DSU’EREN DECEMBER 2014 SIDE 1
Foto: Kristian Emil Petersen
DANMARK KNÆKKER Kløfterne bliver større og større i Danmark. Forskellene bliver tydeligere og tydeligere. Det gælder kløften mellem rig og fattig, kløften mellem land og by, kløften mellem uddannede og ufaglærte og kløften mellem indvandrere og etniske danskere. Uligheden spiller stadigvæk en alt for stor rolle i vores samfund og kan risikere at knække landet midtover. Derfor er der mere end nogensinde brug for, at DSU kaster sig aktivt ind i kampen og leverer nogle konkrete politiske svar på, hvordan vi stækker den stigende ulighed. Ellers risikerer vi, at udviklingen eskalerer yderligere og ender med at smadre den sammenhængskraft og solidaritet, som generationer har bygget op, og som i den grad kendetegner vores samfund. Vi bliver nødt til at sætte en ny dagsorden og vende den negative udvikling. Der er desværre ikke så mange andre, der gør det. Derfor har DSU’erens redaktion valgt at beskæftige sig med ulighed i årets sidste udgivelse. Vi har en stærk ambition om at være med til skabe diskussion, engagement og gåpåmod hos vores medlemmer og støttemedlemmer, og derfor tager vi vigtige dagsordenener op. I denne udgivelse vil vi beskrive og diskutere en række forskellige ulighedsproblemer, som alle har én ting til fælles: De er voksende. I et interview med bogaktuelle Lars Olsen får vi beskrevet det stærkt stigende gab mellem den rigeste del af befolkningen og den fattigste del. Overklassen klumper sig sammen i de samme boligområder, sætter deres børn i de samme ”hvide” skoler og vender fællesskabets institutioner ryggen. Topskattelettelser og selskabsskattelettelser flyder i en lind strøm fra statskassen, alt imens dagpengeperioden forkortes, efterlønnen afskaffes og overførselsindkomsterne beskæres. Siden krisen ramte os i 2008, er den ene regning efter den anden blevet sendt efter almindelige lønmodtagere og arbejdsløse – og de rige er kun
SIDE 2 DSU’EREN DECEMBER 2014
blevet rigere. Idéen om, at klassekampen er død, og at vi ikke længere behøver at diskutere klassisk fordelingspolitik, må endegyldigt forkastes. Den stigende økonomiske ulighed fortæller os netop det modsatte. Men det er ikke kun kløften mellem overklassen og resten af befolkningen, der vokser. Kløften mellem land og by vokser også, og der er for alvor blevet stor inden for de seneste 10-15 år. Københavns befolkningstal stiger med ca. 1000 indbyggere om måneden, alt imens at store dele af vores land affolkes. Arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner forsvinder fra Lolland-Falster, Nordvestsjælland, Fyn og store dele af Jylland. Situationen er nu så bekymrende, at man reelt kan begynde at ane konturerne af et fuldstændigt knækket samfund. Denne skæve og faretruende udvikling har DSU’eren diskuteret med forsangeren i Folkeklubben, Kjartan Arngrim, som advarer mod den hånlige og ligegyldige tilgang, som mange har til Udkantsdanmark – eller Guldkantsdanmark, som Folkeklubben kalder det. Hans pointe er, at det tit og ofte er ude i landområderne, at kreativiteten, iværksættertrangen og originaliteten findes – og ikke nødvendigvis inde i centrum af Aarhus eller København. Derfor skal vi bekæmpe uligheden mellem land og by, så yderområderne ikke udsultes endnu mere og bliver koblet af den øvrige samfundsudvikling. Derudover indeholder bladet et par gedigne godbidder fra DSU’s landsmøde, hvor de voksende kløfter i samfundet netop var til debat. I vil også kunne læse om et spændende afdelingsarrangement i Herning, en reportage om forholdene for flygtninge i Fredericia og meget mere. Årets sidste udgivelse er i den grad proppet med gode sager! DSU’erens redaktion ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår!
DSU’EREN / NR. 4 / ÅRGANG 93 / DECEMBER 2014
6
16
10
TEMA: 1 ÅR TIL FOLKETINGSVALG
ØVRIGT INDHOLD
2 Leder 6 Folkeklubben - Giv mig kanterne - glem nu København 9 Konkurrence - vind en signeret Danmarksfilm LP 10 Lars Olsen - Der er virkelig noget på spil i vores samfund 12 5 gode grunde til at bekæmpe ulighed 15 Boganmeldelser: Her er fire gode bøger om ulighed 16 Velkommen til DSU's Landsmøde 17 Landsmødet 2014: Min første gang på talerstolen 19 Voxpop på facebook
4 Siden sidst 21 Alexanders klumme 22 10 vigtige resultater i finansloven 23 Socialdemokraterne skal vinde skolevalget! 24 Når flygtninge kommer til Danmark 26 Fagligt Indspark 27 #RetTilRespekt for etnisk dans og
17
politisk debat i Herning
28 Debat - Den Gyldne Pen 31 Jeppes Dagbog
15
24
27 DSU’EREN UDGIVES AF DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM
Danasvej 7 - 1910 Frederiksberg Tlf.: 72 300 880 - Fax: 72 300 899 - dsu@dsu.net - www.dsu.net
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Alexander Grandt Petersen REDAKTØR: Frederik Vad Nielsen REDAKTION:
FORSIDEFOTO: Kristian Emil Petersen KORREKTUR: Allan Lyngs Kjærgaard FOTOS: S ide 3,16-18: Julie Noesgaard Side 3,10,11: Stefan Cavelieri
DESIGN OG LAYOUT, SAMT FOTOS: Side 1-3,6,8,9,15,21: Kristian Emil Petersen, www.kepdesign.dk
Line Sofie Gluud, Sebastian Risbøl Jacobsen, Morten Mikkelsen, TRYK: Kailow Graphic A/S - oplag 5.000. Trykt klimaneutralt Alexander Momtaz Jacobsen, Mathilde K. Sørensen, Mette Pabst Andersen, Jakob Esmann og Anne Paulin ÅRSABONNEMENT FOR IKKE-MEDLEMMER KR.: 200,politisk medarbejder Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSUs eller redaktionens ISSN: 0905-5525
DSU’EREN DECEMBER 2014 SIDE 3
holdning. Citater fra DSU’eren må kun gengives med tydelig kildeangivelse.
DSU’EREN MODTAGER GERNE LØBENDE INDLÆG TIL SIDEN SIDST. GRIB KAMERAET NÆSTE GANG I HAR ET FEDT ARRANGEMENT OG SKRIV 100 ORD OM BEGIVENHEDEN. SEND TIL DSU@DSU.NET
UNGE SOCIALDEMOKRATER MØDTES I STOCKHOLM
I slutningen af oktober var de tre DSU'ere Christian Hede Hagelskjær, Jakob Esma nn og Esben Korsgaard Po ulsen sammen draget til Stockh olm, hvor Ungdommens Nordiske Råd havde sin årlige ses sion. På sessionen mødte s politiske ungdomsorganisationer fra hele Norden, og det var denne gang tid for Jakob Esma nn til at træde af fra em bedet som præsident, som ha n har haft det seneste år. Heldigvis forblev præsidentposten på socialdemokratiske hæ nder, da finske Kai Alajoki enstemm igt blev valgt til at stå i spidsen for den tværpolitiske pa raplyorganisation. Derm ed kan den progressive dagsorden for tsætte i hele Norden!
GEJST I MIDT- OG VESTJYLL AND
Den 21. oktober lagde for bundsformanden vejen forbi DSU Viborgs lokaler for at fortælle om og diskutere DS U's visioner. Mere end 24 glade midt- og ves tjyder var med til at gøre det til en super fed aften, hvor der blev tid til både diskussi oner, hyggesnak og god mad! Vi takker for godt selska b og kan hermed konstatere, at Vestjylland er stærkere end nogensinde og helt klar til at deltage i vores fælles kamp for et mere solidarisk Danmark. Statsministeren kan bare trykke på valgknappen!
TAK FOR INDSATSEN, ANNE OG VICTORIA! D. 1. december stoppede Anne Paulin som politisk medarbejder på DSU’s Landsforbund. Anne har valgt at dedikere sig fuldstændig til hendes folketingskandidatur i Skive-kredsen. D. 31. december er det så udviklingsmedarbejder Victoria Bonderup Steffensen, som har sidste arbejdsdag på Landsforbundet. Der skal lyde en kæmpe tak til både Anne og Victoria for deres enorme engagement og arbejdsindsats. De har ydet et helt uvurderligt bidrag til DSU’s videre udvikling, og de vil i den grad blive savnet af alle i organisationen. Vi ønsker alt det bedste for dem i fremtiden og håber, at vi en gang imellem får dem at se i DSU. I det nye år vil der blive afholdt en afskedsreception for dem begge.
SIDE 4 DSU’EREN DECEMBER 2014
DSU RUDERSDAL ER IGEN KA
MPKLAR! DSU Rudersdal er blevet kickstartet på ny. Det ske te ved en ekstraordinær ge neralforsamling onsdag d. 22. oktober. Afdelingen har fået en række nye medle mmer, en folketingskandidat i be styrelsen og fornyet lyst til at kaste sig ind i kampen for et rødere Rudersdal. I en kommune hvor man smæk ker døren i for 70 flygtning e, på trods af at man er en velhavende kommune, er der i den grad brug for et stæ rkt DSU. Den nye bestyrel se består af Caroline Holdflod som formand, Viktor Dylan der som næstformand, Carol ine Wegener som kasser er og Mark og Miki Dam Larse n som bestyrelsesmedle mmer. Johanne Højbjerg er desud en valgt som suppleant.
