Issuu

DSU'EREN NR. 2 - ÅRGANG 98 - JUNI 2019

MEDLEMSMAGASIN FOR DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM

DEMOKRATIET ER EN STOR KLODSET ABE PÅ HJUL INTERVIEW MED JONATAN SPANG SIDE 6

DSU’EREN

DSU’EREN UDGIVES AF DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM Kigkurren 8D 3.tv. 2300 København S. 72 300 880 // dsu@dsu.net // www.dsu.net

INDHOLD

ANSVARSHAVENDE Frederik Vad Nielsen

3 LEDER

CHEFREDAKTØR Mads Hvidbjerg Kristensen MEDREDAKTØRER Julie Steenbuch Holt August Solkær REDAKTION Amalie Haun Mathilde Niebuhr Johan Müller Carl Emil Lind Julie Anine Noesgaard KORREKTUR Anne Sophie Hækkerup

SIDEN SIDST

DEMOKRATIET ER EN STOR KLODSET ABE PÅ HJUL INTERVIEW MED JONATAN SPANG

KURS MOD FOLKETINGET INTERVIEW MED ALEXANDER GRANDT & BJØRN BRANDENBORG

BILLEDREPORTAGE FRA DSU'S PÅSKEKURSUS

TO KRISER, TO KAMPE, TO KÆMPERE NILLY TAHERI & SEBASTIAN KLEIN

VOXPOP

VI SKAL SE OS OVER SKULDEREN FOR AT SIKRE, AT ALLE ER MED INTERVIEW PER CHRISTENSEN & MADS HASSERIIS

KUN SOCIALDEMOKRATIET KAN REDDE FOLKESKOLEN INTERVIEW MED THOMAS GYLDAL & SIGNE KAULBERG

FORMANDEN VAR SKARP PÅ 1. MAJ REPORTAGE FRA 1. MAJ

FAGLIGT INDSPARK

JEPPES DAGBOG

FOTOS Stefan Cavalieri (side 3, 6, 8, 9, 19, 20, 22, 23 & 24) DESIGN OG LAYOUT www.grafiskafdeling.dk TRYK Kailow Graphic A/S - oplag 3.800. Trykt klimaneutralt. ISSN: 0905-5525 Årsabonnement for ikke-medlemmer kr.: 200,Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSU’s eller redaktionens holdning. Citater fra DSU’eren må kun gengives med tydelig kildeangivelse.

32 BAGSIDEN

DSU'ERENS VENNER DSU’eren er ikke bare et medlemsblad for medlemmer af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, men et magasin der bidrager aktivt til arbejderbevægelsens ungdomsarbejde. Det kræver både moralsk og økonomisk opbakning. Derfor er vi meget glade for at vennerne til højre, har købt en andel af DSU’eren:

SIDE 2

DSU’EREN NR. 2 ÅRGANG 98 JUNI 2019

Hvis du også vil støtte DSU’erens arbejde kan du købe et andelsbevis til 500 kr. om året, ved at sende en mail til fvn@dsu.net. Så får du tilsendt et originalt og unikt produceret andelsbevis og kommer med på listen over DSU’erens venner.

TAK FOR OPBAKNINGEN!

• Søborg Vælgerforening • Roskilde Partiforening • Socialdemokratiet Region Nordjylland • Socialdemokratiet Region Midtjylland • Skælskør Partiforening • Næstved Syd Partiforening • Socialdemokratiet 1. Kreds Østerbro • Broager-Gråsten-Sundeved Partiforening • Gribskov Partiforening • Halsnæs Partiforening • Holstebro Partiforening • Gug-Gistrup Partiforening • Lemvig Partiforening • Christine Antorini • Mattias Tesfaye • Peter Hummelgaard Thomsen • Ane Halsboe-Jørgensen • Benny Engelbrecht

NR. 2 - JUNI 2019

R DE LE Foto: Stefan Cavalieri

ET OPGØR MED TO ÅRTIERS BORGERLIG POLITIK August Solkær

ED ÅRETS SKOLEVALG VANDT DSU OG SOCIALDEMOKRATIET på visionerne. Vi vandt på ønsket om, og viljen til, at sætte en klar og visionær retning for klimaet, uligheden og det præstationspres som ligger over ungdommen. Skolevalget viste os at den nye generation, der har stemmeret ved næste folketingsvalg, har politiske visioner, der rækker ud over dem selv. Det liberale ungdomsoprør er dødt, som Forbundsformand Frederik Vad proklamerede i sidste udgave af dette blad. I skrivende stund er vi så en uge inde i valgkampen. Folketingsvalgkampen vel at mærke. Lars Løkke, der forhåbentligt ikke længere er statsminister når du sidder med dette blad i hånden, har tidligere ment, at valgkampen må være en kamp på idéer. Hvis det står til troende, må kvartvejs-status på denne valgkamp være, at det bliver en kamp på socialdemokratiske idéer. Det er et farligt tidspunkt at spille bolden over på den socialdemokratiske bane-halvdel. Visionære beskrivelser af det socialdemokratiske projekt og idékamp har nemlig ikke været få de senere år. Oppositionstiden førte til skrivekløe i folketingsgruppen, hvor talrige bøger af mere eller mindre fremadskuende

og ideologisk karakter har ramt bogreolen hos os tapre partisoldater. Vi lever i en tid, hvor centrale elementer af vores velfærd er under afvikling. Vi ser centraliseringer af sygehuse, politistationer og uddannelser, der er ved at gøre op med troen på, at din adgang til velfærden ikke skal være afhængig af dit postnummer.

SKOLEVALGET VISTE OS AT DEN NYE GENERATION, DER HAR STEMMERET VED NÆSTE FOLKETINGSVALG, HAR POLITISKE VISIONER, DER RÆKKER UD OVER DEM SELV. Vi ser, at finansmarkedet gang på gang viser, at der sidder nogle få på toppen af vores samfund og skummer fløden, alt i mens uligheden stiger og flere børn vokser op i fattigdom. Vi ser en klimakrise, som de borgerlige partier vil lade erhvervslivet og den teknologiske udvikling løse, mens ungdommen skriger på at lade fællesskabet løse udfordringerne. Nu har vi brug for socialdemokratiske visioner for klima, velfærd og en bæredygtig finansiel sektor, hvor vi løfter i flok og har en stærk sammenhængskraft på

tværs af geografiske, demografiske og sociale skel. Vi har brug for klare svar, der tør udfordre det gængse og sætte en retning for Danmark. Det 21. århundrede har for dansk politiks vedkommende været præget af en borgerlig politik. Det skal der gøres op med. Derfor har vi i denne udgave af DSU’eren lagt spalteplads til nogle af de folk i vores bevægelse, der tør stille sig op i vrimlen og pege på de ting, der skal definere Socialdemokratiet ind i det kommende årti. Du kan blandt andet møde ungdomsdelegat i FN og DSU’er Nilly Taheri, der kalder til klimakamp sammen med tv-værten Sebastian Klein. Forårets store emne har været pensionsalder, og det er en hjertesag for Forbundsformand for 3F Per Christensen, der sammen med DSU’er og robotmontør Mads Hasseriis ikke er i tvivl; det vigtigste er, at vi får en løsning for de nedslidte om tidligere tilbagetrækning. Folkeskolen skal styrkes. Det er Herlev-borgmester Thomas Gyldal og DSU’s forretningsudvalgsmedlem Signe Kaulberg enige om i et interview, hvor uenighederne dog også er til at føle. Og så har vi selvfølgelig også en hel masse andet godt stof, som I vil støde på når I går gennem bladet. På vegne af hele redaktionen vil jeg ønske dig en rigtig god læselyst!

SIDE 3

DSU’EREN

SIDEN SIDST

MAJ I SPIDSEN FOR EUROPAS UNGE SOCIALISTER FRA DEN 28. TIL DEN 31. MARTS var hundredvis af unge, europæiske socialdemokrater samlet i Helsinki til kongres i Young European Socialists (YES). YES er DSU’s europæiske paraplyorganisation, hvor unge socialdemokratier fra Europa og omegn er samlet. På kongressen deltog DSU med ikke færre end 13 delegerede, der gik på talerstolen for at fremme DSU’s politiske fokuspunkter – heriblandt kampen mod kviklån, klimaforandringer og for et nyt asylsystem. Derudover lykkedes det at få valgt DSU’s tidligere forbundssekretær, Maj Jensen Christensen, til ny generalsekretær i YES. Stort tillykke til Maj!

I FORÅRET har der været en række rokader i DSU’s Forretningsudvalg, der har betydet, at der nu er tre nye ansigter i organet. Det drejer sig om Katrine Evelyn Jensen og Mads Hvidbjerg Kristensen, der er blevet indsuppleret vest for Storebælt, og Harun Muharemovic, der er blevet indsuppleret øst for Storebælt. Fra DSU’erens redaktion skal der lyde et stort tillykke til de nyvalgte samt en stor tak til Alexander Küster, Jacob Ruben Hansen og Tobias Krogh Møller, der har forladt Forretningsudvalget.

YN JENSEN KATRINE EVEL

EFTER FLERE ÅR MED STILSTAND og inaktivitet genopstod DSU’s Lyngby/ Gentofte-afdeling i april måned. Den 23. april holdt afdelingen ordinær generalforsamling, hvor en ny bestyrelse blev valgt. Med 17-årige Magnus Heide Vind i spidsen vil den nye bestyrelse

kæmpe for at få sparket gang i det socialdemokratiske ungdomsarbejde i de to kommuner på den københavnske omegn. Fra DSU’erens redaktion skal der lyde et stort tillykke med genopstarten – Vi glæder os til at følge jer!

SEN

ERG KRISTEN

MADS HVIDBJ

AREMOVIC

HARUN MUH

SIDE 4

NR. 2 - JUNI 2019

1. MAJ var som altid Arbejdernes Internationale Kampdag. Rundt om i hele landet stimlede unge og gamle socialdemokrater sammen for at holde traditionen i hævd og for at markere de nye politiske kampe. I Fælledparken var mange DSU’ere samlet foran hovedscenen, da Mette Frederiksen indtog talerstolen. En flok kommunister og ekstreme venstreorienterede forsøgte at sabotere partiformandens tale. Men med faner, flag og bannere lykkedes det DSU’erne at overdøve dem med tonerne af ”Hvad har Danmark brug for?”.

