Skip to main content

DSU'eren - Årgang 99 - Nr. 2

Page 1

DSU'EREN NR. 2 - ÅRGANG 99 - JUNI 2020

MEDLEMSMAGASIN FOR DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM

UANSET HVAD EN KVINDE GØR, ER HUN ALDRIG PÅ LIGE FOD MED EN MAND INTERVIEW MED SARA OMAR


DSU’EREN

DSU’EREN UDGIVES AF DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM Kigkurren 8D 3.tv. 2300 København S. 72 300 880 // dsu@dsu.net // www.dsu.net ANSVARSHAVENDE Frederik Vad Nielsen

3 LEDER 4

SIDEN SIDST

CHEFREDAKTØR Mads Hvidbjerg

7

FAMILIENS ÆRE SIDDER MELLEM KVINDENS BEN INTERVIEW MED SARA OMAR

MEDREDAKTØRER Julie Steenbuch Holt Johan Müller

13

VI TROR PÅ EN TILGANG, DER HEDDER EMPOWERMENT INTERVIEW MED LISBETH JESSEN

17

TOUR DE SKRALD WERMELIN OG VAD

18

10 SKARPE OM CORONAKRISEN MOGENS LYKKETOFT

22

UNGE SKAL HAVE EN GOD START PÅ ARBEJDSLIVET

24

DET ER OS, DER KAN NÅ DE UNGE

27

VIGTIGT AT UNGE SØGER INDFLYDELSE

28

FAGLIGT INDSPARK

31

CHRISTELS DAGBOG

32

FORMANDENS KLUMME

REDAKTION Mia Fallentin Julie Anine Noesgaard Oliver Gabrielsen KORREKTUR Anne Sophie Hækkerup FOTOS Sille Veilmark (side 2, 12, 14, 16, 22, 32) Hannah Aurora Almstrup (side 2, 6, 8, 9, 10) Oliver Gabrielsen (side 24) Kontraframe (side 3) DESIGN OG LAYOUT www.grafiskafdeling.dk TRYK Kailow Graphic A/S - oplag 3.800.

N VA

EM ÆRK

Tryksag 5041 0134

SIDE 2

DSU’EREN NR. 2 ÅRGANG 99 JUNI 2020

E

T

S

Årsabonnement for ikke-medlemmer kr.: 200,Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSU’s eller redaktionens holdning. Citater fra DSU’eren må kun gengives med tydelig kildeangivelse.

Hvis du også vil støtte DSU’erens arbejde kan du købe et andelsbevis til 500 kr. om året, ved at sende en mail til mhk@dsu.net. Så får du tilsendt et originalt og unikt produceret andelsbevis og kommer med på listen over DSU’erens venner.

TAK FOR OPBAKNINGEN!

• Metalskolen – Jørlunde • Socialdemokratiet Region Nordjylland • Socialdemokratiet Region Midtjylland • Roskilde Partiforening • Næstved Syd Partiforening • Broager-Gråsten-Sundeved Partiforening • Socialdemokratiet 1. Kreds Østerbro • Gribskov Partiforening • Halsnæs Partiforening • Holstebro Partiforening • Gug-Gistrup Partiforening • Lemvig Partiforening • Hedenstedkredsen Partiforening • Vesterbro/Kgs. Enghave Partiforening • Ishøj Partiforening • Bruxelles Partiforening • Lolland Øst Partiforening • Sundby Partiforening • Frederiksbjerg-Langenæs Partiforening • Charlie Henning Köppä & Ritva Marjatta • Niels Viggo Lynghøj • Jan Juul Christensen • Anne Madsen • Tomas Breddam

DSU'ERENS VENNER DSU’eren er ikke bare et medlemsblad for medlemmer af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, men et magasin der bidrager aktivt til arbejderbevægelsens ungdomsarbejde. Det kræver både moralsk og økonomisk opbakning. Derfor er vi meget glade for at vennerne til nedenfor, har købt en andel af DSU’eren: • Jacob Bjerregaard • Bo Hansen • Hans Stavnsager • Trine Græse • Christina Krzyrosiak Hansen • Anne Limkilde • Christine Antorini • Mattias Tesfaye • Benny Engelbrecht • Peter Hummelgaard Thomsen • Nicolaj Bertel Riber • Camilla Brejner Schwalbe • Alexander Grandt Petersen • Sofie Berg Axelsen • Syddjurs Vest Partiforening • Sorø Partiforening • Socialdemokratiet Fredensborg • Socialdemokratiet Rødovre • Socialdemokratiet Allerød • Socialdemokratiet Jammerbugt Kommune • Socialdemokratiet Kastrup • Socialdemokratiet Guldborgsund Øst • Toga Vinstue v/ Peter Frederiksen • Lars Møller Pedersen


NR. 2 - JUNI 2020

DE DAGSORDENERS FORÅR KÆRE LÆSER

I skrivende stund er Danmark imidlertid ved at åbne op igen, og coronakrisen efterlader flere dagsordener, der har været forsømt. Det er forståeligt, men det stiller også krav til regeringen, Socialdemokratiet og DSU. Først og fremmest efterlader krisen en regning, der ikke – ligesom regningen efter finanskrisen gjorde det – må lande i skødet på samfundets svageste eller de unge. Det må i den kommende tid være et mål for DSU at vise, at vi ikke finder os i varig ungdomsarbejdsløshed eller forringelser på velfærden. Nej, det skal være de bredeste skuldre, der betaler regningen. Arbejderbevægelsens unge har stadig brug for løsninger på afgørende spørgsmål: Hvordan løser vi klimakrisen? Hvorfor har erhvervsuddannelserne ikke fået et mærkbart løft? Hvornår kan vi gå på pension?

En anden dagsorden, der altid er vigtig, men på mange måder blevet mere aktuel under nedlukningen af landet, er kampen mod social kontrol. Nogle af de grupper, der i forvejen har problemer derhjemme, har gennem de sidste måneder, skulle bruge endnu mere tid med deres voldelige partner, alkoholiserede forældre eller deres religiøse og socialt kontrollerende familie. For dem er hverdagen nødvendig. Den giver mulighed for at få luft fra problemerne i hjemmet og råbe om hjælp. I denne udgave har vi fokus på social kontrol, og du vil kunne læse et interview med stjerneforfatteren, Sara Omar, og et interview med direktør for Danner, Lisbeth Jessen. Der er også meget andet godt læsestof. Du kan læse om, hvordan det er at være fagligt aktiv i 3F Ungdom, og vi har også givet plads til en artikel om Jobpatruljen, der igen i år ruller ud. Jeg håber, at mange DSU’ere vil tilmelde sig den vigtige kamp for gode arbejdsvilkår.

Kontraframe for Ballerup Kommune

DER VAR NOK IKKE MANGE AF OS, DER HAVDE FORESTILLET SIG, AT FORÅRET 2020 SKULLE SE SÅDAN HER UD. Vi skulle have været på Påskekursus og til kongres. Vi skulle have været rundt på landets ungdomsuddannelser og ført kampagnen ”Handling nu!”. I stedet har vi samlet skrald op på #TourDeSkrald, kongressen er rykket, og Påskekurset kommer igen næste år. Denne udgivelse skulle også have set lidt anderledes ud, men vi har lavet interviews over Skype eller holdt afstand, når vi har mødt denne udgivelses interviewpersoner.

På vegne af hele redaktionen vil jeg ønske dig god sommer og rigtig god læselyst.

Johan Müller

I denne udgivelse kan du læse forhenværende partiformand og tidligere finansminister, Mogens Lykketoft, give et bud på, hvordan vi skal løse den økonomiske krise, der er kommet lige i hælene på sundhedskrisen.

SIDE 3


DSU’EREN

SIDEN SIDST

VI ER GÅET GLIP AF MANGE GODE STUNDER MED VORES KAMMERATER, MENS CORONAVIRUSSEN HAR VÆRET I DANMARK. Det prøvede DSU’s Landsforbund at kompensere for ved at afholde virtuel fredagsbar. Til fredagsbaren var ca. 100 medlemmer med, og der blev spillet banko og quizzet. Det var en sjov måde at være sammen på – hver for sig.

TIL ROSA OG KRISTINE!

DET SIDSTE ÅR HAR ROSA OG KRISTINE HJULPET AFDELINGER I HENHOLDSVIS ØST- OG VESTDANMARK MED AT LAVE DE FEDESTE AKTIVITETER I AFDELINGEN. De har hjulpet på kampagner, hvervet medlemmer og hjulpet med at finde oplægsholdere. Nu stopper deres ansættelse ved DSU’s Landsforbund. Derfor skal der lyde et kæmpe tak til to af de sejeste kvinder fra hele DSU!

1. maj

EN

LLEDPARK

- UDEN FÆ

ARBEJDERKAMPEN ER VIGTIG, OGSÅ NÅR LANDET ER LUKKET. Mange DSU’ere fandt kreative måder at ses med deres kammerater og holde taler for hinanden og de lokale fag- og partiforeninger på. Gry Grave fra DSU København Nord så Fagbevægelsens 1. maj, der i år blev holdt på LO-Skolen i stedet for i Fælledparken. Sangstemmen blev alligevel holdt ved lige med fællessang fra arbejdersangbogen.

REDIGERET AF: JOHAN MÜLLER

SIDE 4


NR. 2 - JUNI 2020

I STEDET FOR DEN PLANLAGTE FORÅRSKAMPAGNE OM KLIMA OG MILJØ HAR DSU’ERE FRA ALLE LANDETS HJØRNER SAMLET SKRALD IND SOM EN DEL AF DEN NATIONALE KAMPAGNE #TOURDESKRALD. Især i de store byer har der været aktivitet. DSU København har ramt TV2 Lorry, mens DSU Aalborg har ramt TV2 Nord. Men også i de mindre afdelinger og byer er der blevet samlet skrald ind til den helt store guldmedalje. Vi har samlet en kavalkade med billeder af seje DSU’ere.

Marti n

Do ve r

Martin Dover

SIDE 5


DSU’EREN

SIDE 6


NR. 2 - JUNI 2020

SARA

INTERVIEW AF

Mads Hvidbjerg

OM AR

ROMANEN ”DØDEVASKEREN” SKULLE HAVE VÆRET SARA OMARS SELVMORDSBREV. I STEDET BLEV DET TIL EN BOG. SARA OMARS FORFATTERSKAB ER ET PORTRÆT AF BØRNE- OG KVINDEUNDERTRYKKELSEN, UDSKAMNINGEN OG ÆRESRELATERET VOLD I VISSE MUSLIMSKE MILJØER. MEN HENDES FORFATTERSKAB ER OGSÅ EN HYLDEST TIL DE KVINDER, DER BRYDER FRI AF UNDERTRYKKELSEN. DSU’EREN HAR MØDT SARA OMAR.