EDE BORDET! DSU ROSKILDE RYDDser brevskonkurren-
læ Årets anden omgang af v afviklet i november cen ”Den Gyldne Pen” ble v til hele 67 forskelmed stor succes. Det ble Tølløse-banen til lige læserbreve om alt fra specielt fokus på det velfærdsstaten. Der var landets folkeskoler, kommende skolevalg på ende emne, men der ikke alene er et spænd i konkurrencen. som også gav ekstra point nce gik 1. pladsen I den individuelle konkurre skilde, 2. pladsen til Astrid Seerup Hass, Ro Vejle, og på delt 3. til Julie Andrup Pedersen, ense, og Cecilie W. plads var Hjalte Vinter, Od . Afdelingerne konChristensen, Sønderborg der gik 1. pladsen til kurrerede også samlet, og int. Stort tillykke! Roskilde med hele 46 po
LIGER TIL ALLE CITY KÆMPER FOR BO en travl og begiven-
DSU København City havde Først blev afdelingen hedsrig november måned. 14” på DSU’s landsmøde kåret til ”Årets afdeling 20 Derefter der afholdt et – en meget ærefuld titel! res nye kampagne: ”kÅkick-off i afdelingen for de Kampagnen går ud på at BENhavn – åben for dig?”. , hvorvidt boligmarkedet sætte spørgsmålstegn ved ent for alle. Boligpriserne i København virkelig er åb dsomt, at det reelt kun er i København stiger så vol ånden har råd til at komme millionærerne, der efterh rfor vil DSU København ind på boligmarkedet. De faretruende udvikling, og City kæmpe imod denne skridt på vejen. deres kampagne er første
DSU’EREN DECEMBER 2014 SIDE 5
Foto: Kristian Emil Petersen
INTERVIEW AF Frederik Vad Nielsen
Sebastian Risbøl Jacobsen
SELVOM DANMARK I FORVEJEN ER ET LILLE LAND, SÅ BLIVER DET HELE TIDEN MINDRE OG MINDRE. DET SKYLDES, AT FLERE OG FLERE SØGER MOD HOVEDSTADEN, OG DERMED AFFOLKES STORE DELE AF LANDET. OG UDVIKLINGEN ER IKKE KUN BEKYMRENDE, FORDI DEN SKABER MERE ULIGHED OG FÆRRE MULIGHEDER FOR FOLK I YDEROMRÅDERNE, MENER FOLKEKLUBBENS FORSANGER KJARTAN ARNGRIM. DEN ER OGSÅ BEKYMRENDE, FORDI VI OVERSER DEN ORIGINALITET OG KREATIVITET, SOM KUN FINDES UDEN FOR STORBYERNE. FOR I BUND OG GRUND ER DET MERE INTERESSANT AT BESØGE LANGELAND END NEW YORK. Man skal kun sidde i S-toget fra Københavns Hovedbanegård i 10-12 minutter, før man står foran et lille sort kolonihavehus. Derinde bor Folkeklubbens forsanger, Kjartan Arngrim, og hvis man ønsker at møde et menneske, der i disse dage og uger rider på en bølge af succes, så er det nok dette kolonihavehus, man skal frekventere. Folkeklubben har i den seneste tid spillet Danmark tyndt, og gruppen har derudover udsendt et album med 11 nye sange. Trioen, der ud over Kjartan Arngrim består af Rasmus Dall og Rasmus Jusjong,
SIDE 6 DSU’EREN DECEMBER 2014
aflagde også et besøg på Socialdemokraternes kongres i september, og der blev de socialdemokratiske delegerede præsenteret for nogle alt andet end ligegyldige og budskabsløse sange. Med titler som ”Fedterøv”, ”For pengene” og ”Danmarksfilm” blev kongressen i den grad sparket i gang med en stor portion samfundsbevidsthed. Og det ER en samfundsbevidst trio, vi har med at gøre. Efter at vi i mange år mest har fået serveret sange om parforhold og kærlighed, har Folkeklubben udfyldt et
hul på musikmarkedet. Og ifølge Kjartan Arngrim er det helt bevidst: ”Jeg synes, at det er alle menneskers demokratiske pligt at forholde sig til det samfund, de er en del af. Det et vigtigt, at man har en idé om, hvad der er godt og ondt, op og ned osv. Jeg giver ikke meget for dem, som mener, at musikere ikke skal udtale sig om samfundet men bare holde sig til at tale om musik. Det er jo et absurd synspunkt at have! Må skomagere så også kun udtale sig om sko? ” spørger han polemisk.
NHAVN. E B Ø K U MN . RNE. GLE E T N A K STAVNSSAGN M E J H T E GIV MIG G O NKOP GIV MIG BAGE HOLD STAND! FRA DYBBØL TIL RIMMERBY STRAND. DET ER SMUK T. DET ER STØR RE END DU T ROEDE. DET ER GODT F OR DET , DER E R OPP E I DIT HOVE D.
SCAN OG SE VIDEOEN "DANMARKSFILM" PÅ YOUTUBE
Foto: Pressefoto
Og svaret kommer han selv med: ”Nej! Alle bør blande sig i samfundsdebatten – jo mere jo bedre”. GULDKANTSDANMARK Tekstbidden på fotoet er fra sangen ”Danmarksfilm”, som Folkeklubben udgav i august 2014. Man skal ikke studere teksten særlig lang tid for at konstatere, at sangen kan bruges som et indlæg i den store debat om Udkantsdanmark, som pågår i disse år. Kløften mellem land og by bliver større og større, og en stor del af de unge kan slet ikke forestille sig en tilværelse uden for Københavns volde. Med ”Danmarksfilm” ønsker Folkeklubben at stille spørgsmålstegn ved det verdensbillede. ”Hvis man læser aviser og ser TV, så får man jo lidt en følelse af, at København er lig med Danmark. Og alt det, der kaldes Udkantsdanmark og ”den rådne banan”,
er et skimmelsvampsramt helvede på jord. Et fjendeland. Det er ærgerligt, at det billede er blevet skabt, for det er et forkert billede” siger Kjartan Arngrim. I takt med at uddannelses- og arbejdsmulighederne i yderområderne er blevet dårligere, er der også kommet en opfattelse af, at de klogeste hoveder smutter til hovedstaden og efterlader de dumme tilbage på landet. Kjartan Arngrim har kun hovedrysten tilovers for den opfattelse. ”Man hører så meget om, at alle genierne tager til København. I virkeligheden handler det om, at folk bare gerne vil følge med strømmen. Jeg bor selv i København, fordi jeg er en hjernedød lemming. Jeg gjorde det, fordi alle de andre gjorde det. Der er intet genialt bag den beslutning”. Han mener også, at nogle af Folkeklub-
bens største koncertoplevelser har været i yderområderne. For selvom det kan være svært at forstå for mange, så kan den langelandske by Bagenkop godt måle sig med Pumpehuset i Indre By, når der skal spilles en koncert. ”I forbindelse med udgivelsen af vores første plade lavede vi syv koncerter rundt om i København. Vi tænkte ligesom, at det var her det skete! Men det er jo de samme slags mennesker, der kommer på alle de store og mellemstore musiksteder i København. Hvis man virkelig vil have noget interessant at skrive om, og hvis man gerne vil lykkes som band, så skal man rejse ud! Vi har nu rejst landet tyndt og runder snart de 500 koncerter – hvis ikke det allerede er sket”. De lange turnéer rundt i det ganske land har givet Folkeklubben et helt andet
DSU’EREN DECEMBER 2014 SIDE 7
Foto: Kristian Emil Petersen
"HVIS MAN LÆSER AVISER OG SER TV, SÅ FÅR MAN JO LIDT EN FØLELSE AF, AT KØBENHAVN ER LIG MED DANMARK. OG ALT DET, DER KALDES UDKANTSDANMARK OG ”DEN RÅDNE BANAN”, ER ET SKIMMELSVAMPSRAMT HELVEDE PÅ JORD. ET FJENDELAND. DET ER ÆRGERLIGT, AT DET BILLEDE ER BLEVET SKABT, FOR DET ER ET FORKERT BILLEDE"
at vi stadig befinder os i København. Det kunne man ellers godt glemme i Kjartans kolonihavehus, hvor den eneste anden lyd er knitrende træ i brændeovnen. Vores samtale bliver kort afbrudt af Kjartans søn, som begynder at græde. Han er lidt syg og tilslutter sig os rundt om bordet, på skødet af sin far. Inde i stuen fortsætter snakken om den voksende kløft mellem land og by i Danmark. Som beskrevet før er det ikke kun politiske holdninger, der driver Kjartans indignation. I virkeligheden er det bare mere interessant at tage til Langeland end til New York, København eller London. For de historier, du finder i de storbyer, er nogenlunde de samme. ”På Vesterbo har alle det samme skæg, de samme tatoveringer, den samme kasket. Man tager på en bar og ser de samme mennesker spille bordtennis. Så tager man til Berlin, hvor det er det samme og New York også, men så pludselig tager man til Bagenkop på Langeland, hvor der er meget mere spændende og mange flere historier. Man er meget længere hjemmefra.” Det er den spænding og de historier, som har resulteret i Danmarksfilm. Det var også grunden til, at Folkeklubben valgte at spille sangen på Socialdemokraternes kongres. For også i politik kan ensretning og lemminge-effekt spille en rolle. ”Den der lemminge-effekt kan simpelthen være til at skrige af nogen gange,” konstaterer Kjartan tørt.
billede af Udkantsdanmark end det, som de fleste mennesker præsenteres for, når de åbner en avis eller tænder for fjernsynet. Derfor har de også opfundet navnet ”Guldkantsdanmark”. ”Det er måske lidt poppet, men vi mener, at ordet Udkantsdanmark burde udskiftes med ”Guldkanten”. Når vi kommer ud til de områder, så møder vi et nærvær og et engagement, som du ikke kan finde andre steder. Man kan høre en knappenål falde til jorden. I København og Aarhus er der iPhones alle vegne til koncerterne, og
SIDE 8 DSU’EREN DECEMBER 2014
folk har så mange muligheder for at blive underholdt andre steder, at der ikke er den samme koncentration i rummet. Der er en mentalitetsforskel,” siger han. Han skynder sig dog at understrege, at de også har haft rigtig mange fede koncertoplevelser i København og Aarhus. Man går bare glip af en række magiske øjeblikke, hvis man ikke bevæger sig ud i landet. DET SMUKT, DET STØRRE, END DU TROEDE En fjern og vag lyd af S-tog minder os om,
UDSULTNINGEN AF DET SKÆVE Kløften mellem land og by og den voldsomme ensretning, der finder sted i storbyerne, er med til at fjerne de skæve eksistenser i vores samfund. Alt, der afviger fra normalen, bliver undertrykt og fortrængt, og der er snart ikke plads til at tænke anderledes, mener Kjartan Arngrim. Med to psykiatere som forældre har han på tætteste hold oplevet det skæve, unormale og afvigende. Men der er blevet mindre plads til originalitet. ”Det der med at tænke noget vildt eller at være lidt anderledes er blevet et tabu
i vores samfund. Når Bertel Haarder står og skælder en journalist ud, som stiller et fuldstændig tåbeligt spørgsmål, så bliver vi forargede. Så snart vi ser noget temperament eller indignation, så bliver vi bange. Man var jo lige ved et lave et karaktermord på Bertel Haarder, og mange kaldte ham for Bertel Bims. Det er utroligt, at man skal have sådan en behandling, bare fordi man ikke er ligeså strømlinet og røvkedelig som alle de andre. Man udstilles som idiot, hvis man er anderledes”. Han mener, at ensretningen også har haft den negative konsekvens, at alt skal fakta-tjekkes og dokumenteres. Man må kun bidrage til debatten, hvis man har styr på fakta, statistik og dokumentation. De skøre og skæve indfald er der altså ikke plads til mere. ”Alt skal efterhånden igennem ”Detektor”-programmet på DR, før det
kan bruges til noget som helst. Alt skal kunne dokumenteres. Man må jo ikke fortælle en god historie mere i dag. Det er den udvikling, som udsulter samfundet for det skæve, og den udvikling har, synes jeg, været endnu mere markant de senere år end nogensinde før,” siger han. Folkeklubben vil have det skæve. I deres musik tager de et opgør med den kedelige ensretning og konformiteten. Derfor er den voksende ulighed mellem land og by også et problem. For udover at det skaber store velstands- og velfærdsforskelle i vores land, er det også med til at gøre det hele mere kedeligt. Når ”Guldkanten” glemmes, og alt handler om København og Aarhus, så mister vi noget dyrebart som samfund. Vi forlader det sorte kolonihavehus og bevæger os over mod S-toget. Der kan nu ikke herske nogen som helst tvivl om, at Folkelubben har en berettigelse – hvad
enten man kan lide musikken eller ej. Der er nemlig brug for, at flere musikere tager bladet fra munden og deltager aktivt i debatten. Som Kjartan Arngrim siger: Alle bør blande i samfundsdebatten – jo mere jo bedre.
