DSU’EREN JULI 2014 SIDE 1
Foto: Kristian Emil Petersen
af Alexander Grandt Petersen, ansvarshavende redaktør
og Daniel Lundgren Jørgensen, redaktør
EU ER (STADIG) ET FÆLLES PROJEKT Det nyligt overståede Europa-Parlamentsvalg udstillede flere problemer end løsninger. Efter en valgkamp, hvor partierne kæmpede mere indædt mod hinanden end mod Europas problemer, stod den mindst konstruktive kandidat tilbage som vinder. Med næsten en halv million personlige stemmer dansede Morten Messerschmidt hele vejen tilbage til Bruxelles for at fortsætte sit arbejde for at forstyrre det europæiske fællesskab mest muligt. EU var oprindeligt en aftale om fredsbevarende samarbejde og produktionen af kul og stål mellem Belgien, Frankrig, Italien, Tyskland, Nederlandene og Luxembourg. Et af målene var blandt andet at skabe en modvægt til Sovjetunionen, der sad tungt på halvdelen af Europa. De seks landes ledere underskrev blandt andet ”med bevidstheden om, at Europa kun kan opbygges ved konkrete bestræbelser, der først og fremmest skaber en virkelig solidaritet, og ved opbygning af fælles grundlag for den økonomiske udvikling.” Siden er EU blevet større, og i dag står 28 lande sammen om at arbejde for Europas fælles bedste. Da Paris-Traktaten blev underskrevet i 1951, gjaldt opbygningen af et ”fælles grundlag for den økonomiske udvikling” primært handel. Ved at nedbryde toldmure, opbygge samhandel og skabe arbejdspladser på tværs af landegrænser hjalp handlen Europa med at opbygge en stærk union, der for ganske få år siden hjalp flere af sine medlemslande væk fra den økonomiske afgrund. Nu er staterne nogenlunde på fode igen – det er deres befolkninger til gengæld ikke. Vi kan godt tale om kanelsnegle, cigaretpakker, fælles pantordning og reglerne for grænseoverskridende sommerhuskøb, men det er ikke her, kernen i EU-samarbejdet ligger. Kernen i EU er grænseoverskridende solidaritet!
SIDE 2 DSU’EREN JULI 2014
EU har længe handlet om forbehold, form og forbud. I den kommende valgperiode skal EU handle om folket. For der er noget galt, når 1 ud af 10 EU-borgere mangler et arbejde. Der er noget galt, når 6 ud af 10 unge spaniere ikke kan få et job. Der er noget galt, når udenlandsk arbejdskraft misbruges til at underminere fagforeningers hårde arbejde for bedre løn- og arbejdsvilkår. Der er noget galt, når politikerne fortaber sig i petitesser som pantsystemer og kanelsnegle frem for at gøre det, vi har valgt dem til: At skabe en bedre verden for de mange. Når den opgave er løst, kan vi begynde at snakke om resten. I dette nummer af DSU’eren sætter vi fokus på Europa. Vi kigger på det knæk, Europa har fået på midten, hvor Sydeuropa kæmper mod statsbankerot og tårnhøj arbejdsløshed, mens vi i Nordeuropa er mere bekymrede for alle de børnepenge, vi alligevel ikke sender ud af landet. Vi har talt med en ung spanier, Víctor Moratinos Martínez, der kæmper med bekymringerne om et liv i arbejdsløshed, fordi de ældre generationer har forsømt at inkludere ungdommen i samfundets opbygning. Vi bringer også vigtige perspektiver fra Lasse Quvang Rasmussens valgkamp, der – trods mere end 50.000 besøgte døre, over 12.000 stemmer og masser af vilje til at blive valgt – ikke opnåede valg til parlamentet i denne omgang. Og så tager vi også hånd om dig, hvis det der EU virker lidt fjernt og uforståeligt. Redaktionen har gjort sit bedste for at give dig overblikket over, hvad EU er, og hvordan situationen er i det nye parlament nu, hvor 751 parlamentsmedlemmer indtager salen i Bruxelles efter veloverståede valgkampe overalt i Europa. Vi håber, at I kan lide vores stof. God læsning.
DSU’EREN / NR. 2 / ÅRGANG 93 / JULI 2014
16
6 10
TEMA: EU
2 Leder 6 EU rykker sammen under krisen 10 Græsrøddernes triumf 14 EU - dit store overblik 16 Krisen, der knækkede Sydeuropa 18 Kammerater på flugt fra krisen 21 Voxpop
ØVRIGT INDHOLD
4 Siden sidst 23 Alexanders klumme 24 Jeg er flasket op med kvindekamp 27 Politik i kufferten 28 Kongresreportagen: En weekend i DSU's tjeneste 30 Fagligt indspark: Værn om de rigtige fagforeninger 31 Amagerpigens afgørende aftryk 32 Debat 35 Christels Dagbog
23 24 18 DSU’EREN UDGIVES AF DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM
Danasvej 7 - 1910 Frederiksberg Tlf.: 72 300 880 - Fax: 72 300 899 - dsu@dsu.net - www.dsu.net
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Alexander Grandt Petersen REDAKTØR: Daniel Lundgren Jørgensen REDAKTION:
Mette Pabst Andersen, Morten Mikkelsen, Line Sofie Gluud, Alexander Momtaz Jacobsen, Sebastian Risbøl Jacobsen, Jakob Esmann og Anne Paulin (politisk medarbejder)
ISSN: 0905-5525
28
KORREKTUR: Mette Pabst og Jakob Esmann FOTOS SIDE 3,23,28,29,31: Jonas Witt Hansen FOTOS SIDE 3,28: Julie Noesgaard DESIGN OG LAYOUT, SAMT FOTO SIDE 2:
Kristian Emil Petersen, www.kepdesign.dk
TRYK: Kailow Graphic A/S - oplag 5.000. Trykt klimaneutralt
Årsabonnement for ikke-medlemmer kr.: 200,Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSUs eller redaktionens holdning. Citater fra DSU’eren må kun gengives med tydelig kildeangivelse.
DSU’EREN JULI 2014 SIDE 3
DSU’EREN MODTAGER LØBENDE GERNE INDLÆG TIL SIDEN SIDST. GRIB KAMERAET NÆSTE GANG I HAR ET FEDT ARRANGEMENT OG SKRIV 100 ORD OM BEGIVENHEDEN. SEND TIL DSU@DSU.NET
INDEN SKOLESTART SKOLESTARTSHOLDET ØV14ER har igen no 20 DSU's skolestartshold an e til kampagner. bevist, at de er de bedst d en spontan Holdet blev overrasket me iddag i silende kampagne fredag efterm banegård og regnvejr omkring Odense hverve medlemde formåede alligevel at emokratiske mer og sprede det sociald deres forløb, som budskab. Igennem hele neder siden, har startede for næsten 5 må mmer til DSU. de hvervet hele 89 medle
MELLEM BORGERKRIG OG FORSONING Siden sidst er der sket en masse på den internationale bane i DSU. DSU arbejder gennem Dansk Ungdoms Fællesråds tværpolitiske netværk med de libanesiske ungdomspartier for at skabe forsoning, fremme dialog og kapacitetsopbygning i et – mildest talt – vanskeligt politisk klima. Som et led i det tværpolitiske samarbejde gæstede Rebecca Jagd Madum og Esben Korsgaard Poulsen det borgerkrigsmærkede land i april 2014. Seminaret skulle være med til at uddanne de unge politikere i redskaber, der skal etablere stabile ungdomsbevægelser og en fremtidig skare af samarbejdsvillige politikere i Mellemøsten.
NÅR ÉN VALGKAMP SLUTTE R, BEGYNDER EN NY
DSU Haderslev har af fle re omgange haft folketingsmedlem Jesper Peter sen på besøg, senest til et utrolig hyggeligt møde, der bød på både pizza såv el som en god snak om de n kommende valgkamp og den aktuelle politiske sit uation. Efter EP-valgkampen, hv or medlemmerne var på utallige kampagner og vis te et stort gå-på-mod, er der slet ingen tvivl om, at også folketingsvalgkam pen vil komme til at gå lig e så fantastisk!
SIDE 4 DSU’EREN JULI 2014
DSU KØBENHAVNSKREDSEN N I NATTELIVET VIL STOPPE DISKRIMINATIONE benhavnskredsen forane DSU Kø Lørdag d. 7. juni lancered livet”, og til diskrimination i natte dringsprojektet: ”Sig nej unge på ssiv opbakning fra både kampagnen har fået ma Facebook og ude i byen.
0 unge fra 7. og 8. juni sagde over 25 Om aftenen mellem den liv ved at det københavnske natte over for diskrimination i e, kæmpe havnernes hjemmelaved en køb i e ed bill et et tag få sket er ”Nej til diskrimination.” Øn iPhone, hvorpå der stod: tklubna t kan ”tagge” barer og en app, hvor man anonym n eller lag pga. af etnicitet, religio ber, hvor man har fået afs aet på edsen ønsker ved at få tem seksualitet. Københavnskr . ion tat s borgerrepræsen dagsordenen i København
DSU ROSKILDE FIK FINT BE
SØ
G En forårsaften var DSU Ro skilde så heldige at få fin t besøg fra Borgen. Henrik Sass Larsen lagde vejen for bi til en lang og god deba t. Det var primært partie ts interne situation, der fik bølgerne til at gå højt, sam t muligheden for at lufte fru strationer for partiets top . Der blev ikke fundet noge n endegyldig løsning på partiets problemer i denne om gang, men hvis vi mødte s igen i dag, efter EP-valge t, kunne vi nok blive enige om en ting: det er altså ikk e kun Socialdemokraterne , der flasher intern splid i pressen…
ER DSU’EREN LEA WERMELIN EN IPPEØ SPIDSKANDIDAT PÅ KLrm elin er blevet
We Bornholmer og DSU’er Lea fra Bornholm til valgt som spidskandidat ørelsen har været en næste folketingsvalg. Afg med 7 kandidater, gyser og længe undervejs 2 urafstemninger 5 generalforsamlinger og s som en af landets på Bornholm, der betegne rmelin har hele vejen mest sikre kredse. Lea We ale DSU’ere i DSU været bakket op af de lok stolte af resultatet. Bornholm, som er meget
DSU’EREN JULI 2014 SIDE 5
INTERVIEW AF Daniel L. Jørgensen
DET HAR IKKE HOLD I VIRKELIGHEDEN, NÅR MEDIERNE KÅRER EU-SKEPTIKERNE SOM EUROPA-PARLAMENTSVALGETS STORE VINDERE, MENER MARLENE WIND. FÅ LANDE ER SKEPTISKE, MENS DE STORE FLERTAL PÅ MIDTEN LADER OP TIL ET SAMARBEJDENDE EUROPA I SOLIDARISK FREMGANG. 465.758. Så mange stemmer fik ansigtet på danskernes EU-skepsis – Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt. Dermed er Poul Nyrup Rasmussens rekord på 407.966 personlige stemmer fra 2004 slået. Det enormt høje stemmetal fik hurtigt medierne til at gå i selvsving over Messerschmidt og Dansk Folkepartis nyvundne magt i Europa-Parlamentet. Sammen med britiske UKIP’s enorme fremgang i Storbritannien og Front Nationals kanonvalg i Frankrig har EU-skepsissen fået en ny lyd: Det er ikke et spørgsmål om for og imod – det er et spørgsmål om, hvor meget EU skal bestemme. Mange har udråbt skeptikerne til EU-
SIDE 6 DSU’EREN JULI 2014
valgets helt store vindere, men er deres sejr – og EU-tilhængernes tilsvarende nederlag – virkelig så stor? Ikke hvis man spørger EU-ekspert Marlene Wind. ”EU-skeptikernes fremgang er en mediespundet historie,” forklarer hun. ”Der er sket et jordskred i Danmark, Frankrig og Storbritannien, hvor skeptikerne er gået markant frem, men 7 ud af 10 mandater i Europa-Parlamentet er stadig EU-positive,” siger hun. MESSERSCHMIDT SATTE DAGSORDENEN En oversigt over den nye sammensætning af Europa-Parlamentet fra The Eco-
nomist viser, at selvom cirka en tredjedel af de nyvalgte parlamentarikere i henholdsvis Frankrig, Italien, Storbritannien og Danmark kommer fra EU-skeptiske partier, står de fire lande ret alene med deres skepsis over for det europæiske projekt. I de øvrige lande er modstanden mod EU nærmest ikke-eksisterende. Ifølge Marlene Wind skyldes skepsissen i de fire lande mere indenrigspolitiske sager end europæiske. ”Særligt i Storbritannien, Frankrig og Danmark er det et problem, at vælgerne er trætte af deres politikere. Mange danskere har stemt på Morten Messerschmidt, fordi han har tegnet et billede
”EU-SKEPTIKERNES FREMGANG ER EN MEDIESPUNDET HISTORIE. DER ER SKET ET JORDSKRED I DANMARK, FRANKRIG OG STORBRITANNIEN, HVOR SKEPTIKERNE ER GÅET MARKANT FREM, MEN 7 UD AF 10 MANDATER I EUROPA-PARLAMENTET ER STADIG EU-POSITIVE.”
Foto: Pressefoto
af, at de etablerede politikere ikke har fortalt hele sandheden om EU. Han har sat dagsordenen i valgkampen, som de andre kandidater har måttet reagere på. På den måde sørgede han for, at pro-partierne ikke kom igennem med deres egne visioner, men hele tiden måtte forholde sig til hans,” vurderer Marlene Wind.
En del af forklaringen på de østeuropæiske EU-landes optimisme skyldes givetvis også situationen i Ukraine, vurderer Marlene Wind.
Kigger vi ud af Danmark, ser vi et Europa, der står mere sammen end nogensinde. I de østeuropæiske medlemslande findes nærmest ingen modstandere, og i de lande, der tidligere har været under administration af Den Europæiske Centralbank eller IMF, var der slet ikke opstillet nogen EU-modstandere til valget, siger Marlene Wind.
