med - MOGENS LYKKETOFT - KRISTIAN MADSEN - DSU I FILIPPINERNE OG UGANDA
af Niels Peter Bøgballe, redaktør
Da George W. Bush blev en helt slutning på en kamp påbegyndt den 11. september 2001. Den 3. maj var mediefladerne verden over dækket af Præsident Barack Obama fik efterfølgende et boost i samme ”breaking news” – Osama bin Ladens død. meningsmålingerne, hvor en udskiftning af de centrale Amerikanske Special Navy Seals, hvilke er nogle af de rådgivere og embedsmænd, Amerikas dårlige økonomi skrappeste hunde i branchen, angreb og indtog det hus og stigende arbejdsløshedstal gør, at den siddende dei Pakistan, hvor Osama bin Laden havde sit skjul og sin mokratiske præsident længe har siddet i en varm stol. terrorkommandocentral. Pakistan var ikke på forhånd Aktionen viste en handlekraft, der fik mange repubadvaret, men Barack Obama sad i ”The Situation Room” likanere på den amerikanske højrefløj til (kortvarigt) at med sine allernærmeste politiske og militære rådgianerkende Barack Obama. vere, hvor han fik live-bulletiner om angrebet på en af Imidlertid vinklede den amerikanske højrefløj også verdens mest kendte, forhadte og jagede terrorister. drabet på en måde, så den foregående præsident, Osama bin Ladens lig blev efterfølgende bragt til og republikaneren George W. Bush, der ellers har kæmsmidt i havet grundet islamisk-tradition om antallet af pet med et dårligt image og et svagt eftermæle, blev timer fra død til begravelse. karakteriseret som en helt! Havde George W. Bush ikke Synes man om aktionen eller ej, er det relevant at startet kampen mod terror, havde han ikke indført forholde sig kritisk til den situation, hvor amerikanske Guantánamo-basen, der med tropper entrerer et fremmed metoder nogle vil karakterisere land og myrder en person i som tortur, skaffede sig efterretlandet uden landets vidende. At “Hvem har givet USA rollen som ninger som blandt andet ledte til amerikanerne var bange for en grænseoverskridende betjent?” fundet af Osama bin Laden, ville pakistansk lækage er ovenud man så have kunne slå til mod forståeligt, men hvis man vil gøre Osama bin Laden og Al-Qaeda? sig til forkæmper for frihed og en retfærdig retsstat Aktionen mod Osama bin Laden må på intet tidspunkt samt dets udbredelse til resten af verden, som man må blive en legitimering af forhørsmetoder, der krænker sige, at amerikansk udenrigspolitik har været bygget menneskerettighederne. Vesten skal fortsætte kampen på et fundament af, så ville det rette have været, at mod terror på en måde, der afspejler de værdier, man retsforfølge Osama bin Laden. Hvem har givet USA forsøger at sprede. Det er godt, at Barack Obama har rollen som grænseoverskridende betjent, og hvilke gjort op med Guantánamo-basen, og George W. Bush er grænser overskrider de? Hvad med de danske? USA’s ikke helten i dette spil. korte ageren som verdenspoliti bliver accepteret netop fordi, det angiveligt vil gøre statsledere bare en anelse Jeg husker skræmmende klart, hvor jeg var, og hvad upopulære i deres hjemlande, hvis man går ud og taler jeg lavede den 11. september 2001. Det var nogle imod aktionen mod den af vesten mest jagede mand i forfærdeligt tragiske begivenheder. Jeg er glad for, at en retfærdighedens ånd. man fandt bin Laden. Jeg er ikke glad for aktionens Nyheden om Osama bin Ladens død skabte jubelresultat. Osama bin Ladens død har kortvarigt svækket scener i USA, der herhjemme sidst er set, da det danske Al-Qaeda, men for mange, mig selv inklusiv, er en cirkel herrefodboldlandshold vandt europamesterskaberne i netop nu slut. Men verden er ikke blevet mere sikker af 1992. Der er ingen tvivl om, at det for mange af ameriden grund. kanere var en sejr. En sejr i kampen mod terror, og en
SIDE 2 DSU’eren Juli 2011
2 Leder 4 Siden Sidst Tema: 6 8 11 13 15
16
16 18 20 22 24 25 27 28 31
11.september - 10 år efter Efter 9/11 - 10 år med terror Interview Mogens Lykketoft Interview Kristian Madsen Voxpop Peters klumme
DSU’s ungdomsledere i Filippinerne DSU i Uganda De frivillige vinder valget Reportage fra Påskekursus Fair Løsning 2020 En uge i en medarbejders liv DSU’eren anbefaler Debat Dans Dagbog DSU’eren udgives af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom Danasvej 7 - 1910 Frederiksberg Tlf.: 72 300 880 - Fax: 72 300 899 dsu@dsu.net - www.dsu.net Ansvarshavende Peter Hummelgaard Thomsen Redaktør Niels Peter Bøgballe Redaktion Daniel L. Jørgensen, Amalie P. Sørensen, Allan L. Kjærgaard og Lars W. Hansen (politisk medarb.)
18
Design, layout og fotos Kristian Emil Petersen, www.kepdesign.dk Tryk Kailow Graphic A/S - oplag 6.700. Trykt klimaneutralt Årsabonnement for ikke-medlemmer kr.: 200,Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSUs eller redaktionens holdning. Citater fra DSU’eren må kun gengives med tydelig kildeangivelse. ISSN: 0905-5525
AALBORG
DSU AALBORG PÅ BONDEGÅRDSBESØG »Socialdemokraters holdninger til landbruget bygger på fordomme.« Nogenlunde sådan lød det fra Ældre- og Handicaprådmand i Aalborg Kommune, Tina French-Nielsen fra Venstre. Hun inviterede derfor DSU Aalborg på besøg på et landbrug med 650 køer, som hun driver ved siden af rådmandsposten. DSU Aalborg tog naturligvis udfordringen op, og var derfor på bondegårdsbesøg en dejlig majaften. Her fik DSU’erne et indblik i malkekaruseller, foderblandinger, dyrevelfærd og arbejdsvilkår på et moderne dansk landbrug. Efterfølgende var der diskussion af landbrugspolitik og liberal vs. socialdemokratisk byrådspolitik.
ØSTJYLLAND
UDVIKLINGSSEMINAR I ØSTJYLLAND Den 29. maj afholdte Internationalt Udvalg og DSU Aarhus i samarbejde et internationalt seminar om udviklingsbistand. Omkring 30 DSU’ere, primært fra Nord-, Syd- og Midtjylland, havde fundet vej til 3F’s lokaler i Aarhus, hvor seminaret skulle finde sted. Dagen bød blandt andet på oplæg af Jørgen Dige Petersen fra Aarhus Universitet, workshops om mikrolån, udviklingspolitikken under en kommende socialdemokratisk regering og en ophedet debat mellem forsker ved Aarhus Universitet og tidligere CEPOS bestyrelsesmedlem Christian Bjørnskov og Maria Berntsen fra Folkekirkens Nødhjælp.
SYDJYLLAND
DANSK-TYSK SEMINAR I GRÆNSEREGIONEN Den 14.-15. maj afholdt DSU Sydjylland og Jusos SchleswigHolstein et fælles seminar i Sønderborg, hvor deltagere fra begge sider af grænsen blev klogere på grænselandets udfordringer og potentialer. Der blev diskuteret bl.a. grænsekontrol, Femernbælt-forbindelse, uddannelse og erhvervsudvikling, ligesom en masse ideer til fremtidigt samarbejde mellem de to organisationer blev udviklet – f.eks fælles valgkampe, studieture og sommerlejre. Både Benny Engelbrecht (MF for S), Franz Thönnes (tysk forbundsdagsmedlem, SPD) og repræsentanter fra Syddansk Universitet i Sønderborg samt Regionskontoret Padborg gæstede seminaret.
SIDE 4 DSU’eren Juli 2011
GRUNDLOVSDAG
DSU’ERNE TALTE TIL GRUNDLOVSDAG Grundlovsdag er demokratiets festdag, og over alt i landet var DSU’erne ude at holde grundlovstale. Mange steder blev dagen også benyttet til at sende en bredside af sted mod regeringen. Her er det Signe Grønnegaard Christiansen fra DSU Århus, der holder tale ved de århusianske socialdemokraters grundlovsarrangement i Åbyhøj.
Danske Bank udnytter skattereglerne groft for at slippe for at betale tre milliarder kroner i skat. På trods af, at den danske stat under finanskrisen holdt hånden over banken, da den var på sammenbruddets rand. Derfor gik DSU Københavnskredsen på barrikaderne foran Danske Banks hovedsæde på Kongens Nytorv, hvor de præsenterede bankkunderne for ”Tre milliarder gode grunde til at skifte bank”. Også en række andre DSU-afdelinger har aktioneret mod Danske Banks usolidariske politik.
DSU FYN I VOLLSMOSE
FYN
KØBENHAVN
DSU KØBENHAVN TIL AKTION MOD GRÅDIGE BANKER
Som et led i DSU’s nationale ghettokampagne var DSU Fyn d. 8.-9. juni på kampagne i Vollsmose i Odense. Kampagnen blev afsluttet med et intromøde i Vollsmose kulturhus, hvor Olav Rabølle Nielsen, byrådsmedlem for Socialdemokraterne i Odense og skoleleder ved Humlehaveskole, og Pernille Rosenkrantz-Theil, folketingskandidat for Socialdemokraterne, deltog. Derudover deltog der en del unge fra Vollsmose, der var meget interesserede i at deltage i samfundsdebatten og blive medlemmer af DSU. Kampagnen var i det hele taget yderst tilfredsstillende og en god oplevelse!
