Issuu

med - CHRISTINE ANTORINI - REPORTAGE FRA EN HELHEDSSKOLE - HISTORIER FRA DSU I BURMA og meget mere...

Foto: Kristian Emil Petersen

af Alexander Grandt Petersen, ansvarshavende redaktør

og Daniel Lundgren Jørgensen, redaktør

Vi skal give alle en chance I et land, hvor krisebevidstheden har bidt sig fast hos befolkningen, har vi mere end nogensinde før brug for politikere, der viser politisk mod til at udvikle vores samfund mod det bedre. Det kræver politikere, der trods den svære økonomiske situation kan se mulighederne i at indrette vores samfund anderledes. De politiske genistreger ligger i at kunne se mulighederne for at forandre på trods af de svære økonomiske vilkår. De politikere, der per automatreaktion blot kræver flere penge for at løse problemerne, svigter befolkningen. Krisen må aldrig være en undskyldning for at slække på vores ambitioner om at skabe et mere lige og retfærdigt samfund. Vores arbejde for et samfund, hvor alle har en chance, er lige så vigtigt nu som før krisen. Krisen har ikke ændret på det faktum, at op mod hver femte skoleelev forlader skolen som funktionelle analfabeter, eller at frafaldet på vores ungdomsuddannelser er så stort, at 20 pct. aldrig får sig en kompetencegivende uddannelse. Det er ulighed, så det basker. Derfor er temaet for dette nummer af DSU’eren: ”En chance til alle.” Vi ved med sikkerhed, at vi øger den enkeltes muligheder i tilværelsen markant, hvis vedkommende får sig en uddannelse. Der er nemlig markante sociale forskelle mellem de uddannede og ikke-uddannede. Risikoen for at havne i arbejdsløshed er højere for de ufaglærte, og et langt større antal ufaglærte påfører sig helbredsproblemer. Endelig så har børn af ufaglærte sværere ved at tage en uddannelse end deres skolekammerater, trods den lige og frie adgang til uddannelsessystemet. Hvis vi skal øge ligheden i samfundet, så er det derfor god socialdemokratisk logik at satse på uddannelse. Regeringen har vist sit politiske mod og præsenteret et omfangsrigt udspil til en ny folkeskole. Udspillet betyder, at vi kan se frem til en

SIDE 2 DSU’eren December 2012

folkeskole, hvor de socialdemokratiske helhedsskolevisioner er stærkt repræsenteret. Leg og bevægelse bliver en væsentlig del af læringsmiljøet med indførelsen af de såkaldte aktivitetstimer. De praktisk-musiske fag forandres, så eleverne i fremtiden skal have design og håndværk frem for håndarbejde og sløjd. Valgfag indføres allerede fra syvende klasse og engelsk kommer på skoleskemaet fra 1. klasse. Det er blot nogle af hovedtrækkene i reformen. Udspillet vidner om politikere, der forstår, at de ikke er forvaltere, men udviklere af velfærdssamfundet. Politikere, der ikke ser krisen som en forhindring for udvikling, men ser mulighederne i at skabe forandringen inden for de midler, vi allerede har til rådighed. I dette nummer kan du læse om, hvordan man i Hellerup driver moderne helhedsskole. Undervisningsministeren giver sit bud på, hvilke potentialer hun ser for skolen, og du kan læse mere om årsagerne til, at så mange børn stadig forlader skolen uden de rette læse og skrivefærdigheder. Vi har også interviewet Henrik Baltzer Petersen, der aldrig fik muligheden for at tage en uddannelse. For ham er efteruddannelse en mulighed for at uddanne sig senere i livet og få papir på mange af de kvalifikationer, han har fået på arbejdsmarkedet. Folkeskoleudspillet er regeringens bud på at skabe en endnu bedre skole og er således en enkelt brik i de reformer, der gerne skulle give mennesker lige muligheder. Til efteråret fremlægges forslag til erhvervsskolereform, og i finansloven for 2013 forøges mulighederne for efteruddannelse – særligt for dem, der er ved at falde ud af dagpengesystemet. Hvis regeringen fortsætter viljen til at forbedre velfærdssamfundet, så kan det lade sig gøre at skabe en chance til alle. God fornøjelse.

2 4

Leder Siden sidst

Tema: En chance til alle 6 Folkeskolen skal kombinere teori og praksis 8 Faglighed og trivsel er hinandens forudsætninger 10 Efteruddannelse handler også om anerkendelse 12 Hver femte kan ikke læse eller skrive godt nok 13 Voxpop

15 17 19 20 22 24 26 27 28 31

Camillas klumme Hvad vil Venstre? National Kampagnedag DSU i Obamas tjeneste DSU's 17. Landsmøde: DSU tog Vejle tilbage Unge aktivister i politisk eksil på Burmas grænse Myten om Danmarks svage konkurrenceevne Solidarity Fighters Debat Dans Dagbog DSU’eren udgives af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom Danasvej 7 - 1910 Frederiksberg Tlf.: 72 300 880 - Fax: 72 300 899 dsu@dsu.net - www.dsu.net Ansvarshavende Alexander Grandt Petersen Redaktør Daniel Lundgren Jørgensen Redaktion Mette Pabst Andersen, Rasmus Schmøkel, Jonas Witt Hansen, Morten Mikkelsen, Jakob Esmann Lars W. Hansen (politisk medarb.) Korrektur Jakob Esmann og Mette Pabst Andersen

Forsidefoto Jonas Witt Hansen, samt side 3, 6, 7, 9, 22 og 23 Design og layout, samt fotos side 2 og 15 Kristian Emil Petersen, www.kepdesign.dk Tryk Kailow Graphic A/S - oplag 5.000. Trykt klimaneutralt Årsabonnement for ikke-medlemmer kr.: 200,Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSUs eller redaktionens holdning. Citater fra DSU’eren må kun gengives med tydelig kildeangivelse. ISSN: 0905-5525

Lørdag aften var der stor fest med Halloween-tema, og der blev pyntet op med græskar, spindelvæv og lanterner med lys. Folkeskoletræffet stod på masser af ny viden om politik og samfundet samt gode fester med (u)hyggelig stemning.

ARKTIS-GRUPPEN

FOLKESKOLETRÆF

I weekenden den 26. til 28. oktober var alle landets folkeskoleelever inviteret til DSU’s folkeskoletræf, som blev afholdt på DSU’s kursusejendom, Gadsbølle, på Fyn. Folkeskoletræffet var arrangeret af DSU’s folkeskolegruppe, som stod for undervisningen af de omkring 60 deltagere. Deltagerne var fordelt på de tre kurser ”It’s all about democracy”, ”Hvor lige skal vi være?” og ”Ungdomsliv”, og der blev hele weekenden diskuteret politik og samfund.

ARKTIS-GRUPPE PÅ BESØG I FORSVARSMINISTERIET DSU’s Arktis-gruppe besøgte for nyligt Forsvarsministeriet, hvor de diskuterede forsvarets opgaver og udfordringer i et Arktis under hastig forandring. Den nye projektgruppe vil frem til sommeren 2013 sætte fokus på udviklingen i det høje nord, som er stærkt påvirket af den smeltende is, som vil give adgang til enorme mængder naturressourcer og åbne op for nye globale handelsruter. I løbet af det nye år vil DSU’s medlemmer få mulighed for blandt andet at deltage i et kursus, en sikkerhedspolitisk konference samt vedtage et politisk oplæg – alt sammen omhandlende Danmarks rolle i Arktis.

HADERSLEV

PANELDEBAT I HADERSLEV Mandag den 29. oktober holdt DSU Haderslev paneldebat mod KU Sønderjylland. Fra DSU var formand Victor Petersen og DSU Haderslevs kandidat til kommunalvalget 2013, Rune Højer Jensen, skarpe debattører mod Michael Brorson og Brian Lassen, som er formand og næstformand i KU Sønderjylland. Emnerne var EU, kongehuset, skatter og afgifter, det frie skolevalg, det danske arbejdsmarked og forsvaret. Der var rigtig flot fremmøde fra begge organisationer og unge, som endnu ikke har taget stilling. Der blev stillet skarpe spørgsmål til de fire debattører, som lagde op til mere debat. Aftenen gik alt i alt rigtig godt, forlyder det.

SIDE 4 DSU’eren December 2012

DSU

HILLERØD I weekenden den 23. til 25. november blev der igen afholdt weekendkursus på DSU’s kursusejendom, Gadsbølle. Omkring 75 deltagere var mødt op til en weekend fyldt med politik og hygge. På introkurset lærte deltagerne nyt om både politik og om DSU, og på kurset ”Folkeskolen til debat” blev der diskuteret alt fra helhedsskole til formålsparagraf. På kurset ”Værdikamp” blev der diskuteret værdipolitik, og på ”Verdens magthavere” blev der diskuteret international politik. Lørdag aften var der middag og fest, hvor der blev taget forskud på julen med flæskesteg, risalamande, julepynt og juletræ. Weekendkurset var med andre ord fyldt med undervisning, debat, hygge, fest og en god stemning blandt alle deltagere.

NY ØKONOMIMEDARBEJDER PÅ DSU'S LANDSFORBUND Rebecca Jagd Madum startede 1. december som ny økonomimedarbejder på DSU's Landsforbund.

LANDSFORBUNDET KØBENHAVN

WEEKENDKURSUS

JULEINDSAMLING I HILLERØD Lørdag d. 1. december gik DSU Nordsjælland på gaden i Hillerød for at hjælpe til med årets juleindsamling. De havde fået fint besøg, da Christine Antorini havde valgt at gå med på gaden i den gode sags tjeneste. Det var en minister, der blev mødt af mange spørgsmål om den nye reform og anerkendelse for hendes flotte job som minister. De havde også fået besøg af folketingskandidat fra Frederikssundskredsen Malou Lunderød, der er et lokalt kendt ansigt. Samtidig fik DSU understreget over for forbipasserende, hvor vigtig en national fattigdomsgrænse er, så dem, der har færrest midler i vores land kan få den fornødne hjælp. Dette budskab var folk positive over for.

Rebecca er oprindeligt fra Aarhus, men har de sidste to år boet i København. Til daglig læser hun økonomi på Københavns Universitet. Rebecca er ansat 23 timer om ugen til at stå for driften af DSU's økonomi, herunder bogføring og udarbejdelse af regnskaber. Så hvis du skal afregne med Landsforbundet, eller har du spørgsmål til dit kontingent, så er det Rebecca, du skal have fat i. Du kan kontakte hende på 72 300 880 eller på rjm@dsu.net.

DSU’eren December 2012 SIDE 5

Interview af Daniel L. Jørgensen

Rasmus Schmøkel

Regeringens nye folkeskolereform bygger på tanker om en helhedsskole, der kan rumme alle. DSE efterlyser mere elevindflydelse og et generelt paradigmeskift på folkeskoleområdet. ”17 % af vores unge afslutter folkeskolen uden at kunne læse, skrive eller regne ordentligt. Det skal vi have lavet om på.” Så klar er beskeden fra Christine Antorini, minister for Børn og Undervisning og bannerfører for regeringens folkeskoleløft. Undervisningen skal planlægges i tæt samarbejde mellem lærere, pædagoger og ledere, så der er styr på fagligheden, barnets trivsel og ikke mindst forældrenes indblik i deres barns skolegang. Formanden for Danske Skoleelever (DSE), Vera Rosenbeck, kræver dog mere elevdemokrati og elevinddragelse i folkeskolen: “Det bør være en ret for alle mennesker at være inddraget i den hverdag, de lever i. Eleverne går lige nu i en skole, der ikke bliver formet i samspil med brugeren, nemlig dem selv.” FRA BLE TIL PH.D. I Ministeriet for Børn og Undervisning vil de tænke uddannelse ind fra år 0. Alle børn skal have lige muligheder, når de starter i folkeskolen. Det kræver også, at vi tænker anderledes på børnenes roller.

SIDE 6 DSU’eren December 2012

”Vi skal holde op med at tænke, at der er nogen, der kan med hænderne og nogen, der kan med hovedet. Vi skal sørge for, at alle kan noget både med hænderne og med hovedet – det har vi brug for,” siger Christine Antorini.

EN HELHEDSSKOLE FOR ALLE Med udgangspunkt i tanken om helhedsskolen lægger regeringen op til et opgør med den måde, vi har tænkt folkeskole på indtil nu. Parolen er mere undervisning med mere variation.

