DSU’EREN APRIL 2016 SIDE 1
FOTO: KRISTIAN EMIL PETERSEN
FUCK AF – I DEMOKRATIETS NAVN! ”Må du brænde op i helvede, din perkerso!” Sådan en sætning er ikke svær at støde på i den ”demokratiske samtale” på Facebook, når man frekventerer forskellige politiker-sider. Bølgerne går mere end ualmindeligt højt, og mødet mellem de folkevalgte og folket kan godt udvikle sig til et skingert skænderi. Samtidig er vi i disse år vidner til en historisk stor og stærk politikerlede i befolkningen, som kun vokser og vokser. Mere og mere tyder på, at kløften mellem beslutningstagerne og folket bliver større. Vælgeropbakningen til de etablerede politiske partier svinder også ind til fordel for yderfløjene – både til højre og til venstre – og vi står i den ejendommelige situation, at den danske regering udelukkende består af folketingets tredjestørste parti. I det hele taget virker det som om, at vores demokrati udfordres på flere niveauer i disse år. Den demokratiske samtale er blevet påvirket af teknologiens buldrende tog, der har muliggjort, at de sociale medier nu er en reel magtfaktor i det politiske system. Det har aldrig været så let og enkelt at lade sin røst lyde over for politikerne – og alligevel føles magten længere væk end nogensinde før for rigtig mange mennesker. Derfor har DSU’eren valgt at sætte fokus på demokratiets tilstand i årets første
SIDE 2 DSU’EREN APRIL 2016
udgave af DSU’eren. Vi har bl.a. spurgt den excentriske film-boss fra Zentropa, Peter Aalbæk Jensen, hvad han tænker om den stigende politikerlede og folkets frustration over folkestyrets frontkæmpere. Det er der kommet nogle interessante og kulørte betragtninger ud af. Derudover har vi bedt
DEN DEMOKRATISKE SAMTALE ER BLEVET PÅVIRKET AF TEKNOLOGIENS BULDRENDE TOG, DER HAR MULIGGJORT, AT DE SOCIALE MEDIER NU ER EN REEL MAGTFAKTOR I DET POLITISKE SYSTEM. formanden for Dansk Ungdoms Fællesråd, Kasper Sand Kjær, om at fortælle lidt om, hvordan han oplever konsekvenserne af den heftige debat på de sociale medier. Vi har også bedt DSU’s medlemmer om at forholde sig til, hvordan de bliver påvirket af de nye rammer og præmisser for den
demokratiske samtale. I det hele taget har vi med denne udgivelse valgt at beskæftige os med det fundament, hvorfra alt politisk arbejde udgår. Kører man død i demokrati-debatten, så er der heldigvis – som altid – andet og mere på menuen i DSU’eren! Man kan bl.a. få indblik i DSU’s Palæstina-engagement, møde et udsnit af DSU’s mange dygtige kandidater til kommunalvalget i 2017 og se en billedreportage fra Folkeskoletræffet 2016 på Gadsbølle Skole. Året første udgivelse indeholder også et gensyn med en kær gammel ven: Socialdemokratiske Helte. Vi har været så heldige at få tidligere medlem af DSU’s forretningsudvalg og nuværende skribent på Netavisen Pio, Mads Havskov Hansen, til at skrive lidt om nogle af bevægelsens helt store personligheder. Han har kapaciteten til at gøre os alle sammen klogere på det historiske fundament, som vi alle sammen står på. Alt i alt håber vi, at I vil tage godt imod årets første udgivelse. Vi har lagt os i selen for at skyde år 2016 i gang med manér, og forhåbentligt falder det i jeres smag. Hvis I har ris, ros eller gode idéer til bladets indhold, er I altid velkomne til at kontakte mig på fvn@dsu.net. Husk, at DSU’eren er JERES blad!
DSU’EREN / NR. 1 / ÅRGANG 95 / APRIL 2016 TEMA: DEMOKRATIETS TILSTAND DSU’EREN UDGIVES AF
DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM Kigkurren 8D 3.tv. 2300 København S. 72 300 880 // dsu@dsu.net // www.dsu.net
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
2 Leder
6 Hold din kæft eller gør noget! Interview med Peter Aalbæk 10 Jeg er fandeme bekymret! Interview med Kasper Sand
Alexander Grandt Petersen
14 Bliv en super-debattør: 5 gode råd til debat på nettet
REDAKTØR
15 Voxpop på Facebook
REDAKTION
16 Skal vi have mere debat online? Brevbattle mellem Alexander Momtaz Jacobsen og Jakob Sørensen
Frederik Vad Nielsen
Sebastian Risbøl Jacobsen Line Sofie Gluud Nilly Taheri Mathias U. Vinholt
KORREKTUR
Allan Lyngs Kjærgaard
FOTOS
Kristian Emil Petersen (fotos side 1-3,7-12) Stefan Cavalieri (foto side 19) Jonas Fedder Witt (foto side 21) Victoria Bonderup (fotos side 28-29)
DESIGN OG LAYOUT
Kristian Emil Petersen, www.kepdesign.dk
TRYK
Kailow Graphic A/S - oplag 5.000. Trykt klimaneutralt
ØVRIGT INDHOLD 4 Siden sidst 19 Alexanders klumme 20 Den lille Kongres-ABC 22 Til kamp for kommunerne! 25 Socialdemokratiske Helte: Hartvig Frisch
26 Time for a change Reportage fra DSU's Palæstina-projekt 28 Folkeskoletræf - fotoreportage 31 Jeppes dagbog 32 BAGSIDEN
ISSN: 0905-5525 Årsabonnement for ikke-medlemmer kr.: 200,Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSU's eller redaktionens holdning. Citater fra DSU’eren må kun gengives med tydelig kildeangivelse.
DSU’EREN APRIL 2016 SIDE 3
SIDEN SIDST
ENDE INDLÆG TIL SIDEN SIDST. DSU’EREN MODTAGER GERNE LØB OG I HAR ET FEDT ARRANGEMENT GRIB KAMERAET NÆSTE GANG DEN. SEND TIL DSU@DSU.NET SKRIV 100 ORD OM BEGIVENHE
TIL KAMP FOR DE UD SATTE KVINDER PÅ VESTERBR O
DSU Vesterbro invitered e til oplæg og debat om forholdene for de prostituerede i sam arbejde med Reden Kø benhavn. Hele 35 mennesker var mødt op for at høre om Re de ns sociale arbejde med Vesterbros udsatt e kvinder og de udfor dri ng er, som man som privat institution kæmper med i forhold til fin ansiering af sine aktiviteter. Efterfølg ende var der panelde ba t – bl.a. med deltagelse af DSU’s tid ligere formand, Peter Hummelgaard Thomsen. Debatten ble v styret med hård hånd af DSU Vesterbros formand, Alexan der Stürup, der bl.a. ba d pa nelet forholde sig til, om prostitution skal anerkendes som et erh verv eller ej. Overskuddet fra baren gik ubeskåret til Rede n.
ILDSJÆLE VELKOMMEN TIL NYE ! PÅ LANDSFORBUNDET nye ildsjæle til DSU’s lands-
met et par Siden sidst er der kom t Forums nye est er Mette Knoth Fri forbund. Først og fremm vel til den tidligere ndet, da vi har sagt far ansigt på Landsforbu rten Mikkelsen vel. Derudover har Mo medarbejder, Line No medarbejder i litis ussen som ny po k sm Ra g van Qu sse La afløst re politiske henrtens opgave at besva DSU. Det bliver bl.a. Mo iale medier. Sidst af indsatsen på de soc vendelser og tage sig rsen afløst Morgan Signe Kaulberg Jespe men ikke mindst har . Signes oparbejder. Det bliver bl.a ed sm ling vik ud som r Krüge og organisere de skellige træningsforløb gave at stå for de for ansigter! Velkommen til de nye nationale kampagner.
SIDE 4 DSU’EREN APRIL 2016
AFDELINGSHÅNDBOGEN
ER NU ONLINE
ling? Og hvad stiln til en generalforsam ma r de kal ind an ord Hv ab for afdelinder skal laves et regnsk r nå , op tlig en eg n ler ma i DSU’s afdelingsål kan man få besvaret gen? Alle de spørgsm for alle ude lokalt, vet online tilgængelig håndbog. Den er nu ble dt råd. Her kan lpende hånd og et go som har brug for en hjæ og eksempler på, er til at lave regnskab lon be ska de fin . bl.a man ralforsamling. Du dagsorden til en gene hvordan man laver en dbogen her: kan finde afdelingshån afdelingsguide https://www.dsu.net/
FOLKESKOLEGRUPPEN
SPARKE
DE R**! Traditionen tro nedsatte DSU før jul en folkeskol egruppe (FSG), bestående af ni super seje DSU’ere, som går i fol keskole. Formålet var at uddanne dem til at undervise på Folkesko let ræffet 2016, som løb af stablen d. 11.-13. marts i år. Årets fol kes kolegruppe bestod af Asbjørn og Sofie fra DSU Ballerup, Oskar fra DSU Amager, Signe fra DSU Holbæk, Yasmin fra DSU Roskilde , Oli ver fra DSU Slagelse, Oline og Nann a fra DSU Holstebro/St rue r/L em vig og Christian fra DSU Esbjer g. I løbet af to månede r har de brugt fire weekender på at blive undervist af forretningsu dvalgsmedlemmerne Frederik og Vic toria. De blev virkelig dy gtige! RTET DSU VALBY PÅ LANDKO alet med at starte nye lok
længe arbejd I dele af DSU har man ale forankring, som sikre noget af den lok afdelinger op, som kan ere på samme måske ikke altid kan lev mastodont-afdelinger t at skabe en i DSU København ønske måde. Derfor har man der indkaldt til Valby. D. 26. februar var selvstændig afdeling i ling, som blev ling i den nye lokalafde stiftende generalforsam gt til formand for nér. Peter Beck blev val sparket i gang med ma glæder han d resten af bestyrelsen me n me sam og , lby Va DSU ykke til den nye udvikle afdelingen. Till sig til arbejdet med at U-landkort! afdeling på det røde DS
SKRU NED FOR PRÆS TATIONSPRESSET
I uge 11 besøgte DSU’e re uddannelsesinstitutio ner over hele landet for at markere, at vi ønsker at tage et op gør med det voksende præstationsp res, som flere og flere un ge tynges af. Alt for mange oplever, at samfundets stigende for ventninger til effektivitet, hurtighed og perfektionisme går ud ove r humøret, selvværdet og selvtillide n. I kampagnemateria let kun ne man bl.a. stifte bekendtskab med Mads, som blev str esset over ikke at kunne finde en lærer plads som automekanik er, og Liselotte, som har kæmpet med mindreværdskomplekse r. DSU fortsætter kampen mod præstatio nspresset og for et un gdomsliv i balance!
