med - LARS ANDERSEN FRA AE-RÅDET - DSU’S INTERNATIONALE ARBEJDE - HJEMLØSEPROBLEMATIKKEN
af Niels Peter Bøgballe, redaktør
Fra Barack til ungdomsarbejdsløshed via Nordafrika og Mellemøsten Det, der er lykkedes i det nordafrikanske og mellemøstliEn række begivenheder, der bringer spørgsmål med sig, ge for de unge som tog initiativ til friheds- og demokratier de udviklinger, der er sket i Nordafrika og Mellembevægelserne, var at bruge sociale medier til at formidle østen. I flere (men for få) lande har man gennem fribudskabet om, at det faktisk var muligt at ytre sig, og heds- og demokratibevægelser lykkedes med, at vælte at det faktisk fandt sted. Alverdens nyhedskanaler har diktatoriske og enevældige styreformer i håb om frihed; brugt YouTube og blogs til at videreformidle, hvad der var frihed til forsamling, frihed til presse, frihed til udvikling ”breaking” i det store dominospil, hvor man via nettet elog frihed til at leve. ler tv kunne følge både sig eget, men også nabolandenes Mange steder er disse friheds- og demokratibevægeldemokratiske og virale frihedskamp. Man kan (tilnærser blevet slået hårdt ned. Man kunne i flæng nævne melsesvis odiøst) sammenligne denne mobiliserings- og lande som Libyen, Syrien og Bahrain, hvor militær- og formidlingskampagne med en kampagne, der under regeringsstyrker har slået hårdt igen mod demonstratioverskrifter som ”Hope”, ”Change” og ”Progress” havde oner og forsamlinger. Nogle gange med hjælp fra nabosucces med at mobilisere græsrødder til i en bevægelse. landes styrker, alle gange med død til følge hos mange Uanset om man anskuer det som problemer eller af de modige sjæle, der har forvildet sig ud i gaderne udfordringer, glasset halvtomt eller halvfuldt, så har med håb om udvikling, frihed og demokrati. Danmark sin del at se til, når man Når man gennem de seneste tager de fremadskuende briller måneder har tændt for TV2 News på. En ny S-ledet regering komeller CNN, har man kunne følge “Man kunne ønske en ungdomsbevægelse, mer ikke til at kede sig, som man beretninger om, at unge rundt om der viste mod – også i Danmark” morsomt kunne fastlægge det. i de førnævnte regioner ved hjælp DSU har sammen med LO af sociale medier som YouTube og Ungdom gennem den seneste tid sat fokus på et af Facebook samt brugen af blogs har formået at mobilisere de meget store problemer for vores generation – ungfolkemasser, og at disse er blevet mødt af undertrykkelse domsarbejdsløshed. Medierne har været okay til at og modstand, så må man spørge sig selv, om Danmark, tage emnet op, ikke mindst på baggrund af DSU’s og EU, FN og især USA ikke burde gribe ind? I Libyen har FN LO’s lobbyarbejde samt regerings mildt sagt tynde kop vedtaget en resolution om et flyveforbud og beskyttelse the, ”Ungepakken”, hvor man tager penge fra en godt af civile, der skal kæmpe imod, at Moammar Gadaffi slår fungerende voksenlærlingeordning, og drysser dem ud den Libyske befolkning ihjel for at blive på sin taburet – over tiltag, som ikke vil give den ønskede effekt, og som godt nok, nej, pisse godt – men hvad så med eksempelvis mest af alt virker, som en desperados sidste krampeBahrain, hvor demonstranter angiveligt myrdes, og hvor trækninger. regeringsstyrker opsøger, tilbageholder og forhører nøgleMan kunne ønske, at flere fulgte trop med DSU og LO personer i bevægelsen. Hvor går grænsen for, hvordan vi, Ungdom, meldte sig ind i fællesskabet og kampen for danskere, vesterlændinge skal hjælpe eller kæmpe for at løse nogle af problemerne for vores generation. Man demokrati- og frihedsbevægelser rundt om i verdenen? kunne ønske, at flere unge danskere ikke var ligeglade, Ja, jeg har ikke løsningen, men, som jeg ser det, har hvertog kampen op og faktisk forsøgte at ændre noget for ken David, Barack, Angela, Nicolas eller Lars (den mindste dem selv og for andre. Man kunne ønske en ungdomsaf dem, altså i højde) ikke fremlagt nogen løsning, der bevægelse, der viste mod – også i Danmark. ikke gør, at vi bare ser til på CNN eller News.
SIDE 2 DSU’eren Maj 2011
2 Leder 4 Siden Sidst Tema: 6 8 10 13 15 16 18 20 22 23 24 25 26 31 32
Ungdomsarbejdsløshed Den fortabte ungdom Interview Lars Andersen fra AE-rådet Kampagnemarathon Voxpop Peters klumme
DSU’s Internationale Arbejde Demokratisk Forår og Blodige Somre Hjem kære hjem? Reportage fra 90 års Jubilæum DSU’eren anbefaler Reportage fra Erhvervspolitisk Konference En uge i en ansats liv Debat Dans Dagbog Aktivitetsplan
10
DSU’eren udgives af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom Danasvej 7 - 1910 Frederiksberg Tlf.: 72 300 880 - Fax: 72 300 899 dsu@dsu.net - www.dsu.net Ansvarshavende Peter Hummelgaard Thomsen Redaktør Niels Peter Bøgballe Redaktion Daniel L. Jørgensen, Amalie P. Sørensen, Allan L. Kjærgaard og Lars W. Hansen (politisk medarb.) Korrektur: Jakob Esmann
8
Design og fotos Kristian Emil Petersen, www.kepdesign.dk Tryk Kailow Graphic A/S - oplag 6.700. Trykt klimaneutralt Årsabonnement for ikke-medlemmer kr.: 200,Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSUs eller redaktionens holdning. Citater fra DSU’eren må kun gengives med tydelig kildeangivelse. ISSN: 0905-5525
KOLDING OG SJÆLLAND
AALBORG
DSU Aalborg vil have en Kattegatbro. Derfor var en stor flok DSU’ere den 6. april på gaden for at markere behovet for en ny forbindelse mellem Jylland og Sjælland. I en af de store gågader kunne aalborgensere udfordre hinanden i konkurrencen »Hvem undgår Fort Fyn?« og desuden få en snak med DSU’erne om den store investering. Sammen med folketingskandidat Ane Halsboe-Larsen har DSU Aalborg lavet siden bygkattegatbro. dk med tilhørende Facebook-side for at samle opbakning til projektet.
SYDJYLLAND
Besøg fra Nordtyskland DSU Sydjylland fik i marts besøg af formandskabet fra Jusos Schleswig-Holstein, som er de unge socialdemokrater i Nordtyskland. Cornelius Samtleben og Daniel Martinen (begge t.v.) tog turen fra Kiel til Esbjerg for at drøfte fremtidige samarbejdsmuligheder på tværs af den dansktyske grænse. Samarbejdet vil både omhandle regional udvikling i Sydjylland-Slesvig-regionen og forskellige fælles, internationale projekter – fx Irland-konflikten, som Jusos allerede arbejder ihærdigt med.
SIDE 4 DSU’eren Maj 2011
KOLDING: Pasta imod SU-forringelser I den nationale kampagneuge i uge 3 valgte DSU Kolding bl.a. at sætte fokus på VK-regeringens forslag til en SU-reform, som udover afskaffelsen af de hjemmeboendes SU også vil presse de studerende på de videregående uddannelser både økonomisk og tidsmæssigt. I modstand mod dette serveredes der som en sjov gimmick pasta med ketchup til de forbipasserende i Kolding midtby. REGION SJÆLLAND: Lokalkursus Over 40 DSU’ere var taget til Roskilde den sidste weekend i februar, for at deltage og være aktive på DSU Region Sjællands lokalkursus. Billedet er fra en kampagne på Roskilde gågade.
AARHUS: Frivilligkontor – Stormøde Den 23. marts mødtes midtjyder, nordjyder og en enkelt fynbo for at finde ud af, hvordan frivilligkontoret skal udvikles. Det blev til mange gode diskussioner, som i den kommende tid vil munde ud i spændende nye tiltag. KØBENHAVN: Frivillig for Helle Den 15. marts åbnede valgkampskontoret for den fælles valgkamp i København, hvor over 100 mennesker var mødt op. Efter en kort instruktion fra koordinatorerne (velkendte DSU’ere), blev det til en heftig omgang Telefonbank.
Musikvideoen kan ses og høres på www.dsuaarhus.dk/valgsang Hvis du har en smartphone og absolut ikke kan vente med at høre sangen, så scan QR koden til venstre og hør den med det samme!!!
AARHUS
KBH KBH
Siden sidste nummer af DSU’eren, har DSU fået tre nye ansatte.
LANDSFORBUNDET
AARHUS OG KBH
AARHUS
Valgkampssang Billede fra den fantastiske sang- og videoindspilningsdag, hvor DSU Århus’ valgsang ”Stem Rødt!” blev til. De to lokale folketingskandidater Otto Orht og Jens Joel bidragede med ørehængende vokalpræstationer.
Marko Stokic Heilbøll er ansat som kampagnekonsulent vest for Storebælt. Marko er 19 år og har tidligere været afdelingsformand i Favrskov, siddet i FU i Midtjylland, samt siddet i Aktivitets- og Kursusudvalget (AKU). Rikke Dahl er ansat som ny Frit Forum-medarbejder. Rikke er 24 år og kommer fra Aarhus, men er netop flyttet til hovedstaden for at fortsætte statskunsskabsstudiet på Københavns Universtitet. Sofie Berg Axelsen, 16 somre, er ansat som ny ‘phoner’ seks timer om ugen.Hun ringer blandt at rundt for at byde nye medlemmer velkommen og for at få meldt så mange som muligt til PBS. Sofie kommer fra Nordjylland, men bor nu i København.
