DSU’EREN APRIL 2017 SIDE 1
Foto: Kristian Emil Petersen
GØR NOGET – DET ER DERFOR, VI ER HER! Engang imellem kan man finde sig selv i en situation, hvor der kun er et enkelt spørgsmål tilbage at stille: Hvorfor bruger jeg egentlig så meget tid på politisk arbejde? For i perioder hvor tempoet er højt, arbejdsopgaverne mange og omgivelserne møder ens prioriteringer med rynkede bryn, kan det være svært at få øje på det, der driver én ned til et kælderkoldt afdelingslokale eller et anonymt fagforeningskontor. Alligevel bliver man ved. Og grunden? At det er muligt at gøre en forskel. At skabe en forandring for andre mennesker og spille en rolle i diskussionen om hvor samfundet skal bevæge sig hen. Ændre ved det bestående. Gå op imod den herskende dagsorden og offentlige mening. Lige dér findes den motivation, som gør det muligt at fastholde kampgejsten, gåpåmodet og arbejdsintensiteten. Derfor må vi DSU’ere aldrig pakke oprørstrangen væk og falde bovlamt sammen. Kun ved at insistere på at vores indsats giver mening og betyder noget, kan vi fastholde opbakningen til vores sag, DSU-kammeraternes engagement
og vække forandringstrangen hos unge mennesker over hele landet. Det er også derfor, at DSU’erens redaktion har valgt at døbe temaet i årets første udgivelse ”Gør oprør!”. Vi anskuer oprør og forandring fra en række vidt forskellige vinkler og forsøger at give jer et indtryk af, hvordan det kan komme til udtryk på forskellige måder. I udgivelsen forklarer tidligere formand for DSU Roskilde, Astrid Hass, bl.a., hvordan man helt praktisk omsætter det politiske engagement til et konkret forandringsprojekt. I kommer også til at møde to tidligere DSU-aktive, og nuværende folketingsmedlemmer, for at få at vide, om det er muligt at bevare oprørstrangen, når folketingssædet er i hus, og realpolitikken banker på døren. Derudover taler vi med den ene halvdel af succesduoen Monte Carlo, Esben Bjerre, om den nuværende politikerstands mangler, og hvad der burde laves om i folketinget.
”Derfor må vi DSU’ere aldrig pakke oprørstrangen væk og falde bovlamt sammen.”
DSU’EREN APRIL 2017 SIDE 2
Udgivelsen rummer også en meget interessant samtale med Sofie Liljedahl fra DSU Frederiksberg, Nanna Meilby
fra DSU Odense og Glenn Nicolaisen fra DSU Holstebro/Struer/Lemvig. Fælles for disse tre politiske ildsjæle er, at de har truffet et andet uddannelsesvalg end det, der egentlig blev forventet af deres omgivelser og samfundsånden. Det kan umiddelbart virke mærkeligt at betegne et bestemt uddannelsesvalg som udtryk for et oprør. Men de dybe kløfter i vores uddannelsessystem, det strukturelle uddannelsessnobberi i folkeskolen og den forkvaklede uddannelsesdebat gør det ikke desto mindre muligt at tale om en form for oprør mod en herskende samfundskultur. Endnu flere burde få muligheden for at træffe det samme valg som de tre inspirerende DSU’ere! Som altid er vores blad også spækket med andre gode sager. Det drejer sig eksempelvis om en billedreportage fra Skolevalg 2017, en artikel om DSU’s arbejde i Filippinerne og en hilsen fra Metal Ungdoms nye formand. Vi krydser fingre for, at der er noget, som falder i alles smag og styrker engagementet og kampgejsten over hele landet. DSU’erens redaktion er mere end klar til at indtage foråret og sommeren sammen med jer. Vi ses på slagmarken! Med venlig hilsen Frederik Vad Nielsen
DSU’EREN / NR. 1 / ÅRGANG 96 / APRIL 2017 2 Leder DSU’EREN UDGIVES AF
DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM Kigkurren 8D 3.tv. 2300 København S. 72 300 880 // dsu@dsu.net // www.dsu.net
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Lasse Quvang Rasmussen
REDAKTØR
Frederik Vad Nielsen
MEDREDAKTØR
Line Sofie Gluud
REDAKTION
Sebastian Risbøl Jacobsen Mathias U. Vinholt Nikoline Brockenhuus Rindung Julie Anine Noesgaard Andreas Petersson Mads Hvidbjerg Kristensen Julie Steenbuch Holt Rebecca Jagd Madum (Internationalt indhold)
KORREKTUR
Allan Rye Lyngs
FOTOS
Stefan Cavalieri (fotos side 1, 3, 7-9, 24-26) Kristian Emil Petersen (2-3, 15-16) Julie Anine Noesgaard (3, 10-12, 21, 24-26) Gry Grave (19-20)
DESIGN OG LAYOUT
www.grafiskafdeling.dk Stefan Cavalieri og Kristian Emil Petersen
TRYK
Kailow Graphic A/S - oplag 5.000. Trykt klimaneutralt. ISSN: 0905-5525 Årsabonnement for ikke-medlemmer kr.: 200,Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSU’s eller redaktionens holdning. Citater fra DSU’eren må kun gengives med tydelig kildeangivelse.
4 Siden sidst 6 Vi elsker ærlige politikere Interview med Esben Bjerre 10 Vi burde jo ikke føle, at vi gør oprør Interview med Glenn Kaalund Nicolaisen, Nanna Meilby Madsen og Sofie Brahe Liljedahl 13 Fagligt indspark 14 Det blev lidt et folkeprojekt Interview med Astrid Seerup Hass 17 Voxpop på Facebook 18 Socialdemokratiet er kommet hjem Interview med Ane Halsboe-Jørgensen og Magnus Heunicke 21 Lasses logbog 22 Ulighed i globalliseringens skygge 24 Skolevalg 2017 Fotoreportage 26 DSU i Filippinerne 31 Jeppes Dagbog 32 BAGSIDEN DSU’EREN APRIL 2017 SIDE 3
ENDE INDLÆG DSU’EREN MODTAGER GERNE LØB ET NÆSTE GANG I TIL SIDEN SIDST. GRIB KAMERA SKRIV 100 ORD HAR ET FEDT ARRANGEMENT OG FVN@DSU.NET OM BEGIVENHEDEN. SEND TIL
REDIGERET AF
Mads Hvidbjerg Kristensen
NYE ANSIGTER PÅ LA NDSFORBU
NDET Siden sidst er der også sket noget på Landsforb undet. En ny medarbejdersstruktur har be tydet, at der nu er kom met en ny frivilligkoordinator og en ny øko nomimedarbejder. Begg e på deltid. På den baggrund tiltrådte to nye medarbejdere i starten af januar på DSU’s landsforbund. Oliver Warwick, der i øvr igt er tidligere formand for DSU Fyn, er ny frivil-lighedskoord inator. For fremtiden er det derudover Johan na May, der skal være med til at holde styr på finanserne. Hun er nemlig ny økonomime darbejder. DSU’eren ønsker Oliver og Johan na stort tillykke med de nye jobs samt held og lykke med arbejdet!
MMET I ISHØJ men PSYKIATRI PÅ PROGRA s. De kan ramme alle, lser bør ikke tabuisere
”Psykiske lide udgangspunkt at håndtere”. Med dette er ikke lige lette for alle r, ina hvor forholdecember et psykiatrisem afholdt DSU Ishøj i de n psykiatripolitik kuteret. Herunder hvilke ne i psykiatrien blev dis n det er at leve rda l føre i fremtiden, og hvo Socialdemokratiet ska ionsrådskandireg var ose. Oplægsholderne med en psykisk diagn rhuus. EfterDu ria folketingskandidat Ma dat Jesper Clausson og t mundede de mø d debat om emnet, og følgende var der en go kiatri kræver psy dre psykiatriudtalelsen ”Be ud i udfærdigelsen af taget ved igt i øvr eder”. Udtalelsen blev finansiering og rettigh i februar. g jer Esb i t hovedbestyrelsesmøde med et stort flertal på
DSU’ERE SAMLET TIL KURSUSWE
EKEND Den sidste weekend i januar var mere end 80 DSU’ere samlet til årets første kursusweeke nd på Gadsbølle på Fyn . På programmet var kurser om kulturpo litik, et opgør med ma gtcentraliseringen og håndteringen af den stig ende politikerlede. Hvord an udbreder vi kulturen, så den bliver for alle? Hvordan skabe r vi et mere sammenhængende Danm ark? Og hvad kan vi gø re for at bekæmpe politikerleden? Derudove r skulle DSU’s kommuna lvalgskandidater klædes på til kamp, me ns introkursisterne sku lle introduceres til DSU, Socialdemokratie t og Arbejderbevægelse n. Lørdag aften var der fastelavnsfest med masser af flotte og far verige kostumer. På billedet er det DSU Syd jylland, der er klar til at slå katten af tønden.
DSU’EREN APRIL 2017 SIDE 4
TIL KAMP FOR KOLLEK TIV TRAN
SPORT PÅ FYN I februar indgik alle pa rtier med undtagelse af regeringen og Alternativet en trafikaftale til 700 millioner kroner. Aft alen øremærkede dog ikke penge til Fyn s offentlige transport. De t satt e tidligere forbundsformand for DSU og nuværende folketing ska nd idat i Odense Sydkredsen, Alexander Grandt Petersen, og en række fynske kommunalvalgs- og region srådskandidater sig for at markere. Sammen tog de den tre timer lan ge bustur fra Ladby ved Kalundborg til Faaborg. En tur der i bil ville tage bare 44 minu tte r. Hele turen blev endda livestream et på Facebook, hvor int ere sse rede borgere kunne følge med og stil le spørgsmål undervejs.