Johan Müller

FOTOS AF

Hannah Aurora Almstrup

S

OLEN SKINNER, OG FORÅRET ER VED AT INDFINDE SIG, DEN DAG DSU’EREN MØDER SARA OMAR. Kalenderen siger marts, og coronavirussen er så småt ved at gøre sit indtog i danskernes bevidsthed. Interviewet skulle egentlig være foregået på Gentofte Bibliotek, hvor Sara Omar denne lørdag skulle have åbnet Gentofte Bogmesse. Men bare 24 timer før, hun skulle have stået på scenen, måtte arrangementet udskydes på ubestemt tid – Regeringen var ved at lukke Danmark ned. I stedet møder vi hende på Politikens Forlag ved Rådhuspladsen. Intet problem for DSU’eren, men forlagets lokaler er ikke det, vores fotograf havde håbet på, så vi spørger, om vi kan tage nogle billeder udenfor på gaden efter interviewet. ”Hvorhenne?” spørger Sara Omar med et anspændt smil: ”Jeg kan ikke gå overalt.”

IKKE BARE ISLAMISME Sara Omars debutroman Dødevaskeren udkom i 2017 og skabte stor forfærdelse og debat. I slutningen af 2019 udkom så opfølgeren Skyggedanseren. Begge bøger handler om pigen Frmesk, der vokser op i et Kurdistan, hvor vold, kvindeundertrykkelse, æresdrab og udskamning af piger og kvinder er hverdag. Titlen Dødevaskeren er en reference til Frmesks bedstemor, der vasker lemlæstede kvinder og gør dem klar til graven, når de er blevet slået ihjel i Allahs navn for at krænke familiens ære. Frmesk og hendes familie kommer til Danmark, da hun er et stort barn, men udskamningen, undertrykkelsen og den æresrelaterede vold består. Sara Omar lægger ikke fingre imellem. Hun taler ikke kun om ”fanatiske islamister” eller ”ekstremister”, når hun kritiserer den mørke del af islam og det patriarkalske kvindesyn, der alt for ofte følger med. For det middelalderlige kvindesyn findes ikke kun i ghettoen og hos de radikale muslimer – det er hverdag for tusindvis af kvinder i også almindelige muslimske hjem. 

SIDE 7


DSU’EREN

”Det er ligegyldigt, om du kommer fra en ekstrem eller moderat familie. Du skal leve op til de forventninger, som ekstreme muslimer stiller til deres døtre. Du skal kunne bløde på bryllupsnatten. Du skal være ærbar og anstændig. Du må ikke have holdt hånd med en anden mand, end den du bliver gift med. Det findes ikke kun i ekstreme miljøer,” slår hun fast og fortsætter: ”Det, jeg beskriver, er ikke en enkeltstående families problem. Det er en tankegang, som mange har. Ligegyldigt hvor lang en uddannelse du har. Ligegyldigt hvad du laver. Hvis du kommer fra en muslimsk familie, så skal du være jomfru, når du bliver gift, medmindre du er en fraskilt kvinde,” fortæller Sara Omar med stemmen fuld af indignation. Hun understreger, at det IKKE er en generalisering, men et faktum, og at Dødevaskeren og Skyggedanseren skildrer de udfordringer og forventninger, som muslimske piger i Danmark og i hele verden ofte bliver mødt med. ”Det er et patriarkalsk samfund, og det strækker sig fra den nederste klasse til statsoverhovederne. Det er også derfor, de betragter en stemme som min som en trussel. Efter så mange år kommer jeg og siger, det skal ændres. Det kan de ikke lide,” siger hun. Sara Omar understreger også, at man ikke kan adskille religion og kultur: ”Man kan ikke skille de to ad. Vi har med en mentalitet at gøre, hvor mænd har flere rettigheder end kvinder. Religionen kommer fra en tid, hvor manden stod for det hele, og hvor kvinden bare var mandens objekt. Hun skulle være et tilfredsstillelsesobjekt. Hun skulle være der for at være til pynt. Mentaliteten er, at uanset hvad en kvinde gør, er hun aldrig på lige fod med en mand.” ”JERES KVINDER ER JERES PLØJEJORD” Når Sara Omar skal beskrive det kvindesyn, der gør sig gældende i muslimske kredse, vender hun ofte tilbage til et bestemt korancitat: I Koranens sura 2, vers 223 står der: ”Jeres kvinder er pløjejord for jer, så gå til jeres pløjejord som I vil.”

SIDE 8

JEG MISTEDE ALT DET, MAN IKKE SKAL MISTE Citatet er nævnt mange gange i Sara Omars bøger. Ordene bliver brugt som et magtmiddel for de mænd, der vil undertrykke deres koner: ”Den kvinde, der hører det her, er ikke oplyst nok til at vide, at i den samme bog står der, at vi kvinder har rettigheder,” siger hun. Derfor er en del af Sara Omars projekt også at oplyse kvinder og andre om, hvad der står i koranen. Faktisk burde alle uanset religion sætte sig bedre ind i den religion, de nu tilhører. ”Så kan du ikke blive holdt som gidsel,” forklarer hun.

En af grundene til, at man i muslimske miljøer går så meget op i at fastholde kvinder i et psykologisk fængsel af synd og skam, er familiens ære. Sara Omar forklarer, at æresbegrebet i en mellemøstlig familie er noget helt andet end i en dansk. Det handler ikke om gode handlinger eller venlighed. ”Familiens ære sidder mellem kvindens ben”, siger hun uden at fortrække en mine. Og det er ligegyldigt, hvor den muslimske familie opholder sig - om det er i Dragør eller Damaskus. ”En muslimsk kvinde opretholder sin families ære ved at holde sig fra det modsatte køn, indtil familien finder hende en mand. Hun skal være en dydig kvinde, der står ved kødgryderne og er et køkkenredskab. Og så skal hun producere børn.


NR. 2 - JUNI 2020

Den muslimske kvinde skal være en fødemaskine,” konstaterer Sara Omar. Og har du som muslimsk kvinde ikke kun lyst til at lave baklava og børn, så venter der dig en sej kamp. Det er ildeset at stille spørgsmål. Du skal bøje nakken og adlyde. Og stiller du dig kritisk over for de herskende strukturer, kan det være med liv og helbred som indsats: ”I dag har vi mange bevidste og stærke kvinder, der reflekterer og stiller spørgsmål til strukturerne. Men det er farligt, for det kan have konsekvenser.” Konsekvenser, som Sara Omar selv kun kender alt for godt. Det vender vi tilbage til.

DEN MUSLIMSKE KVINDE SKAL VÆRE EN FØDEMASKINE ISLAMS REFORMATION Sara Omar opfordrer til forandring og reformering, når det gælder islam og den muslimske kultur og mentalitet.

Hun er træt af, at muslimske mænd bruger dele af en gammel bog som instrument til at dominere og undertrykke kvinder. Men hvis man skal reformere islam, kræver det, at mennesker – alle mennesker – er oplyste om det muslimske samfunds og Koranens syn på kvinder og børn. ”Det er mit projekt. Jeg skal først have folk til at forstå, hvad vi skal ændre, før vi kan ændre det. Min litteratur er en del af en oplysningskampagne.”, siger hun. Og hun mener det seriøst. Da vi spørger, hvad hendes drøm er, bliver vi straks irettesat: ”Jeg har ikke drømme. Jeg har visioner, og dem arbejder jeg hårdt for,” siger hun og læner sig frem. For sin debutroman modtog hun Læsernes Bogpris i 2018, og opfølgeren modtog i starten af året De Gyldne Laurbær, der er en af dansk litteraturs fornemmeste priser. Men Sara Omar skriver ikke kun for at sælge bøger. Det hele handler om hendes mål: en reformation af islam, af mennesket, af kulturen, af normerne og af mentaliteten. ”Du må låne din bog ud til 20 andre, og jeg vil være ligeglad. Det er bare vigtigt, at folk ved, at det sker”, siger Sara Omar og fortsætter: ”Hvordan kan i hjælpe mig? Læs bøgerne! Tag diskussionen. Snak om det.” Sara Omars reformation bygger på ringe i vandet, og siger én kvinde fra, kan hun inspirere andre til at gøre det samme. ”Man kan få kvinderne ud af mørket ved at være fakkelbærere. Man skal vise dem lyset, men også vise, at lyset er inde i andre.” Sara Omar vil ikke kaldes samfundsdebattør. Hun er romanforfatter og menneskerettighedsforkæmper. Og så er hun blevet et forbillede for mange mænd og kvinder. Hendes budskab til de undertrykte kvinder er klart: ”Lykke er noget, man selv skaber. Det er ikke noget, en mand skaber for dig. Han kan få lov til - hvis han er heldig - at være en del af din lykke, men han laver den ikke. Jeg er med jer! Jeg kæmper for jer, og I er ikke alene. Uanset hvad folk forsøger at bilde jer ind, så er I noget værd. I er på lige fod med jeres brødre. Jeg er stolt af jer, for det må have krævet meget at være jer.” 

SIDE 9


DSU’EREN

ikke er sket eller ikke vil ske.” Sara Omar har måske ikke oplevet det hele selv. Men det er der andre muslimske kvinder, der har. Da vi spørger, hvad der fik hende til at bryde med den sociale kontrol og tage bladet fra munden, giver hun os et svar, ingen af os havde forventet: ”Jeg mistede alt det, man ikke skal miste. Dødevaskeren skulle have været mit selvmordsbrev, men det blev til en roman formuleret genem mine fingre, med mit blod.” Hun trækker vejret dybt. Efter en lang kunstpause, fortsætter hun: ”Det gjorde den, fordi jeg som den første nogensinde begyndte at acceptere mig selv.” Det blev starten på Sara Omars forfatterkarriere. Og selvom bøgerne har reddet hendes liv, kommer det ikke uden omkostninger. For Sara Omar kan ikke spadsere en tur ned ad Nørrebrogade, og hendes adresse er hemmelig. Vi kan ikke bare tage billeder på Strøget. Det gør hende ikke noget, og hun fortæller os, at hun er lykkelig. ”Selv hvis der sker noget med mig, så lever mine ord videre,” konstaterer hun og fortsætter: ”Jeg har sat mine fodspor i verden, og jeg bliver ved med at gøre det. Jeg kan love dig for, at den nye generation tager det til sig.”