FOLKEKLUBBEN •B LEV STIFTET I MAJ 2011 •G RUPPEN BESTÅR AF
KJARTAN ARNGRIM, RASMUS JUSJONG OG RASMUS DALL •D ERES DEBUTALBUM ”NYE TIDER” UDKOM D. 15. APRIL 2013 • A LBUMMET ”DANMARKSFILM” UDKOM D. 15. OKTOBER 2014 • F OLKEKLUBBEN HAR SPILLET OMKRING 500 KONCERTER I HELE LANDET
DSU’EREN DECEMBER 2014 SIDE 9
INTERVIEW AF Jakob Esmann
Fotos: Stefan Cavelieri
Line Sofie Gluud
ULIGHEDEN STIGER. MEN I DANMARK ER DET BLEVET TABU AT SNAKKE OM KLASSER. OVERKLASSEN OG UNDERKLASSEN FINDES IKKE LÆNGERE, HØRER VI I DET DAGLIGE, OG STØRSTEDELEN AF BEFOLKNINGEN BESKRIVER SIG SELV - HVIS DE ABSOLUT SKAL - SOM MIDDELKLASSEN. OM DE SÅ ER GYMNASIELÆRERE ELLER SOSU-ASSISTENTER. DETTE BEKYMRER LARS OLSEN, DER ER JOURNALIST OG FORFATTER TIL FLERE BØGER OM DET DANSKE KLASSESAMFUND. Vi ruller op til et lille, gult rækkehus i Humlebæk. Det er ikke noget prangende kvarter - med række efter række af de små, gule huse. Det er heller ikke, hvad man forventer, når man drager op ad nordkysten, eller man skulle måske kalde den guldkysten. Men Humlebæk er, som andre byer på den strækning, delt i flere områder, hvor de mest kendte nok ligger ud mod Strandvejen.
tendens til, at overklassen stikker af fra resten af samfundet.
Der bliver sat kaffe på kanden, og vi bevæger os ind i stuen, hvor Lars Olsen sætter sig i sin stol med en imponerende bogreol i baggrunden. Det er sikkert en arbejdsskade, når man har mange år som engageret journalist og forfatter bag sig. Lars Olsen har været journalist i 25 år, bl.a. hos Politiken og Aktuelt, arbejderbevægelsens hedengangne dagblad, som lukkede i 2001. Senest har han skrevet “Klassekamp fra oven”, i hvilken han og flere medforfattere beskriver en stigende
Oplægget fra byrådet var, at strandvejsskolen og den mindre privilegerede skole skulle lægges sammen for at kunne give bedre dynamik blandt eleverne, så byen samlet set fik to, socialt bredt funderede folkeskoler. Der blev ramaskrig blandt byens bedre borgerskab, men sådan blev det altså. Det er et eksempel på, hvordan vi kan bruge folkeskolen til netop at bygge ro mellem forskellige samfundsklasser - og bruge det som værktøj i kampen for et mere lige samfund.
SIDE 10 DSU’EREN DECEMBER 2014
Lars lægger ud med at fortælle en historie om Humlebæk. En skole skulle lukkes, og byen havde tre skoler: en skole tæt på Strandvejen for de velstilledes børn, en i hans område for de lidt mindre privilegerede børn og en i et andet område for middelklasse-børnene.
DANMARKS VÆRDIER Lars Olsen er rigtig glad for folkeskolen, fordi den netop er et eksempel på de værdier, vi har bygget vores samfund op omkring: “Det danske samfund har jo, i forhold til andre lande, haft nogle kvaliteter, som langt de fleste af os sætter pris på. De socioøkonomiske forskelle har været mindre, vi har haft blandede boligområder og blandede folkeskoler, hvor børn fra forskellige samfundslag har mødt hinanden. Vi har skilt os ud fra andre lande. Også i forhold til en vidtgående tryghed og tillid til hinanden.” Og det er netop disse kvaliteter, som ifølge Lars Olsen og hans kollegaer er under pres i disse år. “Vi oplever, at de fire kernekvaliteter ved vores samfund er under pres: stigende økonomiske forskelle, stigende opsplitning af, hvor vi bor
og går i skole, faldende tryghed og det faktum, at vi er ved at få en underklasse uden for arbejdsmarkedet, hvor børnene oftere havner i samme situation som forældrene.” Det er et problem, som netop rækker vidt i forhold til, hvordan vi fremover skal forstå os selv som samfund, og hvordan den sociale sammenhængskraft skal opretholdes. OVERKLASSEN STIKKER AF Ifølge Lars Olsen nye bog er et af de væsentligste problemer ved de nye tendenser i vores samfund, at vi i højere grad ser eliten isolere sig i velhaver-områder, hvor de kun omgås ‘nogle af deres egne’. Hvor vi før har haft denne diskussion omkring ghettoområder og etableringen af parallelsamfund, må vi nu rette fokus på både de nederste 15 % af samfundet og de øverste 15 %. Tal i bogen påviser, at antallet af boligområder og skoler med voldsom – og helt skæv – koncentration af velstillede familier nærmest er eksploderet i hovedstaden og Aarhus. I Jylland uden for Aarhus er problemerne derimod mindre eller nærmest ikke-eksisterende. Konsekvenserne af en isoleret overklasse og højere middelklasse kan forgrene sig ud i mange aspekter af samfundet. At forskellige samfundslag rent geografisk og fysisk fjerner sig fra hinanden, betyder en mindre forståelse mellem mennesker - en ringere forståelse for hinandens liv. Lars Olsen fremhæver særligt det demokratiske problem ved denne udvikling:
“Det er jo i høj grad disse grupper, som isolerer sig omkring København og Aarhus, der former meningsdannelsen og tager beslutningerne. Det er her, vi har embedsmænd, eksperter, konsulenter og de vigtigste mediefolk - stort set hele det meningsdannende lag bag politikerne.” Beslutninger, som vedrører hele samfundet, bliver altså taget af en gruppe mennesker, som afsondrer sig selv fra resten af samfundet. Hvor tit møder en departementschef en kontanthjælpsmodtager eller en tømrersvend med nedslidt ryg, hvis ikke deres børn går i samme skole, eller de kan mødes til vejfesten? Lars Olsen mener, at man i dag kan tale om en ny form for ‘politisk korrekthed’. Den består i, at jo mere man tjener, desto mindre synes man, at der er klasseskel i samfundet. Overklassen er simpelthen helt distanceret fra det omgivende samfund. Han henviser også til økonomen Thomas Piketty, som taler om, at hos samfundets top er normerne helt brudt sammen. Et eksempel på dette skred er de enorme direktørlønninger, som er steget helt uden for alle proportioner efter krisen. Man kan også tale om de mange ‘arbejdsfri gevinster’, som findes i toppen af samfundspyramiden. Det gælder direktørlønninger på tocifrede millionbeløb og gevinster fra boliger og aktier, som man tjener på uden at røre en finger. Det giver et lidt andet syn på hele mantraet om, at “det skal kunne betale sig at arbejde”, når gevinster uden reel arbejdsindsats på den måde tilfalder en velstående elite.
Fotos: Stefan Cavelieri
"... VI HAR SKILT OS UD FRA ANDRE LANDE. OGSÅ I FORHOLD TIL EN VIDTGÅENDE TRYGHED OG TILLID TIL HINANDEN."
VI MÅ FORSTÅ, AT DER ER NOGET PÅ SPIL Hvis vi for alvor skal dæmme op for den voksende ulighed, må vi først have en diskussion om den udvikling, som det danske samfund oplever. “Det er vigtigt, at vi forstår, at der virkelig er noget på spil i vores samfund. Langt de fleste er glade for vores samfund, men vi kan meget let sætte det over styr, hvis vi ikke er klar over udviklingen,” siger Lars Olsen. Han mener, at vi har at gøre med ulighed på flere forskellige planer. Derfor skal uligheden også bekæmpes på forskellige planer. Selv fremhæver han by- og boligpolitikken og nævner konkret den netop indgåede finanslov, hvor kommunerne får mulighed for at stille krav til nye boligbyggerier. Dermed vil man bedre kunne sikre blandede boligområder. Et andet vigtigt område er skolepolitikken. Her kunne politikerne, særligt i kommunerne, tage ved lære af Humlebækmodellen, som vi nævnte før, når skoler skal nedlægges og skoledistrikter ændres. I stedet for at vælge de lette løsninger bør man vælge de løsninger, som man finder rigtigst, og som nedbryder skellene mellem klasserne, selv om de måske er lidt mere kontroversielle og upopulære. ”Endelig skal det siges, at det ikke er spor gammeldags at omfordele økonomisk fra højindkomsterne til folk flest – det er faktisk vigtigere end i mange år”, afslutter Lars Olsen.
DSU’EREN DECEMBER 2014 SIDE 11
ARTIKEL AF Line Sofie Gluud
Jakob Esmann
1: ULIGHED HÆMMER BØRNS MULIGHEDER FOR AT SKABE SIG DEN TILVÆRELSE, DE ØNSKER
op i. I 2003 var det 23 % af unge fra underklassen, der som 35-årige befandt sig i samme klasse. I 2012 er tallet steget til 31 %. Det samme ses i den anden ende af skalaen, hvor det i 2012 var 39 % af de unge, som vokser op i overklassen, der befinder sig i samme klasse som 35-årige. Børn låses fast i deres klasse, og for de, som vokser op i underklassen, betyder det reducerede muligheder for at bevæge sig op af den sociale rangstige.
Børn, der vokser op i fattigdom, har stor risiko for at blive på samfundets bund, når de bliver voksne. Ulighed giver sig ofte konkret til udtryk i fattigdom, og et børneliv i fattigdom betyder ofte manglende muligheder for at kunne deltage i sociale sammenhænge på lige vilkår med andre børn. Et særligt stærkt argument er, at når voksne mennesker ikke selv vælger et liv i fattigdom, så har børnene endnu mindre valgt det, fordi de er uskyldige og ofte fødes ind i særlige ressourcesvage miljøer. Dermed tages børnene som gidsler og bliver ofre for nogle strukturer, som de ikke selv har indflydelse på. Ifølge tal fra AE-Rådet er vi i højere grad også låst fast i den klasse, som vi vokser
SIDE 12 DSU’EREN DECEMBER 2014
En rapport fra Verdensbanken i 2002 konkluderer det samme: ”Kriminalitetsrater og ulighed har en positiv korrelation (i hvert enkelt land og særligt mellem lande), og det fremgår, at denne korrelation afspejler en årsagssammenhæng fra ulighed til kriminalitetsrater, selv når man kontrollerer for andre kriminalitetsfaktorer” (egen oversættelse). I takt med at uligheden stiger, og flere mennesker havner på samfundets bund, kan vi opleve, at der opstår mere desperate situationer, hvor pressede mennesker tyer til alternative løsninger på livets vej.
2: ULIGHED GIVER MERE KRIMINALITET I ET SAMFUND Flere internationale studier påviser, at stigende ulighed udløser mere kriminalitet. De fastslår både en klar statistisk sammenhæng og en klar årsagssammenhæng mellem stigende ulighed og stigende kriminalitet. Det påvises bl.a. i bogen ”The Spirit Level” af forskerne Richard Wilkinson og Kate Pickett fra 2009.
