med STEMNING FRA VALGKAMPEN og INTERVIEW MED STATSMINISTER HELLE THORNING-SCHMIDT
af Niels Peter Bøgballe, redaktør
Demokrati, demokrati, demokrati ”Vi gjorde det”. Citatet der har været rammen om fortællingen i den sejrende lejr siden valgsejren. Citatet blev udtalt af Helle Thorning-Schmidt. Det er på sin plads, at vi nu både er glade for, hvad vi gjorde, men også ser på, hvad vi ikke gjorde. Valget blev en succes grundet magtskiftet herunder især Dansk Folkepartis tab af indflydelse, hvilket kan forsøde nogle af de mere bitre indrømmelser i regeringsgrundlaget. Danmark fik en socialdemokratisk statsminister, den første kvindelige i historien, og et værdipolitisk skifte vil præge Danmark positivt. Men, og ja, der er et men, der er nogle ting vi ikke gjorde. På grund af S-SF’s unikke politiske parløb, stod man før valget med en klar politisk forskel mellem rød og blå blok. Men vælgerne stemte, og der var flertal for en fortsættelse af den blå sides økonomiske politik men inkluderende et magtskift. Derfor er regeringens grundlag bygget op om en næsten tragisk forringelse af efterlønnen, og danskerne får ikke en millionærskat og bankskat, der kan gøre, at de som fællesskabet har holdt i gang under den økonomiske krise, ingelunde bidrager passende til det fællesskab, der er samfundets grundpille. Tolærer-ordningen er væk, det samme er den nedsatte tid på skadestuerne – man kunne også sige, at valgets udfald gjorde, at den politik S og SF’s frivillige og politikere har ført valg på er væk. Det er ikke løftebrud trods mediernes italesættelse, men en klar konsekvens af valgets udfald. S og SF gik tilbage, og skal dette ikke ske igen, skal man til at kompensere politisk med politik, der stinker så meget af demokratisk socialisme, at selv mediernes mulige forsøg på at italesætte en anden lugt er umulig. Skal man sikre fremgang, må man nødvendigvis også kigge på partiets organisation og kultur. Indberetnin-
gerne post valget fortæller, at man flere steder har haft partiforeninger og kredse, som har givet den gas næsten i døgndrift. Der har været folketingskandidater, der har afviklet kampagner, som har samlet et næsten utænkeligt antal frivillige for personen og sagerne, hvilket også har lønnet sig i flotte valg. Desværre eksisterede også det modsatte. Kredse og partiforeninger med inaktivitet tangerende dovenskab nogle steder – og nogle steder også fra kandidaten selv. Det skader ikke kun kandidaten, men også partiet, og kan lokke eventuelle gode kræfter væk fra vort parti. Det er på tide at indse, at Socialdemokratiet ikke udelukkende er en kampagneorganisation, der hviler mellem valgene, men at der også sikres attraktive tilbud og aktiviteter til medlemmerne i mellem valgene. Kun sådan lokker vi nye og friske kræfter, sikrer engagement, og i sidste ende en aktiv partiorganisation. Måske det er på tide, at vi positivt i både toppen og bunden af partiet tager fat i snakken om fremtidens Socialdemokrati, så vi kan sikre fremgang for parti og mærkesager. I dette nummer forsøger vi at behandle tragedien på Utøya på en konstruktiv og rigtig måde. Der hersker ingen tvivl om, at det angreb der blev afviklet mod alle vi, som er politisk aktive med et værdisæt i rygsækken, der indeholder en tillid, tolerance og tro på at alle uanset etnicitet, seksualitet eller noget andet, skal være en del af fællesskabet, det angreb mislykkedes. I dag står gerningsmanden som den store taber, og vi skal fortsat insistere på, at vores kamps våben forbliver dialogen og stemmesedlen – vi skal insistere på demokratiet. Som en tidligere stor socialdemokratisk statsminister udtrykte det: hellere demokrati uden socialisme end socialisme uden demokrati.
“Det er på tide at indse, at Socialdemokratiet
ikke udelukkende er en
kampagneorganisation”
SIDE 2 DSU’eren November 2011
2 Leder
Aarhus
Roskilde
Tema: 4 8 9 12 14 17 18 19 20 21 23 24 25 26 31
Vi gjorde det! Siden sidst - DSU-Valgkamp - landet rundt Reportage - Valgfest i VEGA Interview med Helle Thorning-Schmidt 7 nye DSU'ere på tinge 5 DSU-ministre Voxpop
Utøya 22/07/11 Mindemarkering på DSU’s sommerlejrmerlejr Finanssektoren skal reguleres Peters klumme En uge i en medarbejders liv Hverv en ven og vind! DSU’eren anbefaler Debat Dans Dagbog
København
DSU’eren udgives af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom Danasvej 7 - 1910 Frederiksberg Tlf.: 72 300 880 - Fax: 72 300 899 dsu@dsu.net - www.dsu.net Ansvarshavende Peter Hummelgaard Thomsen Redaktør Niels Peter Bøgballe Redaktion Daniel L. Jørgensen, Allan Lyngs Kjærgaard, Lars W. Hansen (politisk medarb.) Forsidefoto Laura Jernsø Apol
4-7
Design og layout, samt fotos side 2,8,9,10,11,20,21 Kristian Emil Petersen, www.kepdesign.dk Tryk Kailow Graphic A/S - oplag 6.700. Trykt klimaneutralt Årsabonnement for ikke-medlemmer kr.: 200,Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSUs eller redaktionens holdning. Citater fra DSU’eren må kun gengives med tydelig kildeangivelse. ISSN: 0905-5525
DSU-VALGKAMP – LANDET RUNDT Fra det øjeblik Lars Løkke trykkede på valgknappen, var DSU på gaden i hele landet. Fra København til Aabenraa, Frederikshavn og Bornholm blev der ført intens kampagne alle 21 dage, i tæt samarbejde med de lokale, socialdemokratiske folketingskandidater. Overalt har DSU’erne været på gaden for at diskutere politik, hænge plakater op i lygtepæle, gået dør-til-dør, ringe i telefonbanker og selvfølgelig arrangere DSU-kampagner som ”Første gang glemmer du aldrig…”.
København Udkantskage i Svendborg
Belønningen viste sig tydeligt: Rekord mange kandidater med DSU-baggrund blev valgt i folketinget, og på valgnatten rettede Helle ThorningSchmidt en helt særlig tak til DSU for indsatsen i valgkampen.
Frivilligkontoret i Aarhus
Holstebro
København
Roskilde
København
Odense
Aalborg
SIDE 4 DSU’eren November 2011
Nordsjælland
Aarhus
Første gang glemmer du aldrig i Aarhus
København
Aarhus
TV Duel i Silkeborg
Roskilde
Herlev - Rødovre
Aarhus
DSU’eren November 2011 SIDE 5
Valgfest i VEGA
Roskilde
København
Gladsaxe
Nordjylland tog godt imod Lars Løkke på Sønderbroskolen i Aalborg
Odense
Aalborg
SIDE 6 DSU’eren November 2011
Dør til dør i Aarhus
København
København
Holstebro
Odense
Østjylland
Aarhus
Vestsjælland
Horsens
Nordsjælland
TV Duel i Silkeborg
DSU’eren November 2011 SIDE 7
Valgfest i VEGA
Spillestedet VEGA var den 16. september ramme om valgfesten for Socialdemokraterne, hvilket samtidig var kulminationen på en lang og hård valgkamp, der ikke kun havde varet tre uger. I mere end over et år har Socialdemokraterne internt været klar og forberedt sig på dagen, hvor man kunne få chancen for at indfri de gode meningsmålinger og det stille råb om systemskifte – og ikke mindst at banke Lars Løkke Rasmussen væk fra og Helle Thorning-Schmidt direkte ind i statsministeriet og historiebøgerne som landets første kvindelige statsminister. Stemningen den 16. september på VEGA var anspændt. Nogle var nervøse for, at Lars Løkke i sidste øjeblik skulle overhale Helle bagfra, så vi ikke kom til at se en Thorning-Schmidt 1-regering, men en Løkke Rasmussen 2-regering. På samme måde som Poul Nyrup Rasmussen i 1998 havde overhalet Venstres Uffe Ellemann-Jensen, netop som Uffe troede, at sejren var hjemme. Andre var sikre på, at den nok skulle gå hjem, men uanset hvilken side man var på, så var der på stedet en overenskomst om, at man skulle have en festlig aften. Hvilket det også blev. På VEGA var alle de, der skulle være der. Alle de gamle store socialdemokratiske skikkelser, der kaster en skygge, som kun få kan, når man med sit politiske liv har været med til at forme dagens Danmark afgørende. Poul Nyrup Rasmussen og Anker Jørgensen var især ombejlet blandt de tilhørende på VEGA, hvil-
SIDE 8 DSU’eren November 2011
ket både kostede adskillige håndtryk, billeder, men ikke mindst formanende ord mod flere af de tilstedeværendes nervøsitet. Hvis nogle har prøvet den slags aftener før, så er det lige præcis dem. Til stede var også folketingskandidater, partiets ledelse, borgmestre, europaparlamentarikere, de ikke politisk valgte socialdemokrater der har været aktiv i valgkampen, og naturligvis en ordentlig håndfuld DSU’ere fra hele landet. Forløsningen kom da aften blev afløst at midnatstimerne, hvor følelserne i den grad blev lukket ud. På storskærmen i VEGA og på tv derhjemme kunne man følge Helle Thorning-Schmidts tur fra sin bopæl på Østerbro mod VEGA. Udenfor Helle ThorningSchmidts og Stephen Kinnocks hus var flere naboer og andre interesserede stimlet sammen for straks at møde den nye statsminister, da hun trådte ud. Hjemme hos Helle Thorning-Schmidt havde hun udover sin mand haft selskab af finansminister Bjarne Corydon samt rådgiverne Noa Redington og Trine Wesselhoff. Da Helle Thorning-Schmidt med følge gik på scenen på VEGA var modtagelsen en blanding af glædes jubel og glædes gråd. En kamp var overstået, og en ny først lige begyndt. Helle Thorning-Schmidts første linie i hendes tale til forsamlingen den aften afsluttede officielt Socialdemokraternes og DSU’s valgkamp. ”Kære venner, vi gjorde det!”