UANSET HVAD EN KVINDE GØR, ER HUN ALDRIG PÅ LIGE FOD MED EN MAND FRA SELVMORDSBREV TIL LYKKE Temaerne i Sara Omars bøger er mørke og brutale. Kvinder bliver lemlæstede, og børn bliver udsat for fysisk og psykisk misbrug. Sara Omar har altid været hemmelighedsfuld omkring, hvor meget af Frmesks historie, der udspringer af hendes eget liv. Som læser kan det være svært at vurdere, hvor hovedpersonen Frmesk slutter, og hvor Sara Omar starter. Det vil hun heller ikke fortælle, da DSU’eren spørger hende, men hun giver et hint: ”Du får kun én sætning: Jeg skriver fiktion, men tag ikke fejl, for jeg skriver ikke om noget, der

SIDE 10

Dødevaskeren og Skyggedanseren er starten på en stille revolution af islam. Sara Omar kan ikke gøre det alene, men det er hende, der har sat den i gang. Romanerne er et portræt af middelalderlig kvindeundertrykkelse i et moderne samfund. Men Sara Omars forfatterskab og stemme er også en hyldest til de kvinder, der bryder fri som hovedpersonen Frmesk: ”Frmesk er symbolet på kvinden, der til allersidst rejser sig. De kvinder er som Fugl Føniks. De rejser sig fra asken og bryder fri. Når du er en undertrykt kvinde, så lever du i skyggen af en mands eksistens, religionen og kulturen. Jeg har selv været en skygge, og det er jeg ikke mere. Det er en besked til de undertrykte kvinder. Måske er I en skygge i jeres liv. Men hvis I tænker, at I er noget værd, så kan I træde ud af skyggerne og ind i lyset,” siger hun.


NR. 2 - JUNI 2020

JOBPATRULJEN 2020 BLIVER EN ANDERLEDES JOBPATRULJE - ET ÅBENT BREV FRA JOBPATRULJEN

KÆRE DSU’ERE

VI OG O G D ER FO R M Å , R Å ES D LE ER D ET A N 2 0 2 0 H A R V Æ R ET JO B PA TR U LJ E. ES LI D T A N D ER LE D

SÅ FO R V EN TE EN

endnu sommerland m det danske ne en ig lle ru til at år. ljen trods alt d lige netop i mer Jobpatru ret vigtigere en væ ig dr al n Heldigvis kom bpatrulje . Måske har Jo bl.a. en gang i 2020 mpe ansvar i et taget et kæ nd la le ns he lje er ru Jobpat ejdere ov rfor er det nu 19 har ungarb De D. VI er nt CO ra på au t r st foodre r, de ha I kølvande andel og fast de rettighede tikker, detailh ende unge om jd be ar t ig dagligvarebu tt lyse de fli opgave at op fornemmeste emi. en global pand undgå, – også under så kan vi ikke t som mulig t, al rm ljen. no så at e forløb ede i Jobp ru kommer til at r alle involver år i fo n er lje bn ru væ at rå o lokalom der, er en tr Selvom Jobp merhuse i de håndsprit bliv . m ks so f.e og m er so tt r hy en i er i at værnemidle t at bo samm ring, som bund ke være mulig dvendig ænd ik t nø de en l vi m s lig de er Ligele Det er en ærg r Jobpatrulje. hvor man køre ger. ige anbefalin aktivt op om sundhedsfagl DSU vil bakke at t, sa rt fo g ørgsmål, håber je le der opstå sp ændringer så ul e Sk ig el e. gå rm nd fo uu anbefaling t med til at På trods af de min varmeste r år, har være te er ef så , år I, 20 20 m ljen e, so andre, n af Jobpatru den kampagn inatorer eller kring afviklinge er, lokalkoord at om er ed m gh am ry ik ej ut rt ungarb dere nner, pa tvivl eller arbejdsgivere, en. Tag fat i ve de nd bå na r hi fo e ed ls m opleve at I snakker yg og positiv kan blive en tr n lje ru at bp så Jo t aktivister. og ikke minds R ALLE UNGE! SMARKED FO JD BE AR T ER G SIKK R ET TRYGT O DEVEJENE FO VI SES PÅ LAN SOLIDARISKE

HILSNER

n ljen Jon Hooerdninnatinor gfose r Jobpatru Landsk

DU KAN STADIG NÅ AT TILMELDE DIG SOM AKTIVIST TIL JOBPATRULJEN 2020 Gå ind på www.jobpatruljen.dk/blivaktiv og tilmeld dig en sommerkampagne, der giver mening.

SIDE 11


DSU’EREN

SIDE 12


NR. 2 - JUNI 2020

VI TRO R PÅ EN T IL G AN G , D E R H E D D E R”

INTERVIEW AF

Julie Steenbuch Holt

Mia Fallentin

FOTOS AF

Sille Veilmark

HVAD E R DA N N E R ? DANNER er en organisation, der arbejder for og med voldsramte kvinder. Det indebærer både et krisecenter, et ambulant rådgivningscenter og formidling af viden om vold mod kvinder samt en række internationale indsatser for at gøre opmærksom på det store problem. Alt sammen med det formål at stoppe vold mod kvinder og børn og bekæmpe det uligeværd, der fører til volden. Der er omkring 40 ansatte hos Danner og 200 frivillige, der er organiseret i 10 forskellige grupper af frivilligt arbejde. Kilde: Danner

“…DET BETYDER, AT VI IKKE GØR DET FOR KVINDEN; VI HJÆLPER HENDE TIL AT FINDE STYRKEN TIL AT GØRE DET.” Dannerhuset på Nansensgade huser organisationen Danner, der arbejder nationalt og internationalt for at stoppe vold mod kvinder. Danner driver også et krisecenter med 18 lejligheder til kriseramte kvinder og deres børn. DSU’eren har talt med direktør for Danner, Lisbeth Jessen, om en del af Danners arbejde, hvordan det påvirker kvinder at være udsat for vold og om vold i hjemmet under en epidemi som den nuværende. Vi fanger Lisbeth Jessen på telefonen, mens hun er på arbejde i Dannerhuset. På grund af coronakrisen er det ikke muligt for os at møde hende ansigt til ansigt, men hendes engagement og passion for at hjælpe voldsramte kvinder kan mærkes selv gennem den lidt usikre telefonforbindelse. Om Danners oprindelse fortæller hun: “De fleste kender Danner som den gamle Danner-stiftelse eller Grevinde Danner, som jo tilbage i 1979 blev besat af mere end 300 feminister, fordi det skulle rives ned. Så fik de lovliggjort det og startede kort efter Danmarks første krisecenter for kvinder. Det var ikke det, de havde tænkt, at huset skulle bruges til, men det var det, der var brug for. Pludselig blev det det, der samlede Danmark: kampen for at stoppe vold mod kvinder.“

Sidste år havde Danner 40 års jubilæum, og i dag karakteriserer Lisbeth Jessen kvindeorganisationen som en moderne organisation, der “arbejder både nationalt og internationalt for at stoppe vold mod kvinder og for at fremme ligeværd og ligestilling mellem køn, fordi vi ved, at det modsatte fører til vold.“ KVINDENS SIKKERHEDSSITUATION ER DET VIGTIGSTE Der er mange forskellige måder, hvorpå en kvinde, som har været udsat for vold, kan komme i kontakt med Danner og blive hjulpet. “Der sker ofte det, at en kvinde eller en af hendes pårørende ringer ind til os og fortæller, at hun har brug for hjælp. Så skaber vi en dialog med den kvinde via vores hotline, der har åbent 24 timer i døgnet. Nogle gange kommer der også en kvinde og ringer på døren, og så tager vi selvfølgelig imod der og inviterer hende indenfor,” fortæller Lisbeth Jessen. Yderligere har Danner en række opsøgende indsatser i minoritetsmiljøer, hvor de træffer kvinder, der har brug for hjælp, og endelig er der de forhold, hvor kommunen, politiet eller andre offentlige myndigheder ringer til organisationen, fordi de har en kvinde, der har været udsat for massiv vold og har brug for at komme i et af Danners tilbud. 

SIDE 13


DSU’EREN

VO L D SR A M T E KV I NDE R I DAN M A R K OMKRING 38.000 KVINDER

...bliver hvert år udsat for vold af en partner - enten fysisk, psykisk, seksuelt eller flere af de tre, og hvert år er lige så mange børn under 15 år vidne til vold mod en forælder.

98 PROCENT

...af de kvinder, der kommer ind på de danske krisecentre, har været udsat for psykisk vold af deres partner.

HVERT

SJETTE BARN

...oplever vold i hjemmet.

MERE END

HALVDELEN

...af de kvinder, der kommer på Danner, har været i volden i mere end fem år.

DANNER BESKYTTER HVERT ÅR OMKRING 65 KVINDER

...og lige så mange børn på deres krisecenter.

DET ANTAGES, AT OMKRING 4 PROCENT

...af kvinder i Danmark bliver udsat for psykisk vold af nuværende eller tidligere partner, mens det gør sig gældende for omkring én procent af mænd. Kilde: Danner, Dansk Kvindesamfunds Krisecentre og LOKK

SIDE 14

“Nogle gange ringer kvinderne og sidder nede på den lokale legeplads og kan ikke gå hjem, fordi de har været udsat for vold, og så er det jo en helt særlig sikkerhedssituation, der opstår, hvor vi skal have dem ind i en taxa, have dem til at slukke deres mobil og have dem ind til os,” fortæller Lisbeth Jessen og henviser til den proces, der hedder, at der skal skabes klarhed omkring kvindens sikkerhedssituation. Uanset situationen starter processen altid med at afdække det. Dernæst handler det om at finde ud af, hvad præcist kvinden har været udsat for. Det kan være fysisk, psykisk eller seksuel vold. Til sidst skal det så vurderes, hvorvidt Danner er i stand til at hjælpe kvinden. Kvinder med psykiske lidelser eller misbrug skal nemlig have et andet, mere specialiseret tilbud end det, de kan give på Danner. Når det er afklaret, handler det om at finde det rigtige tilbud for den pågældende kvinde. “Her kan vi hjælpe hende på forskellige måder. Hvis hun har brug for en låst dør, fordi hun er angst, er gået hjemmefra og sidder på en eller anden plads med sine børn, så skal vi sørge for, at der bliver passet på hende, så hun ikke bliver overfaldet igen. Hvis vi har en plads på krisecentret, så får hun en der,” siger Lisbeth Jessen. Hvis der ikke er plads på Danners eget krisecenter - hvilket der ofte desværre ikke er - bliver kvinden visiteret til et af de mange andre krisecentre i Danmark, og i øjeblikket driver Danner også et nødkrisecenter i København med 25 ekstra pladser.