DSU’EREN APRIL 2016 SIDE 5
INTERVIEW AF Frederik Vad Nielsen Line Sofie Gluud FOTOS Kristian Emil Petersen
POLITIKERLEDEN ER IKKE ET NYT FÆNOMEN, OG FOLK, DER BROKKER SIG OVER DEMOKRATIETS TILSTAND, BURDE REJSE SIG FRA DERES FEDE SOFA OG GØRE NOGET AKTIVT SELV. HYKLERIET FINDES OVERALT I DEN OFFENTLIGE DEBAT, MENER PETER AALBÆK. Avedøre kan være let at overse på Stogsnettet. Men man må ikke lade sig narre af, at trinbrættet putter sig lidt i skyggen af Friheden station. For det første, man bliver mødt med, når man bevæger sig ned af stationstrapperne, er store filmplakater med nogle af dansk films største succeser. Tilstedeværelsen af stjerneskuespillere på de grå stationsvægge er ikke en tilfældighed. Avedøre rummer nemlig en af de institutioner, som i de sidste mange år har sikret, at danske film er blevet sat på verdenskortet: Filmbyen Zentropa. Et sted hvor kreativitet og krøllede hjerner kombineres med hardcore professionalisme og forretning.
SIDE 6 DSU’EREN APRIL 2016
Her har vi sat filmbossen, branchens enfant terrible og kulturelitens mareridt, Peter Aalbæk Jensen, i stævne. Udover at have skabt den ene kassesucces efter den anden i dansk film, lufter han også fra tid til anden kontroversielle holdninger i dagspressen – ofte holdninger, som går stik imod kulturparnassets moralske kompas. Da vores skribenter og fotograf kører ind på gårdspladsen ved Zentropa, bliver det hurtigt tydeligt for os, at der er tale om et helt unikt foretagende. Rammerne udgøres af et gammelt militæranlæg, og på væggene i kantinen hænger der alt fra dårlige forsidehistorier fra BT til et Tordenskjolds-portræt af Peter Aalbæk.
Vi finder filmbossen ved et af kantinebordene med de blå- og hvidternede duge. Og allerede fra start er han i hopla, når det kommer til temaet for vores interview. ”Påstanden om at demokratiet i dag er i en dårlig tilstand, køber jeg simpelthen ikke. Vi er simpelthen så privilegerede i Danmark. Jeg synes ofte, at folk sidder i deres fede sofaer og brokker sig uden grund. Er man utilfreds med noget, så skal man også gøre noget aktivt. Ellers skal man holde sin kæft.” Så er stilen lagt. Og Peter Aalbæk køber ikke mange af de påstande, som ofte florerer i debatten, når diagnosen for vores folkestyre skal stilles.
"JEG SYNES OFTE, AT FOLK SIDDER I DERES FEDE SOFAER OG BROKKER SIG UDEN GRUND. ER MAN UTILFREDS MED NOGET, SÅ SKAL MAN OGSÅ GØRE NOGET AKTIVT. ELLERS SKAL MAN HOLDE SIN KÆFT.”
FOTO: KRISTIAN EMIL PETERSEN
POLITIKERLEDEN ER EN MYTE ”Folket har altid haft en afstandstagen til magthaverne, hvem det så end måtte være. Det er simpelthen talt alt for meget op, det med politikerleden,” slår Aalbæk fast. Han køber ikke præmissen om, at vi i disse år ser en stigende politikerlede. Selvom vi gang på gang får tudet ørerne fulde med, at befolkningen bliver mere og mere trætte af deres politikere, så skal vi ikke æde det råt. Det er en myte, som kun tager udgangspunkt i, at medier skal have noget spændende at skrive om. Ifølge ham har folket altid taget afstand fra beslutningstagerne. Om det så var sognefogeden, dem oppe fra kommunen eller måske brugsuddeleren. De har altid været til besvær og manglet forståelse for den almindelige danskers situation. Men hvis folk er utilfredse, bør de tage sagen i egen hånd, lyder det: “Hvis folk er så trætte af politikere, så kunne de
fandeme selv blive det! Jeg har stor respekt for politikerne. De står model til utrolig meget, og de skal finde sig i, at deres liv bliver endevendt. Det er et sindssygt krævende arbejde.” Hykleriet er også så tykt, at man kan skære i det, mener Peter Aalbæk. For hvis folk virkelig mente, at vi havde grundlæggende problemer med vores demokrati i Danmark, så havde de nok engageret sig mere i at få indflydelse på den politiske beslutningsproces. ”Alle siger, at vi skal have et levende og stærkt demokrati. Men ingen gider jo at melde sig under fanerne i vælgerforeningerne og gøre sin indflydelse gældende dér. Da jeg meldte mig ind i den socialdemokratiske partiforening, Køge Syd, så jeg jo hvor få mennesker, der rent faktisk var med til at bestemme, hvem der skulle opstilles til folketinget. Vi sad 25 mand
og valgte at opstille Henrik Sass Larsen. Hvad fanden er det demokratiske i det?” I det hele taget virker Peter Aalbæk som om, at han har overført sin iværksætterfilosofi til mange af sine politiske holdninger: Hvis man ønsker at forandre noget, så skal man gøre det. Vil man udfordre en stivnet og forsumpet filmbranche og forsøge at skabe nogle film, der kan sælges til de store lande ude i verden, så skal man gøre det aktivt. Og man skal ikke være bange for at stikke ud eller komme på kant med nogen undervejs.
”TONEN” ER ET RØGSLØR Ligesom Peter Aalbæk ikke køber påstanden om, at politikerleden er stigende, eller at demokratiet har bevæget sig længere væk fra borgerne, så køber han heller ikke påstanden om, at ”tonen” i debatten har ændret sig til det værre.
DSU’EREN APRIL 2016 SIDE 7
”DET ER JO DEJLIGE OMRÅDER NORD FOR KØBENHAVN, OG DET LIGGER SKØNT UD TIL VANDET. MÅSKE ER MENNESKENE DET ENESTE USKØNNE. DYBEST SET HAR JEG LYST TIL AT HAVE EN KASSE HÅNDGRANATER MED, NÅR JEG KØRER I MIN BIL DEROPPE, OG SMIDE DEM UD TIL HØJRE OG VENSTRE,. FOTO: KRISTIAN EMIL PETERSEN
“Alle har jo altid sagt, at de har jord i hovedet inde på Christiansborg. Forskellen er bare, at de nu skriver det i stedet for bare at sige det. På den måde har internettet og de sociale medier ændret folks måde at kommunikere på. Men de mener det jo ikke. Hvis de virkelig mente det, så ville de jo lade være med stemme på dem,” slår han fast. Han ser ikke den heftige debat på de sociale medier som en trussel mod vores demokrati. Ja, faktisk mener han, at et skarpt sprog kan være en styrke for os. ”Jeg er skrækslagen for pænheden, hvor holdningerne alligevel ligger og lurer nedenunder. Man skal sige, hvad man mener. Det andet kommer man ingen vegne med,” konstaterer han. Og pænhed er der alt for meget af i den
SIDE 8 DSU’EREN APRIL 2016
offentlige debat ifølge Peter Aalbæk. Senest har han været i vælten, fordi han anklagede store dele af den danske kunstnerstand for hykleri, når de tog afstand fra regeringens flygtninge- og integrationspolitik og advokerede for en mere rummelig og human tilgang. Aalbæk mente, at mange kunstnere var hykleriske ved at sige alle de rigtige ting og samtidig føre den stik modsatte tilværelse selv.
KULTURELITEN ER HYKLERISK ”Hvis man som kunstner mener, at alle andre bør opføre sig på en bestemt måde, så nytter det simpelthen ikke, at man ikke selv kan leve op til sine moralske standarder. Ønsker man for eksempel at lukke flere flygtninge ind i vores land, så bør man også selv være den første til at lukke sin dør op,” siger han.
En række kunstnere har været hårde i deres kritik af Inger Støjberg og regeringens førte politik. Blandt andet har skuespillere og filminstruktører kritiseret Danmark i udenlandske medier. Men det giver Aalbæk som sagt ikke meget for. ”Kultureliten har travlt med at vaske hænder og tale dårligt om regeringens politik. Men de bor selv i hvide ghettoer i Nordsjælland og kører deres små forkælede unger ned på Bernadotteskolen hver eneste dag. Mange af dem bedriver apartheid på daglig basis og kender ingen brune mennesker. Så skal de altså ikke komme og være moralske over for mennesker, som for eksempel bor i de almene boligområder”. Det er tydeligt, at Peter Aalbæk mener, at det er her, det rigtige problem i dansk debat ligger. Han køber ikke påstanden
om, at politikerleden er stigende. Han køber ikke påstanden om, at demokratiets tilstand er forværret. Han køber ikke påstanden om, at tonen i den offentlige debat er blevet meget slemmere. Men han mener, at meningsdanner-kliken i Danmark forsøger at proppe nogle moralske principper ned i halsen på den brede befolkning, som de ikke selv kan leve op til. Altså hykleri af værste skuffe. ”Når jeg mødes med mine kulturradikale venner til filmpremiere eller andet, så kan jeg jo se, hvordan de flokkes om Pia Kjærsgaard, selvom de sviner hende til på daglig basis. Mange af dem bliver ellevilde, når de ser hende. Det er samme er tilfældet med Anders Samuelsen. På Politikens debatsider er de ikke blege for at svinge den store slagterkniv, men det er noget andet, når de så står foran dem.”