Kræver fleksibel pension sort bælte i Excel-ark? TORSDAG DEN 2. MAJ præsenterede regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre et længe ventet forlig om seniorpension. Samme aften var DSU’s Mathias Vinholt i studiet hos Clement Kjærsgaard for at agitere for en fleksibel pensionsalder. I panelet var også Dan Jørgensen, Pernille Skipper og Morten Østergaard. Mathias Vinholt kritiserede blandt andet politikerne for ikke at tage nedslidning seriøst. For hvis man kan sende en mand til månen, hvorfor kan man så ikke også skabe en differentieret pensionsalder?

SIDE 5

JEG SYNES, DEN POLITISKE KORREKTHED ER EN KLODS OM BENET

NR. 2 - JUNI 2019

JONATAN SPANG:

DEMOKRATIET ER EN STOR KLODSET ABE PÅ HJUL JONATAN SPANG ER I SENSOMMEREN KLAR MED SIT NYE ONE-MAN SHOW ‘TYPISK JONATAN SPANG’, HVOR HAN VENDER TILBAGE TIL DE STORE SPØRGSMÅL, DER FYLDER I BEFOLKNINGENS BEVIDSTHED. DSU’EREN MØDER KOMIKEREN TIL EN SNAK OM POLITIK, SATIRE OG POLITISK KORREKTHED.

FTER AT HAVE KÆMPET med at presse en genstridig bodum-kande i bund kaster Jonatan Spang sig tilbage i læderstolen og ser forventningsfuldt på os. Vi sidder på femte sal i en baggård i hjertet af Vesterbro, hvor Jonatan Spang netop er trådt ud af et møde om hans forestående onemanshow ‘Typisk Jonatan Spang’, der har premiere i sensommeren 2019. Han blev sidste år kåret til årets komiker på baggrund af satireprogrammet ‘Tæt på sandheden med Jonatan Spang’, hvor han hver søndag hudflettede politikere og andre meningsdannere i gennemgangen af ugens små og store historier. Men nu vender han tilbage til de skrå brædder, “fordi det er det eneste, jeg selv kan styre fuldstændigt” som han siger.

SLUT MED GRILLET KOLDSKÅL

Der er sket noget med både verden og Jonatan Spang, siden han første gang lavede et one-man show. Fra konceptshows som ‘Damer’, ‘Familie’ og ‘Bryllup’, der langt hen ad vejen tog udgangspunkt i hans eget liv, til en erkendelse af, at trenden med den personlige historie måske havde taget overhånd. “Det startede for alvor med Karl Ove Knausgårds ‘Min kamp’, og pludselig handlede det om at lave den personlige plade, den personlige film og den personlige alting. Det blev et kvalitetsstempel i sig selv, at noget var personligt. Men på et tidspunkt skulle jeg også videre fra jokes om at grille koldskål,” fortæller Jonatan Spang. Derfor gik han med sit seneste onemanshow ‘Danmark’ fra 2015 over til at

INTERVIEW AF

Julie Anine Noesgaard

August Solkær

FOTOS AF

Stefan Cavalieri

fokusere på samfundet som helhed, hvilket fik ham til at løfte blikket fra, hvad der skabte røre i hans egen lille andedam, til “hvad der egentligt var galt med resten af verdenen”. Denne samfundssatire inspirerede ham til at lave satireprogrammet ‘Tæt på sandheden med Jonatan Spang’, der har kørt på DR2 de seneste år. Men hvor satireprogrammet sætter ugens begivenheder under det skarpe satiriske lys, kan et onemanshow være aktuelt og ikke mindst sjovt - også om fem år. Derfor vender Jonatan Spang i sit nye show tilbage til nogle af de store spørgsmål, der fylder i vores bevidsthed længere end til næste side af avisen.

I KINA LØSER DE KLIMAKRISE

Nogle af de temaer, som Jonatan Spang tager op i sit nye show, er spørgsmål som; “hvad vil vi med vores demokrati?” og “hvordan løser vi klimakrisen?” Han spidder danskerne i paradokset mellem vores generelle enighed om, at vi skal gøre noget for at modvirke klimakrisen, men samtidigt vil kæmpe med næb og klør for, at det ikke bliver i vores baghave, at vindmøllen skal stå. “Jeg tror ikke på, at man kan løse den grønne omstilling i et demokrati, fordi de beslutninger, vi skal tage, bliver jo ikke sjove for alle. For hver gang, der skal bygges en vindmøllepark, så er der jo en eller anden mand til en høring, der siger, at det påvirker det nedre venstre felt af hans udsigt. 

SIDE 7

DSU’EREN

Men i et diktatur kan man løse det. I Kina kan de løse det. Vi er jo nødt til at vælge, om det er en krise eller ej. For hvis det er en krise, så kan vi jo ikke tage hensyn til alle. Men det er jo bare der, hvor demokratiet er en stor klodset abe på hjul, for i demokratiet skal folk lyttes til, og det er jo det gode ved diktaturet, der skal man ikke lytte til nogen,” siger han og understreger med det skæve smil, der ofte følger, når han sætter tingene lidt på spidsen, at demokratiet selvfølgelig er at foretrække frem for et diktatur. Alvorlige temaer som dette, synes han, er sjovere at tage op, fordi han i et onemanshow vil have tiden til at behandle det mere dybdegående, så han både får os til at grine og reflektere over tilværelsen. Han vil gerne være med til at påvirke, hvad folk tænker på, men ikke hvad de tænker om ting. Derfor betragter han også klimaudfordringen fra et andet yderpunkt for at provokere vores danske tryghedsnarkomani og hygge-kultur: “Vi kommer alligevel ikke til at få styr på den grønne omstilling med vores tempo, så kan vi ikke bare lige hygge os den sidste tid, vi har tilbage?”

SIDE 8

DEN POLITISKE KORREKTHED ER EN KLODS OM BENET

Dog bliver det hele tiden sværere at lave satire, fordi verden og vores holdninger til, hvad man kan tillade sig, hele tiden flytter sig. I dag er der nogle ting, man ikke må lave sjov med, som var harmløst for fem, ti eller femten år siden. Og selvom Jonatan Spang mener, at #MeToo og andre bevægelser fører til vigtige samfundsændringer, så er det også en spændetrøje.

DER SIDDER OGSÅ FOLK, DER BARE HÅBER, AT HAM KOMIKEREN SNART PISSER I KORANEN “Alle elsker, når satiren går helt op til grænsen. Men i det øjeblik man træder bare én centimeter over grænsen, så er alle rasende. Der sidder folk blandt publikum eller bag tv-skærmene, der bliver

sure, hvis man gør grin med en minoritet af den ene eller anden slags - men der sidder også folk, der bare håber, at ham komikeren snart pisser i koranen.” siger Jonatan, der har kunne mærke de hårdere arbejdsbetingelser gennem folks voldsomme reaktioner mod nogle af hans sketches. Det er sjældent, at nogen siger til hans ansigt, at han er en stor idiot, der ikke kan tillade sig at sige, som han gør. Men han oplever til gengæld ofte, at der er folk, der synes, at det er synd for alle mulige andre end dem selv: “Dengang alle sagerne om Løkkefonden kørte, var det selvfølgelig også noget, vi lavede sjov med i mit program. Pludselig var der nogen, der mente, at min satire i sidste instans gik ud over de unge drenge i læringsvanskeligheder, der får hjælp af Løkkefondens læringsforløb.”. Jonatan kigger mistroisk på os, før han fortsætter: “Altså, undskyld mig. Men det kan simpelthen ikke være rigtigt, at man ikke må lave sjov med statsministerens lyssky dobbeltrolle, fordi fonden har et godt formål. Vi er blevet utroligt gode til at være krænkede på andres vegne.”

NR. 2 - JUNI 2019

Ingen er alene om at beslutte, hvad der er sjovt. Hvis man fortæller en joke til et middagsselskab, og ingen griner, bliver den joke næppe genbrugt ved senere lejligheder. Det samme gør sig gældende for en komiker, der om nogen skal leve op til forventningerne om at være sjov. Humor er altså noget, vi skaber sammen. Dog kan humor og særligt grænserne for humoren også blive for subjektive, mener Jonatan Spang: “Jeg synes den politiske korrekthed, er en klods om benet, og jeg synes, vi skal tænke over, hvor langt vi vil ned ad den vej.” Han ser nu alvorligt på os og tilføjer med bekymret mine: “Derfor er det også spændende, hvor længe jeg kan blive ved med at lave det, jeg laver, for der kommer nok et tidspunkt, hvor man ikke længere kan lave sjov med virkeligheden, hvis man skal få folk til at grine.”

POLITISK SATIRE ELLER SATIRISK POLITIK?

skyld overhovedet noget nyt i, at satire og politik er tæt knyttet sammen. “Lige siden de gamle grækere har det handlet om at tage lidt pis på magthaverne. Det er, hvad vi kan med komikken. Udstille magthaverne, se på sprækkerne og være en ventil for frustrationerne over politikernes til tider tvivlsomme troværdighed,” siger Jonatan Spang. Dog synes han ikke, at det er kvalificerende for en politisk karriere, at man først har begået sig med politisk satire. Derfor ser han også mod Ukraine med en vis skepsis: “Manden har jo ingen politisk erfaring overhovedet. Vi har for mange karrierepolitikere i det her land, der aldrig har haft et arbejde uden for murene på Christiansborg, men det er nok meget sundt, at landets øverste demokratiske leder har en lille smule forstand, på hvad vedkommende foretager sig.”