DSU’eren Maj 2011 SIDE 5
Interview af Peter Hummelgaard Thomsen
Daniel L. Jørgensen
Siden efteråret 2008 er ungdomsarbejdsløsheden næsten tredoblet. I øjeblikket står næsten 100.000 unge uden et job. Det er en barsk virkelighed, der rammer mange af de nyudlærte. DSU’eren har talt med to af de ramte. Jonas Thomsen er 22 år og udlært industritekniker med speciale i maskiner. Han blev udlært hos Sauer-Danfoss i Nordborg d. 23. marts 2011, og har siden da været arbejdssøgende. ”Det er ikke særlig fedt at vide, at man ryger direkte ud i arbejdsløshed efter fire års uddannelse,” fortæller han. Ian Reichwald er 23 år og udlært klejnsmed fra Lachenmeier Maskinfabrik i Sønderborg d. 21. januar 2011. Han har
SIDE 6 DSU’eren Maj 2011
været ledig siden, og det er ikke let, når man har lejlighed, bil og en søn på 4 år: ”Til laveste dagpengesats er det utrolig svært at få økonomien til at hænge sammen,” forklarer han. Fælles for Jonas og Ian er, at de er unge, fagligt udlærte, og en del af en kedelig statistik. Ungdomsarbejdsløsheden er den højeste i 17 år, og mere end hver femte nyudlærte under Dansk Metal går direkte fra lærlingestanden til dagpengepuljen.
Nedtur for de faglige Især de faglige unge lider under finanskrisen. Hos 3F er en tredjedel af de nyudlærte inden for det seneste år endt i arbejdsløshed. De fleste lærlinge håber på at blive på deres læresteder, men langt fra alle er så heldige: ”Nogle af mine kammerater fik arbejde på deres lærested. Det var desværre ikke muligt for mig. Sauer-Danfoss informerede mig allerede fra start om, at det ikke ville være muligt, men man håber jo altid på bedre tider,” forklarer Jonas.
Sidste gang verden gik konkurs, måtte folk også stå i kø for det daglige brød!
Da Ian startede som klejnsmedelærling var alle døre åbne. ”Man kunne gå direkte ind fra gaden og få et job,” fortæller han. Men tiderne ændrede sig, og i dag er der intet at få. ”Jeg har søgt 11 steder, men de mangler ikke nogen.”. Ian er på vej i aktivering, fordi han næsten har været arbejdsløs i tre måneder. Det betyder flere penge, men alligevel er det ikke noget han ser frem til: ”Det er ikke relevant for mit fag,” lyder den simple forklaring. En kamp for arbejde De gør ellers, hvad de kan - Jonas og Ian. Jobsøgningen foregår ved personligt besøg på virksomhederne. Ansøgningerne afleveres i hånden på mester, så man gør mest muligt indtryk. ”Jeg tror mest på det personlige fremmøde. De kan ikke krølle mig sammen, som de kan med et stykke papir,” forklarer Ian. Desværre afviser de fleste mestre med det samme: ”De fortæller venligt, at de ikke mangler nogen. Hvis de gør, har de tit over 100 ansøgninger liggende at vælge mellem.” Håbet kan synes fjernt for de unge, faglige arbejdsløse. Selv mener de, at løs-
ningen er at motivere virksomhederne til at ansætte de unge: ”Man kunne forestille sig, at de havde mere lyst til at ansætte en nyudlært, hvis der fulgte et statsfinansieret tilskud med,” foreslår Jonas. Ian er enig.
”Til laveste dagpengesats er det utrolig svært at få økonomien til at hænge sammen”
DSU kræver handling DSU stiller med sin nye kampagne ”Generation Skraldespand” skarpt på de mange problemer, som rammer de unge nyudlærte. På www.facebook.dk/generationsskraldespand og www.dsu.net kan man læse kampagnens løsninger: • Vi skal investere massivt i uddannelse • Praktikpladsgaranti til alle • Der skal skabes nye arbejdspladser, f.eks. ved at investere i grøn energi • Både virksomhederne og det offentlige skal ansætte flere unge
Både Jonas og Ian overvejer at læse videre. De har ikke lyst lige nu, men det kan være svært at se andre muligheder: ”To år som arbejdsløs er i hvert fald ikke en mulighed for mig,” forklarer Ian. De få ledige jobs, der er i Sønderborg-området ligger som oftest hos Danfoss eller lignende virksomheder, men de søger kun ingeniører og ledere – altså folk med højere uddannelser. ”Det er rigtig irriterende, men man kan jo ikke gøre noget,” beklager Ian.
• Kommunerne skal styrke indsatsen for at få unge i arbejde Ligeledes har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd lavet et tema om problemet. Det kan man læse mere om på www. ae.dk. Læs også Lars Hansens interview med Lars Andersen fra AE-rådet på de følgende sider.
DSU’eren Maj 2011 SIDE 7
Interview af Lars Wernblad Hansen
MAN HØRER OFTE, AT UNGDOMSARBEJDSLØSHED HAR STORE KONSEKVENSER. MEN HVAD ER DET EGENTLIG HELT PRÆCIST DER SKER, NÅR UNGE BLIVER RAMT AF ARBEJDSLØSHED? HVORFOR BLIVER UNGE HÅRDERE RAMT AF DEN ØKONOMISKE KRISE END ANDRE, OG HVAD KAN VI GØRE HER OG NU FOR AT BEKÆMPE UNGDOMSARBEJDSLØSHEDEN? DSU’ERN HAR MØDT LARS ANDERSEN, SOM ER DIREKTØR I ARBEJDERBEVÆGELSENS ERHVERVSRÅD. Ungdomsarbejdsarbejdsløsheden er et meget alvorligt problem, og den skal bekæmpes omgående. Ellers risikerer vi, at en generation af unge tabes på gulvet. Sådan lyder det fra Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som forklarer hvorfor ungdomsarbejdsløsheden er så alvorlig: ”Det er de unge, vi skal leve af i fremtiden. Men får man en skidt start på sin erhvervskarriere, kan det trække lange spor mange år efter. Vi har lavet nogle undersøgelser, hvor vi har fulgt de unge, der ikke kunne få job i 1980’erne, da vi sidste gang oplevede stor ungdomsarbejdsløshed. Vi kan se, at mange af dem har svært ved at bide sig fast på arbejdsmarkedet. Det betyder at de
SIDE 8 DSU’eren Maj 2011
tilbringer mange år på kontanthjælp, og ender måske på førtidspension. Dem som kommer i arbejde, får ofte arbejde til en lavere løn eller arbejde i brancher uden for deres uddannelse. Det klassiske eksempel er jo ingeniøren der må arbejde som taxachauffør. For samfundet er det jo en dårlig måde at bruge den investering man har gjort i uddannelse, og for den unge er det jo rigtig ærgerligt ikke at kunne bruge sin uddannelse til noget”.
på, mener Lars Andersen: ”De unge er den mest udsatte gruppe på arbejdsmarkedet. De har ikke noget CV de kan søge på, og de starter i de mest usikre jobs. Så når krisen rammer, er det dem der fyres først. Det er også et stort problem at være ung nyuddannet. For når der er mange arbejdsløse at tage af, så vælger arbejdsgiverne typisk nogle med erhvervserfaring frem for nogle helt nyuddannede.”
Som AE-Rådet har dokumenteret i flere analyser, at de unge den gruppe på arbejdsmarkedet, som er blevet hårdest ramt af den økonomiske krise. Ser man på udviklingen i forhold til 2007, er ungdomsarbejdsløsheden næsten tredoblet. Og det er der en meget naturlig forklaring
Ungdomsarbejdsløshed dyrere end efterløn Regeringen henviser ofte til, at ungdomsarbejdsløsheden er et lille problem i Danmark, når man sammenligner med situationen i de øvrige EU-lande. I Spanien der den eksempelvis over 40 %.