DSU’eren Juli 2011 SIDE 5
TERRORANGREBENE 11. SEPTEMBER 2001 ÆNDREDE VERDENSORDENEN MED ET SLAG. DE FØLGENDE ÅR BLEV PRÆGET AF EN ULOVLIG KRIG, BRUD PÅ BASALE MENNESKERETTIGHEDER, STØTTE TIL BRUTALE DIKTATORER OG ET DYBT SPLITTET VERDENSSAMFUND. MEN MED OSAMA BIN LADENS DØD OG UDBRUDDET AF DET ARABISKE FORÅR ER DER HÅB FOR, AT VERDEN EFTER TI ÅR ER VED AT KOMME UD AF SKYGGEN FRA 11. SEPTEMBER. Alt blev forandret den dag i september Himlen er skyfri over New York, den tirsdag i september 2001. Pludselig lyder et voldsomt brag fra det nordlige af World Trade Centers to tvillingetårne. Knap er det blevet bekræftet, at tårnet er ramt af et fly, før endnu et fly brager ind i det sydlige tårn. Mens New York’erne og millioner af tv-seere verden over stirrer vantro på de brændende tårne, indløber meldingen om, at også USA’s forsvarsministerium, Pentagon, er ramt. Da de to tårne sidst på eftermiddagen styrter sammen, mens endnu et kapret fly styrter ned på en mark i Pennsylvania, står det klart, at verden er forandret for altid. Rigmandssønnen der blev terrorist Al-Qaida, som betyder ”Basen”, blev grundlagt af den saudiarabiske rigmandssøn Osama Bin Laden og den egyptiske læge Ayman al-Zawahiri. De to havde kæmpet sammen mod den sovjetiske besættelse af Afghanistan i 1980’erne, og havde derfor heltestatus i store dele af den muslimske verden. Under Golfkrigen i 1991 havde USA udstationeret over hundredetusind soldater i Saudi Arabien med støtte fra både FN og den saudiske regering. Bin Laden mente at Saudi Arabien var hellig muslimsk jord, hvor amerikanske soldater ikke skulle have lov at opholde sig. Derfor erklærede han hellig krig mod USA, og svor samtidig at ville fjerne det saudiske kongehus, som ifølge Bin Laden var korrupte og i lommen på vesten. Bin Laden slog sig
SIDE 6 DSU’eren Juli 2011
ned hos det fundamentalistiske Taleban-regime i Afghanistan, hvor han oprettede træningslejre for at uddanne terrorister. I midten af halvfemserne startede han sin terrorkampagne mod amerikanske soldater i Saudi Arabien, og i 1998 angreb al-Qaida de amerikanske ambassader i Kenya og Tanzania. USA’s præsident, Bill Clinton, svarede igen med at bombe al-Qaidas træningslejre i Afghanistan, men det lykkedes ikke at få ram på Bin Laden. Tre år efter slog Bin Laden til igen – denne gang i hjertet af selve USA. Krigen i Afghanistan 11. september ændrede med et slag hele den internationale dagsorden. George W. Bush erklærede krig mod den internationale terrorisme og proklamerede, at enten var man med USA, eller også var man med terroristerne. En måned efter 11. september indledte USA krigen i Afghanistan, og med hjælp fra en række mere eller mindre lyssky afghanske krigsherrer – den såkaldte Nordalliance – lykkedes det at fordrive Taleban-regimet efter få ugers kampe. Men det lykkedes hverken at knække Taleban eller al-Qaida. Mange af de ledende folk skjulte sig i det uvejsomme grænseland til Pakistan, og ventede på USA mistede interessen for Afghanistan. Og de skulle ikke vente længe, for i den amerikanske regering var man allerede godt i gang med at planlægge den næste krig: Irak.
Frihedsrettigheder under pres Allerede i sin ’State of the Union’-tale i 2002 udråbte Bush Irak, Iran og Nordkorea til at udgøre ”Ondskabens akse”. Den tale blev fulgt op af ’Bush-doktrinen’, hvor Bush gjorde det klart, at han ikke ville tøve med at bruge ”præventive angreb”, dvs. angribe andre lande alene på mistanken om, at de måske i fremtiden kunne udgøre en trussel mod USA. Det var et klart brud på alle internationale aftaler. Det var dog langt fra det eneste sted, at Bush’s ’Krig mod terror’ var i strid med internationale aftaler. De mange fanger fra Afghanistan blev nægtet deres rettigheder og sendt til den amerikanske base i Guantanamo, hvor de sad indespærret på ubestemt tid uden dom. CIA bortførte udenlandske statsborgere og fløj dem til hemmelige fængsler, hvor mange blev udsat for tortur i form af eksempelvis waterboarding. USA optrappede sin støtte til diktatorer i den muslimske verden som fx Musharraf i Pakistan, Mubarak i Egypten og kongefamilien i Saudi Arabien, fordi man så dem som et boldværk mod islamiske fundamentalister. Men dermed kom man også i endnu højere grad til at støtte op om deres undertrykkelse, og det vakte vrede i store dele af den muslimske verden. På den hjemlige front vedtog man ’The Patriot Act’, som betød en lang række indskrænkninger i amerikanernes frihed. USA gik kort sagt på kompromis med de grundlæggende frihedsrettigheder, man hævede at kæmpe for. Trods krigen i Afghanistan lykkedes det ikke at stoppe terroren. I de følgende år var al-Qaida enten direkte eller indirekte indblandet i lang række angreb rundt om i verden, f.eks. angrebene mod en natklub på Bali 12. oktober 2002 (202 dræbte), ved Atocha-banegården i Madrid 11. marts 2004 (191 dræbte) og mod Londons undergrundsbane 7. juli 2005 (52 dræbte). Next stop Iraq Allerede kort tid efter 11. september begyndte ledende folk i den amerikanske regering at tale om, at Irak var næste mål på listen, på trods af at der aldrig blev påvist nogen forbindelse mellem Saddam Hussein og 11. september. De neokonservative folk omkring Bush, såsom viceforsvarsminister Paul Wolfowitz og toprådgiver Richard Perle, var besat af tanken om at fjerne Saddam Hussein, og de blev støttet af tunge drenge i den amerikanske administration som vicepræsident Dick Cheney og forsvarsminister Donald Rumsfeld. Efter
lang tids tovtrækkeri i FN lykkedes det ikke USA at få et mandat til at invadere Irak, men Bush valgte alligevel – i strid med folkeretten – at indlede en invasion. Anders Fogh var blandt de få, der stod last og brast med Bush hele vejen. Invasionen førte til en dyb splittelse i verdenssamfundet. Ikke kun mellem USA og den arabiske verden, men også internt i NATO hvor Frankrig og Tyskland gik skarpt imod invasionen. Det lykkedes hurtigt USA at fjerne Saddam Hussein, men efterfølgende gik Irak i opløsning i en voldsom og blodig borgerkrig, som ifølge den uafhængige sammenslutning www.iraqbodycount.org har kostet over 100.000 irakere livet. Samtidig kom der talrige rapporter om massive overgreb fra amerikanske soldater, blandt andet torturskandalen i Abu Ghraib-fængslet. Det arabiske forår I januar 2011 brød oprøret i de arabiske lande ud. Først i Tunesien, siden i Egypten, Libyen, Syrien, Yemen og en række andre lande. Oprøret var samtidig et stort slag til de vestlige regeringer, som havde bidraget kraftigt til at holde folk som Ben Ali og Hosni Mubarak ved magten. Mest ekstremt udtrykt af eksempelvis Søren Espersen, der støttede Mubarak til det sidste og hævdede, at alternativet til Mubarak var et nyt præstestyre som Iran. Selvom Vestens støtte til det arabiske oprør i starten var meget tøvende, er der dog håb for, at man med støtten til oprørerne og FN-beslutningen om at gribe ind i Libyen er på vej til at tage et opgør med den kynisme, der prægede udenrigspolitikken efter 11. september, samtidig med at respekten for FN genetableres. Osama Bin Ladens død Det foreløbige punktum blev sat 2. maj 2011, hvor amerikanske Navy SEAL-soldater dræbte Bin Laden i Abbottabad, nord for Pakistans hovedstad Islamabad. Selvom Bin Ladens død fik stor opmærksomhed, viste reaktionerne også tydeligt, at al-Qaida er stærkt svækket. Det har været småt med de folkelige reaktioner i den arabiske verden på Bin Ladens død, og foreløbig har alQaida ikke formået at føre truslerne om nye terrorhandlinger ud i livet. Det vækker håb om, at vi nu kan lukke et mørkt kapitel, og bevæge os ud af skyggen fra 11. september. Hvor 00’erne var et mørkt årti, præget af terror, krig og splittelse, vil 10’erne forhåbentlig blive et lyst årti, hvor vi vil se en demokratisk udvikling i Mellemøsten, et USA der igen retter sig efter de internationale spilleregler og et verdenssamfund som samarbejder om at løse internationale problemer.