DET ER JO BARE DER, HVOR DEMOKRATIET ER EN STOR KLODSET ABE PÅ HJUL

“Jeg synes, det er trist, hvis nogle vælger al nyhedsformidling fra, og så kun ser mit program,” siger Jonatan Spang adspurgt om, hvad hans ansvar over for seerne er. “Men der er jo også nogen, der kunne vælge al nyhedsformidling fra, og så kun se Hokus Krokus. De ville nok også få et lidt underligt billede af verden,” fortsætter han med det vanlige skæve smil. Han mener derfor ikke, at han er forpligtet til at leve op til et bestemt sandhedskrav i sin satire. Satirens ufravigelige krav er, at det skal være sjovt, og det kræver sommetider, at man sætter tingene på spidsen. Det tætte bånd mellem satire og politik er dog ikke til at tage fejl af. Jonatan Spang møder nogle gange folk, der mener, at han burde stille op til et politisk embede. Det skal han efter eget udsagn og med et lettere angstpræget ansigtsudtryk “overhovedet ikke”. Sommetider er grænserne mellem politik og komik svære at få øje på. I Ukraine har de netop fået en komedieskuespiller som præsident, Anders Stjernholm, der også er komiker, er folketingskandidat for Alternativet, og Jonatan Spang laver politisk satire… “Hov - hvordan fik du lige mig ind i den sammenhæng?” spørger Jonatan Spang. Han mener bestemt ikke, at der er noget odiøst eller for den sags

SIDE 9

DSU’EREN

ALEXANDER GRANDT OG BJØRN BRANDENBORG

MED DSU I RYGGEN OG KURS MOD FOLKETINGET UDEN DSU VILLE BJØRN BRANDENBORG OG ALEXANDER GRANDT IKKE HAVE HAFT MODET TIL AT STILLE OP TIL FOLKETINGET. DET GØR DE NU, OG DE VIL VIDEREFØRE DE SOCIALDEMOKRATISKE GRUNDVÆRDIER I EN ANDERLEDES KONTEKST.

“JEG HAVDE ALDRIG STILLET OP til Folketinget, hvis ikke jeg havde meldt mig ind i DSU”. Sådan lyder det fra Bjørn Brandenborg, der udover at være folketingskandidat for Socialdemokratiet arbejder for 3F Sydfyn. Sammen med Alexander Grandt, der er tidligere forbundsformand for DSU, er de to ud af i alt otte socialdemokratiskefolketingskandidater opstillet på Fyn. I modsætning til de resterende seks kandidater er Bjørn Brandenborg og Alexander Grandt unge. Med henholdsvis 27 og 29 års alderserfaring med i rygsækken samt en politisk uddannelse i DSU er de to førstegangskandidater klar på at blive valgt ind i Folketinget til det kommende valg. Her vil de begge sætte de socialdemokratiske grundsten frihed, lighed og solidaritet på dagsordenen. Dog i en ny sammenhæng.

FÆLLESSKABET ER PÅ RANDEN TIL AFGRUNDEN

Ifølge Alexander Grandt, som til daglig er kommunikationsmedarbejder for AKF Koncern, er en af de største udfordringer, som samfundet står overfor, det vaklende fællesskab. Altså solidariteten. “I dag gemmer vi os bag en telefon. Hvis ikke vi kommer ud at tale med folk, vil det

INTERVIEW AF

Amalie Haun

Julie Anine Noesgaard

være skidt for socialismen, da det nemlig er i mødet med mennesker, at vi skaber solidaritet”, siger Alexander Grandt. Det erklærer Bjørn Brandenborg sig enig i. Han eksemplificerer det i DSU’s kamp om medlemstal og idrætsforeningernes kamp for at holde sig oven vande. “Det afspejler sig overalt i vores samfund, at man er meget mere sig selv. Det fællesskab, som før har været styrken i vores land, er på mange måder udfordret nu”, mener han. Men hvorfor er det lige, at fællesskabet er så vigtigt? Er det i realiteten så essentielt? Da vi spørger de unge herrer om det, ser Alexander Grandt os ind i øjnene og svarer: “Ellers mister vi opbakningen til velfærdsstaten.”

HVIS IKKE VI KOMMER UD AT TALE MED FOLK, VIL DET VÆRE SKIDT FOR SOCIALISMEN, DA DET NEMLIG ER I MØDET MED MENNESKER, AT VI SKABER SOLIDARITET

ALEXANDER GRANDT • 29 ÅR • TIDLIGERE DSU-FORMAND • BOR I ODENSE • FOLKETINGSKANDIDAT FOR SOCIALDEMOKRATIET I ODENSE SYD-KREDSEN

SIDE 10

Alexander Grandt er meget klar i mælet, da han siger det, og Bjørn er tydeligt enig. Fællesskabet er vigtigt, for det har en essentiel betydning for det socialdemokratiske grundfæste og i sidste ende for velfærdsstatens endeligt. Det er netop derfor, at det ifølge de unge politikere er en af de væsentligste opgaver, som Socialdemokratiet står overfor. At opbygge troen på solidariteten igen.

NR. 2 - JUNI 2019

DE NYE UDFORDRINGER KRÆVER ALTERNATIVE LØSNINGER

Det svar, som det borgerlige Lars Løkke-land har haft til hver en krise, har været at skære i sikkerhedsnettet og hæve arbejdsudbuddet. Alene af den grund er det ikke svært at forstå, at fællesskabet og solidariteten lider et knæk. Ikke desto mindre er det én af de mange nye betingelser, som Alexander Grandt og Bjørn Brandenborg vil tage med sig i Folketinget, hvis de bliver valgt. Derfor erkender de også, at det er et stort arbejde, som venter forude. “De borgerlige har smadret vores velfærdssamfund, så hvis ikke Socialdemokratiet formår at finde en løsning, så mister vi vores eksistensberettigelse”, siger Bjørn Brandenborg. Men Alexander Grandt og Bjørn Brandenborg har også øje for andre udfordringer. De bekymrer sig om, at vi har en stor ungdomsgeneration, som er psykisk sårbare, men nævner klimaudfordringen som en ekstraordinært stor udfordring: “Klima og miljø er noget, som har været diskuteret i vores parti i mange år, men vi repræsenterer den generation, hvor det er det allervigtigste tema overhovedet,” siger Bjørn Brandenborg og Alexander Grandt supplerer: “Vi skal levere et socialt, men også bæredygtigt samfund til de næste generationer.”

HVAD ER LØSNINGEN SÅ?

Når Alexander Grandt og Bjørn Brandenborg opridser de store problemer, kan det være svært at øjne noget håb for fremtiden. Ikke desto mindre har Bjørn Brandenborg et simpelt, men konkret svar, når det gælder om at genskabe solidariteten: Kom ud og tal med folk.

Ifølge Alexander Grandt er det grundlæggende skidt for den demokratiske socialisme, at vi undlader at tale med nogen, som vi ikke kender. Det ødelægger fællesskabet endnu mere. “Det handler grundlæggende om, at vi som mennesker vil hinanden, føler empati med hinanden og solidaritet over for hinanden. Den solidaritet er der kun, så længe vi føler, at vi har noget tilfælles med dem, som sidder ved siden af os i klasselokalet,” siger Alexander Grandt.

DET FÆLLESSKAB, SOM FØR HAR VÆRET STYRKEN I VORES LAND, ER PÅ MANGE MÅDER UDFORDRET NU

NEW BALANCE PÅ CHRISTIANSBORG

Nye tider er altså på vej. Og måske er tiden inde til, at Christiansborg bliver fast indehaver af de unge, socialdemokratiske stemmer som Alexander Grandt og Bjørn Brandenborg besidder. For de tilhører en ny generation, der er vokset op i nogle andre problemer end de siddende politikere. Med skægstubbe, New Balance sneakers og løse skaterskjorter er de billedet på den nye generation af socialdemokratiske politikere, som vægter Staunings arv - frihed, lighed og solidaritet - højest. Deres politiske uddannelse har de taget i DSU, og det har gjort dem klar til at kæmpe de nye kampe, vi som samfund står overfor.

Derfor har Bjørn Brandenborg og Alexander Grandt også en opfordring til de lokale DSU-afdelinger rundt omkring i landet. “Vær ude med indmeldingsblanketten, tag snakken og stil spørgsmålet ‘vil du melde dig ind?’” siger Alexander Grandt. Det er kun ved at tale med folk, at man hjælper samhørigheden på rette spor, og det at være ude på barrikaderne og hverve medlemmer er altså en del af det, mener han.

BJØRN BRANDENBORG • 27 ÅR • BOR PÅ LANGELAND • FOLKETINGSKANDIDAT FOR SOCIALDEMOKRATIET I SYDFYN- OG LANGELANDSKREDSEN

“Når man kommer ud, har folk rigtig mange holdninger og meninger til alting. Folk vil gerne tale politik,” siger han.

SIDE 11

DSU’EREN

FOTOREPORTAGE FRA

DSU’S PÅSKEKURSUS FRA DEN 19. TIL DEN 22. APRIL VAR MERE END 200 DSU’ERE OG FAGLIGT AKTIVE SAMLET TIL DSU’S TRADITIONSRIGE PÅSKEKURSUS PÅ RØNDE HØJ- OG EFTERSKOLE PÅ DJURSLAND. DET BLEV EN WEEKEND MED UNDERVISNING, FEST OG IKKE MINDST FORBEREDELSE TIL VALGKAMP.

Gry Grave og Cecilie Sværke Priess fra DSU København synger med og klapper selvfølgelig højt.

Alting er lidt sjovere i Spanien. Her er det Sofie Amalie Stage og Marta Hoffman, der har grineflip.

Til arbejdersangaftenen er ”Selvom vi er kvinder” altid et hit blandt de kvindelige deltagere.

SIDE 12

NR. 2 - JUNI 2019

Lørdag aften blev der afholdt Eurovision-finale, hvor hvert kursus repræsenterede et land. Frankrigs ”Gule Veste” var naturligvis til stede.

Her har Moldova indtaget scenen til Eurovision Song Contest-finalen.

Rosemarie Visby har fundet Grand Prix-glimmeret frem og er klar til den store finale.

Der var selvfølgelig også plads til en øl eller to på påskekurset – eller tre.