Den argumentation giver Lars Andersen imidlertid ikke meget for. ”Vi fik taget rigtig godt fat om ungdomsarbejdsløsheden i 1990’erne, og bragt den ned på et meget lavt niveau. Det er jo den situation vil skal tilbage til, og så er det jo egentlig ligegyldigt, hvad den er i andre lande. Det hjælper jo ikke de unge arbejdsløse i Danmark, at ungdomsarbejdsløsheden er højere i Spanien. Så det er bare en billig undskyldning fra regeringen for ikke at gøre noget ved problemet”. Flere økonomer har i den seneste tid peget på, at ungdomsarbejdsløsheden på sigt kan blive en større økonomisk udgift end efterlønnen, netop fordi mange unge risikerer at blive permanent parkeret udenfor arbejdsmarkedet. Den vurdering er Lars Andersen helt enig i: ”Det er ungdommen vi skal leve af fremover. Det er dem som bringer nytænkning og innovation på arbejdsmarkedet, og derfor er det utrolig vigtigt at de kommer med. Afskaffer man efterlønnen, kan man godt skaffe noget ekstra arbejdskraft, fordi nogen vil kunne arbejde mere, men gevinsterne vil slet ikke blive så store som ved at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden”. Vækst, uddannelse - og måske lidt tilskud Lars Andersen er ikke i tvivl om, hvad der skal til for at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden. Det handler først og fremmest om at få sat gang i væksten så der skabes nye arbejdspladser, og at få flere unge i gang med en ungdomsuddannelse. ”Den bedste løsning er at få mere vækst. Derfor er det også helt forkert, at regeringen har strammet den økonomiske politik mens der stadig er høj arbejdsløshed. Og så skal den femtedel af de unge, der i øjeblikket ikke får en uddannelse efter
folkeskolen, i gang med en ungdomsuddannelse. Det vil både være godt på lang sigt, fordi der så er færre unge til at konkurrere om de ledige jobs, og på lang sigt, fordi der bliver færre og færre ufaglærte jobs. Vi skal også have mere efteruddannelse, det skaber både plads på arbejdsmarkedet til de unge og er med til at opkvalificere vores arbejdsstyrke”. Derimod er Lars Andersen ikke meget for nye ordninger, der permanent trækker folk ud af arbejdsmarkedet. Indførelsen af efterlønnen i 1979 var netop et forsøg på at komme ungdomsarbejdsløsheden til livs ved at lade ældre forlade arbejdsmarkedet og gøre plads til de unge. ”Efterlønnen gav dengang en lille effekt i forhold til at skabe nogle jobåbninger. Men vi ved samtidig, at vi om nogle få år kommer til at mangle veluddannet arbejdskraft, hvis vi skal opretholde vores velfærdssamfund. Sså man skal ikke lave ordninger, der permanent tager flere ud af arbejdsmarkedet. Jeg synes meget bedre om de midlertidige orlovsordninger man lavede i 1990’erne. De skabte nogle jobåbninger for de unge, men det var også ordninger, som man hurtigt kunne rulle tilbage igen, da arbejdsløsheden faldt”. Lars Andersen fremhæver også ’isbryderordningerne’ fra 1990’erne. Her fik småog mellemstore virksomheder mulighed for at ansætte en erfaren akademiker med løntilskud. Derved blev der ledige akademikerstillinger andre steder, som unge nyuddannede kunne overtage. Krisen er ikke overstået I januar meddelte Danmarks Statistik, at næsten 100.000 unge står uden et arbejde. Spørgsmålet er, om vi har set det værste, eller der er risiko for, at ungdomsarbejdsløsheden kan nå nye højder. Selvom de seneste opgørelser har givet
anledning til svag optimisme, advarer Lars Andersen mod at afblæse krisen: ”Vi håber, at vi er igennem det værste. Men der er heller ikke noget der tyder på, at det hurtigt begynder at gå den anden vej. Vi ligger i øjeblikket over roder rundt nede på bunden”, slutter AE-direktøren.
Der er en række forskellige måder at opgøre arbejdsløshed på. Danmarks Statistik anbefaler, at man bruger arbejdskraftundersøgelser, når man ønsker at måle arbejdsløsheden blandt unge. Ifølge Danmarks Statistik var arbejdsløsheden blandt de 15-29-årige ved årsskiftet på 12,8 %, hvilket svarer til næsten 100.000. Det er en tredobling i forhold til 2007.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank, der laver analyser om blandt andet arbejdsmarked, uddannelse og skat. Rådet har eksisteret siden 1936, og deres økonomiske analyser har været flittigt brugt af Socialdemokratiet og fagbevægelsen. Kendte socialdemokrater som Jens Otto Krag og Mogens Lykketoft startede deres karriere i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Du kan læse AE-Rådets analyser på www.ae.dk.
DSU’eren Maj 2011 SIDE 9
Generation Skraldespand kampagnen ruller landet over!!! DSU’s kampagnekonsulenter har hele april været på en landsdækkende turné, hvor de har allieret sig med de lokale aktive. Skraldespanden er blevet luftet og flyers er blevet spredt. Se et udsnit af deres marathon her:
SIDE 10 DSU’eren Maj 2011
Se kampagnekonsulenternes video dagbøger på DSU TV’s Youtube kanal!
DSU’eren Maj 2011 SIDE 11
DSU i København lavede en stor happening på Rådhuspladsen for at sætte fokus på ungdomsarbejdsløshed. DSU’eren har spurgt, hvordan det er gået med kampagnen...
Hvordan tager folk imod kampagnen her på Rådhuspladsen? Anna Freja Hansen, København Folk har taget rigtig godt imod det. Med så høj en ungdomsarbejdsløshed, er det rigtig vigtigt at vi kommer ud og får gjort opmærksom på problemet, og heldigvis har det været let at komme i snak med folk. Der kom lige nogle folk forbi, som gerne ville hjælpe os med kampagnen, så det er jo helt vildt! Der var også lige en henne at sige, at det er rigtig godt, det vi laver. Sådan noget er jo rigtig fedt at få at vide.
Kender du nogen, som er ramt af ungdomsarbejdsløshed? Emil Postemans-Vasbo, København: Jeg har en del kammerater der er uddannet inden for håndværksbranchen, som er ramt af ungdomsarbejdsløshed. Det er tømrer, murer og VVS-folk, som ikke kan få arbejde på grund af byggestoppet. Derfor er de nu nødt til at søge ind i militæret, fordi de ikke har andre muligheder. Der er sådan set ikke nogen i vejen med at være i militæret, men det kan ikke være rigtigt, at det skal bruges som en sidste udvej, fordi man ikke kan finde arbejde. Mange af dem risikerer også snart at blive ramt af regeringens nedskæringer på dagpengeområdet, og det er ikke dem alle som kan få kontanthjælp.
Får I nogen nye medlemmer på kampagnen? Stine Skjærbæk, Gladsaxe Ja, jeg har lige fået to nye medlemmer til DSU. Den ene havde taget en uddannelse som murer, men står nu selv og mangler en læreplads. Så han havde rigtig meget lyst til at melde sig ind og kæmpe for flere lærepladser til de unge. Det er en rigtig god kampagne sin egner sig godt til at komme i kontakt med de unge. Skraldecontaineren skaber en masse opmærksomhed, så rigtig mange stopper op for at diskutere problemet.
DSU’eren Maj 2011 SIDE 13
TTE ER SKATTELS LE
Sådan kommer unge i arbejde SIDEN efteråret 2008 er ungdomsarbejdsløsheden næsten tredoblet. Dermed er unge den gruppe på arbejdsmarkedet, som er blevet hårdest ramt af den økonomiske krise. Ifølge Danmarks Statistik stod næsten 100.000 unge i januar uden et arbejde. Ungdomsarbejdsløsheden er på sit højeste niveau i 17 år, og på samme niveau som i starten af 1980’ erne, hvor en hel generation af unge blev tabt på gulvet og aldrig vandt fodfæste på arbejdsmarkedet. Den dramatiske stigning i ungdomsarbejdsløsheden står i skarp kontrast til Lars Løkkes løfter, da han tiltrådte som statsminister for to år siden. »Min søn på 19 år kender ikke begrebet ungdomsarbejdsløshed, og sådan skal det fortsat være. Det skal forblive et ekko fra meget gamle dage«, lød det dengang fra Løkke. Det kan godt være, Lars Løkkes søn stadig ikke ved, hvad ungdomsarbejdsløshed er. Men for rigtig mange andre unge er ungdomsarbejdsløshed ikke et ekko fra gamle dage, men en meget jordnær del af hverdagen. Mens regeringen har forgyldt de rige med skattelettelser, privathospitalerne med overbetaling og uansvarlige banker med redningspakker, er der intet gjort for de titusinder af unge, som uforskyldt er havnet i arbejdsløshed. Regeringen er tømt for både vilje og ideer til for alvor at gøre noget ved problemet. For det første skal det gøres mere attraktivt at ansætte unge i den offentlige sektor. I øjeblikket fyres der folk - ikke fordi der ikke er brug for dem, men fordi der ikke er råd til dem. Derfor skal der indføres en ordning, hvor staten kompenserer regionerne og kommunerne for at ansætte unge nyuddannede. De ekstra økonomiske udgifter af at udbetale løn til den unge, i stedet for dagpenge, vil være begrænsede.
af Peter Hummelgaard Thomsen, forbundsformand
For det andet, inspireret af 1990’ ernes ’ isbryderordninger’, skal det gøres mere økonomisk attraktivt for private virksomheder at ansætte nyuddannede. Man kunne også indrette det således, at der indføres rabatter for virksomheder, der ansætter unge, f. eks. ved, at virksomhederne fritages for at betale lønsumsafgift. For det tredje skal ansatte i både den offentlige og den private sektor tilbydes f. eks. et halvt eller et helt års efteruddannelse med fuld løn. Det vil skabe plads til, at unge kan komme ind på uddannelsesvikariater. Der er altså tale om en win-win-situation, som gavner både de unge, der får job, og de erfarne medarbejdere, der får efteruddannelse. For det fjerde skal virksomhederne påtage sig deres del af ansvaret. Derfor skal der indføres ungeklausuler, så de virksomheder, der ønsker at byde ind på offentlige opgaver, skal have en bestemt andel af nyuddannede blandt sine seneste ti ansættelser. Andelen kan variere på tværs af brancher, så den er højere inden for brancher med stor arbejdsløshed end inden for brancher med lav arbejdsløshed. For det femte skal er oprettes en ’ tidsbank’, som gør det muligt for både offentligt og private ansatte at ’ hæve tid’, mens der er overskud af arbejdskraft. Man kan f. eks. holde et halvt års orlov her og nu, mod til gengæld senere at ’ sætte tid ind på kontoen’ ved at arbejde mere. Dermed slås to fluer med ét smæk - der skabes plads til unge her og nu, og der sikres ekstra arbejdskraft i fremtiden, når arbejdsstyrken bliver mindre.