Interviewet er ved at lakke mod enden. Selvom vi har lyst til at blive nogle timer endnu i dette kreative forretningsimperium, er vi desværre nødt til at smutte. Aalbæk har også travlt. Han når dog lige at skyde en sidste bredside afsted mod kultureliten: ”Det er jo dejlige områder nord for København, og det ligger skønt ud til vandet. Måske er menneskene det eneste uskønne. Dybest set har jeg lyst til at have en kasse håndgranater med, når jeg kører i min bil deroppe, og smide dem ud til højre og venstre,” Politikerleden, det demokratiske underskud og tonen i debatten, kunne ikke røre Peter Aalbæk mindre. Men måske er det, fordi han anser det for at være dagsordener, som den hykleriske meningsdanner-elite har opfundet i stedet for at feje for egen dør først. Hvem ved?
PETER AALBÆK ► FØDT 8. APRIL 1956 ► UDDANNET PÅ STATENS FILMSKOLE ÅRGANG 1987 ► STIFTEDE ZENTROPA SAMMEN MED LARS VON TRIER I 1992 ► GIFT MED ARKITEKT LISE PALM SIDEN 1983 ► MANDEN BAG UTALLIGE DANSKE FILM FRA ”DOGVILLE” TIL ”IDIOTERNE”
DSU’EREN APRIL 2016 SIDE 9
FOTO: KRISTIAN EMIL PETERSEN
INTERVIEW AF Sebastian Risbøl Jacobsen Mathias U. Vinholt FOTOS Kristian Emil Petersen
FOR MANGE MENNESKER ER POLITIK BLEVET FREMMEDGJORT, NOGET DER VEDRØRER ANDRE OG SOM VARETAGES AF PROFESSIONELLE POLITIKERE OVRE PÅ ET STORT SLOT. MEN SÅDAN SKAL DET FANDEME IKKE VÆRE, SIGER KASPER SAND KJÆR, SOM ER NYVALGT FORMAND FOR DANSK UNGDOMS FÆLLESRÅD. Det er nogle store sko, som Kasper Sand Kjær skal fylde ud i sin nye rolle som formand for Danmarks Ungdoms Fællesråd. Ikke alene er det en paraplyorganisation for mere end 600.000 medlemmer, men organisationens første formand var selveste Hal Koch, og sidenhen har mærkante politiske profiler som Henrik Sass Larsen, Lars Løkke Rasmussen, Anders Fogh Rasmussen og vores egen formand, Mette Frederiksen, haft deres gang i organisationen. Men heldigvis er Kasper Sand Kjær en stor mand både fysisk og ikke mindst som politisk menneske, og hans politiske visioner for samfundet og ambitioner med sit formandskab er endnu større.
SIDE 10 DSU’EREN APRIL 2016
Vi mødes på en brætspilscafé, som ligger i indre København. Kasper Sand Kjær kommer direkte fra et møde på Christiansborg. Forhenværende kulturminister Marianne Jelved havde inviteret ham på en kop kaffe og en snak. Når man taler på vegne af mere end en halv million medlemmer, bliver der lyttet, og derfor har man inden for de sidste tre måneder også kunne læse omfattende portrætinterviews af hovedpersonen i store danske dagblade. Det fremgår også tydeligt, at den nye formand ikke er helt uvant med interviewsituationen, da vi tænder for diktafonen.
Men når man står i spidsen for så stor en organisation som DUF, følger der ikke kun fornemme kaffemøder med ministre, der følger også en lang række forpligtelser. Det har Kasper Sand Kjær dog været bevidst om lige fra starten, og det har blandt andet også været motivationen for at stille op som formand for DUF. Siden han i 7. klasse blev en aktiv del af sin skoles elevråd, har han været foreningsaktiv i mere end 13 år og gradvist rykket fra det meget nære og lokale til foreninger med større nationalt perspektiv. For mange medlemmer af DSU er han også et velkendt ansigt, hvor han har været aktiv i mange år på forskellige leder og
”Jeg har i flere år følt en grundlæggende bekymring for det danske demokrati. Jeg har en grundlæggende bekymring for, at vores generation er ved at knække over i to. Den ene del er med på toget, som kører derudaf, og som deltager i den politiske debat og følger med i europæiske ministertopmøder i Bruxelles. Den anden gruppe er blevet efterladt på perronen og tror, at politik er noget, der foregår langt væk på et slot, og derfor ikke mener, at det er noget, som vedrører dem.” ”Jeg har i kraft af mit arbejde som ungdomskonsulent i LO brugt meget tid ude på erhvervsskolerne, hvor jeg virkelig har kunne mærke følelsen af apati og afmagt blandt eleverne. De siger til dem selv, ”jeg kan ikke gøre en forskel i mit eget liv”. Det, synes jeg fandeme, er bekymrende!”
VI BEHØVER IKKE AT VÆRE ENIGE I sin tiltrædelsestale i december brugte den nye formand sin taletid på at sætte fokus på den afkobling af store befolkningsgrupper i Danmark, som han mener, at vi i øjeblikket oplever. Politik er blevet en sportsgren, der varetages af professionelle politikere, meningsdannere, journalister og kommentatorer, som han selv formulerede det. Men demokrati er mere end at sætte sit kryds hvert fjerde år, demokrati er dialog, og demokratiet starter og slutter ved samtalen. Dermed lagde den nyvalgte formand sig i skyggen af organisationens første store formand, teolog og kirkehistoriker Hal Koch, som i 1945 med bogen ”Hvad er demokrati?” satte begrebet samtaledemokrati på dagsordenen. ”Demokrati er meget mere end at gå ned og sætte sit kryds hvert fjerde år. Faktisk vil jeg sige, at det er den minimale demokratiske handling, men det er en god måde at måle demokratiets tilstand på. For hvis du ikke engang kan afsætte 10 minutter hvert fjerde år til at gå ned og
sætte det forbandede kryds, så er man godt nok langt væk fra følelsen af at have indflydelse på sit eget liv,” fortæller formanden, som ikke har tænkt sig at sidde på sine hænder og lade udviklingen stå til. ”Løsningen er ikke, at vi skal sætte os ned i en rundkreds, tale til vi bliver enige, synge Kumbaya My Lord og så ryge en fredspibe. Vi må gerne være uenige, det er jo hele præmissen for demokrati, men vi skal turde tale politik med hinanden,
"...FOR HVIS DU IKKE ENGANG KAN AFSÆTTE 10 MINUTTER HVERT FJERDE ÅR TIL AT GÅ NED OG SÆTTE DET FORBANDEDE KRYDS, SÅ ER MAN GODT NOK LANGT VÆK FRA FØLELSEN AF AT HAVE INDFLYDELSE PÅ SIT EGET LIV." og vi skal gøre det med respekt for hinandens uenigheder. Den samtale starter ofte i lokale foreninger, og derfor skal vi styrke de forpligtende fællesskaber,” siger Kasper Sand Kjær, som mener, at den demokratiske samtale og deltagelse er hinandens forudsætninger.
PARTIERNE ER DEMOKRATIETS NERVE I midten af februar havde Kasper Sand Kjær et stort portrætinterview med i Berlingske, der indledningsvist skildrer DUF-formanden som en potentiel frem-
tidig statsminister. En skildring som han bestemt ikke bryder sig om. ”Det kommer til at fremstå som om, at mit formandskandidatur er for egen vindings skyld, at jeg forsøger at positionere mig selv bedst muligt i en politisk karriere. Men det er jo netop politiske karrieremennesker, som er med til at fremmedgøre politik for en stor gruppe mennesker, som tror, at politik er for de få. Men sådan er det ikke. Politik er for alle, og det vedrører alle. Men det har mange glemt, og det skyldes, at politikerne har mistet forbindelsen til sit folk,” siger Kasper Sand Kjær, som ikke vil romantisere fortiden for meget, men savner den rolle som partierne og politikerne havde i alle samfundets afkroge i gamle dage. ”Partierne spiller en helt central rolle i den demokratiske og politiske opdragelse af borgerne. Partierne er en demokratisk nerve. Hvis vi nu tager Socialdemokratiet, så er der en tendens til, at de kun er der for at få valgt en 40-50 politikere ind på Christiansborg, det er hele omdrejningspunktet. Det er meget tyndt, synes jeg. Det reducerer os til et organiseret heppekor. I gamle dage var folketingsgruppen bare hovedet på en kæmpe bevægelse, der strakte sig ud i alle samfundets afkroge, hvor alle deltog i en fælles kamp på alle niveauer. Vi skal tilbage til, at Socialdemokratiet bliver en magtfaktor alle steder og ikke kun på Christiansborg.”
VI MÅ IKKE GLEMME MELLEMREGNINGEN Men det er nemmere sagt end gjort. I 1960 organiserede Socialdemokratiet, Venstre og Det Konservative Folkeparti over en halv million mennesker. Socialdemokratiet havde alene mere end 250.000 medlemmer. I dag har Socialdemokratiet mindre en 40.000
FOTO: KRISTIAN EMIL PETERSEN
kanter, og nu gælder det altså rollen som formand for DUF. Kasper Sand Kjær ved om nogen, hvor meget det lokale foreningsliv kan bidrage med, men efter at have deltaget i den politiske virkelighed og debat i mange år frygter han, at der er sket et skred.