3: ULIGHED FORRINGER DEN SOCIALE SAMMENHÆNGSKRAFT Et velfærdssamfund som det danske er bygget på en høj grad af social sammenhængskraft og tillid mellem mennesker. Når vi har noget til fælles med
vores medborgere og har forståelse for hinandens liv, har vi også større tendens til at ville betale ind til en fælleskasse, som finansierer vores fælles sundhed, uddannelse og omsorg. Vi har en høj grad af tillid til hinanden. En vigtig del af sammenhængskraften er det forhold, at der i Danmark er en lille afstand mellem rig og fattig. Vi har ikke en stor fattig underklasse og heller ikke en stor velhavende overklasse, men en stor middelklasse. Ligheden er en afgørende faktor for den store tillid. Det mener bl.a. Lars Torpe, der er lektor på Aalborg Universitet.
12, og blandt alle lande i undersøgelsen stiger EU-landene mest.
5: ULIGHED FØRER TIL SOCIAL URO OG USTABILITET FN’s arbejdsorganisation ILO har meldt ud i en årsrapport, at risikoen for sociale uroligheder tager til i Europa i takt med, at uligheden stiger. Risikoen for social uro som resultat af ulighed er i EU steget fra 34 procent i 2006-07 til 46 procent i 2011-
Økonomen Jesper Jespersen mener bl.a. med henvisning til den berømte franske økonom Thomas Piketty, at øget ulighed vil føre til konflikter, social uro og voksende spændinger i et samfund. Sociale spændinger og uro i et land kan igen medføre manglende investeringslyst fra udlandet. I Sydeuropas mest kriseramte lande som Spanien og Grækenland, hvor uligheden er steget, oplever vi i disse år store uroligheder og konflikter som reaktion på uligheden og massearbejdsløsheden.
BESTÅELSESPROCENT OG ANTAL ÅR I FATTIGDOM Beståelsesprocent
Beståelsesprocent
90
4: ULIGHED SKADER DEN ØKONOMISKE VÆKST Flere og flere økonomer slår nu fast, at ulighed hæmmer vækst og velstand i et samfund. Den Internationale Valutafond (IMF) konkluderer blandt andet, at lande med en stor grad af ulighed generelt oplever en lavere vækst end lande, hvor pengene er fordelt mere ligeligt. Faktisk har økonomisk omfordeling fra rig til fattig en positiv virkning på den økonomiske vækst. Det amerikanske kreditvurderingsbureau Standard & Poors konkluderer i en rapport, at ulighed hæmmer væksten. Bureauet nedskrev deres bud på USA’s langsigtede vækst, fordi uligheden steg. Der er endda her tale om et bureau, hvis kunder er store banker og investorer. En undersøgelse fra AE-Rådet viser, at der er en helt tydelig sammenhæng mellem lande, som har stor velstand, og lande, som har en høj grad af lighed. AE-Rådet henviser også til den amerikanske økonom William Easterly, som har påvist, at en stigende ulighed giver lavere økonomisk velstand og fører til mere korruption, større politisk ustabilitet og lavere uddannelsesniveau.
90
85
85
80
80
75
75
70
70
65
65
60
Ikke fattige
1 år
2 år
3 år
4 år
60
5 år
Beståelsesprocent Antal år i fattigdom er ikke nødvendigvis sammenhængende, men angiver blot antallet af år i perioden man har været étårsfattig. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.
25-ÅRIGES HØJESTE GENNEMFØRTE UDDANNELSE FORDELT EFTER FORÆLDRES UDDANNELSE 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0
Pct
Pct
Ufaglærte
Gymnasiale
Faglært
Videregående
100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0
Ufaglært Gymnasiale Faglært Videregående Figuren viser 25-åreiges højeste fuldførte uddannelsesniveau 2013 opdelt efter forældres uddannelsesbaggrund. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata.
DSU’EREN DECEMBER 2014 SIDE 13
Rigdom handler om mere end penge Velkommen til den personlige og ansvarlige rådgivning som kendetegner Arbejdernes Landsbank og som har gjort os til danskernes foretrukne bank femte år i træk*. Vores rådgivning tager udgangspunkt i dine personlige værdier, drømme og ressourcer. Vi klæder dig på til at træffe ansvarlige valg. De valg der opfylder flest af dine drømme – uden at gå på kompromis med realiteterne. Kom ind og tal med os. Eller opret dig som kunde på al-bank.dk. *Kilde: CEM Institute ”Voxmeter”, december 2013.
SIDE 14 DSU’EREN DECEMBER 2014
SAVNER DU INSPIRATION TIL ØNSKELISTEN? ELLER VED DU IKKE, HVAD DU SKAL FÅ DIN JULEFERIE TIL AT GÅ MED? SÅ FORTVIVL IKKE. DSU’S TIDLIGERE POLITISKE MEDARBEJDER, LARS WERNBLAD, GIVER HER FIRE FORSLAG TIL BØGER OM ULIGHED, DU KAN HYGGE DIG MED I JULEFERIEN:
Introduktion til Thomas Pikettys
KAPITALEN I DET 21. ÅRHUNDREDE Jesper Roine
THE PRICE OF INEQUALITY Joseph Stiglitz
KLASSEKAMP FRA OVEN Lars Olsen
PELLE EROBREREN Martin Andersen-Nexø
Thomas Piketty er økonomiens nye superstjerne. I sin mursten af en bog, Kapitalen i det 21. århundrede, analyserer Piketty udviklingen i ulighed i Vesteuropa gennem flere hundrede år. Hans konklusion gør ondt på liberalisterne: Kapitalismen fører nemlig ikke automatisk til højere levestandard for alle, men favoriserer dem, der i forvejen har mest. Hvis du synes, det er lige lovlig voldsomt at kæmpe dig igennem de knap 1.000 tætskrevne sider, så har økonomen Jesper Roine skrevet en glimrende lille sammenfatning på ”kun” 100 sider i et letforståeligt sprog.
Høj ulighed går ikke kun ud over dem, som har mindst, men kan også kaste samfundet ud i dybe kriser. Det mener nobelprismodtageren Joseph Stiglitz, som fx viser, at årsagerne til finanskrisen skal findes i den stigende ulighed i USA op gennem 1980’erne og 1990’erne. Uligheden betød, at fattige amerikanere følte sig fristet til at optage usikre lån hos en grådig finanssektor, som i sidste ende selv endte med at lide enorme tab. Stiglitz viser derfor på ægte socialdemokratisk vis, hvordan kriser handler om dybereliggende strukturer i samfundet. (kan købes på fx amazon.com)
I den danske ulighedsdebat har Lars Olsen gennem flere år været en vigtig skikkelse, som har sat fokus på de mange forskellige måder, ulighed kommer til udtryk på i dagens Danmark. En af mine første læseoplevelser som ”ung” DSU’er var hans bog Det Delte Danmark, om hvordan boligpolitik spiller en vigtig – men desværre også overset – rolle i kampen mod ulighed. Olsen er netop nu aktuel med bogen Klassekamp fra oven, hvor han sammen med flere ankerkendte økonomer viser, hvordan ulighed sætter selve den danske samfundsmodel under pres.
Ulighed handler ikke kun om tal og statistik. Vil du virkelig forstå, hvad ulighed handler om og gør ved mennesker, så skal du søge svaret i skønlitteraturen. Den største danske klassikker er uden tvivl Pelle Erobreren, som fortæller om drengen Pelle, der vokser op i små kår, men beslutter sig for at tage kampen op mod uretten. Bogen er desuden skrevet i et smukt, levende og barskt sprog, som vil forføre selv den mest indædte modstander af skønlitteratur.
DSU’EREN DECEMBER 2014 SIDE 15
REPORTAGE AF Mathilde K Sørensen
FOTOS AF Julie Anine Noesgaard
DSU NORDJYLLAND
DSU MIDTJYLLAND
DSU SJÆLLAND
I DSU HAR VI TRADITION FOR AT KALDE DET ÅRLIGE LANDSMØDE FOR ”MEDLEMMERNES FEST”. HER MØDES DSU’ERE PÅ TVÆRS AF DISTRIKTER FOR AT DISKUTERE OG UDFORME NY POLITIK. DET ER HER, VI DELER VORES VISIONER FOR ORGANISATIONEN MED HINANDEN OG FASTLÆGGER DE MÅLSÆTNINGER, VI I FÆLLESSKAB VIL ARBEJDE HÅRDT FOR AT NÅ. TEMAET FOR DETTE ÅRS LANDSMØDE ER KLØFTER I SAMFUNDET. Kløfter. Vi ser dem over alt. Vi ser dem på arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet og på integrationsområdet. Vi ser dem på boligmarkedet, når skellet mellem by og land bliver stadigt større, og vi ser dem i regeringens urimelige fordeling af, hvem der skal betale regningen efter finanskrisen. På dette års landsmøde blev det endnu
SIDE 16 DSU’EREN DECEMBER 2014
engang slået helt fast, at DSU ønsker at skabe et mere lige samfund, hvor vi hver dag vil arbejde hårdt for at mindske de sociale og økonomiske forskelle mellem rig og fattig, syg og rask, ”dem” og ”os”. Med vedtagelsen af vores arbejdsprogram er der atter stor enighed om, at vi i endnu højere grad end i dag vil være en magt-
faktor i samfundet. Vi skal være de unges talerør og beskytter af velfærdssamfundet. Vi vil altid stå på vagt for vores værdier, vores visioner og vores drømme. Velkommen til medlemmernes fest. Velkommen til et visuelt tilbageblik på DSU’s Landsmøde 2014.
SOM NOGET NYT BLEV DER I ÅR AFHOLDT POLITISK MARKEDSPLADS, HVOR DEBATTEN VAR STOR OMKRING UDARBEJDELSEN AF NYE ÆNDRINGSFORSLAG TIL DET POLITISKE OPLÆG.
ALLE MEDLEMMER KUNNE PÅ DEN POLITISKE MARKEDSPLADS FRIT VÆLGE AT SKRIVE DERES EGNE IDEER TIL NYE ÆNDRINGSFORSLAG NED.
LINA ROMANI STEMMER FOR!
FØR DER SKULLE DEBATTERES OG STEMMES OM DE MANGE ÆNDRINGSFORSLAG, PRÆSENTEREDE FORBUNDSFORMAND ALEXANDER GRANDT DET POLITISKE OPLÆG. ET GODT BUD PÅ DSU’S NYE BOYBAND SÅ DAGENS LYS TIL LANDSMØDEFESTEN LØRDAG AFTEN. EN TILFREDS JEPPE WÜRTZ PETERSEN BEVAREDE SOM REGIONSFORMAND OVERBLIKKET VED BEHANDLINGEN AF DSU’S ARBEJDSPROGRAM.
