Issuu

DSU'EREN NR. 1 - ÅRGANG 100 - MARTS 2021

MEDLEMSMAGASIN FOR DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM

JEG TROR I HØJ GRAD, CENTRALISERINGEN HAR SÆRLIGE KONSEKVENSER FOR UNGE INTERVIEW MED KAARE DYBVAD SIDE 6

DSU’EREN

DSU’EREN UDGIVES AF DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM Kigkurren 8D 3.tv. 2300 København S. 72 300 880 // dsu@dsu.net // www.dsu.net

3 LEDER

ANSVARSHAVENDE Frederik Vad Nielsen CHEFREDAKTØR Mads Hvidbjerg Kristensen MEDREDAKTØRER Julie Steenbuch Holt Johan Müller REDAKTION Mia Fallentin Oliver Gabrielsen Andrea Heede-Andersen Pelle Reynberg Julie Diederichsen Juhler FOTOS Stefan Cavalieri (forside, side 2, 6-9, 20-22, 24-26) Ulrik Jantzen (side 4) Alexander Höllsberg (side 14, 16) DESIGN OG LAYOUT www.grafiskafdeling.dk TRYK Kailow Graphic A/S - oplag 3.800.

N VA

EM ÆRK

Tryksag 5041 0134

SIDE 2

DSU’EREN NR. 1 ÅRGANG 100 MARTS 2021

Årsabonnement for ikke-medlemmer kr.: 200,Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSU’s eller redaktionens holdning. Citater fra DSU’eren må kun gengives med tydelig kildeangivelse.

SIDEN SIDST

JEG TROR I HØJ GRAD, CENTRALISERINGEN HAR SÆRLIGE KONSEKVENSER FOR UNGE INTERVIEW MED KAARE DYBVAD

VI BLEV UDDANNET TIL AT BRUGE VÅBEN INTERVIEW MED CARL-EINAR JØRGENSEN

MEDEJERSKAB ER IKKE KUN FOR GAMLE VENSTRESOCIALISTER

VI VIL KÆMPE FOR DE UNGE

VREDEN KOMMER, FORDI FOLK HAR FOANDRING PÅ HJERTE INTERVIEW MED ANDREAS GYLLING ÆBELØ

FAGLIGT INDSPARK

DET GLEMTE FRONTPERSONALE

DER ER SÅ MEGET SOCIAL KONTROL, DANSKERNE IKKE KENDER TIL

CHRISTELS DAGBOG

FORMANDENS KLUMME

Hvis du også vil støtte DSU’erens arbejde kan du købe et andelsbevis til 500 kr. om året, ved at sende en mail til mhk@dsu.net. Så får du tilsendt et originalt og unikt produceret andelsbevis og kommer med på listen over DSU’erens venner.

TAK FOR OPBAKNINGEN!

• Alexander Grandt Petersen • Anders Frederik Gjesing • Anne Limkilde • Anne Madsen • Benny Engelbrecht • Bo Hansen • Camilla Brejner Schwalbe • Charlie Henning Köppä & Ritva Marjatta • Christina Krzyrosiak Hansen • Christine Antorini • Hans Stavnsager • Jacob Bjerregaard • Jakob Daugbjerg • Jan Juul Christensen • Jan Petersen • Lars Møller Pedersen • Mattias Tesfaye • Nicolaj Bertel Riber • Niels Viggo Lynghøj • Peter Hummelgaard Thomsen • Peter Strauss Jørgensen • Rasmus Jakobsen • Sofie Berg Axelsen • Tomas Breddam • Trine Græse • Socialdemokratiet 1. Kreds Østerbro • Socialdemokratiet Aalborg Kommune • Socialdemokratiet Allerød

DSU'ERENS VENNER DSU’eren er ikke bare et medlemsblad for medlemmer af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, men et magasin der bidrager aktivt til arbejderbevægelsens ungdomsarbejde. Det kræver både moralsk og økonomisk opbakning. Derfor er vi meget glade for at vennerne til nedenfor, har købt en andel af DSU’eren: • Socialdemokratiet Broager-Gråsten-Sundeved • Socialdemokratiet Bruxelles • Socialdemokratiet Egedal • Socialdemokratiet Frederiksbjerg-Langenæs • Socialdemokratiet Fredensborg • Socialdemokratiet Gribskov • Socialdemokratiet Gug-Gistrup • Socialdemokratiet Guldborgsund Øst • Socialdemokratiet Halsnæs • Socialdemokratiet Hedenstedkredsen • Socialdemokratiet Holstebro • Socialdemokratiet i København • Socialdemokratiet Ishøj • Socialdemokratiet Jammerbugt Kommune • Socialdemokratiet Kastrup • Socialdemokratiet Lemvig • Socialdemokratiet Lolland Øst • Socialdemokratiet Næstved Syd • Socialdemokratiet Region Midtjylland • Socialdemokratiet Region Nordjylland • Socialdemokratiet Roskilde • Socialdemokratiet Rødovre • Socialdemokratiet Sorø • Socialdemokratiet Sundby • Socialdemokratiet Syddjurs Vest • Socialdemokratiet Vesterbro/Kgs. Enghave • Metalskolen – Jørlunde • Toga Vinstue v/ Peter Frederiksen

NR. 1 - MARTS 2021

ENDELIG BLIVER DER FØRT KAERE DSU’ERE I de her dage er det lige omkring et år siden, vi mødtes 1.000 nuværende og tidligere DSU’ere til årets største og bedste fest i Dokken i Københavns Nordhavn. Her fejrede vi DSU’s 100 års jubilæum som den stærkeste og mest socialt indignerede ungdomsbevægelse i Danmarkshistorien. Jubilæumsfejringen blev årets fest, for en måned senere lukkede Danmark ned – helt ned – og vi måtte begyndte at vænne os til digitale møder, mundbind og social afstand. Dengang troede de fleste af os nok, at coronakrisen ville være hurtigt overstået. Det blev ikke tilfældet, og når du læser det her, er vores hverdag stadig begrænset af nødvendige restriktioner. Coronakrisen har vist os, at den socialdemokratiske samfundsmodel står stærkt. Da alle danskere for en stund var i samme båd, rykkede vi sammen i bussen og insisterede på at tage ansvar for hinanden – og i særlig grad for de svageste. Vi har handlet for vores karantæneramte venner og familie, beskyttet de syge og de ældre og FaceTimet ekstra meget for at komme ensomheden til livs. Når vi i fremtiden skal skrive historien om coronapandemien, kan vi som danskere ranke ryggen og være stolte over, at det var fællesskab, solidaritet og samfundssind, der prægede vores tilgang til krisen. Nu er samfundet endelig ved at åbne igen, og som Winston Churchill sagde, så skal man aldrig lade en god krise gå til spilde. Regeringen har taget et nødvendigt opgør med 00’ernes skadelige og højreorienterede krisehåndtering og har i stedet insisteret på at føre socialdemokratisk krisepolitik. Det er godt, og det er den nødvendige kur mod det økonomiske tilbageslag.

DSU mener, at Socialdemokratiet skal tage et helt grundlæggende opgør med de stramme bånd, der ligger om Danmarks mulighed for at føre ekspansiv finanspolitik. Vi skal bryde fri af EU’s rigide gældsregler, der gør det besværligt at føre socialdemokratisk økonomisk politik. Og så skal vi vriste os fri af den forældede idé om, at statens økonomi kan sammenlignes med en husholdnings. I en tid, hvor vi både skal håndtere buldrende klimaforandringer, bekæmpe en global pandemi og styrke velfærdsstaten, bliver vi nødt til at acceptere, at budgetterne ikke kommer til at balancere i en periode. Vi skal ikke være bange for statsgæld. Coronakrisens milliardhjælpepakker har vist os, at vi sagtens kan trække på Danmarks kassekredit, uden at det skader vores samfundsøkonomi. Vi skal selvfølgelig ikke optage gæld for gældens skyld eller til at drive velfærdsstaten. Men lige nu står vi over for massive engangsinvesteringer i den grønne omstilling, som det giver god mening at betale med statsgæld til en historisk lav rente. Alternativerne er at skære i velfærden eller hæve skatten for almindelige danskere. Det vil vi ikke være med til i DSU. Jeg håber, du vil finde denne udgivelse af DSU’eren interessant. Vi har talt med den nyslåede indenrigsminister, Kaare Dybvad, om regeringens ambitioner for provinsen og landdistrikterne.

Derudover kan du læse et interview med Carl-Einar Jørgensen, der udover at være blandt de første coronavaccinerede danskere også er tidligere DSU’er og modstandsmand. Og så har vi talt med coronakrisens frontpersonale, to unge DSU-kandidater, en medejer i en demokratisk virksomhed og mange flere interessante mennesker, som du skal glæde dig til at møde. Rigtig god læselyst!

Mads Hvidbjerg Kristensen

DSU’EREN

SIDEN SIDST

DSU STÅR

DSU HAR FÅET T0

skulder ved skulder NYE AFDELINGER med fagbevægelsen

TO NYE DSU-AFDELINGER HAR SIDEN SIDSTE UDGIVELSE SET DAGENS LYS. I Nordjylland er DSU Vendsyssel opstået efter en sammenlægning af DSU Brønderslev, DSU Hjørring, DSU Jammerbugten og DSU Frederikshavn. 16-årige Sophia Hoven skal stå i spidsen for den nye afdeling. Derudover er DSU Kalundborg tilbage på DSU-landkortet efter flere års fravær. Vi glæder os til at følge jeres arbejde!

DSU VAR UDE OG STÅ SKULDER VED SKULDER PÅ GADEN SAMMEN MED FAGBEVÆGELSENS UNGDOM FOR AT TAGE KAMPEN OP MOD KÆDER, SOM BRYDER DERES OVERENSKOMST. Vi viste, at gør man det her mod en kammerat, så siger vi andre fra! Jensens Bøfhus havde fra den ene dag til den anden sænket deres medarbejderes løn med 20 kr. i timen, fordi de mente, at medarbejderne udførte det samme arbejde som en McDonalds-medarbejder. Denne konflikt står stadig på, og vi står fortsat skulder ved skulder med vores kammerater i fagbevægelsen!

Tak til Gitte!

KLIMASTORMØDE

MED DAN JØRGENSEN OG LEA WERMELIN SELVOM CORONAKRISEN FORHINDRER OS I AT MØDES, BEGRÆNSER DEN OS IKKE I AT SKABE POLITISK FORANDRING. Arrangementet var kulminationen på DSU's store "Handling NU"-kampagne, hvor vi skulle præsentere konkrete forslag fra lokalafdelingernes politikudviklingsmøder. Forslagene blev præsenteret til klimaminister Dan Jørgensen og miljøminister Lea Wermelin. Forslagene var en bred vifte lige fra mere klimavenlig drift af landbruget til, hvordan vi kan minimere trafikken i storbyer. Samtidig præsenterede Dan Jørgensen og Lea Wermelin deres daglige arbejde samt deres visioner for deres områder. REDIGERET AF: OLIVER GABRIELSEN

Ulrik Jantzen SIDE 4

DSU SIGER FARVEL TIL EN MEDARBEJDER, SOM HAR SAT SIT PRÆG. Gitte Messerschmidt blev ansat i sommeren 2019 som organisationsmedarbejder i DSU. Fra DSU’erens redaktion skal der lyde en stor tak for Gittes indsats for DSU og god vind fremover!

