Issuu

DSUâ€™EREN APRIL 2014 SIDE 1

Foto: Kristian Emil Petersen

af Alexander Grandt Petersen, ansvarshavende redaktør

og Daniel Lundgren Jørgensen, redaktør

DE SOCIALDEMOKRATISKE HJERTER BLØDER Det er hårde tider for et socialdemokratisk hjerte. Med en vælgertilslutning på knap 20 pct. kan vi kun længselsfuldt tænke tilbage til 90’erne, hvor mere end hver tredje dansker syntes, at Socialdemokraterne var bedst for Danmark. Det kan være svært at genkende vores parti, når vi i dag sælger ud af arvesølvet i DONG til Goldman Sachs, når finanssektorens banditter i habitter får endnu en bonus, mens kommunen løfter dyner hos unge par på kontanthjælp, og når drømme om fair forandring bliver erstattet af ”nødvendighedens politik”. Det mudrede valgresultat i 2011 har taget hårdt på Socialdemokraterne i Danmark. Vi har taget mange gode beslutninger, men vi har også kæmpet med stor udskiftning i regeringen, et besværligt parlamentarisk grundlag og en opposition, der bare gnider sig i hænderne af skadefryd. Imens spekulerer mange af os på, hvad der mon skal blive af vores stolte, gamle parti. Mens dagligdagens politik drukner i børnechecks, gæstearbejdere og vækstprognoser, tager vi i dette nummer af DSU’eren diskussionen om et ømtåleligt emne: Socialdemokraternes fremtid. Fremtiden kalder ikke kun på konkurrencestat, udlicitering og selskabsskattelettelser. Fremtiden kalder på fællesskab. Helle Thorning-Schmidt sagde det selv ved Folketingets åbning kort efter regeringsdannelsen i 2011: ”Vi skal bygge vores fremtid på stærke fællesskaber. Det gælder ude i verden. Det gælder herhjemme.” I dette nummer af DSU’eren ser vi nærmere på, hvad det fællesskab indebærer. Hvad der skal til for at sikre en solidarisk fremtid for Danmark og for Socialdemokraterne. Vi taler med meningsdannere fra partiet og fra fagbevægelsen. Vi beder dem forklare deres bud på fremtiden. Vi taler med Mattias Tesfaye om arbejderfællesskabet og vigtigheden af, at vi står sammen

SIDE 2 DSU’EREN APRIL 2014

om udviklingen i vores samfund, så det ikke kun er dem, der kan deres Honneth, der kommer frem, men også dem, der kan deres håndværk. Og så ser vi ud over landets grænser til dem, der ikke selv kan afgøre deres fremtid. De glemte flygtninge i Vestsahara, der er jaget ud i midten af ingenting og må klare sig med trange kår i ørkenens flygtningelejre. Og de homoseksuelle i Uganda, der må se sig selv blive kriminaliseret, kun fordi de går mere op i kærlighed end køn. Og så mindes vi Pete Seeger – borgerrettighedsforkæmperen, der stod bag ”We Shall Overcome” og andre folkesange, hvis betydning vi slet ikke kan begribe i en dansk oversættelse. Vores budskab er klart: Glem ikke, hvem vi er. Der kommer en dag, hvor vi ikke længere skal balancere på en knivsæg mellem regeringssamarbejdet, brovte borgerlige og rasende rebeller. Hvor vi ikke skal bløde for at gøre ”det nødvendige” og finde kompromiserne i regeringssamarbejdet. Socialdemokraterne og DSU må aldrig bare blive kompromisernes parti. Vores opgave er at være bedst for Danmark – javist – men vi må ikke glemme, at det bedste for Danmark også er vores politik. ”Socialdemokratisk hjerteblod” er temaet for dette nummer, fordi vi ved, at den førte politik er svær at sluge for mange i det socialdemokratiske bagland. Det tunge økonomiske paradigme æder vores drømme for samfundet op indefra og efterlader os med et blødende hjerte. Det må vi ikke lade ske. I et socialdemokratisk hjerte brænder en ild. Den brænder for de svage, for de brede, de tykke, de tynde, de unge og de gamle. Den socialdemokratiske ild brænder for fællesskabet. Husk det, når I tager til DSU’s kongres den 2.-4. maj. God læsning.

DSU’EREN / NR. 1 / ÅRGANG 93 / APRIL 2014

32 14

TEMA: SOCIALDEMOKRATISK HJERTEBLOD

ØVRIGT INDHOLD

2 Leder 6 Folkets tid: DSU skal have nyt principprogram 10 Kampen for den stolte arbejder 14 Voxpop - sådan kommer vi videre 16 10 udfordringer i kapitalismens skygge 19 Voxpop på facebook

4 21 22 24 26 30 32 34 36 38 39

Siden sidst Camillas klumme Den store kongres-guide DSU skal have viljen til forandring Flygtningene i Tindouf Når kærlighed bliver en forbrydelse Socialdemokratiske helte: Pete Seeger Fagligt indspark: Tillidsrepræsentanten Debat: De bedste læserbreve fra Den Gyldne Pen Gadsbølle - det perfekte aktivitets- og kursussted Christels Dagbog

24 DSU’EREN UDGIVES AF DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM

Danasvej 7 - 1910 Frederiksberg Tlf.: 72 300 880 - Fax: 72 300 899 - dsu@dsu.net - www.dsu.net

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Alexander Grandt Petersen REDAKTØR: Daniel Lundgren Jørgensen REDAKTION:

Mette Pabst Andersen, Morten Mikkelsen, Line Sofie Gluud, Jakob Esmann og Anne Paulin (politisk medarbejder)

ISSN: 0905-5525

KORREKTUR: Mette Pabst og Jakob Esmann FOTOS SIDE 2,22,25: Jonas Witt Hansen DESIGN OG LAYOUT, SAMT FOTOS SIDE 2,3,21,40: Kristian Emil Petersen, www.kepdesign.dk

TRYK:

Kailow Graphic A/S - oplag 5.000. Trykt klimaneutralt Årsabonnement for ikke-medlemmer kr.: 200,Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSUs eller redaktionens holdning. Citater fra DSU’eren må kun gengives med tydelig kildeangivelse.

DSU’EREN APRIL 2014 SIDE 3

DSU’EREN MODTAGER LØBENDE GERNE INDLÆG TIL SIDEN SIDST. GRIB KAMERAET NÆSTE GANG I HAR ET FEDT ARRANGEMENT OG SKRIV 100 ORD OM BEGIVENHEDEN. SEND TIL REDAKTØREN PÅ DLJ@RUC.DK

Y-MORS

GENOPSTÅET AFDELING I TH

se ny afdeling atter ved at I Distrikt Nordjylland er en at ved ig ml ne -afdeling er lyset. Den gamle Thisted starte op. d – DSU Thy-Mors – og me Det sker med et nyt navn i er r de er, rede medlemm en håndfuld nye begejst ter af, hvad de lokale projek ud fuld gang med at finde re for afdelingen. og pejlemærker skal væ

KAMPAGNE-AMOK PÅ SKANDERBORG GYMNASIUM OG

NDELSSKOLE I Skanderborg var der pla nlagt et maraton af en kam pagne på byens gymnasi um og handelsskole. Re sultatet var slående! Hele 30 kontakter og 1 medlem på én dag! Her var SPK en af hemmelighederne (Styr På Kuglepennene). Mange frivillige var dukke t op for at hjælpe - 2 fra skolestartsholdet: Martin Christensen (Skanderbo rg) og Anna Rørstrøm (Århu s), 2 friske piger fra Skan de rborg afdelingen: Sofie An dersen og Freja Rasmussen, samt 2 fra distrikter ne: Jeppe Würtz (Midt) og Simone Strandsbjerg (No rd).

KAMPAGNE-SANG I VEJLE

r boksen, når afdelingen gå I Vejle tænkes der ud af le sjæ ve elingens kreati på hverve-kampagne. Afd pagnesang, der hermed kom derfor op med en kam andre afdelinger med Xbringes til inspiration til n t af Malene Andrup Madse factor. Teksten er skreve på r gå ien Friis, og melod og Andrea Ingeborg Trap g ”Malene”. Sys Bjerres folkekære san g: Uddrag af DSU Vejles san nu Vi kommer fra en by Visionen den er ny dyrket Vi vil ha' fællesskabet flag e Det er det rød Der kæmper for din sag styrket Og kan få socialismen

I DSU vi synger En sang om dig og mig fællesskab Vi tror på frihed, lighed, dig Vejle det er noget for mig så tag min hånd og kom dig vej Så vil jeg prøve at vise

vi så enige om at du – skal være hvad så? Er Så jaa - det er i DSU du medlem af DSU? nyt re tige sager Skal væ For vii - kæmper for vig

SIDE 4 DSU’EREN APRIL 2014

VESTERBRO FREM TOG POKA LEN HJEM

Der var trukket op til kam p fredag d. 14. februar, da DSU Københavnskredsen hinanden på Fodboldfab s stærkeste mandskabe rikken på Skelbækgade 1, r mødte Vesterbro. DSU Vesterbr hold. Som sikker målvogte o Fre m stillede med et særde r og holdskipper var Mads les godt Christian Skipper på plette tere en helt ny og intere n. Derudover kunne vi præ ssant signing og holdets seneneste pige: Rikke Gramk havns Borgerrepræsentat ow! Hele to medlemmer ion havde også meldt sig fra Kø be npå ba nen: Rune Simonsen og eneste tilladte udenlandsk Jonas Bjørn Jensen. Holde e spiller var ingen ringere ts end den pakistanske bomb formand Niklas Boesen var er Benjamin Waraich. Afd selvfølgeligt også at finde elingsi truppen. DSU Vesterbro Frem's spo rtdirektør Morten Mikke lsen håbede desuden på at kunne præ sentere Mads Grave Chris tensen efter et bestået lægetjek. Han var ganske forhåbningsfu ld, "ellers skal vi nok finde en fuldg od erstatning," udtalte spo rtsdirektøren. Og det viste sig da også, at Mads Grave Chris tensen bestod lægetjekket og hja lp holdet til tops. DSU Ve sterbro Frem sejrede i sidste ende på hjemmebanen og fejred e det på en anden hjemmebane sen ere på aftenen.

EKSTREM HJEMMESERVICE

PÅ GADSBØLLE

som en masse gode frivillige, Siden sidst har der været . Langt sweekender på Gadsbølle har deltaget på to arbejd DSU’s har de knoklet for at gøre ud på de sene nattetimer lyde l ska r De u smukkere sted. kursusejendom til et endn n tia ris Ch Niels Gyldenlund og en stor tak til de frivillige; sen af køkkenet; Mikkel Knud Hede for at være kongerne nd at tilbringe en halv weeke og Peter Christensen for og v ha om kemark, Trine Th på et stillads; Liselotte Lyk lrte at være ninjaer med spa Simone Strandsbjerg for den e mindst Frederik Vad for masse; og sidst men ikk man altid gode humør (selvom gode stemning og hans ). om e ejd lave alt hans arb på anden weekend måtte

FULD FART PÅ NYT SKOLESTARTSHOLD

Skolestartsholdet anno 20 14 er nu sammensat og har på un der en måned været på 23 kampagner, fået 135 telefonnumre på interessered e og hvervet 26 medlemmer til DSU.

D: EGLAD MERET? ER DU LIG ER SIK FREMTID

IALE? DE POTENT ELSE? E DIT FUL ? UDDANN UDNYTT STØRRE E ELLER IKKE KAN RK BLIVER ARBEJD I DANMA ER UDEN GHEDEN GHED? EUROPA UNGE I SSIGE TRY DJE MÆ TRE R DERES RET ► AT HVE E KAN FÅ IKK E ► AT ALL

► OM DIN ► AT DU

► AT ULI

Skolestartsholdet skal sik re, at DSU’s skolestartskampagne 20 14 bliver en forrygende succes. Allere de nu har skolestartsgruppen haft travlt med udvikling af kampagnemate rialet til den nationale kampagnedag d. 24. marts.

DSU’EREN APRIL 2014 SIDE 5

ARTIKEL AF Alexander Grandt Petersen

Anne Paulin

NÅR DER SKAL VEDTAGES NYT PRINCIPPROGRAM PÅ DSU’S 40. KONGRES, LÆGGES DER OP TIL ET MARKANT OPGØR MED RÅ MARKEDSKAPITALISME OG ELITÆR SAMFUNDSUDVIKLING. PRINCIPPROGRAMMET INDVARSLER EN NY TID, HVOR MAGTEN GIVES TILBAGE TIL MASSERNE; FOLKETS TID. Den 2.-4. maj i år afholdes DSU’s 40. kongres, der blandt andet skal munde ud i et nyt principprogram for organisationen. Et principprogram beskæftiger sig, som navnet også antyder, med de helt store principper og idealer for DSU’s politik. Principprogrammet har derfor nærmest status af en bibel – et helligt skrift, der klart og tydeligt skal markere vores ideologiske ståsted og give en klar retning af hvilken samfundsudvikling, vi ønsker.