DSU’eren Juli 2011 SIDE 7
Interview af Lars Wernblad Hansen
MOGENS LYKKETOFT VAR DANMARKS UDENRIGSMINISTER DEN 11. SEPTEMBER 2011. TI ÅR SENERE SER HAN TILBAGE PÅ EN VERDEN, SOM PÅ MANGE MÅDER ER BLEVET RADIKALT FORANDRET. DET SKYLDES IKKE BLOT SELVE TERRORANGREBET, MEN OGSÅ EN LANG RÆKKE FEJLDISPOSITIONER AF BUSH-REGERINGEN, SOM FØRTE VERDEN UD I BLODIGE OG LANGTRAGTE KRIGE I IRAK OG AFGHANISTAN OG SKABTE DYB SPLITTELSE I VERDENSSAMFUNDET. Da udenrigsminister Mogens Lykketoft først på eftermiddagen den 11. september 2011 holdt foredrag om markedsføring på Dansk Designcenter, havde han ingen anelse om, at verden få timer senere ville være forandret. Efter foredraget fik han at vide af sin ministersekretær, at et fly havde ramt World Trade Center. Mogens Lykketofts første tanke var, at der måtte være tale om en ulykke. Men da han kom tilbage til udenrigsministeriet og så, at endnu et fly havde ramt World Trade
SIDE 8 DSU’eren Juli 2011
Center, stod det klart, at der ikke var tale om en navigationsfejl, men om et velkoordineret terrorangreb. I dag ser Mogens Lykketoft tilbage på en verden, der blev forandret af begivenheden. ”Verden blev forandret på den måde, at der skete en voldsom optrapning i både militært, efterretningsmæssigt og politimæssigt samarbejde på tværs af grænserne for at forebygge terrorisme. Men verden blev også forandret ved, at Bush
mente, krigen mod terror skulle kædes sammen med Irak, som ikke havde noget med 11. september at gøre. Dermed fik man skabt flere problemer, end man fik løst, og man fik bundet vigtige ressourcer i en langvarig krig.” STØTTE TIL KRIGEN I AFGHANISTAN I dagene og månederne efter terrorangrebet rykkede hele verden sammen om USA, som også fik fuld støtte til krigen i Afghanistan. I Danmark udtalte statsmi-
nister Poul Nyrup Rasmussen, at ”Vi er med jer hele vejen”. Den 5. oktober indledte USA angrebet på Afghanistan, og en måned senere var Talibanstyret fjernet. Mogens Lykketoft mener det var en rigtig beslutning at angribe Taliban og al-Qaida: ”Opbakningen til USA i Afghanistan var entydig, fordi det var åbenlyst, at al-Qaida var en del af Taliban-styret. Derfor var alle enige om, at det var helt legitimt ifølge folkeretten, og FN sanktionerede at man fjernede Taliban-styret. Og de første år var Afghanistan jo sådan set en succeshistorie.” IRAK BLEV VENDEPUNKTET Stemningen mod både USA og kampen mod terror vendte sig dog kraftigt i de kommende år. Det skyldtes ikke mindst, at USA indledte en ny krig, denne gang i Irak. Og modsat Afghanistan var der denne gang dyb splittelse i verdenssamfund. ”Det var en klar afsporing af kampen mod terror, at Bush invaderede Irak. Krigen blev startet på falske og løgnagtige påstande om, at der var en forbindelse mellem Saddam Hussein og 11. september. USA havde ingen plan for, hvad man ville stille op med Irak efter invasionen, så det blev en langvarig og blodig affære. Men det havde også den konsekvens, at opmærksomheden fra Afghanistan, som sådan set var en succeshistorie de første år, blev afledt, og at Taliban kunne reorganisere sig. Det betød at også krigen i Afghanistan blev en langstrakt og blodig affære. Hvis man havde investeret tilstrækkelige med politiske, økonomiske og militære ressourcer i Afghanistan, i stedet for at invadere Irak, så kunne vi sikkert have været ude af Afghanistan for længst.” IKKE ET ’CLASH OF CIVILIZATIONS’ Efter 11. september talte mange om de store kulturelle forskelle mellem Vesten og den islamiske verden. Mest kendt var den amerikanske professor Samuel P. Huntingtons tese om ’Clash of Civilizations’. Huntington mente forskellene mellem den vestlige og den islamiske verden var så store, at det ville ende med et sammenstød, og ifølge Huntingtons tilhængere var 11. september beviset på, at Huntington havde ret. I Danmark blev det Huntingtons tese flittigt brugt af blandt andet Dansk Folkeparti til at sætte fokus på frygten for islam, og på den måde kæde terrorangrebet sammen med udlændingepolitik. Mogens Lykketoft advarede efter 11. september mod at gøre kampen mod terror til en kamp mellem religioner og civilisationer, og det synspunkt fastholder han også ti år efter. ”Ideen om et ’Clash of Civilizations’ er ikke nogen rigtig analyse. Men der er alt for mange, som har forsøgt at virkeliggøre den. Netop Bush’s forenklede verdensopfattelse har jo bidraget til at styrke de kræfter, der ønskede at ’Clash of Civilizations’. Både i Vesten og i Mellemøsten. Selvfølgelig er der en stor, konservativ, fundamentalistisk gruppering i den arabiske og muslimske verden. Men man skal huske på, at de mest folkerige muslimske lande faktisk er demokratier. Lande som Indonesien, Malaysia, Tyrkiet, Pakistan og Bangladesh. Flere af dem både skrøbelige og ustabile, men omvendt heller ikke diktaturer. Selvfølgelig er
DSU’eren Juli 2011 SIDE 9
der et efterslæb i den arabiske verden, men nu er det mest folkerige land, Egypten, altså hoppet ud i demokratiet.” VESTENS STØTTEDE ARABISKE DESPOTER En anden konsekvens af 11. september var, at USA indledte et tæt samarbejde med en række diktatorer i den islamiske verden. Især i de lande, hvor USA frygtede, at fundamentalistiske muslimske grupper, der sympatiserede med al-Qaida, kunne tage magten. Det galt blandt andet Egyptens diktator Hosni Mubarak, Pakistans Pervez Musharraf og kongefamilien i Saudi Arabien. ”Det har bestemt ikke været noget der styrkede Vestens troværdighed, eller svækkede rekrutteringen til terrororganisationerne. Den tætte alliance betød at Bush’s ’Krig mod terror’ blev brugt af despoter og diktatorer til at kalde deres modstandere for terrorister, hvad enten
• Født 9. januar 1946 • Landsformand for Frit Forum 1968-1969 • Uddannet økonom ved Københavns Universitet i 1971 • Ansat i Arbejderbevægelsen Erhvervsråd frem til 1981 • Skatteminister i Anker Jørgensens regering 1981-1982; Finansminister 1993-2000 og Udenrigsminister 2000-2001 i Poul Nyrups Rasmussens regeringer. • Formand for Socialdemokratiet 2002-2005 Mogens Lykketoft er i dag næstformand for Folketinget, udenrigsordfører og medlem af Udenrigspolitisk Nævn.
SIDE 10 DSU’eren Juli 2011
det var i Mellemøsten, i Rusland eller i Kina. Da Obama i februar trak tæppet under Mubarak, så er det jo også i en forståelse af, at det måske nok på kort sigt kan være en fordel i kampen mod terrorisme at have de her despoter siddende, men at det på lang sigt skaber endnu mere utilfredshed og endnu flere terrorister. Man har set, hvordan fundamentalistiske imamer har været grundstammen i oppositionen, så længe diktatorerne ikke tillod andre partier, for de kunne trods alt ikke helt lukke ned for moskeen, som så blev det eneste sted at gå hen for folk, der var utilfredse med styret. Så det bedste værn mod de fundamentalistiske bevægelser er, hvis man kan få demokratiet til at fungere på dets egne præmisser.” BUSH SVÆKKEDE ARABISKE DEMOKRATIBEVÆGELSER Og dermed er vi fremme ved de igangværende omvæltninger i den arabiske verden, som Søren Pind for nylig hævede var en direkte konsekvens af Bush-regeringens politik efter 11. september. Især invasionen af Irak, som ifølge Pind har styrket kravet om demokrati i den arabiske verden. Men den udlægning køber Mogens Lykketoft slet ikke, tværtimod. ”Søren Pind mener jo at vide, at invasionen i Irak var forløberen for de arabiske opstande, der startede i Egypten og Tunesien. Jeg tror det er omvendt. Jeg tror Vestens militære interventioner har forsinket og vanskeliggjort arbejdet for dem, der gerne ville gennemføre demokratiske forandringer. I øvrigt er succesen i Irak meget tvivlsom. Det irakiske demokrati er langt fra så succesfuldt som Søren Pind og andre gerne vil gøre det til, tværtimod har den blodige udvikling skræmt mange fra at kræve demokrati andre steder. Så de arabiske opstande er ikke kommet på grund af Bush-regeringens politik – men på trods af Bush-regeringens politik.”
PÅ VEJ UD AF SKYGGEN På trods af de mange fejldispositioner og de blodige år, der fulgte i kølvandet på 11. september, er Mogens Lykketoft optimist når han ser fremad. Valget af Barack Obama og det arabiske forår har betydet et opgør med nogle af de værste skyggesider af den politik, der blev ført efter 11. september, USA har indledt tilbagetrækningen fra Irak og er også begyndt at planlægge tilbagetrækningen fra Afghanistan. ”Vi er af alle grunde på vej ud af den skygge, der blev slået af Bush’s på alle måder forkerte håndtering af 11. september. Det er interessant, hvad der nu kommer til at ske i Afghanistan, med Obamas sidste tale om at begynde tilbagetrækningen. Der vil selvfølgelig være store problemer i Afghanistan mange år frem, men en planlagt, velordnet tilbagetrækning kan sagtens vise sig at være en del af løsningen. Det vil i hvert fald betyde, at mange afghanere ikke længere skal kæmpe mod nogen de betragter som vestlige besættelsesstyrker, uanset hvor mange gode viljer vi er mødt op med. Man skal ikke gøre sig forhåbninger om, at vi kan efterlade Afghanistan som et demokrati i vestlig forstand. Men vi kan forhåbentlig sørge for at de er i stand til at holde Taliban stangen, så det bliver muligt at lave en hvis modernisering i et af de mest tilbagestående samfund i verden.” DEN VIGTIGSTE LÆRE Netop de manglende resultater fra krigene i Afghanistan og Irak får Mogens Lykketoft til at drage en klar lære af de ti år, der er gået siden 11. september. ”Jeg tror en af konklusionerne her ti år efter 11. september må være, at der ikke findes nogen militær løsning på terrorismeproblemet. Det handler om politimæssigt og efterretningsmæssigt arbejde for at finde de notoriske forbrydere, der går rundt og sprænger folk i luften.”
DØREN SMÆKKET I TIL 90’ERNE DSU’s forbundsformand i 2001, Kristian Madsen, var fra morgenstunden til et møde hvor blandt andet Ritt Bjerregaard og Lotte Bundsgaard deltog. Et møde vis tema langt fra lå i tråd med resten af dagen. Efterfølgende var Kristian Madsen til en demonstration arrangeret af Landssammenslutningen af Handelsskoleelever(LH) vedrørende nedskæringer på landets handelsskoler, hvor blandet daværende medlem af oppositionen Brian Mikkelsen talte. Efter hvad der kunne ligne en nogenlunde normal morgen og formiddag for en forbundsformand, drog Kristian Madsen tilbage til DSU’s Landsforbund, der på dette tidspunkt lå i Valby. Computere i 2001 var ikke de hurtigste, men efter et stykke tid gik det op for Kristian Madsen, at der var sket noget helt forfærdeligt. Han strøg ind og tænde for fjernsynet, tuner ind på CNN, og ser på DSU’s Landsforbund fly nummer to flyve direkte ind i det andet tårn af de to tårne.
