DSU’EREN JUNI 2013 SIDE 1
Foto: Kristian Emil Petersen
af Alexander Grandt Petersen, ansvarshavende redaktør
og Daniel Lundgren Jørgensen, redaktør
HOCH DIE INTERNATIONALE SOLIDARITÄT! Ser vi tilbage på den sene verdenshistorie, fremstår den blodig, brutal og krigerisk. Og selvom Europa har lært af den sidste verdenskrig, så har det internationale samfund tydeligvis ikke lært at skrue ned for blodige magtopgør, krigsretorik og militære indsatser. Ifølge professor Timothy Garton Ash kan det 21. århundrede gå over historien som det blodigste. Det er særligt tankevækkende, at Danmark i det nye århundredes første årti har bidraget til den udvikling. Vi har været dybt involveret i to krige og en række forskellige militære indsatser. Krigen i Afghanistan var rigtig, mens invasionen af Irak er en af de største fejltagelser i Danmarkshistorien. Engang imellem bør man stoppe op og spørge sig selv, om Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik flugter med de linjer, vi unge socialdemokrater har for vores internationale politik. Det gør vi i dette nummer af DSU’eren. International politik er ikke blot et spørgsmål om udenrigspolitik. Som socialdemokrat er det i lige så høj grad et spørgsmål om solidaritet. Vores solidaritet kender ingen grænser, og den er ikke et spørgsmål om medlidenhed eller velgørenhed. Den internationale solidaritet er et politisk valg, der handler om, at vi over hele kloden deler fælles interesser. Solidariteten er en kamp for frihed. En kamp for menneskets frigørelse fra samfundets undertrykkende bånd. Hvad end der er tale om afrikanske diktaturer, social armod i Sydeuropa, racisme og ulighed i Amerika eller ekstrem fattigdom i tredjeverdenslande, så er der behov for at føre en politik, der både internationalt og herhjemme arbejder imod de overgreb, der foregår på almindelige mennesker. Danmark er oftest betegnet som en lilleput-nation, men særligt med en socialdemokratisk regering kan vi sætte skub i de dagsordener, der bidrager til et bedre verdenssamfund. En S-ledet re-
SIDE 2 DSU’EREN JUNI 2013
gering bør have fire hovedprioriteter i sit internationale arbejde: Respekt for international lov og ret, demokratiopbygning, reguleringer af den frie markedsøkonomi og endelig bekæmpelse af den omfattende ulighed. Det betyder ikke, at vi skal have en naiv tilgang til verdensordenen. Vi skal udfordre verdenen og samtidig forstå vores rolle i den. Vi skal ikke være bange for militær magtanvendelse, når det er nødvendigt, men vi skal samtidig være dem, der sikrer, at internationale aftaler og konventioner overholdes. Temaartiklerne i dette nummer stiller skarpt på Nick Hækkerups principper for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik og på fotografen Jacob Holdts syn på racismen, og hvordan den medvirker til fattigdom og splittelse i verden. Derefter følger Anders Foghs fejlagtige Irak-krig: Hvad gik galt, og hvorfor Danmark aldrig skulle have været en del af krigen. Endelig kommer et indblik i den israelske arbejderungdoms kamp mod den neoliberale Netanyahuregering, og hvordan den har ødelagt socialstaten Israel. Foruden temaartiklerne giver vi dig et overblik over DSU’s engagement i verden med beskrivelser af projekter fra Filippinerne til Uganda. Du har nemlig også mulighed for at engagere dig i arbejdet for en bedre verden gennem DSU – f.eks. ved at tage tre måneder til Palæstina for at arbejde på DSU’s solidaritetsprojekt med Fateh Youth Movement. Socialdemokrater har alle dage været internationalister. Det er vi også på DSU’erens redaktion. Der er brug for internationale løsninger – særligt oven på en økonomisk krise, der har delt Europa i to, flyttet rundt på magtbalancerne i verden og slukket håb for millioner af mennesker over hele kloden. Den grænseløse solidaritet er forskellen på os og resten af det politiske spektrum. God læselyst.
DSU’EREN / NR. 2 / ÅRGANG 92 / JUNI 2013
6
10 12 18 TEMA: GRÆNSELØS SOLIDARITET
2 Leder 6 Endnu en Hækkerupsk udenrigs- og sikkerhedspolitik
9 Kampen om Arktis 10 Hvad lærte vi af Irakkrigen? 12 Jacob Holdt: Vores Racisme skaber fattigdom 16 DSU's internationale arbejde 18 Israel - En generation der vil en anden vej 21 Voxpop
ØVRIGT INDHOLD
4 Siden sidst 23 Camillas klumme 24 Som at slå op med en kæreste 28 Arbejdersange og bøgegrene 31 Hvad vil Venstre? 33 DSU's kommunalkandidater 34 Pragtfuld påske lige efter planen 36 Debat 38 Gang i projekterne! 39 Dans Dagbog
24 16 DSU’EREN UDGIVES AF DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM
Danasvej 7 - 1910 Frederiksberg Tlf.: 72 300 880 - Fax: 72 300 899 - dsu@dsu.net - www.dsu.net
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Alexander Grandt Petersen REDAKTØR: Daniel Lundgren Jørgensen REDAKTION:
28
34
KORREKTUR: Mette Pabst og Jakob Esmann FOTOS SIDE 3, 7-8, 34-35 OG 40: Jonas Witt Hansen, DESIGN OG LAYOUT, SAMT FOTOS SIDE 1-3, 13 OG 23-26: Kristian Emil Petersen, www.kepdesign.dk
TRYK:
Kailow Graphic A/S - oplag 5.000. Trykt klimaneutralt
Mette Pabst Andersen, Rasmus Schmøkel, Jonas Witt Hansen, Årsabonnement for ikke-medlemmer kr.: 200,Morten Mikkelsen, Line Sofie Gluud , Jakob Esmann og Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSUs Lars W. Hansen (politisk medarbejder) eller redaktionens holdning. Citater fra DSU’eren må kun gengives med tydelig kildeangivelse. ISSN: 0905-5525
DSU’EREN JUNI 2013 SIDE 3
DSU’EREN MODTAGER LØBENDE GERNE INDLÆG TIL SIDEN SIDST. GRIB KAMERAET NÆSTE GANG I HAR ET FEDT ARRANGEMENT OG SKRIV 100 ORD OM BEGIVENHEDEN. SEND TIL REDAKTØREN PÅ DLJ@RUC.DK
LAND
OPSTARTSKAMPAGNE PÅ DJURS
ighed i DSU Djursland er Efter et års rungende rol det bedre. Et vellykket op stemningen nu vendt til til en kampagne, som blev startsmøde i april blev til beskinnet og succesfuld endnu et møde og en sol mHu ter r et besøg af Pe 1. maj. Nu planlægges de ralforsamling i midten af melgård og gerne en gene afdeling kan blomstre op juni. Det er skønt at en ny cielt have base i en by som under 2 måneder, og spe på ng 80 medlemmer af VU Grenaa, hvor der er omkri mtiden er rød(ere). det lokale gymnasium. Fre
DSU ÅRHUS PÅ KAMPAGNE
DSU Aarhus var den 9. ap ril på gaden med deres byrådskandidat Rene Ma jlund. Der var gratis kaff e og chokolade til folkene på Aarhus strøg. En enkelt vill e dog bare have taget et bil lede, mens mange andre ville snakke lærerlockout. Mange DSU'er fra Aarhu s var med til den Nationa le Kampagnedag. Efter et besøg på Viby Gymnasium , var der lagt op til medle mshvervning på gågade n. De mange DSU'er var ikk e bange for at vise, at de er socialdemokrater. Opmæ rksomheden var stor og interessen ligeså fra de mange konfirmander de r bl.a. var på gågaden den dag.
FIGHT NIGHT I SØNDERBORG
nr afholdt Fight Night i Sø Lørdag d.20 april blev de rspa bataften for ungdom derborg, hvilket var en de d lig godt repræsenteret me tierne. DSU var selvfølge ott rdoner, Anne-Katrine Sch debattører som Søren Ve en en aft af . Der blev i løbet Poulsen og Jakob Esmann sllige emner, som arbejd debatteret mange forske SU osv. marked, velfærdspolitik, od godt, trods de var oppe im DSU’erne gjorde det rigtig l Car U’s forbundsformand stærke debattører som SF d Kristoffer Beck, Christian Valentin, KU’s landforman rarlaments-kandidat for de Kjølhed, som er Europa Pa . uss Pre ris Ch dsstyrelsen i VU, dikale og formand for lan
SIDE 4 DSU’EREN JUNI 2013
DE I RØNNE BIO OLOF PALME BLEV GJORT LEVEN rnholm i samar-
e DSU Bo Mandag d. 29 April havd mokratiet sørget for at lde cia bejde med LO og So m til Bornholm. DSU fik ha Mogens Lykketoft kom iet oplæg omkring finanskr først ud på gymnasiet til Lykketoft Rønne Bio hvor sen og derefter besøgte f Palme. han gav et oplæg om Olo og masse unge mennesker DSU fik snakket med en eranden med unge, sociald Rønne bio var stuvet til ere olm rnh Bo e ke almindelig mokrater, faglige og gans k tis tas ketoft og se den fan der gerne ville møde Lyk lme. dokumentar om Olof Pa
DISTRIKTSKURSUS I COMMUNITY
ORGANIZ
ING D. 19.-21. april afholdte DS U Fyn distriktskursus for sine medlemmer på Gadsb ølle. Temaet for weekenden var community organ izing, og de 19 deltagere – hvoraf flere var helt ny indmeldte - blev undervi st i alt fra personlig fortællin g over en-til-en-møder til hus- og lyttermøder. Un derviserne var Mads Ma dsen Henriksen og Emil Poste lmans-Vasbo, og de lærte kursisterne at bruge denn e kampagneform som et aktivt værktøj i den komm ende kommunalvalgkam p. Weekenden var en stor su cces, og alle deltagere – om end en smule trætte efter aftenenes fester tog derfra oplyste, opløfted e og optimistiske om, at vi får et godt kommunalvalg i november.
BLIV PROJEKT KOORDINATOR FO R
DSU I PA
LÆSTINA! I efteråret 2013 fra septem ber til december giver DS U dig muligheden for at blive en af 2 projek t koordinatorer i vores sam arbejde med vores seje søsterorganisation Fateh Youth Movement, der kæmper for at styrke unges rettighede r og politiske indflydelse i Palæstina. • Du får enestående oplevelser i hje rtet af Mellemøsten • Du får træning og værdifuld erfaring med internation alt projektarbejde med super seje ara biske unge. • Du får betalt kost og logi sam t alle udgifter forbindelse med projektet. Send os en motiveret an søgning inden d. 10. jun i til palaestinaprojekt@gmail .com. Se meget mere på faceb ook.com/DSU.FYM.PART NERSHIP eller kontakt DSU Palæstina-grup pens Daniel Honoré elle r Pernille van Kleef på d.honorejensen@gmail.c om / pernillevankleef@ gmail.com
DSU’EREN JUNI 2013 SIDE 5
INTERVIEW AF Alexander Grandt Petersen
Morten Mikkelsen
DET ER TID TIL, AT DANMARK SPØRGER SIG SELV, HVILKE KRITERIER OG PRINCIPPER VI BØR HAVE FOR VORES UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITIK. DET MENER FORSVARSMINISTER NICK HÆKKERUP, DER NU HAR FREMLAGT EN RÆKKE GRUNDPRINCIPPER FOR, HVORNÅR OG HVORDAN DANMARK KAN BRUGE SIN MILITÆRE STYRKE. De to største militære indsatser, som Danmark har deltaget i i løbet af de sidste ti år, er uomtvisteligt krigene i Irak og Afghanistan, og mens danske soldater kæmpede i lande langt fra Danmark, rykkede den daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen og USA’s tidligere præsident George W. Bush tættere på hinanden. ”Den opfattelse der måske var i Fogh-årene om, at vi og USA kunne nogenlunde det samme, det holder ikke,” udtaler Nick Hækkerup og slår fast, at Danmark er et lille land, der sjældent kan gøre noget alene. Det betyder ikke, at Danmark skal droppe sin aktive udenrigs- og sikkerhedspolitik; vi skal blot gøre os klart, hvordan aktivismen bør udspille sig. ”Selv om vi er et lille land, så skal vi ikke bare læne os tilbage og sige, at vi ikke kan gøre noget. Vi kan i den grad gøre noget også på den internationale scene,” udtaler ministeren og præsenterer tre grundlæggende principper
SIDE 6 DSU’EREN JUNI 2013
for militær deltagelse, som ministeren er bannerfører for. INTERNATIONAL LOV OG RET Det første princip drejer sig om, at dansk deltagelse skal gavne det internationale samfunds interesser. Hækkerup forklarer: ”Vi vil jo gerne have et internationalt samfund, der står på lov og orden, og som ikke er den stærkes ret, eller den betalendes ret, men som er den ret, som landene kan blive enige om. Det handler om de fælles aftaler for, hvordan vi kan arbejde sammen, hvordan man skal behandle sine befolkninger, og hvordan man i det hele taget opfører sig ordentligt.” En konsekvens af den politik er ifølge Hækkerup, at Danmark bør være klar til at stille op, når det internationale samfund kalder på en. ”Det er ikke nok bare at snakke,” udtaler han og understreger, at det altid skal ske i en forståelse af, at Danmark ikke kan gøre noget alene. ”Når
der er folk, der spørger mig, hvorfor vi ikke går ind i Syrien, hvor der foregår alt muligt, der kan berettige, at man griber ind, så er sandheden jo, at sådan noget kan Danmark ikke gøre selv.” Ministeren eksemplificerer princippet med deltagelsen i konflikten i Mali. ”Beslutningen om at sende et fly til Mali er et bidrag til at sætte nogen fundamentalistiske muslimer ud af spil. Det er i den grad med til at styrke international lov og ret.” STYRKE DANMARKS INTERESSER Det andet princip, som politikken hviler på, er, at deltagelse skal tjene Danmarks interesser. ”Når vi er i Afghanistan, så er vi der først og fremmest militært for at bekæmpe terrorisme, Al-Qaeda og Taliban. Det tjener vores interesser, selv om det er så langt væk, fordi vi forhindrer, at det bliver et fristed for terrorister, der kan sprede deres aktiviteter til Europa og til Danmark,”
Fotos: Jonas Witt Hansen
" SELV OM VI ER ET LILLE LAND, SÅ SKAL VI IKKE BARE LÆNE OS TILBAGE OG SIGE, AT VI IKKE KAN GØRE NOGET. VI KAN I DEN GRAD GØRE NOGET OGSÅ PÅ DEN INTERNATIONALE SCENE"
udtaler Hækkerup, der er overbevist om, at vores egen fred, tryghed og sikkerhed er afhængig af, at vi også er til stede i verden for at bekæmpe dem, der truer den. Endelig er det sidste princip, at dansk deltagelse skal påvirke vores muligheder for at agere udenrigspolitisk i en positiv retning. Det handler blandt andet om at styrke de store landes lydhørhed over for danske prioriteringer. ”Når vi er med og har været med til at løfte, som vi f.eks. gjorde det i Libyen-aktionen, så giver det os en anden lydhørhed hos de store lande. Når vi viser, at vi ikke bare snakker, men at vi også deltager – fra starten, også når det
er svært, og at vi ikke går, før det er afsluttet, så styrker det vores egen position. Det giver Danmark mulighed for – som et lille land – at skubbe til, hvad de store lande gør,” forklarer forsvarsministeren. STYRKE DANMARKS POSITION De tre principper for Danmarks udenrigspolitiske aktivisme er ifølge Nick Hækkerup forskellig fra den tidligere regerings udenrigspolitik. ”Se bare på Foghs Irak-krig, styrkede den det internationale samfund? Nej, det gjorde den ikke. Irakkrigen splittede jo vores alliancepartnere. Storbritannien, USA og Danmark på den ene side og store lande som Tyskland
og Frankrig på den anden. Det splittede landene mere, end det samlede.” Invasionen af Irak var heller ikke betinget af Danmarks interesser, for som Hækkerup udtaler, ”så fandtes de masseødelæggelsesvåben, som man var bange for, slet ikke. Krigen styrkede muligvis Danmarks position. Vi blev i hvert fald rigtig gode venner med USA, men var det det værd? At kaste sig i krig bare fordi at et af kriterierne passer?” KRIGENS REGLER Forsvarsministeren mener, at principperne er ganske universelle, fordi de med
DSU’EREN JUNI 2013 SIDE 7
hans egne ord kan ”trækkes ned over alle konflikter i verden, hvor Danmark er til stede.” I og med at militær magt er så omfattende og ofte har sørgelige konsekvenser som civile tab og ødelagte lande til følge, så er det for ministeren væsentligt, at Danmark er klar over, hvilke principper vores deltagelse hviler på, ligesom vi skal gøre os klart, hvordan vi vil operere. ”Når vi deltager militært, så skal vi sørge for, at de midler, som vi bruger, ikke er i strid med de mål, som vi vil nå. Når f.eks. Dansk Folkeparti har en holdning om, at det med de internationale konventioner gør det mere besværligt at vinde krige, så har de jo ret i det, men det kan ikke være rigtigt, at vi, der kæmper for menneskerettigheder, demokrati osv., i den proces træder menneskerettigheder og internationale regler under fode,” udtaler Nick Hækkerup. VERDENSØKONOMIEN FORANDRER FORSVARET Krisen i den vestlige økonomi har både i Danmark, men også hos vores allierede i NATO, sat forsvarsbudgetterne under pres. I Danmark skal der spares 2,7 mia. kroner på forsvarsbudgettet, hvilket svarer til 15 % af forsvarets midler. Det forandrer NATO-landenes forsvar, men forsvarsministeren mener ikke, at de sikkerhedspolitiske overvejelser har flyttet sig pga. krisepolitikken. ”Amerikanerne har haft en meget lang periode, hvor de kontinuerligt har haft militær ude i brændpunkterne hele tiden. Jeg
SIDE 8 DSU’EREN JUNI 2013
er slet ikke i tvivl om, at de helst vil undgå en ny stor krig igen, men jeg tror ikke, at det udelukkende er bundet af økonomiske overvejelser, men også sikkerhedspolitiske overvejelser,” udtaler ministeren og forklarer: ”Udviklingen i økonomien påvirker selvfølgelig sikkerhedspolitikken. I øjeblikket får Kina og en række andre BRIKSlande større forsvarsbudgetter. Ikke på kort sigt, men på længere sigt kommer balancen til at forskyde sig.” I og med at den økonomiske magt i verden forandres, så forandres den militære magt også. Fra at USA er det eneste land i verden, der vil kunne gribe ind i alle konflikter et hvilket som helst sted på jorden, hvis de har lyst til det, så vil Kina udvikle sig til en supermagt. ”Det er jo også derfor, at USA i øjeblikket flytter noget af deres tilstedeværelse i Europa til det østasiatiske område,” udtaler Hækkerup. DET INTERNATIONALE SAMFUND ER DANMARKS INTERESSER Danmark er ofte blevet kritiseret for bare at følge i hælene på USA uden at få nok output ud af det i form af at pleje egne interesser. Nick Hækkerup er enig i, at Danmark kan gøre meget mere for at få nok ud af den ’goodwill’, som vi opbygger i andre lande, men understreger, ”at der jo ikke eksisterer en bankbog, hvor man sætter goodwill ind på, der så kan hæves på et senere tidspunkt.” ”Jeg synes, at vi skal benytte vores goodwill til at pleje vores interesser. Det har man ikke altid været god til tidligere. Det er f.eks. i Danmarks interesse at have et
stærkt og effektivt FN. Med den indflydelse og lydhørhed vi har i Washington, så er det en klar opgave for os at bruge vores indflydelse til at bygge bedre bro mellem USA og FN,” siger ministeren. Forsvarsministeren lægger ikke skjul på, at det i høj grad er i Danmarks interesse at styrke det internationale samfund, selv om den danske regering også har snævre nationale interesser. ”De nationale interesser klares bilateralt, f.eks. suverænitetsovervågning og søberedskab i Arktis. Men Danmark har også andre interesser – ofte til fælles med nogen andre. Når vi taler stærkt for kapacitetsopbygning i Afrika, så foregår det i internationalt regi. Når vi bruger tid og kræfter på, at afrikanerne bliver bedre til at tage vare på deres egen sikkerhed, så handler det om, at her er der på den lange bane en mulighed for, at vi i stedet for at sende danske, britiske og amerikanske soldater ind i lande i Afrika, så vil afrikanerne i fremtiden kunne tage vare på deres egen sikkerhedssituation,” udtaler Nick Hækkerup Forsvarsministeren er ikke så optaget af at måle sig op imod tidligere regeringer. ”Det mest interessante er, at vi fører en politik, der er den rigtige” udtaler han. ”Det her er ikke stentavler, der er båret ned fra bjerget, og så er det den evige sandhed. Men det er et bud på, hvad der i hvert fald bør være med, og det er et oplæg til diskussion af, om der er andre ting, andre principper, der bør være en del af vores aktive udenrigs- og sikkerhedspolitik,” slutter ministeren.