SIDE 6 DSU’EREN APRIL 2014

ET OPGØR MED TIDEN FØR 2008 Og netop derfor er det ifølge DSU’s forbundsformand Camilla Schwalbe vigtigt, at DSU får et nyt principprogram: ”Tiden er løbet fra vores nuværende program fra maj 2008. Når man læser principprogrammet fra 2008, er det tydeligt at se, at både Danmark og verden så helt anderledes ud dengang. Blot få måneder efter vedtagelsen af principprogrammet gik storbanken Lehman Brothers ned i

USA, verdensmarkedet kollapsede, og vores økonomier røg helt ud på afgrundens rand. Kapitalismen blev afsløret som en fordærvende og altødelæggende ideologi, og på den måde har krisen i allerhøjeste grad styrket vores ideologiske rødder i DSU. At vi er en organisation med en indgroet skepsis over for markedet og den liberalistiske filosofi skal derfor stå stærkt i det nye principprogram.” I oplægget til principprogram står det derfor klart, at DSU også ønsker en mere konfronterende linje over for privatisering og udlicitering. Vi skal stille os kritiske over for frasalget af fællesskabets værdier og turde råbe vagt i gevær, når den nationale infrastruktur foræres væk i brandudsalg til kapitalskurke som Goldman Sachs og Bain Capital. Ligeledes

har den offentlige sektor oplevet konsekvenserne af en øget markedsliggørelse. Den stigende brug af udlicitering i den offentlige sektor giver sjældent en bedre service til borgerne og har endvidere ofte store konsekvenser for de ansatte, som får dårligere løn- og arbejdsvilkår. Tiden er derfor inde til en klar markering af, at det ikke er meningen, at man skal kunne tjene penge på alt.

LIGHED TILBAGE SOM VÆRDI Som en led i en skærpet kapitalismekritisk profil lægges der op til, at de oprindelige socialdemokratiske idealer om frihed, lighed og solidaritet støves grundigt af i det nye principprogram. Særligt idealet om lighed har i mange år været et ømt punkt i socialdemokratiske kredse, hvor man i højere grad har været optaget af ideerne om lige muligheder frem for økonomisk lighed. Men ifølge Camilla Schwalbe er der god grund til, at økonomisk lighed skal tilbage som en central socialdemokratisk værdi: ”Al den snak om lige muligheder kan nogle gange blive tom snak uden indhold. Nævn mig den politiker – venstrefløj såvel som højrefløj – som vil argumentere imod lige muligheder? Lige muligheder lyder ganske flot, men det bliver for ukonkret. I DSU ved vi, at det ikke er nok med muligheder i teorien. At du har mulighed for at tage en gratis uddannelse, nytter jo ikke noget, hvis du er vokset op under beskedne sociale kår og aldrig har kunnet få hjælp til lektielæsningen hverken derhjemme eller i skolen. Samtidig kan vi se, at den økonomiske ulighed er steget ganske voldsomt i dette årtusinde. De fattige er blevet fattigere. Det er en dårlig udvikling, som vi tror, er med til at

hæmme lige muligheder. Derfor er økonomisk lighed også vigtigt i sig selv,” slår DSU-formanden fast.

"TIDEN ER LØBET FRA VORES NUVÆRENDE PROGRAM FRA MAJ 2008. NÅR MAN LÆSER PRINCIPPROGRAMMET FRA 2008, ER DET TYDELIGT AT SE, AT BÅDE DANMARK OG VERDEN SÅ HELT ANDERLEDES UD DENGANG" - CAMILLA SCHWALBE

STOP FOR CENTRALISERING En anden vigtig værdi, der sættes i højsædet i DSU’s nye principprogram, er decentralisering. Igennem de seneste årtier er Danmark i højere og højere grad blevet centraliseret, og mange beslutninger er rykket længere og længere væk fra borgerne. Det er svært at komme udenom, at en del af denne centralisering er et led i en naturlig udvikling som følge af urbanisering og velfærdsstatens tilblivelse. Ikke desto mindre lægges der i oplægget til principprogram op til et opgør med en række centraliseringer, der ifølge det politiske kongresudvalg har været skadelige for Danmarks – og

demokratiets – udvikling. For mange danskere har nemlig en følelse af, at de vigtige beslutninger tages alt for langt væk fra dem – om end problemet så er distancerede politikere, uigennemskuelig bureaukratiske beslutningsprocesser eller en geografisk afstand, der vokser sig større og større. Danmark er et lille land, men ikke desto mindre har vi alligevel i de seneste år oplevet stigende problematikker relateret til de såkaldte udkantsområder. Mange uddannelsesmuligheder er rykket fra provinsen, de vigtige produktionsvirksomheder er forsvundet ud af landet, og offentlige arbejdspladser i eksempelvis sundhedssektoren er rykket til de store byer. Dette er blot med til at forstærke en udvikling, hvor flere og flere unge – særligt kvinder – flytter fra deres hjemstavn for at uddanne sig og arbejde. En del af denne udvikling er ikke til at stoppe, men DSU anerkender ikke påstandene om, at der intet er at gøre. Først og fremmest er man nødt til at anerkende, at selvom det kan være dyrere at drive f.eks. uddannelsesinstitutioner uden for de større byer, er det en værdi og en prioritet for vores samfund, at der også er gode uddannelsesmuligheder i de mere tyndt befolkede områder. Derudover skal statslige og regionale arbejdspladser flyttes ud, og der skal sikres gode kulturtilbud. Ikke alt bør gøres op i penge, og et Danmark med en geografisk og social sammenhængskraft er for vigtigt til at gå på kompromis med.

FJERN BUREAUKRATIET – SLIP FAGLIGHEDEN FRI En anden vigtig dagsorden i kongresoplægget er et opgør med kontroltyranniet og bureaukratiet i den offentlige sektor.

DSU’EREN APRIL 2014 SIDE 7

New Public Management-indtoget har medvirket til at skabe en offentlig sektor som i alt for høj grad præges af mistillid til de ansatte og en ineffektiv insisteren på uendelig benchmarking og virkelighedsfjern kvalitetsstyring. Det har måske nok været med til at skabe flere job inden for den offentlige administration, men i forhold til den service, som borgerne oplever, efterlader den nuværende styring af den offentlige sektor meget at ønske. DSU skal derfor gå forrest med kravet om at slippe fagligheden fri. Vi skal tro på, at vores offentlige ansatte er hverdagens eksperter, der vil løfte deres opgaver bedst muligt til gavn for både eget arbejdsmiljø, den offentlige økonomi – og vigtigst af alt – for at sikre den bedst mulige service til danskerne. At være socialog sundhedshjælper bør ikke indebære et uoverskueligt skemahysteri, men bør i stedet handle en nærværende og personlig service. Hvis borgerne oplever, at den offentlige service er fjern og ufleksibel, vil de vælge private alternativer, der på sigt vil undergrave velfærdssamfundet. At give tillid og plads til faglighed hos de offentligt ansatte er derfor altafgørende.

ET EU PÅ FOLKETS PRÆMISSER At danskerne i stigende grad føler sig afkoblet fra vigtige politiske beslutninger, viser sig også i holdningen til EU. At Bruxelles er meget langt væk, er en udbredt holdning blandt befolkningen. De seneste år har dog også budt på en række Bruxelles-baserede beslutninger, der har været svære at forsvare som socialdemokrater. Forbundsformand Camilla Schwalbe uddyber: ”I DSU er vi pro-EU. Det kan der ikke ryk-

SIDE 8 DSU’EREN APRIL 2014

kes ved. Men vi er ikke jubelentusiaster, og vi vil ikke lukke øjnene for, at EU på mange måder er på vej i en retning, som vi ikke er begejstrede for. I forbindelse med krisehåndteringen har vi set et EU, der i stedet for at have fokus på jobvækst har ført en stram nedskæringsdagsorden. Derudover oplever vi stadig stigende grad et mismatch mellem yderligere europæisk integration og at bevare den danske arbejdsmarkedsmodel. Det er blevet sværere og sværere at sikre, at arbejde i Danmark rent faktisk også foregår på danske lønvilkår og overenskomster. Det er klart, at det er svært at forsvare over

"AL DEN SNAK OM LIGE MULIGHEDER KAN NOGLE GANGE BLIVE TOM SNAK UDEN INDHOLD. NÆVN MIG DEN POLITIKER – VENSTREFLØJ SÅVEL SOM HØJREFLØJ – SOM VIL ARGUMENTERE IMOD LIGE MULIGHEDER? LIGE MULIGHEDER LYDER GANSKE FLOT, MEN DET BLIVER FOR UKONKRET". - CAMILLA SCHWALBE

for den arbejdsløse håndværker, der oplever at polske konkurrenter tilbyder sig til den halve pris.” Oplægget til principprogrammet insisterer derfor på et EU, hvor mennesker kommer før markedet. DSU skal gå langt for at sikre et EU, der respekterer et dansk

krav om at bevare vores arbejdsmarkedsmodel og velfærdssamfund. Som en allersidste udvej kan et nyt velfærdsforbehold dog blive en nødvendighed. Nogle ting er for vigtige til at give køb på.

FOLKEKIRKE OG MONARKI Oplægget til principprogram rummer dog også nogle af de klassiske diskussioner, som igennem årene har ført til heftige debatter i DSU. Det gælder blandt andet diskussionen om den danske folkekirke, og om hvorvidt den bør bevares som statsreligion i Danmark. Her har der ofte været en konflikt i DSU imellem dem, der ønsker at fratage Folkekirkens dens særstatus, og dem, der ser Folkekirken som en vigtig national kulturinstitution. I principprogrammet lægges der op til en bevarelse af Folkekirken forudsat, at mere end halvdelen af danskerne fortsat bakker op om kirken. Ligeledes er spørgsmålet om DSU’s principielle holdning til monarkiet på dagsordenen. Camilla Schwalbe uddyber: ”Om man er for eller imod Kongehuset er en af de debatter, man bare aldrig bliver færdige med i DSU. I oplægget foreslår vi en afskaffelse af monarkiet. Det er en socialdemokratisk værdi, at alle mennesker er født lige, og kongehuset er jo netop hævet over dette ideal og derfor på mange måder en utidssvarende og ikke mindst udemokratisk institution. Jeg kender dog også mange DSU’ere, der vil hævde, at kongehuset skaber fællesskab i Danmark og derudover er en god forretning for os. Derfor er jeg overbevist om, at der også nok skal komme debat om det på kongressen i år”.

Intet sted er for langt ude til at gå i banken Hent gratis AL-Bank til iPhone, iPad, Android, Windows Phone samt Windows 8.

DSU’EREN APRIL 2014 SIDE 9

INTERVIEW AF Line Sofie Gluud

Daniel L. Jørgensen

FAGLIGHEDEN HAR STÅET ØVERST PÅ DAGSORDENEN I DET NYE ÅR, HVOR EN LÆNGEVENTET ERHVERVSUDDANNELSESREFORM SKULLE FORHANDLES PÅ PLADS. DET HAR ENDNU ENGANG TÆNDT ILD I DEBATTEN OM DE HÅNDVÆRKSMÆSSIGE UDDANNELSERS BETYDNING I ET SAMFUND, SOM SLÅR SIG STÆRKERE OP PÅ FORSKNING, INNOVATION OG VIGTIGHEDEN AF VIDEN. Det kræver cirka 10.000 timers træning at blive rigtig god til noget. Derfor er det heller ikke alle, der kan bygge et hus eller score mål på Kasper Schmeichel. Godt håndværk kræver viden og erfaring. Mattias Tesfaye er de seneste år blevet personificeringen af den faglige arbejder, der kæmper mod det gode håndværks smuldrede betydning i det danske samfund. Bogen ”Kloge Hænder”, som han udgav sidste år, kalder med undertitlen ”- et forsvar for håndværk og faglighed” til kamp for en faglighed i identitetskrise. En identitetskrise, som bunder i, at prestigen ved at være faglært er styrtdykket i flere årtier i takt med, at fokus er skiftet over på de lange videregående uddannelser. ”Danmark skal være et vidensamfund,” siger mange politikere. Dette kom især til udtryk, da regeringen fremlagde sine uddannelsesmål for en årgang, hvor der ingen mål var at finde for de håndværksmæssige uddannelser. Det er der nu kommet med den nye erhvervsskolere-

SIDE 10 DSU’EREN APRIL 2014

form, men mange vil mene, at politikerne har ladet stå til for længe. ”Det er en god reform,” siger Mattias Tesfaye. ”Der er nogle små hår i suppen, men overordnet skaber den rammerne for, at erhvervsuddannelserne kan blive bedre.” Men hvad er status på det faglige Danmark? Er det gode håndværk en forældet dyd, som falder bort til fordel for billigere udenlandske alternativer, eller står vi ved en skillevej, hvor vi skal vælge, om Danmark skal være for dem, der vil vide, eller dem, der vil kunne? Med udgangspunkt i ”Kloge hænder” har vi taget en snak med murersvend og ny folketingskandidat for Socialdemokraterne Mattias Tesfaye om udsigterne, og hvorfor vi aldrig må lade det gode håndværk forfalde i det danske samfund. NØDVENDIG OMLÆGNING Vi møder Mattias i Københavns Lufthavn, hvor han netop er fløjet ind fra Aalborg efter at have besøgt Dansk Metal i

Frederikshavn. Han kan fortælle, at hvor værftet før var byens omdrejningspunkt og lagde grobund for en by fyldt med håndværksmæssig entusiasme og faglig stolthed, har byen nu med deres nye strategi ”fra værftsby til værtsby” lagt byen øde for faglærte. Senest er erhvervsskolen også lukket, selvom der er massiv mangel på uddannelser til de lokale og en konkret mangel på blandt andet elektrikere til hele regionen. Ikke kun blandt håndværkere har den nye strategi skabt efterdønninger, for byen har måttet sande, at det er svært at leve af turisme og handel. ”Frederikshavn satte gang i nogle initiativer, som klingede godt i ørerne på politikerne, men det havde ikke grobund i de lokale forhold. De pegede i en anden retning. Derfor er de nu på vej tilbage til en lokal plan, hvor fagligheden kommer i fokus, og blandt andet offshore-industrien udvikles,” fortæller Tesfaye. Strategien, hvor faglige uddannelser droppes for at satse på akademiske ud-

”HVIS VI VIL KONKURRERE GLOBALT PÅ DISCOUNT, TABER VI TIL KINESERNE. HØJ KVALITET KRÆVER DYGTIGE FAGLÆRTE. HVORDAN KUNNE ARLA SÆLGE DANSKE MEJERIPRODUKTER TIL HELE VERDEN, HVIS IKKE VORES KVALITET VAR BEDRE END DE ANDRES?”