Interview af Jonas Witt Hansen / DSU TV og Niels Peter Bøgballe / DSU'eren
Socialdemokraterne udskød på grund af valget deres kongres, og afviklede den således senere end normalt den første lørdag i november. Kongressen, der denne gang med delegerede, gæster og tilhørere løb op i 1300 deltagere i Aarhus Congres Center, blev en fejring af valgsejren, men også et opråb om den kamp, der ligger forude. DSU’eren fik ved den lejlighed muligheden for at snakke med statsministeren, Helle ThorningSchmidt, blot 33 dage efter regeringens dannelse, og fik spurgt ind til, hvordan det føles endelig at blive statsminister. ”Det er dejligt fordi det er det, vi har kæmpet for i 10 år. Det skal ikke længere være Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, som skal bestemme i Danmark, men at vi kunne sætte nogle af vores socialdemokratiske mærkesager i gang, og det er det, vi kan nu. Det handler ikke så meget om, at jeg skal være statsminister, selvom jeg godt kan lide det, men det handler dybest set om, at
vi som socialdemokrater får mulighed for at overføre nogle af de ideer og tanker, vi har til konkrete lovforslag. Det er det fine, og det er det, vi skal i gang med nu.” DSU spillede en massiv rolle i folketingsvalgkampen, hvilket Helle Thorning-Schmidt fra talerstolen på Socialdemokraternes kongres kraftigt anerkendte ved flere lejligheder, hvilket hun også gjorde igen overfor DSU’eren. ”Der er ingen tvivl om, at vi havde en forrygende valgkamp. Vi havde en organisation, som fandt et helt nyt gear. Vi havde også et DSU, som fandt mindst to nye gear. Det DSU vi har nu virker som om, at I er tændte både på organisationsarbejde og også på politisk arbejde. Alle ved det, og jeg siger det også hver gang nogen gider, at høre på mig, at vi havde ikke kunnet gennemføre den valgkamp vi gennemførte, hvis vi ikke også havde haft DSU
DSU’eren November 2011 SIDE 9
med. Det er ikke alene det humør og den energi i giver, det er også det praktiske, i tager ud i busserne, i sidder og ringer, i banker på døre, i har gjort det rigtig, rigtig godt.” Mange DSU’ere havde gennem valgkampen gået rundt med budskaber taget ud af de politiske oplæg ”Fair Forandring” og ”Fair Løsning”. I tiden efter regeringsdannelse mellem S, SF og de Radikale, har mange efterspurgt flere af de politiske forslag, som mange frivillige var på gaden med under valgkampen. Nogle vil måske endda mene, at man slet ikke kan se disse oplæg i regeringsgrundlaget. ”Jamen det kan man godt. Der er stadig trepartsforhandlinger, der er stadig skattestigninger for at betale for eksempel livmoderhalskræftvaccine til unge kvinder. Der synes jeg, at man skal kigge på de ting, vi gik til valg på, sige jamen selvfølgelig kan man genkende masser af de ting – måske ikke i den rene form, men det kan man jo kun gennemføre, hvis får de 90 mandater. Men vi kan se, at der er kæmpe socialdemokratiske elefanttryk i det, vi er gået i gang med, og vi har stadig en trepartsforhan-
SIDE 10 DSU’eren November 2011
dling, hvor vi beder om, at lønmodtagerne er en del af den løsning, vi skal finde for fremtidens Danmark.” Samme weekend som Socialdemokraterne afholdte kongres, afholdte DSU sit Landsmøde, hvis tema omhandlede Danmarks EU-formandskab, der begynder januar 2012. Dette afspejlede bl.a. DSU’s formand, Peter Hummelgaard Thomsens hilsen til S-kongressen, der foruden en europæisk beskatning af finansielle transaktioner også omkredsede Danmarks enorme udfordringer med ungdomsarbejdsløshed og en tilbagetrækning af VKO-regeringens angreb på fagbevægelsen med en sænkning af fradraget på kontingenter til fagforeningerne. Flere DSU’ere markerede sig på talerstolen og i debatten på kongressen, noget landets statsminister tager med sig videre. ”Jeg lagde mærke til, at der var mange DSU’ere deroppe(talerstolen red.), og det er det helt, helt rigtige. Det er godt for partiet, at vi kan se, at I er der med stærke holdninger. I skal huske på, at DSU ikke kun er af stor værdi for partiet på det organisatoriske, men det er I også på det politiske. Peter
Hummelgaard talte i dag om en finansiel transaktionskat, og jeg er helt med på, at det er en diskussion I har, og jeg kan også sagtens følge, at I vil fremme den diskussion. Vi har også skrevet i regeringsgrundlaget, at vi skal fremme en international transaktionskat, så jeg tror ikke, at vi er så uenige, men jeg synes, det er fantastisk, at I gør det til en mærkesag, og også tager det op på vores kongres i dag.”
rviewet på e t in f a re e Se m be profil! u t u o Y 's V T DSU
Helle Thorning-Schmidt f. 1966, den 14. december 1985 Student fra Ishøj Gymnasium 1994 Cand.scient.pol fra Københavns Universitet 1994-1997 Sekretariatsleder for de danske Socialdemokrater i Europa-Parlamentet 1997-1999 International konsulent i LO 1999-2004 Medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne 2005-? Medlem af Folketinget 2005-? Formand for Socialdemokraterne 2011-? Statsminister Kilde: hellethorning.dk
DSU’eren November 2011 SIDE 11
Artikel af Niels Peter Bøgballe
Gennem vores mere end 90 år lange historie har DSU leveret mange kompetente politikere til den socialdemokratiske folketingsgruppe. Folk som har fået deres politiske uddannelse i DSU, og siden er blevet ledende politikere på Christiansborg. Således også denne gang, hvor endnu et hold unge med DSU-baggrund blev valgt i folketinget for første gang. Udover DSU-baggrunden har de også det til fælles, at DSU har spillet en stor rolle i deres valgkamp. For DSU betyder det, at vi i de kommende år har en række gode kontakter på Christiansborg, som vi kan bruge til at få indflydelse på Socialdemokraternes politik. DSU’eren præsenterer her de syv nye DSU’ere i Folketinget.
Jacob Bjerregaard Jørgensen f. 1977 Medlem af DSU siden 1999 Kandidat i Statskundskab fra Københavns Universitet Folketingsmedlem fra Fredericia Kredsen / Udlændinge- og integrationsordfører Jacob var forbundsformand for DSU 2004-2008. Inden da havde Jacob løftet en lang række forskellige opgaver i DSU, blandt andet som formand for DSU Københavnskredsen. Efterfølgende har han arbejdet i HK og undervist i samfundsøkonomi. I 2008 blev han folketingskandidat i Fredericiakredsen, og med næsten 8.000 personlige stemmer i Sydjylland strøg han direkte ind i Folketinget.