Foto: Jonas Witt Hansen
" JEG SYNES, AT VI SKAL BENYTTE VORES GOODWILL TIL AT PLEJE VORES INTERESSER. DET HAR MAN IKKE ALTID VÆRET GOD TIL TIDLIGERE. DET ER F.EKS. I DANMARKS INTERESSE AT HAVE ET STÆRKT OG EFFEKTIVT FN"
REPORTAGE AF
DSU’S ARKTIS-GRUPPE AFVIKLEDE SIN TEMAKONFERENCE MIDT I APRIL. DET STORE SPIL OM NORDPOLEN ER I FULD GANG, MEN I UDVIKLINGEN SKAL DER TAGES HENSYN TIL BÅDE MILJØ, LOKALBEFOLKNING OG ERHVERVSLIV. Lørdag den 20. april var 30 unge mennesker samlet på Svanemøllens Kaserne for at diskutere Arktis. DSU’s Arktis-gruppe var gået sammen med den tværpolitiske ungdomsorganisation YATA, Youth Atlantic Treaty Association, der primært arbejder med sikkerhedspolitik, for at få konferencen op at stå. ÆNDRET GEOSTRATEGISK BETYDNING Karsten Riis Andersen, der er kommandør på Forsvarsakademiet, åbnede ballet. Når havtemperaturerne stiger, og havisens udbredelse formindskes, åbnes der for nye skibsruter, fiskearter flytter, og der bliver potentiale for råstofudvinding i Arktis. ”Der kommer nye interessenter i takt med områdets ændrede geostrategiske betydning,” sagde kommandøren og konstaterede, at nye skibsruter via Arktis ville spare rederierne for 40 % i transporttid og driftsomkostninger mellem Japan og Europa. Allerede nu er der stigende skibstrafik omkring Grønland, som Forsvaret også er opmærksom på. Sidste år blev Arktisk Kommando nemlig født. DANSK SØFART GAVNER MILJØET Jan Fritz Hansen fra Rederiforeningen var første mand på dæk i den efterfølgende paneldebat og berettede om branchens forhold til det arktiske. ”Danmark er verdens fjerdestørste søfartsnation og står for 10 % af verdens søfart. Vi plejer at sige, at desto mere
Karsten Riis Andersen
dansk søfart forurener, jo bedre er det for miljøet,” fortalte han. Paradokset forklares ved, at de danske rederier er verdens mest miljøvenlige. Over de sidste fem år nedbragte branchen sit CO2-udslip med 30 %, så jo flere danske transportskibe i verden, jo bedre for klimaet. Rederiforeningens vicedirektør tilføjede, at man skal finde en balance, så skibstrafikken både er økonomisk bæredygtig og økologisk bæredygtig. ’IKKE FOR VORES BRUNE ØJNES SKYLD’ Næste levende billede var Tove Pedersen fra Grønlands Repræsentation i Danmark. Toves udgangspunkt var Grønlands økonomiske udfordringer. Grønlands statsbudget er 10 mia. kr., hvoraf tre en halv er bloktilskuddet fra Danmark. Demografiske forskydninger, faldende erhvervsfrekvens og lavt uddannelsesniveau er bare nogle af Grønlands mange udfordringer. Grundet det smalle erhvervsgrundlag af rejer og fisk er de nye muligheder i Arktis kærkomne. ”Virksomheder har ikke minedrift for vores brune øjnes skyld,” sagde hun. ”De skal tjene penge. Men vi ville ikke ’åbne op’, hvis vi ikke kunne få noget ud af det for vores befolkning.” Altså skal både grønlænderne og potentiale erhvervsinvestorer tilgodeses. MINERALSKE MULIGHEDER Et mere videnskabeligt input stod Bo Møller Stensgaard for. Han er seniorforsker ved GEUS, Danmarks og Grønlands
Jan Fritz Hansen
Jakob Esmann
geologiske undersøgelser. Han slog fast, at verdens stigende urbanisering kræver endnu flere mineralske råstoffer, som bl.a. findes i den grønlandske undergrund. EU-landene bidrager i dag med 3 % af de mineralske råstoffer, men forbruger 25 %. Det stiller spørgsmålstegn ved vores evne til at være selvforsynende, og som Stensgaard sagde: ”Hvorfor skal vi transportere mineraler helt fra Sydamerika, når mineralerne ligger i Grønland?” Selv om mineralråstofsektoren har mange følgeindustrier, må vi ikke stirre os blindt på dem, for selv om der vil være udvinding af mineraler i Grønland, vil produktionen – hvori mineralerne indgår – stadig ske i Kina. TROELS OG TRINE KRYDSEDE KLINGER Troels Lund Poulsen (V) og Trine Bramsen (S) rundede dagen af i debat. Meget handlede om det grønlandske selvstyre. Troels Lund Poulsen slog fast, at såfremt en politisk sag har udenrigspolitisk betydning, kan Danmark blande sig i grønlandske forhold, hvilket eksempelvis kunne vedrøre mineraludvinding. Trine Bramsen mente, at man med fordel kunne bruge droner til at overvåge Grønland.
Tove Pedersen
Bo Møller Stensgaard
Fotos: Mathias Müller DSU’EREN JUNI 2013 SIDE 9
ARTIKEL AF Lars Wernblad Hansen
Rasmus Schmøkel
FOR 10 ÅR SIDEN VAR VERDEN DYBT SPLITTET I SPØRGSMÅLET OM, HVORVIDT DET VAR RIGTIGT, AT USA OG DETS ALLIEREDE – HERUNDER OGSÅ DANMARK – GIK I KRIG MOD IRAK. I DAG ER DER STADIG DYB UENIGHED OM, HVAD FORMÅLET VAR MED KRIGEN – IKKE MINDST OM, HVAD VI KAN LÆRE AF KRIGEN ET ÅRTI EFTER SADDAM-STYRETS FALD. For ti år siden indledte USA’s præsident, George W. Bush, krigen mod Irak. På få uger lykkedes det at fjerne Saddam Husseins styre. Men efterfølgende blev Irak kastet ud i en lang og blodig borgerkrig, som har kostet over 100.000 mennesker livet, og det er langt fra gået så smertefrit med at indføre demokratiet, som krigstilhængerne håbede.
lingerne var afsluttet, besluttede et bredt flertal i Folketinget at sende danske soldater af sted for at støtte genopbygningen af landet. Flere blev dræbt, inden de blev trukket hjem i 2007. Danmark var altså en aktiv del af krigen i Irak; og dette endda uden at få dannet nogen form for demokrati. Faktisk er landet i en langt værre stand efter end inden krigen.
koalition i Irak, så havde det ikke noget med masseødelæggelsesvåben at gøre(…) så var det fordi Saddam Hussein ikke ville samarbejde med FN’s Sikkerhedsråd(…) Det var nødt til at have en konsekvens.” Dette var et uholdbart argument, da man på denne måde var med til at undergrave folkeretten, FN og hele idéen bag de Forenede Nationer.
Den officielle begrundelse for krigen var, at Iraks diktator, Saddam Hussein, ikke overholdt FN’s resolution 1441, som krævede uhindret adgang for FN’s våbeninspektører til at undersøge, hvorvidt Irak nu også havde destrueret alle sine masseødelæggelsesvåben. USA mente, at Irak fortsat rådede over masseødelæggelsesvåben, og at faren fra Irak var så overhængende, at man ikke havde andet valg end at invadere landet og afsætte Saddam Hussein.
MASSEØDELÆGGELSESVÅBEN, DEMOKRATI ELLER OLIE? Som bekendt fandt man aldrig de enorme lagre af masseødelæggelsesvåben, som Bush ellers hævede, at Irak rådede over. Krigsmodstanderne hævede, at USA havde vidst det hele tiden, og at krigen derfor byggede på en løgn. Derfor opstod der også hurtigt en række andre forklaringer på, hvad der var den egentlige årsag til invasionen af Irak.
Der var stor uenighed om, hvordan resolution 1441 skulle fortolkes, og når Fogh tog patent på, hvordan resolutionen skulle fortolkes, undergravede han FN som international arena hvor, fælles samarbejde og dialog skal løse problemer i fællesskab.
DANMARK I KRIG Blandt USA’s stærkeste støtter var Danmarks statsminister, Anders Fogh Rasmussen. Folketinget vedtog med meget snævert flertal at sende ubåden ’Sælen’ af sted til ørkenkrigen. Det var første – og hidtil eneste – gang i nyere tid, at Danmark gik i krig på så spinkelt et folketingsflertal. Efter selve kamphand-
SIDE 10 DSU’EREN JUNI 2013
Da det blev klart for enhver, at Irak, herunder Saddam Hussein, ikke rådede over masseødelæggelsesvåben, dyrkede man et andet grundlag for krigen. De borgerlige og Anders Fogh i særdeleshed dyrkede argumentet om, at de ikke var samarbejdsvillige i FN, og at det var derfor, man invaderede landet. Anders Fogh udtalte for eksempel følgende i august 2007: “(…) når vi gik med i den internationale
Derudover hævdede tilhængerne, at krigen handlede om at udbrede demokratiet til Mellemøsten. Ved at fjerne Saddam Hussein og afholde frie valg kunne man gøre Irak til et mønsterbillede for resten af Mellemøsten. Man kunne på den måde starte en dominoeffekt, hvor Mellemøstens diktaturer faldt på stribe og blev afløst af velfungerende demokratier efter vestligt forbillede. Det var især den såkaldte de neokonservative, som på dette tidspunkt havde stor indflydelse på Bushregeringen, som stod for denne tilgang. På den anden side stod modstanderne,
Fotos: Wikimedia Commons
som mente, at krigen handlede om at skaffe amerikanerne kontrol med Iraks enorme oliereserver, så USA fremover kunne få en billig og stabil forsyning af olie. BORGERKRIG OG FUNDAMENTALISME Uanset hvad der måtte være motivet, så blev opgaven langt fra så simpel, som amerikanerne og deres allierede havde håbet på. Irak er ikke noget homogent land, men består af både kurdere, sunni-muslimer og shia-muslimer. Knap var Saddam Hussein faldet, før volden brød ud rundt om i Bagdad og Iraks andre store byer. Irak blev også en oplagt træningsplads for al-Qaida, der terroriserede især den shia-muslimske del af befolkningen med bilbomber. Bush havde talt om, at krigen ville gøre verden til et mere sikkert sted. Men efter få år var Irak blevet et af de farligste steder på jorden. Ifølge Iraq Body Count er over 100.000 civile dræbt som direkte følge af voldshandlingerne, der fulgte i kølvandet på invasionen i 2003. Samtidig opnåede religiøse fundamentalister stor indflydelse ved de første demokratiske valg. Der var meget langt fra det faktiske Irak og til det det fredelige demokrati efter vestligt forbillede, som amerikanerne havde håbet på. Man må altså sige, at især de amerikanske neo-
konservative havde været meget naive i den forstand, at de groft undervurderede udfordringerne ved at skabe demokrati i et land som Irak, der var plaget af store interne spændinger. INSPIRATION FOR DET ARABISKE FORÅR? Da befolkningerne i flere arabiske lande i starten af 2011 gjorde oprør mod deres diktatorer, så mange af krigstilhængerne det som en bekræftelse på, at dominoteorien var rigtig – om end den kom med et par års forsinkelse. Søren Pind hævede, at der gik en lige linje fra Irakkrigens ”befrielse” af irakerne til opstandene i de arabiske lande. Dette synspunkt er dog meget tvivlsomt. Faktisk har flere, blandt andet Mogens Lykketoft, peget på, at det snarere forholder sig omvendt: Irakkrigen skabte en dyb mistillid til det vestlige demokrati i de arabiske lande, fordi det blev forbundet med amerikansk imperialisme. Det kan måske også være en del af forklaringen på, at de mere liberale kræfter i de arabiske lande, der ønsker et demokrati efter vestligt forbillede, står svagt i forhold til de konservative, islamistiske kræfter som fx det Muslimske Broderskab.
ER DEMOKRATI I MELLEMØSTEN UMULIGT? Tilbage står, at efter ti års krig er demokratiet i Irak stadig yderst skrøbeligt. Verden er næppe blevet et mere sikkert sted, og blodsudgydelser er stadig en del af den irakiske hverdag. Læren af Irakkrigen må ikke være, at demokrati i Mellemøsten er en umulighed, sådan som dele af højrefløjen hævder. Derimod må det nu stå klart, at demokrati påtvunget udefra i form af en militær besættelse ikke er den måde, man får en befolkning til at støtte op bag de værdier, vi ønsker at udbrede – eller at demokratiet i dets vestlige format ikke er en universalløsning, der kan trækkes ned over hovedet på lande uden at tage hensyn til politiske, historiske, etniske og kulturelle forhold. Derfor skal vi i DSU fortsætte med at arbejde for demokrati overalt i verden. Men det skal ikke ske ved at sende tanks og fly af sted for at bombe demokratiet igennem. Det skal i stedet ske ved at bakke op om og styrke de demokratiske kræfter internt i de arabiske lande, som ønsker demokrati, sådan som DSU fx har gjort det i Libanon og Egypten. Det må være den bedste lære af den ulykkelige krig i Irak.