DSU’eren Maj 2011 SIDE 15
INTERNATIONALT UDVALG DSU har igennem det meste af sin eksistens været engageret internationalt. Vi arbejder for at udbrede solidaritet og en forståelse for vigtigheden af demokrati og alt hvad det indebærer. Igennem vores projekter fokuserer vi på alt fra ligestilling til organisatoriske værktøjer. Vi kan meget i DSU, men vi igennem vores partnere i udlandet har vi lært så ufatteligt meget mere. I Libanon og Palæstina kan de samle 1000 mennesker til en demonstration på en eftermiddag, viden som vi skal bruge i den nærtstående valgkamp. DSUs Internationale Udvalg agerer i fire lande igennem partnerskaber, men også på verdensplan igennem vores paraplyorganisationer. Vi opfordrer alle DSU’s medlemmer til at deltage i det internationale arbejde ved at deltage aktivt i vores projekter, booke et oplæg, skrive et indlæg eller komme på gode idéer vedr. nye projekter. Så hvis du er interesseret i international politik er du meget velkommen til at skrive til IU Formand Sophian Drif på sophiandrif@gmail.com
TIL KAMP FOR ET FRIT OG DEMOKRATISK PALÆSTINA! DSU har siden foråret 2010 været engageret i etableringen af en
HAR HOMOSEKSUELLE RETTIGHEDER I UGANDA??
partnerskab med vores søsterorganisation i Palæstina – Fatah Youth. Det er således fortsat et ungt partnerskab, der endnu
Homoseksuelles rettigheder er næppe noget man forbinder med
udvikler sig dynamisk med en partner, der i sit daglige virke ope-
Uganda. Tværtimod er Uganda blevet kendt for voldelige overfald,
rerer under vilkår, som næsten ikke kan være mere forskellige fra
trusler mod bøsser og lesbiske samt hate speech fra højtstå-
DSU’s. Således kæmper Fatah Youth en kamp på to sider: den al-
ende politikere. I DSU har vi nu fået DUF-støtte til at udbrede og
ment kendte politiske kamp for et demokratisk Palæstina, frigjort
samarbejde med andre organisationer omkring unges rettigheder
fra Israels besættelse, og en daglig kamp intern i Palæstina med
i Uganda med fokus på homoseksuelles rettigheder.
Hamas om palæstinensernes opbakning og den politiske magt i de palæstinensiske områder.
Den 10. april 2011 tager vi til Uganda for at mødes med tre mulige ugandiske partnerorganisationer. Vores ambitiøse mål er at bringe
DSU støtter igennem projektet ”Communicate Democracy” Fatah
de tre organisationer sammen om at arbejde for unges rettighe-
Youth i opbyggelsen af en demokratisk og organisatorisk stærk
der - herunder LGBT-rettigheder (Sexual Rights). Den ene organi-
bevægelse med en effektiv og moderne politisk kommunikation
sation, Icebreakers Uganda, arbejder allerede med anerkendelsen
og en klar ideologi, inspireret af europæiske socialdemokra-
af homoseksualitet, men er af samme årsag en lille organisation,
tier. I påsken rejser tre medlemmer af projektgruppen derfor
der er meget forsigtig med sine udadrettede aktiviteter – som
til Palæstina, hvor de som led i projektet skal undervise Fatah
opfattes som ulovlige i Uganda. De andre to organisationer,
Youth-medlemmer i politisk ungdomsaktivisme og i brugen af nye
Uganda Young Democrats og African-Youth-Initiative-Network, er
medier i politiske kampagner og kommunikation.
større og bredere organisationer som er positive over for at indgå et samarbejde med fokus på unges og særligt homoseksuelles
Der er altid brug for flere engagerede kræfter i projektgruppen.
rettigheder i deres ungdomsarbejde.
Hvis du har lyst til at give et konkret bidrag til ”Det arabiske Forår” og arbejde for demokrati i Mellemøsten, eller blot har
Vi skal nu undersøge mulighederne for at udvikle dette samarbej-
spørgsmål eller kommentarer til projektet, er du meget velkom-
de mellem de tre organisationer. For flere informationer, kontakt
men til at kontakte
venligst Marie Borum Pedersen, på marie@hotmail.com
projektkoordinator Simon Redder, på simonredder@gmail.com
eller Miki Dam Larsen, på miki@hotmail.com
IUSY, ECOSY OG UNR IUSY (International Union of Socialist Youth) er en international socialdemokratisk paraplyorganisation som blev grundlagt i 1946. Dens medlemmer består af både socialistiske og socialdemokratiske ungdomsorganisationer fra hele verden. IUSY arbejder for frihed, lighed, demokrati og solidaritet ECOSY (Young European Socialists) er, som IUSY, en paraplyorganisation for socialdemokratiske og socialistiske frænder dog kun fra Europa. ECOSY blev grundlagt i 1992. Den deler mål og overbesning med IUSY, men agerer kun i Europæisk sammenhæng. UNR (Ungdommens Nordiske Råd) er et forum for de ungdomspolitiske organisationer i i Norden. Det blev grundlagt 1952 og spejler Nordisk Råds sammensætning. Internt i UNR er der seks paraplyorganisationer som er sat sammen qua politisk overbevisning.
DSU STYRKER UNGES RETTIGHEDER I FILIPPINERNE DSU har siden 2006 arbejdet sammen med vores filippinske
KVINDENETVÆRK OG DET TVÆRPOLITISKE NETVÆRK I LIBANON
søsterorganisation, Akbayan Youth. Netop nu arbejder DSU og A!Y sammen om projektet ‘Empowering Youth Across Borders’, hvor formålet er at styrke unges rettigheder i Filippinerne. Mange filippinske unge har ikke gået i skole, og unge er generelt marginali-
DSU har siden 2005 været involveret i Libanon igennem to projek-
serede i de politiske beslutningsprocesser. DSU og A!Y afholder
ter, et partnerprojekt med Progressive Youth Organisation( PYO)
derfor kurser om politiske emner som demokrati og ligestilling,
og et tværpolitisk netværk med danske såvel som libanesiske
og organisatoriske kurser om projektledelse og fortalervirksom-
ungdomspolitiske organisationer.
hed. For første gang, har projektet tilknyttet fire ungdomsledere, der arbejder på projektet fuldtid. To af ungdomslederne er fra
DSU’s projekter med PYO har haft forskellige temaer over årene,
Akbayan Youth, Alvin Vin Quintans og Sherry Kim Charisma. De
men har i 2011 valgt at opbygge et kvindenetværk bestående af
andre to ungdomsledere er udsendt af DSU til at arbejde I Filip-
seks DSU’ere og seks PYO’ere, alle kvinder. Målet er at skabe et
pinerne i tre måneder, Simone Madsen og Kasper Højte.
organisatorisk og personligt stærk bånd samt at akkumulere en generel viden om hvordan kvinder kan bruge deres stemme bedre
Hvis du brænder for international solidaritet og har lyst til at gøre
i vores organisationer. For flere informationer eller hvid du er
en forskel ude i verden sammen med DSU, så har du muligheden
interesseret i at deltage, er du velkommen til at kontakte
her. Vi har brug for alle de aktive DSU’ere, der har tid og lyst til at
Mette Marie Hansen, på meha@dsu.net
være en del af projektet.
eller Sophian Drif, på sophiandrif@gmail.com Du kan læse meget mere om projektet på DSU’s hjemmeside og Det tværpolitiske projekt tager udgangspunkt i at skabe en fæl-
følge ungdomsledernes blog her: http://dsu.net/internationalt/
les politisk platform for næsten alle de libanesiske og danske
projekt-filippinerne/blog-fra-filippinerne. Desuden er du meget
ungdomsorganisationer. Projektet er koordineret og finansieret
velkommen til at skrive til projektgruppen med spørgsmål eller
af DUF og har aktiviteter hver halve år. For flere informationer,
kommentarer til
kontakt venligst Andreas Aabo, på andreas_aabo@hotmail.com
den projektansvarlige, Lea Wermelin, på lw@dsu.net
Af: Anne Paulin, Vicepræsident i International Union of Socialist Youth (IUSY) Man skal have levet en ualmindelig isoleret tilværelse for at have undgået at bide mærke i, at der de seneste måneder har foregået ganske usædvanlige ting i en del af verden vi ellers normalt har for vane at tænke på som de autoritære regimers stædigste bastion. Jeg taler naturligvis om den demokratiske opblomstring i Mellemøsten og Nordafrika, hvor befolkningerne i adskillige lande de seneste måneder har gjort noget så usædvanligt som at kræve demokrati og medindflydelse. Det startede i Tunesien hvor Præsident Ben Ali måtte resignere og flygte til Saudi-Arabien efter store protester mod hans 23-års lange styre. Også i Egypten hvor Mubarak har siddet ved magten i mere end 30 år, valgte diktatoren at overgive magten fredeligere end de fleste havde forudset. Han bukkede under for det massive pres, som den unge egyptiske befolkning lagde på styret. Libyen er dog blevet det helt store eksempel på, at det bestemt ikke er alle steder i regionen, at de gamle diktatorer kan presses til at smide håndklædet i ringen. Også i Syrien og Yemen har vi set lignende eksempler på autoritære regimer der nægter at give op. I Bahrain er styret stærkt presset af demonstranter.