US KURDISK AFTEN I AARH
i DSU Aarhus. Før lagt op til kurdisk aften r de var r ua jan 17. n De r og drukket kuret kurdiske specialitete ver ser r de v ble t de mø diske søsterorgate gæster fra DSU’s kur tal for er reft He te. k dis sprog. Gæsterne disk kultur, historie og kur om n, wa La , on ati nis ke klædedragter, t om traditionelle kurdis de an t nd bla e ed rett be og resten af Mellemke mindretal i Tyrkiet dis kur de og ter lek dia fra mødet med ny DSU’ere gik berigede e nd ge lta de De . en øst p for et selvstænhold og kurdernes kam for ke dis kur om en vid disk musik og det blev afsluttet med kur t de Mø n. sta rdi Ku t dig bagværk baklava. traditionelle kurdiske
GRISEFEST I BALLERUP
I januar inviterede DSU Ballerup Dansk Folkepa rtis Ungdom til flæskesteg, brun sovs og en debat om EU-sa marbejdet. Det blev Chris Bjerknæs, som sid en er blevet valgt som DFU-formand, der tog imod invitationen. Bjerknæs holdt oplæg om DFU’s EU-synspunkter, og i fællesska b blev der sat ord på nogle af de bekymringer, som mange ha r i forhold til EU-sama rbejdet. Mødet var givende og utroligt spæ ndende. Og så var flæ skesværene endda perfekt sprøde! DSU’e ren viderebringer herm ed DSU Ballerups opfordring til andre DS U-afdelinger om i fremt iden at debattere mere politik med vores politiske modstandere.
DSU’EREN APRIL 2017 SIDE 5
VI ELSKER ÆRLIGE POLITIKERE
INTERVIEW AF Sebastian Risbøl Jacobsen Julie Steenbuch Holt FOTOS AF Stefan Cavalieri
SÅ VÆR DIG SELV
Der er plads til forbedringer hos vores folkevalgte politikere, selvom han beundrer den passion, som driver dem. DSU’eren har talt med Esben Bjerre om indretning, papegøjesnak og hvad den kommende generation af politikere kan lære af valgnederlag. ”Hold da kæft!” Udbruddet kommer midt i samtalen, da han får øje på en kvinde gennem ruden, som skubber en barnevogn foran sig. Ikke fordi mødre eller barnevogne er et særsyn så tæt på Sønder Boulevard i København midt på eftermiddagen, men fordi den har plads til tre børn, og barnevognskasserne er placeret forskudt ovenpå hinanden. ”Så har man altså fripas til hvad som helst. Altså, hun må gå foran i samtlige køer.” Afstikkeren fra samtalen er meget symptomatisk for den Esben Bjerre, man kender fra radio og tv, hvor skarpe og morsomme iagttagelser er en af spidskompetencerne. Udbruddet kommer også meget apropos, da snakken falder på den podcastaktuelle og nu forhenværende radioværts toårige datter, og
DSU’EREN APRIL 2017 SIDE 6
hvilket Danmark han håber, hun skal vokse op i. ”Det at blive far for første gang, og det at blive far til en datter, har nok virkelig åbnet mine øjne for ligestillingsdebatten. Der er langt hen ad vejen lige muligheder, men der er nogle forventninger, som er anderledes hos kvinder end hos mænd. Jeg hørte en kvindelig politiker fortælle om forskellen på at være mor eller far på Christiansborg. Hvis en mand tager et barn med på arbejde, vil det være opsigtsvækkende, mens kvinderne vil mødes med beskyldninger om at være ravnemor – og det, tror jeg virkelig, er rigtigt,” siger Esben Bjerre. Mænd oplever sjældnere at være fysisk underlegne det modsatte køn og slet ikke i så voldsom grad, som mange kvinder har oplevet det. Derfor oplever mange mænd det ikke som alvorligt nok, for-
klarer Esben Bjerre, som også erkender aldrig at have taget problemstillingen rigtig alvorligt før nu. ”En del af løsningen er måden, vi taler om ligestilling på. Her skal politikerne helt klart gå forrest. Det, håber jeg, ændrer sig i takt med, at min datter bliver ældre.”
DET ER FANTASTISK AT MØDE PASSIONEN
Der er ikke mangel på moderigtige kaffebarer i området omkring Enghave Plads i det københavnske vesterbrokvarter, hvor vi mødes med Esben Bjerre. Vi vælger et sted, der har forsøgt at skille sig ud ved, at du ikke må medbringe din bærbare computer. Du må i hvert fald ikke have den stående fremme, fremgår det af skiltet placeret på et tandhjul på flere af bordene.
Foto: Stefan Cavalieri
Bagerst i lokalet hænger der en motorcykel, som ligner et levn fra Evel Knievels storhedstid. Måske et samlerobjekt for baristaen, som har et stort velsoigneret skæg og ved første øjekast minder om et rockermedlem, men på den hyggelige, pædagoglignende måde. Esben Bjerre bor lige rundt om hjørnet, men er vokset op i en jævn familie i Sejs, som ligger nær Silkeborg. Her gik han i en helt almindelig folkeskole, som de facto var en privatskole, fortæller han. For her var der ikke nogen, som ikke var kaukasisk eller fra den øvre middelklasse.
så vi har altid diskuteret politik, men vi har aldrig været ens politisk,” fortæller Esben Bjerre, hvis forældreoprør var at gå i skjorte og slips. ”Det betyder ikke, at jeg stemte konservativt,” tilføjer han dog. Bortset fra et ultrakort medlemskab af Radikal Ungdom i sine yngre år har han aldrig engageret sig aktivt i ungdomspolitik.
”Jeg har altid været vildt imponeret over folk, som er meget passioneret omkring noget politisk.”
”Min mor er lærer, som underviser udviklingshæmmede, og min far er uddannet fotograf og pædagog og har arbejdet med begge dele på et bosted for unge på kanten. Jeg kommer fra en klassisk, venstreorienteret SF-familie,
”Jeg har altid været vildt imponeret over folk, som er meget passioneret omkring noget politisk. Det er også noget af det mest fantastiske ved at være journalist, at man kommer tæt på folk, som har helliget sig et politisk projekt og ved hver en detalje om lige netop det emne, eller mennesker som eksempelvis tager til Nepal for at hjælpe til på et børnehjem. Det er fuldstændig genialt, men jeg har
aldrig kunne opstøve sådan en passion i mit eget liv.”
POLITIKERE ER BLEVET FAKTARESISTENTE
Esben Bjerre frekventerede ofte den bærbarfrie og motorcykeludsmykkede kaffebar, indtil han for kort tid siden anskaffede sig en espressomaskine – én af de helt store maskiner med mælkeskummer, som han efter eget udsagn bruger jævnligt. Årsagen til, at kaffemaskineriet har fundet vej til hans køkken, er, at han for nyligt er fyldt 30 år. Dermed er det slut på tyverne, og chancen for at dø som ægte rockstjerne er for længst forbi, men alligevel har Esben Bjerre under franchiset Monte Carlo de seneste fem år haft tæt på stjernestatus. Siden 2012 har han lavet prisvindende radio og underholdende tv fra hele verden, dækket folketingsvalg, det amerikanske præsidentvalg og senest skolevalget – alt sammen med en stor portion humor og en enestående evne til at formidle komplicerede og væsentlige nyheder i et sprog, alle kan forstå.
DSU’EREN APRIL 2017 SIDE 7
Men at fylde rundt er en god anledning til at stoppe op og gøre regnskab over det seneste årti. Det er ti år, hvor Esben Bjerres naturlige interesse og nysgerrighed for samfund og politik har materialiseret sig i en journalistisk karriere, som bl.a. har ført ham ind på Christiansborgs bonede gulve på DR’s Christiansborgredaktion som praktikant. Der, og sidenhen med Monte Carlo, har han i mange år beskæftiget sig med politik og interviewet mange politikere. ”Jeg synes, at det er svært at være imponeret over tingenes tilstand i Danmark. De seneste ti år har jeg oplevet en tiltagende tendens til, at politik er blevet mere hårdfør over for fagkundskaben. Man har lavet et system, hvor mavefornemmelse og fakta ligger på hver sin vægtskål og vejer lige meget. Det er simpelthen vanvittigt. I ingen andre fag i verden kan du afvise kendsgerninger, uden at det har konsekvenser, som du kan i politik,” siger Esben Bjerre, som for nyligt har kastet sig over indretning og design og bruger det som et eksempel: ”Jeg er helt ny i det her felt, og jeg skal selvfølgelig gå åben ind til det her og suge viden til mig. Jeg spørger omkring mig og anerkender, at der er nogle, som har gjort det her før mig, længere tid end mig, og som ved mere, end jeg gør. Hvis de siger, at jeg skal have en afstiver for at rive væggen ned, så river jeg ikke bare væggen ned uden, fordi jeg lige føler for det. Det ville være vanvid!”
DE UNGE ER BLÅ
Den 2. februar var Esben Bjerre sammen med Peter Falktoft som bekendt vært ved Skolevalget, som blev dækket live direkte på Christiansborg. Her var Landstingssalen og Vandrehallen fyldt med unge og aktive ungdomspolitikere, som viftede med deres partiflag og hujede og jublede, når formandskaberne var i debat. Mange af disse vil formentlig fortsætte deres dagligdag selvsamme sted i en meget nær fremtid. I så fald vil der formentlig være flest fra de borgerlige partier, som får chancen. De borgerlige partier fik nemlig flest stemmer i hele landet undtagen i hovedstadsområdet. En analyse fra Altinget viser desuden, at Liberal Alliance er størst blandt 18-24 årige.
Foto: Stefan Cavalieri
DSU’EREN APRIL 2017 SIDE 8
”Det er helt objektivt set interessant, at ungdommen er blevet så liberal og blå. Hvad er det, at venstrefløjen har dummet
Foto: Stefan Cavalieri sig så meget med? De har jo helt eklatant dummet sig. Det bedste eksempel er SF, som indtil for 10 år siden altid har haft fat i de unge,” siger Esben Bjerre, som selv giver sit bud på svaret: ”Jeg tror, at de borgerlige partier har været bedre til at levere og kommunikere konkret politik. LA er eksempelvis meget nemme at forstå. Fjern registreringsafgiften. Ned med skatten. Det er meget nemt at forstå, når man er 15 år gammel. Modsat er det med Socialdemokratiet, hvor jeg med en pistol for panden ville have meget svært ved at komme med 10 bulletpoints for, hvad socialdemokratisk politik er.”
