange elever kræver stor omstilling og tilvænning.

Vi forlader Michael og Søndre Skole med et indtryk af en kæmpe omvæltning, der har ramt den danske folkeskole. Men vi står samtidig også med et indtryk af, at vi har en gruppe lærere, skoleledere, forældre og børn, som vil gøre deres ypperste for, at det skal lykkes med verdens bedste folkeskole.

”Først og fremmest skal vi huske på, at obligatorisk bevægelse kommer oven i de andre timer, og at dét selvfølgelig giver en længere skoledag. Men mit indtryk er, at det faktisk er noget, som eleverne selv ønsker,” fortæller Michael og fortsætter: ”Det andet er, at da jeg gik i folkeskole, var vi ude på barrikaderne og demonstrerede, fordi man ville skære i vores timeantal, primært i matematik og dansk. De timer er jo faktisk kommet tilbage nu.”

AL BEGYNDELSE ER SVÆR På trods af nogle frustrationer over den nye tilvænning med længere skoledage, som både påvirker eleverne, medarbejdere og forældre, møder Michael dog forståelse blandt eleverne: ”I bund og grund oplever jeg dog, at eleverne godt kan forstå, at der er nogle ting, som de skal lære, og hvad der er pointen med det hele.”

MICHAEL PERCH NIELSEN • 2 4 ÅR •U DDANNET FOLKESKOLELÆRER

SOMMEREN 2013

•U DDANNET I FAGENE DANSK,

SAMFUNDSFAG OG HJEMKUNDSKAB

•M EDLEM AF BYRÅDET I NÆSTVED

KOMMUNE (S) SIDEN NOVEMBER 2013 • DSU HB-MEDLEM SIDEN 2012 • A NSAT SOM KAMPAGNEMEDARBEJDER PÅ DSU'S LANDSFORBUND 09 TIL 12 • FORMAND, DSU NÆSTVED 08 TIL 09

”Det er en svær historie, at fortælle dem,

DSU’EREN OKTOBER 2014 SIDE 13

OM UNDER ET ÅR GÅR DANSKERNE TIL VALG, HVOR MANGE AFGØRENDE EMNER VIL VÆRE PÅ DAGSORDENEN. VI HAR SPURGT EN RÆKKE POLITIKERE OG MENINGSDANNERE, HVAD DER BLIVER VALGETS STØRSTE TEMAER.

MORTEN SØNDERGAARD FÆLLESTILLIDSREPRÆSENTANT FOR POSTARBEJDERNE VED KØBENHAVNS POSTCENTER Vores politiske kurs har altid været at hjælpe dem, der har mindst i vores samfund. Vi ville løfte folk fra jævne kår til ligeværdige borgere i vores fællesskab. Men jeg føler, at vi har mistet målet af syne. Tusindvis af borgere har svære kår, og den førte økonomiske politik har ikke gavnet deres situation. Mange føler sig svigtet af den førte politik. Ikke just det bedste udgangspunkt for at føre en socialdemokratisk valgkamp. Jeg håber, at valgtemaet bliver vores vision for et samfund, hvor der er plads til alle. Et valg der med al tydelighed viser, hvilket parti der vil styrke fællesskabet.

ANNE VANG DIREKTØR FOR DE MERKANTILE UDDANNELSER PÅ NIELS BROCK, TIDLIGERE BØRNE- OG UNGE- BORGMESTER I KØBENHAVN Jeg håber, at den vigtigste politiske kamp bliver kampen for et Danmark med gode muligheder for at få dig en uddannelse og et job. Uanset hvor du er født. Økonomen Thomas Piketty nævner to ting, der kan skabe mere lighed. For det første en fair beskatning af kapitalindkomster. For det andet en uddannelsespolitik der løfter mennesker. Du løfter kun, hvis du giver alle elever mulighed for at træne det, de kan blive gode til - igen og igen og med den støtte, de har brug for. Jeg vil være stolt af socialdemokrater, der beviser, at lighed og økonomisk vækst går hånd i hånd.

MAJA PANDURO (S) POLITISK ORDFØRER

BENNY ENGELBRECHT (S) SKATTEMINISTER Jeg tror, vi kommer til at høre meget mere til debatten om nulvækst i den offentlige sektor. Venstre vil føre nulvækst og dermed skære tusindvis af offentlige job væk. Samtidig vil de også sænke skatten. Det hænger ikke sammen. Vi vil sikre en lille offentlig vækst, så der for eksempel kan blive ansat flere hjemmeplejere, når der kommer flere ældre på plejehjemmene. Vi har længe kæmpet for at få Venstre til at fortælle, hvor der skal skæres, hvis de kommer til magten. Den kamp fortsætter vi, og da vi næppe får et ærligt svar inden valget, kommer det helt sikkert også til at fylde meget i valgkampen.

SIDE 14 DSU’EREN OKTOBER 2014

Opbakningen til Socialdemokratiet på Christiansborg har stabiliseret sig på et uacceptabelt lavt niveau. Heldigvis viste kommunalvalget, at der fortsat er mange danskere, der har tillid til partiet lokalt. Skal partiet tilbage til et naturligt nedre niveau omkring 30 pct. ved folketingsvalg, skal det ensidige økonomiske fokus gøres til et middel for de egentlige mål, der handler om øget social retfærdighed, mindsket chanceulighed bl.a. via en stærk offentlig sektor og stærke tilbud for børn, uddannelse, ældre og syge, der løftes for og af fællesskabet. Med andre ord skal vores parti ikke nøjes med at være historisk ansvarlig for den succesfulde danske velfærdsmodel, men også i hverdagens politik vise, at vi er partiet med de stærkeste holdninger og største ambitioner for vores samfundsmodel.

INTERVIEWS AF Sebastian Risbøl Jacobsen

Anne Paulin

STINE BOSSE BESTYRELSESFORMAND OG ADJUNGERET PROFESSOR VED CBS

PETER HUMMELGAARD THOMSEN (S) FOLKETINGSKANDIDAT FOR SOCIALDEMOKRATERNE, TIDLIGERE FORMAND FOR DSU

Op til næste folketingsvalg bliver temaerne jobskabelse, velfærd, skat og indvandring.

2015 bliver det store tryghedsvalg. Folketingsvalget i 2011 er blevet kaldt for det store krisevalg. Diskussionerne og konflikterne gik især på, hvem der ville være bedst til at genoprette økonomien og styre Danmark gennem stormen. Krisen er desværre ikke ovre endnu – eller i hvert fald ikke for de lavest lønnede og kortest uddannede. Derfor vil næste folketingsvalg handle om, hvem der er bedst til at skabe tryghed i det, der for mange føles som at være en aldrig afsluttende krise. I den seneste ”tryghedsmåling” kunne man sort på hvidt læse, at utrygheden i hverdagen har været stigende de seneste år. Hver fjerde dansker er utryg ved, om de kan holde til at arbejde helt til pensionsalderen. 34 pct. af danskerne er utrygge ved, om de kan klare en uventet økonomisk udgift på 8.000 kr. Og fagforbundet 3F offentliggjorde for nyligt tal, der viste, at et flertal af deres medlemmer tror, at deres børn får en dårligere tilværelse end dem selv. Tryghed kommer til at blive 2015-valgets mest afgørende tema. Og der findes ikke et tema, som er mere socialdemokratisk hjerteblod.

Det bliver kritisk vigtigt at få forklaret vælgerne, at tingene hænger sammen. Vi skal se på, hvordan vores skattesystem kan blive mere gennemsigtigt og effektivt. Ikke mindre skat men bedre skat. Det flyder direkte over i, at velfærdssystemet skal fungere. Altså ikke mindre velfærd, men bedre for de samme penge. Bedre daginstitutioner, bedre sundhed. At få effektiviseret og kvalitetsudviklet den offentlige sektor bliver meget mere vigtigt end lavere skat. En del af jobskabelsen i den private sektor kan ske i snitfladen til den offentlige sektor, idet mange opgaver kan og bør løses af private. Ikke som konsulenter men som operatører. Derudover skal der ske jobskabelse inden for viden og design, særligt med fokus på klima- og miljøvenlig teknologi. Det skal gøres helt enkelt at starte egen virksomhed, og det skal præmieres at skabe job igennem dynamiske skattefordele for helt små, nystartede virksomheder. Meget bedre end løntilskud, der er en ond cirkel. Det må forklares tydeligt, at indvandring er et gode for Danmark. I EU vinder vi spillet om de gode hjerner, og det er vigtigt. Men vi har også brug for dem, der vil plukke jordbær. Der skal naturligvis ikke sorteres i mennesker på baggrund af hverken hudfarve eller religion i en verden, der hængere mere og mere sammen. •

Endelig må vi få tydeliggjort, at Danmark må tage sin del af løsningen omkring verdens stigende flygtningeproblem. Både i nærområderne og herhjemme. De der kommer her, skal arbejde, uddanne sig m.m., hvis de kan. Opbremsning af radikalisering starter gennem større rummelighed samtidig med en ganske konsekvent håndtering af selve fænomenet.