MON DE HER SEJE TYPER FANDT SAMMEN OM AT SKRIVE ET STÆRKT ÆNDRINGSFORSLAG TIL DET POLITISKE OPLÆG? SE MERE FRA LANDSMØDET På næste SIDE DSU’EREN DECEMBER 2014 SIDE 17
INTERVIEWS AF Mathilde K Sørensen
VICTOR LE BRETON
DSU HOLSTEBRO-STRUER-LEMVIG Jeg synes, der er en fantastisk atmosfære i DSU omkring det at gå på talerstolen for første gang. Jeg følte mig ikke nervøs ved at gå på talerstolen, fordi der udvises så stor respekt overfor det. Det er en utrolig vigtig egenskab for en ungdomspolitisk organisation. Dog synes jeg, det var lidt ærgerligt, at man havde sat en tidsbegrænsning på, hvor længe vi måtte tale. Fotos: Julie Anine Noesgaard
ISABELLA RODSTED LARSEN DSU AMAGER
Jeg var meget nervøs, før jeg skulle på talerstolen. Det hjalp mig meget, at der var nogen, som pressede lidt på og hele tiden anbefalede mig at gøre det. Det betød noget for mig, at det var mit eget ændringsforslag, jeg talte til, for så var det også om et emne, som jeg selv synes er vigtigt for organisationen. Jeg var meget lettet lige bagefter, men hvor er det da skørt, at jeg så længe har udsat at få min debut på talerstolen.
BURAK ULRIK ULUCAN DSU ROSKILDE
Jeg fik mit eget ændringsforslag igennem, så det var fedt at stå på talerstolen. Jeg talte om, at vi igen skal have en HG-uddannelse, der kan tages på to år. For jeg synes, det er vigtigt, at vi ikke taber nogen. Vi skal sikre, at alle kan være med, og at alle kan tage sig en uddannelse
SIDE 18 DSU’EREN DECEMBER 2014
Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) Hvorfor er det afgørende, at vi også i fremtiden bekæmper uligheden mellem mennesker? 2. december
Peter Nielsen 2. december kl. 10.46 Fordi det er kernen i vores velfærdssamfund og noget af det, der gør Danmark til en af de mest lykkelige lande i verden, at der er lige muligheder for alle. Og at ens muligheder her i livet ikke er begrænset af, hvor man kommer fra, og hvor meget man tjener. Klassesamfundet hører fortiden til.
Frederik Ingemann 2. december kl. 10.58 Pga. den sociale sammenhængskraft. Danmark er bl.a. blevet kåret til det land, hvor vi har mest tiltro til vores medborgere. Den største årsag til denne kåring var ifølge forskerne vores enestående sociale sammenhængskraft, som skaber en enorm tryghed for os alle. Den er kommet gennem den lighed og solidaritet vi har oparbejdet gennem mange år, men det er ikke noget, vi kan tage for givet. Lige nu udfordres vores samfund af en øget ulighed, hvilket vil betyde mindre sammenhængskraft, mindre tillid og mindre tryghed. Derfor skal vi værne om ligheden.
Simone Strandsbjerg 2. december kl. 18.10 Der er mange faktorer, som skaber ulighed mellem mennesker. Vi skal i DSU kæmpe for, at ingen skal stilles til ansvar for de valg, som ens forældre har taget. Man skal have frihed til selv at træffe de valg, som skal forme ens liv. Derfor skal vi bekæmpe uligheden mellem mennesker ikke blot i dag, men også i morgen.
Regitze Sølvdahl Foged 2. december kl. 18.12 Jo større ulighed der er, jo mere diskrimination er der blandt mennesker. De rige ser ned på de fattige, og de veluddannede ser ned på de ufaglærte. Der findes mange flere eksempler. Vi i DSU skal kæmpe for at uligheden mindskes, så diskriminationen kan stoppes, og vi på den måde kan få mere respekt for hinanden.
Nicolai Elmkvist Kaarup Johansen 2. december kl. 18.04 Hvis ikke verden skal ledes af finansbosserne, skal vi altid kæmpe for, at der er mindst muligt skel imellem de rigeste og de fattigste.
Hans Henning Iwers 2. december kl. 18.20 Fordi det skaber det bedste udgangspunkt for den enkelte borger. Det skaber lige muligheder for at tage en uddannelse. Det skaber lige muligheder for en effektiv og retfærdig behandling på eksempelvis hospitalerne. Og det skaber et mere sammenhængende samfund til gavn for alle.
Cecilie W Christensen 2. december kl. 19.56 Vi skal bekæmpe uligheden, så det ikke er dine forældres indkomst eller deres sociale placering i samfundet, der skal afgøre, om du kan realisere dine drømme og dit potentiale. Som socialdemokrat mener jeg, at alle mennesker er lige meget værd, og selvom vi ikke er ens, så skal vi stadig have et lige udgangspunkt og lige muligheder. Det er ligheden, der giver mennesker friheden til at være dem, de gerne vil være!
Benjamin Waraich 3. december kl. 16.22 Kort sagt: Jo større ulighed, jo flere fattige og jo færre muligheder får de fattigste. Derudover lever 65.000 børn i fattigdom i Danmark. Det kan skabe en kæmpe social arv. Derfor tror jeg på, at vi med folkeskolereformen, som tager hånd om de svageste elever, kan løfte en masse børn ud af fattigdom og give dem lige muligheder til at opnå deres fulde potentiale og drømme.
•D E SYNSPUNKTER, DER GIVES UDTRYK FOR I VOXPOPPEN,
AFSPEJLER IKKE NØDVENDIGVIS DSU'S HOLDNING, MEN ER UDELUKKENDE UDTRYK FOR PERSONENS EGEN HOLDNING.
• V I TAKKER FOR DE MANGE INDKOMNE KOMMENTARER.
LÆS DEM ALLE PÅ FACEBOOK!
DSU’EREN DECEMBER 2014 SIDE 19
3fu.dk/ aktiviteter
SIDE 20 DSU’EREN DECEMBER 2014
Foto: Kristian Emil Petersen
MENS VI VENTER PÅ DEN NÆSTE GAZA-KRIG En anerkendelse af Palæstina er eneste troværdige vej mod en to-statsløsning og en afslutning på 47 års israelsk besættelse. I Gaza-striben lever 1,8 millioner mennesker i det der kan betegnes som verdens største åbne fængsel. Omringet af lukkede grænser, embargoer og med jævne militære angreb fra den israelske besættelsesmagt, lever befolkningen uden frihed og håb for en bedre fremtid. De er fanger i en 47 år lang besættelse af Palæstina. I sommers var verden endnu engang vidne til en israelsk militær invasion af Gazastriben. Endnu en krig, der kostede mere end 2000 mennesker livet, ødelagde skoler, infrastruktur og civile hjem. Israelerne benyttede sig af de sædvanlige argumenter om sikkerhed og gengældelse af de raketangreb den militante Hamasbevægelse i længere tid havde stået bag mod Israel. På den anden side eksisterede modargumenter om disproportional magtanvendelse, angreb mod civile og besættelsens konstante nærring til de militante ekstremistiske bevægelser. Krigen i Gaza er ophørt. Nu er genopbygningsarbejdet gået i gang. Spørgsmålet er ikke om, men nærmere hvornår, Israel igen invaderer Gaza-striben. Hvad gør det internationale samfund, mens vi venter?
Den danske politik er at sikre oprettelsen af en bæredygtig og demokratisk palæstinensisk stat, der kan leve side om side med Israel, inden for de såkaldte 1967-grænser. Det fastslog folketinget allerede i januar 2014 i en bred vedtagelse blandt samtlige folketingets partier. Kun Dansk Folkeparti stemte imod. DF ønsker slet ikke en palæstinensisk stat. Ønsket om en løsning af konflikten har været udtalt af stort set alle politiske kræfter i det internationale samfund, men sjældent har nogen leveret kritik af parterne, når israelere eller palæstinensere træder ved siden af. Blandt andet derfor bliver der ikke sanktioneret overfor de ulovlige bosættelser på Vestbredden. Europa accepterer Israels embargo i Gaza-striben og ingen regeringer stillede spørgsmålstegn ved israelernes ret til at angribe Gaza i sommer. Der er brug for en ny og langt mere offensiv europæisk strategi, hvis israelerne skal forstå, at det er alvor nu. En håndsrækning til det progressive Israel, der insisterer på fred og en konstant kritik af de der fortsætter konflikten. I et brev til stort set samtlige politiske partier herhjemme skrev mere end 1000 venstreorienterede israelere: “Your initiative for recognition of the state of Palestine will advance prospects for peace and
will encourage Israelis and Palestinians alike to bring an end to their conflict.” Der er tale om tidligere medlemmer af Knesset, tidligere ministre, nobelprismodtagere, skuespillere, journalister og professorer. Forestillingen om, at en anerkendelse af Palæstina er en eskalering af konflikten og bringer israelerne længere væk fra fredsforhandlingerne er håbløst. Benjamin Netanyahu har aldrig været længere væk fra forhandlingsbordet end tilfældet er lige nu. Hans politiske flertal afhænger af det yderste ekstremistiske højre, der aldrig vil anerkende en palæstinensisk stat og som ønsker at fratage basale borgerrettigheder for ikke-jøder i Israel. En dansk og europæisk anerkendelse af Palæstina er en håndsrækning til den israelske venstrefløj. Det er et signal til den israelske middelklasse om, at der hviler et stærkt internationalt pres på israelerne. Et pres der kræver dygtige fredsorienterede politiske ledere for at imødekomme. Forhandlingssporet mellem israelerne og palæstinenserne er dødt. En anerkendelse af Palæstina er et pres på at skabe et nyt forhandlingsspor stærkere forhandlingsspor, med klare konsekvenser overfor parterne hvis det endnu engang mislykkedes. Tålmodigheden med Israels højreorienterede regering er ved at slippe op.
DSU’EREN DECEMBER 2014 SIDE 21
ARTIKEL AF Jakob Esmann
REGERINGEN INDGIK I NOVEMBER MÅNED EN AFTALE OM NÆSTE ÅRS FINANSLOV MED SF OG ENHEDSLISTEN. DEN INDEHOLDER EN LANG RÆKKE KONKRETE RESULTATER, SOM DSU HAR KÆMPET FOR GENNEM LANG TID, OG SOM KAN GØRE EN FORSKEL FOR ALMINDELIGE MENNESKER. DSU’EREN HAR UDVALGT DE 10 VIGTIGSTE RESULTATER.
NY KONTANTYDELSE ER PLASTER PÅ DAGPENGE-SÅRET
Der bliver ikke ændret i dagpengesystemet. Men der indføres en ny ydelse, kontantydelsen, som placeres i kontanthjælpssystemet. Den sikrer forsørgelse til dem, som har opbrugt retten til både dagpenge og arbejdsmarkedsydelse og som ikke er berettiget til kontanthjælp.
AFSKAFFELSE AF GENSIDIG FORSØRGERPLIGT
En del af ændringen af kontanthjælpssystemet er også afskaffelsen af den stærkt omstridte gensidige forsørgerpligt for samlevende par.
INVESTERINGER I VORES FÆLLES HOSPITALER
Der investeres halvanden milliard over de kommende fire år, som skal bidrage til dels at få patienter væk fra gangene og ind på sengestuerne og dels lette presset på fødegangene. Desuden får regeringen gennemført sine investeringer i bl.a. bedre kræftbehandling og behandling af kroniske lidelser, som var en del af det oprindelige udspil. Alt i alt investeres 6,5 milliarder kroner på sundhedsområdet.
BEDRE ÆLDREPLEJE – HJEMMEHJÆLPS-KLIPPEKORT TIL DE ÆLDRE
Mere hjemmehjælp til de svageste ældre er en del af en såkaldt velfærdspakke på samlet set 1,6 milliarder kroner. Der indføres et ”hjemmehjælpsklippekort” til de ældre, som giver en halv times ekstra hjemmehjælp ugentligt. Den ældre kan så selv vælge, hvad det skal bruges til.