DSU’EREN JUNI 2013 SIDE 11
INTERVIEW AF Daniel L. Jørgensen
FOTOGRAFEN JACOB HOLDT HAR SET MANGE SLAGS FATTIGDOM, MEN DEN VÆRSTE ER DEN, SOM SKABES AF DE HVIDES FRYGT OG RACISME. HAN MENER, VI SKAL BEKÆMPE FATTIGDOM MED TILLID, RESPEKT OG MOD TIL AT INVESTERE. Han har været over det meste af verden. Det beskedent indrettede hjem i det centrale København vidner om en mand, der har oplevet mange kulturer og taget en lille flig med sig fra hver. Vi kender ham bedst for de amerikanske billeder, men fotografen Jacob Holdt har langt flere billeder af verden, end de fleste har set. ”Jeg bruger altid vores skandinaviske velfærdsmodel i mine foredrag i USA, fordi vi har den mindste ulighed blandt de lande, vi normalt sammenligner os med,” starter han. Amerikanerne bliver altid overraskede over, at det høje skattetryk i de skandinaviske lande faktisk fører til mere velstand og ikke mindre. Netop uligheden er Holdts fjende nr. 1. Han bekæmper ikke fattigdom. Han bekæmper de rige. ”Det er ikke et problem, at vi har mange fattige i verden. Det er et problem, at vi har nogle rige, som ikke vil dele med resten,” forklarer han. En opgørelse fra Verdensbanken fra 2008 viser, at de 10 % rigeste af verdens befolkning står for 59 % af det samlede privatforbrug. En foruroligende statistik især for en tidligere vagabond som Holdt, der har set både den rigeste rigdom og den fattigste fattigdom inden for grænserne af ét land: USA.
SIDE 12 DSU’EREN JUNI 2013
FATTIGDOMMEN ER HÅBLØS Holdt har rejst og undervist i USA i mere end 30 år. På sine rejser har han oplevet på egen krop, hvordan de hvides racisme undertrykker de sorte minoriteter og fylder dem med vrede. ”De sorte lærer fra barns ben at hade sig selv. Allerede i 4. klasse mærker de, hvordan de hvide frygter dem og regner dem for mindre end sig selv,” fortæller han. Han kalder dem ’vredens børn’. De magtesløse sorte, der håndterer de hvides manglende tillid med vrede og frustration. Han ser dem blive sporet ind på en kriminel levevej, for hvilket valg har de ellers, når ingen har tillid til deres evner og gode vilje? Fattigdommen blandt sorte amerikanere er håbløs. På sine rejser i USA har Jacob Holdt rejst med mange mennesker. En af dem var Anita Roddick, den idealistiske stifter af The Body Shop, som har hjulpet stammefolk og fattige i tredjeverdenslande ved at købe deres produkter og føre dem ind i forretningen. De rejste rundt i sydstaternes fattige kvarterer i 1994. Men hun gav op, da hun oplevede den amerikanske fattigdom. ”Det slog hende fuldstændig ud at se fattigdommen i USA. Hun ville gerne lave noget idealistisk arbejde for dem, som hun
har gjort for andre, men blev helt slået ud af oplevelserne. Det var den mest håbløse og destruktive fattigdom, hun nogensinde havde oplevet. På trods af al sin idealisme endte hun med ikke at gøre noget, og dermed lavede hun den samme fejl som de fleste hvide erhvervsfolk i USA: De investerer ikke i det sorte bælte af fattigdom, der går gennem USA. De gør dem fattigere og fattigere,” fortæller han vemodigt. Anita Roddick døde i 2007 af en hjerneblødning. Hun havde forinden solgt The Body Shop til kosmetikgiganten L’Oreal. VORES EGEN RACISME Marginaliseringen er ikke kun et amerikansk fænomen. Også i Danmark ser Jacob Holdt racismens grimme ansigt. Nutidens racisme handler ikke om dominans og mereværd, som man forstod den i gamle dage. I dag er racismen evasiv, forklarer Jacob Holdt. Vi undertrykker fremmede kulturer ved at undgå dem. ”Vi gør det ikke bevidst, men vi gør det, når vi trækker vores børn ud af skolen, fordi der er for mange sorte. Når vi flytter væk fra et kvarter, fordi der er for mange indvandrere. Men vi gør det jo af kærlighed. I kærlighedens navn begås de største forbrydelser mod menneskeheden. Vi gør det af kærlighed til vores børn, fordi vi selv har lært at frygte de sorte,” siger
"DET ER IKKE ET PROBLEM, AT VI HAR MANGE FATTIGE I VERDEN. DET ER ET PROBLEM, AT VI HAR NOGLE RIGE, SOM IKKE VIL DELE MED RESTEN"
Fotos: Kristian Emil Petersen
han indigneret. Men kærligheden giver bagslag, når vi ikke vil integrere vores indvandrere. Det hæmmer integrationen. ”Når danske børn ikke bliver blandet med indvandrerbørn, lærer de heller ikke vores værdier, så det er noget, vi selv er skyld i, fordi vi ikke integrerer os med dem,” forklarer Jacob Holdt. Men det er heller ikke kun i det fysiske fravær, at vi er racister. Manglende økonomiske investeringer holder væksten væk fra ghettoområderne og fastholder en håbløs fattigdom og modløshed. ”Vi skaber ghettoer, når vi ikke investerer hverken økonomisk eller menneskeligt i et område. Vi skaber en destruktiv fattigdom. I den tredje verden bebrejder man ikke sig selv, at man er fattig. Man arbejder videre. I USA er fattigdommen langt mere håbløs, selvom de reelt er rigere end de fattige afrikanere. Det er en dobbeltcocktail at føle sig udstødt af et samfund som sorte og så være fattig,” fortæller han. DEN HÅRDE SKYLD Jacob Holdt var selv racist, da han først kom til USA i 1970’erne, fortæller han. Som de fleste danske turister boede han udelukkende hos hvide familier, der
advarede ham mod bestemte kvarterer i nærområdet. Da frisindet og nysgerrigheden alligevel drev ham derhen, blev han flere gange overfaldet både fysisk og verbalt. På trods af sine gode intentioner følte de sorte hans frygtbaserede racisme. For frygten ligger i kropssproget, og et signal om mistillid er ikke noget, vi selv kan styre. ”Racismen aflæses i vores afvigende adfærd og kropssprog. Det har intet med målgruppens hudfarve at gøre. De er jo gode nok, når de er sportsfolk eller spiller musik,” siger han. Racismen er en ond cirkel, der konstant forstærkes i vores underbevidsthed. En del af problemet ligger også i de hvides skyldfølelse over deres egen racisme. ”Hvid skyldfølelse og frygt skaber fjendtlighed og vrede hos de sorte, som igen skaber frygt hos de hvide, og sådan fortsætter det,” forklarer Jacob Holdt. Han har set og oplevet, hvordan det hos de mere velmenende dele af befolkningen pludselig bliver en prioritet at have en ’my best black friend’ for at kompensere for sin skyldfølelse og racisme. ”Så stemmer de på Obama for at vise, at de er i hvert fald ikke racister, når de kan stemme på en sort,” fortæller han. ”Men skyldfølelsen er bygget ind i de hvide.
De siger hele tiden de forkerte ting til de sorte, og det presser vredesknappen i bund. Derfor eksploderer de sorte tit. De bliver ikke accepteret, som de er. Selv Obama har svært ved at få en taxa, hvis han går på gaden i et par slidte jeans.” TILLID GIVER INTEGRATION Heller ikke i Danmark formår vi at respektere og integrere vores etniske minoriteter. Hvis vi skal bryde den onde cirkel og vende udviklingen, skal vi arbejde mere med tillid til hinanden og respekt for vores kulturelle forskelle. ”Det er vreden, vi har skabt i mennesker, som vi skal lære at integrere os med. Det er ikke let, for vreden kommer hele tiden imod os på en destruktiv måde. Som terror eller kriminalitet. Men det er vigtigt at huske på, at vi selv har skabt den. Mennesker, der føler sig elsket, bliver jo ikke vrede,” forklarer han. Han har set, hvordan respekt for andre kulturer i sidste ende fører til, at indvandrerne med tiden assimilerer sig uden selv at tænke over det. Der er lang vej endnu, før vi oplever det i Danmark. Vi oplever kun i meget lille grad den skyld, som amerikanerne føler, og så er der lang vej til erkendelsen, mener Jacob Holdt.
DSU’EREN JUNI 2013 SIDE 13
FOTOS: JACOB HOLDT FRA BOGEN "AMERICAN PICTURES"
”Det er de toner, danske politikere braser ud i medierne med – også i Socialdemokratiet. De siver jo ned til indvandrerbørnene. De suger den negative tænkning til sig, og den former dem så tidligt. De mister håbet efter 4. klasse. De mister troen på sig selv, deres evner og deres fremtid. Jeg har set det hos de sorte børn i USA, og nu ser jeg det i de brune børn i Danmark,” siger han foruroliget. ”Man skal jo lære at være gæstfri over for de mennesker, vi inviterer ind i et samfund. Vi kan ikke invitere dem ind i stuen og så gå ud i køkkenet og råbe op om inden for hørevidde, hvor forfærdelige de er. Men det er det, vi har gjort de sidste 10 år. Så føler man sig jo ikke elsket i et samfund,” forklarer han. Frygten for det fremmede indskrænker vores frihed. Muhammed-tegningerne var et symbol på vores frygt for muslimerne, og det tog hårdt på friheden i det danske folk, fortæller Jacob Holdt. ”Vi satte det halve af verden i brand, da vi lavede Muhammed-tegningerne. Pludselig opdagede vi at vi ikke kunne rejse i mange af de lande vi tidligere havde været så populære i. Racisten mister altid i sidste instans selv sin frihed,” siger han.
SIDE 14 DSU’EREN JUNI 2013
”Der er ikke noget galt i at lave drillerier over for mennesker, der føler sig elskede, og danske muslimer har intet imod vores ytringsfrihed. Men Muhammedtegningerne kom som bevidst salt i såret fra en avis og politikere, der i årevis havde angrebet indvandrerne på hele deres identitet på samme måde, som den angreb jøderne i 30’erne,” forklarer han. VORES INTERNATIONALE ENGAGEMENT Danmark er ellers også et internationalt ansvarligt land. I 2013 betaler den danske stat over 16 mia. kr. i udviklingsbistand til den tredje verden. 0,8 % af vores bruttonationalprodukt går til bekæmpelse af verdens fattigdom, og mange danskere – også DSU’ere – tager hvert år til fattige lande for at hjælpe med udviklingen, hvad enten det er rent vand, bedre huse eller uddannelse, der mangler i ulandene. Så kan vi virkelig være så racistiske? Ja, siger Jacob Holdt. ”Vi vil jo ikke ændre vores klimaracisme og andre former for destruktiv adfærd, som udtørrer eller oversvømmer livsbetingelserne for fattige brune mennesker. Vi skal lige have den der fladskærm først, den nyeste opgradering og så videre. Men vi bliver jo aldrig færdige,” forklarer han. Det er ikke kun i vores hjemlige adfærd,
at den er gal. Selv i ulandshjælpen tager mange fejl af, hvordan vi hjælper verdens fattigste bedst muligt. Under sine første rejser i Afrika, som fandt sted længe før nogen nuværende DSU’er blev født, oplevede han fejlene i ulandshjælpen. ”Da jeg rejste i Afrika opdagede jeg, hvor racistisk ulandsarbejdet var. Vi tager til Afrika for at hjælpe, men vi ville have villa, Volvo og dyre forsikringer med derned. Så byggede vi store hegn for at holde det for os selv. Vi ansatte endda vagtmænd til at holde indbrudstyve ude. Der kunne jeg se, at de idealistiske unge, venstreorienterede danskere på ingen tid udviklede et dybt racistisk syn på de fattige, som de egentlig var der for at hjælpe,” fortæller Jacob Holdt. Men vejen ud af den racistiske ulandshjælp er fundet. 20 år efter sine uhyggelige opdagelser begyndte Jacob Holdt at arbejde med hjælpeorganisationen CARE Danmark, og det åbnede hans øjne for en bedre måde at lave ulandshjælp på. ”Jeg opdagede, at CARE arbejder på en helt anden måde. I stedet for at sende RUC-elever og velmenende ingeniører ud, som vil redde hele verden, ansætter de lokale uddannede folk til at lave lokale projekter. Bønderne skal selv organisere sig i
JACOB HOLDT landsbyråd og gennemføre den hjælp, de har brug for. De skal selv levere arbejdskraften,” fortæller han entusiastisk. Princippet i CARE’s arbejde er hjælp til selvhjælp. At levere 10 tønder vand til en landsby holder ikke længe, hvis de ikke har en brønd med rent vand, der kan sikre dem noget at drikke i morgen. Derfor tænker CARE bæredygtigt i deres arbejde. VEJEN UD AF RACISMEN Men er hjælp til selvhjælp også vejen frem, hvis vi skal af med vores racisme herhjemme? Så enkelt er det ikke, siger Jacob Holdt. ”Racisme er ikke noget, man skal have hjælp til at komme ud af. Det er ikke noget, man bare kan beslutte sig for ikke at være,” forklarer han. Han overvandt sin egen frygt-baserede racisme over for de sorte ved at bo hos sorte studerende i USA. De klarede sig godt, og ved at leve med dem, opbyggede han tillid til gruppen, så han ikke længere sendte de samme signaler af frygt, når han gik på gaden. Hans frygt blev erstattet af et budskab om kærlighed. ”At vise vredens børn tillid er for dem et budskab om kærlighed, de altid søgte, men aldrig kunne få fra os hvide. Så smeltede selv de værste gangstere og mordere, og de
viste mig deres verden. Siden kom jeg til at fotografere dem, selv mens de lavede kriminalitet, men jeg følte mig fuldstændig tryg hos dem og er aldrig siden blevet slået ned af dem,” fortæller han. Så der er altså en vej ud af racismen, ser det ud til. En vej, der er brolagt med forståelse, tillid og respekt for vores forskelligheder. Men hvad så med uligheden? Hvordan afskaffer vi den? For Jacob Holdt er svaret klart: ”Sæt skatterne op, så bliver der mindre ulighed. Det kan vi se over hele verden. De lande, der har de højeste skatter, er dem, der har mindst ulighed. Der er så mange omkostninger i et samfund ved at gøre folk fattige,” siger han. ”Og så skal vi have mere gang i den internationale handel. For handel på tværs af grænser er den bedste måde at skabe lighed i verden på,” mener Jacob Holdt. Og hermed slutter vores besøg hos fotografen med de mange billeder. En familie med seks generationer af præster har skabt Jacob Holdt, der godt nok ikke blev præst, men dog en slags prædikant for en bedre verden. En verden uden fattigdom, racisme og ulighed. Og hvem kan være uenig i den drøm.
• 6 6 ÅR. OPVOKSET I FÅBORG, VESTJYL-
LAND. BOSIDDENDE I KØBENHAVN.
•R EJST I USA SOM VAGABOND OG FOTO-
GRAF I MANGE OMGANGE SIDEN 60ERNE.
•H AR HOLDT OVER 1.200 FOREDRAG
OM RACISME PÅ 330 AMERIKANSKE UNIVERSITETER GENNEM 30 ÅR.
• F ORFATTER TIL FOTOBOGEN
"AMERICAN PICTURES", SOM ER UDGIVET PÅ ENGELSK OG DANSK.
•H AR FLERE FOTOUDSTILLINGER
KØRENDE PÅ EUROPAS MUSEER. UDSTILLINGEN "TRO, HÅB OG KÆRLIGHED" HAR BL.A. BESØGT LOUISIANA, AROS OG BRANDTS I DE SENESTE ÅR.
•H AR ARBEJDET OG FOTOGRAFERET FOR
NØDHJÆLPSORG. CARE SIDEN 1991.
• T URNERER MED FOREDRAG OM FX
INTEGRATION OG RACISME SOM TAGER UDGANGSPUNKT I HANS REJSER OG BILLEDER.
• A KTUEL I DOKUMENTARSERIEN
"HOLDT OG PIND" I USA PÅ DR2.
•B LIVER I DANMARK OFTE ANTAGET TIL
AT VÆRE RÆVERØD RENT POLITISK. HOLDT SER DOG SELV SIT POLITISKE STÅSTED TÆTTERE PÅ MIDTEN.