For hende er folkeskolen ikke meget anderledes end en virksomhed. Det handler om at skabe et arbejdsmiljø, hvor alle trives bedst muligt, så de kan yde deres bedste. Sådan er det ikke i dag.

”Vi skal tænke skole og fritid sammen, så ’Emil’ lærer at bruge matematikken i håndarbejdsfaget. Han skal lære at kombinere teori og praksis,” forklarer Christine Antorini.

INGEN SKAL HÆGTES AF Mange børn og unge i folkeskolen trives ikke med de almindelige læringsstile. Især drengene har det svært med at sidde stille og høre efter i timerne. Det håber Christine Antorini, at folkeskolereformen kan lave om på.

Helhedsskolen bygger på klassiske socialdemokratiske kerneværdier som lighed og fællesskab, mener børne- og undervisningsministeren.

”Der er rigtig mange drenge, der bliver hægtet af. Jeg nægter at tro, at det er fordi drengene er dummere end pigerne,” fastslår hun. Konkret vil hun bringe flere praktiske opgaver ind i undervisningen, så de elever, der lærer bedst med noget i hænderne, også kan være med. For selve det at kunne noget med hænderne er lige så vigtigt for vores samfund som viden i sig selv. ”Vi er et produktions- og vidensamfund. De to ting skal vi tænke sammen,” forklarer hun.

”Vi bruger fællesskabet som platform for at løfte alle elever. Klassefællesskabet bliver ramme om en differentieret undervisning, hvor alle bliver udfordret bedst muligt,” siger hun. Ideen er en skoledag, der varer fra 8 til 16, men hvor eleverne ikke bare sidder på skolebænken i otte timer. ”De ekstra timer giver bedre muligheder for at arbejde med flere læringsstile, så alle kan blive så dygtige som muligt – uanset deres sociale baggrund,” fastslår hun. HELHEDSSKOLE ER IKKE NOK I kølvandet på Christine Antorinis fol-

“Vi skal tænke skole og fritid sammen, så ’Emil’ lærer at bruge matematikken i håndarbejdsfaget. Han skal lære at kombinere teori og praksis”

“Vi tror ikke på, at alle elever vil få gavn af at gå ned i sløjd og bygge en trekant, når de har matematik omkring vinkler” Vera Rosenbeck. Foto: DSE

keskolereform om helhedsskolen viser lignende tiltag, at flere timer med samme didaktiske metoder ikke styrker eleverne fagligt. Derimod øger flere kreative fag elevernes faglighed.

forståelse af fagene. Så bliver lærerens opgave at danne den røde tråd og bygge undervisningen videre derfra. Det kan for eksempel være en revisor i matematik eller en krimiforfatter i dansk.

Vera Rosenbeck efterlyser mere forskning til at forme konkrete pædagogiske værktøjer til lærerne, der kan udmønte sig i mere elevinddragelse til såvel den svage som den stærke elev:

IKKE NOK AT KOMBINERE TEORI OG PRAKSIS Vera Rosenbeck fortsætter: “Vi tror ikke på, at alle elever vil få gavn af at gå ned i sløjd og bygge en trekant, når de har matematik omkring vinkler. Denne læringsstil er kun god for en gruppe af eleverne, men ikke alle vil få gavn af dette. De elever, der lærer bedst ved at sidde ved en tavle og lære om vinkler, skal der også være plads til. Rummeligheden for de forskellige læringsstile er meget vigtig. Det kreative kan komme til udtryk på mange forskellige måder, og det skal eleverne være med til at forme.”

“Antorinis tanker om helhedsskolen er ganske fine, men langt fra fyldestgørende. Flere timer hjælper ikke dem, der ikke har fanget koden i den traditionelle undervisning. Det lærer de ikke mere af. Det, der hjælper, er at prøve at vise fagene på en anden måde, gøre fagene mere virkelighedsnære og sørge for flere kreative fag. Skolen er et lyst- og ansvarsdrevet værk, og derfor bliver man nødt til at sørge for, at eleverne gider være der,” siger hun. Dermed gør Vera Rosenbeck op med den traditionelle folkeskole og ønsker større visioner og et paradigmeskift fra Christine Antorinis side. De sidste år har der været stort fokus på at styrke undervisningen ved at forbedre læreruddannelsen. Dog peger Vera Rosenbeck på, at man med fordel også kan overveje at hive undervisere fra erhvervslivet ind i folkeskolen for at få en anden Fotos: Jonas Witt Hansen

En DSE-rapport viser, at skabelsen af folkeskolen i samspil mellem elev og lærer giver langt de bedste resultater – både blandt de stærke og svage elever. Vera Rosenbeck er ikke i tvivl: “Hvis ikke vi får eleverne aktivt på banen, så mister vi modtagergruppen. Jeg tror på, at vi kun ved at forme folkeskolen sammen kan få en folkeskole i verdensklasse,” forklarer hun. Folkeskolereformen behandles i Folketinget i starten af det nye år og forventes vedtaget i foråret 2013.

HELHEDSSKOLEN • Tanken bag den socialdemokratiske helhedsskole er at skabe en mere sammenhængende dagligdag for det enkelte barn ved at danne en større balance mellem skole og fritidsordning.

REGERINGENS FOLKESKOLEREFORM • Længere skoletid. Elever op til 3. klasse skal være i skole 30 timer om ugen, de mellemste skal bruge 35 timer på skolen, mens eleverne fra 7. klasse skal have 37 skoletimer om ugen. • Undervisningen kombineres med "aktivitetstid" med fokus på læring gennem temaforløb, bevægelse og gruppearbejde. • Der skal undervises i engelsk allerede fra første klasse. • Fra fjerde klasse skal eleverne have en times dansk og en times matematik mere om ugen. • Alle skoler skal tilbyde lektiehjælp til eleverne. • Det skal være muligt at lave alternative afgangsprøver eksempelvis i samarbejde med erhvervslivet. • Lærerne skal efteruddannes, så de kun underviser i fag, de har som linjefag.

DSU’eren December 2012 SIDE 7

Artikel af Daniel L. Jørgensen

Hellerup Skole har været helhedsskole i 10 år. Skolens 650 elever får undervisning i ét stort rum, men den frie form kræver struktur og en del justeringer for at leve op til omverdenens krav. Hellerup Skole er ikke en helt almindelig folkeskole. Naboen hedder Saxo Bank, og fra skoleleder Jørn West Larsens kontor er der udsigt til Danmarks dyreste lejligheder. Selv om omgivelserne skriger på rigdom og velstand, er det ikke det, der præger skolen. Her prøver man bare at gøre tingene lidt anderledes. HELHEDEN ER ET UNIVERS Skolen er bygget i tre etager, men der er ingen vægge, gange eller klasseværelser. Kun skolens kontor, kaldet ”solen”, i midten af bygningen kan lukkes af. I midten af bygningen er en enorm trappe. Den fordeler eleverne i skolens hjørner, hvor hvert område er opkaldt efter en planet. Eleverne starter i indskolingsområderne, der er opkaldt efter planeterne Merkur, Mars og Venus. Her undervises eleverne af et selvstyrende team af 4 lærere og 2 pædagoger, der sammensætter barnets skoledag fra start til slut i en fælles årsplan. ”Vi lægger meget vægt på, at barnet har en hel og sammenhængende dag,” forklarer skoleleder Jørn West Larsen. De starter i skolen klokken 8.25, hvorefter skoledagen varer til klokken 14. Før skoledagens start og om eftermiddagen foregår barnets dag i fritidsordningen, hvor samtlige børn i indskolingen er tilmeldt, selv om forældrene skal betale for ordningen.

SIDE 8 DSU’eren December 2012

EN SKOLEDAG MED FRIE RAMMER Skoleskemaet findes stadig på Hellerup Skole. De forsøgte sig med det totalt fleksible skema, men det fungerede ikke optimalt, så undervisningen foregår i moduler og i fastere skemaperioder. ”Vi har stadig dansk, engelsk og matematik som alle andre. Men vi står ikke så fast på 45 minutters lektioner som den almindelige folkeskole. Er der brug for at afslutte nogle ting i dansk, før vi går over til matematik, så gør vi det,” siger Jørn West Larsen. De selvstyrende teams gør det nemt at variere undervisningen, der ikke bare er 25 børn og en lærer, der snakker. Er der behov for at samle børnene, sidder de i klassens ”base”, der er et lille, lukket miljø i det åbne rum, hvor børnene sidder sammen på bløde bænke i en ottekant, mens læreren giver instruktioner eller underviser. ”Vi samler børnene i basen, når læreren skal forklare noget i plenum, men meget af tiden arbejder de sammen og hver for sig i deres område,” forklarer Jørn West Larsen. Området består af forskellige møbler, både bløde og hårde. Man kan ligge ned, stå op, eller sidde helt almindeligt og skrive i sit hæfte. Det vigtigste er, at der er muligheder for alle børns måder at lære på. LÆRINGSSTILEN ER INDIVIDUEL At give børnene frie rammer kræver me-

get struktur. I basen har alle faste pladser, og over deres plads hænger en lille seddel med deres navn, deres foretrukne læringsstil og særlige behov. Nogle lærer bedst alene, andre i samarbejde, mens nogle tredje har det bedst med at lytte til læreren. Det centrale er, at børnene selv er klar over, hvordan de lærer bedst. ”Nogle børn er bedst til at lytte, hvis de sidder og leger med en kuglepen imens. Andre kan bedst koncentrere sig, hvis de har høretelefoner på, og sådan forsøger vi at opfylde børnenes behov, så de trives og lærer bedst muligt,” fortæller Jørn West Larsen. For ham er barnets trivsel helt central, for hvis børnene ikke trives, kan de heller ikke lære. ”Trivsel og faglighed er hinandens forudsætninger,” siger han. ”Og børnene elsker deres skole. Faktisk så meget, at vi har måttet bede dem gå hjem, når undervisningstiden er slut, fordi vi ikke kan tilbyde at have fuldt tilsyn de store børn hele dagen,” siger han smilende. IKKE KUN FOR DE STÆRKE Selvom Gentofte Kommune rummer nogle af landets mest velhavende og bedst uddannede borgere, har Hellerup Skole også børn med udfordringer. Blandt andre har skolen et skærmet tilbud til otte drenge med ADHD-forstyrrelser. Til dem har de indrettet et særligt afsnit i midten af skolen, som kaldes ”Nordstjernen”.

”Nordstjernen er et tilflugtssted for børn, der lige trænger til at være lidt for sig selv. Det gælder særligt de børn, der har nogle udfordringer, og som kan have brug for at blive skærmet lidt i en del af skoledagen,” siger Jørn West Larsen. Han synes, det er vigtigt, at skolen kan tilbyde børnene arbejdsforhold, der tager hensyn til deres problemer. Derfor får Hellerup Skole også flere udfordrede elever fra andre skoler, fordi de ganske enkelt er bedre til at håndtere dem. EN SVÆR START Hellerup Skoles elever klarer sig godt. De holder et højt fagligt niveau, 6 ud af 10 elever fortsætter direkte i gymnasiet, og karaktermæssigt er de lige så dygtige som Gentofte Kommunes øvrige skoler, der ligger over landsgennemsnittet. Men det har været svært at nå dertil. ”Det har taget os 10 år at blive så gode, som vi er nu. Vi har måttet lave justeringer i undervisningen, og børnene har skullet vænne sig til vores måde at gøre tingene på,” forklarer Jørn West Larsen. Han fortæller, at de børn, der har gået på skolen fra børnehaveklassen, klarer sig godt. De, der kommer til undervejs i

skoleforløbet, har sværere ved at tilpasse sig. Det gælder også forældrene. FORÆLDRENE ER DE SVÆRESTE ”Forældrekommunikationen er en af vores største udfordringer her på skolen. For at forstå vores metode skal de slippe deres egen opfattelse af, hvad det vil sige at gå i skole. Og det tager tid,” forklarer han og fortsætter: ”Vi gør meget ud af at involvere forældrene i deres børns skolegang. Det gør vi via grundige årsplaner, der beskriver børnenes dage, projektuger og fagforløb i detaljer, ligesom vi beskriver det enkelte barns læringsstil i elevhandleplanen, så det bliver overskueligt for forældrene.” Hellerup Skoles forældre har høje forventninger til børnenes karakterer. Og selvom skolen er på niveau med kommunens øvrige skoler, mener Jørn West Larsen ikke, at man kun skal se på de tørre tal. ”Vi giver jo børnene andet og mere end

bare gode karakterer. De får nogle sociale kompetencer, som de kan bruge senere i livet. Vi hører fra gymnasierne, at vores børn kan nogle ting, som de andre ikke kan, for eksempel når det gælder gruppearbejde og projektforløb. De er mere fleksible i arbejdsformen end børn fra en almindelig folkeskole,” forklarer han. HELHEDSSKOLEN KAN SAGTENS UDBREDES Regeringen lægger med sin folkeskolereform op til mere nytænkning og kreativitet i den almindelige folkeskole. Helhedsskoletankerne skal udbredes, og det er ikke urealistisk, mener Jørn West Larsen. Faktisk er det ret oplagt. ”Helhedsskolen passer godt til vores moderne familiemønstre, hvor både mor og far arbejder hele dagen,” siger han. Derfor er en skole med sammenhængende faglighed og pædagogik ideel til at ruste børnene til det liv, de vokser op til. Det er sådan, de gør det i Hellerup.