SIDE 13

DSUâ€™EREN

INTERVIEW AF

Julie Steenbuch Holt

Mathilde Niebuhr

NILLY TAHERI & SEBASTIAN KLEIN

SIDE 14

NR. 2 - JUNI 2019

LIGE NU STÅR VI OVER FOR TO ALVORLIGE KRISER. DEN ENE ER KLIMAKRISEN – DEN ER DER FOKUS PÅ. DEN ANDEN ER BIODIVERSITETSKRISEN – DEN MANGLER FOKUS. DSU’EREN HAR TALT MED TO IDEALISTER, DER HVER ISÆR KÆMPER FOR, AT DANMARK KAN VÆRE ET GRØNT FOREGANGSLAND.

RAGMATISK IDEALIST, kompromisløs og kritisk. Tre store ord, som man nemt kan sætte på Nilly Taheri, når man møder hende. Hun bor til dagligt i Luxembourg, hvor hun er i praktik, og så er hun udpeget til at være Danmarks FN-ungdomsdelegat inden for klima og miljø de næste to år. En opgave, som hun tager meget alvorligt. Og det er ikke en helt simpel opgave, hun er sat på. “Jeg synes, debatten er helt afsporet. Vi har en lejr med dem, der ikke har forstået problemets omfang, og som slet ikke forholder sig til, hvor galt det står til. Det afføder så en debat, hvor dem, der har forstået alvoren, præsenterer nogle løsninger, der virker helt rabiate for den anden gruppe,” siger Nilly Taheri. Hun sammenligner det med et brændende hus, hvor den ene gruppe kun kan se en smule af røgen, og den anden gruppe kan se store flammer. Når den første gruppe så foreslår at sætte helikoptere og masser af mandskab ind, virker det meget drastisk for den anden gruppe. Adspurgt hvordan debatten bliver vendt, så de rabiate løsninger ikke fremstår rabiate, er Nilly Taheri meget klar i spyttet: “Der må den ene gruppe altså bare stole på, at det, rapporter og mennesker, der er meget klogere end mig, siger, er rigtigt,” siger hun og fortsætter: “Jeg er selv en af dem, der på et tidspunkt syntes, det var helt vanvittigt at skulle lægge afgifter på kød eller flyve mindre. Men jeg har rykket mig rigtig meget.”

MAGTHAVERNE SKAL ÅBNE ØJNENE

Faktisk mener Nilly Taheri ikke, at udfordringen med at løse klimakonflikten ligger i den manglende vilje hos folket. For den er der, og Nilly Taheri oplever gang på gang med demonstrationer og opråb rundt om i verden et højere krav fra befolkningen til politikerne. “Det er magthaverne, der enten ikke er oplyste eller bare er ligeglade,” siger hun. Men det kan Socialdemokratiet lave om på. Og det bør de lave om på, hvis man

spørger Nilly Taheri, og Socialdemokratiet vel at mærke får regeringsmagten efter folketingsvalget. “Jeg synes, det er enormt vigtigt, at når vi kigger tilbage på klimakrisen om 50 år, så skal Socialdemokratiet ikke stå på den side af historien, der hedder, at de kæmpede for retten til billigere oksekød. Det er for idiotisk. Det er selvfølgelig hårdt sat op, men jeg mener grundlæggende, at Socialdemokratiet står på den forkerte side af klimaafgifterne,” siger hun. Og det er ifølge Nilly Taheri lige så vigtigt, at Socialdemokratiet er ærlige over for befolkningen. Det går ikke at sige, at vi kan redde planeten uden at ændre i vores livsstil. For det kan vi ikke. Især ikke når danskerne har et af verdens højeste CO2-aftryk og spiser allermest kød.

AT REPRÆSENTERE DET ARBEJDENDE DANMARK BETYDER ALTSÅ OGSÅ, AT DER SKAL VÆRE EN KLODE AT GÅ PÅ ARBEJDE PÅ “Jeg kunne godt tænke mig, at Socialdemokratiet turde gribe ordentligt fat om landbruget, hvor der svines rigtig meget. Men der er så mange penge bundet op på landbruget, så det ville kræve rigtig mange penge at lægge landbruget om, og det skal man jo være villig til at gøre,” siger Nilly Taheri, der dog har meget mere tiltro til, at en socialdemokratisk regering ville turde end en borgerlig. ”Jeg ville ønske, at Socialdemokratiet ikke gjorde klimaafgifter til en identitetspolitisk kamp, for det er det ikke. Det er et af mange værktøjer, vi bliver nødt til at bruge. Dem, der siger andet, lyver eller

er uambitiøse,” siger hun og tilføjer i en bestemt tone: “Og så skal man droppe den der lamme arbejderromantisering om, at der bare skal så meget kød på bordet som overhovedet muligt. At repræsentere det arbejdende Danmark betyder altså også, at der skal være en klode at gå på arbejde på.”

STOP MED AT GØRE GRIN MED DE KLIMABEVIDSTE

En andet afsporing af debatten handler ifølge Nilly Taheri om, at der ofte bliver gjort grin med eller forsøgt fundet fejl hos dem, der er klimabevidste. Her mener hun især, at DSU’s vigtige rolle bliver at holde sig på den gode side af debatten og ikke lade sig rive med af dårlige kød-jokes. Og så skal DSU fortsætte med at være mere ambitiøse på området end Socialdemokratiet: “Jeg tror på, at DSU har evnen til at tage skridtene før Socialdemokratiet.” 

GODE RÅD FRA NILLY TAHERI INGEN HANDLING ER FOR LILLE. At sige nej tak til et plastiklåg til sin kaffe er at gøre mere, end hvis man slet ikke var bevidst om det ERKEND, AT VIRKELIGHEDEN KAN KRÆVE NOGET ANDET, END DU KAN GIVE. Nogle gange er du nødt til at flyve, mens du andre gange kan vælge at tage toget SPILD IKKE DIN TID på dem, der ikke tager klimaudfordringerne alvorligt LYT i stedet til de folketingspolitikere, der tager det alvorligt, og stem på dem VÆR IKKE BLEG FOR AT RÅBE OP på de sociale medier eller andre platforme

SIDE 15

DSU’EREN

GODE RÅD FRA SEBASTIAN KLEIN DEN GODE HAVEEJER ER DEN DOVNE HAVEEJER. Lad det vokse vildt og biodiversiteten vil blomstre. Haven kan blive en fantastisk jungle, hvis man lader den være LAD KOMPOSTBUNKEN LIGGE og se den fyldes med masser forskelligt liv ANLÆG EN SØ I HAVEN, og lad den naturligt fyldes af frøer og salamandre HUSK PÅ, AT NATUREN ER BEDST TIL AT VÆRE NATUR. Og den er utrolig god til at rekreere sig selv. Det behøver den ikke menneskets hjælp til.

Selvom det til tider kan se sort ud med manglende vilje hos politikerne, så kan Nilly Taheri også drømme og være optimistisk. “Jeg håber virkelig, at når vi om mange år kigger tilbage på den tid, hvor Mette Frederiksen var statsminister, vil vi se en tid, hvor der aldrig blev gjort så meget for klimaet. Det ville bare være en virkelig god historie for Socialdemokratiet. Man reddede velfærdssamfundet fra at blive smadret af klimaforandringerne,” siger hun.

VI HAR INGEN LØSNINGER PÅ BIODIVERSITETSKRISEN

Den anden krise, vi står over for, er biodiversitetskrisen. Og her har vi ingen løsninger. Skuespiller og naturelsker Sebastian Klein - ham vi nok alle mest kender som Doktor Pjuskebusk fra Naturpatruljen - er fortørnet over, at vi tydeligvis har smidt hele målet om at leve op til vores forpligtelser på gulvet. Via dels FN’s Biodiversitetskonvention fra 1992 og Aichi-målene fra 2010 har Danmark skrevet under på at standse tilbagegangen af biodiversitet i 2020. “Det fandt vi så allerede ud af for to år siden, at vi ikke ville nå, uden at komme med nye mål. Man kunne i det mindste

SIDE 16

have sagt ‘Jamen, så bliver vi forsinket i to år’. Vi har bare opgivet. Så hvad så nu?”, siger Sebastian Klein og fortsætter: “Der er en eklatant mangel på ambition i forhold til at stoppe biodiversitetskrisen i Danmark. Og de forslag, der kommer på bordet, er ikke tilstrækkeligt finansierede. Der mangler simpelthen en realpolitisk løsning på krisen.” Han mener, at det er fuldstændig fjollet at komme med forslag om at give 40 millioner kroner til opkøb af land, når vi ved fra andre projekter, at der ofte skal postes flere milliarder i. Konsekvensen er, at vi mister arter og natur i Danmark. Og det er ifølge Sebastian Klein gruopvækkende, at vi ingen konkrete planer har til at stoppe det, selvom vi befinder os midt i så voldsom en krise.

SÅ KÆRE SØDE SOCIALDEMOKRATI, PRIORITÉR NU VORES NATUR FORDOBLING AF NATUROMRÅDER

En af grundene til, at biodiversitetskrisen ikke er gået op for os endnu på samme måde som klimakrisen, skyldes ifølge Sebastian Klein, at forskere stadig slås op om, hvor alvorligt det står til. Men i modsætning til klimakrisen har forskerne klare forslag til, hvad der kan gøres. Og alligevel bliver der ikke gjort noget. “Vi har 8,5 % natur i Danmark. Vi skal op på 17 % for at leve op til FN’s mål. Vi skal decideret have en fordobling. Hvis vi skal opkøbe det som land, svarer det til 30 milliarder kroner. Det mangler vi ikke i kroner og ører, for vi har store arealer, som staten ejer, der i virkeligheden sagtens kan udlægges til natur, men ikke er blevet det. Det er den oplagte del,” siger Sebastian Klein, der selv har oprevet halvdelen

af sin græsplæne for at gøre plads til, at naturen selv kan få lov at udvikle sig.