”DANMARK, SVERIGE OG STORBRITANNIEN VIL I DE KOMMENDE ÅR GLIDE MERE UD I PERIFERIEN AF EU, MENS DE CENTRAL- OG ØSTEUROPÆISKE LANDE VIL SØGE MERE IND MOD KERNEN,”
”Normalt skulle man tro, at de mest udsatte lande i en økonomisk krise ville lukke sig inde og vende sig mod EU, men sådan har det ikke været – tværtimod! De er blevet mere pro-EU,” forklarer hun.
”EU er for østlandene symbolet på fred og stabilitet. Den fred er truet, efter Rusland
invaderede Krim-halvøen. Østlandene håber, at EU bliver deres garanti mod en russisk invasion,” siger hun. SKEPTIKERNE ER SPLITTEDE Ud af parlamentets 751 mandater vurderes 108 af de nyvalgte MEP’ere at være EU-skeptikere. Det er næsten dobbelt så mange som i den seneste valgperiode, der løb fra 2009 til 2014. Skeptikerne er blevet flere, men deres modstand stikker i mange retninger, og det er indtil videre ikke lykkedes dem at samle deres kritik i én gruppe, der kunne stå sammen om en EU-skeptisk dagsorden. ”Det er svært at forestille sig en græsk socialist i gruppe med den franske nationalist Marie Le Pen. De er begge EU-skeptikere, men af helt forskellige grunde,” forklarer Marlene Wind. ”Mange af dem er heller ikke interesserede i at være en del af det parlamentariske samarbejde. De er der for at repræsentere en mod-
DSU’EREN JULI 2014 SIDE 7
stand mod EU, og så kan det være svært at gå med i de politiske forhandlinger,” siger hun. Skal EU-skeptikerne sætte en dagsorden, er de nødt til at samle sig i én gruppe i parlamentet. En gruppe kræver mindst 30 parlamentarikere fra syv forskellige lande, hvis den skal anerkendes i parlamentet. Det kan være svært at finde, når de 108 skeptikere i parlamentet fordeler sig mellem nationalister, socialister og generelle nej-sigere. SKEPSIS STYRKER SAMMENHOLDET Selv om langt størstedelen af parlamentet stadig er pro-EU, har det nye parlament en stor opgave i dels at udtrykke
SIDE 8 DSU’EREN JULI 2014
forståelse for skepsissen, men også i at bevise, at Europa-Parlamentet er handlekraftigt og formår at gøre noget ved Europas problemer, vurderer Marlene Wind. Derfor vil vi se de store midtergrupper af liberale, kristendemokrater og socialdemokrater rykke tættere sammen for at lave fælles aftaler, der gavner Europa. ”De store midterblokke kommer til at stå stærkere i det nye parlament, fordi de skal samarbejde mere. Parlamentet er nødt til at stå sammen over for ministerrådet og bevise, at de kan blive enige, selvom der sidder nogen på bageste række og råber,” siger hun. Det styrkede samarbejde vil givetvis også
bekræfte skeptikerne i deres modstand mod EU, fordi de små, splittede grupper af skeptikere bliver marginaliseret og udelukket fra parlamentets arbejde. Det gør Europa-Parlamentet mere stabilt i politikudviklingen, men giver også skeptikerne en fornyet opgave i at forsøge at stå sammen, hvis de vil have indflydelse på parlamentets beslutninger. LEDERNE HAR SET SKEPSISSEN Det er ikke kun selve Europa-Parlamentet, der skifter ud på mange poster hen over sommeren. Også Europa-Kommissionen udskifter sine kommissærer og skal vælge ny formand, næstformænd og ”udenrigsminister”. Den nye kommission kommer til at tegne EU-politikken fremadrettet.
”Den nye kommission skal signalere, at man tager kritikken fra blandt andre Storbritannien og Danmark alvorligt. EU skal være big on big things, small on small things,” forklarer Marlene Wind. ”Det er en balancegang, den nye kommission skal finde. Nogle lande mener, at EU blander sig for meget, mens andre lande mener, at EU blander sig for lidt,” siger hun. Et særligt fokus bliver at holde Storbritannien inde i folden. Premierminister David Cameron har flere gange udtrykt skepsis over for det europæiske projekt, og den britiske befolkning er heller ikke videre begejstrede for EU. En britisk meningsmåling, som Opinium har lavet for The Observer viser, at hele 48% af den britiske befolkning ønsker at forlade EU. Dertil har David Cameron lovet en folkeafstemning om Storbritanniens EU-medlemskab inden udgangen af 2017, hvis hans parti vinder det næste valg. Det scenarie vil Tysklands Angela Merkel for alt i verden undgå, vurderer Marlene Wind. DANMARK BLIVER MERE ISOLERET Mens kommissionen overvejer at indsætte en repræsentant fra et EU-skeptisk land på en central post for at tækkes de mange skeptikere, går det til gengæld ned ad bakke for disse lande i det økonomiske samarbejde. Storbritannien står sammen med Danmark og Sverige uden for euroen, og det kommer til at få større betydning for det økonomiske samarbejde i de kommende år. ”Vi ser euro-landene rykke tættere og tættere sammen. De koordinerer deres finanspolitik og integrerer deres økonomier mere i hinanden end hidtil. Det bliver svært at overbevise danskerne om, at vi skal gøre det samme,” vurderer Marlene Wind. ”Danmark, Sverige og Storbritannien vil i de kommende år glide mere ud i periferien af EU, mens de central- og
østeuropæiske lande vil søge mere ind mod kernen,” forklarer hun. De østeuropæiske lande, der endnu ikke er med i den europæiske fællesvaluta, er optaget med ambition om, at de efter en årrække også skal indføre euroen. Modsat Danmark, der senest stemte nej til euroen i 2001, er de meget engagerede i at skifte valuta og blive en del af euro-landene med alle de fordele, der medfølger. Hvis Danmark ikke gør op med sine forbehold,
”EU ER FOR ØSTLANDENE SYMBOLET PÅ FRED OG STABILITET. DEN FRED ER TRUET, EFTER RUSLAND INVADEREDE KRIMHALVØEN. ØSTLANDENE HÅBER, AT EU BLIVER DERES GARANTI MOD EN RUSSISK INVASION,” vil vi ryge mere ud i periferien, når eurogruppen vokser, vurderer Marlene Wind. ”Efter en række besværlige traktater har bevægelserne i EU rykket sig mere over i løbende justeringer. Vi har gjort op med det enighedsdogme, der i mange år har domineret EU, og det kommer ikke Danmark til gode,” forklarer hun. GENERATIONSKLØFTEN SKAL BRYDES At holde sammen på medlemslandene er ikke EU’s eneste udfordring de kommende år – og langt fra den største. Skal EU bevare sin legitimitet over for befolknin-
gen og fremtidssikre sin økonomi, er det altafgørende, at skellet mellem Nord- og Sydeuropa bliver brudt ned. Med en ungdomsarbejdsløshed på over 50% i nogle lande (60% i Spanien) er det nødvendigt, at EU handler og får løst problemet sammen med de enkelte lande. ”EU skal presse gevaldigt på for at løse problemerne med ungdomsarbejdsløshed i Sydeuropa,” siger Marlene Wind. ”Der skal laves reformer, der inkluderer de yngre generationer mere i samfundet, og som gør op med de nogle steder groteske privilegier, der tilfalder de ældre generationer. Man har gjort meget i toppen, f.eks. hævet pensionsalderen i de sydeuropæiske lande, men vi mangler handling i bunden, hvor de unge er. De kan ikke se, at det hjælper på deres situation, at de ældre bliver længere på arbejdsmarkedet,” forklarer hun.
MARLENE WIND MARLENE WIND ER PROFESSOR I STATSKUNDSKAB OG LEDER AF CENTER FOR EUROPÆISK POLITIK VED INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB VED KØBENHAVNS UNIVERSITET. I 2009 VANDT HUN EUROPAS KVINDERS PRIS SOM EN AF DANMARKS BEDSTE EUROPAFORMIDLERE. I 2010 VAR DET COLUMBUSPRISEN FOR SINE SAGLIGE ARGUMENTER I EU-DEBATTEN. I 2011 INDSTILLEDE SAMFUNDSVIDENSKABELIGT FAKULTET HENDE TIL VIDENSKABSMINISTERIETS FORMIDLINGSPRIS, OG I 2012 MODTOG HUN SOM DEN FØRSTE TØGER SEIDENFADEN PRISEN FOR SIT MOD OG UTRÆTTELIGE FORMIDLING AF VIDEN OM DET EUROPÆISKE SAMARBEJDE.
DSU’EREN JULI 2014 SIDE 9
REPORTAGE AF Jakob Esmann
AALBORG
KBH AALBORG
EP-VALGKAMP: DSU’ERE OVER DET GANSKE KONGERIGE FØRTE EN LEGENDARISK KAMPAGNE FOR EUROPA-PARLAMENTS-KANDIDAT LASSE QUVANG RASMUSSEN. SE DE BEDSTE FOTOS OG VILDESTE FACTS HER! Det gik ikke helt, som vi havde håbet. Lasse Quvang Rasmussen fik ikke en plads i Bruxelles denne gang. Men resultatet fejlede bestemt ikke noget, og det gjorde kampagnen heller ikke. For på trods af skuffelsen over hele linjen er fakta, at hele 12.421 danskere stemte på en spritny og ukendt kandidat, som ikke havde stillet op til byråd, regionsråd eller lignende. 12.421 stemmer er 20 % flere, end Dan Jørgensen fik ved sit første valg i 2004. Dengang stemte 10.350 på den unge Dan Jørgensen, og det gav ham en femteplads blandt de socialdemokratiske kandidater. Poul Nyrup Rasmussens kanonvalg med over 400.000 stemmer betød, at han hev fire socialdemokrater mere med ind i
SIDE 10 DSU’EREN JULI 2014
Europa-Parlamentet, og Dan Jørgensen var den sidste, der kom med.
DSU’s kampagnemaskine hentede hjem til Lasse.
Den unge Horsens-dreng Lasse Quvang Rasmussen var som DSU’s kandidat definitivt den unge kandidat, som fik flest stemmer. Der er over 4.000 stemmers forskel mellem Lasse og den næste unge kandidat i rækken, nemlig Dansk Folkepartis Anders Vistisen, som med Messerschmidts kanonvalg kom med til Bruxelles. Andre højtprofilerede, unge kandidater som eksempelvis den konservative komet Nichlas Vind, der var en stjerne på de sociale medier, og VU’s excentriske kopi af Kjeld fra Olsen-Banden, Nicolaj Svejgaard Poulsen, måtte tage til takke med en brøkdel af stemmer, som
EN STÆRK GRÆSRODSKAMPAGNE Kampagnen for Lasse Quvang var Danmarks største græsrodskampagne. Den var båret af over 200 kampagnefrivillige fra alle dele af landet. I Region Midtjylland var der naturligvis en helt særlig indsats i samarbejde med de lokale partiforeninger, fordi Lasse var partiets regionale spidskandidat. Stormtropperne i græsrodskampagnen var DSU’s såkaldte ”Europartisanere”, som i et længere træningsforløb og med en studietur til Bruxelles og magtens europæiske centrum var blevet klædt på
KBH
MIDTJYLLAND
FREDERICIA
MIDTJYLLAND
SJÆLLAND til både de heftige politiske diskussioner om fremtidens Europa og til de lokale forberedelser af valgkampen. Partisanerne havde planlagt massive kampagneindsatser med alt fra dørklokkestemning i strategisk udvalgte boligområder til skiltekampagnen ”Quvang Vil” gennem gågaderne, der gav maksimal synlighed i bybilledet. Med kampagnedage, der for manges vedkommende begyndte før klokken syv om morgenen og først sluttede, når solen gik i seng, blev der gjort en enorm indsats, ligesom der var plads til skæve indspark i valg-
SYDJYLLAND kampen med flere valgfilm og valgsange. KAMPAGNE VIRKER! Det er tydeligt på valgresultatet, at massive kampagner virker. Det skinner igennem i valgstatistikkerne, når man ser, at mange vælgere i f.eks. Aalborg, Odense, Roskilde, København, Haderslev, Fredericia og Næstved satte kryds ved Lasse Quvang – altså i områder, hvor Lasse ikke umiddelbart ville hente stemmer som midtjysk kandidat. Hele vejen gennem valgkampen var der #GodStemning og #EuroforiskStemning.
HOLSTEBRO Disse to hashtags spredte sig som en steppebrand ud i det digitale landskab og blev helt symbolske for den gejst og stemning, som kendetegnede kampagnen, uanset om det var på Københavns vestegn, i Nordjylland eller på Fyn. I partiet er det tydeligt, at der er en kæmpe respekt om den valgkamp, som DSU har ført. DSU er den ultimative kampagnemaskine. Og når vi først har fået maskinen i gear, er vi ikke til at stoppe igen. Det viste vi for alvor i Europa-Parlamentsvalgkampen. Se facts fra på valgkampen næste sidE
DSU’EREN JULI 2014 SIDE 11
DE BENHÅRDE FACTS
VIBORG
• A NTAL FRIVILLIGE: +200 • A NTAL DØRE BANKET: +50.000
HORSENS
• A NTAL PLAKATER SAT OP: +6.000 • A NTAL FOLDERE UDDELT: +300.000 • A NTAL ROSER UDDELT: +4.000 • A NTAL UDDANNELSESINSTITUTIONER
BESØGT: +100
• A NTAL PANELDEBATTER/
VÆLGERMØDER: +120
• A NTAL LIKES PÅ FB: +1800 • A NTAL FOLLOWERS PÅ TWITTER: +750
KBH
DE UNGE KANDIDATERS VALGRESULTATER • L ASSE QUVANG RASMUSSEN (A): 12.421 • A NDERS PRIMDAHL VISTISEN (O): 8.315 • T EIS VOLSTRUP (F): 5.586
AALBORG
• C HRISTIAN KJØLHEDE (B): 3.954 •N ICHLAS VIND (C): 3.027 •N ICOLAJ SVEJGAARD POULSEN (V):
1.356
• V ICTORIA NINOSCA RISBJERG
VELASQUEZ (N): 1.267
HOLSTEBRO AARHUS
SIDE 12 DSU’EREN JULI 2014
LASSES TOP 10 I MIDTJYLLAND / TOP 10 I RESTEN AF LANDET: TOP 10 MIDTJYLLAND STEMMETAL TOP 10 RESTEN AF LANDET HORSENS 1579 ODENSE ØST AARHUS NORD 677 ROSKILDE SKANDERBORG 649 AALBORG ØST AARHUS VEST 619 NØRREBRO AARHUS ØST 552 ODENSE SYD AARHUS SYD 524 BRØNSHØJ HOLSTEBRO 519 FREDERICIA DJURS 485 NÆSTVED FAVRSKOV 455 AALBORG NORD RANDERS SYD 350 HADERSLEV
STEMMETAL 111 105 104 101 99 98 93 90 88 81
Intet sted er for langt ude til at gå i banken Hent gratis AL-Bank til iPhone, iPad, Android, Windows Phone samt Windows 8.