FLERE BILLIGE BOLIGER
Med en ændring af planloven får kommunerne nu mulighed for at øremærke op til 25 % af de kommunale udlagte byggegrunde til almene boliger, når man laver lokalplaner. Det har ikke været muligt før.
EN MILLIARD TIL FLERE PÆDAGOGER
Der er blevet afsat en milliard kroner til flere pædagoger i daginstitutionerne. Det var et krav fra SF, og forslaget vil sandsynligvis betyde 600 flere pædagoger i børnehaver og vuggestuer. Kommunerne skal dokumentere, at pengene går til flere ansatte og ikke blot ender i kommunekassen. Dette tiltag er også en del af velfærdspakken på i alt 1,6 mia. kroner.
STYRKET INDSATS MOD SOCIAL DUMPING – SÆRLIGT PÅ TRANSPORTOMRÅDET
Nye regler sikrer, at også udenlandske chauffører i danske lastbiler skal arbejde under danske løn- og arbejdsvilkår. Flere midler sikrer, at SKAT, Arbejdstilsynet og politiet kan fordoble antallet af kontrolbesøg på arbejdspladserne.
FORHØJET FRADRAG FOR FAGLIGE KONTINGENTER
Fradraget for faglige kontingenter fordobles fra 3.000 kroner årligt til 6.000 kroner årligt. Det vil gavne særligt medlemmerne af LO-fagforbundene. Dermed fjerner man størstedelen af den besparelse, som VKO indførte i 2010.
GRØN MILLIARD TIL ØKOLOGI OG NATUREN
Der afsættes 120 mio. kroner til økologi de næste fire år, og der investeres massivt i både grøn omstilling og naturprojekter, bl.a. Naturplan Danmark. I alt investeres en milliard i naturen og miljøet.
SOCIALT TAXAMETER TIL LANDETS GYMNASIER OG ERHVERVSSKOLER
Der skal ske en omfordeling på 200 millioner kroner til skoler med mange udfaldstruede elever. Også geografiske hensyn vil spille ind. Samtidig flytter man 60 millioner kroner fra gymnasierne til erhvervsskolerne.
Artiklen her er en let ændret udgave af et indlæg oprindeligt bragt på www.piopio.dk skrevet af Jakob Esmann. SIDE 22 DSU’EREN DECEMBER 2014
ARTIKEL AF Maj Jensen Christensen næstformand i DSU
VI ER STÆRKERE SAMMEN. DERFOR BØR FÆLLESSKABET VÆRE DEN SELVFØLGELIGE VEJ FREM FOR UNGDOMSGENERATIONEN. ALLIGEVEL VISER EN NY MÅLING, AT KUN 11 % AF DE UNGE VILLE STEMME PÅ SOCIALDEMOKRATERNE, HVIS DER VAR VALG NU. DET HAR VI I DSU TÆNKT OS AT ÆNDRE. FØRSTE INDSATS BLIVER SKOLEVALGET TIL JANUAR. Til januar sker der noget helt særligt i Danmark. Noget som aldrig er sket før. Statsministeren stiller sig på Folketinges talerstol for at udskrive et valg, der ikke bliver som andre valg. Et valg, hvor kun en helt særligt udvalgt gruppe får lov at stemme. En gruppe, hvis stemme vi ikke tidligere har hørt, og som har været nødt til at lade sig repræsentere af deres forældre. Til januar får 8. og 9. klasser over hele landet en demokratisk oplevelse ud over det sædvanlige. Til januar udskriver statsministeren SKOLEVALG 2015. Skolevalget bliver et tre uger langt temaforløb, hvor eleverne kan prøve kræfter med politik og demokrati og få en fornemmelse af, hvad det vil sige at stemme. Og i DSU er målet klart: De unge skal stemme socialdemokratisk. Når kun 11 %
af de unge med stemmeret siger, at de vil stemme socialdemokratisk, mens langt flere sværmer om yderfløjene, har vi en stor udfordring i partiet. Der er brug for, at der skabes en ny ungdomsfortælling på midten af dansk politik. En socialdemokratisk ungdomsfortælling. De unge drømmer om frihed. Friheden til at blive herre i eget hus, friheden til at kunne gøre noget andet end deres forældre, friheden til selv at bestemme retningen i deres liv. Derfor bliver Liberal Alliances ”fri os fra staten og alt andet” besnærende. Men som socialdemokrater ved vi, at det kun er gennem det stærke fællesskab, at den reelle frihed kan udfolde sig. Det er først, når vi nedbryder urimelige barrierer som negativ social arv, når vi skaber reelt lige muligheder for alle, at den enkelte har friheden til selv at vælge sit liv. Det er kun gennem et stærkt
fællesskab med gensidige forventninger og et fintmasket sikkerhedsnet, at friheden for alvor kan flyve. Derfor er det så vigtigt, at vi værner om det samfund, vi har i dag. Et samfund, hvor din uddannelse ikke skal afhænge af dine forældres uddannelse eller indkomst. Et samfund, hvor du ikke skal have dankortet frem, når du bliver syg. Og det er netop dét budskab, DSU møder folkeskoleeleverne med, når skolevalget løber af stablen i sidste halvdel af januar. Vi ved, at det at stemme er en vanesag. Vi vil kæmpe for at sikre, at den vane bliver at stemme på Socialdemokraterne.
SKOLEVALG
Skolevalget finder sted for første gang den 12.-29. januar 2015 og gentages i 2017. Målet med skolevalget er at demokratisere eleverne i de ældste klasser og forsøge at overvinde nogle af de barrierer, der gør, at kun få unge stemmer, når de får stemmeret. En af udfordringerne er, at det virker svært og uoverskueligt at stemme, hvis man ikke har været med sine forældre i stemmeboksen, da man var barn. Derfor er en vigtig del af skolevalget, at eleverne stifter bekendtskab med stemmesedler og valghandlingen. De skal nemlig selv stemme som om, det var et rigtigt valg. Derudover skal eleverne mærke, at de selv har holdninger til forskellige politiske emner, og at politik ikke kun er for voksne, der har læst statskundskab. Politik handler om holdninger. Skolevalget er i første omgang en forsøgsordning i 2015 og 2017. Derefter skal det evalueres og eventuelt gøres til en fast tilbagevendende begivenhed, som det f.eks. er i Norge og Sverige.
DSU’EREN DECEMBER 2014 SIDE 23
ARTIKEL AF Alexander Momtaz
Sebastian Risbøl Jacobsen
Fotos: Alexander Momtaz & Sebastian Risbøl Jacobsen
DEN GAMLE KASERNE I FREDERICIA LIGNER MEST AF ALT EN BYGNING FRA DEN GAMLE ØSTBLOK. BYGNINGEN HUSER NU DET NYE ASYLCENTER FREDERICIA. HER BOR FLYGTNINGE SAMMEN I SMÅ VÆRELSER MED KØJESENGE, SOM VI KENDER DEM FRA GADSBØLLE MED BARE LIDT MERE RUST OG MILITÆRSTIL OVER SIG. Det er inde på en af disse værelser, at vi møder Abdul, Youssef, Fadi og Aziz, der alle fire er flygtet fra Syrien. De er alle universitetsuddannede og havde arbejde som ingeniører og farmaceuter hjemme i Syrien. For bare 5 år siden var Syrien et relativt velhavende land, dog med stor ulighed, men i dag er storbyerne sønderbombede, og befolkningen er på flugt. FRA SYRIEN TIL FREDERICIA De fire syrere fortæller, at de fleste arabiske lande i Mellemøsten har lukket deres grænser for de syriske flygtninge. Hvis man er så heldig at komme til en af nabolandene, vil man ikke få nogen hjælp fra staten, og mange ender dermed som hjemløse. De allermest velhavende havde i begyndelsen af borgerkrigen muligheden for at tage deres bagage og stige om
SIDE 24 DSU’EREN DECEMBER 2014
bord på et fly for at tage i eksil. For langt de fleste er flugten ud af Syrien og til EU ikke en opgave, man klarer alene. Menneskesmuglere sidder tungt på flygtningestrømmene og tjener fedt på borgerkrigen. Den største gruppe af flygtninge kommer slet ikke til EU. I Tyrkiet findes den største flygtningelejr for syrerne. Her ender de, der når over grænsen og ud af Syrien, men som ikke kan flygte længere. Det kan skyldes, at de har børn med, eller at de ikke har råd til at rejse videre. Dertil kommer en meget større gruppe, som er på flugt inden for Syriens grænser, dem som FN kalder internt fordrevne. MIN GADE ER EN KRIGSZONE Et spørgsmål mændene ofte møder hos
danskere er: ”Hvorfor forlader mændene deres familier i flygtningelejre i Tyrkiet?” For at svare fortalte de om livet under borgerkrigen. De slog hurtigt fast, at der ikke var noget sikkert sted i Syrien. Kampene foregår fra by til by, fra gade til gade og fra bygning til bygning, ofte med civile i krydsilden. Mens borgerkrigen hærger er det umuligt at komme til skolen, hospitalet eller ens arbejde. De fleste lever af det, de har sparet sammen, og ser dag for dag deres penge svinde ind. Det eneste håb er at komme væk, hvilket kan være svært for en børnefamilie. Flygtningelejrene i Tyrkiet er enorme. Her får flygtningene næsten ingen penge til at leve for samtidig med, at priserne er meget højere end i Syrien. Derfor søger mændene mod EU i håb om at kunne få familien med sig i sikkerhed.
PANELET VED FREDERICIAS KOMMUNES INFOMØDE. BORGMESTER OG TIDLIGERE DSU-FORMAND JACOB BJERREGAARD SIDDER NÆSTYDERST TIL HØJRE. BORGERNE VAR MØDT TALRIGT OP.
EN FAMILIE SPLITTET AF KRIGEN Regeringens stramninger i forhold til asylansøgeres mulighed for familiesammenføring betyder, at de syriske mænd skal vente i et år inde på et gråt asylcenter som den gamle kaserne i Fredericia, før de kan gøre sig nogen forhåbninger om at se deres kone og børn igen. Asylansøgerne vil meget gerne arbejde og hjælpe til med alt, hvad de overhovedet kan, hvis bare de kunne få lov at leve sammen med deres familie igen. Det er deres eneste ønske. Youssef fortalte om sine børn, der nu var i en flygtningelejr i Tyrkiet, men som han var bange for at kontakte, da han, lige meget hvordan de havde det, ikke kunne hjælpe dem. ”Bare bring vores børn og hustru sikkert hjem. Vi behøver ingen penge så. Vi arbejder selv.” Lige nu sidder de alle og venter. De har været i Danmark i en måneds tid nu. Om ca. 4 måneder ved de, om de får opholdstilladelse, eller om de skal vente på at blive sendt hjem igen. Får de opholdstilladelse, kan de begynde at arbejde. Samtidig bliver de udsluset til en af landets
andre kommuner på et klubværelse. FRIVILLIGE OG LOKALSAMFUNDET På asylcenteret fortalte centerlederen Martin Skov om, hvordan frivillige var meget velkomne. Lige nu var nogle lokale i gang med at indsamle cykler, så der kunne laves en cykelklub med asylansøgerne. Mens andre allerede havde meldt sig til at komme for at spille spil og snakke med asylansøgerne.