DEN KOMPLETTE USIKKERHED Sådan ser Kristian Madsen i dag tilbage på begivenhederne dengang, da DSU’eren fanger ham til en kort snak. 10 år er gået. For mange står det skarpt, hvor man var, og hvad man lavede, da disse forfærdelige ting skete i USA. For nogen har det angiveligt været svært at begribe, hvad der skete for omverdenen. ”Jeg tror, der har været mange af DSU’s nuværende unge medlemmer, der ikke vidste hvor sindssygt det var,” fortæller Kristian Madsen og fortsætter med at beskrive sine første følelser og tanker, da han så fly nummer to: ”Hvad sker der nu? Er der nogen, der begynder at smide nogle atomvåben? Altså den der komplette usikkerhed. Hvad sker der i morgen? Har de flere fly?” NY KONFLIKT – NYT VERDENSBILLEDE Kristian Madsen beskriver begivenhederne 11. september 2001, som ”sådan en begivenhed der fuldstændig ændrede ikke bare verdens men også ens eget verdensbillede.” Derfor er det også relevant, at spørge Kristian Madsen ind til, hvordan verden har ændrede sig ved de fatale be-
givenheder i september 2001. ”Man kan sige, at begivenhederne var afslutningen på 90’erne. 90’erne var jo mit årti, hvor jeg var mellem 15 og 25 år gammel, og som er den periode, hvor man tit danner sine politiske holdninger. Det var en periode præget af ekstrem optimisme, fremgang, markedsøkonomi og demokrati, Vi fik indført demokrati alle mulige steder, og så var der Bosnien (Jugoslaviens opløsning førte til politiske og militære kampe, der blev afsluttet med Daytonaftalen i november 1995, hvor de bosniske, serbiske og kroatiske præsidenter anerkender BosnienHercegovina, red.). Vi finder os ikke længere i menneskerettighedskrænkelser. Muren falder, vi har østblokkene og deres demokratisering, alt det, der bliver døren smækket i, og så tegner en ny konflikt billedet,” fortæller Kristian Madsen. AMERIKANERNES TRYGHEDSFØLELSE BLEV ÆNDRET Spørger man Kristian Madsen ind til efterveerne fra 2001, så mener han, at det stadig sidder i de personer, der oplevede og så de utrolige scener, der ændrede den vestlige verden og menneskene i den. ”Det har jo gjort noget mentalt ved os alle sammen. Det har åbnet døren for alle de forskellige ting omkring mere kontrol, strammere lovgivning. Det har åbnet en paranoia i alle os, der oplevede det. Der sidder stadig en residual i USA,” siger Kristian Madsen og fortsætter, ”hvis man taler om amerikanerne, så har det fundamentalt ændret ved deres tryghedsfornemmelse. Det er nok meget svært at forstå, hvis man ikke kender til den amerikanske debat, hvor fuldstændig fundamentalt det har ændret deres måde at tænke verden.” 11. SEPTEMBER STYRKEDE DANSK FOLKEPARTI I en globaliseret verden går der ikke lang tid fra, at ting sker i den ene del af verden, til et kamera har opfanget det, og den andel del således får indsigt i begivenhederne. Derfor er det også relevant, at dvæle lidt ved hvordan Danmark er blevet påvirket siden 2001. Kristian Madsen
Interview af Niels Peter Bøgballe
mener, at ”det dels har haft en påvirkning, hvad angår overvågning, men det har selvfølgelig har en enorm betydning for Dansk Folkepartis og højrefløjens muligheder for at få vind i sejlene.” Kristian Madsen fortsætter videre med nogle erindringer om dagene efter: ”Jeg kan huske, at der i dagene efter var nogle tumpede snotunger, der ude i Vollsmose begyndte at fejre det ved at køre rundt med plakater af Osama Bin Laden og brænde amerikanske flag. Jeg talte med en i min familie, som var liberal radikal med opfattelsen af, at der er plads til os alle sammen, som sagde, ’måske har vi simpelthen taget fejl’. Det var med til plante en usikkerhed - ’Er vi ved at lukke nogen - i gåseøjne - fremmede elementer ind’. Selv i folk, der ikke tænkte sådan før.”
• Født 27. juni 1975 • Cand. Scient. Pol. • 2000-2004 Forbundsformand, DSU • 2004-2008 Konsulent, LO • 2008-2010 Informationschef, 3F • 2010-? Lederskribent, Politiken Kristian Madsen var i en periode taleskriver for Helle Thorning-Schmidt, og er forfatteren bag bogen Skriv gode taler – Taleskrivning som strategisk kommunikation (Gyldendal Business, 2010)
DSU’eren Juli 2011 SIDE 11
KAMPHANER PÅ KOLLISIONSKURS
Foto: Ditte Valente
DSU-formand Peter Hummelgaard Thomsen og VU-formand Jakob Engel-Schmidt blogger på politiken.dk Deltag i debatten på blog.politiken.dk/kamphanerne
e
Interviews af Amalie Pil Sørensen
”Når du ser tilbage på de sidste 10 år efter begivenhederne 11. september 2001, hvordan mener du så dagen har påvirket Danmark?” Ditte Christensen, DSU Aabenraa D. 11. september 2001 har påvirket hele verden, også Danmark. Det har selvfølgelig betydet, at vi har måttet forberede vores sikkerhed for ikke at blive udsat for terrorangreb, hvilket jo egentlig er meget fornuftigt. Dog har det desværre også betydet, at Dansk Folkeparti har fået en del flere tilhængere og stemmer og dermed også en større indflydelse på dansk politik, hvilket fra mit synspunkt næsten kan være ligeså skræmmende som terrorisme.
”Når du ser tilbage på de sidste 10 år efter begivenhederne 11. september 2001, hvordan mener du så dagen har påvirket USA?” Søren Bjerregaard Johannesen, DSU Herning/Ikast/Brande Det er svært at beskrive hvordan det måtte have føltes at være amerikaner tilbage en solskinsdag i september 2001. Det som ingen havde troet muligt skete. Og med ”preemitive strikes” viste de jo også, at de mener at et godt forsvar, er et godt angreb. Og med ingen udsigt til at krigene i Irak og Afghanistan slutter, er der også blevet brugt en hel del penge på det - de kunne sikkert have været brugt på noget andet som kræftforskning, AIDS bekæmpelse, hungersnøden ... Mulighederne er mange.
”Når du ser tilbage på de sidste 10 år efter begivenhederne 11. september 2001, hvordan mener du så dagen har påvirket det internationale verdenssamfund?” Anne Gausland, DSU Allerød/Rudersdal Efter 11. september er der mange der har brugt frygten for terror til at føre politik på. Eksempelvis ser vi i Danmark terrorlovgivningen og indvandrerdebatten, som er blevet mere forskruet, samt et voksende fremmedhad. En tendens som jeg mener også er fremherskende andre steder i verden. Skal vi se på det større billede, så har der også været økonomiske konsekvenser efter 11. september, eksempelvis da USA valgte at sænke renten til 1 procent for at stimulere økonomien. Subprime-lån og sænkning af renten fik fatale konsekvenser for verdenssamfundet og er det som vi stadig mærker og diskuterer i dag – finanskrisen.
DSU’eren Juli 2011 SIDE 13
Jeg er stadig nyudlært og arbejdsløs
...fru Støjberg
Vi støtter en Socialdemokratisk ledet regering
Punktum for et mørkt årti Begivenhederne den 11. september 2001 blev første kapitel i et mørkt årti. Uanset hvor man befandt sig, blev det en dag der mere end noget andet har påvirket vores generation og verden omkring os. Den tirsdag morgen i september blev startskuddet til et mørkt årti. Halvfemsernes optimisme efter den kolde krigs afslutning, blev med et afløst af had, frygt og ekstremisme i alle afskygninger. Det seneste årtis krig mod terror har haft enorme konsekvenser. Krig i Irak og Afghanistan. Tilbagetog for vores frihedsrettigheder. Tortur som en accepteret form for efterretningsindsamling. Frygt, konflikt og diskrimination har været en deprimerende følgesygdom. Det er bare nogle af de seneste ti års store konsekvenser af den globale krig mod terror, og begivenhederne den 11. september. I år er det 10-året for begyndelsen terrorangrebne på USA, og dermed begyndelsen på et mørkt årti. 11. september 2011 må derfor også sætte et endegyldigt punktum for den frygt, og den politik der har præget 00’erne. Osama er død. Irak er så småt begyndt rejse sig efter 7 år med hidsig konflikt. Det arabiske forår markerer (måske) begyndelsen til enden på islamismen som totalitær ideologi. George Bush og de neokonservative har ikke længere medvind for deres sag. Der er derfor kun få skidt tilbage, før vi endegyldigt kan lukke et mørkt kapitel i menneskehedens historie.
af Peter Hummelgaard Thomsen, forbundsformand
med det nuværende engagement fra NATO-landenes side, så bliver opgaven i Afghanistan aldrig færdigafsluttet. I det hele taget er der ikke nogen der ved hvad opgaven egentlig er. Hvis målet er at nedkæmpe Taleban, så har vi for det første bug for flere soldater. Den vilje eksisterer ikke blandt landene, og det er netop kommet frem at man forhandler med Taleban om en ”løsning” for Afghanistans fremtid. På dansk betyder det, at Taleban i fremtiden kommer til at få hel eller delvis kontrol med Afghanistan. NATOS styrker kan gøre bedre gavn andre steder i verden, hvor der er et klart mål og vilje til gennemføre disse. Allerede sidste år var jeg i Politiken med en kronik, hvor jeg opfordrede Danmark til at trække sine styrker ud af Afghanistan. Det er for mig at se formålsløst at opretholde indsatsen i landet, når slutresultatet alligevel bliver det samme: Taleban ved magten. Det andet punktum der er nødt til at blive sat, er at Obama må indfri sit løfte om at lukke Guantanamo-basen. Et sted der symboliserer de sidste ti års tilsidesættelse af den internationale retsorden, og ulækker accept af tortur. Hvis det kan lykkes for verdens ledere – og en (forhåbentlig) kommende socialdemokratisk regering – at sætte disse punktummer, så kan vi begynde at se mod lysere tider. I DSU er vi demokratiske frontkæmpere, hvor enhver udemokratisk politik der er blevet ført i terrorkrigens navn, må opgives og forlades. Vi må ud af det mørke årti, og ind et nyt og en lysere fremtid.
Det er ikke nogen hemmelighed at jeg er en stor fortaler for at afslutte NATOs engagement i Afghanistan. Jeg forstår sådan set godt dem der siger ”lader man ikke afghanerne i stikken” eller ”opgaven er ikke færdig endnu”. Pointen er bare den, at
DSU’eren Juli 2011 SIDE 15
Reportage af Simone Madsen
Kasper Højte
DSU’S UNGDOMSLEDERE I FILIPPINERNE Baggrund DSU har siden 2008 haft et internationalt samarbejde med vores søsterorganisation Akbayan Youth (A!Y). Vi mødtes ved et IUSY (international union of socialist youth) arrangement i 2006, og har siden da opbygget et stærkt samarbejde.
Vi skulle alle gennemføre et DUF kursus kaldet ”International Project Management” for at blive ungdomsledere. Efter dette inviterede vi de to filippinske ungdomsledere på tur i Danmark. Her mødte de forskellige afdelinger af DSU og de fik et indblik i, hvordan vi organiserer os.
I december 2010 startede vi et partnerskabsprojekt. Det løber indtil juni næste år og hedder ”Empowering Youth Across Borders”. I denne periode vil A!Y gennemføre et uddannelsesprogram bestående af tre forløb. Disse forløb er opdelt i niveauer. Det første kursus skal orientere, det næste give en basis viden om ungdomsrelaterede problemer, og det sidste træne medlemmerne i organisatorisk arbejde.
Efter en måned sammen i DK tog vi til Filippinerne. Eftersom det er det første ungdomslederprojekt, var der ingen der helt var klar over, hvordan det nu ville gå.
Ideen bag programmet stammer fra DSU’s uddannelse programmer og har der fra udviklet sig til, hvad det er i dag. Det laver vi Vi (Kasper Højte og Simone Madsen) er blevet valgt til at være DSU’s to ungdomsledere og har sammen med A!Y’s to ungdomsledere, arbejdet som projektkoordinatorer for partnerskabs projektet i tre måneder i Filippinerne. Vi blev alle ansat i februar måned, og mødtes i DK 18/2.
