DSU’EREN OKTOBER 2016 SIDE 1
Foto: Kristian Emil Petersen
KULTURKAMP ER KLASSEKAMP Kultur spiller en rolle i stort set alle menneskers liv. Vi bliver inspireret, underholdt, dygtiggjort og udviklet af vidt forskellige ting hver eneste dag. Det er alt sammen med til at forme os og vores færd i livet. Vi indgår i stærke kulturfællesskaber, som skaber sammenhæng og indhold i vores tilværelse. I fodboldklubben, på biblioteket, i biografen og på internettet bliver vi klædt på til at fungere som hele mennesker. Det er fundamentet. Udgangspunktet. Har det så overhovedet noget med (socialdemokratisk) politik at gøre? Det kan du bande på! For kampen om at sikre, at flest mulige mennesker kan blive større og stærkere i forpligtende kulturfællesskaber, er ren klassekamp. Flere og flere steder i vores samfund er disse fællesskaber nemlig under massivt pres, og store grupper af mennesker bliver tabt på det kulturpolitiske gulv. Centralisering af vigtige lokale velfærdsinstitutioner, en dårlig fordeling af statslige kulturmidler og for få kulturpolitiske ambitioner på Christiansborg udgør et stadig større problem. Der er mere end nogensinde brug for nye kulturpolitiske pejlemærker og visioner! Derfor handler årets tredje udgivelse af DSU’eren også om kulturpolitik. Vi har fra redaktionens side forsøgt at gøre op med fordommene og beskæftiget os
DSU’EREN OKTOBER 2016 SIDE 2
med forskellige perspektiver på kulturområdet. Først og fremmest har vi et stort interview med den tidligere landsholdsspiller og nuværende træner i Fremad Amager, John ”Faxe” Jensen. Han vil fortælle lidt om, hvor stor kulturel betydning fodboldfællesskaber har – både inde på banen og på tribunerne. Mange lokalsamfunds overlevelse er dybt afhængige af, at tusindvis af mennesker engagerer sig i sportsfællesskaber, og her bliver stærke værdier udøvet på daglig basis. John
”Vi indgår i stærke kulturfællesskaber, som skaber sammenhæng og indhold i vores tilværelse.” ”Faxe” vil også komme ind på det helt særlige fællesskab, han oplever i Fremad Amager. Derudover har vi strikket en reportage sammen fra årets Roskilde Festival. Selvom det efterhånden er et stykke tid siden, at de sidste gæster forlod græsplænen i Roskilde, er der god grund til at beskæftige sig med denne centrale kulturinstitution. År efter år bidrager festivalen nemlig ikke bare til at skabe et
fællesskab mellem tusindvis af musikelskende mennesker – den bidrager også til at skabe lokale kulturfællesskaber i alle dele af landet! Vi har også en smagsprøve på arbejderdigteren Michael Thornings seneste udgivelse. Her ser vi et forsøg på at tilgængeliggøre lyrikken for flere og sætte nogle emner på dagsordenen, som de fleste digtere ikke beskæftiger sig med. En ”Socialdemokratiske Helte”-artikel om den store socialdemokratiske kulturkriger, Julius Bomholt, har også sneget sig ind, samt en brevbattle mellem to DSU’ere om finkultur kontra folkekultur. Vi giver jer også et hurtigt overblik over de vigtigste kulturpolitiske kampe, der skal kæmpes lige nu. Hvis man kører død i det kulturpolitiske, er der selvfølgelig også mange andre godbidder i årets tredje udgivelse. Man kan blandt andet hilse på den nye DSU-afdeling i Kerteminde, se de skønne DSU-billeder fra årets Pride, læse om årets AUF-sommerlejr på Utøya og meget mere. Med håbet om godt humør, god læsning og et endnu stærkere engagement! Med venlig hilsen Frederik Vad Nielsen
DSU’EREN / NR. 3 / ÅRGANG 95 / OKTOBER 2016 2 Leder DSU’EREN UDGIVES AF
DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM Kigkurren 8D 3.tv. 2300 København S. 72 300 880 // dsu@dsu.net // www.dsu.net
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Lasse Quvang Rasmussen
REDAKTØR
Frederik Vad Nielsen
MEDREDAKTØR
Line Sofie Gluud
REDAKTION
Sebastian Risbøl Jacobsen Nilly Taheri Mathias U. Vinholt Rebecca Jagd Madum (Internationalt indhold)
BAGSIDEN
4 Siden sidst 6 Fodbold nedbryder skel i samfundet Interview med John Faxe Jensen 11 5 kulturkampe 12 Et fællesskab med værdier Reportage fra Roskilde Festivalen 16 Kunst og kultur skal altid være fri og uafhængig Interview med Mogens Jensen 18 Arbejderstemmer Interview med Michael Thorning
Stefan Cavalieri
KORREKTUR
Allan Rye Lyngs
FOTOS
Kristian Emil Petersen (fotos side 1-3, 7-10, 15-17) Julie Anine Noesgaard (foto side 22) Gry Grave (fotos side 3, 26-27) Lasse Quvang (foto side 29)
DESIGN OG LAYOUT
www.grafiskafdeling.dk Kristian Emil Petersen og Stefan Cavalieri
TRYK
20 Fin- eller folkekultur? Brevbattle mellem Anna Juul Holm og Martin Lethan Albrechtsen 22 Lasses Logbog 23 Voxpop på Facebook 25 Socialdemokratiske helte Julius Bomholt
Kailow Graphic A/S - oplag 5.000. Trykt klimaneutralt. ISSN: 0905-5525
26 CPH Pride Fotoreportage
Årsabonnement for ikke-medlemmer kr.: 200,Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSU’s eller redaktionens holdning.
29 Utøya er AUF’s hjerte
Citater fra DSU’eren må kun gengives med tydelig kildeangivelse.
31 Jeppes Dagbog 32 BAGSIDEN
DSU’EREN OKTOBER 2016 SIDE 3
ENDE INDLÆG DSU’EREN MODTAGER GERNE LØB ET NÆSTE GANG I TIL SIDEN SIDST. GRIB KAMERA SKRIV 100 ORD HAR ET FEDT ARRANGEMENT OG FVN@DSU.NET OM BEGIVENHEDEN. SEND TIL
REDIGERET AF Nilly Taheri
Frederik Vad Nielsen
KURSUSWEEKEND UN DER HØJ SO
L Årets første kursuswe ekend fandt sted d. 16 -18. september. Over 100 DSU’ere dro g til Gadsbølle for at blive dygtigere, møde nye venner og diskutere politik. Kursu sweekenden bød på diskussion om BRIKS -landenes rolle i verde n, og om hvordan vi skaber en bedre int egration i vores samfun d. Derudover blev der debattrænet forud for skolevalget i janua r, og de helt nye medlemmer kunne få et indblik i DSU’s arbejd e på introkurset. Grundkurset klædte og så nye ansvarsperson er på til at kunne give den gas i afdelin gerne. Lørdag aften sto d den på fest med LO-kongres som tema. En fantastisk lærerig, sjov, spændende og solrig weekend! ØSTBLOKKEN stySOMMERLEJR I DSU i foråret DSU’s hovedbe
VELKOMMEN TIL NYE ANSIGTER PÅ LANDSF ORBU
NDET
eder tvang Økonomiske vanskeligh lle. Men det slog sommerlejr på Gadsbø ts åre e pp relse til at dro , DSU Sjælland, rtimod! DSU København ikke DSU’erne ud – tvæ d gik sammen om egn og DSU Nordsjællan DSU Københavns Om r ved Roskilde. jr på benene i Trekrone at stable en sommerle ge, fodboldturnefyldt med arbejdersan Det blev et par dage re minister og ner, besøg fra en tidlige ring, politiske diskussio re fra hele landet n. Omkring 100 DSU’e fest til den lyse morge og viser med al Det blev en stor succes deltog i sommerlejren. ntet er stærkest, initiativet og engageme ønskelig tydelighed, at e til næste år! fra. Vi glæder os allered når det kommer nede
Siden sidst har der væ ret en del udskiftninger på DSU’s landsforbund. I foråret stopped e udviklingsmedarbejd er Signe Kaulberg Jespersen, politisk me darbejder Morten Mikkel sen og den internationale medarbejder Bri gitta Alexandra. I augu st stoppede organisationsmedarbejdere n Stefan Cavalieri så sit virke på forbundet. I stedet er Jakob Esman n blevet ansat som po litis k medarbejder, Astrid Thilkjær Frier som udviklingsmedarbejder og Simon Bjørnholdt Eriksen som organ isationsmedarbejder. DS U’eren vil gerne sige tusind tak for indsat sen til de afgående me da rbejdere og held og lykke til de nya nsatte. Vi glæder os til at følge arbejdet!
DSU’EREN OKTOBER 2016 SIDE 4
KØBENHAVN FÅR UNGD OMMENS
DEMOKRATIHUS! I januar 2016 vedtog DSU København et po litisk handlingsprogram, hvor det bland t andet blev besluttet at kæmpe for at få et Ungdommens Demo kratihus i København. Idé en var at lade huset være omdrejnin gspunkt for politiske mø de r, demokratisering af unge og deba tter. Efter hårdt arbejd e lyk ked es det at få S-gruppen i København s borgerrepræsentation med på idéen, og også VU, KU, LAU, SFU og RU blev en de l af projektet. Nu er det blevet en del af bu dgetforliget for 2017. DSU København har altså fået gennem ført et lokalt forandring sprojekt i byen! Det er en stor sejr for hele DSU. Tillykke!