VI SKAL SE NATUREN SOM VÆRDIFULD I SIG SELV

Ifølge den tidligere børne-tv-vært siger det sig selv, at klimakrisen for mennesker handler om at redde sig selv. Det handler om, hvad der sker med os og fremtidige generationer. Derfor har man svært ved at se problemet i, at der kun er halvt så mange solsorte ude i haven som for 10 år siden. Men han kan også se, at opfattelsen i befolkningen er begyndt at vende. “Heldigvis vågner flere og flere op og finder ud af, at denne her biodiversitet også er en værdi. Vi bliver jo nødt til at sætte pris på den værdi, som naturen har. Vi vil jo gerne have naturen for naturens skyld, og fordi vi holder af den og synes, den er fed,” siger han og pointerer, at alle jo nyder at gå en tur i skoven - også når den er vild og ikke velfriseret. “Derudover vil jeg også sige, at vi har et ansvar som den højest stående organisme på jorden at tage vare på det og bevare den diversitet, der er i verden. Det er ikke fedt med kun én farve eller ét musikstykke. Vi vil gerne have så meget som muligt,” siger Sebastian Klein.

SOCIALDEMOKRATIET SKAL LEVE OP TIL SINE LØFTER

Hvis en socialdemokratisk regering efter folketingsvalget skulle se dagens lys, håber Sebastian Klein på, at den kan holde de løfter, der er blevet givet under valgkampen. Og at der kan komme fokus på at opkøbe naturområder og udlægge det til natur uden at tænke på noget andet med det. “Man kommer meget nemt til at koble det sammen med klima, og så tænker man, at man skal plante en masse hurtigvoksende træer for at suge CO2, men det vil ikke gavne biodiversiteten. Så kære søde Socialdemokrati: Prioritér nu vores natur,” siger Sebastian Klein.

NR. 2 - JUNI 2019

E SYNSPUNKTER, DER GIVES UDTRYK FOR D I VOXPOPPEN, AFSPEJLER IKKE NØDVENDIGVIS DSU’S HOLDNING, MEN ER UDELUKKENDE UDTRYK FOR PERSONENS EGEN HOLDNING. 10

VOXPOP PÅ

VI TAKKER FOR DE MANGE INDKOMNE KOMMENTARER. LÆS DEM ALLE PÅ FACEBOOK! Jes Møller Bertelsen • 7 april 2019 kl. 22.42 Differentieret pension, fordi man ikke skal bæres fra arbejdspladsen!

Amalie Collatz • 12 april 2019 kl. 12.52 En kamp, der er værd at kæmpe, må da være uddannelse! At hjælpe, støtte og uddanne os unge, så vi er klar, til når det engang bliver vores tur.

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) • 7. april 2019 kl. 22.39

Hvad er Socialdemokratiets vigtigste kamp i år 2019? Stine Eiby • 7. april 2019 kl. 22.44 At gå forrest i klimakampen!

Fahmi Jama • 7. april 2019 kl. 23.56 Vi bliver flere ældre og børn de kommende år. Pengene til velfærd og det demografiske træk må og skal følges ad. Maria Andersen • 8. april 2019 kl. 17.55 Helt klart præstationsræset. Vi skal skrue ned for karaktérpresset, alle testene i folkeskolen og gøre op med perfekthedskulturen. Ved at gøre op med præstationsræset får vi en sundere ungdom!” Emil Balling • 7. april 2019 kl. 22.48 At genoprette den brudte generationskontrakt og tegne næste etape af velfærdsstaten, så vi sikrer, at vi efterlader et bedre samfund til den næste generation.

Martin Nymann • 7. april 2019 kl. 22.54 At gå forrest i klimakampen. Vi skal have gjort op med afgiftssystemet på el-biler, så det kan blive attraktivt for den almene forbruger at vælge et klimavenligt transportmiddel frem for et med fossile brændsler. Andrea Ingeborg Trap Friis • 8. april 2019 kl. 7.33 Den allervigtigste kamp er at sikre flere penge til den nære velfærd. Det brænder over hele linjen - de ansatte går ned med stress, og borgerne får ikke den hjælp, velfærdssystemet skal kunne tilbyde. Den kamp skal Socialdemokratiet gå forrest i. Bas van den Boogaard • 8. april 2019 kl. 9.04 At gøre op med 'new public management' og neoliberale økonomiske modeller!

Pernille Juhl • 7. april 2019 kl. 22.58 Valgkampene

REDIGERET AF

Amalie Haun

Mathilde Rosalina Pansa Niebuhr

SIDE 17

DSU’EREN

PER CHRISTENSEN & MADS HASSERIIS

VI SKAL SE OS OVER SKULDEREN FOR AT SIKRE, AT ALLE ER MED PER CHRISTENSEN ER IKKE I TVIVL: EN NY SOCIALDEMOKRATISK REGERINGS VIGTIGSTE OPGAVE BLIVER AT SIKRE VÆRDIG TILBAGETRÆKNING FOR NEDSLIDTE. DSU’EREN TOG SNAKKEN MED 3F’S FORBUNDSFORMAND OG EN UNG 3F’ER.

”PERS KALENDER ER RET PRESSET. I har cirka en halv time,” siger sekretæren, idet hun forlader lokalet og lukker døren til formandskontoret bag sig. Per Christensen smiler til DSU’erens udsendte. Og til Mads Hasseriis, der er robotmontør, formand for DSU Fyn og medlem af 3F. Han har tydeligvis glædet sig til interviewet: ”Vi har nok lidt mere end en halv time,” siger Per Christensen. Vi har sat os til rette på Per Christensens hjørnekontor i 3F’s forbundshus i Kampmannsgade i København. Det var på mange måder her, hele pensionskampen startede. Da Lars Løkke Rasmussen i 2017 fremlagde en 2025-plan, der indebar stigninger i pensionsalderen, tog 3F affære. Det lykkedes at forene Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i kampen mod 2025-planen, og kort tid efter var den stendød.

TID TIL EN DIFFERENTIERET PENSIONSALDER

I januar 2019 genoplivede Socialdemokratiet så tilbagetrækningsdagsordenen, da Mette Frederiksen på et pressemøde fremlagde forslaget om at indføre en ret til tidlig folkepension for nedslidte. Og det er den ret, vi har sat Per Christensen og Mads Hasseriis stævne for at tale om. ”Vi skal kigge på tilbagetrækningen. Det er i den grad nødvendigt. 20 % af 3F’s medlemmer er ikke på arbejdsmarkedet,

SIDE 18

INTERVIEW AF

Julie Steenbuch Holt

Mads Hvidbjerg Kristensen

FOTOS AF

Stefan Cavalieri

når de fylder 60 år. De er enten døde eller nedslidte. Så de kan ikke være på arbejdsmarkedet. Og det er jo et godt tegn på, at man skal gå på to ben: både tale seniorførtidspension og fleksibel tilbagetrækning,” siger Per Christensen. Han er stolt af, at kampen for værdig tilbagetrækning er blevet allemandseje. Også blandt unge fag- og ufaglærte. Mads Hasseriis arbejder som ufaglært på en robotfabrik på Fyn. Han og hans unge kollegaer bekymrer sig ofte om pensionsalderen, selvom de kun er i starten af 20’erne. ”På trods af min unge alder så mærker jeg jo også det fysiske tag på min krop. Jeg har meget nemt ved at sætte mig ind i, at mange går på arbejde med ømme skuldre eller dårlig ryg. Og når jeg så går ind og ser, at jeg først kan gå på pension, når jeg bliver 74, så kommer tankerne: kan jeg holde til at arbejde med det her, til jeg er 74? Nej, det kan jeg nok ikke. Jeg tror, det er der, tankerne starter for mange,” forklarer han. Per Christensen nikker. Når 3F’erne lever kortere, er det kun rimeligt, at de kan gå tidligere på pension: ”Jeg har en kollega, der plejer at sige, at hvis man skal behandle folk ens, så skal man behandle dem forskelligt. Det bedste argument er, at 3F’eren lever 7,5 år kortere end folk med lang eller mellemlang uddannelse.

NR. 2 - JUNI 2019

”Jeg synes, det er rigtig, rigtig klogt – omend både vi og partiet får tæsk for det i øjeblikket – at lade arbejdsmarkedets parter få indflydelse på, hvordan det kommer til at se ud: at lægge en ramme frem og så lade parterne finde en ordning, der duer,” siger han. Og hvis arbejdsgiverne ikke vil være med til en trepartsaftale om tilbagetrækning, så skal de ikke regne med, at forslaget bliver lagt i skuffen, fastslår Per Christensen indigneret: ”Så må det blive en topartsaftale. Det må de sgu selv om.” Han stiller sig også uforstående over for den kritik, Socialdemokratiets politiske modstandere har fremsat: ”Socialdemokratiet får rigtig mange bank i øjeblikket. Fra blå side. Men også fra Enhedslisten, og det undrer mig meget,” siger forbundsformanden og beder om, at det bliver noteret med fed skrift i skribentens notesbog: ”Vi er de eneste, der har spillet ud med noget, der kan gøre en forskel på arbejdsmarkedet!” Mads Hasseriis nikker. For ham er det helt afgørende, at der bliver tale om en ret til tidlig tilbagetrækning baseret på objektive kriterier i stedet for visitation, skøn og vurderinger. Mange af hans nedslidte kollegaer vil hellere ”tæske sig selv ihjel på arbejdet” end igennem jobcentermøllen og et visitationsmareridt: ”Det må være så ydmygende at have passet sit arbejde gennem et helt liv, men slutte arbejdslivet af med en tur gennem det her system.”

DANMARKSHISTORIENS STØRSTE TYVERI

HVIS MAN SKAL BEHANDLE FOLK ENS, SKAL MAN BEHANDLE DEM FORSKELLIGT

Hvis man skal behandle dem lige, så skal 3F’eren have mulighed for at gå på pension før og nyde sit otium sammen med sine børn og børnebørn.”

EN SAG FOR ARBEJDSMARKEDETS PARTER

Socialdemokratiet er i månedsvis blevet kritiseret for ikke at lægge en konkret model på bordet. En kritik, som 3F’s forbundsformand afviser fuldstændigt. For selvfølgelig skal arbejdsmarkedets parter have indflydelse på den endelige model.