Fotos: Jonas Witt Hansen

Skolen er bygget i tre etager, men der er ingen vægge, gange eller klasseværelser.

”Vi lægger meget vægt på, at barnet har en hel og sammenhængende dag,” forklarer skoleleder Jørn West Larsen

En klasse er samlet i deres base

Interview af Morten Mikkelsen

Fotos: Stefan Cavalieri

Samfundet kalder på mere uddannelse, ikke kun på gymnasierne og universiteterne. DSU’eren har mødt en mand, der hver dag holder hjulene i gang – også på bussen. For ham er efteruddannelse med til både at give større arbejdsglæde og gøre ham til en dygtigere chauffør. Henrik Baltzer Petersen er 50 år og har kørt i 12 år hos Arriva. Først kørte han natbus, men da det blev for hårdt, og problemer med søvnen trængte sig på, skiftede han fast til linje 1A i København. Henrik er passioneret omkring sit job. Et job, Henrik giver så meget med sit gåpåmod og store faglige stolthed. Men også et job, som har givet Henrik så meget igen. Fleksible arbejdsforhold, gode kolleger, med 54 forskellige nationaliteter, og adskillige former for efteruddannelse, som løbende har opkvalificeret ham og derved givet ham anerkendelse for hans mange kvalifikationer.

SIDE 10 DSU’eren December 2012

BEDRE BUSTUR GIVER BEDRE CHAUFFØRER Et af hjertebørnene er bedre busturkampagnen, som han selv har været en del af. Idéen var, at man både ville højne chaufførernes servicekundskaber og højne Movia-chaufførernes fag. ”Vi vil ikke kun være chauffører. Vi vil også være mere end chauffører”, som Henrik Petersen udtrykker det. Man gav chaufførerne et tredages-kursus i blandt andet bedre kundeservice og hvordan man aflæser kunderne psykisk. Kampagnen var en stor succes for alle parter. Kundetilfredsheden og kundetallet steg samtidig med, at

man løftede chaufførenes status i offentligheden og gav chaufførerne større stolthed omkring deres arbejde. ”Det er vores opgave at sige god morgen, god middag og god aften,” for som Henrik pointerer, arbejder han i et servicefag. Samtidig var kampagnen med til at bryde op i en til tider monoton hverdag som chauffør, og netop for at bevare jobglæden i sit arbejde kræver det, at man nogle gange vender stenen. MERITUDDANNELSE ER DET BEDSTE, DER ER SKET NORD FOR ALPERNE Et andet initiativ, Arriva har sagt i gang –

efter pres fra den faglige klub – er at give chaufførerne merituddannelse. ”Merituddannelse er nok det bedste, der er sket nord for Alperne”, som Henrik stålfast pointerer. Merituddannelsen giver chaufførerne et svendebrev på, at de kan noget, og samtidig giver de dem også en samlet indsigt i, hvordan man driver en samlet busdrift. Visse har netop brugt denne uddannelse til at uddanne sig videre til et lederjob inden for busdriften. Uddannelsen er da også en stor succes, hvilket blandt andet kan ses på den store opbakning fra chaufførerne selv. Ventelisten til uddannelsen er enorm, og Henrik fortæller, at Arriva sagtens kan sende et nyt hold på 12 mand af sted hver uge. ”Vi skal have papir på det, vi kan. I gamle dage kunne man altid blive ratholdere. I dag arbejder vi i et servicefag, og vi chauffører vil gerne have noget kredit for, at vi arbejder for folk,” siger Henrik samtidig med, at han pointerer, at netop merituddannelsen er noget, der skal bruges ekstra penge på. Nogle af chaufførerne har nemlig også brug for at komme ”up to date” med deres skolepapirer. FLERE MULIGHEDER FOR AT SKIFTE FAG Hvis man ender med at køre træt i chaufførfaget, som til daglig er meget psykisk krævende, og ønsker at skifte til et andet fag, synes Henrik, at der er begrænsede muligheder for at komme videre. ”Der er reelt set ikke nogen muligheder,” som han siger. Henriks ønske er, at man kan løsne op for bureaukratiet og gøre det nemmere for eksempel at uddanne sig til pædagog. Henrik fortæller følelsesladet om en trist historie med en kollega, der blev overfaldet og derefter ønskede at gå pædagogvejen. Kollegaen blev stoppet midt i uddannelsen, hvilket senere har haft store psykiske konsekvenser for ham. Også til hverdag oplever han kollegaer, der er slidt ned, og som har brug for at skifte uddannelse, men hvor systemerne ikke giver dem muligheden. Ofte er det netop de personlige økonomiske forhold, som forhindrer folk i at tage en uddannelse, selvom det er deres ønske.

industriarbejdere kunne alle sammen få glæde af at komme igennem rotationsordninger”, siger han og nævner, at det kan hjælpe kollegaer videre til nye fag. UDDANNELSE ER INDTRYK OG ANERKENDELSE ”Uddannelse er ikke bare uddannelse. Det er lige så meget, at man får en masse indtryk og inputs”, siger Henrik og pointerer, at efteruddannelsen også er med til at give ham indflydelse på hans arbejdsdag og derigennem bevare hans arbejdsglæde. Netop jo mere chaufførerne kan, jo mere værdi har de også for firmaet. Derfor er Arriva også fleksible til at benytte chaufførerne i forskellige stillinger – alt afhængig af, hvor de er i deres liv. De smider ikke bare medarbejderne ud, fordi de eksempelvis ikke orker at køre natbus længere. Den fleksibilitet og selvtillid i egne evner gør det også til en glæde for Henrik at gå på arbejde hver morgen. Henrik ser også en stor personlig anerkendelse for folk i, at de får papirer på, at de kan noget. ”Det er fedt, at man kan give folk et papir på, at de kan. Det øjeblik, hvor du får et papir på, at du kan noget mere end din folkeskole, tror jeg,

er til glæde for alle mennesker,” siger Henrik og nævner vigtigheden af, at man kan sige til andre, at man har papir på, at man kan og ved noget. Selve den personlige sejr ved efteruddannelse er det, som Henrik ser som det vigtigste ved at uddanne sig. Henrik har helt sikkert haft meget glæde af efteruddannelse, ligesom han har oplevet mange kollegaer have det. Ingen tvivl. Men det at blive anerkendt for sine kompetencer er absolut et af de vigtigste perspektiver ved det positive ved efteruddannelse. Alle har brug for at vide, at de kan noget og modtage et papir som anerkendelse. Henriks pointe er især, at anerkendelsen, arbejdsglæden og den større indsigt, som efteruddannelse giver, skaber mere fleksible og effektive medarbejdere. Samtidig er det sociale fællesskab med andre chauffører på uddannelsesbænken også med til at give ny gejst og energi i en arbejdsdag, som til tider kan blive monoton for Henrik. Glæden ved at gå på arbejde er Henrik absolut et levende eksempel på, og det er med til at gøre Henrik til en god og værdsat medarbejder for Arriva.

”Vi skal have papir på det, vi kan. I gamle dage kunne man altid blive ratholdere. I dag arbejder vi i et servicefag, og vi chauffører vil gerne have noget kredit for, at vi arbejder for folk”

Henrik ser dog store perspektiver i jobrotationsordninger. ”Håndværkere og

DSU’eren December 2012 SIDE 11

Baggrundsartikel af Alexander Grandt Petersen

Jakob Esmann

Op mod hver femte folkeskoleelev kan ikke skrive eller læse tilstrækkeligt, når de får deres afgangsbevis i hånden. Blandt drengene og nydanskerne er det et specielt stort problem, og i København ser det mildt sagt ikke pænt ud. Det er et kæmpe dilemma, der lukker døre i både uddannelses- og arbejdslivet. 17 % af de danske skoleelever forlader folkeskolen som funktionelle analfabeter. Det betyder altså ikke, at de slet ikke kan læse og skrive. Det betyder, at de har læse- og stavevanskeligheder, så de vil have svært ved at deltage fuldt ud i samfunds- og arbejdslivet og kunne udnytte egne evner. I PISA-2000-rapporten formuleres det som ”personer, der vil have vanskeligt ved at anvende deres læsning som et redskab i deres fortsatte uddannelse og i deres fremtidige arbejde”. Det er en kæmpe udfordring, som begrænser den enkeltes udfoldelsesmuligheder. PRAKTISK PROBLEM OG TYDELIG SOCIAL SKÆVHED Helt konkret betyder funktionel analfabetisme, at blandt den voksne generation i 1990 havde 12 % af dem vanskeligheder med at læse mindst halvdelen af udbredte tekstgenrer som avisartikler, oplysende pjecer, bykort, pristabeller og postblanketter. Det er altså et praktisk dagligdagsproblem, hvis man er funktionel analfabet. Blandt de 12 % i 1990 var det især ældre medborgere med kort skolegang (fx 7 års skolegang), folk uden uddannelse og folk uden læsekrævende erhverv. Der var også en tydelig social slagside: Der var omtrent fire gange så mange dårlige læsere blandt voksne uden lønnet job som blandt dem med lønnet arbejde. FÆRRE PÅ UNGDOMSUDDANNELSE Tal fra det daværende Socialforskningsinstituttet fra år 2005, der er baseret på resultater fra PISA-undersøgelsen, viser, at jo ringere dine læseevner er, desto mindre er dine chancer for at komme i gang med en uddannelse. Da analysen blev lavet, var mange af eleverne, der blev udvalgt (og som på tidspunktet var 19 år), dog stadig i gang med deres ungdomsuddannelse, og man kunne ikke tage for givet, at de, der var i gang, også ville fuldende. Men tallene taler for sig selv. Som det ses i grafikken er ”restgrup-

pen” (personer uden formel uddannelse ud over grundskolen) markant større hos elever, der i testen var placeret på niveau 1 og under niveau 1. Disse to gruppe udgør tilsammen dem, som man kalder funktionelle analfabeter. Figuren viser dog også, at hver femte på læseniveau 1 og hver tiende på niveauet under har gennemført en ungdomsuddannelse. Et dårligt læseresultat i PISAtesten er altså ingen absolut hindring for at få en uddannelse. VI TABER NYDANSKERNE Særligt to grupper skiller sig ud i statistikkerne. Drengene og nydanskerne. Fra 2007 til 2011 steg andelen af københavnske drenge uden funktionelle færdigheder fra 24 % til 30 %. Blandt indvandrerne skete der en forbedring, men andelen talte alligevel næsten hver anden. 46 % af andengenerationsindvandrerne i København er funktionelle analfabeter, når de forlader folkeskolen. I hele landet drejer det sig som næsten hver tredje andengenerationsindvandrer. Det er børn, der er født og opvokset i Danmark, men hvor en så markant del går ud af folkeskolen uden de nødvendige læse- og skrivekompetencer til at kunne klare sig tiltrækkeligt i et langt arbejdsliv. Når vi snakker tosprogede, er det naturligvis ikke helt sammenligneligt med børn, der har dansk som modersmål. De tosprogedes vanskeligheder kan nemlig skyldes manglende modersmålsundervisning og undervisning i dansk som andetsprog. For uden at beherske sit modersmål tilstrækkeligt kan det være svært at blive god til et fremmedsprog. UDDANNELSESMÆSSIG STATUS i 19-års alderen for unge opdelt efter læsefærdighedsniveau i 9.klasse

Under 1

Niveau 1

I gang

Niveau 2

Gennemført

Niveau 3 Uklar position

Niveau 4

Niveau 5

Restgruppe

Kilde: Forløbsundersøgelsen af unge født i 1984 (PISA-Longitudinal).