DSU’EREN APRIL 2016 SIDE 11
FOTO: KRISTIAN EMIL PETERSEN
"VI SKAL TILBAGE TIL, AT SOCIALDEMOKRATIET BLIVER EN MAGTFAKTOR ALLE STEDER OG IKKE KUN PÅ CHRISTIANSBORG.”
medlemmer, og tallet falder hele tiden, fordi medlemmerne simpelthen dør, som Kasper Sand Kjær lidt morbidt får problemstillingen malet op. Men det er ikke, fordi de unge ikke vil tale politik eller engagere sig, mener formanden, men i tidens løb har vi simpelthen glemt den demokratiserende mellemregning. ”Hvis man aldrig har talt politik, så er det et stort skridt pludseligt at melde sig ind i et ungdomsparti som DSU. Vi mangler mellemregningen her, som gør de unge i stand til at sætte sin egne holdninger i kontekst og derfra tage stilling til, hvilket parti vedkommende hører til. Det kræver, at vi styrker de forpligtende fællesskaber, der findes i de lokale foreninger. Det er her de politiske samtaler finder sted, det er her den demokratiske opdragelse og politiseringen af de unge foregår,” fortæller Kasper Sand Kjær. ”Jeg mener det helt oprigtigt, at vi i DSU skal glæde os, når flere unge melder sig ind i Venstre Ungdom, Konservativ Ungdom, Liberal Alliance Ungdom eller andre ungdomsorganisationer. Det er et sundhedstegn,” siger formanden, som glæder
SIDE 12 DSU’EREN APRIL 2016
sig over, at flere unge tilsyneladende tilslutter sig ungdomsorganisationerne.
FORBINDELSEN SKAL GENETABLERES Med det nye formandskab har Kasper Sand Kjær en lang række konkrete initiativer, han vil rulle ud. Blandt andet samarbejder DUF i øjeblikket med flere kommuner om at skabe lokale ’folkemøder’, hvor journalister og toppolitikere udskiftes med lokale foreninger, byrådspolitikere og almindelige borgere, som kan diskutere lokale problemstillinger. Men for at realisere sine ambitioner og styrke den politiske debatkultur kræver det også, at toppolitikerne træder i karakter og agerer rollemodel for den gode tone i debatten, fortæller formanden. ”Det er ikke kun politikernes skyld. Medierne er også med til at fjerne fokus fra substansen i de politiske diskussioner og i stedet fokusere på formen. Det er jo ren bokseterminologi, når politiske kommentatorer og journalister skal analysere livets gang på Christiansborg. Men det skal starte med at politikerne genetablerer forbindelsen til befolkningen og går forrest i kampen for den gode tone i
debatten,” siger Kasper Sand Kjær, som ikke giver meget for de politikere, som påstår at være i dialog borgerne, når de er på Facebook. ”Sociale medier kan aldrig erstatte den konstruktive dialog. Der er helt klart et stort potentiale ved at inddrage flere mennesker via sociale medier, men vi polariserer os, når tonen bliver lidt for hård, som den jo ofte gør på Facebook. Det er simpelthen ikke nok, at de gemmer sig bag ved deres computere. De skal komme ud og vise vejen for den gode demokratiske dialog med befolkningen.”
DEMOKRATI ER DYNAMISK Inden vi slukker diktafonen og afslutter interviewet, fristes vi alligevel til at spørge den 26-årige formand, om tingene i virkeligheden var bedre i gamle dage. ”Nej, det mener jeg ikke. Men vi må aldrig glemme vores historie, og vi må aldrig glemme, at demokratiet ikke er en statisk størrelse eller et endemål. Demokrati er en dynamisk størrelse, som lever og ånder igennem dialog og gensidig respekt på tværs af forskelligheder. Vi må aldrig tro, at vi er nået i mål.”
Rigdom handler om mere end penge Velkommen til den personlige og ansvarlige rådgivning som kendetegner Arbejdernes Landsbank og som har gjort os til danskernes foretrukne bank femte år i træk*. Vores rådgivning tager udgangspunkt i dine personlige værdier, drømme og ressourcer. Vi klæder dig på til at træffe ansvarlige valg. De valg der opfylder flest af dine drømme – uden at gå på kompromis med realiteterne. Kom ind og tal med os. Eller opret dig som kunde på al-bank.dk. *Kilde: CEM Institute ”Voxmeter”, december 2013.
DSU’EREN APRIL 2016 SIDE 13
ARTIKEL AF Line Sofie Gluud
eksempler, der går imod deres logik. Måske er der nogen, der læser med, som kan blive inspireret af dine argumenter.
GOD TONE!
Der er blevet snakket meget om tonen i debatkulturen på de sociale medier. Det kan virke nemt at sidde bag skærmen og lange ud efter den ene blå politiker efter den anden, og man kan få hidset sig selv godt og grundigt op, når først debatten raser. Men som alt andet i livet så husk på, at man gerne skal behandle andre, som man selv vil behandles. Ingen lytter, når du først går igang med svinerierne. Hvis du vil tages seriøst og få ordlyd i debatten, så hold dig til sagen og undgå personlige angreb.
NUANCER DEBATTEN
Hvis du alligevel får forvildet dig ind i et ophidset kommentarspor, så er rådet, at du ikke skal sigte efter at omvende dine modstandere. Projektet er dømt til døden fra start, da de fleste deltagere i debatter på de sociale medier er så overbeviste af deres egne holdninger, at de føler sig rustet til at debattere. Forsøg i stedet at nuancere debatten. Kom med
SIDE 14 DSU’EREN APRIL 2016
HJÆLP HINANDEN
Drømmescenariet er, at man på de sociale medier kan debattere fredeligt og sagligt med andre mennesker, som måske ikke deler samme holdninger, men som respekterer, at vi alle er forskellige. Sociale medier har dog udviklet sig til en slagmark, hvor partiernes soldater danner kampformationer og råber ‘angrib!’, når de finder en passende statusopdatering på modstanderens hold. Derfor har dine venner brug for dig, hvis man pludselig befinder sig i stormens øje. Hjælp hinanden og byd ind med opbakkende kommentarer, men husk de første råd og vær det gode eksempel på en konstruktiv debat.
DET SKAL VÆRE SJOVT
Det er ikke en skam at forlade en debat, hvis du føler dig fuldstændig kørt over. Ingen skal stå model til internet-trolls, som
ikke har lært internet-debattens takt og tone. Mange unge synes, at der er en ubehagelig tone på de sociale medier og med god grund. Derfor skal du ikke holde fast i en debat, bare fordi du ikke har lyst til at tabe. Det skal være sjovt at debattere og give dig mere energi og lyst til at kæmpe for den socialdemokratiske sag. Hårde ord er ikke sjove, selvom de måske bare er på skrift, og kan netop være med til at dræne ens lyst til at træde ind i debatter.
DU SKAL VÆRE SJOV
Sidder du midt i en ukonstruktiv debat på Facebook, så kan humor være et godt værktøj. Humor kan tage seriøsiteten ud af din modstanders angreb og vende det til din fordel. Du viser overskud samtidig med, at du udstiller absurditeten i de andres påstande. Alt er selvfølgelig med måde, og situationsfornemmelse er en dyd, når det kommer til humor. Alle emner egner sig ikke til en kæk bemærkning, men oftest kan du genvinde kontrol og tage det ubehagelige ud af debatten. Men husk stadig den gode tone. Så bliver du den behagelige debattør, der kan svømme i likes.
Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) Begrænser tonen/stilen dig på de sociale medier? 11. Marts Rachel Maria Bæk Flindt fredag d. 11/3 kl. 16.11 Ja, meget. Jeg oplever tit, at mit køn, alder og udseende bliver brugt som argument imod mig, når jeg debatterer på facebook. Det er en ærgerlig tendens, som helt sikkert begrænser min lyst til at debattere på de sociale medier.
Victor U. Vinholt fredag d. 11/3 kl. 17.41 Nej. Tonen på de sociale medier har derimod styrket min argumentation og lært mig i højere grad at skære ind til benet, da de borgerlige debattører desværre praktiserer udenomssnak uden lige.
Søren Stubkjær søndag d. 13/3 kl. 08.02 Jeg har i stigende grad oplevet, at jeg har været halvvejs igennem at skrive en lang kommentar om noget, for så simpelthen at slette det hele og tænke "Nej, det orker jeg altså ikke". Debatånden på Facebook er giftig, hvis I spørger mig. Men samtidig har jeg også et generelt problem med moderne debat. Det er de færreste som debatterer med den hensigt at gøre hinanden klogere. Nu debatterer folk udelukkende for at vinde.
Anatoli Jonas Guldberg Knudsen lørdag d. 12/3 kl. 10.21 Det er ikke så meget tonen, der begrænser debatten, men mere at man bliver blokeret af diverse politikere.
Sabrine Haenschke Dam fredag d. 11/3 kl. 16.37 Jeg har oplevet i debat, at der var flere på højrefløjen, som kom med modargumentet "du er også så ung", "du bliver klogere med alderen" eller "skriv når du får noget mere livserfaring".
Aurora Elizabeth Krasniqi lørdag d. 12/3 kl.21.50: Jeg føler ind i mellem, at mit køn, min alder og min etnicitet bruges imod mig. Min lyst til at debattere på de sociale medier er blevet væsentlig mere begrænset, end den var en gang, fordi det er blevet så træls at diskutere med folk, der egentlig ikke tænker over, hvad de skriver. :)
Jes Kjær Møller fredag d. 11/3 kl. 18.21 Ikke synderligt. Jeg holder mig fra de diskussioner, som allerede er kørt af sporet, fordi ens pointe ikke får den gennemslagskraft, den fortjener. Men jeg lader mig ikke gå på af personlige kommentarer. Jeg har hørt alt efterhånden.
Alexander Momtaz Jacobsen fredag d. 11/3 kl. 16.15 I blandt gode venner og partikammerater gør den ikke, men blandt alle andre, som ikke kender én personligt, der bliver tonen hurtig for grov, da de ingen grænser føler at have over for folk, de ikke kender.
D E SYNSPUNKTER, DER GIVES UDTRYK FOR I VOXPOPPEN, AFSPEJLER IKKE NØDVENDIGVIS DSU'S HOLDNING, MEN ER UDELUKKENDE UDTRYK FOR PERSONENS EGEN HOLDNING. VI TAKKER FOR DE MANGE INDKOMNE KOMMENTARER. LÆS DEM ALLE PÅ FACEBOOK!