Per Christensen tøver ikke med at kalde historien om velfærdsforliget for ”det største tyveri i dansk politiks historie”. Aftalen, der blev indgået i 2006 af et bredt flertal i Folketinget, hvilede på tre søjler: efterlønsordningen, indsatser mod nedslidning samt uddannelse og opkvalificering. Men i 2011 blev efterlønsordningen de facto afskaffet af de borgerlige partier. Arbejdstilsynet er blevet beskåret markant, og Løkke-regeringen har besluttet at skære 20 milliarder kroner på uddannelse. ”De søjler, som velfærdsforliget fra 2006 byggede på, er faldet sammen. Og derfor duer velfærdsforliget ikke. 

SIDE 19

DSU’EREN

DE SØJLER, SOM VELFÆRDSFORLIGET FRA 2006 BYGGEDE PÅ, ER FALDET SAMMEN

Og det blev bare understreget endnu en gang i 2011, da man stjal efterlønnen. Jeg bliver stiktosset over det,” siger Per Christensen bestemt og fortsætter:

Arbejdstilsynet kommer forbi og påpeger problemer, så sker der noget. Så bliver det tage noget mere alvorligt, og der bliver rykket hurtigere.”

”Lige nu bliver der sparet otte millioner om dagen på uddannelse – otte millioner om dagen – på erhvervsskoler, universiteter, gymnasier og på resten af området. Otte millioner om dagen i et land, som siger, at vi skal leve af det, vi har mellem ørerne. Otte millioner om dagen!” Han banker i hårdt i bordet, hver gang han nævner det for at slå sin pointe fast.

TID TIL EN NY REGERING

Nedskæringerne i Arbejdstilsynet har ifølge Mads Hasseriis også store konsekvenser. Han lægger især vægt på, at det kun er Arbejdstilsynet, der kan tvinge forbedringer i arbejdsmiljøet på en arbejdsplads igennem: ”Nogle gange kan man godt tage fat i sin leder for at påpege nogle problemer med arbejdsmiljøet, uden at der sker så meget. Men når først

SIDE 20

Per Christensen og Mads Hasseriis mener begge, at det er tid til et systemskifte i dansk politik. 3F’s forbundsformand runder interviewet af med en direkte appel til en ny regering: ”Jeg har ikke noget imod, at folk bliver tæskerige i det her land. Men dem, der er tæskerige skal også have et øje for dem, der er knapt så rige. Eller som Anker Jørgensen sagde: Når man kigger sig over skulderen, skal man ikke kigge efter hvem, der sætter knive i ryggen på én. Man skal kigge efter, om alle er med. Det er den bedste måde at beskrive vores partis værdiggrundlag på: Vi skal have de sidste med,” afslutter han.

NR. 2 - JUNI 2019

BLIV AKTIV I JOBPATRULJEN – OG VÆR MED TIL AT GØRE EN FORSKEL

KØREPLAN FOR 2019

HVEM ER DU? Som aktiv i Jobpatruljen skal du have lyst til at fortælle unge mellem 13-17 år om deres rettigheder. Derudover er det en fordel, hvis du har lyst til at være en del af et stærkt fagligt fællesskab sammen med andre, der også gerne vil lære unge noget om deres rettigheder.

HVAD FÅR DU UD AF DET? Som aktiv i Jobpatruljen har du afgørende betydning for andre unges forhold på deres fritidsjob. Derudover får du: en bred indsigt i unges arbejdsforhold og deres rettigheder tilbud om uddannelse i fritidsjobrettigheder, som du skal bruge under Jobpatrulje-arbejdet en helt unik ballast gennem de erfaringer du gør dig i Jobpatruljen oplevelser for livet

TILMELD DIG PÅ JOBPATRULJEN.DK/BLIVAKTIV

SIDE 21

DSU’EREN

INTERVIEW AF

Julie Steenbuch Holt Johan Müller

August Solkær

FOTOS AF

Stefan Cavalieri

KUN SOCIALDEMOKRATIET KAN REDDE FOLKESKOLEN FOLKESKOLEN SKAL FORBEDRES. DET ER TO MARKANTE SOCIALDEMOKRATISKE STEMMER PÅ OMRÅDET ENIGE OM. DSU’EREN HAR MØDT DEM TIL EN SNAK OM, HVAD DÉT KONKRET GÅR UD PÅ.

Å EN FREDAG EFTERMIDDAG i starten af maj, hvor valgtrommerne for alvor buldrer, møder DSU’erens skribenter to markante socialdemokratiske stemmer på skoleområdet. Signe Kaulberg, der udover at være forretningsudvalgsmedlem i DSU er lærerstuderende på Københavns Professionshøjskole, og Thomas Gyldal, der udover at være borgmester i Herlev er formand for Kommunernes Landsforenings Børne- og Skoleudvalg. Vi beder dem komme med deres bud på socialdemokratisk skolepolitik og fremtiden for folkeskolen. Folkeskolen har været et brandvarmt emne i mange år, men særligt siden skolereformen, der blev til under den daværende socialdemokratiske undervisningsminister Christine Antorini, har debatten om skolen og dens formål raset. Reformen har været udskældt; der er for mange timer

SIDE 22

og for få penge, lyder det blandt andet. Men hvad er egentligt de socialdemokratiske visioner for folkeskolen? ”Det er at give børn og unge troen på dem selv,” siger Signe Kaulberg og uddyber: ”for tror man på sig selv og finder noget, man er god til, så tror jeg på, at man kan komme langt. Derfor skal folkeskolen ikke være så boglig, som den er i dag, for allerede dér kobler vi en masse elever fra.” Thomas Gyldal nikker samstemmende og fortsætter i samme spor: ”Folkeskolen skal være dér, hvor vi giver alle et godt afsæt til det videre liv. Det er dér, vi skaber elevernes sociale bevidsthed og gør dem til aktive medborgere.” De to socialdemokrater deler altså målet, men et af midlerne splitter ungdomspartiet fra moderpartiet i kampen for en skole, der løfter alle elever.

NR. 2 - JUNI 2019

DSU-OPGØR MED LANGE SKOLEDAGE

Efter i en årrække at have bakket op om skolereformens øgede timetal besluttede DSU’s hovedbestyrelse i efteråret at bakke op om en kortere skoledag. Et standpunkt, man tog af hensyn til den store gruppe, som folkeskolen i dag svigter: ”Vi har en kæmpe gruppe børn, hvis ordblindhed bliver opdaget alt for sent, hvis diagnoser ikke bliver håndteret godt nok, og som ikke passer ind i den gængse opfattelse af boglig undervisning. I DSU har vi taget erfaringerne fra skolereformen til os og indset, at kvaliteten er det allervigtigste. Det kræver blandt andet, at lærerne får en bedre forberedelsestid, og at de ikke står alene med en hel klasse, hvor flere elever kan have inklusionsproblemer eller være i læringsvanskeligheder,” siger Signe Kaulberg.

VI SAGDE, AT DE KUNNE LAVE DERES LEKTIER I SKOLEN, MEN DET ER IKKE DEN HVERDAG, ELEVERNE OPLEVER Herlev-borgmesteren står stadig vagt om skolereformen og dens ideal om bedre læring og et løft af de svageste elever: ”Den fulde, ambitiøse skoledag er en vigtig prioritet for Socialdemokratiet. Det er ikke fordi længden i sig selv er et mål, men vi skal give eleverne mere undervisning og også en undervisning, der kvalificerer skoledagen.” Thomas Gyldal tager en tår af den Coca Cola Zero, der står på bordet foran ham og fortsætter: ”Som socialdemokrat har jeg ikke lyst til at spole tiden tilbage til en tid, hvor vores elever lærte for lidt, og vi ikke fik løftet de svageste elever tilstrækkeligt.” Signe Kaulberg forklarer, at det ikke er reformens ideal, DSU er imod. Det er implementeringen, der er gået galt: ”Reformen er jo skidegodt tænkt! 

SIDE 23

DSU’EREN

Men når DSU taler med elever, så er der mange steder, hvor reformen ikke ses, som det står i loven. Eleverne får stadig lektier for. Vi sagde, at de kunne lave deres lektier i skolen sammen med dygtige lærere og pædagoger. Men det er ikke den hverdag, eleverne oplever. De har fået mere skole, men oplever ikke nødvendigvis en bedre skole.” Det går tydeligt Thomas Gyldal på, at DSU har vendt ryggen til den skoledagslængde, der er grundlæggende for helhedsskolen. En helhedsskole, han stadig går helhjertet ind for. Det er en opgivende holdning, mener han. ”Hvem er det, vi taber?” spørger han retorisk, og som for at svare på sit eget spørgsmål, siger han: ”Vi taber dem, der kommer til at bruge mindre tid sammen med vennerne og ansvarlige voksne og sender dem hjem til forældre, hvor de ikke får noget, der understøtter dem i deres skolegang. Så jeg havde håbet, at DSU var gået en anden vej!”

DE FRIE OG PRIVATE SKOLER SKAL TØJLES

Et område, der dog kan forene både DSU og Socialdemokratiet personificeret ved vores to interviewpersoner, er kampen for folkeskolen som det naturlige førstevalg. Både Signe Kaulberg og Thomas Gyldal mener, det er meget problematisk, at flere sender deres børn i skoletilbud uden for folkeskolen. Men det er ikke de private skoletilbud, der er problemet i sig selv.

SIDE 24

Det handler først og fremmest om at gøre folkeskolen så attraktiv, at danskerne har tillid til, at de får det bedste skoletilbud i vores fælles folkeskole. Og det kan man sagtens, mener Signe Kaulberg, der selv har været i praktik på en folkeskole. ”Jeg har været i praktik på Amager Fælled Skole, hvor man har haft stor succes som profilskole om mad og sundhed. Det har gjort, at rigtig mange af de ressourcestærke familier i området vælger skolen til,” fortæller hun.

