DSU’EREN MARTS 2015 SIDE 1
Foto: Kristian Emil Petersen
HJÆLP ELLER FORMYNDERI? Danskernes sundhed er ofte til debat. Grænsen for samfundets regulering, når det kommer til alkohol, rygning og fedme, er noget, der altid har splittet Christiansborg. Politikerne er dybt uenige om, hvor grænsen skal gå mellem det personlige ansvar og fællesskabets ansvar. Befolkningen ligeså. Diskussionerne er ofte følelsesladede, og langt de fleste har et personligt forhold til debatten.
Derudover giver vi jer et overblik over de vigtigste sundhedsresultater, som denne regering har skabt. Håbet er, at vi alle sammen kan blive helt skarpe på argumenterne, inden valgkampen formelt skydes i gang. Sundhedspolitikken bliver et fuldstændigt centralt tema i forbindelse med folketingsvalget, og derfor er det utroligt vigtigt, at vi kan klæde højrefløjens sundhedspolitik af til skindet.
Også i Socialdemokratiet og DSU er der uenighed om, hvornår fællesskabet skal regulere folks vaner, og hvornår den enkeltes livsstil skal respekteres. Hvornår er der tale om formynderi, og hvornår er der tale om simpel oplysning? Er der brug for mere lovgivning, der begrænser usund livsstil, eller er grænsen nået? Har alle mennesker mulighed for at foretage et oplyst valg, eller er der nogen, der har brug for mere vejledning end andre?
Årets første udgivelse indeholder også en del internationalt stof. Den nye politiske medarbejder på DSU’s landsforbund,
Alle disse spørgsmål giver anledning til heftige diskussioner på centrum-venstrefløjen. Derfor har DSU’eren valgt at bruge denne udgivelse til at sætte fokus på netop denne debat – og sundhed i det hele taget - under overskriften: ”Det Gode Liv”. Vi lader vores egen sundhedsminister, Nick Hækkerup, give sit bud på, hvor Socialdemokratiet skal placere sig i den diskussion.
SIDE 2 DSU’EREN MARTS 2015
"ER DER BRUG FOR MERE LOVGIVNING, DER BEGRÆNSER USUND LIVSSTIL, ELLER ER GRÆNSEN NÅET?" Lasse, sætter fokus på nogle af de himmelråbende uretfærdigheder, som findes i det amerikanske sundhedssystem. Forsikringsselskaberne er begyndt at tage kontroversielle værktøjer i brug for at kunne kontrollere deres kunders ageren og opførsel. Hvis markedet spiller en afgørende rolle i sundhedsvæsenet, fører
det altså ikke kun til øget ulighed – det fører også til kontrol, mistillid og moralsk forfald. Vi får også et indblik i DSU’s engagement i Hviderusland. Det nyligt afholdte skolevalg spiller også en rolle i udgivelsen. Selvom vi på ingen måde er tilfredse med det endelige valgresultat, så kan vi kun være tilfredse med DSU’s indsats. Over hele landet har DSU’ere givet den gas og fået mobiliseret folkeskoleelever, som ellers ikke har været interesseret i politik. Det har været fantastisk at opleve den kampgejst, det gåpåmod og det engagement, som har præget debatterne og kampagnerne ude lokalt. Vi bør alle være stolte af indsatsen, og derfor har DSU’eren valgt at bringe en masse billeder fra indsatsen rundt omkring i landet. Alt i alt er årets første udgivelse smækfyldt med en masse lækre godbidder, som vi håber, at I vil fortære med god samvittighed. Vi bestræber os på at gøre bladet endnu bedre hele tiden, og derfor skal I være velkomne til at kontakte redaktionen, hvis I har forslag til indhold eller ris/ ros. I kan skrive til mig på fvn@dsu.net. Vi er altid åbne over for konstruktive idéer fra medlemmerne. God læselyst!
DSU’EREN / NR. 1 / ÅRGANG 94 / MARTS 2015
22
6 10 TEMA: DET GODE LIV
ØVRIGT INDHOLD
2 Leder 6 Nick Hækkerup: Sex, Rødvinspatter og Solidaritet 10 10 Sunde resultater 12 Fastfood og fodlænker 13 Voxpop på facebook
4 Siden sidst 15 Alexanders klumme 16 Stærkere Sammen - Skolevalget 2015 22 I klemme mellem Rusland og Vesten 24 DSU-kandidater klar til kamp! 26 Fagligt Indspark 27 De bedste svar fra Folkeklubben-konkurrencen 28 Debat 31 Jeppes Dagbog
16 27 12
24 DSU’EREN UDGIVES AF DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM
Danasvej 7 - 1910 Frederiksberg Tlf.: 72 300 880 - Fax: 72 300 899 - dsu@dsu.net - www.dsu.net
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Alexander Grandt Petersen REDAKTØR: Frederik Vad Nielsen REDAKTION:
Line Sofie Gluud, Sebastian Risbøl Jacobsen, Mathilde K. Sørensen, Mette Pabst Andersen, Jakob Esmann og Lasse Quvang (politisk medarbejder)
ISSN: 0905-5525
FORSIDEFOTO: Kristian Emil Petersen KORREKTUR: Allan Lyngs Kjærgaard FOTOS: S ide 18: Julie Noesgaard Side 16,20,10,11: Stefan Cavelieri
DESIGN OG LAYOUT, SAMT FOTOS: Side 1-3,7-9,19,27: Kristian Emil Petersen, www.kepdesign.dk
TRYK: Kailow Graphic A/S - oplag 5.000. Trykt klimaneutralt
ÅRSABONNEMENT FOR IKKE-MEDLEMMER KR.: 200,-
DSU’EREN MARTS 2015 SIDE 3 Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSUs eller redaktionens holdning. Citater fra DSU’eren må kun gengives med tydelig kildeangivelse.
DSU’EREN MODTAGER GERNE LØBENDE INDLÆG TIL SIDEN SIDST. GRIB KAMERAET NÆSTE GANG I HAR ET FEDT ARRANGEMENT OG SKRIV 100 ORD OM BEGIVENHEDEN. SEND TIL DSU@DSU.NET
FREMMEDHAD DSU SILKEBORG MODadern e til demonstra-
rrik DSU Silkeborg var på ba mmedhad”, som var en tionen “Silkeborg mod Fre Af SIAD (Stop Islamiringen moddemonstration imod n. med Islam”-demonstratio Danmark) og deres “Ud kke ste måneder haft en ræ SIAD har igennem de sid ke ns r rundt omkring i det da hadske demonstratione i det tydeligt - ikke mindst land, men heldigvis ses lmu et r ske ste borgere øn Silkeborg - at langt de fle e nn ku plads til alle. SIAD tikulturelt samfund med n nd, mens demonstratione mønstre omkring 35 ma d af næsten 400 vidt for mod fremmedhad besto v. sel sig e taler vist for skellige mennesker. Tallen
ETNINGSUDVALGET Steffensen og Esben UDSKIFTNINGER I FORR erup bestyrelse Victoria Bond
ved I januar valgte DSU’s Ho ngsudvalget. Victoria fra e medlemmer af Forretni ny som en uls Po rd aa Korsg nsulent og udviklingsansat som kampagneko ret væ ere lig tid r ha s elingsformand DSU Aarhu Før det har hun været afd d. un orb dsf lan U’s DS et medarbejder ved ret aktiv siden 2007, har DSU Aalborg, der har væ for nd ma for i DSU Viborg. Esben fra senest som både lokalt og nationalt, sig g ba r ste po ids till af hav Internationalt Udvalg. g Rasmussen et skyldes, at Lasse Quvan alg dv su ng tni rre Fo i r r De to ledige pladse tian Hede Hagelskjær ha medarbejder, og at Chris sk liti po og som n sat tia an ris Ch vet er ble Lasse og et. Tak for indsatsen til alg dv gsu nin ret for i e pp valgt at sto Esben. velkommen til Victoria og
VELKOMMEN TIL MORGAN OG LASSE Der er kommet to nye ansigter på DSU’s landsforbund. Morgan Krüger er blevet ansat som udviklingsmedarbejder, hvor han skal støtte de frivillige kræfter i DSU’s mange kampagner og træningsindsatser. Samtidig har Lasse Quvang Rasmussen indtaget stillingen som politisk medarbejder. Her skal han støtte DSU’s ledelse i udviklingen af politiske indspark og kampagner. Både Morgan og Lasse har mange års erfaring som frivillige i DSU, som de nu tager med ind på landsforbundet. De glæder sig begge til arbejdet og har som fælles mål, at landsforbundets fodboldhold ”Landsholdet” vinder årets fodboldturnering på sommerlejren.
SIDE 4 DSU’EREN MARTS 2015
LDEN SAMMEN GENNEM KU for at hjælpe december på kampagne i DSU København Nord gik t stod de på ste. Hver søndag i adven nogle af Danmarks svage øse. lede varmt tøj ind til hjeml Københavns torve og sam
gan og Soingsmedlem Yildiz Akdo Det lykkedes at få folket gnen, hvilket ristensen med på kampa cialborgmester Jesper Ch ne om hjælp DSU og Socialdemokrater sendte et stærkt signal fra r. Kampagnen i de kolde vintermånede til de frysende hjemløse n vigtigst af adskillige lokalaviser, me blev omtalt i TV2 Lorry og , at man øse ml meget tøj ind til de hje alt blev der indsamlet så l med varmt vintertøj. kunne fylde en hel lastbi
SSG 15: HOLDET ER SAT!
For 3. år i træk afvikler DS U træningsforløbet SSG (Skolestartsgruppen). 25 medlemmer ud dannes henover foråret til at blive sindssygt dygtige medlemshververe og arrangører af de fedest e kampagner! Med det ny 20-kroners kon tingent, en forestående valgkamp og så stærkt et hold, kan det ku n blive den vildeste skoles tartskampagne nogensinde! Deltagerne i SSG15 er: Alexander Bertelsen (DS U Aalborg), Alma Esbense n (DSU Holbæk), Annika Holm (DSU Mariagerfjord), Cecilie Pri ess (DSU Skive), Christina Ankersen (DSU Hillerød), Emma Liebgen (DS U København Nord), Emma Lehtinen (DS U Horsens), Ida Damsga ard (DSU Viborg), Jesper Aaløse (DSU Aarhu s), Julie Juhler (DSU Hade rslev), Kasper Lindquist (DSU Odense) , Line Hedemann (DSU Fre dericia), Louis Baggesen (DSU City), Ma ria Andersen (DSU Oden se) , Mona Pedersen (DSU Frederikssund), Na nna Jordt (DSU Favrskov ), Na nna Hoberg (DSU Silkeborg), Oliver Ch ristensen (DSU Øresundsk ysten), Regitze Foged (DSU Vejle), Sofie Kümpel (DSU Slagelse), Sofie Møller (DSU City), Thomas Billehøj (DS U Næstved), Mine Lisbe rg (DSU Amager) og Victor Le Breton (DSU Holstebro). Holdet skal undervises af udviklingsmedarbejder Mo rgan Krüger samt Anne Katrine Kjær Bruun (DSU City), Azra Ca mo (DSU Holstebro), Jonathan Juul La rsen (DSU Viborg), og Nic ola i Lassen (DSU Billund), der alle er SSG’e re fra sidste år. Kontakt en SSG’er i dit lokalområde, hvis du gerne vil med dem ud og give de n gas!