DSU’EREN APRIL 2016 SIDE 15
SKAL VI HAVE MERE DEBAT ONLINE? DET SOCIALE MEDIE FACEBOOK ER AF FLERE BLEVET UDRÅBT TIL DEN POLITISKE DISKUSSIONS HELLIGE GRAL, MENS ANDRE FRYGTER, AT DEN HÅRDE TONE HAR EN POLARISERENDE EFFEKT. DE SENESTE MÅNEDER HAR DET OGSÅ VÆRET GENSTAND FOR INTERN DISKUSSION I DSU. SKAL DSU LÆGGE FLERE KRÆFTER I AT DISKUTERE POLITIK PÅ FACEBOOK, ELLER ER DET EN FARLIG VEJ AT BEGIVE SIG NED AD SOM POLITISK ORGANISATION? DSU’EREN LIGGER HER PAPIR TIL TO UENIGE MEDLEMMER AF DSU.
Kære Jakob r Facebook og i hovedbeJeg har fulgt med i debatten ove ikation over Facebook styrelsen om, hvilken rolle kommun ne udnytte den hurtige og skal spille i DSU. Jeg synes, vi kun meget bedre end i dag. asynkrone kommunikationsform er særlig god til at have Jeg medgiver, at Facebook ikke mener jeg, at ledelsen flere debatter kørende på. Derfor af gratis alternativer som et burde gå forrest og benytte sig debatter. Det er nødvenforum, hvis formål er at facilitere side, at al debat vil foregå digt at sige fra Landsforbundets information også priderinde. I bedste fald vil al intern e vil vores medlemmer mært blive lagt ud der. På den måd jævnligt. komme til at benytte forummet e så løfte vigtige debatter Den gode hovedbestyrelse burd som jeg stadig synes skal fra forummet op på deres møder, Og så kan vi som en start have beslutningskompetencen. lave afstemninger prøve at benytte forummet til at om mindre beslutninger. Kammeratlige hilsner!
Alexander
Kære Alexander Facebook og andre digitale plat forme er meget godt, men ikke til det hele og hele tiden. Når alt kommer til alt, har f.eks. Facebook så gjort vores dem okrati stærkere, mere levende og mere nærværende? Det er der meget, der tyder på, at det ikke har: En undersøgels e lavet af Epinion for Dansk Ungdoms Fællesråd viser, at 56,5 procent af danske unge mellem 16 og 26 år gemmer tastaturet væk og holder deres meninger for sig selv af fryg t for reaktionerne på de sociale medier. Jeg forstår dem godt. Jeg oplever, at den digitale debat ofte er forsimplet og mest bidrager til at grave grøfterne dybere – skal vi have mere af det i DSU? Nej, det skal vi ikke. Jeg mener, vi har desperat brug for at diskutere mindre bagved skærmen og mødes mer e med hinanden. Se hinanden i øjnene når vi afleverer det stærke argument eller den hårde kritik. Demokrati forpligte r, og jeg synes ikke, vi skal gøre det lettere for folk at forpligte sig mindre – tværtimod. Hvorfor skulle man deltage på Lan dsmødet, HB-formødet eller kongressen, hvis man kan få samme indflydelse ved at sidde derhjemme? Den gode Socialdemokrat Hal Koch sagde ”Demokrati er samtale”. Face book er måske debat, men det er ikke samtale. Kammeratlige hilsner!
Jakob
SIDE 16 DSU’EREN APRIL 2016
REDIGERET AF
Tak for svaret Jakob
Sebastian Risbøl Jacobsen
debat ikke er vejen frem. Jeg er enig i, at en umodereret llige moderatorer, som sørDerfor foreslår jeg, at vi har frivi t separate interne forum, ger for den gode tone i vores ege book. Problemet med som altså ikke skal være på Face dels, at folk ikke kender Facebook-debatter er jo også til sige alt, hvad de vil, hinanden og derfor føler, at de kan m ville vi jo netop kende til andre. Men i vores interne foru hinanden. at engagere sig for de Jakob, i DSU skal det være lettere større byer, og som sidder medlemmer, som har langt til de kun er 2-3, der interesserer i afdelinger og distrikter, hvor de åde. HB-formøderne bliver sig for netop deres politiske omr enen og ikke agerende i alt for ofte reagerende på dagsord brænder for. Landsmødet forhold til det, vores medlemmer den politiske debat forog kongressen er så pressede, at s egne prioriteter. svinder til fordel for få forhandlere es vi over vores interne I det DSU, jeg drømmer om, mød nationale konferencer forum, videokonferencer og til flere brænder for det samme for at debattere med andre, der distrikterne. som en selv på kryds og tværs af Kammeratlige hilsner!
Jakob K. Søre
nsen
rma Tidligere fo . Midtjylland DSU Region idaktisk de Studerer it-d rrhus Unive sign på Aa m so ejder sitet og arb edhjælper studenterm . tningehjælp i Dansk Flyg
Da jeg blev medlem af DSU Hols tebro for snart 10 år siden var vi 3 aktive medlemmer. Min første aktivitet overhovedet var en studietur til Bruxelles, hvor jeg fik lov at diskutere økonomisk politik med Pou l Nyrup Rasmussen og 50 DSU´ere fra resten af Danmark, som jeg aldrig havde mødt før. Jeg var 16 år gammel og fore lsket: I politik og i DSU. Jeg forstår, at det, du ønsker, er et internt debatforum. Lad mig slå fast, at for mig handler modstanden mod dit forslag ikke om hvilken specifik digi tal platform, der er tale om eller hvordan det teknisk er skruet sammen – eller modereret for den sags skyld. Det handler om, hvordan den allesteds nærværende digitale deb at meget ofte medvirker til en fattigere samtale mellem men nesker.
Alexander
Alexander acobsen Momtaz J nd for
Hej igen!
Afgående fo rbundssekretær i D SU. Starter som politis k konsulent i DUF 1. Apri l 2016. Tidligere un gdomskonsulent i HK og kampag nekonsulen t i DSU.
At være medlem af DSU handler for mig om at forandre verden, at gøre min indflydelse gældende og få flere folk med. For mange bliver politik fjern ere og fjernere, ofte reduceres det til en udvandet, sub stansløs debat, hvor der bliver kastet overfladiske kommen tarer frem og tilbage og nuancerne forsvinder. Det samme gør menneskene på den anden side bag skærmen. Hvis ikke vi bringer debatten ud i virkeligheden, hvor den kan mæ rkes, høres og ses i ansigterne på de mennesker, vi taler med – hvem skal så? Kammeratlige hilsner!
Jakob
DSU’EREN APRIL 2016 SIDE 17
Hvis du starter i lære i dag, kan du se frem til en pension salder på 7273 år. Det er meget. Det er rigtig meget. Derfor skal vi som 3Fere gå til vores arbejde på en helt anden måde. Vi skal tage arb ejdsmiljø alvorligt, og vi skal tag e vores sundhed alvorligt. Derfor inviterer 3F Un gdom til et kursus i starten af ap ril, der har fokus på vores fremtidig e arbejdsliv.
SIDE 18 DSU’EREN APRIL 2016
TILMELDING ungdom@3f.dk eller din lokale fagforening. STED Rørvig Centeret. PRIS Gratis.
TRANSPORT Betaler svarende til billigste offentlige transport til kursussted. TABT ARBEJDSFORTJENESTE Betales ikke. AFREGNING Via FIU nummer 1506-16-0002.
FOTO: STEFAN CAVALIERI
VORES ANKER I 77 år var Anker Jørgensen medlem af DSU, bl.a. som formand for DSU Sundby. Ingen kunne dengang i 1939 vide, at den 17 årige unge arbejderdreng fra Christianshavn ville gå hen og blive en af hvor tids mest folkekære politikere. Men det blev han. Hele sit liv knoklede han for social retfærdighed og det solidariske samfundsprojekt. Et menneske med en veludviklet retfærdighedssans, uselvisk og solidarisk. Et beskedent menneske med store forhåbninger, idealer og visioner for os alle.
Anker gjorde en forskel for Danmark og danskerne. Han holdt sammen på velfærdssamfundet, da borgerlige kræfter ville bruge oliekriser og underskud, som argument for at tilbagerulle de sociale fremskridt vi havde skabt i efterkrigstiden. Han lykkedes tilmed med at give arbejderklassen muligheden for et ordentligt otium, med den efterlønsordning de borgerlige partier nu de facto har fået afskaffet. Siden Ankers død, har tusindvis af danskere på sociale medier, i aviser og på TV sagt og skrevet om deres møde med
Anker. De personlige beretninger vidner om en politiker, der i den grad var i ét med danskerne. En politiker, der forstod danskerne og som talte til mennesker, så alle kunne følge med. Anker repræsenterede en nærhed vi desværre oplever alt for sjældent i dansk politik anno 2016. Nu er Anker Jørgensen her ikke mere, men han efterlader sig et tankegods og værdisæt, som enhver generation af kommende DSU’ere må lade sig inspirere af. Vi vil altid huske Anker.
DSU’EREN APRIL 2016 SIDE 19
ARTIKEL AF Stefan Cavalieri Organisationsmedarbejder
Hvad er ”kongressen”, som alle taler om, og hvad skal vi bruge den til? I min tid i DSU har jeg været til mange forskellige møder og forsamlinger; nogle mere spændende end andre. Selvom kongressen tager flere dage, går tiden hurtigt. Det er altid en fed oplevelse at være med på DSU’s kongres. Selvom bølgerne kan gå høj, og vi ikke altid er enige med hinanden i alt, så minder kongressen dig om, hvad DSU er, hvorfor du er DSU’er, og hvad du kæmper for. Du er ikke alene, vi er mange, og vi står sammen. HVAD GÅR DET EGENTLIG UD PÅ? Kongressen er DSU’s øverste myndighed. Det betyder, at det er her, vi beslutter DSU’s politik, behandler vores love og vælger forbundsformand, næstformand, forbundssekretær og forretningsudvalg. Man kan sige, at kongressen er lige som en kæmpe generalforsamling for hele DSU. Kongressen bliver afholdt hver andet år.