NR. 1 - MARTS 2021

LY N K A M PA G N E

#husKforbi Salget af hjemløseavisen Hus Forbi er styrtdykket pga. coronakrisen. Alene i januar faldt salget fra 80.000 til 50.000 solgte aviser. Antallet forventedes at dale tilsvarende i februar måned, der viste sig at blive en særdeles kold måned. Den voldsomme nedgang i salget skyldes primært, at der er langt færre mennesker på gaden, fordi butikker og forretninger har været lukket som følge af coronanedlukningen. Men en del af årsagen er desværre også, at mange undgår de hjemløse Hus Forbi-sælgere af frygt for at blive smittet med COVID-19 grundet smitteudbruddet blandt socialt udsatte. Derfor tog Danmarks Socialdemokratiske Ungdom initiativ til en lynkampagne for at hjælpe Hus Forbi-salget og de hjemløse lidt på vej. Under overskriften og hashtagget #husKforbi blev der startet købekæder, og konceptet var meget enkelt: Køb en avis, læg et billede på Facebook eller Instagram og send opfordringen videre ved at tagge fem venner i dit opslag. DSU’s #husKforbi-kampagne nåede også ind i Socialdemokratiet, hvor bl.a. Køge-borgmester Marie Stærke, Aalborg-borgmester Thomas KastrupLarsen, EP-medlem Niels Fuglsang og folketingsmedlem Camilla Fabricius bakkede op ved at deltage i købekæden og sprede budskabet videre.

KØB EN AVIS, LÆG ET BILLEDE PÅ FACEBOOK ELLER INSTAGRAM OG SEND OPFORDRINGEN VIDERE VED AT TAGGE FEM VENNER I DIT OPSLAG.

SIDE 5

DSU’EREN

KAARE DYBVAD

” CENTRALISERINGEN JEG

TROR I

HØJ GRAD

HAR SÆRLIGE

KONSEKVENSER FOR

UNGE

SIDE 6

NR. 1 - MARTS 2021

For Kaare Dybvad har kampen imod centralisering og affolkning af landdistrikterne stået højt på dagsordenen i mange år. Han har en kandidatgrad i geografi og geoinformatik fra Københavns Universitet, og i 2015 udgav han bogen ”Udkantsmyten” med undertitlen ”Hvordan centraliseringen af Danmark ødelægger vores økonomi og sociale sammenhængskraft.” Før han blev valgt i Folketinget i juni 2015 rådgav han virksomheder i Region Sjælland fra Væksthus Sjælland i Vordingborg.

SOM NYSLÅET INDENRIGSMINISTER BLIVER KAARE DYBVAD DEN LEDENDE KRAFT I REGERINGENS ARBEJDE FOR AT SKABE ET LAND OG ET VELFÆRDSSAMFUND I GEOGRAFISK BALANCE. DSU’EREN HAR MØDT MINISTEREN TIL EN SNAK OM PROVINSENS STYRKER, UDDANNELSESSYSTEMET OG DEN CENTRALISERING, DER – I DYBVADS ØJNE – ØDELÆGGER DANMARKS ØKONOMI OG SAMMENHÆNGSKRAFT.

ed sin nytårstale den 1. januar slog Mette Frederiksen regeringens prioriteter i 2021 tydeligt fast: Corona, klima og udlændingepolitik. Men ud over de tre forventelige temaer dedikerede statsministeren også en stor del af sin tale til den voksende kløft mellem storbyerne, provinsen og landdistrikterne. Hun talte om centralisering af uddannelser, lukning af sygehuse og politistationer og konstaterede, at selvom Danmark er et lille land, så er ”mulighederne blevet mere skævt fordelt.” Tre uger inde i det nye år blev boligminister Kaare Dybvad så forfremmet til bolig- og indenrigsminister. Dermed sendte statsministeren et klart signal om, at Kaare Dybvad er manden, der skal gøre regeringens visioner for et land i bedre balance til virkelighed. Få uger efter udnævnelsen lykkes det DSU’eren at få et interview i stand med den nyslåede indenrigsminister. Kaare Dybvad er klar i mælet, da vores skribenter spørger ind til, hvad der bliver hans vigtigste ambition som indenrigsminister:

INTERVIEW AF

Mads Hvidbjerg Kristensen

FOTOS AF

Stefan Cavalieri

”Den vigtigste opgave er at sørge for, at der er lige muligheder uanset hvad for en landsdel, man vokser op i. At det velfærdssamfund, som vi har, gælder i hele landet, og at vi får stoppet den centralisering, som man satte gang i for 15 år siden, så man også kan tage en uddannelse, hvis man bor i en mindre by, og så man har mulighed for at tage toget eller komme til lægen. Det handler ret tydeligt om udviklingen i provinsen,” siger Kaare Dybvad.

DEN STØRSTE CENTRALISERING SIDEN ENEVÆLDEN Hvis man følger med i debatten om centralisering og fordelingen af velfærdsinstitutioner på Danmarkskortet, støder man ofte ind i meningsdannere, politikere eller eksperter, der mener at skaden allerede er sket, og at det ikke kan gøres om. At affolkning af provinsen og tilflytning til storbyen er en af det 21. århundredes naturlove. Det tror Kaare Dybvad ikke på. Han mener, at politikerne skal ”tage fat” og ”gøre en indsats for at det kan lade sig gøre”: ”Vi tror på, at politik gør en forskel, og på at vi kan være med til at sikre, at dem, der vokser op, får lige gode muligheder, uanset om de gør det i Gentofte eller i Rødbyhavn,” slår han fast. Når Danmark er blevet for centraliseret, skyldes det ifølge Kaare Dybvad særligt kommunalreformen i 2007 og en række andre reformer af blandt andet politi og retsvæsen, der fulgte i dens kølvand. Med Lars Løkke Rasmussens kommunalreform blev Danmarks 271 kommuner slået sammen til 98. Samtidig blev amterne nedlagt og erstattet af de fem større regioner, vi fortsat har i dag. Kaare Dybvad tøver ikke med at kalde kommunalreformen for ”den største centralisering i Danmarkshistorien siden enevældens indførsel.” Den har nemlig haft drastiske konsekvenser for mange af de lokalsamfund i provinsen, der pludselig mistede byens kommunekontor og de arbejdspladser, der fulgte med: 

SIDE 7

DSU’EREN

”Man havde ikke regnet med i ligningen, at der var rigtig mange mindre samfund, hvor man pludselig oplevede, at fordi kommunen ikke var der, så lukkede butikkerne i hovedgaden. Det blev sværere at få folk til at bosætte sig der. Bagefter lukkede man rigtig mange sygehuse, uddannelsesinstitutioner, politistationer og så videre rundt om i hele landet. Dét har været ødelæggende for rigtig mange lokalsamfund,” forklarer Kaare Dybvad. DA HOLBÆK SEMINARIUM LUKKEDE I 2014 lukkede lærerseminariet i Holbæk – ikke langt fra Vipperød Mark, hvor bolig- og indenrigsministeren selv er født og opvokset. Kaare Dybvad fremhæver lukningen af Holbæk Seminarium som et skræmmeeksempel på, hvilke problemer centralisering af uddannelsessystemet kan skabe for en mellemstor provinsby. For ud over at de unge og deres energi i bylivet forsvandt ud af Holbæk fik seminarielukningen også flere og mere vidtrækkende konsekvenser for hele Nordvestsjælland: ”Når man lukker Holbæk Seminarium, så er det jo klart, at man kan lave et større seminarium i Roskilde, som flere vil søge, og hvor du vil kunne lave mere specialiserede linjefag. Men samtidig har vi oplevet, at der er rigtig mange skoler i Nordvestsjælland, hvor der ikke er uddannede lærere. De to ting skal man jo veje op

VI TROR PÅ, AT POLITIK GØR EN FORSKEL, OG PÅ AT VI KAN VÆRE MED TIL AT SIKRE, AT DEM, DER VOKSER OP, FÅR LIGE GODE MULIGHEDER, UANSET OM DE GØR DET I GENTOFTE ELLER I RØDBYHAVN

SIDE 8

mod hinanden,” fortæller Kaare Dybvad og konstaterer, at det selvfølgelig har en værdi, hvis man kan tilbyde mere specialiseret undervisning. ”Men” – uddyber han – ”hvis det betyder, at der er landsdele hvor andelen af lærere, som ikke har uddannelse, stiger meget voldsomt, så kan man jo diskutere, om eleverne i Danmark samlet set får en bedre undervisning. Det, synes jeg, ikke de gør.” CENTRALISERING SKADER UNGES MULIGHEDER Centraliseringen af uddannelsessystemet kan altså få store konsekvenser for de provinsbyer, der pludselig mister en uddannelse. Først og fremmest begrænser uddannelseslukningerne dog unges muligheder for at tage en uddannelse dér, hvor de bor. Faktisk er ministeren slet ikke tvivl om, at det ”i høj grad har særlige konsekvenser for unge mennesker, når vi centraliserer.” Ifølge Kaare Dybvad bidrager medierne til at skabe en fortælling om, at langt de fleste unge fra provinsen drager til København, Aarhus, Odense eller Aalborg for tage en videregående uddannelse. Det er imidlertid langt fra sandheden, påpeger han: ”Vi skal huske, at der er rigtig mange mennesker, som bliver boende. Og vi skal jo også sørge for, at de får et rimeligt tilbud om at få en uddannelse og skabe sig et godt liv med et godt job.”

Kaare Dybvad fremhæver Lolland og Guldborgsund som eksempler på kommuner, hvor mere end halvdelen af de unge faktisk bliver boende. I Guldborgsund Kommune, der dækker Falster og en del af Lolland, bor 75 % af de unge fortsat i kommunen, når de fylder 25 år. I Lolland Kommune er tallet 53 %, og selv i provinskommuner uden videregående uddannelser – fx Vejen og Struer – er det de fleste steder mere end halvdelen. For den nye indenrigsminister er det vigtigt, at vi også husker alle de unge, der bliver boende i provinsen, når vi fx fordeler uddannelsespladserne på Danmarkskortet: ”Der er mange, der godt kan lide at bo i en lidt mindre by, og som bare gerne vil blive sammen med kammeraterne på fodboldholdet. Det er enormt vigtigt, at vi har forståelse for den kvalitet, der er i lokalsamfund, og som gør, at rigtig mange unge gerne vil blive boende dér. Der er tryghed, gode lokale foreninger og idrætsklubber, der har en kvalitet for folk. Der skal vi jo ikke sige, at vores samfund pludselig skal indrettes efter dem, der gerne vil flytte til en stor by,” siger Kaare Dybvad. Ifølge ministeren – der selv drog fra Vipperød til Købehavn for at studere geografi – er det særligt medierne og de store aviser, der bidrager til at skabe et skævvredet billede af, at flertallet flytter fra provinsen

NR. 1 - MARTS 2021

DER ER EN VIS BLINDHED BLANDT MEDIE-, KULTUR- OG UDDANNELSESELITEN OVER FOR HVILKE PRÆFERENCER DE FLESTE DANSKERE EGENTLIG HAR for at uddanne sig i de store byer. Kaare Dybvad konstaterer spidst, at ”der er en vis blindhed blandt medie-, kultur- og uddannelseseliten over for hvilke præferencer de fleste danskere egentlig har.”

stor søgning til den, og det er en meget populær uddannelse,” fortæller han. Dybvad uddyber, at når de populære tilbud ligger i de store byer, så er det også klart, at unge flytter dertil.

Kaare Dybvad tror, det hænger sammen med, at mange af journalisterne selv er flyttet fra en provinsby til København og derfor fejlagtigt tror, at deres valg er det rigtige for alle. Men bare fordi journalisten var dygtig i skolen, havde nemt ved det boglige og flyttede til København for at arbejde på en avis, så er dét ikke lykken for alle, uddyber Kaare Dybvad: ”Vi er forskellige. Det store flertal vil gerne blive boende deromkring, hvor de er født og opvokset. Det bliver glemt i debatten.”