Foto: Morten Holtum

dannelser, er udtryk for et paradigme, som De Radikale med Marianne Jelved i spidsen var med til at skabe, da de med fokus på kreativitet, akademisering og hjernen som fremtidens ressource gjorde ”den kreative klasse” til samfundets elite. Tesfaye fremhæver ”den kreative klasse” som et helt centralt vendepunkt i dansk politik, der begyndte i starten af 00’erne. Konsekvenserne af vendepunktet viser sig i dag, hvor håndværket og fagligheden mangler befolkningens anerkendelse. DISCOUNT VS. KVALITET Dansk håndværk står over for en meget vigtig beslutning: Skal vi satse på kvalitet, høj faglighed og høje priser, eller skal vi satse på discountpriser og masseproduktion med lavere kvalitet? Tesfaye giver selv et eksempel med bagerfaget: ”Da vi var børn, vidste vi godt, hvad en bager var. Det var et sted, man gik hen for at købe brød. Det var ’klassiske’ bagerier med en udlært bagermester, som havde sit

eget lille bageri med rod i lokalområdet. I dag er især København delt op i to slags bagerier: Vi har de små discount-bagerier, der er drevet af ufaglærte. Deres brød er billigt, men sjældent særlig godt. Og så har vi kæder som Emmery’s og Lagkagehuset, som slår sig op på god kvalitet, gode råvarer og ikke mindst høje priser. Det er den skillevej, dansk produktion er kommet til. Vi skal vælge, om vi vil satse på discount eller kvalitet,” forklarer han. Håndværksvirksomhederne skal vælge, om de vil gå ad discountvejen med billige produkter og tilsvarende kvalitet, eller om de vil sikre den gode, men dyre kvalitetsproduktion. ”Hvis vi vil konkurrere globalt på discount, taber vi til kineserne,” siger Tesfaye. ”Høj kvalitet kræver dygtige faglærte. Hvordan kunne Arla sælge danske mejeriprodukter til hele verden, hvis ikke vores kvalitet var bedre end de andres,” spørger han retorisk.

FRA LÆRLING TIL MESTER Flere praktikpladser har stået øverst på ønskelisten for politikerne, herunder også DSU, i mange år, og de seneste år har det taget til med historier i nyhederne og et konstant fokus fra særligt venstrefløjen i dansk politik. Det så vi blandt andet, da Enhedslisten forlod forhandlingerne om den nye erhvervsskolereform på grund af manglende konkretisering af arbejdet for flere praktikpladser. Men det er ikke nogen ny kamp, og det har det ikke været i flere årtier, fortæller Tesfaye. ”Ungdomspartier og elevsammenslutninger har kæmpet for politikernes opmærksomhed på problemet i mange årtier, og hverken Schlüter, Nyrup eller Fogh lykkedes med at komme til bunds i problemet. Men faktisk har de fleste overset en lille revolution inden for erhvervsuddannelserne, som kom til verden i oktober 2012,” forklarer han. Med aftalen blev den klassiske skolepraktik afløst af nye praktikcentre, som kan

DSU’EREN APRIL 2014 SIDE 11

koordinere og planlægge de unges uddannelsesforløb og hjælpe med at finde praktikpladser, som kan tage unge lærlinge ind for kortere perioder af gangen, hvis ikke de har ressourcer til at have en elev i hele uddannelsesforløbet. Praktikcentrene er en kæmpe sejr for erhvervsuddannelserne, mener Tesfaye. ”Praktikcentrene giver de unge mulighed for at komme ud i praktik, selvom de ikke har haft mulighed for at finde en fast elevplads. Det stiller dem i en gunstig situation med flere praktikpladser i løbet af uddannelsen og gør dem bedre forberedte og mere omstillingsparate, når de skal ud på arbejdsmarkedet,” fortæller han. Så selvom vi gennem flere år har hørt meget om, at unge bliver efterladt i skolepraktikken, og dermed ikke er af interesse for arbejdsmarkedet, viser undersøgelser, at unge med et uddannelsesforløb uden fast elevplads ikke får en dårligere uddannelse end unge med en fast praktikplads. ”Det kunne DSU lære noget af næste gang, I kræver flere praktikpladser,” siger han. AKADEMISERINGEN AF UDDANNELSERNE Som en konsekvens af de seneste mange års fokus på udvikling af Danmark som en vidensnation, har der været en stor debat om, hvorvidt flere erhvervsuddannelser skulle omlægges til universitetsuddannelser for dermed at give dem et teoretisk løft i den innovative og kreative tidsånd. Argumentet har været konkurrenceevnen: Hvis ikke vi kan præstere på det højeste niveau af uddannelser, kan vi ikke følge med globaliseringen, da produktionssektoren allerede er tabt til de billigere producentlande. Men ifølge Tesfaye giver det meget lidt mening at skabe nye universitetsuddannelser på baggrund af de faglige uddannelser. ”Man mister essensen af det at arbejde med et fag, og man mister muligheden for rent faktisk at blive dygtig til det,” forklarer han. En konsekvens af denne tilgang har også været, at flere faglige uddannelser er blevet beskyldt for at slække på de praktiske

SIDE 12 DSU’EREN APRIL 2014

forudsætninger og bruge mere tid på de teoretiske aspekter af faget. Dette har blandt andet resulteret i, at hospitaler er blevet mødt af sygeplejerskestuderende, som ikke kunne lægge en forbinding, da de var færdiguddannede. ”Det er næppe vejen at gå,” mener Tesfaye. Han pointerer, at teori er vigtigt i håndværksfagene. ”Men en sygeplejerske skal jo ikke filosofere over Marx og Foucaults abstrakte teorier. Teorien er forudsætningen for at finde de bedst mulige måder at gøre tingene på, og det er dét, de skal med teorien,” pointerer han. ”Teorien skal være anvendelsesorienteret.”

for Socialdemokraterne i Brøndby. Han vil i Folketinget og gøre en forskel for fagligheden – og for mennesket. ”Skal politikerne designe samfundet til at passe til menneskene, eller menneskene til at passe til samfundet? Jeg mener det første,” siger han. ”Socialdemokraterne har altid taget udgangspunkt i mennesket. Vores opgave er at skabe rammerne for, at folket kan følge deres talenter,” fortæller han indigneret.

”Styrken ved erhvervsuddannelserne er, at man bliver uddannet til arbejdsmarkedet. Man bliver uddannet til et job, som eksisterer, i modsætning til akademikerne, som risikerer at lægge under for politiske luner,” forklarer han.

Desværre er vi ikke altid selv herrer over, hvordan samfundet udvikler sig. Teknologien stikker af fra de ufaglærte, og med tiden vil flere robotter overtage jobfunktioner, der i dag varetages af ufaglærte. Hvordan sikrer vi arbejde til de 20 procent af befolkningen, der ikke har en kompetencegivende uddannelse? For Tesfaye er der tre muligheder:

TID TIL AT HOLDE FOKUS Med erhvervsuddannelsesreformen går de politiske luner endelig håndværkets vej. Men selvom vi nu har fået en ny politisk aftale, må vi ikke glemme erhvervsskolernes forhold, pointerer Mattias Tesfaye.

”Den første mulighed er det, jeg kalder bistandsland. Det er Enhedslistens løsning, hvor vi placerer dem, der ikke er plads til på arbejdsmarkedet på en høj overførselsindkomst. Det er et uværdigt liv for de, der gerne vil arbejde. Den løsning er jeg imod,” siger han.

”Hvis vi giver slip på forandringerne, efter reformen er vedtaget, sker der ikke noget. Den politiske aftale er 10 procent, resten er implementeringen,” fremhæver han. Hvis det politiske fokus på erhvervsuddannelserne forsvinder nu, forsvinder mediernes fokus også, og i sidste ende rettes opmærksomheden et nyt sted hen, for eksempel på gymnasierne.

”Den anden mulighed er working poor, hvor mange job opretholdes med en virkeligt lav løn, men hvor man håber, at de ufaglærte langsomt, men sikkert kan kravle op ad lønstigen, hvis bare de er i arbejde. Working poor er Venstres strategi, og den er fuldt legitim politisk. Mange af vores søsterpartier i andre lande støtter den også. Det gør jeg bare ikke,” konstaterer han.

”Implementering af lovarbejde tager tid. Mange af de gode elementer, der er i reformen, risikerer at forsvinde, hvis vi ikke passer på. Hverdagen fortsætter som business as usual, hvis reformen ikke bliver fulgt til dørs,” siger han. FAGLIGHED I FOLKETINGET Som faglig sekretær i 3F og samfundsdebattør har Mattias Tesfaye i mange år bevæget sig i periferien af dansk politik. Folketinget har aldrig været noget for ham – indtil nu. I starten af marts blev han nemlig valgt som folketingskandidat

”Den tredje mulighed og det eneste reelle alternativ til de to første er uddannelse! Ikke hovedløs akademisering, men opkvalificering af den enkelte, ligesom regeringen er i gang med nu. Det kan virke som pisk, men jeg mener, det er nødvendigt for at få dem med på vognen til fremtiden,” slutter han.

”STYRKEN VED ERHVERVSUDDANNELSERNE ER, AT MAN BLIVER UDDANNET TIL ARBEJDSMARKEDET. MAN BLIVER UDDANNET TIL ET JOB, SOM EKSISTERER, I MODSÆTNING TIL AKADEMIKERNE, SOM RISIKERER AT LÆGGE UNDER FOR POLITISKE LUNER”

Foto: Morten Holtum

ERHVERVSSKOLEREFORMEN: ”FAGLÆRT TIL FREMTIDEN”

MATTIAS TESFAYE

• 25 PROCENT FLERE UNGE SKAL VÆLGE EN ERHVERVSUDDANNELSE I 2020

• FØDT 1981

• MINDST 02 I DANSK OG MATEMATIK ER ET KRAV FOR AT BLIVE OPTAGET PÅ EN

•U DDANNET MURER I 2001

ERHVERVSUDDANNELSE

• F RA 2015 SKAL DER VÆRE MINIMUM 25 UNDERVISNINGSTIMER OM UGEN. FRA 2016

MINIMUM 26 TIMER. I DAG ER DER 23 TIMER OM UGEN.

• 45 MINUTTERS DAGLIG MOTION BLIVER EN DEL AF UNDERVISNINGEN • DE NUVÆRENDE 12 FÆLLESINDGANGE NEDLÆGGES, OG ERSTATTES AF FIRE HOVEDOMRÅDER •D ET SKAL VÆRE LETTERE FOR PERSONER OVER 25 ÅR AT BLIVE FAGLÆRTE. EN NY

UDDANNELSE BYGGER OVEN PÅ VOKSNES ERFARINGER

• UNGE, DER HAR SVÆRT VED AT GENNEMFØRE EN ALMINDELIG UNGDOMSUDDAN-

• TIDLIGERE FAGLIG SEKRETÆR I 3F • MEDLEM AF SOCIALDEMOKRATERNE

SIDEN 2013

• FOLKETINGSKANDIDAT I BRØNDBY

SIDEN 2014

• FORFATTER TIL BØGERNE

”KLOGE HÆNDER” (2013) OG ”VI ER IKKE DYR, MEN VI ER TYSKERE” (2010)

NELSE, FÅR MULIGHED FOR AT TAGE EN SÅKALDT 'FLEKSUDDANNELSE', DER ER BESKÆFTIGELSESRETTET, MEN KUN TAGER TO ÅR

• BEDRE VEJLEDNINGSINDSATS •M ERE SAMMENTØMREDE HOLD, DA GRUNDFORLØBET AFHÆNGER AF, HVORNÅR

ELEVERNE FORLOD FOLKESKOLEN

LÆS MERE PÅ UVM.DK

DSU’EREN APRIL 2014 SIDE 13

VORES PARTI ER I KRISE, OG GLOBALISERINGEN, FINANSKRISEN OG VOKSENDE KLØFTER I BEFOLKNINGEN HAR STOR BETYDNING FOR VELFÆRDSSAMFUNDET, SOM VI KENDER DET. HVAD SER DU SOM SOCIALDEMOKRATIETS STØRSTE POLITISKE OPGAVE FREMOVER?

JAN PETERSEN (S) BORGMESTER I NORDDJURS KOMMUNE

"Når socialdemokrater ikke opleves som socialdemokrater, så bliver det derefter. Når det opleves som regneark og værdiløs modernisering, så forsvinder folkelighed og forankring. Når socialdemokratisk politik ikke opleves retfærdigt, og nødvendighedens politik fjerner tilvalg af retfærdighed i politiske løsninger, så lader gode socialdemokrater andre partier få deres stemme.

"Vores opgave som socialdemokrater er at sikre retfærdighed og fremgang for almindelige mennesker.

Der er styr på økonomien, men ikke på ligheden, og velfærdssamfundet er blevet til konkurrencestaten. Jeg vil ikke anbefale en pause fra regeringsmagten, for alternativet er værre. Men hvis ikke vi evner de næste års tid at genetablere det socialdemokratiske brand i befolkningen, så har vi kun truslen om, at de andre er værre tilbage, og det rækker ikke."