EN REALITET! kring DSU KERTEMINDE ER ger skudt op rundt om
DSU-afdelin Siden sidst er en række d. 6. juni blev U Kerteminde. Mandag DS er m de af en – t de i lan allerede nu er der generalforsamling, og de en stift t old afh r de lsen blev formand rbejdet. Sebastian Nie gsa elin afd i ng ga dt go ld omkring han fik valgt et godt ho for DSU Kerteminde, og debatindlæg, d me s gen givet den ga elin afd r ha da en Sid . sig elingsmøder. Det elsesinstitutioner og afd nn da ud på e gn pa kam søen, og der bliver afdelinger bliver sat i nye r nå dt go id alt er socialdemokrater i al indflydelse for unge lok få at for ed ligh mu til at følge arbejdet! flere byer. Vi glæder os
STØRSTE SKOLESTART SKAMPAGN
E NOGENSINDE! Siden sidst har en ma sse DSU’ere knoklet på kampagner over hele landet for at advar e ungdommen mod Lø kke-regeringens nedskæringer på fremtiden. Årets skoles tar tskampagne har handlet om regeri ngens angreb på udda nn els e, klimaet og børn under oversk riften: ”De stjæler vores fre mt id”. Med omkring 400 medlemm er er det den mest vel lyk ked e skolestartskampagne noge nsinde! Omkring 578 DS U’e re ha r besøgt uddannelser, spredt bu dskabet og hvervet en masse medlemmer. Stor tak for jeres indsats og engageme nt. I gør DSU større og stærkere hver enest e dag. Vi glæder os til at lukke de nye ildsjæle ind i vores fæ llesskab!
DSU’EREN OKTOBER 2016 SIDE 5
INTERVIEW AF
FODBOLD NEDBRYDER SKEL I SAMFUNDET
Frederik Vad Nielsen Morgan Krüger FOTOS AF Kristian Emil Petersen
For John ”Faxe” Jensen handler fodbold ikke kun om penge og prestige. Det hele starter og slutter med loyaliteten over for det forpligtende fællesskab, som gav ham chancen. ”Vil I have en kop kaffe?” De første ordudvekslinger er simple, venlige og resultatorienterede. DSU’erens udsendte skribenter og fotograf møder John Jensen – bedre kendt under kælenavnet John ”Faxe” Jensen - i et beskedent og åbent kontorlandskab, tæt på S-togsstationen i Brøndbyøster. Armbevægelserne er langt fra lige så voldsomme som i 1992, da han scorede det første mål for landsholdet i EM-finalen mod Tyskland. Men det gør heller ikke noget. For projektet på kontoret i Brøndby er et andet. ”Her sidder jeg sammen med ledelsen i Fremad Amager. Vores mission er at skabe et fodboldhold, som først og fremmest er trofast over for den stærke klubkultur herude, og som er i stand til at levere underholdende fodbold for Amagerkanerne. Selvfølgelig er det vigtigt for
DSU’EREN OKTOBER 2016 SIDE 6
os at vinde kampene. Men det skal også være sådan, at hele fællesskabet omkring klubben skal fungere og leve,” siger han. Allerede her fornemmer man, at John ”Faxe” Jensens professionelle engagement bunder i andet og mere end talent og lyst til at beskæftige sig med fodbold. Der ligger en dyb forståelse af - og respekt for - at fodbold ikke bare er en sportsgren, men en vigtig byggesten i et lokalsamfund. Et forpligtende fællesskab.
over det lange CV. Klubnavnet ”Brøndby IF” optræder utrolig mange gange på listen og er det tætteste, man kommer på en rød tråd i mandens professionelle fodboldkarriere. Selvom det store udland har kaldt på ham flere gange, og han også har trænet jyske superliga-klubber, så er han altid vendt tilbage til vestegnen. Det var også her, det hele startede i sin tid.
HARALDSGADE, FREMAD OG BRØNDBY
”Gennem min fodbold- og trænerkarriere er jeg altid vendt tilbage til de klubber og fællesskaber, som formede mig i min barndom og ungdom og gav mig chancerne. Det har været vigtigere for mig end bare at jagte penge. Fællesskabet har haft større betydning,” slår han fast.
”Jeg begyndte at spille fodbold, da jeg var fire går gammel. Vi boede i Haraldsgade i København, og mig og de andre drenge spillede i baggården. Hver eneste gang man havde et ledigt øjeblik, så var det ud og sparke til bolden. Om eftermiddagen trænede vi i Skjold Boldklub i Fælledparken,” husker John ”Faxe”.
Det er svært at være uenig med John ”Faxe” Jensen, når man kaster et blik ned
Faderen var uddannet maskinmester, men arbejdede i mange år som scene-
Foto: Kristian Emil Petersen
mester på Folketeatret i København. Engang imellem fik lille John lov til at rende rundt og samle flasker bag scenen for skuespillere som Ove Sprogøe og Preben Harris. I fritiden blev han ofte hevet med til fodboldkampe af sin morfar og far. Allerede som lille hev hans morfar ham med til Valby Idrætspark for at se Frem spille. Her kunne han se sin morfar få en håndbajer, mens de overværede arbejderholdet spille. ”Det var en fantastisk tid. Jeg blev fascineret af fodbold og hele fællesskabet omkring sporten. Man glemte tid og sted, når man spillede sammen med drengene. Når man er sammen om at lave noget sjovt og udvikle et specielt kammeratskab, så har man slet ikke lyst til at stoppe,” siger han. Kort tid efter at han var begyndt til fodbold, flyttede familien ud af byen til Brøndby i slutningen af 1960’erne. Her begyndte John at spille fodbold i Brøndbyvester.
”Da jeg så var færdig med skolen, fik jeg en læreplads som maskinsnedker i Brøndbyøster. Muligheden opstod, fordi at Brøndby IF havde en samarbejdsaftale
”Gennem min fodbold- og trænerkarriere er jeg altid vendt tilbage til de klubber og fællesskaber, som formede mig i min barndom og ungdom, og gav mig chancerne.”
med virksomheden, som kom os spillere til gavn. Vi er flere fodboldspillere, som først blev udlærte maskinsnedkere i Brøndbyøster og senere begyndte at spille. Da jeg fik mit svendebrev i 1986, puttede jeg det ned i min fodboldtaske, og så tog jeg over og blev professionel fodboldspiller i Brøndby IF. Det er et stærkt eksempel på, hvordan lokalsamfundet kan gå sammen om at styrke en fodboldklub,” konstaterer han. Samme år som han blev udlært maskinsnedker, debuterede John ”Faxe” Jensen på landsholdet. Dermed indledte han sin lange fodboldkarriere med en bevidsthed om, hvad der gav ham de muligheder, han fik og udnyttede. Ifølge ham ligger den loyalitet stadig dybt hos ham: ”Min tidlige oplevelse med Brøndby IF har selvfølgelig haft stor betydning for de valg, jeg har truffet i min karriere. Jeg føler en stor tilknytning og loyalitet til det fodboldfællesskab.”
DSU’EREN OKTOBER 2016 SIDE 7
”Specielt i mine første professionelle år i Brøndby IF kunne jeg virkelig mærke det der helt enestående fællesskab. Vi tjente ikke særlig meget, så det hele var drevet af lyst. Dengang kunne man tillade sig at gå lidt mere i byen, og alle spillere var gode venner med hinanden. Mange af os havde også taget den samme uddannelse i Brøndby. Det var helt unikt,” forklarer han. Kammeratskabets betydning begrænser sig ikke kun til fodboldholdet. Også lokalsamfundet står sammen om fodboldklubben og bliver et stærkere fællesskab. For John ”Faxe” Jensen er lokalsamfundet og fodbolden ofte vævet ind i hinanden. Han husker tydeligt, da han begyndte at spille fodbold i Brøndby IF, hvordan hans morfar stod og fik en øl med den daværende socialdemokratiske borgmester i Brøndby, Kjeld Rasmussen, i mens de overværede kampene. Det har sat sig spor. ”Både på Amager og i Brøndby har jeg jo kunnet mærke den helt enestående betydning, som den lokale fodboldklub har. Også på selvforståelsen. Hvem ville kende Brøndby i dag, hvis ikke det var for Brøndby IF? Der ligger meget identitet i at have et lokalt fodboldhold. Herude har kommunen og politikerne også fra starten af hjulpet klubben i gang og set det som en værdi for byen at have en god fodboldklub,” siger John ”Faxe”.
”Både på Amager og i Brøndby har jeg jo kunnet mærke den helt enestående betydning, som den lokale fodboldklub har.”
Båndet mellem lokalsamfundene og fodboldklubberne er blevet udfordret af, at penge spiller en større og større rolle, mener John ”Faxe” Jensen. Men det begrænser sig kun til de større klubber. Ude på Amager oplever han stadig en voldsom stor opbakning til Fremad Amager:
Foto: Kristian Emil Petersen
KAMMERATSKABETS BETYDNING
For John ”Faxe” Jensen har livet med fodbold formet ham som menneske. Det har givet ham nogle værdier og erfaringer, som kan bruges i alle dele af livet. ”Hvis du skal være på et hold, der fungerer, så skal du lære at indgå i et fællesskab med de andre på holdet. Det nytter ikke noget, at der er dårlig stemning i omklædningsrummet eller på banen. Du skal lære vigtigheden af et stærkt kammeratskab,” slår han fast og fortsætter: ”Selvfølgelig er det sociale vigtigt i
DSU’EREN OKTOBER 2016 SIDE 8
sig selv, men hvis holdet også skal opnå gode resultater, så er det nødvendigt, at kunne arbejde sammen som et kollektiv.” Kammeratskabet og fællesskabet får indflydelse på alle dele af ens liv som professionel fodboldspiller, mener John ”Faxe” Jensen. Pludselig er dine arbejdskolleger også dine venner, og pludselig kommer du så tæt på dine medspillere, at du på et splitsekund kan analysere dig frem til din sidemakkers humørmæssige dagsform i omklædningsrummet.