HVEM KAN DELTAGE? Alle kan deltage på kongressen, men ikke alle kan få lov til at stemme og tale. På generalforsamlingen i dit distrikt eller din afdeling vælger man delegerede til kongressen. Det er de delegerede, der må stemme og tale fra talerstolen. Der er 235 delegerede i alt. De 13 af dem er forbeholdt Forretningsudvalget og 29 pladser går til Hovedbestyrelsen. De resterende pladser bliver så fordelt ud
SIDE 20 DSU’EREN APRIL 2016
til afdelingerne i forhold til, hvor mange medlemmer de har. Jo flere medlemmer der er i afdelingen, des flere delegerede får man. Hvis man ikke er blevet delegeret, kan man deltage som tilhører; forskellen er bare, at man som tilhører hverken må stemme eller tale fra talerstolen.
MEN BLIVER DET SÅ IKKE NOGET ROD MED ALLE DE MENNESKER, DER GERNE VIL SIGE NOGET? Nope, bare rolig. Som det allerførste vælger kongressen nogle dirigenter, der leder mødet. I år er det Louise Juul Jensen, Peter Strauss Jørgensen og Kasper Sand Kjær.
KAN VI SÅ HUSKE DET, VI BESLUTTER? Ja, det kan vi, fordi vi også vælger to referenter, der skriver det ned, vi vedtager i løbet af dagene.
BERETNINGER Kongressen starter med den politiske beretning. Her fortæller formanden, hvilken politik DSU har lavet de sidste to år. Bagefter behandler vi den organisatoriske beretning, som afholdes af forbundssekretæren. Den handler om udviklingen i organisationen. Hvis man har lyst, kan man gå på talerstolen og sige ”tak for en god beretning”.
KONGRESOPLÆG OG ÆNDRINGSFORSLAG På kongressen behandler vi et politisk og et organisatorisk kongresoplæg. Det politiske kongresoplæg er et forslag til, hvad DSU skal mene. Det organisatoriske kongresoplæg er et forslag til, hvordan vores organisation skal udvikle sig. Hvis man er uenig i det, der står, så udarbejder man ændringsforslag til oplæggene. Det er ændringsforslagene, man stemmer om til kongressen. Hvert ændringsforslag få
METTE FREDERIKSEN PÅ TALERSTOLEN VED DSU'S SENESTE KONGRES I MAJ MÅNED 2014.
FOTO: JONAS FEDDER WITT
en indstilling af forretningsudvalget, som enten indstiller det til forkastelse eller vedtagelse. Hvis du har været med til at skrive et ændringsforslag, du vildt godt kan lide, men som er indstillet til forkastelse, så skal du stemme imod indstillingen. Hvis det er indstillet til vedtagelse, skal du stemme for indstillingen. Man stemmer altså ikke for eller imod et ændringsforslag, men indstillingen. Så det gælder om at holde tungen lige i munden.
VALG På kongressens sidste dag er der valg. Her vælges DSU’s forbundsformand, forbundssekretær, næstformand og forretningsudvalg. Forretningsudvalget består af 10 repræsentanter, 5 øst for Storebælt og 5 vest for Storebælt – med mindre man beslutter noget andet i løbet af de foregående dage. Alt kan ske på kongressen. Men selvom man ikke altid får det, som man gerne vil have det, så er det stadig fedt at være DSU’er. Husk det.
HVOR OG HVORNÅR SKER DET?
5 GODE RÅD
PAS PÅ DIT STEMMEKORT!
Alle delegerede får et stemmekort. Det bruger man til at stemme med. Hvis du mister det, så kan du ikke få lov at stemme. Man kan ikke få et nyt.
FORBERED DIG.
Kongressen bliver et uoverskueligt helvede, hvis man ikke kan følge med. Derfor bliver dit liv meget bedre, hvis du har læst de politiske oplæg og ændringsforslagene på forhånd.
GØR DET HYGGELIGT.
Man skal sidde mange timer og behandle politiske oplæg, så det er en god ide at have lidt chokolade ved bordet, når man går sukkerkold – for det gør man helt sikkert.
LÆR AT KLAPPE.
Du kommer helt sikker til at klappe en masse, for vi klapper nemlig rigtig meget af hinanden. Så hvis du ikke er god til at klappe, så kan du lige så godt begynde at øve dig.
DROP DET MED ONDT I HALSEN.
Vi synger rigtig meget og selvfølgelig altid sange fra arbejdersangbogen. Så har du ondt i halsen, så bliv rask eller husk Strepsilerne. Du slipper nemlig ikke for at synge.
Kongressen finder sted 22. til 24. april 2016 på Vejen Idrætscenter.
DSU’EREN APRIL 2016 SIDE 21
INTERVIEWS AF Frederik Vad Nielsen Nilly Taheri
I efteråret 2017 skal danskerne til stemmeurnerne og beslutte hvilke kandidater, der skal repræsentere dem i kommunerne og regionerne. Selvom der er et pænt stykke tid til, at valgkampen for alvor intensiveres, er kandidater over hele landet allerede nu begyndt at røre på sig. Også DSU’s mange kandidater kridter skoene og er godt i gang med at få stablet en valgkampagne på benene. DSU’eren har derfor taget temperaturen på nogle af de DSU’ere, som allerede nu har meldt ud, at de stiller op til kommunalvalget 2017.
SONJA MARIE JENSEN
Kandidat til byrådet i Nyborg Kommune
HVORFOR HAR DU VALGT AT STILLE OP TIL KOMMUNALVALGET I DIN KOMMUNE? Fordi jeg vil kæmpe for at gøre i morgen bedre end i dag for borgerne i Nyborg Kommune. Kommunalpolitik må og skal være mere end lukning af folkeskoler og besparelser på ældeområdet. Vi skal turde at bringe ideologien ind i byrådssalen, have visioner for kommunen og tænke store tanker.
HVAD BLIVER DIN(E) VIGTIGSTE MÆRKESAG(ER), FREM MOD VALGDAGEN? En helt afgørende mærkesag for mig bliver lære- og praktikpladser til unge. Det er simpelthen ikke i orden, at vi efterlader en stor gruppe af unge mennesker
SIDE 22 DSU’EREN APRIL 2016
på perronen, alt imens uddannelsestoget kører forbi. Vi må insistere på, at alle skal have mulighed for at tage en uddannelse. Uanset hvad.
HVORFOR ER DET VIGTIGT, AT DSU'ERE ENGAGERER SIG I LOKALPOLITIK? Fordi lokalpolitik er den direkte vej til indflydelse. Det er her gode idéer kan blive til virkelighed fra den ene dag til den anden. Alle de stærke, progressive tanker, som mange DSU’ere gør sig hver eneste dag, kan omsættes til konkret handling.
HVILKEN ROLLE KAN DSU KOMME TIL AT SPILLE FOR DIG I DET DAGLIGE BYRÅDSARBEJDE? Når der er afdelingsmøder i Nyborg, så tager jeg altid tankerne og idéerne derfra med i mit arbejde. Politik er også dialog, og når DSU Østfyn har valgt mig som deres byrådskandidat, har jeg også et ansvar for at inddrage dem i politikudviklingen. DSU’erne skal ikke kun bruges til at give den gas i lygtepælene. Deres politiske indspark tager jeg dybt seriøst!
JULIE FRØLICH
Kandidat til borgerrepræsentationen i Københavns Kommune
HVORFOR HAR DU VALGT AT STILLE OP TIL KOMMUNALVALGET I DIN KOMMUNE? Fordi jeg gerne vil gøre en reel forskel i min by. Jeg er af den opfattelse, at man har mest konkret indflydelse i kommunalbestyrelsen. Det er her, man prioriterer den nære velfærd som folkeskoler, plejehjem og fritidsaktiviteter.
HVAD BLIVER DIN(E) VIGTIGSTE MÆRKESAG(ER), FREM MOD VALGDAGEN? Billige og ordenlige boliger er jo helt essentielt i København, som er en by, der bliver dyrere og dyrere. Derudover ønsker jeg nemmere adgang til økonomisk støtte til fritidsaktiviteter, så alle unge har mulighed for at opleve et fællesskab, samt
LASSE HAUGAARD
Kandidat til byrådet i Nordfyns Kommune
HVORFOR HAR DU VALGT AT STILLE OP TIL KOMMUNALVALGET I DIN KOMMUNE? Jeg valgte at stille op til byrådet i Nordfyns kommune på grund af en indignation over manglen på tilbud til unge mennesker. Derfor gik jeg blandt andet til valg på, at der skulle føres flere penge til kultur- og fritidsområdet, så man kunne lave et ungdomshus, reformere ungdomsskolen og indføre gratis psykologhjælp til unge.
HVAD BLIVER DIN(E) VIGTIGSTE MÆRKESAG(ER), FREM MOD VALGDAGEN? Min vigtigste mærkesag er at få indført gratis psykologhjælp til unge under 25 i Nordfyns kommune. Mange bliver ramt af depression eller angst, og her er det simpelthen så vigtigt, at vi har et stærkt sund-
et loft på 24 elever i folkeskoleklasserne. En grønnere by med fokus på CO2-neutral transport er også meget vigtigt for en by som København.
HVORFOR ER DET VIGTIGT, AT DSU'ERE ENGAGERER SIG I LOKALPOLITIK? Fordi vi har de bedste visioner. Som DSU’er tør man tænke langsigtet og lader sig ikke stoppe af årsbudgetter og bureaukrati. Vi tør se 5-10 år frem og finde de bedste løsninger.
HVILKEN ROLLE KAN DSU KOMME TIL AT SPILLE FOR DIG I DET DAGLIGE BYRÅDSARBEJDE? Jeg håber, at DSU kan spille ind med oplevelser fra deres hverdag og daglige kampagneaktiviteter. Jeg håber også at kunne løfte deres ideer ind i mit arbejde og gøre dem til virkelighed. Samtidig tror jeg, at man hurtigt kan gro lidt fast på rådhuset, så jeg håber også, de vil hive mig med ud, når jeg trænger til at være aktivistisk.
hedssystem, som også tilbyder gratis hjælp til mennesker, hvis lidelser ikke er fysiske.