DSU’EREN JULI 2014 SIDE 13
ARTIKEL AF Sebastian Risbøl Jacobsen
Jakob Esmann
FAKTA OM EU • 28 medlemslande • Hovedsæde i Bruxelles • Samlet befolkning på over 500 mio. •E U’s love udarbejdes af tre institutioner i fællesskab: Kommissionen, Parlamentet og Ministerrådet •H vis der er tvivl om hvordan EU-lov skal fortolkes, er det EU-domstolen, der afgør det
HVAD ER EN TRAKTAT? •E n juridisk bindende aftale indgået mellem to eller flere lande • L issabon-traktaten er den seneste vedtaget traktatændring
HVAD ER EN EU-LOV? • EN FORORDNING: En bindende lov, der gælder i alle medlemslande umiddelbart, efter den er vedtaget • ET DIREKTIV: En bindende lov, som sætter mål for, hvad nationale love skal leve op til. Er et direktiv vedtaget, skal Folketinget vedtage love, der lever op til direktivets krav.
SIDE 14 DSU’EREN JULI 2014
EU INSTITUTIONER
EUROPA-PARLAMENTET
• Europa-Kommissionen • Europa-Parlamentet • Det Europæiske Råd • Ministerrådet • EU-Domstolen
Medlemmer af parlamentet er folkevalgte. Det er den eneste direkte valgte magtinstans i EU. Det er dem, vi har stemt på den 25. maj. Medlemmer forkortes MEP og sidder 5 år ad gangen. Der sidder efter valget 751 medlemmer i Parlamentet.
EU’s institutioner danner rammen for det europæiske samarbejde. Hver institution varetager forskellige roller som lovgivende, udøvende og rådgivende. Her vil de mest væsentlige institutioner, som du bør kende til, blive beskrevet.
EUROPA-KOMMISSIONEN
EU-samarbejdets udøvende organ, Europa-Kommissionen, består af 28 medlemmer. Én kommissær fra hvert medlemsland, som hver har et politisk ansvarsområde. I Danmark er det Connie Hedegaard (K), som er kommissær for klimapolitikken. Kommissionens vigtigste post er formandsposten, som indtil sommeren 2014 er José Manuel Barroso. Alle EU-love starter her. Det er kun Kommissionen, der foreslår nye love. Den har i øvrigt ansvar for orden i EUbudgettet og skal overvåge, at landene overholder EU's regler og rejse sag mod dem, der ikke gør ved EU-domstolen. Dermed ”Traktaternes vogter”. Kommissærer udpeges af Det Europæiske Råd og godkendes af Parlamentet.
… er medlovgiver sammen med Ministerrådet, når man benytter sig af den almindelige lovgivningsprocedure, hvilket indebærer, at disse skal være enige om et lovforslag, før det kan vedtages.
Antallet af medlemmer pr. land afhænger af indbyggertal. Mindre lande har dog relativt flere medlemmer, end indbyggertallet berettiger. Danmark har 13 medlemmer, mens Tyskland har flest med 96 medlemmer. Malta har færrest med 5. Parlamentet holder til i Bruxelles, men har plenarsamling 11 gange om året i Strasbourg i det nordøstlige Frankrig.
MINISTERRÅDET
… består af de pågældende fagministre i medlemslandene. Er emnet f.eks. miljø, mødes ministrene med ansvar for miljø til ministerrådet.
DET EUROPÆISKE RÅD
… består af EU's regeringschefer, EU's præsident og Kommissionens formand. Det danske repræsentant er altså i øjeblikket Helle ThorningSchmidt. Mødes 4 gange om året og fastlægger den politiske kurs for EU.
EU-DOMSTOLEN
Den dømmende myndighed i EU. Den dømmer efter sager i EU-retten og sikrer, at EU-retten overholdes, fortolkes og anvendes på samme måde i hele EU. EU-Domstolen består af 28 dommere, ét fra hvert medlemsland som udpeges for 6 år ad gangen af den nationale regering.
DANMARKS EU-FORBEHOLD
overstatslige samarbejde om indre og retlige anliggender, fx politisamarbejde, samt euroen. Officielt hedder det, at Danmark ikke er med i ØMU’ens tredje fase. Det betyder, at vi ikke har euroen som møntfod, men at kronen er bundet op på eurokursen. Ligeledes har Danmark ikke indflydelse på eurolandenes beslutninger, selv om vi bliver påvirket af dem. Oprindeligt havde Danmark også et fjerde forbehold for unionsborgerskabet, som dog har mistet sin betydning.
HVORDAN TRÆFFES BESLUTNINGER I EU?
grundlæggende mellem to lovgivningsprocedurer: Den almindelige lovgivningsprocedure og særlige lovgivningsprocedure. Vi vil her beskæftige os med den almindelige lovgivningsprocedure, som bliver anvendt på godt og vel tre fjerdedele af alle EU’s politikområder.
Danmark har tre fungerende forbehold over tre forskellige dele af EU-samarbejdet. Da danskerne i 1992 stemte nej til Maastricht-traktaten, gik syv af Folketingets otte partier sammen for at lave en aftale, der pillede enkelte dele ud af traktaten for Danmarks vedkommende for at gøre den mere spiselig for befolkningen. Resultatet blev, at danskerne i 1993 stemte ja til det såkaldte ’Nationale Kompromis’. Dermed står Danmark uden for EU’s forsvarssamarbejde, det
Der er flere forskellige lovgivningsprocedurer. Hvilken, der anvendes, afhænger af hvilket område, lovgivningen omhandler. Den primære forskel på lovgivningsproceduren er hvilken rolle, parlamentet har. Der sondres
EU'S PRÆSIDENT
En ny post, der blev skabt med Lissabon-traktaten. Præsidenten er formanden for Det Europæiske Råd og er i øjeblikket Herman Van Rompuy fra Belgien. EU's præsident er ansvarlig for planlægningen og ledelsen af Topmøderne i det Europæiske Råd.
SPILLET
Når Europa-parlamentsvalget nu er ovre, skal de nyvalgte parlamentarikere samle sig i tværnationale politiske grupper. Europa-Parlamentets medlemmer er i øjeblikket delt i syv politiske grupper. Den største gruppe hedder EPP, European People’s Party, og den er en kristendemokratisk-konservativ gruppe, hvor Konservative fra Danmark er med og er repræsenteret af Bendt Bendtsen. Den næststørste hedder S&D, Socialister og Demokrater, og den er de
JEPPE KOFOED CHRISTEL SCHALDEMOSE
europæiske socialdemokrater, hvor de tre danske socialdemokrater Jeppe Kofod, Christel Schaldemose og Ole Christensen sidder. Derudover findes der en liberal gruppe (ALDE) med deltagelse af Venstre og Radikale Venstre, en grøn gruppe (Greens/EFA) hvor SF er med, en venstrefløjsgruppe (GUE/NGL) hvor Folkebevægelsen mod EU sidder, og endelig er der en euroskeptisk konservativ gruppe (ECR), som Dansk Folkeparti netop har tilsluttet sig. Derudover findes en mere nationalistisk gruppering. Efter redaktionens afslutning var ikke alle gruppeforhandlinger afsluttet.
OLE CHRISTENSEN
E SOCIALDEMOKRATERNES NY ET -parlament HOLD I Europa
DEN ALMINDELIGE LOVGIVNINGSPROCEDURE
I den almindelige lovgivningsprocedure skal Europa-Parlamentet og Rådet være enige for, at et forslag kan vedtages. Der skal være et flertal i begge institutioner bag et forslag. Forslaget, som skal behandles af Parlamentet og Rådet, kommer fra Kommissionen. Der kan være op til tre faser i denne procedure, men kan også blive afgjort efter første fase. Så snart der er flertal i begge institutioner bag forslaget, kan lovforslaget vedtages, og proceduren slutter.
DSU’EREN JULI 2014 SIDE 15
ARTIKEL AF Anne Paulin Politisk medarbejder
FÅ STEDER I VERDEN HAR DEN ØKONOMISKE KRISE HAFT LIGE SÅ FATALE KONSEKVENSER SOM I DE SYDEUROPÆISKE LANDE. HER ER MARKANTE VELFÆRDSFORRINGELSER OG EN TÅRNHØJ UNGDOMSARBEJDSLØSHED BLEVET EN DEL AF HVERDAGEN. HVORDAN GIK DET SÅ GALT? ”Everything you know about the Euro-crisis is horse shit”. Ordene falder prompte og med en tysk-skotsk accent. Jeg er taget til foredrag på Copenhagen Business School med den verdenskendte professor Mark Blyth, der er kendt for sin kritik af den europæiske sparekurs, der gennem de seneste år har forarmet og kastet millioner af europæere ud i arbejdsløshed. Ifølge Blyth er ideen om, at Europa er i økonomiske problemer på grund af det høje forbrug i de europæiske velfærdsstater, løgn og latin. I stedet peger den skotske professor på, at den offentlige gæld – særligt i de sydeuropæiske lande – er eksploderet, fordi staterne har været nødt til at redde de uansvarlige banker, der populært sagt stod i lort til halsen, da finanskrisen skyllede ind over os. Tager man Blyths ord for gode varer, er de seneste års såkaldt krisehåndtering i Europa derfor en historie om, hvordan man har forværret en i forvejen sort situation og kamufleret finanskrisen som en offentlig gældskrise, der kun kan løses
SIDE 16 DSU’EREN JULI 2014
ved drastiske nedskæringer i velfærden. Det vender vi tilbage til senere, men først et overblik over den nuværende situation hos vores sydeuropæiske naboer. EN GENERATION UDEN FREMTID? Når man kigger ud over det politiske landskab i de sydeuropæiske lande, tegner der sig et deprimerende billede. Lande som Spanien, Grækenland, Italien og Portugal har siden 2008 oplevet en negativ vækst, som først for nyligt er stabiliseret. Fremtidsudsigterne ser dog langt fra lyse ud og det forventes, at det høje niveau af offentlig gæld, samt den stigende ældrebyrde i disse lande, i mange år fremover vil være en bremseklods for ny vækst og fremgang. Samtidig er landene hærgede af en arbejdsløshed, der får al snak om krise og mangel på job i Danmark til at virke som en vittighed ved siden af. Dette er særligt gået ud over den unge generation, der slås med en ungdomsarbejdsløshed, der i lande som Grækenland og Spanien ligger over 50 pct. For denne generation er det
svært at få øje på, at der skulle være nogen former for positive fremtidsudsigter i deres egne lande. I Spanien har de unges manglende muligheder ført til omfattende protester ledt an af bevægelsen Los Indignados (de indignerede), som har stået i spidsen for en række store demonstrationer mod nedskæringspolitikken. Siden 2012 har bevægelsen dog mistet pusten og demonstrationerne har aftaget. I stedet er mange unge begyndt at se sig om efter alternative muligheder uden for Europas grænser, og flere veluddannede sydeuropæere river rødderne op og tager til tidligere kolonilande i Sydamerika eller Afrika for at arbejde. Mens titusindvis af afrikanske bådflygtninge hver år banker på døren til Fort Europa, er en migration af veluddannet arbejdskraft paradoksalt nok igangsat fra Europa til de nye vækstøkonomier i udviklingslandende. For fremtiden ser lysere ud i Brasilien end i Portugal.
EN KAMP OM SANDHEDEN? Men hvorfor var det nu lige, at det er gået så frygteligt galt i Sydeuropa, mens andre europæiske lande, om end mærkede af krisen, alligevel har klaret sig langt bedre igennem de seneste års udfordringer? I Grækenland er korruption og uansvarlig regeringsføring uden tvivl en del af forklaringen, og i Spanien og Portugal oplevede man op igennem 00’erne en ejendomsboble, der har haft store negative konsekvenser for den hjemlige økonomi. Også i Italien er der store udfordringer med korruption og statens evne til at opkræve de lovpligtige skatter fra virksomheder og befolkningen. Alligevel er den neoliberale forklaring om, at disse lande er i økonomiske problemer skyldes for store og generøse velfærdsstater ganske enkelt ikke sand. Når man kigger nærmere på tallene, fremstår det nemlig tydeligt, at den offentlige gæld først eksploderede efter, at der blev ydet store statslige lån til en række banker på randen af kollaps. Krisen er altså ikke fremprovokeret af for høje udgifter i de europæiske velfærdsstater, men af en uansvarlig finansiel sektor. At det alligevel er lykkedes borgerlige politikere at få krisen i Europa til at handle om behovet for at skære ned på velfærd, er derfor et kunststykke uden lige. For sandheden er, at det er folk, der hverken havde spekulative værdipapirer eller tvivlsomme huslån, der er endt med at betale for de bedre bemidledes dårlige dømmekraft, da nationalstaterne måtte kaste en redningskrans til bankerne. I stedet har nedskæringskursen har fået lov til at dominere Europa, uden større protest fra socialdemokratiske partier, der i alt for lille grad har sat spørgsmål ved sandfærdigheden i politikken. Hvad endnu værre er, lader det til, at nedskæringspolitikken har været med til at forværre krisen og skabe endnu mere offentlig gæld.
