Skip to main content

DSU'eren - Årgang 94 - Nr. 4

Page 1

DSU’EREN DECEMBER 2015 SIDE 1


FOTO: KRISTIAN EMIL PETERSEN

TIL ARBEJDET FREMAD I KOR I vores bevægelse spiller arbejdet en helt afgørende rolle. Vi tror på, at reelle forandringer skabes gennem hårdt arbejde, hvor vi skridt for skridt forbedrer tilværelsen for almindelige mennesker. Derfor har vi også kun foragt tilovers for partier og politiske positioner, som tror, at man med korslagte arme og en kompromisløs tilgang til politisk arbejde kan rykke noget som helst. Vi har aldrig abonneret på venstrefløjens tro på, at råb, skrig og betonstøbte holdninger kan flytte samfundet i den rigtige retning. Vores erfaring med at bygge Danmark op fra bunden fortæller os, at vejen til resultater er brolagt med knofedt, realisme og deltagelse ved forhandlingsbordet. Også i vores velfærdsmodel spiller arbejdet en altafgørende rolle. Forudsætningen for, at vi kan fastholde og udvikle en stærk velfærdsstat, er nemlig, at alle som KAN arbejde også SKAL arbejde. Vi har brug for, at alle bidrager og i fællesskab trækker læsset. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan sikre modellens overlevelse. Derfor har en af Socialdemokratiets kerneopgaver også altid været at skaffe arbejde til så mange mennesker som muligt. Vi stiller krav til mennesker om, at de skal arbejde, men forsøger samtidig at skabe et så tilgængeligt og mangfoldigt arbejdsmarked som muligt. DSU’eren har derfor valgt, at temaet for

SIDE 2 DSU’EREN DECEMBER 2015

årets sidste udgivelse skal være arbejdsmarkedspolitik. Vi har malet med den brede pensel i bladet og forsøgt at samle mange forskellige arbejdsmarkedspolitiske aspekter. Først og fremmest bringer vi et stort interview med den nyvalgte formand for Socialdemokratiet, Mette Frederiksen, hvor halvdelen af samtalen vil kredse om hendes ambitioner på arbejdsmarkedets vegne. Derudover tager vi den nye dagpengeaftale under kærlig behandling og forsøger at skabe et overblik over aftalens indhold og virk-

"VEJEN TIL RESULTATER ER BROLAGT MED KNOFEDT, REALISME OG DELTAGELSE VED FORHANDLINGSBORDET" ning. Vi kommer også til at beskæftige os med regeringens plan om udflytning af statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet til provinsen. Det var en diskussion som i den grad bragte sindene i kog – ikke mindst internt i DSU. Derfor har vi fået formanden for DSU København, Nilly Taheri, og tidligere regionsformand for DSU Region Midtjylland, Jeppe Würtz, til at krydse klinger på spørgsmålet og få debattens forskellige perspektiver frem i

lyset. Der bliver altså fyret godt op under de arbejdsmarkedspolitiske kedler i årets sidste udgivelse! Hvis man skulle køre død i bladets mange arbejdsmarkedspolitiske sider, så har vi heldigvis andet og mere på programmet. Først og fremmest har vi en del mere internationalt stof i denne udgivelse, end vi plejer! Vi har valgt at give læserne et indblik i DSU’s engagement i Libanon og Filippinerne. Derudover bringer vi et stort interview med Emil Simonsen fra Suspekt – bedre kendt som Orgi-E – som reflekterer over det samfundsengagement, som tydeligt skinner igennem i teksterne fra Suspekt. Vi bringer også en række gode minder fra DSU’s landsmøde 2015, hvor rigtig mange nye medlemmer erobrede talerstolen for første gang, og DSU fik vedtaget en ny uddannelsespolitik samt et friskt arbejdsprogram. Kort sagt, så har redaktionen forsøgt at slutte året af med manér! Vi håber, at I finder årets sidste udgivelse interessant og læseværdig. Hvis I har kommentarer, forslag til historier eller ris/ ros, så kan I som altid skrive til mig på fvn@dsu.net. DSU’eren vender tilbage i det nye år med friske historier og store overraskelser! På vegne af DSU’erens redaktion ønsker jeg alle læsere en glædelig jul og et godt nytår!


DSU’EREN / NR. 4 / ÅRGANG 94 / DECEMBER 2015 TEMA: ALLE I ARBEJDE! DSU’EREN UDGIVES AF

DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM Kigkurren 8D 3.tv. 2300 København S. 72 300 880 // dsu@dsu.net // www.dsu.net

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR

2 Leder

6 Jeg elsker DSU! Interview med Mette Frederiksen

10 Arbejdsgiveren fra helvede - De fem værste fra regeringen på arbejdsmarkedsområdet

Alexander Grandt Petersen

12 Rundt om den nye dagpengeaftale

REDAKTØR

14 Udflytning af statslige arbejdspladser Brevbattle mellem Nilly Taheri og Jeppe Würtz Petersen

Frederik Vad Nielsen

REDAKTION

Mathilde K. Sørensen Sebastian Risbøl Jacobsen Line Sofie Gluud Lasse Quvang (politisk medarbejder)

KORREKTUR

17 Voxpop på Facebook

ØVRIGT INDHOLD

Allan Lyngs Kjærgaard

4 Siden sidst

FOTOS

18 Politikerne skal være vild med politik - ikke vild med dans Interview med Emil Simonsen fra Suspekt

Kristian Emil Petersen (fotos side 1-3,7-9) Stefan Cavalieri (fotos side 3,18-21,25,32) Julie Anine Noesgaard (fotos side 28-29)

DESIGN OG LAYOUT

Kristian Emil Petersen, www.kepdesign.dk

TRYK

Kailow Graphic A/S - oplag 5.000. Trykt klimaneutralt ISSN: 0905-5525 Årsabonnement for ikke-medlemmer kr.: 200,Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSU's eller redaktionens holdning.

22 Lebanon's got 99 problems and trash is just one Reportage fra DSU's Libanon-gruppe 24 Fagligt Indspark 25 Alexanders klumme 26 Samarbejde skaber forandring Reportage fra DSU's Filippiner-projekt 28 Landmøde - fotoreportage 31 Jeppes dagbog

Citater fra DSU’eren må kun gengives med tydelig kildeangivelse.

DSU’EREN DECEMBER 2015 SIDE 3


SIDEN SIDST

ENDE INDLÆG TIL SIDEN SIDST. DSU’EREN MODTAGER GERNE LØB OG I HAR ET FEDT ARRANGEMENT GRIB KAMERAET NÆSTE GANG DEN. SEND TIL DSU@DSU.NET SKRIV 100 ORD OM BEGIVENHE

RETSFORBEHOLDET TIL DEBAT

DSU kastede sig hund rede procent ind i kam pen for et JA til folkeafstemningen de n 3. december om ret sforbeholdet. Sammen med vores modp art i Dansk Folkepartis Ungdom (DFU) havde DSU et debatsa marbejde, der betød me re end 20 debatter på ungdomsud dannelser over hele lan det.

Fra Tønder og Aalborg til København, ja selv Ærø, fik ungdomsuddannelserne besøg af DSU i ugerne op til fol keafstemningen. DSU anbefalede et kla rt JA til bedre og mere eff ektiv bekæmpelse af grænseoversk ridende kriminalitet sam t mere gennemskuelige regler for fam ilier og virksomheder, der rækker ud over Danmarks grænser.

NDSFORBUNDET NYE ANSIGTER PÅ LA DSU’s række nye ansigter på

met en Siden sidst er der kom d Madum efter t farvel til Rebecca Jag sag r ha Vi . nd rbu sfo Land jder. Til gengæld som økonomimedarbe manges års tro tjeneste sen, der nu sidder n til Jannik Juul Johan har vi budt velkomme k humor og har bragt vestsjællands på pengekassen. Jannik kontoret. masser af peps ind på ppenborg Vellev velkommen til Oskar Klo Samtidig har vi budt henholdsvis der er blevet ansat som og Maya Due Hansen, nye medlemringer til DSU’s mange kar Os . ine col pic og er phon , mens Maya sørger kommen i foreningen mer og byder dem vel re. t og pænt sted at væ for, at kontoret er et ren

SIDE 4 DSU’EREN DECEMBER 2015


D 100 NYE FOR VILDT! MERE EN GNEUGEN MEDLEMMER I KAMPA ge den første kampagneu

pagne-amok i I uge 45 gik DSU kam torer fra hele 50 kampagnekoordina nogensinde. Mere end med budskabet ungdomsuddannelser landet indtog landets edskæringer j til Lars Løkkes milliardn ne rt kla er sig U DS at om, id. rmed Danmarks fremt på uddannelse og de besøgte 63 ungen kæmpesucces! Vi Kampagneugen blev kammerater meldt fik mere end 100 nye domsuddannelser og d kampagneuger ed kom konceptet me ind i foreningen. Derm fem kampagneuger vi kan se frem til hele flyvende fra start, og ste år. udover skolestarten næ

HØJTIDELIGHEDER DSU STOD FOR MINDE b i Paris fredag den 13.

terrorangre Efter det forfærdelige dets ungdomsrtigt sammen med lan hu U november fandt DS e de mindehøjtir. Sammen arrangered politiske organisatione København. De polifranske ambassade i deligheden foran den n viste mere end lagt til side og samme tiske stridigheder blev i Paris og deres res respekt for ofrene 20.000 mennesker de ismen. modstand mod terror ører til mindehøjtiDSU også medarrang De følgende dage var Fredericia. det Aarhus, Odense og deligheder i blandt an

DSU-AFDELING PÅ TU R

Siden sidst har den no rdjyske afdeling DSU Mariagerfjord været på studietur til København. Seks medle mmer fra den lille afdeling drog til hoved staden, hvor de bland t andet besøgte Folketinget, mødte en tidligere statsminister og var med bag kulisserne i nyhedstudie t hos TV2 News. Det blev til maratonmø de med det lokale fol ketingmedlem, Bjarne Laustsen, på he le 4,5 timer om alt fra retsforbeholdet til asylstramninger. Hereft er gav Helle Thorning Schmidt en rundtur på Christiansborg inden hun senere på aft enen blev kåret som ”årets europæer”. TV2 News tog DSU’erne helt ind i maskinrummet hos nyhed skanalen. Turen var en sto r oplevelse for medlemmerne og ha r givet dem masser af ge jst til kampen for en ny socialdemokrat isk regering. DSU Maria ge rfjo rd kan kun opfordre andre afdelin ger til at arrangere lign ende studieture.