“Hvis manden er meget opsøgende, skal vi selvfølgelig ikke anbringe hende et sted, hvor han nemt kan finde hende igen. Så skal hun et helt andet sted hen i landet. Det kan også være en kvinde, der ikke har brug for en låst dør, fordi hun måske bor hos sin veninde, men hun har brug for hjælp, fordi hun har fået PTSD, angst og depression af volden. Derfor har hun brug for et professionelt forløb for de traumer og få hjælp til at komme ud på den anden side. Noget, hun kan få i Danners ambulante tilbud ‘Sig det til nogen’,” fortsætter Lisbeth Jessen. PTSD, HÅRTAB OG ANGST De fleste af de kvinder, der ender på krisecenteret har det tilfælles, at de har levet med volden meget længe. Over halvdelen af kvinderne har levet i volden i fem år eller mere, og selvom volden har været forskellig fra kvinde til kvinde, har de ofte det tilfælles, at de er psykisk og fysisk meget hårdt medtagede. 44 procent af kvinderne har symptomer på PTSD, flere af dem har tabt håret, og mange udvikler angst. Lisbeth Jessen fortæller, at kvinderne virkelig er kriseprægede, når de kommer til Danner første gang: “Psykologerne ville betegne dem som værende i en tilstand af “high arousal”, altså meget højt alarmberedskab. Alle ens nerver sidder udenpå, hvis man skal sige det med almindelige danske ord. Man kan reagere på mange forskellige måder ved enten at tale uafbrudt eller være helt stille. Man kan være helt låst i sin krop og have skuldrene helt oppe under ørerne,


NR. 2 - JUNI 2020

fordi det er en fysisk reaktion på det, man har været i. Man farer sammen ved den mindste lyd, man kan ikke sove, man kan ikke spise. Det er typisk noget af det, der kendetegner kvindernes første dag her på Danner.” Lisbeth Jessen kan også se på børnene, at de er voldsomt traumatiserede og plagede af det voldelige hjem, de kommer fra. Gennemsnitsalderen på børnene er fem år. “Det betyder, at mange af dem er vokset op med volden. Jeg kan se, at de går ned og tager i den store dør for at se, om den er låst, og de er sikkerhed. For de har passet på deres mor i lang tid og været rigtig utrygge,” siger hun og forklarer, at børnene heller ikke har kunne spise eller sove. Nogle gange er de udadreagerende og voldsomme, og andre gange er de helt stille.

DET BETYDER, AT MANGE AF DEM ER VOKSET OP MED VOLDEN. JEG KAN SE, AT DE GÅR NED OG TAGER I DEN STORE DØR FOR AT SE, OM DEN ER LÅST, OG DE ER SIKKERHED. “Men det gælder for dem alle sammen, at de har det rigtig skidt, og det er jo lige så alvorligt, at ens mor bliver udsat for vold, som at man selv gør. Nogle gange bliver vi nødt til at lære dem at lege igen.” VOLDEN FORTSÆTTER Hjælpen til de kvinder der har været udsat for vold stopper ikke, når de forlader krisecenteret. Nogle kvinder oplever at blive stalket af deres voldelige ekspartner, og kvinder fra minoritetsmiljøer kan opleve at blive udstødt fra deres lokalsamfund, fordi det anses som uacceptabelt at søge hjælp udefra. “En kvinde havde oplevet, at han havde sendt hende billeder af et hul med noget våd cement og skrevet ´Der skulle du nok have ligget nede´. Det er en meget sygelig måde, de ikke vil slippe dem på. Derfor har de brug for hjælp, og muligheden for at være i en gruppe af kvinder, der har oplevet nogle af de samme ting,” siger hun.

Derfor har Danner både efterværnsgrupper og såkaldte udslusningsboliger, hvor man kan bo i op til fire år, efter man har forladt krisecentret med en fast socialrådgiver og pædagog tilknyttet. For Lisbeth Jessen og for Danner er det vigtigste i hele forløbet at give magten tilbage til kvinderne. Det gælder blandt andet, når det kommer til anmeldelse af volden til politiet. “Vi tror på en tilgang, der hedder empowerment. Det betyder, at vi ikke gør det for kvinden; vi hjælper hende til at finde styrken til at gøre det. Vi opfordrer meget til, at man anmelder volden til politiet. Det gør vi dels, fordi vores erfaring er, at det er vigtigt for kvinden at opleve en form for retfærdighed; at føle at den vold, man har været udsat for, har konsekvenser, men det gør vi selvfølgelig også for at stoppe manden i sine gerninger,” siger hun og fortsætter: “Vi prøver sammen med hende at gøre hende så stærk, at hun vælger at tage nogle af de valg for sig selv efterfølgende. Vi rådgiver hende om, hvad der vil være godt,, og vi hjælper hende med at dokumentere skaderne, så hun stadig kan vise de blå mærker, når hun vælger at anmelde det. Der kan nemlig godt gå noget tid, før man finder modet til det." Under coronakrisen er der blevet talt om kvindekrisecentre og vold i hjemmet. Flere lande, heriblandt Frankrig, har oplevet en stor stigning i antallet af henvendelse til krisecentre, og også på Danner har krisen gjort en uhyggelig forskel. “Organisationen Lev Uden Vold, som driver den nationale hotline har oplevet, at antallet af de telefoniske henvendelser er fordoblet. De fysiske henvendelser for at få en plads på krisecentrene er faldet. Jeg tror, at det beror på, at kvinderne er hjemme hos voldsudøveren. De har simpelthen ikke mulighed for at forberede flugten hjemmefra. Det vil sige, at de har mulighed for at ringe, hvis de er ude at gå en tur eller nede på legepladsen med børnene. De bliver så spurgt, om de har mulighed for at komme herind, men den mulighed har de ikke, fordi voldsudøveren er derhjemme.”

PSY KISK VOLD 1. april 2019 trådte en ny paragraf i straffeloven i kraft. § 243 - som den hedder - har følgende ordlyd: ”Den, som tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller har haft en sådan tilknytning til husstanden, og som gentagende gange over en periode udsætter den anden for groft nedværdige, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden, straffes for psykisk vold med bøde eller fængsel indtil 3 år.” Danner var nogle af de første i Danmark til at advokere for, at der kom en separat lovbestemmelse i straffeloven, der direkte kriminaliserede psykisk vold. Førhen kunne man kun blive tiltalt for udøvelse af psykisk vold, hvis det var sket i sammenhæng med fysisk eller seksuel vold. Dog er loven aldrig blevet anvendt på den måde, og derfor har psykisk vold de facto været straffrit indtil for et år siden. Det er et stort retssikkerhedsproblem for de kvinder, der har oplevet at blive slået en eller to gange, men som har levet med en manipulerende, truende og kontrollerende partner i mange år. Lisbeth Jessen fortæller, at kriminaliseringen af psykisk vold har haft stor betydning for Danners arbejde, der nu bruger tiden på at rådgive fagfolk til at spotte tegnene på psykisk vold, og kvinderne kan nu helt konkret forklare det, de har været udsat for, uden at være bange for ikke at kunne blive taget seriøst.

DER ER IDENTIFICERET OTTE TAKTIKKER FOR UDØVELSE AF PSYKISK VOLD: 1. Overskrider grænser 2. Misbruger følelser 3. Isolerer fra familie og venner 4. Bagatelliserer, nægter og bebrejder andre, når noget er sket 5. Bruger børnene til at kontrollere 6. Bruger mandlige privilegier 7. Bruger økonomi som magtvåben 8. Tvinger og truer til at opnå noget Kilde: Straffeloven og Danner

SIDE 15


DSU’EREN

INTERVIEW AF

Mads Hvidbjerg

Oliver Gabrielsen

FOTOS AF

Sille Veilmark

WERMELIN OG VAD PÅ

TOUR DE SKRALD SIDE 16


NR. 2 - JUNI 2020

DER SKAL VÆRE EN LOMME FOR GRØN AKTIVISME I SOCIALDEMOKRATIET LANDET OVER HAR DSU HVER SØNDAG UNDER CORONAKRISEN SAMLET SKRALD SOM LED I KAMPAGNEINDSATSEN #TOURDESKRALD. DET ER BLEVET TIL HUNDREDVIS AF SÆKKE MED AFFALD, OG PROMINENTE POLITIKERE SOM KØBENHAVNS OVERBORGMESTER SAMT MILJØMINISTER LEA WERMELIN HAR DELTAGET I DSU’S FORÅRSRENGØRING AF DANMARK. DSU’EREN HAR VÆRET MED FREDERIK VAD NIELSEN OG LEA WERMELIN UDE FOR AT GØRE CHRISTIANSHAVNS VOLD EN SMULE RENERE.

F

rederik Vad Nielsen og Lea Wermelin er hurtige til at iføre sig blå plastikhandsker, da vi møder dem på Christianshavnssiden af Lille Langebro. Frederik Vad Nielsen bøvler lidt med at slå den gennemsigtige affaldssæk ud, så vi kan blive klar til at samle skrald på voldene. For Danmark flyder med affald. Da Danmarks Naturfredningsforening i 2017 arrangerede en landsdækkende affaldsindsamling henover hele året, blev der indsamlet 155 tons affald – heriblandt næsten 110.000 dåser. Og under coronakrisen har DSU taget teten. Med affaldsindsamling har det været muligt for DSU’ere i hele landet at mødes i små grupper – på behørig coronaafstand – og kombinere politisk engagement med klassisk, grøn aktivisme, fortæller Frederik Vad Nielsen: ”Tour De Skrald har overbevist os om, at vi bliver nødt til at omfavne den individuelle aktivisme og kombinere det med den strukturelle kamp. Tour De Skrald forbinder kampen for noget større strukturelt politisk – altså at vi skal aflevere en grønnere og sundere klode til vores børn – med samtidig individuelt at gøre en forskel.”

Han understreger også, at ”der bliver nødt til at være en lomme for grøn aktivisme i Socialdemokratiet.” TIL KAMP MOD PLASTIKFORURENING Lea Wermelin roser DSU’s initiativ flere gange i løbet af turen. Hun er tydeligvis begejstret og har da også selv været med ude for at samle skrald i løbet af kampagnen. Hun er særligt frustreret over de store mængder plastik, der flyder i den danske natur. ”Der er så meget plastik, som ikke forsvinder, men som alligevel bliver efterladt i vejkanten, og som skader vores dyr. Flere har set de her billeder – ikke bare af hvaler med plastik i maven – men også af dyr herhjemme,” fortæller hun og henviser blandt andet til en jæger i Vesthimmerland, der sidste sommer skød et dådyr og fandt fire kilo plastic i dets mave. Lea Wermelin understreger, at vi skal omstille vores forbrug af plastik hurtigt, så naturen ikke fortsat skal flyde med ballonpinde, engangsbestik og takeaway-affald. Hun er glad for at klimakrisen er kommet øverst på den politiske dagsorden, og Lea Wermelin mener ikke, at den skygger for den naturkrise, der samtidig udspiller sig i vildskab verden over. De to kriser hænger nemlig sammen: ”Det går jo både ud over naturen og klimaet, når man i Amazonas inddrager regnskov til landbrugsmarker og til produktion, som påvirker biodiversiteten rigtig negativt.” Hun slår fast, at ”pilen jo også peger på os i Danmark.” NATUREN ER ET HELLE Er man i tvivl om, hvorvidt naturkrisen er til at tage at føle på, kan man bare tage et kig på tallene. Førende forskere har slået fast, at 2.000 danske arter – heriblandt skovmåren, hasselmusen, odderen og det sorte egern – er i fare for at forsvinde.