ER EU SKURKEN? Et ikke uvæsentligt spørgsmål er derfor, om EU har været med til at forværre krisen i de sydeuropæiske lande? På grund af disse landes tilslutning til euroen har det eksempelvis ikke været muligt for dem at foretage en devaluering af deres valuta, hvilket om end problematisk i mange henseender, kunne have været med til at knække arbejdsløshedskurven. Hernæst accepterer man fra EU’s side ikke, at unionens medlemsstater har offentlige budgetunderskud på mere end 3 pct. af BNP, hvilket gør det svært for de hårdtramte medlemslande at investere sig ud af krisen. Det borgerlige rationale er, at man ikke kan kurere gæld med gæld, hvilket er en sandhed med meget store modifikationer. For EU som er en økonomisk union, hvor medlemmerne udgør hinandens største handelspartnere, er det en meget uheldig situation, at alle lande på samme tid fører nedskæringspolitik og holder naboen fanget i et økonomisk dødvande. Den neoliberale økonomiske logik tilsiger, at offentlige nedskæringer vil medføre en større tillid til økonomisk stabilitet blandt privatpersoner, der som konsekvens heraf vil begynde at bruge flere penge og sætte
gang i økonomien. Men i virkeligheden er den effekt udeblevet, og i stedet er der skabt større utryghed blandt de europæiske borgere. Det europæiske fællesskab er vigtigt og har gennem mere end 60 år sikret, at et kontinent, der tidligere var plaget af den ene altødelæggende krig efter den anden, nu lever sammen i fred og fordragelighed. Imidlertid er der ingen garanti for, at denne stabilitet fortsætter, hvis store dele af Europas befolkning føler, at EU er med til at gøre dem fattigere og dårligere stillede. Netop dette er en af de største udfordringer for de socialdemokratiske partier i Europa i de kommende år. Tilbage i auditoriet på Copenhagen Business School tegner Mark Blyth et dystert billede af fremtidens Europa, hvis sparekursen fortsat skal dominere politikernes beslutninger. Blyth anerkender, at man i Skandinavien har formået at klare sig bedre igennem krisen end i mange øvrige EU-lande, men til de sydeuropæiske tilhørere i forsamlingen, har skotten kun følgende råd: ”Run! Run for your lives. To Brazil or somewhere else with positive future prospects”.
"RUN! RUN FOR YOUR LIVES. TO BRAZIL OR SOMEWHERE ELSE WITH POSITIVE FUTURE PROSPECTS." Foto: markblyth.org
DSU’EREN JULI 2014 SIDE 17
INTERVIEW AF Alexander Momtaz Jacobsen
DEN STORE UNGDOMSARBEJDSLØSHED PÅ OVER 50% I SYDEUROPA KENDER VI ALLE TIL I DSU. MEN BAG DETTE TAL GEMMER SIG RIGTIGE MENNESKER, RIGTIGE UNGE OG RIGTIGE KAMMERATER. VÍCTOR MORATINOS MARTÍNEZ ER EN AF DEM. I vores spanske søsterorganisation, Juventudes Socialistas de España (JSE), arbejder Víctor Moratinos Martínez som uddannelsessekretær. Nogle af jer har måske mødt ham tidligere. Han blev på International Union of Socialst Youth (IUSY)'s verdenskongres i København i år valgt som en af vicepræsidenterne for den internationale forening for unge socialister, hvilket vores senere forbundsformand, Alexander Grandt Petersen, også blev. Víctor er 29 år gammel og startede med at være aktiv for JSE i sin hjemby Logroño, La Rioja oppe i det nordlige Spanien på grænsen til Baskerlandet. Som mange andre unge spaniere og ligeledes jyder flyttede han til hovedstaden for at få en universitetsuddannelse og et arbejde. Mulighederne for ham som ung person var ikke til stede ude i den afsides autonome republik. I Madrid studerer Víctor i dag på universitetet til økonom i håb om at kunne opfylde sin store drøm om at blive professor i økonomi. DSU'eren har været heldig at få et interview med Víctor om finanskrisens konse-
SIDE 18 DSU’EREN JULI 2014
kvenser i Spanien og det store gab mellem Nordeuropa og Sydeuropa. Problemerne i syden er kendt af mange, men omfanget er svært at forstå. Når vi i Danmark taler om uddannelse, frygter vi, at SU'en bliver skåret et par procenter. I Spanien har man bare ikke nogen SU at skære i. Uddannelse er ikke gratis. Og universiteterne er økonomisk presset i forvejen.
"VI HAR DE BEDST KVALIFICERET UNGE PERSONER NOGENSINDE, OG DE ER DESVÆRRE NØDT TIL AT REJSE UD AF LANDET." KRISEN PRESSER ARBEJDSMARKEDET Vejen for Víctor og hans generation til at opfylde deres drømme er i dag langt mere problematisk end før krisen. I dag er prisen for at tage en kandidat eller ph.d. i Spanien dyrere. Stipendier, som vi kender dem fra Danmark i form af SU, findes ikke
på samme måde i Spanien. Her er man afhængig af forældrenes støtte eller de begrænsede offentlige og private stipendier, som der er blevet langt færre af, og de er også blevet mindre. Universiteternes ressourcer er også blevet færre efter flere offentlige nedskæringer. Det har resulteret i, at de ikke kan ansætte flere undervisere. Dermed begrænses de unge spanieres mulighed for at få en universitetsuddannelse. På spørgsmålet om, hvordan han oplever krisen i sin hverdag, svarer Víctor, at med en ungdomsarbejdsløshed på 55% står ungdommen til ikke at kunne få arbejde i det, de er uddannet til. En løsning er at få en kandidatuddannelse, men det kræver som nævnt tidligere flere og flere penge. Samtidig er man slet ikke sikker på, at dette overhovedet stiller én bedre. Ifølge Víctor tror de unge ikke mere på, at de kan få et ordentligt job i Spanien. 27% af Spaniens arbejdsdygtige befolkning står lige nu uden for arbejdsmarkedet. For at få flere i arbejde vedtog centrum-højre regeringen i Spanien i 2012 en ny arbejdsmarkedsreform. Den skulle
gøre arbejdsmarkedet mere fleksibelt ved at gøre det nemmere og billigere at fyre arbejdere, opfordre virksomheder til at forlade de kollektive overenskomster og strejkeaftaler på fabriksniveau og dermed få arbejderne til at arbejde mere til en lavere løn. Med reformen fjernede man også muligheden for de arbejdsløse over 26 år at benytte sig af det offentlige sundhedssystem. Reformen mødte store protester fra fagforeningerne, socialdemokraterne (PSOE) og JSE. UNGE SPANIERE FORLADER LANDET Ikke bare de unge i Spanien rammes af krisen. Også de ældre generationer lider kraftigt under krisens konsekvenser. ”Mange mennesker omkring de 50 år, som har arbejdet, siden de var 14 år, er i dag arbejdsløse. For dem er det nærmest umuligt at finde et nyt arbejde. Samtidig er de også for unge til at gå på pension. Lige nu er modellen i Spanien sådan, at de ældre arbejdere bliver fyret, for så at unge arbejdere bliver ansat til en lavere løn.” Med den store arbejdsløshed i vente og tabet af håbet om et ordentligt arbejde fortæller Víctor, at han selv er begyndt at overveje at flytte ud af landet i en kortere periode, hvis intet ændrer sig. Han synes ikke, situationen i Spanien bliver værre, men han synes heller ikke, den bliver bedre.
"MANGE MENNESKER OMKRING DE 50 ÅR, SOM HAR ARBEJDET, SIDEN DE VAR 14 ÅR, ER I DAG ARBEJDSLØSE. FOR DEM ER DET NÆRMEST UMULIGT AT FINDE ET NYT ARBEJDE. SAMTIDIG ER DE OGSÅ FOR UNGE TIL AT GÅ PÅ PENSION". ringen i Andalusien (autonom republik i Sydspanien, red.) arbejder på lige nu. Derudover ville det gavne at øge stipendierne, så ingen forlader universiteterne på grund af omkostningerne.” EUROPÆISK HANDLING Vi spurgte også Víctor, hvad hans ungdomsparti, JSE, mener, der skal gøres for at bekæmpe krisen. ”I JSE har vi sammen med vores moderparti fremlagt et forslag om en ny skattereform, så vigtige emner som den offentlige sundhedsforsikring og det
offentlige uddannelsessystem bliver beskyttet lige meget, hvor slem den økonomiske situation end er.” På europæisk plan vil JSE gerne se bl.a. tre tiltag: 1) En fælles minimumsløn i EU. 2) At den Europæiske Centralbank får en ny og mere central rolle, som den USA's centralbank har i forhold til at føre pengepolitik og overvåge bankerne internt i unionen. 3) En ungdomsgaranti. I Spanien er grøften mellem Syd- og Nordeuropa meget synlig for unge som Víctor. Det er ikke et nationalt anliggende for de sydlige lande, men derimod en kamp som vi må kæmpe i alle EU's lande i alle vores socialdemokratiske partier. Krisen påvirker også os i Danmark med flere uddannede om at besætte de samme arbejdspladser. Spørger du Víctor, er svaret klart. Vi skal have mere EU, mere integration og mere solidaritet. Du kan hjælpe Víctor og kammeraterne i Spanien i deres parlamentsvalgkamp 2015.
Han er ikke den eneste, der går med disse tanker. Mange af de unge med universitetsuddannelser tager til Tyskland og Storbritannien for at få et arbejde. ”Vi har de bedst kvalificeret unge personer nogensinde, og de er desværre nødt til at rejse ud af landet,” forklarer Víctor. De unge i Spanien står over for store dilemmaer. Skal man blive og kæmpe, eller er landet, familien og en selv bedst tjent med, at man tager til udlandet i jagten på et arbejde. Vi spurgte Víctor, hvad han mener, der skal gøres for at bekæmpe det store ”brain-drain” (hjernedræn, red.), som Spanien oplever. ”I Spanien har vi brug for en handlingsplan til at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed, ligesom rege-
VÍCTOR MORATINOS MARTÍNEZ, UDDANNELSESSEKRETÆR I JUVENTUDES SOCIALISTAS DE ESPAÑA (JSE)
DSU’EREN JULI 2014 SIDE 19
T-SHIRTS FÅS TIL BÅDE KVINDER OG MÆND. STØRRELSE: S - 4XL. FARVER: RØD ELLER SORT.
CARDIGANS FÅS TIL BÅDE KVINDER OG MÆND. STØRRELSE: S - 4XL. FARVER: RØD ELLER SORT. FÅS OGSÅ SOM SWEATSHIRT UDEN LYNLÅS.
KUGLEPEN MED LÆKKERT INDGRAVERET LOGO. ET FREMRAGENDE VÆRKTØJ TIL AT SKRIVE POLITISKE TALER.
IPHONE 4 - COVER. NÅR DET POLITISKE BUDKAB SKAL UD I VERDEN! FÅS OGSÅ I ALTERNATIVT SORT DESIGN.
IPHONE 5 - COVER. NÅR DET POLITISKE BUDKAB SKAL UD I VERDEN!
OPLUKKER MED LÆKKERT INDGRAVERET LOGO. ET FREMRAGENDE VÆRKTØJ, NÅR DEN VELLYKKEDE TALE SKAL FEJRES.
IPAD SLEEVE - FRAKKEN TIL DIN BEDSTE VEN. FIND OGSÅ SLEEVE TIL DIN COMPUTER!
WEEKENDTASKE - PERFEKT TIL DSU'S WEEKENDKURSER.
DEN KLASSISKE NÅL MED DSU'S GAMLE LOGO FORTÆLLER AT DU ER "RETRO, SMART OG SOCIALDEMOKRAT".
NÅL MED DSU'S LOGO ER DET OPTIMALE BLING BLING TIL DIT FESTTØJ.
dtagere ned. Danske lønmo rks i Danma have lønningerne I Venstre vil man og for dovne. Det mener vi ikke erne skal er nemlig for dyre Ungdom. Vi synes ikke, at politiksag mellem en Socialdemokratiske du får i løn. Det må være i, hvad ikke blande sig sgiver. ning og din arbejd fagfore din NGER? dig, S LAVE LØNNI NEJ TAK TIL LØKKE SIGER DU OGSÅ
ER DU LIGEGLAD
► OM DIN
MED:
FREMTID ER SIKRET ? KAN UDNYTTE DIT FULDE POTENT IALE? DEN I DANMARK BLIVER STØRRE ? TREDJE UNGE I EUROPA ER UDEN ARBEJDE ELLER IKKE KAN FÅ DERES UDDANNELSE? RETMÆSSIGE TRYGHE D?
► AT DU IKKE
► AT ULIGHE
”Jeg lægger stor vægt på at have et almindeligt for at bevare min liv dømmekraft” - Lars Løkke Rasmussen, i bogen ”Løkkela nd”, 2009
► AT HVER ► AT ALLE
”Regningerne forsvinder ikke, før man går i gang med at åbne rudekuverterne” - Lars Løkke Rasmussen d. 25. maj 2010, (Venstre.dk)
Danmarks Socia
SKAL I PÅ KAMPAGNE? BESTIL KAMPAGNEMATERIALERNE DIREKTE I SHOPPEN! SIDE 20 DSU’EREN JULI 2014
ldemokratiske
En skattebetalt
”2000 kr. Det kommer an på Nogen steder hvem man er. kan man sikkert få et par sko for - Lars Løkke de penge” Rasmussen d. 8. oktober 2013, (debat i Folketing et)
Ungdom præs
enterer
Oplev Bilags-La druktur på første rs fra Gældsted klasse! Slå dig på lårene i hovedrollen som af grin, når Peter hans egen værste Brixtofte serverer fjende – der vågner der fra fængselsce årgangsvin og llen kæmper en op med tømmermæ gode råd i rollen kamp mod tiden nd efter endnu som for at få de blå bilag til at stemme personlig bilagsrådgiver! Trekløveret en druktur på skatteborge rnes regning! med barregnska fuldendes af Klaus med en dresseret bet. Se med, når Riskær Pedersen, abe som deres banden kommer eneste ven. på afveje langt hjemmefra
FIND DSU'S LEGENDARISKE FILMPLAKATER!
Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) Hvad er den vigtigste kamp i Europa-politikken i de kommende år? Kom frisk med dit bud :-) 9. juni Simone Strandsbjerg 9. juni kl. 13:14 Den vigtigste kamp i Europa er at få færre kemikalier i vores hverdag. Det skal blive lettere og billigere, at leve miljørigtigt.
Mathias Pedersen 9. juni kl. 13:14 At få de unge arbejdsløse i arbejde. Ungdomsarbejdsløsheden er en bombe under Europa.
Liv Bruun Rossander Sørensen 9. juni kl. 13:20 En af de vigtigste kampe er kampen for kvalitet på arbejdspladsen. I takt med, at beskæftigelsen er faldet drastisk, er kvaliteten på arbejdspladsen det også. Arbejde i det 21. århundrede burde ikke være præget af usikkerhed, løndumping og pres, men af kvalitet, respekt og sikkerhed.
Peter Christensen 9. juni kl. 13:29 Kampen for er solidt arbejdsmarked, der kan holde på tværs af Europa! For mange er uden job og vi ser en massiv social dumping! Det er EU's største opgave lige nu!
Katrine Evelyn Jensen 9. juni kl. 13:36 Kampen for fred og mangfoldighed. Højrenationalistiske partier er stormet ind til dette Europaparlamentsvalg, men det er vores opgave at sørge for, at på trods af, at der nu er mange nationalister i parlamentet, er EU stadig et fredsprojekt, der handler om grænseoverskridende løsninger, solidaritet og mangfoldighed. Historien må ikke gentage sig selv, og det skal vi som socialdemokrater sørge for.
Rasmus Martinsen 9. juni kl. 13:48 Det vigtigste er nu for EU er at presse på for øge klima-ambitionerne på verdensplan. Det går ikke, at man kommer tomhændet ud både politisk og økonomisk, når man forhandler ved klimakonferencer!
Jacob Ruben Hansen 9. juni kl. 14.27 Den vigtigste kamp er den manglende folkelige integration i Europa. For at EU i fremtiden ikke skal domineres af nationalistiske partier, der vil opløse EU frem for at bruge det, så bliver man nødt til at skabe et større fælles grundlag for europæere, det vil skabe større integration og kulturel udveksling mellem de forskellige lande og derved større forståelse for det forsatte EU samarbejde.
Burak Ulrik Ulucan 9. juni kl. 14.58 At flere folk kommer til at stole på EU, og at de unge får sig et arbejde.
Peter Nielsen 9. juni kl. 15:16 Det yderste højre i Europa har sejret stort. Det må vi tage som en alvorlig trussel mod den mangfoldighed og forståelse, vi prøver at sprede. Vi må have mangfoldigeden tilbage, ellers kan det få konsekvenser. Politisk ekstremisme er altid en trussel mod freden.
Sabrine Haenschke Dam 9. juni kl. 15:53 Den vigtigste kamp er helt klart at finde en fælles europæisk løsning på social dumping.
•D SU’EREN VIL FREMADRETTET STILLE VOXPOP-SPØRGSMÅL
VIA DSU'S FACEBOOKSIDE. DE BEDSTE BUD BLIVER BRAGT I NÆSTKOMMENDE UDGAVE AF MAGASINET.
•D E SYNSPUNKTER DER GIVES UDTRYK FOR I VOXPOPEN
AFSPEJLER IKKE NØDVENDIGVIS DSU'S HOLDNING, MEN ER UDELUKKENDE UDTRYK FOR PERSONENS EGEN HOLDNING.
• V I TAKKER FOR DE MANGE INDKOMNE KOMMENTARER.
LÆS DEM ALLE PÅ FACEBOOK!
DSU’EREN JULI 2014 SIDE 21
Står du og din organisation ofte og mangler den perfekte ramme om jeres aktiviteter – bruger I lang tid på at finde egnede steder, hvor I kan skabe de oplevelser for jeres medlemmer, I arbejder for? Vi har måske den optimale løsning på lokale og locationsudfordringen: DSU har nemlig en dejlig kursusejendom, som er perfekt til ungdomsorganisationer og foreninger.
NYISTANDSATTE KURSUSLOKALER
SPISESAL TIL 175 PERSONER
STORE REKREATIVE OMRÅDER
FULDT UDRUSTET INDUSTRIKØKKEN
75 KØJESENGEPLADSER MED MULIGHED FOR AT LEJE EKSTRA MADRASSER TIL YDERLIGERE 50 MENNESKER
ADRESSE: Gadsbølle skole ligger lige midt i Danmark, mellem Middelfart og Odense på adressen: Gadsbøllevej 100, 5492 Vissenbjerg
SIDE 22 DSU’EREN JULI 2014
FLERE STORE BADEOMRÅDER
BILLIGT: Vi tilbyder en ekstremt lav og konkurrencedygtig pris - og organisationer og foreninger under DUF får særlig rabat. Ring for at høre om lejemuligheder.
KONTAKT: DSU Landsforbundet Danasvej 7, 1910 Frederiksberg C Tlf: 72300880 Mail: dsu@dsu.net
Foto: Jonas Witt Hansen
af Alexander Grandt Petersen forbundsformand
FIRE ÅR MERE MED KAMP FOR SOCIALDEMOKRATISKE VÆRDIER Der er god grund til at være optimist på regeringens vegne, men genvalget kommer ikke af sig selv. Sommeren viser Danmark fra sin smukkeste side. Beskæftigelsen stiger, færre tvangsopsiges fra deres lejligheder, og Lars Løkke Rasmussen har slået Venstre ned under gulvbrædderne. DSU skal gå forrest i forsøget på at sikre fire år mere til den socialdemokratiske regering. Ikke fordi regeringens resultater går over i historien som de mest progressive, socialdemokratiske forandringer af Danmark, men fordi alternativet med sikkerhed flytter Danmark længere væk fra det samfund, vi DSU’ere kæmper for. Vi har taget et spadestik mod et mere socialdemokratisk Danmark. Fattigdomsydelserne er afskaffet, folkeskolen er forbedret, og nu får tusindvis af ufaglærte danskere muligheden for at blive faglærte. Det var aldrig sket under en borgerlig regering. Men i DSU agerer vi ikke bare heppekor for socialdemokratiske politikere. For os er det politikken, der betyder noget, og derfor er der også høje forventninger til de næste fire år med en socialdemokratisk statsminister. For det første, så mangler vi stadig at se seriøse skridt mod et mere lige Danmark,
også økonomisk. Hvis vi i vores iver efter at sikre mennesker lige muligheder glemmer, at menneskers økonomiske situation er fundamental for deres valg i tilværelsen, så svigter vi tusindvis af danskere, der har brug for en hjælpende hånd. Et genvalg til regeringen skal betyde en forbedring af det sociale sikkerhedsnet. Lige muligheder og et lige samfund går hånd i hånd. For det andet, så mangler vi stadig at se et retfærdigt bidrag til fælleskassen. De mennesker, der har mindst, har bidraget mest til kriseregningen. Når opsvinget kommer, skal væksten fordeles retfærdigt, og derfor skal omfordelingen styrkes. De seneste 13 år er skatten blevet lettet markant for de største indkomster. I fremtiden skal de stærkeste skuldre igen bære de tungeste byrder. Det kræver en mere progressiv beskatning – også af bolig, arv og værdipapirer. Og så kræver det, at regeringen fortsætter sin aggressive kurs overfor skattesvindlere og multinationale selskaber, der flytter milliarder i skattely. Under den borgerlige regering fik den slags selskaber jo nærmest foræret fribilletter til Cayman Island – så lidt blev der gjort. Når regeringen er genvalgt, kan S-toppen forvente, at vi fortsætter vores angreb mod en stadig mere velstående elite, der rager til sig på andres bekostning.
For det tredje, så mangler vi stadig at se en total forandring af velfærdssamfundet. Væk med new public management og bureaukratiske skrankepavesystemer. Det gør vi ikke ved udliciteringer af fællesskabets goder, som de borgerlige og nogen socialdemokrater abonnerer på. Det gør vi ved at genskabe ’kommunen’ som det fællesskab, det i ordets betydning rent faktisk er. Gennem reel involvering og decentralisering af beslutningerne fra Christiansborg og ud lokalt. I dag gøres alt op i økonomiske effekter med regnemodeller, der på ingen måde tager hensyn til de menneskelige konsekvenser, positive som negative, der er forbundet med DJØF-Danmarks systemtænkning. Det er kun socialdemokrater, der kan rette op på det vanvid. Vi har masser at kæmpe for, men vi har lige så meget at kæmpe imod. Venstres slogan ”Det må ikke blive dyrere at være dansker” kan meget let omskrives til: ”Det skal være dårligere at være dansker”. For konsekvensen er dårligere velfærd, dårligere løn- og arbejdsvilkår, dårligere miljø og klima. Vi kæmper for et samfund, hvor morgendagen er bedre end i dag. Vi vil gøre det bedre at være dansker. Husk på det, når valgkampen går i gang. Det næste år sover vi med skoene på.
DSU’EREN JULI 2014 SIDE 23
INTERVIEW AF Mette Pabst
Line Sofie Gluud
KVINFOS NYE DIREKTØR – HENDE HVIS MAND ER TRANSPORTMINISTER – VIL ÅBNE DANSKERNES ØJNE FOR, AT LIGESTILLING IKKE SKAL TAGES FOR GIVET. FOR NINA GROES ER DET OGSÅ EN HISTORISK ARV, HUN SKAL BRINGE VIDERE. ”Hey fis lige over til dukkerne! Det var den besked, min datter fik, da hun startede i børnehave. Hun måtte ikke gå i den seje piratkrog, for den var kun for drengene. I stedet måtte hun tage til takke med den lyserøde krog i den anden ende af lokalet. Hvad er det for et signal at sende til vores piger?”
Groes, der var en af Danmarks første kvindelige ministre, har været hendes rollemodeller og inspirationskilder. Nu skal Nina Groes føre arven videre.
Også selvom det er ulovligt at spørge ind til. Men det kan være svært for den enkelte at sige fra over for forskelsbehandling, mener Nina Groes.
Hendes mål er først og fremmest at åbne danskernes øjne for, at ligestilling ikke skal tages for givet.
Ordene kommer fra Nina Groes, der har været direktør for Kvinfo, det danske center for information om kvinde- og kønsforskning, siden 1. februar i år. Nina Groes kommer fra en stilling i det private erhvervsliv og var en af Danmarks få kvindelige iværksættere. Nu sidder hun i direktørstolen for Danmarks førende ligestillingscenter, og det er en stilling, som passer hende perfekt. Hun er nemlig blevet flasket op med kvindekamp og ligestilling, siden før hun kunne gå. Oldemoren, der kæmpede sig igennem tjansen som alenemor, og farmoren, Lis
”Danmark er et foregangsland, når det kommer til ligestilling. Men det er jo kun fordi, at vi rent faktisk har rykket på nogen ting. Og intet skal tages for givet. Fx er det desværre sådan i dag, at selvom vi har lovgivning på en masse områder, så bliver lovgivningen ikke altid fulgt. Det sker fx når kvindelige HK’ere til jobsamtalen bliver spurgt, om de har barselsplaner," forklarer hun.
”Man kan spørge sig selv, om det er op til den enkelte at sige fra, eller om det er en opgave, vi som samfund skal sørge for. Jeg mener, at det er samfundets opgave, at ingen står alene,” siger hun.
SIDE 24 DSU’EREN JULI 2014
En analyse fra HK viser, at hver femte kvindelige HK’er til en jobsamtale er blevet spurgt, om hun har planer om barsel.
Og det er netop denne individualisering af ligestillingen, som Nina Groes frygter. For når man som samfund ikke håndhæver lovgivningen, så bliver det pludselig for let at slippe af sted med forskelsbehandling. Nina Groes nævner en analyse fra Institut for Menneskerettigheder, der viser, at der kun er rejst 31 sager om ligeløn siden år 2000, selvom det er veldokumenteret, at der reelt ikke er ligeløn i Danmark. Nina mener, at tallet viser, at vi i alt for høj grad lader den enkelte stå
Fotos: Line Sofie Gluud
alene med problemet, og så kan det være svært at rejse en sag. Samtidig frygter Nina, at hvis vi som samfund ikke holder fast i de rettigheder, som generationer af kvinder har tilkæmpet, ja, så kan de hurtigt forsvinde. ”Desværre tror rigtig mange af os, at ligestilling er en rettighed, vi har opnået, og kampen er slut. Men sådan er det ikke. Hvis vi kigger ud over Europa, kan vi se, hvordan man i Spanien netop har tilbagerullet retten til abort – en ret, som enhver troede, var naturgiven. Det er sørgeligt at se, hvordan en rettighed, som kvinder igennem generationer har tilkæmpet sig, pludselig er væk. Det viser bare med al tydelighed, hvor vigtigt det er, at vi får håndhævet den lovgivning, vi har,” fortæller hun. KØNSSTEREOTYPERNE LEVER BLANDT DE UNGE Blandt den yngre generation møder Nina Groes ofte et affejende vink, når der tales om ligestilling. De unge er ofte endnu mere sikre end deres forældre på, at ligestilling bare kommer helt naturligt. Men går man de unge på klingen, viser det sig, at langt de fleste i virkeligheden har en indgroet forståelse af, hvad henholdsvis drenge og piger kan. Eksempelvis viser en analyse fra Kvinfo, at 25 % af de adspurgte unge mellem 15 og
25 år mener, at mænd er bedre ledere end kvinder. Kun 2 % mener, at kvinder er bedre ledere end mænd. Samtidig tror langt størstedelen af de unge, at piger er bedre sygeplejersker og mænd bedre politibetjente. Det er netop de kønsstereotyper, som Nina Groes kæmper for at nedbryde.