DSU’EREN MARTS 2015 SIDE 5
INTERVIEW AF Line Sofie Gluud
Frederik Vad Nielsen
FOTOS Kristian Emil Petersen
KAMPEN FOR ALMINDELIGE MENNESKERS SUNDHED HAR ALTID VÆRET EN FRIHEDSKAMP FOR SOCIALDEMOKRATIET. MEN VI TABER DEN KAMP, HVIS VI BLIVER VED MED AT TALE NED TIL FOLK OG HÆVE DEN MORALSKE PEGEFINGER. HENSYNET TIL SUNDHED MÅ GÅ HÅND I HÅND MED RESPEKTEN FOR DET PERSONLIGE VALG, MENER SUNDHEDSMINISTER NICK HÆKKERUP. Selvom receptionen i ministeriet minder lidt om venteværelset hos en praktiserende læge, så får man hurtigt afkræftet alle fordomme om, at man nu er ankommet til den (sundheds)politiske korrektheds højborg. Godt nok er der blevet sat frugt frem på bordet, da vi rammer sundhedsminister Nick Hækkerups kontor, men det betyder ikke, at vi nu har frekventeret det helligste sundhedsrum i landet. Ministeren er hvert fald meget klar i mælet, da snakken falder på Sundhedsstyrelsens velkendte parole om, at man skal spise seks stykker frugt og grønt om dagen: ”De fleste mennesker kan ikke spise seks stykker frugt og grønt om
SIDE 6 DSU’EREN MARTS 2015
dagen. Sådan er virkeligheden bare. Selvom det er uhyre vigtigt, at folk spiser frugt og grønt og også bør gør det i større omfang end i dag, så er vi samtidig nødt til at erkende, at det er en anbefaling som er svær at leve op til. Vi skal være bedre til at tage udgangspunkt i folks hverdag, når vi kommer med kostvejledninger og anbefalinger.” Citatet er et godt eksempel på den tilgang til sundhedspolitik, som har præget regeringens arbejde siden Nick Hækkerup satte sig i sundhedsministerstolen: Et skarpt fokus på hele tiden at forbedre befolkningens sundhed kombineret med et realistisk syn på danskernes vaner og måde at leve på.
”Vi kan jo ikke sætte målene så højt, at vi ikke kan nå dem. Man er nødt til at have en realistisk tilgang til sundhedspolitik. Hvis man gerne vil motivere folk til at ændre en dårlig livsstil, så skal man tage udgangspunkt i deres hverdag. Ellers får du dem ikke med,” konstaterer han. I sensommeren 2014 blev et DRinterview bemærket over det ganske land, fordi Nick Hækkerup frejdigt udtalte, at ”når man sidder om grillen, er det altså hyggeligere at tage et glas rødvin end at spise kogt broccoli. Altså, tag dog et glas rødvin, tag et til - og så i stedet for at tage det tredje, så tag dog lidt på konen.” Derefter afviste han at hæve afgifterne på tobak og alkohol med føl-
DET HANDLER OM FRIHED Men er det ikke udtryk for en falliterklæring fra Nick Hækkerups side, når han afviser at skrue op for afgifterne på tobak og alkohol? Har man som socialdemokrat ikke et ansvar for at forbedre befolkningens sundhedstilstand – også selvom det kræver offensiv regulering? Svigter vi ikke de svageste i samfundet, hvis vi bliver ved med at acceptere ødelæggende livsstile? Hvor blev solidariteten af? For Nick Hækkerup er svaret klart: Den nuværende regerings sundhedspolitik bygger på den socialdemokratiske frihedstankegang. Ja, der går ligefrem en rød linje fra Socialdemokratiets ideologiske fundament til den førte sundhedspolitik anno 2015. ”Vi har altid som bevægelse været tilhængere af at give mennesker størst mulig frihed. Gennem et stærkt forpligtende fællesskab, hvor vi tager hånd om hinandens uddannelse, sundhedsbehandling og ældrepleje, sætter vi flest mulige mennesker fri. Vores udgangspunkt er troen på menneskets evne og vilje til at udleve sit eget potentiale. Derfor ønsker vi at skabe de bedst mulige rammer om menneskers liv, så de netop har mulighed for at udleve deres potentiale. Denne tankegang er også grundlaget for vores sundhedspolitik,” siger han. Man kunne måske godt forveksle regeringens tilgang til sundhedspolitik med den liberale tankegang
"VI KAN JO IKKE SÆTTE MÅLENE SÅ HØJT, AT VI IKKE KAN NÅ DEM..."
"”DE FLESTE MENNESKER KAN IKKE SPISE SEKS STYKKER FRUGT OG GRØNT OM DAGEN. SÅDAN ER VIRKELIGHEDEN BARE..."
"ALTSÅ, TAG DOG ET GLAS RØDVIN, TAG ET TIL - OG SÅ I STEDET FOR AT TAGE DET TREDJE, SÅ TAG DOG LIDT PÅ KONEN."
Fotos: Kristian Emil Petersen
gende begrundelse: ”Min vej er ikke at straffe sig frem eller afgiftsbelægge sig frem. Det skal også være muligt at være til stede i sit eget liv. Det skulle gerne være sådan, at vi lever længere, fordi det er dejligt at være her”. Interviewet blev lavet i forbindelse med fremlæggelsen af regeringens sundhedsudspil ”Jo før – jo bedre”, som bl.a. handlede om at sikre en bedre forebyggelse af alvorlige livsstilssygdomme.
DSU’EREN MARTS 2015 SIDE 7
Foto: Kristian Emil Petersen
"VI HAR ALTID SOM BEVÆGELSE VÆRET TILHÆNGERE AF AT GIVE MENNESKER STØRST MULIG FRIHED. GENNEM ET STÆRKT FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB, HVOR VI TAGER HÅND OM HINANDENS UDDANNELSE, SUNDHEDSBEHANDLING OG ÆLDREPLEJE, SÆTTER VI FLEST MULIGE MENNESKER FRI..."
om, at folk må gøre hvad de vil. At samfundet ikke skal blande sig i folks ryge- og alkoholvaner, og at ingen skal diktere, hvor meget man skal motionere, eller hvilke fødevarer man skal putte i sin indkøbskurv. Men den sammenligning køber Nick Hækkerup ikke: ”Højrefløjens frihed handler om, at alt er tilladt, og at man ikke skal tage hensyn til andre. Derfor ønsker de også et minimum af regulering på sundhedsområdet. Vores tilgang er en anden. Vi accepterer ikke en frihed, som går udover andre menneskers frihed. Derfor går vi bl.a. ind for en stram rygelov, for du skal ikke have lov til at skade andre mennesker med din tobak. Du har ikke kun et ansvar for dig selv – du har også et ansvar for fællesskabet. Det er det vi kalder solidaritet,” slår han fast.
SIDE 8 DSU’EREN MARTS 2015
10 ÅR MELLEM RIG OG FATTIG Det er altså hensynet til fællesskabet, der adskiller den socialdemokratiske sundhedspolitik fra højrefløjens. Nick Hækkerup mener, at de højreorienterede partier slet ikke er opmærksomme nok på den store ulighed i sundhed, som findes mellem forskellige befolkningsgrupper. For selvom vi nu har fået konstateret, at Nick Hækkerup er optaget af at respektere den enkeltes valg, så mener han samtidig, at vi har brug for en stærk sundhedspolitik, som kan rette op på de åbenlyse uligheder vi ser på sundhedsområdet: ”Hvis du er kortuddannet, kan du se frem til at skulle leve 10 år mindre, end hvis du var langtuddannet! Derudover er faglige og ufaglærte danskere hårdere ramt af alvorlig sygdom, hele livet igennem, end dem
der har taget en lang videregående uddannelse. Det er jo fuldstændig grotesk. Din uddannelseslængde skal selvfølgelig ikke spille en rolle for, hvor langt og sundt et liv du får. Sådan noget skal bekæmpes. Vi vil som socialdemokrater ikke acceptere sådan en uretfærdighed,” siger han. Den store ulighed i sundhed betyder derfor også, at vores respekt for menneskers valg af livsstil ikke skal blive en sovepude. Samfundet har pligt til at oplyse borgerne om konsekvenserne af deres valg, og fællesskabet har pligt til at skride ind og hjælpe folk med at træffe det rigtige valg. ”Hvis man ryger, spiser meget usundt, drikker for meget og undlader at motionere, så udsætter man sig selv for en fare. Man risikerer at få en masse sygdomme, og man
risikerer at ens liv bliver kortere, end det ellers ville have været. Det har vi en pligt til at oplyse mennesker om. Vi har også en pligt til at sørge for, at så mange som muligt får et langt, trygt og rart liv uden livsstilssygdomme. Derfor er regulering og oplysning nødvendigt. Hvis folk træffer et usundt valg, skal de gøre det på et oplyst grundlag. Her har fællesskabet et ansvar,” pointerer han. Nick Hækkerup mener ikke, at tiden er ind til at slække på eksempelvis rygeloven. Vi mangler stadig at få forbedret sundhedstilstanden hos store dele af befolkningen, siger han. Til gengæld vil han gerne afskaffe den frelste tone i sundhedsdebatten, som han mener ødelægger dialogen med befolkningen, og som er fuldstændig urealistisk. ”JEG ER SGU’ OGSÅ BARE ET ALMINDELIGT MENNESKE” Som beskrevet tidligere i artiklen, så mener Nick Hækkerup, at vi alt for længe har talt ned til almindelige mennesker i sundhedsdebatten. Vi har talt TIL folk og ikke MED folk, når det kommer til samfundets oplysning om sund livsstil. Måske skyldes det bl.a., at almindelige mennesker ikke har været repræsenteret i debatten, siger han: ”Vores forebyggelsespolitik har været præget af, at det var de langtuddannede og bedrevidende akademikertyper, der har talt hen over hovedet på dem, som virkelig har haft brug for forebyggelse og oplysning. Det har faktisk virket kontraproduktivt! For hvis man kun bliver bombarderet med gode råd fra spelt-typer, så kan man godt blive trodsig og stædig omkring sin måde at leve på. Vi har ikke talt til folk i øjenhøjde.” Han oplever også, at rigtig mange desværre har et billede af Socialdemokratiet som et moraliserende hovski-snovski parti, der har adopteret store dele af sundhedselitens argumentation.
”Mange har haft et billede af vores parti som et, der var lidt for friske til at komme med løftede pegefingre og gode formaninger. Vi har måske heller ikke været gode nok til at vise den balance, som vi jo egentlig altid har ment, at der skal være mellem de to forskellige hensyn, vi har talt om. Jeg håber virkelig, at billedet er ved at ændre sig. Det har aldrig været Socialdemokratiets rolle at slå folk oveni hovedet,” siger han. Ministeren mener altså, at vi trænger til at få sundhedsdebatten tilbage på sporet, i Danmark. Men hvordan gør vi så det? Hvordan får
"HVIS FOLK FÅR FYRET OP UNDER LAGENERNE DERHJEMME, KAN DET FAKTISK VÆRE MED TIL AT STYRKE DEN ENKELTES SUNDHED..." vi den tilbage i øjenhøjde? Hvad skal der til, før folk får lyst til at svømme med sundhedsbølgen? Nick Hækkerups svar er enkelt: Sex. ”Vi har haft en tendens til at skræmme folk, når vi har rådgivet om sund livsstil og sunde valg. Det tror jeg har skubbet nogle af de samfundsgrupper fra os, som vi især gerne vil appellere til. Derfor skal vi blive langt bedre til at fremhæve de positive sider, ved en aktiv og sund tilværelse. Jeg synes bl.a., at det er oplagt at slå på sex, som noget der både er godt for det fysiske helbred og fremmer livskva-
liteten. Hvis folk får fyret op under lagenerne derhjemme, kan det faktisk være med til at styrke den enkeltes sundhed. Ved at fokusere på sådan nogle ting kommer debatten til at fremstå i et helt andet lys”. Nick Hækkerup håber, at en grundlæggende respekt for andre menneskers valg kombineret med en offensiv sundhedspolitik kan forbedre danskernes sundhed. Han tror ikke på løftede pegefingre, formaninger og ekspert-moraliseren. I bund og grund handler det om sund fornuft. Mange danskere ved godt, at de fører en usund tilværelse, men de har valgt det med åbne øjne, fordi det giver dem livskvalitet. Den livskvalitet skal politikerne ikke komme og tage fra dem, mener Nick Hækkerup. ”Rigtig mange mennesker ved godt, at ingen motion kombineret med en masse alkohol og fed mad resulterer i rødvinspatter. Rigtig mange danskere ved også godt, at hvis man bliver ved med at ryge en masse cigaretter, så ender man nok med at dø af det. Men de har valgt at leve på den måde, fordi det gør dem glade. Det vil jeg respektere, og det mener jeg også at alle andre burde gøre. Jeg er sgu’ også bare et almindeligt menneske, som har nogle laster. Det hører med til livet,” slutter han af.