HVORFOR ER DET VIGTIGT, AT DSU'ERE ENGAGERER SIG I LOKALPOLITIK? Den politik, der føres i kommunerne, har direkte effekt på din lokale skole, børnehave og fodboldklub. Kommunalpolitik betyder rigtig meget for borgerne i vores samfund, og derfor er det vigtigt, at gæve DSU’ere sætter deres præg på Danmarks kommuner.
HVILKEN ROLLE KAN DSU KOMME TIL AT SPILLE FOR DIG I DET DAGLIGE BYRÅDSARBEJDE? Der er desværre ikke en aktiv DSUafdeling i min kommune, som kan hjælpe mig med at skabe lokal forandring. Det betyde imidlertid ikke, at jeg ikke får noget ud af DSU. Havde det ikke været for DSU, havde jeg ikke lært at tilrettelægge en valgkamp, forstå kommunalpolitiske processer og debattere politik. Derfor tager jeg DSU meget seriøst.
DSU’EREN APRIL 2016 SIDE 23
LARS MØLLER
Kandidat til byrådet i Struer Kommune
HVORFOR HAR DU VALGT AT STILLE OP TIL KOMMUNALVALGET I DIN KOMMUNE? I kommunalpolitik er der mulighed for at skabe konkrete resultater, som betyder noget for andre mennesker. Samtidig kan du gå direkte ud i lokalområdet og se virkningen af de politiske beslutninger, vi træffer. Den nærhed betyder meget for mig.
indflydelse på, hvilken retning det samfund, der omgiver én, bevæger sig i. I lokalpolitik lyttes der til mennesker, og der træffes beslutninger, hvor vi forandrer noget for andre. Derfor er det vigtigt, at vi DSU’ere engagerer os i lokalpolitik.
HVILKEN ROLLE KAN DSU KOMME TIL AT SPILLE FOR DIG I DET DAGLIGE BYRÅDSARBEJDE? DSU skal være en sparringspartner for mig, der dermed har mulighed for konkret indflydelse på den førte politik i Struer Kommune. DSU får muligheden for at sætte en lokalpolitisk dagsorden.
HVAD BLIVER DIN(E) VIGTIGSTE MÆRKESAG(ER), FREM MOD VALGDAGEN? Struer skal være en by for unge. En by hvor der er flere uddannelsesmuligheder, mere kulturliv og bedre offentlig transport.
HVORFOR ER DET VIGTIGT, AT DSU'ERE ENGAGERER SIG I LOKALPOLITIK? Det er en unik mulighed for at få konkret
CHRISTINA KRZYROSIAK HANSEN
Spidskandidat til byrådet i Holbæk Kommune
HVORFOR VALGTE DU AT ENGAGERE DIG I KOMMUNALPOLITIK? Jeg ville ikke bare stå og se på, imens den ene spareøvelse efter den anden ødelagde vores velfærd i Holbæk. Jeg ville sidde med ved om bordet, lægge en anden politisk kurs og forme den kommune, som mit hjerte tilhører. Så jeg meldte mig under de røde faner og har ikke fortrudt det en eneste gang siden.
HVORFOR ER DET VIGTIGT, AT DSU’ERER ENGAGERER SIG I LOKALPOLITIK? Det er i lokalpolitik, at vi har direkte indflydelse på helt almindelige menneskers
SIDE 24 DSU’EREN APRIL 2016
hverdag. Det er vigtigt at slå fast, at unge mennesker i ligeså høj grad som alle andre kan formulere og føre politik ud i livet. DSUere er arbejdsomme, visionære og målrettede, og det er der brug for i landets kommuner.
HVILKEN ROLLE SPILLER DSU I DIT DAGLIGE ARBEJDE I BYRÅDSSALEN: DSU spillede uden tvivl en af de største roller i min valgkamp i 2013. Jeg fik blandt alle partier et af de højeste stemmetal i Holbæk kommune. Det var ikke sket uden DSU. Siden har min lokalafdeling og jeg arbejdet tæt sammen. DSU var med til både at give mig modet og troen på, at kunne blive borgmesterkandidat. Det er jeg nu. For det skylder jeg DSU alt.
ARTIKEL AF Mads Havskov Hansen Redaktør på Netavisen Pio, tidl. medlem af DSUs forretningsudvalg
Hartvig Frisch (1893-1950) er en socialdemokratisk helt, fordi politik for ham altid var mere end dagens og vejens politik. Mens dagens og vejens politikere smedede de forlig sammen, der lagde grunden til det danske velfærdssamfund, var det de høje, intellektuelle tanker om demokrati og kultur, der optog Hartvig Frisch. Selvom han både var folketingsmedlem og minister, så kom Hartvig Frisch’ største aftryk på Socialdemokratiet og Danmark fra hans intellektuelle, akademiske arbejde. I 1933 skrev Hartvig Frisch bogen ”Pest over Europa”, der har været fundamentet for socialdemokratisk demokratiopfattelse lige siden. Frisch sagde for det første, at det hverken var kommunisme eller na-
zisme, der var Socialdemokratiets største fjende. Han betragtede kommunisme og nazisme som to sider af samme mønt: Totalitarismen. Totalitarisme i enhver form er Socialdemokratiets største fjende, fordi enhver form for diktatur altid vil ende med at holde arbejderklassen i et jerngreb. For at bekæmpe totalitarismen mente Frisch, at man måtte lave en bred folkelig, demokratisk alliance med Socialdemokratiet i spidsen. Dengang var det et kontroversielt synspunkt, men Frisch mente, at arbejderklassen måtte indgå i en demokratisk alliance med eksempelvis bønder og liberale erhverv for at holde samfundet fast på demokratiet. Blandt andet er samlingsregeringen efter befrielsen (hvor man frygtede, at Danmark som en række af vores østlige naboer ville blive kommunistisk) stærkt inspireret af Frisch’ idé om en demokratisk alliance. En anden vigtig arv fra Frisch er hans moralske tilgang til politik. Han mente, at politik og moral hang uløseligt sammen. Han mente, at vi som demokrater og Danmark som et demokratisk land måtte leve op til højere moralske standarder end ikke-demokratiske lande. Hvis ikke vi formår at opføre os bedre eller ordentligere end barbarer og anti-demokrater, er
LÆS MADS HAVSKOVS ARTIKEL-SERIE OM "SOCIALDEMOKRATER, VI IKKE MÅ GLEMME" PÅ WWW.PIOPIO.DK
vi i virkeligheden ikke bedre end dem. Af samme grund var Frisch hård modstander af stikkerlikvideringerne efter besættelsen (i en radioudsendelse kaldte han det mord), hvilket mødte hård kritik fra modstandsbevægelsen og Frihedsrådet. Den sidste vigtige arv fra Frisch er hans syn på kultur: Kultur er vaner, sagde Frisch. Dermed satte Frisch mennesket og den menneskelige interaktion i midten for, hvad han opfattede som kultur. Det var et klart opbrud i forhold til nationalromantikkens ideer om, at landet, naturen og historien er centrum for kulturen. Det kultursyn, Frisch udtrykte, blev senere det herskende gennem hele det 20. århundrede.
HARTVIG MARINUS FRISCH ► FØDT 17. JANUAR 1893 I HILLERØD ► DØD 11. FEBRUAR 1950 I KØBENHAVN ► CAND.MAG ► MEDLEM AF FOLKETINGET 1926-50 ► HARTVIG FRISCH ER OMTALT I HANS SCHERFIGS BOG ”DET FORSØMTE FORAAR". HAN ER DEN ENESTE AF LÆRERNE PÅ METROPOLITANSKOLEN, DER OMTALES POSITIVT.
DSU’EREN APRIL 2016 SIDE 25
REPORTAGE AF Simon Dalsgaard, medlem af DSU's Palæstina-projekt
I FEBRUAR ARRANGEREDE DSU'S PALÆSTINAGRUPPE ET SEMINAR PÅ VESTBREDDEN SOM START PÅ VORES NYE PROJEKT CHANGE, DER SKAL STYRKE DEMOKRATIET I VORES SØSTERORGANISATION FATEH YOUTH MOVEMENT. Efter at have ventet i rundkørslen i en halv time bliver vi endelig kaldt frem. Vores taxa bliver beordret ind til siden af vejen, hvorefter to Israelske soldater kommer over, stikker enden af deres geværer ind af vinduet og spørger efter vores pas. Efter at have set passene beslutter de sig dog for, at det ikke er nok, og de beordrer taxichaufføren til at åbne bagsmækken, så de kan undersøge vores bagage. Vores chauffør er ikke vild med udsigten til at bruge en time på at få sin bil undersøgt, så han begynder at protestere. Efter et kvarters diskussion på arabisk, hvor det eneste ord, vi forstår, er Denmark, bliver soldaterne endeligt trætte af at høre på ham, og de lader os køre videre mod Hebron. Hvad der for mig blev til en spændende rejsehistorie er desværre hverdag for de 2,6 millioner palæstinensere, der bor på Vestbredden. Overalt, hvor man kommer, ser man mure, der rejser sig i landskabet og adskiller de palæstinensiske områder fra de hastigt voksende israelske bosættelser. Vi mødte flere unge, der bor i Betlehem og arbejder i Jerusalem. I fugleflugt er der kun 7 kilometer mellem de 2 byer, men grundet bosættelserne, der omkranser Betlehem, tager det en
SIDE 26 DSU’EREN APRIL 2016
time i bil. Murene tjener som en evig påmindelse om et land, der er præget af splittelse og konflikt. I DSU ved vi, at forudsætningen for en fredelig løsning er stærke demokratiske kræfter på begge sider af konflikten. Derfor har vi i flere år samarbejdet med Fateh Youth Movement, der er ungdomsorganisation for Fateh, regeringspartiet i det palæstinensiske selvstyre. DSU har to gange tidligere sendt to ungdomsledere til Palæstina, som har boet på Vestbredden i 3 måneder for at undervise de lokale afdelinger i at opbygge en demokratisk organisation. Dette arbejde har båret frugt, og det kunne vi bl.a. mærke gennem den store interesse fra medlemmerne af Fateh Youth Movement. Særligt kvinderne er blevet mere aktive i organisationen. Det nye projekt Change fokuserer på at styrke demokratiet i Fateh Youth Movement. Det er vigtigt at udvikle demokratiforståelsen blandt medlemmerne af ungdomsorganisationen, fordi de er de kommende ledere af Fateh og Vestbredden. Vi har derudover et stort fokus på ligestilling i organisationen. Vi har derfor et krav om, at halvdelen af kursusdeltagerne skal være kvinder.