MAJA PANDURO (S) POLITISK ORDFØRER

Det kræver et fællesskab, der er stærkt nok til at sørge for chancer og muligheder for alle. Uanset start på livet, uanset pengepungens størrelse og uanset arbejdsløshed, sygdom eller andre af livets forhindringer, så skal man have en fair chance i livet – og også mere end en, hvis man har brug for det. Samtidig skal vi hele tiden stræbe efter, at vores land er lidt bedre næste år end i år. Det har altid været vores opgave - og det har aldrig været noget, der kom af sig selv. At være socialdemokrat er i særdeleshed også at tage ansvar og kæmpe, selv når det er svært. For gør vi det ikke, står der andre klar, som ønsker et markant anderledes samfund, end vi gør. De skal ikke vinde."

KJELD OLESEN (S) BL.A. TIDLIGERE UDENRIGSMINISTER

ANE HALSBOE- JØRGENSEN (S) MEDLEM AF FOLKETINGET

THOMAS GYLDAL PETERSEN (S) BORGMESTER I HERLEV

"Der er et skrigende behov for at få genskabt en ægte socialdemokratisk profil og identitet. Hvor ordførerne skulle markere socialdemokratiske synspunkter og forklare kompromisets nødvendighed, forsvarer de udelukkende regeringens forslag, som i al for høj grad er præget af et stadig mere borgerligt radikalt parti.

"Vi socialdemokrater skal sikre fællesskabet. Vi må ikke tillade, at velfærdssamfundet knækker over på midten, og at store grupper i samfundet helt vælger fællesskabet fra til fordel for private alternativer. Vores velfærdsmodel er stærk, fordi vi er fælles om den – høj som lav. Når dine børn skal i skole, eller du får brug for sundhedsbehandling, skal der være et stærkt offentligt tilbud. For kun på den måde overlever sammenhængskraften, fællesskabet og viljen til at betale for hinanden. Og det er hele fundamentet for, at vi kan hjælpe folk, der snubler og kan give muligheder til dem, der har brug for lidt ekstra. Det handler om tryghed og fællesskab, og det skal vi kæmpe for."

"Opbakningen til Socialdemokratiet på Christiansborg har stabiliseret sig på et uacceptabelt lavt niveau. Heldigvis viste kommunalvalget, at der fortsat er mange danskere, der har tillid til partiet lokalt. Skal partiet tilbage til et naturligt nedre niveau omkring 30 pct. ved folketingsvalg, skal det ensidige økonomiske fokus gøres til et middel for de egentlige mål, der handler om øget social retfærdighed, mindsket chance-ulighed bl.a. via en stærk offentlig sektor, og stærke tilbud for børn, uddannelse, ældre og syge, der løftes for og af fællesskabet. Med andre ord skal vores parti ikke nøjes med at være historisk ansvarlig for den succesfulde danske velfærdsmodel, men også i hverdagens politik vise, at vi er partiet med de stærkeste holdninger og største ambitioner for vores samfundsmodel."

Vi må have stoppet udviklingen med den øgede økonomiske ulighed og få genskabt den danske model. Krisen og globaliseringen med alle dens problemer skal ikke mødes med ”den nødvendige politik”, men med socialdemokratiske svar, der er baseret på værdierne frihed, lighed og solidaritet. En socialdemokratisk politik skal nok føres med hjernen, men først og fremmest med hjertet."

SIDE 14 DSU’EREN APRIL 2014

HELLE DEGN (S) FHV. MINISTER OG KOMMISSÆR

JENS JOEL (S) MEDLEM AF FOLKETINGET

"Socialdemokratiets ledelse glemmer helt at politikudvikle og at aktivere sine medlemmer og sine unge. Derfor ligger der en stor udfordring i at formulere og definere centrum-venstre-politik for udvikling af velfærdssamfundet – så vi kan stå sammen om Danmark.

"Vi skal sætte grænser for markedet ikke købe den borgerlige, liberale præmis om, at regulering er skadeligt, og kapitalisterne skal have mest mulig frihed. Det kræver internationalt samarbejde, hvis vi skal stoppe grådigheden i finansverdenen og have de rigeste skattesnydere til at betale skat. Men globaliseringen udfordrer også en anden balance. Vi får konstant at vide, at vi skal sænke afgifterne og lønningerne, hvis vi vil have arbejdspladser. Tit accepterer vi det. Men hvem spørger egentligt fagbevægelsen eller politikerne, når det bagefter skal besluttes, om lavere afgifter skal bruges til at fastholde arbejdspladser eller øge profitten? Det er kun ejerne, der tager den beslutning, og det giver utryghed. NNF'erne vil selvfølgelig ikke gå ned i løn, hvis deres arbejdspladser flytter alligevel. Og vi bør ikke acceptere, at virksomhederne kræver afgiftslettelser uden at levere arbejdspladser til gengæld."

Rigtig mange fælleskaber er gået tabt og må generobres – der hvor vi arbejder, der hvor vi bor, der hvor vi lever og udfolder os i fællesskaber. Sammenhængskraft i vores samfund er de nordiske landes varemærke – derfor må vi udvikle og bygge fællesskaber op, som modstykke til den ego-version af verden og samfundet, som de blå bygger på, med at skabe skel og forskelle som deres drivkraft. Det deltagende demokrati er vores varemærke – styrk det og udvikl det – det er tidens udfordring for Socialdemokraterne. Topstyringen ligger bedst hos DF – hos os udvikler vi ideerne sammen og giver plads til diskussionen. Så det er bare med at komme i gang!"

MORTEN SØNDERGAARD FÆLLESTILLIDSREPRÆSENTANT

FOR POSTARBEJDERNE VED KØBENHAVNS POSTCENTER

"Forleden dag talte jeg med en af mine kollegaer om det kommende valg til EUparlamentet. En kollega med markante holdninger, en god partikammerat og gennem mange år en stærk del af det faglige fællesskab. Men for første gang var han kommet i tvivl om, hvor krydset skulle sættes. Han oplever ikke at være repræsenteret af os. Det er desværre en oplevelse, han ikke er ene med. Vi er i krise som parti. Vi har glemt, at vi skal lave politik for folket flest. Vi skal føre en politik, der bygger på deltagelse, medansvar og troen på fællesskab."

H. C. ØSTERBY (S) BORGMESTER I HOLSTEBRO KOMMUNE

"Vi socialdemokrater skal fortsat reformere velfærdsstaten, da vi også fremadrettet har mange store udfordringer som på eksempelvis sundheds- og ældreområdet i de kommende år. Men vi skal samtidig have øget fokus på vores kerneværdier såsom solidaritet, fællesskab og sammenhængskraft, og som eksempel skal vi med mine øjne ikke bruge ressourcer på udlicitering af de bløde kommunale kerneydelser - det vi kalder de varme hænder. Vi skal skabe langt større sammenhæng mellem det politiske niveau på Christiansborg og den almene borger/vælger. Vi socialdemokrater bliver i dagligdagen opfattet som teknokrater, der laver mange reformer, men som ikke inddrager og møder borgerne/vælgerne i øjenhøjde."

INTERVIEWS AF Jakob Esmann

Alexander Grandt Petersen

CLAUS JENSEN FORBUNDSFORMAND FOR DANSK METAL "På den korte bane skal partiet have genskabt troværdigheden og tilliden. Og så skal vi komme med konkrete bud på, hvordan hverdagen for helt almindelige lønmodtagere kan blive bedre i morgen end i går. Regeringens fokus på job og vækst er god og rigtig - men det er ikke nok for en S-regering. Fællesskabet er truet, og almindelige hårdtarbejdende danskere har brug for at vide, at Socialdemokratiet står på deres side og kæmper for deres frihed til at leve et bedre liv."

MOGENS LYKKETOFT (S) FORMAND FOR FOLKETINGET "Socialdemokratiet skal vise vejen til høj beskæftigelse, fordi arbejdsløshed er en svøbe og den vigtigste årsag til ulighed og udstødning. Vi skal være garanten for et velfærdssamfund, hvor den private pengepung aldrig må være afgørende for, om mennesker får uddannelse, adgang til sundhedstjenester, ældreomsorg og børnepasning. Vi skal være bevægelsen, der fastholder, at markedet er en god tjener, men en elendig herre. Vi skal afvise, at velfærdssamfundet er årsag til staternes gæld, når årsagen findes i finanshusenes udskejelser og den uhæmmede grådighed, der førte til finanskrise og alt for stor arbejdsløshed. Vi skal ikke bekæmpe velfærdssamfund, men have styr på dem, der fik lov at køre os ud over afgrunden."

DSU’EREN APRIL 2014 SIDE 15

ARTIKEL AF Anne Paulin

Jakob Esmann

ANALYSE: SOCIALDEMOKRATIET ER I KRISE OG MANGLER IDEOLOGISK RETNING OG POLITISK MOD TIL AT UDFORDRE ET SAMFUND, DER I STIGENDE GRAD LIDER UNDER KAPITALISMENS SKYGGESIDER. STIGENDE ULIGHED, PRIVATISERINGER OG GLOBALISERINGEN HØRER TIL UDFORDRINGERNE. De sidste 15 år er vælgertilslutningen til Socialdemokratiet faldet markant. Fra 35,9 pct. af stemmerne ved valget i 1998, viser mange meningsmålinger i dag en tilslutning, hvis niveau vi skal tilbage til slutningen af 1800-tallet for at finde. At de socialdemokratiske partier er pressede i hele Europa kan være svært at forstå i en tid, hvor vi med den økonomiske krise for alvor har set, hvor galt det kan gå, når rå markedskræfter får frit spil. Men måske er Socialdemokratiets problem netop, at vi i stedet for at gøre oprør er blevet medløbere i en kapitalistisk samfundsudvikling. DSU’eren bringer derfor en analyse af 10 udfordringer, der kræver nye socialdemokratiske løsninger.

STIGENDE ULIGHED OG POLARISERING AF SAMFUNDET

Siden 2000 har uligheden i det danske samfund været markant stigende. Mens de fleste danskere har oplevet en større velstand, er en femtedel af befolkningen hægtet helt af udviklingen. Danmark, der traditionelt har været et foregangsland for lige muligheder, har nu placeret sig i en sørgelig top fem blandt OECD-landene,

SIDE 16 DSU’EREN APRIL JUNI 2013 2014

hvor uligheden er steget mest i kriseårene 2008-12. I dagens Danmark er der således 800.000 mennesker, som årligt har mindre end 100.000 kr. i disponibel indkomst. Selvom den stigende ulighed er påfaldende, har der imidlertid ikke været meget politisk fokus på problematikken. I stedet har stort set alle landets politikere omfavnet en letkøbt retorik om lige muligheder. Måske det er på tide, at Socialdemokraterne sætter økonomisk lighed i højsædet igen. For udover at stor økonomisk ulighed af moralske årsager bør undgås, viser mange undersøgelser, at ulighed også er dårligt for væksten og den overordnede økonomiske performance. Således viser nye tal fra Den Internationale Valutafond (IMF), at lande med en høj grad af økonomisk lighed klarer sig bedre rent økonomisk end lande med større ulighed. Den voksende ulighed i Danmark er derfor ikke kun en social falliterklæring, men også potentielt skadelig for en stabil økonomisk udvikling.

BRANDUDSALG AF VIGTIGE STATSLIGE VIRKSOMHEDER

I løbet af de sidste tyve år er mange større offentlige virksomheder i Danmark blevet solgt til privat side. Dermed har staten mistet afgørende kontrol med bl.a. store dele af vores energi- og transportinfrastruktur. Udviklingen tog for alvor fart i 1990'erne. Først med frasalget af aktiemajoriteten i Girobank i 1993 og derefter Datacentralen I/S i 1996, der stod for udvikling og drift af offentlige IT-systemer. Københavns Lufthavn begyndte for alvor at blive privatiseret i 1994, da staten som hidtil eneste aktionær solgte aktier for 0,7 mia. kroner. Flere aktiesalg fulgte de næste mange år, således at staten i 2010 kun ejede ca. 39% af aktierne i lufthavnen. At salget af Københavns Lufthavn var en strategisk bommert, er der i dag erkendelse af selv i borgerlige kredse. Det nok mest kendte eksempel er salget af TeleDanmark, det nuværende TDC. Det blev solgt til lavpris (31 mia. kr.) i 1998 og spiller en central rolle i den danske kommunikationsinfrastruktur, herunder kobberledningerne i jorden. Her er det umuligt ikke at henlede tankerne på et andet aktuelt frasalg af infrastruktur, nemlig det netop overståede frasalg af

19 % af statens aktier i DONG til Goldman Sachs, der som stor investeringsbank har kortsigtet profit som mål og ikke overordnede samfundshensyn som eksempelvis en bæredygtig omstilling.

BLIND UDLICITERING AF OFFENTLIGE OPGAVER

Gennem de seneste ti år har kommunerne sendt flere og flere opgaver i udbud, så private virksomheder kan byde ind på at udføre alt fra affaldshåndtering og teknikopgaver til rengøring, kantinedrift og ældrepleje. Formålet med at udlicitere skulle være at få kommunale opgaver løst mere innovativt og effektivt, men udlicitering er også forbundet med risici, fordi private udbydere lettere går konkurs end det offentlige, og det offentlige ved en konkurs har ansvaret for at få opgaverne løst på anden vis. Når en privat virksomhed har vundet en udbudsrunde, og kommunens egne ansatte ikke vandt opgaven, kan det også skyldes, at den private virksomhed havde løn- og arbejdsbetingelser, som er dårligere end de kommunale. I 2006 var det ca. 20 % af de kommunale opgaver, der blev sendt i udbud, og blot fem år efter meldte VK-regeringen ud, at over 31% af opgaverne skulle i udbud og dermed kunne lande hos private virksomheder. Det var en del af de mål for konkurrenceudsættelse, som VK-regeringen vedtog. Disse mål er dog afskaffet af den nuværende regering, men udliciteringen fortsætter i stor stil i mange danske kommuner.