LIZETTE RISGAARD NÆSTFORMAND I LO Den største udfordring bliver uden tvivl kommunikationen til vælgerne. Når det er sagt, så bliver den største politiske kamp at genvinde vælgernes tillid og samtidigt med klart og tydeligt at fortælle vælgerne, hvordan man vil udvikle velfærdssamfundet. Ikke ud fra en ”nødvendighedens politik”, men ud fra vores værdier baseret på frihed, lighed og fællesskab. Socialdemokraterne skal skabe tryghed, vækst og jobmuligheder i et velfærdssamfund baseret på ret og pligt. Og så skal vi være klare omkring konsekvenserne af nulvækst, ligesom det skal forklares, hvordan en moderat vækst i den offentlige sektor er afgørende for at udbygge i stedet for at afvikle fremtidens velfærd. Det er også vigtigt for politikerne at signalere og holde fokus på, at ordentlige løn- og arbejdsforhold for alle i Danmark er noget, man fortsat er optaget af. Social dumping skal vi ikke finde os i, og politikernes opbakning til Den Danske Model er vigtig for velfærdssamfundet. Vi vil ikke ha’ unfair konkurrence på job - det er en trussel for vores aftalemodel og hele velfærdssamfundet. Men social dumping i mange brancher og fag er stadig et problem, som vi i fællesskab skal bekæmpe. Indsatsen imod social dumping og for ordnede forhold er kommet for at blive!

DSU’EREN OKTOBER 2014 SIDE 15

INTERVIEW AF Morten Mikkelsen

Jakob Esmann

FORMANDEN FOR FØDEVAREFORBUNDET NNF, OLE WEHLAST, ER OVERORDNET TILFREDS MED REGERINGENS LINJE PÅ FØDEVAREOMRÅDET. HAN MÆRKER VIRKELIG FORSKEL PÅ, OM REGERINGEN ER RØD ELLER BLÅ, OG SÅ VIL HAN GERNE VÆK FRA DEN SORT-HVIDE DEBAT OM, HVORDAN VI FASTHOLDER DANSKE INDUSTRIARBEJDSPLADSER. Det er tirsdag. DSU’erens udsendte reportere befinder sig i Kødbyen i København. Vi skal mødes med formanden for Fødevareforbundet NNF, Ole Wehlast. Vores mødested har en helt særlig atmosfære af industri og fødevareproduktion. Men dagens kødby er meget anderledes end for over hundrede år siden. Den Brune Kødby blev nemlig opført i 1878 for at afløse hovedstadens eksisterende udendørs kvægmarked. Ti år senere besluttede man, at Kødbyen skulle være det eneste sted i København, hvor man måtte slagte. I dag er der ikke ét rigtigt slagteri tilbage på den store grund. Trods vores måske lidt triste og nostalgiske valg af mødested er fagforeningsformanden optimistisk. For selvom fødevarebranchen er presset i en hård konkurrence, er der blevet taget en række gode tiltag, som sikrer arbejdspladser til medlemmerne af Fødevareforbundet NNF. EN HÅRDT RAMT BRANCHE ”Slagteribranchen er ramt af en benhård konkurrence. 90 procent af det, der bliver lavet i vores branche, eksporteres ud på verdensmarkedet. Har vi ikke ordentlige rammevilkår, taber vi konkurrencen til de konkurrerende nabolande. Derfor har

SIDE 16 DSU’EREN OKTOBER 2014

vi arbejdet for mere ens rammevilkår,” fortæller Ole Wehlast. Det er også noget, som har optaget SRregeringen. Bl.a. fjernede regeringen som noget af det første den meget omdiskuterede fedtafgift. ”Den var enormt generende for fødevarebranchen,” siger Ole Wehlast. ”Men regeringen har også kigget på veterinærkontrollen, som er ekstremt dyr for virksomhederne. Derudover har regeringen kigget på landbrugenes vilkår, fx randzonerne.” ”Og når man samler alle de tiltag i en bundlinje, så har regeringen faktisk gjort temmelig meget godt for at sikre, at der også er fødevarejob i Danmark i fremtiden,” vurderer han. Men der er også ydre påvirkninger af fødevarebranchen, som vi ikke selv er herrer over. ”I disse dage betyder konflikten i Ukraine meget for os, fordi russerne har stoppet import af kød, og vi har faktisk rimelig meget eksport af dansk kød til Rusland. Indtil videre har importforbuddet kostet over 200 job i fødevareindustrien. Men det kan vi jo ikke gøre noget ved. Jeg har ikke nummeret til Putin,” siger Ole Wehlast med et skævt smil.

MASSIV FORSKEL PÅ RØD OG BLÅ Job og vækst har længe stået øverst på dagsordenen hos Fødevareforbundet NNF, der repræsenterer ca. 21.000 medlemmer i fødevareerhvervene. Formanden er da også tilfreds med regeringens indsats på området. ”Regeringen har gjort det godt, fordi den dels har lavet nogle vækstinitiativer, som fødevarebranchen kan se sig selv i, og dels fordi den har lavet en decideret fødevarevækstplan. Her har vi som forbund været inddraget i processen. Det er i sådan nogle tilfælde, vi virkelig kan mærke forskel på, om regeringen er rød eller blå,” forklarer han. Ole Wehlast er også blevet en del af Dan Jørgensens nye tænketank, der skal være med til at udvikle danskernes spisevaner. Men det er ikke den eneste ting på ’madens ministers’ tegnebræt, som optager fagforeningsformanden: ”Jeg har også noteret mig, at han har fået nedsat et politisk sekretariat, der skal udvikle politik inden for fødevareområdet. Det er genialt fundet på, og det er et tegn på, at han tænker lidt anderledes.” ”Hvis oppositionen vinder næste valg, vil

”HVIS OPPOSITIONEN VINDER NÆSTE VALG, VIL DET FÅ DEN AFGØRENDE BETYDNING, AT VI IKKE BLIVER INVITERET IND TIL BORDET, NÅR DER SKAL LAVES NYE TILTAG. DET VED VI. DET ER JO IKKE SÅ LÆNGE SIDEN, DER SAD EN BORGERLIG REGERING. DENGANG MÅTTE VI HIVE I DEM, HVIS VI VILLE NOGET. Foto: Stefan Cavelieri

det få den afgørende betydning, at vi ikke bliver inviteret ind til bordet, når der skal laves nye tiltag. Det ved vi. Det er jo ikke så længe siden, der sad en borgerlig regering. Dengang måtte vi hive i dem, hvis vi ville noget. Nu er det langt mere en dialog,” siger Ole Wehlast og fortæller, at han forleden drak kaffe med Dan Jørgensen uden der var ”nogen embedsmænd eller nogen papirer på bordet”. ”Vi har fået meget tættere kontakt og bedre mulighed for at gennemføre tiltag, som er gode for vores medlemmer, når der er en socialdemokratisk regering ved magten. I min hverdag er der virkelig stor forskel på, om regeringen er rød eller blå. Jeg er bare ikke helt sikker på, at det er slået igennem hos befolkningen – det virker ikke helt sådan,” griner han. KAMPEN OM BORNHOLM VAR EN HÅRD NYSER Man kan ikke tale om slagterier uden at tale om Danish Crown på Bornholm. Den langvarige konflikt endte med, at de ansatte stemte ja til at redde deres arbejdspladser ved at skyde en del af deres løn ind i et nyt medarbejderinvesteringsselskab. Hvis investeringer ender med at give afkast, kan