• WWW.AMERICAN-PICTURES.COM
DSU’EREN JUNI 2013 SIDE 15
INTERNATIONALT UDVALG DSU’s mange internationale projekter styres af DSU’s internationale udvalg. DSU har igennem det meste af sin eksistens været engageret i internationalt solidaritetsarbejde. Vi arbejder for at udbrede solidaritet og en forståelse for vigtigheden af demokrati, og alt hvad det indebærer. Igennem vores projekter fokuserer vi på alt fra ligestilling til organisatoriske værktøjer. DSU’s Internationale Udvalg arbejder for øjeblikket i en række lande igennem forskellige partnerskabsprojekter, men også på verdensplan igennem vores paraplyorganisationer. Vi opfordrer alle DSU’s medlemmer til at deltage i det internationale arbejde ved at deltage aktivt i vores projekter, booke et oplæg eller komme på gode idéer til nye projekter. Så hvis du er interesseret i international politik, er du meget velkommen til at skrive til formanden for Internationalt Udvalg, KASPER HØJTE heute1986@hotmail.com
INTERNATIONALT NYHEDSBREV
Meld dig til DSU’s intenationale udvalgs nyhedsbrev og få informationer om DSU’s internationale solidaritetsarbejde. I nyhedsbrevet fortæller vi om vores projekter og vores kommende aktiviteter. du kan modtage det ved at tilmelde dig på vores side http://dsu.net/internationalt/.
SIDE 16 DSU’EREN JUNI 2013
Sophian Drif, Jonas Manthey og Anna Ingrisch med gode venner fra SSU og AUF til IUSY Kongres
DSU's tidligere næstformand Jonas Manthey Olsen med Sam Muyizzi fra UYD.
IUSY
UGANDA
IUSY (International Union of Socialist Youth) er en international socialdemokratisk paraplyorganisation, som blev grundlagt tilbage i 1946. Dens medlemmer består af både socialistiske og socialdemokratiske ungdomsorganisationer fra hele verden. IUSY arbejder for frihed, lighed, demokrati og solidaritet. IUSY er også kendt for sine internationale sommerlejre, der normalt finder sted hvert tredje år.
DSU har i et par år haft aktiviteter i Uganda. Tidligere stod især homoseksuelles rettigheder på dagsordenen, da Uganda er kendt for voldelige overfald, trusler mod homoseksuelle samt hatespeech fra højtstående politikere. Senest var to DSU’ere af sted i vinteren 2013 for at være med til at etablere et ungdomsnetværk i Uganda og styrke samarbejdet mellem landets oppositionspartier, da det ugandiske demokrati er tvivlsomt og inkluderer både uretmæssige fængslinger og vold. Et kendt ansigt fra UYD er for mange DSU’ere bl.a. den tidligere generalsekretær, Sam Muyizzi, som flere gange har været gæst på DSU’s landsdækkende aktiviteter.
Mads Madsen med Egyptiske venner.
EGYPTEN
Efter det arabiske forår er det kun blevet endnu mere interessant at arbejde med demokrati i Egypten, da landet står ved en skillevej mellem et frit demokrati eller et islamistisk inspirerede scenarium. I landet med pyramiderne deltager DSU således i et tværpolitisk projekt for at opbygge, træne og erfaringsudveksle med de egyptiske ungdomspartier for at skabe forståelse for en demokratisk virkelighed. DSU er ligeledes engageret i et projekt gennem Socialdemokraterne, hvor man hjælper med at opbygge det unge socialdemokrati i Egypten.
SSU's forbundssekretær Ellinor Eriksson overdrager formandsskabet til Alexander Grandt Petersen.
FNSU
FNSU står for Forbundet Nordens Socialdemokratiske Ungdom og er DSU’s nordiske paraplyorganisation. Organisationen består af socialdemokratiske ungdomsorganisationer fra de nordiske lande og Baltikum, og formandskabet for FNSU går på skift mellem landene. I dag har DSU formandskabet frem til 2014, som vi overtog fra svenskerne sidste sommer.
Den socialdemokratiske delegation til UNR's session 2012. Fra DSU ses til venstre Christian Hede og i midten Jakob Esmann.
UNR
Ungdommens Nordiske Råd (UNR) er et forum for de politiske ungdomspartier i Norden. Det blev grundlagt 1952 og afspejler Nordisk Råds sammensætning. De nordiske, partipolitiske paraplyorganisationer har hver én repræsentant i UNR’s præsidium. FNSU er her repræsenteret under dansk flag ved Jakob Esmann fra DSU’s forretningsudvalg.
DSU på Workers Youth Festival sammen med sammen med svenske og islandske kammerater.
YES
YES står for Young European Socialists og er tidligere kendt som ECOSY. YES er paraplyorganisation for socialdemokratiske og socialistiske ungdomsorganisationer i Europa. Den blev stiftet i 1992 og kendes bl.a. for dens store sommerlejre med deltagere fra hele Europa. Jonas Manthey Olsen, der er tidligere næstformand i DSU (2010-2012), er i dag valgt som vicepræsident i YES.
Fri Kulturs camp på Roskilde Festival.
HVIDERUSLAND
I efterhånden mange år har der været mange DSU’ere engageret i arbejdet med Hviderusland. Her samarbejdes med MSD-MH, som tilhører oppositionen. Hviderusland er nemlig styret med hård hånd af Europas sidste diktator, Aleksander Lukasjenko. Derfor er der behov for at styrke, udvikle og uddanne de revolutionære kræfter. I dag ligger Hvideruslands-indsatsen hos organisationen Fri Kultur, som kan kaldes DSU’s ’revolutionære lillesøster’. Fri Kultur blev stiftet i 2008 af en gruppe DSU’ere, som var valgobservatører i Hviderusland og i dag er hovedparten af foreningens medlemmer DSU’ere.
Daniel Honoré Jensen og Pernille Van Kleef med venner fra FYM.
Cecilie Bonderup og Louise Reuss laver workshop med venner fra PYO.
PALÆSTINA
LIBANON
DSU har siden 2010 været engageret i kampen for et demokratisk og frit Palæstina med vores palæstinensiske søsterorganisation – Fatah Youth Movement. DSU har hidtil støttet FYM igennem to forskellige projekter med fokus på bl.a. uddannelse af ledere, flere kvinder i politik, kommunikation og kampagnevirksomhed. DSU har netop fået godkendt sit tredje Palæstinaprojekt, som skal styrke FYM’s lokalafdelinger, rekruttere uden for universiteterne og understøtte FYM’s kvindenetværk. DEN 10. JUNI er der ansøgningsfrist for at blive en af DSU’s næste ungdomsledere på Palæstina-projektet. Kontakt DANIEL HONORÉ JENSEN på d.honorejensen@gmail. com eller 40472818, hvis du vil vide mere.
DSU har siden 2005 været involveret i Libanon igennem to projekter: Et partnerprojekt med Progressive Youth Organisation (PYO) og et tværpolitisk netværk med danske såvel som libanesiske ungdomspolitiske organisationer. DSU’s projekter med PYO har haft forskellige temaer over årene. I 2012 arbejdede seks stærke kvinder fra DSU sammen med libanesiske søstre for at forbedre kvinders mulighed for at få politisk indflydelse samt hverve og fastholde kvindelige medlemmer i PYO. I Libanon er det kun fire ud af 128 parlamentsmedlemmer, der er kvinder, så den politiske arena er meget mandsdomineret.
Jens Hjorth-Larsen ved Burmas grænse.
BURMA
I Burma, også kendt som Myanmar, samarbejder DSU med Youth for a New Society (YNS), som er en ungdomsorganisation af partiet Democratic Party for a New Society (DPNS). DPNS og YNS kæmper for demokrati og social retfærdighed i Burma. DPNS/YNS opererer fra Mae-Sot provinsen i Thailand, der grænser op til Burma, da militærjuntaen hidtil har lagt så massivt pres på oppositionen, at det har været umuligt at arbejde inden for Burmas grænser. Burma-projektet er relativt nyt og senest var to DSU’ere i Burma i starten af maj for at planlægge samarbejdet.
Simone Madsen og Kasper Højte med filippinske venner fra Akbayan Youth.
FILIPPINERNE
DSU har siden 2006 arbejdet sammen med sin filippinske søsterorganisation, Akbayan Youth. Mange filippinske unge går ikke i skole, og unge er generelt ikke en del af de politiske beslutninger. Det filippinske folkestyre er nemlig primært styret af eliten. Gennem vores nyeste projekt ’Youth for Youth Rights’ ønsker DSU og Akbayan Youth at styrke unge filippineres mulighed for at kræve deres demokratiske rettigheder gennem politisk fortalervirksomhed og kapacitetsopbygning. Til efteråret skal to DSU’ere til Filippinerne i tre måneder for at være ungdomsledere, og sammen med to filippinske ungdomsledere skal de fortsætte DSU’s tætte partnerskab med Akbayan Youth. DSU’EREN JUNI 2013 SIDE 17
REPORTAGE AF Morten Mikkelsen
ISRAEL ER ET LILLE LAND. LANDET FYLDER IKKE MEGET MERE END DET DANSKE FASTLAND, JYLLAND. ALLIGEVEL ER DET ET LAND, DER ER PÅ ALLES LÆBER. ALLE HAR EN HOLDNING TIL ISRAEL - NÆRMEST ORTODOKSE HOLDNINGER FOR ELLER IMOD. FRA STATENS START OG TREDIVE ÅR FREM VAR LANDET STYRET UAFBRUDT AF SOCIALDEMOKRATER. SÅDAN ER DET IKKE LÆNGERE, OG LANDET HAR VÆRET LEDET AF HØJREFLØJEN I TOLV ÅR; NUVÆRENDE PREMIERMINISTER ER BENJAMIN NETANYAHU FRA LIKUD. MEN HVORDAN SER DE FOLK, DER LEVER I ISRAEL PÅ LANDETS UDFORDRINGER? Michal Biran er 34 år. Hun er nyvalgt medlem af Knesset for Arbejderpartiet og formand for Arbejderpartiets ungdomsorganisation. Hun blev primært valgt til Knesset på baggrund af hendes involvering i de sociale protester. De sociale protester udsprang i Tel Aviv i 2011 på baggrund af, at leveomkostningerne var
Michal Biran, (i midten) og Michal Zilberberg (til højre) sammen med Morten, Alexander og Magnus fra DSU. Fotoet er taget i Arbejderpartiets grupperum. På maleriet ses Yitzhak Rabin.
SIDE 18 DSU’EREN JUNI 2013
eksploderet, og at mange unge mennesker derfor ikke havde råd til at bo i Tel Aviv. Michal Biran er en arg kritiker af den neo-liberale økonomi, som Benjamin Netanyahu har introduceret i Israel. Offentligt ansatte er bl.a. blevet udlicitereret; nu hyres skolelærere gennem et vikarbureau, hvilket betyder at de ikke får løn i ferierne. Samtidig vil Benjamin Netanyahu gøre op med den hidtidige regel i Israel om, at man ikke må eje jord, men maks. leje den i 50 år. ”Netanyahus intention er at gøre op med vores gamle socialistiske regel om, at jorden ejes af alle, så han derved kan sælge det til sine rige venner, og gøre det endnu dyrere at bo i Israel,” udtaler Michal med en stor indignation i stemmen. Netanyahus politik har ramt almindelige israelere hårdt på pengepungen, og derfor har Michal Biran sammen med mange andre unge Arbejderpartiaktivister sat sig i spidsen for at skabe en politik, der kan være en modpol til de liberale kræfter, der de senere år har været altdominerende i israelsk politik.
GENSKABE DEN SOCIO-ØKONOMISKE VENSTREFLØJ Ifølge Michal Biran er et af de store problemer i Israel, at offentligheden ikke vurderer dig som højre- og venstreorienteret ud fra traditionelle økonomiske og sociale parametre, men derimod ud fra din politik i palæstinakonflikten. ”Derfor kan du i Israel have partier som Meretz, der bliver betragtet som mere venstreorienteret end Arbejderpartiet, men i bund og grund ønsker den samme neo-liberale økonomiske politik som Netanyahu,” pointerer Michal Biran. For hende og Arbejderpartiet er den vigtigste opgave at genskabe en ny venstrefløj, som ikke bare taler om palæstinakonflikten, men rent faktisk ønsker en anden kurs for de israelske lønmodtagere og velfærdsinstitutionerne. Derfor er de unge fra Arbejderpartiet også meget mere orienteret mod de skandinaviske velfærdsmodeller. ”Når vi taler om vores visioner for det israelske samfund, orienterer vi os i langt højere grad mod Danmark. Vores opgave er at insistere
MICHAL ZILBERBERG, ORDFØRER FOR ARBEJDERPARTIETS UNGDOMSORGANISATION FLANKERET AF ALEXANDER GRANDT PETERSEN OG MORTEN MIKKELSEL FRA DSU. BAGERST SES KNESSET - DET ISRAELSKE PARLAMENT.
på, at Tyskland ikke er vores forbillede og ikke den rigtige vej for hårdtarbejdende israelske lønmodtagere,” som Michal Biran siger. NETANYAHUS KAMP MOD LØNMODTAGERNE I et meget lille og slidt kontor i Tel Aviv ligger Koach la’ovdim. Koach la’ovdim er en relativ nystartet fagforening der nu har 10.000 medlemmer. Fagforeningen er startet i et forsøg på at organisere lønmodtagere og grupper, som ellers er opgivet af den store fagforening Histadrut, som har en halv million medlemmer. Ami Vaturi er formand for Koach la’ovdim, og når han taler om fagforeninger, peger hans øjne også mod Skandinavien. Blandt andet er organisationsstrukturen i Koach la’ovdim opbygget med 3F som forbillede. En fagforening, der bygger på stærke selvstændige lokalafdelinger og et stærkt medlemsdemokrati med generalforsamlinger og alt det, vi kender fra de danske fagforeninger. Hos Koach la’ovdim oplever man også Benjamin Netanyahu og de neo-liberale
MICHAL BIRAN: "NÅR VI TALER OM VORES VISIONER FOR DET ISRAELSKE SAMFUND, ORIENTERER VI OS I LANGT HØJERE GRAD MOD DANMARK. VORES OPGAVE ER AT INSISTERE PÅ, AT TYSKLAND IKKE ER VORES FORBILLEDE OG IKKE DEN RIGTIGE VEJ FOR HÅRDTARBEJDENDE ISRAELSKE LØNMODTAGERE"
markedskræfters kamp mod de organiserede lønmodtagere. Blandt andet har Koach la’ovdims medlemmer lige været igennem en seks måneders lang strejke på en af Haifas største fabrikker. En strejke, de vandt på trods af, at strejkekasserne er nærmest ikke eksisterende hos de israelske fagforeninger. Dette bør ses i kontrast til de israelske arbejdsgiveres industriorganisationer, hvis strejkekasse er så stor, at de i de seks måneder strejken varede betalte milliardbeløb til fabrikken i tabt omsætning. ”Arbejdsgiverorganisationerne og de neoliberale markedskræfter har musklerne til at knække os lønmodtagere, og de var også lige ved at knække os. Vi var på grænsen til at give op, men kun gennem kampgejst og solidaritet lykkedes det os til sidst at vinde strejken,” udtaler Ami Vaturi. Benjamin Netanyahu har, siden han blev premierminister, set sig som det frie markeds førende apostel og har derfor også set de organiserede israelske lønmodtagere som en klods om benet for hans vision om det ultimative frie marked.