Vestlige Tømmermænd For den vestlige del af verden var det umiddelbart ikke så ligetil at klappe i hænderne over folkets krav om demokrati i MENAregionen. Ikke fordi deres krav er i uoverensstemmelse med vestlige værdier, men snarere fordi Vesten har prioriteret stabilitet i regionen højere end demokrati. Dette er på mange måder paradoksalt taget i betragtning, at der har været stort fokus og pres fra den vestlige verden for demokratisering i disse lande, som vi bl.a. så da USA og koalitionen af villige lande invaderede Irak i 2003. Selvom det meste af Vesten i sidste ende gjorde det eneste anstændige og bakkede op om demokratibevægelserne, er det med mange bekymringer på sinde. Meget fremhævet har været frygten for en opblomstring af nye islamiske stat. Her er der blevet draget flere paralleller til den iranske revolution i 1979, hvor afsættelsen af den vestligt støttede shah førte til et islamisk præstestyre af værste skuffe. Særligt i Egypten, hvor organisationen ”Det Muslimske Broderskab” står stærkt, har der været frygt for et islamistisk overtag. Herhjemme så vi bl.a. hvordan Søren Espersen fra Dansk Folkeparti har været ude og advare mod at afsætte Mubarak. Hvor snæversynet dette end må fremstå, har Espersen som sådan bare sat ord på hvad mange politikere har tænkt; ”better the devil you know”.
SIDE 18 DSU’eren Maj 2011
Også i Libyen er der voksende frygt for, at de oprørere man har valgt at støtte kunne vise sig – ikke ulige erfaringerne med at bevæbne de afghanske muhadejinere i 80erne – at være kræfter der ville modarbejde vestlige interesser.
Fremtiden Mens kampflyene lige nu stadig flyver over Libyen, og situationen er uafklaret, må vi stadig glædes over at den arabiske befolkning kræver demokrati og en fremtid med muligheder. DSU valgte fra begyndelsen at bakke op om at bruge militær magt for at beskytte Libyens civilbefolkning mod Ghadaffis lejesoldater og kampvogne. Danmark yder et vigtigt bidrag, og EU og NATO må ikke lade sig skræmme sig af de dårlige erfaringer fra Irak og Afghanistan. Det vigtigste er at overgangen til demokrati ledes og styres af den libyske befolkning. Det må være DSUs klare prioritet at fortsætte med at støtte de demokratiske reformbevægelser. I forbindelse med Genopretningspakken lykkedes det desværre for Dansk Folkeparti at få indført store besparelser på Det Arabiske Initiativ (DAI). Siden 2006 har DAI støttet demokratiprojekter i Mellemøsten. Tiden er ikke til at spare på støtte til de demokratiske bevægelser, tværtimod. Derudover må vores bekymring for oliepriserne og flygtningestrømmene ikke styre vores politik overfor de nye aktører, vi vil se i Mellemøsten. Det kan og må aldrig være løsningen at støtte op om et diktatur for at få billigere benzin og færre indvandrere i Danmark. Det bliver yderst interessant at følge udviklingen i regionen i de kommende måneder. Det står dog klart, at mens lande som Egypten og Tunesien har oplevet et demokratisk forår, venter der med stor sandsynlighed blodige somre i flere lande, hvor demokrati og menneskerettigheder fortsat har meget trænge kår.
VMAX & DANSK METAL PRÆSENTERER DANMARKS HURTIGSTE BIL
3.-5.JUNI.2011 FREDAG * LØRDAG * SØNDAG
DU FÅR: DHB 2011 - ADGANGSBILLET TIL ALLE DAGE MULIGHED FOR AT TAGE ÉN GÆST MED FOR 650,- KR. ADGANG TIL VIP-CAMPEN MED BL.A. LIVE MUSIK DHB’S FEDESTE BAR CENTRALT BELIGGENDE CAMP I PRISEN ER DER INKLUDERET 2 X MORGENMAD OG 2 X AFTENSMAD LØBENDE INFO OM “DHB 2011”. SMS “DHB” TIL 1220. DET KOSTER ALM. SMS TAKST
For Dansk Metals medlemmer: Som medlem af Dansk Metal, kan du købe billetten på www.metalungdom.dk/dhb
For Dansk EL-Forbunds medlemmer: Som medlem af Dansk El-Forbund ungdom, kan du købe billetten på www.def.dk/ung
For Blik og rør medlemmer: Som medlem af Blik og rør, kan du købe billetten på www.blikroer.dk
For Maler medlemmer: Som medlem af Maler forbundet, kanDSU’eren du købe Maj billetten 2011 på SIDE 19 www.maler.dk
Artikel af Siri Mariager, Socialpolitisk Udvalg
REGERINGEN OG SOCIALDEMOKRATIET DISKUTERER I BREDT OMFANG HJEMLØSEPROBLEMATIKKEN. I BUND OG GRUND HAR DE SAMME VISIONER: ”INGEN BORGERE SKAL LEVE ET LIV PÅ GADEN”. MEN ER DET, REGERINGEN GØR I DAG, GODT NOK? Regeringen valgte i 2009 under den daværende Indenrigs- og Socialminister Karen Ellemann at indføre en hjemløsestrategi. Dette skete efter en tælling af de hjemløse, udarbejdet af SFI. Denne tælling viste både i 2007 og 2009, at der var omkring 5.000 hjemløse på landsplan, altså et konstant tal og et tal som SFI vurderede svarede til at omkring 11.-13.000 personer årligt berøres af hjemløshed. Karen Ellemann skrev som indledning til hjemløsestrategien i oktober 2009 ” Et rigt land som Danmark kan ikke være bekendt at tillade, at nogle borgere ikke har mulighed for at bo i deres egen bolig med den støtte og hjælp, der er behov for”. Med SFIs tal var der derfor behov for en strategi for at bekæmpe hjemløsheden.
3 ½ år - 500 millioner kroner Strategien løber over en 3,5 årig periode og der er afsat 500 millioner til projektet. I første omgang har det været et samarbejde med de otte kommuner (København, Århus, Odens, Randers, Albertslund, Esbjerg, Frederiksberg, Høje Taastrup), der har størst problemer med hjemløsheden. De 8 kommuner skal sammen med Indenrigs- og Socialministeriet arbejde med at få udviklet nogle gode metoder til bekæmpelse af hjemløshed. De 8 kommuner sætter individuelle mål for, hvorledes de vil bekæmpe hjemløsheden og Satspuljen stiller midlerne til rådighed for de enkelte kommuner. Der har hidtil været problemer med at dokumentere
SIDE 20 DSU’eren Maj 2011
forskellige indsatsformers virkning på hjemløshed og derfor er det vigtigt netop at styrke videns- og metodeudviklingen på hjemløseområdet. Selve strategien er et puljefinansieret program, støttet af regeringen og partierne bag Satspuljen. Hjemløsheden i Danmark er i høj grad koncentreret blandt særligt udsatte grupper, herunder de grupper som kan have vanskeligt ved at benytte eksisterende behandlingssystemer. Også forhold som økonomiske problemer, udsættelse af bolig og samlivsophør opgøres til at være væsentlige årsager til hjemløsheden. For en stor del af de hjemløse opgøres misbrug og psykisk sygdom som væsentlige årsager til hjemløsheden. Regeringen hjemløsestrategi tager afsæt i en ’Housing First’-tilgang. Erfaringer fra andre lande peger på, at en tidlig boligløsning for hjemløse kan være med til at stabilisere livssituationen for borgere med hjemløshed som problem. Forudsætningen er dog, at boligløsninger for hjemløse kombineres med andre former for social støtte alt efter den enkeltes konkrete problemer og behov.
Stor kritik af hjemløsestrategien Mange positive intentioner fra regeringens side, alligevel vækker strategien stor kritik blandt eksperter. Bl.a. er de hjemløses landsorganisationen SAND skeptiske over for regeringens
hjemløsestrategi. Strategien lægger ifølge organisationen for meget op til, at de hjemløse hurtigt skal ud i egen bolig og efterfølgende hjælp skal tage udgangspunkt i boligen. Ifølge SANDs sekretariatsleder, Ask Svejstrup skal der meget mere til for at undgå at folk bliver hjemløse, og at folk ikke fastholdes i hjemløsheden. En hjemløs, der blot får en bolig, vil fortsat tilbringe sin tid på gaden, for det egentlige problem bliver ikke løst, altså årsagen til at personen er endt på gaden. Som næstformand i SAND Ewald Pohle udtaler ”Den hjemløse kan simpelthen ikke holde ud at være i lejligheden.” SAND mener, at regeringen hjemløsestrategi kræver, at man kommer i kontakt med de hjemløse. Tal fra hjemløsetællingen viser, at 40 procent af de gadehjemløse overhovedet ikke har kontakt til de sociale tilbud. Også sekretaritatschef i Landsforeningen af Væresteder, Cliff Kaltoft, kritiserer regeringens strategi. “Det er tåbeligt at tro, at man kan udrydde hjemløshed, for den har intet at gøre med boliger. Det handler om mennesker, der har det skidt.” En anden kritik går på, at der ikke er nogen planer for, hvad der skal ske efter 2012, når pengene er brugt op. Ifølge generalsekretær i KFUM’s Sociale Arbejde, Lars Rahbek, skal der være en kontinuerlig økonomisk støtte, og regeringen skal være klar med flere midler, hvis kommu-
nerne ikke magter opgaven. Hvis ikke, man følger op, ender folk på gaden igen.
Fakta om hjemløse:
Hjemløs med bolig Al denne kritik bliver bakket op af Hans Halvorsen, Rådmand for Sociale forhold og Beskæftigelse i Århus. Han sidder netop og arbejder med problemstillingen til daglig og ved om nogen, hvorledes hjemløsestrategien fungerer i praksis. Ifølge Hans Halvorsen fokuserer strategien for meget på at få folk væk fra gaden. Men de fleste hjemløse har rent faktisk allerede en bolig, de kan blot ikke finde ud af at fungere i boligen og fx holde ud, at de engang imellem skal være alene. Det der er brug for, er netop ting som bostøtte og socialhjælp. De hjemløse skal have hjælp til at skabe dem selv en værdig tilværelse. Der er ifølge Hans Halvorsen endvidere behov for at styrke den frivillige indsats. Pga. den finansielle krise er vi nødt til at tænke ud af boksen og gøre nytte af de ressourcer vi har i samfundet.