NICK HÆKKEUP • F ØDT D. 3. APRIL 1968 I FREDENSBORG • C AND.JUR. FRA KØBENHAVNS
UNIVERSITET, 1988-1994
•P H.D I JURA, KØBENHAVNS
UNIVERSITET, 1994-1998
•B ORGMESTER I HILLERØD
KOMMUNE, 2000-2007 • F OLKETINGSMEDLEM FRA 2007 • F ORSVARSMINISTER, 2011-2013 •H ANDELS- OG EUROPAMINISTER, 2013-2014 • S UNDHEDSMINISTER, 2014-
DSU’EREN MARTS 2015 SIDE 9
ARTIKEL AF Sebastian Risbøl Jacobsen
Jakob Esmann
FOLKETINGSVALGET ER NÆRT FORESTÅENDE, OG UANSET UDFALDET KAN VI SE TILBAGE PÅ EN REGERINGSTID, HVOR SOCIALDEMOKRATERNE HAR VÆRET MED TIL AT SÆTTE HISTORISKE AFTRYK. HER KOMMER TI AF REGERINGENS MEST AFGØRENDE RESULTATER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET. UDREDNINGSGARANTI OG DIFFERENTIERET BEHANDLINGSGARANTI
Regeringen og Enhedslisten vedtog i december 2012, at alle patienter skal have hurtigt svar på, hvad de fejler, så der hurtigere kan gøres noget ved det. Ingen skal gå halve og hele år med ondt i maven over, om de fejler noget alvorligt. Fra 1. september 2013 skal alle patienter, der er henvist til udredning på sygehuset, derfor have stillet en diagnose inden for en måned eller have en plan for det videre forløb, og fra 1. januar 2013 er der indført en ny behandlingsgaranti, hvor de patienter, der har størst behov, kommer til først. Formålet er, at de mest syge skal hurtigere til end i dag.
VI HAR DE KORTESTE VENTELISTER I NI ÅR
I november 2014 var ventetiden på at blive opereret i det offentlige nede på 47 dage. Det er det laveste i ni år. Det viser en opgørelse, som Sundhedsministeriet har lavet med tal fra Landspatientregisteret. Da regeringen indførte den differentierede behandlingsgaranti og droppede VK-regeringens 30-dages-garanti, fik den stor kritik, og særligt Venstre forudså, at ventelisterne i det offentlige ville stige. Men det har vist sig, at resultatet blev modsat.
MILLIARDER INVESTERES I SUNDHEDSSYSTEMET OVER DE KOMMENDE ÅR
Der investeres halvanden milliard over de kommende fire år, som skal bidrage til at få patienter væk fra gangene og ind på sengestuerne, at lette presset på fødegangene og at styrke forebyggelsesindsatsen i kommunerne. Desuden investeres der i bedre behandling af kroniske lidelser, som bl.a. skal opdages tidligere, så man hurtigt og effektivt kan sætte ind tidligt over for
SIDE 10 DSU’EREN MARTS 2015
sygdommen. De praktiserende læger bliver også styrket ligesom sundhedsplejen for de mest sårbare grupper i samfundet. Alt i alt investeres 6,5 milliarder kroner på sundhedsområdet. Det er en del af finanslovsaftalen for 2015, som er indgået mellem regeringen, SF og Enhedslisten.
BEDRE KRÆFTBEHANDLING
”Jo før – jo bedre” er overskriften på regeringens sundhedsudspil, som bl.a. skal styrke indsatsen mod kræft. Regeringen sikrede ved sidste års finanslovsforhandlingen en delaftale på 6,5 mia. kroner, hvoraf 1,1 mia. prioriteres til tidligere identifikation af kræft, øget kapacitet til diagnostiske undersøgelser, bedre redskaber til praktiserende læger og øget kapacitet på sygehusene til bedre og mere skånsom behandling af patienter. Det er målsætningen, at tre ud af fire kræftpatienter skal være i live fem år efter, de har fået en kræftdiagnose. I dag er det godt halvdelen, der lever fem år eller mere.
LIGESTILLING MELLEM SOMATISKE OG PSYKISKE LIDELSER
Regeringen har fået ligestillet de somatiske (fysiske) og psykiske lidelser. Det betyder, at både somatiske og psykiatriske patienter får ret til at få udredt deres sygdom inden for en måned. Pr. 1. september 2015 har alle patienter i psykiatrien nemlig ret til at være udredt eller have en plan for et videre udredningsforløb inden for en måned. Men det vigtigste ved sidestillingen af et sår på sjælen og et brækket ben er, at psykiatrien får et historisk løft. Læs mere under punkt 6.
ET HISTORISK LØFT AF PSYKIATRIEN
Med aftalen om regionernes økonomi for 2013 sker der et historisk løft af det psykiatriske område. Kapaciteten forøges,
Foto: Stockphoto
så også psykiatrien kan leve op til den nye udrednings- og behandlingsgaranti. Desuden blev der afsat 830 millioner kroner via satspuljen til i perioden 2012-2015 at sikre flere psykiatriske sengepladser, hurtigere hjælp til børn og unge med psykiske problemer og en øget adgang til psykologbehandling, så langt flere kan bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Derudover blev der i 2014 fremlagt en handlingsplan for psykiatrien, som skal sikre en mere ligeværdig indsats, aftabuisere og afskaffe fordomme om psykiske lidelser, nedbringe ventelister og tvang i psykiatrien. Regeringen vil investere 2,2 mia. kroner i en bedre indsats i perioden 2015-2018.
BRUGERBETALINGEN PÅ KUNSTIG BEFRUGTNING ER AFSKAFFET
Regeringen og Enhedslisten blev i finanslovsforhandlingen 2012 enige om at afskaffe brugerbetalingen på behandling af barnløshed i det offentlige sundhedsvæsen. Fri og lige adgang er ét af de vigtigste principper i vores velfærdssamfund, og regeringen ønskede at give en håndsrækning til de barnløse par. VK-regeringen indførte brugerbetalingen på kunstig befrugtning for at spare penge på sundhedsområdet i 2010 som en del af den såkaldte genopretningsplan.
PRIVATHOSPITALER SKAL FREMOVER BETALE FOR EGNE FEJL – OG HVER FJERDE LUKKER
Regeringen har fået vedtaget en lovændring, som betyder, at det offentlige ikke længere skal betale for sjusk og fejloperationer, som de private hospitaler og klinikker begår. Det offentlige skal
heller ikke længere betale for de erstatninger, som en patient, der har været på et privathospital, bliver tilkendt for en skade i sundhedsvæsnet. Det er kun fair at privathospitaler, som lukrerer på danskernes lidelser, også selv betaler regningen ved sjusk og fejloperationer. Desuden er hvert fjerde privathospital lukket siden år 2011, fordi der simpelthen ikke længere er behov for dem.
FÆLLESSKABET SKAL IKKE LÆNGERE BETALE FOR PRIVATE SUNDHEDSFORSIKRINGER
VK-regeringen besluttede, at arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer skulle være fritaget for skat. Det betød for det første, at personer med en sådan privat forsikring kom hurtigere i behandling end dem uden, og det betød for det andet, at vi alle sammen var med til at betale for denne ulighedsskabende ordning. Skattefritagelsen er nu afskaffet, så fællesskabet ikke skal betale for denne opdeling i A- og B-hold.
FIXERUM TIL HÅRDESTE STOFMISBRUGERE
Regeringen har fået ændret loven om euforiserende stoffer, så kommunerne nu har mulighed for at oprette de såkaldte stofindtagelsesrum – populært kaldet ”fixerum”. Her kan de allermest afhængige stofmisbrugere indtage deres stoffer i hygiejniske omgivelser og under overvågning af kvalificeret personale. Regeringen har også sikret en pulje for at understøtte kommunernes indsats, og hurtigt blev der oprettet tre fixerum. Allerede på det første år (2013) reddede de tre etablerede fixerum i København og Odense 100 menneskeliv. Siden da er også et fixerum i Aarhus kommet til.
DSU’EREN MARTS 2015 SIDE 11
KLUMME AF Lasse Quvang Rasmussen politisk medarbejder
DET AMERIKANSKE SAMFUND ER PÅ MANGE MÅDER BÅDE FASCINERENDE OG SKRÆMMENDE. DET ER FRIHEDENS OG MULIGHEDERNES LAND, SOM DE SELV YNDER AT KALDE DET. MEN DET ER OGSÅ ET LAND, HVOR DE NEDERSTE LAG I SAMFUNDET LEVER AF FASTFOOD UDEN EN SUNDHEDSFORSIKRING, MENS ANDRE FÅR RABAT PÅ SUNDHEDSFORSIKRINGEN I KRAFT AF ET FODLÆNKELIGNENDE ARMBÅND, DER REGISTRERER HVOR MEGET MOTION, MAN DYRKER. Mens I andre formentligt nød den danske julemad med familien i vante omgivelser, fandt jeg mig selv på en alternativ juleferie i New York City, ”The Big apple”, i guds eget land. Her blev det ikke til mange æbler, men tværtimod rigelige mængder af den lækre men alt, alt for fede amerikanske mad. Når jeg så sidder der i New Yorks subway, med velbehag og lidt dårlig samvittighed, efter at have skyllet endnu en omgang burger og cheesefries ned med min refill cola, fanger mit øje en reklame for Oscar Health Insurance. Reklamen er iøjnefaldende, fordi forsikringsselskabet tilbyder sine kunder en særlig rabat på deres sundhedsforsikring, hvis de ifører sig et lille smart armbånd, der registrerer, hvor meget de bevæger sig i løbet af dagen, om de dyrker motion og hvor mange timer, de sover om natten. Hvis man så lever sundt nok, kan man få nedsat sin forsikringspræmie. Det kan man da kalde at være sin egen lykkes smed, som jo er et af de bærende principper i det amerikanske samfund. Om man kan kalde det frihed, et andet bærende princip, er mere tvivlsomt.