STOP PAPEGØJESNAKKEN
Det er en ond spiral, når vi igen og igen taler om den stigende mistillid til politikerne og politikerlede, mener Esben Bjerre. Han mener sådan set, at vi skal lade være med at italesætte det hele tiden. Politikerne skal have tid til at forbedre sig, men samtidig lader det ikke til, at de ligefrem har gjort deres bedste, siger han
”Det er helt fantastisk, at selvom vi synes, vores politikere er latterlige, så går vi ned og stemmer alligevel. Det er helt enestående.”
og bruger sagen om landbrugspakken, som kostede Eva Kjer Hansen en ministerpost og Inger Støjberg, som blankt aviser Ombudsmandens kritik, som et par eksempler. Men på trods af en lang række sager, som udfordrer hans – og mange andres – tillid til politikerne, så er Esben Bjerre ikke helt uden håb.
politikere. I skal være mindre kedelige og stringente. Jeg håber, at I bliver mere ærlige. Man ser det hver gang, der bliver afholdt et valgnederlagstale i USA. Hvor var den Hillary henne i valgkampen, spørger man. Hvor var den Mitt Romney? Hvor var den McCain? Det er, fordi de holder en ærlig tale fra hjertet uden pres og uden frygt for kommentatorernes dom. De virker pludselig som ægte politikere og ægte mennesker, og så kan man relatere til dem.” Han har et godt råd til kommende - såvel som nuværende - politikere:
”Jeg håber, at der bliver mindre papegøjesnak hos den næste generation af politikere.”
”Det er helt fantastisk, at selvom vi synes, vores politikere er latterlige, så går vi ned og stemmer alligevel. Det er helt enestående. Vi skal blive ved med at bevare det engagement og den høje stemmeprocent.” Hvad er dit håb for den nye generation af politikere? ”Jeg håber, at der bliver mindre papegøjesnak hos den næste generation af
”Når politikere er ærlige, så elsker vi dem mere og er mere tilbøjelige til at tilgive dem. Det håber jeg, at de unge politikere vil tage ved lære af. Vær dig selv, og sig hvad du tror på.”
ESBEN BJERRE • FØDT I 1987 I SEJS. • UDDANNET JOURNALIST FRA DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE 2008-2012. • VAR JOURNALISTPRAKTIKANT PÅ DR 2009-2011. • BLEV LANDSKENDT I 2012 MED MONTE CARLO PÅ P3 SAMMEN MED PETER FALKTOFT MED ET GENNEMSNITLIGT LYTTERTAL PÅ EN KVART MILLION HVER UGE. • ER AKTUEL MED PODCASTEN ”HER GÅR DET GODT”. • PRIVAT BOR HAN I KØBENHAVN SAMMEN MED SIN KÆRESTE OG DATTER.
DSU’EREN APRIL 2017 SIDE 9
Foto: Kristian Emil Petersen
VI BURDE JO IKKE FØLE, AT VI GØR OPRØR
INTERVIEW AF Line Gluud Mads Hvidbjerg Kristensen FOTOS AF Julie Anine Noesgaard
Flere og flere unge mennesker stormer ind på universiteterne, og i visse kredse bliver det sværere at foretage et andet uddannelsesvalg. Hvorfor er det sådan? DSU’eren har mødt tre unge DSU’ere, der valgte en anden vej. Selvom de har valgt tre vidt forskellige uddannelser, har Glenn Kaalund Nicolaisen, Sofie Brahe Liljedahl og Nanna Meilby Madsen én ting til fælles: De har fravalgt universitetsvejen og har i stedet valgt en erhvervsuddannelse eller professionsbachelor på trods af forventningspres og fordomme. Men burde de virkelig føle, at de gør oprør?
AT SKILLE SIG UD
Ifølge Undervisningsministeriet valgte 74,3 % af eleverne i 9. og 10. klasse i 2016 en gymnasial uddannelse. Erhvervsskoleeleverne udgør nu kun 18 %. Sofie Brahe Liljedahl, der som en del af sin handelsuddannelse er elev hos forlaget Gyldendal, siger om at skille sig ud fra mængden: ”Selvfølgelig stikker man ud. Det er jo klart, når der er så mange unge, der vælger at tage en gymnasial uddannelse, og man så er den, der ikke går på gymnasiet. De største reaktioner fik jeg lige, da jeg droppede ud. Folk troede simpelthen, der var noget galt med mig. Jeg synes, det var langt sværere at droppe ud af
DSU’EREN APRIL 2017 SIDE 10
gymnasiet, fordi jeg tog et fravalg af dét, end fordi jeg tog et tilvalg af erhvervsuddannelsen. Det var første gang, jeg følte, jeg brød strømmen.” Nanna Meilby Madsen, der læser til sygeplejerske i Odense, supplerer: ”Mine venner, der læser på universitetet, kan sagtens gå i byen tirsdag eller torsdag aften eller mødes en onsdag formiddag. Men min uddannelse er et fuldtidsstudie med obligatorisk undervisning. Og når jeg er ude på klinikken, så går det overhovedet ikke. Der er jeg jo på arbejde fra 7.00 til 15.00. Derfor kan jeg ikke bare lige gå ud en tirsdag eller torsdag. Så går det ud over patienterne.”
OPGØR MED FORVENTNINGSPRESSET
Glenn Kaalund Nicolaisen er fra Holstebro og står i lære som klejnsmed. Han har oplevet forventningspresset på egen krop. Da han første gang fortalte sin mor, at han ville uddanne sig til smed, syntes hun, det var fint. Hun ønskede blot, at han først skulle have en studenterhue. ”Min mor sagde: ”Det er en fin idé, at du gerne vil være smed. Du skal bare tage
en gymnasial uddannelse først.”” Nanna Meilby Madsen er enig: ”I mange år har vi hyldet erhvervsuddannelserne og professionsbachelorerne. Men jeg oplevede, at det for mange var overraskende og måske lidt eksotisk, at jeg ville studere til sygeplejerske.” Som samtalen skrider frem bliver det hurtigt tydeligt, at de alle tre har oplevet et stort forventningspres. Et samfund, der guider flertallet af unge mod universiteterne, og hvor der sættes spørgsmålstegn ved de døre, erhvervsuddannelserne og professionsbachelorerne åbner. Men hvad var det så, der gjorde, at Nanna, Sofie og Glenn alligevel fraveg universitetsvejen? Spørger man Glenn Kaalund Nicolaisen, så er svaret klart: Muligheden for erhvervspraktik i folkeskolen spillede en afgørende rolle. ”I 8. klasse spurgte jeg på min skole, om jeg kunne komme en uge i erhvervspraktik. Min morfar arbejdede i Dansk Metal, så han fandt mig en erhvervspraktikplads som smed. Jeg syntes, det var megafedt. Èn uge blev hurtigt til to. Dér besluttede jeg mig for, at jeg ville starte i lære som smed efter 9. klasse.”
Foto: Julie Anine Noesgaard
” Logikken er, at hvis man ikke er klar til gymnasiet, så kan man altid sendes på en erhvervsuddannelse. Det giver en skraldespandseffekt i forhold til erhvervsskolerne.”
Også for Nanna Meilby Madsen er svaret klart: ”Jeg valgte at blive sygeplejerske af samme grund, som jeg valgte at blive medlem af DSU. Jeg brænder for at gøre en forskel. Og det er jo det, jeg reelt gør. Det giver mening for mig at lade være med at gå i byen på en torsdag og i stedet stå op klokken 5.30. Det giver mening, fordi man gør en forskel. Det, man gør, betyder noget for patienterne.”
MERE OG BEDRE VEJLEDNING ER NØDVENDIGT
En del af årsagen til, at få unge vælger en erhvervsuddannelse eller professionsbachelor, skal ifølge Sofie og Glenn findes i, at flertallet ikke ved, hvilke muligheder uddannelserne åbner for. Skal vi problemet til livs, skal der investeres i en bedre og mere balanceret vejledningsindsats i folkeskolen, mener Sofie Brahe Liljedahl: ”Efter jeg færdiggjorde mit handelsgrundforløb og er startet som elev på et forlag, er der mange, der har sagt ”Ej, hvor fedt. Det vidste jeg slet ikke, man kunne.”
Det, synes jeg, udstiller ret godt, at de, der har gået på gymnasiet, slet ikke aner hvilke muligheder, de har fravalgt i tilvalget af gymnasiet. Det, tror jeg, er et sindssygt stort problem.” Glenn fortsætter: ”Jeg har før fået at vide, at jeg på ingen måde vil kunne holde til at være smed resten af livet. Og nej, det kan jeg ikke. Men som smed kan du jo både læse videre til ingeniør, procesteknolog eller en anden højere akademisk uddannelse. Og der er jeg jo mere eftertragtet på arbejdsmarkedet, fordi jeg har arbejdet som smed først.”
”Selvfølgelig stikker man ud. Det er jo klart, når der er så mange unge, der vælger at tage en gymnasial uddannelse, og man så er den, der ikke går på gymnasiet”
Sofie Brahe Liljedahl påpeger desuden, at en ringe vejledningsindsats i folkeskolen er skyld i den manglende viden om erhvervsuddannelserne. Hun har tidligere selv oplevet, hvordan en UU-vejleder ikke oplyste hendes klasse om mulighederne ved en erhvervsuddannelse, fordi ingen af eleverne umiddelbart var interesserede i at vælge den erhvervsfaglige vej: ”Hun viste en taburetmodel
med tre ben, der repræsenterede de forskellige uddannelsesveje. Hun spurgte så hvem, der havde overvejet at tage en erhvervsuddannelse. Og da ingen rakte hånden op, slettede hun benet,” fortæller hun og fortsætter: ”UU-vejledningen er ret essentiel. Men i dag kan man jo kun få UU-vejledning, hvis man er erklæret ikke-uddannelsesparat”. Hun retter sig selv: ”Ikke-gymnasieparat er det jo i virkeligheden. Logikken er, at hvis man ikke er klar til gymnasiet, så kan man altid sendes på en erhvervsuddannelse. Det giver en skraldespandseffekt i forhold til erhvervsskolerne.”