Derfor ser Ami Vaturi også vigtigheden i, at der er et politisk stærkt modspil til Benjamin Netanyahus politik. ”Heldigvis er det nuværende Arbejderparti, under ledelse af Shelly Yachimovich, et af de mest socialdemokratiske partier i Israels historie. De vil en anden økonomisk kurs og går også til angreb mod Netanyahus kamp mod de israelske lønmodtagere,” siger Ami Vaturi sikkert. Benjamin Netanyahu vil blandt andet ændre reglerne for, hvornår man kan tegne overenskomst. I øjeblikket er reglen, at for at tegne overenskomst skal en tredjedel af de ansatte stemme ja; dette vil Benjamin Netanyahu ændre til, at halvdelen skal stemme ja. Noget Shelly Yachimovich på sit pressemøde i Knesset forud for 1. maj kaldte en ondskabsfuld og modbydelig politik mod de organiserede lønmodtagere i Israel. Koach la’ovdim har derfor også valgt at gå utraditionelle veje for at organisere de lønmodtagere i Israel, som normalt er dårligt organiserede. ”På Ben-Gurion Universitet i Beersheba havde vi fået de studerende til at tale med deres rengøringsassistenter om deres arbejdsvilkår og
DSU’EREN JUNI 2013 SIDE 19
AMI VATURI: "HELDIGVIS ER DET NUVÆRENDE ARBEJDERPARTI, UNDER LEDELSE AF SHELLY YACHIMOVICH, ET AF DE MEST SOCIALDEMOKRATISKE PARTIER I ISRAELS HISTORIE. DE VIL EN ANDEN ØKONOMISK KURS OG GÅR OGSÅ TIL ANGREB MOD NETANYAHUS KAMP MOD DE ISRAELSKE LØNMODTAGERE" PÅ BESØG HOS FAGFORENINGEN KOACH LA’OVDIM. TIL VENSTRE TALER GENERALSEKRETÆR SHAY COHEN. LÆNGST TIL HØJRE SES FORMAND AMI VATURI.
det fornuftige i at tegne en overenskomst, så deres løn- og arbejdsvilkår blev markant forbedret. Dette lykkedes til sidst, og på den måde organiserede vi rengøringsassistenterne,” siger Ami Vaturi. Især unge aktivister benytter Koach la’ovdim sig af. Som Ami Vaturi siger, er unge aktivister utroligt indignerede, men også enkeltsagsfrivilllige, som skifter med diverse forskellige sager. Derfor er det vigtigst for Koach la’ovdim at finde sager, hvor man som aktivist kan føle en tilknytning til sagen f.eks. at organisere rengøringsassistenterne på sit universitet. Fagforeningen har derfor også langt flere aktivister, end den har medlemmer, og aktivismen er en grundsten i deres organisation. NYE VEJE I ISRAELSK POLITIK? Ved sidste valg blev de to fløje cirka lige store; et mandat skilte dem ad. Alligevel er mange af de partier, som nok beskrives som venstrefløjen af medierne, grundet deres politik overfor Palæstina, ikke nødvendigvis på den socio-økonomiske venstrefløj. Yair Lapids nystartede parti Yesh Atid stormede ind i Knesset med hele 19 mandater. Yesh Atid tog mange sociale proteststemmer. Det store spørgsmål er nærmere om Yesh Atid kan leve op til deres valgløfter. Deres økonomiske politik er fortsat liberalistisk inspireret og leverer på ingen måde et socialt og socialde-
SIDE 20 DSU’EREN JUNI 2013
mokratisk modsvar på den økonomiske liberalisme, som Benjamin Netanyahus regering står for. Hvis Yair Lapid ikke kan indfri forventninger fra hans vælgere om et Israel, hvor alle skal have råd til at bo, kan hans parti hurtigt ende som et af de utallige israelske partier, der stormer ind i Knesset for hurtigt at være glemt igen. Som situationen er nu i israelsk politik, er det kun Shelly Yachimovich og Arbejderpartiet, der leverer et reelt socialdemokratisk og socialt retfærdigt alternativ til Benjamin Netanyahus neo-liberale økonomiske politik. Almindelige israelske lønmodtagere har stadigvæk svært ved at få økonomien til at hænge sammen, og det lader ikke til, at regeringen har tænkt sig at ændre synderligt meget kurs. Man kan derfor kun håbe, at vælgerne til sidst indser, at skal Israel være et land for alle og ikke bare de rige, kræver det, at Arbejderpartiet igen indtager pladsen som det naturlige regeringsledende parti i Israel. Lige nu leverer de et stærkere ideologisk alternativ end længe, og partiet blomstrer med stærke og visionære kræfter; både i Knesset, men så sandelig også blandt de almene partiaktivister. Næste valg kan måske blive valget, hvor befolkningen siger fra – unge som gamle.
•K NESSET ER DET ISRAELSKE PAR-
LAMENT. I KNESSET ER DER 120 MANDATER. SPÆRREGRÆNSEN FOR PARTIERNE ER 2 %. DA DER TRADITIONELT STILLER MANGE PARTIER OP TIL VALGET I ISRAEL, ER DER DERFOR OFTE ET STORT STEMMESPILD. VED SIDSTE VALG STILLEDE 32 PARTIER OP.
•D EN STØRSTE FRAKTION ER DET
HØJREORIENTEREDE LIKUD YISRAEL BEITEINU, DER LEDES AF PREMIER- MINISTER BENJAMIN NETANYAHU OG HAR 31 MANDATER. FRAKTIONEN ER EN FÆLLES LISTE MELLEM DE TO PARTIER LIKUD OG YISRAEL BEITEINU.
•D ET ANDENSTØRSTE PARTI ER DET
MIDTERSØGENDE YESH ATID, DER LEDES AF FINANSMINISTER YAIR LAPID OG HAR 19 MANDATER.
•D ET TREDJESTØRSTE PARTI ER DET
SOCIALDEMOKRATISKE ARBEJDERPARTI, DER LEDES AF OPPOSITIONSLEDEREN SHELLY YACHIMOVICH OG HAR 15 MANDATER.
•D ERUDOVER FINDES DER EN RÆKKE
FORSKELLIGE ANDRE ISRAELSKE PARTIER. BL.A. RELIGIØSE JØDISKE PARTIER, ET ARABISK PARTI, ET PAR MIDTERPARTIER, DET MINDRE SOCIALDEMOKRATISKE PARTI MERETZ OG ET KOMMUNISTPARTI.
Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) Skal Danmark i krig med Assads Syrien? Skal vi gå forrest for at sikre en global frihandelsaftale? Skal vi knokle for at de rige lande giver mere ulandsbistand? Skal vi arbejde målrettet på at eksportere demokrati og menneskerettigheder til resten af verden? Eller noget helt femte? Giv dit bud på hvad der bør være Danmarks vigtigste opgave på den internationale scene 8. maj og 15.maj Emil Postelmans-Vasbo 8. maj kl. 16:22 via mobil Det må være, i samarbejde med den internationale fagbevægelse og EU, at forbedre løn og arbejdsforhold i landende omkring os. Det er et af mange redskaber mod social dumping.
Hüseyin Yücel 13. maj kl. 14:54 At yde humanitær hjælp hvor end der er behov for det.
Daniel Prehn 13. maj kl. 22:09 Internationalt samarbejde i kampen mod menneskeskabte klimaforandringer. Når CO2-koncentrationen har nået endnu en uheldig milepæl (400 milliondel), så bør det være helt klart, at der skal sætte ind snart. Det kræver hårdt arbejde og her må Danmark gå forrest!
Peter Christensen 13. maj kl. 22:20 At sikre en ændring i den økonomiske tilgang i EU! Hvis vi ikke snart giver de sydeuropæiske lande muligheden for investeringer frem for nedskæringer, så kan det ende med at det europæiske projekt knækker midt over. Vi har behov for et styrket EU! ikke et svækket EU!
Esben Korsgaard Poulsen 15. maj kl. 10:30 via mobil Regeringen skal støtte en stabilisering af de politiske systemer i Nordafrika og Mellemøsten, så disse lande ikke bliver grobund for terrorbaser eller religiøs fundamentalisme.
Victor Petersen 15. maj kl. 17:51 Regeringen bør hjælpe Grønland med at få et moderne samfund op at stå. Vi valgte at kolonisere Grønland, og derfor har vi også et ansvar for hvordan landet se ud i dag og de problemer Grønland står med.
Katrine Evelyn Jensen 15. maj kl. 13:14 via mobil Jeg synes helt sikkert, at det er Danmarks vigtigste opgave at være et forbillede for andre lande og gå forrest i kampen for demokrati.
Jonas Ny Dreng Holm 15. maj kl. 13:25 Danmarks vigtigste opgave på den internationale scene, må altid være at sikre at verden bliver et tryggere sted at leve, hvor at man ikke skal frygte hverken krig, undertrykkelse eller mangel på de helt basale levevilkår.
Alexander Küster 15. maj kl. 14:14 Syntes bestemt vi må sætte en stopper for den massakre som Assad udsætter sit eget folk for. Hvis det virkeligt er sandt at Assad har brugt kemiske våben, så må det have konsekvenser, og efter min mening må EU og USA gøre noget...
Tobias Lanzky 15. maj kl. 14:57 via mobil No-fly zone i Syrien er stadig en mulighed, så vi kan beskytte det syriske folk. Men at tage part i krigen er for sent. Imens Rusland og Kina leger julelege i FN, så bliver situationen i Syrien mere miserabel. Det ligner snart mere en borgerkrig end en demokratisk revolution. Men det betyder ikke, at vi bare skal se passivt til. Vi skal også fordømme Ruslands åbenlyse militære støtte til Assad.
•D SU’EREN VIL FREMADRETTET STILLE VOXPOP-SPØRGSMÅL
VIA DSU'S FACEBOOKSIDE. DE BEDSTE BUD BLIVER BRAGT I NÆSTKOMMENDE UDGAVE AF MAGASINET.
•D E SYNSPUNKTER DER GIVES UDTRYK FOR I VOXPOPEN
AFSPEJLER IKKE NØDVENDIGVIS DSU'S HOLDNING, MEN ER UDELUKKENDE UDTRYK FOR PERSONENS EGEN HOLDNING.
• V I TAKKER FOR DE MANGE INDKOMNE KOMMENTARER.
LÆS DEM ALLE PÅ FACEBOOK!
DSU’EREN JUNI 2013 SIDE 21
3fu.dk
SIDE 22 DSU’EREN JUNI 2013
Foto: Kristian Emil Petersen
af Camilla Schwalbe, forbundsformand
DANSK FOLKEPARTI TALER MED TO TUNGER Hvis vi ikke får gjort det klart for vælgerne, at der er stor forskel på hvad DF siger, når de er i opposition, og hvad de så rent faktisk lægger stemmer til som støtteparti for en borgerlig regering, så risikerer vi at miste en ny bølge af vælgere til DF. Dansk Folkeparti beskylder jævnligt sine modstandere for at tale med to tunger. Men er der noget parti, som i den grad har gjort det til sit speciale at tale med to tunger, så er det Dansk Folkeparti. Der er en afgrundsdyb forskel på den politik, partiet taler for, når det er i opposition, og den politik, man lagde stemmer til, da man var støtteparti for en borgerlig regering. Alligevel fortsætter DF med at gå frem. I flere meningsmålinger har DF været lige så store som Socialdemokratiet. De har samlet mange af vores utilfredse vælgere op. De seneste uger har vi sågar set lærerne klappe af DF i forhold til kritikken af helhedsskolen. Det er som om vælgerne har glemt, hvad det var for en politik DF stod for, da de i 10 år fungerede som støtteparti for VK-regeringen. Tilbage i slutningen af 1990’erne mistede vi den ’første bølge’ af utilfredse S-vælgere til DF. Det var især utilfredsheden med den manglende integration af nydanskere, der fik mange ”gamle socialdemokrater” til at forlade Socialdemokratiet. De vælgere er aldrig vendt tilbage. De stemte på DF, fordi de ønskede at få løst de integrationsproblemer, som man især oplevede i de udsatte boligområder.
Men problemerne blev så langt fra løst. Tværtimod fik vi fx bandekonflikten, som er et direkte resultat af den elendige integrationspolitik, der blev dikteret af Pia Kjærsgaard op gennem 00’erne. Vi må ikke glemme, at mange af de unge, som nu render rundt og skyder i gaderne, knap nok var startet i 1. klasse, da VKO kom til magten. Dansk Folkeparti svigtede eklatant deres vælgere. De lovede dem tryghed, men gav dem skyderier i gaderne i stedet. I øjeblikket er vi ved at miste den ’anden bølge’. Dem som stemte på os i 2011, men nu har forladt os til fordel for Kristian Thulesen Dahl. Han hævder, at DF er et socialt ansvarligt parti, og prøver nu at fiske stemmer ved at kritisere fx vækstplanen for at være asocial. Jeg har selv mine forbehold over for vækstplanen. Men at høre kritikken komme fra Dansk Folkeparti er helt igennem absurd. Det er absurd, når det parti, som i 2004 selv lagde stemmer til at sænke selskabsskatten, i dag tordner mod regeringen for at gøre det samme. Det er absurd, når det parti som op gennem 00’erne gav bankdirektøren skattelettelser for hundredtusindvis af kroner, i dag kritiserer regeringen for at være asocial. Det er absurd, når Pia Kjærgaard mener EU er skyld i social dumping, når hun selv i ti år sad på hænderne og ikke rørte en finger for at komme problemerne til livs. Det er absurd, når det parti, der for bare to år siden solgte efterlønnen for et par ligegyldige grænsebomme i Kruså, i dag kritiserer regeringen for at forringe velfærden.
Og ikke mindst klinger det hult, når det parti, som i sin tid fik ideen med at halvere dagpengeperioden fra 4 til 2 år, i dag kritiserer regeringen for ikke at gøre nok for de udfaldstruede dagpengemodtagere. Det seneste, og måske mest groteske, eksempel er lærerkonflikten. Dansk Folkeparti har tidligere markeret sig på, at de bl.a. går ind for karakterer fra første klasse, ønsker at offentliggøre resultaterne fra de nationale tests og mener, at det er grænseoverskridende at undervise eleverne i homoseksualitet. Ikke just holdninger, jeg mindes, står i høj kurs hos Danmarks Lærerforening. Alligevel kunne man under konflikten hører lærerne tiljuble DF’s Alex Ahrendtsen på slotspladsen! Dansk Folkeparti og de borgerlige har efterladt vores generation med massiv ungdomsarbejdsløshed, og for første gang nogensinde, har min generation udsigt til ikke at opleve et stærkere velfærdssamfund end vores forældres. Det er ikke bare uretfærdigt, det er dybt uansvarligt. Jeg kan ikke komme i tanke om noget andet parti, hvor der er så stor forskel på hvad partiet siger når det er uden for ansvar, og hvad partiet rent faktisk gennemfører, når det er støtteparti for regeringen. Og DF gør det endda helt uden at blinke. Derfor bliver en af DSU’s vigtigste opgaver i de kommende måneder netop at udstille, hvordan Dansk Folkeparti taler med to tunger. Dansk Folkeparti er og bliver aldrig et arbejderparti.
DSU’EREN JUNI 2013 SIDE 23
INTERVIEW AF Mette Pabst Andersen
Fotos: Kristian Emil Petersen
Daniel L. Jørgensen
DET ER HÅRDT AT RIVE SINE POLITISKE RØDDER OP OG SKIFTE PARTI. ISÆR NÅR MAN HAR VÆRET MEDLEM, SIDEN MAN VAR TEENAGER. JESPER PETERSEN, EMILIE TURUNEN OG NANNA WESTERBY TOG SPRINGET OG SKIFTEDE I FORÅRET SF UD MED SOCIALDEMOKRATIET. VI HAR MODET TIL AT ÆNDRE, SIGER DE.
”Det er ligesom at slå op med sin kæreste. Man mærker, hvordan fundamentet langsomt smuldrer under en, og man forsøger febrilsk at finde fodfæste i forholdet. Og så kommer den lange ubehagelige periode, hvor man godt ved, at man skal slå op, men ikke ved, hvordan man skal få det sagt. Det er ganske enkelt forfærdeligt.”
”SF’s formandsskifte i september var en anledning til at stoppe op og tænke over, hvad vores politiske projekt var,” forklarer Nanna Westerby.
bevægelsens fortjeneste, at vi i dag lever i et velfærdssamfund så stærkt og godt som vores,” erklærer Jesper Petersen, SF’s tidligere politiske ordfører.
Emilie Turunen nikker samtykkende. ”Vi var i gang med at flytte hele partiet. Vi ville være et regeringsparti, der bidrog til et flertalsprogram og lænede sig ind mod centrum. Set i bagklogskabens lys var vi måske i gang med at skabe et socialdemokratisk projekt i SF. Men med formandsskiftet blev der sagt nej til den nye vej. Og det accepterede vi. Det betød bare også, at vi måtte tænke over, hvor vi egentlig hørte til,” siger hun.
Han slår ud med armene mod museets udstillingsmontrer, der både gemmer Stauning-plakater, den originale udgave af Septemberforliget og et væld af socialdemokratiske faner. Han fortsætter:
Sådan beskriver Emilie Turunen, hvordan det føltes at skifte parti. Et spring, SF’s medlem af Europaparlamentet efter længere tids overvejelser tog i april sammen med sine to partifæller fra SF, den politiske ordfører Jesper Petersen og tidligere folketingsmedlem Nanna Westerby.
SOCIALDEMOKRATIETS FORTJENESTE DSU’eren møder de tre nyslåede socialdemokrater på Arbejdermuseet i København. Et museum, der om noget fortæller, hvad Socialdemokratiet har kæmpet for i næsten halvandet hundrede år: rettigheder til arbejderne, organisering blandt lønmodtagerne og ordentlige vilkår på arbejdspladserne.
Forud for skiftet havde de tre SF’ere gjort sig mange tanker om, hvad der skulle ske.
”For mig er det soleklart, at det primært er Socialdemokratiets og hele arbejder-
SIDE 24 DSU’EREN JUNI 2013
”Arbejdermuseet fortæller så flot historien om de store forandringer, Socialdemokraterne og arbejderbevægelsen har skabt til gavn for almindelige mennesker. Alligevel er det en udbredt og historieløs floskel på venstrefløjen, at Socialdemokratiet ikke vil forandre, men kun administrere.” Emilie Turunen er enig og indskyder, at det netop er hos Socialdemokratiet, at man historisk har turdet tage de politiske kampe; også når man har været i modvind. Og det er socialdemokraternes mod til at ændre, der har fået de tre politikere til at skifte. ”Vi lever i århundredets krise. En krise, der er skabt af borgerlige økonomiske ideer.