SIDE 12 DSU’EREN MARTS 2015
Som om det amerikanske forsikringsbaserede sundhedssystem ikke var skævt nok i forvejen. Et sundhedssystem hvor ens mulighed for behandling i den grad afhænger af tykkelsen på ens pengepung. Selv efter Obamacare, der sikrer, at alle kan få en sundhedsforsikring, er det stadig et system, hvor de bedste og mest dækkende forsikringer er dem, der koster mest og dermed er forbeholdt de rigeste. Men en anden ting, som jeg i mit socialdemokratiske sind er så begejstret over ved det danske sundhedssystem, er netop, at man ikke bare er ligestillet i forhold til pengepungen, men også i forhold til sin sundhedsstatus – uanset i hvor høj grad den så er selvforskyldt. Altså, der er lige behandling uanset om du er syg, fordi du har røget og ædt
gennem hele livet, fordi du styrter på din private skiferie, eller fordi du uheldigvis har dårlige gener. Med et ultimativt markedskontrolleret sundhedssystem som det amerikanske er det altså ikke alene pengepungen men også dit helbreds-engagement, der skaber uligheden i sundhed. Og så har jeg endda ikke engang været inde på, at vi jo ved, at uligheden også afspejles i, hvor sundt og usundt folk lever og spiser. Hvordan der bliver spist endnu mere fastfood, jo længere ned af samfundsstigen man kravler i Danmark såvel som i USA. Nå, det kan man så sidde i subwayen og hidse sig op over, inden man begynder at tænke over, hvor og hvornår man kan få det næste fedtede men lækre amerikanske måltid.
Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) Hvor går grænsen for, hvor meget samfundet skal regulere vores sundhedsvaner? Skal samfundet hjælpe os med at drikke, ryge og spise mindre, eller skal vi bare blande os uden om? 10. februar Sofie Saunte Mortensen 10. februar kl. 14.09 Jeg synes, det er vigtigt, at vi som samfund er med til råde og vejlede, når det angår sundhed. Mange danskere er svært overvægtige, og det starter desværre allerede i barndommen. Vi skal ikke sætte afgifter på slik og varer med meget fedt, men det er vigtigt, at vi stadigvæk fokuserer på, hvordan folk kan få en sundere livsstil.
Ditte Christensen 10. februar kl. 14.34 Når vores dårlige vaner kan blive en udgift for samfundet, er det kun rimeligt, at samfundet giver deres besyv med og forsøger at påvirke os til det bedre. Så længe det ikke bliver regulering på regulering. Man må også stole på det selvstændige menneske.
Erik Unold-Andersen 10. februar kl. 15.37 Jeg mener, det er ved at tage overhånd, hvad angår sundhedstips. Jeg er træt af at sidde og se sundhedsfreaks i tv fortælle mig, at jeg er en idiot. Jeg synes sundhedsministeren og fødevareministeren må komme ind i kampen. Lav nogle kostråd, der dækker danskernes virkelighed og informer danskerne om en sund livstil. Husk nu på, at en travl dansker ikke har 3 timer til at lave mad eller tid til at dyrke 5-10 timers motion om ugen. Dem taber vi på gulvet i dag.
Petter Madsen Kirkegaard 10. februar kl. 18.25 Denne debat kan siges at handle om frihed. Hvis kapitalisme og produktionsomkostninger befordrer, at sund mad er dyrt, cola er billigt, økologisk er dyrt og GMO er billigt, så er der ikke noget frit valg. Det demokratiske samfund har en forpligtelse i at sørge for, at sundhed er ligeså meget en mulighed for fattige som for rige. Derudover er det da kun rimeligt, at afgifter på f.eks. alkohol og tobak skal finansiere sundhedsudgifterne for det samme.
Maria Gudme 10. februar kl. 14.15 Jeg mener, at samfundet har et ansvar for at sikre alle mennesker mulighed for at leve sundt uanset indkomst. Derfor synes jeg, at momsregulering på basale og sunde fødevarer er en god ide. På den måde bliver det sunde valg mere tilgængelig for alle danskere.
Jacob Ruben Hansen 10. februar kl. 14.56 Der skal være plads til at leve sit liv, som man vil. Samfundet skal ikke blande sig i, om man vælger at spise lørdagsslik både fredag og lørdag. I stedet skal man søge at sætte ind tidligt, så man allerede fra barndommen bliver præget af, hvad sunde vaner er. Det virker langt bedre end at forsøge at styre og regulere voksne menneskers liv.
Thomas Magnus Lynggaard 10. februar kl. 18.23 Man gør danskerne, og især de svageste i vores samfund, en kæmpemæssig bjørnetjeneste ved at bekæmpe disse afgifter i det frie valgs hellige navn. Sundhed er i dagens Danmark noget af det, der splitter overklassen og underklassen mest, og det hænger uden tvivl sammen med social arv og med, at de svageste danskere mangler viden og økonomi til at leve sundt. Adfærdsregulerende afgifter på cigaretter, sodavand og slik samt tilskud til sund mad skaber et mere lige og samlet Danmark. Det burde alle socialdemokrater støtte.
Cecilie Vestergård Andersen 10. februar kl. 18.46 Samfundet skal blande sig uden om. Da vi er mennesker og godt kan klare os selv. Vi kan godt tage ansvar for os selv. Grænsen går, når samfundet på mindste vis blander sig.
•D E SYNSPUNKTER, DER GIVES UDTRYK FOR I VOXPOPPEN,
AFSPEJLER IKKE NØDVENDIGVIS DSU'S HOLDNING, MEN ER UDELUKKENDE UDTRYK FOR PERSONENS EGEN HOLDNING.
• V I TAKKER FOR DE MANGE INDKOMNE KOMMENTARER.
LÆS DEM ALLE PÅ FACEBOOK!
DSU’EREN MARTS 2015 SIDE 13
SIDE 14 DSU’EREN MARTS 2015
Foto: Kristian Emil Petersen
VI FÅR IKKE ET MERE LIGE SAMFUND HELT AF SIG SELV Fortsætter negligeringen af gini-koefficient og økonomisk ulighed, så risikerer vi at smadre den sociale mobilitet, som vi desværre har set det i størstedelen af Europa. England står som det værste eksempel. Vores politiske målsætning om, at alle mennesker skal have reelle lige muligheder, er nemlig tæt forbundet med de økonomiske vilkår, som befolkningen lever under, og forskellen mellem de fleste og de rigeste. Ulighedsdagsordenen er ikke misundelsespolitik, som de borgerlige partier ellers forsøger at gøre det til. Ulighed er et spørgsmål om fordeling af vores velstand og i sidste ende et spørgsmål om retfærdighed. Det seneste forsøg på at øge kløfterne i samfundet kom fra Liberal Alliance, de velhavendes repræsentanter i Folketinget. De abonnerer nemlig stadig på en politik, hvor skattelettelser til de rigeste skal give job til de fattigste. Sammen med Anders Samuelsens egne fortolkninger af udregninger fra Finansministeriet, så fører partiet sig frem med et politisk program, der på magisk vis kan skabe mere end 200.000 arbejdspladser. Der er i sagens natur både grund til at stille spørgsmålstegn ved partiets økonomiske troværdighed, ligesom befolkningen bør kende til de politiske konsekvenser.
Der er intet belæg for, at større koncentration af velstand hos de absolut rigeste i samfundet i sig selv er en ægte jobskaber. De mest velstående er dygtige til at skabe velstand til sig selv, men langt fra lige så dygtige til at skabe job til andre. Hverken i USA eller England, den vestlige verdens mest ulige lande, forholder det sig sådan. Vi burde nærmere frygte nye kollaps i verdensøkonomien, når uligheden bliver for ekstrem, fremfor et pludseligt jobboom skabt af den økonomiske elites penge. I Danmark har vi indtil videre valgt en anden model en Storbritanniens. Forskellen mellem de rigeste og os andre er markant mindre end for briternes vedkommende. Det betyder, at danskere har flere og mere lige muligheder end på den anden side af Nordsøen. Vi lever længere og er sundere, får uddannelse og bedre job, og så er lønnen noget, som selv en Mc Donalds-medarbejder kan prale af overfor sine udenlandske kolleger. Større økonomisk lighed handler både om fordelingen af velstanden, og så handler det i den grad om finansieringen af velfærdsstaten. Færre indtægter fra de bredeste skuldre i samfundet betyder dårligere velfærd for resten. Det mærker de mest velhavende ikke til, men det gør en verden til forskel for resten af samfundet,
der har brug for gode skoler, et ordentligt sikkerhedsnet og offentlige sundhedsordninger betalt over skatten. Den fordelingsmodel, vi har skabt i Danmark, er under angreb fra samtlige borgerlige partier. Skattereform efter skattereform er det efterhånden lykkedes dem at skabe et system, der i større grad favoriserer de højeste indkomster. Med argumenter som; ’det er ikke meningen, at sygeplejersken skal betale topskat’, har de over flere gange fået flyttet topskattegrænsen og sågar afskaffet mellemskatten til gavn for de absolut rigeste danskere. I Danmark er det omtrent 12% af befolkningen der betaler topskat. Ikke af hele lønnen, men alt overfor 490.000 kroner. Hvorfor skal vi fortsætte med at føre en politik, der favoriserer de rigeste 12% i stedet for at bruge vores samfundsressourcer på at investere i job, styrke sundhedssektoren og forbedre sikkerhedsnettet? Liberal Alliance har formentlig ret, når Anders Samuelsen påstår, at deres økonomiske politik blot vil skabe lige så stor ulighed som i Sverige. Men Samuelsen glemmer at fortælle, at enhver borgerlig skattesænkning har tradition for at blive fulgt op af en ny.
DSU’EREN MARTS 2015 SIDE 15
REPORTAGE AF Mathilde K Sørensen
Frederik Vad Nielsen
FOTOS AF Stefan Cavelieri
Julie Anine Noesgaard
Foto: Stefan Cavelieri
Kristian Emil Petersen
TRÆNEDE OG TOPMOTIVEREDE STOD VI SAMMEN I KAMPEN MOD DE BORGERLIGE. I DSU FLYTTEDE VI STEMMER, HVERVEDE MEDLEMMER OG REPRÆSENTEREDE I FÆLLESSKAB DE VÆRDIER, VI TROR PÅ. DERFOR KAN VI MED STOLTHED SE TILBAGE PÅ VORES INDSATS UNDER SKOLEVALGET 2015! Over hele landet var budskabet klart. DSU og Socialdemokraterne kæmper for et samfund med lige mulig-heder for alle. Det må aldrig blive størrelsen på dine forældres pengepung eller de vilkår, du er vokset op under, der sætter rammen for, hvad du kan opnå her i livet. I DSU ønsker vi et mere retfærdigt og lige sam-fund, hvor ingen mennesker skal efterlades alene på sidelinjen. Derfor er det heller ikke for sjovt, når vi
SIDE 16 DSU’EREN MARTS 2015
siger, at sammen står vi stærkere. For resultaterne fra skolevalget taler deres helt klare sprog og bekræfter os i, at ungdommen er langt mere rød, end hvad valgresultatet fortæller. I alt deltog DSU i 282 skolevalgsdebatter, og overalt hvor vores trænede debattører var repræsenteret, blev skolerne markant mere røde end landsgennemsnittet. Med vores kampagner ude lokalt og vores mas-
sive tilstedeværelse på de sociale medier hvervede vi nye medlemmer til organisationen. Vi var det ungdoms-parti, som deltog i absolut flest debatter, og hele vejen igennem stod vi fast på Socialdemokraternes værdi-er og holdninger. Man var aldrig i tvivl om, hvor Socialdemokraterne stod, og hvad vi mente. Endnu engang bekræftede vi i fællesskab, at sammen står vi stærkere i DSU.
KAN DU FINDE DSU’EREN I PANELET? . TID TIL FÆLLESSELFIE. OLIVER FRA DSU NORDSJÆLLAND KASTER HÅNDTEGN FOR TRØRØDSKOLEN.