På verdensplan er mere end én million dyre- og plantearter udrydningstruede. DSU’s forbundsformand mener, at Socialdemokratiet skal sætte alle sejl ind for at redde Danmarks natur og biodiversitet. ”Vi bliver nødt til at lave nogle store engangsinvesteringer og gældsætte os, så vi kan opkøbe landbrugsjord og få noget mere skov,” siger han og fortsætter: ”Den her regering skal huskes på, at tingene skal hænge sammen – at de grønne løsninger skal hænge sammen. Vi skal ikke bare genoprette Danmark og tilbage til det Danmark, vi kendte. Vi bliver nødt til at bruge coronakrisen til at flytte Danmark. Også i en grønnere retning.” Miljøministeren nikker i enighed, mens hun sætter sig på hug for at samle et cigaretskod op. Hun glæder sig over, at tusindvis af danskere under coronakrisen har genfundet glæden ved at bevæge sig ud i naturen. Lea Wermelin henviser blandt andet til en rundspørge fra Friluftsrådet, der har vist, at hver fjerde dansker under coronakrisen har besøgt et naturområde, de aldrig tidligere har besøgt. Hun håber, den udvikling holder ved, også på den anden side af sundhedskrisen: ”Vi har før set tal på, at børn og unge i dag er halvt så meget ude i naturen som deres bedsteforældre. Der bliver for meget iPad og for lidt natur. Det skal vi have ændret ved. Også fordi vi jo ved, at jo bedre man kender naturen, jo bedre passer man også på den,” siger Lea Wermelin, mens hun og Frederik Vad Nielsen begge afslutter turen og tager de blå plastikhandsker af.

SIDE 17


DSU’EREN

L

Y

K

K

E

T

F

O

T INTERVIEW AF

Mads Hvidbjerg

Mia Fallentin

Julie Anine Noesgaard

1

MOGENS LYKKETOFT ER TIDLIGERE SKATTE-, FINANS- OG UDENRIGSMINISTER OG FORMAND FOR SOCIALDEMOKRATIET, FOLKETINGET OG FN’S GENERALFORSAMLING. HAN ER UDDANNET ØKONOM FRA KØBENHAVNS UNIVERSITET. SOM FINANSMINISTER DESIGNEDE MOGENS LYKKETOFT SAMMEN MED POUL NYRUP RASMUSSEN DEN POLITIK, DER I LØBET AF 1990’ERNE BRAGTE 200.000 DANSKERE I ARBEJDE. DSU’EREN HAR SPURGT MOGENS LYKKETOFT, HVORDAN DANMARK SKAL HÅNDTERE DEN NYE ØKONOMISKE KRISE.

SIDE 18

Hvordan får vi gang i økonomien efter coronakrisen?

Vi har oplevet meget dybe kriser, og vi ved også godt, at måden, vi kommer ud af dem mindst smertefuldt, det er, at staten sætter en masse ting i gang. Det mest epokegørende eksempel var, da Franklin D. Roosevelt blev valgt som præsident i USA efter den store krise i 1929. Keynes slog i 1936 fast i sin økonomiafhandling, at man skal bruge staten til at sætte gang i økonomien igen, indtil den private forbrugsefterspørgsel driver det videre frem. Det værste man kan gøre i en situation som denne – når så mange mennesker tjener mindre, frygter mere, bruger færre penge og derfor øger deres opsparing – det er, at staten også begynder at spare mere op.


NR. 2 - JUNI 2020

2

Hvordan sikrer vi, at Danmark ikke bliver ramt lige så hårdt afcoronakrisen som af finanskrisen?

Da finanskrisen brød ud, havde vi desværre Lars Løkke som statsminister, og han valgte den ringest tænkelige løsning: Pengeudpumpning ved at lette skatten for de rige. Det er for det første asocialt. For det andet er det det mindst effektive, man kan gøre. For de rige bruger ikke deres penge. I virkeligheden er det et ret godt socialdemokratisk argument: Hvis du vil dele penge ud, som du er sikker på, at folk bruger for at få økonomien i gang, så skal du dele dem ud til de fattige. For de er nødt til at bruge alle deres penge. Det andet er simpelthen for åndssvagt og dumt. Det er også urimeligt. Men det var det, man gjorde i 2009.

3

Begrænser EU’s budgetregler Danmarks krisehåndtering?

Man bliver nødt til at lave EU’s budgetlove om. Love, som vi i Danmark endda har defineret endnu strammere, end hvad EU har gjort for eurolandene. Vi har valgt at kopiere dem, men gøre dem strammere for os selv. Det er der ingen grund til. Jeg vil vove den påstand, at det, man kalder for den europæiske stabilitetspagt ER afgået ved døden. Man kan også drage konklusionen helt ud som den amerikanske nobelprismodtager i økonomi, Joseph Stiglitz: Den europæiske stabilitetspagt og den der forestilling om, at man højest må have et underskud på 3 % af BNP og en gæld på 60 % af BNI og en inflation på 2 % - Det er tre tal, der er taget ud af den klare blå luft.

4

Er det problematisk at øge Danmarks statsgæld?

Der er ikke noget som helst uforsvarligt for Danmark i at forestille sig, at vi øger vores bruttogæld - Det er ikke afgørende, fordi alle lande kommer i samme situation. USA har et underskud nu, som er på 15 % af BNP – også fordi de har ført en åndssvag økonomisk politik i mange år – men det er ikke deres største problem. Japan har en statsgæld, som er mere end 200 gange større end vores BNP – det er heller ikke deres største problem. Begge steder bliver de nødt til at stifte mere gæld for at komme ud af krisen.

VI HAR ALDRIG SOM SOCIALDEMOKRATER TROET PÅ, AT MAN KAN TÆMME GRÅDIGHEDEN VED HENSTILLINGER.

Og det er slet ikke det samme problem, som da jeg blev skatteminister i 1981, hvor staten måtte låne penge til helt op over 20 % i rente. Så bliver det en lavine. I dag kan stater låne penge til 0 % i rente.

5

Men skal krise-

regningen så slet ikke betales?

Jo jo, det skal den. Men det er faktisk helt afgørende, hvis det skal lykkes at gøre noget ved klimaet og beskæftigelsen, at vi ikke betaler regningen med det samme. At vi gemmer den. Og at vi sender den ud til de rigtige adresser, når den skal sendes ud – Og det er ikke nederst i indkomstfordelingen: Det er opad. Det er et spørgsmål om at bekæmpe skattesnyd og skatteundvigelse. Det er et spørgsmål om at skærpe nogle af de skatter, som hviler på kapitalen. Europa skal tage sig sammen og realisere en omsætningsafgift på finansielle transaktioner og en omsætningsskat på de store techvirksomheder, som er dem, der tjener mest på krisen, men som betaler mindst i skat. 

SIDE 19


DSU’EREN

HVIS VI I STORT OMFANG SKAL IND OG HJÆLPE BANKERNE, SÅ SKAL VI KRÆVE AKTIER TIL GENGÆLD.

6

Skulle vi have stillet strengere krav til de virksomheder, der har modtaget hjælpepakker?

Det har været svært at stille flere krav i den hast, vi har skullet udforme hjælpepakkerne. Men der er ligesom to faser i det: Hvad gør vi nu for at holde hånden under dem, vi tvinger til at lukke ned? Og så er der den næste fase med alt det, vi skal gøre for at få en tilstrækkelig efterspørgsel efter arbejdskraft i gang igen, selvom vi har lukket op. Folk er blevet bange, og mange hænger fast i arbejdsløshed. I den anden fase mener jeg, at man bør stille nogle meget mere målrettede krav til for eksempel grøn indsats. Hvis vi i stort omfang skal ind og hjælpe bankerne, så skal vi nok – modsat hvad vi kunne komme igennem med under finanskrisen – kræve at få aktier til gengæld, så vi er sikre på, at samfundet får en del af den gevinst, bankerne får, når de kommer op igen.

7

Bestseller ville ikke betale husleje, og bankerne ville udbetale milliardudbytte: Har vi set en opblomstring i grådigheden under krisen?

Eksemplerne har bare understreget, at sådan virker den kapitalistiske økonomi. Vi har aldrig som socialdemokrater troet på, at man kan tæmme grådigheden ved henstillinger. Man er nødt til at lave nogle rammer og nogle regler, der gør, at grådigheden bliver inddæmmet. Man behøver ikke engang at lægge en værdiladning i den her grådighed. Det at tjene penge er hovedmotivationen i kapitalistisk økonomisk teori.

SIDE 20

Hvis markedskræfterne udfolder sig helt uden nogen form for statslig adfærdsregulering, så får vi ikke en fair fordeling, og vi får heller ikke løst kriser, som ligger ud over det kortsigtede privatkapitalistiske profitjag, som eksempelvis klimakrisen. Markedskræfterne udfolder sig aldrig ureguleret. Enten har man reguleret til fordel for monopolisterne, eller også har man reguleret imod dem.

8

Kan krisehåndteringen

bindes sammen med den grønne omstilling?

Vi har nu en enestående chance for at koble indsatsen for klimaløsninger sammen med indsatsen for at få beskæftigelsen op igen. Det er ikke alle ting, der er nødvendige for klimaet, der også er nødvendige for beskæftigelsen. Men meget af det er. Og vi skal prøve at finde den størst mulige sammenkobling. Og når vi ved, at vi alligevel bliver nødt til at køre med et hul i kassen i nogle år, så bliver det egentlig også nemmere at få indfaset en CO2-afgift, fordi vi kan lempe så meget andet i de første år, som er vanskeligt for virksomhederne. Der er en mulighed for at få det hele til at gå op i en større enhed.

9

Kan vi lære af ”Gang i

1990’erne” i håndteringen af coronakrisen?

I 1990’erne satte vi ikke folks ydelser ned, og vi kylede dem heller ikke ud af dagpengesystemet, før vi havde givet dem uddannelse og jobtilbud og fået dem i arbejde. Vi satsede netop på, at mange skal over i noget helt andet end dét, de plejer at lave. De skal have nogle ekstra kvalifikationer, og derfor investerede vi i en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Og den er jo blevet rusten undervejs under borgerlige regeringer og sådan set også under Thorningregeringen. Men først og fremmest skal vi forstå, at arbejdsudbudsproblemet – skærpet nu af krisen – er et kvalifikationsproblem. Det er ikke et spørgsmål om, at der mangler villige hænder. Det er et spørgsmål om, at nogle skal til at lave noget helt andet end det, de plejer. Vi bliver nødt til at se et samfund, der investerer meget mere i omskoling, efteruddannelse og opkvalificering.

10

Hvad frygter du, der kan ske, hvis vi endnu engang håndterer en økonomisk krise ved at skære på velfærden og lade uligheden vokse?

Den radikalisering, vi har set især på højrefløjen efter finanskrisen, er ikke kun et spørgsmål om indvandrere. Den er også en reaktion på, at mange af dem, der ikke er særligt privilegerede i de her samfund, synes, at en uforholdsmæssig stor del af de indgreb, der har været, har ramt dem og ikke dem, der har forvoldt krisen. Alle muligheder er oppe i luften. Understøttet af Pikettys kapitalismekritik plejer jeg at sige, at hvis man anskuer de seneste års begivenheder som historiker og ikke som økonom, så kan det godt være optakten til større disruption, revolution og kriser af politisk karakter. Folk vil ikke finde sig i, at problemer bliver løst på den måde, de er hidtil.