medarbejderne få deres penge igen. Og at løsningen overhovedet kom på tale, skyldes bl.a. tæt partnerskab med erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen. ”Vi var tætte på hinanden i forløbet, for vi kunne ikke lave noget, uden han fandt plads i lovgivningen til fx medarbejderinvesteringsselskaberne. Og jeg er rigtig glad for, at der sidder en rød regering, som ville være med til at gennemføre sådan nogle ting, så vi kunne redde Bornholm,” fortæller Wehlast. Han mener, at vi må væk fra den gamle, sort/hvide konflikt om, at enten går man ned i løn og beholder sit job, eller også siger man nej og mister jobbet. ”Vi måtte se, om vi kunne finde på noget nyt. Og det blev medarbejderinvesteringsselskaberne et eksempel på. Det stammer jo i virkeligheden fra, at landbruget har haft svært ved at finde den nødvendige kapital, så de kan producere nogle flere slagtesvin, som i sidste ende giver flere job på slagterierne.” Selskabsmodellen muliggør for eksempel, at en landmand, som vil producere flere svin, kan låne penge til at udvide sine

staldanlæg i investeringsselskabet frem for at skulle låne alle pengene i banken, hvilket kan være en udfordring. ”Situationen på Bornholm var en hård nyser. Der var eddermaneme meget fokus på os, for modellen skulle kunne bære i andre brancher også. Da det lykkedes, var der massiv opbakning til aftalen på Bornholm. 90% af de ansatte stemte ja, og vi sikrede 200 arbejdsplader i fem år. Det er ret usædvanligt at få sådanne garantier i fødevarebranchen,” understreger forbundsformanden. Ole Wehlast understreger også, at regeringen bør blive genvalgt, så Fødevareforbundet NNF kan fortsætte det tætte partnerskab: ”Det ville være en katastrofe for os at få en blå regering igen. Det gælder ikke kun på fødevareområdet, men sådan helt generelt. For de vil os altså ikke noget godt. Helt grundlæggende vil de kun genere os. Vi kan sagtens finde skønhedsfejl ved den siddende regering og finde noget at være uenige om, men det bør vi klare inden døre. Så skal vi i stedet prale lidt mere af det, som vi har lavet sammen.”

DSU’EREN OKTOBER 2014 SIDE 17

ARTIKEL AF Jakob Esmann

VALGKAMPSTID ER KRIGSTID. DET ER DE RØDE MOD DE BLÅ – DE GODE MOD DE ONDE. DERFOR KAN VI LIGE SÅ GODT HENTE INSPIRATION FRA DEN ENGELSKE HÆR. HER HAR MAN NETOP EN TALEMÅDE, SOM VI OGSÅ KAN BRUGE I VALGKAMPEN: ”PROPER PLANNING AND PREPARATION PREVENTS PISS POOR PERFORMANCE”. GROFT OVERSAT BETYDER DET, AT ORDENTLIG PLANLÆGNING OG FORBEREDELSER FOREBYGGER ELLER FORHINDRER HAMRENDE DÅRLIGE RESULTATER. HVIS I UDE LOKALT IKKE ER BEGYNDT OPRUSTNINGEN TIL DET STORE SLAG, SOM SENEST KOMMER NÆSTE ÅR TIL SEPTEMBER, SÅ LÆS MED HER – TRIN FOR TRIN. TRIN 1: UDVÆLG JERES FOLKETINGSKANDIDAT Der er 92 valgkredse i Danmark med én socialdemokratisk kandidat i hver. Hvis jeres afdeling hører til i en by, hvor der kun er én valgkreds, kan valget af DSUafdelingens folketingskandidat virke oplagt. Men det kan også være, at I bor i en by med flere kandidater. Så må I vælge den kandidat, som repræsenterer jer bedst, og som har gode chancer for at blive valgt. Men der er intet, der siger, at en DSU-afdeling i en bestemt by absolut skal føre kampagne for byens S-kandidat, hvis man hellere vil føre kampagne i nabobyen for nabobyens kandidat. TRIN 2: HAV DIALOG MED JERES FOLKETINGSKANDIDAT Har jeres DSU-afdeling en tæt kontakt med jeres folketingskandidat? Hvis ikke I har det, så burde I få det – hellere i dag end i morgen. Hold et eller flere møder med jeres kandidat og tal om, hvordan I kan bruge hinanden, og hvad I forventer af hinanden. Det gælder både i kandidatens daglige politiske arbejde, i valgforberedelserne og i selve valgkampen.

TRIN 3: STIL KRAV TIL KANDIDATEN Hvis man som DSU-afdeling vil have indflydelse på kandidatens arbejde og mærkesager, skal man huske at stille krav. Når DSU vil hjælpe kandidaten i en valgkamp og op til valgkampen, skal der falde en eller anden form for modydelse. Det kan både være pladser i det centrale planlægningsudvalg, der forbereder valgkampen, og konkret indflydelse på kandidatens mærkesager. TRIN 4: KOM IND I MASKINRUMMET Mindst én fra jeres afdeling bør være i folketingskandidatens inderkreds, så DSU hele tiden er en integreret del af planlægningen af kandidatens valgkamp. DSU skal nemlig også sætte sit præg på kandidatens mærkesager og kampagner. TRIN 5: PLANLÆG OG ORGANISÉR Kandidaternes valgkampsforberedelser er forhåbentlig allerede begyndt. Det er alligevel vigtigt, at DSU får sit at skulle have sagt i planlægningen – enten ved at kandidaten accepterer jeres kampagne-

ideer, eller at I selv planlægger dem. Det er vigtigt at forstå, at man ikke kun kan planlægge kampagner, som skal afvikles i de tre uger, som vi har fra statsministeren udskriver valg til valget afholdes, men vi kan også allerede nu kickstarte valgkampen og møde vælgerne. I kan lave alt fra husstandsomdelinger og dør-til-dør-kampagner i et bestemt boligområde eller på et bestemt kollegie til at lave en onlinekampagne med et bestemt budskab. I kan også have en ambition om at besøge alle ungdomsuddannelser og videregående uddannelser mindst to gange i de sidste tre uger i valgkampen. Det kan også være, at I vil lave en tosset kampagne i gågaden, der giver både gejst og presseomtale. Der er ingen tid at spilde. Sørg for, at alle medlemmer og alle ideer kommer i spil – og planlæg allerede jeres valgkamp nu – både fra nu af og frem til valget udskrives og i de tre sidste uger.

ARKIVFOTO. NOSTALGISK TILBAGEBLIK TIL FOLKETINGSVALGKAMPEN I 2011. DSU NORDJYLLAND KLAR TIL DET STORE SLAG. SIDE 18 DSU’EREN OKTOBER 2014

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) Hvad skal der til, for at DSU og Socialdemokraterne vinder valget? 21. august

Cecilie W Christensen 21. august kl. 10.55 Denne regeringsperiode har været fyldt med langt flere nedture, end man som ung socialdemokrat kunne have ønsket sig. Vi har brug for at ændre kurs og finde tilbage til vores værdier, så befolkningen igen kan kende Socialdemokraterne. Hvad DSU angår skal vi lave lige så mange fede kampagner og give den lige så meget gas som vi plejer. Så kan det næsten ikke gå galt!

Katrine Evelyn Jensen 21. august kl. 10.57 Socialdemokratiet er nødt til at gøre noget ved dagpengeproblemerne. Vi er nødt til at vise, at vi stadig er det Socialdemokrati, der tager sig af folk, når de har brug for det. Vi skal være garanter for et stærkt velfærdssamfund og dermed en stærk flexicurity-model. Vi skal halvere genoptjeningsperioden og lave et konjunkturbestemt dagpengesystem. Det er det eneste retfærdige.

Lina Kofoed Romanini 21. august kl. 11.03 Socialdemokratiet er nødt til at tage de problemer og bekymringer, som befolkningen har, seriøst. Både i forhold til dagpengesituationen, social dumping og uddannelsessystemet. Vi er som parti nødt til at finde tilbage til vores grundværdier. Hvis partiet skal vinde befolkningens tillid tilbage, skal vi vise dem, at vi er den værd.

Cecilie Bonderup Steffensen 21. august kl. 11.06 Vi skal holde op med at undskylde os med at "Det må vi ikke jf. nogle EU-regler" og, at "Det er VKO, der har opfundet dagpengeforringelserne", og i stedet tale om, hvad vi vil, og hvad vi mener. Nej, det er ikke os, der har stemt dagpengeforringelserne igennem, ja, der er regler i forhold til velfærdsydelser til EU-borgere, men det kan den enkelte borger jo ikke bruge til noget. Så drop embedsmandsundskyldningerne og begynd at tale politik, meninger og visioner!