PÅ FYN STOD LUCAS OP FOR DE SOCIALDEMOKRATISKE VÆRDIER .
HØJT HUMØR OG STORE SMIL PÅ KAMPAGNE MED DSU ROSKILDE .
DSU’S FLOTTE PLAKAT SKILTE SIG UD TIL DEBATTEN PÅ ISEFJORDSKOLEN. DSU’S FORMAND ALEXANDER GRANDT BESØGER FREDERIKSHAVN FOR AT SLÅ ET SLAG FOR FRIHED, LIGHED OG SOLIDARITET.
Fotos side 17: Facebook
PÅ SKOLEVALGETS SIDSTE DAG, GØR ASTA DET KLART, HVORFOR VI SOCIALDEMOKRATER ØNSKER ET SAMFUND MED LIGE MULIGHEDER TIL ALLE. FREDERIK TAGER SIG OGSÅ LIGE TID TIL AT FORTÆLLE PRESSEN, HVORFOR KRYDSET SKAL SÆTTES VED LISTE A.
PÅ NORDBYSKOLEN ER DAMERNE VILDE MED DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM. SE MERE FRA SKOLEVALGET På næste SIDE DSU’EREN MARTS 2015 SIDE 17
FRA HUNDELOV TIL TOPSKAT Bølgerne gik højt, og meningerne var mange, da Lars Møller Pedersen fra Struer gæstede Nørre Nissum under den sidste og afgørende fase af skolevalget 2015.
”Skolevalget er med kampagner og debatter som disse med til at vække de unges politiske interesse i en tidligere alder”, siger Lars, der da også mener, at skolevalgets fokus på politisk debat er med til at skabe mere samfundsbeviste folkeskoleelever. STOR VARIATION I MÆRKESAGER Men selvom hundeloven og legalisering af hash blev debatteret heftigt i Nørre Nissum, så fortæller Lars, at det varierer meget fra skole til skole hvilke emner, der er mest populære blandt eleverne. Dagen forinden var han eksempelvis til en debat på den Kristne Friskole i Skjern. ”Jeg oplevede, at eleverne på den Kristne Friskole i Skjern helst ville diskutere mere etiske emner som aktiv dødshjælp og højere fængselsstraffe”, siger Lars, der under skolevalget besøgte flere af de vestjyske folkeskolder.
SIDE 18 DSU’EREN MARTS 2015
Foto: Julie Anine Noesgaard
Foto: Julie Anine Noesgaard
DEBAT SKABER POLITISK INTERESSE Efter en livlig debat blandt panelets tre partier kørte DSU Holstebro-StruerLemvig en vellykket kampagne på skolen. Aldrig tidligere har man i den vestjyske afdeling besøgt Nørre Nissum Folkeskole, men interessen for at diskutere politik var bestemt til stede blandt eleverne.
EN GOD SKOLEVALGSDEBAT AFSLUTTES MED EN SUCCESFULD KAMPAGNE OG INTERESSEREDE, NYE MEDLEMMER Foto: Julie Anine Noesgaard
Emner som hundeloven, fri hash og afskaffelse af topskatten havde særlig stor interesse blandt de spørgelystne skoleelever i Vestjylland. Og med et panel bestående af en socialdemokrat, en konservativ og en radikal var der da også garanti for en bred og værdibaseret debat omkring de udvalgte emner. Lars stod dog som socialdemokrat fast på partiets holdning om et rungende nej til legalisering af hash.
LARS MØLLER PEDERSEN SLÅR ET SLAG FOR HUNDELOVEN TIL SKOLEVALGSDEBAT I NØRRE NISSUM.
PANELETS HOLDNING TIL HUNDELOV, TOPSKAT OG FRI HASH SATTE GANG I EN GOD DEBAT BLANDT ELEVERNE I NØRRE NISSUM.
Foto: Kristian Emil Petersen
YASMIN OG EMMA FORTÆLLER OM DERES OPLEVELSER MED SKOLEVALGET. DE HAR VALGT AT MELDE SIG IND I DSU.
FINALE I ROSKILDE Efter en lang og hård uge, som i den grad havde fyldt med debat og kampagner, sluttede skolevalget af med regionale afslutningsfester rundt omkring i hele landet. Også på Sjælland blev skolevalgsfinalen markeret. Her var alle de politiske ungdomsorganisationer samlet til fest i Roskilde. Aftenen bød bl.a. på en minikoncert fra rapperen AndyOp. Resultaterne blev fulgt live på storskærm, og der blev fortæret snacks til den helt store guldmedalje. NYT BLOD Det var ikke kun de garvede medlemmer fra de politiske ungdomsorganisationer, som havde fundet vej til valgfesten i Roskilde. Også en række interesserede og nysgerrige folkeskoleelever havde modigt valgt at troppe op denne torsdag aften. Det gælder bl.a. for Yasmin Touzani og Emma Kristensen. De to piger går på Trekronerskolen i Roskilde og overværede ugens skoledebat. DSU’s repræsentant i debatpanelet, Asta Andreasen fra DSU Roskilde, fik dem til at reflektere over politik og gav dem lyst til at dukke op til skolevalgsfesten. Ingen af dem havde før beskæftiget sig med politik, eller haft lyst til at engagere sig aktivt, og de kunne begge to fortælle, at årets skolevalg havde gjort en konkret forskel for dem. NYE OPLEVELSER Overalt i landet har repræsentanter fra de politiske ungdomsorganisationer givet den gas til hundredevis af skolevalgsdebatter. Det gælder bl.a. for Sofie Kümpel fra DSU Slagelse, som også var dukket op til skolevalgsfesten. Hun har fået en masse erfaringer fra de mange diskussioner, som hun fremover kan bruge i sit lokale DSU-arbejde. Oplevelserne fra folkeskolerne tager hun med sig videre, og hun er overbevist om, at årets skolevalg har gjort hende til en bedre debattør.
MANGE AF SKOLEVALGSDEBATTØRERNE HAR LÆRT MEGET AF ÅRETS SKOLEVALG. SOFIE FØLER AT HUN ER BLEVET EN BEDRE DEBATTØR.
Foto: Kristian Emil Petersen
SOFIE KÜMPEL FRA DSU SLAGELSE GIVER DEN GAS TIL EN SKOLEVALGSDEBAT.
SE MERE FRA SKOLEVALGET På næste SIDE DSU’EREN MARTS 2015 SIDE 19
Foto: Stefan Cavelieri
VALGDAG MED VALGFEST På Christiansborg og ude lokalt blev der arrangeret store valgfester på valgdagen, mens de sidste resultater fra skolerne tikkede ind. Efter mange dages valgkampagne og en travl uge med paneldebatter i hver en afkrog af Danmark var det tid til at høre det endelige resultat. Fra Nordjylland til København. Fra Bornholm til Fyn har uddannede debattører argumenteret for vores mærkesager og gode socialdemokratiske værdier.
MENS STEMMERNE FRA HELE LANDET TÆLLES OP, KRÆVER DET VÆSKE OG HØJT HUMØR AT UDHOLDE SPÆNDINGEN TIL VALGFESTEN PÅ CHRISTIANSBORG.
VI KAN GODT VÆRE STOLTE Da resultatet kom, stod det klart, at de borgerlige desværre endte med et bedre valgresultat end os.
Foto: Stefan Cavelieri
Men over alt i landet var det tydeligt at se, at DSU’s dygtige debattører og lokalafdelinger for alvor gjorde en forskel. Vi flyttede stemmer i debatterne, og hvervede flere medlemmer end alle de andre. Vi stod fast på Socialdemokraternes værdier fra start til slut, og var massivt til stede i hver en egn af Danmark. Og uanset hvor i landet du kigger hen, står dygtige og trænede DSU’ere nu parate til at gå i aktion. Vi er toptunede til at tage vælgerne med storm. Statsministeren skal bare trykke på knappen, og så sidder hele den socialdemokratiske ungdom i struben på de borgerlige, Tulle og Lars Løkke Ramussen. DSU’S RESULTATER I SKOLEVALGET Antal debatter: 282 Antal debattører: 120 Antal foldere uddelt: 27.000 Antal nye medlemmer: 81 Antal afholdte kampagner: 118 Antal nye facebooklikes: 450 Antal nye følgere på snapchat: 623
HOS DSU OG SOCIALDEMOKRATERNE GÅR VI ALDRIG NED PÅ LÆKKERT MERCHANDISE I ALLE AFSKYGNINGER. SODAVAND SKÆNKET I RØDE A-KOPPER SMAGER BARE BEDRE. Foto: Stefan Cavelieri
SIDE 20 DSU’EREN MARTS 2015
Rigdom handler om mere end penge Velkommen til den personlige og ansvarlige rådgivning som kendetegner Arbejdernes Landsbank og som har gjort os til danskernes foretrukne bank femte år i træk*. Vores rådgivning tager udgangspunkt i dine personlige værdier, drømme og ressourcer. Vi klæder dig på til at træffe ansvarlige valg. De valg der opfylder flest af dine drømme – uden at gå på kompromis med realiteterne. Kom ind og tal med os. Eller opret dig som kunde på al-bank.dk. *Kilde: CEM Institute ”Voxmeter”, december 2013.
DSU’EREN MARTS 2015 SIDE 21
REPORTAGE AF Maj Jensen Christensen næstformand i DSU og mangeårigt medlem af Fri Kultur
Maj og Lenin foran regeringsbygningen i Minsk.
”Det er ikke nu, vi skal vælte Luka.” Jeg mødes med Mikola på restaurant Lido i Minsk. Han er formand for de unge socialdemokrater i Hviderusland og har de sidste 15 år været politisk aktiv i oppositionen. Det har både indbragt ham polititæsk og et fængselsophold, men det er ikke det, der skræmmer ham nu. Det er Rusland. ”Hvis vi protesterer i gaderne, vil Putin se det som en fascistisk provokation og sætte militæret ind. Så er det ikke Luka, vi er oppe imod, men Putin og hele Rusland.” Et par dage tidligere er jeg fløjet fra København til Hvideruslands hovedstad. Det store Belavia fly ligner noget fra en svunden tid. Sæderne er brede og bløde og betrukket med lysebrunt fløjl. Stewardesserne kommer igennem flyet med både karameller og kolde og varme drikke – med chokolade til. Min billet er egentlig købt til AirBaltic. Men alle flyselskaber, der vil flyve til Minsk, er forpligtet til at lade en vis andel af deres afgange blive håndteret af det hviderussiske statsflyselskab Belavia.
SIDE 22 DSU’EREN MARTS 2015
SOVJETISK FRILANDSMUSEUM Hviderusland blev selvstændigt kort efter Sovjetunionens fald i begyndelsen af 90’erne. Den nyvundne frihed blev dog brugt til at vælge den første stærke mand, der bød sig til – Aleksiandr Lukashenko i 1994. Hurtigt fik Luka ændret forfatningen, så der ikke er en udløbsdato for præsidenter, og sidste år kunne han således fejre 20 år som præsident for Hviderusland. ”Da Luka kom til, så han sig omkring i sin nye administration – fyldt med folk fra sovjettiden – og spurgte 'hvilket økonomisk system, kan vi bygge? Markedsøkonomi eller planøkonomi?' Svaret var 'planøkonomi',” fortæller Mikola mig, da vi går op og ned ad gaderne i Minsk og taler sammen. Og det holder de sig i udstrakt grad stadig til. Staten ejer det meste, officielt er arbejdsløsheden 2 %, og alle får en løn, de kan leve af. I realiteten devalueres den hviderussiske rubel mindst 20 % hvert år – enten på grund af krav fra verdensbanken eller som nu for at følge den svækkede russiske rubel.