"DESVÆRRE TROR RIGTIG MANGE AF OS, AT LIGESTILLING ER EN RETTIGHED, VI HAR OPNÅET, OG KAMPEN ER SLUT. MEN SÅDAN ER DET IKKE." ”Debatten i dag kommer desværre alt for ofte til at handle om for og imod kvoter. Men jeg mener, at det er det helt forkerte sted at starte. Der er altså noget helt galt med vores samfund, når vi eksempelvis har det mest kønsopdelte arbejdsmarked i Europa, når unge piger tror, at mænd er bedre ledere, og når drengene i vores folkeskoler sakker bagud. Jeg ville ønske, at Christiansborg tænkte mere over at ændre strukturer forneden,” siger Nina Groes.
Hun vil helst ikke diskutere regeringens ligestillingspolitik eller mangel på samme. Men hun medgiver, at det godt kunne være bedre: ”Det, at man tog øremærket barsel af bordet – ja, jeg vil sige de sådan, at jeg aldrig er imponeret, når progressive ligestillingstiltag vrages.” EU ER DE PROGRESSIVE Nina Groes har også fulgt nøje med i EUvalget. For overraskende meget af det positive, der sker på ligestillingsområdet, kommer fra Bruxelles. ”EU har mange gange trukket Danmark i en mere ligestillet retning. Det gælder eksempelvis barsel, hvor EU har gennemført progressive tiltag som at sikre, at du ikke bliver fyret, når du er gravid. Også i forhold til ligeløn er det EU, der er gået forrest med fanen, og EU sætter også aktuelle emner som prostitution og kvindehandel til debat. Når debatterne ikke når langt herhjemme, er det fantastisk, at de bliver taget i EU,” siger hun. Det er ikke mange danskere, der er klar over, at EU er mere progressive end Danmark, når det kommer til ligestilling. Men det er et gennemgående symptom for hele den måde, vi diskuterer ligestilling i Danmark, at danskerne er overbeviste om, at vi er forrest i feltet. Men den tankegang lukker af for, at vi rigtigt kan diskutere problemerne.
DSU’EREN JULI 2014 SIDE 25
"MAN KAN SPØRGE SIG SELV, OM DET ER OP TIL DEN ENKELTE AT SIGE FRA, ELLER OM DET ER EN OPGAVE, VI SOM SAMFUND SKAL SØRGE FOR. JEG MENER, AT DET ER SAMFUNDETS OPGAVE, AT INGEN STÅR ALENE."
Foto: Line Sofie Gluud
”Vi bliver nødt til at se i øjnene, at vi i Danmark har nogle problemer med uddannelse, barsel, løn og et kønsopdelt arbejdsmarked. At vi ikke bruger alt vores talent,” forklarer Nina. Hun fortæller, at mange danske virksomheder ønsker, at der var langt mere fokus på ligestilling. De ser, hvordan der er en masse rekrutteringspotentiale, der aldrig bliver brugt, simpelthen fordi vi tænker så ensidigt om eksempelvis ledere. Nina Groes håber, at hun med sit arbejde i Kvinfo kan få lov at rokke lidt ved danskernes stædige tro på den danske ligestilling. Først når vi indser, at der er nogle problemer at tage fat på, kan vi for alvor gøre noget ved det.
SUPPLERENDE TAL PROCENTBEREGNING AF TAL FRA DANMARKS STATISTIK VISER, AT FORSKELLEN PÅ ANTAL MÆND OG KVINDER I FLERE BRANCHER ER MEGET STOR. PROCENTDELEN AF KVINDER, DER ARBEJDER I BYGGE OG ANLÆG VAR I 1984 PÅ 11 %, OG I 2013 VAR ANDELEN AF KVINDER FALDET TIL KUN 9 %. I SUNDHEDSVÆSENET ER TENDENSEN OMVENDT. 80 % ANSATTE VAR KVINDER I 1984, OG I 2013 VAR DET VOKSET TIL AT HELE 82 % KVINDER. KILDE: FAGBLADET 3F
ERHVERVSUDDANNELSER 33.907 UNGE FULDFØRTE I 2013 EN ERHVERVSUDDANNELSE. 17.084 AF DEM VAR PIGER OG 16.823 VAR DRENGE. TØMRERFAGET: • PIGER: 11 • DRENGE: 1.539
MURERFAGET: • PIGER: 7 • DRENGE: 434
KILDE: DANMARKS STATISTIK OG FAGBLADET 3F
SIDE 26 DSU’EREN JULI 2014
FRISØRFAGET: • PIGER: 513 • DRENGE: 47
MALERFAGET: • PIGER: 199 • DRENGE: 311
SOMMEREN ER OVER OS, OG DET ER TID TIL AT SLAPPE AF OVEN PÅ HÅRDT ARBEJDE, EKSAMENER OG ET ÅR, DER HAR BUDT PÅ HELE TO VALGKAMPE. MEN HVAD SKAL MAN DOG BRUGE AL DEN FRITID TIL? DSU’EREN GIVER HER ET BUD PÅ HVILKE BØGER, DU SKAL HAVE MED PÅ STRANDEN DENNE SOMMER.
SOCIALDEMOKRATISKE KAMPAGNELEDEREN TÆNKERE Alexander Tolstrup, 2013 Anders Dybdal m.fl., 2014 Ønsker du at blive klogere på Socialdemokratiets historie og de store ideer, der har formet vores bevægelse gennem tiderne, så er værket ”Socialdemokratiske Tænkere” lige noget for dig. Bogen følger den idepolitiske udvikling i Socialdemokratiet fra Karl Marx til Mogens Lykketoft igennem 15 kapitler. Man kan ikke læse sig igennem ”Socialdemokratiske Tænkere” uden at sidde tilbage med et meget stærkere viden om hvilke strømninger og visioner, der har været med til at skabe det moderne skandinaviske socialdemokrati anno 2014. Men ikke nok med det lægger bogen også op til debat og refleksion over, hvilke ideer fremtidens socialdemokrati bør dyrke. Et must read for alle DSU’ere.
Selvom det søde sommerlivs største problem lige nu er at blive ædru nok til at tage til den næste fest eller finde ud af hvilket tøj, der skal sorteres fra, før kufferten kan lukkes, ved du jo godt, at et folketingsvalg ånder dig i nakken på den anden side af ferien. Og det er et valg, der skal vindes. Så hvorfor ikke tyvstarte lidt allerede nu? Du kunne f.eks. læse bogen ”Kampagnelederen”, der både giver en introduktion til de store strategiske overvejelser såvel som det praktiske benarbejde, der hører sig til i en valgkamp. Således kan bogen hjælpe dig videre i valgkampsplanlægningen og give indsigt i alt fra fundraising, dør-til-dør-kampagne, annoncering, sociale medier og valgplakater.
KRISEVALG – ØKONOMIEN OG FOLKETINGSVALGET 2011 Rune Stubager, Kasper Møller Hansen og Jørgen Goul Andersen, 2013 I den mere seriøse ende kunne du give dig i kast med bogen ”Krisevalg”, der bærer undertitlen ”økonomien og folketingsvalget 2011”. Som titlen røber, handler bogen om folketingsvalget i 2011, hvor Danmark stod midt i den værste økonomiske krise, landet har oplevet siden anden verdenskrig. Bogen er skrevet af tre af dansk forsknings tunge drenge, der har sat sig for at undersøge, hvilken rolle de økonomiske spørgsmål har spillet, da vælgerne skulle sætte deres kryds på stemmesedlen.
DEN HEMMELIGE SOCIALDEMOKRAT People’s Press, 2014 Er du sådan lidt mere i humør til Se&Hør frem for Weekendavisen? Og trænger du bare til at slå hjernen fra med lidt uforpligtende underholdning, der måske ikke har så meget med virkeligheden at gøre? Ja, så kunne du give dig i kast med et af årets mest omtalte bøger, ”Den Hemmelige Socialdemokrat”, hvor den ukendte forfatter med en vis spydighed fortæller os om kaffeklubber og de interne magtkampe hos Socialdemokraterne på Christiansborg. Underholdende måske, men forvent ikke at blive klogere.
DSU’EREN JULI 2014 SIDE 27
REPORTAGE AF Line Sofie Gluud
Alexander Momtaz Jacobsen
Foto: Jonas Witt Hansen
DA DSU'S 40. KONGRES BLEV SKUDT I GANG, VAR DET MED EN ENERGI OPSAMLET AF FLERE MÅNEDERS BENHÅRD VALGKAMP. DET VAR IKKE BLOT ET VALG OM TO FORMÆND, MEN OM TO HOLD, REPRÆSENTANTER FOR HVER DERES VISION FOR FREMTIDENS DSU. DERUDOVER VAR DET IGEN I ÅR TID TIL ET NYT PRINCIPPROGRAM OG DERMED UDSIGTEN TIL LANGE DEBATTER OM, HVEM VI ER, OG HVAD VI KÆMPER FOR. REDAKTIONEN HAVDE SENDT TO REPORTERE AF STED FOR AT INDFANGE DEN SÆRLIGE OPLEVELSE, DET ER AT VÆRE MED TIL AT FORME DSU DE NÆSTE MANGE ÅR. FREDAG Efter lange busture fra hele landet er vi nu ankommet til stedet, hvor det hele skal udspille sig. Det er kun to uger siden, vi sidst var samlet her på Ollerup Højskole til det årlige Påskekursus. Nu er vi her igen. Denne gang til den fyrretyvende kongres – som vi senere ville lære, at det jo hedder. Entréen emmer af gensynsglæde, mens vi unge DSU'ere omfavner hinanden på kryds og tværs. Nogle har nærmest lige sagt farvel, mens det for andre er gensynets glæde efter alt for lang tid. Den gruppe af delegationer, vi er med, bliver ledt ned til den gamle gymnastiksal, hvor vi alle ved, at søvn er en mangelvare, og larm hersker fra de festende kongresdelegerede, der stadig jagter stemmer eller et nyt bekendtskab. Her er vi samlet på tværs af landet med vores eget og andre distrikter. Madrasserne ligger fremme til os i store stakke. Dette er vores hjem for de næste par dage, indtil vi har fundet en ny formand og vedtaget vores nye principprogram. Efter en lang ventetid samles vi alle i kongressalen. Vi har alle fået sat os godt tilpas, men lettere tilfældigt rundt om de lange rækker af borde. Vores afgående forbundsformand, Camilla Schwalbe, åbner kongressen fra talerstolen, som skal
SIDE 28 DSU’EREN JULI 2014
være platform for mange senere talere. Til at dirigere os alle gennem kongressens kringlede procedurer og diskussioner har et stærkt hold af tidligere DSU'ere taget plads oppe ved dirigentbordet - klar til bruge en hel weekend på at sørge for, at deres gamle forening kommer helskindet gennem endnu en kongres. På bordene står kaffekopperne allerede fremme, slikposerne er åbnet og ”jeg begærer ordet”-sedlerne ligger spredt omkring. Folk er parate. Men inden der skal diskuteres en masse, kommer vores partiformand og statsminister, Helle Thorning-Schmidt. Hele salen rejser sig op i jubel og hylder en god kammerat af DSU. En gestus, vi skulle gentage mange gange i løbet af de næste par dage. Beskeden er klar fra statsministeren - vi kan og skal vinde næste valg! Vi skrider hastigt videre til formandens politiske beretning. Efter de første halvtreds talere render folk frem og tilbage i pendulfart mellem deres plads og kaffen. Der går ikke længe før, der er pause. Det er blevet spisetid, og vi stiller os uden for spisesalen. Her på højskolen er der nemlig tradition for, at man venter til, at der er blevet sagt ”værsgo”! Det er ventetiden værd. Energidepoterne er genopfyldt, og
der er lejlighed til at vende de seneste par taler ved bordene, mens maden nydes. Tilbage i salen overstås resten af den politiske beretning, og vi går videre til forbundssekretærens organisatoriske beretning. Træningsforløbene bliver rost til skyerne. Næsten alle medlemmer af Skolestartsgruppen 2014 er oppe på talerstolen for at fortælle os alle om, hvor fantastisk det har været. Iført deres seje hættetrøjer og ungsmarte attituder har DSU nu fået deres eget kampagne- og debattørhold. Og man kan fornemme, at de springer op på talerstolen, med et stærkt boost af selvtillid. Bordene flyder nu med kaffekopper. Folk er trætte. Men vi fortsætter. Regnskabet skal behandles. I næsten en time præsenteres regnskabets poster én for én. Vi begynder at blive misundelige på dem, som meldte sig frivilligt til at hænge Lasse Quvangs plakater op i Aarhus. Gid vi var dem nu. Klokken bliver 02.30, før vi er færdige. Nogle af de delegerede er faldet i søvn, andre på vej til det, og resten stavrer hen ad den smalle gang ind til festsalen, hvor kølige drikkevarer til de trængende står klar. Fredagsfesten er hård, men det er nødvendigt. I morgen venter en endnu længere dag. Godnat.