DSU’EREN DECEMBER 2015 SIDE 5


INTERVIEW AF Frederik Vad Nielsen FOTOS Kristian Emil Petersen

FOR METTE FREDERIKSEN ER FORPLIGTENDE FÆLLESSKABER AFGØRENDE. BÅDE FOR DANMARK OG I HENDES EGET LIV. NÅR ANSVAR OG MULIGHEDER GÅR HÅND I HÅND, SÅ BLIVER MENNESKER STÆRKERE. DSU’EREN HAR MØDT SOCIALDEMOKRATIETS NYE FORMAND. ”Er billederne ikke fantastiske?” Mette Frederiksen har med det samme opfattet fotografens og skribentens fascination af de store billeder af tidligere socialdemokratiske formænd, som pryder væggen bag den nyvalgte S-formands skrivebord. Bevidstheden om, at Jens Otto Krag og Poul Nyrup Rasmussen fra kontorvæggen holder et vågent øje med formanden, er egentlig meget betryggende. Specielt når man tænker over de massive udfordringer, som Danmark – og dermed Socialdemokratiet – står over for. ”Vi lever i en ny tid. Socialdemokratiet sidder ikke længere i regering. Vi leder oppositionen og skal bidrage til at finde

SIDE 6 DSU’EREN DECEMBER 2015

løsninger i det daglige politiske arbejde. Udfordringerne er enormt store lige nu, og derfor er det utrolig vigtigt, at vi er vores ansvar bevidst. Vi skal hele tiden forsøge at få indflydelse,” slår hun fast.

DEN DOBBELTE BUNDLINJE For Mette Frederiksen er den socialdemokratiske kerneopgave lige nu enkel: Den dobbelte bundlinje skal sikres! Det kan lyde meget tørt og teknokratisk, men ifølge Socialdemokratiets formand skal det forstås helt modsat: ”Den dobbelte bundlinje er meget enkel: På den ene side skal vi skabe arbejdspladser, bekæmpe arbejdsløshed og sikre holdbarheden i dansk økonomi. På

den anden side skal vi bryde den negative sociale arv, bekæmpe social uretfærdighed og sikre et ordentligt velfærdssamfund. Den økonomiske bundlinje og den sociale bundlinje hænger uløseligt sammen. Som socialdemokrater skal vi hele tiden forsøge at løfte begge opgaver,” siger hun. I virkeligheden handler det grundlæggende om at skabe reelle muligheder for mennesker, så de kan realisere deres drømme og visioner for eget liv. Ifølge Mette lader den dobbelte bundlinje ansvar og rettigheder gå hånd i hånd: ”Jeg fandt mit farfars karakterblad her for nylig. Han er født i 1920 og gik ud af


"DER ER RYSTENDE MANGE PARTIER I DANMARK, SOM ALDRIG PÅTAGER SIG NOGET ANSVAR, MEN SOM GERNE VIL VÆRE MED, NÅR DE MILDE GAVER SKAL DELES UD. DET MÅ OG SKAL ALDRIG BLIVE SOCIALDEMOKRATIETS ROLLE" - METTE FREDERIKSEN

FOTO: KRISTIAN EMIL PETERSEN

skolen i 7. klasse for at arbejde. Begge hans forældre var ufaglærte, og der skulle tjenes penge. Det interessante er dog, at han fik topkarakterer i alle fag og burde have taget sig en uddannelse. Han havde evnerne til det, men han blev bare ramt af en mur af social uretfærdighed, som ikke levnede ham nogle muligheder,” siger hun og fortsætter: ”Her ser vi jo, hvordan de to elementer i den dobbelte bundlinje hænger sammen: Ulighed er både skidt for den enkelte og for økonomien, fordi man ikke får udnyttet det potentiale og de ressourcer, som faktisk eksisterer i samfundet.”

bestemt ikke disse udfordringer mindre – tværtimod. Mange stemmer i den offentlige debat hævder, at det er umuligt fortsat at bevare en socialdemokratisk velfærdsmodel fremtiden. Men den holdning deles ikke af Socialdemokratiets nye frontkvinde:

at vi har en ambitiøs erhvervspolitik, som gavner virksomhederne og sikrer produktion her i landet. Vi har også en udfordring med en indvandring og en flygtningestrøm, som vi har svært ved at få i arbejde. Især de ikke-vestlige grupper,” siger hun.

”Vi SKAL insistere på en socialdemokratisk velfærdsmodel. For mig er det en bunden opgave at sikre den. Vi står over for store udfordringer i de kommende år, som kræver stærke politiske svar. Det er vores opgave at komme med de svar,” slår hun fast.

Ifølge Mette Frederiksen kræver den sidste udfordring, at vi socialdemokrater finder ind til kernen i vores projekt og begynder at insistere på den grundlæggende samfundskontrakt, som Danmark bygger på:

VELFÆRDSMODELLEN ER IKKE DØD

Hun er heller ikke helt på bar bund, når det kommer til at finde ud af, hvilke politiske instrumenter Socialdemokratiet skal gøre brug af for at løse udfordringerne:

Selvom samfundet selvfølgelig har udviklet sig i en rigtig positiv retning, siden Mette Frederiksens farfar gik i skole, så er der stadigvæk store udfordringer at slås med. Og globaliseringen, flygtningestrømme, social dumping og andet gør

”Vi har en udfordring med at fastholde og skabe nye arbejdspladser. Det kræver,

”Vi har en samfundskontrakt med hinanden i Danmark – i modsætning til de fleste andre lande, hvor man har en kontrakt med et forsikringsselskab eller sin familie. Når vi danskere er under uddannelse, er syge, får et barn med et handicap eller bliver ældre, så trækker vi på fællesskabet. Men det kan kun lade sig

DSU’EREN DECEMBER 2015 SIDE 7


”VI SER EN HELT KLASSISK BORGERLIG POLITIK BLIVE UDRULLET I DISSE MÅNEDER. DER ER INTET OVERRASKENDE I DET – DESVÆRRE.

FOTO: KRISTIAN EMIL PETERSEN

gøre, fordi de fleste arbejder og bidrager aktivt. Det er derfor, at jeg ikke ønsker, at der kommer så mange flygtninge og indvandrere til Danmark, at vi ikke kan integrere dem. Vi kan ikke opretholde vores velfærdsmodel, hvis vi ikke har styr på antallet af mennesker, som kommer hertil,” konstaterer hun. Velfærdsmodellen er altså under pres fra nogle generelle udfordringer som præger store dele af verden. Men desværre presses den også indefra af en regering, som stille og roligt er i gang med at afmontere dele af vores fællesskab. Den asociale politik har dog ikke overrasket S-formanden: ”Vi ser en helt klassisk borgerlig politik blive udrullet i disse måneder. Der er intet overraskende i det – desværre. Den nye regering har intet nævnt om social dumping i regeringsgrundlaget,

SIDE 8 DSU’EREN DECEMBER 2015

der bliver gennemført store besparelser på arbejdsmiljøindsatsen, ungdomsuddannelserne og de svageste arbejdsløse. Sådan en politik vil kun forværre de allerede eksisterende udfordringer,” siger hun med alvorlig mine.

Danmark, som aldrig påtager sig noget ansvar, men som gerne vil være med, når de milde gaver skal deles ud. Det må og skal ALDRIG blive Socialdemokratiets rolle,” slår hun fast.

Som sagt tror Mette Frederiksen på, at den socialdemokratiske velfærdsmodel godt kan overleve. Men det kræver, at Socialdemokratiet både insisterer på at sikre den økonomiske bundlinje og den sociale bundlinje – også når partiet ikke har regeringsansvaret for Danmark. Det handler om at søge indflydelse og tage ansvar for landets udvikling, mener hun.

Mette Frederiksen er den første formand for Socialdemokratiet siden Anker Jørgensen, der har tilbragt en markant del af sin ungdom i DSU. Hun har arbejdet med international politik, siddet i DSU’s forretningsudvalg og brugt en masse år på det, som stadigvæk fylder allermest i DSU: Politikudvikling, fester til den lyse morgen, demokratiseringsprojekter ude i verden og kampagner på gader og stræder. For hende spiller DSU en meget vigtig rolle:

”Socialdemokratiets rolle har altid været at løse problemerne og skabe ny fremgang. Vi vil gerne påtage os ansvaret for at lede landet, men vores rolle ændrer sig ikke, bare fordi vi i perioder ikke gør det. Der er rystende mange partier i

JEG ER DSU’ER!

”Jeg elsker DSU! På den ene side er det et stærkt forpligtende ungdomsfællesskab, hvor man knytter venskaber,


des nuværende formandsskab:

kæresteforhold, fester og bliver klogere af at omgås andre politiske jævnaldrende. På den anden side er det jo også en slags uddannelse, for politik er jo et håndværk; i DSU lærer du at skrive det gode læserbrev, holde den stærke tale og overbevise mennesker på kampagne. Alt det er jo noget, man skal lære, og det lærer man i DSU. Man lærer ikke at blive politiker i DSU – men man lærer det politiske arbejde at kende, ” siger hun. Derudover mener Mette også, at DSU er et udklækningssted for nye politiske talenter, der kan påtage sig ansvar på flere niveauer: ”DSU er en talentfabrik. Det er jo her vi finder den næste generation af kommunalbestyrelsesmedlemmer, regionsformænd, folketingskandidater, europaparlamentarikere og debattører. Hvis man har været forbi DSU, så har man fået nogle værktøjer og et engagement, som skaber nogle fordele i det videre politiske arbejde. Uanset hvilket niveau man ender på.” Mange socialdemokrater har i årenes løb bandet og svovlet over skarpe udmeldinger fra DSU, som har været rettet mod partiet. Men Socialdemokratiets nuværende formand mener faktisk, at DSU har en vigtig rolle at spille i Socialdemokratiet, når det kommer til at sparke liv i den politiske diskussion og få nye perspektiver på banen: ”DSU skal være en revser. Kritik skal selvfølgelig leveres på en konstruktiv måde, men DSU må godt være skarpe i spyttet og udfordre partiet engang imellem. Især når det kommer til politik, der vedrører ungdommen. Der har vi brug for, at DSU rusker lidt op i os andre og får os til at huske på, hvor vigtigt unge-dagsordenerne er for vores parti og for Danmark. I skal være politikudviklende og politikudfordrende!”

IKKE KUN LYGTEPÆLE Mette Frederiksens beskrivelse af alle DSU’s forskellige roller og opgaver bærer præg af, at hun selv har været en del af organisationens maskinrum. Hun kender sproget, traditionerne, mentaliteten og drømmene på en måde, som man kun

"DSU ER EN TALENTFABRIK. DET ER JO HER VI FINDER DEN NÆSTE GENERATION AF KOMMUNALBESTYRELSESMEDLEMMER, REGIONSFORMÆND, FOLKETINGSKANDIDATER, EUROPAPARLAMENTARIKERE OG DEBATTØRER." gør, hvis man har været en del af DSU. Derfor er hun også meget hurtig til at tage afstand fra klichéen om, at DSU’s opgave først og fremmest er at hjælpe partiet med at hænge valgplakater op. ”Det er det absolut sidste jeg vil nævne! Selvfølgelig har partiet brug for DSU’erne, når der skal klatres højt med plakater i lygtepælene. Vi kan jo ikke lave valgkamp uden DSU. Men man kan simpelthen ikke nævne det som det første – og det vil man heller ikke opleve mig gøre. Ingen DSU’ere melder sig jo ind, fordi de at de ønsker at hænge plakater op. Man er engageret, interesserer sig for politik og har ambitioner på samfundets vegne. Hvis vi reducerer de dygtige DSU’ere til lygtepæle-aktivister, så begår vi en meget stor fejl,” mener hun. Hun er heller ikke i tvivl om, at DSU har haft en kæmpe indflydelse på hendes eget politiske liv – og dermed også hen-

”Jeg tror slet ikke, at man kan undervurdere, hvad min DSU-baggrund har betydet for mit politiske liv. Meget af det jeg kan i dag, har jeg lært i DSU. Nogle af mine vigtigste og bedste venskaber har jeg fået i DSU, og dem bærer jeg med mig resten af mit liv. En stor del af mine største og stærkeste minder har jeg fra DSU. Jeg tror også, at mit internationale engagement og udsyn stammer fra DSUtiden. Den bagage har været definerende for, hvem jeg er i dag, og hvad jeg kan,” slutter hun af. Der er ingen tvivl om, at det er en handlingsorienteret kvinde, som nu har placeret sig solidt i den socialdemokratiske formandsstol. Hun kender til de politiske udfordringer, har en solid parlamentarisk erfaring med sig i bagagen og står på et stærkt DSU-fundament. Om det sidste er det vigtigste, er jo ikke til at sige. Men én ting er sikkert: Når valgtrommerne igen buldrer, skal vi ikke kun kæmpe benhårdt for at gøre den socialdemokratiske formand til statsminister – vi skal i ligeså høj grad kæmpe for at gøre en DSU’er til statsminister!