NR. 2 - JUNI 2020

BLIV KLOGERE PÅ EU Hør seneste podcastafsnit på kanalen AOF OPLYSER

Find den her

SIDE 21


DSU’EREN

DSU PÅ JOBPATRULJE:

UNGE SKAL HAVE EN GOD START PÅ ARBEJDSLIVET! FOTOS AF

Sille Veilmark

SIDE 22


NR. 2 - JUNI 2020

FOR MANGE DSU’ERE LANDET RUNDT BEGYNDER SOMMEREN FØRST RIGTIGT, NÅR DE TRÆKKER JOBPATRULJENS T-SHIRT OVER HOVEDET. 143 DSU’ERE HAR I SKRIVENDE STUND ALLEREDE MELDT SIG SOM FRIVILLIGE TIL JOBPATRULJEN - KLAR TIL AT GØRE EN FORSKEL FOR UNGARBEJDERE LANDET OVER. DSU’EREN HAR MØDT JON HENNINGSEN, JOBPATRULJEKONSULENT HOS HK, OG CARL EMIL LIND, DSU’ER OG FORMAND FOR FAGLIGT UDVALG, TIL EN SNAK OM, HVORFOR JOBPATRULJEN ER SÅ VIGTIG.

J

obpatruljens primære formål er at informere ungarbejdere om deres rettigheder på arbejdsmarkedet. Mange unge kender ikke deres rettigheder, og er måske ikke klar over, at de f.eks. skal have løn under sygdom. Om Jobpatruljens arbejde med at informere de unge, før skaden er sket, siger Jon Henningsen følgende: “Det vi så gerne vil, det er i virkeligheden at gøre noget præventivt. I stedet for at sige, “Vi venter på, at de unge bliver røvrendt af en eller anden lortearbejdsgiver, og så finder de ud af, at de har nogle rettigheder, “ jamen så tager vi dem i hånden, møder dem der, hvor de er, på deres arbejdspladser og snakker med dem om, hvad det er for nogle regler og rettigheder, der gælder.“ Hvert år udgiver Jobpatruljen en evalueringsrapport, som fortæller noget om, hvor mange interviews, der er blevet gennemført, samt reflekterer over svarene i interviewene. På mange poster går det fremad. Der er f.eks. langt færre unge end tidligere, der mangler en ansættelseskontrakt. Andelen af ungarbejdere, der ikke fik løn under oplæring, er også faldet fra 18% i 2009 til 4% i 2019. Det er dog ikke alle poster, der ser helt lige så gode ud. Der er blandt andet stadig 25,6% af de unge, der ikke får de 30 minutters pause, som de har krav på efter 4,5 timers arbejde. Carl Emil Lind mener, at Jobpatruljens arbejde først og fremmest handler om at give de unge en god start på arbejdsmarkedet: “Man kan koge det helt ned til, at det bare handler om en god start på arbejdsmarkedet. Det er de færreste, der vil argumentere imod, at det er sundt at have et fritidsjob, fordi man lærer at stå til ansvar over for andre, og der bliver stillet krav til en, og det kan man jo godt vokse af som person. Men en del af at holde sine pligter er at kræve

sine rettigheder bagefter. Altså det er jo sådan helt klassisk fagforeningsarbejde med rettigheder og pligter. Og jeg vil bare sige, at det at gå på arbejde i Danmark handler også rigtigt meget om at kunne kræve sine rettigheder.” fortæller han energisk og fortsætter: “Når det er vigtigt at få en god start på arbejdslivet, så er det fordi, at det eneste der er sikkert i det her liv, er, at vi allesammen får et arbejdsliv.” Jon Henningsen stemmer i: “Det er virkelig en trist start at stå og kigge ind i 45 års arbejde, hvis man allerede efter et halvt år føler sig på herrens mark i forhold til det her med at gå på arbejde.”

DET AT GÅ PÅ ARBEJDE I DANMARK HANDLER RIGTIG MEGET OM AT KUNNE KRÆVE SINE RETTIGHEDER Jobpatruljen arbejder ikke kun med oplysning af ungarbejdere. Nogle gange kan det nemlig være lige så vigtigt at oplyse arbejdsgiveren. Særligt små caféer og blomsterhandlere, der ikke har samme juridiske rygdækning som de store koncerner, kan ifølge Jon Henningsens erfaringer indimellem overtræde reglerne - ganske enkelt, fordi de ikke kender dem. “Når vi er ude, så er det jo faktisk ikke kun ungarbejderne, vi oplyser. Tit så står der jo også en chef ved siden af og siger “Det vidste jeg faktisk ikke var lovgivning.” Det er jo ikke alle arbejdsgivere, der er onde, men man må bare sige, at det der oplysningsarbejde og den der insisteren på, at der er altså nogle regler, der skal opretholdes, det er sindssygt vigtigt,“ siger Carl Emil Lind om oplysning af arbejdsgiverne.

INTERVIEW AF

Mads Hvidbjerg

Mia Fallentin

Det er dog ikke bare hårdt arbejde at deltage i Jobpatruljen, det er også enormt hyggeligt, fortæller Jon Henningsen: “Noget af dagen - sådan cirka 6 timer - plejer at gå med at man går rundt og besøger butikker og spiser en is og drikker en sodavand. Det er ikke slavearbejde, og det skal også være hyggeligt. Ellers er man jo en større gruppe i det område, man kører jobpatrulje i, og man hygger sig, spiser måske frokost til at starte med og aftensmad sammen bagefter. Man går ud og laver ting, bowler, kører gokart, drikker en sodavand eller en øl eller et eller andet efterfølgende. Nogle steder bor man sammen. “ 143 DSU’ere har meldt sig som frivillige til Jobpatruljen, men der er plads til endnu flere. Carl Emil Lind mener, at Jobpatruljen er DSU’s vigtigste samarbejde med fagbevægelsen, og han opfordrer DSU’ere landet over, til at melde sig til. “Jobpatruljen er DSU’s vigtigste samarbejde med fagbevælgesen, fordi det er her man helt konkret og aktivistisk kan gå ud og gøre en forskel med det samme. Man kan mærke konkret feedback i det øjeblik, man står overfor en ungarbejder, der ikke vidste, at de havde ret til løn under sygdom, og når de ved det, så ved man bare, at den dag, de er syge, så kommer det til at gøre en forskel for det unge menneske. Det kan godt være, at de ikke melder sig ind i fagforening med det samme, men de mærker tidligt i deres arbejdsliv, at der er noget, der hedder arbejderbevægelsen i Danmark. Vi er til for de mennesker, der går på arbejde - Vi er en hjælp, og vi er en ven. Det budskab, synes jeg bare, er sindssygt vigtigt at tage på sig også som DSU’er. DSU er arbejderbevægelsens politiske ungdomsorganisation, og det taler det fuldstændigt ind i, når vi deltager i Jobpatruljen.”

SIDE 23


DSU’EREN

KA S PER OG C H R ISTO FFE R E R A KTI V E I 3 F U N G D O M :

DET ER OS, DER KAN NÅ DE UNGE

SIDE 24


NR. 2 - JUNI 2020

INTERVIEW AF

Oliver Gabrielsen

Julie Steenbuch Holt

FOTOS AF

Oliver Gabrielsen

HVORFOR ER DET VIGTIGT AT VÆRE AKTIV I UNGDOMSFAGBEVÆGELSEN? DET HAR DSU’EREN TALT MED TO UNGE FAGLÆRTE OM.

E

n kold eftermiddag i maj møder DSU’eren de to fagligt aktive; 29-årige Kasper Henriksen og 23-årige Christoffer Rusz. En af 3F’s mange lokalafdelinger, 3F Køge Bugt, danner rammen for interviewet, hvor snakken falder på alt fra uddannelsessnobberi, kampen mod social dumping, ungdommens rolle i jagten på flere faglærte, og selvfølgelig hvorfor det er så vigtigt at være aktiv i ungdomsfagbevægelsen. Kasper Henriksen er til daglig procesoperatør på en fabrik og tillidsrepræsentant på sin arbejdsplads. Christoffer Rusz er uddannet tømrer og arbejder på off-shore boreplatforme som stilladsarbejder. Begge fyre er fagligt aktive i 3F Ungdom. Kasper Henriksen er formand for industrigruppen, og Christoffer Rusz er næstformand i Region Nordjylland. Ingen af dem er i tvivl om, at ungdomsorganisationen i den grad har sin eksistensberettigelse. Det er vigtigt at få de unge til at forstå det essentielle i, at arbejdskraften er organiseret, og hvorfor et medlemskab af 3F er så meget dyrere end et medlemskab af Det Faglige Hus. “Vores ambition er at skulle udvikle os til noget større. Vi vil ikke bare være en kanin, man engang imellem trækker op af hatten for at vise, at man også har en

DISTANCEN TIL DET AT TAGE EN HÅNDVÆRKERUDDANNELSE ER BARE BLEVET FOR STOR. ungdomsorganisation. Vi vil gerne lave noget reelt,” siger Christoffer Rusz. Han indrømmer, at han til at starte med ikke selv var klar over vigtigheden af at nå de unge og gribe fat om deres problemstillinger som et selvstændigt område.

over for de elever, der kan være fagligt udfordrede i folkeskolen.

“Ellers har man ikke nogen, der kan nå ud til de unge. Der skal være nogen, der forstår sig på de unge mennesker og kan tage ud for at snakke med dem. Det havde heller ikke virket på mig dengang, hvis et ældre fagforeningsmedlem var kommet ud og havde fortalt, hvad jeg kunne gøre, og hvorfor jeg skal være medlem af fagforeningen. Det er bare ikke altid nemt at forstå som ung,” siger han.

Og netop den indstilling viser, hvor lidt viden der er om de faglærte uddannelser. Efter to år på en efterskole havde Christoffer Rusz fået hævet sine karakterer i matematik op fra 00 til 12.

Kasper Henriksen stemmer i: “Og så er det også bare vigtigt at fjerne de fordomme, der er om fagforeninger. Den består jo ikke kun af gamle mænd, der sidder og drikker øl hele dagen.” De unge bør nemlig være med til at definere det fremtidige arbejdsmarked, for det er de unge, der skal være på det, understreger de begge. UDDANNELSESSNOBBERI OG MANGEL PÅ FAGLÆRT ARBEJDSKRAFT Snakken falder naturligt også på det, som både Kasper Henriksen og Christoffer Rusz betegner som uddannelsessnobberi. I folkeskolen bliver dygtige elever per automatik opfordret til at gå i gymnasiet, og mange unge vælger det, fordi “de ikke ved, hvad de ellers skal tage sig til.” Samtidig bliver “håndværker”-kortet trukket

Christoffer Rusz har selv prøvet det: “Jeg fik at vide, at jeg altid kunne blive tømrer, fordi det gik dårligt for mig i matematik.”