"SET I BAGKLOGSKABENS LYS VAR VI MÅSKE I GANG MED AT SKABE ET SOCIALDEMOKRATISK PROJEKT I SF" Alligevel bliver Europa styret af højrefløjspolitikere. Venstrefløjen har ikke formået at slå tilbage,” siger Emilie Turunen. Hendes skifte til Socialdemokraterne var også et opgør med den laden stå til, som hun mener, at SF’s politik er et udtryk for. ”Det er lige nu, at Europas fremtid er på spil, og så kan jeg ikke sidde afventende i et parti, der har travlt med at tænkte på hvilken tå, det gør ondt i. Lige nu og her handler det om at få skabt vækst og arbejdspladser, få etableret en stabil finanssektor og sikre en mere retfærdig fordeling,” konkluderer hun. Og det er en af grundene til, at hun skifter parti. ”Det er store beslutninger, der skal træffes. Og så skal jeg bare ikke spilde min tid i et indadvendt projekt som SF. Jeg skal ud på barrikaderne og sørge for ændringer og perspektiver her og nu. Og det er det, Socialdemokratiet kan,” forklarer Emilie. Nanna Westerby bakker hende op. ”Vi forsøgte at rykke SF et nyt sted hen, men ved formandsskiftet sagde SF's medlemmer klart nej til kursen. Det var et fuldstændigt fair valg, men vi var nogen, der ikke følte os hjemme i det SF. Det blev for mange af os en anledning til at stoppe op og tænke over vores politiske ståsted. Jeg hører hjemme i Socialdemokratiet, fordi jeg vil være medlem af et parti, der taler op til folk, stiller krav og har forventninger,” forklarer Nanna. For hende er det især vigtigt, at Socialdemokratiet er et parti, der tager afsæt i middelklassen og ikke kun de allersvageste i samfundet.
"KAMPEN OM DANMARK ER I GANG, OG VI SKAL IKKE BARE SÆTTE OS PÅ BÆNKEN I 1. HALVLEG OG SÅ HÅBE, AT VI KAN INDHENTE DET TABTE I 2. HALVLEG"
”Selvfølgelig skal vi altid holde hånden under de svageste, men velfærdsstaten handler ikke kun om at hjælpe de fattigste 10 %, men om at skabe et bedre samfund for den brede befolkning. Kun at hjælpe de fattigste er en konservativ indstilling. Vi vil tage afsæt i den middelklasse, der er rygraden i vores velfærdssamfund.” DET SVÆRE FARVEL Selvom ideen om et partiskifte lå i baghovedet længe, tog det lang tid for de tre politikere at forlige sig med tanken. Deres fortid i SF går mange år tilbage, og det var svært at tage afsked med et parti, der har fulgt en fra barnsben. ”Man forstår det nok ikke, medmindre man selv er politisk aktiv. Men det har jo meget med hele ens identitet at gøre, når man skifter parti. Det er ikke som at skifte sokker eller få et nyt job. SF var en del af min identitet, siden jeg som 15-årig meldte mig ind i SFU’s lokalafdeling i Haderslev. Så det tog noget tid at komme igennem bearbejdningen af alle de følelser, der også spiller en rolle. Men man kan jo bare ikke af nostalgiske grunde blive i et parti, man ikke er enig med,” forklarer Jesper om den anden svære side af partiskiftet. Men den del interesserer medierne sig ikke meget for. De spekulerer mere i strategi og karriere. ”Vi er blevet kaldt kyniske levebrødspolitikere. Og det må jeg indrømme nager, fordi jeg gerne vil ses som det dybt politiske menneske, jeg selv synes, jeg er. Folk må gerne være uenige i min beslutning, men jeg forventer i det mindste, at folk respekterer, at det er en politisk beslutning og ikke et karriere-move,” slår Emilie fast.
”Hvis det var et karriere-move, ville det være et virkelig dårlig et af slagsen,” konstaterer Nanna Westerby med henvisning til Socialdemokratiets historisk dårlige meningsmålinger. Jesper Petersen mener, at karrieresnakken er opstået, fordi nogen har behov for at forsimple SF’ernes partiskifte. Men trods mumlen i krogene om kynisme og karriere-moves mener Jesper trods alt, at de positive kommentarer langt overskygger de negative. ”De fleste SF’ere mener, at er man socialdemokrat, så skal man også melde sig ind i Socialdemokratiet. Det var også SF-ledelsens reaktion. Og det er jo så det, vi har gjort. Den onsdag, hvor vi offentliggjorde det, var det en sten, der lettede fra mit hjerte. Rigtig mange skrev og ringede og sagde tillykke med mit partiskifte, og jeg er kun blevet bekræftet i siden, at det politisk er helt rigtigt for mig,” siger Jesper. "I Bruxelles sagde min nye partigruppe: ”Welcome home”. Og sådan har jeg det lidt: Jeg er kommet hjem,” smiler Emilie, der med sit EU-mandat ikke kun skifter sit danske parti ud, men også den partigruppe, hun sidder sammen med i Bruxelles. INGEN REVOLTE De tre socialdemokrater føler sig enormt godt modtaget af deres nye parti. Men de er også meget ydmyge i forhold til deres fremtid i de socialdemokratiske rækker. ”Der er ingen af os, der har illusioner om at skulle ændre Socialdemokratiet. Vi leder ikke en revolte, men deltager i et fællesskab,” fastslår Emilie.
DSU’EREN JUNI 2013 SIDE 25
"DET HAR JO MEGET MED HELE ENS IDENTITET AT GØRE, NÅR MAN SKIFTER PARTI. DET ER IKKE SOM AT SKIFTE SOKKER ELLER FÅ ET NYT JOB"
Fotos: Kristian Emil Petersen
Nanna Westerby stemmer i. Hun understreger, at ingen af de tre har skiftet parti for at trække Socialdemokratiet i en ny retning. ”Vi kommer ikke med en bestemt position og forventer, at vi og resten af partiet så skal mødes på midten. Vi er jo netop enige med den socialdemokratiske politik. Vi har ikke meldt os ind for at ændre partiet. Vi har meldt os ind for at samle vores kræfter og gøre en forskel for Danmark,” lyder det beslutsomt fra Nanna. Og det er netop ideen om at gøre en forskel, der driver de tre politikere. ”Det er katastrofalt, at Løkke ikke bliver stillet til regnskab for sine synspunkter. Det er jo tydeligt, at Lars Løkke adskiller sig voldsomt fra den nuværende regering og i øvrigt har et meget mere ekstremt program, end Anders Fogh havde,” fastslår Nanna bekymret og fortsætter: ”Løkkes politik vil køre den offentlige sektor ned under gulvbrædderne og få danske lønmodtagere ned på tyske lønninger. Det skal han bare ikke have lov til!” FREMTIDEN ER LYS Selvom færre end hver femte dansker ifølge meningsmålingerne ville stemme på Socialdemokraterne, hvis der var valg i morgen, og selvom vælgerne i højere grad vender sig mod de borgerlige partier, er de tre socialdemokrater ikke nervøse for fremtiden. ”Nogle danskere mister troen på, at fællesskabet nytter, og så er der jo ikke langt til at stemme på et egoistparti som Venstre. Men det er lige præcis ved fælles kraft, at vi har skabt det gode samfund, vi
SIDE 26 DSU’EREN JUNI 2013
har i dag. Og ved fælles kraft kan vi stadig få et endnu bedre samfund for almindelige mennesker,” erklærer Jesper Petersen. Emilie Turunen er igen enig med sin partifælle. ”Sandheden er jo, at den private sektor er kollapset. Den skal kickstartes, for ellers er der ikke noget som helst at fordele af,” siger Emilie. Hun stiller sig samtidig uforstående over for den yderligtgående venstrefløjs retorik over for regeringen. ”Hvis den fælles lagkage skrumper ind, så kan Enhedslisten stå og råbe sig hæse, men så får ingen jo noget ud af det. Enhedslisten er med deres råbe-retorik og tunnelsyn i gang med at underminere muligheden for en fortælling om, hvorfor vi ikke bare er det samme som Venstre, og dermed underminere opbygningen af en ny vision frem mod næsten valg – det må vi ikke lade dem gøre.” Nanna Westerby er ikke i tvivl om, at Socialdemokratiet kan vinde næste valg, så længe partiet bliver ved med at kæmpe. ”Jeg møder folk i centrum-venstre, der har givet op på at vinde næste valg. Nogle håber ligefrem, at vi taber regeringsmagten, for så kan vi nulstille vores partier, re-boote vores politik og få magten igen om 10 år. Men vi kan ikke lade vores politiske ideer i stikken på den måde,” understreger Nanna, der mener, at den eneste måde at vinde befolkningen tilbage er ved at kæmpe for det. ”Kampen om Danmark er i gang, og vi skal ikke bare sætte os på bænken i 1. halvleg og så håbe, at vi kan indhente det tabte i 2. halvleg. Vi skal ud på barrikader-
ne og kæmpe for vores politik. Meningsmålinger ændrer sig, som vinden blæser. Det eneste, der er stensikkert er, at hvis vi stopper med at kæmpe, så giver vi nøglerne til Statsministeriet til Lars Løkke. Og det må for alt i verden ikke ske.”
JESPER PETERSEN • 3 1 ÅR •B ACHELOR I STATSKUNDSKAB • F ORMAND FOR SFU 2004-06 •M EDLEM AF FOLKETINGET FOR SF
SIDEN 2007
•M EDLEM AF FOLKETINGET FOR S
SIDEN 20. MARTS 2013
NANNA WESTERBY • 28 ÅR •B A I SOCIALVIDENSKAB OG ARBEJDS-
LIVSSTUDIER PÅ RUC
• F ORMAND FOR SFU 2007-08 •M EDLEM AF FOLKETINGET FOR SF
2007-2011
•P UBLIKATIONSCHEF HOS CEVEA
EMILIE TURUNEN • 29 ÅR •B A I SOCIALVIDENSKAB OG ARBEJDS-
LIVSSTUDIER PÅ RUC
• L ANDSFORMAND FOR SFU 2008-09 •M EDLEM AF EUROPA-PARLAMENTET
FOR SF FRA JUNI 2009
•M EDLEM AF EUROPA-PARLAMENTET
FOR S SIDEN 20. MARTS 2013
DSU’EREN JUNI 2013 SIDE 27
REPORTAGE AF Line Gluud
1. MAJ ER OVER OS. LANDET OVER SAMLEDES TUSINDEVIS TIL ENDNU ENGANG AT FEJRE 1. MAJ, SYNGE ARBEJDERSANGE OG SVINGE MED FANERNE OG MÅSKE OGSÅ FOR AT SØGE EN PÅMINDELSE OM HVAD DET ER, VI KÆMPER FOR, NÅR DEN INTERNE POLITISKE KRISE STÅR PÅ SIN HØJESTE.
SOCIALDEMOKRATERNE FIK DETTE ÅR MANGE HUG, MEN MED ET SOCIALDEMOKRATISK PROJEKT, SOM MÅSKE KUN STÅR HELT KLART FOR SOCIALDEMOKRATERNE SELV, ER DENNE DAG SÅ AFGJORT DESTO MERE VIGTIG, FOR AT NÅ UD TIL DEN BREDE BEFOLKNING.
DETTE ÅRS 1. MAJ REPORTAGE TAGER LÆSERNE MED TIL NÆSTVED, EN AF DE SOCIALDEMOKRATISKE HØJBORGE MED 94 ÅRS SOCIALDEMOKRATISK LEDELSE, HVOR UNDERTEGNEDE DELTOG SOM AKTIVIST.
I Næstved startede dagen for en morgenfrisk DSU’er allerede kl. 3.30. Der skulle være frisk kaffe og rundstykker klar til de fremmødte, så en hær af kaffemaskiner blev stillet på rad og række, og der blev sendt stafetter af sted efter morgenbrød. Ost kom på fad, Gammel Dansk i køleskabet og til tonerne af AC/DC og De Nattergale blev der stille og roligt bygget en stemning af forventning op i Gl. Ridehus på Grønnegade Kaserne, hvor 1. maj-arrangementet, arrangeret af Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten samt ungdomspartierne, de sidste mange år har haft til huse. Klokken 6.50 begyndte de første deltagere at træde ind af dørene, og arrangementet var skudt i gang. Talerlisten var lang, og med prominente socialdemokratiske og folkesocialistiske gæster som S-ordfører (og bysbarn) Magnus Heunicke, Sundhedsminister Astrid Krag og Fødevareminister Mette Gjerskov var der lagt i kakkelovnen til en dag, hvor budskabet på forhånd var givet: ”Nu ser vi fremad!”
som vanligvis var klar til at give igen, når kritikken var uberettiget. Han brugte store dele af sin tale på at gøre klart, at politik bliver skabt på midten. Til de kritikere, som hævder, at S er rykket til højre for midten, sagde han, at placeringen altid afgøres af, hvor man selv ser fra. Så derfor undrede det ham ikke, at den yderste venstrefløj så den førte politik som højreorienteret, men han mente selv, at det socialdemokratiske hjerte altid vil banke til venstre for midten.
af arveafgiften til fordel for de rigeste familievirksomheder og en efterfølgende nedgørende og latterliggørende kampagne mod den vækstpakke, de selv har lagt stemmer til.
TIL VENSTRE FOR MIDTEN Fremsynet var da også hovedessensen i Magnus Heunickes 1. maj tale, hvor det var en politisk ordfører med en klar erkendelse af, at tingene kunne gå bedre. ”Befolkningen skal kunne genkende vores værdier,” sagde han og hentydede dermed til den identitetskrise, som præger den brede opfattelse af regeringspartierne. Men samtidig var det også en S-ordfører,
SIDE 28 DSU’EREN JUNI 2013
Jeg spurgte efterfølgende Magnus Heunicke, hvad det næste store projekt for Socialdemokraterne skulle ses som i lyset af 1. maj, og det var et stålsat svar, jeg fik: ”Der skal udkæmpes en værdikamp mod de ultraliberale kræfter, der rører sig i Venstre og Liberal Alliance, og som også viser sig i form af en stigende tilslutning til særligt Liberal Alliances Ungdom, af medierne døbt det liberale ungdomsoprør.” Han uddybede, og forklarede, at han så det som en afgørende kamp for fællesskabet, hvor der skal tages et opgør med den egoistiske frihedsopfattelse, som højrefløjen har taget patent på, hvor individet står ubetinget i centrum, uden tanke for fællesskabets fordele. Derudover var det et særligt punkt for ham, at der skal gøres noget ved den selvsikkerhed, som stråler ud af Venstres hængekøje, og som skaber borgerlige luftkasteller som f.eks. et krav om sænkning
RIS OG ROS Kampen for fællesskabet var et gennemgående og velkendt tema blandt talerne på en sådan 1. maj, men som mange andre steder i landet, var der også i Næstved enkelte, der gav udtryk for, at det klingede en smule hult i lyset af selskabsskattelettelser og en fejlslagen indsats for at hjælpe de udfaldstruede dagpengemodtagere. Dette gav sig særligt udtryk i et dunderbrøl af en 1. maj tale fra MF’er Christian Juhl (Ø) mod regeringens egoistiske og højreorienterede politik, hvor selve indholdet lagde sig op ad de gennemgående kritikpunkter fra Enhedslisten de seneste par måneder, for eksempel krav om hjælp til de dagpengemodtagere, der er på vej ud af systemet. Enhedslisten var dog langt fra alene om at kritisere regeringens linje, da DSU Næstveds egen byrådskandidat, Michael Peter Perch Nielsen, trådte på scenen for at levere sin 1. maj tale. Michael havde både ris og ros til regeringen, men ønskede også at gøre op med det ejerskab, som de liberale har på definitionen af frihed, særligt set i lyset af det liberale ungdomsoprør som rører på sig. Der var både ros til regeringen for de brede forlig
"BEFOLKNINGEN SKAL KUNNE GENKENDE VORES VÆRDIER" LØD DET FRA S-ORDFØRER MAGNUS HEUNICKE
DSU-AKTIVISTER SIMONE SØRENSEN OG NANNA BLAK
DSU-AKTIVIST OG BYRÅDSKANDIDAT MICHAEL PERCH HOLDER FANEN HØJT
DSU-AKTIVIST MONIKA BRUUS JENSEN HAVDE EN TRAVL DAG BAG BAREN
MAGNUS OG EN RÆKKE AF DSU'S AKTIVISTER Fotos: Line Gluud og Line Wennich
og til folkeskolereformen, som desværre var druknet i konflikten. Risen var rettet mod de føromtalte selskabsskattelettelser, som ingen ved om har en effekt, og som er kommet til på baggrund af nogle skævvridende reformer. Kritik var der også til den forlængede dagpengeoptjeningsperiode, som ud fra den aktuelle situation ikke gavner nogen, når der ikke er job at få. Det hele skulle dog ses i forhold til, hvad en borgerlig regering ville have fået gennemført. Da sundhedsminister Astrid Krag gik på scenen for at levere sin 1. maj tale, var det i overvejende grad som minister og i mindre grad som SF’er. Dette prægede
hendes tale, hvor hovedindholdet lå på den kommende sundhedsreform, og da jeg efterfølgende spurgte hende, hvad det næste store projekt var for SF og regeringen, svarede hun også ud fra et fokus på hendes rolle som sundhedsminister. Det vigtigste mål for hende lå i at få opprioriteret en stærkt negligeret psykiatri, og få den ligestillet med resten af sundhedsvæsenet. Dette skulle gøres ved hjælp af en handleplan udarbejdet af Psykiatriudvalget, som allerede skulle være klar efter sommerferien. BLÅ HIMMEL OG HORNMUSIK Solen stod højt på den blå himmel, da det var blevet tid til at stille op med fanerne
til den obligatoriske march gennem Næstved bymidte. Akkompagneret af hornmusik gik deltagerne gennem byen, og med sol og musik var det en 1. maj tradition, som ikke lod sig påvirke af hverken meningsmålinger eller kritiske røster. I optoget deltog omkring 100 mennesker, mens hele 1. maj-arrangementet tiltrak over 250 deltagere. I Næstved var der heldigvis ingen ballademagere til at forstyrre det planlagte program, og hele arrangementet forløb som det skulle, med undtagelse af en enkelt episode under Mette Gjerskovs 1. maj tale, hvor modstandere af den debatterede ”hundelov” tilkendegav deres følelser med mange buh-råb og negative udbrud.