”Hvis du skal være på et hold, der fungerer, så skal du lære at indgå i et fællesskab med de andre på holdet.”
” Efter Fremad Amagers seneste konkurs valgte klubben en håndfuld buzzwords, der beskriver klubbens identitet som amagerkansk arbejderklub og det sammenhold, der er omkring ’Øens hold’. Det er blandt andet udtryk som ’No bullshit’, ’Loyalitet’ og ’Kammeratskab’, som nu står skrevet på hjemmestadionets bander.”
DSU’EREN OKTOBER 2016 SIDE 9
” Det blev klart for alle, at fodbold nedbryder skel i samfundet. Pludselig kunne rige og fattige, sorte og hvide, falde hinanden om halsen og føle, at de havde noget tilfælles.” Foto: Kristian Emil Petersen ”Det er fantastisk at opleve, at mennesker stadig gerne vil komme og støtte op om Fremad Amager. Kulturen er stærk derude. For mange mennesker er det et frirum om søndagen, hvor de kan møde gamle venner og få en øl og en pølse. Mange af dem tager også med rundt i landet, når vi spiller, og bidrager til den helt særlige klubånd derude,” siger han. Han husker en helt særlig episode ekstra godt, som siger rigtig meget om den stærke lokale kultur: ”Til mit første møde med fanklubben i Fremad Amager kom jeg til at kalde dem for en flok københavnere. Det skulle jeg aldrig have gjort. De er Amagerkanere – ikke københavnere. Identiteten er altafgørende,” klukker han.
NÅR RIGE OG FATTIGE MØDES
Årene 1986-1995 på det danske fodboldlandshold gav også John Faxe Jensen en forståelse for et landsholds betydning for et land. Da han scorede det legendariske første mål i EM-finalen mod Tyskland i 1992, var han ikke forberedt på den eksplosion af national stolthed og glæde det affødte. Først da gulddrengene landede i
Danmark igen, gik det op for ham. ”Alle var på gaden, og alle jublede. Det blev klart for alle, at fodbold nedbryder skel i samfundet. Pludselig kunne rige og fattige, sorte og hvide, falde hinanden om halsen og føle, at de havde noget tilfælles. Landsholdets opgave må altid være at sørge for at samle alle danskeres havefester til én stor national havefest. Det gjorde vi i 1992, og det har haft rigtig stor betydning,” konstaterer han. Interviewet er ved at være overstået, og vi skal til at forlade kontorlokalerne i Brøndby. På vej ud får vi lov til at tage et par kaffekopper med Fremad Amagers logo på med hjem. De sidste billeder med John ”Faxe” Jensen ryger også i kassen. Lige inden vi rejser os fra bordet, sætter John ”Faxe” lige et par ekstra ord på 1992-oplevelsen: ”Når jeg efterfølgende har set billeder fra Rådhuspladsen og resten af landet, så sidder jeg med følelsen af, at den stemning kun kan sammenlignes med befrielsen i 1945. Hele nationen slap følelserne løs.
Alle, jeg taler med, kan huske, hvor de befandt sig d. 26. juni 1992. Det er vildt at fodbold kan skabe sådan noget.” Ingen kan vist være uenige i den sidste tankevækkende sætning.
JOHN FAXE JENSEN • Født 3. maj 1965. • ”Faxe” er et kælenavn. • Tidligere midtbanespiller. • Spillede for landsholdet 1986-1995. • Spillede bl.a. for Brøndby IF, Hamburger SV, Arsenal og Herfølge BK. • Træner for bl.a. Herfølge BK, Brøndby IF, Getafe og Randers FC. • Nuværende træner for Fremad Amager.
DSU’EREN OKTOBER 2016 SIDE 10
Foto: Kristian Emil Petersen
KULTURKAMPE DANMARKS RADIO
Hvordan sikrer vi, at Danmarks Radio lever op til sine public service-forpligtelser? Flere borgerlige partier, ledet af LA og DF, har kritiseret DR og krævet, at man reducerer DR’s budget som et incitament til en skarpere skåret public service profil. LA’s evige kæphest er som bekendt licensen, der skal laves om til en abonnementsordning. Vi har et Danmarks Radio, som vi bruger til at nå ud til alle dele af landet med oplysning, fælles kultur og debat. Det er en demokratisk platform, som vi skal passe på ikke falder for de kommercielle kræfter. Hvis LA kunne gennemtvinge deres abonnementsordning, ville vi se markedet påvirke indholdet af TV og radio. Her ville vi se en kommerciel efterspørgsel diktere indholdet frem for en fælles forståelse af, hvad god public service er. Når vi investerer i en medieplatform som DR, investerer vi i et demokratisk værktøj til at nå ud til hele landet. På tværs af samfundsgrupper, politiske og økonomiske interesser, og ressourcer. DR skal være for alle og til alle. Det handler om at sikre fællesskabet!
MEDIESTØTTEN
Vi skal kunne stille krav til de medier, som modtager mediestøtte. Samtidig skal mediestøtten ikke blive et politisk værktøj, som den siddende regering kan bruge
til at presse politiske modstandere. Vi er ikke en bananrepublik. I Danmark har vi tradition for at værdsætte den frie og uafhængige presse. Vi lærer i skolen om den fjerde statsmagt, der kigger vores magthavere efter i sømmene. Men med den teknologiske udvikling og presset på de store bladhuse skal vi sørge for, vi ikke utilsigtet presser medierne på kvaliteten. Den tidligere regering lagde i 2013 mediestøtten om til at være målrettet produktion frem for distribution. Bladhusene er presset på de fysiske medier, men leverer stadig journalistik i høj kvalitet på nettet. Det skal vi støtte op om. Mediestøtte er demokratistøtte, og vi skal have mest muligt demokrati for pengene. I det kommende år skal der forhandles et nyt mediestøtteforlig, og i den forbindelse skal fokus endnu engang være på kvaliteten og forståelsen af nye medier.
ARTIKEL AF Line Sofie Gluud
potentiale. Det har seriøse konsekvenser, hvis f.eks. DF får lov at bestemme, hvad der er god og dårlig smag - hvad danskerne har behov for at få adgang til.
KULTUR TIL ALLE
Kulturminister Bertel Haarder præsenterede sidste år en målsætning om, at der skal spares 600 mio. på kulturområdet frem mod 2020. I den forbindelse var et af hans løsningsforslag, at entré-priser til landets museer og teatre kan stige for at mindske udgifterne. Et katastrofalt - og usammenhængende - træk fra ministerens side, når han samtidig ønsker at samle danskerne gennem en Danmarkskanon. Hvis kulturelle tilbud kun bliver for eliten, der kan og vil betale de højere entré-priser, skaber vi kun endnu større skel i befolkningen.
ARMSLÆNGDEPRINCIPPET
Armslængdeprincippet indenfor kulturpolitik fastslår, at kulturen aldrig må blive politisk styret. Vi skal ikke lade politikere diktere, hvilke tv-produktioner, teaterstykker eller museer, som må se dagens lys. Vi har selvfølgelig lov til at diskutere, hvad vi bruger vores støttekroner til. Politikerne bør også blive langt bedre til at gå ind i kulturdebatterne - også selvom kunstnerne ikke er glade for det. Alting er til diskussion. Men grundpillen i en kulturpolitik er rammerne og ikke indholdet. Kunsten og medierne skal netop have mulighed for at udøve sit demokratiske
KULTUR FOR ALLE
Ligesom at kulturen skal nå ud TIL alle, så må vi også insistere på, at kulturen bliver relevant FOR alle. Det nytter ikke noget, at de statsstøttede kulturtilbud kun er relevante for eliten i vores samfund. Flere mennesker skal omfavnes af kulturmiljøet, lukkes ind og opleve, at der også bliver talt ind i deres virkelighed. Det er meget vigtigt. Ellers reduceres vores kulturpolitik til subsidiepolitik for overklassen, og det har intet med socialdemokratisk kulturpolitik at gøre.