Foto: Jonas Witt Hansen
LØRDAG Klokken er 09.00, og vi er parate til en lang dag. Dagen byder på internationale gæster fra alle verdens hjørner. Det er imponerende at se folk fra Afrika, Asien og Europa, der er kommet den lange vej for at give os en hilsen og fejre vores 40. kongres med os. En særlig glæde er det, da norske AUF's formand, Eskil Pedersen går til talerskolen, fuldt af en byge af klapsalver. Han er blevet vores generations symbol på kampen imod de ekstreme og militante kræfter. Også vores eget parti viste os stor interesse ved at sende en lang række gode kammerater. Dan Jørgensen holdt traditionen tro en fantastisk morsom festtale. Denne gang om danske fisk, selfie-kongen selv og hans tro væbner Jens Joel, der også gæstede os. VU's formand, Jens Husted, gav sig derefter ud i en yderst spydig og satirisk sang, som måtte afbrydes flere gange af sangeren selv med et ”Over stregen?”, men vi jublede, og Jens fortsatte med de delegerede som sit kor. Det er en DSU-force at have selvironi - det har vi til altid kunnet, og det skal vi blive ved med! I den anledning skal vi da lige huske at nævne, at Team Bjarne fik et nyt medlem i løbet af kongressen. Tillykke til Hans Henning Iwers.
Foto: JWH
Foto: JWH
Foto: Julie Noesgaard
Foto: Julie Noesgaard
SØNDAG - VALGDAG Søndag starter roligt ud med en tale fra LO's næstformand, Lizette Risgaard, der minder os om, at hvad end der sker i dag, så skal vi holde sammen i morgen. Det husker vi så på, mens dirigenterne gør klar til valghandling i en sal, der stille og roligt bygger en sitrende stemning op. Valget står mellem Kasper Sand Kjær og Alexander Grandt Petersen. Nu sidder vi ikke tilfældigt mere. Delegationerne har placeret sig sammen med allierede. Ingen har lyst til at sidde alene nu. Vi kigger nervøst rundt for at finde smil blandt de andre. Alle er tavse. Alle ikke-delegerede bliver ledt ud af salen. Nu sker det. Vi skal stemme. Der er placeret fire stemmebokse oppe ved dirigenterne. Distrikterne går op en efter en. Vi går ind fra den ene side og kommer ud af den anden. Stemmesedlen er afleveret. Nu kan vi ikke gøre mere. Kandidaterne kan ikke nå at tale med flere personer. Valget er overstået. Nu venter stemmeoptællingen. Stemmesedlerne bliver båret ud. Vi venter spændt. Mange er trukket udenfor. De kan ikke klare det. En sidste smøg kan nås inden resultatet er her. Vi snakker med nogle venner om forløbet, men bliver afbrudt. Mandatudvalget er tilbage. Kandidaterne sidder helt stille. Folk står ner-
vøse nede bagerst i lokalet. ”Kasper Sand Kjær”, lyder det fra dirigenterne. Vi holder vejret. ”Har fået 102 stemmer.” ”Alexander Grandt Petersen har fået 121 stemmer.” ”DSU har fået en ny formand, det er Alexander Grandt Petersen.” Den ene halvdel rejser sig op og råber af glæde. Der går dog ikke længe før, at den anden halvdel og slutter sig til bifaldet. Marie Borum Pedersen og Sofie Berg Axelsen trækker deres kandidaturer, og Kasper Sand Kjær leverer derefter en følelsesladt tale, som modtager stående applaus af alle. Det er en smuk tale om, at vi alle bare har at stå sammen nu efter en heftig valgkamp. Alle de, der har stemt på ham skal have en kæmpe tak, men at de nu skal huske at støtte den nyvalgte formand. Vi står stærkest samlet, uanset hvordan man måtte have det, oven på sådan et forløb. De delegerede valgte Alexander Grandt Petersen, Jakob Sørensen og Maj Jensen Christensen til DSU’s formandskab. De delegerede valgte også, at vi skulle have et samlet DSU bagefter kongressen. Hvilket nok er det smukkeste, vi får med hjem i bagagen efter en lang og hård weekend.
DSU’EREN JULI 2014 SIDE 29
ARTIKEL AF Rune Albertsen Dansk Metal
I MERE END HUNDREDE ÅR HAR DE RIGTIGE FAGFORENINGER KÆMPET LØNMODTAGERNES KAMP FOR ORDENTLIGE FORHOLD PÅ ARBEJDSMARKEDET. I DE SENERE ÅR ER FAGFORENINGERNE BLEVET PRESSET AF ”DE GULE” FORRETNINGER, OG DET KAN BLIVE ET PROBLEM FOR BÅDE LØNMODTAGERNE OG SAMFUNDET GENERELT. For mange danskere er gode løn-og arbejdsvilkår nærmest naturgivne. Det er jo helt naturligt at få en anstændig løn, ret til ferie, løn under sygdom og barsel, pension og meget andet. Det er jo den måde, vi har valgt at indrette vores samfund på. Men rimelige løn-og arbejdsvilkår kommer ikke af sig selv. I mere end hundrede år har de rigtige fagforeninger som 3F, HK og Dansk Metal kæmpet lønmodtagernes kamp for ordentlige forhold. Kampene har til tider været hårde – strejkeretten er blevet benyttet – men fællesskabet har sejret, og forholdene er gradvist blevet forbedret til det, vi kender i dag. Danskerne har traditionelt bakket op, og i dag er det stadig flere end 7 ud af 10 danske lønmodtagere, der er medlem af en fagforening. Denne opbakning er forudsætningen for, at modellen fungerer. Men opbakningen er faldet, og de senere år har de såkaldt ”gule” fagforretninger kapret mange medlemmer fra fagforeningerne og dermed svækket fagbevægelsen. Det skader ikke bare den danske model,
SIDE 30 DSU’EREN JULI 2014
som fungerer så godt, nej, det skader i høj grad også den enkelte lønmodtager – både den, der melder sig ind hos de gule, og den, der er smart nok til at blive. For når folk melder sig ud af de overenskomstbærende fagforeninger, svinder styrken til at kræve ændringer. Heldigvis er situationen ikke så slem på nuværende tidspunkt, men den kan gå hen og blive det, hvis ikke lønmodtagerne får øjnene op for værdien af at være medlem af en rigtig fagforening.
På samme måde er de rigtige fagforeninger ikke blot forsikringsselskaber, som sørger for, at dagpengene ruller ind på kontoen den første i hver måned. De rigtige fagforeninger arbejder tværpolitisk i medlemmernes interesse. Eksempelvis sidder repræsentanter fra Dansk Metal med ved bordet, når uddannelserne på landets erhvervsskoler skal indrettes. Denne handlevillighed står i skarp kontrast til de gule fagforeninger, der pr. definition ikke agerer på den politiske scene.
Og værdier er der nok af. LO-forbundene forhandler som sagt overenskomster for store dele af arbejdsmarkedet. Forhandlingerne og alt, hvad der hertil hører, giver forbundene en unik indsigt i arbejdsmarkedets mange forskellige brancher. Dansk Metal ved alt om smedebranchen, HK ved alt om kontor- og handelsbranchen og så videre.
Men det er ikke kun lokalt og nationalt, at de rigtige fagforeninger har indflydelse. Også på den internationale politiske scene – blandt andet i EU – gør fagbevægelsen en indsats for at sikre danske løn- og arbejdsvilkår. Eksempelvis ved at bekæmpe social dumping.
Denne viden kommer hver dag medlemmer og virksomheder landet over til gode. Alene i 2013 formidlede Dansk Metal 2.175 job – til glæde og gavn for både medlemmerne, virksomhederne og samfundet i det hele taget. Denne massive jobformidling fås ikke i de gule forretninger.
Hermed tager LO-fagbevægelsen samfundsansvar. De rigtige fagforeninger kæmper en uundværlig kamp for at sikre den danske model og den danske velstand. Derfor er det vigtigt, at lønmodtagerne fortsat bakker op om de rigtige fagforeninger.
ARTIKEL AF Jakob Esmann Foto: Jonas Witt Hansen
GENNEM DE SIDSTE TO ÅR STOD EN GÆV AMAGERPIGE I SPIDSEN FOR DSU. DET GIK IKKE STILLE FOR SIG. DSU’EREN SIGER TAK FOR INDSATSEN TIL CAMILLA SCHWALBE OG SÆTTER SPOT PÅ DE POLITISKE HIGHLIGHTS FRA HENDES FORMANDSTID. I en krisetid med store reformer og svære beslutninger anså Schwalbe det for sin fremmeste opgave altid at have indstillet det ideologiske kompas så skarpt så muligt og holde regeringen fast på en solidarisk kurs for Danmark. En af de første dagsordner for Schwalbe var dagpengespørgsmålet. DSU kæmpede indædt for at få halveret genoptjeningskravet fra den borgerlige regerings dagpengereform. Det skete bl.a. fra talerstolen på Socialdemokratiets kongres i 2012. I en tid med høj arbejdsløshed kan vi ikke kræve et helt års arbejde, og prisen for en halveret optjeningsret er småpenge, sagde hun dengang. EN RETFÆRDIG REGNING EFTER KRISEN På samme S-kongres lykkedes det DSU med Schwalbe i spidsen at få slået fast, at det er socialdemokratisk politik at indføre en skat på finansielle transaktioner – ikke bare som global vision, men som et tiltag, der skal gennemføres på europæisk plan for at gå forrest på området. Et andet sværdslag var da regeringen lancerede sin vækstplan i februar 2013, der bl.a. sænkede selskabsskatten fra 25 % til 22 %. Forbundsformanden stillede sig på bagbenene over for forslaget, der blot ville give flere penge til aktionærerne,
ikke skabe flere jobs her og nu, og som på uretfærdig vis ville være finansieret af et lavere offentligt forbrug og dermed færre offentligt ansatte. DSU afviste samtidig at skære i SU’en, men ville hellere gøre uddannelsessystemet mere smidigt ved bl.a. at have bedre vejledning og bedre muligheder for merit.
for Schwalbe. DSU kritiserede ”hullet i lovgivningen”, der betød skattefradrag til gule ”fagforeninger”. DSU var de stærkeste kritikere af Restaurant Vejlegårdens forsøg på at underbyde de eksisterende overenskomster, og sammen med deltagerne på DSU’s sommerlejr i 2012 tog hun til Vejle for at deltage i en støttedemonstration.
Ved årsskiftet 2013/14 kunne man heller ikke undgå at opleve Schwalbes og DSU’s kritik af regeringen, da den solgte 19 % af aktierne i DONG og dermed en stor del af dansk energiinfrastruktur til storkapitalisterne i Goldman Sachs. En ting er at gentage dårlige eksperimenter med privatisering af infrastruktur – en anden ting er at sælge det til en uetisk samling af finansfyrster.
”Ønsker vi virkelig et arbejdsmarked, hvor arbejdsgiveren fra den ene dag til den anden kan forringe overenskomsten, uden man som ansat kan stille noget som helst op? Ønsker vi virkelig et arbejdsmarked, hvor vi skal konkurrere med polske lønninger? Det er i hvert fald ikke det arbejdsmarked, jeg ønsker,” spurgte Camilla Schwalbe retorisk.
"Goldman var en af hovedarkitekterne i finanskrisen, både på det amerikanske boligmarked såvel som i Grækenland, hvor banken var med til at skjule landets sande økonomiske tilstand, og dermed bringe den fælleseuropæiske valuta på kanten af kollaps. Goldman Sachs burde ikke være velkommen i Danmark", sagde Camilla Schwalbe dengang.
I samme boldgade kulminerede Schwalbes formandskab, da Det Faglige Hus hev hende og DSU i retten for at have kaldt dem for ”fupforretninger” og ”arbejdsmarkedsnassere” og derfor krævede en erstatning på 200.000 kroner. Pludselig tilbød Det Faglige Hus et forlig med Schwalbe, da den gule ”fagforening” fik kolde fødder. Men Schwalbe afviste og ville ikke beklage ”noget som helst”.
KAMPEN FOR ET ANSTÆNDIGT ARBEJDSMARKED Ordentlige løn- og arbejdsvilkår har altid været en hjertesag for DSU – og ligeledes
Tiden, som Schwalbe var formand i, var ikke let, men DSU markerede sig og holdt den ideologiske fane højt. Tak for indsatsen!
DSU’EREN JULI 2014 SIDE 31
DSU’EREN MODTAGER GERNE DEBATINDLÆG. 150 ORD TIL SMÅ INDLÆG OG 350 ORD TIL STORE INDLÆG.
REDAKTIONEN FORBEHOLDER SIG RETTEN TIL AT UDVÆLGE LÆSERBREVE OG AT KORTE NED PÅ ANTALLET AF ORD.
SIG NEJ TIL HVERDAGSSEXISME AF MARIA GUDME, TRINE THOMHAV, MAJA DYRKÆR, KRISTINE JONASSEN, KATHE NIELSEN, REBECCA MADUM, LOUISE REUSS, MARIA LIV KJÆRGAARD OG IDA PAETAU Ulighed er en mærkesag, der både fylder meget i den offentlige debat, men også internt i DSU. Vi skal gøre op med økonomisk og social ulighed, diskrimination i nattelivet og hate crimes, men vi mener også, at ulighed mellem kønnene er en udfordring for fællesskabet, som vi som DSU’ere skal gå forrest i at bekæmpe. Det er en ulighed, der desværre kommer til udtryk i hverdagen i det, man populært kalder “hverdagssexisme”. Hverdagssexisme er hverken et mandeeller et kvindeproblem. Det er fællesskabets problem. Derfor er fællesskabet også løsningen. Det handler for os grundlæggende om respekt for mennesker. Respekten for de personlige grænser, og respekten for det enkelte menneskes egen krop. Når 73% af danske kvinder har oplevet hverdagssexisme, så er der et tydeligt problem, og det er alles fælles problem. Det handler selvfølgelig ikke om, at man ikke må beundre kvindekroppen, at vi skal afseksualisere det offentlige rum eller gøre flirteri forbudt ved lov. Nej, det handler om, at man som kvinde skal have ret til at færdes i det offentlige rum uden at skulle frygte at blive taget på eller få smidt upassende kommentarer i nakken. Grundlæggende handler det om respekt for andre mennesker. Desværre er det sådan, at man som kvinde, der siger fra, ofte bliver stemplet som snerpede, ”femi-nazis” eller mandehadere, der pænt skal klappe i omkring hverdagssexismen, og i stedet fokusere på virkelighedens ligestillingsproblemer.