“Da jeg så startede på tømreruddannelsen, tænkte jeg ‘altid blive tømrer?’. Det var da godt, at jeg havde fået styr på min matematik på det tidspunkt, for det kræver det altså,” fortæller han. Kasper Henriksen nikker anerkendende. Også Kasper Henriksen mener, at fordommene om især håndværkere lever i bedste stil. “For at tage VVS’eren, hvad laver han så? Han ordner lokummet, tænker man. Men han laver meget andet end det, og det synes jeg egentlig, at man burde sætte fokus på,” siger han. Og manglen på faglært arbejdskraft skriger ligeså til himlen, mener de begge. Her vil et opgør med fordommene være ét skridt at tage. Et andet skridt er at give folkeskoleelever mulighed for virkelig at prøve de forskellige fag af. Det var nemlig sådan, både Christoffer Rusz og Kasper Henriksen fandt ud af, hvad de gerne ville. 

SIDE 25


DSU’EREN

VI VIL HELST IKKE BARE VÆRE EN KANIN, MAN ENGANG IMELLEM TRÆKKER OP AF HATTEN FOR AT VISE, AT MAN OGSÅ HAR EN UNGDOMSORGANISATION

Men noget af det vigtigste er at få styr på antallet af lærepladser, så det også bliver attraktivt at vælge en erhvervsuddannelse. “Det kræver svende at kunne tage lærlinge, og når vi ikke uddanner nok svende i øjeblikket, vil det lige pludselig tage rigtig lang tid at bygge op igen, når de ældre svende eller mestre går på pension. Vi kan ikke pludselig sige, at vi vil uddanne 20.000 mere. Først må vi uddanne 5.000 for så at kunne uddanne 10.000,” siger Christoffer Rusz. DE UNGE SKAL MØDE HINANDEN PÅ TVÆRS En vigtig mærkesag for især Christoffer Rusz er at få unge fra de gymnasiale eller akademiske uddannelser til at møde de unge fra erhvervsskolerne. Lige så snart de unge forlader folkeskolen er det sjældent, at de kommer til at have noget med hinanden at gøre, før de måske rammer ind i hinanden ude på arbejdsmarkedet igen.

Tømrerne får også undervisning i arkitektur, så hvorfor ikke undervise de to grupper sammen? Det vil skabe et bedre samarbejde fra starten af, og så skal man ikke bagefter stå ude på byggepladsen uden at kunne kommunikere ordentligt, fordi man måske regner hinanden for nul og niks.” DEN STØRSTE KAMP ER DEN MOD SOCIAL DUMPING Adspurgt om 3F’s største kamp er både Christoffer Rusz og Kasper Henriksen enige om, at det er kampen mod social dumping. “Hvis flere og flere er uorganiserede og begynder at gå til lavere løn og dårligere vilkår, så det er jo pisse svært for os andre at følge med. Vi ødelægger den danske model og os selv. Ja, faktisk hele vores system. Vi smadrer jo vores velfærd. Der er så store konsekvenser ved social dumping,” siger Christoffer Rusz.

“Jeg går rigtig meget op i at skabe blandede studieboliger, hvor både universitetsstuderende og erhvervsskoleelever kan bo. Distancen til det at tage en håndværkeruddannelse er bare blevet for stor,” siger Christoffer Rusz.

Kasper Henriksen stemmer i og forklarer, at en af de primære årsager til, at han er tillidsrepræsentant på sin arbejdsplads netop er, fordi han gerne vil være med til at kæmpe for de gode arbejdsforhold og -vilkår.

Derudover ser han sagtens, at mange gymnasieelever eller universitetsstuderende og erhvervsskoleelever kan have undervisning sammen:

“Det betyder meget for mig, at jeg kan gøre en forskel. Inden for industrien har vi ikke så store problemer med social dumping på samme måde som i andre brancher, men til gengæld har vi problemer med, at mange virksomheder hyrer vikarer i stedet for at fastansætte folk,” siger han og fortsætter:

“Når helt nye arkitektstuderende starter, ved de som regel slet ingenting om arkitektur.

SIDE 26

“Men det er jo et stigende problem med social dumping, og man har tilmed (fra den tidligere regerings side, red.) skåret ned på Arbejdstilsynet. Det er jo helt grotesk.” Inden vi igen skal ud i det kolde efterårsvejr, kommer Christoffer Rusz med en opfordring til at styrke undervisningsindsatsen i folkeskolen: “Jeg synes, at der bliver sat nok fokus på social dumping. Det er også vigtigt at få udbredt kendskabet til den danske model. Jeg finder det imponerende, at man faktisk sjældent møder en elev, der lige er gået ud af folkeskolen, gymnasiet eller teknisk skole, som har fuldstændig styr på det.”


NR. 2 - JUNI 2020

SKREVET AF

Andreas Petterson

ANTON FRA DSU HALSNÆS:

VIGTIGT AT UNGE SØGER INDFLYDELSE! KAN MAN VÆRE AKTIV I EN POLITISK UNGDOMSORGANISATION, SELVOM MAN KUN ER 14 ÅR OG GÅR I 8. KLASSE? SVARET ER ET KLART OG RUNGENDE JA!

I

hvert fald hvis man spørger Anton Lykke Jensen. Han er 15 år og går til daglig i 8. klasse på Hundested Skole i Halsnæs Kommune. Og så er han nyvalgt som formand for DSU Halsnæs, der bl.a. dækker Hundested og Frederiksværk. Det var ikke Anton selv, der meldte sig ind i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU). Han fik medlemskabet i julegave af sin mors tante, fortæller han og tilføjer: “Det lidt sjove er, at min tante stemmer på Venstre. Men hun har altid vidst, at jeg var rød. Så der er altid en i familien, som jeg kan diskutere politik med”. UNGE SKAL HAVE INDFLYDELSE Anton Lykke har været aktiv i DSU siden foråret 2019. Når man er på Antons alder, er der ellers masser af andre ting, man kan få tiden til at gå med i sin fritid. Så hvordan kan det være, at en ung fyr som Anton har lyst til at være aktiv i en politisk ungdomsorganisation som DSU?

“Jeg synes, det er vigtigt, at unge søger indflydelse. Det skal ikke kun være de voksne. Det er jo os, der er fremtiden”, siger han. “FEDT AT VÆRE MED UNDER FOLKETINGSVALGET” Anton Lykke er ikke i tvivl om, hvad der har været den bedste oplevelse i DSU indtil videre: “Det var for fedt at være med under folketingsvalget”, siger han og fortsætter: “Jeg hjalp Rasmus Stoklund under valgkampen. Jeg var med på nogle kampagner og var ude og se nogle af hans debatter”. Udover valgkampen er der dog også en anden DSU-aktivitet, som Anton gerne vil fremhæve: “Mit første nationale weekendkursus i starten af 2020 var også rigtig fedt. Det var jo årtiets første weekendkursus, så det var også meget sjovt at være med til”.

lige at komme i gang, inden den – ligesom meget andet – blev sat på standby som følge af den såkaldte coronavirus. I stedet har DSU hver søndag samlet skrald under overskriften ’#TourDeSkrald’. Anton Lykke er en af de mange DSU’ere, der har været ude og samle skrald om søndagen. “Det er et rigtig godt initiativ i kampen for et grønnere Danmark”, mener han. Det er tydeligt, at Anton er glad for at være en del af DSU. Og han glæder sig meget til de aktiviteter, som den nærmest fremtid bringer: “Jeg glæder mig bare til at få endnu flere gode oplevelser. Være en del af fællesskabet og møde nye mennesker. Men jeg glæder mig især til kommunal- og regionsrådsvalget i 2021”, svarer Anton.

ANTON PÅ “TOUR DE SKRALD” I første halvår af 2020 skulle DSU have kørt en stor forårskampagne om klima og miljø. Desværre nåede kampagnen kun

SIDE 27


DSU’EREN

METAL UNGDOM:

VIRKSOMHEDERNE SKAL LEVE OP TIL DERES ANSVAR

Af Rasmus Kemp, Medlem af Forbundets Ungdomsudvalg i Dansk Metal

C

ORONAVIRUSSEN HAR RAMT DANMARK OG RESTEN AF VERDEN. Det kan tydeligt mærkes både for studerende, der ikke kan komme i skole og få den optimale undervisning, børn, der ikke kan komme i vuggestue, dagpleje og børnehave, og hos virksomheder, der ikke har noget salg eller produktion, så de kan blive tvunget til at fyre, sætte medarbejdere ned i løn eller i værste tilfælde lukke. Sådan ser det ud i hele verden. Der er dog stadigvæk nogle virksomheder, som klør på og prøver at holde samfundet bare lidt i gang. Jeg er ansat på et autoværksted i Slagelse. Vi har valgt stadigvæk at holde åbent, men der er sendt 10 medarbejdere hjem på lønkompensation. Her er også en masse forholdsregler, vi skal overholde - f.eks. må vi ikke have kontakt med kunder, der må ikke være flere end én inde i en bil ad gangen, og vi må ikke spise vores frokost i spisestuen sammen, men skal holde den forskudt af hinanden og sidde ved vores værktøjsbord. Desuden skal vi spritte bilerne af indvendigt på rat, gearstang, dør og håndtag, når de er testkørt.

SIDE 28

Da jeg startede på min uddannelse, skulle jeg møde på teknisk skole, og undervisningen bestod af teoriundervisning og praksisopgaver koblet smukt sammen, så opgaverne understøttede og forklarede teorien. Under coronaudbruddet har undervisningen været reduceret til fjernundervisning via computeren, og de praktiske opgaver har været udskudt på ubestemt tid – til værkstederne på skolerne åbner igen.

Eller at være lærling et sted, hvor der ikke er arbejdsopgaver nok, og man derfor ikke kan fylde en arbejdsdag ud eller lære det, man burde. Men for alle de lærlinge, som nu rammer den mur at være startet på en uddannelse, som de måske ikke kan gøre færdig, er smerten enorm. Og det bliver den også for virksomhederne om et par år, hvor de skal bruge arbejdskraften, og der simpelthen ikke er uddannet nok faglærte.

Erhvervsuddannelsen som personvognsmekaniker er skruet sådan sammen, at man efter grundforløbet skal søge læreplads hos en mester, som derfra har uddannelsesansvaret og sørger for, at man får erfaring med faget og lærer det, man skal. Seneste opgørelse viser dog, at der har været et massivt dyk i antallet af indgåede uddannelsesaftaler for hele industrien på omkring 80% i marts og april! Det betyder, at rigtig mange af de virksomheder, der skulle tage deres samfundsansvar og uddanne den arbejdskraft de i fremtiden har brug for, ikke lever op til deres ansvar. Det er et kæmpe problem!

DERFOR ER MINE ØNSKER FØLGENDE:

Det er utvivlsomt et dilemma, for det er ikke fedt at være lærling på en arbejdsplads, hvor svendene bliver fyret i ét væk, fordi virksomheden skal spare.