Oliver Hulehøj Hjeresen 21. august kl. 11.00 En yderligere indsats i kampen mod social dumping; en varig løsning på dagpengeproblemerne; samt at regeringens vækstinitiativer begynder at kaste nogle arbejdspladser af sig!

Sabrine Haenschke Dam 21. august kl. 12.22 Socialdemokraterne er godt på vej til at få vælgerne over på deres side igen, men de mangler stadig lidt. I stedet for at blive ved med at gå ud og bekæmpe SF og Enhedslisten skal vi vise i pressen, at vi faktisk godt kan samarbejde, og hvis vi bliver ved med at vise danskerne, hvem der er det rigtige arbejderparti, så skal vi nok vinde valget.

Hans Henning Iwers 21. august kl. 12.39 Hvad med at fokusere på alle de ting, regeringen rent faktisk har indført, men som befolkningen ikke har fået med. Og hvad S og SF fik med i regeringsgrundlaget? Ud af 315 fælles udspil er de 270 kommet med i regeringsgrundlaget, og 218 af dem har regeringen allerede taget initiativ til at gennemføre. Og det er altså tal fra 2012.

Mathias Pedersen 21. august kl. 23.53 Vi skal tale ind i folks hverdag. Vi skal kunne levere klare og tydelige svar på dagpengespørgsmålet, og vi skal tage bekymringen om udlændinge alvorligt og fortælle danskerne, hvorfor det er Socialdemokraterne, der står vagt om vores fremtidige velfærd. Danskerne savner politikere, de føler sig repræsenteret af, og det tror jeg på, at vi kan gøre bedst. Sådan vinder vi valget.

•D E SYNSPUNKTER, DER GIVES UDTRYK FOR I VOXPOPPEN,

AFSPEJLER IKKE NØDVENDIGVIS DSU'S HOLDNING, MEN ER UDELUKKENDE UDTRYK FOR PERSONENS EGEN HOLDNING.

• V I TAKKER FOR DE MANGE INDKOMNE KOMMENTARER.

LÆS DEM ALLE PÅ FACEBOOK!

DSU’EREN OKTOBER 2014 SIDE 19

SIDE 20 DSU’EREN OKTOBER 2014

Foto: Kristian Emil Petersen

SOCIALDEMOKRATERNE SKAL EROBRE UNGDOMMEN Der er nu under et år til næste folketingsvalg, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi får travlt. Til næste folketingsvalg skal DSU som sædvanligt være dem, der klatrer højst i lygtepælene, dem der banker på flest døre, og dem der deler flest foldere og roser ud på gader og stræder. Men vi skal meget mere en det! Vi skal sikre, at danske unge sætter krydset ved liste A. Socialdemokraterne har nemlig store vanskeligheder med de unge vælgere. En Gallupundersøgelse foretaget for Dansk Ungdoms Fællesråd fra tiden omkring valget i 2011 viste, at kun 11,6 procent af de unge i alderen 16-25 ville stemme på Socialdemokraterne. Og endnu værre ser det ud i en nyere analyse foretaget af Altinget i 2013, hvor kun hver tiende vælger under 25 ville stemme på Socialdemokraterne, hvis der var valg i morgen. Til sammenligning svarede 30 procent af de unge, at de ville stemme på Venstre. Virkelig skræmmende læsning! Vi kan simpelthen ikke sidde på vores hænder, alt i mens vores kernevælgere bliver ældre og ældre for til sidst at dø fra os. Derfor er det nu, vi skal i offensiven for at vinde de unge vælgere. Vi skal ud og fortælle, hvorfor de socialdemokrati-

ske løsninger også er de bedste for vores generation. Vi skal læne os op af vores flotte resultater som reformerne af folkeskolen, erhvervsskolerne og beskæftigelsesindsatsen. Samtidig har vi sikret verdens mest ambitiøse klimapolitik, en anstændig tilværelse for asylansøgere i Denmark, og endelig er økonomien også ved at lysne. Men de flotte resultater er ikke nok. Langt fra. I stedet skal vi have vores værdier på banen. For desværre tror jeg, at alt for mange vælgere føler, at den Socialdemokratiske politik nogle gange drukner lidt i snak om 2020-planer og teknikaliteter. Og hvor ældre generationer er vokset op i et Danmark med en kollektiv bevidsthed om, hvordan Socialdemokraterne har skabt velfærdssamfundet og forandret Danmark, står det anderledes til hos de unge i dag. Der er ingen tvivl om, at mange unge i dag vokser op i et samfund, hvor vi opdrages til at være konkurrencemindede og konstant have øje for, hvad der kan få netop os selv frem i livet. Langt hen af vejen kan det sagtens kombineres med den demokratiske socialisme, hvor udgangspunktet handler om at skabe de bedste muligheder for det enkelte

menneske. Men det er altafgørende, at vi fortsat holder fast i fællesskabet og solidariteten, og at vi udfordrer ungdommen til at sætte sig i andre menneskers sted og reflektere over, hvordan deres liv ville have udviklet sig uden et stærkt velfærdssamfund. Her tror jeg gerne, vi må blive bedre til at male tingene tydeligt op. Det betyder ikke, at vi skal være polemiske, men helt ærligt så står Danmark over for nogle afgørende valg, som vi ikke kan tage let på. Derfor skal vi konfrontere vores kammerater, der overvejer at stemme på Venstre og andre borgerlige partier ved næste valg. Ønsker de virkelig et sundhedsvæsen, hvor det er Dankortet i stedet for sygesikringskortet, der skal op af lommen, hvis man bliver alvorligt syg? Ønsker de et samfund, hvor der bliver større og større forskel på rig og fattig? Og ønsker de en regering, der arrogant læner sig tilbage, mens Indlandsisen smelter og massive strømme af klimaflygtninge afvises ved grænsebommen i Kruså? Lad os i stedet vise ungdommen, hvad det vil sige at skabe solidariske og fællesskabsbårne løsninger. Opgaven er ikke nem, men hvis der er nogen, der kan løse den, så er det DSU.

DSU’EREN OKTOBER 2014 SIDE 21

Står du og din organisation ofte og mangler den perfekte ramme om jeres aktiviteter – bruger I lang tid på at finde egnede steder, hvor I kan skabe de oplevelser for jeres medlemmer, I arbejder for? Vi har måske den optimale løsning på lokale og locationsudfordringen: DSU har nemlig en dejlig kursusejendom, som er perfekt til ungdomsorganisationer og foreninger.

NYISTANDSATTE KURSUSLOKALER

SPISESAL TIL 175 PERSONER

STORE REKREATIVE OMRÅDER

FULDT UDRUSTET INDUSTRIKØKKEN

75 KØJESENGEPLADSER MED MULIGHED FOR AT LEJE EKSTRA MADRASSER TIL YDERLIGERE 50 MENNESKER

ADRESSE: Gadsbølle skole ligger lige midt i Danmark, mellem Middelfart og Odense på adressen: Gadsbøllevej 100, 5492 Vissenbjerg

SIDE 22 DSU’EREN OKTOBER 2014

FLERE STORE BADEOMRÅDER

BILLIGT: Vi tilbyder en ekstremt lav og konkurrencedygtig pris - og organisationer og foreninger under DUF får særlig rabat. Ring for at høre om lejemuligheder.

KONTAKT: DSU Landsforbundet Danasvej 7, 1910 Frederiksberg C Tlf: 72300880 Mail: dsu@dsu.net

NEKROLOG AF Morten Mikkelsen

SCAN OG SE FILM OM GEORG POULSEN PÅ YOUTUBE

Den amerikanske fagforeningstroubadour og medlem af det amerikanske tekstilarbejderforbund Joe Glazer sang en gang en sang kaldet ”The Mill Was Made of Marble”. En sang om en tekstilarbejder, der drømmer, han dør og kommer op i himlen. For i himlen er det i drømmen sådant: ” The Mill was made out of marble. The machines were made out of gold. And nobody ever grew tired, and nobody ever grew old.” Denne sang kunne sagtens overføres til en drøm som en ung værftsarbejder som Georg Poulsen i halvtredserne kunne drømme om i sin tid; en drøm som Georg Poulsen også var arkitekt i at udføre. DEN UNGE IDEOLOG Georg Poulsen startede som maskinarbejderlærling på Helsingør Skibsværft i 1944, øjensynligt fordi hans mor Ebba var meget stædig og indtrængende overfor ingeniøren på værftet, der stod for at ansætte lærlinge. Samtidig var Georg Poulsen en dygtig atletikmand og kunne prale af danmarksmesterskaber, flådemesterskaber og at være på militærlandsholdet i løb. Blandt andet løb han mod undertegnedes skribents farfar, da Georg Poulsen løb for Helsingør IF og skribentens farfar for Nyborg GIF. Georg Poulsen blev samtidig med sin løbekarriere meget hurtigt fanget af den faglige ild. Han blev tillidsmand på værftet allerede i 1958 og formand for de lokale metalarbejdere i Helsingør i 1963. Samtidig lavede Georg Poulsen i sine unge dage noget af en politisk vandring og modning. Han startede som ungkommunist i DKP, derefter var han byrådsmedlem for SF fra 1966-1970 i Helsingør, hvorefter han skiftede til Socialdemokratiet.