Svaret er ja, og spørgsmålet er helt fair. Vi kender måske ikke selv nogen, der har været inde i flygtningesystemet, så derfor er der meget, som vi ikke ved om det.
Gæstfriheden hos Fredericias borgere var til at tage og føle på, da vi gæstede kommunens infomøde vedrørende asylcenteret og de nye naboer inde midt i Fredericia bymidte. Næsten 200 borgere var mødt op for at høre bl.a. Udlændingestyrelsen, Asylcenter Fredericia og Fredericias borgmester, vores gamle DSU-formand Jacob Bjerregaard, tale om det nye center.
Det skal også nævnes, at der selvfølgelig var nogle få, der var bekymrede og færre endnu, der decideret var skeptiske over for flygtninge i midten af Fredericia. Men med infomødet fik borgerne en mulighed for at få svar på deres bekymringer, og selv de skeptiske gik derfra med et smil. Efter DSU’s eget byrådsmedlem i Fredericia, Lasse Strüwing Hansen, havde holdt sin tale, fik vi fra redaktionens side mulighed for at slå et slag for, at man som borger i Danmark godt kan have brug for nogen at tale med i en ellers stresset og for mange ensom hverdag, så hvorfor ikke hjælpe hinanden og mødes på tværs af kulturer?
Mange meldte sig på dagen til at hjælpe byens flygtninge. Flere var nysgerrige og ville høre, hvordan det hele hang sammen. Hvad må en flygtning i Danmark? Må de komme ud af centeret overhovedet?
Kære læser, du må meget gerne donere tøj, spil og cykler til asylcentrene, og du er hermed opfordret til at tage ned og besøge beboerne, de kan godt bruge en ven lige nu.
DSU’EREN DECEMBER 2014 SIDE 25
ARTIKEL AF Martin Thomsen Formand, Metal Ungdom
HVIS MAN BESØGER LANDETS TEKNISKE SKOLER, SÅ MØDES MAN JÆVNLIGT MED ET TRIST SYN: SKOLERNES MASKINER, IT OG UDSTYR ER ALT FOR OFTE FORÆLDEDE, NEDSLIDTE ELLER DIREKTE I STYKKER. OG MANGE STEDER MANGLER MAN LIGEFREM MASKINER OG UDSTYR. Oplevelsen er ikke min alene. En undersøgelse, som Dansk Metal har gennemført blandt 1.176 elever på erhvervsuddannelserne, viser, at mere end halvdelen af eleverne oplever, at skolernes udstyr slet ikke matcher det udstyr, som de arbejder med på deres praktikvirksomhed. Udviklingen i industrien går nemlig stærkt, og danske industrivirksomheder er helt i front på teknologi og udstyr, f.eks. når det kommer til robotter og store, avancerede fuldautomatiske anlæg. Men skolerne er slet ikke fulgt med virksomhederne. Det betyder, at mange i dag får et svendebrev, som slet ikke matcher det udstyr og de maskiner, som de skal ud og arbejde med på virksomhederne. At deres uddannelse næsten er forældet fra begyndelsen. Og det skaber naturligvis frustration hos lærlingene, og det er derfor, at eleverne i Dansk Metals undersøgelse svarer, at skolens maskiner ikke er up-to-date, og mange peger på, at deres skole ligefrem mangler maskiner og udstyr.
SIDE 26 DSU’EREN DECEMBER 2014
Problemet er allerede stort, og jeg er ikke i tvivl om, at det vil vokse i de kommende år. Den teknologiske udvikling går stærkt, og hvis danske industrivirksomheder skal vinde ordrer i udlandet og skabe arbejdspladser her i landet, så kræver det, at de er med helt i front – især på teknologifronten. Men det kræver også, at medarbejderne er helt i front, og derfor er det afgørende, at lærlingenes uddannelse på erhvervsskolerne er af højeste klasse. Desværre er der et skævt forhold i den måde, som vi fra samfundets side giver penge til uddannelserne på. I dag udløser en elev i gymnasiet en langt større pose penge end en elev på en teknisk skole. Denne forskelsbehandling er i mine øjne helt urimelig. Problemet er næppe, at gymnasierne får for mange penge, men derimod at der bliver afsat alt, alt for få penge til erhvervsuddannelserne. Jeg er ikke i tvivl om, at det kommer til at koste flere penge, hvis fremtidens faglærte skal have det niveau, der er nødvendigt. Nogle skoler har investeret i nyt udstyr, og med tilskud fra fonde har man
nogle steder i landet etableret ”centres of excellence”, hvor man har udstyr og undervisning i topklasse. Jeg så helst, at alle landets erhvervsskoler var ”centres of excellence”. Uanset hvor i landet man bliver udlært som industritekniker, klejnsmed eller IT-supporter, skal man være sikker på, at man får en uddannelse i topklasse. I løbet af få år kommer vi til at mangle tusindvis af dygtige faglærte i de danske virksomheder. Samtidig oplever vi, at færre end hver femte, der forlader folkeskolen, vælger en erhvervsuddannelse. For få år siden var det hver tredje. Hvis erhvervsuddannelserne igen skal være attraktive for de unge mennesker, skal vi som minimum kunne garantere, at uddannelserne er af ordentlig kvalitet. Det kræver dygtige undervisere, ordentlige vilkår og ikke mindst nyt og bedre udstyr. Erhvervsskolerne skal være et tilvalg, et ønske, og det koster penge.
REPORTAGE AF Alexander Momtaz
Mathilde K Sørensen
Fotos: Alexander Momtaz & Mathilde Sørensen
Vi har kun lige taget det sidste skridt op til øverste etage af kulturhuset i Herning, før duften af karry og spidskommen pirrer vores næsebor og leder sanserne over mod varmere himmelstrøg. Fra lokalets højtalere lyder toner af tyrkisk musik, mens kvinder, de fleste med smukke og farvestrålende klæder, griner og danser. Rundt i lokalet er der langs væggene placeret borde med klæder i alle regnbuens farver, smykker, gryder og fade med etniske lækkerier. Her må man kigge langt efter de velkendte danske pindemader og tapasanretninger, der ellers er blevet receptionernes faste følgesvende. Snart skal vi derimod mætte os i somalisk sambusa, tyrkisk dolma og sammen med DSU Vestjylland fortælle om vores #RET TILRESPEKT kampagne.
Det er DSU Viborg og medlemmer fra distrikt Vestjylland, der har taget initiativet til at deltage i det dansk-etniske kulturarrangement denne lørdag eftermiddag i Herning. Lige nu er der ingen aktiv DSU afdeling i Herning, og man håber derfor på, at man med arrangementet kan netværke og mødes med unge fra andre foreninger i området. Opbakningen til DSU’s kampagne #RETTILRESPEKT er da også stor, og i løbet af dagen bliver der mellem kreative indslag og tyrkiske danse diskuteret integration, politik og foreningsliv. Det er første gang, man i Herning holder et dansk-etnisk kulturarrangement, men fremmødet i år er allerede meget imponerende. Som deltager ved arrangementet får man en følelse af, at rygtet om
arrangementet må have spredt sig i løbet af dagen, for da klokken runder 16.00, er der ikke flere ledige borde og stole. Her er interessenter fra både danske og etniske foreninger. På tværs af kulturer og sproglige barrierer taler man med hinanden, smager maden og besøger hinandens borde. Klokken 17.00 er det dansk-etniske kulturarrangement ved sin afslutning, og det er tid til at samle vores skilte og DSUmaterialer sammen. Da vi med glade og mætte maver kan give et sidste håndtryk til farvel, er det med et på gensyn og troen på, at DSU Herning i fremtiden nok skal vende stærkt tilbage.
DSU’EREN DECEMBER 2014 SIDE 27
DSU’EREN MODTAGER GERNE DEBATINDLÆG. 150 ORD TIL SMÅ INDLÆG OG 350 ORD TIL STORE INDLÆG.
DEN GYLDNE PEN
REDAKTIONEN FORBEHOLDER SIG RETTEN TIL AT UDVÆLGE LÆSERBREVE OG AT KORTE NED PÅ ANTALLET AF ORD.
Fra den 29. oktober til den 17. november dystede DSU’ere i hele landet om, hvem der kunne få bragt flest læserbreve i lokale og nationale dagblade. Vi bringer her et udvalg af læserbrevene fra konkurrencen, der havde fokus på lokale sager. Vinderen blev Astrid Hass fra DSU Roskilde, og i afdelingskonkurrencen løb DSU Roskilde også med sejren. (Redaktion: Jakob Esmann)
ET SEJRENDE PROJEKT (BRAGT I JYLLANDS-POSTEN 10/11 2014) AF MARKUS FRIIS WANG, DSU HOLBÆK Regeringen har mødt megen modstand igennem de tre år, den nu har siddet ved magten. Jeg er jævnt træt af indstillingen til regeringen. Bølgerne er gået højt med flere ministerrokader og SF's exit, og regeringens popularitet er styrtdykket siden valget. Vælgerne flygter fra venstre over midten, og Dansk Folkeparti er landets tredjestørste.
Dog anser jeg regeringen som værende et sejrende projekt. Socialdemokraterne har stået i spidsen for den mest ambitiøse miljøpolitik i verden og har sikret alle danske folkeskoleelever en mere varieret skoledag og et højere fagligt niveau. Udmøntningen af togfonden til massive investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser i hele Danmark er et glimrende eksempel på en kernesocialdemo-
kratisk politik. At vi investerer massivt i tognettet og tilgodeser pendlerne, der sænker biltrafikkens CO2-udledning, er fantastisk. Nogle sager blev nedprioriteret i kampen, men Danmark er tilbage på sporet takket være det kæmpe stykke arbejde, regeringen har lagt de seneste år. Vi kom, vi så, vi vil sejre igen.
(BRAGT I VEJLE AMTS FOLKEBLAD 01/11 2014)
ARBEJDSKLAUSULER. FREMSKRIDT FOR FAGBEVÆGELSEN AF REGITZE SØLVDAHL FOGED, DSU VEJLE Som DSU'er støtter jeg fagbevægelsen og ser gerne, at alle arbejder under ordentlige forhold. Derfor giver det mig glædestårer at se, der bliver taget vare på håndværkere i Vejle. I Vejle Byråd har der været flertal for,
at håndværkere i Vejle Kommune skal arbejde under danske løn og arbejdsvilkår i stedet for under kummerlige forhold. Det forpligter virksomheder til at følge danske overenskomster, når de byder på opgaver for Vejle Kommune. Det er skønt
at se, når Vejlefolket bakker op om gode arbejdsvilkår til håndværkere, så man er sikker på, at de arbejder under gode forhold og til en ordentlig løn. Jeg var stolt af at komme fra Vejle før, men nu er jeg endnu mere stolt!
RED TØLLØSE-BANEN (BRAGT I SJÆLLANDSKE 30/11 2014) BURAK ULRIK ULUCAN, DSU ROSKILDE Jeg synes, det er ærgerligt, at Region Sjælland vil lukke Tølløsebanen, da den bliver benyttet af mange mennesker, som hver dag skal til og fra arbejde eller uddannelse.
for at spare. Politikerne tænker overhovedet ikke på befolkningen, som tager toget hver dag. Politikerne siger, at de vil sætte busser ind i stedet for, som er langsomme, og ikke er så hurtige som toget.