Figur fra SFI’s arbejdspapir (2005) om læsefærdigheder og ungdomsuddannelse. Søjlerne med mærkaterne ”Under 1” og ”Niveau 1” omfatter elever, som beskrives som funktionelle analfabeter. SIDE 12 DSU’eren December 2012

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU)

I næste uge fremlægger regeringen sit udspil til en folkeskolereform. Hvad mener du der skal til, for at skabe en folkeskole med plads til alle? 30. november

Sebastian Argandoña Kracht 30. november kl. 13:51 Jeg mener at man for at få en bedre folkeskole bl.a. skal have nogle fag som samfundsfag i mindre klasser. Bl.a. er samfundsfag alt for undervurderet, og er utroligt vigtigt for at unge kan danne sig en idé om hvordan vores samfund hænger sammen.

Claes Heide 30. november kl. 13:53 En folkeskole hvor ingen sakker" bagud og hvor alle er med, er en skole hvor at alle lektier bliver lavet i skolen, så de altid bliver lavet. Vi har ikke råd til at miste nogen i folkeskolen - og så skal man huske at teste tidligt for ordblindhed så de heller ikke bliver tabt.

Tor Blaabjerg Sørensen 30. november kl. 14.06 Mere nytænkning og kreativitet i folkeskolen Det er trods alt det vi skal leve af i fremtiden! En mere produktorienteret folkeskole - Det er trods alt langt sjovere og mere udfordrende at skabe, end passivt at modtage! Og sidst, mere engageret lærere - Det er trods alt dem der skal engagere eleverne!

Uffe Skovmand 30. november kl. 14.07 En maksimumgrænse på 20 elever i hver klasse. Reformer der gør det lettere at eksperimentere med alternative undervisningsmetoder i folkeskolen. Fokus på de forskellige indlæringsmetoder (audiabel, visuel osv.) og opdeling af undervisningen herefter. Kreative fag i de ældre klasser. Musik, hjemkundskab, sløjd og håndarbejde som valgfag i udskolingen på alle folkeskoler. Mere fokus på klassekultur; en større indsats imod mobning og udelukkelse fra fællesskabet.

Caroline Stoker Hammer 30. november kl. 14.20 For at få en god folkeskole med plads til alle, mener jeg vi bør indføre helhedsskoler, hvor der er plads til alle uanset baggrund. Man skal ikke dømme børn og unge på deres faglige forudsætninger, men derimod skal vi hjælpe de svageste igennem en uddannelse. Det er langt fra alle forældre, der er i stand til at hjælpe deres børn med lektierne. Derfor er helhedsskolen et godt bud, da der er mulighed for at børnene får lektiehjælp af en faglære på skolen.

Kim Birk Larsen 30. november kl. 14.25 Folkeskolen skal - som nævnt utallige gange før være for alle, og ingen skal tabes i svinget. Derfor er det så vigtigt at få indført en heldagsskole, hvor alle kan være med i fællesskabet, og hvor alle får det maksimale ud af undervisningen. Vores samfund er med fuld fart frem ved at blive meget elitært, hvor mange uddannelser kræver en gymnasial ungdomsuddannelse - det kan spænde ben for nogle. Derfor skal den danske folkeskole være stedet, hvor alle får muligheden for at vælge og vrage mellem ungdomsuddannelser.

Anneline Larsen 8. september kl. 15.08 Bedre UU-vejledning! Det nytter ikke at alle med et snit over syv bliver vejledt til gymnasiet. Der skal mere oplysning, samt flere vejledere til.

• DSU’eren vil fremadrettet stille Voxpop-spørgsmål via DSU's Facebookside. De bedste bud bliver bragt i næstkommende udgave af magasinet. Vi takker for de mange indkomne kommentarer. Læs dem alle på facebook! • De synspunkter der gives udtryk for i Voxpopen afspejler ikke nødvendigvis DSU's holdning, men er udelukkende udtryk for personens egen holdning.

DSU’eren December 2012 SIDE 13

3fu.dk

Foto: Kristian Emil Petersen

GIROINDBETALING

KVITTERING Beløbsmodtager

Beløbsmodtager

en Lene Espers og erhvervsminister i-

Forhenværende Økonom

Tilbagebetaling af Bank vennegave til Danske

ALLE DANMARKS SKATTEBORGERE som betalte Danske Banks krisen grådighed under finans

ALLE DANMARKS SKATTEBORGERE som betalte Danske Banks krisen grådighed under finans l fra egen konto

Underskrift ved overførse

Postdanmarks kvittering

Betales nu Øre

Kroner

24.000.000.000 ng - undgå venligst at

Til maskinel indlæsni

+ 01 <

Betales kontant

X skrive

i nedenstående felt

Dag

Måned

24.000.000.000

År

+ 1234 <

af Camilla Schwalbe, forbundsformand

24 MILLIARDER GRUNDE TIL, AT BANKERNE STØTTER LØKKE Jeg blev som de fleste andre dybt chokeret over nyheden om, at den borgerlige regering på en enkelt nat forærede bankerne 24 milliarder kroner. For mig at se viser det med al tydelighed, hvem de borgerlige kæmper for. Og hvor hult det klinger, når Lars Løkke kalder Venstre for et ”arbejderparti”. I stedet for at lade bankerne betale regningen for krisen, sendte Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti den videre til almindelige lønmodtagere. I stedet for at bruge 24 milliarder kroner på at sikre vækst og beskæftigelse, så valgte de borgerlige at give dem til lønfest på direktionsgangene. For lige at opsummere, så handler historien kort fortalt om, at den tidligere borgerlige regering, med Lene Espersen som erhvervs- og økonomiminister og Lars Løkke som finansminister, gav bankerne en kæmperabat i forbindelse med de afsluttende forhandlinger om Bankpakke II. Efter et møde en sen nattetime med bankernes topchefer valgte regeringen at fjerne en såkaldt upside-model, som ellers indtil da havde været en del af aftalen. Modellen havde betydet, at staten havde fået del i gevinsten ved de stigen-

de aktiekurser, der fulgte i kølvandet på statens redning af Danske Bank. Staten kunne have fået helt op til 24 milliarder kroner, hvis man havde beholdt upsidemodellen. Men det gjorde man ikke, selv om Socialdemokraterne, der er med i forligskredsen, insisterede på modkrav til bankerne. Efterfølgende steg Danske Banks aktier voldsomt. Men i stedet for flere penge i statskassen, blev der holdt lønfest på direktionsgangene i Danske Bank. Tænk, hvad vi sammen kunne have gjort med de 24 milliarder kroner, som bankerne nu har festet for. For 24 milliarder kunne vi fx have foretaget en dobbelt så stor kickstart af økonomien, så der var blevet skabt langt flere arbejdspladser. For 24 milliarder kunne vi have undgået massive besparelser rundt om i kommunerne, som både har betydet ringere velfærd og flere arbejdsløse. For 24 milliarder kunne vi have tilbagerullet VKO’s nedskæringer på dagpengeområdet – i ti år! Så de arbejdsløse ikke skal rammes dobbelt hårdt af krisen ved både at miste arbejde og dagpengeret. For 24 milliarder kunne vi have sat gang i omfattende efteruddannelse og opkvalificering af vores arbejdsstyrke. Både af dem som i dag er arbejdsløse og af erfarne medarbejdere, så vi kan få skabt mere jobrotation og mindsket ungdomsarbejdsløsheden.

Eller vi kunne have brugt 24 milliarder på at annullere de nedskæringer på overførselsindkomsterne, som blev gennemført med skattereformen i sommers. Det kan jo ikke være rimeligt, at det er de arbejdsløse og de nedslidte førtidspensionister, der betaler regningen. Kort sagt kunne 24 milliarder have gjort en kæmpe forskel i den krise, vi nu står midt i. Derfor undrer jeg mig også over, at Venstre og Konservative valgte at prioritere bankernes behov højest. Hænger det mon sammen med, at bankerne hvert år støtter de to partier med millioner af kroner? Det er et velkendt faktum, at De Konservative – ligesom Venstre – modtager partistøtte fra ”Finanssektorens forening til støtte af et sundt og konkurrencedygtigt erhvervsliv”, som har Danske Bank som en af sine største bidragsydere. Var deres kæmperabat til Danske Bank i virkeligheden et ”tak for støtten”? Hvor mange grunde Venstre har til at støtte bankerne, kan vi kun gisne om. Men nu står det i hvert fald klart, at bankerne har 24 milliarder gode grunde til at støtte Lars Løkke.

DSU’eren December 2012 SIDE 15

? t e r r i v r Fo t Ret til kørekor

kt a r t n o K

Overarbej

dsbetaling

Pension

Ferieg

jde

else

odtgø

tgør d o g t r o p s n Tra

relse

Forsikrin

Voksenlærling

smiljø

mst

e p l æ le hj

Løn

Sygdom

darbe

Arbejd

Overensko

Den l

Tillæg

A-kasse

Akkor

Få styr på dine rettigheder og meget andet med „Den lille hjælper“ - find den på metalungdom.dk eller scan koden.

Artikel af Alexander Grandt Petersen

”Hvad vil Venstre?” er DSU’erens nye klumme. Her stiller vi skarpt på Venstres politik, dens konsekvenser og hvad vi kan forvente, hvis Danmark skulle være så uheldig at få en borgerlig regering.

VENSTRE HAR INTET ANDET I ÆRMET END SKATTELETTELSER Fire år efter krakket på de finansielle markeder er den økonomiske krise stadig det varmeste emne på Christiansborg. Politikerne strides hver eneste dag om at finde nøglen til vækst og velstand. Hos Venstre har de været så bitre over valgnederlaget, at partiet har siddet med korslagte arme og forsøgt at forhindre enhver politisk udvikling, der kunne rette op på det morads, de efterlod sig. Kort efter folketingsvalget erklærede Lars Løkke Rasmussen krig mod den nye regerings afgifts- og skattepolitik. ”Det skal ikke være dyrere at være dansker” lød det fra Venstre. Et år efter er partiet nu mere klare i mælet og forlanger skattelettelser for 65 milliarder kroner og 15% lønnedgang. Et noget fattigt projekt, der har til opgave at nedbryde det velfærdssamfund, som vi kender. Modsat de borgerlige dogmer står de socialdemokratiske visioner om at skabe de største sociale fremskridt i nyere tid og gennemføre det mest omfattende uddannelsesløft siden Knud Heinesen udvidede undervisningspligten i 1972. Venstre vil finansiere deres skatteplaner med offentlige besparelser. Konkret vil partiet fyre 42.000 offentlige ansatte. Det er nemlig prisen for nulvækst i det offentlige frem til 2020. Partiet vil altså

sige farvel til skolelærere, pædagoger, sosu-assistenter og sygeplejersker – offentligt ansatte, der skaber værdi for vores samfund. Deres mål er at øge konkurrenceevnen, men som Netavisen Pio har pointeret, så handler konkurrenceevnen også om viden, kompetencer og fleksibilitet for virksomheder. Her ligger Danmark på tredjepladsen. Venstre ignorerer ”…dermed totalt, at konkurrenceevne også handler om andet end løn og skat.” Selvom krisen blev skabt af krakket på de finansielle markeder, så forsøger det borgerlige Danmark at gøre velfærdssamfundet til synderen for manglende vækst. Danskerne må således spørge sig selv, om vores velstand er skabt på trods, eller på grund af, et omfattende velfærdssamfund? Hvis vi fortsat skal indtage en topplacering for vores videns- og kompetenceniveau, så kræver det en velfærdsstat, der satser på uddannelse og forskning. Nulvækst vil betyde en forringelse af vores uddannelsessystem. Det har selv en række Venstre-borgmestre erkendt. De frygter, at Venstres forslag vil føre til nedskæringer i kommunerne. Velfærden er på mange måder årsagen

til den danske succes. Gennem relativt høje skatter har vi påtaget os at skabe et sikkerhedsnet for borgerne. Det betyder økonomisk tryghed, hvis du mister dit arbejde. God behandling i vores sundhedsvæsen, hvis du har dårligt helbred eller kommer ud for en ulykke og gode velfærdsinstitutioner, der tager sig af børnepasning og ældrepleje. Det er til gavn for de enkelte familier, men også for danske virksomheder, der stort set ingen sociale forpligtelser har. Som socialdemokrater skal vi skal konstant udfordre måden, som velfærdsstaten fungerer på. Det gør regeringen bl.a. med folkeskoleudspillet, ligesom den har gjort det i forhold til den aktive arbejdsmarkedspolitik, og som den formentlig vil gøre med reformerne af erhvervsuddannelserne samt indførelse af flexuddannelser i 2013. Der er ingen sikkerhed for, at Venstres skattelettelser vil få Danmark ud af den økonomiske krise. I stedet kan danskerne være fuldstændigt sikre på, at skattelettelserne vil ændre velfærdssamfundet, som vi kender det. Det er hverken til gavn for den enkelte eller de danske virksomheder. I stedet for at afvikle vores samfund bør vi udvikle det. Vores samfund fungerer pga. velfærdsstaten. Det skal vi DSU’ere sørge for, at danskerne forholder sig til.