STIGMATISERING OG AKADEMISERING
Nanna Meilby Madsen mener ikke, at UU-vejledningen bør have hele skylden for en manglende balance i uddannelsessystemet. Hun peger i stedet på den generelle stigmatisering og fordomsfuldhed mod erhvervsskole- og professionsbachelorelever: ”Stigmatiseringen er det største problem. Gymnasiet er en god uddannelse, og jeg er glad for, at jeg tog den. Men der er også folk fra min gymnasieklasse, hvor jeg har tænkt, at en anden uddannelse havde gavnet dem mere. Det er ånds-
DSU’EREN APRIL 2017 SIDE 11
Fotos: Julie Anine Noesgaard svagt at slæbe sig igennem gymnasiet og stå med et snit, man ikke kan bruge til noget, bare for at have en studenterhue. Man burde kunne sige ”gymnasiet er ikke noget for mig” uden at skulle forsvare det,” siger hun og uddyber: ”Man har en fordom om, at er du ikke særligt boglig stærk, skal du nok tage en erhvervsuddannelse. Men det er bare bullshit. Jeg kender masser af bogligt dygtige, der står i lære. Det største problem er stigmatiseringen.”
GLENN KAALUND NICOLAISEN
Nanna Meilby Madsen mener desuden, at problemet kan observeres i den politiske verden. Og at det politiske univers rent faktisk udgør en del af selve problemet: ”Det politiske univers er blevet akademiseret. Den struktur, der er, når man er politisk aktiv, er tilrettelagt efter, at man er universitetsstuderende. Folk falder fra, hvis de læser noget andet end en universitetsuddannelse. Det er også derfor, at de fleste af dem, der er politikere og levebrødspolitikere, er akademikere. Den politiske verden er blevet for elitær. Hvis der pludselig kommer en, der har noget
NANNA MEILBY MADSEN
praktisk erfaring, bliver folk overraskede.” Samtalen mellem Sofie Brahe Liljedahl, Glenn Kaalund Nicolaisen, Nanna Meilby Madsen og DSU’erens udsendte nærmer sig sin afslutning. Tilbage står et tydeligt indtryk af tre stærke unge mennesker, der på trods af fordomme og forventningspres har valgt deres egne veje. Og deres sidste budskab er helt klart: Uddannelsessnobberi og fordomsfuldhed skal ikke spænde ben for drømme - uanset om man vil være klejnsmed, sygeplejerske eller handelsuddannet.
SOFIE BRAHE LILJEDAHL
• FØDT 19. SEPTEMBER 1999
• FØDT 2. APRIL 1993
• FØDT 23. MAJ 1997
• STÅR I LÆRE SOM RUSTFAST KLEJNSMED PÅ ANDET ÅR
• STUDERER TIL SYGEPLEJERSKE PÅ ANDET ÅR
• ELEV HOS FORLAGET GYLDENDAL SOM LED I HANDELSUDDANNELSEN
• NUVÆRENDE: • NÆSTFORMAND, DSU HOLSTEBRO-STRUER-LEMVIG • MEDLEM AF FAGLIGT UDVALG I DSU • MEDLEM AF DANSK METALS UNGDOMSUDVALG • MEDLEM AF UNGDOMSBESTYRELSEN I DANSK METAL NORDVESTJYLLAND
• NUVÆRENDE: • FORMAND, PARTIFORENINGEN ODENSE NORDØST
• NUVÆRENDE: • FORMAND, DSU KØBENHAVN
DSU’EREN APRIL 2017 SIDE 12
• TIDLIGERE: • FORMAND OG NÆSTFORMAND, DSU ODENSE • MEDLEM AF DSU’S HOVEDBESTYRELSE
• TIDLIGERE: • FORRETNINGSUDVALGSMEDLEM OG NÆSTFORMAND, DSU KØBENHAVN • BESTYRELSESMEDLEM OG KASSERER, DSU FREDERIKSBERG • BESTYRELSESMEDLEM, DSU KØBENHAVN NORD
DROP UDDANNELSESSNOBBERI
ARTIKEL AF Steffen Kjeldsberg Formand for Metal Ungdom
BLIV FAGLÆRT!
Der er god fremtid i at tage en erhvervsuddannelse. Derfor er det vigtigt, at vi alle arbejder for, at flere unge vælger at blive faglærte, når de skal vælge deres karrierevej. Efterspørgslen på faglærte bliver større og større, og flere steder i landet har virksomhederne svært ved at rekruttere de kvalificerede faglærte, som de har brug for. Der er et kæmpe behov for, at flere unge vælger at tage en erhvervsuddannelse, og derfor har vi alle et ansvar for at fortælle alt det gode om at være faglært. En erhvervsuddannelse giver løn under uddannelsen, som er højere end SU, og efter uddannelsen får faglærte en løn, der ligger over gennemsnitslønnen i Danmark ifølge Danmarks Statistik og TV2. Faktisk tjener en faglært over hele livet 3 millioner kroner mere end en ufaglært ifølge AE-rådet. Man kan også udvikle sig hele livet med en erhvervsuddannelse. Den er nemlig også et effektivt springbræt til en masse spændende videreuddannelser. I Dansk Metal og Metal Ungdom fokuserer vi på at oplyse om erhvervsuddannelserne både i vores daglige arbejde og i kampagner. Vi skaber også opmærksomhed omkring, at flere virksomheder skal tage lærlinge. Uden faglærte går vores velfærdssamfund i stå, og det er ikke hvem som
helst, der kan blive en god mekaniker, en kreativ industritekniker eller en omsorgsfuld SOSU-assistent. Desværre hører jeg ofte, hvordan unge får at vide af enten forældre eller studievejledere, at de selvfølgelig skal på gymnasiet eller universitet, for det er det, man skal, hvis man skal blive til noget her i livet. Det kunne ikke være mere forkert! Det er vildledende vejledning og direkte uddannelsessnobberi! Hver gang du tager en elevator, er der en elevatormontør, der har sørget for sikkerhed og vedligehold, så du kan springe trapperne over i ro og mag. Hver gang du sætter dig ind i din bil og drejer nøglen, så husk på alle de mekanikere, der dagligt reparerer, smører og vedligeholder vores biler. Faglærte overalt får hele samfundets hjul til at køre. Så næste gang du møder den lokale mekaniker eller elevatormontør, så tænk over, at det i virkeligheden er dem, som er hverdagens helte, og giv dem et venligt smil med på vejen. LO’s prognoser viser, at der i 2030 vil mangle 90.000 faglærte, mens der vil være cirka
85.000 ufaglærte og 55.000 akademikere i overskud. I stedet for at bilde unge mennesker ind, at den eneste vej frem i livet er lange uddannelser gennem gymnasiet og universitet, hvor de efter endt uddannelse bliver mødt af et overfyldt arbejdsmarked, så skal vi i højere grad opfordre dem til at lære et af håndens fag. Med det valg vil de både vil få en god løn og have rig mulighed for at videreuddanne sig for at være attraktive på arbejdsmarkedet, både nationalt og internationalt. Før prognoserne kan bevæge sig mod 0, skal synet på erhvervsuddannelse ændres. Nogle skridt i den rigtige retning mod at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse kunne blandt andet være bedre studievejledning helt tilbage i folkeskolen, synliggørelse af mulighederne for videreuddannelse og øget fokus på ekstraordinære svendestykker. Det er, når vi som samfund anerkender alle de dygtige håndværkere, og ikke kun studenter med et 12-tal i huen, at flere unge får lyst til at vælge en erhvervsuddannelse.
DSU’EREN APRIL 2017 SIDE 13
INTERVIEW AF
DET BLEV LIDT ET FOLKEPROJEKT
Line Gluud FOTOS AF
Kristian Emil Petersen
Vi vil skabe forandring. Det står oftest øverst på listen, når man spørger DSU’ere, hvorfor de er medlemmer. Men hvordan bevæger man sig fra ideer og drømme til at stå med konkret, lokal forandring i hænderne? Vi har spurgt Astrid Hass, der stod i spidsen for DSU Roskilde, da deres klima-kampagne førte til nye klima- og miljøvenlige tiltag i kommunen. ”Vi havde i lang tid forsøgt at arbejde med lokal forandring og at være synlige i lokalområdet. Særligt med kampagner for bedre arbejdsforhold og overenskomst.” Vi møder Astrid i Roskildes nye kreative bydel Musicon, der huser alt fra den store skate-hal ”Hal 12” og Rockmuseet Ragnarok til masser af faciliteter for nye startups og kreative virksomheder. Byrummet er domineret af rå overflader, containere og en sammensmeltning af udtrykket fra den gamle betonfabrik, der tidligere lå på den store grund. Ude foran de lokaler, hvor vi skal tale sammen, står en affaldsspand med sorteringsrum til glas og metal. Men den vender vi tilbage til. DSU Roskilde havde under skiftende formænd længe haft forandringselementet som omdrejningspunkt for afdelingens aktiviteter. Det skulle også fortsætte, da Astrid blev valgt som formand i starten af 2015. Året gik med endnu en forandringskampagne for bedre arbejdsforhold og mere fokus på overenskomster. Men det havde været en lidt svær kamp: ”I vores kamp for bedre arbejdsforhold
DSU’EREN APRIL 2017 SIDE 14
og overenskomster er det lidt sværere at ændre noget på kommunens budgetter, der giver bedre arbejdsforhold. Og med 3F – jeg holder meget af dem – men det er lidt op ad bakke engang imellem.” Det var ikke lige så let at gå til, og sværere at se reelle resultater. ”At vi lige valgte klima var lidt tilfældigt. Det var mest, fordi vi skulle prøve noget andet end at kæmpe for bedre arbejdsforhold. Som projektet skred frem, så blev det tydeligt for os, at vi rent faktisk kunne ændre noget på det her område.” Valget faldt sammen med, at der var en voksende interesse i Roskilde for grønne partier. ”I Roskilde var der en voksende kærlighed blandt unge til Alternativet. Hvis vi gerne vil fange nogle af de her mennesker, så skulle vi vise dem, at det reelt var DSU, der taler for bedre klima i Roskilde.”
PLANLÆG, PLANLÆG, PLANLÆG!