KOLDKRIGS-MISTILLID Belavia-flyet triller tættere på lufthavnsbygningen i Minsk. Ved en af indgangene er trappen beklædt med en rød løber. Det er præsidentens udgang til sit fly. I lufthavnen giver mine medbragte papirer mig uden problemer mulighed for at købe et visum, men da jeg kommer til paskontrollen, opstår de tilbagevendende akavede ti minutter. Jeg har oplevet dem før – i Sankt Petersborg og Kiev. Kontrolløren smiler venligt og tager imod mit pas. Lægger an til at lade mig gå hurtigt igennem. Passet bliver scannet, kontrolløren kigger på skærmen og stopper så midt i en bevægelse. Kigger fra mig og undrende tilbage på skærmen. Beder mig tage brillerne af. Træde lidt til højre, så jeg står bedre i forhold til overvågningskameraet. Det er tydeligt hun tænker, så det knager. Jeg smiler tilforladeligt. ”Taler du russisk?” bliver der spurgt på gebrokkent engelsk. Jeg ryster troskyldigt på hovedet. Mere tænken, flere blikke frem og tilbage mellem skærmen, passet og mig, før
jeg endelig får lov at gå igennem. Uden forhør. Det er tydeligt, at de har noget på mig. Et eller andet. Men aldrig nok til at det er umagen værd at tilbageholde mig, når nu jeg ikke snakker russisk, og de ikke snakker godt nok engelsk. Det er et levn fra sovjettiden og den kolde krig. At man gemmer alt, hvad man kan på sine modstandere. Og at mit navn har figureret på en lille dansk demokratiforenings hjemmeside er nok til, at jeg står opført på en eller anden liste. FRYGTEN FOR AT ENDE SOM KRIM ”Putin behøver ikke løsne et skud for at overtage Hviderusland. Han behøver heller ikke smugle sine soldater ind. Der er russiske militærbaser alle steder,” fortæller Mikola. En af Putins begrundelser for annekteringen af Krim var at beskytte russisktalende. I Hviderusland er russisk et officielt sprog på linje med hviderussisk. Alle taler russisk, men kun op mod halvdelen af befolkningen kan tale hviderussisk, og det er et fåtal primært i den politiske opposition, der taler det til daglig. ”Det er ikke nu, vi skal vælte Luka,” fastholder Mikola. ”Men alt er bedre end Luka,” indvender Valiantsyn, som er international sekretær for de hviderussiske socialdemokrater i BSDP. Han er uenig med Mikola i, at oppositionen bør holde lav profil efter det forestående præsidentvalg. ”Vi får ikke en bedre chance end nu.” Jeg mødes med de to i Belarusian Popular Fronts hovedkontor. Socialdemokraterne har igen bøvl med kommunen og kan ikke få tildelt et kontor. De fleste af vores samtaler tager vi dog gående rundt i Minsk på ”sightseeing” eller på forskellige restauranter. Kort sagt steder, hvor sandsynligheden for at blive aflyttet er mindst mulig. EN SPLITTET OPPOSITION Uenigheden mellem Mikola og Valiantsyn afspejler de udfordringer, der er med at finde fælles fodslag i oppositionen. Med syv partier, der nærmest spænder fra kommunister til nationalister, er det svært at blive enige om meget andet end, at man
er imod diktatoren. Og med mange store egoer med velvoksne personlige ambitioner har det vist sig umuligt at blive enige om en fælles kandidat. Det svækker oppositionens mulighed for at vinde ærligt og redeligt. Der er dog ingen, der er i tvivl om, at valgresultatet vil blive forfalsket. Og det vil give mulighed for at samle demonstranter på gaderne, som man så det efter det seneste præsidentvalg i 2010. Der er endnu ikke fastsat en dato for præsidentvalget, men de generelle analyser lyder på, at Luka trækker det så tæt på deadline den 25. november som muligt. ”Så folk kan nå at glemme devalueringen,” som Valiantsyn siger. EN PRESSET DIKTATOR Valiantsyn har en pointe i, at Luka er presset lige nu. På den ene side har han i hele sin præsidentperiode aggressivt fastholdt et tæt politisk og kulturelt samarbejde med Rusland – blandt andet ved konsekvent at tale russisk. ”Man kan ikke udtrykke noget meningsfuld på hviderussisk,” har han eftersigende sagt. På den anden side er han ikke interesseret i at se Hviderusland blive fuldstændigt indlemmet i Rusland og se sig selv blive afsat. Han bevæger sig altså på en vanskelig balancegang og forsøger for eksempel af iscenesætte sig selv som den store mægler i konflikten mellem Rusland og Ukraine ved at lægge ”hus” til fredsforhandlingerne. Samtidig forsøger han at strække hånden ud mod EU, og ”håber at forholdet mellem EU og Hviderusland kan normaliseres.” Han håber altså på færre sanktioner fra EU. Det vil dog nok kræve løsladelse af politiske fanger som et minimum og mere taletid til oppositionen i den kommende præsidentvalgkamp. Men det utroligt svært at spå om, hvad situationen vil bringe. Den seneste våbenhvile mellem Rusland og Ukraine ser ikke ud til at blive overholdt. Og måske har Rusland dermed hænderne så fulde, at et demokratisk oprør i Hviderusland ikke vil blive slået ned af russiske tropper. Hvis oppositionen altså kan enes om at tage chancen.
FRI KULTUR I 2007 stiftede en række medlemmer af DSU demokratiforeningen Fri Kultur, som arbejder målrettet mod et mere demokratisk Hviderusland. Fri Kultur har afholdt flere arrangementer og kurser både i Danmark og i Østeuropa. Senest havde de deres eget kursus på DSUs Påskekursus i 2014 – og succesen gentages i 2015. Hvis du har lyst til at høre mere eller blive aktiv i Fri Kultur, kan du kontakte formand Michael Nielsen på 31 14 13 37 eller mn@frikultur.net. Hjemmesiden frikultur.net er i øjeblikket lagt ned af et hackerangreb, men du kan læse mere på Facebooksiden ”Fri Kultur”.
DET SKULLE MAN IKKE TRO... 1. Sikkerhedstjenesten hedder stadig KGB – ligesom i Sovjetunionen. 2. Der står en Lenin-statue på den centrale plads i alle større byer – i Minsk står der tre. 3. Navne på pladser og gader er i overvejende grad de samme, som da Hviderusland var en del af Sovjetunionen. 4. Alle spor at Stalin-tiden er forsvundet. Det er kun Lenin, man stadig hylder. 5. Flaget er det samme som under Sovjetunionen – dog uden hammer og segl. 6. Der er til gengæld hammer og sejl på alle regeringsbygninger. 7. Overfor KGBs hovedkontor ligger en sushi-restaurant. 8. Ud over eksplosiver, våben osv., må du ikke indføre politisk propaganda, når du rejser til Hviderusland.
DSU’EREN MARTS 2015 SIDE 23
INTERVIEWS AF Lasse Quvang Rasmussen politisk medarbejder
NORDJYLLANDS STORKREDS:
ANE
HALSBOE-JØRGENSEN
31 ÅR / BRØNDERSLEVKREDSEN
NORDJYLLANDS STORKREDS:
NORDJYLLANDS STORKREDS:
28 ÅR / THISTEDKREDSEN
23 ÅR / AALBORG ØST-KREDSEN
SIMON KOLLERUP
DSU’s folketingskandidater i hele landet er allerede i fuld gang med at male danmarkskortet rødt. Folketingsvalget skal vindes, og det kræver, at alle DSU’ere og kandidater er klar til kamp. Her får du overblikket over de forskellige DSU-kandidater. Hvis du ikke allerede er i gang, så kontakt din lokale kandidat og bliv en del af valgkampen.
MORTEN RYOM
VESTJYLLANDS STORKREDS:
ANNE PAULIN
27 ÅR / SKIVEKREDSEN
BORNHOLMS STORKREDS:
ØSTJYLLANDS STORKREDS:
LEA WERMELIN
MAJA PANDURO
29 ÅR / SPIDSKANDIDAT PÅ BORNHOLM
32 ÅR / RANDERS SYD-KREDSEN
KØBENHAVNS STORKREDS:
ØSTJYLLANDS STORKREDS:
PETER
JENS JOEL
HUMMELGAARD THOMSEN
36 ÅR / AARHUS ØST-KREDSEN
32 ÅR / TÅRNBYKREDSEN SJÆLLANDS STORKREDS:
RASMUS
HORN LANGHOFF
34 ÅR / KALUNDBORGKREDSEN
FYNS STORKREDS:
TRINE BRAMSEN
33 ÅR / ODENSE VEST-KREDSEN
SYDJYLLANDS STORKREDS:
ANNE SINA
27 ÅR / AABENRAAKREDSEN
SIDE 24 DSU’EREN MARTS 2015
SJÆLLANDS STORKREDS:
KAARE
DYBVAD SIMONSEN
28 ÅR / HOLBÆKKREDSEN
ANNE
KAARE LEA Foto: KEP
DIN VIGTIGSTE MÆRKESAG? Bekæmp ulighed! Både globalt og herhjemme bliver pengene koncentreret på færre og færre hænder. Den udvikling kan ikke forsvares. Vi har brug for en politisk modrevolution og et opgør med den borgerlige logik om at sætte penge før mennesker. FEDESTE VALGKAMPSOPLEVELSE? Der er mange fede oplevelser, men for mig handler det mere om den særlige gejst i DSU, når der er valgkamp. En stemning af at alle må stå sammen og sparke røv for det, vi tror på. Derfor er det fedt at være folketingskandidat for DSU. For vi er uden tvivl Danmarks stærkeste valgkampsorganisation. DIT STØRSTE POLITISKE FORBILLEDE? Mogens Lykketoft. Fordi hans arbejde har været afgørende for en både ansvarlig og solidarisk udvikling af velfærdsstaten. Men også fordi han tør indrømme fejl som eksempelvis 90’ernes privatiseringsbølge. Det er en vigtig egenskab, som politikere skal huske. Og så formår han at forene det praktiske politiske håndværk med en stærk socialdemokratisk ideologi.
PETER Foto: JWH
DIN VIGTIGSTE MÆRKESAG? Vi skal sikre at den velstand, der bliver skabt kommer flest muligt til gavn. Skyggerne fra krisen hviler tungt over os. Mange står stadigt uden job, og uligheden stiger. Den største udfordring de næste 10 år er derfor at sikre, at endnu flere får andel i de muligheder, som det danske samfund skaber.
DIN VIGTIGSTE MÆRKESAG? Det er uddannelse. Muligheden for at alle mennesker, uanset hvor de kommer fra, skal kunne vælge den vej i livet, som passer til dem. FEDESTE VALGKAMPSOPLEVELSE? Til Regionsrådsvalget i 2005 var vi nogle DSU’ere fra Sjælland, der var trætte af, at Vestsjælland var det eneste sted i landet, hvor man stadig brugte den gamle klamydiatest. Altså en vatpind op i dilleren. Så vi lånte en veteranambulance og suste Sjælland rundt, og vi spurgte de andre unge, om de helst ville have en vatpind eller et kondom. Jeg ved ikke hvorfor, men det var som, om kampagnen virkede meget bedre hos drengene end hos pigerne. DIT STØRSTE POLITISKE FORBILLEDE? Jeg er ret vild med Nelson Mandela. Selvfølgelig fordi han stoppede apartheid og indførte demokrati i Sydafrika. Men jeg har særlig stor respekt for hans storsind, efter hans søn blev slået ihjel, og han røg 27 år i fængsel. I en situation hvor mange ville have ønsket hævn, formåede han at opbygge et nyt samfund, som omfavnede alle, også dem der havde undertrykt de sorte. Det krævede et stort menneske. Mandela var et stort menneske.