De to første uger blev vi introduceret til A!Y og det filippinske samfund. Det var en stor omvæltning for os bare at vænne sig til varmen. Vi kom direkte fra et Danmark med sne og frost til 30 graders varme og den filippinske sommer. Der var også andre forskelle vi skulle vænne os til. De mest åbenlyse var ting som manglen på toiletpapir, intet varmt vand, ekstrem trafik og skrald i gaderne. Det der måske krævede den største grad af overvindelse fra vores side, var at vi skulle vænne os til, at vores husdyr ikke var hunde og katte, men derimod myrer, kakerlakker og mus. Det kan man faktisk godt. Efter vores introduktion til A!Y kunne vi rigtig starte arbejdet. Vi lagde ud med at være en del af en stor uddannelseskon1) Fællesbillede med nogle af vores venner fra Zamboanga. 2) Community visit i en forstad til Davao. En nystartet afdeling af A!Y inviterede os indenfor til aftensmad i deres private hjem.
SIDE 16 DSU’eren Juli 2011
3) Fællesbillede efter kursus i Zamboanga. Vi havde nogle fantastiske dage der og blev mødt af nogle af de rareste mennesker man kan forestille sig.
ference. Her kom lokale aktive fra hele landet og diskuterede indholdet af det interne uddannelsesprogram, som var blevet foreslået. De forskellige emner (Decent Work, Enviroment, Education, Peace og Gender) blev præsenteret og der blev udviklet på materialet. Filippinerne er også geografisk set et stort land, og det er sjældent at medlemmerne fra de forskellige dele af landet mødes. Vi kunne mærke på deltagerne, at der var en stolthed over at få lov at deltage i konferencen. For nogle var det ligefrem første gang de var i Manila, hvilket kun gjorde oplevelsen større. Kurser Vores arbejde på Filippinerne er i høj grad bundet op på to former for aktiviteter. Først og fremmest handler det om kurser og uddannelse af A!Ys medlemmer. Den anden del handler om at mødes med lokale - både medlemmer og ikke-medlemmer og fortælle dem om Danmark, demokrati og rettigheder. Kurserne er klart det vi bruger mest tid og energi på. Når vi kommer til nye regioner afholder vi en Training of Trainers. Det er en form for mini-VPG, hvor lokale ledere bliver trænet i at undervise og får nogle redskaber og øvelse til at præsentere 4) Vi giver en præsentation om DSU, Danmark og velfærdsstaten på et kursus i Cagayan de Oro City. 5) Simone bliver interviewet til TV om en A!Y kampagne mod opførelsen af et nyt kulkraftværk. A!Y fÂr meget opmærksomhed når de har danskere med i deres kampagner og aktiviteter og vi lader os gerne udnytte på den måde.
de forskellige emner. Næste skridt er så selve implementeringen(Basic Education Seminar), hvor de nyuddannede undervisere underviser lokale medlemmer. Det er en ret fed proces at være en del af, og det er sjovt at se de forskellige tilgange til emnerne. Vi er som regel i de byer, hvor vi afholder kurser i en lille uges tid. Det betyder at vi har tid til at lære de lokale ledere rigtig 6) Simone demonstrer mod henrettelsen af narkodømte Filippinere i Kina. 7) Community visit i General Santos City. Simone laver politikertricket med at vinde sympati ved at holde et spædbarn i armene. 8) Kønnet er ret flydende i Filippinerne. Vi har mødt mange cross dress’ere i A!Y og organisation laver meget LGBT arbejde.
godt at kende. Det har resulteret i mange fede oplevelser, gode fester og minder for livet. Vi har sunget, danset, dykket, river raftet, nydt solen, hadet varmen og meget mere. Alt i alt en helt fantastisk oplevelse. Vil du også til Filipinnerne? Faktisk er ungdomslederudvekslingen gået så godt at projektgrupperne har besluttet sig for at søge om et nyt hold af
ungdomsledere. Lige nu ligger ansøgningen hos DUF, og vi venter spændt på svar. Hvis ansøgningen bliver godkendt sender DSU to ungdomsledere af sted til Filippinerne i efteråret. Sørg for at holde dig opdateret på DSUs hjemmeside, NetDialog eller vores Facebookside(www.facebook. com/DSUAYP), hvis det er noget for dig!
9) Vi møder rigtig mange børn når vi er p community visits. De er meget interesseret i de her hvide mennesker, som pludselig er i deres landsby. Vi mødte dem her i Zamboanga. 10) Engang i mellem holder vi også fri. Her er vi ved en smuk idyllisk ø ud for Camiguin. Det var ligeså fantastisk som det ser ud.
DSU’eren Juli 2011 SIDE 17
Artikel af Marie Borum Pedersen, Internationalt Udvalg
Jonas Manthey Olsen, næstformand for DSU
ENOUGH IS ENOUGH WAKE UP U GANDA! If walking to work is crim inal you & I h been crimina ave ls for a while . We must p a stop to this u t madness. Jo in your frien as we walk to ds freedom on 28th/06/20 Start from w 11. here ever yo u are & walk in solidarity with UYD. A s they walk FREEDOM. to ”THE STRU GGLE IS OUR LIFE”
SIDE 18 DSU’eren Juli 2011
DSU’ere i Danmark kæmper for retfærdighed og forandring både lokalt og globalt, men det gør vi ikke alene. Over alt i verden kæmper DSU’s søsterorganisationer de samme kampe, men for manges vedkommende under helt andre omstændigheder.
blevet dræbt under demonstrationerne, og ubegrundende fængslinger er dagligdagen. Flere medlemmer af UYD blev forhindret i at deltage i møderne med Marie og Miki, fordi de var fængslet uden anden begrundelse end at de havde deltaget i en fredelig demonstration imod regeringen.
I Uganda er det være ”DSU’er” eller medlem af Uganda Young Democrats (UYD) ikke uden risiko. De rettigheder og friheder vi tager for givet i Danmark, bliver dagligt krænket for dem, og derfor er DSU engageret samarbejde med UYD i Uganda.
Frygten vinder ikke Overvågning, chikane og den konstante angst for at blive anholdt og sat i et af torturinstitutionerne, de såkaldte ”safehouses”, er hverdagen for DSU’s venner i UYD. Brenda fra UYD fortalte om, hvordan hun i flere uger konstant levede i frygt for at blive fanget af politiet og sat i et ”safehouse”, fordi hun ledede demonstrationerne. Medlemmerne af UYD er konstant opmærksomme på at deres telefoner bliver aflyttet og at politiet overvåger deres hovedkontor. Brenda fortalte os, at lige meget hvad kan trusler fra regeringen og politiet ikke stoppe dem. ”Undertrykkelse gør os stærkere – de kan ikke stoppe viljen og troen på forandring.”
Marie Borum og Miki Dam fra DSU’s internationale udvalg besøgte i april Uganda for at gøre det forberedende arbejde til samarbejdet mellem DSU og UYD. Allerede fra første dag blev de mødt af den barske virkelighed, der kendetegner det at være politisk aktiv i Uganda. ”Samme dag vi ankom til Uganda var der demonstrationer i gaderne i hovedstaden Kampala. I fjernsynet så jeg politi der kæmpede mod demonstranter. Jeg har været i Uganda flere gange, men aldrig set så voldelige kampe.” Sådan fortæller Marie om de første oplevelser i Uganda. Walk-to-work Baggrunden for demonstrationerne var kampagnen walk-to-work som UYD er en af hovedarrangørerne på. Protesterne er sat i gang for at gøre op med den stigende uretfærdighed og fattigdom, der præger Uganda. UYD’s generalsekretær Sam fik samme dag som Marie og Miki ankom slået en tand ud, efter han blev overfaldet af politibetjente, fordi han var tæt ved oppositionslederen Nobert Mao. Flere civile er
UYD er en stor ungdomsorganisation i Uganda, men betingelserne for at være politisk aktiv, og kæmpe for de samme værdier som vi gør i DSU, er af en anden verden. DSU’s ansvar Danmark og resten af den vestlige verden synes ofte at overse begivenhederne, der finder sted på det afrikanske kontinent. Hvor den arabiske verdens ”demokratiske forår”, som det er blevet kaldt, har fået massiv opmærksomhed og støtte, er den Ugandiske kamp for forandring og demokrati gået næsten ubemærket hen. DSU har et ansvar for at rejse spørgsmålet i Danmark, og for at råbe politikerne op. Derfor sendte DSU i slutningen af april et
brev til den danske ambassade i Kampala, fik Jeppe Kofoed (S) til at stille spørgsmål til Udviklingsministeren og udsendte en pressemeddelelse om regeringens manglende reaktion. DSU vil kæmpe videre for at gøre politikerne opmærksomme på Uganda og øvrige afrikanske lande. Vi vil holde en kommende socialdemokratisk regering op på krav om fokus på Afrika og demokratisk udvikling. Vores kamp Midt under demonstrationerne og kampene i Kampalas gader afholdt DSU samtidig påskekursus i Esbjerg. Sam og Brenda fra UYD tog sig tid til at Skype med kurset ”Selv en dråbe”. De betyder meget for dem at vide, at vi i Danmark støtter op om deres kamp. Budskabet er tydeligt, kampen for demokrati, retfærdighed og frihed er vores fælles, derfor giver UYD ikke op, og derfor er DSU’s engagement i Uganda først lige begyndt.
• Du kan være en del af DSU’s arbejde i Uganda. • Skriv en mail til DSU’s næstformand Jonas på jmo@dsu.net og hør mere om arbejdet. • Følg desuden Internationalt Udvalg på dsu.net/internationalt
1) Løbeseddel fra demonstration i Uganda. 2) Victor fra African Youth Initiative Network (venstre), Sam (UYD), Marie og Dennis fra Icebreakers Uganda længst til højre. Lytter til udviklingen i dagens demonstrationer midt i et møde. 3) Sam og Brenda der skyper med påskekurset på Esbjerg Højskole. 4) UYD’s pressemøde med stort fremmøde fra journalister.
DSU’eren Juli 2011 SIDE 19
Artikel af Amalie Made, formand DSU Aalborg
Signe Grønnegaard Christiansen, formand DSU Århus
Alexander Grandt Petersen, Kredsformand, DSU Københavnskredsen
FRIVILLIGE I DSU AALBORG I Aalborg gør vi meget ud af, at der er brug for alle – uanset, hvad man har lyst til og evner for, så er man vigtig. Det er helt vildt ærgeligt, hvis der er nogen, der går rundt og egentlig gerne vil lave noget, men ikke føler, at der er plads til dem eller brug for dem. Derfor prøver vi at gøre alting så åbent som muligt og uddelegere ansvarsområder til så mange som muligt. Vi synes, det er rigtig vigtigt, at man bliver motiveret lige så snart man kommer ind af døren. Derfor gør vi meget ud af, at det skal være synligt, hvad vi laver. Vi har plakater med vores kampagneplan, vi har en aktivvæg med billeder af alle aktive, vi har skilte med opmuntrende sætninger hængende rundt omkring. Det er også vigtigt, at man altid har mulighed for at sætte sig ned på K24, hvis man har lyst til at lave noget, og derfor kan alle medlemmer købe en nøgle. Vi har f.eks. mange gymnasieelever, der tit kommer herned efter skole og laver lektier. Selvom det måske ikke er altid, man får lavet så meget DSU-arbejde, så skaber det stadigvæk en masse liv hernede, og så er det meget sjovere at være her! Vi har en frivilligkoordinator, Tilde, som skal sørge for, at der bliver holdt møder for alle sign-up’erne. Vi har indtil videre holdt ét, og selvom fremmødet ikke var overvældende, så var der virkelig god stemning, og de, der kom, virkede i hvert fald til at være klar til at kæmpe – også dem, som ikke er overbeviste socialdemokrater , men bare gerne vil have en ny regering. Alt i alt prøver vi at give alle frivillige lov til at lave det, de synes er fedt og sørge for, at der er plads til alle og brug for alle.