DSU’EREN JUNI 2013 SIDE 29
Intet sted er for langt ude til at gå i banken Hent gratis AL-Bank til iPhone, iPad, Android, Windows Phone samt Windows 8.
SIDE 30 DSU’EREN JUNI 2013
ARTIKEL AF Alexander Grandt Petersen
”Hvad vil Venstre?” er DSU’erens nye klumme. Her stiller vi skarpt på Venstres politik, dens konsekvenser og hvad vi kan forvente, hvis Danmark skulle være så uheldig at få en borgerlig regering.
VENSTRE-POLITIK SENDER UNGE I HÆNDERNE PÅ BANDERNE Det lader til, at 10 års socialpolitisk svigt fra Venstre har gjort det til en næsten umulig opgave at få bugt med bandekonflikten. Bedst som vi troede, at konflikten var slut, kan man nu høre nye skud i landets socialt udsatte boligkvarterer. Trods Venstres knap to år i opposition har der ikke været nogen form for retspolitisk selvransagelse hos Venstre. Så sent som i marts 2013 fremlagde partiets retsordfører, Karsten Lauritzen, endnu et bandeudspil, hvis indhold er lige så populistisk som den politik, som Dansk Folkeparti i 10 år trak ned over hovedet på Venstre. SKAMFULD SOCIALPOLITIK Når tv-stationerne og netaviserne går i bandekrigs-breaking-news, er det ofte med historier om, at unge drenge helt ned til 16 år har været involveret i skud- eller knivopgør. De yngste af dem var 6-7 år, da VK overtog magten i 2001. Fællestræk for de unge, der i dag rekrutteres til bander og rockergrupper, er, at de alle sammen tilhører den underklasse, Venstre svigtede i 10 år. Der skal ikke megen logik til for at konstatere, at VKO førte en katastrofal socialpolitik, der ikke hjalp de socialt udsatte ud af den tilstand, de befandt sig i. I de 10 år, VK
sad ved magten, voksede underklassen samtidig med, at VK havde mere travlt med at udforme ghettolister end at skabe en egentlig socialpolitisk indsats. Underklassen lever i høj grad i et parallelt samfund, hvor det er mere reglen end undtagelsen, at forældrene er arbejdsløse, uden uddannelse og har gælds-, sundheds- og misbrugsproblemer. Det er vilkår, der gøder jorden for en kriminel adfærd, der giver banderne gode muligheder for at rekruttere. STRENGE STRAFFE ØGER KRIMINALITETEN Hånd i hånd med den katastrofale socialpolitik gennemførte Venstre en stramning af strafferammerne for en lang række former for kriminalitet. Kriminalitet skal selvfølgelig sanktioneres, men strengere straffe og sænkelse af den kriminelle lavalder bekæmper ikke kriminalitet – tværtimod. Venstres politik betyder, at vi i Danmark fængsler ti gange flere unge, end hvad vores øvrige nabolande gør, og samtidig ved vi, at fængslerne er ganske ringe til at få de kriminelle ud af kriminaliteten. Dermed kaster Danmark altså markant flere unge lige i nakken på hårdkogte kriminelle. Det skal ændres.
Vi skal være hårde mod de kriminelle, den politimæssige indsats skal styrkes, og de skal stresses så meget så muligt, men det er paradoksalt, at strafferammerne i nogle tilfælde er med til at modarbejde den indsats, der gøres for at begrænse kriminaliteten. SÆRLIGE SANKTIONER FOR UNGE Det må kunne lade sig gøre at skabe en fornuftig balance mellem straf og socialpolitiske tiltag. Der bør fokuseres mere på en socialpolitik, der giver håb for en anden fremtid for den marginaliserede underklasse – i stedet for en retspolitik, der blot sender dem ind og ud af fængslerne. Retspolitikken for de helt unge kriminelle bør laves om, og konfliktråd, fodlænke og samfundstjeneste kan være andre former for straf, der i langt større grad også formår at få den unge ud af den kriminelle løbebane. Venstre, det er let at føre populistisk retspolitik – det er langt sværere at tage ansvar for udfordringen og rent faktisk begrænse kriminalitet, løfte underklassen og øge trygheden for danskerne.
DSU’EREN JUNI 2013 SIDE 31
Med industriens overenskomster er De sikret hele 5 ekstra fede feriefridage, end ferieloven giver. Og så er det ellers op til Dem selv at sætte fut i løjerne på ferien.
Forhandlet hjem til Dem af Dansk Metal og andre fagforeninger rigtige
e g a d e i r e f e d e f em r!
t gå e d r o v juhej, h
T
F
Følg Dansk Metal på facebook.com/danskmetal SIDE 32 DSU’EREN JUNI 2013
danskmetal.dk/ferie
INTERVIEW AF
KOMMUNALVALGET NÆRMER SIG, OG OVER HELE LANDET STÅR DSU’ERE KLAR TIL AT INDTAGE EN PLADS I DERES LOKALE BYRÅD. FREM TIL KOMMUNALVALGET VIL DSU’EREN SÆTTE FOKUS PÅ NOGLE AF DE KANDIDATER, DER FORSØGER AT KOMME IND OG GØRE EN FORSKEL FOR DEN DEMOKRATISKE SOCIALISME. DENNE GANG SÆTTER VI FOKUS PÅ DEN ÆLDSTE OG DEN YNGSTE.
Da Lasse var 8 år gammel blev moderen skilt og fandt kærligheden hos en af eget køn. I en lille kommune som Bogense var det nyt for mange, og denne oplevelse har været skelsættende for Lasses politiske ståsted.
LASSE HAUGAARD - ÅRGANG: 1995 - NORDFYNS KOMMUNE - GÅR I 2. G PÅ NORDFYNS GYMNASIUM Lasse er på nuværende tidspunkt kun 17 år, men når lige at fylde 18 inden kommunalvalget og er således en af DSU’s yngste kandidater.
METTE LAURBERG - ÅRGANG: 1983 - KØBENHAVNS KOMMUNE - KONSULENT I DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING Mette Laurbergs engagement i at stille op til Københavns Borgerrepræsentation hænger meget sammen med hendes tilknytning til samfundets udsatte ledige.
LEBBETØS! I 7. klasse blev søsteren mobbet, netop fordi hun var datter af to kvinder.. “Min søster blev kaldt lebbedatter og lebbetøs. Man kan sige, at hun var offer for kønsnormative anskuelser”. At folk stigmatiseres på grund af egen eller andres seksualitet er uforståeligt, men Lasse mener, at de mobbende børn gjorde det af uvidenhed. Hvad der fik Lasse op af stolen, fandt sted inde på rektors kontor. Rektoren mente, at i og med at moderen var lesbisk, havde hun selv lagt op til at datteren blev mobbet. Lasses socialdemokratiske flamme var antændt!
METAL I MÆLKEN Som barn blev Mette slæbt med sin far, den tidligere formand for Dansk Metal, Thorkild E. Jensen, til forskellige møder og debatter. På den måde har Mette fået den sociale indignation og socialdemokratismen ind med modermælken. Katalysatoren for Mettes politiske engagement var, da Dansk Folkeparti fik stor fremgang ved folketingsvalget i 2005. Efter mange søvnløse nætter besluttede hun sig i 2007 som 20-årig for at melde sig ind i DSU. SOCIALT FOKUS Med afsæt i Mettes erfaringer på beskæftigelses- og socialområdet fra hendes arbejde har hun meget fokus på, hvordan man hjælper de udsatte mest muligt og ikke mindst, hvordan man får systemerne til at arbejde bedre sammen. “Jeg vil arbejde for, at sagerne i de forskellige forvaltninger bliver koordineret bedre og med én fast sagsbehandler. På nuværende tidspunkt kan du nemt have tre sager, for
Rasmus Schmøkel
UNGDOMMEN HAR INGEN FORBINDELSE Som ung kandidat har Lasse meget fokus på de unge i kommunen. Han mener ikke, at de unge i Nordfyns kommune har særligt gode muligheder. “Hvis jeg bliver valgt til byrådet, vil jeg kæmpe for bedre mobilitet og bedre transport i kommunen. Den offentlige transport i Nordfyn er forfærdelig!” Derudover vil Lasse kæmpe for, at der oprettes et ungdomshus drevet af frivillige med lektiecafé og kreativt frirum, hvor de unge kan udvikle sig både socialt og fagligt. Ud over foreningslivet skal der sættes fokus på uddannelse i kommunen, hvor der ifølge Lasse er brug for en øget vejledning i folkeskolen: “Mange børn og unge er i tvivl om hvilken retning, de skal vælge i deres liv. Jeg tror, at en øget studievejledning på folkeskolerne ville kunne mindske antallet af unge, der skifter imellem uddannelserne eller helt frafalder.”
eksempel en i socialforvaltningen, en i børn- og ungdomsforvaltningen og en i beskæftigelsesforvaltningen. Det er dyrt og ineffektivt”. Men rådgivning i det kommunale er langt fra det eneste, der trænger til et eftersyn. I sin daglige gang har Mette kontakt med mange socialrådgivere. Her er det generelle billede, at socialrådgivere får at vide, at de er for fagligt dygtige. I stedet for at yde et stykke fagligt godt arbejde skal de bare være hurtigere. “Der bliver fokuseret mere på proceskrav, for eksempel hvor tit man skal have en samtale med borgeren, og hvad der skal dokumenteres, i stedet for hvad der reelt skal til for at løse den enkeltes problemer i hverdagen.” For Mette er midlet klart. Det er vigtigt at lytte til borgerens hverdagsproblemer og lave politik med folk og ikke til folk. Det er nødvendigt for, at borgerne kan få tillid til, at politikere reelt kan gøre noget ved folks problemer.
DSU’EREN JUNI 2013 SIDE 33
REPORTAGE AF Kaspar Hvid, formand for DSU’s Aktivitets- og Kursusudvalg (AKU)
DSU’S LEGENDARISKE PÅSKEKURSUS VAR I ÅR RYKKET TIL OLLERUP PÅ SYDFYN. PÅ TRODS AF NY LOKALITET BLEV KURSET EN SUCCES, MED ALT HVAD HJERTET KUNNE BEGÆRE LIGE FRA ARBEJDERSANGAFTEN OG DSU’S HELT EGET BOYBAND TIL STATSMINISTERBESØG OG VASKEÆGTE VALGKAMPSSTEMNING.
Foto: Jonas Witt Hansen
Onsdag den 27. april kørte tre store busser op foran Ollerup Højskole på Sydfyn. Ollerup Højskole og gymnastikbevægelsen ligger ellers ret langt fra de ideer, vi har i DSU. Uden at lægge fingre imellem er det ikke forkert at påstå, at DSU’erne ikke venter med at tage mad, til der er sagt værsgo – eller gå fra bordet, før der er sagt velbekomme. Det skulle da også vise sig, at denne øvelse var svær gennem hele ugen. HVAD KALDER MAN EN SOCIALDEMOKRATISK LANDMAND? Da påskekurset blev holdt i nye rammer, var det også et mål, at det ikke bare skulle være det samme under nye forudsætninger. Derfor var der også sat flere initiativer i søen for at få det gjort til noget andet. Det gjaldt blandt andet bondeballet, hvor den lokale Venstreformand, Knud Henning Pedersen (Jakob Sørensen i forklædning), kiggede forbi og fortalte en anekdote eller to om, hvorfor socialdemokrater ikke kan være land-
SIDE 34 DSU’EREN JUNI 2013
mænd. Ifølge Knud Henning kalder man i al fald en socialdemokratisk landmand ’konkurs’. Venstre-formanden, som kommer fra det mørke Vestjylland, havde heldigvis medbragt en indfødt københavner, Kenneth, så de, der kom fra den østlige del af Danmark, også havde en mulighed for at forstå ham. VALGFEST OG A-BOYS Man kan selvfølgelig ikke have et påskekursus uden at have et tema. Denne gang var temaet gennemgående for hele påsken – der var nemlig udskrevet valg til Påskeministeriet, da man ikke havde kunnet finde opbakning til nødvendighedens politik, og der ikke var opbakning til en afgift på oplukning af ølflasker. Alle herlighederne efter kulminerede med en kæmpe valgfest søndag aften. Det hele endte med en sikker sejr til Middelmådigt Folkeparti, som vandt en middelmådig sejr, da man nok blev det største parti, men ikke endte med nøglerne til Påske-
ministeriet. Som pauseunderholdning – mens stemmerne blev talt op – havde man indkørt DSU’s helt eget boy-band, som optrådte med nogle helt nye sange fra deres repertoire. ”SKAL MAN LAVE NOGET?” Da de fleste så programmet for påskekurset, gik der et lille chok igennem dem. De kunne nemlig se, at den elskede slumretime – kreatiden – var afskaffet til fordel for noget, der hedder aktivitetstimer. Hvad var det nu for noget? Skulle man nu til at afprøve den kondi, man lagde på hylden for flere år siden til fordel for hygge og socialt samvær? Men nej, heldigvis skulle alle DSU’ere ikke i form til at løbe en påskemaraton. Der var derimod rig mulighed for at svømme sig en tur i den lækre svømmehal eller slappe lidt af med noget wellness, ligesom der også var mulighed for at få afklaret, hvem der var de bedste til fodbold. Og det kan da tilføjes, at selvom det ikke kører for Brøndby
Foto: Jonas Witt Hansen
A-BOYS MED NYT REPERTOIRE
Foto: Tobias Dabelsteen
MICHAEL PERCH DSU'S LITTLE BIG BAND
Foto: Esmann
DER STEMMES TIL PÅSKEVALGET
MORTEN SKOV DSU'S LITTLE BIG BAND
PÅSKERADIO MED HJALTE HANSEN OG STEFAN CAVELIERI
på grønsværen for øjeblikket, så var det Københavns Omegn, som i sidste ende løb med sejren i fodbold. STATSMINISTEREN KOM FORBI På påskekurset var vi så heldige, at vores kære statsminister havde fundet tid i sin ellers travle kalender til at kigge forbi påskekurset. Og i foredragssalen, hvor Thorning i løbet af halvanden time måtte svare på alt mellem himmel og jord, var der ingen skarpladte vandpistoler. Med sin bramfri facon fik hun givet svar på tiltale fra de mange spørgelystne DSU’ere. PÅSKERADIOEN BLEV FØDT IGEN Som noget nyt havde aktivisterne genopfundet den såkaldte påskeradio. Påskeradioen er en gammel tradition, og på dette års kursus vakte den skræk og rædsel med Stefan og Hjalte som de kyndige morgenværter, der spillede alt godt fra havet, ligesom at der også var indlagt flere konkurrencer i løbet af morgenradioens sendetid. INSTAGRAM, TWITTER OG FACEBOOK Konkurrencer var et gennemgående tema gennem hele påsken. Blandt andet skulle man fange sit ”Insta-Moment” og smide
det op på Instagram med hashtagget #påskekursus13. Generelt var 2013 året, hvor de sociale medier virkelig tog påskekurset med storm. Der var stor aktivitet på både Twitter og Facebook i løbet af hele kurset, og flere partier lavede både hashtags og sider til deres partier.
TWITTER-HASHTAGS FRA PÅSKEKURSUS 2013: #DSUPK13, #ELLINORIOLLERUP, #PK13MENINGSDANNERE, #TILLIDSPARTIET DSU’S ’LITTLE BIG BAND’ SPILLEDE OP TIL FEST Torsdag aften var det tid til arbejdersangaften, og man kan ikke have et DSUkursus uden. I år var det DSU’s ’little big band’, som spillede op til fest. Michael Perch og Morten Skov gav den gas på guitaren, mens Jakob Esmann agerede klaverbokser som om, at han ikke havde lavet andet hele sit liv. Daniel Honoré viste sig som en sand mester på trommer, mens Mads Madsen Henriksen både spillede saxofon, så det vækkede minder om Bill Clinton i 1990’erne, og sang så det gav gåsehud.