Ane Halsboe-Larsen
f. 1983 Medlem af DSU siden 1998 Kandidat i Statskundskab fra Københavns Universitet Folketingsmedlem fra Brønderslev Kredsen / Næstformand i folketingsgruppen Ane startede som aktiv i DSU Løgstør/Han Herred og blev senere ansat som afdelingsmedarbejder i Nordjylland. Hun har også været aktiv i DSU’s Internationale udvalg, DSU’s kongresudvalg og deltaget i adskillige valgkampe. Ane har siden hen været ansat hos FN i New York og i LO. Med solid støtte fra DSU i Nordjylland fik Ane over 5.000 personlige stemmer og en plads i den socialdemokratiske folketingsgruppe, som efterfølgende valgte hende som næstformand.
Rasmus Horn Langhoff
f. 1980 Medlem af DSU siden 1994 Bachelor i Historie, Medier og Kultur fra KU Folketingsmedlem fra Kalundborg-Odsherred-kredsen / Ligestillingsordfører Rasmus startede som formand for DSU Slagelse, og blev senere formand for Vestsjællands Amt. Han sad i DSU’s Forretningsudvalg 2002-2004, og var formand for DSU’s Arbejdsmarkedspolitiske udvalg (AMP). Efterfølgende har Rasmus arbejdet som organisationskonsulent i DUI Leg og Virke. Han stillede op til folketinget første gang i 2007, og blev valgt i 2011 med 5.410 personlige stemmer på Sjælland.
SIDE 12 DSU’eren November 2011
Trine Bramsen
f. 1981 Medlem af DSU siden 2004 Kandidat i Offentlig Administration og Virksomhedsstudier fra Roskilde Universitetscenter Folketingsmedlem fra Odense Vest-kredsen / It- og teleordfører Trine har været ansat som politisk medarbejder i DSU med ansvar for blandt andet det faglige område og Frit Forum. Hun har efterfølgende været ansat hos Socialdemokraterne på Christiansborg og som seniorkonsulent hos Deloitte. I løbet af valgkampen bankede Trine, med stor støtte fra DSU’erne på Fyn, på over 30.000 døre, og hun blev belønnet med 4.497 personlige stemmer og en plads på tinge.
Simon Kollerup
f. 1986 Medlem af DSU siden 2000 Kandidat i Statskundskab fra Københavns Universitet Folketingsmedlem i Thistedkredsen / Kommunalordfører Simon har rødder i det nordjyske, og startede sin DSU-løbebane som formand for DSU Thisted. Siden har han blandt andet været aktiv i Frit Forum København. Derudover har Simon arbejdet for Københavns Overborgmester Frank Jensen og i Udenrigsministeriet med forberedelserne til Klimatopmødet COP15. Simon vendte i 2011 tilbage til Thisted, hvor han med næsten 10.000 personlige stemmer røg i Folketinget.
Maja Panduro
f. 1982 Medlem af DSU siden 2004 Bachelor i Statskundskab fra Aarhus Universitet Folketingsmedlem fra Randers Sydkredsen / Gruppesekretær i folketingsgruppen Maja blev i 2005, med stor støtte fra DSU, valgt til byrådet i Randers. Hun har været meget aktiv i DSU, blandt andet som underviser på adskillige weekend- og påskekurser. Ved folketingsvalget i 2007 blev Maja førstesuppleant, og kom derfor i Folketinget efter Svend Aukens død i 2009. Denne gang fik Maja 7.333 personlige stemmer og byttede dermed suppleantposten ud med et fast sæde på Christiansborg.
Jens Joel f. 1978 Medlem af DSU siden 1999 Kandidat i Statskundskab fra Aarhus Universitet Folketingsmedlem fra Aarhus Østre Kreds / Europaordfører Jens startede sin politiske løbebane som formand for Frit Forum Århus. Senere arbejdede han som politisk rådgiver og sekretariatsleder for de danske socialdemokrater i EU-parlamentet, inden han i 2009 blev valgt som Svend Aukens afløser som folketingskandidat i Aarhus. Med stor opbakning fra DSU Aarhus fik Jens 5.309 personlige stemmer og en plads i Folketinget.
DSU’eren November 2011 SIDE 13
Artikel af Daniel L. Jørgensen
Af de 11 socialdemokratiske ministre i Regeringen ThorningSchmidt I har næsten halvdelen en fortid i DSU. DSU’eren tegner fem miniportrætter af deres vej fra DSU’er til minister.
Nicolai Wammen Europaminister Vores nye Europaminister hedder Nicolai Wammen, og stammer fra Aarhus. Han har været medlem af DSU siden 1986, hvor han meldte sig ind dagen efter mordet på den svenske statsminister Olof Palme. Nicolai Wammen har været lidt omkring i partiet. Han var byrådsmedlem i Aarhus fra 1998-2001, hvorefter han blev valgt ind i Folketinget. Den plads forlod han imidlertid igen i 2005, og året efter blev han borgmester af Smilets By. Nu er han tilbage i Folketinget og udpeget som Europaminister. Blandt Nicolais vigtigste opgaver som minister bliver at ruste Danmark godt til at varetage EU-formandskabet, som tilfalder vores nation fra 1. januar 2012 og et halvt år frem.
Mette Frederiksen Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har i mange år været kendt for sit stærke politiske engagement – både i DSU og i andre foreninger, hvor hun blandt andet har kæmpet mod apartheidstyret i Sydafrika. Derfor var det da også helt naturligt, at netop hun fik posten som beskæftigelsesminister – arbejdernes tjener og beskytter! Hun blev opstillet til Folketinget i år 2000, 23 år gammel, og valgt ind et år senere. Siden har hun været været kultur-, medie og ligestillingsordfører (2001-2005), og senere socialordfører og næstformand i folketingsgruppen (2005-2011). En af Mettes vigtigste opgaver bliver et aktivt opgør med ungdomsarbejdsløsheden – et stort problem, der kræver handling nu.
SIDE 14 DSU’eren November 2011
Morten Bødskov Justitsminister Morten Bødskov er en gammel kending i DSU. Han meldte sig ind i partiet som 15-årig i midten af firserne. Siden da er der, ifølge ham selv, ”ikke gået en uge, hvor jeg ikke har lavet et eller andet for Socialdemokratiet.” Morten blev i 1994 international sekretær i DSU, og i 1996 overtog han posten som forbundsformand for DSU efter Henrik Sass Larsen. Fem år senere, i 2001, blev han valgt ind i Folketinget for Socialdemokratiet i Rødovrekredsen. Indtil sin udnævnelse til justitsminister har han udover sin post som næstformand for partiet tjent som finansordfører. Mortens hovedopgaver som justitsminister bliver først og fremmest at få ryddet op efter 10 år med underlige forbud og asociale strafløsninger fra VKO’s side. Vi håber på det bedste!
Karen Hækkerup Social- og integrationsminister Karen Hækkerup er, som navnet antyder, en del af den omfattende Hækkerup-klan, der i generationer har bestredet magtfulde poster i Socialdemokratiet. Karen er dog gift ind i familien. Hendes mand er MF Ole Hækkerup, barnebarn til den "oprindelige" - Per Hækkerup - og bror til den nye Forsvarsminister, Nick Hækkerup. Karen har været medlem af DSU siden slutningen af 80’erne, og har tidligere forsøgt at blive overborgmester i København. Hun har været medlem af Folketinget siden 2005 og har indtil sin udnævnelse til Social- og integrationsminister været forbrugerordfører (2005-2007) og retsordfører (2007-2011). Den nye social- og integrationsminister har mange vigtige opgaver foran sig. Ikke mindst den store skævhed, som VKO har efterladt Danmark med. Vi ønsker Karen god vind!
Bjarne Corydon Finansminister Bjarne Corydon er et ubeskrevet blad i partiets historie. Før folketingsvalget i år vidste meget få, hvem han egentlig var. Siden 2005 har han været analysechef for Socialdemokraterne, indtil han blev opstillet i Esbjerg-kredsen i august, kort før valget. Han er altså vant til at arbejde bag kulisserne. Nu er han fremme i forreste række, som finansminister – valgt i Sydjyllands Storkreds. Bjarne har været medlem af DSU siden starten af 1990’erne, men har primært været aktiv i studenterorganisationen Frit Forum i Aarhus – sammen med blandt andre Nicolai Wammen. Som finansminister går Bjarne en hård periode i møde. Der er massivt underskud i statskassen, men DSU har tillid til, at Bjarne og Helle nok skal få butikken op at køre igen.