ET SUNDHEDSVÆSEN MED A- OG B-HOLD

Under VK-regeringen blev privathospitalerne overbetalt med mere end 900 millioner kroner, viste en analyse fra AERådet fra 2010. Det skete i sammenhæng med det frie sygehusvalg, hvor offentlige kroner blev hældt over i privathospitalerne i en størrelsesorden, der fra 2002 til 2010 beløb sig til næsten 5 milliarder kroner. Samtidig fik de private virksomheder et stort skattefradrag for de private sundhedsforsikringer, som de kunne tilbyde deres ansatte. Dermed undermine-

rede man det offentlige sundhedsvæsen og forgyldte det private med offentlige kroner. I 2003 havde 235.000 danskere en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring, og i 2009 oversteg det tal en hel million danskere. En lignende tendens ses på skoleområdet, hvor flere og flere har søgt til friskolerne og tager et stort offentligt tilskud med sig.

og minut-tyranni. En offentlig sektor i et velfærdssamfund, der reelt skulle bygge på tryghed og tillid mellem mennesker, er paradoksalt nok blevet underlagt mistillidens principper med de stigende krav om kontrol af medarbejderne.

STIGENDE MARKEDSGØRELSE AF UDDANNELSESSYSTEMET

NEW PUBLIC MANAGEMENTS INDTOG

Selvejende institutioner og taxametersystemer har overtaget uddannelsessektoren. Det bedste eksempel er gymnasierne. Da amterne blev nedlagt i 2007, overgik gymnasierne til at blive selvejende med selvstændig økonomi. De får det samme beløb pr. elev fra staten efter et taxametersystem, og dermed foregår der hvert forår en massiv kamp mellem gymnasierne om at være smartere, have flere biografreklamer, federe fester og generelt virke mere attraktivt end nabogymnasiet, så de får flest mulige penge fra august. Samme konkurrence er i høj grad også gældende på universiteterne.

I et forsøg på at gøre den offentlige sektor mere effektiv og mindre bureaukratisk, opstod New Public Management som styringsfilosofi tilbage i 1980'erne, og den har også ramt Danmark. New Public Management er en samling af ledelsesprincipper fra det private erhvervsliv. Eksempelvis skal bl.a. mål- og rammestyring og nye budgetstyringssystemer overføres til den offentlige sektor. Derudover bygger filosofien også på liberalistiske ideer om 'markedsgørelse' gennem udlicitering og privatisering.

Taxametersystemet betyder også, som navnet antyder, at jo længere, en elev "kører", jo flere penge får gymnasiet. Dermed har gymnasierne i hver enkelt elev en lille "guldkalv", som gymnasiet skal passe og pleje, indtil eleven får sin hue på, så de får et færdiggørelsesbeløb.

NPM skulle revolutionere den offentlige sektor og sikre bedre offentlige service. Men i stedet for at effektivisere det offentlige, har styringsmetoden fået den modsatte effekt, da alt endte med at gå op i dokumentation, evaluering, skemaer

REALUDVIKLING I INDKOMSTER FOR DE RIGESTE OG FATTIGSTE TI PCT. INDEKS

INDEKS

130

125

120

115

110

105

100

2002

2003

2004

10 PCT. FATTIGSTE

2005

2006

2007

10 PCT. RIGESTE

2008

2009

2010

2011

GENNEMSNIT

Figuren viser den reale udvikling i indkomsterne for de pågældende indskomstgrupper. Indkomsterne er husstandsækvivalerede, og personer med store negative indkomster er udeladt. Kun de 25-59 åreige indgår i beregningerne. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre.

DSU’EREN APRIL 2014 SIDE 17

Så kan det for gymnasiet sådan set være ligegyldigt, om eleven har fået et ubrugeligt gennemsnit og måske slet ikke hørte hjemme i gymnasiet og skulle have været tilbudt en anden uddannelse allerede i løbet af 1.g.

SOCIAL DUMPING OG EUROPÆISK LØNPRES

Den 1. maj 2009 ophørte den såkaldte ”Østaftale”, der siden EU’s udvidelse i 2004 havde sikret, at gæstearbejdere fra de tidligere østbloklande kun kunne arbejde i Danmark på danske løn- og arbejdsvilkår. Med Østaftalens ophør blev det nu muligt at ansætte arbejdskraft til lønninger under det danske overenskomstniveau. Med andre ord blev social dumping for alvor en realitet i Danmark. Spørgsmålet om, hvordan Danmark forener fordelene ved medlemskabet i Den Europæiske Union med samtidig at værne om vores velfærdssamfund, fylder mere og mere. Fra 102.000 personer i 2008 er der i dag 140.000 europæere, der bor og arbejder i Danmark. En udvikling, der blot vil tiltage yderligere i de kommende år. Det åbner op for nye spørgsmål såsom, om EU-borgere skal have ret til børnepenge, dagpenge, kontanthjælp og andre sociale ydelser. Her er balancegangen mellem respekt for EU-lovgivningen, at holde styr på økonomien, og samtidig sikre værdierne omkring ret og pligt, blevet en svær øvelse for Socialdemokraterne.

KLØFTEN MELLEM ELITE OG FOLK

Et mindre håndgribeligt problem er den kløft, som flere mener, er tydelig i det danske samfund. Det er kløften mellem eliten og resten af danskerne. Eliten kan både være magthaverne, de akademisk uddannede og boligejerne. Men ofte kan eliten sætte flueben ud for alle kategorier. Blandt folketingsmedlemmerne indvalgt i 2011 havde 57 % en akademisk baggrund og kun 9 % en faglært baggrund, mens 35 % af alle danskere er faglærte. Skellet mellem en akademisk elite og faglært befolkning kommer også ofte til

SIDE 18 DSU’EREN APRIL 2014

udtryk i den førte politik og politikernes fokusområder. Det er eksempelvis først for nylig, at erhvervsskolerne er kommet i fokus – med erhvervsskolereformen. Ellers har vi i dansk politik primært diskuteret SU-reformer, fremdriftsreform og forholdene på gymnasierne. Som forfatteren Lars Olsen udtalte i 2011: "Der har været mangel på praktikpladser i 30 år. Det problem var blevet løst for længst, hvis det havde været politikernes børn, der gik på erhvervsfaglige uddannelser og ikke kunne få praktikplads. Men det gør de ikke, politikernes børn går normalt i gymnasiet."

DEN MANGLENDE FORSTÅELSE MELLEM AKADEMIKEREN OG ARBEJDEREN

Et andet eksempel er, at blandt folketingsmedlemmerne har kun to ud af 179 bolig i den almene boligsektor, mens det er over en million danskere. "Boligpolitik" er nærmest forsvundet som begreb, og ingen interesserer sig rigtigt for livet i de almennyttige boligområder. I stedet har man diskuteret rentefradrag, flexlån og andre lånetyper, som påvirker boligejerne. Det er naturligvis vigtigt, særligt oven på en finanskrise og en boligboble, men den almennyttige boligsektor er blevet glemt. Derudover er den akademiske elite ikke skræmt af globalisering, indvandring eller mere magt til Bruxelles og embedsmændene. For akademikeren betyder globaliseringen et kæmpe potentiale for at udleve den kosmopolitiske drøm, og han ser indvandringen som en multikulturel berigelse. I den anden ende er det den almindelige LO-lønmodtager, som ser sit produktionsjob blive truet eller helt forsvinde, og han forstår hverken politikernes akademiske sprog eller hvorfor Bruxelles, der er så langt væk, skal have så meget magt. Betonarbejderen Jakob Mathiasen formulerede det sådan sidste år til Politiken: "Akademikerne har ikke oplevet skyggesiderne af globaliseringen såsom udflytningen af arbejdspladser til lavtlønslande og integrationsproblemer, men det har mine kollegaer på byggepladserne."

GLOBALISERING OG UDFLYTNING AF ARBEJDSPLADSER

På den måde oplever en stor del af den danske befolkning, heriblandt mange i den socialdemokratiske vælgerbase, at tiden arbejder imod dem. Hundredtusindvis af danskere lever med globaliseringens skyggesider. Således er Danmark et af de lande i Europa, der siden 2000 har mistet flest industriarbejdspladser. At Danmark har tabt hvert tredje industrijob, skal først og fremmest findes i to forhold. For det første har den danske produktivitetsudvikling inden for industrien været foruroligende lav. I årene 19952011 er produktiviteten i gennemsnittet blot forøget med 0,8 pct. årligt. Dernæst har dansk politik været domineret af en laissez-faire-tilgang til tabet af industriarbejdspladser, hvor en elitær logik har foreskrevet, at produktion alligevel vil være overflødeligt i det moderne videnssamfund. Heldigvis har politikerne fået øjnene op for, at når produktionsjobbene ryger ud af landet, følger vidensjobbene med. At genrejse Danmark som produktionssamfund er derfor en bunden socialdemokratisk opgave.

ANTAL FULDTIDSBESKÆFTIGEDE I INDUSTRIEN 340.000

255.000

170.000

85.000

2008

1. kvartal

2012

4. kvartal

Kilde: Danmarks Statistik

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) Hvad skal der til for at stoppe tilbagegangen og sikre, at Socialdemokraterne igen bliver Danmarks største parti? Vi har brug for indspark til voxpoppen i næste udgave af DSU'eren. Kom frisk :-) 17. marts Katrine Evelyn Jensen 17. marts kl. 13:42 Socialdemokratiets ledelse er nødt til at indse, at den kurs, de har lagt, er forkert. Danskerne vil have mere velfærd, lighed og fællesskab, og det skal Socialdemokratiet levere. Vi skal være menneskers tillidsmand. Vi skal være kritiske over for kapitalismen, og vi skal bekæmpe egoismen.

Simon Bjørnholdt Eriksen 17. marts kl. 13:42 Vi skal stoppe med at videreføre VK-regeringens økonomiske politik og i stedet hjælpe folk i arbejde, frem for at forgylde aktionærer med skattelettelser.

Nicolaj Bertel Riber 17. marts kl. 13:46 Vi skal i endnu højere grad udfordre DF og Venstre på velfærdsdagsordenen. Vise klare resultater og vilje til at investere i fællesskabet.

Hüseyin Yücel 17. marts kl. 14:29 Det gælder for hele partiet, at topstyring og oppefra-ned tankegang har overtaget. Trickle-down virker hverken i økonomi eller i politisk ledelse. Det er på tide, at medlemmerne inddrages. Det er trods alt os, der taler med hr. og fru Danmark, når der er folketingsvalg.

Cecilie W Christensen 17. marts kl. 14:49 Som DSU'ere kan vi ikke gøre andet end at kæmpe videre og presse på. Det er vigtigt, at vi sørger for at blive en stor og kampklar organisation, som ikke er bange for at råbe højt, når regeringen dummer sig. Danskerne skal igen kunne se forskel på en regering ledet af socialdemokraterne og en regering ledet af Venstre. Vi skal lytte til befolkningen og værne om det Danmark, vi selv har bygget op.

Petter Madsen Kirkegaard 17. marts kl. 15:43 Flere her i tråden siger, at der skal lyttes mere til befolkningen. Det synes jeg, belyser et andet stort problem, som mere er for demokratiet generelt. Folk kommer ikke i partiforeningerne. Og når demokratiet reduceres til at skrive et kryds hvert fjerde år, er det sgu også svært for politikerne at lytte til andet end eksperter og skiftende meningsmålinger. Læg nu nogle kræfter i at få folk til at engagere sig, og sige deres mening! Så ville de måske også forstå politikerne bedre.

Rune Højer 17. marts kl. 14:26 Vær realistisk i stedet for naiv. Stop dem som udnytter velfærdssystemet, så dem der faktisk behøver hjælp, rent faktisk kan få den - og husk at fortælle om det! Det nyttet intet, hvis alle medlemmer fortsætter med at klappe hinanden på skulderen og sige, at "det går da meget godt!" Bedre kommunikation er vejen frem!

Morten Ryom 17. marts kl. 13:44 Ledelsen bliver nødt til at anerkende, at den politiske retning, de har lagt, er forkert, og så skal vi have styrket medlemsdemokratiet, så flere beslutninger bliver taget længere nede.

Jes Kjær Møller 17. marts kl. 13:49 Schwalbe sagde det meget godt i går.

•D SU’EREN VIL FREMADRETTET STILLE VOXPOP-SPØRGSMÅL

VIA DSU'S FACEBOOKSIDE. DE BEDSTE BUD BLIVER BRAGT I NÆSTKOMMENDE UDGAVE AF MAGASINET.

•D E SYNSPUNKTER DER GIVES UDTRYK FOR I VOXPOPEN

AFSPEJLER IKKE NØDVENDIGVIS DSU'S HOLDNING, MEN ER UDELUKKENDE UDTRYK FOR PERSONENS EGEN HOLDNING.

• V I TAKKER FOR DE MANGE INDKOMNE KOMMENTARER.

LÆS DEM ALLE PÅ FACEBOOK!