METTE FREDERIKSEN ► FØDT I 1977 I AALBORG ► BA I ADMINISTRATION OG SAMFUNDSFAG FRA AALBORG UNIVERSITET I 2007 ► MASTERUDDANNELSE I AFRIKASTUDIER FRA KØBENHAVNS UNIVERSITET I 2009 ► MEDLEM AF FOLKETINGET FRA 2001 ► BESKÆFTIGELSESMINISTER 2011-2014 ► JUSTITSMINISTER 2014-2015 ► PRIVAT HAR HUN TO BØRN OG ER BOSIDDENDE I BALLERUP

DSU’EREN DECEMBER 2015 SIDE 9


ARTIKEL AF Line Sofie Gluud

INTEGRATIONSYDELSEN

Regeringen indførte pr. 1. september 2015 en ny integrationsydelse for nytilkomne, som ikke har haft bopæl i Danmark i de seneste syv ud af otte år. Denne ydelse kan sættes lig den starthjælp, som vores forrige regering afskaffede i 2012, men som nu er vendt tilbage i form af integrationsydelsen. Beløbet, som de nytilkomne skal overleve på, svarer til SU-niveau (dvs. knapt 6000 kr. om måneden), hvis personen bor alene og ikke har børn. Målet med ydelsen er at få flere ud på arbejdsmarkedet. Den økonomiske skruetvinge, som strammes om disse mennesker, skal altså få dem hurtigere ud på arbejdsmarkedet og generelt tilskynde en bedre integration. Men hvilke positive effekter kommer af, at man bliver presset på pengepungen i et nyt land, hvor barriererne i forvejen hober sig op? Det er en ommer.

INDSLUSNINGSLØN

Finansminister Claus Hjort Frederiksen luftede i kølvandet på vedtagelsen af integrationsydelsen og som indledning til nye trepartsforhandlinger muligheden for at indføre en indslusningsløn for nytilkomne. En form for løn, som ligger under det fastlagte lønniveau for en almindelig ansat ved overenskomstforhandlinger, og som skulle fungere som en trædesten ind på arbejdsmarkedet. Men at legitimere løndumping i en trepartsforhandling vil kun føre til en nedadgående spiral mod ‘working poor’-tilstande, som vi ser i Tyskland. Dette forslag blev heldigvis taget af bordet før nogle forhandlinger overhovedet er gået i gang.

ET ‘MODERNE’ KONTANTHJÆLPSLOFT

I november indgik regeringen en aftale med de blå partier om en genindførsel af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, der blev afskaffet 1. januar 2012. Initiativer, der er endnu et led i den gennemgående dagsorden om at skabe større økonomisk

SIDE 10 DSU’EREN DECEMBER 2015

incitament for ledige til at komme ud på arbejdsmarkedet. At forværre vilkårene for de ledige, mens der samtidig stilles strengere krav til rådighed, er dog ikke vejen at gå, hvis du spørger os. Samtidig er det ikke kun den enkelte ledige, der bliver ramt, da ledige med to eller flere børn f.eks. kun får 300 kr ekstra om måneden end ledige med ét barn at forsørge. Det er da også paradoksalt, at reformen er estimeret til kun at bringe 700 mennesker i arbejde, mens beregningerne forventer, at der inddrives 530 mio. kr. på langt sigt, som eksplicit målrettes skattelettelser i forårets forhandlinger om en ny skattereform.

AFSKAFFELSE AF ID-KORT

Den tidligere SR-regering lavede foråret 2015 en aftale med venstrefløjen om obligatoriske ID-kort på byggepladser. En vigtigt skridt mod ulovlig arbejdskraft og social dumping i Danmark. ID-kortene skulle gøre det lettere for Arbejdstilsynet at holde øje med branchen og skabe grundlag for bedre arbejdsmiljø og færre ulykker på byggepladserne ved at være incitament for en mere sammentømret kultur. Den nye regering har valgt at fjerne ID-kortene ved dette års finanslovsforhandlinger, og derfor er vi desværre lige vidt i kampen mod social dumping.

FYRINGER I ARBEJDSTILSYNET

I samme omgang, som regeringen aflyste indførslen af ID-kort på byggepladser, annoncerede de også en nedprioritering af Arbejdstilsynet. Helt præcist er der varslet en nedskæring på 125 ansatte, hvilket har dystre konsekvenser. Arbejdstilsynet har selv meldt ud, at der i lyset af fyringerne ikke bliver en opprioritering af tilsyn med arbejdspladser, snarer tværtimod. Man vælger altså fra regeringens side både at afskaffe et vigtigt våben i kampen mod social dumping og at skære i ressourcerne hos dem, som skal holde hånd i hanke med netop denne kamp. Det er grelt.


Rigdom handler om mere end penge Velkommen til den personlige og ansvarlige rådgivning som kendetegner Arbejdernes Landsbank og som har gjort os til danskernes foretrukne bank femte år i træk*. Vores rådgivning tager udgangspunkt i dine personlige værdier, drømme og ressourcer. Vi klæder dig på til at træffe ansvarlige valg. De valg der opfylder flest af dine drømme – uden at gå på kompromis med realiteterne. Kom ind og tal med os. Eller opret dig som kunde på al-bank.dk. *Kilde: CEM Institute ”Voxmeter”, december 2013.

DSU’EREN DECEMBER 2015 SIDE 11


ARTIKEL AF Mathilde K Sørensen

DEN 22.OKTOBER BLEV EN NY DAGPENGEREFORM INDGÅET MELLEM REGERINGEN, DANSK FOLKEPARTI OG SOCIALDEMOKRATERNE. EN AFTALE, DER TOG AFSÆT I DAGPENGEKOMMISSIONENS ANBEFALINGER. DSU’EREN HAR KIGGET NÆRMERE PÅ, HVILKE OVERVEJELSER KOMMISSIONEN HAR GJORT SIG, OG HVORDAN DE HAR ARBEJDET. Da den borgerlige regering tilbage i 2010 halverede dagpengeperioden, lød meldingen fra daværende beskæftigelsesminister Inger Støjberg, at der højest ville være mellem 2000 og 4000 danskere, der risikerede at falde ud af dagpengesystemet med en halvering af dagpengeperioden. ”Så simpelt er det,” fastslog Inger Støjberg på folketingets talerstol. Hvordan man dengang beregnede tallet, vil beskæftigelses- og finansministerierne ikke svare på i dag, men sandheden er, at deres vurdering viste sig at være noget af et fejlskøn. Ti gange flere end forventet har sidenhen mistet retten til dagpenge, viser tal fra Arbejdernes Erhvervsråd. Derfor valgte den forrige regering med Helle Thorning-Schmidt i spidsen at nedsætte en dagpengekommission, der skulle komme med deres anbefalinger

SIDE 12 DSU’EREN DECEMBER 2015

til, hvordan det mere end 100 år gamle dagpengesystem kunne fremtidssikres og indrettes, så det imødekommer de udfordringer, som det moderne arbejdsmarked står overfor.

KOMMISSIONENS SAMMENSÆTNING Dagpengekommissionen blev nedsat i juni 2014. Den bestod af fem eksperter og fire medlemmer udpeget af arbejdsmarkedets parter. Herunder blandt andre Harrald Børsting, den nu tidligere formand for LO, samt Henrik Bach Mortensen, der er formand for Dansk Arbejdsgiverforening. Som formand for Dagpengekommissionen sad Nina Smith, der er professor i økonomi ved Århus Universitet. ”Vores opgave var at løse et politisk problem, som man ikke selv havde været i stand til at løse på Christiansborg. Opgaven var at finde noget, der var enighed om mellem arbejdsgivere og lønmodta-

gere, og som også gav mening politisk og i et økonomisk perspektiv,” forklarer Nina Smith om kommissionens arbejde. Fra politisk side lød kravet dog, at Dagpengekommissionens anbefalinger ikke måtte koste mere, end hvad der allerede i forvejen blev brugt på dagpengesystemet. Et krav,der var med til at begrænse kommissionens muligheder, og som i starten også fyldte meget i den offentlige debat. ”I pressen lød det til, at det var en næsten umulig opgave, vi var blevet stillet,” siger Nina Smith.

EN ANDERLEDES KOMMISSION For Nina Smith, som tidligere har siddet i en lang række andre kommissioner, var sammensætningen i Dagpengekommissionen en anderledes oplevelse, fordi den ikke kun bestod af eksperter, men også var sammensat af to personer fra arbejdstagersiden og to personer fra arbejdsgiversiden.


Og netop sammensætningen i Dagpengekommissionen, mener Nina Smith, er en af forklaringerne på, hvorfor den nye dagpengeaftale kom så hurtigt i hus, efter at Dagpengekommissionen havde offentliggjort deres anbefalinger. ”Processen var lang, fordi så mange parter skulle blive enige, men fordi arbejdsmarkedets parter var inddraget fra starten, kunne vi diskutere uenighederne undervejs, hvilket betød, at politikerne vidste, at alle parter langt hen af vejen støttede op om de anbefalinger, vi endte med at lave,” fortæller Nina Smith. Selv har hun også brugt meget tid på løbende i processen at opsøge og tale med a-kasserne, som står for udbetalingen af dagpenge. For alle parter var det vigtigt at vise, at trepartsforhandlinger kunne lade sig gøre, mener Nina Smith. ”Derfor brugte vi også i starten lang tid på at diskutere hvilke værdier, et nyt dagpengesystem skulle bygge på. Alle var vi dog enige om, at den danske flexicurity-model er det, som den danske arbejdsmarkedspolitik tager sit afsæt i,” fastlår hun. Teorien bag flexicurity-modellen er, at ved at øge sikkerheden ved jobskifte bliver lønmodtagerne mere villige til at tage job, der indebærer en høj risiko for afskedigelse. Omvendt betyder den øgede fleksibilitet, at virksomhederne tør ansætte flere medarbejdere.

DE TOG (NÆSTEN) HELE PAKKEN I alt gik der tre dage, fra Dagpengekommissionen fremlagde deres anbefalinger, til en ny dagpengereform blev aftalt mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne den 22.oktober i år. Overordnet set baserer den nye dagpengereform sig på kommissionens anbefalinger. Der er dog enkelte undtagelser. Blandt andet er antallet af såkaldte karensdage, hvor man ikke kan få dagpenge, justeret ned i forhold til den anbefaling, som kommissionen kom med. Og netop forslagene om karensdagene har mødt modstand fra fagbevægelsen.