EN SOCIALDEMOKRATISK VÆRDIKAMP For Kaare Dybvad er kampen mod centralisering af Danmark vigtigt socialdemokratisk hjerteblod. Han beretter indigneret om Jeppe Aakjær og Peter Sabroe, der allerede i starten af 1900-tallet kerede sig om provinsbefolkningen, og forklarer, at det netop handler om, at sikre velfærdssamfundet i hele landet:

ET VELFÆRDSSAMFUND I HELE LANDET Det er lige præcis dét – at man skal kunne leve et godt liv i hele Danmark – der står øverst på Kaare Dybvads to-do-liste i det nye bolig- og indenrigsministerium. Først og fremmest er det uddannelsessystemet, den nye minister vil tage fat på. Der skal udflyttes og åbnes videregående uddannelser flere steder i provinsen. Gymnasierne i de små lokalsamfund skal sikres økonomisk. Og det skal give mening for kommunerne at fastholde folkeskoler i yderområderne. Der skal flyttes velfærdsuddannelser ud i landet. Men det er ikke nok kun at udflytte uddannelser med frit optag. Det er nødvendigt også at flytte flere af de særligt eftertragtede videregående uddannelser ud til provinsen. Her nævner Kaare Dybvad jordemoderuddannelsen som eksempel:

Gangene i indenrigsministeriet

”Det må ikke kun være de uddannelser, hvor der er frit optag, hvor alle kan komme ind, og hvor der måske endda er for mange uddannelsespladser, som vi flytter til provinsen. Det skal også være nogle af dem, som traditionelt har været meget eftertragtede. Hvis man for eksempel tager jordemoderuddannelsen, som man har oprettet i Esbjerg, så er der kæmpe-

”Velfærdssamfundet blev skabt til at være i hele landet, fordi vi troede på, at det var en bedre samfundsmodel end eksempelvis et liberalt samfund. Det, vi kan se, er, at centraliseringen udfordrer netop dét. Man betaler det samme i skat i Rødby og i Rungsted, men du får ikke det samme for pengene uanset hvilken landsdel, du er i,” siger Kaare Dybvad. Det handler om velfærd, men det handler – ifølge Dybvad – også om sammenhængskraft. For det er sundt for fællesskabet, når forskellige mennesker bor sammen, har deres børn i de samme skoler, handler i de samme butikker og går til de samme fodboldkampe. Og netop dét risikerer vi, ifølge Kaare Dybvad, at miste, hvis centraliseringen af de videregående uddannelser og statslige arbejdspladser – og dermed af akademikerne – fortsætter. Konsekvensen er, at færre velstående danskere for en forståelse for, hvordan det er at leve med et almindeligt job med en almindelig løn. ”Jeg er selv vokset op i den fattigste landsdel i Danmark i en håndværkerfamilie, og af alle dem, jeg gik i klasse med, var der ikke en eneste, der havde en forælder med en akademisk uddannelse. Når jeg ser på dem, så er det sgu gået meget godt alligevel,” afslutter Kaare Dybvad.

SIDE 9

DSU’EREN

D S U ’ E R O G T I D L I G E R E M O D STA N D S M A N D :

VI BLEV UDDANNET TIL AT BRUGE VÅBEN 92-ÅRIGE CARL-EINAR JØRGENSEN ER TIDLIGERE MODSTANDSMAND OG DSU’ER. NU HAR HAN IGEN SKREVET DANMARKSHISTORIE SOM EN AF DE ALLERFØRSTE DANSKERE, DER ER BLEVET VACCINERET MOD COVID-19. Vi skruer tiden tilbage til lørdag den 8. februar 2020. Danmarks Socialdemokratiske Ungdom fylder 100 år, og enhver DSU’er kan mærke, at det er en stor milepæl for organisationen. På selve jubilæumsdagen markeres DSU’s 100-års jubilæum med en stor jubilæumsfest på Docken i Nordhavn. Knap 800 nuværende og tidligere DSU’ere deltager i festlighederne. Blandt de 800 gæster sidder en herre, der er født i 1928. Han hedder Carl-Einar Jørgensen og er (naturligvis) alderspræsident til jubilæumsfesten. Ingen kunne dog have forudset, at Carl-Einar Jørgensen – knap et år efter DSU’s 100-års jubilæum – skulle skrive danmarkshistorie som en af de første danskere, der er blevet vaccineret mod den virus, som har forårsaget en pandemi. Det vender vi tilbage til. EFTERSØGT AF GESTAPO Som seksårig blev Carl-Einar medlem af børne-, ungdoms- og familieorganisationen DUI-LEG og VIRKE i 1934, og cirka ti år senere meldte han sig ind i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. Carl-Einar Jørgensen er tidligere modstandsmand og var således aktiv i den danske modstandsbevægelse under 2. verdenskrig. ”Jeg kom med i modstandsbevægelsen som meget ung, fordi jeg var en del af

SIDE 10

DUI’s ledergruppe, hvor de fleste var 5-10 år ældre end mig. Jeg var ikke meget mere end 15 år, da jeg startede. Vi blev uddannet til at bruge våben af forskellig art og lave aktioner som sabotage og brandstiftelser, uddeling af illegale blade og den slags. Jeg måtte på et tidspunkt gå under jorden, fordi en gammel DUI-leder blev taget af Gestapo, og derefter var jeg eftersøgt af Gestapo. Det sidste halvandet år af krigen levede jeg under jorden, fordi jeg var eftersøgt,” fortæller 92-årige Carl-Einar Jørgensen. Om samarbejdet mellem socialdemokrater og kommunister i modstandsbevægelsen siger han: ”Under krigen arbejdede man jo sammen med dem (kommunisterne, red.) mod tyskerne. Man forenedes mod en fælles ydre fjende.” KAMPEN MOD KOMMUNISTERNE Carl-Einar Jørgensen blev altså aktiv i DSU lige efter 2. verdenskrig. Det mest naturlige – og velsagtens obligatoriske – spørgsmål er selvfølgelig, hvordan det var at være aktiv i DSU dengang. Carl-Einar Jørgensen er ikke i tvivl om, hvad der fyldte mest: ”Det var i høj grad en kamp mod kommunisterne. De havde mange medlemmer, ikke mindst unge medlemmer i DKU (Danmarks Kommunistiske Ungdom, red.), så det var jo en kamp mellem DSU og DKU. Det var det, der fyldte mest på daværende tidspunkt. Men selvfølgelig også situationen efter krigen, hvor man skulle udvikle samfundet, og hvor man lagde vægt på uddannelse, arbejdsløshed og lignende,

INTERVIEW AF

Andreas Petersson

der spillede en rolle for ungdommen.” I 1930’erne var det ikke unormalt med direkte konfrontationer i gaden mellem DSU’ere og unge revolutionære fra den yderste venstrefløj. Men sådan foregik det ikke i anden halvdel af 1940’erne, hvor Carl-Einar Jørgensen var i DSU. ”Kampen foregik rimelig fredeligt ved diskussionsmøder i lokalkvarterne, men også ved mere aggressiv kamp om plakater og andre former for adfærd. DKU var relativt stor lige efter besættelsen, og så forsvandt de jo ned til ingenting efter magtovertagelsen i Tjekkoslovakiet. Der begyndte det at gå tilbage,” siger han og fortsætter: ”Man regnede ikke kommunisterne for en demokratisk organisation. På daværende tidspunkt var kommunisterne jo relativt aggressive og ville sætte sig på fagbevægelsen. De ønskede jo i virkeligheden at have en form for revolution eller en

NR. 1 - MARTS 2021

mere aggressiv form for magtovertagelse i landet. Så man så dem jo ikke som demokratisk indstillede. De opfattede næsten Socialdemokratiet som en større fjende end nazisterne.” DEN ANDEN JØRGENSEN Carl-Einar Jørgensen var barn i DUI Østerbro, og faktisk har han boet stort set hele sit liv på Østerbro i København. Her var han både formand for den lokale DSU-afdeling og den socialdemokratiske partiforening på Østerbro. Dernæst blev han formand for det, som dengang hed Socialdemokratiet i Hovedstaden, inden han blev opfordret til at stille op til Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune, hvor han sad i knap 20 år.

Hvordan husker du datidens fremtrædende socialdemokrater? ”Ja, jeg var jo ikke den eneste i partiet, der hed Jørgensen. Der var jo også Anker. Han var formand for Socialdemokratiet i en periode, hvor jeg også var formand for Socialdemokratiet i Hovedstaden. Når vi var ude at snakke, så troede folk, at vi var brødre, fordi vi lignede hinanden, og begge to hed Jørgensen. Så vi sagde, vi var brødre,” fortæller Carl-Einar og griner lidt. ”Jeg kendte også Anker Jørgensen, fra da vi boede sammen i Hovedstadens Brugs-

forening, da vi var unge mennesker og medlemmer af Lager- og Pakhusarbejderne, inden jeg blev soldat. Så vi kendte jo hinanden godt. Han var mere arbejderorienteret end de andre partimænd. Anker Jørgensen var arbejdsmand.” Der er dog også en anden af datidens socialdemokratiske politikere, som Carl-Einar Jørgensen husker: ”Krag (Jens Otto Krag, red.) husker jeg meget tydeligt. Der var jeg også medlem af forretningsudvalget i partiet. Han var jo en meget velbegavet mand. Så havde han nogle

VI BLEV UDDANNET TIL AT BRUGE VÅBEN AF FORSKELLIG ART OG LAVE AKTIONER SOM SABOTAGE OG BRANDSTIFTELSER

SIDE 11

DSU’EREN

personlige problemer og havde lidt travlt med de mange damer, der var omkring ham. Det var nok meget godt, at der ikke var ’Me Too’ i hans tid. Han var et udmærket menneske.” Jens Otto Krag var partiformand og statsminister inden Anker Jørgensen. De er to af de foreløbigt fem statsministre med DSU-baggrund, som – foruden Jens Otto Krag og Anker Jørgensen – tæller Hans Hedtoft, H.C. Hansen og nuværende statsminister Mette Frederiksen.

coronavirus – og blandt de fem første i hele landet. Det skete den 27. december 2020.

ikke noget problem. Men der var al den festivitas omkring det.

Flere medier var mødt op for at tage billeder af Carl-Einar Jørgensen, og personalet på plejehjemmet brød ud i spontane klapsalver, da han havde fået første stik.

Det har fulgt mig siden, og det er nok også en af grundene til, at vi har det her interview,” siger Carl-Einar Jørgensen, som den 23. januar 2021 fik sit andet stik med coronavaccinen.

”Det var ikke noget problem at få vaccinen. Jeg er jo blevet vaccineret gennem hele mit liv for skarlagensfeber, difteri, og jeg ved ikke hvad. Jeg har prøvet det mange gange, så det var

Er det en borgerpligt at modtage vaccinen?

BLANDT DE FØRSTE VACCINEREDE I DANMARK Carl-Einar Jørgensen bor i dag på plejehjemmet Fælledgården på Østerbro. Han var den første på plejecentret, der fik det første stik med vaccinen mod

DET VAR I HØJ GRAD EN KAMP MOD KOMMUNISTERNE

SIDE 12

”Ja, det synes jeg kraftedeme, det er”, lyder svaret prompte.