DSU’EREN APRIL 2014 SIDE 19

NIS MIT NAVN ER DEN fra Tyskland til DanFor 7 år siden rejste jeg e finde et arbejde i mark, fordi jeg ikke kunn var, at arbejdsgiverne mit hjemland. Årsagen dsk arbejdskraft til i Berlin ansatte udenlan r uhensigtsmæssige lave lønninger og unde v presset så langt arbejdsvilkår. Lønnen ble leve af mit arbejde som ned, at jeg ikke kunne faglært tømrer. paparlamentsvalget Jeg stemmer til euro vil have kædeansvar, den 25. maj, fordi jeg år og ikke mindst et ordentlige arbejdsvilk arbejdere i EU. sikkerhedsnet for alle venskerne af social Jeg har mærket konsek Det er vigtigt, at dumping på egen krop. fremtiden ikke er i t vi står sammen, så de rn at rejse fra deres nødvendigt for vores bø ejde de kan leve af. hjemland for at få et arb

3fu.dk

SIDE 20 DSU’EREN APRIL 2014

DENNIS GARTIG AKTIV I 3F UNGDOM

Foto: Kristian Emil Petersen

af Camilla Schwalbe, forbundsformand

DEN SIDSTE OPSANG Om en måneds tid skal DSU til kongres. Jeg har valgt ikke at genopstille som forbundsformand for DSU. Derfor bliver dette også min sidste klumme i DSU’eren, hvor jeg igennem de seneste to år har delt øretæver ud til både de borgerlige og desværre også til vores egen regering. Tiden er derfor inde til en sidste opsang. I DSU kan det være – og har det været svært at finde balancen mellem at bakke op om regeringens politik og samtidig være tro mod DSU’s værdier og ideologiske integritet. I generation efter generation har vi videregivet de samme bevingede ord; ”pas på DSU – DSU er kun til låns”. Derfor er det også så afgørende, at DSU ikke giver køb på de socialdemokratiske kongstanker, og at vi tør være dem, der hejser den røde fane, når embedsmandslogikker får forrang over politiske ideer. Eller når vi ganske enkelt kommer for langt væk fra dem og det, vi burde repræsentere med stolthed og kampgejst. Derfor fortryder jeg heller ikke de slagsmål, DSU har kastet sig ind i. For som Poul Nyrup ofte siger; ”If you don’t fight, you don’t count”.

Og jeg synes stadigvæk, at der er grund til at ønske et socialdemokrati med en klarere ideologisk linje. Vi mangler fortsat at tage et endeligt opgør med den grådighed, der førte til den økonomiske krise. Det er endnu de forkerte mennesker, der har lidt under – og betalt for – de hårde tider. I det hele taget oplever danskerne en utryghed, som vi ikke formår at give dem svar på. Forsvinder mit arbejde ud af landet i morgen? Er jeg nødt til at gå fra hus og hjem, når mine dagpenge udløber? Får jeg råd til en værdig alderdom? Det er spørgsmål, som vi socialdemokrater må blive bedre til at svare på. Og også i vores egen generation oplever vi en stigende utryghed. Vi er vokset op i et velfærdsdanmark, hvor vi altid har fået at vide, at vi kan gøre – og blive – lige præcis, hvad vi vil. Men mange af os har oplevet, at fremtiden er mere usikker end som så. Ungdomsarbejdsløsheden er fortsat alt for høj, og for mange falder igennem systemerne uden at få en kompetencegivende uddannelse. Reformerne på uddannelsesområdet vil forhåbentligt forbedre situationen, men for DSU er det

vigtigt, at vi fortsat tør gå forrest for at sikre, at det rent faktisk kommer til at ske. Det er den væsentligste fremtidssikring af Danmark. Jeg er stolt af at have stået i spidsen for et DSU, der har turdet råbe vagt i gevær. Om det har været, når vi har lagt os ud med Det Faglige Hus, når vi har bedt danske politikere om at være mere offensive i promoveringen af menneskerettigheder, når vi har hængt Løkke til tørre som den lønpresser, han er, og når vi har sagt klart fra over for socialdemokratiske finansministre, der skal kloge sig på, at socialdemokratisk politik ikke handler om andet end at placere sig lige præcis i midten, så har jeg været stolt af mit DSU. Det er sådan, DSU skal være; stærkt, stolt, til tider højtråbende, men altid med fødderne solidt begravet i de solidariske værdier og den politiske substans. Der er mere end nogensinde før brug for et stærkt, progressivt og retningsvisende DSU. Det er vi i dag, og det skal vi fortsætte med at være.

DSU’EREN APRIL 2014 SIDE 21

ARTIKEL AF Mette Pabst

Jakob Esmann

Foto: Jonas Witt Hansen

HVAD? Kongressen er DSU's højeste myndighed. Den træder sammen hvert andet år og består af mere end 200 delegerede DSU'ere fra alle DSU's 60 afdelinger, som træffer helt afgørende beslutninger for fremtidens DSU. Citat fra lovene: § 11 Stk. 1: DSUs øverste myndighed er kongressen. Ordinær kongres afholdes hvert andet år (i lige årstal) og indkaldes af Hovedbestyrelsen med fem måneders varsel.

HVOR? Ollerup Højskole ved Svendborg på Sydfyn.

HVORNÅR? Kongressen afholdes i weekenden den 2.-4. maj 2014. Vi begynder fredag kl. 15 og slutter søndag kl. 15.30.

HVORFOR? Kongressen er DSU's øverste myndighed. Kongressen er den eneste instans, der kan ændre DSU's forbundslove, dvs. det regelsæt, som DSU er underlagt. Kongressen vedtager også altid et eller flere politiske og organisatoriske oplæg. I år skal vi vedtage et nyt principprogram og et organisatorisk oplæg. Derudover aflægger forbundsformanden og forbundssekretæren beretninger om de to forgange år, ligesom der skal fremlægges og vedtages et revideret regnskab. Om søndagen skal der vælges forbundsformand, næstformand, forbundssekretær og ti menige medlemmer til forretningsudvalget. Halvdelen af de ti skal være bosat vest for Storebælt, og resten øst for. På kongressen

SIDE 22 DSU’EREN APRIL 2014

plejer vi også at få besøg af internationale gæster og danske toppolitikere eller gode politiske venner, som giver en hilsen fra talerstolen. I år kan vi bl.a. byde statsminister Helle ThorningSchmidt og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen velkommen. Citat fra lovene: § 14 Stk. 1: Kongressen vælger særskilt forbundsformand, forbundssekretær samt næstformand, som modtager et fast vederlag. (...) Stk. 3: Kongressen vælger yderligere 10 forretningsudvalgsmedlemmer på én gang – 5 forretningsudvalgsmedlemmer, som er bosat øst for Storebælt og 5 forretningsudvalgsmedlemmer, som er bosat vest for Storebælt.

HVORDAN? Kongressen ledes af to dirigenter. I år skal tidligere forbundsformand Peter Hummelgaard og tidligere forbundssekretær Louise Juul Jensen lede os kyndigt gennem kongressen – fra punkt til punkt og fra afstemning til afstemning. Alle DSU'ere er velkomne til at deltage i kongressen, men ikke alle kan stemme. På kongressen er der et delegeretsystem. Det betyder, at man skal være valgt som repræsentant for eksempelvis sin lokale afdeling eller sit distrikt for at have taleret og stemmeret på kongressen.

HVEM? Alle DSU'ere kan deltage i kongressen, men kun 235 har tale- og stemmeret. De 235 såkaldte "delegerede" repræsenterer enten deres lokalafdeling eller distrikt eller sidder i hovedbestyrelsen eller forretningsudvalget. Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalget er selvskrevet som delegerede, mens 193 pladser bliver fordelt mellem afdelingerne. Matematisk foregår det sådan, at 20 pladser først lægges til side. Disse 20 er såkaldte forlodsdelegerede, der går til distriktsorganisationerne – de får to hver – og de kan fordele dem, som de vil. Derefter skal de 173 først fordeles ud på distrikterne efter størrelse, og derefter fordeles de ud på afdelingerne ud fra en modificeret udgave af den d'hondtske regnemetode.

Eksempelvis har Distrikt Østjylland 393 medlemmer og har gjort sig fortjent til 30 delegerede, der så fordeles mellem afdelingerne i distriktet. Af de 30 får DSU Aarhus som største afdeling 15 delegerede, mens DSU Randers med sine 54 medlemmer får 4 delegerede, DSU Horsens får 3, DSU Djursland får 2 og så fremdeles. Frit Forums afdelinger indgår i fordelingen af de 173 delegeretpladser, men oftest afholder Frit Forum sig fra at stemme på kongressen. Citat fra lovene: §12 Stk. 3: Distriktsorganisationerne fordeler det opnåede antal afdelingsdelegerede blandt deres afdelinger efter en modifikation af den D'hondtske metode, hvor man benytter divisorerne 1, 3, 5 og fremdeles med et interval på 2 imellem hver divisor, på baggrund af antallet af fuldt betalende medlemmer per 31/12 året før der i øvrigt opfylder § 3. Undtaget herfra er de 2 forlods delegerede, der fordeles efter en af distriktsrepræsentantskabsmødet/distriktsgeneralforsamlingens nærmere bestemmelse. Fordelingen skal være indsendt senest 6 uger før kongressens afholdelse og skal efterfølgende godkendes af forretningsudvalget.

Når lovene, principprogrammet og det organisatoriske udspil skal behandles, har afdelinger og distrikter på forhånd indsendt ændringsforslag. Man stemmer ikke for eller imod selve ændringsforslaget på kongressen, men man stemmer for eller imod en indstilling. Det vil sige, at det udvalg, som har skrevet fx principprogrammet, har besluttet, om det enkelte ændringsforslag er blevet indstillet til vedtagelse eller forkastelse, og det er så den indstilling, der stemmes om. Hvis et ændringsforslag er indstillet til forkastelse, anbefaler udvalget dermed, at det ikke bliver en del af det samlede oplæg. Hvis man stemmer imod indstillingen til forkastelse, stemmer man altså for, at forslaget skal være en del af det endelige oplæg.

DSU’EREN APRIL 2014 SIDE 23

INTERVIEW AF Anne Paulin

ORGANISATORISK KONGRESOPLÆG: DSU ER IKKE EN KLUB, MEN EN KAMP MAN MELDER SIG IND I. VI SKAL VÆRE DET NATURLIGE FÆLLESSKAB FOR UNGE, DER VIL GØRE EN FORSKEL. EN FORANDRINGSMOTOR I SAMFUNDET. ”Det er ikke nok at isolere sit samfundsengagement til DSU som organisation” Sådan lyder indledningen til det organisatoriske kongresoplæg ”Viljen til forandring”, der skal behandles på DSU’s kommende kongres d. 2.-4. maj i år. Men hvad gemmer sig mere konkret bag disse ord? Ifølge DSU’s forbundssekretær Jakob Sørensen, er det en tænkning, der bliver afgørende for DSU i de kommende år. ”For mig er det afgørende, at der er forskel på at melde sig ind i en socialdemokratisk ungdomsbevægelse og det at gå til en hvilken som helst anden fritidsting. DSU er ikke en klub, men en kamp man melder sig ind i. Det, der bør drive et medlem i DSU, må ikke først og fremmest være et behov for filosofisk eller politisk stimulans, men ønsket om at skabe forandring. Det er sådan ,jeg ser på DSU, det er sådan, vi har arbejdet de sidste to år, og det er den kurs, oplægget udstikker,” siger forbundssekretæren. DSU SOM LOKAL MAGTFAKTOR At være aktiv i DSU skal altså først og fremmest handle om at tage del i kampen om at forandre noget. Men hvad betyder det mere specifikt, og er det på Christiansborg, at indsatsen skal lægges? Ifølge forbundssekretæren er det i langt højere grad på det lokale plan, at DSU skal gøre sig gældende.