• 78% af de hjemløse er yngre eller midaldrende • Hovedparten af de hjemløse modtager kontanthjælp eller førtidspension og meget få har tilknytning til arbejdsmarkedet • 70 pct. af de hjemløse har et misbrug af narkotika, hash, alkohol eller medicin • 37 pct. af de hjemløse har en psykisk sygdom • 25 pct. af de hjemløse er psykisk syge misbrugere Kilde: SFI
Regeringens hjemløsestrategi har fire overordnede målsætninger:
Det skal dog understreges, at den frivillige arbejdskraft ikke skal benyttes som erstatning for de nuværende medarbejdere, men de frivillige skal bruges til de mere bløde ting som fx at bage brød til et plejehjem, være besøgsvenner, mentorordninger mv.
• Ingen borgere skal leve et liv på gaden
Der er selvfølgelig den store diskussion om, at netop den frivillige arbejdskraft vil kunne underminere velfærdssamfundet, og der er derfor behov for en stor kontrol med denne. Men det skal dog også pointeres at de frivillige organisationer slet ikke er interesserede i at være en del af driften.
• Ophold på forsorgshjem eller herberger bør ikke vare mere end 3-4 måneder for borgere, der er parate til at flytte i egen bolig med den fornødne støtte
Et andet problem mht. hjemløsestrategien er, at den udløber i 2012, og der endnu ikke er udsigt til nye midler eller en generel fortsættelse af strategien. Århus Kommune ønsker selvfølgelig, at fortsætte med de initiativer de allerede har sat i gang og som virker. Fx Hjemløsebussen der består af 4 medarbejdere, der kører rundt mellem 17 og 01.30 og giver kaffe til de hjemløse, hjælper med sårbehandling, og i meget slemme tilfælde kører de hjemløse ud til et forsorgshjem fx i Tranbjerg. En ny regering bør derfor give flere penge til driftsmidler til fremtiden, således at man kan fortsætte med bekæmpelsen af hjemløse. Hjemløseproblematikken er ret kompleks, netop fordi det ofte handler om mennesker med store psykiske problemer. Det er også derfor vigtigt at pointere, at der ikke skal fokuseres på boligen, men netop det at give den enkelte hjemløs den individuelle hjælp han har brug for, for at skabe sig selv en værdig tilværelse.
• Ingen unge bør opholde sig på forsorgshjem, men tilbydes andre løsninger
• Løsladelse fra fængsel eller udskrivning fra behandlingstilbud eller sygehus bør forudsætte, at der er en løsning på boligsituationen
Artiklen er baseret på følgende kilder: • ”Regeringens hjemløsestrategi, 2009-2012” fra følgende hjemmeside: http://www.udenfor.dk/dk/Materiale/ Files/Publikationer/Pjece+om+regeringens+hjeml%C3%B 8sestrategi • http://www.servicestyrelsen.dk/udsatte/hjemloshed/ hjemlosestrategi/hjemlosestrategi • http://www.udenfor.dk/dk/Menu/Nyheder/Udfordringer +for+hjeml%C3%B8sestrategien+i+K%C3%B8benhavn • http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/ 2009/09/08/145515.htm • http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/383890:Kirke--tro--Organisationer--Hjemloesestrategi-rammer-forbi • Interview med Hans Halvorsen, Rådmand for Sociale forhold og Beskæftigelse i Århus, d. 1. Marts 2011
Se flere billeder fra dagen på DSU’s facebookside
Reportage af Daniel L. Jørgensen
1) Over 100 DSU’ere, unge som gamle, var samlet for at fejre organisationens 90 års jubilæum i LO’s lokaler på Island Brygge. Ved receptionen kom flere af DSU’s, Socialdemokraternes og fagbevægelsens fyrtårne forbi. Der var taler af blandt andre Helle Thorning-Schmidt, Niels Enevoldsen og Harald Børsting. På tilskuerrækkerne observerede DSU’eren blandt andre Mette Frederiksen, Anker
Jørgensen, Frank Jensen og DSU’s forrige forbundsformand, Jacob Bjerregaard. Herover ses en kavalkade af billeder fra dagen, DSU sent vil glemme...
4) I dagens anledning blev der serveret kaffe, kage og fadøl til de trængende gæster. Her ses den flotte kage, konditoreret efter DSU’erens jubilæumsnummers billede.
2) DSU’s forbundsformand får sig en snak med tidligere statsminister Anker Jørgensen.
5) Partiformanden var som altid klar med en frisk og motiverende opfordring til DSU. Kæmp videre! Det er tid til en ny regering.
SIDE 22 DSU’eren Maj 2011
3) Tidligere forbundsformand Niels Enevoldsen drog konklusioner imellem datidens og nutidens DSU.
6) DSU’s kampagnekonsulenter Jakob Sørensen og Jesper Smaling, var på plads bag baren og sørgede for, at ingen gæster gik tørstende fra arrangementet. - Heller ikke LO’s Ungdomskonsulent, Morten Skov Christiansen.
Tony Blair – A journey Tony Blairs selvbiografi er en fantastisk skildring af en reformivrig socialdemokrat. Bogen tager os med på en rejse fra fornyelsen af Labour til fornyelsen af det britiske velfærdssamfund. Der kan være mange blandede holdninger til Tony Blair og til Den Tredje Vej, men ingen kan tage fra ham at han som Premierminister for Storbritannien var en af Europas største statsmænd og en stærk repræsentant for de europæiske socialdemokratier. Blair bruger også bogen til at argumentere for og forsvare beslutningen om at anvende militær magt i Kosovo, og senere i Irak. Bogen bør læses af alle DSU’ere, der er interesseret i en fornyelse af Socialdemokratiet. Derudover kan det anbefales at købe den som lydbog til iPod’en, da Blair selv har indtalt bogen. Javel, Hr. Minister! De to forfattere bag Håndbog for Statsministre, Susanne Hegelund og Peter Mose, tegner et overraskende og tankevækkende portræt af magtens maskinrum, hvor departementscheferne diskret udøver deres indflydelse. ”Javel, hr. minister!” er en bog om magt, ledelse og politik. Den henvender sig til alle, der interesserer sig for Danmarks politiske system, og giver et enestående indblik i, hvad der foregår i kulisserne, når beslutningerne om Danmarks fremtid tages. For en DSU’er med mod på at øve indflydelse på en kommende S-regering, er bogen skræmmende læsning. Derfor bør den læses af alle!
Inside job Gennem ekspertudsagn og analyser beskriver ‘Inside Job’ de forhold, der i 2008 sendte verdensøkonomien ud over afgrunden. Synderen var de grådige storbanker og investeringsfirmaer, der udnyttede manglen på statslig regulering til at indføre decideret kriminelle metoder. På trods af flere advarsler om markedets forestående kollaps var der ingen, der greb ind i tide - og de skyldige er stadig ikke blevet straffet. Filmen vandt en Oscar for bedste dokumentarfilm, og alle DSU’ere bør tage i biografen og se denne perle. Finanskrisens årsager og bagmænd, har brug for at være i frisk erindring i hovedet på os alle. Waiting for superman Fiaskofabrikker - dét kalder man visse offentlige skoler i USA, og det viser et grundlæggende problem. Et problem for samfundet, der mangler veluddannet arbejdskraft, men først og fremmest for børnene, der bliver svigtet. ’Waiting for Superman’ prøver at vise et alternativ. Det er ikke privatskolerne, men offentligt finansierede skoler, der har succes med at bryde negativ social arv selv i hårdt belastede kvarterer. Den smertelige sandhed i dagens USA er imidlertid, at det er rent lotteri om børnene kommer på en skole, der vil give dem succes. Waiting for Superman kommer på DVD inden længe, og bør ses af ALLE DSU’ere! Vores generation har lige nu udsigt til at blive ringere uddannet af vores forældres generation. Dét sætter filmen på fremragende vis fokus på.