DSU ønsker alle de nye ministre tillykke med valget! Husk jeres rødder, så husker vi jer!
n får hvor DSU'ere r, e m m u n e n d næst m at være e Hold øje me d Corydon o e m rykk g a li sn se d re , der plu g en længe in ld o K a fr inister. tiker blev finansm g ukendt analy o e k k ræ rreste kede frem i fo DSU’eren November 2011 SIDE 15
SAMMEN SKAL VI FORANDRE DANMARK Et Danmark hvor unge prioriteres og hvor vi sammen bygger fremtidens Danmark. I LO Ungdom, vil vi gerne sammen med jer, kæmpe for: - AT ALLE UNGE ER SIKRET EN PRAKTIKPLADS - AT INGEN UNGE EFTERLADES I ARBEJDSLØSHED - AT DANMARK KOMMER UD AF KRISEN
Interviews af Niels Peter Bøgballe
Andreas Boesen
DSU Horsens & Byrådsmedlem Horsens Kommune for Socialdemokraterne Det må være på en dør-til-dør aktion, hvor da jeg banker på, åbner en dame, som da hun ser mig udbryder: Ih hvor har jeg ventet lang tid på at du kom. Hun var i hvert fald socialdemokrat.
Kristoffer Havskov
DSU Frederiksberg Den bedste oplevelse var valgaftenen i Vega. Man kunne mærke på alle, at de havde kæmpet hårdt i 3 uger, og forløsningen kom naturligvis, da Helle ankom og kunne erklæres som vinder. 3 benhårde uger var gået og man kunne mærke den eufori der var i alle, da vi vidste, at sejren var hjemme; vi havde vundet.
Lise Emilia Nissen
DSU Odense Jeg var med min kandidat Pernille Rosenkrantz-Theil og alle de frivillige, til forpremiere på filmen SVEND. Det var 5 dage før slaget skulle slås, og jeg kunne mærke at energien ikke var helt på toppen, efter to ugers intensiv valgkamp. Men den følelse tog en drejning, da man i filmen ser Svend stå i sit køkken efter det tabte valg i 2007, hvor hans kone spørg ham “Hvad så nu?” hvor til Svend med sit altid gode humør og mod, svarer “Vi vinder det næste valg”. Der gik det endnu engang op for mig hvor vigtigt de sidste dage i valgkampen ville blive. Jeg gik ud af biografen efter at have knebet en tårer med en genfundet styrke og energi, jeg ville vinde valget, ikke kun for min skyld, men for fremtidens skyld og for Svends! Hver dag i resten af valgkampen tænkte jeg på filmen med et smil, rankede ryggen og fortsatte derud af. Jeg håber at de fleste DSU’ere fik muligheden for at se filmen, da den virkelig bekræftede for mig, hvorfor jeg er DSU’er og hvorfor jeg er Socialdemokrat.
DSU’eren November 2011 SIDE 17
Utøya 22/07/11 Kort efter nyheden om tragedien på Utøya tog DSU initiativ til en mindemarkering foran den norske ambassade i København. På trods af det korte varsel strømmede flere tusind københavnere til for at vise deres solidaritet med vores norske venner. Carsten Bo oplæste digtet ”Da døden gik i land”, og DSU’s formand, Peter Hummelgaard Thomsen, holdt en tale som du kan læse nedenfor. Markeringen sluttede med, at der blev lagt 1.000 roser foran ambassaden. I de følgende dage stod DSU som arrangør af en lang række lignende markeriner rundt om i landet.
Det er helt ufatteligt rørende at se så mange mødt op her i dag. Det er et stærkt signal der her i dag bliver sendt til Norge, og til de unge socialdemokrater i AUF. Jeg vil gerne takke hver og en, der er mødt op her i dag for at vise deres sympati og solidaritet med Norge. Da vi i nat valgte at indkalde til denne mindehøjtidelighed, var det ikke for alvor gået op for os, hvilken katastrofe at vores brødre og søstre i Norge er blevet udsat for. I løbet af i dag er det gået op for os, at angrebene i Oslo og på AUFs sommerlejr på Utøya, overgår vores værste mareridt! Jeg hverken vil eller kan lægge skjul på, at for os unge socialdemokrater i DSU, har tragedien på Utøya ramt os særligt hårdt. Det er vores kollegaer, venner, kærester og kampfæller, som er blevet udsat for den helt ubegribelige forbrydelse. Vores tanker, følelser og allermest hengivne sympati går til de pårørende, de sårede og til de overlevende. Det er utroligt svært for os. Men jeg ved også at alle der på et hvilket som helst tidspunkt i deres ungdom har været aktive i en forening eller bevægelse, kan føle med os og resten af Norge i dag. Uanset om man er ung socialdemokrat eller ung konservativ; uanset om man har engang har været aktiv i sin lokale spejderforening; hvis man bare én gang i sit liv har deltaget aktivt i vores demokrati. Vi kan finde følelsen i os. I dag er vi alle sammen AUF’ere. Angrebet på AUFs sommerlejr er et angreb på selve roden i vores demokrati. Der findes intet smukkere, og mere rigtig end når unge mennesker mødes og engagerer sig fordi de vil skabe en bedre verden eller har holdninger til samfundets udfordringer. Ungdommen, uanset hvilke værdier man kæmper for, er de mest passionerede og engagerede demokrater i vores samfund. Det er i vores ungdomspolitiske og samfundsengagerende foreninger, at kimen til fremtiden bliver.
SIDE 18 DSU’eren November 2011
Derfor må og skal vi aldrig lade os skræmme til at lade være med at mødes udvikle tanker og ideer. Vi holder aldrig op med at lave kurser, sommerlejre, møder og kampagner. Svaret på de forfærdelige angreb i Norge, er ikke mere frygt og mindre åbenhed. Svaret er derimod mere demokrati, mere engagement og mere varme. Det er stadig alt for tidligt at sige noget endeligt om gerningsmændenes motiver og ideer med denne her fuldstændig ubegribelige forbrydelse. Men jeg håber at vi i Danmark, i Norge, og i resten af Europa vil reflektere over denne her begivenhed. Over de sidste ti år er tonen i den politiske debat i hele Europa blevet meget mere rå, og meget mere uforsonlig. Uanset om man tror på en større offentlig sektor, eller en mindre; om man tror på mere om fordeling eller mindre, så er vi nødt til at sørge for at den politiske debat foregår med respekt for hinandens holdninger. Vi må og skal være nødt til at være uenige om den politiske retning for nationen, uden at tonen bliver hadsk. Jeg håber at alle i Danmark, og alle der er engagerede i nationen udvikling vil reflektere over, om det styrker vores demokrati, at tonen i debatten er blevet så hadsk og rå. Tak endnu engang til jer alle sammen for den fantastiske solidaritet i her i dag udviser med Norge, og de unge norske socialdemokrater. Vi står i dag sammen om Norge; sammen om AUF; og sammen om troen på at demokrati, samtale og engagement skaber et bedre samfund. Den chilenske digter, Pablo Neruda, skrev engang: ”De kan slå alle roser i hjel, men de kan aldrig forhindre foråret i at komme” Peter Hummelgaard Thomsen
Fotos af Jonas Witt Hansen
Mindemarkering på DSU’s sommerlejr I forbindelse med DSU’s sommerlejr på Gadsbølle, to uger efter tragedien på Utøya, blev der afholdt en mindemarkering til ære for AUF. Næsten 200 deltog. Ud over DSU’erne deltog også mange socialdemokratiske folketingsmedlemmer. Der var tale ved DSU-formand Peter Hummelgaard Thomsen, Helle Thorning-Schmidt og Sam Muyizzi, fra DSU’s søsterorganisation i UYD i Uganda, som selv var til stede på Utøya 22. juli. De talte alle om vigtigheden af at stå vagt om vores demokratiske samfund, og at svaret på forbrydelsen er mere åbenhed og tolerance, ikke mere lukkethed og mistænksomhed.