SIDE 24 DSU’EREN APRIL 2014

”For det første så anviser oplægget, at den forandring, vi ønsker, først og fremmest tager sit udgangspunkt lokalt. Jeg har det selv sådan, at det evige fokus på Christiansborg og den der ”TV2 Newsagtige” tilgang til politik er trættende. For det første er der alt for langt fra DSU Viborg til Christianborg, og for det andet er det jo ikke ligefrem, fordi vores regering er kendt for at lytte til sit bagland. Ligeledes må man forstå, at en bevægelse jo først og fremmest handler om at lave politik og forandre noget, der hvor folk er ude i vores afdelinger. Virkeligheden er jo, at hvis vi ikke tager et opgør med den opfattelse, at magt og indflydelse kun er noget, der skubbes rundt med på Christiansborg, så bliver vores afdelinger overflødige. Så kan man jo lige så godt melde sig ind i DSU Landsforbundet end i en afdeling. Sådan et DSU ønsker jeg ikke!” Med det organisatoriske kongresoplæg bygges der derfor videre på de sidste to års arbejde med at styrke afdelingerne og sikre, at DSU i højere grad er en organisation, der er en vigtig spiller i lokalsamfundene. ”Min drøm, og den retning oplægget udpeger, er, at en DSU-afdeling må og skal være talerør for den lokale ungdom. Det skal kunne mærkes, at vi er der og gør en forskel. De sidste to år har vi foku-

seret massivt på kapacitetsopbygning i afdelingerne. Det skal vi fortsætte med. DSU skal ikke være en politisk kaffeklub for statskundskabsstuderende, men en drivkraft for en positiv samfundsudvikling som almindelige mennesker kan identificere sig med,” siger forbundssekretæren. FRA INDMELDELSE TIL HANDLING For at sikre et DSU med større lokal indflydelse, er det altafgørende, at der bliver kortere vej fra at melde sig ind i organisationen og til at komme i gang med meningsfyldt handling. I det organisatoriske kongresoplæg lægges der derfor op til en helt ny måde at tænke lokalt afdelingsarbejde på. Ifølge Jakob Sørensen er det dog en proces, der kræver en omfattende kulturforandring i organisationen: ”At være aktiv i DSU skal være baseret på noget meningsfyldt. For rigtig mange medlemmer er det ikke meningsfyldt at sidde til møder om tilfældige politiske temaer hver anden uge. Vi må finde nye veje for at løse den udfordring. Det, vi reelt set ønsker, er et opgør med den måde, man er DSU-afdeling på. Det kan ikke bare skrives ind i et oplæg og automatisk blive til virkelighed. Der er nødt til at være afdelinger, der går forrest. Med oplægget prøver vi at lave nogle motivationsfaktorer, for at det kan ske. Vi lægger blandt andet op til uddannelse af forandringsfacilitatorer, der

"MIN DRØM, OG DEN RETNING OPLÆGGET UDPEGER, ER, AT EN DSU-AFDELING MÅ OG SKAL VÆRE TALERØR FOR DEN LOKALE UNGDOM"

Foto: Jonas Witt Hansen

skal være med til at udvikle afdelingerne på en ny måde. Og ligeledes etablerer vi en forandringspulje. Men det, man er nødt til at forstå, er, at DSU er et forbund af afdelinger. Derfor er det også vigtigt, at forandringen drives lokalt fra. Jeg skal ikke sidde på en kontor i København og diktere, hvad der giver meningen for DSU Holstebro,” siger forbundssekretæren.

nye medlemmer på tre uger. Tag eksempelvis Julie fra Holstebro. Før træningsforløbet var hun den eneste aktive DSU’er i hendes afdeling. I dag er hun en af DSU’s dygtigste lokale formænd i en afdeling med over 10 aktive medlemmer. Og det er netop det, vi kan med træningsforløbene. Vi bygger folk op og skaber politisk selvtillid!” siger forbundssekretæren.

siger tallet jo ikke noget i sig selv. Men det viser en organisation, der insisterer på at være massivt tilstede, og at vores medlemmer hele tiden skal blive bedre til at formulere politik. Med tallet måler vi, om vi flytter os fremad. Men det interessante er den bagvedliggende fortælling om et DSU, der hele tiden insisterer på at blive bedre.”

ET DYGTIGERE DSU Som et led i at skabe et DSU, der arbejder mere strategisk og målrettet med at skabe forandring, har der det seneste år været afholdt en række træningsforløb. Disse træningsforløb har endvidere bidraget til at skabe en organisation, der i højere grad er baseret på frivillighed uafhængig af medarbejderressourcer.

Derudover har de sidste to år været udfordrende for DSU, hvor man grundet økonomiske hensyn har været nødt til at skære ned på antallet af medarbejdertimer på DSU’s landsforbund. Det har medført nye udfordringer, hvor flere og flere opgaver skal bæres igennem af frivillighed. En mission, der ifølge forbundssekretæren er lykkedes over al forventning;

Og hvis det står til forbundssekretæren er træningsforløbene kommet for at blive. I det organisatoriske kongresoplæg lægges der således også op til en række nye forløb, der skal være med til at styrke organisationen yderligere.

”Hele ideen bag træningsforløbene er at identificere en opgave, opstille kriterierne for, at opgaven kan løses, udvælge en gruppe motiverede DSU’ere og fylde på med de nødvendige kompetencer. Det er fantastisk at se, hvordan man kan tage en 15-årig DSU’er, der har været medlem i et halvt år, og med det rette træningsforløb gøre vedkommende i stand til at hverve 30

”Via benhårdt arbejde har vi gjort noget, som altid har været umuligt. Vi har kørt en succesfuld skolestartskampagne primært baseret på frivillighed! I det hele taget er det lykkedes os at arbejde målrettet og strategisk på en helt ny måde. Når vi eksempelvis skriver i vores arbejdsprogram, at DSU skal være til stede med 500 debatindlæg i medierne om året, så

”Vi har kun lige sat udviklingen i gang. Vi er i gang med at bygge DSU op, og det organisatoriske kongresoplæg er det næste lag cement. Men oplægget er bare en ramme. Den har ingen værdi i sig selv. Det er vores evne til at omsætte vores mål til konkrete resultater, der viser hvor stærk en organisation vi er,” slutter forbundssekretæren.

DSU’EREN APRIL 2014 SIDE 25

REPORTAGE AF Alexander Grandt Petersen

Fotos: Mohamed Sulaiman

SAHARAWI PIGE FORAN VESTSAHARAS NATIONALFLAG

SIDE 26 DSUâ€™EREN APRIL 2014

SAHARAWIBØRN DER SYNGER OG RÅBER SLOGANS

DANSK PASSIVITET OVER FOR DET MAROKKANSKE REGIMES BRUTALITET I VESTSAHARA ER EN SKAMPLET PÅ DANSK UDENRIGSPOLITIK. DET HAR DSU SAT SIG FOR AT ÆNDRE. FRIHED OG MENNESKERETTIGHEDER MÅ ALTID VÆGTES HØJERE END ØKONOMISKE INTERESSER. I baggagerummet på en stor Landrover sidder jeg sammen med to andre unge fra DSU’s søsterorganisation, AUF. Vi er sammen på vej ud i Saharas ørken. Her er ingen veje. Intet levende at se i horisonten. Kun en fuldstændig klar stjernehimmel, der lyser ned over ørkenlandskabet. Komfortabelt er det ikke, når Landroveren suser hen over sten og sand for i al hast at nå sikkert frem til de saharawianske flygtningelejre. Her bor 165.000 flygtninge – på flugt fra det marokkanske regime, der har besat deres land, Vestsahara. Uden egentlig elektricitet, elendig sanitet og med telte og småhuse som bolig, forsøger saharawierne at få livet i ørkenen til at fungere. Om dagen er der brændende varmt, om natten er der isnende koldt. Vestsahara er Afrikas sidste koloni. Efter

den spanske kolonitid besatte Marokko landet, hvor vold, tortur og overgreb er en daglig frygt for de tusindvis af saharawier, der stadig bor i det besatte område. De har ingen ytringsfrihed, ikke lov til at organisere sig og ingen ret til at gøre modstand over for den makabre situation, de er placeret i. I flygtningelejrene forsøger saharawierne at opbygge og vise omverdenen eksemplet på det samfund, de vil skabe, når de engang opnår deres selvstændighed. Det er et politisk samfund. Et samfund med ytringsfrihed, høj grad af kvindefrigørelse og ret til at organisere sig. Det er et foreningssamfund og et koorperatistisk samfund, hvor befolkningen løfter i fællesskab. Mohamed Sulaiman, en ung fotograf, jeg møder i lejren, udtrykker det sådan her:

”Selvom flygtningelejren ikke symboliserer et liv i frihed, så har vi forsøgt at opbygge et samfund her med alle de frihedsidealer, som vores brødre og søstrer i de besatte områder ikke er i nærheden af. Vi er fattige, men så længe vi her i lejrene kan tale frit, udtrykke os selv og forsamle os, så er vi lidt tættere på den ægte menneskelige frihed.” DANMARK MÅ ÆNDRE UDENRIGSPOLITIK Trods Marokkos besættelse af Vestsahara og landets gentagne brud på menneskerettighederne over for den saharawianske civilbefolkning, fortsætter Danmark og EU sine tætte relationer til marokkanerne. I 2012 vedtog EU, med opbakning fra den danske regering, en ny handelsaftale med Marokko, der tilmed inkluderede handel med varer fra de besatte områder;

DSU’EREN APRIL 2014 SIDE 27

FOLKETEATER OPFØRT AF SKOLEBØRN

stik imod folkeretten. Senest er EUlandene blevet enige om en fiskeriaftale, der tillader fiskeri i farvandene ud for de besatte områder.

sationer observere i Vestsahara, tillader forsamlingsfrihed for saharawierne og samarbejder med verdenssamfundet om en kommende folkeafstemning.

Danmark stiller normalt hensynet til menneskerettigheder, internationale konventioner og beskyttelse af civilbefolkningen højere end økonomiske særinteresser. Spørgsmålet er, om der gælder andre standarder for saharawierne?

FN MÅ KONTROLLERE MENNESKERETTIGHEDER Menneskerettighederne i de besatte områder er konstant under angreb. Alligevel har FN ikke mandat til at observere på spørgsmålet om brud på menneskerettigheder. FN’s mandat i området må udvides, så vi fremover sikrer os, at de overgreb, der finder sted, dokumenteres og stoppes.

Det er pinligt for Danmark, at vi ikke længere tør at gå forrest som fortidens store danske udenrigspolitikere turde det. Danmark må ændre i sine FN-prioriteter og gerne sammen med resten af Skandinavien sætte Vestsahara øverst på dagsordenen i FN-systemet. Kravet må være at få gennemført den folkeafstemning, som verdenssamfundet i forvejen er blevet enige om, men som marokkanerne har saboteret siden 1991. I Folketinget må regeringen søge opbakning til en aggressiv kurs overfor Kong Mohammed den 6. Her kan Danmark kan ende med en handelsboykot, hvis kongen ikke slipper grebet, lader menneskerettighedsorgani-

SIDE 28 DSU’EREN APRIL 2014

Det er en utopi, at vi i morgen kan skabe et frit Vestsahara, men det er ikke en utopi, at vi på separate spørgsmål om blandt andet menneskerettigheder og naturressourcer kan være med til at skubbe den politiske dagsorden i den rigtige retning. I lejrene præsenterede en gruppe kvinder fra de besatte områder, hvordan de blev banket af marokkanske myndigheder. Hvordan de midt om natten kunne opleve at blive overfaldet og banket i eget hjem.

KOM MED I ARBEJDET FOR ET FRIT VESTSAHARA Det var første gang, jeg besøgte flygtningelejrene. Det gjorde jeg for at sende vores søsterorganisation UJSARIO et klart signal om, at DSU vil gøre alt, hvad der står i vores magt for at sætte den glemte konflikt på dagsordenen. Skridt for skridt vil vi arbejde på at få den danske befolkning og vores politikeres opmærksomhed på en konflikt, vi til dagligt aldrig hører om. For det er der i den grad brug for, men det kræver din hjælp. Har du lyst til at være en del af DSU’s kommende Vestsahara-gruppe, så send en e-mail til agp@dsu.net. I 39 år har saharawi-flygtningene nu boet i deres flygtningelejre. I 39 år er indbyggerne i Vestsahara blevet banket, tortureret og terroriseret. I 39 år har verdenssamfundet vendt det blinde øje til. Skal saharawierne vente endnu 39 år på frihed og selvstændighed?

Fotos: Mohamed Sulaiman

EN AF DE TRE LEJRE, SMARA CAMP

SPIL OG LEGE FOR BØRN TIL DEN ÅRLIGE FESTIVAL I LEJRENE

DSU’EREN APRIL 2014 SIDE 29

ARTIKEL AF Anne Paulin

ALT IMENS VI I VESTEN HAR VÆRET VIDNER TIL EN MARKANT STYRKELSE AF HOMOSEKSUELLES RETTIGHEDER, STÅR DET HELT FATALT TIL I ANDRE DELE AF VERDEN. I UGANDA BLIVER HOMOSEKSUELLE FORFULGT OG FÆNGSLET. DSU’EREN SER NÆRMERE PÅ EN AF VOR TIDS STØRSTE UDFORDRINGER I KAMPEN FOR MENNESKERETTIGHEDER OG ANTIDISKRIMINATION. Overalt vejrer regnbueflagene, smilene er brede, og afrikanske rytmer indbyder til dans på en fredag eftermiddag. Men det er stadig på en trist baggrund, at DSU’eren i starten af marts er taget med til demonstration foran Ugandas ambassade i København. Flere hundrede demonstranter er stimlet sammen for at sende et klart signal til Ugandas præsident Yoweri Museveni. Et signal om, at den anti-homolov, præsidenten underskrev i februar 2014, er et uanstændigt brud på basale menneskerettigheder. KLAPJAGT PÅ HOMOSEKSUELLE Cæcilie Bom Kahama arbejder for AIDSFondet og har situationen i Uganda tæt på livet. Som leder af AIDS-fondets internationale programmer har hun oplevet, hvordan deres ugandisk samarbejdspartner, der arbejder for homoseksuelles ret til hiv-forebyggelse og -behandling, har været nødt til at gå under jorden; ”Lige nu jages homoseksuelle i Uganda vildt. Myndighederne har opildnet til en heksejagt, og der er eksempler på mennesker, der er blevet banket ihjel og brændt levende i gaderne. Politiet aflytter telefonerne, og mange homoseksuelle lever et liv på flugt. Nogle forsøger at søge asyl uden for Uganda, men mange har ganske enkelt valgt at flytte helt ud på landet til de mest øde landsbyer i håb om at finde en form for fred og et liv uden for myndighedernes radar,” fortæller Cæcilie Bom Kahama til DSU’eren.