SIDE 20 DSU’eren Juli 2011
ÅRHUS: FLEKSIBEL HOLDSPORT Vi har i Aarhus længe haft et ønske om at lukke mere op i huset i Amaliegade, så medlemmerne kan komme ind, udover tirsdag, og lave noget DSU-arbejde, lektier eller bare hænge ud. Vi kan godt lide tanken om øget fleksibilitet. Det er jo trods alt medlemmernes hus, så de skal også have mulighed for at bruge det. Men i en stor by som Aarhus konkurrerer vi med en masse andre tilbud til byens unge. Vi har fundet ud af at det kræver et langt sejt træk at blive favorit ’hænge-ud’sted, men også at aktiviteter skaber flere aktiviteter. Derfor glæder vi os rigtig meget til at få frivilligkontoret op at køre, da mere liv i huset forhåbentlig genererer mere liv. Derudover er det nogle meget spændende og nødvendige opgaver man kan dykke ned i som frivillig på vores kontor. Vi må jo nok erkende, at vi ikke får samme støtte udefra til DSU i fremtiden, så vi skal begynde at tænke mere i at inddrage flere frivillige hænder til at løfte de mange opgaver. Vi har så mange kompetente medlemmer, det er bare lige at få dem prikket på skulderen og give dem et frivilligjob. Frivilligkontorer i de større byer er helt sikkert vejen frem, så vi håber at medlemmerne vest for Storebælt vil tage godt i mod de nye kontorer i Aarhus og Aalborg.
KØBENHAVNSKREDSEN SÆTTER GANG I VALGKONTOR Hvis de borgerlige tror, at de overhovedet får en chance i København ved den næste folketingsvalg, så kan de godt tro om igen. DSU Københavnskredsen er gået forrest i en fælles kampagne med Socialdemokraterne i København om at vinde næste valg, sikre Helle Thorning-Schmidt det største personlige stemmetal og skaffe endnu flere socialdemokratiske mandater til København. Kampagnekontoret på Nyropsgade bliver omdrejningspunktet for kampagnen, der under kampagnenavnet ”Frivillig for Helle” vil engagere DSUere, partimedlemmer og københavnerne i den kommende valgkamp. DU kan allerede nu kan være med til at gå dør-til-dør, deltage i telefonbanken, gå på morgenkampagner eller happenings. Få flere informationer om kampagnen på www.frivilligforhelle.dk, eller ved at møde op på kampagnekontoret, Nyropsgade 14 2. sal, 1602 København V.
DSU’eren Juli 2011 SIDE 21
PASKEkursus
2011
Reportage af Trine Thomhav
HVERT ÅR I PÅSKEDAGENE SKER DER NOGET HELT SPECIELT, FOR DER AFHOLDES DSU’S LEGENDARISKE PÅSKEKURSUS. DET FOREGIK I ÅR FRA DEN 20. TIL DEN 25. APRIL PÅ ESBJERG HØJSKOLE, HVOR EN MASSE GLADE DSU’ERE STRØMMEDE TIL. PÅSKEKURSET ER ET AF DE STØRSTE ARRANGEMENTER OG NOGET AF ET TILLØBSSTYKKE MED CIRKA 200 DELTAGERE. Onsdag eftermiddag sad alle aktivister klar i forhallen til at byde velkommen og indskrive alle deltagerne, som ventede i spænding på at få udleveret nøgler, se hvilken bygning de skulle bo i og ikke mindst finde ud af hvem de skulle dele værelse med. Senere på aftenen skulle alle deltagere fordeles på de ti forskellige kurser, hvorefter der var tid til at få en velkomst fra underviserne, at lære hinanden at kende og at få en introduktion til ugens undervisning. Udover undervisningen var der selvføl-
gelig en masse andre aktiviteter i løbet af ugen. Hver morgen var der mulighed for at få varmet stemmebåndet op til morgensang i Bomholtsalen inden undervisningen gik i gang. Til middag kunne man, efter at have nydt sin frokost i Store Krostue, deltage i påskeolympiades forskellige konkurrencer som for eksempel at kaste æg eller finde påskekyllingen. Hver aften var der selvfølgelig hygge, fest og underholdning. Torsdag aften var der arbejdersangaften,
hvor Nis P. og Stanley spillede guitar og satte gang i fællessangen, og alle skrålede med på ”Vi er DSU’ere”. Fredag formiddag var der fællesoplæg og om eftermiddagen var der præsentation af DSU’s folketingsvalgkamp, så alle er klar til, at valget bliver udskrevet. Om aftenen var der X-factor, hvor hvert hold gav et nummer og dommerne dømte deres præstationer. Introholdet klarede det bedst og vandt med deres version af ”Bøllebob”. 1) Nis P. og Stanley fyrede op under Store Krostue. Her med “Sverige Græder”. 2) Introholdet havde X-factor med deres version af “Bøllebob”. 3) Global Governance tog sejren i årets Melodi Grand Prix.
SIDE 22 DSU’eren Juli 2011
VI DET ER DSU ER D U ET E U’ERE N , DER D E UUUESTE R!
Lørdag formiddag var alle på kampagne, hvor vi blandt andet gennem Facebook og dør-til-dør nåede ud til en masse vælgere og fik en del nye medlemmer. Lørdag eftermiddag var der kreatid, hvor der blandt andet var mulighed for at samle op på lektierne, koble af med wellnesscafé eller få pulsen op med fodbold eller vandpolo. Lørdag aftenen var der bio-night i Bomholtsalen med film på storskærm, varme popcorn og ægte biografstemning.
Søndag aften var den sidste og store aften. Vi fik serveret en lækker festmiddag hvorefter det var tid til afholdelse af det store Melodi Grand Prix. Hvert hold repræsenterede et land, fremviste en introvideo og optrådte med en sang. Kurset ”Global governance” repræsenterede Irland og vandt med deres nummer. Senere på aftenen var der livemusik, dans og fest til den lyse morgen.
4) Kurset “Kvinder i Politik” var på teambuildingtur og kursisterne måtte arbejde sig igennem en række hårde forhindringer.
7) Vi er DSUUU’ere, det er det eneste der duuuer!
5) Kurset “Kun en Dråbe” fik en alternativ start med bål, kampråb og stammedans. 6) Kurset “Danmark A/S eller fællesskabet Danmark” havde besøg af Rasmus Prehn som fortalte om vækstpolitik.
Mandag var det tid til at pakke sine ting, sige farvel og traditionen tro slutte af med at synge ”Internationale”, hvorefter man udmattet kunne drage hjem med en masse ny viden, en masse nye venner og en masse gode oplevelser fra et fantastisk påskekursus.
8) Formanden bød fra talerstolen i Bomholtsalen velkommen til Påskekursus 2011.
DSU’eren Juli 2011 SIDE 23
Socialdemokraterne og SF har fremlagt deres økonomiske plan, ’Fair Løsning 2020’. Dermed er der tegnet to klare veje i dansk politik: Regeringen og Dansk Folkeparti mener vi skal spare os ud af krisen, mens S-SF mener vi skal arbejde og investere os ud af krisen. Det er de to veje, danskerne nu skal vælge mellem. Både S-SF og VKO har fremlagt deres bud på, hvordan de vil skaffe de 47 milliarder, som ifølge Finansministeriet vil mangle i 2020, hvis ikke der bliver gennemført reformer. Regeringen har fået vedtaget sin 2020-plan med fuld støtte fra Dansk Folkeparti og delvis støtte fra de Radikale, og S-SF har fremlagt sit bud, ’Fair Fremtid 2020’.
MÆRKELIG PRÆMIS Egentlig er det en lidt mærkelig præmis, at ville finde 47 milliarder i 2020. For hvordan kan man vide, at det lige er 47 milliarder der kommer til at mangle? Den slags afhænger jo af en masse ting, fx arbejdsløsheden, eksporten, olieprisen og så videre. Sidste år skød Finansministeriet 43 milliarder kroner forkert i forhold til at beregne Danmarks underskud i 2010 – hvad kan der så ikke være af usikkerhed når vi ser helt frem til 2020? Da regeringen i 2007 lancerede sin 2015-plan, tog den f.eks. slet ikke højde for finanskrisen året efter, og planen byggede derfor på nogle helt forkerte forventninger til hvordan væksten og den offentlige saldo ville se ud.
STORE UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI Selvom det altså er lidt omsonst at diskutere hvorvidt det nu lige er 47 milliarder
SIDE 24 DSU’eren Juli 2011
der mangler i 2020, så ændrer det ikke på at dansk økonomi står over for enorme udfordringer. Arbejdspladserne forsvinder, vi bliver dårligere uddannede og vi har udsigt til mange år med lav vækst. Så der er i høj grad brug for en økonomisk redningsplan. Med ’Fair Løsning 2020’ lægger S-SF op til at skabe vækst og velfærd i fire etaper.
FIRE TRIN TIL VÆKST OG VELFÆRD For det første skal der sættes gang i væksten. Der skal fremrykkes offentlige investeringer som skaber jobs her og nu, og der skal investeres i at skabe arbejdspladser som Danmark kan leve af i fremtiden. Eksempelvis inden for grøn energi og velfærdsteknologi. For det andet skal der styr på statens indtægter, så vi kan få lukket det store underskud i statskassen. Det skal først og fremmest ske gennem en række skatter, f.eks.millionærskat, skat på hurtige aktiehandler samt flere afgifter på usunde fødevarer og forurening. For det tredje skal der skabes en effektiv offentlig sektor. Det skal være slut med at bruge penge på at overbetale privathospitaler eller på meningsløse aktiveringsprojekter. Og der skal stilles krav til kommunerne om at bruge pengene mere effektivt. Endelig, for det fjerde, skal vi arbejde mere og uddanne os bedre. Det skyldes, at vi kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft fremover. Det kan ske ved at alle arbejder en time mere om ugen – eller 12 minutter mere om dagen. Men det kan også være ved f.eks. at mindske
sygefravær, ved at ansatte går fra deltid til fuldtid og ved bedre seniorordninger. Det skal afgøres ved trepartsforhandlinger efter et valg.