Astrid lægger tung vægt på, at planlægning er fuldstændig afgørende. Skab nogle rammer, så du ved, hvor projektet skal bevæge hen. ”Vi løste det ved at
vælge tre mærkesager, som vi forsøgte at gå efter. Så havde man noget konkret: Det er det her, vi vil.” DSU Roskilde havde først brainstormet på ideer til mærkesager. Med dem i tasken havde de inviteret byrådsmedlemmerne Daniel Prehn (S) og Tomas Breddam (S) til en idéudvekslingsaften for at afsøge, hvor der kunne være mulighed for at ændre noget. Det havde de gjort, fordi det altid er afgørende at have for øje, hvor den politiske situation står. Måske har man en god ide, men der er ikke villighed eller mulighed for at arbejde for det i byrådet. I samarbejde med byrådsmedlemmerne blev de tre mærkesager udvalgt: Affaldssortering i offentlige skraldespande, 500 nye cykelstativer og vindmøller i kommunen. ”De blev udvalgt, fordi de har meget forskellige ambitionsniveauer. Vindmøllerne blev valgt for at være lidt mere rebelske. Socialdemokratiet i Roskilde er nemlig imod vindmøller i kommunen, og det er nogle gange positivt at positionere sig lidt anderledes ift. partiet,” fortæller Astrid.
TRE GODE RÅD
”Slå et for stort brød op. Planlæg mere end hvad I tør tro på, kan lade sig gøre. Det er bedre at gå lidt ned i styrke end at vide, at man godt kunne have satset på mere.”
”Brug tid på research. Undersøg udvalgene, tag kontakt til folk og fortæl om projektet. Etabler kontakter, som I kan trække på senere.”
”Uddeleger ansvaret. Det har både en værdi for dem, som får noget ansvar, og for projektet fordi der kommer flere kræfter til.”
DSU’EREN APRIL 2017 SIDE 15
Foto: Kristian Emil Petersen
”Det var sindssygt hårdt, og vi var næsten på kampagne hver dag.”
Foto: Kristian Emil Petersen
TRE UGERS BENHÅRD ”VALGKAMP”
Materialet til kampagnen blev lavet ud fra de tre mærkesager. Kampagnen foregik over tre uger – lidt ligesom en folketingsvalgkamp. ”Det var sindssygt hårdt, og vi var næsten på kampagne hver dag.” Afslutningen skulle være et borgermøde. ”Det stod og faldt med det her borgermøde. Vi havde brugt enormt mange kræfter på at arrangere det her møde og få folk til at deltage. Vi havde nærmest ikke beskæftiget os med de normale DSU-mål om at få flere medlemmer,” forklarer Astrid og uddyber, at målet var at udvikle projektet i samarbejde med borgerne til det her borgermøde. Heldigvis blev kampagnen en succes, og der var et stort fremmøde til borgermødet. De diskuterede klima- og miljøpolitik rundt om bordene, og brainstorm-resultaterne blev samlet til en lang liste med forslag, som DSU Roskilde sendte til byrådet. Resultatet var en klimasejr til DSU Roskilde. I budgetforliget for kommunen
DSU’EREN APRIL 2017 SIDE 16
var inkluderet øget affaldssortering i det offentlige rum, en kommunal klimapris til virksomheder, der fremmer grøn og bæredygtig produktion, og en kortlægning af el-ladepladser, så elbilsejere kan lade over alt. Ud over DSU Roskildes egne mærkesager, så var der også inddraget nogle af de nye idéer fra borgermødet i budgetforliget. ”Det blev lidt et folkeprojekt,” fortæller Astrid om sejren.
”DET ER MEGET LETTERE AT LAVE FORANDRING, END MAN GÅR OG TROR.”
Udsagnet er måske lidt provokerende, indrømmer Astrid. Hun har besøgt afdelinger i DSU, som kæmper med et blåt byråd. Men det er ikke umuligt. ”Det man først og fremmest skal gøre, hvis man har et udfordrende politisk miljø, er at samarbejde med andre partier,” forklarer Astrid og siger, at det er afgørende at skabe en bred opbakning til sine projekter. Så får man lettere hjælp og flere ører i byrådet. ”Når man har besluttet sig for en sag, så skal man finde ud af, hvilke udvalg i byrådet, der arbejder med det område. Det
er der, man kan rykke noget, hvis man får beslutninger igennem i udvalgene.”
VÆRDIEN LIGGER HOS MEDLEMMERNE
”De største udfordringer har været – som med så meget andet i DSU – at skabe gejst og energi omkring projektet. Det er en udfordring at få engageret mange mennesker, fordi folk har svært ved at binde sig,” siger Astrid og fortsætter: ”Tit sidder der jo en formand, som ender med at tage for meget på sig. Man kan jo hurtigt komme til at tænke ’det er nok bedre, hvis det er mig, der gør det’, men der er en kæmpe værdi i at engagere folk.” Da vi forlader bygningen og går ud, falder blikket på den nye affaldsspand, som DSU Roskilde har været med til at få indført. Astrid smiler til mig; ”Det er sgu bare fedt med lokal forandring, ikke? Det er der, man kan ændre noget, i kommunerne. Det er ikke altid inde på Christiansborg.”
REDIGERET AF Andreas Petersson 10
VOXPOP PÅ
Ida Helene Bendsen Høiberg • 21. februar kl. 21:03 Så skulle jeg hæve geoblokeringen af SKAM. #priorities
Maria Andersen • 12 februar kl. 21:06 Fjerne kontanthjælpsloftet så mange mennesker ikke ender med at leve i fattigdom.
Asbjørn Lyngdrup Persson • 12. februar kl. 21:40 Indføre 5-kroners-bar på DSU’s kursusweekender!
Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) • 12. februar
Hvis du kunne ændre noget i morgen, hvad skulle det så være?
Sune Holm • 12. februar kl. 20:42 Jeg ville sørge for, at Mette Frederiksen blev statsminister.
Alexander Küster • 12. februar kl. 20:49 Jeg ville have en Kattegat-bro.
Sørine Bech-Larsen • 12. februar kl. 20:53 Ligestille alle mennesker så der ikke er nogen, der bliver diskrimineret på baggrund af deres køn, hudfarve, seksuelle orientering eller andet.
Rosa Sulaiman • 12. februar kl. 21:02 Gå tilbage i tiden og ændre noget i den kultur, der gør, at nogle af vores politikere tror, at de kan tillade sig at vælge og vrage mellem, hvem de synes er danske og ikke-danske.
Søren Stubkjær • 12. februar kl. 22:05 Jeg ville give livet tilbage til landkommunerne. Centraliseringen har i den grad skabt en skævvridning i samfundet – både økonomisk og socialt!
Marta Hoffmann • 12. februar kl. 22:22 Så skulle licens betales proportionelt.
Glenn Kaalund Nicolaisen • 12. februar kl. 22:36 Obligatorisk erhvervspraktik i 8. og 9. klasse. Vi får aldrig nogensinde de unge mennesker til at starte i lære, hvis de ikke aner, hvad erhvervsuddannelserne går ud på. En murer bruger faktisk ikke hele dagen på at stable sten!
Sebastian Nielsen • 12. februar kl. 22:58 Obligatorisk Skolevalg!
D E SYNSPUNKTER, DER GIVES UDTRYK FOR I VOXPOPPEN, AFSPEJLER IKKE NØDVENDIGVIS DSU’S HOLDNING, MEN ER UDELUKKENDE UDTRYK FOR PERSONENS EGEN HOLDNING. VI TAKKER FOR DE MANGE INDKOMNE KOMMENTARER. LÆS DEM ALLE PÅ FACEBOOK!
DSU’EREN DSU’EREN OKTOBER APRIL 2016 2017 SIDE 17
INTERVIEW AF
SOCIALDEMOKRATIET ER KOMMET HJEM
Andreas Petersson Mathias Vinholt FOTOS AF
Gry Grave
AF NAVN OG GAVN
Ordene er mange til at beskrive det folkeoprør, som buldrer i den vestlige verden. DSU’eren har sat to MF’ere stævne til en snak om, hvordan Socialdemokratiet trækker oprøret ind på egen banehalvdel. Den socialdemokratiske bevægelse i Europa befinder sig i en tillidskrise. Det kommer tydeligt til udtryk i manglende vælgertilslutning og sættes i forbindelse med et generelt oprør mod det politiske establishment. På trods af dette formår Socialdemokratiet herhjemme at ligge stabilt lige under de magiske 30 procent i meningsmålingerne.
Magnus: “Rigtig mange af mine gamle klassekammerater mistede deres job under finanskrisen. Der er ikke mange af mine nuværende venner, der gjorde. Min gamle nabo var autolakerer, men mistede sit job. Hvis han synes, at det her system er snyd, så kan jeg godt forstå ham. Hvis han er rasende - og hvis det tiltrækker ham at hoppe på det lidt letkøbte eller populistiske, så kan jeg også godt forstå ham.”
”Det værste, der kan ske for os som socialdemokrater, er hvis folk ikke finder os relevante.”
Selvom både Ane Halsboe-Jørgensen og Magnus Heunicke ser det som frugten af hårdt arbejde, husker de også, hvordan selvsamme meningsmålinger for få år tilbage gav dem 16,9 pct. At danskerne har tillid til, at Socialdemokratiet er det parti, der bedst kan give et svar på danskernes bekymringer, er ikke noget, der må tages for givet.
DSU’EREN APRIL 2017 SIDE 18
Efter valgnederlaget i 2015 var det tid til selvransagelse i det gamle arbejderparti. Under SR-regeringen lød kritikken blandt kernevælgere og fra baglandet, at man forsømte at være talerør for den almene lønmodtager, som man ellers hævdede at repræsentere, alt imens den første politik blev pakket ind i ansvarlighed og nød-
vendighed. Opgaven var nu at bevise, at Socialdemokratiet igen var tilliden værdig. Ane: “Det værste, der kan ske for os som socialdemokrater, er hvis folk ikke finder os relevante. Det har altid været det, der var vores berettigelse, at uanset hvilket klubhus du gik ind i, eller strikkeklub du besøgte, så vi de bekymringer, folk havde der, og dem tog vi alvorligt og ville give et svar på.”