DSU’EREN OKTOBER 2016 SIDE 11
REPORTAGE AF
ET FÆLLESSKAB MED VÆRDIER
Frederik Vad Nielsen
Roskilde Festival er ikke bare et musikfællesskab – det er et værdifællesskab. DSU’eren har besøgt en af Danmarks største og vigtigste kulturinstitutioner, for at blive klogere på betydningen af stærke kulturelle fællesskaber. Det har været nogle kolde og våde dage på dyrskuepladsen i Roskilde i år. Regnen har været en udfordring for de tusindvis af unge, voksne og gamle, som år efter år bruger en uge af deres liv på at bo i den midlertidige by i Roskilde. Det er også en udfordring for DSU’erens udsendte skribent og fotograf. Målet om at finde nogle engagerede og talelystne frivillige, der kan gøre os klogere på, hvad Roskilde Festival egentlig er for et fællesskab, bliver sværere. Især om formiddagen. I Mediebyen, som er et slags backstage-område, lykkes det dog! Laura og Cristina Bilde Talskvinde for Roskilde Festival Foto: Roskilde Festival DSU’EREN OKTOBER 2016 SIDE 12
Tobias er henholdsvis 22 og 23 år og arbejder frivilligt i en delikat bod, der sælger chili con carne. De lægger ikke kun en ulønnet 32 timers arbejdskraft i boden, fordi de er kærester, og det er en hyggelig oplevelse at dele sammen. For dem er der ingen tvivl om festivalens store betydning: ”Alle taler om denne her ”Roskilde feeling”. Det er også en af grundene til, at jeg begyndte at tage på festivalen i første omgang. Stemningen herude er helt speciel. Du føler, at du er en del af et større og mere meningsfuldt fællesskab end på så mange andre festivaler,” siger Laura.
Foto: Matt Marsh Media
Tobias supplerer: ”Man er nok villig til at yde det ekstra som frivillig, fordi følelsen af at stå sammen om at bidrage til at gøre en forskel for mange mennesker er så dominerende. Det handler om andet og mere end bare at mødes på en mark og høre noget fed musik”.
SOLIDARITET IND PÅ SCENEN
Den følelse kan talskvinden for Roskilde Festival, Christina Bilde, nikke genkendende til. Ifølge hende er festivalen baseret på nogle stærke værdier om solidaritet, fællesskab og bæredygtighed, som ikke bare fremgår af et støvet visionspapir: ”Vi forholder os til den verden, vi lever i, og har et aktivt ønske om at præge den. Ikke bare i ord men også i handling. Derfor inviterer vi kunstnere og andre aktører
”Vi forholder os til den verden, vi lever i, og har et aktivt ønske om at præge den.” til at tale ind i en aktivistisk dagsorden, og vores festivaldeltagere bliver en slags medspillere. Det er enormt vigtigt for os,” siger hun. På årets festival kom det eksempelvis til udtryk ved et live-interview på storskærm
med whistle-bloweren Edward Snowden og med det stærke fokus på den store globale flygtningekrise. Det politiske engagement skinner tydeligt igennem – både på musikscenerne og ved forskellige arrangementer. Laura og Tobias er meget bevidste om, at festivalen har klare holdninger. ”Man ved, at man er en del af noget som ikke er ligegyldigt. Roskilde Festival er et slags talerør,” konkluderer de samstemmende. Christina Bilde mener, at det er en af festivalens store styrker. ”Roskilde Festival er en almennyttig forening, og vi er derfor rundet af den almennyttige tanke. Det forpligter os til at tage aktivt stilling og forsøge at få vores gæster til at gøre det samme,” siger hun.
DSU’EREN OKTOBER 2016 SIDE 13
Borgerrettighedsforkæmperen Macklemore spreder kærlighed fra orange scene.
Foto: Matt Marsh Media
Det er ikke kun festivalens indhold, der vidner om et klart værdifokus. Som institution spiller foretagendet også en helt central rolle på det kulturelle danmarkskort, og her skinner holdningerne klart igennem.
FØRST I FØDEKÆDEN
Som det før blev nævnt er festivalen almennyttig, og det betyder, at foreningen skal donere et eventuelt overskud væk. Det sker dels gennem foreningen og dels gennem en fond. Konkret har det haft den betydning, at forskellige kulturfællesskaber og projekter over hele landet - og også internationalt - har fået tildelt midler. Fokusområderne for tildelingerne er klare: Børn/unge og kulturelt/humanitært arbejde. Og vigtigst af alt: Det skal gøre en forskel for mennesker og for fællesskaber!
DSU’EREN OKTOBER 2016 SIDE 14
”Vores størrelse som en af Danmarks største kulturinstitutioner forpligter os til at spille en rolle. På den måde er vi også godt klar over vores ansvar.”
”Med vores årlige økonomiske tildelinger har vi blandt andet fået mulighed for at støtte vækstlagene i dansk kulturliv. Det kunne eksempelvis være nye spillesteder eller kulturelle græsrodsprojekter. Alt sammen noget, der skaber lokal værdi for mennesker rundt omkring i landet, og som styrker lokale fællesskaber. Vores tildelinger er baseret på tillid, og vi ønsker ikke at overdynge modtagerne med dokumentationskrav og bureaukrati. Pengene skal gå til at skabe indhold,” siger Christina Bilde. Dermed bliver Roskilde Festival en livsnerve for en stor del af det spirende danske kulturliv og en vigtig del af den kulturelle fødekæde i Danmark. En rolle som Christina Bilde er meget bevidst om. ”Vores størrelse som en af Danmarks største kulturinstitutioner forpligter os til
at spille en rolle. På den måde er vi også godt klar over vores ansvar. Vi vil skabe kulturel udvikling og bæredygtighed flest mulige steder. Det er simpelthen vores forpligtelse,” slår hun fast. Ansvaret og forpligtelsen er særlig stor i det helt nære samfund, som Roskilde Festival er en del af. Christina Bilde fortæller at festivalen er meget bevidst om den lokale tilknytning og om at indgå aktivt i udviklingen af lokalområdet i Roskilde. Eksempelvis støtter man spillestedet Gimle, som er et kulturelt samlingspunkt i byen og hele regionen. Som kulturinstitution samarbejder man også med kommunen om at skabe et mere attraktivt lokalområde.
KULTUREN KAN FINDE NYE VEJE
Med et så stort fokus på at understøtte kulturlivet i hele Danmark kunne man stille samme spørgsmål som en gammel dansk politiker: Hvad skal det nytte? For hvad er egentlig formålet med at bruge så mange kræfter på at udvikle kulturen? Hvorfor støtte de kulturelle vækstlag? Når undersøgelser efter undersøgelse viser, at kulturen er det første, danskerne ønsker at skære ned på, hvis der skal spares, hvorfor giver det så overhovedet mening at holde liv i den? Svaret er klart ifølge Christina Bilde: ”Kulturen kan sætte fingeren på det, vi ellers har svært ved at kategorisere og sætte i bås. Noget som umiddelbart kan være svært for os at få øje på, men som kan skabe umådelig meget værdi. Kulturen kan få os til at åbne blikket, indse at
verden er større, end vi tror og finde nye veje. På den måde tror jeg, at kulturen kan få os til at finde nye svar på alle mulige forskellige udfordringer.” Tilbage i boden i Mediebyen er Laura og Tobias helt sikre på, at de traf det rigtige valg, da de sagde ja til at arbejde frivilligt på festivalen. For selvom at vejret ikke har vist sig fra den bedste side, søvnen mangler, og de som sagt ikke får en krone for deres store indsats, så er det stadig hele sliddet værd. ”Jeg gør det gerne igen. Stemningen og fællesskabet er fantastisk, og man føler virkelig, at man er en del af et lille bysamfund i en uge. Det skaber stor værdi,” siger Tobias. Mens regnen fortsat siler ned, bevæger DSU’erens udsendte skribent og fotograf sig videre. Festivalpladsen er stadig søvnig, og man fornemmer ikke, at titusindvis af mennesker har brugt de sidste par dage på at stå i kø ved spaghetti-boden, skrålet med på Macklemore og stampet i jorden til noget trommedans på en af de små scener. Ikke desto mindre er det sket her på dyrskuepladsen. Over hundredetusinde mennesker har indgået i et af Danmarks største kulturfællesskaber. Et kulturfællesskab, som vel at mærke ikke stopper, når de tømmermandsramte festivalgæster forlader dyrskuepladsen søndag d. 2. juli, men som spreder (kultur)ringe i vandet hver eneste dag, resten af året.
FAKTA OM ROSKILDE FESTIVAL • Roskilde Festival varer 8 dage mellem 25. juni og 2. juli. • 80.000 partout-billetter og 5.000 daglige endagsbilletter (i alt 20.000 endagsbilletter) er sat til salg. • I år var billetsalget det andet hurtigste i festivalens historie - kun overgået i 1996. • 130.000 deltager i alt (hvilket gør Roskilde Festival til Danmarks fjerdestørste by målt i indbyggertal). • Festivalområdet strækker sig over ca. 2.500.000 m². • Festivalen i 2016 er den 46. festival. Den første var i 1971. • Driftsbudgettet er på ca. 195 millioner kroner. • Roskilde Festival har siden 1972 været non-profit. • Siden starten i 70’erne har Roskilde Festival doneret mere end 270 millioner kroner til velgørenhed. • Ca. 190 foreninger, virksomheder og organisationer udfører handels- og serviceopgaver. Foreningerne står bl.a. bag madboder, oprydning og udførelsen af vagtopgaver.
Det er alligevel noget.
Der langes chili con carne over disken i boden, hvor Tobias og Laura lægger en frivillig indsats.
Foto: Kristian Emil Petersen
DSU’EREN OKTOBER 2016 SIDE 15
INTERVIEW AF Sebastian Risbøl JaKobsen FOTO AF Kristian Emil Petersen
KUNST OG KULTUR SKAL ALTID VÆRE FRI OG UAFHÆNGIG Kultur bidrager til den fælles identitet, som binder os danskere sammen, siger Socialdemokratiets kulturpolitiske indpisker Mogens Jensen. DSU’eren har taget en snak med kulturordføreren om kunst, kultur og Breaking Bad. Hvorfor er kultur og kulturpolitik vigtigt?