DEN STÆRKE SMED FØDES Skiftet til Socialdemokratiet var åbenlyst for Georg Poulsen. Han indså, at forhandling fremfor resolutioner var den bedste vej for at for at forbedre og ændre arbejderklassens vilkår. I 1973 blev han ansat i forbundet i Dansk Metalarbejderforbund, allerede i 1974 blev han forbundssekretær og i 1978 blev han forbundsformand; en post han besad indtil 1991. I hans periode skabtes store resultater for arbejderklassen. Han var med til at indføre 37-timers arbejdsuge, en drøm fra arbejderbevægelsens tidlige begyndelse, og han var med til at forme systemet med arbejdsmarkedspensioner, som blev indgået under trepartsforhandlinger mellem fagbevægelsen, arbejdsgiverne og Schlüterregeringen. Et system som de fleste danske lønmodtagere i dag ser som en nærmest lovfæstet naturret. MINDET EFTER GEORG POULSEN Georg Poulsen har forladt os, men samtidig har han givet os en arv af resultater og kampånd, som vil stå som hans minde

i mange år. Noget der aldrig bliver glemt, noget der altid vil stå som en huskeseddel om, at stålfasthed og mod til at træffe svære beslutninger kan bringe samfundet afgørende skridt fremad. Georg Poulsen faldt om på Bakken den 23. juni 2014, 84 år gammel. Et sted han elskede og besøgte ofte. Georg Poulsen var en mand af folket og lige så folkelig som Bakken selv. Samtidig kunne han skabe resultater, der aftvang dyb respekt ude ved kantinebordene på de danske arbejdspladser. Den stærke smed vil aldrig glemmes, men altid huskes, som det lyder i sidste vers af sangen ”Den sorte smed”: Og når den sorte smed har slået det allersidste hammerslag. Han er til sine fædre gået og møder op på dommens dag. Så frem med smedebogen, det gælder høj og lav. For alle er vi smede fra Arild til i dag.

Et ydmygt tak, Georg Poulsen.

DSU’EREN OKTOBER 2014 SIDE 23

ARTIKEL AF Mathilde K Sørensen

Foto: Jonas Witt Hansen

Alexander Momtaz

KHATERAH PARWANI'S HISTORIE BLEV BRUGT SOM CASE I KAMPAGNEN

#RETTILRESPEKT VAR OVERSKRIFTEN PÅ DETTE ÅRS SKOLESTARTSKAMPAGNE I DSU, SOM DE SIDSTE 4-5 UGER HAR VÆRET I GANG PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE OVER HELE LANDET. FRA ØST TIL VEST VAR BUDSKABET KLART. I DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM SIGER VI NEJ TIL DISKRIMINATION. ALLE MENNESKER HAR RET TIL RESPEKT. UANSET HUDFARVE – UANSET NAVN. Foto: Julie Noesgaard

"HEJ, JEG HEDDER CLAES, OG JEG KOMMER FRA DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM. MÅ JEG FORSTYRRE JER ET KORT ØJEBLIK?"

”Hej, Jeg hedder Claes, og jeg kommer fra Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. Må jeg forstyrre jer et kort øjeblik?”, lyder det selvsikkert fra den unge viborgenser, da han en tirsdag formiddag i september besøger Viborg Gymnasium sammen med en masse andre midtjyske DSU’ere. Med sig har han dette års skolestartsmateriale i form af en folder og et skilt med buskabet om, at alle mennesker har #rettilrespekt.

Materialet kender Claes Heide efterhånden rigtigt godt, for i år har han selv, ligesom blandt andet Azra Camo, været med til at udvikle og designe materialet til årets skolestartskampagne i DSU. Både Azra og Claes har nemlig sammen med 25 andre DSU’ere været en del af dette års skolestartsgruppe (SSG). Vi har mødt de to rutinerede hververe til en snak om kampagnen og om det at være med i DSU’s mest succesfulde træningsforløb. DET HAR VÆRET VANVITTIGT FEDT! Humøret er højt, og energien er i top, da vi møder de to unge mennesker efter en veloverstået kampagne i henholdsvis Holstebro og Viborg. Begge er de enige om, at det har været både spændende og lærerigt at være en del af skolestartsgruppen i år. ”Det er bestemt én af de bedste beslutninger, jeg nogensinde har taget”, lyder det uden tøven fra Azra, der ligesom Claes mener, at de har lært en masse nyt om specielt kommunikation og planlægning. ”Jeg er desuden blevet bedre til at arbejde seriøst med de ting, jeg laver, og jeg har også lært en masse fantastiske mennesker af kende”, tilføjer Claes. Begge to er enige om, at skolestartskampagnen er en stor succes, og at folk virkelig kan bakke op om kampagnens budskab. Selv er de da heller ikke i tvivl om, hvorfor det lige netop var diskrimination, der blev teSe Azra på kampagne På næste opslag

SIDE 24 DSU’EREN OKTOBER 2014

maet for dette års skolestartskampagne. ”Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at mennesker med anden etnisk baggrund ikke kan blive anerkendt i Danmark. Det skal ikke være menneskers hudfarve eller navn, der skal være afgørende for den enkeltes muligheder”, udtaler Azra og tilføjer: ”Når vi er ude på kampagne, kan vi tydeligt mærke, hvordan andre unge bliver chokerede over, hvordan Benjamin, Tarek og Khaterah er blevet udsat for diskrimination i Danmark. Derfor er det også fedt at se, at folk hver eneste dag på de sociale medier deler videoerne og billeder med #Rettilrespekt.” Historierne med Benjamin, Tarak og Khaterah er desværre virkelige, og tallene taler deres tydelige sprog. Hver fjerde danske borger med minoritetsbaggrund har været udsat for diskrimination i løbet af det sidste år. I Danmarks Socialdemokratiske Ungdom tager vi afstand fra diskrimination, fordi vi mener, at alle mennesker har ret til respekt. Med dette års skolestartskampagne har mange nye unge mennesker meldt sig ind i DSU. Fælles for dem alle er, at de siger fra over fra racisme og i stedet ønsker et samfund, der bygger på mangfoldighed og respekt. For som Azra, Claes og resten af DSU siger, så har alle mennesker ret til respekt. Uanset hudfarve – uanset navn.

Foto: Jonas Witt Hansen

SE ELLER GENSE BENJAMINS HISTORIE HER

dsu.net/benjaminwaraich

BENJAMIN WARAICH'S HISTORIE BLEV BRUGT SOM CASE I KAMPAGNEN

BENJAMIN WARAICH OPLEVEDE ENORM STØTTE OG OPBAKNING I DSU, DA HAN FORTALTE OM SINE OPLEVELSER MED DISKRIMINATION. NU ER HANS HISTORIE BLEVET GRUNDLAGET FOR DSU’S SKOLESTARTSKAMPAGNE. OG DET ER HAN TAKNEMMELIG FOR. EN AKTUEL SOCIALDEMOKRATISK SAG Benjamin Waraich var med til at foreslå diskrimination som budskab for årets skolestartskampagne. ”Vi valgte denne her kampagne, fordi det er en aktuel socialdemokratisk sag, en sag alle kan være enige i og en sag, vi kan mobilisere en masse mennesker til”, forklarer Benjamin, der også understreger, at Skolestartsgruppen ville noget andet end negative skræmmekampagner. Der skulle noget på bordet for en gangs skyld. Hvad ville vi gøre, hvis vi havde magten. Det ville Skolestartsgruppen nu fortælle unge. DISKRIMINERET FORAN SINE VENNER Benjamin har selv oplevet diskrimination på egen krop. I DSU fik vi for alvor øjnene op for hans personlige historie, da Benjamin på Facebook i et trist, ømt og ensomt øjeblik fortalte verden om, hvordan han og hans dansk-pakistanske venner en nat blev nægtet adgang til et diskotek i København på grund af deres etniske herkomst, igen, igen.