FEDESTE VALGKAMPSOPLEVELSE? I 2005 stod de konservatives Bendt Bendtsen bag en kæmpe omgang valgflæsk, da han midt under valgkampen afskaffede et Dankort-gebyr på 50-øre, som han selv havde indført. I Københavnskredsen skyndte vi os at skaffe en pattegris. Vi blev desværre smidt ud fra de konservatives partikontor, da vi med TV2 i ryggen troppede op med valgflæsk til Bendt Bendtsen. Det var en fed kampagne med masser af presse, og oven i det fik vi stegt pattegris til alle valgkampsaktivisterne.
DIN VIGTIGSTE MÆRKESAG? Vi skal have hele landet i brug. Der er ved at ske en geografisk skævridning i Danmark mellem yderområderne og de store byer. Jeg vil kæmpe for en ny regionalpolitik, som skaber et Danmark, der hænger sammen. Yderområderne har brug for udvikling, ikke afvikling. FEDESTE VALGKAMPSOPLEVELSE? Jeg har engang lavet et pendlerkapløb mellem Holbæk og Glostrup, hvor vi så, om man kom hurtigst frem i bil, på cykel eller med offentlig transport. Den offentlige transport tabte selvfølgelig stort efter 10 års borgerlig regering. Jeg var højgravid under sidste valgkamp, og fødte faktisk min lille datter dagen før valget. Så vi måtte ligge på fødestuen og følge den nye statsministers sejrstale til valgfesten i Vega. Og det har nok også haft betydning for, at vi valgte at kalde vores datter for Vega. DIT STØRSTE POLITISKE FORBILLEDE? Olof Palme. Han var en enestående politiker, der stod for solidaritet og fællesskab, og at demokrati var mere end bare at stemme. Det var ham, der med en tale fra ladet af en lastbil i 1968 startede Almedalsugen, den svenske forløber for Folkemødet på Bornholm.
DIT STØRSTE POLITISKE FORBILLEDE? Poul Nyrup Rasmussen. Ikke kun fordi han er en af de mest succesfulde statsministre, vi har haft, men særligt fordi han har gået forrest i kampen mod finanskapitalismen både før og efter krisen. Hvor den anden Rasmussen turnerer rundt og tjener boksen på fine oplæg for store virksomheder, bruger Nyrup Rasmussen sit ansigt i kampen mod finanskapitalisme og til fordel for psykisk sårbare. Man kan kun have respekt for den mand.
DSU’EREN MARTS 2015 SIDE 25
ARTIKEL AF Jonas Sig Larsen Ungdomskonsulent i Dansk Metal
RESTAURANT VEJLEGÅRDEN, AGNES CUPCAKES, KIM JOHANSEN TRANSPORT OG RYAN AIR. NÅR MAN SER NAVNENE, SÅ VED DE FLESTE, HVAD DER BINDER DEM SAMMEN: DET ER VIRKSOMHEDER, DER IKKE HAR VILLET GIVE DERES MEDARBEJDERE ORDENTLIGE LØN- OG ARBEJDSVILKÅR, OG SOM HAR KÆMPET IMOD FAGBEVÆGELSEN Men det er også virksomheder, der har oplevet, hvordan danskerne reagerer, når social dumping sætter ind. Det irske luftfartsselskab Ryan Air er internationalt berygtet for deres elendige arbejdsvilkår. Lønninger under 10.000 kr. og en kontrakt uden selv de mest basale rettigheder er hverdagen for personalet. Hidtil er det ikke lykkedes at sikre medarbejderne fair forhold i andre lande, men da Ryan Air annoncerede, at de nu ville oprette en base i Københavns Lufthavn, men stadig ikke tegne overenskomst, mødte de modstand. Fagbevægelsen har krævet overenskomst, og danskerne bakker op. En meningsmåling har vist, at for flere end 6 ud af 10 danskere er det vigtigt, at ansatte ombord på fly og i lufthavnen har en overenskomst. Og at vi ikke vil flyve med Ryan Air, hvis de ikke behandler deres medarbejdere ordentligt. Det er ikke et nyt billede. I Danmark bakker langt de fleste op om ordnede og fair
SIDE 26 DSU’EREN MARTS 2015
forhold på arbejdspladserne. Det er en del af den danske model, som har gjort os til et rigt og konkurrencedygtigt samfund. Vi ved, at ordentlige forhold for medarbejderne ikke er en modsætning til at have en god forretning. Det er derfor, at danske virksomheder sagtens kan konkurrere med såvel polske som tyske eller sågar kinesiske virksomheder - selvom lønningerne her er lavere end vores i Danmark. Men vi ved også, at modellen kun er stærk, når vi står sammen om den. Hvis vi ikke siger fra og kræver, at de også skal overholde spillereglerne på det danske arbejdsmarked, når f.eks. Ryan Air melder sig på banen, så bliver konkurrencen unfair, og vi begynder et ræs mod bunden. I mange år har vi stået sammen om den danske model. Både lønmodtagere, politikere og arbejdsgivere står bag. Langt størstedelen af det danske arbejdsmarked er dækket af overenskomster, og de fleste danske virksomheder bakker op. Men der er desværre stadig nogen, der
forsøger at snige sig uden om. For nylig fandt teleselskabet TDC en smutvej, så de kunne undgå at give medarbejderne i deres lavprisselskaber - Telmore, Onfone og Fullrate - fair forhold. Med et pennestrøg snuppede TDC medarbejdernes pension, retten til løn under sygdom, feriedage, løn under barsel og satte samtidig lønnen ned. TDC var ellers tidligere kendt som en god arbejdsplads, hvor ledelsen gik op i, at medarbejderne havde et godt arbejdsliv. Men nu er der andre boller på suppen - de lave priser for mobilminutter skal betales - og medarbejderne får hele regningen. Samtidig hæver ejerne milliarder i overskud. Her er også en kamp at vinde. Den danske model er stærk, men ikke stærkere end vi sammen gør den. Overenskomster og fair forhold er ikke en modsætning til stærke virksomheder men forudsætningen for vækst og fremgang.
I SIDSTE UDGAVE AF DSU’EREN BAD VI JER OM DE MEST KREATIVE OG VISIONÆRE BUD PÅ, HVORDAN VI MINDSKER KLØFTEN MELLEM LAND OG BY. VI HAR UDVALGT TO VINDERE, SOM DERMED BLIVER DE HELDIGE EJERMÆND AF FOLKEKLUBBENS ”DANMARKSFILM” SOM SIGNERET LP, EN FOLKEKLUBBEN-MULEPOSE, EN DSU-ØLOPLUKKER OG EN DSU-KUGLEPEN.
HANS HENNING IWERS, DSU AARHUS: For at mindske fraflytningen fra landområderne skal der fokus på, hvorfor de unge fraflytter. Spørgsmålet er i min optik dog ikke, hvorfor de flytter – spørgsmålet er snarere, hvad der skulle holde dem tilbage. Hovedårsagerne er manglen på uddannelsesmuligheder og manglen på arbejdspladser i landområderne. Virksomhederne er der, hvor der er arbejdere, og
MICHAEL PERCH, DSU NÆSTVED:
Vi siger gang på gang i DSU, at uddannelse er vejen frem. Sådan er det også i dette tilfælde. Min gamle skoleleder sagde engang til mig: ”Det er interessant; man kan tage en passer og tegne cirkler rundt om København, Odense, Århus og Aalborg. Niveauet falder gradvist jo længere man arbejder sig væk fra storbyerne.”
uddannelsesstederne er i de større byer. En måde at komme dette til livs på er ved at give fradrag til at bosætte og/eller etablere sig i yderområderne (både til arbejdere og virksomheder) suppleret med en decentralisering af uddannelsessystemet, således uddannelse også bliver muligt i landområderne.
Samtidig ved vi, at udkantskommunerne har det sværest økonomisk. Derfor foreslår jeg uddannelsesboost som tiltag ud fra dette princip: Langt væk fra storby skal give tilskud og udviklingsprojekter i uddannelse. Det vil desuden give et mere attraktivt studiemiljø til at opveje den geografiske ulempe.
DSU’EREN MARTS 2015 SIDE 27
DSU’EREN MODTAGER GERNE DEBATINDLÆG. 150 ORD TIL SMÅ INDLÆG OG 350 ORD TIL STORE INDLÆG.
REDAKTIONEN FORBEHOLDER SIG RETTEN TIL AT UDVÆLGE LÆSERBREVE OG AT KORTE NED PÅ ANTALLET AF ORD.
OM AT GIVE OG TAGE - BARE UDEN AT GIVE (BRAGT I ÅRHUS STIFTSTIDENDE 26/01 2015) AF VICTORIA BONDERUP STEFFENSEN, MEDLEM AF DSU’S FORRETNINGSUDVALG Jeg holder utrolig meget af Danmark. Jeg ved, at vores hospitaler er fyldt med veluddannede sygeplejerske og læger, og at skolerne er fyldt med kompetente lærere. Derfor er jeg tryg. Jeg ved også, at virksomhederne er fyldt med kloge medarbejdere, som i næsten alle tilfælde er uddannet i vores skønne gratis uddannelsessystem. Nu er der jo ikke noget, der er gratis, nyder de borgerlige at minde os alle om
i tide og utide, og i dette tilfælde har de helt ret. Uddannelsessystemet er gratis og lige for os, fordi vi alle bidrager ved at betale skat. Eller gør vi? Politiken kunne tirsdag den 20. januar afsløre, at teleselskabet '3' i de seneste fem år ikke er blevet beskattet af de knap 1,5 milliarder kroner, de har tjent på deres danske kunder. Dette, fordi de har lavet en eller anden usolidarisk fidus, der flytter overskuddet til Luxembourg.
Direktørerne bag virksomheden '3' har bevidst valgt at snyde den danske stat for skatteindtægter til velfærdssamfundet. Og her sidder vi så tilbage og ved, at de ikke kun har snydt staten, men os alle sammen. De har udnyttet vores veluddannede arbejdskraft til at tjene en masse penge uden at give noget igen. Tænk, hvor mange færdiguddannede sygeplejersker, læger og lærere vi kunne få for fem års skatteindtægter.
TAG DEL I HINANDEN (BRAGT I FYENS STIFTSTIDENDE 27/01 2015) AF PETER LYKKEGAARD HANSEN, DSU ODENSE Vi har ikke brug for hinanden i samme grad i dag som i gamle dage. Vores velstand har gjort os fremmede for hinanden, fordi vi kan klare os selv med egen vaskemaskine, bil, toilet osv. Det har selvfølgelig haft den betydning, at vi har kunnet frigøre os fra hinanden og leve vores egne drømme ud. Men individualismen og materialismen har også en mørk bagside med overforbrug, madspild, ensomhed med mere. Men tænk over, hvor mange ting du ejer, som du kun bruger sjældent: Det kan f.eks. være en boremaskine eller biltrailer. Hvorfor skal de samle støv, når andre kan få glæde af dem i stedet for, at de selv skal købe deres egen? Det er spild af ressourcer, at vi hver især har alle ting selv, når vi lige så godt kunne dele med hinanden. I disse år vinder en ny global tendens frem, der kaldes deleøkonomi, hvor almindelige borgere i stigende grad lejer deres egne ting ud. Der er delebilskonceptet minbildinbil.dk,
SIDE 28 DSU’EREN MARTS 2015
hvor folk lejer deres private biler ud, eller den kontroversielle taxitjeneste Uber, hvor private kan lege taxichauffør. Men samme dag, som Uber blev lanceret i Danmark blev den meldt til politiet p.g.a. manglende taxitilladelse.