I praksis betød kommissionens forslag om karensdage, at man som dagpengemodtager ville miste to dages dagpenge hver tredje måned, hvis ikke man har haft arbejde i det forudgående kvartal. HK-formand Kim Simonsen, er en af dem, der har kritiseret karensdagene. ”Jeg har sagt, at et nyt dagpengesystem, hvor færre falder ud, og flere kommer ind, vil koste flere penge, og det mener jeg stadig. Derfor er det mig ubegribeligt, at ledige selv skal betale for de forbedringer, som kommissionen anbefaler,” udtalte Kim Simonsen i en artikel til Information den 19.oktober.

”PROCESSEN VAR LANG, FORDI SÅ MANGE PARTER SKULLE BLIVE ENIGE, MEN FORDI ARBEJDSMARKEDETS PARTER VAR INDDRAGET FRA STARTEN, KUNNE VI DISKUTERE UENIGHEDERNE UNDERVEJS..." Selv skriver Dagpengekommissionen i deres begrundelser for, hvorfor de foreslår karensdage: ”Målet med karensdage er det samme som for de øvrige ændringer – nemlig at sikre tilskyndelsen til hele tiden at være på udkig efter alle mulige typer af job. Karensdagene sikrer, at der også på helt kort sigt er en tilskyndelse til at tage kortvarige job. ” Dagpengekommissionen anbefalede otte karensdage årligt, men regeringen og forligspartierne blev enige om at nedjustere tallet til tre karensdage årligt i den endelige dagpengeaftale.

ET MODERNISERET DAGPENGESYSTEM

lød, at de skulle komme med anbefalinger til, hvordan man kunne modernisere og fremtidssikre dagpengesystemet, så det matcher nutidens arbejdsmarked. I Dagpengekommissionens endelige afrapportering har man beskrevet tre overordnede mål – at sikre tryghed, fleksibilitet og modernisering af dagpengesystemet. Eksperter forudser at fremtidens arbejdsmarked vil være præget af stadig flere korte jobs, og dem er der i dag for få arbejdsløse, der er interesseret i at tage, forklarer Nina Smith. Og netop behovet for at skabe en øget fleksibilitet og skabe tryghed på arbejdsmarkedet er ifølge Nina Smith en af de væsentligste årsager til, hvorfor man har forsøgt at lave et dagpengesystem, der i højere grad belønner den arbejdsløse, der tager alt det arbejde, der er muligt. Derfor er en af de væsentligste ændringer i den nye dagpengereform, at ledige kan opnå retten til at forlænge dagpengeperioden fra to til maksimalt tre år, hvis de arbejder undervejs. Én dags arbejde giver ret til to dages ekstra dagpenge. Desuden vil forbruget af dagpenge fremover blive beregnet i timer frem for uger. Om den endelige dagpengeaftale, som er en bred aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne, udtaler beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen: ”Regeringen og forligspartierne har på baggrund af Dagpengekommissionens store forarbejde lavet en langtidsholdbar aftale om et nyt dagpengesystem, der gør det mere attraktivt at tage et arbejde – også i kort tid og til lavere løn – og hvor færre mennesker opbruger deres ret til dagpenge. ” Den endelige aftale og Dagpengekommissionens anbefalinger kan læses her: http://bm.dk/da/Aktuelt/Politiske%20aftaler/Tryggere%20dagpengesystem.aspx

Opgaven for Dagpengekommissionen

DSU’EREN DECEMBER 2015 SIDE 13


I OKTOBER FREMLAGDE REGERINGEN SIN PLAN FOR UDFLYTNING AF 3.900 STATSLIGE ARBEJDSPLADSER FRA KØBENHAVN UD TIL 38 FORSKELLIGE BYER I PROVINSEN. DET ER SÆRLIGT BYER OG KOMMUNER I JYLLAND OG PÅ SJÆLLAND, DER VED UDGANGEN AF 2017 KAN SE FREM TIL AT HUSE EN RÆKKE STATSLIGE STYRELSER. DET ER EN BESLUTNING SOM HAR SKABT INTERN DEBAT BLANDT DSU’ERE FRA FORSKELLIGE STEDER I LANDET. DSU’EREN LIGGER HER PAPIR TIL EN LILLE BREVUDVEKSLING MELLEM TO IKKE HELT ENIGE DSU’ERE.

Kære Jeppe

beslutning om at udflytte Jeg er ærgerlig over regeringens København og ud i 3.900 statslige arbejdspladser fra ge måder er en dyr maresten af landet, fordi det på man er præg af en hetz mod nøvre, og fordi det nærmere bær skabe udvikling i yderomKøbenhavn end et ønske om at råderne. at ikke alle statslige arDet kan i sig selv have en værdi, placering i København, bejdspladser skal have en central det rent faktisk til at skabe, men hvor meget vækst kommer et andet sted hen? Talleat man rykker allerede skabte job kommer til at koste staten ne siger tværtimod, at det faktisk ne symbolske udflytning. utrolig mange millioner at lave den en om, at Danmark skal Jeg er sådant set enig i ambition isk, værdimæssigt og geohænge bedre sammen økonom i stedet ville investere grafisk. Man kunne jo håbe, at man e for at sætte gang i massivt i ydreområderne og sørg e nye arbejdspladser og væksten for på den måde at skab bedre infrastruktur. arbejdspladser indleder Regeringens udflytning af statslige og by, hvor København desværre en kamp mellem land betaler en alt for høj pris. er Med venlige københavnske hilsn

Nilly

Kære Nilly

Jeg er rigtig ærgerlig over københ avnernes kamp imod et Danmark, der hænger bedre sam men. For mit vedkommende handler det her om prio riteringer. Vi kan hurtigt blive enige om, at en udflytning af knap 4.000 statslige jobs ikke er en hel eller dækkende løsning. Men jeg kan have min tvivl om, hvorvidt københavnere reelt set har den politiske vilje til at prioritere provinsen og yderområder, når en mindre man øvre som at flytte statslige arbejdspladser kan give så meg et postyr, hvor københavnere føler de betaler en høj pris . Skal der ikke mere til? I det danske samfund hænger pen gene ikke på træerne, og derfor skal der prioriteres. Her må nogen afgive, mens andre får. Og jeg ved godt, hvad jeg prioriterer: Et Danmark hvor vækst og velstand fordeles bedre. Det gælder også en fair fordeling af statsadministration en. Forstå mig ret: Det er vigtigt med en hovedstad, der kan generere vækst til gavn for hele landet, men husk blot på, at resten af landet også skal kun ne det samme. København støder allerede i dag ind i massive flaskehalsproblemer når det blandt andet kommer til boli gmangel og fremkommelighed. Er løsningen så, at prioriter e København yderligere? Nej, mener jeg. Her skal vi prioriter e stærke vækstområder i hele landet, så vi kan skabe jobs og sikre velfærd for vores borgere. Kærlige jyske hilsner

Jeppe

SIDE 14 DSU’EREN DECEMBER 2015


REDIGERET AF

Kære Jeppe

har københavnere viljen til Først og fremmest: Selvfølgelig åderne. Men hvorfor skal at prioritere provinsen og ydreomr avn? det ske på bekostning af Københ

Lasse Quvang Rasmussen politisk medarbejder

ger på træerne. Det er Du skriver, at pengene ikke hæn har jeg svært ved at jeg enig med dig i. Netop derfor regeringen vil bruge min. forstå, hvorfor du er glad for, at 0 allerede eksisterende 400.000.000 kr. på at udflytte 3.90 ge på at skabe nye jobs og jobs i stedet for at bruge de pen ny vækst i ydreområderne? resten af Danmark vinder, Det er en sjov jysk opfattelse, at p den opfattelse, som når København taber. Det er neto mod København. For når regeringen bruger til at fører hetz e reel vækst i ydreområde ikke har nogen plan for at skab lave en symbolsk manøvre derne, så kan man jo altid bare København. Det taber de jo uden reel effekt ved at tage fra ingen stemmer på. investere massivt i ydreDet er ærgerligt. Lad os da hellere og penge ud af København. områderne fremfor at hive jobs t mere gavn, at ydreomJeg tror faktisk, at det skaber lang st, fremfor at regeringen råderne får gang i noget reel væk bolsk københavnerholder dem kunstigt i live med sym bashing.

Med venlige københavner-hilsner

Nilly

Jeppe Würtz Petersen

NillydTfoar DhSeUrii

Forman . København ra på ju r Studere t s Universite København r som og arbejde edhjælper studenterm vedstaden. hos HK Ho

Tidligere fo rmand for DSU i Midtj ylland. Læse r Statskundsk ab på Aarhus Univ ersitet og arbejder so m studentermedhjæ lper ved Business R egion Aarh us.

Kære Nilly

Med tiden er langt de fleste stat slige jobs desværre blevet placeret i København. Så hvis man vil fordele dem mere fair i landet, så må man jo flytte dem et sted fra. Jeg mener det har en værdi i sig selv, at statsadministrationen ligger placeret andre sted er end i København. Det stemte et stort flertal også for som en god idé på DSU’s kongres i 2014. Det burde du hus ke på i stedet for at flytte fokus over på regeringens taktiske overvejelser. Fordi man de sidste 10 år har ført en politik, der ikke har haft provinsen tilstrækkelig grad for øje, så kræver det i dag hårde beslutninger, hvis vi vil et helt Danmark i vækst. Her må nationalt og lokalt valgte poli tikere med deres daglige gang i København åbne øjnene og prioritere vækst i resten af landet. Jeg ville være så glad, hvis københ avnere rent faktisk satte handling bag ordene i stedet for at trække i land, når der skal laves prioriteringer. De visio nære forslag til vækst i provinsen kom først, da I mistede arbejdspladser selv. Hvor store er jeres ambitioner for rest en af landet så egentlig? Jeg bor i Aarhus og Østjylland, og her genereres 21% af Danmarks eksportomsætning inde n for industrien. Virksomhederne skriger på bedre infra struktur for fortsat at kunne være konkurrencedygtige. Det kræver netop massive investeringer, men har I den poli tiske vilje, når det kommer til stykket? Kærlige jyske hilsner

Jeppe

DSU’EREN DECEMBER 2015 SIDE 15


Står du og din organisation ofte og mangler den perfekte ramme om jeres aktiviteter – bruger I lang tid på at finde egnede steder, hvor I kan skabe de oplevelser for jeres medlemmer, I arbejder for? Vi har måske den optimale løsning på lokale og locationsudfordringen: DSU har nemlig en dejlig kursusejendom, som er perfekt til ungdomsorganisationer og foreninger.

NYISTANDSATTE KURSUSLOKALER

SPISESAL TIL 175 PERSONER

STORE REKREATIVE OMRÅDER

FULDT UDRUSTET INDUSTRIKØKKEN

75 KØJESENGEPLADSER MED MULIGHED FOR AT LEJE EKSTRA MADRASSER TIL YDERLIGERE 50 MENNESKER

ADRESSE: Gadsbølle skole ligger lige midt i Danmark, mellem Middelfart og Odense på adressen: Gadsbøllevej 100, 5492 Vissenbjerg

SIDE 16 DSU’EREN DECEMBER 2015

FLERE STORE BADEOMRÅDER

BILLIGT: Vi tilbyder en ekstremt lav og konkurrencedygtig pris - og organisationer og foreninger under DUF får særlig rabat. Ring for at høre om lejemuligheder.