STØTTEN HAR VÆRET OVERVÆLDENDE OG RØRENDE, TAK. For Benjamin er dette ikke bare en normal kamp. Det er en kamp om retten til et værdigt liv, hans liv. ”Den betyder utrolig meget for mig. Primært fordi det er en meget personlig sag; en uretfærdighed og forskelsbehandling jeg har oplevet på egen krop. Jeg blev afvist på min allerførste bytur i København, da jeg lige var flyttet hertil fra London. Jeg blev ved med at undskylde for dørmandens vedkommende foran min fætter og hans venner, da jeg trods alt aldrig havde oplevet diskrimination før. Jeg mente, at det var utænkeligt, at min hudfarve eller etnicitet ikke havde noget som helst at gøre med at blive afvist. Det lød tåbeligt, usandsynligt og ulogisk”, fortæller Benjamin, der også gerne vil sende en lille besked til alle i DSU: ”Først og fremmest er jeg stolt og beæret over at være en del af en organisation, der står ved og støtter sine medlemmer. Støtten har været overvældende og rørende. Tak.”

”Jeg var blevet alt for træt af og utilfreds med at opleve diskrimination. Det var gået hen og blevet normalt at blive afvist. Det var på tide, at nogen gjorde noget ved det, så jeg tog sagen i egen hånd, da andre tydeligvis ikke gjorde noget”, fortæller Benjamin om episoden, som skulle ende med et interview i TV2 Lorry og nu en national DSU-kampagne imod diskrimination.

DISKRIMINATION ER PSYKOLOGISK VOLD Kampagnen har ikke bare stor betydning for DSU som forening men også for vores enkelte medlemmer, hvor af mange selv har oplevet diskrimination. Om det er på grund af etnicitet, seksualitet, køn eller noget helt andet, så rammer det én dybt psykisk. Diskrimination er psykologisk vold, og det skal bekæmpes. Kampen er

begyndt med vores kampagne, #RetTilRespekt. Det er nu, der skal handles. Du kan hjælpe os. Tag et billede af dig selv, din familie og kollegaer med vores folder eller indsæt kampagnens logo over billedet og læg det op på Facebook, Instagram eller noget tredje. Tal om det i din omgangskreds. Vi skal diskrimination til livs nu.

SE VIDEO MED MIN HISTORIE HER

nwaraich

dsu.net/benjami

e avn med min byen i Københ er. "Når jeg er i aldrig problem venner, er der re. etnisk danske ker nogle baje danser og drik e min med ed Vi hygger os, derimod er afst anden sag. Men hvis jeg helt ner, er det en steder mørkere ven da på nogle st i døren, end komme ind." afvi er bliv Vi alt godt kan hvor jeg norm AICH BEN JAM IN WAR

Flyer fra kampagnen

DSU’EREN OKTOBER 2014 SIDE 25

Foto: Jonas Witt Hansen

SE ELLER GENSE KHATERAHS HISTORIE HER

SE ELLER GENSE TAREKS HISTORIE HER

dsu.net/khaterahparwani

dsu.net/tarekziadhussein

TAREK ZIAD HUSSEIN'S HISTORIE BLEV BRUGT SOM CASE I KAMPAGNEN

TÆNKER DU EFTER EN LANG SKOLESTARTSKAMPAGNE, AT DU KAN SLAPPE AF NU? AT DE NYE MEDLEMMER NOK SKAL BLIVE GODE, AKTIVE DSU'ERE AF SIG SELV? AT I BARE KAN NØJES MED AT SENDE DERES INDMELDINGSBLANKETTER IND TIL FORBUNDET? - I SÅ FALD TRO OM! KUN BEGYNDELSEN Vi er i skrivende stund ved at være færdig med årets skolestart. Vi har fået en masse nye medlemmer på tværs af landet. Man er næsten tilbøjelig til at udråbe kampagnen til en succes. Men det ville være alt for tidligt at gøre det. Kære læser, blev du måske medlem af DSU efter et møde med foreningen på dit uddannelsessted? For langt de flestes vedkommende er det ikke tilfældet. For den nye generation af DSU'ere skulle dette gerne være tilfældet, men så skal vi også til at gøre noget andet.

"NÅR VI ER UDE PÅ KAMPAGNE, KAN VI TYDELIGT MÆRKE, HVORDAN ANDRE UNGE BLIVER CHOKEREDE OVER, HVORDAN BENJAMIN, TAREK OG KHATERAH ER BLEVET UDSAT FOR DISKRIMINATION I DANMARK" -AZRA CAMO

Foto: Julie Noesgaard

SIDE 26 DSU’EREN OKTOBER 2014

nen allerede er godkendt, og hvor #RetTilRespekt er et lukket kapitel. Løsningen er simpel nok. Glem ikke grundlaget for deres positive reaktion. Glem ikke kampagnen.

Skolestarten er kun en måde at få den første spæde kontakt til unge mennesker ude i det lokale. Derefter begynder det store arbejde for alvor – men det er også det sjove!

EN GOD START I år er der snart ikke en afdeling, der ikke har afholdt et intromøde kort efter, at vi har været på skolestart i deres område. Vi er ved at lære, hvordan vi bedst får aktiveret folk med det samme. Det går fremad. Vi kan ikke garantere, at de nye medlemmer og interesserede møder op, men vi kan lave intromødet så indbydende som overhovedet muligt. Et møde kort efter sidste lektion er en stor fordel, da de unge stadig er i byen og ikke er nået hjem. Det kan endda med fordel afholdes på deres egen skole.

FRA #RETTILRESPEKT TIL MEDLEM I DSU Jeg vil vove at påstå, at næsten alle unge er enige i vores kamp imod diskrimination. Det gør det nemt at komme i snak med dem, men det gør også, at mange af de personer, som vi får meldt ind eller får telefonnumre på, egentligt ikke går særligt meget op i vores andre politiske holdninger. Måske er de endda lodret uenige på nogle områder. Den gruppe vil vi få svært ved at engagere i det normale afdelingsarbejde, hvor halvårspla-

I KAN STADIG NÅ DET Har du ikke set jeres nye medlemmer siden skolestarten? Har du heller ikke hørt mere fra de ti, som gerne ville høre mere? Så læs følgende. Du kan stadig nå det. Det eneste, det kræver, er, at du tager din telefon frem og ringer til dem. Invitér dem til et møde i frikvarteret, hvor I kan lære hinanden at kende. Spørg ind til personens motivation for at deltage i DSU, hvorfor personen ikke har deltaget siden, og vigtigst af alt - hvad der skal til, for at personen kommer til næste møde.

• ANTAL BESØGTE

UDDANNELSES- INSTITUTIONER:

• A NTAL NYE

MEDLEMMER:

• A NTAL VIRTUELLE

STØTTER AF KAMPAGNEN:

• A NTAL UDDELTE

FOLDERE:

+90 +240 +1.800

+25.000

• A NTAL VISNINGER AF

DE SMÅ FILM:

+6.883

• A NTAL DELINGER

AF FILM MED BENJAMIN WARICH:

• A NTAL PRESSE-

HISTORIER:

+68 +25

• A NTAL INDLÆG

I AVISER:

+20

DSU’EREN OKTOBER 2014 SIDE 27

DSU’EREN MODTAGER GERNE DEBATINDLÆG. 150 ORD TIL SMÅ INDLÆG OG 350 ORD TIL STORE INDLÆG.

REDAKTIONEN FORBEHOLDER SIG RETTEN TIL AT UDVÆLGE LÆSERBREVE OG AT KORTE NED PÅ ANTALLET AF ORD.