DET HANDLER OM AT LYTTE
Siden Mette Frederiksen overtog formandsposten har både politikken og retorikken taget et skifte, hvilket ikke kan siges at have vakt udelt begejstring i rød blok. For Socialdemokratiet har det handlet om - igen - at tage folks bekymringer alvorligt. Men der er vel ret beset ingen partier, der vil påstå at have det modsatte til hensigt. Så hvordan kan Socialdemokratiet varetage den opgave uden at forfalde til populisme?
Foto: Gry Grave Magnus: “Man er nødt til at styre nationen og gøre nogle ting, fordi der er noget, der hedder økonomi. Men svaret er jo at være socialdemokrat. At vise hvor stolen skal stå, og hvor vi vil hen med det her projekt i den lånte tid, vi har magten. Det har man ikke haft så meget fornemmelse af, at vi altid har gjort. Men svaret er ikke at hoppe langt ud på én eller anden fløj, for deres svar er så kortsigtede.” Ane: “Jeg tror sgu også godt, folk kan forstå, hvis vi siger, at ja, det her er et problem, men det kan vi ikke løse på den her måde. Til gengæld skal du vide at vi arbejder for en løsning, og vi kæmper altid for dig, selvom at vi måske ikke har pengene lige nu. Det er ærligheden, der er det vigtigste. Det er selvfølgelig meget attraktivt med meget kategoriske svar, hvilket man ikke altid har som socialdemokrat. Det er selvfølgelig en udfordring, men sådan har det altid været.”
FORPAGTERE ELLER REFORMISTER?
Selvom det er nemt at mærke indignationen, er der selvfølgelig forskel på retorikken, når man er folkevalgt sammenlignet
med dengang man meldte sig ind i DSU. Ane under valgkampen i 1998, Magnus i 1991. Hvor ungdommen tidligere har været udpræget rød, tales der i dag om det liberale ungdomsoprør. Men samtidig nyder Socialdemokratiet stor opbakning blandt de ‘voksne’. Så hvordan kan det være, at Socialdemokratiet har udfordringer med at blive et parti for de unge?
på, at verden kan blive bedre et sted. Det kan vi måske også godt blive lidt bedre til at udstråle i vores politiske dagligdag.”
”Det er selvfølgelig meget attraktivt med meget kategoriske svar, hvilket man ikke altid har som socialdemokrat. Det er selvfølgelig en udfordring, men sådan har det altid været.”
Ane: “Altså, vi vinder jo blandt de tre største partier (Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti), men det er jo kun, når alle de små er taget ud. Alle yderpartierne. Jeg tror altid, at man som ung vil blive draget af noget idealisme uden forbehold. Noget af det, jeg selv syntes, var helt vildt fedt, da jeg meldte mig ind, var det internationale og den grundlæggende tro
Nogle gange er det måske også nemt at blive klandret for at kun at have “forpagterpolitik”, når man sætter sig imellem en revolutionær venstrefløj og en velfærdsafviklende højrefløj, der grundlæggende ønsker et opgør med vores samfundsmodel?
Magnus: “Præcis. Det er jo herinde, vi tøjler den frie, frådende, uregulerede verden. Vi kan da også bare droppe det, men så vil den frådende grådighed galoppere derudaf. Så kan du så have andre systemer, der enten er den helt frådende kapitalisme eller noget andet, der er fuldstændig udemokratisk. Det ønsker vi ikke som socialdemokrater”.
DSU’EREN APRIL 2017 SIDE 19
Foto: Gry Grave
CHRISTIANSBORG-LOGIKKEN
Men hvordan sørger man som folkevalgt for, at de idealer man stillede op på, ikke bare undergraves af den såkaldte Christiansborg-logik? Ane: “Altså selv føler jeg, at jeg er kommet lidt hjem i forhold til de sager jeg sidder med i børneudvalget. Helt grundlæggende havde jeg en oplevelse af, at man kunne have taget mit klassebillede i folkeskolen og sat ring rundt om dem, der ville klare sig godt og kryds over dem, der ville klare sig dårligt. I dag er jeg børneordfører og har lige præcis det fokus på, hvor tidligt vi skal sætte ind for at alle børn får en fair chance. Så for mig er det faktisk stadig de samme grundlæggende ting, der gør mig gal, men som også giver mig gejst til at klø på. Så kan det det godt være, at jeg er blevet klogere på alle mulige fronter og har fået andre perspektiver, men det grundlæggende er det samme”. Magnus: “Som Ane siger, så må politik altid være en rejse hjem. Man skal hele tiden lære noget, danne sig et overblik,
DSU’EREN APRIL 2017 SIDE 20
se hvad der sker i resten af verden og Europa, og så skal man huske, hvor man kommer fra. For hvis vi glemmer, hvor vi kommer fra, så går det kun galt for os socialdemokrater. Jeg kan simpelthen heller ikke forstå, at der blandt nogle af mine gamle klassekammerater, som har tabt job og måske er ufaglærte, stadig er nogle, der stemmer LA. Det fatter jeg
ANE HALSBOE-JØRGENSEN
ikke. Jeg bliver ikke rasende, jeg bliver bare sørgmodig. De får dårlige chancer, og deres børn får endnu dårligere chancer, og så vil de stemme på nogen, der vil sikre mere uretfærdighed. At arbejde for at den politik aldrig bliver realiseret, det er det, der er det allermest spændende ved at være socialdemokratisk politiker.”
MAGNUS HEUNICKE
• FØDT 4. MAJ 1983 I BROVST
• FØDT 28. JANUAR 1975 I NÆSTVED
• CAND.SCIENT.POL. FRA KØBENHAVNS UNIVERSITET I 2009
• JOURNALIST FRA DANMARKS JOURNALISTHØJSKOLE I 2002
• KONSULENT I LO 2009-2011
• REJSESEKRETÆR I DSU 1996-1998
• FOLKETINGSMEDLEM FOR SOCIALDEMOKRATIET 2011 – NU • BØRNEORDFØRER
• FOLKETINGSMEDLEM FOR SOCIALDEMOKRATIET 2007 – NU • TRANSPORTMINISTER FOR SOCIALDEMOKRATIET 2014-2015
Foto: Julie Anine Noesgaard
POLITISK OPRÅB GLEM IKKE UNGDOMMEN!
Om få år vil der være markant flere ældre vælgere, samtidig med at der vil være færre unge, som kan stemme. Det betyder, at de ældre generationer formentlig vil få meget mere opmærksomhed fra politikerne end de unge. Men det går ikke, at ungdommen glemmes! Allerede i dag ser vi, at ungdommen står for skud, når der spares. Erhvervsskolerne udsultes, og der er milliardbesparelser på uddannelse og udsigt til SU-forringelser. Besparelserne er mange, og hvis vi ikke står imod, risikerer vi, at det bliver endnu værre de kommende år. Vi må insistere på, at vi altid skal satse på fremtiden og på ungdommen, også selvom der er flere ældre vælgere. Det kan altid betale sig at investere i fremtiden. Budskabet er klart: Vi må aldrig glemme ungdommen!
SKOLEVALG: TAK FOR INDSATSEN, VENNER!
NYT PRINCIPPROGRAM I SOCIALDEMOKRATIET
Jeg er så imponeret over vores fælles indsats under skolevalget! Vi dækkede mere end 300 debatter på tre dage, og derudover var der masser af DSU’ere, som knoklede i valgkampen rundt omkring på de danske folkeskoler.
Jeg har den store ære at sidde med som DSU’s repræsentant i det udvalg, der skal skrive udkastet til det nye principprogram, som skal vedtages på Socialdemokratiets kongres til september. Igennem næsten to år har hele bevægelsen deltaget i ’Danmarks største politiske samtale’, hvor der er blevet diskuteret socialdemokratiske principper i alle afkroge af landet. Senest på weekendkurset i januar, hvor over hundrede DSU’ere gav deres bud på hvilke principper, der skal med i principprogrammet.
Selvom de blå løb med sejren på valgaftenen, så kan vi være stolte over vores indsats. Vi er stadig det næststørste parti blandt folkeskoleeleverne og det suverænt største parti på venstrefløjen. Vi bliver ved med at insistere på, at frihed skabes gennem fællesskabet, og at vores velfærdssamfund er det samfund i verden, der skaber mest frihed for den enkelte uanset ens baggrund eller uheldige omstændigheder. Kampen fortsætter! Tak for indsatsen, venner!
Nu samles trådene fra alle debatterne og samtalerne. Jeg kæmper selvfølgelig for, at principprogrammet kommer til stå skarpt i forhold til kampen for lighed gennem et stærk velfærdssamfund, og at der bliver en klar kant mod den globale finanskapitalisme, som øger uligheden på verdensplan. Principprogrammet bliver lanceret den 23. april og skal endelig vedtages på Socialdemokratiets kongres til september.
DSU’EREN APRIL 2017 SIDE 21
ARTIKEL AF
ULIGHEDENS TOPMØDE
TOPMØDE I GLOBALISERINGENS SKYGGE
Line Gluud
Cevea havde sat uligheden på dagsordenen, da de i samarbejde med en række interesse- og fagorganisationer inviterede til topmøde. Som en lurende skygge over det hele hang utrygheden: Hvad betyder ulighed for mig? Fagfolk og repræsentanter fra fagbevægelsen, interesseorganisationer og andre kloge hoveder var at finde i DGI-byens konferencecenter en mandag i slutningen af februar. Alle skulle de byde ind med viden og holdninger til en af tiden allerstørste udfordringer: Hvordan bremser vi den stigende ulighed både nationalt og globalt?
VI TABER VÆRDIFULDE MENNESKER
Fra morgenens start havde Cevea fået internationalt besøg. Céline Thévenot, analytiker fra OECD, var taget til Danmark for at fortælle om deres nyeste undersøgelser om ulighed. Hun kunne fra scenen vise det overordnede billede af ulighedens konsekvenser: Økonomien lider.
En række nye ændringer forstærker de hårde konsekvenser for mennesker med en udfordret baggrund. Det er ændringer i ansættelsesforhold og -betingelser, og det Thévenot kalder “skill biased technological change”. Et begreb der dækker over, at teknologisk udvikling har en slagside; arbejde, der erstattes ved teknologisk udvikling, er oftest ufaglært eller faglært arbejde. De arbejdere, som har haft disse jobs, har været direkte skolet mod deres bestemte arbejdsopgaver, og de har derfor ikke mulighederne for at søge andre steder hen.