Carsten Bo
Køb Carsten Bo's støtte-CD Utøya 22/07/11 i vores webshop, og støt AUF og genopbygningen af Utøya. http://dsu.net/nyt-fra-dsu/artikel/stoet-genopbygningen-af-utoeya
DSU’eren November 2011 SIDE 19
Artikel af Lars Wernblad Hansen
Demonstration foran Københavns Fondsbørs
Den seneste måned har den amerikanske ’Occupy Wall Street’bevægelse spredt sig til resten af verden. Det er unge mennesker, som demonstrerer mod, at de er kommet til at hænge på regningen efter den finanskrise, der blev skabt af Wall Streets grådige finansfolk. Bevægelsen er også kommet til Danmark, hvor DSU sammen med en række andre organisationer har dannet initiativet ”Jeres krise – jeres regning”. ”Vi er de 99 %”, lyder det igen og igen fra demonstranterne omkring USA’s absolutte finanscentrum, Wall Street i New York. Tallet henviser til, at den allerrigeste procent af befolkningen i dag sidder på 23,5 procent af den samlede indkomst i USA. Det er det højeste siden 1928, og mere end dobbelt så højt som i 1970. Demonstranterne er en broget skare, i alle aldre og fra alle sammenfundslag, men gennemgående er der tale om unge mennesker, som protesterer mod den stigende ulighed og mod, at det nu er dem som hænger på regningen efter en finanskrise, der blev skabt af grådige spekulanter i Wall Street. Mange af dem har nu i over en måned boet i telte i Zuccotti Park, tæt ved Wall Street. ”Business as usual” i finansverdenen De unges utilfredshed retter sig især mod, at mens politikkerne har brugt milliarder af skatteborgernes dollars på at holde hånden under den uansvarlige finansverden under krisen, så er det nu helt almindelige mennesker som står tilbage med regningen. Og mens mange unge nu går rundt i arbejdsløshed, kan de uansvarlige børsspekulanter atter hæve enorme bonusser. Finansfirmaer som Goldman Sachs, AIG og JP Morgan har svimlende overskud, her er man nemlig for længst tilbage til ”busi-
DSU-formand Peter Hummelgaard Thomsen bliver interviewet af DR i forbindelse med en demonstration ved Københavns Fondsbørs.
SIDE 20 DSU’eren November 2011
ness as usual” som før krisen. Demonstranterne kræver derfor, at finansverdenen betaler deres del af regningen for krisen. Og de har støtte i deres krav fra mange sider, blandt andet fra den nobelprisvindende økonom Paul Krugman. Verdensomspændende protest I løbet af de seneste uger har det amerikanske græsrodsinitiativ spredt sig til resten af verden. I Europa genkender mange de amerikanske unges frustration. Ikke mindst i Sydeuropa, som har været særligt hårdt ramt af krisen. I Spanien er næsten hver anden ung arbejdsløs, og man taler allerede nu om ”den tabte generation”. Også her demonstrerer de arbejdsløse unge mod at skulle stå med kriseregningen, mens spekulanterne går fri. I alt har mere end 1.000 større byer rundt om i verden oplevet protester mod finansverdenen i løbet af de seneste uger. DSU starter dansk initiativ Også i Danmark har fællesskabet gennem de fire bankpakker været med til at holde hånden under finansverdenen. Men bankerne har intet ydet til gengæld, tværtimod er det lykkedes dem at slippe for både bankskat og skat på aktieomsætning. Derfor har DSU, sammen med blandt andet en række faglige ungdomsforbund, stiftet initiativet ”Jeres krise – jeres regning”, for at rejse debatten om finanssektorens rolle i Danmark. Første større initiativ var i slutningen af oktober, hvor der blev blæst i vuvuzela-horn foran Københavns Fondsbørs. Initiativet vil i de kommende måneder fortsætte med at sætte fokus på behovet for mere kontrol med finansverdenen, gennem en række kampagner og aktioner.
Demonstranterne på Wall Street siger at de repræsenterer 99 % af befolkningen - nemlig de 99 % der har betalt regningen for den sidste procents uansvarlighed.
Demonstranterne fra "Occupy Wall Street"-bevægelsne kræver, at der omgående sættes ind med langt skrappere regulering af finanssektoren.
af Peter Hummelgaard Thomsen, forbundsformand
Ny værdikamp skal tvinge finanssektoren til ansvarlighed Protesterne på Wall Street, som har spredt sig til resten af verden, sætter gang i en ny værdikamp. En kamp mod finanssektorens grådige og uansvarlige hærgen, som også giver god mening i Danmark. Da finansmarkederne brød sammen, blev selv de største markedsfundamentalister kastet ud i selvransagelse. De fleste troede, at ligesom efter Det Store Krak i 1929, ville finansmarkederne blive udsat for betydelig regulering. I stedet kom de amerikanske skatteydere til at betale for at redde finanssektoren, og firmaer som Goldman Sachs, AIG og JP Morgan har i dag atter svimlende overskud, og finansverdenen er tilbage til ”business as usual”. Politikerne svigtede deres ansvar da krisen brød ud. De benyttede sig ikke af muligheden for at tøjle en grådig og enevældig finanssektor. Men Wall Street-protesterne giver næring til håb om, at krisen kan bruges konstruktivt til at skabe et nyt finansielt system, som ikke om få år kaster os ud i endnu en omfattende krise. Forhåbentlig kan protesterne starte en ny værdikamp i USA, Europa og Danmark. En værdikamp mellem dem som mener finanskrisen er en anledning til at tage ved lære og foretage en gennemgribende reform af den måde vores økonomi er skruet sammen på i dag, hvor nogle få grådige spekulanter kan spille hasard med vores fælles velstand. Og dem som mener, at finanskrisen blot var en parentes, der skal glemmes, så vi hurtigst muligt kan vende tilbage til tiden før 2008. Occupy Wall Street er lige så relevante i Europa og i Danmark, som de er i USA. I både Europa og USA er det de unge, de lavest uddannede og lavest lønnede, som betaler omkostningerne for krisen. Arbejdsløsheden stiger, reallønnen falder, og overalt gennemføres nedskæringer på uddannelse, sundhed og pensionsrettigheder. Alt i mens smæsker eliten sig videre, og finanssektoren fortsætter sin hærgen.
Da finanskrisen ramte Danmark, valgte folketinget at holde hånden under bankerne, blandt andet ved at garantere for indlån og stille 100 milliarder kr. til rådighed for bankerne gennem fordelagtige lån. Men det var småt med de krav, der blev stillet til gengæld. Troen på, at bankerne vil vise lige så meget ansvar over for fællesskabet, som fællesskabet viste over for bankerne, er desværre naiv. Det kom tydeligst til udtryk i foråret, da Danske Bank snød statskassen for 3 milliarder kroner, ved at sende sit overskud i skattely i Irland. Værdikampen skal derfor have fokus på stærkere regulering af bankerne, så de fremover opfører sig mere ansvarligt i forhold til samfundet. Markederne skal være vores tjenere, ikke vores herrer. Noget kan gøres i Danmark, andet på europæisk plan, fx når Danmark til januar overtager formandskabet for EU. Konkrete strukturelle ændringer må derfor indebære: • Skat på finansielle transaktioner, der pålægges en skat på fx 0,05 eller 0,1 % af handlens værdi. Det vil både minimere incitamentet til hurtige handler, og give et økonomisk provenu. • Opsplitning af banker efter Glass-Steagell-forbillede, så banker ikke kan have kommerciel bankdrift og investeringsbankdrift i samme selskab. Det er ikke almindelige borgere, som skal hænge på regningen, når spekulationen slår fejl. • Et forbud mod aktieoptioner, så ledelsen ikke har et direkte økonomisk incitament til at løbe store risici med bankens penge. • Regler som sikrer mere gennemsigtighed og åbenhed med kapitalfonde • Mere samarbejde om at lukke skattehuller, så virksomheder som fx Danske Bank ikke kan snyde skatteyderne for store pengebeløb. Wall Street protesterne giver glød til en ny værdikamp om fordelingen af vores samfunds ressourcer, og fordelingen af krisens byrder. Der er brug for at rydde op i finanssektoren, og der er brug for en mere fair fordeling af velstand og krisens byrder. Velkommen til 2010’ernes værdikamp!
DSU’eren November 2011 SIDE 21
Du ved, hvad det er
Vi ved, hvad det er Dansk Metal er en fagforening med holdninger Dansk Metal har holdninger og politisk engagement. Vi laver overenskomster for medlemmerne og vores tillidsfolk forhandler løn på virksomheder over hele landet. Vi er også med til at udforme de mere end 90 uddannelser på metalområdet. Dansk Metal arbejder også politisk for at fremme vores medlemmers interesser, når det gælder arbejdsmiljø, uddannelse og ledighed.
Vi er en fagforening, der er engageret i medlemmernes liv og vilkår. Derfor har Dansk Metal holdninger – også politiske.
Reportage af Kristian Emil Petersen
DSU’s landsforbund på Danasvej er en altid hektisk arbejdsplads... Men ikke alle ansatte har deres daglige gang i København. Livet som kampagnekonsulent er således en fortælling fra landevejen. En fortælling som fører os til alle afkroge af landet. Men hvad render kampagnekonsulenterne egentligt rundt og laver? I sidste udgave af DSU’eren dykkede vi ned i excel-arkets forunderlige verden sammen med DSU’s økonomiske medarbejder Morten Hellsten. Denne gangt tager vi en tur i felten og følger en uge i kampagnekonsulent Jakob Sørensens liv.