"DET ER SPILD AF RESSOURCER, AT VI HVER ISÆR HAR ALLE TING SELV, NÅR VI LIGE SÅ GODT KUNNE DELE MED HINANDEN." Men at dele kan også handle om andet end at tjene penge. Det kan handle om det gode naboskab, hvor den ene tjeneste er den anden værd. Hvis jeg kan låne din trailer, kan du låne stole af mig til din næste familiefest. Eller hvad hvis man har noget børnetøj, der er blevet for småt? Eller madrester man ikke får spist? Så kan ens naboer ligeså godt få gavn af det i stedet for, at det ender i skraldespanden. Det er et opgør med
tidens ”brug og smid væk”-kultur. Vi har alle forskellige ting og behov, hvilket giver et stort potentiale for at dele med hinanden i sin opgang eller på ens villavej. Den travle børnefamilie vil kunne få stor glæde af at få den lokale studerende til at passe ens børn, når man skal ud at handle, mens den studerende vil være glad for at kunne låne familiens bil til et lørdagsbesøg hos forældrene. Det handler om sund fornuft, hvor vi alle sparer penge og får en lettere hverdag ved at dele med hinanden, og at vi samtidig mindsker affald og madspildet, er yderligere en bonus. Men er det ikke svært at komme i gang med at dele med sine naboer? Nej, det er faktisk i dag meget let at samle hele sin opgang eller kvarter i én gruppe på f. eks. Facebook ved at uddele en løbeseddel. Lad os bruge vores velstand på at tage del i hinanden ved at dele til gavn for alle.
KAMPEN FOR FRIHED ER RØD (BRAGT I POLITIKEN 12/01 2015) AF SIMON HUMBERTO KROG, DSU KØBENHAVN NORD Budskabet om mere frihed nævnes ofte som forklaring på det, der er blevet døbt ' et liberalt ungdomsoprør'. Frihed fra DR's licens, frihed fra opskruede priser på tobak og frihed fra den store velfærdsstats indblanding i den enkeltes liv efterlader tilsyneladende venstrefløjen tilbage som de umoderne og traditionsbundne. Uanset hvor meget de liberale partier prædiker frihed fra alt og alle, glemmer de en vigtig ting: at frihed i lige så høj grad handler om at være 'fri til', som det handler om at være 'fri fra'. Frihed handler også om vores muligheder for at skabe en tilværelse på baggrund af evner og virkelyst uden at være lænket af fattigdom, fordomme eller tvang. ' Friheden til' er den socialdemokratiske frihed. Tænk på, hvordan socialdemokraternes frihed hver dag giver alle danskere chance
for at realisere det liv, de drømmer om. Velfærdssamfundets fælles institutioner skaber hver dag frihed for mange. Jeg er selv et godt eksempel. Uden socialdemokratisk frihed havde jeg haft markant dårligere chancer i livet.
"TÆNK PÅ, HVORDAN SOCIALDEMOKRATERNES FRIHED HVER DAG GIVER ALLE DANSKERE CHANCE FOR AT REALISERE DET LIV, DE DRØMMER OM." Da jeg havde motorikproblemer i børnehaven, tog pædagogerne sig af mig. Deres omsorg har i dag givet mig friheden til at kunne cykle. Da jeg gik i folkeskolen, havde jeg store problemer med tal. Hvis ikke min matematiklærer Bent havde været opmærksom på ham drengen på bagerste række, havde jeg aldrig haft friheden
til at læse statskundskab i dag. Eller hvad med dengang jeg var 10 og fik konstateret akut blodforgiftning? Havde det ikke været for dygtige læger og sygeplejersker på Sønderborg Sygehus, havde jeg i dag måske ikke haft friheden til at være i live. Jeg er ikke uenig i, at der er regler og forbud, som er gået for vidt, men jeg håber virkelig, min generation vil tænke grundigt over den frihed, som de blå partier tilbyder. De borgerliges vej til mere frihed er brolagt af nulvækst og skattelettelser. Det vil betyde færre ansatte på sygehusene, færre dygtige lærere i folkeskolen og færre pædagoger i børnehaverne. Den frihed, jeg har nydt, ønsker jeg ikke, skal blive ringere for andre. Det tror jeg heller ikke, at resten af min generation ønsker.
LØKKE ER UNGDOMSFJENDSK (BRAGT I DAGBLADET ROSKILDE 23/01 2015) AF MADS ROTHGARN, FORMAND FOR DSU SJÆLLAND OG FREDERIK VAD NIELSEN, MEDLEM AF DSU'S FORRETNINGSUDVALG Valget nærmer sig med hastige skridt, og for ungdommen bliver det et skæbnevalg. Hvis de borgerlige partier igen får flertal, så vender vi nemlig tilbage til den ungdomsfjendske politik, som Løkke og hans venner stod for op gennem 00'erne.
og ødelæggende, og vi kæmper stadig med konsekvenserne af den. Ungdommen har brug for en regering og en politik, der investerer benhårdt i uddannelse og opkvalificering, og som åbner arbejdsmarkedet for de nyuddannede.
Vi så dengang, hvordan erhvervsuddannelserne blev skåret ned til sokkeholderne, ungdomsarbejdsløsheden steg, lærepladsmanglen eksploderede, og flere endte i fattigdom. En stor del af ungdommen blev tabt på gulvet, og færre fik muligheder for at skabe deres egen tilværelse. Den politik var dybt skadelig
Vi har ikke brug for flere skattelettelser til de rigeste, eller de store nedskæringer på uddannelse og sundhed, som nulvækst vil medføre. En ny borgerlig regering med Lars Løkke for bordenden vil betyde en tilbagevenden til tidligere tiders visionsløse og defensive ungdomspolitik. Det må ikke ske! Derfor er budskabet til ungdom-
men klart: Det er nu, vi skal stå sammen og kæmpe, hvis vi skal forhindre, at en ungdomsfjendtlig politik erobrer Slotsholmen. Vi har ingen tid at spilde. Alle de unge, som blev drevet ud i arbejdsløshed og uvished om deres fremtid, kan tydeligt huske Løkkes politik. Den danske ungdom har ikke brug for at blive ofre for højrefløjens asociale politik, endnu engang. Vi skal sige nej til Løkke og hans ungdomsfjendske politik!
DSU’EREN MARTS 2015 SIDE 29
VIL DU VÆRE MED TIL AT GØRE EN FORSKEL?
SÅ BLIV AKTIVIST I JOBPATRULJEN!
HØR MERE: KONTAKT DIN LOKALE KOORDINATOR. TILMELD DIG PÅ JOBPATRULJEN.DK
HVEM ER DU?
HER KØRER JOBPATRULJEN SOMMER 2015:
Som Jobpatrulje-aktivist er der kun ét krav: at du har lyst til at lære unge i alderen 13-18 år noget om deres rettigheder. Derudover er det en fordel, at du ikke er bange for at blive en del af et stærkt fagligt fællesskab sammen med andre, der også gerne vil lære unge noget om deres rettigheder.
HVAD FÅR DU UD AF DET? Når du er med i Jobpatruljen, får du afgørende betydning for andre unges forhold på deres fritidsjob. Derudover får du: en bred indsigt i unges arbejdsforhold og i de rettigheder, som unge har tilbud om uddannelse inden for relevante emner som skal bruges under Jobpatrulje-arbejdet en unik personlig ballast gennem de erfaringer du gør dig med Jobpatruljen en oplevelse for livet
SIDE 30 DSU’EREN MARTS 2015
JEPPE KOFOED, MEDLEM AF EUROPAPARLAMENTET, SKRIVER HJEM OM DE POLITISKE BESLUTNINGER I BRUXELLES OG LIVET SOM PARLAMENTARIKER
29. JANUAR 2015: GRØNNE KONKURSER?
I udvalget for Industri, Forskning og Energi er jeg de europæiske socialdemokraters ordfører på en grøn handlingsplan for små og mellemstore virksomheder. Selve rapporten er forfattet af en belgisk liberal - og det skal jeg love for, at man kan se. I stedet for at gennemgå de myriader af konkrete initiativer, man kan tage for at spare på ressourceforbruget, bruger han næsten hele rapporten på at foreslå nye finansieringsmuligheder for private virksomheder. Det mest konkrete forslag medtaget i rapporten er, at det skal være nemmere for virksomhedsejere at starte ny virksomhed, efter den gamle er gået fallit. Det er altså det liberale svar på, hvordan vi skaber grøn vækst; konkursrytteri. Der skal godt nok stilles mange ændringsforslag til den rapport. Og det har jeg bestemt også tænkt mig at gøre.
02. FEBRUAR 2015: ANSVARLIG FRIHANDELSAFTALE
I dag indsendte jeg første udkast til min betænkning om frihandelsaftalen mellem
USA og EU, den såkaldte TTIP-aftale. Jeg er blevet udnævnt som Økonomi- og Valutaudvalgets ordfører på aftalen, og det har derfor været min opgave at formulere udvalgets krav og anbefalinger til forhandlingerne mellem Kommissionen og amerikanerne. Før en aftale kan endeligt indgås skal forhandlingsresultatet godkendes af Europa-Parlamentet. Det betyder selvfølgelig også, at Kommissionen bliver nødt til at høre efter, hvad vores holdning er, og hvilke krav vi stiller til sådan en aftale. For mig er der klare røde linjer. Først og fremmest slår jeg fast, at TTIP-aftalen skal føre til øget samhandel på grundlag af de højest mulige standarder inden for både arbejdstagerrettigheder, sundhedsog sikkerhedsregler, forbrugerbeskyttelse, og miljølovgivning. Så klart og kategorisk nej til løndumping, klorkyllinger og regeludhuling. Jeg kræver også, at aggressiv skatteplanlægning og overførsel af virksomheders profit på tværs af Atlanten for at undgå
skattebetaling i fortjenstlandet skal adresseres i TTIP-aftalen. Endelig foreslår jeg en helt ny tilgang til ISDS-problematikken. I min betænkning fremsætter jeg forslag om et nyt 'nationale domstole-først'-princip i TTIP. Det vil i praksis betyde, at Kommissionen skal lave ISDS-mekanismen grundlæggende om. Det skal slås helt fast, at national lovgivning og nationale domstole er første og vigtigste instans til at løse eventuelle retstvister mellem investorer og lande. Her skal langt størstedelen af sagerne endeligt afgøres og afklares. Kun i tilfælde af at lande spekulerer i at trække retstvister ud, ved mistanke om særbehandling eller i principielle sager, skal et internationalt voldgiftssystem træde i kraft. Jeg slår også fast, at sådan et internationalt voldgiftssystem skal være underlagt fuld demokratisk kontrol og åbenhed. Nu er mine forslag indgivet. Nu venter den politiske kamp. Det er bestemt ikke alle mine forslag, der er populære hernede. Men det er en kamp, jeg tager med glæde.
DSU’EREN MARTS 2015 SIDE 31
SIDE 32 DSU’EREN MARTS 2015
Afsender, DSU, Danasvej 7, 1910 Frederiksberg C Ændringer vedr. abonnement: Ring venligst på 72 300 880
PP Postdanmark Magasinpost SMP Id nr.: 46219