NR. 1 - MARTS 2021

BLIV KLOGERE PÅ EU Hør seneste podcastafsnit på kanalen AOF OPLYSER

Find den her

SIDE 13

I A N A LY S E & T A L E J E R M E D A R B E J D E R N E DERES ARBEJDSPLADS:

MEDEJERSKAB

IKKE KUN FOR

GAMLE

VENSTRE-

SOCIALISTER

INTERVIEW AF

Mads Hvidbjerg Kristensen

Mia Fallentin

SIDE 14

Alexander Höllsberg

DSU’EREN

NR. 1 - MARTS 2021

LIGELØN, LIGE VILKÅR OG LIGE RETTIGHEDER. DET ER REALITETEN FOR DE 18 PARTNERE, DER ARBEJDER I DEN MEDARBEJDEREJEDE VIRKSOMHED ANALYSE & TAL. I DENNE ARTIKEL KIGGER DSU’EREN NÆRMERE PÅ DEN DEMOKRATISKE VIRKSOMHED.

et startede med en lille håndfuld sociologistuderende. En håndfuld sociologistuderende, der så ud på deres fremtidige arbejdsmarked og overvejede: Har vi egentlig lyst til at komme ud på en hierarkisk arbejdsplads, hvor vi ikke nødvendigvis altid kan se meningen i det, vi laver, og hvor vi ikke har indflydelse på de beslutninger, der bliver truffet? Svaret var nej. Derfor spurgte de sig selv: Har vi mulighed for at skabe en anden type virksomhed? En helt flad virksomhed, hvor alle er lige meget værd, og alle har lige meget at sige? Denne gang var svaret ja, og tanken om den flade virksomhed, hvor alle var lige meget værd, blev i 2007 til virkelighed med stiftelsen af den medarbejderejede konsulentvirksomhed Analyse & Tal. I det seneste år har en arbejdsgruppe i DSU arbejdet med principperne omkring medejerskab og den demokratiske arbejdsplads, og den 27. januar i år lancerede DSU sit udspil Medejerskab: Det skal kunne betale sig at arbejde også for demokratiske fremskridt. Derfor har DSU’eren i denne udgave talt med Maj Baltzarsen, partner i Analyse & Tal, for at høre mere om den medarbejderejede virksomhed i praksis. KRÆVER GOD LEDELSE CHEFER? Analyse & Tal er en konsulentvirksomhed, der arbejder med analyser til virksomheder og organisationer. De leverer alt fra samfundsanalyser, politiske analyser, og interne medlemsanalyser til analyser af digital adfærd. Analyse & Tal har i alt 18 partnere. Det er de 18 partnere i Analyse & Tal, der ejer hele virksomheden uden udefrakommende investorer. Selvom den medarbejderejede virksomhed kunne lyde som en andelsvirksomhed, så er det ikke helt sådan, den er skruet sammen.

VI STILLEDE OS SELV SPØRGSMÅLET: KRÆVER GOD LEDELSE CHEFER? DET MENER VI IKKE, DET GØR

”Vi har valgt en foreningsform, så man køber sig ikke ind. Når du bliver ansat, får du en indgangsbillet, så når du går ud af det, så sælger du heller ikke en andel. Der er ikke et andelsselskab, men der er en foreningsstruktur. Men vi kan stadig godt vælge at uddele overskudsdeling, og det vil vi altid gøre efter en lige fordelings-

nøgle,” fortæller Maj Baltzarsen. Fordi alle er lige og tjener samme løn, har det været vigtigt for Analyse & Tal, at ingen har en højere funktion end andre, og det betyder ingen chefer. ”Vi stillede os selv spørgsmålet: Kræver god ledelse chefer? Det mener vi ikke, det gør, ” siger Maj Baltzarsen. ”For os er det meget vigtigt, at vi har en flad struktur. Vi har ligeløn, og har alle de samme vilkår. Vi er alle medejere og har lige adgang til alle beslutninger.” Fordi der ingen chefer er i virksomheden, så har det været vigtigt for partnerne at sørge for, at de beslutninger, der bliver taget, er nogle, alle kan genkende sig selv i. ”Vi stræber efter at have en konsensussøgende og kollektiv ledelse, og det betyder, at vi har nogle faste mødeformer,” forklarer Maj Baltzarsen. Hos Analyse & Tal betyder det konkret, at partnerne har et ugentligt mandagsmøde. Her bliver der fordelt arbejdsopgaver og truffet sædvanlige dag-til-dag-beslutninger. Derudover har Analyse & Tal et månedsmøde i slutningen af hver måned, hvor de mere langsigtede og grundlæggende linjer for virksomheden tegnes. På mandags- og månedsmøderne kan der nedsættes udvalg, forklarer Maj Baltzarsen videre: “Et udvalg har nogle klare mandater, og der er også en del beslutningskraft i de mandater. Vi har blandt andet et “daglig ledelse”-udvalg, der står for administrative ting såsom dagsordner og referater til møder og lønudbetaling. Så er der arbejdsgrupper, som er lidt mere løse og ikke med de samme mandater. De er lidt mere undersøgende, og så laver de nogle udspil, som kommer ind på enten mandagsmødet eller månedsmødet, hvor vi så kan forholde os til det.” ”Medejerskab: Det skal kunne betale sig at arbejde - også for demokratiske fremskridt.” DSU’s medejerskabsudspil søger at skabe bedre rammer for medarbejderejede virksomheder og dermed øge demokratiseringen af erhvervslivet. DSU skriver dette om formålet på udspillets første side: 

SIDE 15

DSU’EREN

Maj Baltzarsen kan godt genkende, at den medarbejderejede virksomhed kan sikre en højere produktivitet. ”Vi er enormt gode til at dække hinanden ind og se, hvad der er behov for lige nu. Når vi så kan se, at der er noget, der mangler at blive løst, så er der altid nogen, der melder sig til at dække hullet. Vi sender ugentlige statusopdateringer til hinanden: Grøn, gul eller rød. Har man tilpas med opgaver, så er man grøn, er man lige på kanten, så er man gul, og har man for meget, så er man rød,” forklarer Maj Baltzarsen, som også genkender billedet af en højere arbejdsglæde og lavere fravær: “Vi stiller ikke spørgsmålstegn ved, om man selv ville vurdere det samme ud fra arbejdsmængden. Så det kan lige så godt være privatlivet, der presser dig og gør at du ender i rød, som det kan være arbejdet. Men det gør, at lige så snart, der er nogle, der melder sig rød, så er vi rigtigt hurtige

VI HAR LAVET VORES VIRKSOMHED MED BIND FOR ØJNENE, OG DET VAR IKKE NEMT SIDE 16

til at gå ind og finde ud af, ”hvad gør vi her.” Det fungerer i nogle mindre grupper og sikrer, at alle har det godt, men også, at vi får løst alle de opgaver, der skal løses. Fordi vi alle sammen har et ansvar for, at virksomheden kører godt, så har vi også et fælles ansvar for, at alle opgaver bliver løst, ” siger Maj Baltzarsen.

vi for eksempel om lidt forholde os til, om vi skal slette København som arbejdssted i vores kontrakter, så vi giver hinanden fuldstændig frihed, over hvor man vil bo. Så er det vigtigt, at vi snakker grundigt om, hvad det vil have af betydning. Og vi søger altid konsensus, det er meget sjældent at vi stemmer om beslutninger.”

100% TILLIDSBASERET Når alle får lige meget i løn, uanset hvilken funktion de har, så kræver det enormt meget tillid blandt kollegaer. Maj Baltzersen kan godt forstå, at det for nogle kan være svært at forestille sig en struktur som den, hendes virksomhed har, men ifølge hende er nøglen til at få det til at fungere tillid og åbenhed.

HVORDAN FÅR VI FLERE DEMOKRATISKE ARBEJDSPLADSER I DANMARK? I DSU’s medejerskabsudspil er formålet klart: Det skal være nemmere for virksomheder at være medarbejderejede, og der skal være flere demokratiske arbejdspladser i Danmark.

”Der er selvfølgelig en risiko for, at man kommer til at tænke, at det kan være uretfærdigt, at nogle tjener lige så meget som en selv. Der er også risiko for, at man sidder og tænker: Jeg gad godt få den ekstra anerkendelse for det, jeg sidder og laver lige nu. Men det forholder vi os til hele tiden, og jeg tror, det er der, styrken er, når vi forholder os til det bevidst og åbent,” fortæller hun. Maj Baltarsen anerkender dog også, at der er en faldgrube - nemlig når man ikke taler åbent og forholder sig til eventuelle udfordringer:

Maj Baltzarsen håber også på, at flere vil få glæde af den flade ledelsesstruktur. For hende er det vigtigt, at man øger kendskabet til strukturen, og at man hjælper dem, der gerne vil springe ud i det. ”Første skridt er at øge kendskabet til det her. At fortælle, at det ikke bare er en lille gruppe af gamle venstresocialister, men at det er rigtige virksomheder. At det er flere kæmpestore udenlandske virksomheder, der arbejder sådan her. Efter kendskabet er det så vigtigt, at man hjælper dem, der vil opstarte den slags virksomhed. Vi har lavet vores virksomhed med bind for øjnene, og det var ikke nemt,” afslutter hun.

“Der, hvor jeg tror, der er en risiko, er, når man ikke forholder sig til det. Lige nu, skal

Alexander Höllsberg

”Medejerskab” er vores første koncentrerede bud på at skabe demokratiske fremskridt i økonomien. Vi ønsker, at medarbejdere – men også gerne forbrugere, producenter o.lign.. – får mulighed for at få mere indflydelse og større ejerskab på deres arbejdsplads. Derudover skriver DSU også, at øget medejerskab kan sikre både større produktivitet, mindre sygefravær, mere lighed og flere danske arbejdspladser.

NR. 1 - MARTS 2021

BLIV AKTIV I JOBPATRULJEN – OG VÆR MED TIL AT GØRE EN FORSKEL

KØREPLAN FOR 2021

HVEM ER DU? Som aktiv i Jobpatruljen skal du have lyst til at fortælle unge mellem 13-17 år om deres rettigheder. Derudover er det en fordel, hvis du har lyst til at være en del af et stærkt fagligt fællesskab sammen med andre, der også gerne vil lære unge noget om deres rettigheder.

HVAD FÅR DU UD AF DET? Som aktiv i Jobpatruljen har du afgørende betydning for andre unges forhold på deres fritidsjob. Derudover får du: en bred indsigt i unges arbejdsforhold og deres rettigheder tilbud om uddannelse i fritidsjobrettigheder, som du skal bruge under Jobpatrulje-arbejdet en helt unik ballast gennem de erfaringer du gør dig i Jobpatruljen oplevelser for livet

TILMELD DIG PÅ JOBPATRULJEN.DK/BLIVAKTIV

SIDE 17

DSU’EREN

D S U - K A N D I DAT E R M E L D E R K L A R T I L VA L G :

VI VIL

INTERVIEW AF

Julie Diederichsen Juhler

KÆMPE

Andrea Heede-Andersen

FOR DE

UNGE

SIDE 18

NR. 1 - MARTS 2021

I DISSE DAGE ER 78 DSU-KANDIDATER I GANG MED AT FØRE VALGKAMP FREM MOD DET FORESTÅENDE KOMMUNAL-OG REGIONSRÅDSVALG TIL EFTERÅRET.