Kunst og kultur skaber jo fællesskaber, uanset hvad vi gør. Den musik, der bliver komponeret, det teater, der bliver udspillet, de film, der bliver instruereret, og de bøger, der bliver skrevet. Det er jo alt sammen noget, der er med til at give os fælles oplevelser, fælles udgangspunkter og en fælles identitet.
Så kultur er et område, der skaber fællesskaber på tværs af sociale skel?
Helt klart! Vi kan også se, at kunst og kultur går på tværs af alder, på tværs af religion og på tværs af etniske baggrunde. Så kultur er i den grad et fællesskab, som går på tværs af det hele. I sidste ende går den også på tværs af landegrænser. Mange kunst- og kulturoplevelser kan jo forstås og fortolkes på tværs af sprog og kultur, så det er noget, der også kan bidrage til at skabe en europæisk og global sammenhængskraft.
DSU’EREN OKTOBER 2016 SIDE 16
Nogen ville mene, at kunst og kultur er et privilegium, som tilfalder dem, som kommer fra de mest ressourcestærke hjem. Hvordan sikrer vi, at kultur bliver til og for alle dele af samfundet?
Selvom vi kan måle og se, at der er en stigende grad af danskere, som tager del i kulturlivet generelt, så må vi også erkende, at der stadig findes omtrent en tredjedel af den danske befolkning, som i ringe grad eller slet ikke benytter sig af de kunst- og kulturtilbud, som findes. Det handler blandt andet om negativ social arv. Det vil Socialdemokratiet forsøge at komme til livs på flere måder. Eksempelvis har vi sikret, at man i udvalgte kommuner giver gratis bogpakker til småbørnsfamilier, hvor familierne fire gange i barnets tidlige opvækst modtager en bogpakke. Men det vigtigste er nu skolereformen og introduktionen af den åbne skole, som åbner op for, at
børnene i langt højere grad kan møde kunst og kultur, ved at skolerne etablerer et større samarbejde med foreninger og kunstnere. Det er tiltag, som bidrager til at nedbryde negativ social arv.
På hvilke områder er armslængdeprincippet under pres, og hvorfor er det et vigtigt princip at bevare?
Kunst skal være fri og uafhængig, og den lever kun under disse præmisser. Den skal kunne udfordre og stille spørgsmålstegn ved det bestående, udvide den eksisterende ramme og få os til at tænke ud af boksen. Det kan det kun, når den er fri og uafhængig. Vi ser desværre at nogle partier, heriblandt Dansk Folkeparti, som ønsker politisk styring på kunsten og kulturen og vil bruge det som et redskab i en ideologisk kulturkamp. Det er meget bekymrende udvikling, og vi kæmper for at holde armslængdeprincippet i hævd.
” Vi kan også se, at kunst og kultur går på tværs af alder, på tværs af religion og på tværs af etniske baggrunde. Så kultur er i den grad et fællesskab, som går på tværs af det hele.”
Foto: Kristian Emil Petersen
Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti gør i stigende grad tilnærmelser overfor hinanden. Er kulturområdet et sted, hvor man vil være i stand til at samarbejde? På en lang række områder samarbejder vi allerede. Vi er med i samme forlig på kulturområdet, hvor forligene heldigvis er brede, så det kan vi godt. Og ligesom hos Socialdemokratiet kan man i DF mærke, at kultur betyder noget. Men særligt i forhold til armslængdeprincippet står vi langt fra hinanden. Et andet område, hvor vi er lodret uenige, er i forhold til public service og DR, hvor de jo foreslår nedskæringer på 25 procent. Det er ødelæggende for dansk filmproduktion og radio. Det vil betyde mindre danskproduceret radio, tv og film. Det er helt forfejlet at give danskere færre muligheder for at få adgang til godt medieindhold, nyheder, dokumentarer, dramaer og serier. Det er, hvad der sker, hvis man nedprioriterer DR i forhold til de private og kommercielle tv-udbydere. Hvis du skærer i DR, vil samme mængde medieindhold blive dyrere for den almindelige dansker. Det er ren og skær en dårlig forretning.
Hvor meget skal DR fylde?
Et godt politisk, økonomisk og erhvervsmæssig uafhængigt medieindhold er et velfærdsgode på linje med uddannelse, ældrepleje og sundhed. Det er vigtigt, at vi er fælles om at betale, og at vi alle har adgang til det. Det må aldrig være sådan, at adgangen til public service, nyheder, information og kulturstof bliver afgjort på pengepungens størrelse. Men det er klart, at vi skal have holdninger til, hvilken retning DR skal videreudvikle sig. Vi peger bl.a. på, at DR’s egne produktioner skal fylde mere på web i forhold til andre mediers historier. Der skal også være en bredere dækning af hele landet. DR skal prioritere flere ressourcer på at komme rundt i hele landet. Så ser vi gerne, at DR producerer mere drama og laver mere af det, der styrker fællesskabet. Så på en række områder ser vi gerne nogle omprioriteringer, eller at der kommer et andet fokus i DR.
Hvilke kulturoplevelser benytter du dig selv af?
selv sange og synger meget gerne. Siden jeg var helt lille, har jeg elsket at arbejde med kultur og kunst, og i gymnasiet opførte jeg revyer.
Hvilken international tv-serie er din favorit?
Det er selvfølgelig Breaking Bad. Den var uovertruffen. Udviklingen med Walter White er jo helt vild.
Hvilken DR-dramaserie er din favorit?
Der må vi nok erkende, at der endnu ikke er noget, som har overgået Matador. Men af nyere serier vil jeg pege på Forbrydelsen, som var genial og banebrydende. Hele Danmark sad jo spændt og ventede på det sidste afsnit og afsløringen.
Synes du, DR kan levere samme kvalitet som de store internationale udbydere som Netflix og HBO?
Ja, det synes jeg helt bestemt. Det kan man også se på efterspørgslen af de danske dramaserier og den række af bl.a. Emmy-priser, som de har hevet med hjem.
Jeg læser bøger, ser film, tv-serier, teater, museer og går til koncerter. Jeg skriver
DSU’EREN OKTOBER 2016 SIDE 17
ARBEJDERSTEMMER
INTERVIEW AF Line Sofie Gluud
Michael Thorning er blevet en ny stemme for arbejderne, når han gennem sine digte spidder politikernes skævvridende økonomiske politik eller reflekterer over en generation frarøvet alderdommen på et arbejdsmarked, der kræver ‘til døden os skiller’. DSU’eren har stillet tre hurtige spørgsmål til digteren fra lageret. Michael Thorning er lagermedarbejder og har skrevet digte, siden han var 15 år. Men det var først ved et tillidsrepræsentantkursus sidste år, at han pludselig fandt sig selv på scenen. Mødet med de andre tillidsrepræsentanter havde kastet kul på det lyriske bål. “Da jeg kom hjem efter den første uge på uddannelsen som tillidsrepræsentant, var jeg jo fyldt op med den ene forfærdelige historie efter den anden fra det danske arbejdsmarked. Da jeg skulle derop til den anden uge, havde jeg mit første arbejderdigt med. Det gik efterhånden op for mig, at der manglede nogle fortællinger fra det danske arbejdsmarked.”
HVAD KAN VI BRUGE DINE DIGTE TIL? Jeg har haft den store glæde at møde folk, der sagde ”Det der digt, det er lige sådan, det er på min arbejdsplads” eller ”det er lige sådan, jeg har det”. Så er jeg også lidt strid. For jeg går jo direkte efter følelserne. Hvis et digt går direkte i hjertet, så sidder det fast derinde. Måske vil digtet endda ændre en grundholdning i et menneske. Den person, der genkendte situationen på sin arbejdsplads, fortalte mig, at han ville tage hjem og hænge sin
DSU’EREN OKTOBER 2016 SIDE 18
kopi af digtet op på sin arbejdsplads. Så på den måde blev det et startskud for ham til at ville protestere over forholdene på arbejdsplads.
SER DU DINE DIGTE SOM EN DEL AF EN STØRRE KAMP? Det gjorde jeg ikke før. Men jeg er efterhånden stødt på en del mennesker, der mener, at digtene kan bruges i kampen for et bedre arbejdsliv. I sommers skrev jeg et digt om det at blive gammel, når nu pensionsalderen vil blive hævet. Efter Venstre fremlagde sin 2025-plan med bl.a. at hæve pensionsalderen yderligere, følte jeg, at mit digt havde en vigtig pointe. Så jeg “slap digtet fri” på Facebook, og det blev delt flittigt. Men mine digte er ikke pr. definition en del af en større agenda. Hvis ikke andre end jeg havde et problem med at arbejde til 70 år, ville jeg nok stadig skrive om det.
OPLEVER DU, AT ARBEJDERE ER KULTURELT FATTIGE? Nej, det er de bestemt ikke. Men begrebet kultur er til gengæld misforstået. Ordet ”kultur” stammer fra latin og betyder
”det dyrkede”. Altså noget vi dyrker. Når vi taler om kultur i underholdningsøjemed, så dyrker vi det primært, fordi det får følelserne frem i os. Uanset om det er vrede, glæde eller sorg. Og der er bare forskellige måder at gøre det på. Men jeg tror, at mange opfatter begrebet kultur som noget abstrakt, som kun ganske få kan se fornuften i. Ordet kultur har fået en snobbet klang, og jeg tror måske det får nogen til at tro, at kultur så ikke må være noget for dem. Jeg har selv et stort behov for, at den kultur, jeg bruger, giver mening og rører min sjæl. Så vil jeg da opfordre alle til at se, læse eller lytte til noget, der går i hjertet. Hovedet kan man altid fylde med skidt. Men det er med hjertet, vi lever.