DER ER IKKE NOGEN, DER REDDER FOLKESKOLEN, HVIS IKKE SOCIALDEMOKRATIET GØR DET Det handler også om ikke at pege fingre ad dem, der ikke vælger fællesskabets skole til. Thomas Gyldal mener ikke, at man kan bebrejde dem, der ikke er tilfredse med det, folkeskolen tilbyder alle steder. ”Man kan bebrejde kommunalpolitikere og borgmestre som mig, der ikke har formået at skabe et folkeskoletilbud, som langt flere finder attraktiv,” siger han selvransagende.

Men en attraktiv folkeskole kræver, at investeringerne følger med. Og her har vi et problem og en klar forskel fra de blå partier, pointerer Signe Kaulberg. Den borgerlige regering har nemlig øget den offentlige støtte til privatskoler. Samtidig har folkeskolen fået færre penge, hvilket virkelig kan mærkes. Signe Kaulberg retter sig i stolen. ”Det er jo totalt skævt!” udbryder hun og fortsætter: ”Jeg tror også, at nogle af de forældre, der vælger folkeskolen fra, gør det, fordi de oplever, at deres barn ikke bliver set og hørt. De forældre vælger måske privatskolen til, fordi de kan se, at det er et tilbud med en bedre økonomi, hvor der er mere tid til det enkelte barn, fordi der er færre børn med eksempelvis ADHD og angst.” Risikoen er, at vi skaber et A- og B-hold, hvor det vil være de ressourcestærke familier, der tilvælger privatskolen, hvilket efterlader en underfinansieret folkeskole med en endnu større opgave at løfte. Thomas Gyldal ser også denne udvikling som potentielt ødelæggende for hele formålet med folkeskolen: ”I folkeskolen er vi alle samlet. Hvis det pludselig bliver sådan, at alle dem, der har råd til at søge over i de private skoletilbud, vælger at gøre det – så står vi med et kæmpe problem i folkeskolen. Der er ikke nogen, der redder folkeskolen, hvis ikke Socialdemokratiet gør det. Det er svært! Men hvis vi lykkes med det, så får vi en skole, der sparker røv.”

NR. 2 - JUNI 2019

BLIV KLOGERE PÅ EU Hør AOF’s nye podcasts på k a n a l e n A O F O P LY S E R

Find den her

SIDE 25

DSU’EREN

FORMANDEN VAR SKARP PÅ 1. MAJ:

KÆFT, DET VAR EN FED OPLEVELSE! DSU’EREN FULGTE FORBUNDSFORMAND FREDERIK VAD NIELSEN RUNDT 1. MAJ, HVOR HAN SKARPT FIK LEVERET BUDSKABET OM, AT VI SOM SOCIALDEMOKRATER SKAL TURDE STARTE MED DET VIGTIGSTE FØRST. OG AT DÉT, ALTSÅ IKKE ER DE MEST PRIVILEGEREDE ELLER DEM, DER HAR ALLERMEST.

SIDE 26

ORÅR betyder flere solskinstimer, længere dage, gladere stunder og så betyder det, at Arbejdernes Internationale Kampdag skal fejres den 1. maj. Dagen starter tidligt, og DSU’eren er sammen med forbundsformand Frederik Vad tidligt på pletten, da toget afgår fra Hovedbanegården kl. 05.34. Første stop er Køge, hvorfra formandens far – efter stort ønske – henter os og agerer chauffør hele dagen. Med i bilen er også Stefan Cavalieri fra Grafisk Afdeling, der i anledning af DSU’s 100-års jubilæum næste år er i gang

med at filme til en dokumentar om organisationen. Hvad det præcist ender ud i, har vi stadig til gode at finde ud af. Peter Nielsen hilser os velkommen – ”Jeg har glædet mig til det her”, siger han. I alt seks stop skal danne rammen om dette års 1. maj rundt på Sjælland og i København. Første stop er Hårlev på Stevns, hvor Socialdemokratiet byder Frederik Vad velkommen til at åbne ballet med sin tale. De røde beklædningsdele er fundet frem, og en del af naturen er kommet ind i rummet i form af grene på bordene. ”Jeg vil begynde min tale med at tale om begyndelsen,” siger Frederik Vad. Og det er netop begyndelsen, der trækker den røde tråd igennem talen. Det handler om at gøre opmærksom på vigtigheden af at tage det første vigtige skridt i den rigtige retning. Efter det første besøg tager Frederik Vad sin tale og fremførelsen af den til efterretning. ”Var det godt nok?” spørger han dels sig selv, dels resten af selskabet i bilen om. Selvrefleksionen skinner tydeligt igennem hos formanden.

NR. 2 - JUNI 2019

FØRSTE REALISTISKE FORSLAG PÅ AT UDVIDE VELFÆRDSSTATEN

Næste stop er Solrød, hvor det ikoniske forsamlingshus i Jersie danner rammen om de mange røde taler. Her fremsætter Frederik Vad endnu engang sin tale. Han hylder Socialdemokratiet for at komme med forslaget om tidligere tilbagetrækning for nedslidte og betegner det som det første realistiske forslag til at udvide velfærdssamfundet i hans levetid – som vel at mærke tæller snart 25 år. ”Men i stedet for at udvise solidaritet med dem som er en del af begyndelsen, har vi set brok fra mere privilegerede grupper, der var sure over, at der ikke var tænkt på dem,” siger han og opfordrer til, at man anerkender, at udfordringerne i vores samfund bliver nødt til at sættes ind i et hierarki, så man tager de vigtigste skridt først. Ligeså er det på uddannelsesområdet. ”Der venter et kæmpe oprydningsarbejde. Også her er det vigtigt, at vi begynder rigtigt og tager de vigtigste skridt først,” siger Frederik Vad. Henover formiddagen rammer vi Glostrup og 3F Vestegnen. Det er hidtil den største forsamling, og Frederik Vads tale brager igennem. ”Det vil sige, at brolæggeren med de smadrede knæ kommer først, når vi taler tilbagetrækning,” siger Frederik Vad som et eksempel. Det betyder også, at livet for dem, der venter i årevis på at få anerkendt en arbejdsskade, skal gøres tåleligt. Og så betyder det, at vi skal indføre obligatorisk screening for ordblindhed.

MØDT AF DSU’ERE PÅ ARBEJDERMUSEET

Efter talen i Glostrup går turen til Arbejdermuseet i København. For Frederik Vad er det det vigtigste stop i løbet af dagen. Dels fordi det er den største forsamling, og dels fordi det er her, alle DSU’erne er samlet. Dem, som Frederik Vad står i spidsen for og kæmper sammen med. ”Men jeg tror, at Morgan (Krüger red.) vil synes, at jeg taler for meget om klima”, griner Frederik Vad.

Salen på Arbejdermuseet er fyldt med fagforeningsfolk, socialdemokrater og andre fra arbejderbevægelsen. Nede og oppe er der fyldt med DSU’ere, der både får sunget ”Danmark har brug for en socialdemokratisk regering igen” og ”Vi er DSU’ere”. Frederik Vad skuer ud over forsamlingen. Det er tydeligt, at han nyder øjeblikket, før han tager tilløb til at fremføre sin tale for fjerde gang.

DET VIL SIGE, AT BROLÆGGEREN MED DE SMADREDE KNÆ KOMMER FØRST, NÅR VI TALER TILBAGETRÆKNING ”Når det gælder klimaforandringer, er der virkelig brug for at være skarp på, hvor de første skridt skal tages. Vi står over for en krise så stor, at der er brug for at blive taget mange skridt på én og samme tid. Min generation har fået nok”, siger han og kalder dermed på reel handling fra magthavernes side. Efter talen bliver han klappet ned igennem salen, før han for enden stiller sig i kø til en øl ligesom resten af forsamlingen.

NERVØSITET ER MOTIVATIONEN FOR AT GØRE DET GODT

”Kæft, det var en fed oplevelse”, udbryder Frederik Vad, da vi atter sidder i bilen. ”Det var bare fedt”. ”Er du nervøs, når du skal tale foran sådan en forsamling?” spørger Stefan Cavalieri. ”Ja, det er jeg. Men nervøsitet er også min motivation til at gøre det godt. Så man skal være nervøs,” svarer Frederik Vad. De to sidste stop er i henholdsvis Sorø og Ringsted. Men Frederik Vad synes, det er en smule antiklimaks at forlade Arbejdermuseet, lige før DSU’erne gør klar til at gå

fanemarch mod Fælledparken for blandt andet at høre Mette Frederiksen og Lizette Risgaard tale. ”Næste år tænker jeg at have fire stop. Og så slutte på Arbejdermuseet. Det, tror jeg, vil være godt,” siger han. Resten af bilen er enige. Både i Sorø og Ringsted brager Frederik Vads røst atter igennem. ”Lykkes det at sikre en ny regering, så vil DSU ikke bare kæmpe for, at den politiske retning er rigtig, men også at den begynder godt,” siger han. Efter den sidste tale i Ringsted bliver vi sat af på stationen, hvor turen for Frederik Vad går ind mod Fælledparken og et interview med DR, før dagen kan gå på held. Det har været en lang, men indtryksrig dag. DSU og formanden er klar til valg.

HOVEDBUDSKABERNE I FORMANDENS TALE: FREMTIDIGE SEJRE kræver vores evne til at tage de rigtige skridt i den rigtige rækkefølge VI SKAL STARTE med det vigtigste først. Det betyder, at brolæggeren med de smadrede knæ skal kunne trække sig tilbage før akademikeren. Det betyder, at der skal være obligatorisk screening af ordblindhed tidligt i folkeskolen. Det betyder, at ufaglærte unge og voksne får flere rettigheder til uddannelse. Og det betyder, at der skal rækkes en hånd ud til uddannelsesinstitutioner i yderområderne. BARREN SKAL SÆTTES HØJERE, når det kommer til klimaudfordringerne. Vi skal gennemføre en klimalov, og Danmark skal gå forrest internationalt. DSU ER KAMPKLARE, når det kommer til at sikre en ny regering.

SIDE 27

DSU’EREN

FAGLIGT INDSPARK

EN NY REGERING SKAL TURDE ARBEJDE LANGSIGTET

Af Thomas Skriver Jensen, Formand for Metal Ungdom

V VI KAN GØRE UTROLIG MEGET PÅ FÅ ÅR, SOM FOR EKSEMPEL AT NEDJUSTERE PRODUKTIONEN AF VARER TIL FORBRUGSSAMFUNDET, LOVGIVE IMOD ENGANGSPLASTIK OG GØRE DET BILLIGERE AT VÆLGE KLIMAVENLIGE TRANSPORTFORMER.