To af dem er Nikolai Krølbøll Markussen, som stiller op til byrådet i Horsens, og Julie K. Madsen fra Lolland, som kæmper for en plads i regionsrådet på Sjælland. Begge har gjort sig mange tanker om at være de unges kandidater, hvad de drømmer om for deres by og ikke mindst bekymringer om at føre valgkamp i en tid præget af corona. I en alder af blot 21 og 19 år er Nikolai Krølbøll Markussen og Julie K. Madsen nogle af DSU’s yngste kandidater til efterårets kommunal- og regionsrådsvalg. Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at det har de tænkt sig at trække på - de skal nemlig begge ud og vise flaget for primært de unge vælgere i deres område. “Jeg håber, jeg kan bidrage med en yngre vinkel til dagsordenerne, og at jeg kan være med til at få inddraget byens unge mere i politik, så de også bliver hørt,” siger Nikolai Krølbøll Markussen, som fortæller, at DSU Horsens netop har været med til at få lavet et ungekulturhus i byen. “Jeg vil gerne kæmpe for de unge, for hvis de ikke unge ikke selv gør det, så er der ikke nogen, der gør det,” siger Julie K Madsen, som mener, at der er stor mangel på unge kandidater og specielt unge kvinder i Region Sjælland. Når snakken falder på, hvorvidt deres alder kan være en ulempe, anerkender de begge, at det kan være et minus hos nogle vælgere, men de vil langt hellere bruge tiden på at snakke politik. DE UNGE SKAL PÅ DAGSORDENEN Begge kandidater har flere politiske mærkesager, som skal gøre det lettere at være ung i netop deres by eller region, på deres to-do liste. Nikolai Krølbøll Markussen drømmer blandt andet om et streetsport-sted i byen, hvor de unge kan samles og bare “være unge sammen”. Julie K. Madsen vil arbejde for bedre offentlig transport

på tværs af region Sjælland, så unge fra egnen kan få en lettere hverdag til og fra deres uddannelse. Begge er de enige om, at et arbejde for at løfte psykiatrien må være en fælles sag for samtlige kommuner og regioner i Danmark. De roser begge regeringen for at have indført gratis psykologhjælp, men det er ikke nok, erklærer de. “P.t. er psykiatrien helt udkørt, og det påvirker selvfølgelig de tilbud, som både unge og ældre kan få. Lige nu oplever vi bare en ungdomsgeneration, som er i knæ, og jeg vil helt klart kæmpe for flere ressourcer til området og ikke mindst, at dem, vi allerede får, bliver brugt smartere,” siger Julie K. Madsen. “Jeg kender personligt mange, som har oplevet at blive ‘tabt mellem to stole’, og her skal vi finde løsninger, som skaber et lettere samarbejde mellem de forskellige led og sørger for, at flere bliver grebet i tide,” fortæller Nikolai Krølbøll Markussen. Når Nikolai Krølbøll Markussen skal tale om dagsordener, som henvender sig til andre end de unge vælgere, så vil han gerne have skabt et bedre byrum for børnefamilierne i området, for byen oplever i øjeblikket en stor tilflytning af netop de familier. Julie K. Madsen vil gerne fokusere på at løse den stigende utilfredshed med lægeudbuddet og alt for lange ventetider i regionen.

“Lige nu gør det mit arbejde som førstegangsopstiller en del sværere, fordi jeg heller ikke må banke på folks døre eller stå på gågaden, så det gælder om at finde andre veje ud til borgerne,” fortæller Nikolai Krølbøll Markussen, som ser sociale medier som en oplagt mulighed for at nå vælgerne på afstand. Julie K. Madsen deler bekymringen om at føre valgkamp i en tid med et lukket land. “Jeg synes, det er en svær nød at knække, fordi vi ikke kan tage ud og besøge nogen, og vælgerne har helt sikkert alt andet end valg i tankerne i den her svære tid,” siger hun og indrømmer, hun også en gang imellem selv kæmper med at holde hovedet højt i den her tid. Men på trods af corona-bekymringer, kan man ikke slå optimismen ud af de to unge politikere in spe. De tror begge på, at de får gaflet en af de famøse pladser i byråds- eller regionsrådssalen. “Intet er givet på forhånd, men hvis jeg tager arbejdshandskerne på, så er mine muligheder umiddelbart rimelige gode,” svarer Nikolai Krølbøll Markussen ydmygt. “Jeg tror helt sikkert, det bliver svært, men mange unge mangler en at spejle sig i, og der kommer jeg ind i billedet. Jeg håber, at jeg kan fange nogle ved at være mig selv og arbejde benhårdt for det,” afslutter Julie K. Madsen.

VALGKAMP I ET LUKKET LAND Men hvordan kommer man ud med sine budskaber, når man ikke længere må tage ud og møde vælgerne i en tid med coronarestriktioner? Begge er de særligt ærgerlige over, at de ikke kan få lov at besøge områdets skoler og ungdomsinstitutioner, men de håber på, at coronaepidemiens kraft svinder ind hen mod valget til efteråret, så de igen kan få lov at komme ud og se folk i øjnene.

SIDE 19

DSU’EREN

VREDEN KOMMER, FORDI FOLK HAR



Forandring pa hjerte

INTERVIEW AF

Oliver Gabrielsen

Julie Steenbuch Holt

FOTOS AF

Stefan Cavalieri

SIDE 20

NR. 1 - MARTS 2021

DEBATTEN OM IDENTITETSPOLITIK BULDRER DERUDAF. DSU’EREN HAR TALT MED RETORIKER OG DEBATTØR ANDREAS ÆBELØ OM, HVAD VI KAN RETTE OP PÅ FOR REELT AT SKABE DEN FORANDRING, DER ER SÅ DESPERAT BRUG FOR.

i ser massive identitetspolitiske strømninger i hele verden og i Danmark. Det handler om ligestilling, tykaktivisme og bekæmpelse af diskrimination, racisme, sexisme, transfobi og homofobi, og så er det et opgør med vores fasttømrede normer, kultur og en patriarkalsk struktur. Debatten kan dog virke så polariseret, at det kan være svært at se, hvor den skal ende, selvom vi er mange, der sympatiserer med minoriteters kamp for anerkendelse. Så hvordan kan vi holde den på sporet, så den rent faktisk er med til at skabe forandringer? Andreas Æbelø er retoriker og debattør, aldeles aktiv i den offentlige debat, tidligere direktør for AIDS-Fondet og en del af LGBT+-segmentet, da han er homoseksuel. Noget af det vigtigste at huske på er, at den vrede, man kan opleve fra identitetspolitikkens forkæmpere, kommer af viljen til at skabe forandring, og det er et godt udgangspunkt, mener han. “Det kommer, fordi nogle mennesker har været i mørket i lang tid. Der er forskel på racismedebatten, LGBT+-debatten og køns- og ligestillingsdebatten, men fælles for dem er, at de mennesker ikke er blevet lyttet til i lang tid,” siger Andreas Æbelø. FRYGTER 25 ÅRS STAMPE OG SKYTTEGRAVSKRIG Selvom man hverken på henholdsvis den identitetspolitiske fløj og den indvandrerkritiske fløj ville bryde sig særlig meget om at blive sammenlignet med hinanden, er det ikke desto mindre det, Andreas Æbelø gør, når han fortæller, hvad konsekvenserne kan blive, hvis identitetsdebatten får lov til at fortsætte ufortrødent ud af samme spor, som den gør lige nu. Vi risikerer nemlig at havne i samme skyttegravskrig, som har været tilfældet med indvandrerdebatten siden midten af 1990’erne. Konsekvensen er, at man først 25 år senere finder ud af, at der faktisk er brug for forandring. “Min frygt er, at vi virkeligheden bare

VI ER NØDT TIL AT TRO PÅ, AT HVIS VI VIL FORANDRINGEN, SÅ KAN ARGUMENTERNE STÅ I SIG SELV.

forsinker hele den forandring, der er nødvendig. For forandringen kom jo. En stram udlændingepolitik er blevet menneskelig,” siger Andreas Æbelø og understreger: “Vi behøver bare ikke vente 25 år denne her gang, men det er der desværre en meget stor risiko for, fordi man fejer forandringerne af vejen under blandt andet henvisning til, at tonen er for skinger, og frontløberne er for aggressive.” VI ER BLEVET DOVNE I VORES MÅDE AT GÅ TIL DEBATTEN PÅ Et af de store problemer, som Andreas Æbelø identificerer, er den måde, hvorpå vi opfatter hinandens udlægninger og holdninger. Med udgangspunkt i sin retoriske baggrund fortæller han, hvordan mennesker ret naturligt sætter ting, begreber og udsagn i modsætning til hinanden for netop at kunne forstå, hvad det er: “Det er den måde, vi forstår verdenen på. Det er lettere at forstå noget, hvis man kan sætte det i et modsætningsforhold til noget andet,” fortæller han. Det er det, man kalder antitese, og i sproget gør man det hele tiden. Mand og kvinde. Barn og voksen. Hav og himmel. Og så videre. “Vi er dovne, fordi vi på en eller anden måde er blevet lullet ind i, at hvis noget er noget andet, så er det et problem, en konflikt eller et stridsspørgsmål,” siger Andreas Æbelø og kommer med en kraftig appel: “Jeg kan godt forstå det, for det kan være et stærkt virkemiddel, men vi er

nødt til at forstå, at denne her antitetiske måde at se verden på ikke behøver være en konflikt.” Man kan altså godt være imod diskrimination og have sympati med dem, der kæmper i identitetsdebatten, men samtidig mene, at nogle dele af den er gået for vidt. Derfor bør vi blive bedre til at forstå, hvor argumentationen og holdningerne fra begge sider kommer fra. Derudover er det også vigtigt, at vi ikke bliver dovne og dermed bare lader for mange ting og argumenter være symbol for noget bestemt. Andreas Æbelø forklarer det med, at vi for ofte slår en slags holdnings-GPS til, hvor vi uden at reflektere mere over det tror, at vi ved, hvad der menes. VI SKAL IKKE LUKKE NED FOR MENNESKERS RET TIL AT YTRE SIG På begge sider af debatten er der desværre også en masse ord, der hyppigt bliver brugt for at forsøge at give mennesker med andre holdninger mindre ret til at være i debatten, og det er aldrig en god idé. “Hvis man får at vide, at man er boomer eller krænkelsesparat eller racist eller sexist, så bliver man klynget op i et hjørne. Så bruger man al den samtaletid, der måtte være, på at få sig selv ned fra det hjørne. Man går i defensiven med det samme i stedet for at bruge den samtaletid på at prøve at forstå,” siger Andreas Æbelø. 

SIDE 21

DSU’EREN

På den ene side har vi altså mennesker, der brænder for at skabe forandring, og på den anden side mennesker, der er rigtig bange for forandringen. Derfor kan bølgerne gå højt, men det ændrer ikke på, at sådan en måde at gå til debatten på intet fordrer for den forandring, man reelt ønsker at skabe. “Jeg er ked af, at identitetspolitik-kæmperne så ofte skyder ved siden af, som de gør. På den måde bliver de nogle gange lige så forstokkede som dem, de bekæmper. På den måde sker der det i mange af debatterne, at det perfekte bliver det godes værste fjende, fordi man vil så meget på én gang,” siger Andreas Æbelø.

“Som homoseksuel mand har jeg oplevet, at forandringer siden de første registrerede partnerskaber i 1989 er sket og stadig sker med forhandling og argumentets knofedt. Det sker ikke ved at lukke debatter ned og udelukke folk fra debatten. Desuden devaluerer man også de argumenter, som er stærke nok til at stå i sig selv,” siger han.

Her er det endnu vigtigere at forstå, at iveren, vreden og den ufilterede “nu, nu, nu”-mentalitet kommer af, at der netop er skabt momentum for forandring og nye muligheder for de minoriteter og grupper, der ikke føler, at der er plads til dem i samfundet.