HVEM SAGDE ”FUGLE PÅ TAGET”? Regeringen og Dansk Folkeparti kritiserer ’Fair Løsning 2020 ’ og siger der er tale om ”fugle på taget”. Sandheden er imidlertid, at regeringens plan indeholder mindst lige så mange usikre elementer som ’Fair Løsning 2020’. Regeringen og Dansk Folkeparti mener, det ikke vil have nogen konsekvenser at skære ned på uddannelse, de mener alle dem der rammes af efterløns- og pensionsforringelserne vil kunne arbejde, og de mener at det er muligt at holde nulvækst i det offentlige forbrug. Her er der for alvor tale om ”fugle på taget”.
KURSEN ER DET AFGØRENDE Derfor er det vigtigste heller ikke, hvorvidt hvert et komma i ’Fair Løsning 2020’ kan gennemføres efter et valg. I stedet for at diskutere hvorvidt det ene eller det andet forslag giver så eller så mange milliarder i 2020, bør vi holde fokus på den grundlæggende, ideologiske forskel: Skal vi spare os ud af krisen, eller skal vi arbejde og investere os ud af krisen? Skal vi sende regningen til de studerende, de arbejdsløse, efterlønnerne og folkepensionisterne, eller skal vi samle regningen op i fællesskab og lade de grupper, der har fået mest ud af regeringens skattelettelser de sidste ti år, betale lidt tilbage? Det er et politisk valg, som alle kan tage stilling til.
Du kan læse hele S-SF’s plan på www. sammenomdanmark.dk.
Reportage af Kristian Emil Petersen
DSU’s landsforbund på Danasvej er en altid hektisk arbejdsplads. Særligt i denne tid, hvor vi langsomt men sikkert bevæger os fremad imod et forestående folketingsvalg, er her en summende aktivitet alle ugens dage. Midt i hele virvaret befinder DSU’s ansatte sig. Men hvad render de egentligt rundt og laver? I sidste udgave af DSU’eren fulgte vi en uge i politisk medarbejder Lars Wernblad Hansens liv. I dette nummer stiller vi skarpt på de økonomiske og organisatoriske opgaver i DSU. Og dermed også på organisationsmedarbejder og ordsmed Morten Hellsten.
MANDAG International bag skrivebordet Bag Morten troner en reol fyldt til bristepunktet af røde ringbind, men der skal være plads til flere, så derfor starter dagen med den helt store omstrukturering. I dag skal der nemlig styr de internationale projekter, og det betyder, at hvert projekt skal have sin egen mappe. Længe har papirstakken med internationaleprojekter hobet sig op, så nu skal det endelig sættes i system.
TIRSDAG Skæve ideer og bogføring Selvom Morten ikke synes at bogføring er specielt sexet, så må han konstatere at rollen som organisationsmedarbejder også medfører denne tilbagevendende arbejdsopgave. Derfor går formiddagen med musik i ørene, imens der bogføres udgifter og indtægter på livet løs. Efter frokost er der brainstorm på mercandice til folketingsvalgkampen. Kreativ og idérig som Morten er, kan han slet ikke lade være med at byde ind med den ene skæve idé efter den anden, og da han er kommunikationsuddannet så kommer der gerne lange udredninger for, hvorfor hans ideer er gode. Filmen knækker dog for resten af kontoret da han foreslår en T-shirt med et 3D tryk af Helle Thorning, og Morten må konstateren, at han er den eneste som synes det er en brand god ide.
ONSDAG Regninger og kontingent DSU bruger penge, og ifølge Morten for mange, for det betyder mere arbejde for ham. Han har en stak af fakturaer, afregninger og øvrige regninger som skal betales. Heldigvis er der ikke kun regninger, der er også nogle som betaler deres kontingent. Morten henter derfor indbetalinger på nettet og registrerer det i DSUs bogførings- og medlemssystem. Onsdag er iøvrigt Mortens yndlingsdag på arbejdspladsen. Dette er nemlig dagen hvor den
legendariske onsdagssnegl sammen med en kop brændvarm kaffe skal fortærres med velbehag.
TORSDAG Nye medlemmer Heldigvis vælter det ind med medlemmer i DSU, men det betyder også at det skal registreres og de skal have et velkomstbrev. Desværre er det ikke alles håndskrift der er lige læselig på indmeldelsesblanketterne. Derfor må Morten bruge tid på spore sig frem til præcise navne og adresser på nogle af de nyindmeldte. Han sender derfor her en opfordring til at tjekke læseligheden på indmeldelser. Det er jo simpelthen for bittert, hvis man må opgive en indmeldelse på grund af manglende læselighed.
FREDAG God stil og drilske computere Selvom man sidder foran computeren hele dagen og laver bureaukratiske ting, så behøver man ikke være kedelig. Morten har et princip om, at man mindst en gang om ugen bør have god stil. Derfor tropper han i dag op i en moderne tætsiddende blazer, skjorte og et lillastribet slips. Dagen går med regnskab og med at holde styr på forbundets ITudstyr. Uanset om formanden har printerproblemer, eller hvis forbundssekretærens computer siger 80’er agtige lyde, så er Morten altid klar med en hjælpende hånd. Morten er derfor blevet ”the go to guy” når IT-en driller. Det gør den i dag og han må bruge en rum tid på at få det op og køre igen. Dette var et indblik i en ”normal” uge for DSU’s organisatoriske medarbejder. Følg med i næste udgave, når vi tager en tur i felten. Vi afslører nemlig, hvad kampagnekonsulent, Jakob Sørensen bruger sin arbejdsuge på!
DSU’eren Juli 2011 SIDE 25
FAGLIG HØJSKOLE For dig der går forrest i det faglige arbejde og ønsker at udvikle dine kompetencer og styrke dit talent. Igen i år holder LO Ungdom i samarbejde med DSU, SFU og SUF Faglig højskole for talenter indenfor det faglige ungdomsarbejde. Højskolen afholdes på Metalskolen i Jørlunde fra den 31. august til den 4. september, og der udbydes 60 pladser. Faglig højskole er en uddannelse for dig, der har erfaring indenfor fagligt arbejde, og som ønsker at udvikle dig indenfor din organisation. Inden højskolen starter, skal du vælge dig ind på en linje: Organisering, Kommunikation, kampagneledelse eller organisationsledelse, som du vil følge hele weekenden. Der vil desuden i løbet af weekenden være en række fællesoplæg og valgfrie workshops.
For at deltage på faglig højskole skal du indsende en ansøgning, hvor du fortæller om dig selv, og hvorfor lige præcis du skal udvælges som deltager. For at kunne deltage skal du desuden være medlem af en fagforening under LO, FTF eller AC. Første runde af deltagere er udvalgt til deltagelse på faglig højskole, men du kan stadig nå at komme med. Du skal blot sende en ansøgning inden 1. august til LO-ungdom@lo.dk. Da det er din fagforening eller dit parti, der skal betale for din deltagelse, vil de derfor være med til at vurdere din ansøgning.
TID OG STED Fra 31. august til 4. september Metalskolen i Jørlunde Slagslundevej 13 3550 Slangerup Mere info kontakt: LO’s ungdomskonsulent JONAS B. LARSEN jbl@lo.dk eller 3524 6000 Din ansøgning skal sendes til LO-Ungdom@lo.dk inden 1. august
Ansøgningen kan enten sendes skriftligt eller som videooptagelse, og den skal som minimum indeholde følgende: ▪
Praktiske oplysninger (Navn, adresse, mobil, E-mail og organisation)
▪
Dine erfaringer med fagligt arbejde
▪
Hvad du vil bruge kompetencerne fra faglig højskole til
POLITICO.COM Valgkampen om at blive USA’s næste præsident er så småt gået i gang. Barack Obama er i fuld sving med sin kampagne. De Republikanske kandidater er begyndt at melde sig på banen og gøre deres hoser grønne i staterne New Hampshire og Iowa, hvor der afholdes primærvalg i de første dage i januar 2012. Den amerikanske hjemmeside politico.com er en fremragende formidler at amerikansk politik, og den absolut bedste platform at indtage sine nyheder om udviklingen i den amerikanske valgkamp. Gør oprør På få måneder har 2 millioner franske kvinder og mænd, unge og gamle, købt denne pamflet - skrevet af en 93-årig veteran fra den franske modstandskamp under anden verdenskrig. Den lille bog på 38 små sider er de sidste årtiers mest forbavsende salgssucces. Måske på grund af dens forfatters høje alder, men nok snarere på grund af dens enkle, utvetydige budskab: Gør oprør! Stéphane Hessels kampskrift har to hovedpunkter. Det ene lyder: Stop ligegyldigheden! Luk øjnene op, engagér jer! Pengenes magt har aldrig været større; finansmarkedernes diktatur aldrig mere grænseoverskridende; forskellen mellem de fattigste og de rigeste er større end nogensinde. Der er grunde nok til bogens andet budskab - som lyder: Vær indignerede!
The Labour Tradition and The Politics of Paradox Maurice Glasman er blevet udråbt til 10’ernes nye socialdemokratiske ideolog. Han er blevet udråbt til tænkeren, der kan føre Labour ud af oppositionens mørke: Partiet skal genskabe forbindelsen til den arbejderklasse, man har skubbet fra sig under Blair og Brown, og det kan kun ske ved at finde rødderne i det han kalder ”konservativ socialisme”. Blue Labour kaldes fænomenet. DSU’eren anbefaler denne bog til alle DSU’ere, der er interesseret i den idepolitiske udvikling af de europæiske socialdemokratier. Bogen giver megen stof til eftertanke. Præsidenten Christoffer Guldbrandsen er kendt for sine skarpe og kontroversielle dokumentarfilm. Han har bl.a. lavet ”Lykketoft finale”, ”Dagbog fra midten” og ”Den hemmelige krig”. For første gang får offentligheden adgang til en af de vigtigste og mest ejendommelige beslutningsprocesser i Europas nyere historie. Ambitionen var en stærk præsident for et samlet EU resultatet blev noget helt andet. Filmen fortæller historien om en supermagt der skulle vælge en præsident og endte med en mand der ikke ville have jobbet. Filmen er must see for alle DSU’ere, der undrer sig over hvorfor Herman von Rompuy blev Præsident for EU.