DSU’eren December 2012 SIDE 17

løn barsel pension ekstra ferie uddannelse

Er du OK? Det er OK at have en overenskomst. Den sikrer dig en ordentlig løn, ekstra feriedage, løn under barsel og meget mere. Det er din fagforening, der forhandler overenskomsterne på plads og giver dig et stærkt fagligt fællesskab, så du er OK. Test din OK-viden på ErDuOK.dk, og vind en ferierejse. Gå ind på facebook.com/erduok for at deltage i debatten og se de fede videoer.

Det er os med overenskomster og faglige fællesskaber

Artikel af Trine Thomhav Organisationsmedarbejder Niels Gyldenlund Mikkelsen Kampagnekonsulent

Torsdag den 15. november var dagen, hvor DSU var på kampagne landet over. Årsagen var DSU’s nationale kampagnedag, som er en ny satsning, der skal gøre DSU mere synlig, skaffe flere medlemmer til afdelingerne og smøre vores kampagnemaskine til de kommende valg. Hver enkelt afdeling valgte selv helt frit, hvordan de ville planlægge og udføre deres kampagne, men der var selvfølgelig også en gulerod i form af konkurrencer om fede præmier som DSU-merchandise, en biograftur eller en fest for hele afdelingen.

”DSU er blevet for bange for at gå på kampagne på tekniske skoler og gymnasier. Der er få kampagner på disse uddannelser og netop derfor, tror jeg, at de var så åbne over for os – og vi har jo 3 nye medlemmer som bevis.

Målet med konkurrencerne var, at alle afdelinger skulle på kampagne for at få flest nye medlemmer til afdelingen, at have flest kampagnedeltagere, at få de bedste pressehistorier, at have de bedste kampagneidéer, at have den bedste udførte kampagne og at have den bedste fighterånd.

Det virkede godt for os, at folk skulle deltage i kampagnen, så det ikke bare blev en folder i mængden, men en rigtig samtale mellem mennesker.

Både idéer, billeder og videoer blev delt på det oprettede Facebook-event, og der var kamp til stregen om, hvem der fik flest ’likes’ for deres kampagneidé, kunne få flest nye medlemmer eller lave den fedeste kampagnevideo. Kampagnedagen var alt i alt en stor succes. Masser af aktive DSU’ere var på kampagne, nye medlemmer tikkede ind og der blev skabt gejst og et godt samarbejde i og mellem afdelinger. Vi beviste med andre ord, at DSU er den største, sejeste og mest aktive politiske ungdomsorganisation i Danmark. Vi glæder os til at se større kampagner, flere aktive medlemmer og mange flere nye, når DSU’s nationale kampagnedag vender stærkt tilbage!

Vi var ikke kun på gågaden for at fortælle vores meninger og budskaber, men langt mere for at høre, hvad folk på gaden mener – og det var folk meget åbne over for”. MATHILDE SØRENSEN DSU Holstebro

"I København Nord var det stærkt medejerskab, positiv konkurrence med vores gode venner fra DSU København City og engagement, som gjorde, at vi kunne finde lysten og gejsten til at gøre så meget ud af vores kampagneide. Det handler om at skabe et mål, som alle kan forpligte sig til og arbejde hen imod!" SIMON KROG DSU København Nord

KONKURRENCERNES VINDERE ER: BEDSTE KAMPAGNEIDÉ: DSU København Nord vandt med 441 likes for deres kampagneidé med overskriften ”ALLE skal have foden indenfor”, hvor de lavede Twister ved Storkespringvandet i København, og modtager derfor 10 sweatshirts til afdelingen. FLEST NYE MEDLEMMER TIL AFDELINGEN: DSU Holstebro fik hele 6 nye medlemmer på deres kampagne, og vandt derfor en fest for hele afdelingen. FLEST KAMPAGNEDELTAGERE: DSU København City havde flest kampagnedeltagere med på deres kampagne ”Jul i blokken”, som foregik i en boligblok i Valby, og vandt dermed en biograftur for de 9 kampagnedeltagerne. BEDSTE PRESSEDÆKNING: DSU Viborg vandt for artiklen ”DSU til kamp mod finansspekulanterne” i Viborg Stifts Folkeblad, og får derfor en flot roll-up med afdelingens eget logo. BEDSTE UDFØRTE KAMPAGNE: DSU Aarhus vandt med 21 likes for deres kampagnefilm fra Aarhus midtby, hvor de spillede guitar og sang til kampagnen ”An offer you can’t refuse”, og modtager derfor 5 stormfaner til afdelingen. BEDSTE FIGHTERÅND: DSU Mariagerfjord vandt for bedste fighterånd, da de er tre piger, der har startet afdelingen op og var på deres første kampagne, som gik rigtig godt. De får derfor 10 T-shirts til den nystartede afdeling.

DSU Århus sang "An offer you can't refuse"...

DSU Mariagerfjord havde beste fighterånd!

Mathilde DSU Holstebro med 3 nye medlemmer.

DSU’eren December 2012 SIDE 19

Rejsedagbog af

Mette Pabst

Dør-til-dør, telefonbank og registrering af vælgere for Barack Obama. Det var i tre uger livet for knap 40 DSU’ere. Valgkampen bragte dem igennem FLere vigtige svingstater og bød på rallies med både Obama, Bill Clinton og Bruce Springsteen. Onsdag, 17. oktober 2012 Athens, Ohio Det er som nedtællingen til en rockkoncert. Folk småskubber til hinanden, taler ivrigt og spejder konstant op mod scenen. Et opvarmningsband spiller kendte popnumre på tubaer og trompet. Pludselig går mængden amok, alle jubler og klapper, og en skov af blå skilte ryger i vejret. Op på scenen træder verdens mægtigste mand. 10 meter fra ham står 36 DSU’ere og skriger med. Vi er her. Midt i Obamaland. LAV VALGDELTAGELSE Det er onsdag den 17. oktober, og vi er halvvejs gennem vores tre ugers deltagelse i Obamas valgkamp. En valgkamp, der har bragt os ud blandt de amerikanske vælgere, og hvor vi har deltaget i såvel vælgerregistrering som dør-til-dør kampagner. Vi har oplevet, hvor vigtige de frivillige kræfter er, og hvor stor en indflydelse det har, at man kommer ud og møder vælgerne. Mange amerikanere, især førstegangsvælgere, er i tvivl om, hvad de skal stemme, og med en valgdeltagelse på kun 50-60% er det afgørende at få tvivlerne til at stemme demokratisk.

Mandag, 8. oktober 2012 Miami, Florida INGEN REGISTRERING - INGEN STEMME På vores tur rundt i staterne oplevede vi hurtigt, hvor svært det er at være vælger i USA. Hvor vi i Danmark får

SIDE 20 DSU’eren Decemb

er 2012

et valgkort ind ad brevsprækken før et valg, skal man i USA selv ud at stemmeregistrere sig, hvis man vil have mulighed for at stemme. Mange amerikanere finder systemet bøvlet og besværligt, og som en reaktion på det, dropper de det helt. Hvis de senere bliver fanget af valget, er det ofte for sent. I de fleste stater skal man registrere sig som vælger senest 30 dage før valget. Den besværlige proces hiver valgdeltagelsen ned blandt især fattige, unge og indvandrere. Derfor var vores første opgave i USA, da vi ankom til Miami Beach, Florida, at gå på gaden for at hjælpe dem, der endnu ikke havde registreret sig. En opgave, der krævede mange timers arbejde, både på gaden og bagefter, når det hele skulle skrives ind i databaser og sendes videre.

Mandag, 15. oktober 2012 Columbus, Ohio TRE JOB OG INGEN TID Husene står tæt pakket på begge sider af den smalle vej. Alle er ens med samme brune facader og små faldefærdige stakitter til at skille den ene forhave fra den næste. Kvinden, der åbner døren, taler kun få ord engelsk, men med smil og fagter genner hun mig inden for i stuen, der er sparsomt møbleret med en slidt sofa og et gammelt tæppe. På tæppet sidder to småbørn og

følger interesseret et børneprogram på et gammelt tv i hjørnet. Børnenes far byder mig på kaffe og fortæller smilende, hvor dejligt det er at møde en, der arbejder for Obama. Jeg spørger ham, om Obama kan regne med ham og hans kones stemmer til valget, men manden ryster på hovedet og siger, at det ikke er muligt. De er flygtninge fra Sudan, og hans kone har endnu ikke fået arbejdstilladelse. Derfor bliver han nødt til at passe tre jobs, hvis han skal kunne forsørge sin familie. Han kan ikke stemme, fordi han arbejder, når valgstederne har åbent. Og han ved, at han mister sine jobs, hvis han beder om fri. Jeg fortæller ham om muligheden for at stemme tidligt, og han lyser op. Det havde ingen fortalt ham, at han kunne. I USA kan man i de fleste stater stemme før valgdagen enten med brev eller ved personligt at gå ned at stemme på det lokale kontor. Typisk kan man stemme fra 30 dage før og helt frem til et par dage før valget. Det var et stort fokus i Obamas valgkamp at oplyse vælgerne om early voting; alle analyser peger nemlig på, at det er demokratiske vælgere, der stemmer tidligt. Det er typisk arbejderfamilier, der ikke kan få fri på valgdagen, og de, der ikke kender til systemet med at stemme tidligt, dropper ofte helt at stemme.

En typisk dør-til-dør-kampagne starter med 30 minutters kampagnekursus på hovedkontoret, før man bliver sendt af sted, enten to og to eller alene på en rute i et lokalt kvarter. Med sig har man en liste med adresser og navne på dem, man skal tale med. Dør-til-dør-kampagnen er kun henvendt til demokrater eller tvivlere. Som frivillige skulle vi ikke spilde krudt på at banke på hos republikanere. I stedet skulle vi sørge for at få demokratiske vælgere til at stemme tidligt og overbevise tvivlere, heriblandt ofte unge førstegangsvælgere om, at de skulle stemme på Obama.

Torsdag, 11. oktober Coral Gables, Florida OBAMA REDDER LIV Valgkampens store temaer var økonomien og sygesikringsreformen. Romney meldte klart ud, at store dele af Obamacare ville blive rullet tilbage, hvis han vandt. ”Jeg støtter Barack Obama, fordi han har reddet mit liv.” Jeg er faldet i snak med Alexix Fleitis og hans veninde i køen til Obamas rally uden for MiamiUniversitetet. Alexsis er depressiv og har taget antidepressive piller i et par år nu. ”Jeg fyldte 18 sidste år. Hvis ikke Obama havde ændret sundhedssystemet sådan, at man kan blive på sine forældres sundhedsforsikring til man er 26 år, så ville jeg ikke have haft en sundhedsforsikring i dag. Jeg havde ikke haft råd til at betale for min medicin, og uden min medicin havde

jeg ikke kunnet tage min uddannelse færdigt. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor jeg var endt, hvis det ikke var for Obama.”