”Hvis du kommer fra en familie, hvor hverken mor eller far har en uddannelse, påvirker en øget ulighed dig langt mere, end hvis dine forældre har lange uddannelser.”
OECD’s undersøgelser viser, at ulighed trækker tråde hele livet igennem. Hvis du kommer fra en familie, hvor hverken mor eller far har en uddannelse, påvirker en øget ulighed dig langt mere, end hvis dine forældre har lange uddannelser.
DSU’EREN APRIL 2017 SIDE 22
Med indgangen til en “4th industrial revolution”, er det 30 pct. af de danske jobs, der står over en høj eller medium risiko for at blive automatiseret.
Konklusionen fra OECD var, at hvis vi taber mennesker som følge af ulighed, taber vi både socialt og økonomisk. Vi mister det menneskelige potentiale, der ligger gemt i uligheden, hvis vi ikke sørger for at få alle med.
EN FLAMMENDE FORMAND
Efter frokost havde Cevea inviteret vores partiformand, Mette Frederiksen. Til en “politisk replik”, kunne man læse i programmet. Formandens budskab var klart. Det truer vores sammenhængskraft, når mennesker er utrygge. Når der bliver længere mellem landsdele, mellem grupper af mennesker eller mellem lederne og folket, så udfordrer vi tilliden mellem hinanden. Vi skal kunne se de mennesker, hvis hverdag bliver udfordret under globaliseringen. Mennesker i industrifagene mister deres job, som enten bliver automatiseret eller outsourcet. Arbejdskraftens fri bevægelighed har presset visse brancher særligt, og vi bliver nødt til at se dem og deres problemer, så vi kan handle på dem. Ellers bevæger de sig mod fløjene, og stemmer på dem, der ser deres utryghed. Så stemmer de på Trump. Det var tydeligt, at Mette Frederiksen havde de mennesker for øje, mens hun talte. Særligt tydeligt blev det, i en udveksling af meninger under spørgetiden. “Jeg væddede med mig selv om, hvorvidt det første spørgsmål, jeg ville få efter min tale, ville handle om uddannelsesloftet,” sagde hun med hovedrysten og et hurtigt blik ned i gulvet.
Ordene kom umiddelbart efter første spørgsmål, som - væddemålet var tabt - selvfølgelig handlede om uddannelsesloftet. Hvordan kunne Socialdemokratiet dog gå med til at sætte begrænsninger og barriere på uddannelse? Hvad med dem, som havde læst til sygeplejerske i håbet om at kunne blive læge?
af, at kommunerne skal pleje et stadigt stigende antal ældre, mens de må spare på personalet. Derfor kan de nye arbejdsstrukturer dække over ‘spidsbelastningsperioder’, så en plejer kun møder ind for eksempelvis at hjælpe en ældre borger ud af sengen.
og ansvarligt firma. Men virkeligheden var en lidt anden, da Steve for at bevise dobbeltmoralen uploadede en menu fra kinesisk restaurant som forsikring til Uber og fik lov at køre rundt med kunder.
Hovedrysten blev til et lynende blik og en skideballe til hele forsamlingen, som ikke efterlod én med andet indtryk, end at solidaritet handler om at have de svagestes bedste for øje. Kun sådan styrker vi sammenholdet. “Skal vi ikke lade ham nede i Tønder, der har mistet sit job på en fabrik vide, at vi tænker på ham og arbejder for at han kan få det bedre? Skal vi ikke først og fremmest kæmpe for, at de svageste i det her samfund får det lidt bedre, end at den unge med én bachelor i rygsækken kan tage en mere?” Stille blev der i hvert fald. Men nede fra bagerste række kunne man mærke, at budskabet ikke var trængt helt igennem.
sekvenser, som at man f.eks. ikke kan tage et boliglån, hvis man har meget svingende indtægter.
han fortalte om, hvordan han i samarbejde med fagforeningen og chaufførerne arbejder på at opstarte et chauffør-kooperativ, der kan engagere f.eks. Uber-chauffører.
FAGFORENINGERNE KÆMPER
Frustrationen var stærk blandt fagforeningsrepræsentanter, både fra scenen og i spørgsmålene fra salen. Dennis Kristensen fra FOA fortalte om, hvordan pres fra regeringsinitiativer, som udgiftsloftet i kommunerne, har ledt til perverse effekter. Såkaldte minijobs, eller atypiske ansættelser, udgør nu en større del af særligt plejesektoren. Her kan man finde ansættelser på helt ned til 8 timer om ugen. Vi kan snakke nok så meget om frygten for working poor. Grundstenene er her allerede. De nye ansættelser er kommet
Han var en af drivkræf”Uber kunne terne bag retssagen mod Uber i efteråret nu ikke længere Der følger en lang ræk2016, som endte med ke negative effekter af kalde deres chauffører en sejr. Uber kunne nu at skulle passe de nye længere kalde defor selvstændige, og ikke ansættelsesformer ind res chauffører for selvi vores system. Hvis stændige og dermed dermed nægte man ser udover det nægte dem mindsteløn, åbenlyse - at man ikke og en række dem mindsteløn, feriepenge kan leve af 8 timer om andre minimumskrav ugen - så er der også feriepenge og en række som ansatte. spørgsmålet om overenskomstdækning ved andre minimumskrav Steve Garelick opde nye ansættelsessummerede dagens som ansatte.” former og afledte konvigtigste pointe, da
UBERS OVERMAND
Cevea havde også inviteret en ganske særlig mand; Steve Garelick. Han var kommet fra London, hvor han normalt kører hyrevogn. Samtidig er han fagforeningsleder af GMB Professional Drivers. Han fortalte historien om Ubers indtog i London, hvor byen havde lagt en skrue om vognbranchen med fastlagte pristakster, der var ukonkurrencedygtige med Ubers chauffører. Samtidig kæmpede de legitime chauffører - som vi kender herhjemmefra - mod et firma, der udadtil slog sig op på at være et sikkert
Fagbevægelserne skal kunne følge med udviklingen, så de ikke står stagnerede tilbage og kæmper for at hjælpe deres medlemmer uden at have greb om hvordan. Så bliver det først utrygt, hvis ikke vi kan føle os sikret og repræsenteret af vores fagforeninger. Men de skal også bakkes op af en stærk og fokuseret politisk linje, der ikke kun ser stjerner i et globaliseret og kapitaliseret verdensmarked.
DSU’EREN APRIL 2017 SIDE 23
SKOLEVALG 2017
TEKST / FOTOS AF Julie Anine Noesgaard Stefan Cavalieri
FOTOREPORTAGE
Skal der være gratis psykologhjælp til unge under 25? Skal de rigeste betale mere i skat? Eller skal der være kortere skoledage i folkeskolen? Det er bare 3 af 20 mærkesager, som var til debat, da der for anden gang blev afholdt skolevalg i Danmark. Skolevalget er en autentisk valghandling, som afholdes på landets folkeskoler for 8., 9. og 10. klasserne. I ugerne op til valget d. 2. februar har DSU haft en masse debattører ude for at deltage i debatter og forsvare de socialdemokratiske værdier. Det hele sluttede med en spændende valgaften, hvor resultaterne langsomt rullede ind. Godt nok endte valget ikke til vores fordel, men vi mødte en masse elever på skolerne, som var klar til at kæmpe sammen med os i DSU!
Mathias Vinholt gav de blå tørt på til en debat på Bornholm.
Aurora fra DSU Fredericia fortalte om DSU til interesserede elever på Frøslev Efterskole.
Tre piger fra Hunderupskolen læste ivrigt om frihed, lighed og solidaritet i DSUs folder.
DSU’EREN APRIL 2017 SIDE 24
Et af de største debatemner til skolevalget var folkeskolereformen – sådan var det også i Odense.
Hjalte fra DSU Odense forberedte sig grundigt inden debatten på Hunderupskolen.
På alle skoler mødte vi mange elever, som var enige med DSU.
Det var til stor jubel i Odense, at rød blok var blevet størst på Fyn.
Nårh... Sikke søde de ser ud. Resultatet kom senere på aftenen.
DSU’EREN APRIL 2017 SIDE 25
Til valgfesten i DSU Odense ventede man nervøst på valgresultatet.
Lasse fra FU og formand-Lasse opdaterer deres fælles Tinder-profil.
Der blev heppet på Socialdemokratiet hele aftenen til den store valgfest på Christiansborg.
DSU’EREN APRIL 2017 SIDE 26
Vi slap desværre ikke for ”Landboungdom” på valgaftenen.
! ED M K O M
TAG MED 3F UNGDOM TIL
FOLKEMØDET 2017 15.-18. JUNI INFORMATION OM AFREGNING TIL AFDELINGEN
TRANSPORT
Betalt offentlig transport eller kørepenge. TABT ARBEJDSFORTJENESTE
Betales for torsdag og fredag. AFREGNING
F 3
F A
ER
LE
M M
N
FO
R
Bilag sendes til 3F Ungdom.
K U
Så har du lyst til at blive klogere sammen med andre unge faglige og sætte fagpolitik på dagsordenen, så tag med på folkemødet!
PRIS Gratis.
ED
3F Ungdom vil i 2017 igen være til stede i debatterne, de sociale aktiviteter og til LO Ungdoms legendariske sangaften.
TILMELDING
Ansøgning sendes til ungdom@3f.dk
M
Folkemødet 2016 trak igen flere gæster end nogensinde før til Allinge. I gennemsnit besøgte 25.000 mennesker om dagen folkemødebyen.
DSU’EREN APRIL 2017 SIDE 27
Vi er kåret som danskernes foretrukne bank
8
år i træk
Vores kunder er især tilfredse med
vores kompetente og seriøse rådgivning vi tager os tid til at lytte til dem vi forstår deres behov vores evne til at finde den bedste løsning.
Voxmeter, januar 2017
Vil du være kunde i danskernes foretrukne bank, så kontakt os på 38 48 49 02 – vi har også tid til dig!