MANDAG En dag på kontoret Selvom Jakob er ansat som kampagnekonsulent, favner hans arbejdsopgaver bredt. DSU har ikke så mange ansatte som tidligere, og derfor har medarbejderne ude i landet mange forskellige opgaver. Fx er det Jakob der står for at lave maden til DSU´s kurser og arrangementer, og da Landsmødet er lige om hjørnet, skal menuen laves og maden bestilles. Så hele formiddagen er Jakob begravet i tanker om kilovis af kartofler, fløde og svinemørbrad. Der bliver tastet løs på lommeregnen for at overholde budgettet – Hvor mange skiver rugbrød spiser en folkeskolepige mere end en faglært tømrer? Jo, der tænktes bestemt store tanker... TIRSDAG Klar parat kampange Ofte starter dagen tidligt for kampagnemedarbejderen. Jakob står typisk op klokken 6-7 stykker når han skal på kampagne et sted i landet. I dag besøger vi Skanderborg Gymnasium, og resultatet er heldigvis flere nye medlemmer til DSU Skanderborg. Jakob arbejder tæt sammen med den anden kampagnekonsulent vest for Storebælt: Jesper Smaling. De mødes hjemme ved Jesper for at diskutere, hvordan de kan indrette et program for den kommende formandskonference og konference for nye medlemmer, som snart skal afholdes. Der bliver diskuteret og ringet rundt til forskellige folk, for at sikre et interessant program.
ONSDAG Spred budskabet I dag har Jakob travlt - han skal nemlig holde oplæg i DSU Holstebro om aftenen. Så der skal strikkes et sjovt og lærerigt kampagneoplæg sammen. Jakob kommer selv fra Holstebro, så han kan lige nå at spise aftensmad hos sine forældre inden oplægget starter kl. 19. Oplægget er en succes, og der bliver grinet og diskuteret blandt de mange fremmødte medlemmer i afdelingen. Især var det fedt at møde de mange nye medlemmer, som var
med for første gang. Det bliver næsten midnat før Jakob er tilbage i Aarhus – men sikke en god dag!
TORSDAG Mød, møde, møder Jakob bor næsten i sin nye bil, som han er meget glad for, og i dag skal der køres en hel masse. Først skal Jakob til Randers, hvor han skal koordinere med Jonas Fulgsang, som skal lave maden på DSU´s næste weekendkursus. Jakob skal nemlig undervise på kurset, og må derfor overlade sit elskede køkken til andre. Straks herefter vender Jakob tilbage til Aarhus for at mødes med Signe fra frivilligkontoret. De skal opdatere hinanden på, hvad de hver især går og laver. Om aftenen skal der ringes restance, restance, og atter restance. Det er ikke altid det mest spændende arbejde, men det er mindst ligeså vigtigt som at gå på kampagne, hvis DSU skal have et højt antal medlemmer. Så her et opråb fra Jakob til folket: Kære medlem, vil du ikke nok betale dit kontingent?
FREDAG Weekend på Gadsbølle Når man er ansat i DSU er weekenden tit den del af ugen hvor man har mest travlt. Enten er der weekendkursus, folkeskoletræf, konference, landsmøde eller nogen helt femte. Typisk tager Jakob til Gadsbølle torsdag aften eller fredag formiddag. Heldigvis kan han følges med Jesper, som altid er god for en underholdende debat om fx råolie eller privatbilisme. På Gadsbølle skal der gøres en masse før DSU’erne ankommer. Der skal flyttes borde og stole, der skal fyldes køleskabe til de mange sultne DSU-munde, og der skal slæbes ølkasser til de mange tørre DSU-ganer. Og før man har set sig om, er det søndag aften. Nu kan der slappes lidt af før en ny og hæsblæsende uge i DSU skydes i gang. Følg med i næste udgave, når vi afslører, hvad forbundssekretær Louise Juul Jensen bruger sin arbejdsuge på!
Det er rigtig fedt at være medlem af DSU, og specielt nu hvor vi for alvor kan få indflydelse og vores mærkesager i gennem, kan vi gøre en forskel. DSU’s arrangementer er fulde af god stemning, og det er længe siden, at vi har haft så mange deltagere. Afdelingerne blomstrer i hele landet, så der kommer ikke et bedre tidspunkt til at forklare og overbevise de unge om, at det er rigtig spændende og sjovt at være politisk aktiv i DSU! Vores mål om at nå 2500 medlemmer i 2011 er inden for rækkevidde, hvis alle giver en hånd med. Lykkes det, får DSU rigtig mange ekstra penge, så vi f.eks. ville kunne fordoble vores kampagne-budget, gøre Gadsbølle endnu pænere eller nedsætte deltagerbetalingen på vores arrangementer. Derfor kører DSU en kampagne fra den 15. oktober til den 31. december, hvor alle medlemmer bliver belønnet for at få nye betalende medlemmer til foreningen. Derudover er der en afdelingskonkurrence, så den afdeling, der vokser mest procentvis pr. 15.oktober, vil vinde en gallafest, hvor detaljerne aftales nærmere med den enkelte afdeling.
SIDE 24 DSU’eren November 2011
PRÆMIERNE ER 1 medlem Vælg mellem et rødt computer-sleeve med DSU-logo eller en DSU t-shirt. 3 medlemmer
Vælg mellem to biografbilletter eller en valgfri DVD-film.
5 medlemmer
Vælg mellem en iPod shuffle 2GB eller et gavekort til Matas på 300 kr.
10 medlemmer Vælg mellem et gavekort til Elgiganten eller Magasin på 750 kr. 20 medlemmer Få en iPad 2 16 GB wifi!
SÅDAN GØR DU Få en ven/veninde/kæreste/bror/søster til at melde sig ind over nettet eller på en almindelig medlemsblanket. Skriv derefter en mail til dsu@dsu.net, hvor du skriver din adresse og afdeling, hvem du har meldt ind, og hvilken præmie, du ønsker. Præmien bliver først udløst, når medlemmerne har betalt. Får du 5 medlemmer vil det f.eks. udløse både et computersleeve, en DVD-film og en iPod. Landsforbundet holder regnskab med antallet af medlemmer, som hvert enkelt medlem og hver afdeling har fået, og sørger for at offentliggøre stillingen i konkurrencen på landsdækkende arrangementer. Man kan ikke melde sig selv ind, og støttemedlemmer tæller ikke med i konkurrencen.
Anmeldelse af Dan Jørgensen, MEP
Jens Joel, MF
Den Lange blev Den Store Der findes personligheder, der fylder rummet. Både når man møder dem rent fysisk, og når de agerer i det politiske rum i al almindelighed. Sådan en figur var Svend Auken. Eller ”lange Svend”, som han tit blot blev kaldt. Svends let genkendelige skikkelse prægede dansk politik i 40 år, og når man ser Anne Wivels film, ”Svend”, bliver det pludselig meget konkret både, hvorfor vi savner Svend, og hvad han betød for dansk og international politik. Svend havde en vittig bemærkning til enhver lejlighed. En af de bedste lød: “Selvros er den eneste anerkendelse, vi mennesker kan være sikre på”. I Svends eget tilfælde var det nu ikke rigtigt. Tusindvis af mennesker værdsatte Svends store politiske resultater, og endnu flere elskede hans personlighed; humoren og engagementet. Svend var en ener i dansk politik – og blev efter sin død, som den første dansker nogensinde, mindet i den amerikanske kongres. Socialdemokratiske visioner Svend var socialdemokrat med stort S. Det var særligt opholdet i 1960’ernes USA, og hans studietid i Aarhus, hvor han i fritiden underviste tillidsmænd på Arbejderskolen, der prægede ham. Svend var venstreorienteret, og han sagde ofte: Midt på vejen findes ikke andet end hvide striber og døde fluer. Men det betød ikke, at han var imod samarbejde på tværs af midten. Tværtimod! Han mente, at brede forlig klart var at foretrække frem for blokpolitik.
International indflydelse På ét område havde Svend særlig stor indflydelse – også langt ud over Kongerigets grænser. Det var på miljø- og klimapolitikken. Da hans hustru, Anne Wivel, i 2007 begyndte filmoptagelserne, var det faktisk hendes intention at følge Svend rundt i verden og dokumentere hans energiske arbejde, hans enorme internationale netværk og den dybtfølte overbevisning, der drev ham frem i klimaspørgsmålet. Svend kæmpede for at gøre verden til et bedre sted at leve. Og det handlede aldrig kun om ham selv, hans nærmeste eller hans eget land. Alligevel endte filmen med at blive et meget stærkt og meget personligt portræt. Også af mennesket Svend Auken. Under optagelserne blev Svends kræftsygdom forværret, og de stærkeste øjeblikke er dem, hvor Svend – uanset at han er svækket og bange for sygdommen – insisterer på at tale om fremtiden og om det internationale samarbejde. Svend insisterede på at være i forreste linje helt til det sidste. Svend sammenlignede selv sit politiske arbejde med en rejse uden endestation. Der findes ikke noget socialdemokratisk utopia. Der vil altid være nye kampe, der skal kæmpes. Med filmen ”Svend” er der sat et flot punktum for Aukens eget virke. Men vi er mange, der altid vil have ham med på vores videre færd.