DSU’eren Juli 2011 SIDE 27
Et opgør med overvågningsangsten af Esben Korsgaard Poulsen, formand for DSU Nordjylland
Det seneste årtis terrorforebyggende initiativer, især den såkaldte Terrorpakke 2 i 2006, har medført en øget række beføjelser for Politiets Efterretningstjeneste til øget overvågning af mistænkte for terror og anden grov kriminalitet. Dette sker bl.a. ved en lettere adgang til de i gennemsnit 300 personlige registre, som hver dansker optræder i, øget kameraovervågning på offentlige og udsatte områder samt krav til tele- og internetudbydere om at lagre kunders personlige historik i ét år. Ved lovændringernes femårs jubilæum er det nu på høje tide at reflektere over masseovervågningens fremtidige rolle i det danske samfund.
SIDE 28 DSU’eren Juli 2011
Jeg tror og håber personligt, at overvågning som redskab er kommet for at blive. Dette skal naturligvis ikke foregå som regulær statsspionage af borgernes privatliv, men snarere forebygge og sikre mere effektiv retspraksis i forbindelse med helt horrible forbrydelser; vold, børneporno, etc. – præcis som tidligere teknologi har været mere end behjælpelig før de to terrorpakker. Myterne om overvågningssamfundet Danmark anno 2011 er mange, men i den offentlige debat er det efterhånden tydeligt, at hovedargumentet mod en udvidelse af overvågningsmetoder har rod i en småborgerlig overfølsomhed. Denne berøringsangst opstår jo netop i den helt nødvendige afvejning mellem principper om bevarelse af privatlivets fred og ønsket om kollektiv sikkerhed, hvor man hos modstanderne af moderat masseovervågning altså finder en højere vægtning af privatlivets beskyttelse. Men i denne neokapitalistiske virksomhedsstruktur, som vi nu kalder staten
Danmark, hvorledes er det så i kølvandet på 9/11 og mange års aktivistisk udenrigspolitik optimalt at afveje de to førnævnte principper? For mig er det et absolut gode, at den sidste generation af såkaldte frihedskæmpere – eller WikiLeaks-freaks – efterhånden udgør så lille en politisk minoritet, at både den politiske og offentlige tilslutning til udvidelserne af overvågningen har været intet mindre end overvældende. Men overvågningsteknologien er endnu langt fra dets fulde potentiale, hvor nye DNA-registre for kriminelle i fremtiden ikke synes usandsynlige. Der er altså et behov for et opgør med denne angst overfor en menneskelig frihedsbegrænsning med øget personlig sikkerhed som værdig kompensation. Gid det næste årtis teknologi må bane vejen for en samfundsmæssig erkendelse af, hvad der virker – og hvad, der er for længst er outdated.
Skal vi ikke give EU en fair løsning? af Jacob Rye Pedersen – DSU Horsens
EU er for mig at se en helt fantastisk ting. EU er noget af det smukkeste vi i den europæiske del af verden nogensinde har set, og tanken bag EU er efter min mening vejen frem mod en bedre verden. Der er bare et men. Hvad foregår der? Burekratiet i EU er stadigt stigende, vi har fået en ”præsident” uden reel magt og vi har fået en ”udenrigsminister” som egentlig heller ikke har noget at sige. EU kan ikke blive enige om f.eks. Libyen konflikten. Skulle vi deltage? Skulle vi ikke
deltage? Hvordan skulle vi deltage – humanitært eller militært eller måske begge dele? Og sådan kunne jeg blive ved. Jeg savner et solidaritetens EU. Jeg savner et EU som aktivt bekæmper fattigdom i Afrika. Jeg savner et samlet EU som tør sige: ”VI FORDØMMER LIBYENS DIKTATOR” og som i FN regi – naturligvis – deltager i samarbejdet at få diktatoren fjernet: Både militært, men i den grad også humanitært! Det er solidaritet når det vil noget, og når det betyder noget.
økonomi. EU har valgt, at der skal spares i den offentlige sektor og at der derfor skal afskediges tusinder og atter tusinder af offentlige ansatte i Grækenland. Hvorfor går EU ikke ind og siger, at vejen frem er offentlige investeringer, og giver Grækenland nogle favorable lånevilkår, så Grækenland kan genansætte alle de arbejdsløse og sørge for, at Grækenland kommer på fode igen. Vejen ud af finanskrisen er ikke besparelser – det er investeringer, og det er offentlige investeringer.
Når Libyens oprørsbevægelse siger til os i EU og FN: ”Vi er hårdt trængte. Vi har brug for penge for at kunne opretholde vores militære indsats mod det diktatoriske styre” sker der absolut intet – for der er også uro i egne rækker. Finanskrisen banker på døren atter gang. Grækenlands befolkning er i den grad imod den taktik som regeringen, efter aftale med EU, har lagt for dagen for at redde den græske
Offentlige investeringer ikke bare er altså ikke bare det rigtige svar for os i Danmark – det er også det rigtige svar for EU, og hvis vi kunne få et rødt parlament og en rød kommission ville EU være et meget bedre sted at lege, da liberalismens onde skygge ikke ville sænke sig over os på samme måde som den gør i dag.
Vi har sejret af helvede til af Kaspar Hvid, kasserer DSU Vejle
Vi har jo fået skabt velfærdssamfundet, arbejderne har nu fået bedre vilkår og har fået hus, have og bil, sågar kalder vi dem lønmodtagere i dag.
Sådan sagde daværende LO formand Thomas Nielsen på deres kongres i 1982. Bag denne sætning gemmer sig der masser af sandheden, selvom det som socialdemokrat kan være svært at erkende.
Derfor står vi nu ved en korsvej, hvor vi skal bestemme os for om vi skal finde ud af hvordan vi får råd til Velfærdssamfundet i fremtiden, eller vi bare skal sætte os ned og blive administratorer af samfundet. Vi mangler kort sagt et projekt for hvor samfundet skal hen af. Kampmann, H.C., og Hedtoft havde Velfærdssamfundet som projekt. Krag havde EF, hvad har vi i dag? Absolut intet, vi har intet for-
kromet projekt for samfundet, da vi har gennemført vores ultimative projekt – at skabe bedre vilkår for løndmodtagerne.
• DSU’eren modtager gerne debatindlæg. 150 ord til små indlæg og 350 ord til store indlæg. • Redaktionen forbeholder sig retten til at udvælge læserbreve og at korte ned på antallet af ord.
DSU’eren Juli 2011 SIDE 29
EU-parlamentsvalgets stemmesluger Dan Jørgensen vil også i den kommende periode lade DSU’eren bringe uddrag af hans dagbog.
Tirsdag: Chimpansebrølet gjaldede i EU-parlamentet Selvom mange måske synes, at der er lidt ”abebur” over EU-parlamentet engang imellem, så er det alligevel ikke hver dag, at gangene i glasbygningen på Rue Wiertz giver genlyd af vaskeægte chimpansebrøl. Men det gjorde de i dag næsten. Strengt taget var det ikke en chimpanse, der brølede, men én der kan gøre det, så man ikke kan høre forskel. Nemlig den 77-årige Jane Godall. Jane Goodall rejser jorden rundt for at holde foredrag om dyrevelfærd. Hun er specielt kendt for sit arbejde i Tanzania, hvor hun i næsten fem årtier har studeret chimpanser. I dag kæmper hun en indædt kamp for dyreliv, miljø og natur gennem sin organisation, The Jane Goodall Institute. Jeg kender Jane, og havde inviteret hende til at tale for en større forsamling her i EU-parlamentet i dag. Der kom mere end 200 tilhørere, som alle kunne høre Jane
åbne mødet med et ”Go-morgen” på Chimpansesprog. Efter konferencen havde jeg et længere møde med Jane. Og før hun gik, sagde hun ja til via sit store netværk at hjælpe mig med at samle underskrifter til min kampagne www.8hours.eu imod lange dyretransporter. Du kan se et lille interview jeg lavede med Jane på min facebookside. Onsdag: 1.000 milliarder euro skal fordeles I dag skulle Parlamentet stemme om EU’s budget for de næste syv år. Det er mange penge - omkring 1 procent af EU’s samlede BNP - der skal fordeles. Og som noget nyt har Parlamentet med Lissabon-traktaten fået indflydelse på fordelingen af de omkring 1.000 milliarder euro. Et flertal i Parlamentet lagde op til at øge EU’s budget med 5 procent. Det mener jeg, er helt ude i skoven. Det er rigtigt, at EU har brug for penge til forsk-
ning og sociale fonde. Men i krisetider er løsningen ikke at øge budgettet, når alle andre bliver nødt til at spare. Det er ikke det rigtige signal at sende. Jeg mener i stedet, at man kan råde over EU’s midler meget bedre, end man gør i dag. Over 40 procent af EU’s budget går i dag til en landbrugsstøtte, der koster den enkelte borger dyrt, og samtidig skader vores miljø. Ligesom det er usolidarisk med verdens fattigste lande. Derfor stemte jeg mod Parlamentets holdning. Vi bliver nødt til at spænde livremmen ind. Også i EU. Torsdag: Klimastøtte fra erhvervslivet I dag fik jeg uventet støtte i klimakampen. 72 af Europas største virksomheder - bl.a. Coca Cola, Ikea og Novo Nordisk opfordrede i dag EU til at hæve klimaambitionerne. Virksomhederne mener, at EU bør hæve målet for CO2-reduktion fra 20 til 30 procent i 2020. Jeg forhandler EU’s klimamålsætning i Parlamentet i disse dage, og jeg er meget glad for, at vi i den politiske verden får opbakning fra erhvervslivet. Jeg håber, at det kan være med til at vise klimaskeptikere, at Europas fremtid skal sikres gennem grøn og ikke sort vækst.
DSU’eren Juli 2011 SIDE 31
Afsender, DSU, Danasvej 7, 1910 Frederiksberg C Ændringer vedr. abonnement: Ring venligst på 72 300 880
CIALISMEde…nu kryds i kalendeO S G O L O S Sæt allere SOMMER, gust. Vi ses! af som-
ens t for sommer Det er temae t; en em ng sjoveste arra p! ssommercam DSU’s arbejd egen lt he ’s er DSU Omgivelserne Gadsbølle, som , m kursusejendo erÅrets somm ligger på Fyn. anding af bl øn sk en camp bliver turneteter, sports faglige aktivi b og ka ss lle vejr, fæ ringer, godt . er st fe t ikke minds
vil gå glip Hvis du ikke t, og este aktivite ov sj s en er m til ed m nd en hå samtidig gi’ endom til et ej us rs ku ’s gøre DSU d dig være, så mel bedre sted at mp ca er m om jdss til DSU’s arbe us.dk. rs ku su på www.d er med U-kammerat Tag dine DS Uere på DS e ny så og mød og pen. sommercam
. au ren fra d. 4.-7 : 400,Deltagerpris n jf. s rejserefusio Der udbetale r. le eg er DSUs rejs us.dk www.dsukurs akTilmelding på pr e er lig så yder Her findes og r. inge tiske oplysn
PP
Postdanmark Magasinpost UMM Id nr.: 46219