KONTAKT: DSU Landsforbundet Danasvej 7, 1910 Frederiksberg C Tlf: 72300880 Mail: dsu@dsu.net


Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU)

Hvordan sikrer vi bedst, at alle unge kan få sig en ungdomsuddannelse, uanset hvor i landet de bor? 24. November

Jakob Rosenkrands Uldall kl. 16.37 Transport i verdensklasse!

Anatoli Jonas Guldberg Knudsen kl. 16.38 Ved at tilbyde uddannelser over hele Danmark i stedet for at centralisere dem alle i storbyerne.

Peter Beck kl. 16.40 Ved at tilbyde attraktive studielinjer, der tiltaler så mange unge som muligt, lige meget hvor langt væk de bor.

Mads Nikolaj Simonsen kl. 16.49 Ved at tilbyde gode og attraktive uddannelser spredt ud i hele landet og samtidig have god og effektiv offentlig tranport, så det er nemt og hurtigt at komme ud og hjem!

Sabrine Haenschke Dam kl. 16.55 Billigere og bedre offentlig transport! Der er nogen, som ikke kan komme hjem fra skole efter kl. 17, og derfor går glip af alt det sociale, som også hører med til at gå på en ungdomsuddannelse.

Jesper Lind kl. 17.03 Med 13 års uddannelsespligt!

Martin Xaver Dover kl. 19.21 Det er ret simpelt: Vi vælter den borgerlige regering.

Ida Helene Bendtsen Høiberg kl. 22.08 Bedre muligheder for vejledning, hvor der reelt bliver lyttet til elevens ønsker. Det er vigtigt at lade erhvervsuddannelser lyde som en reel mulighed, også for elever med høje karakterer. Derudover er velfungerende offentlig transport essentielt for, at unge fra landsbyerne overhovedet kan tage den uddannelse, de ønsker. Det kan ikke passe, at man skal lade sig begrænse fordi bustiderne betyder, man ikke kan komme til og fra sin førsteprioritet.

Helene Mørck Petersen kl. 22.13 Det er en god kombination af ungdomsboliger, som er til at betale, god og billig offentlig transport, bedre socialt miljø på ungdomsuddannelser og en indkomst, som man kan leve af.

Lina Kofoed Romanini kl. 23.11 Jeg tror, der er to ting, som er rigtig vigtige: 1. Billig og effektiv transport uanset hvor man bor, så man kan være med til det sociale efter skole og i weekenderne og stadig have mulighed for at komme hjem. 2. Bedre mulighed for at skifte mellem ungdomsuddannelserne, hvis man finder ud af, at man har valgt forkert, så man ikke skal droppe ud og holde pause fra uddannelsesforløbet.

D E SYNSPUNKTER, DER GIVES UDTRYK FOR I VOXPOPPEN, AFSPEJLER IKKE NØDVENDIGVIS DSU'S HOLDNING, MEN ER UDELUKKENDE UDTRYK FOR PERSONENS EGEN HOLDNING. VI TAKKER FOR DE MANGE INDKOMNE KOMMENTARER. LÆS DEM ALLE PÅ FACEBOOK!

DSU’EREN DECEMBER 2015 SIDE 17


INTERVIEW AF Sebastian Risbøl Jacobsen Line Sofie Gluud FOTOS Stefan Cavalieri

BAG DET RÅ TEKSTUNIVERS, SOM KENDETEGNER MUSIKKEN, GEMMER SIG TYDELIGE FRUSTRATIONER OVER VORES FOLKEVALGTE POLITIKERE, MEDIERNE OG HELE DET POLITISKE SYSTEM. DSU’EREN MØDTE RAPPEREN EMIL SIMONSEN FRA BANDET SUSPEKT TIL EN SNAK OM FÆLLESSKAB, ANSVAR OG REALITY-TV. Emil Simonsen behøver efterhånden ikke nogen yderligere introduktion. Det gør det band, som han udgør en tredjedel af, heller ikke. På trods af et benhårdt og til tider vulgært tekstunivers om sex, druk og vold er Suspekt i sandhed blevet dansk folkeeje. Sammen med sine to barndomsvenner fra Albertslund - Rune Rask og Andreas Bai Duelund - har Emil Simonsen taget Danmark med storm. Suspekt er alle vegne. Sammen har de har brugt sommeren på at turnere rundt på alle landets festivaler. De lukkede den ikoniske Orange Scene lørdag nat på Roskilde Festival, og i oktober fik dokumentarserien ”Da Danmark blev Suspekt” premiere på DR3. DSU’eren møder Emil Simonsen i en kort pause fra endnu en tour rundt i landet. “Vi rejser rundt og smadrer provinsdiskoteker,” som han selv

SIDE 18 DSU’EREN DECEMBER 2015

formulerer det. Men selvom han hverken behøver at promovere en ny plade eller sælge flere koncertbilletter, så er han en af de absolut mest eksponerede musikere i landet lige nu, og det betyder blandt andet mange forespørgsler på interviews og optrædener i forskellige medier. Det er dog ifølge hovedpersonen selv ikke alle invitationerne, som han takker ja til. Han kunne ikke drømme om at stille op til det, som han selv kalder for kulørte og indholdsløse blade, men når han alligevel ofte stiller sig til rådighed, er det fordi, han føler et særligt personligt ansvar for at dele sine holdninger og syn på tingene. ”Det er vigtigt, at vi som musikere blander os i debatten. Det skal vi gøre. Vores musik afspejler og beskriver det sam-

fund, som vi er en del af, og det er der tydeligvis mange, som kan identificere sig med. Vi fornemmer ofte den politiske stemning blandt folk før alle andre, fordi det er vores erhverv at beskrive.” Han mener dog også, at man som musiker kun har et ansvar, hvis man rent faktisk har noget at sige. Musikere har måske en føling med folkestemningen, men de skal også have noget substans at bidrage med. Man skal som musiker ikke bidrage til debatten for enhver pris, hvis det man bidrager med, ikke har noget sigte. Han giver som eksempel, at man godt kan synes, at Inger Støjberg er en idiot, men hvis man ikke kommer med andet, så er det lige meget om man er landskendt musiker eller en anonym kommentar i en tråd på Facebook.


”DET ER VIGTIGT, AT VI SOM MUSIKERE BLANDER OS I DEBATTEN. DET SKAL VI GØRE. VORES MUSIK AFSPEJLER OG BESKRIVER DET SAMFUND, SOM VI ER EN DEL AF, OG DET ER DER TYDELIGVIS MANGE, SOM KAN IDENTIFICERE SIG MED. POLITIK ER BLEVET UNDERHOLDNING Patetiske politikere har travlt med skabe sig i tænkte programmer / Burde fokus på skabe faste rammer for folket, de medie famler / For tingene ramler, skrammelkassen et link til pøblen / Den var min babysitter, du blevet et fucking møbel / Pinlig på vores lands vegne, åbenlyse mindreværdskomplekser / Hvad med at hjælpe mennesker frem for at personliggøre din skjulte agenda - Danmark Vi mødes på en café i centrum af København, og han kommer gående til caféen - direkte fra et andet møde - og bestiller juice og vand. “Alt andet end Red Bull og kaffe,” siger han, mens han fortæller om den nuværende provinstour, hvor det godt kan blive til tre jobs på en aften. Emil Simonsen har påtaget sig rollen som bandets frontfigur i medierne og tager sig også af langt størstedelen af virksomheden Suspekt, hvilket bl.a. har udtrykt sig i en uddannelse i Music Management, som han har taget efterfølgende, mens bandet var på vej mod den nuværende

succes. Han er tydeligt bevidst om, hvilken indflydelse han har på mange unge mennesker. Derfor er han også glad for at tale med os, så han kan tale direkte til den næste generation af politikere. Vi må ikke begå samme fejltagelser eller glemme at leve op til det enorme ansvar, som det er at være folkets repræsentant. ”I sidste ende står jeg ikke til ansvar overfor andre end mig selv og mine fans. Mit primære ansvar handler om at levere god musik, og gør jeg ikke det, så er jeg fucking ude,” siger han og peger ud på gaden. ”Men for de folkevalgte politikere er der altså virkelig noget på spil. Deres valg har konsekvenser for de unge, for jer, for os alle sammen. Det er et kæmpemæssigt ansvar. Deres opgave er at forene folket og få hele landet til at fungere på tværs af forskelligheder. Men i stedet spilder de deres tid og kompetencer på latterlige popularitetskonkurrencer og danseprogrammer. Politik skal ikke være underholdning, men sådan er det i dag,” siger han og læner sig opgivende tilbage i sædet.

FOTO: STEFAN CAVALIERI

For en mand som lever af at skrive tekster, så har han overraskende svært ved at sætte ord på frustrationen over politikernes manglende ansvarsfølelse, men kropssproget og det søgende blik er ikke til at tage fejl af. Det er seriøst.

ET KUSSEHÅR FRA PARADISE HOTEL Tiden kalder / Stærkere end i normale tider / På samarbejde mellem alle gode kræfter / Thi der er en opgave / Som overskygger alle andre / Det er bevarelsen af vores Land / Uskadt igennem de mørke tider / Sikring af folkets velfærd / Så langt nationens evner rækker / Danmark leve - Thorvald Stauning, Danmark Emil Simonsen er født i 1979 og er vokset op i kvarteret omkring Galgebakken i Albertslund, hvor han brugte al sin energi på musikken. I 1999 udgav Suspekt deres debutalbum, og de velbevandrede i bandets tekstunivers vil vide, at behovet for at ytre sig kritisk om vores samfund er blevet en større og større del af det kreative udtryk fra de tre drenge. For selvom om han i dagens anledning

DSU’EREN DECEMBER 2015 SIDE 19


”HELE DET POLITISKE SYSTEM INDE PÅ CHRISTIANSBORG ER BLEVET ET STRATEGISK SPIL. DET ER BLEVET EN STOR KONKURRENCE OM EKSPONERING, HVOR DET HANDLER OM AT TÆKKES VÆLGERNE, OG DERFOR MODARBEJDER MAN KONSEKVENT HINANDEN. til tider mangler ord, som i tilstrækkelig grad kan udtrykke frustrationen, så kan man ikke fornægte, at Emil Simonsen har talent for at skrive tekster. Musikken er hans udtryksform og hans mulighed for at udtrykke alt det, han har på hjerte. På bandets nyeste album, “V”, er der heller ingen problemer med at finde ordene. På nummeret “Danmark” får vi et stærkt eksempel på, at drengene fra Suspekt ser, hører og mærker folkestemningen og bestemt ikke stiller sig udenfor debatten. Sangen indledes med en tale af Danmarks første socialdemokratiske statsminister, Thorvald Stauning, men selvom det vil glæde mange socialdemokratiske Suspekt-fans, så var sangen desværre ikke tænkt som en ny partisang for DSU, understreger Emil Simonsen. ”Sangen indledes ikke med Thorvald Stauning, fordi han var socialdemokrat, men fordi han med den her tale forsøger at forene danskerne i en krisetid. Det er netop det, der er politikernes fornemmeste opgave. Han siger det med sådan en tyngde, at man virkelig tror på, at det var noget han ville gå på barrikaderne for, og

SIDE 20 DSU’EREN DECEMBER 2015

det er noget ,vi som band kan identificere os med,” fortæller Emil Simonsen. Emil Simonsen lægger ikke skjul på, at meget af inspirationen til teksterne kommer under en gedigen brandert. Men hvis man går på opdagelse i det absurde tekstunivers, finder man mange sange, som udtrykker en skarp holdning til elementer i samfundet. Om det gælder politiet, overvågningssamfundet eller det politiske system. I denne kategori falder sangen Danmark, som ifølge Emil er et udtryk for den apati, han og resten af holdet oplever, når de ser de folkevalgte politikere optræde i debatter og reality-tv. ”Jeg kan simpelthen ikke holde ud at se alle de her politikere, som er blevet valgt til at repræsentere folket, skeje ud i tv-programmer og sænke niveauet for debatten så meget, at jeg som rapper krummer tæer. Altså, det er et kussehår fra at være på samme niveau, som det man ser i Paradise Hotel. Jeg ved simpelthen ikke, hvad det er, de foretager sig og med hvilket formål. Politikere skal være vilde med politik og ikke vilde med dans.”