1. INVESTER I GRØN OMSTILLING - Det vil skabe arbejdspladser (og lærepladser) 2. FORLÆNG DE 90% LØNKOMPENSATION FOR LÆRLINGE ÅRET UD – Det skaber økonomiske rammer for at have lærlinge 3. HÆV AUB-SATSEN TIL 100% - De virksomheder, der tager lærlinge, bliver derved kompenseret fuldt ud, når lærlingen er på skole, mens virksomheder, der ikke tager lærlinge, skal bidrage mere til uddannelsen af lærlinge. DSU og Metal Ungdom har allerede været med til at sikre, at forslag 2 og 3 er blevet gennemført i en trepartsaftale.


ER DIN FREMTID WORKING POOR?

AU

NR. 2 - JUNI 2020

G

U

ST

20

20

Platformsansat, arme-ben firma, falsk selvstændig, freelancer, vikar og nul-timers kontrakt – de nye ansættelsesformer har mange navne.

Hvem kan deltage? Alle 3F-medlemmer under 31 år. Hvor? 3F Fredericia, Venusvej 32, 7000 Fredericia Hvornår? 29. august fra kl. 10.00-17.00. Program? Sendes ud til tilmeldte senere. Tilmelding? Send en mail med dit fulde navn og 3F afdeling til ungdom@3f.dk inden 21. august 2020 Det praktiske? Der dækkes transport fra hjemadresse til 3F Fredericia, svarende til billigste offentlige transport (husk at gemme din kvittering). Der ydes ikke tabt arbejdsfortjeneste ved deltagelse. Der er naturligvis forplejning under mødet. Spørgsmål? Skriv til Ungdom@3f.dk Arrangementet følger naturligvis alle myndighedernes anbefalinger, og der kan forekomme ændringer som følge heraf.

VIL DU VÆRE MED TIL AT FORMULERE 3F UNGDOMS POLITIK OM DET PREKÆRE ARBEJDSMARKED? I 3F brancherne ser vi en voksende gruppe kolleger, som er ansat i atypiske ansættelser - det som kaldes prekære ansættelser. Det er ansættelser, hvor du ikke er sikker på, om du har et job i morgen, og hvad din indtægt er - og det er ansættelser, der er med til at løndumpe resten af branchen. Dette er en skræmmende tendens, som vi i 3F Ungdom skal modarbejde! Derfor inviteres alle medlemmer af 3F under 31 år til politisk konference om det prekære arbejdsmarked. Her skal vi først blive klogere på emnet, og herefter skal 3F Ungdoms politik på området formuleres. Kom med til en effektiv og indflydelsesrig konference.

SIDE 29


DSU’EREN

DANSK ER N ES FOR ETR U K N E

Vi er kåret til danskernes foretrukne bank 11 år i træk Ring og få en uforpligtende snak på tlf.: 38 48 48 48 eller besøg al-bank.dk/bedstebank

SIDE 30

Voxmeter 2020, danskernes foretrukne bank: Den mest omfattende undersøgelse af tilfredsheden med de danske banker.


NR. 2 - JUNI 2020

CHRISTELS DAGBOG:

EN PANDEMI LAKKER FORHÅBENTLIG MOD ENDEN Coronakrisen er gået som en usynlig fjende igennem Danmark og det europæiske fællesskab. Siden Danmark og Europa lukkede ned for snart 3 måneder siden har vi alle måtte justere vores hverdag. Særligt plejepersonale har måttet tage store afsavn for at undgå at sprede smitten. Jeg er selv sluppet meget nemmere. Det parlamentariske arbejde er efterhånden ved at være tilbage til normalen, og det kan næsten alt sammen klares fra et interimistisk hjemmekontor i Faaborg. Det er ikke uden problemer, men det fungerer overraskende godt. Det fungerede også overraskende godt, at vi kunne mødes sammen på nettet til dette års 1. maj. Det er vildt at tænke på, at det var den første aflyste kampdag siden besættelsen. Jeg synes, det fortæller alt om den ekstraordinære situation, vi er og har været i. Tak til alle som kom forbi min facebookprofil og lyttede til min tale, og til alle dem, som jeg mødtes med på nettet. Inklusive DSU Sydjylland. GAMMEL POLITIK PÅ NYE CORONA-FLASKER Coronakrisen har udstillet nogle af sårbarhederne i EU. Dem skal vi have udbedret fornuftigt og konstruktivt. Desværre har coronakrisen og været undskyldning for at give mange gamle politiske kæpheste endnu en tur i manegen. Føderalisterne skreg på mere EU, mens populisterne kappedes om at erklære det europæiske samarbejde mest dødt.

CHRISTEL SCHALDEMOSE, Gruppeformand for de danske socialdemokrater i Europa Parlamentet, skriver hjem om de politiske beslutninger i Bruxelles og livet som parlamentariker.

Selv i vores egen socialdemokratiske gruppe, har flere af mine sydeuropæiske kollegaer lydt som en plade, der er gået i hak, når de gang på gang har fortalt, hvordan det hele bliver løst af minimumsløn og et højere EU-budget med direkte, betingelsesløse pengeoverførsler til Sydeuropa.

Det duer ikke, at vi ikke kan producere nødvendig medicin og medicinsk udstyr, fordi en fabrik eller region i fx Kina eller Indien lukker ned. Der er behov for et opgør med den handelspolitik, hvor alt der kan produceres billigt uden for Europa, straks bliver outsourcet. Nogle produkter er for vigtige til at overlade til de uregulerede markedskræfter. Til gengæld synes jeg, coronakrisen har vist at sundhedsområdet også i fremtiden skal være nationalt anliggende. Jeg er glad for det har været Mette Frederiksen og Folketinget - ikke Ursula von der Leyen og hendes kommissærer, der er tonet frem på vores tv-skærme og har taget ansvaret for danskernes sundhed. Vi ved nu en gang bedst, hvordan sundhedsvæsnet i Danmark håndteres. Selvfølgelig skal vi samarbejde med vores nabolande i EU. Selvfølgelig skal vi styrke det europæiske agentur for sygdomsopsporing og -kontrol. Og selvfølgelig skal vi lære af krisen og forberede os bedre på den næste. Men det kan vi alt sammen godt gøre uden at vi flytter kompetencer væk fra medlemslandene og over til EU. EN GRØN GENSTART Mens de europæiske samfund genåbner, har de europæiske økonomier har behov for en hurtig genstart, hvis ikke 20'erne skal blive endnu et tabt årti. Det er for mig indlysende at kombinere det med handlingsplanen for den cirkulære økonomi, som vi netop nu sidder og forhandler. Den grønne omstilling kræver et opgør med den gammeldags envejsproduktion. Hvor virksomheder bruger materialer og ressourcer på et produkt, som forbrugeren køber og derefter smider på lossepladsen. Planerne for den cirkulære økonomi og den grønne pagt skal være motoren og kompasset for, hvordan vi kommer ud på den anden side af Coronakrisen.

Jeg synes, skal sikre, at vi har den fornødne hjemmeproduktion af kritiske produkter i Europa, så vi står bedre rustet, hvis en ny pandemi pludselig skulle bryde ud.

SIDE 31


BAGSIDEN

n e s i r k a n IKKE o r Co SMADRE ENMÅ HEL GENERATION ALT FORANDREDE SIG I BEGYNDELSEN AF MARTS MÅNED. Coronavirussens indtog på verdensscenen har ikke bare vendt op og ned på alt i Danmark, men har også fundamentalt forandret Europa og verden. Pludselig er forsyningssikkerhed, værnemidler og personlig hygiejne kommet øverst på dagsordenen i den offentlige debat, og politikerne har pumpet offentlige milliarder ud i hjælpepakker og lønkompensation. På trods af at regeringen har kæmpet benhårdt for at redde en dansk økonomi i frit fald, har rigtig mange mennesker mistet deres arbejde. Arbejdsløshedstallene vil vokse i den kommende tid, og det samme vil antallet af konkurser desværre nok også. I den situation er der brug for en regering, som gør alt hvad den kan for at sikre, at coronakrisen ikke smadrer en hel generation af unge. Vi ved at unge rammes hårdest af økonomiske tilbageslag. Erfaringerne fra 1980’ernes massearbejdsløshed og finanskrisen i 2008 taler deres tydelige sprog: Hvis ungdomsarbejdsløsheden eksploderer i et samfund, så vil tusindvis af unge permanent få en usikker tilknytning til arbejdsmarkedet gennem hele voksenlivet. Derfor er der ingen tvivl at spilde. DSU har fremlagt det politiske udspil ”Ungeløftet”, som er 13 konkrete forslag til at skabe tryghed for unge under 30 år i kølvandet på coronakrisen. Udspillet indeholder følgende tre dele:

1. UNGEPAKKE HER OG NU!

Allerede nu er der brug for akutte løsninger for ungdommen. Antallet af lærepladser styrtdykker, fritidsjobbene forsvinder og mange unge er usikre på deres økonomiske fremtid efter sommerferien. Vi har derfor behov for en fritidsjobgaranti, hvor kommuner og virksomheder får statslig finansiering til at udbyde fritidsjob til unge. Derudover skal vi bl.a. forlænge lønkompensationsordningen for lærlinge, så arbejdsgiverne frem til jul – og måske helt frem til sommeren 2021 – får et ekstraordinært stort incitament til at tage lærlinge. Vi skal også forlænge SU-låneordningerne og skabe tryghed om ufaglærte unges huslejebetaling.

2. FRA UNGELOV TIL ARBEJDE

Folketinget skal gå sammen om at lave en ”ungelov” der garanterer alle unge under 30 år, at de enten kan komme i uddannelse eller arbejde. Ligesom klimaloven og velfærdsloven, skal ungeloven være det politiske fundament hvorpå vi skal bygge et værn mod ungdomsarbejdsløshed og utryghed. Vi skal give økonomiske incitamenter til at ansætte unge, indføre jobrotation i offentlig og privat sektor på fuld løn og sikre, at nogle af de slidte seniorer på arbejdsmarkedet kan trække sig tilbage før tid. På den måde skabes der plads til den nyuddannede arbejdskraft på arbejdspladserne.

3. UDDANNELSE TIL FREMTIDEN

Vi skal bruge krisen til at klæde os unge på til det næste store økonomiske tilbageslag. Vi skal stå strukturelt stærkere som generation næste gang, end vi gjorde da coronakrisen ramte vores land med 180 kilometer i timen. Derfor skal vi lade ufaglærte unge voksne i alderen 25-29 år tage en 2-4-årig kompetencegivende uddannelse på fuld dagpengesats. Vi skal lave en grøn uddannelsesreform, hvor vi laver strategiske og økonomisk lukrative uddannelsesåbninger på de uddannelser, som vi ved vi får brug for i jagten på den grønne omstilling. DSU er klar til kamp for vores egen generation. Målet må være at alle unge skal i arbejde, at ufaglærte unge kan blive opkvalificerede og at ”regningen” ikke skal samles op af blinde udbudsreformer. Det er vi klar til at gå i krig for!

Frederik Vad Nielsen


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
DSU'eren - Årgang 99 - Nr. 2 by Grafisk Afdeling - Issuu