Det handlede om at skabe konkrete resultater. Ideerne skulle gøres til virkelighed. Ellers kunne det hele være lige meget. Hans pointe var blot, at udgangspunktet for enhver dynamik udspringer fra et klart ideologisk grundlag enten til højre eller venstre i det politiske spektrum.
DSU’eren November 2011 SIDE 25
S må sætte kommunale udfordringer i fokus!
af Jonas Witt Hansen, Hovedbestyrelsesmedlem og Camilla Schwalbe, Forretningsudvalgsmedlem pusten fra kommunerne. Kommunerne har ganske få knapper at skrue på, da en stor del af det kommunale budget er fastlagt ved lov, hvor råderummet er markant indskrænket af de ovenstående nævnt tiltag. Den økonomiske krise, som vi har befundet os i de sidste 3 år, har ramt kommunerne hårdt, ikke mindst fordi skattegrundlaget er blevet mindre på grund af den høje ledighed. Og med nulvækst-aftalen for 2012 kommer 3 ud af 4 kommuner til at skære yderligere på servicen og halvdelen af landets kommuner kommer samtidig til at tage endnu en fyringsrunde. Nettobesparelse i kommunerne sammenholdt med de overordnede kommunale udfordringer kommer til at kunne mærkes, mærkes hårdt.
Den nære kommunale velfærd og kommunernes generelle økonomi blev aldrig et omdrejningspunkt i den veloverståede valgkamp. Dette er på trods af, at sondringen mellem ”skattelettelser eller varig velfærd” var daglige gentagelser, og at kernevelfærdsopgaver som folkeskolen, pleje af ældre, store dele af forebyggelses- og sundhedsområdet osv. er henlagt til kommunerne.
I det nye regeringsgrundlag lægges der desværre ikke op til større muligheder for kommunerne, udover flerårige kommunale aftaler, som forhåbentlig kan give en ny fleksibilitet, men som grundlæggende ikke ændrer ved kommunernes økonomiske
“Hvis kommunerne skal være
Videre det faktum, at kommunernes selvbestemmelsesret og autonomi er blevet væsentligt indsnævret de sidste 10 år på grund af skattestop, skæv udligningsmodel, opgaveglidning særligt på det sociale område og sundhedsområdet, bureaukratiske refusionsordninger og et anlægs, service- og driftsstop osv.
nerven i velfærdsstaten, så skal
Med en ny regering ved magten mener vi, at det er på høje tid, at de kommunale udfordringer sættes i fokus. Der er i høj grad brug for en kommunalreform 2.0. Ikke for at lave nye kommunegrænser, men for at flytte opgaverne hen hvor de hører hjemme og gøre op med en politisk kultur, hvor kommuner og regioner gøres til skraldespand for en siddende regering. Hvis kommunerne skal være nerven i velfærdsstaten, så skal økonomien og bestemmelsesretten stå mål med de opgaver kommunerne skal løfte.
kommunerne skal løfte.”
Kommunernes udfordringer består i en på samme tidspunkt fastlåst og samtidig vævende og konjunkturbestemt økonomi sammenholdt med en forventning om en omstillingsparathed for at imødekomme et lovcirkus, der har for længst har taget
SIDE 26 DSU’eren November 2011
økonomien og bestemmelsesretten stå mål med de opgaver
rammer eller byrder. Men man bliver nødsaget til at se virkeligheden i øjnene og sætte en stopper for den ukompenserede opgaveglidning. Bustrafik, miljø, ekstraudgifter til ejendomsskatter, udgifter til overgang til betalingskontorer for Udbetaling Danmark, specialundervisning, anbringelser af børn, Barnets reform, sundhedsområdet, manglende kompensation af de forsikrede ledige, det specialiserede socialområde osv., kan ikke bære at være kastebold mellem stat, kommune og region uden der følger kroner med.
Et endegyldigt farvel til grådigheden af Alexander Grandt Petersen, Kredsformand DSU Københavnskredsen
Den 15. september 2008 ændrede verdens største bankkrak med et den politiske debat. Forinden havde vi i Danmark i næsten et helt årti brugt kræfterne på at diskutere værdier - med indvandring, terror og kriminalitet øverst på dagsordenen. Et fuldstændigt ensidigt borgerligt debatdanmark hånede det socialdemokratiske værdisæt, som vi kendte det. Lehmann Brothers-krakket gav os muligheden for at skabe en ny debat!
drøm til en elitær fortælling, hvor den hårdtarbejdende dansker blot skal være taknemmelig for, at den nordsjællandske elite overhovedet vil bo i Danmark med den økonomiske byrde, vi byder dem. Profitmaksimering er efterhånden blevet en ukrænkelig rettighed, og af frygt for at miste arbejdet siger lønmodtagerne nej til al snak om, at den finansielle sektor også skal betale sin del af kriseregningen. Socialdemokratiets argumenter bag forslagene om millionærskat og bankskat handlede i højere grad om finansiering
nomiske fundament, ikke børsmæglere i København, London eller på Wall Street. Det er fællesskabet, der tages ved næsen når spekulanterne snyder og bedrager. Omdrejningspunktet for vores værdikamp skal være økonomisk retfærdighed. Der er hverken tale om smålighed eller misundelsespolitik, men et grundlæggende spørgsmål om, hvordan goderne i samfundet skal fordeles. Vi vil et samfund hvor velstanden fordeles jævnt, og hvor de der producerer frem for at spekulere, får den største del af samfundskagen.
“De har gjort den danske drøm til en elitær fortælling, hvor den hårdtarbejdende dansker blot skal være taknemmelig for, at den nordsjællandske elite overhovedet vil bo i Danmark
Hurtigt blev millionærskat, bankskat og Tobin skat introduceret, og forslag om loft over bankdirektørernes lønninger fyldte debatten. Tre år efter står Danmark med en ny regering, der desværre ikke forholder sig synderligt kritisk til den finansielle sektor i regeringsgrundlaget. Lighed er et af nøgleordene for den nye regering, men alligevel går banker og investeringsselskaber fri, når kriseregningen skal fordeles. Hvorfor?
af velfærdssamfundet, frem for et krav om økonomisk retfærdighed. Vi spildte dermed vores enestående chance for at forandre spillereglerne på finansmarkederne.
Jeg vil vove at påstå, at ti års borgerlig værdikamp er den største årsag til, at kampen mod grådigheden ikke satte sig stærkt nok hos befolkningen. De borgerlige har turneret rundt med mantraet om, at Socialdemokratiet vil et samfund, hvor vi alle skal være lige fattige og præstere lige dårligt. De har gjort den danske
Hvis vi skal kontrollere og regulere den finansielle sektor, så kræver det først og fremmest at vi starter en ny værdikamp. Den økonomiske krise kalder på en fordelingspolitisk debat. Ud med den evige hyldest af millionærerne - Hr. og fru Jensen er Danmarks virkelige helte. Det er den almindelige dansker, der skaber det øko-
med den økonomiske byrde, vi byder dem.”
Dette bør være et af DSU’s indspark til den manglende værdidebat, som vi skal presse Socialdemokratiet til at tage del i.
• DSU’eren modtager gerne debatindlæg. 150 ord til små indlæg og 350 ord til store indlæg. • Redaktionen forbeholder sig retten til at udvælge læserbreve og at korte ned på antallet af ord.