Lørdag, 27 oktober 2012 New York – på vej hjem DSU’ERE GØR EN FORSKEL Florida, North Carolina, Pennsylvania, Ohio, Washington D.C. og New York. 7 stater blev det til på vores tre ugers valgkamp gennem USA. Undervejs var der fantastiske oplevelser. Obama Rally i såvel Miami som Ohio, Bill Clinton og Bruce Springsteen skulder mod skulder til rally i Parma, oplæg og debat med flere amerikanske fagforeninger om de massive udfordringer, som fagforeningerne står over for, og møder med forskellige kampagneleder og græsrodsorganisationer. Og forhåbentlig gjorde vi en forskel. Da Al Gore i år 2000 tabte til Bush, var det kun 937 stemmer, der skilte vinderen i Florida. Vi har undervejs banket på hos mere end 11.000 vælgere. Statistikker viser, at 5-6% af dem, man banker på hos, går ud og stemmer demokratisk. Det vil sige, at vi har skaffet Obama over 600 stemmer. Det gør en forskel.

Tirsdag, 6. november 2012 Landsforbundet VALGFEST Det er tirsdag den 6. november, og DSU’s hovedkontor på Frederiksberg er fyldt til randen med DSU’ere og socialdemokrater. Væggene er i dagens an-

ledning pyntet op med Demokraternes blå farve, og i køkkenet kan der købes gode amerikanske hotdogs. Mogens Lykketoft åbner festen med at tale om de sociale og økonomiske gevinster ved en demokratisk sejr. Alle analyser peger på en Obama-sejr, og stemningen blandt DSU’erne er euforisk. Som natten skrider frem bliver øl og hotdogs sat til livs, mens DR, TV2 News og CNN kører for fuld udblæsning. Lidt over fem om morgenen ruller de afgørende stemmer ind; det står klart, at Obama har vundet Ohio – og at han dermed har rundet de afgørende 270 afgørende valgmænd, som en samlet sejr kræver. Få sekunder efter tikker en e-mail ind hos alle os, der har været frivillige under valgkampen. Den er fra Obama: I'm about to go speak to the crowd here in Chicago, but I wanted to thank you first. I want you to know that this wasn't fate, and it wasn't an accident. You made this happen. Thank you. Barack Forbundet fyldes af jubel, knus og skulderklap. Natten fortrænges af lys, og vi går glade hjem. Obama fik fire år mere. En lang rejse er slut. Nu skal vi fremad.

DSU’eren December 2012

SIDE 21

Reportage af Jakob Esmann

I weekenden 2.-4. november var over halvandet hundrede DSU’ere samlet i Vejle for at diskutere fremtidens velfærdssamfund og fastlægge DSU’s aktiviteter det næste år. Mange lokalafdelingers stormfaner fandt en kølig novemberdag vej til en meget omtalt jysk by. Sammen blev de røde DSU-faner luftet i et større optog af DSU’ere på vej fra Vejle station til Rosborg Gymnasium, hvor DSU’s 17. landsmøde fandt sted. Forbundsformanden åbnede ballet ved at fortælle om Vejles særlige betydning for den socialdemokratiske bevægelse: DSU’s forløber blev grundlagt her i 1906, det socialdemokratiske formandsopgør mellem Svend Auken og Poul Nyrup Rasmussen skete her, og senest har Restaurant Vejlegården sat den østjyske købstad på landkortet. IDEOLOGISKE OPGØR OG FALSKE ARBEJDERPARTIER Vejlegården var også forbundsformandens afsæt i den politiske beretning: ”Vejlegårds-sagen handler om et ideologisk opgør om fremtidens arbejdsmarked. Det er blevet tydeligt, at intet er helligt for de borgerlige,” fastslog Camilla Schwalbe med skjult henvisning til Venstre og DF’s beslutningsforslag om at indskrænke konfliktretten.

SIDE 22 DSU’eren December 2012

”Jeg bliver så hamrende vred, når Venstre og Dansk Folkeparti siger, at de er et arbejderparti. De er ikke i nærheden af at være et arbejderparti!” dundrede forbundsformanden. ”Arbejderpartier fører ikke usolidarisk politik eller vil fjerne muligheden for at konflikte mod polske lønninger,” sagde hun. Forbundsformanden fik også berørt den amerikanske valgkamp, finansloven og en kommende folkeskolereform. Hun rundede af med en statusopgørelse:

bien kan flyve,” sagde det nordjyske forretningsudvalgsmedlem. Martin Dover fra DSU Middelfart nævnte i folkeskoledebatten, at materialerne skal have større identifikation, så både Fatima og Ahmed indgår i folkeskolens materialer, ligesom man også skal kunne læse om to drenge, der er kærester.

”Det har været et hårdt første år ved magten. Men jeg er stolt af at være socialdemokrat, når vi arbejder for vækst og fair omfordeling. Det er blevet nemmere at trække vejret efter, at Pia Kjærsgaard er væk. Socialdemokraterne er bedst for Danmark!” sagde hun fra talerstolen.

HÅNDENS OG ÅNDENS ARBEJDE Folkeskolen var også på dagsordenen, da børne- og undervisningsminister Christine Antorini gæstede landsmødet lørdag middag. Ministeren ridsede folkeskolens udfordringer op og talte om helhedsskolen. ”Håndens og åndens arbejde skal integreres. Vi er blevet rige ved både at være et produktions- og et videnssamfund,” fastslog Antorini og modtog salens applaus.

HOMOER OG HUMLEBIER Debatten efter beretningen var livlig. Christian Hede Hagelskjær fremlagde meget billedligt, hvordan den danske økonomi er som en humlebi: ”Med eksempelvis vores høje lønninger burde humlebien ikke kunne flyve, men den gør den alligevel. Det er flexicurity, der gør, at

DSU’ere stod bogstaveligt talt i kø for stille spørgsmål til ministeren. Søren Verdoner fra DSU Sønderborg stillede ministeren et spørgsmål, som hun aldrig havde fået før: ”Hvordan sikrer vi dialekternes overlevelse i Danmark, når elever får at vide af deres lærer, at de ikke må bruge dialektudtryk?” spurgte den gæve

Christine Antorini gæstede landsmødet.

Forbundssekretær Jakob Sørensen viste vejen.

sønderjyde til både morskab og eftertanke hos landsmødedeltagerne. KONSERVATIVE ANKLAGER Den afgjort største debat på landsmødet var debatten om universel velfærd. Debatten var forårsaget af det politiske landsmødeudvalg, som havde skrevet et provokerende oplæg om fremtidens velfærdssamfund. Udvalgets forslag om at fjerne folkepension og børnepenge for de rigeste gjorde ikke ligefrem, at det var de pæneste ord, der blev kastet rundt i salen. De, der støttede udvalget, blev blandt andet af Christian Hede Hagelskjær kaldt for ”konservative”. Kritikerne fik også svar på tiltale – blandt andet fra formanden for Region Midtjylland, Nicklas Lauritzen, der kastede bolden tilbage: ”Man er konservativ, hvis ikke man tør udvikle velfærdssamfundet.” Slaget stod helt konkret om ændringsforslag 49, som blev et forholdsvis stort nederlag for udvalget med 77 stemmer mod 51. TA’ FRA DE RIGE OG GI’ TIL DE FATTIGE På et landsmøde præget af den normalt højtidelige atmosfære var der også plads til mere muntre og selvironiske indlæg – blandt andet forretningsudvalgsmedlemmet Mads Havskov Hansen fra Frederiksberg, der i velfærdsdebatten fik sagt følgende: ”Historien om min mormor er den eneste, jeg kan bruge, for hun er den eneste i min familie, der ikke er rig.” Ikke kun debatten om offentlige overførsler fik bølgerne til at gå højt. Også

DSU’ere stod bogstaveligt talt i kø for stille spørgsmål til børne- og undervisningsministeren. Forrest i køen ses Alexander Momtaz fra DSU København City.

forslaget om, at daginstitutioner med ressourcesvage børn skal have flere penge – på bekostning af de ressourcestærke – fik sindene i kog. Distrikt Sjælland foreslog at slette hele det pågældende afsnit i protest mod denne nye ressourcefordeling. Men udvalget modargumenterede, at når riget fattes penge, er det ”god pragmatisme” at lave denne nye fordeling. Det faldt i god jord hos forsamlingen, der stemte omtrent 65-35 i udvalgets favør. VORES KAMP ER VORES LIV Der er langt fra Bornholm til Vejle, men andre var endnu længere væk hjemmefra. Susan Nantaba og Sam Muyizzi fra Uganda Young Democrats, DSU’s søsterorganisation, var på visit og holdt blandt andet workshop om DSU’s Uganda-projekt, da der lørdag eftermiddag var internationale workshops. Sam, der er UYD’s generalsekretær, talte for landsmødet lørdag eftermiddag og berettede om, hvordan der først i 2005 var åbnet for flere partier i Uganda, og hvordan han selv havde været fængslet 13 gange. ”Vores kamp er vores liv,” sagde Sam i sin tale, der gav det meste af salen gåsehud. ”De unges stemme bliver ikke hørt i Uganda, fordi det er de gamle, der træffer beslutningerne. Det er vigtigt for os, at ungdommen bliver en del af beslutningerne,” fortalte Sam efterfølgende. At kunne deltage på DSU’s landsmøde er en stor inspirationskilde for uganderne, ytrede han:

Fotos: Jonas Witt Hansen

”At se sådanne møder, hvor alle medlemmer kan komme og diskutere, er fantastisk. På kongresserne kommer delegerede for at tale på vegne af andre, men på dette møde kan alle komme og stemme. Det er meget inkluderende. Det fortæller, hvor stort et ejerskab medlemmerne kan få.” FOLKEMØDE, FORPLEJNING OG FJOLLEDE FORSLAG Søndag morgen var aktivitetsplanen for 2013 på programmet. Som altid blev der lagt puslespil, da kurserne det næste år skulle fastlægges. Blandt de mere bemærkelsesværdige debatter var debatten om frit tilgængelige kondomer på DSU’s kurser. DSU Nordjylland kæmpede bravt, men dog uden held, for at kondomer skulle stå frit, så enhver kunne komme og tage et uden at skulle spørge en aktivist. En lidt tungere debat var debatten om Folkemødet på Bornholm. Ønsket fra flere var at få flere DSU’ere med til solskinsøen i Østersøen, men kursusudvalgets kompromisforslag med vægt på fælles koordinering og deltagerbetaling blev vedtaget. En anden økonomisk debat var om mellemmåltider, der koster ekstra. Landsmødet vedtog, at der fremover skal være gratis alternativer. DSU’s politiske medarbejder, Lars Wernblad Hansen, var også ved at få sit helt eget kursus, da spøgefuglene i DSU Sjælland foreslog dette. Stefan Cavalieri meddelte desværre følgende: ”Lars Wernblad kan desværre ikke den weekend,” og forslaget blev forkastet.

DSU’eren December 2012 SIDE 23

Reportage af Marie Borum Pedersen

Jens Hjorth-Larsen

Det røde flag med de 4 Gule stjerner tilhører Democratic Party for a New Society, som er YNS' moderorganisation.

Forestil dig, at din DSU-afdeling kun kunne holde møder og hverve medlemmer syd for den tyske grænse. Tanken er absurd, men det er ikke desto mindre de forhold, som DSU’s søsterorganisation i Burma ”Youth for a New Society” arbejder under. De lever i eksil i Thailand – bare 5 km fra den burmesiske grænse. På grund af det burmesiske militærregime er de tvunget til kun at lave politisk aktivisme fra distancen eller gennem kanaler ”under jorden”. Marie og Jens beretter om Burma og burmesiske forhold fra tæt hold efter deres besøg hos DSU’s burmesiske søsterorganisation i grænseområdet mellem Thailand og Burma. Verdens stats- og regeringschefer, heriblandt Helle Thorning-Schmidt, Jens Stoltenberg og Barack Obama, diverse NGO’er og internationale organisationer flokkes i øjeblikket om Burma. Her lovpriser de den positive udvikling, som militærregimet har iværksat, og de holder møder med frihedsikonet Aung San Suu Kyi, som endelig er på fri fod efter mange år i husarrest. Men vores burmesiske socialdemokratiske venner forholder sig anderledes afventende og kritiske. Som en klog mand, vi mødte i en burmesisk flygtningelejr, sagde: ”Det er med Burma som med kroppen. Den kan godt synes i bedring og være pæn udenpå, men stadig været syg og betændt inden i.”