En alvorlig konsekvens er, at man skaber martyrier og mennesker, der kan bruge det til deres fordel at sige, at de er blevet lukket ned. Andreas Æbelø vil gerne bruge Rasmus Paludan som eksempel på, hvor vigtigt det er at give selv folk med ekstreme synspunkter mulighed for at komme ud med dem.

“Her kommer der også nogle mennesker til orde, som ikke altid er så trænede i at deltage i den offentlige debat. Der er ingen tvivl om, at jeg har meget stor omsorg for dem, der kæmper denne kamp, men det ændrer ikke på, at de også har et ansvar,” siger Andreas Æbelø. Noget af det mest problematiske i debatten er ifølge Andreas Æbelø cancel culture, og han bliver faktisk rigtig vred, når man tyr til den metode. Man skaber nemlig ikke forandring ved at lukke ned for modstanderen.

SIDE 22

“Det var godt, at han kom til orde og fik lov til at losse alt sit vamle tankegods ud. For vi havde et valg, hvor danskerne sagde: ‘Det skal vi faktisk ikke bede om.’ Hvis han var blevet cancelled, så kunne han have sagt, at han ville have fået en jordskredssejr. Så vi er nødt til at tro på, at hvis vi vil forandringen, så kan argumenterne stå i sig selv.” Og her appellerer Andreas Æbelø blandt andet til de politiske ungdomsorganisationer, der har en stor opgave i at forstå og bygge broen. Det er også her den

næste generation af politikere bliver trænet, og på den måde kan man netop udfordre den dovenskab, der ses i debatten. Og han bevarer optimismen: “Jeg tror, at vi er et sted i debatten, hvor vi stadig kan nå at redde den, og jeg tror grundlæggende, at vi er et godt sted, hvor forandring kommer til at ske.”

BLÅ BOG Andreas Gylling Æbelø er 41 år og bor i København med sin mand, TV-værten Abdel Aziz-Mahmoud. Han er uddannet retoriker, har siddet i bestyrelsen i Røde Kors, er netop aftrådt som direktør for AIDS-Fondet og sidder i den eksterne bestyrelse i Exitcirklen. I 2014 til 2015 var han særlig rådgiver for Mogens Jensen, da han var handels- og udviklingsminister under Helle ThorningSchmidt-regeringen. Han er særdeles aktiv i den offentlige debat og er fast klummeskribent på Berlingske.

NR. 1 - MARTS 2021

UNG MENINGSDANNER I 3F Hvem kan deltage? Alle 3F medlemmer under 37 år. Det er ikke nødvendigt, at du har erfaring med meningsdannelse. Det vigtigste er, at du har en lyst til at gøre en forskel for dig og dine kolleger. Hvor? De to moduler afvikles i København. Mere info følger til de tilmeldte. Hvornår? Uddannelsen forløber over 2 moduler. Modul 1: 3.-7. maj Modul 2: 14.-18. juni Tilmelding? Send en kort motiveret ansøgning eller video til ungdom@3f.dk. I din ansøgning/ video skal du fortælle, hvorfor du gerne vil være en del af dette uddannelsesforløb. Der er ansøgningsfrist den 9. april, men vi giver løbende svar på ansøgninger. Økonomi? Det er gratis at deltage på uddannelsen. Du bliver indkvarteret på eget værelse, og der er naturligvis forplejning under modulerne inkluderet. Der dækkes udgifter til transport fra din hjemadresse til mødested for modulerne efter gældende takster.

VIL DU GERNE PRØVE DIG SELV AF SOM MENINGSDANNER OG FÅ NYE REDSKABER, NETVÆRK OG OPLEVELSER – SÅ BLIV EN DEL AF DETTE UDDANNELSESFORLØB I DIN FAGFORENING. Forløbet er skræddersyet til dig som ung 3F’er. Du vil få redskaberne til at udtrykke dine holdninger og meninger på arbejdspladsen og i samfundet. Du vil på forløbet træne dine retoriske evner, lære at opbygge et godt argument, øve taleteknik og fortælle din personlige historie. Forløbet er bygget op om praktiske øvelser, hvor du får mulighed for at prøve dét af, som vi arbejder med, så du får det helt ind under huden og kan bruge det, når du kommer hjem på arbejdspladsen.

Der dækkes tabt arbejdsfortjeneste efter gældende regler. Spørg i din lokale afdeling ved tvivl. Spørgsmål? Skriv til ungdom@3f.dk SIDE 23

DSU’EREN

S E RV I C E A S S I ST E N T E R I E N C O R O N AT I D : J EG T RO R , AT M A N G E I K K E V E D, H VO R O M FAT T E N D E VO R E S A R B E J D E EG E N T L I G E R

INTERVIEW AF

Pelle Reynberg

Julie Steenbuch Holt

SAMMEN MED SYGEPLEJERSKER OG LÆGER I FRONT PÅ DE DANSKE SYGEHUSES CORONAAFSNIT STÅR SERVICEASSISTENTERNE, DER BLANDT ANDET SØRGER FOR GRUNDIG RENGØRING PÅ ISOLATIONSSTUERNE OG TILSTRÆKKELIGT MED BESKYTTELSESUDSTYR PÅ AFDELINGERNE. OG SÅ ER DE OGSÅ MED TIL AT GØRE EN HELT SÆRLIG FORSKEL FOR PATIENTERNE.

SIDE 24

FOTOS AF

Stefan Cavalieri

NR. 1 - MARTS 2021

et er en kold dag i slutningen af januar. DSU’eren er taget til Sjællands Universitetshospital i Roskilde for at tale med Camilla Schmidt Paulsen, der arbejder som ufaglært serviceassistent, og Bitten Berg-Munch, der er serviceassistent og arbejdsmiljørepræsentant på hospitalet. Camilla Schmidt Paulsen har siden januar været på coronaafsnittet på hospitalet, hvor de allersygeste med covid-19 er indlagt. Derfor er alle stuerne på det afsnit isolationsstuer. På coronaafsnittet er hygiejne førsteprioritet. Grundet de mange isolationsstuer bliver en stor del af tiden brugt på at spritte af og følge den samme procedure. Derfor ved alle præcis, hvordan de skal tage deres isolationsdragt på og af korrekt. “Når vi skal ind på en stue, så er det på med dragt og briller og mundbind og handsker, og hvad man ellers skal have på. Det tager fem minutter at komme ud af en stue, fordi man skal spritte hænder så mange gange. Og man skal gøre det samme om fem minutter, fordi man skal ind på den næste stue,“ fortæller Camilla Schmidt Paulsen. Bitten Berg-Munch pointerer blandt andet, at “man skal tage det af korrekt, så man ikke rammer huden”, og fortæller, at “det er en stor, stor procedure hver gang.” “Selvfølgelig har vi normalt også isolationsstuer, men ikke så mange på én gang,” siger hun. “VI SER FOLK, DER ER DØDSSYGE OG DØR” Camilla Schmidt Paulsen og Bitten Berg-Munch er begge i gang med at blive vaccineret. Faktisk vil de ved udgivelsen af denne artikel være helt færdigvaccinerede. “Jeg frygtede lidt i starten, at vi ikke ville få den, fordi vi ikke er i decideret nærkontakt med patienterne. Men jeg er jo stadig tæt på dem, der hoster, og jeg rører ved ting, som de har rørt ved, så jeg er virkelig glad for, at vi også har mulighed for at få den,” siger Camilla Schmidt Paulsen og fortsætter: “Jeg tror også, at vi er tættere på patienterne, end folk tror.

NÅR FOLK ER ISOLEREDE, SÅ LIGGER DE DER OG HAR IKKE NOGEN AT SNAKKE MED. SÅ DET AT GIVE SIG TID TIL AT TALE MED FOLK KAN GØRE VIRKELIG MEGET. Jeg tror, at mange ikke ved, hvor omfattende vores arbejde egentlig er.” Noget, der især frustrerer Bitten Berg-Munch og Camilla Schmidt Paulsen, er alle dem, der ikke mener, at coronavirussen er særligt alvorlig. “Vi ser bagsiden af det her hver eneste dag. Vi ser folk, der er dødssyge og dør. Nogle gange kommer vi jo ind på en stue og tænker, at vedkommende, der ligger her, ikke overlever,” siger Bitten BergMunch og understreger, hvordan hun både på egen krop kan mærke og blandt kolleger oplever efterdønningerne efter at have været smittet med coronavirus i form af manglende smags- og lugtesans, jævnlige hovedpiner og faktisk også problemer med vejrtrækningen engang imellem. Det er også med at holde tungen lige i munden for at overholde de rigtige procedurer og undgå smitte. Der kommer meget ofte nye eller udvidede retningslinjer fra myndighederne, der skal implementeres på hospitalerne. Desværre oplever Camilla Schmidt Paulsen og Bitten Berg-Munch, at de er de sidste i rækken, der får informationer om, at procedurer på hospitalet er blevet ændret. Selvom serviceassistenterne er en meget vigtig brik på hospitalet, føler de sig desværre ikke altid sådan. “Jeg føler, at vi er det sidste led. I sådan en krisetid som denne her skal samarbejdet jo fungere. Der synes jeg godt, at vi kan mangle at få informationer i bedre tid,” siger Bitten Berg-Munch. Camilla Schmidt Paulsen føler sig generelt tryg i sit arbejde. Da hun startede som serviceassistent tilbage i november, var hun mere utryg, fordi det var så nyt, og arbejdet var så omfattende for hende. Frygten for at tage smitte med ud fra hospitalet, sidder stadig grundlæggende i hende, men hun fortæller også, at arbejdet efterhånden er rutine for hende, og hun ved, hvad hun skal gøre for at passe på sig selv.

“Nu bliver vi så testet hver onsdag, hvilket også skaber en tryghed,” fortæller hun og understreger, at hun helt bestemt synes, at der bliver taget hånd om dem på hospitalet. “Vi har blandt kollegerne faktisk talt om, at vi nærmest er mere bekymrede over at gå i Netto og blive smittet, fordi der ikke nødvendigvis bliver holdt afstand, og vi ikke kan være sikre på, at folk har vasket hænder. Her på hospitalet ved vi, at folk er syge, så derfor tager vi ekstra forholdsregler,” supplerer Bitten Berg-Munch. GØR EN FORSKEL FOR PATIENTERNE Selvom det er en travl hverdag på hospitalet, og der går meget tid med at iklæde sig beskyttelsesudstyr og tage det af igen, føler Camilla Schmidt Paulsen sig ikke begrænset i sit arbejde. “Føler du, at du gør en forskel?” spørger Bitten Berg-Munch hende. “Ja, kæmpe forskel,” griner Camilla Schmidt Paulsen, men bliver så seriøs: “Det ved jeg ikke, om jeg gør. Jeg prøver bare at være glad og sprede godt humør.” Bitten Berg-Munch fortæller, at patienter oplever det som guld værd, hvis især serviceassistenterne tager sig tid til at tale med dem, når de er inde på stuerne. Og det gælder især patienterne på isolationsstuerne. “Når folk er isolerede, så ligger de der og har ikke nogen at snakke med. Så det at give sig tid til at tale med folk kan gøre virkelig meget. Det kræver bare lige at bruge to minutter mere,” siger hun. Ofte er det alt andet end sygdom, der bliver talt om. Så på den måde kan det lindre lidt, når folk taler om noget andet, selvom de er alvorligt syge? “Ja, og at de får lov at tale om sig selv og deres hverdag. Nogle kan nærmest lyse helt op og glæde sig til, at jeg kommer tilbage næste dag. Det bliver jeg glad af, og så tænker jeg, at vi har fået en lidt bedre dag,” siger Camilla Schmidt Paulsen. 