I ER MIDT I EN VALGKAMP, og som vi altid ser i valgkampe, bliver hele det politiske spektrum til én stor brændende platform.

vores arbejdsmarked og gøre det mindre attraktivt at drive virksomhed i Danmark. Et andet eksempel kunne også være klimaet.

Velfærdssamfundet styrter mod bunden, vores danskhed er truet af indvandring, og isbjørnene skal enten blive verdensmestre i svømning eller lære at stå på et ben, hvis de vil overleve klimaforandringerne. Der er med andre ord nok at tage fat på for en ny regering.

Et emne som ofte, også i DSU-regi, betegnes som en glohed platform. Det er også korrekt. Men det er vigtigt, at vi presser på for et bredere perspektiv på klimaudfordringer. Vi kan gøre utrolig meget på få år, som for eksempel at nedjustere produktionen af varer til forbrugssamfundet, lovgive imod engangsplastik og gøre det billigere at vælge klimavenlige transportformer.

Mit håb er, at på trods af det enorme fokus på ”her og nu-problemerne”, så vil en ny regering lægge en linje, der tilgodeser de problemer, vi ikke får tudet ørene fulde af under valgkampen, men som langsomt og sikkert forringer vores samfund. Det kunne eksempelvis være dagpengesystemet. Igennem mange år er dagpengenes dækningsgrad, altså den procentdel af din løn, du får dækket på dagpenge, blevet mindre og mindre. Der er ikke tale om massive engangsbesparelser, men en gradvis forringelse, fordi der ikke reguleres i dagpengebeløbet ud fra lønudviklingen. Det er et godt eksempel på en sag, der ikke nødvendigvis er en brændende platform, men som stille og roligt forringer vores arbejdsmarked. I takt med den dalende dækningsgrad, ser vi en stigning i befolkningens usikkerhed og behov for jobsikkerhed. Det vil låse

SIDE 28

Men vi skal også turde se på klimaproblemerne med de langsynede briller og sætte ambitiøse mål, som eksempelvis en klode baseret udelukkende på bæredygtig energi. Fælles for de langsigtede løsninger er desværre, at det ikke er de mest profilerede. Og det er en byrde, som en ansvarlig regering skal turde bære. Selvom langsigtede planer sjældent høster meget ros i morgen, så er det som regel dem, der gør, at betingelserne for den næste generation bliver bedre end for den nuværende. Den erkendelse håber jeg, at Socialdemokratiet har gjort sig. Det er i hvert fald den tankegang, der i mange år har kendetegnet os. Og det er den tankegang, der gør mig til socialdemokrat.

FO LK

NR. 2 - JUNI 2019

BESØG 3F UNGDOM PÅ

FOLKEMØDET 2019 3F UNGDOM NYTÆNKER FREMTIDEN TORSDAG KL. 15 - 15.45 Debat Apokalypsen rammer og 3F Ungdom skal bygge verden op igen - men hvordan skal den nye verden se ud?

Anne Høgsberg

KAN EN KVINDE LØFTE MURSTEN, OG KAN EN MAND VISE OMSORG TORSDAG KL. 17 - 18 Debat Hvilke konsekvenser har opfattelsen af ”mandefag” og ”kvindefag”? Og kan vi opbryde den?

ANE HØGSBERG FÅR GANG I VORES LATTERMUSKLER TORSDAG KL. 18 - 18.30 Optræden/Performance Anne Høgsberg giver os satire med politisk kant og slår fast, at standup ikke kun er et ”mandejob”.

TØR DU DYSTE PÅ DINE SKILLS?

TORSDAG KL. 19.30 - 21.30

SØNDAG KL. 9.00 - 11.00

Mingle Kig forbi når FOA Ungom og 3F Ungdom åbner Ungdomsbaren med fest, farver og DJ-battles!

Konkurrence Nu har du chancen for at udfordre dig selv og dine venner i praktisk håndelag.

O D

H V R

ST ? A TI O

UNGDOMSBAR MED DJ-BATTLE OG PER VERS

SIDE 29

DSU’EREN

DAN SK ER N ES F OR ET R U K N E BA N K

TAK

”Ingen Arbejdernes Landsbank uden jer!”

Vi er kåret som danskernes foretrukne bank 10 år i træk. Ring og få en uforpligtende snak på tlf.: 38 48 48 48 eller besøg www.al-bank.dk/bedstebank

Voxmeter, januar 2019

SIDE 30

NR. 2 - JUNI 2019

JEPPES DAGBOG Af Jeppe Kofod, Gruppeformand for Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet og Vicepræsident for S&D ”SE DIG IKKE TILBAGE”. Sådan lyder det i omkvædet i et af 80’er-duoen Rugsted & Kreutzfeldts hits fra bagkataloget. Man skal lede længe efter dem på Spotify’s lister, og derfor tillader jeg mig at trodse deres formaning. Det er ikke mange dage siden, at vi havde valg til Europa-Parlamentet og på vej ind i en ny valgperiode, hvad er så mere naturligt end at kigge tilbage på de sidste fem år? Her har i tre af de dage, hvor vi virkelig fik rykket noget i Europa-Parlamentet. 15. MARTS 2019 Igennem de sidste år har jeg været formand for Europa-Parlamentets Grønne Energigruppe. Kampen for klimaet og højere ambitioner for en grøn fremtid, har altid ligget mig dybt på sinde. Og i dag, er en god dag at være grøn socialdemokrat i Parlamentet. For vi har netop besluttet, at EU skal reducere sit CO2-udslip med 55% allerede i 2030. EU skal være den region i verden der er allermest ambitiøs i klimakampen, og lige før den sidste valgperiodes udløb fik vi bevist at vi kan hvis vi vil. 26. MARTS 2019 Efter godt fire års arbejde i Det Særlige Skattesnydsudvalg, skal min slutbetænkning endelig til afstemning. Det har været en ekstremt lang og grundig proces.

Vi har haft bankbosser, ministre, graverjournalister, whistleblowers og embedsmænd til afhøring. Vi har gennemtrawlet et utal af hemmeligholdte papirer og vi har lavet grundige analyser af alt lige fra momssvindel til kryptovalutaer og EU-landenes myndigheders evne til at samarbejde. Og til afstemningen i udvalget var der fremsat ikke mindre end 1.284 ændringsforslag. Det har krævet maraton-forhandlinger at lande en samlet aftale – men det lykkedes. Tilmed uden at gå på kompromis med den hårde linje, jeg som udvalgets ordfører har insisteret på at føre. For første gang er det lykkedes, officielt at klassificere 5 EU-lande som skattely: Luxembourg, Malta, Belgien, Holland og Cypern. Og vi har fremsat flere hundrede konkrete forslag til at bekæmpe international skatteunddragelse, hvidvask og momssvindel. Meget af dét vi foreslog i udvalgets første år, er faktisk allerede gennemført. Bl.a. en fælles EU-sortliste over skattely og tvungen deling af oplysninger mellem EU-landenes skattemyndigheder. Men der er (desværre) stadig masser at gøre endnu. F.eks. kæmper jeg stadig for at få en fælles bund under selskabsskatten i EU og at få lavet en målrettet indsat for at sikre, at også internetgiganter som Apple og Facebook kommer til at betale skat i EU-landene, herunder selvfølgelig Danmark.

4. APRIL 2019 I knap to år har vi i Europa-Parlamentet arbejdet med en lovpakke for den europæiske vejtransport, der er fyldt med gode tiltag, så vi kan komme social dumping og unfair konkurrence til livs på landeveje og rastepladser i EU. Jeg mener, at chauffører selvfølgelig skal køre under ordentlige forhold, hvor de ikke presses til at bo flere uger ad gangen i deres lastbil, mens de kører gods rundt til dumpinglønninger uden at se deres familier i ugevis. Mange af mine kollegaer fra Øst- og til dels Sydeuropa mener derimod, at arbejdsvilkår er et konkurrenceparameter. Jeg synes, at man skal konkurrere på kvalitet og ikke på, hvem der kan tilbyde sine chauffører de dårligste lønninger og forhold. Og det mente et flertal af Parlamentet på trods af muren mellem øst og vest heldigvis også, og vi fik vedtaget et sæt af regler, der forhåbentligt bliver gode våben i kampen mod social dumping. De eneste danske medlemmer, der ikke støttede var sjovt nok Dansk Folkeparti, der sidder i den konservative ECR-gruppe. Men sådan er der jo så meget.

SIDE 31

BAGSIDEN

D TIL KOM ME

RS Å 0 0 1 S ' DSU ST E F S M U JUBILÆ R 2019 FEBRUA 8 . D G A LØRD

E KONFER

NCIER

ÆRK T S E I R A M

R I KØGE ORGMESTE

SK B MOKRATI

SOCIALDE

TA L E R E

RD A A G S I R LIZETTE AD V K I R E D FRE N E S K I R E D E METTE FR N O S S D L A ORW H T R E T T KARL-PE NISATION

A OVEDORG

SH ÆGELSEN R FAGBEV

D FO

FORMAN

D FOR DS

SFORMAN FORBUND

D FOR FORMAN

ET MOKRATI

SOCIALDE

ENSK LO

D FOR SV

FORMAN

MUSIK

tember den 1. sep in kroner ig s r e lmeld letter: 650 ti il b n a e g m li e is d Priser hv r // Almin 450 krone r: te ptember is n io ens efter 1. se ig s 0 kroner r e Unge og p ld tilme illetter: 75 n b a e g m li e is v d in Priser h ner // Alm r: 500 kro te is n io s en til her Unge og p Meld dig u100/ event/ds t/ e .n u s https://d

Afsender, DSU // Kigkurren 8D 3 tv. // 2300 KBH S Ændringer vedr. abonnement: Ring venligst på 72 300 880

LEY N A T S & NIS P