DSU’eren Maj 2011 SIDE 23
Reportage af Allan Lyngs Kjærgaard
HVAD SKAL POLITIKERNE GØRE FOR AT SKABE DE BEDSTE RAMMER FOR ERHVERVSLIVET? DET SPØRGSMÅL FORSØGTE 50 DELTAGERE PÅ DSU’S ARBEJDSMARKEDSPOLITISKE UDVALGS (AMP) KONFERENCE AT FINDE SVARET PÅ. For at sætte tankerne i gang denne lørdag middag i Metal Hovedstadens kælder var der først oplæg ved Peer Hull Kristensen, professor på CBS, om udviklingen i det danske erhvervsliv, hvor man nu udvikler produkterne hele tiden, gerne med idéer og hjælp fra alle ansatte. Det medfører, at alle ansatte skal være innovative og hele tiden lære nyt for at virksomhederne kan udvikle sig. Derfor, pointerede Peer Huul Kristensen, er de seneste års besparelser på efteruddannelse fejlagtige, og arbejdsløse skal uddannes frem for, at man tvinger dem til at skrive et bestemt antal jobansøgninger. Mere og bedre uddannelse til alle blev da også svaret, som alle konferencens deltagere kunne enes om, lige fra Dansk Industris (DI) cheføkonom Klaus Rasmussen til DSU’s forbundsformand Peter Hummelgaard Thomsen. Et panel bestående af den førnævnte repræsentant for DI, Dansk Erhvervs (DE) underdirektør Søren Friis Larsen, chefkonsulent Rasmus Conradsen fra AC samt chefana-
SIDE 24 DSU’eren Maj 2011
lytiker Michael Schreiber fra Dansk Metal sluttede således samstemmende med at konkludere, at en ny socialdemokratisk regering skal fokusere på at forbedre uddannelsesmulighederne. DI og DE ønskede sig ikke overraskende også skattelettelser, men regnede ikke med at få dem af en venstrefløjsregering. Efter dette interessante indslag var det tid til en gåtur. Konferencens arrangører lagde op til debat blandt deltagerne, hvorefter deltagerne blev sendt udenfor i små grupper, dels for at diskutere og dels for at blive livet op af den friske luft, så konferencens anden del kunne afvikles uden trætte øjne, hvilket så ud til at lykkedes. I hvert fald blev der stillet mange gode spørgsmål til Socialdemokraternes erhvervsordfører Orla Hav efter hans udmærkede oplæg om Socialdemokraternes syn på erhvervspolitik. Til slut var der debat mellem Peter Hummelgaard og Jakob Engel-Schmidt, formand for VU, hvor Folketinget fik kraftige
ord med på vejen fra begge formænd for at gøre for lidt for erhvervslivet og væksten. Hvad Folketinget skulle gøre var de til gengæld ikke enige om. VU-formanden lagde kækt ud med at gå rundt på scene mens han med fortællerstemme lancerede gamle venstretravere som skattelettelser og efterlønsafskaffelse som løsningen på alle problemerne. Peter Hummelgaards første replik efter dette show, ”Tak til Uffe Holm”, var meget sigende for oplevelsen, hvorefter DSUformanden argumenterede for bedre uddannelse, infrastrukturinvesteringer, fokus på velfærdsteknologi og et forsvar af det danske flexicurity-arbejdsmarked som nogle af fremtidens løsninger. Efter en debat med mange kritiske spørgsmål til VU-formanden og ikke nær så mange til DSU’s formand sluttede en konference, der med sine mange dygtige oplægsholdere og paneldeltagere havde en høj standard, som forhåbentlig kan få mange flere til at deltage i DSU’s konferencer.
Reportage af Kristian Emil Petersen
DSU’s landsforbund på Danasvej er en altid hektisk arbejdsplads. Særligt i denne tid, hvor vi langsomt men sikkert bevæger os fremad imod et forestående folketingsvalg, er her en summende aktivitet alle ugens dage. Midt i hele virvaret befinder DSU’s ansatte sig. Men hvad render de egentligt rundt og laver? I de kommende udgaver af dette magasin skildrer vi en typisk uge i en række ansattes liv på Landsforbundet. Denne gang stiller vi skarpt på den politiske medarbejder, manden der går under navnet Lars Wernblad Hansen.
MANDAG Klar til kampagne Som oppositionsparti en kampagneaktivitet en vigtig faktor for DSU. Den nye forårskampagne ”Generation Skraldespand” skal lanceres om tirsdagen. Derfor er en vigtig arbejdsopgave denne mandag, at skrive pressemeddelelser og ringe til journalister. Derudover har mange lokalafdelinger bestilt kampagnematerialet hos Landsforbundet. Det skal selvfølgelig sorteres, pakkes, frankeres og sendes af sted til afdelingerne, så et par timer løber hurtigt af sted med dette. Men så er afdelingerne også topklar til kampagne de følgende dage…
TIRSDAG Interview med en ekspert Ungdomsarbejdsløshed er temaet for næste nummer af DSU’eren, og Lars skal i den forbindelse interviewe Lars Andersen, som er direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Mens vi har været hos AE-Rådet, har regeringen på et pressemøde fremlagt sin ungepakke mod ungdomsarbejdsløshed. Desværre er den langt fra god nok. Sammen med forbundsformanden skynder Lars sig derfor at skrive endnu en pressemeddelelse, som næsten alle netaviserne i løbet af dagen vælger at citere fra. Sidst på eftermiddagen bliver dagens politiske billede vendt sammen med forbundsformanden over et par hurtige indersider på kontoret. Det scenarie ender dog brat, da forbundssekretæren snupper bolden og skælder drengene ud.
ONSDAG Forberedelser til valgkamp Formiddagen går med at bearbejde materialet fra gårsdagens interview med Lars Andersen. Efter et par timers intensivt arbejde, bliver det noteret, at Lars nu sidder med musik i ørerne. Da der spørges til hvad han hører, er svaret Lady Gaga. Når jeg har brug for at blive peppet lidt op, er ’Bad Romance’ et fremragende valg, forklarer Lars, med sindsro i stemmen.
Folketingsvalgkampen nærmer sig, og der går rygter om et forårsvalg. Det fylder selvfølgelig også meget i den politiske medarbejders hverdag, for der er mange ting som skal være klar, hvis Lars Løkke trykker på knappen. Om aftenen holder DSU’s valgudvalg møde, og her sidder Lars med for at kunne rådgive samt være opdateret på, hvad der planlægges og besluttes af nye initiativer frem mod og under valgkampen.
TORSDAG Praktikanter Om torsdagen får DSU’s Landsforbund besøg af praktikanter. I dag er der besøg af praktikanter fra Mogens Lykketoft, Lennart Damsbo, Kim Mortensen og Maja Panduro. Lars giver dem en kort introduktion til DSU og fortæller lidt om DSU’s mærkesager. Bagefter får praktikanterne selv lov at skrive et læserbrev, mens Lars giver tips med på vejen. Tre af praktikanterne vælger at melde sig ind i DSU. Om eftermiddagen er der redaktionsmøde i DSU’eren, hvor den næste udgivelse skal planlægges. Som politisk medarbejder sidder Lars med i redaktionsgruppen.
FREDAG Borgersvar Fredag er en stille formiddag, så den bruges på få besvaret en række henvendelser fra folk, som har skrevet til DSU med spørgsmål om alt mellem himmel og jord. En efterskole vil høre om de kan få en DSU’er ud til en paneldebat, og Lars går i gang med et lede efter en DSU’er der har tid. Efter middag er der møde med LO Ungdom om ’Generation skraldespand’, som er en fælles kampagne. Efter mødet nærmer en eftertragtet weekend sig med hastige skridt… Dette var et indblik i en ”normal” uge for DSU’s politiske medarbejder. Følg med i næste udgave, når vi bevæger os dybt ned i excelarkets forunderlige verden. Vi afslører nemlig, hvad den økonomiske medarbejder, Morten Hellsten bruger sin arbejdsuge på!
DSU’eren Maj 2011 SIDE 25
Med benene på jorden af Kristoffer Havskov, DSU Frederiksberg
”Wir sind keine Erwählten, wir sind Gewählte”, der lidt frit oversat betyder, at ”vi er ikke udvalgte, vi er bare valgte.”
Den tidligere SPD-kansler, Willy Brandt, sagde engang i den tyske Reichstag
Sådan et citat bør alle politikere have i hovedet. Politik handler ikke om at føre sig frem eller få ens parti eller person til et fremstå bedst. Det handler om at gøre, hvad der er bedst for det folk man bestemmer over. Når vi i år går til valg, skal vi altid huske hvem vi styrer landet for; danskerne. Scenariet under Nyrup-
regeringens slutning må ikke gentage sig. Vi må ikke befinde os en halv meter over jorden, mens vi regerer landet, så vælgerne flygter. Man skal kræve en vis professionalisme – om end ikke fra en liberal regering, så i hvert fald fra en socialdemokratisk regering. Politikere skal altid gøre, hvad der tjener Danmark bedst. For politikere er ikke udvalgte – de er bare valgte.
Pick your winners – eller hvad?
Af Jakob Esmann, medlem af DSU’s Arbejdsmarkedspolitiske Udvalg handler grundlæggende om, at vi selvfølgelig har en interesse i, at vores samfund skal gå i en bestemt retning, og det vil selvklart påvirke vores ønsker til fremtidige erhvervseventyr!
I debatten om Danmarks fremtidige vækst har længe været opsat to modpoler: Skal markedet styre hvilke brancher, fremtidens danske erhvervsliv skal præges af, eller skal staten have en finger med i spillet også?
Da vi for alvor påbegyndte vindmølleeventyret var det udtryk for et ønske om et moderne land, der dels så vækstmuligheder og dels anså det for vigtigt, at vi var frontløbere for bæredygtig energi og klimabeskyttelse. Det samme gælder vel nu, hvor den danske økonomi står i stampe, og hvor de typiske industrier lokkes østpå af diverse gunstige betingelser.
Den sidste strategi, af mange betegnet som klassisk socialdemokratisk, er af primært borgerlige aktører blevet kaldt ”Pick your winners”. Men i princippet er udtrykket bullshit. For det handler ikke om at ”vælge nogle vindere” eller at staten skal forsøge at lege spåmænd for fremtidens vækstmuligheder. Nej, det
Vi er nødt til som samfund at have en vision og nogle pejlemærker for, hvilke brancher og typer erhverv vi vil satse på. Vindmøllekapløbet har vi nok for længst tabt, da regeringen fra 2001 og frem skruede ned for ambitionerne på klimaområdet. Vi har tabt denne dyst til lande som fx Sydkorea.
SIDE 26 DSU’eren Maj 2011
Jeg er intet orakel, og jeg skal ikke spå om mulige vækstbrancher. Men jeg kan bruge min sunde fornuft og begrænsede viden tilsat mine ønsker for samfundets udvikling. Når de vesteuropæiske befolkninger hastigt aldres, vil satsninger på sundheds- og velfærdsteknologi være oplagt. Når verden kun får brug for mere informationsteknologi, vil det være oplagt at styrke dansk udvikling af software og IT. Ydermere vil investeringer i medicinal- og fødevareindustrien - og hvad disse brancher kan udrette ved hjælp af fx bioteknologi – være interessant. Der findes ingen gylden vej til vækst, der vil kunne medføre økonomiske guldgruber for vores samfund. Men som socialdemokrater må vi sige, at det grundlæggende handler om, at vi har visioner for erhvervslivet og dermed samfundets udvikling.