(BRAGT I JYLLANDS-POSTEN 9/9 2014)

HÅRDERE STRAFFE TIL BEVÆRTNINGER, DER DISKRIMINERER AF MATHIAS PEDERSEN, MEDLEM AF DSU'S FORRETNINGSUDVALG Nattelivet i Danmark har efterhånden udviklet sig til en lukket fest. Ikke for mig, men en lukket fest for ikkeetniske danskere - særligt dem med mellemøstlige træk. Problemet med diskrimination i nattelivet er omfattende. I hovedstaden har 10 pct. af københavnerne ifølge en undersøgelse foretaget af Københavns Kommune og Danmarks Statistik følt sig udsat for diskrimination inden for det seneste år. Borgere med minoritetsbaggrund oplever det i særligt høj grad. Her ligger andelen på 25 pct.

hvor unge indvandrerdrenge i nøjagtig samme påklædning som min egen og mine etnisk danske kammeraters bliver afvist netop på grund af deres påklædning. Med et smil bliver vi andre lukket ind lige efter - altså rendyrket racisme, som intet har med påklædning at gøre,

"VI BURDE EFTERHÅNDEN HAVE LÆRT AT DØMME FOLK PÅ DERES PERSONLIGHED FREM FOR FARVEN PÅ DERES HUD."

En tredjedel af tilfældene forekommer i nattelivet. Og ifølge tal fra Institut for Menneskerettigheder omhandler 70 pct. af alle diskriminationsanmeldelser diskrimination på baggrund af race.

men blot er en dårlig undskyldning for at beværtningerne kan afvise disse drenge, som bare er taget i byen for at have det sjovt, snakke med piger og danse, som vi andre gør.

SAMME PÅKLÆDNING Jeg ser det desværre også selv med mine egne øjne i det københavnske natteliv,

Vi burde efterhånden have lært at dømme folk på deres personlighed frem for farven på deres hud.

Jeg går selv ofte i byen, ja, nærmest hver weekend, og det er som regel altid på diskoteker. Og i de to-tre år, jeg har gjort dette, har jeg aldrig oplevet problemer med unge indvandrerdrenge, og jeg har følt mig tryg ved deres tilstedeværelse. TAG BEVILLINGEN Det bør være muligt at fratage beværtninger deres bevillinger, hvis de dømmes for diskrimination. Derfor mener jeg, at man skal kigge på restaurationsloven, så man kan sætte hårdere ind over for beværtninger, der direkte diskriminerer. Vi skal ikke acceptere, at nogle befolkningsgrupper bliver lukket ude, hverken på baggrund af køn, tro, politisk anskuelse, seksualitet eller etnicitet. Alle mennesker har ret til at blive respekteret, hvor end de har deres oprindelse.

HURRA FOR DEN NYE FOLKESKOLE (BRAGT I DAGBLADET HOLSTEBRO 15/8 2014) JULIE ANINE NOESGAARD, FORMAND DSU HOLSTEBRO/STRUER/LEMVIG Jeg kan tydeligt huske, da regeringen kom med udspillet til den nye folkeskolereform. Jeg gik dengang i 9. klasse, jeg var meget skeptisk overfor udspillet, og jeg kan huske, at jeg dengang glædede mig meget over, at reformen ikke ville ramme mig. Men det tager jeg i mig igen. For den nye folkeskole har elementer, som giver plads til bankdirektørens datter, som er bogligt stærk, men der er også plads til en ufaglærte, enlige mors søn, som har svært ved at sidde stille på sto-

SIDE 28 DSU’EREN MARTS OKTOBER 2013 2014

len. Der bliver etableret en times bevægelse hver dag, som styrker indlæringen. Eleverne begynder at få engelsk og tysk tidligere. Og der bliver frivillig lektiehjælp, så man kan få helt styr på grammatikken i dansk og brøkerne i matematik, når mor og far ikke kan hjælpe.

"JEG VILLE ØNSKE, AT JEG KUNNE HAVE NÅET AT GÅ I SKOLE I DEN NYE FOLKESKOLE"

Ethvert barn er specielt og lærer på sin egen måde, det må man erkende. Og det har man erkendt med den nye folkeskolereform. Jeg ville ønske, at jeg kunne have nået at gå i skole i den nye folkeskole, for jeg tror, at den bliver en stor succes - med mange muligheder for alle. Flere muligheder, end jeg selv havde. Derfor siger jeg hurra og stort tillykke til den nye folkeskole.

(BRAGT I JYLLANDS-POSTEN 8/9 2014)

DE BORGERLIGE BURDE STYRKE FAGBEVÆGELSEN AF NILLY TAHERI, NÆSTFORMAND DSU KØBENHAVN CITY Da regeringen afslørede, at den ønsker at fordoble fradraget for faglige kontingenter, gik der ikke længe, før de borgerlige stod i kø for at beskylde regeringen for at bruge forslaget til at klinke skårene med fagbevægelsen – og at man desuden kunne bruge pengene bedre. Begejstringen fra de borgerlige var mildest talt svær at finde. Selvom de borgerlige historisk set ikke har kæmpet for en højere organiseringsgrad, undrer deres modstand mig alligevel. For vi ved, at høj organisering også betyder lavere ulighed målt på Gini-koefficienten, som er et måleværktøj for ulighed i et land (jo højere værdi, desto højere ulighed) samt større vækst målt i BNP. Allerede tilbage i 2012 kunne Tænketanken Cevea dokumentere denne sammenhæng. RESULTAT AF HÅRDT ARBEJDE I de skandinaviske lande inkl. Danmark, hvor organiseringsgraden ligger på min. 33 pct., ligger vores Gini-koefficient i gennemsnit på ca. 25 (Danmark ligger isoleret på 24), mens lande som Tyskland og England, der har en organiseringsgrad på hver lidt over 10 pct., kommer helt op at ringe på hhv. 28,3 og 36. Danmark er med sin høje organiseringsgrad altså et langt mere lige land end f.eks. Tyskland.

Den lighed er resultatet af hårdt arbejde og flere års kamp for en retfærdig fordeling af goderne. Den høje organiseringsgrad har givet lønmodtagerne i de skandinaviske lande mulighed for i fællesskab at kæmpe for eksempelvis ordentlig løn og flexicurity, hvor høje kompensationsgrader og mulighed for efteruddannelse kombineres med arbejdsgivernes mulighed for let at fyre medarbejderne.

"ET SAMFUND, HVOR ALLE SKAL HAVE LIGE MULIGHED FOR AT FÅ EN UDDANNELSE OG TAGE PÅ SYGEHUSET – HVIS NØDVENDIGT – TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG ARBEJDSGIVERE." BETYDER HØJERE VELSTAND Et samfund, hvor alle skal have lige mulighed for at få en uddannelse og tage på sygehuset – hvis nødvendigt – til gavn for både medarbejdere og arbejdsgivere. Jeg ved, at de borgerlige ikke ligefrem er fortalere for lighed, så hvis det argument ikke er nok, må man da formode, at de er interesserede i højere velstand målt på BNP. I samme analyse fra Tænketanken Cevea med tal fra OECD, stod en anden tendens

også klar: Jo flere, der er fagforeningsmedlemmer, desto højere er velstanden i et land. Blandt de mest velstående lande findes bl.a. de skandinaviske lande og Benelux-landende. Her spænder BNP per indbygger mellem 206.500 kr. og 243.700 kr., og organiseringsgraden ligger på minimum 33 pct. Kigger vi på lande som f.eks. Bulgarien og Letland, er organiseringsgraden på mindre end 10 pct., samtidig med at deres BNP per indbyger på samme tid lå mellem ca. 34.500 kr. og 75.750 kr. Jeg påstår ikke, at organiseringsgraden er den eneste faktor ift. et lands BNP. Der er mange flere ting, som spiller ind. Vi kan bare ikke komme udenom, at der altså er en sammenhæng. FAGFORENINGSFJENDSK BOBLE Mit budskab er klart: Det er også i de borgerliges interesse, at regeringen vælger at hæve fradraget for de faglige kontingenter, fordi en høj organisering betyder velstand og lighed. Jeg håber, at de borgerlige vil træde ud af deres historiske fagforeningsfjendske boble og være med i kampen for en styrket fagbevægelse.

STEFAN ER NY ORGANISATIONSMEDARBEJDER

stilling i 3F, hvor han blandt andet har arbejdet som medlemskampagnemedarbejder og senest it-supporter.

Fra den 1. august har Stefan Cavalieri været ansat som organisationsmedarbejder i DSU. Stefan kommer fra en

Du skal have fat i Stefan, hvis du ønsker at rette medlemsoplysninger, skal bestille materialer eller indsende referat

og regnskab fra din afdelings generalforsamling. Stefan har igennem en årrække været aktiv og et kendt ansigt i DSU og har blandt andet været afdelingsformand for DSU Amager og næstformand i Aktivitets- og Kursusudvalget.