Fra DSU var vi i februar tre medlemmer fra Palæstinagruppen i Betlehem for at facilitere et demokratiseminar for udvalgte medlemmer af de forskellige afdelinger af Fateh Youth Movement. På seminaret fik medlemmerne mulighed for at diskutere og undersøge mulighederne for, hvordan organisationen kan gøres mere demokratisk. Der var bl.a. stor fokus på behovet for at afholde en kongres, da det p.t. er seks år siden, at man valgte den nuværende ledelse. Der var oplægsholdere både fra ungdomsorganisationens ledelse og fra moderpartiet. I vores oplæg fortalte vi om DSUs opbygning, hvordan vi afholder kongresser, og hvordan vi sikrer så demokratiske processer som overhovedet muligt. En af de ting, som imponerede deltagerne, var, at vi har en politisk debatside på Facebook, hvor man komme med kritik af ledelsen, uden at dette får konsekvenser. Rigtig mange unge på Vestbredden ønsker inderligt demokratiet og freden, og de er parate til at arbejde for at nå det mål. It's time for a Change!
DSU’EREN APRIL 2016 SIDE 27
REPORTAGE AF Frederik Vad Nielsen FOTOS AF Victoria Bonderup
Igen i år inviterede DSU landets folkeskoleelever til en weekend fyldt med politik, debat, fest og sjove aktiviteter, på Gadsbølle Skole. Folkeskoletræffet 2016 bød på kurserne ”Ung i politik”, ”Mennesker flygter – hvad gør vi? ”, ”I mediernes magt” og ”Ligestilling i 2016”. Hele 75 unge mennesker indtog skolen, og DSU’s Folkeskolegruppe havde fået stablet et ambitiøst og indholdsrigt program på benene. Resultatet blev da også, at en del af kursisterne endte med at melde sig ind i DSU!
TRADITIONEN TRO BLEV DER TAGET ET STORT FÆLLESBILLEDE MED KURSISTER, AKTIVISTER OG UNDERVISERE.
KØKKENCHEFEN CECILIE SERVERER BOLLER MED MANÉR!
SIDE 28 DSU’EREN APRIL 2016
UNDERVISNING OG KONCENTRATION GÅR HÅND I HÅND.
HÅND I HÅND BLEV DER SKRÅLET ”INTERNATIONALE”.
AKTIVIST-AGNETE SKAFFER MAD PÅ BORDET.
EN AKTIV PAUSE FRA UNDERVISNINGEN.
ÅRETS FSG’ERE FIK TAGET ET FJOLLEBILLEDE, MED UNDERVISERNE VICTORIA OG FREDERIK, TIL LØRDAGENS GALLAFEST.
STÆRKE KVINDER PORTRÆTTERES PÅ LIGESTILLINGSKURSET.
IKKE EN RELIGIØS SEKT, MEN FST!
DSU’S UDVIKLINGSMEDARBEJDER, SIGNE, HOLDER OPLÆG OM FLYGTNINGEPOLITIK FOR KURSISTERNE.
DSU’EREN APRIL 2016 SIDE 29
BLIV AKTIV I JOBPATRULJEN – OG VÆR MED TIL AT GØRE EN FORSKEL
HVEM ER DU?
KØREPLAN FOR 2016
Som aktiv i Jobpatruljen skal du have lyst til at fortælle unge mellem 13-18 år om deres rettigheder. Derudover er det en fordel, hvis du har lyst til at være en del af et stærkt fagligt fællesskab sammen med andre, der også gerne vil lære unge noget om deres rettigheder.
HVAD FÅR DU UD AF DET? Som aktiv i Jobpatruljen har du afgørende betydning for andre unges forhold på deres fritidsjob. Derudover får du: en bred indsigt i unges arbejdsforhold og deres rettigheder tilbud om uddannelse i fritidsjobrettigheder, som du skal bruge under Jobpatrulje-arbejdet en helt unik ballast gennem de erfaringer du gør dig i Jobpatruljen oplevelser for livet. Tilmeld dig på jobpatruljen.dk/blivaktiv eller kontakt din lokale koordinator.
SIDE 30 DSU’EREN APRIL 2016
JEPPE KOFOD, GRUPPEFORMAND FOR DE DANSKE SOCIALDEMOKRATER I EUROPAPARLAMENTET, SKRIVER HJEM OM DE POLITISKE BESLUTNINGER I BRUXELLES OG LIVET SOM PARLAMENTARIKER
8. MARTS 2016: KAMPKLAR KOMMISSÆR
Kvindernes internationale kampdag. En passende dag at mødes med en af Europas mest magtfulde kvinder: Margrethe Vestager, eller Commissioner West’akker’, som hun kaldes hernede. Vi skal diskutere kampen mod ulovlige skatterabatter til multinationale virksomheder. Der er sket store fremskridt siden LuxLeaksskandalen rullede for lidt over et år siden. Kommissionen har fremlagt en ny skattepakke, der strammer skattelovgivningen op, og jeg selv har været ordfører for en ny aftale, der bryder Schweiz’ århundrede gamle bankhemmelighed. Men der er masser at gøre endnu. Og vi har en god allieret i kommissær Vestager. I modsætning til hendes forgænger har hun ikke været bange for at tage kampen med både multinationale firmaer som Google, Apple og Starbucks eller med de EU-lande, der laver ulovlige skatteaftaler som Luxembourg og Holland. Vi er nok ikke helt enige om midlerne hun er jo dog liberal - men målet er klart: Vi vil ikke tolerere skattefusk og ulovlig statsstøtte i Europa – og netop fordi vi har EU-samarbejdet, kan vi gribe resolut ind, når vi opdager ulovligheder.
9. MARTS 2016: GLADE GRISE
Som næstformand for EU-Parlamentets dyrevelfærdsgruppe har jeg arrangeret et møde med kommissæren, der er ansvarlig for dyrevelfærden i Europa. Jeg har en høne at plukke med ham. Okay, dårligt ordvalg for dyrevelfærdsgruppens næstformand, men I ved hvad jeg mener. I mere end 10 år har det været ulovligt at halekupere grise som fast praksis. Dvs. at klippe det yderste af halen af grisene. Alligevel sker det, dag efter dag, i titusindvis af danske og europæiske svinebesætninger. Og der er ingen der griber ind! Det er mig komplet uforståeligt, at man kan kigge igennem fingre med systematisk dyrplageri og ulovligheder. Siden jeg blev valgt til EU-Parlamentet, har jeg derfor lagt pres på kommissæren for at sikre, at han greb ind. Og nu sker der endelig noget. På mødet overrækker kommissæren mig et nyt sæt rekommendationer, der indskærper dyrevelfærdslovgivningen for EU’s medlemslande og fortæller mig, at de er blevet offentliggjort samme dag. Interessant timing!
10. MARTS 2016: S STOPPER SKATTEFUSK
TAXE WG, står der med fede typer i kalenderen. Bag ordene ligger et S-arbejdsgruppemøde om det særlige anti-skattesnydsudvalg, jeg er ordfører for. I dag skal jeg rapportere tilbage til mine kolleger og dele mine planer og idéer for den rapport, jeg skal fremlægge udkast til i løbet af maj måned i år. Den ene kollega efter den anden tager ordet, og på hvert sit modersmål – først tysk, så fransk, spansk, portugisisk og så videre – melder de ind med sager, problemer og løsningsmodeller. Jeg kommer derfra med fire tætskrevne A4-siders noter. Det er præcis i stunder som denne, at man kan se værdien af EU-samarbejdet. Jeg vil ikke afsløre de konkrete forslag her – der skal jo også være noget at have i baghånden til forhandlingerne med de andre grupper, med Kommissionen og med Ministerrådet. Men det er soleklart, at det er den socialdemokratiske gruppe, der fører an i kampen mod skattefusk!
Det er en vigtig sejr som dyrevelfærdsorganisationer har ventet på i årevis.
DSU’EREN APRIL 2016 SIDE 31
PPPostdanmark Magasinpost SMP Id nr.: 46219
HVAD DU PÅTÆNKER AT SIGE FRA TALERSTOLEN
DET DU FÅR SAGT
Aktuel politisk analyse Fremtidsvisioner Komme med en skarp bemærkning Sige noget sjovt Reklame for kommende afdelingsaktiviteter
Øh... Hvor kom jeg fra..? Øh... Hvad var det nu jeg ville sige? Men øh... Ja, okay. Nej, bare glem det Tak for ordet
HVORDAN MAN BLIVER VALGT IFØLGE VEDTÆGTERNE
Snak med én der i forvejen er valgt til noget Drik kaffe med folk
Hold et hemmeligt møde
Giv øl i baren Vær unaturligt flink
Skaf et flertal
Snak med folk du hader Drik mere kaffe med folk
Hold flere hemmelige møder Ros nogle inkompetente røvhuller Bliv valgt
Stil op
Bliv valgt
BAGSIDEN er udelukkende for sjov og ment som et humørfyldt inspark til vores organisation. Ha’ en dejlig dag.
SIDE 32 DSU’EREN APRIL 2016
Afsender, DSU // Kigkurren 8D 3 tv. // 2300 KBH S Ændringer vedr. abonnement: Ring venligst på 72 300 880
Stil op
HVORDAN VIRKELIGHEDEN FUNGERER