SIDE 24 DSU’eren December 2012

Vores socialdemokratiske kammerater har levet i politisk eksil i mange år og tør ikke håbe på varig forandring eller på at få basale frihedsrettigheder opfyldt. De unge fra ”Youth for a New Society” (YNS) tør endnu ikke håbe på frihed til politisk aktivisme inden for Burmas grænser. I 1988 blev studenter og munke drevet på flugt af militærjuntaen. De fleste endte med at bosætte sig i den thailandske grænseby Mae Sot, som nu er uofficielt burmesisk hovedkontor for diverse burmesiske frihedskæmpere, politiske aktivister, tidligere politiske fanger og flygtninge, der modarbejdede det militære regime. Her i Mae Sot mødte vi vores søsterorganisation YNS og nogle af de mange seje unge burmesiske aktivister. EN HELT ANDEN PRIS Vores kammerater i YNS er helt almindelige unge mennesker som os i DSU. De holder møder, diskuterer politik, er uenige, drikker øl, er kærester og bedste venner – præcis som os i DSU. Men den pris, som de burmesiske unge betaler for at være politisk aktive, er meget højere end hvad, vi kan forestille os i DSU. Politisk aktivisme i Burma er ikke noget, man gør i sin fritid. Det er noget, man vier sit liv til. Maybel, der er formand for YNS, er opvokset i en burmesisk flygtningelejr og er politisk flygtning, fordi hendes bedsteforældre var politiske aktive og hendes mor politisk engageret. Maybel er nu selv politisk engageret i YNS på fuld tid og har i høj grad viet

sit liv til den politiske kamp for demokrati i Burma. Maybel indrømmer ærligt, at hun til tider er drøn-bange for at blive taget til fange af det thailandske politi for enten at blive deporteret tilbage til Burma eller sat i et af Burmas berygtede fængsler. EN USIKKER FREMTID Maybel er glad for den positive udvikling i Burma de seneste år. Hun er glad for omverdenens bevågenhed, men ligesom den gamle mand fra flygtningelejren, er hun stadig meget skeptisk. ”Det ser måske ud som om, at forholdene i Burma bliver bedre, men et militærdiktatur er et militærdiktatur, og det har jo ikke ændret sig endnu,” siger hun. Sammen med de andre unge i YNS er hun fast besluttet på at fortsætte kampen for et frit og demokratisk Burma. Indtil videre foregår kampen fra den thai-burmesiske grænse. Håbet er, at de en dag vil kunne rejse tilbage til Burma og fortsætte kampen indefra. Kun på den måde kan de sikre, at Burma bliver et rigtigt demokratisk og frit samfund. BURMAS NAVN Generalerne i militærregimet omdøbte i 1989 landet fra Union of Burma til Union of Myanmar. Demokratibevægelsen og YNS foretrækker Burma, og vi kalder derfor Burma for Burma. BURMAS HISTORIE I 1962 blev Burma overtaget af militært

Maybel og Marie

I YNS's lokale hænger et maleri af den beundrede Aung San Suu Kyi

Udsigten til Burma fra den Thailandske grænse. Afstanden er kort, men vejen tilbage til et frit burma er langt for de politiske aktive i YNS.

Jens 5 km fra Burma's grænse.

Mange politiske fanger er løsladt, men vi må ikke glemme at der stadig sidder politiske fanger i Burma's kummerlige fængsler. Det eneste de har gjort er politisk aktivisme.

styre ved militærkup af General Ne Win, der ledede landet i 26 år. Studenter og munke forsøgte ved flere opstande at ændre styret, og det resulterede i en kulmination i 1988 med demonstrationer og opstand. Mindst 3000 burmesere blev dræbt og ca. 4000 fængslet som politiske fanger, og flere endnu blev drevet på flugt – heriblandt centrale aktører og daværende studenter fra YNS’s moderparti “Democratic Party for a New Society”, der flygtede til Mae Sot i Thailand. Den folkelige opstand blev brutalt nedkæmpet, og militæret blev på magten. I 1990 afholdtes Burma’s første frie valg i 30 år, og Aung San Suu Kyi’s parti ”National League for Democracy” vinder med

Passet skal afleveres for at få adgang til Burma. Marie var udenlandsk gæst nr. 4 ved grænseovergangen den dag.

stor opbakning fra befolkningen (over 80% af stemmerne). Men militærjuntaen bliver siddende, ignorer valgresultatet og forfulgte valgets vinder. Herefter sidder Aung San Suu Kyi i husarrest i mange år indtil 2010 med kun få års mellemrum. Omfattende demonstrationer mod regimet førte i 2007 atter til, at regimet slog hårdt ned på sine modstandere. Det huskes som ”safran-revolutionen”, der blev båret frem af de buddhistiske munke. I 2010 afholdt regimet valg, som regeringspartiet vandt med 80% af stemmerne. Prodemokratiske aktivister klagede over udbredt valgsvindel begået af regimet. Imidlertid blev Aung San Suu Kyi løsladt fra sin husarrest, og en civil regering under ledelse af Thein Sein blev indsat. I 2011 blev en lang række politiske fanger løsladt under stor mediebevågenhed. Siden har blandt andre Hillary

Jens og Marie gæsteunderviser i engelsk på en skole.

Clinton og Helle Thorning-Schmidt gæstet Burma og Aung San Suu Kyi. DSU’S SAMARBEJDE MED MAYBEL OG VORES BURMESISKE SØSTERORGANISATION YNS. Jens og Marie fra DSU har været på en partnerskabsidentifikation for at begynde partnerskabet. Næste skridt er at skrive en ny ansøgning til et pilotprojekt i foråret 2013, som skal være et seminar og en række workshops for unge politiske aktive i Burma. DSU søger Dansk Ungdoms Fællesråd’s projektpulje om økonomisk dækning af projektet. Vil du vide mere? Læs mere her: dsu.net/internationalt/projekt-burma/ hvor du kan følge DSU’s Burma-gruppes arbejde.

DSU’eren December 2012 SIDE 25

Artikel af Rasmus Schmøkel

Lars Wernblad Hansen

Alle taler om konkurrenceevne, men hvad er det egentlig for en størrelse? Står det egentligt så slemt til med den danske konkurrenceevne, og har de borgerlige ret i, at de danske lønninger og vores skattetryk er skyld i, at arbejdspladser rykker til udlandet? Et lands konkurrenceevne er et mål for, i hvor høj grad man er i stand til at tiltrække og fastholde arbejdspladser. For os socialdemokrater er det helt centralt, at vi sikrer høj konkurrencedygtighed. Det er nemlig forudsætningen for, at vi kan opfylde vores måske allervigtigste mål – nemlig et Danmark med fuld beskæftigelse. Men spørgsmålet er så, hvordan vi sikrer en høj konkurrencedygtighed? Spørger man de borgerlige, så er deres svar ret entydigt: For dem er konkurrenceevnens styrke proportional med lav skat og dårligt betalt arbejdskraft. En påstand, der har roteret så meget i medierne, at den er blevet sandhed. Men konkurrenceevne er ikke en statisk og enkel størrelse. Det kan ikke koges ned til kun at handle om virksomhedernes omkostninger. I internationale sammenligninger vurderer man typisk konkurrenceevne ud fra følgende kriterier: • Viden, vækst og udvikling • Viden og kompetencer • Fleksibilitet for virksomheder • Virkelyst og iværksætteri • Omkostninger og skat • Internationalisering Konkurrenceevne handler altså om meget andet end bare skatter og lønniveau. Og ser man konkurrenceevne i et bredere perspektiv, så klarer Danmark sig faktisk godt. For det første, så er vores arbejdsmarked langt mere fleksibelt end i mange

SIDE 26 DSU’eren December 2012

af de lande, vi sammenligner os med. Det skyldes vores flexicurity-model, der kombinerer fordelene ved et fleksibelt arbejdsmarked, hvor arbejdsgiveren relativt nemt kan fyre og ansætte medarbejdere, med tryghed for arbejdstagerne i form af økonomisk understøttelse ved lediggang. Det gør det nemt for erhvervslivet at tilpasse sig til konjunkturerne. For det andet, så har Danmark sammenlignet med alle andre OECD-lande den laveste arbejdsregulering overhovedet. Så når højrefløjen råber op om, at bureaukrati kvæler alle initiativer i forhold til vækst og udvikling, er det en kraftig overdrivelse. Den lave grad af arbejdsmarkedsregulering skyldes samarbejdet mellem arbejdsmarkedsparterne, herunder arbejdsgiverorganisationerne, fagforeningerne og Finansministeriet. Modellen er så stærk, at selv arbejdsgiverorganisationerne lovpriser den. Alligevel møder den stor modstand fra borgerlige politikere, som vi senest har set det i sagen om Restaurant Vejlegården. Et tredje område, hvor Danmark også er bedst blandt OECD-landene, er til at efteruddanne arbejdsstyrken. Dette er vigtigt, fordi kompetencekravene i erhvervslivet hele tiden ændrer sig. Derfor er det vigtigt at kunne efteruddanne arbejdsstyrken, hvilket giver en øget fleksibilitet og omstilling af arbejdsstyrken, så den er klar, når ny viden og forskning sætter krav til produktionen og erhvervslivet. Endelig er det værd at huske, at vi i Danmark faktisk ikke beskatter virksomheder særlig hårdt. Den danske selskabsskat ligger lige omkring EU-gennemsnittet, og modsat fx de tyske virksomheder, så har danske virksomheder stort set ingen sociale forpligtelser over for deres medarbejdere. Og regeringen har faktisk

fjernet en række af Lars Løkkes tåbelige erhvervsskatter som fx multimedieskatten, iværksætterskatten og fedtafgiften. Sammenlignes den danske konkurrenceevne på et bredt og nuanceret grundlag, klarer Danmark sig altså godt. Dansk Industri har da også i sin netop offentliggjorte Globaliseringsredegørelse erkendt, at Danmark samlet set har den ottendebedste konkurrenceevne blandt OECD-landene. Det vil sige bedre end eksempelvis USA, Tyskland, Frankrig, Storbritannien og Kina. Det er også værd at notere sig, at Sverige, som har verdens næsthøjeste skattetryk efter Danmark, faktisk ligger på en andenplads. Dermed ikke sagt, at Danmarks konkurrenceevne ikke kan blive bedre. Men løsningen er ikke den borgerlige vej, hvor vi indleder et kapløb om, hvem der kan give den laveste løn eller sænke skatterne mest. Det vil undergrave det danske samfund, som har taget os over et århundrede at bygge op! I stedet skal vi satse på de områder, hvor vi i forvejen klarer os godt: Vi skal fortsætte med at investere i både uddannelse og efteruddannelse, og vi skal bevare og udbygge den danske arbejdsmarkedsmodel i samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Det vil sikre, at Danmark også i fremtiden kan bryste sig af både høj konkurrencedygtighed og et veludviklet velfærdssamfund. Globaliseringsredegørelsens konkurrenceevneindeks 2012

Landenes gennemsnitlige placering på alle seks områder i Globaliseringsredegørelsen

Artikel af Daniel L. Jørgensen

Efter hård kritik af DSU’ernes engagement i debatten på nettet og sociale medier vil et nyt netværk nu samle og udruste DSU’erne til kampen på nettet. På DSU’s landsmøde den 2. - 4. november lancerede næstformand Alexander Grandt Petersen det nye initiativ Solidarity Fighters, der bliver DSU’s nye hær af debattører på nettet. Målet er at gøre medier som Facebook, Twitter, blogs og netaviser til platforme for mere socialdemokratisk debat. ”Vi vil rigtig gerne engagere flere DSU’ere i debatten. Vi har næsten 4.000 ’likes’ på Facebook. Det gør os til det ungdomsparti, der har flest følgere. Det skal vi udnytte,” siger Alexander Grandt Petersen. De mange følgere giver mulighed for synlighed hos helt op til 1,1 mio. danske Facebook-brugere. Et stort potentiale, som DSU skal benytte sig af. ARGUMENTER PÅ SMS OG MAIL Solidarity Fighters er et netværk, som DSU’erne kan tilmelde sig med deres telefonnummer og mail-adresse. Når der sker noget vigtigt på nettet som en aktuel debat eller en socialdemokratisk minister, der har brug for hjælp, får krigerne en sms eller mail med et link til debatten og en opfordring til at deltage. ”Vi behøver ikke vinde alle debatter. Det vigtigste er, at vi deltager og viser, at der

er andre holdninger end de borgerlige,” forklarer Alexander Grandt Petersen.

for at være for passive på nettet. Han glæder sig over det nye tiltag.

”Det handler om at nuancere debatten,” supplerer Jakob Esmann, der er medinitiativtager i Solidarity Fighters.