FOTO: STEFAN CAVALIERI

PÅ VEJ MOD DF-LAND Hvis staten var DF var det en fejl at jeg blev daner / Det ik’ noget skaner, vi hejser det danske flag og tilbage / Vi ligger stadig tight når vi taler / brækker dansk blanding af Islam og Amerikanere / Partisan status / Langt fra puritaner / Vi tror ik’ på politikere, det du ser i reklamer / De danser for zloty ligesom polske kvinder - S.U.S.P.E.K.T. Indretningen på caféen, hvor vi mødes, er makaber. Afskårne dukkehoveder som lamper, Mardi Gras perlekæder hængende fra loftet og udstoppede fugle og ræve placeret mærkværdige steder rundt omkring i lokalet, der opleves dunkel på grund af de mørke træmøbler på trods af, at det er højlys dag. Emil Simonsen foreslog selv stedet, og mens han sidder på sofarækken med ryggen mod en væg dekoreret med glasmosaik, fristes man til at tro, at han her finder inspiration til sine tekster. Vestegnsrapperen fortsætter, hvor han slap, og fortæller, at han frygter for konsekvenserne ved politikernes manglende ansvarsfølelse, og han peger på resultatet af det seneste folketings-


”Hele det politiske system inde på Christiansborg er blevet et strategisk spil. Det er blevet en stor konkurrence om eksponering, hvor det handler om at tækkes vælgerne, og derfor modarbejder man konsekvent hinanden. Jeg synes, at politikerne skal blive bedre til at se ligheder på tværs af partierne og dyrke nogle af de værdier, som vi trods alt kan blive enige om. Men det strategiske element forhindrer noget af det samarbejde,” siger han. Vi burde dyrke lighederne, se ud over de fasttømrede ideer om, hvem vi ‘ikke kan lide’, og hvem vi ‘godt kan lide’. Strategien har fået for stor en betydning for, hvordan vi praktiserer og tænker politik, og det er essensen af kritikken fra Emil Simonsen. Konsekvenserne er for store til, at vi reducerer vores politiske beslutninger til et spørgsmål om fastlåste samarbejdskonstellationer, indgroede forestillinger om ‘de andre’ og strategier. Selvom Emil Simonsen taler meget om politikernes ansvar eller mangel på samme og konsekvenserne deraf, så mener han dog ikke, at de står alene med regningen: ”Medierne portrætterer hele livet inde på Christiansborg, som et brætspil. De sætter præmissen for, hvad en politiker skal gøre for at få medietid. Samtidig skal det hele være større og vildere i kampen om seere og læsere, og på den måde kører det hele i ring, men her bør politikerne simpelthen være for gode til at spille med på de vilkår.”

SYNES DU, DER ER NOK KUNSTNERE, SOM GØR SIG GÆLDENDE I KAMPEN FOR ET BEDRE SAMFUND – F.EKS. KAMPEN FOR ARBEJDERKLASSEN - GENNEM BÅDE DERES KUNST, MEN OGSÅ VED AT DELTAGE I SAMFUNDSDEBATTEN? AF NIELS GYLDENLUND MIKKELSEN MEDLEM AF DSU SYDDJURS For det første bryder jeg mig ikke om kamp-retorikken. Det er meget symptomatisk for politikere at bruge sådan en krigsmetafor, når vi taler politik. Det er en del af problemet. Det synes jeg, vi skal vænne os af med. For det andet, så synes jeg ikke, det handler om, hvor mange kunstnere der deltager i debatten. Det handler om, hvad man kan byde ind med. Hvis du bare går ud og sviner Inger Støjberg til, så rykker det ingenting. Det er bare dumt. Men hvis du som kunstner har noget på hjertet, noget kvalificeret at byde ind med i debatten, så synes jeg, du skal gøre det.

vi med en ny og moderne Istedgade, når der stadig er mennesker uden tag over hovedet? Det er en helt vanvittig prioritering, jo. Vi opfinder nogle helt åndssvage behov. Men det er, hvad der sker, når det handler om at tækkes de rigtige vælgere,” fortæller han. ”Blandt vores venner har vi et princip, der handler om, at alle skal have det lidt rart. Drengene skal have det lidt rart. Hvis flere har det lidt rart, så smitter det af, og så får alle det lidt rart. Det samme regelsæt gælder ude i den virkelige verden. Grønne cykelstier og brede gågader kommer ikke alle til gode.” Han afbryder sig selv ved at tage en tår af sit glas, og inden vi når at følge op, kommer han os i forkøbet og runder selv sin pointe af. ”Det handler om at løfte fra bunden. Hvis de dårligst stillede får det lidt rart, så får vi det alle lidt rart. Det sker helt af sig selv.”

Så hvis spørgsmålet er, om der er nok kunstnere, som deltager i den politiske debat på en kvalificeret måde og byder ind med nye perspektiver, så er mit svar ja. Det synes jeg faktisk, at der er rimelig mange, der gør.

VI SKAL ALLE HAVE DET LIDT RART

Dansk Folkepartis store vælgersucces er ifølge Emil et kerneeksempel på konsekvenserne ved denne form for politik. Mediernes interne konkurrence og politikernes tilbøjelighed til at spille med på præmisserne er årsagen til, at det nu andetstørste parti har haft så stor fremgang. De får taletid, fordi de altid er garant for rabiate ytringer, og det trænger igennem til apatiske danskere.

Interviewet lakker mod enden, og vi sidder tilbage med en følelse af, at vi har berørt mange temaer uden på noget tidspunkt for alvor at blive konkrete. Men den fornemmelse bliver hurtigt bragt til skamme. For selvom Emil Simonsen er én af drengene fra Lunden, så hedder adressen i dag København, nærmere bestemt Vesterbro. Her er han til daglig vidne til den ene uforståelige prioritering efter den anden - endnu et symptom på en vanvittig politisk kultur.

”Vi bliver nødt til at revolutionere den måde, det politiske spil foregår på. Vi skal gentænke hele lortet. Ellers ender vi i DFland, og det er der fandeme ikke nogen, der ønsker sig!”

”Jeg kan simpelthen ikke begribe, at der fokuseres så meget på latterlige byfornyelsesprojekter her på Vesterbro, når der stadig er narkomaner, prostituerede og hjemløse på gaden. Hvad i alverden skal

FOTO: STEFAN CAVALIERI

valg som et symptom på problemerne.

”DET HANDLER OM AT LØFTE FRA BUNDEN. HVIS DE DÅRLIGST STILLEDE FÅR DET LIDT RART, SÅ FÅR VI DET ALLE LIDT RART. DET SKER HELT AF SIG SELV.”

DSU’EREN DECEMBER 2015 SIDE 21


REPORTAGE AF DSU's Libanon-gruppe: Esben Korsgaard Poulsen, Rebecca Jagd Madum, Simone Strandsbjerg og Line Mastrup

Modstanden mod magthaverne i Libanon er enorm, og den politiske mistillid er synlig overalt i gadebilledet.

LIBANON HAR INDEN FOR DE SENESTE ÅRTIER VÆRET EN AF DEMOKRATIETS LYSENDE STJERNER I MELLEMØSTEN. EFTER EN ALTØDELÆGGENDE BORGERKRIG MELLEM DE RELIGIØSE SEKTER FORSONEDE LANDETS GRUPPERINGER SIG OMKRING VERDENSHISTORIENS FØRSTE POLITISKE TILFÆLDE AF KONFESSIONALISME. ET STATSAPPARAT, HVOR HVER ENKELT EMBEDE ER FORDELT TIL DE ENKELTE RELIGIONER FOR AT SIKRE LIGEVÆGT OG STABILITET. LANDETS RELIGIØSE LEDERE DELER ROVET IMELLEM SIG OG TØR IKKE UDFORDRE SYSTEMET AF FRYGT FOR MANGLENDE REPRÆSENTATION I ET NYT REGIME. Også derfor gik Det Arabiske Forår udenom Libanon, da størstedelen af landene i Mellemøsten gik i oprør, efter en tunesisk grønthandler i afmagt satte ild til sig selv i protest mod styret. Håbet var stort i Libanon, og fremtidsudsigterne for landets borgere så decideret lyse ud.

LIVE IN LEBANON, WHY? I CAN MAKE MONEY IN DUBAI Størstedelen af Libanons landfaste grænse ligger mod Syrien. Derfor har krigen i Syrien medført, at 1,1 mio. registrerede flygtninge nu befinder sig i Libanon. Uofficielle kilder tyder snarere på, at antallet af flygtede syrere nu er over 2 mio. i et værtsland på kun 4 mio. mennesker inden flygtningekrisens begyndelse. Set udefra såvel som indefra burde Libanon være styrtet sammen. Presset på naturlige og økonomiske ressourcer, boliger, mad, m.m. er så enormt, hvilket kun forværres af den udbredte fattigdom, der allerede inden flygtningekrisen eksisterede blandt libaneserne. De syriske flygtninge i Libanon bor ikke

SIDE 22 DSU’EREN DECEMBER 2015

i flygtningelejre som i f.eks. Tyrkiet og Jordan. Derimod er de overladt til sig selv fra øjeblikket, hvor de passerer den åbne grænseovergang. Langt de fleste har efterladt eller mistet alt i deres hjemland. De er derfor villige til at acceptere kummerlige leveforhold, at underbyde deres egen arbejdskraft for blot at have til dagen og vejen eller at bo i huler. Syrerne er Mellemøstens nye proletariat. Set fra deres synspunkt kan man som syrisk flygtning foretage sig én af tre muligheder: 1) blive i nærområderne under elendige levevilkår, uden social mobilitet og løbe tør for økonomisk råderum, 2) ”tage chancen” og vende tilbage til Syrien, eller 3) prøve lykken i det europæiske flygtningesystem. Set fra libanesernes synspunkt er det ikke en diskussion, om man på et tidspunkt skal lukke for flygtningestrømmene. Samtidigt mærker libaneserne, at en arbejdsløshed på over 40 % ikke påvirkes i en positiv retning af 2 mio. flygtninge, der er i stand til at overleve på meget lavere lønninger. ”Working poor” sker også i Libanon, og som i Danmark oplever man afmagten over, at hjælp skal ydes til

fremmede landes folk, inden man vender sig mod sine egne. Også som flygtning i nærområdernes overbefolkede flygtningelejre er hverdagen alt andet end ønskværdig. Selv mennesker, der tidligere har været i de højere sociale klasser, skal betale for deres ophold i lejrene. Også de er hensat til at finansiere deres overlevelse gennem prostitution, tyveri og deltagelse i religiøse ekstremistiske grupper, der yder mad og penge til frivillige militstropper. Fattigdom er tydeligvis verdenssikkerhedens største trussel.