SIDE 25

DSU’EREN

TRODS TRAVLHED OG PRES ER DER ET GODT ARBEJDSMILJØ På Sjællands Universitetshospital i Roskilde er der i alt fire arbejdsmiljørepræsentanter for serviceassistenterne. To af dem repræsenterer serviceassistenter og portører i Servicevagten, mens de to resterende - heraf Bitten Berg-Munch repræsenterer Camilla Schmidt Paulsen og de andre, der gør rent og udfører serviceopgaver som at sørge for udstyr til sygeplejerskerne og hente mad til patienterne. Bitten Berg-Munch mener, at arbejdsmiljøet på hospitalet er godt. Sammen med de andre arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter gør hun meget for at skabe et rum, hvor der er plads til at tale om tingene. Er dem, du repræsenterer, klar over deres rettigheder ift. sikkerhed og de muligheder, de har? “Vores tillidsrepræsentant, jeg og de andre repræsentanter kæmper for, at det skal være rigtigt. Og der er ikke noget, der er forkert. Så hvis Camilla en dag kommer og siger, at hun har glemt, hvordan man tager sin dragt rigtigt af, så er det okay at spørge,” siger Bitten Berg-Munch. Camilla Schmidt Paulsen har det også godt på hospitalet. Hun går sammen med en kollega på coronaafsnittet, selvom det ikke er kutyme, at der er mere end én serviceassistent ad gangen på hvert afsnit, og det gør en stor forskel for hende at have en fagkollega tæt på, når hun er på arbejde. “Vi svinger godt sammen, og det løfter bare humøret at gå sammen med en anden,” fortæller hun.

JEG FØLER, AT VI ER DET SIDSTE LED. I SÅDAN EN KRISETID SOM DENNE HER SKAL SAMARBEJDET JO FUNGERE.

SIDE 26

Det er tydeligt på både Camilla Schmidt Paulsen og Bitten Berg-Munch, at de glæder sig til, der er mere kontrol med smitten, og vi alle kan vende tilbage til mere normale tilstande i både samfundet og på hospitalet. I øjeblikket er coronaafsnittet på Sjællands Universitetshospital i Roskilde, lukket ned på grund af lavere indlæggelsestal. Afsnittet var stadig åbent, da DSU’eren udførte interviewet med Camilla Schmidt Paulsen og Bitten Berg-Munch i slutningen af januar.

NR. 1 - MARTS 2021

METAL UNGDOM:

VI TAGER KAMPEN OP FOR ANDRE END OS SELV

KÆRE DSU DSU ER ARBEJDERBEVÆGELSENS POLITISKE UNGDOMSORGANISATION, OG DERFOR ER DET OGSÅ METAL UNGDOMS TÆTTESTE OG BEDSTE SAMARBEJDSPARTNER I DET POLITISKE LANDSKAB. Vi samarbejder naturligvis med alle, der vil fremme Dansk Metals politiske målsætninger. Vi tilhører nemlig en pragmatisk del af fagbevægelsen. Når DSU alligevel er noget helt særligt, skyldes det ikke kun vores fælles historie, men det skyldes i lige så høj grad, at det politiske kompas er skarpt hos DSU. Man ser ikke de andre ungdomspartier i samme grad engagere sig i erhvervsuddannelserne, lærlingenes arbejdsliv og vilkår. Fra min stol er konklusionen klar: Det er i dag et overlap mellem Dansk Metals og DSU’s mærkesager, værdier og interesser. Det er dog ikke en naturlov, at det skal være sådan. Det er hele tiden den næste generation af DSU’eres opgave at fastholde positionen som arbejderbevægelsens politiske ungdomsorganisation - ikke kun af navn, men også af gavn. Engagementet i - og relationerne til – den øvrige arbejderbevægelse skal plejes og holdes stærkt. Derfor er det i mine øjne ikke DSU’s opgave at

føre sig frem på de bonede gulve og recitere den ideologiske grønspættebog, når politik skal føres ud i livet. Jeg ser hellere, at vi unge socialdemokrater gør os selv og vores værdier gældende for vores venner og kollegaer i elevrådene på skolerne eller som fagligt aktive på arbejdspladsen. Det glæder jeg mig personligt til som nyvalgt formand for Metal Ungdom.

politiske ild, der holder DSU i gang. Præcis ligesom det er i Metal Ungdom. Kompasset skal have rod i hverdagen. Det skal levere på mere frihed, lighed og solidaritet. Det skal ikke bare være fjerne idealer, man hører om i oplæg. Nej! De er med os, når vi - skridt for skridt - i vores handlinger forbedrer vores arbejdsmarkedet, vores uddannelser og vores samfund sammen.

Det første, jeg har kastet mig over, er diskussionen om nedlukningen på erhvervsuddannelserne. Virologi er ikke et fag på teknisk skole, så jeg vil ikke kloge mig på, hvornår der skal åbnes op. Til gengæld vil jeg gerne påstå, at nedlukningen rammer erhvervsskoleelever hårdest. Du bliver hverken smed, industritekniker eller mekaniker hjemme bag skærmen, medmindre du har et værksted derhjemme med højteknologiske CNC-maskiner, svejseanlæg og motorer at skrue på. Det har de færreste. Det er åbenlyst, at der er et fagligt efterslæb for særligt dem, der er i starten af deres uddannelse, inden de kommer ud i lære. De har fået en håndsrækning i den seneste tryghedspakke, der kan forlænge skoleforløbene for dem, der er gået glip af store dele af deres hoved- eller grundforløb. Det er godt. Men slet ikke nok. Erhvervsuddannelser skal op på listen og prioriteres, når genåbningen begynder.

Det er til at få øje på de udfordringer, som skal løses. Der er forslaget om en EU-bestemt mindsteløn, som skal manes fuldstændigt til jorden. Der er ”de gules” helt fejlagtige påstand om, at de skulle være fagforeninger, og deres forretningsmodel, som skal knuses. Og så er der dagpengene, der igennem en årrække er blevet forringet mere, end hvad godt er.

Noget af det fineste, man kan, er at tage kampen op for andre end bare sig selv. Det bør derfor være det bærende princip i den

Det er mit håb, at DSU er en vigtig allieret for Metal Ungdom i alle tre kampe. Resolutioner, flotte skåltaler og hensigter er ikke nok her. Det kræver benhårdt arbejde at organisere ungdommen og skabe resultater, der kan mærkes i hverdagen. Så kære venner: Nu er det på med arbejdstøjet. Der skal handling bag holdningerne. Vi er for længst hoppet i arbejdsbukserne i Metal Ungdom. Jeg ser frem til samarbejdet. Det bliver tæt og tillidsfuldt.

Carl Emil Lind Christensen

SIDE 27

DSU’EREN

NADER ASHKANI REDDER KVINDER FRA GENOPDRAGELSESREJSER OG ARRANGEREDE ÆGTESKABER:

DER ER SÅ MEGET SOCIAL KONTROL, DANSKERNE IKKE KENDER TIL

INTERVIEW AF

Julie Diederichsen Juhler

Johan Müller

SIDE 28

NR. 1 - MARTS 2021

FOR NADER ASHKANI STARTEDE DET HELE MED EN FLIRT MED EN SERVITRICE PÅ EN KONFERENCE. HAN FIK HENDES NUMMER, OG DE SKREV OG RINGEDE SAMMEN OVER DE NÆSTE PAR MÅNEDER. DET VISTE SIG, AT KVINDEN VAR TVANGSGIFT, OG NADER ASHKANI BLEV UFORVARENDE EN DEL AF HENDES FLUGT FRA FAMILIEN. DET VAR DEN DATE, DER STARTEDE HANS KAMP MOD SOCIAL KONTROL. EN DATE, FORTÆLLER HAN OS, HAN ALDRIG FØLTE, HAN KOM HJEM FRA.

aten efterlod ham med hans egne ord fuldstændig bombet. ”Jeg tog jo bare på date, og så blev jeg fanget i et spindelvæv af ære, religiøse normer og et hierarki, jeg aldrig før har kendt til,” fortæller han. ”Og så jeg begyndte jeg at undersøge det. Jo mere jeg gravede, jo mere kom der frem. Der er så meget social kontrol, danskere ikke kender til”

SOCIAL KONTROL ER OVERALT Det hul, Ashkani gravede sig ned i, viste ham, hvor udbredt social kontrol er i Danmark. Et problem, hverken han eller de fleste danskere ved, eksisterer. ”Det fylder ikke i den offentlige debat,” siger han og begrunder det med, at ”social kontrol er ikke en del af vores (danskernes, red.) kultur.”

Opdagelsen fik Nader Ashkani til at stifte foreningen ”Ny Identitet”, der hjælper ofre for social kontrol. Det kan være piger som 17-årige Sarah Alsandi, som du kunne læse om i nyhederne i starten af året. Nader Ashkani tog sammen med et tv-hold fra TV2 til det nordlige Irak for at befri den unge kvinde, der var blevet bortført og nu blev holdt fanget af sin familie. Sarah Alsandi-sagen har fået meget opmærksomhed i medierne, men Nader Ashkani fortæller, at han får henvendelser fra dusinvis af muslimske unge hver eneste måned.

Hvor den kultur kommer fra har tidligere været debatteret i nærværende magasin, da DSU’eren i anden udgivelse i 2020 interviewede forfatteren Sara Omar.

”Nogle ringer, fordi de skal giftes, men allerede har haft sex før,” siger Nader Ashkani og fortæller, at muslimske kvinder kan være bange for ikke at kunne fremvise en blodig plet på lagnet på bryllupsnatten som et bevis på jomfruelighed. En sejlivet mødomsmyte, som DSU også har sat fokus på i ’Uge Sex’-kampagnen. Nader Ashkani og Ny Identitet hjælper kvinderne, der nu pludselig står i en besværlig situation, hvor de risikerer at blive anklaget for at bringe skam over familiens ære. De har flere konkrete redskaber i værktøjskassen, men hvad det er, tøver han med at fortælle. ”Vi kan…,” siger Nader Ahskani og rømmer sig nervøst: ”Der er nogle ting, jeg ikke kan komme ind på, men vi kan give nogle værktøjer til den manglende blodplet,” fortæller han og nævner i samme omgang, at der også er løsninger for at forhindre, at kvinder bliver sendt til udlandet på genopdragelsesrejser.

Nader Ashkani deler langt hen ad vejen Sara Omars analyse. Social kontrol er ikke kun i de ekstreme miljøer. Det er det alt for udbredt til. ”Mange af de her piger kommer fra helt almindelige hjem med både mor og far på arbejdsmarkedet. Men pigerne bliver alligevel tvunget til at bære tørklæde, og de bliver alligevel giftet med tvang,” siger han og understreger: ”Det er et kulturelt problem. Det er ikke et islamisk problem. Det ville være vanvittigt at tro”. PIGEN, DER SKULLE DRIKKE KLORIN En af de piger, Nader Ashkani har hjulpet, fortalte sin søster, at hun var biseksuel. Men det blev ikke taget godt imod i den muslimske familie. Søsteren fortalte det videre til deres mor, og så faldt der brænde ned. ”Hun var i forvejen det sorte får i familien, for hun kunne snakke flydende dansk og var meget integreret – hun var dansk. Og i nogle familier er det at være dansk et skældsord,” fortæller Nader Ashkani. For at få skik på pigen, blev der straks ringet til en imam. Imamen skulle vie den blot 16-årige pige med en mand på 40, hun aldrig havde mødt. Men pigen ønskede ikke ægteskabet, og det fik faderen til at stille et ultimatum.