MICHAEL THORNING
• Digtsamling på vej næste år. • Blogger på “Uden filter - stemmer fra arbejdspladsen”.
Når jeg bliver gammel Når jeg bliver gammel vil jeg ikke høste frugt af hvad jeg har sået Når jeg bliver gammel vil jeg ikke kunne sætte mig og se på tiden der er gået Når jeg bliver gammel vil jeg ikke sidde på en bænk hvor havet slår ind under molen Når jeg bliver gammel skal jeg stadig bøje mig for manden i direktørstolen For vi skal jo arbejde til døden os skiller om vi så skal bruge de sidste år på smertestillende piller Når jeg bliver gammel tager det længere tid at smøre madpakken Når jeg bliver gammel er demens og slidgigt bare lidt ridser i lakken Når jeg bliver gammel gør det ikke noget som helst vi går rundt med smerter Når jeg bliver gammel findes der masser af medicin anbefalet af statens eksperter For vi skal jo arbejde og ve den der intet bestiller værktøjet er stadig i hånden når døden os skiller Foto: Red Star Foto
DSU’EREN OKTOBER 2016 SIDE 19
REDIGERET AF Mathias Vinholt
BREVBAT TLE ”FI N - ELLER FOLK EK U LTU R?” Som en del af regeringens omprioriteringsbidrag skal der spares 600 millioner kr. på kulturområdet over de næste 4 år, og debatten om prioriteringer inden for kulturlivet har derfor aldrig været mere rødglødende. Skal man fokusere på det brede og folkelige, eller skal pengene gå til det finkulturelle, der måske ikke nyder den samme grad af folkelig appel?
MARTIN
L.ALBRECHTSEN
Ledertrainee i SuperBrugsen og tidl. formand for Distrikt Københavns Omegn og Københavnskredsen.
DSU’EREN OKTOBER 2016 SIDE 20
ANNA
JUUL HOLM
Jurastuderende på Københavns Universitet og medlem af DSU’s forretningsudvalg, valgt øst for Storebælt.
OMGANG 1 KÆRE MARTIN
Det er socialdemokratisk politik at sikre, at vi har et rigt kulturliv i Danmark - uden kulturen er vi alle fattige. For at sikre den brede kultur må vi også dyrke “i højden”. Det har værdi i sig selv, at de bedste balletkompagnier i verden danser på Gamle Scene i København. Men det bidrager også til, at vi får en ballettradition, hvor små drenge og piger i hele landet får lyst til og mulighed for at danse ballet i deres fritid. På samme måde som et besøg på Louisiana kan være spiren til en kunstnerdrøm. Derudover skal vi også på kulturområdet være konkurrencedygtige og dyrke det bedste. Støttekronerne er godt givet ud, hvis vi sikrer, at det høje niveau bliver opretholdt. Det er derfor essentielt, at vi støtter og videreudvikler de kulturinstitutioner i verdensklasse, som findes her i landet. Det gælder både museer, vores teatre, koncertsale og de eftertragtede kreative uddannelser, vi tilbyder omkring i landet. Socialdemokratiske hilsner Anna
OMGANG 3 KÆRE MARTIN
Vi kan ikke fordele midlerne efter hvor mange folk, der vælger at tage i teatret frem for at lade sig opsluge af endnu et reality-program fredag aften, eller hvem der vælger en søndag at gå på stadion frem for på museum. Kulturen er fællesskabsdannende, ja. Men i det fællesskab ligger også en uundværlig almendannelse - eller fælles forståelse for kulturarven, om man vil. Vi skal sikre, at der er mulighed for at se Romeo og Julie i teatret, at der stadig bliver skrevet dansk litteratur i 2016, og at vi kan opleve dansk og udenlandsk kunsthistorie på et museum. De smallere kulturområder, som f.eks. opera på italiensk, udgør overliggeren i kulturlivet. Der er få, der kan levere denne vare, og bl.a. derfor koster det flere penge end håndbold i den lokale hal. Men det er pengene værd, fordi de “elitære” kulturtilbud er af så høj kvalitet. Fordi det ikke kan undværes. Kærlige hilsner Anna
OMGANG 2 KÆRE ANNA
Jeg er meget enig med dig, når du siger, at socialdemokratisk politik er at skabe et rigt kulturliv. Men nogen har åbenbart vurderet, at folk der hopper rundt i trikot er flere penge værd, end dem der hopper rundt med en ketsjer i hånden. Samt at folk, der synger opera på uforståeligt italiensk, er mere værd end folk, der smider rim afsted med et beat, de selv har lavet. Vi smider millioner i nogle kulturinstitutioner, som kun en lille elite får glæde af, mens helt almindelige mennesker får at vide, at der ikke engang er råd til at få klippet græsset på sportsbanerne, de bruger. Kultur er det som bringer os sammen og giver os en følelse af at være en del af et fællesskab. Fint nok, at små drenge og piger gerne vil have mulighed for at kunne gå til ballet, jeg anser det bare som et elitens projekt og ikke et socialdemokratisk. Venskabelige hilsner Martin
OMGANG 4 KÆRE ANNA
Hvis kvaliteten var så høj, skulle man jo tro, at der var flere, der gad at betale, hvad det åbenbart er værd. Alligevel overlever dine kulturtilbud kun takket være offentlige støttekroner. Vi skal ikke fordele kulturmidlerne efter hvor mange, der tager på fodboldstadion kontra på det kongelige teater. Det behøver vi slet ikke. For folk tager ind og ser fodbold selvom professionel fodbold ikke får støtte, da det kører rundt på markedsvilkår. At fordelingen af støttemidlerne skal ændres, handler ikke kun om hvor mange tusinde, der hver søndag sidder på fodboldstadions, kontra de få hundrede der en gang imellem benytter sig af Det Kongelige Teater. Det handler især også om at understøtte de mange tusinde af frivilliges arbejde, som hver dag gør det muligt for tusinder af voksne og især unge sportsudøvere at dyrke deres fritidsinteresse. Ellers kaster vi årtiers hårdt arbejde for Foreningsdanmark på porten. Kammeratlige hilsner Martin
DSU’EREN OKTOBER 2016 SIDE 21
Foto: Julie Anine Noesgaard
POLITISK OPRÅB
REGERINGEN ER FREMTIDSFJENDSK!
UTØYA ER TAGET TILBAGE
DEN VILDESTE SKOLESTART!
Løkke og co. spinker og sparer på alt det, vi skal leve af i fremtiden. Tyve25-planen er et stort generationstyveri fra flere generationer. Danmarks fremtid, alle unge mennesker, der vil tage sig en uddannelse, bliver ramt af massive nedskæringer i uddannelse og en regulær slagtning af SU’en. Flygtningebørn og kontanthjælpsfamilier sættes på fattigdomsydelser, så uhørt mange børn skal vokse op i fattigdom her i Danmark. Samtidig skal vores forældres generation tvinges til at blive endnu længere på arbejdsmarkedet, selv hvis de har slæbt i nedslidende job. Og klimaet? Hvad blev der lige af det?
I sommers besøgte jeg, sammen med forbundssekretær Maj og international udvalgsformand Rebecca, vores norske søsterorganisation AUF på deres årlige sommerlejr på Utøya.
Det er altid fedt at være med på skolestartskampagne, men i år har seriøst været en af de bedste skolestartskampagner i hele min tid i DSU! Mere end 400 nye kammerater har meldt sig under fanerne. Hvis du er en af vores nye medlemmer, vil jeg gerne byde dig hjerteligt velkommen i foreningen. Jeg glæder mig til at møde jer rundt om i DSU-afdelingerne og på vores kurser i de kommende måneder.
Lad os nu få det folketingsvalg! Danmark har brug for en regering, der tror på fremtiden. En rød regering med Mette Frederiksen som statsminister!
Mødet med Utøya var en følelsesmæssig rutsjebanetur. De tragiske begivenheder for fem år siden ligger konstant i ens baghoved, men samtidig bliver man smittet og påvirket af den helt utrolige livsbekræftende energi, der opstår, når tusind unge mennesker bevæger sig rundt mellem sportsturneringer, lejrbål og politiske debatter. Det er nøjagtigt samme energi, vi kender fra utallige sommerlejre, påsker og weekender med DSU. Det er den energi, der altid har præget vores ungdomspolitiske engagement. Selv ikke det værste angreb på vores fællesskab kan stoppe vores engagement. Aldrig!
DSU’EREN OKTOBER 2016 SIDE 22
Der skal lyde en kæmpe tak til Skolestartsgruppen (SSG), som virkelig har knoklet hårdt i den her skolestartskampagne. Det har været en fornøjelse af følge jer gennem jeres uddannelse, og med det resultat kan I virkelig være stolte af jeres indsats. Tak!
REDIGERET AF Stefan Cavalieri 10
VOXPOP PÅ
Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) • 14. august
Hvad er kultur for dig?
Jes Kjær Møller • 14. august kl. 15.15 Kultur er for mig, når Danmark banker svenskerne i fodbold!
Mick Ejrup von Oosten ”Kultur er vaner”.