”YOU STINK” Blandt den libanesiske befolkning mærker man, ikke overraskende, en afmagt over situationen. En borgerkrig, besættelse fra Syrien og nu flygtningekrisen har ophobet sig, således at også ”Mellemøstens Paris”, Beirut, er genstand for hverdagens protester over magthaverne. Reformer tager tydeligvis tid at gennemføre i Libanon. Blandt andet har man for første gang siden 1964 ændret færdselsloven.


LIBANON, DER HAR EN OVERVEJENDE MUSLIMSK BEFOLKNING, ER OGSÅ HJEMSTED FOR BEIRUTS BLÅ MOSKÉ, HVOR DE KVINDELIGE MEDLEMMER AF PROJEKTGRUPPEN FIK FORNØJELSEN AF EN SOLID PÅKLÆDNING I 25 GRADERS VARME.

DSU OG DEN DANSKE AMBASSADE I TÆT SAMARBEJDE OM DSU'S TILSTEDEVÆRELSE I LIBANON.

DSU OG PYO'S NYE PROJEKTGRUPPER.

Foruden den politiske ligegyldighed og træghed er også korruption sønderlemmende for hele samfundet. Ifølge NGO’en Transparency International er Danmark nr. 1 på listen over verdens mindst korrupte stater, hvor Libanon til sammenligning får en ikke-imponerende 135.-plads.

så mange problemer på bare 25 år med borgerkrig, sekterisk vold, besættelse fra Syrien og flygtningekrisen. Samtidigt er AlNusra og Islamisk Stat i grænseområderne i tung kamp mod både den libanesiske hær og terrororganisationen Hezbollah, der samtidigt er et politisk parti.

De ophobede problemer får nu også dagtil-dag-reaktioner fra befolkningen, der – i det små, men konsekvent – protesterer over magthaverne. I øjeblikket oplever størstedelen af landet en affaldskrise, hvor myndighederne ikke er i stand til at fjerne affaldet grundet flygtningestrømmene, der presser et i forvejen ustabilt system, hvorfor affaldet i stedet bliver stående i gaderne. I folkebevægelsen ”You stink” giver borgerne derfor deres besyv med i diskussionen om landets politiske ledere. Problemer med deponering af affald er langt fra landets største problem; men samtidigt er protesterne et klart signal til magthaverne om, at man ikke vil tolerere ildelugtende politisk ledelse.

Alligevel står Libanon endnu. Trods problemerne passer de unge libanesere deres uddannelse og spiser burgere blot få timers kørsel fra kampene mellem ekstremistiske religiøse grupperinger. Dog giver det stof til eftertanke, når man i Danmark står fast på, at hjælpen til flygtningekrisen skal ske i nærområderne. Det er ingen naturlov, at Libanon aldrig vil knække på midten og udløse en ny borgerkrig, og syrerne udgør gradvist en ny underklasse i landet. Et usikkert Libanon vil helt givet medføre et endnu hårdere pres af flygtningestrømme, der i stedet rettes mod Europa. Derudover er der som altid eksterne trusler, særligt fra Islamisk Stat, der har sat sig på væsentlige dele af de syriske territorier.

ENSHALLAH Ikke mange lande i verden har oplevet

RELANCERING AF ET NYT PROJEKT MELLEM DSU OG PYO FEJRES - OG DSU SKÆRER FOR.

DSU OG PYO'S PROJEKTGRUPPER SAMLET TIL FÆLLESMIDDAG I BEIRUTS SYDLIGE FORSTÆDER.

føler, at man fra Vestens side ikke har ydet en tilstrækkelig – eller overhovedet mærkbar –støtte til Libanon, der har modtaget det, der svarer til næsten 10 % af alle syriske borgere inden krigen. Fra Libanons synspunkt ønsker man efter erfaringer fra tidligere tiders flygtningestrømme ikke, at der skal ske bosættelser af udenlandske borgere, og derfor oprettes ingen flygtningelejre. Europæisk, og hermed dansk, nødhjælp ydes fortrinsvist til flygtningelejrene i Tyrkiet og Jordan, og Libanons håndtering af en ny underklasse gås derfor forbi, når udviklingsbistanden skal fordeles. En simpel taxatur i Beirut gør det tydeligt, at Danmark har et stort ansvar for at løfte en del af byrden for de såkaldte nærområder, såvel økonomisk som i at aftage flygtninge. Flygtningekrisen bekæmpes ved udryddelse af fattigdom blandt flygtninge; såvel i Danmark som i nærområderne.

En i forvejen presset og ustabil regering

DSU’EREN DECEMBER 2015 SIDE 23


ARTIKEL AF Frederik Pihl Formand for Metal Ungdom

DA JEG FOR ET PAR ÅR SIDEN DROPPEDE MIN KARRIERE SOM BRANDMAND OG I STEDET STARTEDE PÅ SKIBSMONTØRUDDANNELSEN, VAR DET EN STOR PERSONLIG OMVÆLTNING. REFLEKSBUKSERNE BLEV SKIFTET UD MED EN BLÅ OVERALL, ARBEJDET PÅ FAST JORD BLEV SKIFTET UD MED HAVET, OG DE STILLE DAGE BLEV SKIFTET UD MED STÅL, STØJ OG SMEDEARBEJDE. Og målet er, at flere unge skal gå i mine fodspor. For alle prognoser peger på, at vi inden 2020 vil mangle hele 20.000 faglærte alene i jern- og metalindustrien.

Vi kender alle en lærling, der i dag mangler en læreplads. Jeg har oplevet skolekammerater blive afvist i lange baner af arbejdsgivere, når de har søgt.

Men manglen på arbejdskraften forudsætter først og fremmest, at virksomhederne opretter flere praktikpladser til os lærlinge.

Alene på praktikpladsen.dk er der i skrivende stund kun to ledige praktikpladser som smed. De ligger begge på Bornholm. Og det er ikke godt nok!

Filmen knækker nemlig for mig, når virksomheder gerne stiller op til interview om, at de mangler faglærte, og derfor må sige nej til den ene ordre efter den anden, når de selvsamme virksomheder ikke har taget lærlinge ind de sidste par år.

Hvis virksomhederne ikke er villige til at tage ansvar for at være med til at uddanne den arbejdsstyrke, der i fremtiden skal sørge for, at Danmark fortsat er et af de førende produktionslande i verden, skal de ikke have lov til at byde ind på

SIDE 24 DSU’EREN DECEMBER 2015

ordrer fra det offentlige. Og derfor er jeg stor tilhænger af sociale klausuler! De sociale klausuler vil forpligte kommunernes samarbejdspartnere til at løfte et uddannelsesansvar, som vil komme lærlinge og landets produktion og velstand til gode! Virksomhederne skal holde op med at klynke over at mangle arbejdskraft og i stedet komme i gang med at løfte deres uddannelsesansvar, så flere unge kan fuldføre deres erhvervsuddannelse.


FOTO: STEFAN CAVALIERI

DANMARK SAGDE NEJ TIL TILVALGSORDNINGEN Et stort flertal af danskerne sagde nej til Europa ved folkeafstemningen d. 3. december. Det var et nej til tilvalgsordningen og et nej til vores politikere på Christiansborg. Trods en valgkamp med meget få argumenter imod, at Danmark skulle være en del af det grænseoverskridende samarbejde om bekæmpelse af kriminalitet på tværs af Europa, lykkedes det ikke JApartierne at opnå tilslutning til forslaget om en tilvalgsordning. Det efterlader dansk Europapolitik i et tomrum, og det efterlader Socialdemokratiet i en situation, hvor vi i endnu højere grad må diskutere de europapolitiske ambitioner med danskerne. Jeg mener ikke, at isolation og mindre Europa er vejen frem. Omvendt er massiv integration heller ikke løsningen. Vi har brug for en grundlæggende diskussion med danskerne om, hvad vi forventer os af et europæisk samarbejde. Som socialdemokrat er det enkelt for mig. Vi skal skabe et EU, hvor hensyn til lønmodtagere, forbrugere og borgere kommer før hensynet til virksomheder og pengeinteresser. EU skal være en

løftestang for sociale fremskridt og skabe regler og værn mod dumping af løn og sociale vilkår. EU skal være den fælles garant for bekæmpelse af kriminaliteten og værnet mod ublu udnyttelse af vores miljø og natur. For mig at se er det helt klart, at uden et stærkt europæisk samarbejde kan vi ikke regulere markedskræfterne og sikre den sociale udvikling, vi drømmer om. Men der er også helt klare områder, hvor EU skal holde sig væk. Børnepenge skal ikke komme børn, der bor i Polen, til gavn. Dagpengeanciennitet i Rumænien skal ikke indløse dagpenge i Danmark. Danske velfærdsydelser besluttes i Danmark og skal kun tilfalde de borgere, der bor og betaler skat her. Når jeg kæmper for et socialt Europa, så handler det først og fremmest om regulering af markedskræfterne, ikke om en universel europæisk velfærdsstat. Tilliden til Europa er lav. Håndteringen af den økonomiske krise og siden den europæiske gældskrise har mildest talt været katastrofal. Netop nu står vi midt i en flygtningekrise hvor ingen tager lederskab og får genoprettet Europas grænser. Hvis befolkningerne igen skal have tillid

til Europa, har vi brug for, at Europas ledere udviser lederskab. Det er der brug for netop nu. Vi skal formulere visionerne for Europa og tage diskussionen med danskerne om, hvorfor man som socialdemokrat ikke bare kan forsvare sociale rettigheder i Danmark, men er nødt til at arbejde for europæiske markedsreguleringer. Vi skal have tøjlet skattely og indført nedre grænser for, hvor lave afgifter og selskabsskattesatser, de enkelte lande kan have. Og så skal vi sikre et ordentligt lønniveau i særligt de østeuropæiske lande, hvor befolkningerne tjener alt for lidt. Det hele handler om at skabe bedre vilkår for den enkelte europæer samtidig med, at vi sikrer os, at danske virksomheder kan konkurrere med resten af Europa, og at danske lønmodtagere ikke oplever urimelig konkurrence. EU skal ikke være en garant for et ræs mod bunden, men være en stopklods for en erodering af vores velfærd, hvad end det handler om arbejdsvilkår eller muligheden for at finansiere gode velfærdsydelser i fremtiden.