”Så tilbød faderen hende et glas med klorin. Og hvis hun ikke ville drikke det, skulle han nok selv ordne hende,” siger Nader Ashkani og fortæller, at pigen drak noget fra glasset, men kastede det op. I mellemtiden var Ny Identitet blevet alarmeret, og de kom for at redde pigen væk. ”Hun har det godt i dag,” forsikrer han os. EN KAMP MED PERSONLIGE OMKOSTNINGER Det er ikke alle familier, der bryder sig om, at Nader Ashkani og Ny identitet sætter en stopper for deres sociale kontrol – hvad enten det drejer sig om genopdragelseslejre eller seksualitet. Derfor lever Nader Ashkani et liv i det skjulte. Det har han gjort lige siden, han tog på den date, han siger, han ikke kom hjem fra ”Jeg lever meget overvåget. Der er kameraer over alt i mit hjem, og jeg har et sikringsrum,” fortæller han os. Nader Ashkani fortæller også, at han ikke kan bestille en pizza eller have et fitnesskort – ting, som vi andre tager for givet - fordi han har hemmelig adresse. Er det så det hele værd? Nader Ashkani smiler. Det spørgsmål får han ofte. ”Min samlever er begyndt at omtale det lidt oftere nu. Især efter rejsen til Irak (hvor Nader Ashkani befriede Sarah, red.),” siger han og fortæller, at da de skal redde Sarah Alsandi ud, ser de, at hun er ved at blive kvalt af sin mor. Sarahs far får vristet en pistol fra en betjent og truer Nader Ashkani med den. ”Jeg kan ikke svare på, om det er det værd,” fortæller han og afslutter: ”Jeg tænker ikke over det. Jeg tænker bare… hvis ikke vi gør det, hvem skal så? Det er mit svar.”

SIDE 29

DSU’EREN

DANSKER N ES FOR ETR U K N E

Vi er kåret til danskernes foretrukne bank 11 år i træk Ring og få en uforpligtende snak på tlf.: 38 48 48 48 eller besøg al-bank.dk/bedstebank

SIDE 30

Voxmeter 2020, danskernes foretrukne bank: Den mest omfattende undersøgelse af tilfredsheden med de danske banker.

NR. 1 - MARTS 2021

C H R I ST E L S DA G B O G

2021 SKAL VÆRE ÅRET, HVOR VI TØJLER TECH-GIGANTERNE, FÅR BUGT MED COVID-19 OG FÅR DEN GRØNNE OMSTILLING UD OVER RAMPEN Konfettien fra nytårsaften var knap nok ryddet væk fra stuegulvet, før en stor gruppe af Trump-tilhængere den 6. januar skød året i gang med at storme den amerikanske kongres i et oprør mod Demokraternes påståede valgsvindel i forbindelse med Joe Bidens valgsejr. Ikke længe efter blev Trumps Twitter-konto lukket permanent, hvilket for alvor antændte debatten om ulovligt indhold på online platforme - og ikke mindst hvem der har ansvaret for at fjerne det. Jeg er næppe den eneste, der blev dybt chokeret over handlingen i USA, som mange netop mener var motiveret af Trumps retorik på bl.a. sociale medier. Men desværre er det slet ikke så ualmindeligt, at alverdens ulovlige indhold cirkulerer på de online platforme. Vi ser det bl.a. i form af udtalelser, der opfordrer til vold eller i al sin enkelthed ulovlige produkter, der i stor stil sælges på Amazon, Wish osv. uden at de online markedspladser ser skyggen af konsekvenser. I EU har vi et ansvar for at skabe bedre lovgivningsrammer, som beskytter forbrugerne, og især fordi vi (og endnu mere I yngre) i stigende grad lever og handler

via de online platforme. Derudover skal vi naturligvis også sikre fair konkurrenceforhold for vores danske og europæiske virksomheder. De skal ikke udsættes for unfair konkurrence, fordi de lever op til reglerne. Jeg er netop blevet udpeget som chefforhandler for Europa-Parlamentet på den måske knapt så spændende navngivne Digital Services Act. Det er altså et enormt vigtigt stykke lovgivning. Her skal vi bl.a. sikre, at platformene kan blive holdt ansvarlige for salg af ulovlige varer fra tredjelande. Vi skal også sikre retten til ytringsfrihed på online platforme. Hvis dine ytringer på online platforme er blevet uberettiget fjernet, skal du altså have effektive klagemekanismer og en ordentlig forklaring, som du eventuelt kan anke. Det er lidt en mundfuld at skulle tøjle tech-giganterne, men de bliver mere og mere centrale for vores hverdag. Derfor skal vi selvfølgelig også sørge for, at de underlægges demokratisk kontrol. Vi skal sikre, at det, der er ulovligt offline, også er ulovligt online - og omvendt: De rettigheder, du har offline, skal du selvfølgelig også have online. KRAV PÅ VACCINEÅBENHED Årets første måneder har også budt på vaccineudrulning på tværs af EU. Selvom vi i Danmark kom godt fra start, så står vi stadig midt i en alvorlig sundhedskrise uden fortilfælde. Og det er derfor naivt at tro, at vi kommer fejlfri igennem pandemien. Det er ikke desto mindre den holdning Kommissionen i lang tid har lagt for dagen. Men siden det kom frem at Pfizer-BioNTech og AstraZeneca pga. produktionsproblemer

ikke er i stand til at levere vores allerede indkøbte vaccinedoser til den aftalte tid, så har vi kigget dem ekstra kritisk efter i sømmene. Sagen har skabt en masse rygter, og det har i det hele taget været svært at få en klar udmelding fra Kommissionen om, hvad der er op og ned. I Parlamentet har vi derfor gjort krav på, at Kommissionen skal sikre bedre åbenhed og gennemsigtighed i vores vaccinestrategi, så vi bedre kan håndtere eventuelle fejl og vigtigst af alt, så vi kan sikre de rette vaccinedoser til de europæiske befolkninger. FORÅRETS GRØNNE TO-DO-LISTE Mit 2021 indebærer også tårnhøje ambitioner for det grønne område. I foråret debatterer vi nemlig forskellige Green Deal-initiativer i Europa-Parlamentet, heriblandt EU’s jord-til-bord-strategi samt hvordan vi reducerer udledningen af metangas. Med jord-til-bord vil vi sikre bæredygtig fødevareproduktion som et led i overgangen til cirkulær økonomi. Hvis vi skal klimakrisen til livs, er vi nemlig nødt til at ændre hele måden, vi producerer, forbruger og genanvender på. Med jord-til-bord-strategien vil vi bl.a. sikre bedre beskyttelse af miljø og biodiversitet ved at minimere brug af pesticider, bæredygtig bearbejdning af fødevarer, bedre dyrevelfærd og minimering af madspil. Og så skal vores bæredygtige og sunde fødevarer selvfølgelig være til at betale for alle europæere. Derudover skal vi sikre et grønnere landbrug ved at reducere metangasudledninger på tværs af EU. Hvis vi skal nå vores mål om klimaneutralitet i 2050 og ambitionerne om nulforurening og et giftfrit miljø, så er vi nødt til at skabe effektive løsninger. Det vil bl.a. kræve en koordineret international indsats, forskning og vidensdeling, og bedre teknologier til måling og rapportering af udledninger. Det er på tide, at EU for alvor rykker på klimafronten. Med forårets grønne to-do-liste er jeg dog sikker på, at vi nok skal komme godt fra start!

CHRISTEL SCHALDEMOSE, Gruppeformand for de danske socialdemokrater i Europa Parlamentet, skriver hjem om de politiske beslutninger i Bruxelles og livet som parlamentariker.

Facebook /ChristelSchaldemose Instagram @christelscaldemose Twitter @SchaldemoseMEP SIDE 31

BAGSIDEN

GENOPRETNING ER VIGTIGERE END GENÅBNING

DISSE UGER OG MÅNEDER SLÅS HØJREFLØJEN OM AT VÆRE MEST UANSVARLIGE I DEN POLITISKE KAMP OM GENÅBNINGEN AF DANMARK. BÅDE HOS PARTIERNE OG UNGDOMSORGANISATIONERNE. På trods af bedre vejr, udrulning af vacciner og en stærkere test- og smitteopsporingsstrategi raser coronakrisen dog stadigvæk. Mange forsøger alligevel at gøre sig kloge på hvad der skal åbne hvornår, og har alle mulige holdninger til hvilke særinteresser der skal tilgodeses. Efterskoler, højskoler, liberale erhverv, kulturliv og meget mere ryger op og ned ad dagsordenen hele tiden. Argumenterne er svage, og populismen bliver tydeligere og tydeligere. Derfor holder DSU sig langt væk fra at mene noget om genåbningen. For at sige det som det er: Vi aner ikke en pind om hvad der er ansvarligt at genåbne hvornår. Vi aner ikke en pind om hvordan eksperternes gode råd skal håndteres politisk. Selvom vi er dybt bekymrede for unges voksende mistrivsel, ungdomsarbejdsløshed og meget andet, så gider vi ikke deltage i et fordummende kapløb om medietid og smarte overskrifter. Kampen om genåbningen er ikke DSU’s kamp. Det er til gengæld kampen om genopretningen. Både den sociale og økonomiske. Her skal DSU være klar til kamp – både mod højrefløjen og mod regeringens lave ambitionsniveau. Så snart Danmark er lukket op igen skal der investeres i ungdommen. Alt for mange unge lider af ensomhed, stress, angst og depression under coronakrisen. Alt for mange unge er blevet fyret fra deres arbejde, eller har svært ved at finde fodfæste

i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet – og det gælder i særlig grad dem med mindst uddannelse. Her er der brug for en offensiv investeringsplan fra regeringens side. I skoleåret 2021-2022 skal der være ekstraordinært meget voksenkontakt i uddannelsessystemet. Alle unge skal have mere adgang til fysisk og individuel uddannelsesvejledning, sygeplejersker og psykologer skal ud i klasselokalerne og uddannelsesinstitutionerne skal have økonomi til at skabe bedre sociale rammer om eleverne. Der skal investeres i at komme ungdomsarbejdsløsheden til livs. Vi skal have en kompensationsordning for kommuner og virksomheder, der kan give incitament til at oprette fritidsjob og studiejob. Samtidig skal vi holde hånden under elev- og lærepladser, og skabe flere jobåbninger til unge nyuddannede. Fleksible og lukrative uddannelsesåbninger skal sikre, at flere ufaglærte unge får lyst til at tage én af de uddannelser, som vi kommer til at mangle i fremtiden. Alt det bliver en meget vigtig kamp for DSU. I den kamp har vi faktisk en afgørende rolle at spille, i modsætning til kampen om genåbningen. Såkaldte ungdomspartier bilder sig ind, at de er i stand til at vurdere i hvilket tempo samfundet skal åbne. Hvordan og hvorfor? Det får vi sjovt nok aldrig svaret på af Venstres Ungdom, Radikal Ungdom og eller de andre brølehoveder. For dem handler det om at score nogle billige point fra en masse unge, der forståeligt nok er ved at være desperate over isolation og spildte uddannelsesår. Den sti må DSU ikke slå ind på. Så snart vi igen kan besøge uddannelser over hele landet, skal vores budskab være klart: Kampen om genopretningen er den vigtigste politiske kamp lige nu. Her er der brug for en klar ungdomspolitisk stemme!

AF FREDERIK VAD NIELSEN, Forbundsformand, DSU