FLYVENDE JACOB Aktivisterne formåede med deres sædvanlige evne til at skabe drama at få italesat middagen søndag aften som det værste, der nogensinde ville ske. Heldigvis viste det sig, at Google ikke fik ret, når det gælder ’Flyvende Jacob’. Maden søndag var lige så god, som den var alle andre dage – hvis ikke bedre. Når man taler om maden, kan man jo ligeså godt tage fat i, at det var utroligt svært at lære højskolens regler, når det kommer til almindelig pli om, at man først tager mad, når der er sagt ’værsgo’ eller først går fra bordet, når der er sagt velbekomme. Heldigvis er det forhåbentligt noget, som kursisterne har lært til næste år. Da vores flok af kursister tog fra Ollerup Højskole mandag middag, var det en flok trætte hoveder, som satte sig ind i busserne, som gjorde holdt ved et passende sted efter en hård påske. Forventningerne om skræk og rædsel var gjort til skamme, selvom der blev sovet på sovesale, og man jo aldrig kan undgå snorken (slet ikke på aktivistsovesalen), så var påsken forløbet helt efter planen.
DSU’EREN JUNI 2013 SIDE 35
DSU’EREN MODTAGER GERNE DEBATINDLÆG. 150 ORD TIL SMÅ INDLÆG OG 350 ORD TIL STORE INDLÆG.
REDAKTIONEN FORBEHOLDER SIG RETTEN TIL AT UDVÆLGE LÆSERBREVE OG AT KORTE NED PÅ ANTALLET AF ORD.
OP AF STOLEN, SPRED BUDSKABET! AF MORGAN KRÜGER, KAMPAGNESEKRETÆR DSU ROSKILDE, SLAGTERSVEND Det er hyggeligt at holde møder og drikke kaffe, ingen tvivl om det. Men det, som jeg synes, er det fedeste i DSU, er at hverve nye medlemmer til organisationen. At gå på kampagne på landets uddannelsesinstitutioner og sprede det socialdemokratiske budskab er enormt givende. Specielt i disse tider med svigtende meningsmålinger, har det styrket mig i min tro på at vi DSU’ere har fat i den lange ende.
Jeg er klar over, at mange DSU’ere synes, at det er ret grænseoverskridende, og lidt facer-agtigt, at gå rundt blandt kantinebordene på skolerne. Men det er en super effektiv måde at få nogle nye kræfter til vores bevægelse. Socialdemokraterne oplever medlemsfald, men i DSU oplever vi fremgang. Så vi må dreje på nogle af de rigtige håndtag, når vi gang på gang er ude på skolerne rundt omkring i landet.
Den nationale kampagnedag d. 22. april gav over 100 medlemmer. Det var et rigtig godt bevis på, hvor meget vi som organisation kan få ud det, når afdelingerne kommer ud og giver den en skalle. Så op på barrikaderne og spred det socialdemokratiske budskab!
TO STREGER UNDER FACIT OG DIN LYST TIL IS AF RASMUS HVIDE BEIM, DSU AARHUS De har altid et bud. Økonomerne. Regnedrengene. Vismændene. Hvad du end vil kalde dem. Er regeringen økonomisk ansvarlig eller er den ikke? De ved det, for de har jo regnet på det. Men økonomi er ikke en eksakt videnskab. ”It’s the economy stupid” er en kendt sætning for politikere, når vælgernes prioriteter skal forklares. Sætningen stammer fra Bill Clintons præsidentvalgkamp i 1992 og vidner om, at vælgerne først og fremmest vil have, at der er styr på økonomien. Derfor henviser politikere også flittigt til økonomer, når de skal bedømme sig selv og deres arbejde. To streger under facit som daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen proklamerede det i sin 2020 plan tilbage i maj 2011. To streger. Ja da. Det kender vi fra matematiktimerne. Så er der styr på sagerne. Men alligevel klokker de i det. Nye tal viser… Forudsigelserne var forkerte… Osv. Vi kender overskrifterne. De var der dengang, og de er der i dag. Økonomi er ikke en eksakt videnskab. Økonomerne ved ikke altid bedst.
SIDE 36 DSU’EREN MARTS JUNI 2013 2013
NEW YORK TIMES OG VELFÆRDSSTATEN Artiklen på forsiden af The New York Times tilbage i april forklarede os, at det danske velfærdssystem var skrantende. Folk er luddovne og gider ikke arbejde. Opgaven er at få folk over i arbejde og væk fra overførselsindkomsterne, som stille er ved at vælte velfærdsstaten.. Av. Men så den 29. april kunne vi læse i Information, at den danske velfærd er en stor succes. Det fortæller en økonom os. Han hedder Dean Baker, ph.d. i økonomi og forsker ved Center for Economic and Policy Research i Whashington. Hans budskab: Danmark har en høj andel af befolkningen i arbejde sammenlignet med andre vestlige lande. Det er altså ikke så galt alligevel, mener han. ØKONOMERNES FORNEMMELSE FOR POLITIK Der var også et andet regnestykke i forhold til sparepolitikken i Europa. Harvardøkonomerne, Carmen Reinhart og Kenneth Rogoffs, havde regnet sig frem til, at lande med en gældsbyrde på over 90 procent af BNP har en markant lavere vækstrate sam-
menlignet med lande med lavere gæld. Det skrev Information den 25. april. Avisen kunne også berette om, at der var fejl i Harvard-økonomernes regneark. Et regneark, som lå til grund for den europæiske sparepolitik, hvor staten holder på pengene. Altså offentlige investeringer nedprioriteres, fordi staten ikke vil stifte gæld. Men tallene holder altså bare ikke. Det kunne den økonomistuderende Thomas Herndon på 28 år fortælle de garvede økonomerne. DIN LYST TIL IS Det er altså ikke nok at sætte to streger under facit. Når politikkerne skal træffe beslutninger, må de bruge både økonomiens, psykologiens og sociologiens indvendinger. Nåe ja, og vejret. For det har alt sammen indflydelse på økonomien. For den afhænger bl.a. af efterspørgslen, og efterspørgslen afhænger bl.a., om du har lyst til is i dag eller ej. Det er økonomien, fjols. Men vi kommer nok aldrig for alvor til at kunne sætte to streger under facit.
UNGES RETTIGHEDER ER IKKE SERVERET PÅ ET SØLVFAD! AF METTE JULIE K. FREDERIKSEN, DSU GREVE/SOLRØD, KANDIDAT TIL GREVE BYRÅD I forrige uge var jeg med FIC Solidar i Rom for at repræsentere Danmark i et projekt, der har fokus på unges rettigheder. I Danmark har unge rettigheder. De bliver hørt. Der bliver taget hensyn. De unge i Danmark har muligheder og indflydelse. Men i Italien er det mandelige professorer over 60, der udtaler sig som eksperter, om hvad de unge kan og vil. De unge i Italien flygter og immigrer, fordi ingen lytter til dem eller anerkender deres eksistens. Jeg var vidne til tre unge mennesker, alle i slutningen af 20’erne, med fast arbejde. Unge mennesker med uddannelse og en, efter forholdene, god tilværelse. Men de var så småt ved at pakke deres liv og tilværelse sammen for som deres jævnaldrene at flytte til udlandet. Der er ikke mere at komme efter i Italien for unge mennesker.
De unge er ikke sikret job efter uddannelse, de kan ikke få lån i banken og de kan ikke skabe sig deres eget liv. De har ikke råd til børn – for der er ingen sikkerhed i forbindelse med barsel. Kvinder bliver fyret under eller efter graviditet, og mænd på barsel er utopi. Så samtidigt med, at børnetallet falder drastisk, forsvinder de unge som dug for solen.
"I DANMARK HAR UNGE RETTIGHEDER. DE BLIVER HØRT. DER BLIVER TAGET HENSYN. DE UNGE I DANMARK HAR MULIGHEDER OG INDFLYDELSE" At møde dette scenarie i et land ikke fjernt fra vores, sætter livet i perspektiv. Herhjemme knokler jeg med min valgkamp til efterårets Kommunal- og Regionsvalg. Jeg møder andre unge, som jagter deres drøm og knokler for at
kæmpe for andre unge og for demokrati. Jeg møder hver dag unge mennesker, som tager deres rettigheder og ytringsfrihed for givet. Jeg er ikke bange for at sige min mening og stå ved mine holdninger. Men jeg har indset, at vi bør være taknemmelige. Taknemmelige fordi vi unge har mulighederne i vores favn. Vi kan vælge og vrage frit fra alle hylder. Og lad os udnytte det! Lad os bruge det til at hjælpe andre unge og påvirke vores omgivelser, så vi kan sikre at Europas unge bliver hørt og er fremtiden. Vi skal ikke stå til og se, mens vores medmennesker flygter fra den verden, vi bør udvikle. Vi skal opfordre til og kræve, at de unge bliver hørt, og at vores fremtid sikres. Lad dette være en opfordring til, at unge skal være en del af fremtiden og en opfordring til at stille op til valget i efteråret. Vores demokrati skal sikre os vores rettigheder, så udnyt det! God kamp!
KAN DET INDIVIDUELLE VÆRE VORES KERNEVÆRDI? AF MICHAEL PERCH, DSU NÆSTVED, KANDIDAT TIL NÆSTVED BYRÅD I bunken af unge socialdemokrater, der vil være med til at diskutere og debattere partiets kommende rolle og socialdemokraternes projekt, oplever jeg en fantastisk kampgejst fra os som DSU’ere, som mange kunne lære noget af. Men jeg tror, at det kan hjælpe debatten lidt på vej, hvis vi i højere grad bliver lidt selvkritiske for hele projektet; kun for at forstå det bedre. Derfor vil jeg nu have til mål med mit indlæg at få så mange unge socialdemokrater op af stolen som muligt. Er det ikke ok, at vi bliver en smule liberale? Jeg mener, vi har en mærkesag, som stammer fra det moderne samfund, hvor behovet for solidaritet, som grundlag for politikken, uomtvisteligt må betragtes både som en succes og som en nødvendighed. Nu har vores succesfulde beslutninger og vores gode velfærdssamfund
givet plads til en grad af individualisering, som er med til at kendetegne netop det samfund, vi har i dag. Er det så ikke ok, at vi er blevet individualiserede? Vi har lavet en god løsning på arbejdsmarkedet, en model, hvori vi kan få lighed til at eksistere i praksis og skabt historiske resultater. Det har givet rum til, at det enkelte menneske har plads til sig selv.
"NU HAR VORES SUCCESFULDE BESLUTNINGER OG VORES GODE VELFÆRDSSAMFUND GIVET PLADS TIL EN GRAD AF INDIVIDUALISERING" Måske er det både styrken og svagheden ved vores projekt. Styrken, fordi det må betragtes som en succes, at vi er kommet det stykke videre. Svagheden er, at det
er med til at undergrave betydningen af mange års kamp, som ikke er færdig. At folk er blevet så individuelle kan måske bunde i, at arbejderkampen er så gammel, at den bliver glemt. Det kunne jeg i hvert fald frygte. Under alle omstændigheder synes jeg, at det er en interessant debat, hvorvidt socialdemokraternes opgave er at forholde sig til, hvordan vi kan skabe individuelle værdier i en fællesskabsramme. Hvis det er det behov, nutidens arbejder har, bør vi så give mere plads til det, vores historie taget i betragtning? Jeg er socialdemokrat, fordi vi kan gøre noget ved det store billede. Det kan vi også nu. Men det kræver, at vi ikke fortaber os til en gammel sang om solidaritet. Den sang skal fornyes.
DSU’EREN JUNI 2013 SIDE 37
Jobpatruljen er fagbevægelsens hjælp til unge med fritidsjob. Vi kører rundt i landet og besøger unge fritidsjobbere på deres arbejde. Under besøget tjekker vi løn- og ansættelsesforhold og giver gode råd og vejleder om, hvordan unge får den bedste start på arbejdsmarkedet.
SIDE 38 DSU’EREN JUNI 2013
EU-PARLAMENTSVALGETS STEMMESLUGER DAN JØRGENSEN VIL OGSÅ I DENNE PERIODE LADE DSU’EREN BRINGE UDDRAG AF HANS DAGBOG.
15. APRIL
ROLLESPIL OG "UNGEBOMBE" Dagen starter ikke godt. Jeg skal til Strasbourg, men det fly, jeg skulle have været med 6.35, er aflyst. Og lige i dag har jeg inviteret den klasse, jeg er underviser for på det franske universitet Science Po, til Strasbourg. Det er mildest talt ikke så heldigt. Heldigvis når jeg en flyver via en anden rute, og med nød og næppe er jeg fremme, da de ankommer. Jeg underviser et fag om EU's klimapolitik. Og det går godt. De studerende er superdygtige og deltagende. Vi laver blandt andet en simuleret forhandling, hvor de studerende spiller roller som forskellige medlemmer af EU-parlamentet. Jeg er ked af at indrømme det. Men de gør det faktisk bedre end vi "rigtige" politikere. Efter dagens mere formelle del af undervisningen går der ikke længe, før de studerende spørger til ungdomsarbejdsløshed. For tro det eller ej - i dag står det så slemt til med ungdomsarbejdsløsheden i Frankrig, at de her unge mennesker, der går på landets fremmeste eliteuniversitet; selv mange af dem kan se frem til at opleve ungdomsarbejdsløshedens meningsløshed.
Det samme ved jeg, at alt for mange superdygtige unge står med derhjemme uanset om man så har læst på universitetet, erhvervsskolen eller noget helt tredje. Det er ikke godt nok. Derfor skal vi have gang vi væksten. Det kæmper vi socialdemokrater benhårdt for i EU-parlamentet. Ungebomben skal demonteres!
29. APRIL
EUROPA I FLAMMER OG BESØG VED DSU Jeg er i Danmark i dag. Eftermiddagen gik med at "rive hovedet af" Morten Messerschmidt. Vi har et radioprogram på Radio 24/7, som vi kalder "Europa i flammer". Det kom ikke til håndgemæng i dag. Men verbalt var der godt gang i den. For Morten er solidaritet nemlig et fremmedord, og det der med klimaforandringer, det tror han ikke rigtigt på. Det gør vi til gengæld i Socialdemokratiet og DSU. Derfor var det fedt at slutte dagen med at tale om klimakampen for en gruppe engagerede DSU’ere fra Amager og København Nord. Vi SKAL handle nu, hvis vi skal redde verden fra de værste konsekvenser af den globale opvarmning.
1. MAJ
ARBEJDERKAMP OG DYREVELFÆRD I dag er jeg oppe på ølkassen; det er nemlig 1. maj. Røde faner og sange blafrer i vinden, og de socialdemokratiske værdier skal stå knivskarpt. Mit budskab i dag er: social dumping er den vigtigste arbejderkamp. De skruppelløse arbejdsgivere, som udnytter østarbejdere, skal stoppes. Derfor er jeg også stolt over, at regeringen i forbindelse med sidste års finanslov afsatte 122 millioner til at styrke indsatsen. Efter ti års svigt under VKO er der brug for en massiv indsats! Senere på dagen deltager jeg i det, man vel godt kan kalde en nystartet tradition. For andet år i træk holder jeg nemlig et "alternativt" 1. maj-arrangement i den by, jeg er vokset op i (den fynske metropol Morud med lige under 2000 indbyggere). Det er alternativt, fordi jeg taler om noget, der ikke er helt så klassisk 1. majagtigt - men alligevel meget vigtigt. I år var der dyrevelfærd på tapetet. Dyr i dag er nemlig ikke maskiner - de er levende væsener. Desværre er der alt for mange danske landmænd, der ikke helt har forstået det. Dagen slutter med en kold øl og en lille tale ved DSU i Odense.
DSU’EREN JUNI 2013 SIDE 39
PP
Postdanmark Magasinpost SMP Id nr.: 46219
Så skal du deltage på Arbejderbevægelsens en sommercamp! Det bliver med fest, debat og perlerække af fede dage med hundredvis af gode oplevelser i selskab på rette sted! andre unge med hjertet
HVORNÅR? 7. - 11. AUGUST! GADSBØLLE SKOLE PÅ FYN! HVOR? HVAD KOSTER DET? ld kr. at deltage. Til gengæ Det koster 750 betaler vi din togbillet! rabat, hvis du er Du får desuden 250 kr. i I. DU r elle DSU medlem af
TAGE? HVAD KRÆVER DET FOR AT DEL I eller medlemskab
MELD DIG TIL DSU’S INTENATIONALE UDVALGS NYHEDSBREV OG FÅ INFORMATIONER OM DSU’S INTERNATIONALE SOLIDARITETSARBEJDE. I NYHEDSBREVET FORTÆLLER VI OM VORES PROJEKTER OG VORES KOMMENDE AKTIVITETER. DU KAN MODTAGE DET VED AT TILMELDE DIG PÅ VORES SIDE HTTP://DSU.NET/INTERNATIONALT/.
SIDE 40 DSU’EREN JUNI 2013
Afsender, DSU, Danasvej 7, 1910 Frederiksberg C Ændringer vedr. abonnement: Ring venligst på 72 300 880
DU Et medlemskab af DSU, LO, godt humør, et af en fagforening under en sovepose! telt, et liggeunderlag og