DSU’EREN DECEMBER 2015 SIDE 25


REPORTAGE AF Rasmus Hvide Beim, ungdomsleder i Filippiner-projektet Emma Vandkilde, ungdomsleder i Filipinern-projektet

DSU OG VORES SØSTERORGANISATION AKBAYAN YOUTH (AY) HAR ET FLERÅRIGT SAMARBEJDE, HVOR VI INSISTERER PÅ AT BLIVE VED MED AT KÆMPE FOR UNGES RETTIGHEDER OG MULIGHEDER I FILIPPINERNE. DET GØR VI I DAG BL.A. GENNEM VORES AMBITIØSE PARTNERSKABSPROJEKT, HVOR TO SEJE DSU’ERE NU ER I FILIPPINERNE FOR AT HJÆLPE AY MED AT SKABE EN BÆREDYGTIG FORANDRING I DERES SAMFUND. Ungdomslederne Emma og Rasmus beretter om samarbejdet i Filippinerne: De unge filippinere i alderen 15 til 30 år udgør godt 30 procent af befolkningen. Men de unge filippinere bliver ikke normalt taget med på råd, når der skal laves politik. Politisk korruption og familiedynastier er hverdagen i filippinsk politik. Her er det pengene og ikke talentet, der tæller. Det oplevede vi på nærmeste hold i byen Bacolod, da borgmesteren ankom en time for sent, men med en ordentlig portion ekstravagance til et pressemøde, som AY-lederne havde sat op. Pressemødets tema var studerendes rettigheder. Borgmesteren trådte ind, tog ordet og talte i 10 minutter om byens vækst og om ham selv. Hans eneste punkt om studerendes rettigheder var, at studerende skulle passe deres studie og ikke spilde tiden på så meget andet. Med partnerskabsprojektet ’Youth for Sustainable Change’ bryder DSU og AY med den onde cirkel og bidrager til, at de unge filippinere kan tage fremtiden i deres egne hænder. Der er behov for træning i organisering og i politisk forandringsarbejde, der kan gøre de unge

SIDE 26 DSU’EREN DECEMBER 2015

lokale AY-ledere i stand til at sætte den politiske dagsorden og skabe en bæredygtig forandring. Og de er allerede godt i gang. AY advokerer lige nu for en reform, der skaber ungdomsråd for de 18-23-årige. Ifølge reformen skal rådene bl.a. have mindst 10 procent af de lokale budgetter, og der skal laves en særskilt ungdomsagenda. Dette er en progressiv reform, som vil give unge menneske stor mulighed for deltagelse og indflydelse i deres lokalsamfund, hvis ikke korruptionen overtager. Derfor er DSU’s og AY’s samarbejde så vigtigt, da vi sammen kan styrke reformer som denne og kæmpe imod korruption. Derudover har DSU og AY også lige været Zimbabwe, hvor repræsentanterne (Simone og Kristine fra DSU) deltog i konferencen ”Creation Space for Youth”. I et internationalt selskab bestående af 14 forskellige nationer, blev der på tværs af kulturer, politiske skel og ikke mindst systemer diskuteret forandringsarbejde. Det var tydeligt, at forskelligheden var stor, og der var visse emner der ikke kunne diskuteres højlydt. Et eksempel er

LGBT, da det er ulovligt at være LGBT i Zimbabwe, og højst sandsynligt observerede ”The Secret Police” konferencen (selvom det var et lukket event). Alzverdens god erfaring blev delt til stor glæde og gavn for deltagerne, og vi lærte bl.a. opskriften på den filippinske riskagemetafor for succesful forandringsarbejde: ”Kagen skal både have varme fra toppen og varme fra bunden for at blive god. ”Med andre ord skal både politikere og græsrodsbevægelser være engagerede for at sikre indflydelse. Næste gang DSU og AY sammen vil prøve at skabe mere bæredygtig forandring i verden, er når vi sammen tager til Klimatopmøde i Paris for at advokere for en ambitiøs international klimaaftale. Filippinerne er et af de lande, som bliver hårdest ramte af klimaforandringerne, og derfor er det så vigtigt, at det internationale solidaritetssamarbejde består. Hvis du eller din lokalafdeling vil hører mere om DSU’s arbejde i Filippinerne, vil vi meget gerne komme ud og holde oplæg både om vores projekter, den politiske situation i Filippinerne og/eller at lave forandringsarbejde i ens lokalsamfund.


VI VAR INVITERET MED DA FISKERE OG BØNDER VAR SAMLET FOR AT KÆMPE FOR RETTIGHEDEN TIL DERES LAND OG FRA FOURENING AF DE HAVE DE FISKER I.

GODE REFLEKSIONER PÅ ET AF TRÆNINGSKURSERNE.

VI DISKUTERER KØN OG SOCIALISTISK FEMINISME MED UNGE LEDERE FRA CEBU REGIONEN.

MEGET AF TIDEN GÅR MED AT FORBEREDE TRÆNINGSKURSER MED REGIONALE LEDERE. HER ER VI I BYEN BACOLOD I ET COOL MØDELOKALE.

DER ER OGSÅ TID TIL AT TAGE OFF ROAD, NÅR VI REJSER FILIPPINERNE RUNDT. HER ER VI MED CHAO OG LARAH PÅ VEJ TIL EN OMGANG WATER-TREKKING. SAMMEN UDGØR VI DET UNGDOMSLEDER-HOLD, DER ARBEJDER TÆT SAMMEN OG FØLGER PROJEKTET FREM TIL MARTS 2016.

DSU’EREN DECEMBER 2015 SIDE 27


REPORTAGE AF Mathilde K Sørensen FOTOS AF

I store busser fra øst og vest trillede 230 socialdemokrater over kommunegrænsen til Middelfart en weekend i november for sammen at være med til at udvikle DSU’s uddannelsespolitik ved Landsmødet 2015. For i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom har vi større ambitioner for fremtidens unge, end statsminister Lars Løkke Rasmussen har.

Julie Anine Noesgaard

Vi mener, det er den forkerte vej at gå, når regeringen med Løkke i spidsen vil spare flere milliarder på uddannelsesområdet. Vi i DSU vil en anden retning, og derfor bød årets landsmøde på vigtige debatter og nye politiske mål for vores samfund. Mellem taler og tætte afstemninger blev også arbejdersange sunget og nye venskaber skabt på tværs af distrikter og dialekter. Der blev stemt, danset og debatteret fra morgen til aften, og vi har det hele på bånd, så vi her kan bringe et udpluk fra et formidabelt Landsmøde, der fortjener et farverigt tilbageblik!

UDSIGTEN AF 230 UNGE SOCIALDEMOKRATER FRA TALERSTOLEN PÅ LANDSMØDET

BIRK GRAVE FRA DSU KBH CITY ER PÅ TALERSTOLEN FOR AT TALE OM KARAKTERER I FOLKESKOLEN

SIDE 28 DSU’EREN DECEMBER 2015

DSU BALLERUP VINDER GULDKARAMELLEN OG DERMED PRISEN SOM ÅRETS AFDELING


SAMMEN ER VI STÆRKERE!

DE RØDE STEMMEKORT BLEV DAGLIGT HEJST OVER HELE WEEKENDEN

LINA KOFOED ROMANI FRA DSU RANDERS PÅ TALERSTOLEN

DSU’S FORMAND ALEXANDER GRANDT BYDER VELKOMMEN

TRADITIONEN TRO ÅBNEDES LANDSMØDET MED FANEMARCH OG FÆLLESSANG

NYE ÆNDRINGSFORSLAG OG POLITISKE IDEER UDVIKLES PÅ POLITIKFABRIKKERNE

SÅ ER DER HALBAL OG STOR JUBILÆUMSFEST MED DSU

DSU’EREN DECEMBER 2015 SIDE 29


SIDE 30 DSU’EREN DECEMBER 2015


JEPPE KOFOED, MEDLEM AF EUROPAPARLAMENTET, SKRIVER HJEM OM DE POLITISKE BESLUTNINGER I BRUXELLES OG LIVET SOM PARLAMENTARIKER

26. OKTOBER 2015:

I dag startede plenarforsamlingen i Strasbourg. Jeg kom til Frankrig lidt hen på aftenen, men der var ikke tid til sightseeing eller franske fristelser. Jeg skulle direkte i arbejdstøjet. Jeg er medlem af det særlige udvalg, der blev nedsat efter LuxLeaks-skandalen i november forrige år. Udvalget har, som alt andet i Parlamentet, en forkortelse. Det hedder TAXE, og vores opgave er blandt andet at finde ud af, hvad der var op og ned i sagen om skattefusk i Luxembourg. I dag skulle vi så stemme om udvalgets endelige rapport. Vi er 45 medlemmer i TAXE fra alle parlamentets politiske grupper. Skattesnyd koster hvert år hver eneste europæer 15.000 kroner! Derfor gik jeg da også til valg på at sætte hårdt ind mod skattefusk. Og man skal holde, hvad man lover.

Derfor har jeg ikke lagt fingre imellem i rapporten. Et af mine forslag var, at banker, der har hjulpet borgere med skattefusk, kan få frataget deres banklicens og dermed retten til at drive virksomhed i hele EU. Det er en benhård kurs. Og det deler vandene i udvalget. Derfor ville de borgerlige have en selvstændig afstemning om lige præcis min sætning i rapporten. Det viser meget godt hykleriet i den blå blok. De siger, de gerne vil bekæmpe skattefusk. Men alligevel gør de alt for at ødelægge arbejdet. Det blev fuldstændigt lige så tæt, som jeg havde forudset. Måske endda lidt for tæt! Men de blå kunne dog alligevel ikke mønstre et flertal imod mit forslag.

27. OKTOBER 2015:

I dag var der også kamp mod skattefusk på programmet. Jeg er ordfører på en rapport, der vil sikre automatisk udvekling

af bankoplysninger med Schweiz. Min rapport skulle til afstemning lidt over middag. Problemet er, at Schweiz har bankhemmelighed. Det lyder lidt som noget fra en Olsen-Banden film. Det kunne det også let være. Det betyder, at danske myndigheder eksempelvis ikke kan få lov til at se, hvor mange penge en dansker har på sin konto i Schweiz. Sådan en ordning opfordrer næsten til skattely og kriminalitet. Min rapport blev vedtaget med overvældende flertal. Som i går stillede de borgerlige sig på bagbene. De mente, jeg gik alt for vidt. De pressede mig til det sidste for at løsne skruetvingen lidt. Det gjorde jeg selvfølgelig ikke, og de måtte da også indrømme, at de ikke kunne tåle at stemme imod min rapport. Nu retter jeg sigtekornet mod Lichtenstein, Gibraltar og Luxembourg. De har nemlig også mere eller mindre kreative bank- og skatteaftaler.

DSU’EREN DECEMBER 2015 SIDE 31


EMIL SIMONSEN // SUSPEKT

PPPostdanmark Magasinpost SMP Id nr.: 46219

”VI BLIVER NØDT TIL AT REVOLUTIONERE DEN MÅDE, DET POLITISKE SPIL FOREGÅR PÅ. VI SKAL GENTÆNKE HELE LORTET. ELLERS ENDER VI I DF-LAND, OG DET ER DER FANDEME IKKE NOGEN, DER ØNSKER SIG!”

SIDE 32 DSU’EREN DECEMBER 2015

Afsender, DSU // Kigkurren 8D 3 tv. // 2300 KBH S Ændringer vedr. abonnement: Ring venligst på 72 300 880

LÆS MERE SIDE 18-21


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
DSU'eren - Årgang 94 - Nr. 4 by Grafisk Afdeling - Issuu