• 14. august kl. 18.20
Erik Unold-Andersen • 14. august kl. 23.32 For mig er kultur den sammenhængende helhed af tro, moral, værdier og vaner, der tilsammen danner grundlaget for befolkningens adfærd, love og skikke. Derfor hænger et lands kultur og et lands historie sammen. Men historien skrives endnu, og kulturer er i forandring. Det skal vi ikke være bange for, da det er det dannede og vidende menneske, der skaber fremtidens kulturidealer.
Rosa Sulaiman • 14. august kl. 14:50 Mangfoldighed!
Jakob Rosenkrands Uldall • 15. august kl. 15.31 Kultur tager udgangspunkt i det som bringer mennesker sammen. Uanset hvilken religion, ideologi og etnicitet de tilhører.
Sophia Ryberg • 14. august kl. 14.54 Kultur er for mig en mulighed for at samle folk med forskellig oprindelse, religion og politisk overbevisning.
Simon Nicolajsen Jørgensen • 15. august kl. 15.45 Kultur er for det mest udefinerbare begreb, der findes.
Nanna Silke Ploug Petersen • 14. august kl. 14.55 Kultur for mig handler om at blive klogere – ikke blot på sig selv, historiens gang og kunst - men også klogere på hinanden som medmennesker. Kulturmøder er det smukkeste der findes.
Alexander Asboe • 15. august kl. 17.50 Noget der berører os i hver eneste handling, vi foretager os. Det er vores værdier og traditioner i så mange forskellige nuancer! Den er som en levende organisme, der udvikler og forandrer sig hele tiden.
Nikoline Brockenhuus Rindung • 14. august kl. 14.58 Kultur er noget, vi giver til hinanden. Det er gennem forskellige kulturer, at vi har muligheden for at udvide vores og andres horisont. Det er her, hvor andre kan blive klogere på os, og vi kan blive klogere på dem. Det er gennem kultur, at vi samles og mødes!
D E SYNSPUNKTER, DER GIVES UDTRYK FOR I VOXPOPPEN, AFSPEJLER IKKE NØDVENDIGVIS DSU’S HOLDNING, MEN ER UDELUKKENDE UDTRYK FOR PERSONENS EGEN HOLDNING. VI TAKKER FOR DE MANGE INDKOMNE KOMMENTARER. LÆS DEM ALLE PÅ FACEBOOK!
DSU’EREN OKTOBER 2016 SIDE 23
Kom og vær med til nogle inspirerende, spændende og udfordrende dage. Vi skal arbejde sammen med hinanden, for at sikre vi unge bedre arbejdsforhold.
DSU’EREN OKTOBER 2016 SIDE 24
STED Langsøhus Vestre Ringvej 51 8600 Silkeborg
TILMELDING Ring til 70 300 300 og tal med den ungdomsansvarlige i din lokale afdeling.
SOCIALDEMOKRATISKE HELTE
JULIUS BOMHOLT
ARTIKEL AF
Mads Havskov Hansen Redaktør på Netavisen Pio
MANDEN DER SKABTE EN ARBEJDERKULTUR Julius Bomholt (1896-1969) var en af de vigtigste socialdemokratiske skikkelser i det 20. århundrede. Bomholt var på mange måder en atypisk socialdemokrat. Han voksede godt nok op i et arbejderhjem i nærheden af Silkeborg og havde på den måde sine rødder i arbejderklassen. Men i modsætning til de fleste af samtidens socialdemokrater, var han ikke selv arbejder, for i 1921 blev den unge Julius Bomholt uddannet cand.theol. Det var dog ikke hans baggrund som akademiker, der for alvor adskilte Bomholt fra hans partifæller i samtiden. Det særlige ved Bomholt var, at mens de fleste af hans partifæller kæmpede for socialdemokratiske forbedringer på arbejdsmarkedet og i den økonomiske politik, var det kulturen, der fik Julius Bomholts opmærksomhed. Bomholt tog da heller ikke den samme vej til den socialdemokratiske folketingsgruppe, som så mange af hans kolleger.
Han var hverken forbundsformand i DSU eller tillidsvalgt i fagbevægelsen, men i stedet engageret i arbejderbevægelsens oplysningsarbejde. Han var fra 1924 forstander på arbejderhøjskolen i Esbjerg, skrev for avisen Vestjyllands Social-Demokrat og var redaktør af dette blad fra 1924 til 1930. Da Bomholt i 1929 blev valgt til Folketinget, kastede han sig med ildhu ind i kampen for at få skabt en arbejderkultur i Danmark. Bomholt mente, at arbejderklassen først kunne tage magten i et samfund, hvis man fik skabt en arbejderkultur. I sin bog Arbejderkultur fra 1932 skrev Bomholt, at hvis arbejderklassen blot overtog borgerskabets kultur i stedet for at skabe deres egen, ville arbejderklassen aldrig blive fri. I Bomholts øjne var kultursynet og økonomien to sider af den samme mønt. Når Socialdemokratiet eksempelvis kæmpede for, at arbejde skulle være i centrum for samfundsøkonomien, skulle Socialdemokratiet også kæmpe for, at arbejde blev centrum for kulturlivet. Bomholt mente, at en socialdemokratisk kultur var afgørende for at kunne skabe et socialdemokratisk menneske. Bomholt kom til at have en ret direkte indflydelse på en række af 30’ernes socialrealistiske forfattere – særligt udtalt er inspirationen fra Bomholt hos Nils Nilsson, men den ses også hos eksempelvis Mogens Klitgaard og Harald Herdal. Senere i sin politiske karriere skiftede Bomholt strategi i forhold til skabelsen af en arbejderkultur. Bomholts tidligere fokus på et socialistisk indhold i kulturen
blev mod slutningen af hans arbejde i høj grad afløst af et bærende ønske om at udbrede kulturen til alle. Julius Bomholt blev som formand for Radiorådet en af de drivende kræfter bag at indføre fjernsyn i Danmark. Bomholt var en af de første politikere herhjemme, der så en mulighed for folkeoplysning gennem fjernsynsmediet. Han mente, at fjernsynet kunne give den brede befolkning adgang til læring og oplysning på en helt ny måde. Han mente – i modsætning til de borgerlige – at fjernsyn og radio skulle skabe debat i stedet for blot at afspejle flertallets holdninger. Dette kultursyn, der blev afgørende for journalistik i Danmark, gik under kaldenavnet ”den farlige radio”. Bomholt stod også bag en række støtteordninger, der var afgørende for at udbrede kulturen i Danmark. Særligt betydningsfuldt var det, at han stod bag Statens Kunstfond, men man kan også nævne, at han stod bag Socialforskningsinstituttet og Statens almene Videnskabsfond. Bomholt var Folketingets formand fra 1945-50, men hans karrieres højdepunkt var, da han i 1961 blev Danmarks første kulturminister. Julius Bomholt havde en af Danmarks største private bogsamlinger. Ved hans død i 1969 havde han testamenteret 17.000 bind til Esbjerg Kommune, og samlingen bliver i dag opbevaret af Syddansk Universitet i Esbjerg. Til gratis udlån, naturligvis.
DSU’EREN OKTOBER 2016 SIDE 25
CPH PRIDE FOTOREPORTAGE
TEKST AF Stefan Cavalieri TEKST / FOTOS AF Gry Grave
Den 20. august var DSU’erne mødt talstærkt frem for at fejre mangfoldigheden i København. Vi gik med i paraden fra Frederiksberg til Rådhuspladsen i København. Dagen var fuld af glade mennesker, fest og en masse farver. Den mangfoldighed DSU går ind for, viste sig fra sin allerbedste side en solrig dag i København.
Ikke kun i DSU skal det være plads til alle, sådan burde det være i hele verden.
DSU’s faner havde i dagens anledning fået en make-over.
DSU’EREN OKTOBER 2016 SIDE 26
Selvfølgelig var vi ikke alene, Socialdemokratiet gik med os fra start til slut.
DSU’s Pride-flag sås mange stede, også ud fra vognen.
Repræsentanterne fra DSU Nordsjælland fejrer mangfoldigheden. High five!
Farlig, farlig tiger, flot som safir?
Mette, Frank og Sofie var glade, men de var jo også omgivet af DSU’ere!
Drengene fra Amager ser et afsnit af ”My Little Pony”.
It’s fun to stay at the Y M C A !
Fodfolket bliver forsynet med gode sager fra vognen.
DSU’EREN OKTOBER 2016 SIDE 27
Skift til danskernes foretrukne bank Vi er utroligt stolte over at være kåret for 7. år i træk. Vi vil gøre alt for at leve op til tilliden ved fortsat at drive en ansvarlig bankforretning og yde personlig service tilpasset den enkelte kundes behov. Voxmeter, januar 2016
DSU’EREN OKTOBER 2016 SIDE 28
Find nærmeste filial på al-bank.dk
” Vi må aldrig acceptere ekstremisme. Vi har ikke noget valg”.
Rebecca Jagd Madum
Monument over ofrene fra angrebet på Utøya.