SIDE 32 DSU’EREN MARTS JULI 2014 2013
Men det er netop det lille klap i måsen, den upassende kompliment med den seksuelle undertone og den sexistiske joke, der er med til at fastholde kvinden i rollen som objekt frem for individ. Og netop dette er pointen: Respekterer man ikke kvindens individuelle rettigheder i det små – respekteres de så i det store? Grundlæggende er det jo det samme fornedrende kvindebillede, der holder os fast
"GRUNDLÆGGENDE ER DET JO DET SAMME FORNEDRENDE KVINDEBILLEDE, DER HOLDER OS FAST I TANKEN OM, AT KVINDER ER MINDRE VÆRD" i tanken om, at kvinder er mindre værd, hvilket også kommer til udtryk i lønforskellen, fordelingen af ledelsesposter, barsel og mange af de andre ligestillingsproblematikker. I virkeligheden er det selvfølgelig et fåtal af mænd, der med fuldt overlæg opfører sig sexistisk. Men det er en fastgroet del af vores kultur, og man kan være stenstikker på, at langt størstedelen af kvinder har oplevet grænseoverskridende seksuel opmærksomhed begået af fremmede, kollegaer, venner og endda af familie. Det sker på studiet og på arbejdspladsen. Det sker til fester, i byen og til koncerter. Ja, det sker endda i DSU. Derfor er det også nødvendigt, at vi gør noget og ikke bare passivt trækker på skulderen af hverdagssexismen. DSU skal gå forrest i kampen. Vi skal være dem, der råber befolkningen op, dem der tager
problemet alvorligt og ikke mindst dem, der siger fra. Sig fra næste gang du ser noget, som ikke er i orden. Sig fra næste gang, din ven råber efter en kvinde på gaden eller fortæller sexistiske jokes. Sig fra næste gang, en person klapper en fremmed kvinde bagi. Og sig fra, når du ser nogen, der udøver hverdagssexisme. For det er lige præcis, hvad det er, og det kan vi ikke være tjent med i vores fællesskab.
73 % AF ADSPURGTE DANSKE KVINDER HAR OPLEVET SEXCHIKANE PÅ EN ELLER FLERE AF DE SEKS MEST ALVORLIGE MÅDER: • UØNSKET BERØRING • A NSTØDELIGE SEKSUELLE KOMMEN-
TARER OG VITTIGHEDER
• BLOTTERI • SEKSUELT EKSPLICITTE MAILS/SMSER • A T BLIVE VIST ELLER AT HAVE
MODTAGET SEKSUELT EKSPLICITTE BILLEDER ELLER GAVER
• A T BLIVE TVUNGET TIL AT SE PÅ
PORNOGRAFISK MATERIALE
KILDE: VIOLENCE AGAINST WOMEN: AN EU-WIDE SURVEY. MARTS 2014.
MAN KOMMER LANGT MED FÆLLESSKAB (BRAGT I JYDSKE VESTKYSTEN 17/5 2014) AF EMILIE SINDBJERG DUELUND, AFDELINGSFORMAND DSU HADERSLEV Vi i DSU tror på, at gennem fællesskab kan man komme meget langt. Det har EU bevist. EU er godt for arbejdspladserne og velfærden i Danmark, bedre for klimaet og bedre for fællesskabet på tværs af grænser. Der er mange ting, som socialdemokraterne i parlamentet har gjort godt, men med et konservativt flertal ved roret, så er der især to politiske områder, som er blevet stærkt underprioriteret. Det første problem er ungdomsarbejdsløsheden.Hver fjerde ung mellem 15 og 24 er i dag uden arbejde eller uddannelse. Som ung socialdemokrat bliver jeg trist på mine jævnaldrendes vegne.
Forestil jer at være færdig med sin uddannelse, og så ikke kunne finde arbejde og måske aldrig komme ordentligt på arbejdsmarkedet, fordi der er nyere eller mere erfarne unge end én selv. Jeg ville blive utrolig frustreret og skuffet.
"DE GRISKE FINANSFYRSTER, DER VAR SKYLD I FINANSKRISEN, SKAL OGSÅ BETALE FOR DEN." Hvad er der så blevet gjort ved det helt fundamentale problem? Kun to milliarder er der blevet brugt til at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden.
Til sammenligning har man brugt 500 milliarder for at redde bankerne. I DSU mener vi, at man skal investere massivt i både uddannelse og arbejdspladser. Det andet problem er, at man endnu ikke har indført en europæisk finansskat. De griske finansfyrster, der var skyld i finanskrisen, skal også betale for den. Vi skal gøre alt for at forhindre endnu en økonomisk krise. En finansskat vil desuden kunne opveje alle de penge, der blev taget ud af borgernes hænder under krisen, og som vi stadig kan mærke i dag. Det synes vi ikke, er fair.
STIK FLØJTEN IND (BRAGT I NORDJYSKE STIFTSTIDENDE 25/4 2014) AF LISBETH LAURITSEN, BYRÅDSMEDLEM (S) I AALBORG OG TILDE HESTENG BYRIALDSEN, AFDELINGSFORMAND DSU AALBORG Til fejringen af Arbejdernes Internationale Kampdag har foreningen "Her er oprøret!" kaldt til antidemokratisk kamp under titlen " Overdøv Helle Thorning!" i Fælledparken. Formålet med denne aktion, der indebærer at fløjte og larme for at overdøve statsministerens tale, er at vise utilfredshed med regeringen og dens politik ved at sabotere 1. maj, for alle dem, der i virkeligheden har en interesse i den: Alle dem, der kæmper for deres ret på demokratisk vis. På samme tidspunkt sidste år drog vi af sted til 1. maj i Kildeparken af den grundlæggende samme grund, som de antidemokratiske aktivister: Vi var meget utilfredse med regeringens politik og var spændte på, hvad de havde at sige til deres forsvar. Det fik vi desværre ikke lov til, da en lignende protest sidst sørgede for, at ingen kunne høre talen for larmen fra hujen, fløjter og vuvuzelahorn.
Samtidig blev alverdens skældsord slynget ud i luften, og selv ikke de aktivister, der havde deres små børn med til aktionen, kunne dy sig for at give statsministeren fingeren som ledsager til deres tilråb. Det resulterede i en fortørnet vrede blandt vores unge kolleger i ungdomsbevægelsen.
"DET DEMOKRATI, SOM VI FEJRER OG ELSKER ER IKKE KUN EN GAVEBOD, MEN KRÆVER OGSÅ OFRE."
Vi bruger hver eneste dag på - på demokratisk vis - at ændre verden til det, vi tror på, er det bedre, og derfor kan vi kun se fløjtekoret som en hån mod vores og alle andre demokratiske bevægelsers arbejde. Mange gange har vi også følt os modarbejdet af regeringen, hvorfor vi har brugt
vores demokratiske ret til at demonstrere, strejke eller lave kampagner imod den uretfærdige politik. I denne kamp er 1. maj også en vigtig dag. Det er en dag, hvor man kæmper for en bedre verden og samtidig fejrer det demokrati, der giver os mulighed for at gøre drømmen til en realitet. Det demokrati, som vi fejrer og elsker er ikke kun en gavebod, men kræver også ofre. Det kræver, at flertallets beslutning må efterleves og det kræver, at man, uanset hvor meget man foragter sin modstanders holdning, altid må kæmpe for deres ret til at sige den. Det offer, er de antidemokratiske aktivister i "Her er oprøret!" tydeligvis ikke villige til at give. De påstår, at " de svages stemme" vil blive hørt ved tilråb af skældsord og fløjtekor. Spørger du os, skal alle stemmer - svage som stærke - høres gennem demokratiet.
DSU’EREN JULI 2014 SIDE 33
HVAD FÅR DU UD AF DET? Når du er med i Jobpatruljen, får du afgørende betydning for andre unges forhold på deres fritidsjob. Derudover får du: ► en bred indsigt i unges arbejdsforhold og i de rettigheder, som unge har ► tilbud om uddannelse inden for relevante emner som skal bruges under Jobpatruljen ► en unik personlig ballast igennem de erfaringer du gør dig under Jobpatruljen ► en oplevelse for livet Hvis du ønsker at høre mere, så kontakt din lokale Jobpatruljekoordinator.
SIDE 34 DSU’EREN JULI 2014
CHRISTEL SCHALDEMOSE, MEDLEM AF EUROPA-PARLAMENTET, SKRIVER HJEM OM DE POLITISKE BESLUTNINGER I BRUXELLES OG LIVET SOM PARLAMENTARIKER
Valget til Europa-Parlamentet er overstået, og nu starter den spændende proces med konstitueringerne – både i den danske socialdemokratiske delegation, den store S&D-delegation, i det samlede Europa-Parlamentet og for hele EU.
svenske socialdemokratiske kolleger. Vi analyserer valget i Danmark, Sverige og EU generelt.
Turen går til Bruxelles. I flyet møder jeg kolleger fra såvel S som andre partier. Jeg hilser på Søren Søndergaard. Selv om han er udtrådt af Europa-Parlamentet for et stykke tid siden, så bistår han Rina Ronja i GUE-gruppens forhandlinger.
Senere på dagen holder vi møde i den danske socialdemokratiske delegation. Vi taler om, hvem der vil hvad, og hvem der kan få hvad. Det hele afhænger af, hvad der bliver fundet af løsninger på Martin Schulz’ ambitioner. Han vil være formand for EU-Kommissionen, men det bliver han ikke. Næstformandsposten i Kommissionen kræver, at Tyskland indstiller ham som kommissær, men heller ikke det vurderer tyskerne som sandsynligt. Tilbage er posten som formand for Europa-Parlamentet. Her er problemet, at de konservative ikke frivilligt vil give den fra sig. I første omgang ender det med, at Martin Schulz bliver valgt som formand for S&D. På den måde kan han forhandle på gruppens vegne. Imens venter vi andre fortsat på at få tildelt udvalg og kontorer. Flyttekasserne er pakkede og klar.
Jeg spiser frokost med en kollega, som desværre ikke er blevet genvalgt. Derfra går jeg til gruppemøde for nye og afgående medlemmer i S&D. Mødet starter meget senere end beregnet, for der bliver krammet, snakket og grædt.
Eftermiddagen byder på et besøg fra Midtjylland, hvor en række folk fra kommuner og erhvervsorganisationer gerne vil lære mere om EU. Det bliver til en spændende snak om EU-lovgivning og konstitueringerne.
MANDAG DEN 16. JUNI
Dagen går med at ordne en række praktiske ting. Ja, faktisk alt det, jeg ikke har nået i månedsvis på grund af valgkampen. Det omfatter blandt andet et tandlægebesøg og et smut forbi optikeren for at få tjekket kontaktlinser. Men arbejde bliver det også til. Jeg skriver og sender et læserbrev til de regionale aviser.
TIRSDAG DEN 17. JUNI
ONSDAG DEN 18. JUNI
Dagen starter med morgenmad i EuropaParlamentets kantine. Det er nærmest blevet en tradition, at jeg spiser dagens første måltid sammen med nogle af mine
TORSDAG DEN 19. JUNI
Dagen starter med endnu et gruppemøde. Vi diskuterer politiske krav til den nye EU-Kommission. Senere går turen hjem til Danmark og
sommerfest på Marienborg. Samme dag er Helle i Berlin for at møde Frau Merkel, men hun når alligevel til festen. Vi får os en snak om konstitueringsbilledet i EU.
FREDAG DEN 20. JUNI
Første punkt er morgenmad med udenrigsminister Martin Lidegaard og de andre medlemmer af Europa-Parlamentet. Vi taler om en række spændende dagsordner for den kommende tid. Efter morgenmaden går jeg til møde i Folketingets Europaudvalg. Vi taler om, hvordan vi kan styrke samarbejdet mellem de danske medlemmer af Europa-Parlamentet og Folketinget. Det er vigtigt. Om eftermiddagen lægger jeg vejen forbi Teknisk Erhvervsskole Center på Frederiksberg. Jeg skal nemlig holde dimissionstale ugen efter for skolens studenter. Det glæder jeg mig til. Dagen slutter med, at jeg mødes med Britta Thomsen over noget mad. Vi evaluerer valget og taler om hendes fremtid. Det er mærkeligt at sige farvel til en god kollega, men vi hygger os, som vi har gjort så mange gange før de sidste otte år.
WEEKENDEN
Weekenden står i familiens tegn. Vi har en gammel sejlbåd, og den skal gøres klar, så vi kan stævne ud på ferie sidst i juli. Jeg står for bundmalingen. Det er hårdt arbejde, men også sjovt at lave noget HELT – andet end politik.
DSU’EREN JULI 2014 SIDE 35
PP
Postdanmark Magasinpost SMP Id nr.: 46219
Vi vil ikke være med til, at der ikke er lige muligheder for, at unge kan udleve deres drømme. Derfor vil vi stille os i spidsen for at flere kan gennemføre en uddannelse. Vi kræver af virksomhederne, at de tager uddannelsesansvar. Hjælp med at skubbe til! Vi er Danmarks fremtid, vi vil også være med til at bygge den!
3fu.dk
SIDE 36 DSU’EREN JULI 2014
”Vi er ude for at overbevise mestrene om, at hvis de vil give deres fag videre med stoltheden i orden, skal de tage flere lærlinge ind. Hvis politik skal virke er vi nødt til at komme ud og møde de mennesker, det hele handler om – det er vigtigt at blive luftet lidt.”
Citat fra Pernille Rosenkrantz-Theil, der har været med i kampagnen på Sjælland.
Afsender, DSU, Danasvej 7, 1910 Frederiksberg C Ændringer vedr. abonnement: Ring venligst på 72 300 880
Rundt omkring i Danmark har 3FU i de sidste måneder banket døren ind til virksomheder sammen med lærepladssøgende elever. Op mod 12.000 elever vil gerne tage en uddannelse. Men de kan ikke få en læreplads.