DSU’EREN APRIL 2017 SIDE 28
Find nærmeste filial på al-bank.dk
DSU I FILIPPINERNE
ARTIKEL AF Mathilde Kjærgaard Sophia Ryberg
I september 2016 tog Sophia Ryberg, DSU Rudersdal/Allerød, og Matilde Kjærgaard, DSU Horsens, til Filippinerne. Her er de ungdomsledere frem til d. 1. april 2017. På den anden side af jorden ligger der et lille ø-paradis, som gang på gang bliver kåret af alverdens Facebook-videoer til at besidde nogle af de smukkeste øer i verden. Backpackerne strømmer til og besøger de smukke strande på Boracay og snorkler med hvalhajer i Cebu. Hvad man derimod ikke hører så meget om, er turister, der oplever storbyen, kulturen og situationen i Filippinerne i længere tid ad gangen. Og det er med god grund.
I maj 2016 blev Rodrigo Duterte valgt som landets præsident, og siden da har han sat alle kræfter ind på krigen mod stoffer. Ifølge uofficielle tal er mere end 6000 blevet slået ihjel på gaden som følge heraf. Derudover er hovedfokus for hans regering at genindføre dødstraffen, som blev afskaffet for blot ti år siden, og derefter at få sænket den kriminelle lavalder til ni år.
”Alt for mange unge er uvidende om prævention, og derfor er HIV-tilfælde og teenagegraviditeter en alt for almindelig ting i high-school klasserne.”
Bag ved den fantastiske natur gemmer der sig en ungdom, der føler, at verden falder sammen om ørerne på dem, og den frustration er ikke rar at bevidne. Alt for mange unge er uvidende om prævention, og derfor er HIV-tilfælde og teenagegraviditeter en alt for almindelig ting i high-school klasserne. Børn og unge falder ud af skolesystemet, hvor de ingen rettigheder har, og det mentale helbred er overalt et kæmpe tabu.
Ungdommen forstår ikke, hvorfor fokus ikke er på de presserende problemer, de kæmper med hver eneste dag. Dutertes kamp mod stofmisbrugerne i slummen har skabt frygt frem for tryghed, og trods hans store opbakning blandt befolkningen kan det være svært at se, hvem han ændrer noget for. Derfor er de unge i oprør, og mange er heldigvis klar til at gå ind i kampen for bedre rettigheder og muligheder til folket. Youth For Sustainable Change-projektet mellem DSU og den Filippinske søsteror-
ganisation, Akbayan Youth, har lige præcis dét i sinde og fungerer med disse unge rundt i hele landet. Vores projekt arbejder i seks forskellige regioner med 18 forskellige lokale projektgrupper. De har hver især valgt lige præcis deres mærkesag, og vores projekt har derefter trænet de unge i at kunne kommunikere deres mærkesag ud til befolkningen og politikerne. De er blevet trænet i at bruge medier, at forhandle og at søge indflydelse hos de rigtige mennesker. Projektområderne er meget forskellige, men viser alle resultater på hver sin måde. Ét sted har man fået indført en anti-diskriminations-politik, ét andet sted er det lykkedes at kortlægge fuldstændigt hvilke børn og unge i kommunen, der ikke går i skole, og andre steder skaber man fokus på HIV gennem informationsaktiviteter. Partnerskabet med Filippinerne skulle oprindeligt lukkes ned i år, men efter DUF har ændret på sine krav, bliver det fortsat muligt for DSU at have projekter med Akbayan Youth. Vi har derfor planer om at fortsætte det gode arbejde længe endnu og ser frem til endnu flere fremskridt, mere retfærdighed og flere rettigheder til især de unge filippinere!
DSU’EREN APRIL 2017 SIDE 29
BLIV AKTIV I JOBPATRULJEN – OG VÆR MED TIL AT GØRE EN FORSKEL
HVEM ER DU?
KØREPLAN FOR 2017
Som aktiv i Jobpatruljen skal du have lyst til at fortælle unge mellem 13-17 år om deres rettigheder. Derudover er det en fordel, hvis du har lyst til at være en del af et stærkt fagligt fællesskab sammen med andre, der også gerne vil lære unge noget om deres rettigheder.
HVAD FÅR DU UD AF DET? Som aktiv i Jobpatruljen har du afgørende betydning for andre unges forhold på deres fritidsjob. Derudover får du: en bred indsigt i unges arbejdsforhold og deres rettigheder tilbud om uddannelse i fritidsjobrettigheder, som du skal bruge under Jobpatrulje-arbejdet en helt unik ballast gennem de erfaringer du gør dig i Jobpatruljen oplevelser for livet Tilmeld dig på jobpatruljen.dk/blivaktiv eller kontakt din lokale koordinator.
DSU’EREN APRIL 2017 SIDE 30
Jeppe Kofod, gruppeformand for de danske socialdemokrater i EuropaParlamentet, skriver hjem om de politiske beslutninger i Bruxelles og livet som parlamentariker
22. FEBRUAR 2017 WASHINGTON D.C. RELATIONEN MELLEM EU OG USA
Som næstformand for EU-USA Delegationen, er jeg rejst over Atlanten for mødes med den nye Trump-administration. Det er ingen hemmelighed, at der med Trumps indsættelse som præsident er vendt op og ned på mange ting. Også relationen til EU. Så der er nok at tage fat på de næste par dage, og mødekalenderen er stopfyldt med besøg hos Trumps embedsmænd i både det amerikanske udenrigsministeri-um, handelsministerium og Nationale Sik-kerhedsråd.
KL. 10.00: TRUMPS TO TUNGER
Formiddagen starter med et møde i det amerikanske udenrigsministerium. Trumps holdning til EU har været svær at gennemskue. Næsten umulig. Den ene dag sætter han tydeligt spørgsmålstegn ved den frie verdens bærende institutioner, NATO og EU. Den næste går han fuldt og helt ind for EU, og kalder institutionen ”vidunderlig”. Er jeg den eneste, der er forvirret?
Trumps to tunger skaber utryghed. Det kan vi ikke vende ryggen til i EU. Det skal vi tage alvorligt. I min optik er der behov for en aktiv dialog med vores amerikanske partnere. Det er afgørende, hvis vores værdier - og de fælles institutioner vi har skabt til at opretholde disse - skal overleve.
KL. 15.00: VI MÅ HANDLE MED TRUMP, HVIS VI SKAL SIKRE FAIR HANDEL
Formiddag bliver til eftermiddag, og udenrigsministeriet bliver skiftet ud med handelsministeriet. Mødet er med Trumps handelsaftale-forhandlere i USTR, og jeg ved, at TTIP - handelsaftalen mellem EU og USA - bliver et hedt emne. Det er ingen hemmelighed, at den yderste venstrefløj på forhånd har sablet aftalen ned. Det samme har den yderste højrefløj. Og Trump er der igen ingen, der helt har styr på. Man skal dog holde sig for øje, at der for tiden foregår en verdensomspændende kamp om, hvem der skal udstikke de globale spilleregler for den fri verdenshandel. Kina er en aktiv spiller. Det samme er Rusland. Jeg går ind til mødet med et klart budskab om, at frihandelsaftalen fortsat bør
være en prioritet for både EU og USA. For hvis ikke vi progressive lande i EU handler nu, er det andre, der kommer til at diktere reglerne for international handel. Det må ikke ske. Vi må ikke overlade styringen af verdenshandlen til lande som Kina og Rusland. Vi skal sikre, at den fri verdenshandel foregår på de bedste betingelser. Derfor må vi handle. Også med Trumps USA.
23. FEBRUAR 2017 WASHINGTON D.C. FOR EN SIKKERHEDS SKYLD
Endnu en dag i Trumpland. Nu med sikkerhed på programmet. Jeg skal mødes med det Nationale Sikkerhedsråd og har en vigtig pointe med: Vi skal bevare den transatlantiske alliance stærk. Også selv-om den amerikanske præsident hedder Trump. I min optik er vores sikkerhed og frihed som suveræne vestlige nationalstater kun sikret ved solidaritet mellem os. Det kræver et stærkt EU-samarbejde på den politiske front og et stærkt NATO på den militære front for at kunne bestå. Den nuværende verdenssituation kræver samarbejde. For det er her, vi skal hente vores sikkerhed. Det er her, vi skal hente vores styrke.
DSU’EREN APRIL 2017 SIDE 31
PPPostdanmark Magasinpost SMP Id nr.: 46219
FORMANDSSKIFTE I UTIDE?
I løbet af det sidste stykke tid er DSU’s forbundsformand, Lasse Quvang Rasmussen, blevet set sammen med formanden for Dansk Folkepartis Ungdom, hvis navn redaktionen ikke ønsker at bringe. Lasse og ham, vi ikke nævner, er bl.a. set på tv og hørt i radio ved flere lejligheder. Forud for disse hændelser har moderpartiet startet en flirt med DF. Er det et tilfældigt sammentræf? Næppe. På billedet ses Lasse sammen med ham, vi ikke nævner, på en badeferie nær Krakow. Redaktionens udsendte lå på lur for at fange Lasse til et interview. Lasse, vent! Hej Stefan, hvor hyggeligt. Hvordan går det? Ja, det er godt med dig du. Der går rygter om, at du snart melder dig ind i DFU. Hvad har du at sige til dit forsvar? Haha, er det et rygte, du har startet?
Hvad siger du til feriebilledet? Du har vist været kreativ i Photoshop. Har du manipuleret det? Ja, Det har jeg. Ellers havde jeg jo ikke nogen historie. Nej, det har du vist ikke. Jeg skifter selvfølgelig ikke. Her er en 20’er, køb en pølse eller sådan noget. Jeg skal til møde på Christiansborg. Vi ses.
ANMELDELSE
FRANSK HOTDOG
BAGSIDEN er udelukkende for sjov og ment som et humørfyldt indspark til vores organisation. Ha’ en dejlig dag.
DSU’EREN APRIL 2017 SIDE 32
Afsender, DSU // Kigkurren 8D 3 tv. // 2300 KBH S Ændringer vedr. abonnement: Ring venligst på 72 300 880
Det kan jeg ikke udtale mig om. Okay, men det er i hvert fald ikke rigtigt.