Foto: Lasse Quvang
UTØYA ER AUF’S HJERTE
ARTIKEL AF
Budskabet fra AUF’s sommerlejr 2016 var klar: Vi lader os ikke kue af ekstremisme! DSU’s IU-formand, Rebecca, reporterer fra et fantastisk fællesskab hos vores brødre og søstre i Norge. ”For Utøya er AUF’s hjerte. Det er din ø, og det er min ø. Dette er vor hjem.” Sådan åbnede AUF’s formand, Mani Hussaini, dette års sommerlejr fem år efter angrebet. Det er helt tydeligt at mærke, allerede når man sejler mod øen med MS Torbjørn, at øen og AUF rummer et helt særligt fællesskab. Det er på bakken, de skaber deres politik, og hvor de stiller krav til Arbeiderpartiet. Det er her Arbeiderpartiets formand tager sig tid til at lytte til medlemmernes politiske dagsorden. Ligegyldigt om det handler om ekstremisme, klimakampen eller udenrigspolitik. AUF er ikke Arbeiderpartiets talerør til ungdommen, men de er ungdommens talerør til Arbeiderpartiet. Utøya er stedet, hvor man bliver inspireret til at gøre en forskel. Når Norges kommende statsminister står i kø til at stille spørgsmål til medlemmerne fra AUF, er det et tydeligt billede på, hvad Utøya og sommerlejren betyder for den måde, man skaber politik i AUF og Arbeiderpartiet. Alle indspark gælder – og selv formanden bidrager på
lige fod med alle andre. Utøya rummer en stor historie. Det første kursus blev afholdt af AUF på Utøya for næsten 80 år siden. På kurset deltog Martin Schei fra AUF Førde. Efter hans deltagelse i sommerlejren tog han direkte til Spanien for at deltage i kampen mod fascismen. Han er en af flere fra AUF, der døde i den kamp. På toppen af bakken er nedsat en mindeplads for de AUF’ere, der mistede livet til en kynisk gerningsmands kugler. Man mærker, hvordan AUF’s solidaritet går som en rød tråd gennem Utøyas historie. Når det kommer til AUF’ere, der gik imod de amerikanske krige i Vietnam og Irak, AUF’ere der kæmpede mod rasicme og apartheid i Sydafrika eller imod besættelsen af Palæstina og Vestsahara. Vi er en del af noget større, hvor der mere end nogensinde før er brug for internationalt samarbejde. Vi forsøger at lægge uger og måneder bag os, hvor uskyldige mennesker bliver dræbt af ekstremisme og had. ”I Nice blev mennesker dræbt, fordi de fejrede nationaldag. I Orlando blev ungdommen skudt fordi de var homofile. I Nigeria blev
piger kidnappet, fordi de ville gå i skole. Angrebene er forskellige, men målet er det samme. Det handler om at sprede frygt og påvirke de civile – ligesom det ramte os for fem år siden, her på Utøya,” udtalte Mani i sin åbningstale. Vi skal aldrig acceptere ekstremisme i nogen form, og vi skal forsætte med at kæmpe for menneskelig værdighed og demokrati. Vi har ikke noget valg. Det er noget af det, jeg tager med mig hjem. AUF er til stor inspiration for os andre. Det skinner igennem i deres organisation, at vi skal lære af historien. For hvis vi ikke lærer af historien, er vi dømt til at gentage den. Derfor har man også som markering af femåret for angrebet skabt Hegnhuset, som repræsenterer, hvad der skete på øen 22. juli 2011. Det er et læringscenter for alle i Norge, der kommer fra hele landet for at lære om ekstremisme, tale, lytte og forstå, for først da kan man gøre noget for at stække ekstremismen og hadet. Det er derfor Utøya er AUF’s hjerte. Det er her kærligheden til fællesskabet dyrkes!
DSU’EREN OKTOBER 2016 SIDE 29
TAK FOR INDSATSEN I ÅRETS JOBPATRULJE
SUCCES! Rigtig mange DSU’ere hjalp igen i år med at gøre Jobpatruljen til en bragende succes. Årets Jobpatrulje blev den største nogensinde, og vi snakkede i alt med 3.191 fritidsjobbere. Det var I en del af. Tak for det!
1,4% flere unge er i år blevet medlem af en fagforening. Den kamp skal fortsætte!
+1,4%
Igen i år faldt antallet af unge der løfter og skubber for meget, og det er snart kun hver fjerde der risikerer at skade ryggen. (ja, det er stadig 25% for mange!)
39% ved ikke, om de får løn under sygdom. Det er vigtigt at vide, og det skal vi hjælpe dem til.
39%
WWW.JOBPATRULJEN.DK
8024 1010
DSU’EREN OKTOBER 2016 SIDE 30
Jeppe Kofod, gruppeformand for de danske socialdemokrater i EuropaParlamentet, skriver hjem om de politiske beslutninger i Bruxelles og livet som parlamentariker
27. JULI 2016 DEMOKRATERNES KONVENT I PHILADELPHIA
Kaffe med Bernie Stemmen er uforlignelig. Ru, men varm. Og så taler han med en rytme, der fænger. Man har lyst til at høre den mand fortælle om sine politiske visioner. Jeg taler selvfølgelig om Bernie Sanders. Senatoren fra Vermont, der skabte noget, der ligner en politisk revolution i USA, og som formåede at trække hele det demokratiske parti i en klart mere socialdemokratisk retning. Det indgyder og fortjener respekt. Klemt sammen om et lille rundt bord i en halvkedelig hotelrestaurant er vi fire socialdemokrater fra Europa-Parlamentet og så Bernie. Vi tager en hurtig introduktionsrunde. Selv nævner jeg selvfølgelig kampen mod international skatteunddragelse, som jeg står i spidsen for i Europa-Parlamentet. Det er tydeligvis et emne, der interesserer Sanders. Hans passion er den samme, som når vi har set ham i valgkampen, og der er nok
at snakke om. Jeg fortæller om min netop vedtagne skattesnydsbetænkning. Her kræver vi markant strengere straffe for både virksomheder, rådgivere og banker, der begår eller hjælper andre med at begå skattefusk.
Et amerikansk præsidentvalg er altid vigtigt. Det er trods alt verdens mest magtfulde embede, der overdrages. Men dette valg mellem Clinton og Trump bliver skelsættende.
Ja, i sidste ende skal de helt miste retten til at drive virksomhed i EU. Jeg fortæller også, at vi fortsætter arbejdet efter sommerferien med et helt nyt Panama-Papers Undersøgelsesudvalg.
Det er en kamp mellem politiske strømninger, vi også kender fra Europa. Mellem realister og populister. Mellem seriøsitet og sensation. I USA er det bare som om, debatten foregår på steroider.
Der bliver rigeligt at samarbejde om i tiden, der kommer. Konklusionen er, at vi må se at få inviteret Bernie Sanders til et Socialdemokratisk gruppemøde i Europa-Parlamentet.
Trump har bygget sin popularitet på at lægge indvandrere for had. På at tale til folks frygt, snarere end deres håb. På at kritisere alt eksisterende under påskud af at ville ”Make America great again”. Ja, han taler endda om Putin som en potentiel ven, og han er varm fortaler for Brexit.
Frokost med Bill Næste punkt i programmet er et frokostarrangement, hvor Bill Clinton skal tale. Bill fortæller, hvordan han igennem mere end 40 år har set Hillary kæmpe for sundhedsreform, for kvinders ligestilling og for at gøre hverdagen bedre for den helt almindelige amerikaner. At Bill Clinton er en fremragende taler er ikke nogen nyhed. Men som jeg sidder og lytter, kommer jeg til at tænke på, hvor vigtigt det er, at netop Hillary får mulighed for at omsætte kampagnens flotte retorik til praktisk politik.
Det vækker ubehagelige mindelser om en række europæiske populistpartier. Men det minder mig også om, hvorfor det er så vigtigt, at vi socialdemokrater bliver ved med at være en stærk international familie. Nok er vi som danskere, italienere, briter og amerikanere kulturelt forskellige. Men vi deler de samme grænseoverskridende problemer. Uanset om det så er klimaforandringer, stigende global ulighed eller den voksende højre-populisme.
DSU’EREN OKTOBER 2016 SIDE 31
PPPostdanmark Magasinpost SMP Id nr.: 46219
DSU PÅ S-KONGRES Var det en god kongres? Ja. Hvorfor? Jeg fik taget en masse selfies med nogle kanonstore kanoner. Det var sprødt! Jeg fik et med Henrik Sass, hvor han næsten smiler; sygt nice. Det har fået næsten 300 likes på faceren. Og så fik jeg skiftet mit profilbillede ud med et, hvor jeg står på talerstolen. Mit budskab det var klart! Vi skal satse meget mere på socialdemokratisk kernevelfærd. Hvad synes du om de andre taler på kongressen? Pas... Det ku’ man ik’ høre fra Papegøjehaven.
TAK TILLIDSMAND En af tidernes mest folkekære og muskuløse medarbejdere på DSU’s Landsforbund er stoppet. Vi taler naturligvis om nu tidligere organisationsmedarbejder (og tillidsmand) Stefan Cavalieri. Stefan har været organisationens kæreste eje næst efter arbejdersangbogen, og jeg har været kendt for min fantastiske humor og beskedende karakter. Derfor vil bagsidens redaktion hylde Stefan med et lille vers. Melodi: Salme 784, Altid frejdig, når du går Tekst: Stefan Cavalieri Kære Stefan, tak for nu Tak for dit gode hjerte Ingen andre er som du Trala-la-la-la, og smerte
BAGSIDEN er udelukkende for sjov og ment som et humørfyldt indspark til vores organisation. Ha’ en dejlig dag.
DSU’EREN OKTOBER 2016 SIDE 32
Afsender, DSU // Kigkurren 8D 3 tv. // 2300 KBH S Ændringer vedr. abonnement: Ring venligst på 72 300 880
BAGSIDEN MENER