Jeg mener, at det er et brud med lokalområdet, at man hele tiden bare skal spare
Jeg har en skolekammerat, som har fortalt mig, at hvis der kommer en bus i
SIDE 28 DSU’EREN DECEMBER 2014
stedet for, skal hun står op en time før, og det er ikke ok. Det er blevet sådan, at politikerne ikke tænker på folk, men i stedet for på sig selv. Derfor forventer jeg, at politikerne ikke lukker Tølløse-banen.
GYMNASIERNE DRÆBER DEMOKRATIET (BRAGT I FYENS STIFTSTIDENDE 11/11 2014) AF HJALTE DANIEL HANSEN, DSU ODENSE Som ungdomspolitisk aktiv i Odense og på Fyn vil man gerne ud over kanten med sine politiske budskaber. Derudover forsøger vi altid at blive flere og flere for at styrke demokratiet og sikre dets fremtidige overlevelse. Derfor glæder jeg mig umanerligt over, at folkeskoleeleverne til januar for første gang skal stemme til et folkeskolevalg. Det er en fremragende beslutning, som kommer til at styrke demokratiets fundament i vores folkeskoleelever. Erfaringer fra Norge viser, at det styrker både folkeskoleelevernes demokratiske sans og de politiske ungdomsorganisationers evne for agitation og debat.
Netop derfor smerter det mig også, når vi oplever, at op til flere gymnasier i Odense kategorisk afviser, når vi som politisk ungdomsorganisation allernådigst forespørger at få lov til at tale med deres
"DENNE FREMMEDGØRELSE AF POLITIK OG AFVISENDE ADFÆRD OVER FOR POLITIK ER PROBLEMATISK FOR VORES FREMTIDIGE DEMOKRATI." elever. Det drejer sig helt konkret om Odense Katedralskole, Tietgenskolen HHX i Odense og Kold College HTX i Odense. Denne fremmedgørelse af politik og afvisende adfærd over for politik er proble-
matisk for vores fremtidige demokrati. Den måde, hvorpå disse ungdomsuddannelser lukker døren for politik og den demokratiske samtale, som vi ellers ville kunne have, og i øvrigt har med andre unge på andre steder til stor gensidig glæde, er dræbende for demokratiet og mystificerer politik over for de unge mennesker. Derfor er mit budskab til ungdomsuddannelserne: Lad nu være med at gøre politik så mystisk og lad os tale med jeres elever i en demokratisk samtale for at sikre debat, demokratisk udvikling og ikke mindst at unge mennesker også i fremtiden har noget at skulle have sagt, når der diskuteres politik, om det så handler om gadelukninger, SU eller broafgifter.
SKOLEVALG I ROSKILDE KOMMUNE (BRAGT I DAGBLADET ROSKILDE 10/11 2014) AF ASTRID SEERUP HASS, DSU ROSKILDE I januar skal landets folkeskoler til valgurnerne i forbindelse med det kommende skolevalg. Det er Folketinget og Undervisningsministeriet, der har taget initiativet til projektet, hvor skoleelever i 8. og 9. klasse skal stemme. De kan stemme på de partier, der til det rigtige valg er opstillet til Folketinget. Dette er en suveræn mulighed for politisering af de unge, som Roskildes folkeskoler forhåbentlig har tilmeldt sig. Det er et anerkendt problem, at valgdeltagelsen blandt unge er for lav - også i Roskilde. Under kommunalvalget var paletten af unge kandidater bred, og partierne gjorde meget for at få de unge til stemmeurnerne. Det er i alles interesse, at valgdeltagelsen blandt unge er høj. Dette er en helt unik mulighed for skolerne i Roskilde til at tage et lokalt ansvar, så kommunens borgere fremad-
rettet er parate til at løfte det ansvar, det er at tage stilling i et demokrati. Hvis en borger først har valgt demokratiet og muligheden for at stemme fra, sker det sjældent, og det er svært at få dem
"DET ER RIGTIG VIGTIGT, AT UNGE MØDER ANDRE UNGE, DER KAN INSPIRERE DEM TIL AT ENGAGERE SIG I DET SAMFUND, DE LEVER I" aktiveret igen. Ideen bag projektet er, at samfundsfagstimerne i januar måned bruges i forbindelse med skolevalget. For Socialdemokraternes vedkommende er det DSU, der skal køre valgkampene ude på skolerne. Det samme gælder mange af de andre partier og ungdomspartier.
Det er rigtig vigtigt, at unge møder andre unge, der kan inspirere dem til at engagere sig i det samfund, de lever i. Man skal ikke have en særlig alder for at deltage aktivt i et demokrati. Hvis Roskilde Kommune ved næste kommunalvalg igen skal repræsentere stærke unge, er det en oplagt mulighed. Hvis Roskilde Kommune fremover vil have høj valgdeltagelse ved alle valg - både kommunale og nationale er dette også en fremragende mulighed. Det er vigtigt, at de unge hurtigt forstår vigtigheden i at stemme. Det er bl.a. derfor, vi har samfundsfag i folkeskolen. Derfor håber jeg, at folkeskolerne i Roskilde Kommune vil gå ind i projektet med åbent sind. For de unges skyld og for demokratiets skyld.
DSU’EREN DECEMBER 2014 SIDE 29
SIDE 30 DSU’EREN DECEMBER 2014
JEPPE KOFOED, MEDLEM AF EUROPAPARLAMENTET, SKRIVER HJEM OM DE POLITISKE BESLUTNINGER I BRUXELLES OG LIVET SOM PARLAMENTARIKER
26. NOVEMBER 2014: EN REDNINGSPLAN FOR EUROPA
I dag kom Juncker med en redningsplan for den europæiske økonomi. Det var et krav fra os socialdemokrater, før vi ville acceptere ham som kommissionsformand. Planen skal skabe over 1 mio. nye job og vil kræve, at vi pumper 2.350 mia. kr. ud i den Europas økonomi. Juncker har dog kun selv kunnet skrabe ca. 155 mia. kr. sammen. Resten skal han ud og skaffe. Det lyder tungt, ja – men det kan jeg faktisk godt hjælpe ham med. Jeg er nemlig de europæiske socialdemokraters forhandler på et forslag om en helt ny type sikre og langsigtede investeringsfonde, der kommer til at hedde European Long Term Investment Funds (ELTIF). Idéen med de fonde er at gøre det attraktivt for f.eks. danske pensionskasser at investere i den europæiske infrastruktur. På den måde kan vi sikre, at der bliver bygget nye broer, jernbaner, smarte el-net og vindmøllefarme på kryds og tværs af Europa. Det vil skabe et stort antal arbejdspladser for både faglærte og ufaglærte, og
vil være et vigtigt våben i kampen mod ungdomsarbejdsløshed. Så samtidig med at vi skaber vækst og job, kan vi sikre almindelige pensionsopsparere et sikkert og godt udbytte. Det er der god socialdemokratisk fornuft i, og det er jeg glad for, at Juncker har fået øjnene op for. Vi kan ikke spare os til vækst, vi må investere, og vi må investere fornuftigt og socialt ansvarligt. Det kan vi gøre med ELTIF-fondene. Derfor er jeg rigtigt glad for, at forhandlingerne med Rådet og Kommissionen blev afsluttet netop i dag. Nu skal jeg tilbage i gruppen og forklare, hvad jeg har fået ud af forhandlingerne – det glæder jeg mig til!
27. NOVEMBER 2014: SKAL HAN GÅ ELLER SKAL HAN STEGE?
I dag forsøgte yderfløjene i parlamentet at få vedtaget et mistillidsvotum mod Kommissionen. Påskuddet var, at det var på grund af #LuxLeaks-sagen. Jeg har været, og er stadig, en af Junckers stærkeste kritikere, men det her forsøg på at vælte hele Kommissionen er fuldstændigt tosset. Det er rent spil for journalisterne,
og det vil kun fjerne fokus fra kampen mod skattefusk. Jeg mener, vi må til bunds i den her sag, og derfor har jeg også krævet, at Juncker giver Vestager fuldstændigt frie hænder til at undersøge sagen. Jeg har kæmpet aktivt i Økonomiudvalget for at få lavet en selvstændig EP-undersøgelse, og jeg har givet min støtte til oprettelsen af et parlamentarisk høringsudvalg. Derfor synes jeg også, at det mest ansvarlige er at vente, til vi rent faktisk har fået undersøgt sagerne. Vi kan ikke fælde en mand, hvis det viser sig, at der rent faktisk ikke er foregået noget ulovligt. Væltede vi Juncker og hele hans Kommission nu, så ville folk bare betragte skandalen som overstået og sagen for afsluttet. Men det er for nemt – og for uambitiøst! Jeg vil meget hellere have, at Juncker bliver siddende og steger, mens undersøgelserne går i gang. Det vil tvinge ham og hans Kommission til at være helt i front i kampen mod skatteunddragelse, og det vil da være helt rart at se en borgerlig politiker dér.
DSU’EREN DECEMBER 2014 SIDE 31
PP
Postdanmark Magasinpost SMP Id nr.: 46219
16.01
Hagge’s Musik Pub, Tønder 17.01
Drantum Forsamlingshus, Brande 22.01
Branderup Aktivcenter, Branderup 23.01
Centralhotellet Holsted, Holsted 24.01
Foderstoffen, Ringe 29.01
Kosmorama, Skælskør 30.01
MusikhuZet, Rønne 31.01
Rampelys, Silkeborg 05.02
Stars, Vordingborg 06.02
Strib Vinter Festival, Strib 07.02
Pavillonen Grenå 19.02
Vostrup Teater- og Musikhus, Tarm 20.02
Århus (lukket arrangement)
SIDE 32 DSU’EREN DECEMBER 2014
21.02
Speicher, Husum (DE) 26.02
Bakkehuset, Ikast 27.02
Underværket, Randers 28.02
Skovsgård Hotel, Skovsgård 01.03
Ørstedspavillonen, Rudkøbing 05.03
by:Larm, Oslo (NO) 06.03
by:Larm, Oslo (NO) 07.03
Kulturmøllen, Bælum 20.03
Kulturhus Aksen, Asnæs 21.03
Olferts, Ollerup 26.03
Plantagehuset, Thisted 27.03
Stubhuset, Støvring 28.03
Gludsted Sognegård, Ejstrupholm
10.04
Gimle, Roskilde 11.04
Elværket, Holbæk 16.04
Paletten, Viborg 17.04
Aalborg (lukket arrangement) 18.04
Templet, Lyngby 23.04
Sønderborghus, Sønderborg 24.04
Det Bruunske Pakhus, Fredericia 25.04
Godset, Kolding 30.04
Klaverfabrikken, Hillerød 02.05
SPOT Festival, Århus 14.05
Kammerateriet, Svendborg 15.05
Kulisselageret, Horsens 16.05
Hirtshals Kro, Hirtshals
09.04
Portalen, Greve
læs mere på www.folkeklubben.dk
Afsender, DSU, Danasvej 7, 1910 Frederiksberg C Ændringer vedr. abonnement: Ring venligst på 72 300 880
15.01
Kirkevang, Ladelund (DE)