”Det er en fremragende idé at skabe en ramme om debatarbejdet ved at lave et regulært netværk, og en god idé at guide fighters rundt til de debatter, hvor der mangler en rød vinkel. Lever Solidarity Fighters op til potentialet, så har vi at gøre med en debattørgruppe, der kan flytte vælgere tilbage over midten, hvor de hører hjemme,” udtaler han.

I KØDET PÅ DE BORGERLIGE Idéen bag det nye fællesskab er at få flere unge socialdemokrater til at engagere sig i de politiske debatter på nettet. De borgerlige kommentarer står uimodsagt rigtig mange steder. Højrefløjen spreder deres budskaber og bekræfter hinanden på deres egne sider, men fylder også meget på socialdemokratiske sites og i netavisernes kommentarspor. Det skal være slut nu, mener Alexander Grandt Petersen. ”DSU’erne skal være synlige i kommentarsporene på nettet. De socialdemokratiske holdninger skal stå klart for dem, der følger med i debatten,” siger han.

I sidste nummer af DSU’eren efterlyste han mere engagement til at gå i klinch med de borgerlige. I samme blad kunne læserne se Benjamins guide til debat på nettet via Facebook, Twitter, blogs og andre medier, som stadig kan findes på www.dsu.net. SCAN QR KODEN OG BLIV TILMELDT SOLIDARITY FIGHTERS

Solidarity Fighters opfordrer DSU’erne til at deltage i de mest aktuelle debatter og skal generelt gøre DSU’erne bedre til at være aktive. I KØLVANDET PÅ KRITIK Initiativet kommer efter, at den tidligere digitale chef hos Socialdemokraterne, Benjamin Rud Elberth, har kritiseret DSU’erne

http://dsu.net/solidarity-fighters/

DSU’eren December 2012 SIDE 27

Ukraine – Østeuropas ideologiske knudepunkt af Esben Korsgaard, DSU Aalborg og Nicklas Lauritzen, DSU Skanderborg

er en skygge af mange facetter af magtmisbrug, er desværre en fortsættelse af den mere pro-russiske linje, som i de sidste par år har vendt EU og den Orange Revolution ryggen. Konsekvenserne er helt klare: et mere pro-russisk Østeuropa – hvad enten dette vedrører Ukraine, Hviderusland elle de kaukasiske stater – er en legitimering af den putinisme, der har sat den demokratiske udvikling af verdens største land på køl. Danmark og det øvrige EU må lægge et enormt pres på Ukraine for at sikre løsladelsen af Julia Timosjenko, der efter alt at dømme er offer for et korrupt, politisk finansieret retssystem.

Det netop overståede parlamentsvalg i den tidligere Sovjetunions næststørste land, Ukraine, gav ikke uventet den siddende præsident Janukovitjs ”Regionernes Parti” den fortsatte magt i det ellers stærkt undergravede parlament. Et valg omgivet af udpræget valgsvindel efter vestlige standarder og megen mystik, navnlig vedrørende fængslingen af tidligere premierminister Julia Timosjenko, der repræsenterer en alliance af bl.a. ukrainske socialdemokrater.

"Et mere pro-russisk Østeuropa – hvad enten dette vedrører Ukraine, Hviderusland elle de kaukasiske stater – er en legitimering af den putinisme, der har sat den demokratiske udvikling af verdens største land på køl"

Ukraine har siden den Orange Revolution i 2004 været et afgørende knudepunkt i arbejdet med stabilisering af fred og diplomatisk forståelse mellem Rusland og EU. Pga. landets geografiske placering og historiske tilknytninger, bl.a. skiftevis mellem Nazityskland og Sovjetunionen, er Ukraine en afgørende medspiller for at lægge et fortsat pres på Rusland og de systematiske forbrydelser mod menneskerettighederne. Valgresultatet, der

Løsladelsen af Timosjenko er ikke blot en demokratisk, men også en venstreorienteret kamp. Med Ukraine som vestligt orienteret demokrati og spirende velfærdsstat vil et samlet Vesten kunne rette sit fokus mod Rusland og forhåbentligt sikre en ny præsident ved – eller før – det russiske præsidentvalg i 2018. Lad os få et Østeuropæisk Forår!

Sover folkeskolelærerne? af Dan Baagøe Sørensen, DSU Odense

Hvordan kan det være, at tusindvis af unge mennesker hver dag skal være kede af at gå i skole på grund af mobning? Er de tjent med en dårlig skolegang bare, fordi der er andre, der har et had til dem eller føler, at de skal mobbes? Hvordan kan det være, at

SIDE 28 DSU’eren December 2012

de skal finde sig i det? Hvorfor gør lærerne ikke noget for at hjælpe de her elever? Sover de? Er de bare så dovne, at de ikke gider gøre noget ved det? Eller er de bange for dem? Det er de spørgsmål, jeg tænker, hver gang jeg hører om nogen, der har det hårdt i skolen, og når man så spørger ”hvorfor går du ikke til lærerne eller skifter

Lærere skal bruge flere af deres arbejdstimer på undervisning af Kamilla Zingenberg, Formand for DSU Sydjylland

og elev. Forberedelsen giver muligheden for at lave undervisning, der er interessant, aktiverende og giver selvstændigt tænkende elever. De fleste lærere er gået væk fra en undervisning, der mere eller mindre følger lærebøgerne. Heldigvis, for den slags undervisning har vist sig at være meget dårlig for indlæringen, hvis den står alene. Det Det er en sætning, som er blevet mere og mere populær blandt politikere, heriblandt vores egen Helle ThorningSchmidt. Hvad får eleverne så ud af det? Det kan jeg ikke svare på. Men jeg kan fortælle, hvad de ikke får. Eleverne får ikke flere timer af, at lærerne får flere undervisningstimer. Eleverne får ikke bedre undervisning af, at lærerne skal bruge mere af deres tid på undervisning. Tværtimod vil det tage tid fra den forberedelse, som er vigtig for en god undervisning. Forberedelsen er en nødvendighed for at lave undervisning, som er inkluderende og differentierende, så alle elever får noget ud af undervisningen, og at undervisningen bliver relevant for den enkelte klasse

klasse?”, så svarer de bare: ”Lærere er ligeglade eller også er de med på den, og det med at skifte skole – det bliver bare det samme!” SÅDAN LØSER VI PROBLEMET: Vi skal lave et obligatorisk kursus for alle folkeskolelærere. De skal igennem dette kursus, som gør dem mere opmærk-

"Jeg bryder mig ikke om, at folk konsekvent skal lave gratis overarbejde for at kunne leve op til de faglige standarder" er den slags undervisning, som lærerne vil være nødsaget til at vælge, hvis de bliver presset på forberedelsestiden. Alternativet er, at lærerne arbejder i deres fritid. Så ved jeg ikke, hvad resten af arbejderbevægelsens ungdom mener om det, men jeg

somme på dette problem og kunne ”læse” de unge mennesker, så de kan se, hvem det går ud over. Eller også kunne man lave et system, så man lavede nogle bedre ”ryste-sammen-ture” i børnehaveklassen. Det kan også være, at vi skal helt ned i børnehaverne og opdrage lidt på børnene, når forældrene ikke kan klare det selv.

bryder mig ikke om, at folk konsekvent skal lave gratis overarbejde for at kunne leve op til de faglige standarder. Men så sørger politikerne vel for, at lærerne skal bruge mindre tid på andet end forberedelse og undervisning? Nej, for politikerne går samtidig meget op i inklusion. Dvs. at elever med psykiske eller fysiske handicaps, elever med adfærdsvanskeligheder og fagligt svage elever bliver inkluderet i almindelige folkeskoleklasser. Det er der mange gode ting ved, men det kræver flere ressourcer. Flere forberedelsestimer og mere dialog og samarbejde med eleverne, pædagoger, socialrådgivere, forældre og lærerne imellem. Men hvis ikke eleverne får noget positivt ud af forslaget med mere undervisningstid, hvad er så meningen med galskaben? Penge. Det eneste, som forslaget går ud på, er besparelser på undervisningen i vores folkeskole. Jeg håber, at DSU'erne vil være med til at tage kampen op mod besparelser, der forringer vores folkeskole, ved at tale imod forslag som dette. Ikke mindst når det er vores moderparti, der er afsenderen.

• DSU’eren modtager gerne debatindlæg. 150 ord til små indlæg og 350 ord til store indlæg. • Redaktionen forbeholder sig retten til at udvælge læserbreve og at korte ned på antallet af ord.

DSU’eren December 2012 SIDE 29

EU-parlamentsvalgets stemmesluger Dan Jørgensen vil også i den kommende periode lade DSU’eren bringe uddrag af hans dagbog.

Tirsdag den 25. september: Dyrevelfærdspris Tirsdag aften måtte jeg stryge skjorten og stramme slipset. Her skulle jeg nemlig til fin "award ceremony". Anledningen var, at jeg skulle have overrakt "the Parliament Magazines" pris for at være det medlem af Europa-Parlamentet, der har gjort mest for dyrevelfærden i år. Begrundelsen var især mit arbejde for kortere dyretransporter, hvor jeg blandt andet har samlet over 1 million underskrifter fra europæiske borgere. Jeg er glad for prisen, for det er nemlig medlemmerne af Europa-Parlamentet, der stemmer om hvem der skal have den. Det er rart med et skulderklap fra kollegaerne en gang imellem.

Mandag den. 15. oktober: Grøn landbrugspolitik Jeg var til møde om den fremtidige landbrugspolitik med mine kollegaer fra

Europa-Parlamentets landbrugsudvalg. Jeg mener, at vi faktisk bør afskaffe landbrugsstøtten helt, da det er spild af penge og har en lang række negative effekter for blandt andet miljøet. Men det er der ikke flertal for i Europa-Parlamentet. Derfor kæmper jeg i øjeblikket i stedet for at få gjort landbrugspolitikken grønnere. Det bruger jeg meget tid på at overbevise mine kollegaer, der er mindre grønne end jeg er, om det fornuftige i.

Torsdag den 18. oktober: Møde med amerikanske rådgivere I dag havde jeg møde med rådgivere fra det amerikanske senat om, hvordan det går med klimapolitikken på den anden side af Atlanten. Jeg diskuterede blandt andet spørgsmålet med en rådgiver til den tidligere amerikanske præsidentkandidat John Kerry, som er meget optaget af klimapolitik. Jeg fortalte samtidig hvad vi gjorde i EU, og

hvorfor vi mener at en ambitiøs klimapolitik kan være med til at skabe vækst og jobs. Jeg håber EU's indsats kan inspirere amerikanerne på sigt til at nedbringe deres CO2 udledning.

Tirsdag den 23. oktober: Oprør mod rejsecirkus Europa-Parlamentet rejser hver måned mellem Bruxelles og Strasbourg. Det er et vanvittigt rejsecirkus, og det er spild af både penge, tid og dårligt for miljøet. Jeg er gået sammen med en gruppe af Europa-Parlamentarikere, der er enige om, at rejsecirkusset skal stoppes. Vi fremsatte et forslag om at EuropaParlamentet fremover kun bør have et hjemsted. Det gik godt, og vores forslag fik opbakning af et stort flertal i Parlamentet. I sidste ende er det EU's regeringer der har magt til at stoppe rejsecirkusset, men nu har vi sendt et kraftigt signal til dem: Europa-Parlamentet siger nej til rejsecirkusset.

DSU’eren December 2012 SIDE 31

Postdanmark Magasinpost SMP Id nr.: 46219

19.-20. Hovedbestyrelsesmøde

Februar

1.-3. Weekendkursus 16. Konference 25. Kampagnedag

Marts

1.-3. Underviserkonference 8. Kvindernes internationale kampdag 15.-17. Arbejdsweekend på Gadsbølle 16.-17. Hovedbestyrelsesmøde 26.-27. Formandskonference 27.-1. april Påskekursus

April

12.-14. Folkeskoletræf 12.-14. Arbejdsweekend på Gadsbølle 20. Konference 22. Kampagnedag

Maj

1. Arbejdernes internationale kampdag 10.-11. Hovedbestyrelsesmøde 15.-17. Lokalkurser 24.-26. FNSU-Conference 24.-26. Arbejdsweekend på Gadsbølle

Juni

8. Konference 13.-16. Folkemøde

Afsender, DSU, Danasvej 7, 1910 Frederiksberg C Ændringer vedr. abonnement: Ring venligst på 72 300 880

Januar