DSU’EREN OKTOBER 2014 SIDE 29

e l l e H K æ rgod teale den 1. maj 2012. i skal gøre en særlig indsats

n , at v Tak for e dskab om uddannelse. u b it d i get enig bejde og Vi var me nge kommer i ar n, re u eratione for at fle el af gen ovedet. d n e e r h r, ikke at væ løsninge mtiden i Vi ønsker kket døren til fre mer med m o k n e æ regering der fik sm resten af ddannelse. g o u d t a e og u m til, Vi ser fre ere unge i arbejd få fl der skal ner e h ils Mang r stadig om, at de at minde den i Danmark. r fo n re e ministe jdsløsh omsarbe rt til Stats kort. 0 postko t bekæmpe ungd 0 10 antal post e d og n e a ress Vi vil se skrive ad mere for t at e k g us e H m s j@lo.dk. skal gøre kort på ks e post

stille fler

Du kan be

SIDE 30 DSU’EREN OKTOBER 2014

JEPPE KOFOED, MEDLEM AF EUROPAPARLAMENTET, SKRIVER HJEM OM DE POLITISKE BESLUTNINGER I BRUXELLES OG LIVET SOM PARLAMENTARIKER

01. SEPTEMBER 2014: KONTORET VÆKKES TIL LIVE!

Flyttekasserne står stadig stablet højt inde på mit kontor, nogen er løbet med vores kaffemaskine over sommerferien, og EP's flyttemænd har besluttet sig for, at hverken Christels eller Oles praktikant har brug for skrivebord eller computer. Men ellers er der kun glæde og begejstring på gangen i dag. For første gang efter valget er vi alle samlet i Bruxelles. Selvom vi er mange nye ansigter på gangene her i Parlamentet, så kaster vi os ud i det politiske arbejde fra dag ét. Der er udvalgsmøder i denne uge og mange vigtige emner på dagsordnen. Vi socialdemokrater er stadig den næststørste gruppe i EP, og det betyder i praksis, at man ikke kan gennemføre særligt meget uden at have os med om bord. Derfor er jeg også rigtigt glad for og tilfreds med, at konstitueringen er gået så godt, som den er. Vi har alle fået netop de udvalg vi ønskede os, så Christel passer stadig på det indre marked og miljøet, Ole holder styr på arbejdsmarkedet og fiskeriet, og jeg selv tager industri, forskning & energi samt økonomi- og valutaudvalget.

10. SEPTEMBER 2014: JUNCKER PRÆSENTERER SIN NYE KOMMISSION

I dag præsenterede Juncker så endelig sin nye Kommission. Navnene kendte vi på forhånd, men hvilke poster de hver især skulle have, har vi ventet på i spænding. Rygterne på gangene i EP om, at Kommissionen ville blive organiseret på en helt ny måde, har også bidraget til spændingen. Rygterne var desværre sande; Juncker har slået Klima- og Energikommissærposterne sammen. Det er en klar nedprioritering af en af klodens største og mest påtrængende kriser. Ikke nok med det, han har også lagt hele baduljen ind under en ny "superkommissær" med ansvar for at udvikle en europæisk energiunion. Jeg har ikke meget fidus til konstruktionen. Vi ved jo godt alle sammen, at når de borgerlige snakker energi, så taler de kun om at sikre billig energi og masser af den til virksomhederne. Blå energipolitik er på alle tænkelige måder sort snak. Derfor gik jeg sammen med 25 kolleger om at skrive et brev til Juncker, hvor vi kraftigt advarede mod netop den konstruktion. Det er simpelthen ikke godt nok, og det har jeg og flere af mine gruppefæller fra S&D tænkt os at konfrontere den udpegede spanske kommissær med, når han skal

i høring i Parlamentet. Vi har brug for en massiv investering i grøn energi, og ikke for en kommissær med et middelalderligt kvindesyn og kulsorte klimaambitioner.

24. SEPTEMBER 2014: KLAR TIL KOMMISSÆRHØRINGER

På mandag starter høringerne af de nye kommissærer. Alene i mit hovedudvalg skal vi have 9 af dem til høring. Om præcis en uge er det så den føromtalte spanier, der står for skud. Derfor planlægger vi taktik, både i den danske delegation og i den socialdemokratiske gruppe. Vi er alle enige om, at Barroso-kommissionen var både for blå og for sløv. Derfor lægger vi os i selen for at få bundet de nye kommissærer fast på progressive, socialdemokratiske mærkesager fra dag ét. Det lykkedes os med Juncker selv, da vi fik sat markante aftryk i hans arbejdsprogram. Havde det ikke været for stærke europæiske socialdemokrater, havde f.eks. kampen mod skattefusk og skatteunddragelse ikke været nævnt med ét ord. Også en forstærket ungdomsgaranti og en massiv investering i vækst og job har vi fået pålagt ham. Nu er det kommissærernes tur!

DSU’EREN OKTOBER 2014 SIDE 31

PP

Postdanmark Magasinpost SMP Id nr.: 46219

CARDIGANS FÅS TIL BÅDE KVINDER OG MÆND. STØRRELSE: S - 4XL. FARVER: RØD ELLER SORT. FÅS OGSÅ SOM SWEATSHIRT UDEN LYNLÅS.

KUGLEPEN MED LÆKKERT INDGRAVERET LOGO. ET FREMRAGENDE VÆRKTØJ TIL AT SKRIVE POLITISKE TALER.

IPHONE 5 COVER. NÅR DET POLITISKE BUDKAB SKAL UD I VERDEN! OBS: IPHONE 4 COVERS NU TIL HALV PRIS!

OPLUKKER MED LÆKKERT INDGRAVERET LOGO. ET FREMRAGENDE VÆRKTØJ, NÅR DEN VELLYKKEDE TALE SKAL FEJRES.

IPAD SLEEVE - FRAKKEN TIL DIN BEDSTE VEN. FIND OGSÅ SLEEVE TIL DIN COMPUTER!

WEEKENDTASKE - PERFEKT TIL DSU'S WEEKENDKURSER.

NÅL MED NYT ELLER GAMMELT DSU LOGO ER DET OPTIMALE BLING BLING TIL DIT FESTTØJ.

SE VIDEO MED MIN HISTORIE HER

waraich

dsu.net/benjamin

havn med mine byen i Køben mer. "Når jeg er i aldrig proble e venner, er der r nogle bajere. etnisk dansk danser og drikke med mine Vi hygger os, derimod er afstedanden sag. Men hvis jeg helt en det r, er mørkere venne på nogle steder i døren, endda ind." afvist e Vi bliver lt godt kan komm hvor jeg norma CH BENJA MIN WARAI

”Jeg lægger stor vægt på at have et almindeligt for at bevare min liv dømmekraft” - Lars Løkke Rasmussen, i bogen ”Løkkela nd”, 2009

”Regningerne forsvinder ikke, før man går i gang med at åbne rudekuverterne” - Lars Løkke Rasmussen d. 25. maj 2010, (Venstre.dk)

Danmarks Socia

SKAL I PÅ KAMPAGNE? BESTIL KAMPAGNEMATERIALERNE DIREKTE I SHOPPEN! SIDE 32 DSU’EREN OKTOBER 2014

ldemokratiske

En skattebetalt

”2000 kr. Det kommer an på Nogen steder hvem man er. kan man sikkert få et par sko for - Lars Løkke de penge” Rasmussen d. 8. oktober 2013, (debat i Folketing et)

Ungdom præs

enterer

Oplev Bilags-La druktur på første rs fra Gældsted klasse! Slå dig på lårene i hovedrollen som af grin, når Peter hans egen værste Brixtofte serverer fjende – der vågner der fra fængselsce årgangsvin og llen kæmper en op med tømmermæ gode råd i rollen kamp mod tiden nd efter endnu som for at få de blå bilag til at stemme personlig bilagsrådgiver! Trekløveret en druktur på skatteborge rnes regning! med barregnska fuldendes af Klaus med en dresseret bet. Se med, når Riskær Pedersen, abe som deres banden kommer eneste ven. på afveje langt hjemmefra

FIND DSU'S LEGENDARISKE FILMPLAKATER!

Afsender, DSU, Danasvej 7, 1910 Frederiksberg C Ændringer vedr. abonnement: Ring venligst på 72 300 880

T-SHIRTS FÅS TIL BÅDE KVINDER OG MÆND. STØRRELSE: S - 4XL. FARVER: RØD ELLER SORT.