DSU’eren November 2011 SIDE 27
KAMPHANER KAMPHANER KAMPHANER KOLLISIONSKURS ÅPÅ KOLLISIONSKURS PÅ KOLLISIONSKURS PÅ
Foto: Ditte Valente
Foto: Ditte Valente
DSU-formand DSU-formand Peter Hummelgaard Peter Hummelgaard Thomsen Thomsen og og -formand VU-formand Jakob Jakob Engel-Schmidt Engel-Schmidt blogger blogger på politiken.dk på politiken.dk DSU-formand Peter Hummelgaard Thomsen og
Foto: Ditte Va
DS VU-formand Jakob Engel-Schmidt blogger på politiken.dk VU-form Deltag Deltag i debatten i debatten på blog.politiken.dk/kamphanerne på blog.politiken.dk/kamphanerne
Deltag i debatten på blog.politiken.dk/kamphanerne Delt
KAMPHANER SKOLLISIONSKURS
e
alente
En solidarisk skattereform
af Christian Hede Hagelskjær, Kommuneformand for DSU i Aalborg Kommune Vi vælger velfærd. Men skal vi lave skattelettelser, skal de være for alle. Det har altid været Socialdemokraternes politik. Alligevel ser det ud til, at vores nye regering vil gennemføre lettelser i topskatten fra 2014. Disse lettelser har vi kritiseret før – af gode grunde: De er ufinansierede og de kommer kun de rigeste til gavn. DSU må lægge maksimalt pres på Socialdemokraterne og den øvrige regering forud for de kommende forhandlinger
om en skattereform, så vi sikrer Danmark et skattesystem, hvor det kan betale sig at yde mere, uanset om man er lavt- eller højtlønnet. Skatten på arbejde skal ned for alle lønmodtagere. Vi skal have flere grønne afgifter, og vi skal differentiere momsen på fødevarer. Altsammen for at skabe en model, hvor det ikke bliver dyrere at være dansker, men hvor vi bekæmper forurening og livsstilssygdomme og sikrer fortsat udbygning af vores fælles velfærd.
Projektet for en ny regering er uddannelse Af Kasper Sand Kjær, Formand for Uddannelsesudvalget
En ny regering bør have uddannelse som det altoverskyggende projekt. Hvis vi vil gøre op med ungdomsarbejdsløshed for de næste generationer, uligheden i samfundet og Danmarks manglende konkurrenceevne eller hvis vi gerne vil skabe nye jobs, binde Danmark bedre sammen og få integrationen i gang – så er uddannelse svaret. Derfor er det så vigtigt, at en ny regering fra starten får sat uddannelse øverst på prioriteringslisten. Flere unge skal have en uddannelse – og de skal have en bedre uddannelse.
tidligere og langt bedre for at få alle børn med – tolærerordninger er en god idé, men det alene løser ikke problemerne. Det handler også om at få taget et afgørende opgør med den radikale og liberale uddannelsespolitik, der er blevet ført siden 70’erne, hvor det er ansvar for egen læring, og det hele er forældrenes ansvar. Vi er nødt til at gå ind og tage et samfundsansvar for at få alle med. Helhedsskoler, hvor man binder børnenes hverdag sammen fra morgen til eftermiddag i et miks af leg og læring, hvor lektierne kan laves med hjælp fra en lærer, og hvor sund kost og motion spiller sammen med resten af skoledagen er en glimrende løsning. Men det kræver mod fra en ny regering, hvis det skal blive den reform af folkeskolen, der ændrer på de næste generationers uddannelsesmuligheder, og ikke bare skal blive et forsøg på nogle få folkeskoler – som der i regeringsgrundlaget er lagt op til. Endvidere er det afgørende, at folkeskolen igen bliver folkets skole. Det betyder et opgør med det store tilskud til usolidariske privatskoler, og det betyder en bedre spredning af
eleverne så vi undgår ”sorte” og ”hvide” skoler i de store byer. Under den borgerlige regering er der sket store forandringer på ungdomsuddannelserne. Nogle elementer skal måske nok ændres. Men det vigtigste på ungdomsuddannelserne er, at vi får flere igennem! Hvis Danmark skal overleve i fremtiden kræver det, at flere unge får en ungdomsuddannelse. Det betyder, at alle skal kunne få en lære- eller elevplads på erhvervsskoleområdet, at vi tackler frafaldet på alle ungdomsuddannelser langt bedre, at vi kraftigt styrker vejledningsindsatsen både i folkeskolen og undervejs på uddannelserne, og så kræver det naturligvis en folkeskole, der fagligt og personligt udklækker flere, som er i stand til og parate til at tage en ungdomsuddannelse. Foto: Ditte Valente Jeg håber, en ny regering har modet og viljen til at sætte uddannelse øverst på prioriteringslisten. Det er nu vi skal handle, hvis vi ikke skal tabe de næste generationer på gulvet.
SU-formand Peter Hummelgaard Thomsen og mand Jakob Engel-Schmidt blogger på politiken.dk I folkeskolen skal der sættes ind langt
tag i debatten på blog.politiken.dk/kamphanerne DSU’eren November 2011 SIDE 29
EU-parlamentsvalgets stemmesluger Dan Jørgensen vil også i den kommende periode lade DSU’eren bringe uddrag af hans dagbog.
Mandag: Hjemvendt fra Bruxelles Det er fantastisk at være tilbage i Bruxelles efter valget. Alle lykønsker os fire danske Socialdemokrater med valgsejren, og med at Danmark har fået sin første kvindelige statsminister. Mange kolleger i miljøudvalget sagde i dag til mig, at de håber, at Danmark nu igen skal være et foregangsland på miljøfronten, som man var under Svend Auken.
Tirsdag: Skakmat med godt humør Jeg var i dag blevet inviteret til et arrangement med den Russiske skaklegende og menneskerettighedsforkæmper, Garry Kasparov. Vi diskuterede forholdene i Rusland, hvor der desværre er lang vej igen til demokrati og menneskerettigheder. Der blev også tid til et parti skak. På trods af min tid som skoleskakspiller på Nordfyns ungdomsskole (for mange år siden) måtte jeg hurtigt sande, at mod-
standen var overvældende. Jeg overlevede ikke mange træk. Men havde ham dog skak en gang (hvilket dog med ret stor sandsynlighed var en del af hans plan)
Onsdag: Beskat finansspekulanterne Dagen startede med at overvære EUKommissionsformand José Barrosos ”State of the Union”-tale i Strasbourg. Barrosso sagde blandt andet, at Kommissionen nu vil arbejde for at indføre en skat på finansielle transaktioner. En finansiel transaktionsskat har længe været et vigtigt mål for os Socialdemokrater, da en sådan skal vil sikre, at finansverdenen også kommer til at betale af på kriseregningen, og fordi den vil begrænse den samfundsskadelige spekulation, som har vist sit ansigt under krisen. Det er derfor en stor sejr for os, og især for Poul Nyrup, som har været en af skattens fremmeste forkæmpere på Europæisk plan.
Torsdag: I Sønderborg med Al Gore Jeg var i dag blevet inviteret til Sønderborg, for at deltage i ”CSR Awards 2011”. Her var hovedtaleren Al Gore, den amerikanske miljøforkæmper og tidligere vice-præsident. Al Gore er i mine øjne en sand klimahelt. Han talte meget klart ud af posen: Vi ved hvor alvorlig klodens tilstand er. Vi ved hvad der skal gøres. Nu mangler der bare politisk vilje, som heldigvis er en fornybar ressource. Fik bagefter mulighed for at trykke den gode mand på næven og veksle et par ord. Det var en stor oplevelse - han er både karismatisk og venlig!
DSU’eren November 2011 SIDE 31
PP
Afsender, DSU, Danasvej 7, 1910 Frederiksberg C Ændringer vedr. abonnement: Ring venligst på 72 300 880
Postdanmark Magasinpost UMM Id nr.: 46219
Backpacker Adventure, 3,5 mdr., efterår 2012 - til Asien, Australien og New Zealand En fantastisk backpackerrundrejse til dig som både vil have friheden ved backpackerlivet og muligheden for at dele oplevelserne med andre rygsækrejsende. Du bestemmer selv, hvor meget du vil være sammen med gruppen og hvor meget, du vil ud på egen hånd. Oplevelserne vælger du selv, og der er mulighed for smuk natur, storbyliv, intense treks, stjernestunder, kulturmøder og afslapning på stranden. Rygsækrejsen tager dig på en eventyrlig backpackerrute igennem Thailand, Australien og New Zealand. Afrejse 22. oktober 2012
3,5 mdr. fra kun kr.
19.995
Prisen er inkl. alle flybilletter, afhentning i lufthavnene og 2 overnatninger ved ankomst samt 2 overnatninger ved afrejse i hvert land. Ekskl. ture, treks m.v. Læs mere om rejsen på www.jr.dk .
Vores motto er mærk verden - og med det mener vi: rejs med dine sanser. Smag, duft, hør, se og mærk landenes særpræg og kom ind under huden på dem. Når du rejser med os, vil vi rigtig gerne sende dig ud på egen hånd. Sådan rejser vi også selv, da det bringer os ud, hvor asfalten ender og vejene bliver til stier. Det er nemlig ofte dér, man får de største oplevelser. Vores speciale er at hjælpe dig med at skræddersy dine drømmerejser - og vise dig vejen til de store oplevelser, der venter i de små detaljer undervejs.
www.jr.dk
mærk verden
Århus
Aalborg
Grupperejser Hovednummer
86 18 24 88
98 12 33 36
86 18 42 88
70 20 19 15