Kan man være socialdemokrat og gå ind for skattelettelser? Af Simon Humberto Krog, Politisk Næstformand, DSU København Nord.
omfordelingsmiddel til at opnå målet om, at frigøre den almindelige lønmodtager fra de sociale lænker, som tilfældighedens magt har født os ind i. Vi vil selvstændiggøre og muliggøre alle borgere på en sådan måde, så at de kan opnå en hvilken som helst plads i samfundet. Danmark har verdens efterhånden højeste skattetryk. De danske kommuner er de kommuner med absolut flest penge og selvbestemmelse i hele verden. Samtidigt med dette er eleverne i vores folkeskole dårligere til at læse end andre, ældreplejen bruger mere tid på dokumentation end at yde omsorg og folk dør på ventelisterne. Når vi har disse kendsgerninger på plads, er det så fuldstændig forrykt at hårdtarbejdende lønmodtagere og andet arbejdende folk rynker en smule på øjenbrynet når man ser næsten halvdelen af sin løn blive indkrævet i skat. Lad mig derfor gøre en ting klart; verdens højeste skattetryk er ikke lig med verdens bedste samfund. Skat er udelukkende et
Når borgerlige politikere beskylder vores parti for ikke at ville lave reformer og bare producere et samfund hvor alle er på offentlig forsørgelse savner jeg den aggressivitet som i virkeligheden ligger bag opbygningen af velfærdsstaten. Hvad tror I ikke økonomerne i 60’erne sagde da en visionær socialdemokratisk regering krævede en uddannelsessektor som sikrede, at næste generation blev bedre uddannet end dem selv? Der gik et ramaskrig igennem den faglige verden. Men sagde at det var ganske enkelt ikke muligt at sikre det for alle – måske for nogle få, men ikke alle. Min pointe er, at for os socialdemokrater var størrelsen af skattetrykket ikke det centrale - det var resultatet.
Tiden er nu kommet til at finde den aggressivitet frem igen. Såfremt at vi kan sikre, at 95 % af en ungdomsårgang får en uddannelse for færre kroner end i dag, kan man så have noget imod at almindelige lønmodtagere kunne ønske sig skattelettelser i bunden? Nyrup brugte skattelettelser som vitaminindsprøjtning til vores spirende vækst tilbage så sent som tilbage i 1994. Min pointe er helt konkret, at hvis vi ikke formår at skabe større tilfredshed med vores velfærd uden at bruge flere penge, så vil vores egne vælgere begynde at stemme på de borgerlige. I øjeblikket skabes der det billede, at man som socialdemokrat går ind for højere skat og ikke kan gå ind for skattelettelser. Dette enten-eller billede frygter jeg kan få samme karakter som udlændingedebatten, fordi vi, ligesom dengang, nægter at tage bekymringerne fra vores kernevælgere alvorligt. Vi skal ikke bruge flere penge i fremtiden - vi skal bruge de penge vi har i dag smartere og anderledes.
• DSU’eren modtager gerne debatindlæg. 150 ord til små indlæg og 350 ord til store indlæg. • Redaktionen forbeholder sig retten til at udvælge læserbreve og at korte ned på antallet af ord.
DSU’eren Maj 2011 SIDE 27
Misbrug af frivillige udhuler systemet Af Cecilie Bonderup Steffesen, Formand for DSU Region Midtjylland
Når kommunerne i disse dage af en uansvarlig regering tvinges til at fortsætte de massive besparelser på kernevelfærdsydelser som ældrepleje, folkeskoler og handicaphjælp, opstår store huller i den velfærd, som vi i DSU mener, bør være tilgængelig for alle, som behøver den. Dette åbner op for helt nye løsningsmodeller, og her er det naturligvis fristende for kommunerne at bede nogle af alle de danskere, som laver frivilligt i deres fritid, om hjælp.
Nogle kommuner er gået så langt som at bede de frivillige om at overtage nogle af de allervigtigste hygiejne- og transportopgaver for de ældre i kommunerne. Det er grundlæggende en sympatisk tanke, at f.eks. ældre kan have stor nytte og ikke mindst glæde af frivillige besøgsvenner i alle aldre, men som samfund mener jeg klart, at vi må sætte en grænse. Vores socialminister mener ikke, at det er et problem at man beder frivillige, uudannede personer om at løse opgaver, som folk bruger flere år på at uddanne sig til, men i DSU må i klart tage det standpunkt, at det er staten og kommunernes ansvar at definere, hvad der kan løses af frivillige, og ikke, som ministeren ellers mener, de frivilliges eget ansvar at sige fra over for opgaver, som de ikke er kompetente til at løse.
Det er under al kritik at man på den måde underminerer vores dygtige og veluddannede offentligt ansattes status, samtidig med at man fyrer dem for at bruge gratis, uuddannet arbejdskraft i stedet - det er skruebrækkeri af værste skuffe, og det er ærgeligt, at de mange sympatiske og sikkert også kompetente frivillige arbejdere på den måde udnyttes af staten til at skære ned, hvor der ikke burde skæres. Lad os i stedet få klart definerede rammer for det frivillige arbejde, så vi i fremtiden kan få god brug af dette, uden at tage arbejde, som uuddannede ikke kan udføre ordentligt, ud af hænderne på folk, som ved hvad de laver. Frivillige skal ikke udnyttes, men de skal selvfølgelig have lov til og mulighed for at deltage og gøre nytte, hvor det er muligt og tilrådeligt!
Alle mennesker hele tiden! Af Lasse Quvang Rasmussen, Internationalt Udvalg
De seneste måneders oprør i Mellemøsten, og i særdeleshed situationen i Libyen, har lagt op til debat af menneskerettighedernes vigtighed. Da Gaddafis styrker stod klar til at rydde Bengazis gader stod det internationale samfund atter engang overfor det evigt tilbagevendende dilemma mellem staters suveræne ret til selvbestemmelse på den
SIDE 28 DSU’eren Maj 2011
ene side og beskyttelse af menneskerettigheder på den anden side. Lad det stå helt klart herfra, at det var den rigtige beslutning at vælge menneskerettighedernes side i Libyens tilfælde. Menneskerettigheder kommer i min optik altid først. Dermed skal man selvfølgelig gribe ind når demonstranter, som kræver frihed og demokrati, bliver skudt ned af diktaturets sikkerhedstropper. Det gælder i Libyen, men det gælder også i Syrien og Bahrain, hvor lignende begivenheder har fundet sted, eller et hvilket som helst andet sted i Verden. I diskussionen om menneskerettigheder bliver der ofte sat spørgsmålstegn ved deres gyldighed over hele verden til alle tider. Nogen vil hævde at der, på bag-
grund af kulturelle forskelle, kan være forskel på hvilke menneskerettigheder der gælder i forskellige regioner af verden. Er menneskerettighederne, som vi kender dem, i virkeligheden bare en vestlig opfindelse, som vi prøver at pådutte resten af Verden? Jeg mener det må være en klokkeklar socialdemokratisk holdning, at man på ingen måde kan gradbøje menneskerettighederne. De er endegyldige uanset, hvor i Verden man bor og i hvilken tid man er født. Samtidig må menneskerettighederne, både de civile, politiske og sociale, altid være vigtigere end noget lands ret til selvbestemmelse. Menneskerettighederne gælder kort sagt for alle mennesker hele tiden.
BLIV MEDLEM I DANMARKS STÆRKESTE FAGFORENING SMS 3F DSU til 1919*,
så ringer vi dig op eller tjek www.3f.dk/jatak
*
SMS- SE RV ICEN KOST ER 0,,- K R. + TR A FI KTA KST. 4.. TJENE ST EN UD BY D E S AF 3 F. KA MPM A NNSG A DE 4 1790 KØ B EN H AV N V. T LF.: 70 300 300.
DANMARKS STÆRKESTE FAGFORENING
KAMPHANER PÅ KOLLISIONSKURS
Foto: Ditte Valente
DSU-formand Peter Hummelgaard Thomsen og VU-formand Jakob Engel-Schmidt blogger på politiken.dk Deltag i debatten på blog.politiken.dk/kamphanerne
Afsender, DSU, Danasvej 7, 1910 Frederiksberg C Ændringer vedr. abonnement: Ring venligst på 72 300 880
CIALISMEde…nu kryds i kalendeO S G O L O S Sæt allere SOMMER, gust. Vi ses! af som-
ens t for sommer Det er temae t; en em ng sjoveste arra p! ssommercam DSU’s arbejd egen lt he ’s er DSU Omgivelserne Gadsbølle, som , m kursusejendo erÅrets somm ligger på Fyn. anding af bl øn sk en camp bliver turneteter, sports faglige aktivi b og ka ss lle vejr, fæ ringer, godt . er st fe t ikke minds
vil gå glip Hvis du ikke t, og este aktivite ov sj s en er m til ed m nd en hå samtidig gi’ endom til et ej us rs ku ’s gøre DSU d dig være, så mel bedre sted at mp ca er m om jdss til DSU’s arbe us.dk. rs ku su på www.d er med U-kammerat Tag dine DS Uere på DS e ny så og mød og pen. sommercam
. au ren fra d. 4.-7 : 400,Deltagerpris n jf. s rejserefusio Der udbetale r. le eg er DSUs rejs us.dk www.dsukurs akTilmelding på pr e er lig så yder Her findes og r. inge tiske oplysn
PP
Postdanmark Magasinpost UMM Id nr.: 46219