SIDE 30 DSU’EREN APRIL 2014

Cæcilie Bom Kahama har rejst i Uganda adskillige gange, men tør ikke længere rejse ind i landet, hvor AIDS-Fondets arbejde ifølge den nye anti-homolov betragtes som ulovligt: ”Jeg ville stå til syv års fængsel for promovering af homoseksualitet. Sidst jeg var i Uganda var i november, men med den nye lovgivning tør jeg ganske enkelt ikke tage tilbage. Jeg føler mig overbevist om, at jeg står på en liste hos myndighederne. Det er dybt frustrerende”. GALE EVANGELISTER, DER SPREDER HAD Uganda er måske nok et af de værste, men bestemt ikke et enestående eksempel på lande, hvor homoseksualitet er forbudt ved lov. Således forfølges og straffes bøsser og lesbiske i hele 38 afrikanske lande. Men hvordan er det gået til, at homoseksualitet i den grad er blevet italesat som en af de helt store onder i Afrika? Som så mange af kontinentets problemer, er hadet til homoseksuelle også kultiveret af dårlig påvirkning fra vesten Således er hetzen mod homoseksuelle blevet opildnet af ekstreme evangelister som eksempelvis amerikaneren Scott Lively, der i en årrække har missioneret med sine hadefulde budskaber i Uganda. Selvsamme Lively har da også været med til at influere de seneste nedslag mod homoseksuelles rettigheder i Rusland. At få sat en stopper for mænd som Lively er derfor en nødvendighed. Af samme årsag har AIDS-Fondets

partnerorganisation sammen med det amerikansk-funderede Center for Constitutional Rights igangsat en retssag mod Scott Lively for forfølgelse af minoriteter. Sagen er endnu ikke afgjort. HVAD KAN VI STILLE OP? Situationen i Uganda bliver ikke mindre frustrerende af, at det er svært at se, hvad det internationale samfund kan stille op. I Danmark var udviklingsminister Mogens Jensen efter underskrivelsen af anti-homoloven ude med en klar og hurtig udmelding om, at Danmark vil omdirigere vores støtte fra statslig bistand over til det ugandiske civilsamfund. Og det er ifølge Cæcilie Bom Kahama den rette vej at gå. ”Det nytter ikke noget at trække al bistand fra Uganda, hvor mange mennesker er dybt afhængige af hjælp udefra og hvor det kan risikere at gøre homoseksuelle til syndebukke. Derfor er en omlægning til civilsamfundet den rette vej at gå. Men derudover skal man også tænke i alternative diplomatiske muligheder. Det er vigtigt, at vores ambassader må gå i dialog, og her er det vigtigt, at også den danske ambassade er klædt på til at kunne varetage den opgave og stå fast på at sikre overholdelse af menneskerettighederne også for minoriteter. Vi skal have fokus på basale menneskerettigheder og adgang til sundhedsydelser også for de grupper, der er i størst risiko for hiv-smitte, og for folk, der lever med hiv.

HUNDREDVIS VAR MØDT OP TIL DEMONSTRATION I KØBENHAVN MOD UGANDAS ANTI-HOMOLOV

CÆCILIE BOM FRA AIDS-FONDET HAR OPLEVET, HVORDAN ANTI-HOMOLOVEN HAR HAFT STOR INDFLYDELSE PÅ NGO'ENS ARBEJDE I UGANDA

Lige nu har homoseksuelle ikke adgang til kondomer, glidecreme eller information om smitteveje. De oplever at blive diskrimineret af sundhedspersonale, og det påvirker deres adgang til hiv-testning og –behandling. Vi må derfor slå på det folkesundhedsmæssige aspekt. Der er ingen tvivl om, at anti-homoloven vil medføre en stigning i antallet af hiv-smittede” Ud over de diplomatiske og civilsamfundsmæssige spor er det dog svært at se, hvad det internationale samfund kan stille op. At Præsident Obama har fordømt loven har ifølge eksperter blot presset Yoweri Museveni til handling for klart at signalere, at Uganda ikke ligger under for Vesten. Derudover er en af de store udfordringer inden for bistand i dag, at når vestlige donorer trækker sig ud på baggrund af moralske skrupler, står kineserne klar til at tage over, no strings attached. ”Vi ser nærmest en kinesisk invadering af Afrika Syd for Sahara i disse år. Kineserne spiller en større og større rolle som bistandsdonor i regionen, og stiller ikke

krav om overholdelse af menneskerettigheder i modtagerlandene. Derfor bliver landene mindre og mindre afhængige af bistand fra vestlige lande, hvis muligheder for at stille krav om demokrati og overholdelse af menneskerettigheder derfor bliver mindre og mindre”, slutter Cæcilie Bom Kahama. DSU’S PROJEKT I UGANDA PÅVIRKES OGSÅ DSU har siden 2005 arbejdet sammen med vores socialdemokratiske søsterorganisation Uganda Young Democrats. Det frivillige arbejde i et land præget af korruption og et tiltagende jerngreb om civilsamfundet, forløber dog ikke altid så let som planlagt. Senest har DSU været i Uganda i februar måned, hvor myndigheder og politi fik saboteret flere planlagte aktiviteter; ”Vi oplevede, at politiet forhindrede os i at afholde flere af vores møder. Vores aktiviteter blev betragtet som politiske demonstrationer, selvom vi bare var 20 mennesker samlet i privat regi på et hotel. Den ene dag var vi nødt til helt at

MADS MADSEN OG AMALIE PIL SØRENSEN FRA DSU MED SAMARBEJDPARTNERNE FRA UGANDA YOUNG DEMOCRATS

aflyse programmet, mens vi en anden dag gennemførte de planlagte aktiviteter, men havde politiet til at overvåge seancerne”, siger Amalie Pil Sørensen fra DSU’s internationale udvalg. Pilotprojektet i Uganda fokuserede på organisatorisk kapacitetsopbygning for unge i landets yderområder. Men med myndighedernes skrappe kontrol af workshopsene, er det ikke sikkert, at det bliver muligt at gennemføre den slags projekter i fremtiden. Derfor må man tænke i andre baner med henblik på at skabe lokal forandring; ”Vi skal i hvert fald tænke os meget om i forhold til, hvordan vi laver projekter. Vi er nødt til at tænke i alternativer til eksempelvis klassiske workshops, hvor der jo desværre er en risiko for, at politiet lukker aktiviteterne ned. Vi oplever kontinuerlige forsøg på at begrænse vores projekter. Derfor må vi finde på kreative løsninger, så vi fortsat kan være med til at gøre en forskel for Ugandas ungdom”, slutter Amalie Pil.

DSU’EREN APRIL 2014 SIDE 31

NEKROLOG AF Morten Mikkelsen

Den 27. januar døde Pete Seeger, 94 år gammel. Den dag gik en af de største aktivister og musikere bort. Generationer af mennesker har han givet en stemme. Generationer af kampe har han lagt melodi og tekst til. Pete Seeger talte med alle mennesker, fra alle kulturer, og det gjorde, at Pete Seeger havde et fantastisk bagkatalog af sange fra alle kulturer og generationer. Bl.a. har han opdaget og populariseret folkesange såsom den israelske ”Tzena, Tzena, Tzena”, den sydafrikanske sang ”Wimoweh” (Mbube) og den cubanske sang ”Guantanamera”. KAMPEN FOR DE AMERIKANSKE ARBEJDERE Pete Seeger startede for alvor sin karriere i 1930’ernes USA. Det var en tid med radikale og socialistiske tanker, og mange kampe blev udspillet. Især var det tiden, hvor fagbevægelsen stille og roligt opblomstrede i USA, og det førte naturligvis mange kampe og principielle opgør med sig. I den tids radikale New Yorker-miljø mødte Pete Seeger den legendariske folkemusiker Woody Guthrie fra Oklahoma. Sammen med Woody Guthrie og andre betydningsfulde folkemusikere lavede de bandet Almanac Singers. Almanac Singers rejste USA tyndt med fagforeningssange. Ikke en strejke, ikke et fagligt møde, ikke demonstration uden Almanac Singers sange blev sunget med liv og ånd ud i salene.

SIDE 32 DSU’EREN APRIL 2014

Mange klassiske faglige sange kom ud af Almanac Singers-tiden; bl.a. den kendte sang ”Union Maid”, som var en hyldest til alle fagforeningskvinder, der kæmpede for bedre vilkår på arbejdsmarkedet. Bl.a. går sidste vers: ” You gals who want to be free, just take a tip from me; Get you a man who's a union man and join the ladies' auxiliary. Married life ain't hard when you got a union card, A union man has a happy life when he's got a union wife.” EFTERKRIGSTIDEN OG KAMPEN MOD MCCARTHY Efterkrigstiden i USA var primært præget af en ting: Den kolde krig og som eftervirkning deraf kommunistforskrækkelsen, eller nærmere en forskrækkelse mod alle, der ikke sværgede troskab mod det frie kapitalistiske system. Det gjorde Pete Seeger ikke; han havde så meget mere at kæmpe for. Kampene imod uretfærdigheden, han stadig så i samfundet og gennem sin musik ønskede at ændre. I 1955 blev han stillet for at vidne i Joseph McCarthys House Un-American Activities Committee; komiteen der skulle kortlægge ikke-amerikanske aktiviteter. Pete Seeger nægtede at vidne og deltage i heksejagten på kommunister i USA. Pete Seeger blev bandlyst i USA, og det var næsten umuligt for ham at få job på tv eller i de store koncertsale. Det holdt ikke Pete Seeger tilbage; i stedet

for rejste han rundt og indsamlede gamle folkesange, sang for aktivister og holdt adskillige børnekoncerter, hvor han videregav den store amerikanske sangskat til de fremtidige generationer. KAMPEN FOR FRED OG BORGERRETTIGHEDER I tresserne fik folkemusikken sin genfødsel i USA. Miljøet omkring Greenwich Village, med blandt andre Bob Dylan og Phil Ochs, idylliserede den amerikanske folkemusiktradition. Deres store forbilleder var musikere som Pete Seeger og Woody Guthrie, der brugte folkemusikken aktivistisk og politisk; brugte den til at udtrykke følelser og idealer. Dette betød, at Pete Seeger fik en genkomst og stille og roligt stod forrest i linjen igen. Samtidig var tresserne en tid præget af konflikter og kampe for sortes borgerrettigheder. Pete Seeger engagerede sig stærkt i kampene for borgernes rettigheder og stod forrest til koncerter, der skulle gøre opmærksom på uretfærdighederne, der foregik mod sorte medborgere i sydstaterne. Blandt andet skrev Pete Seeger den kendte borgerrettighedssang ”We Shall Overcome”, som nærmest blev temaet, der opsummerede kampen for sortes borgerrettigheder. Senere engagerede Pete Seeger sig også i kampen mod Vietnamkrigen og var en af de forreste fortalere for fred og international solidaritet. Hans kamp udstrakte sig også til aktivisme for et renere miljø. Bl.a.

SCAN OG SE PETE OG BRUCE MED " THIS LAND IS YOUR LAND" PÅ YOUTUBE

PETE SEEGER OG BRUCE SPRINGSTEEN OPTRÅDTE PÅ LINCOLN MEMORIAL DEN DAG, BARACK OBAMA BLEV INDSAT.

SCAN OG SE OPTOGET PÅ YOUTUBE SCAN OG SE PETE FRA 1963 MED " WE SHALL OVERCOME" PÅ YOUTUBE

PETE SEEGER I OPTOG MED "OCCUPY WALL STREET" startede Pete Seeger, sammen med sin kone Toshi, organisationen Hudson River Sloop Clearwater, der med skibet Clearwater agiterede for et renere miljø i Hudson River og underviste folk i miljøbeskyttelse. KÆMPEDE TIL DET SIDSTE Pete Seeger var aktivist til det sidste. Bl.a. var han i sin sidste tid med i optog sammen med ”Occupy Wall Street”. Men et af de største øjeblikke i Pete Seegers sidste tid må nok være, da Barack Obama blev indsat som præsident. Manden, der havde stået forrest i kampene og været frontfigur i kampen for, at det overhovedet kunne lade sig gøre for en sort mand at

blive præsident. Lige pludselig nåede den kamp, Pete Seeger havde viet sit liv til, sit klimaks: USA havde fået en sort præsident. Meget passende var det netop også Pete Seeger, sammen med sit barnebarn Tao Rodriguez-Seeger og Bruce Springsteen, der optrådte på Lincoln Memorial den dag, Barack Obama blev indsat. Sangen, som de sang, var Woody Guthries legendariske nationalhymne ”This Land is Your Land”. Dagen efter Pete Seegers død opsummerede forfatteren Stephen King Pete Seegers liv meget kort og præcist i et tweet på Twitter:

”Pete Seeger's organizing the UUA this morning: the Union of United Angels. Gonna miss him here on earth, though.” Pete Seeger var vor alles gode samvittighed. Ham, der kunne få os til at smile, ham der kunne få os til at græde, ham der kunne få os til at kæmpe videre. Pete Seeger har forladt verden – dog kun rent fysisk set. Den arv, han har givet til os andre, vil aldrig forgå og vil altid være en påmindelse om at kæmpe for sine værdier, aldrig give op og altid bidrage til, at verden kan være et bedre sted.

DSU’EREN APRIL 2014 SIDE 33

ARTIKEL AF Kasper Hyllested Dansk Metal

En tillidsrepræsentant er medarbejdernes mand. Det er ham, der tager kampen og forhandlingerne med chefen. Det er ham, der forhandler lønnen på plads. Det er ham, der er med, når der skal planlægges fyringsrunder og taler kollegernes sag. Det er ham, man går til, hvis chefen er for nærgående eller urimelig. Men tillidsrepræsentanten er også ledelsens sparringspartner. Det er ham, der kan være med til at finde de kreative løsninger på problemerne og få medarbejderne med på virksomhedens nye strategi. Tillidsrepræsentanten er omdrejningspunktet for fagforeningens arbejde. Fagforeningen sørger for, at han bliver uddannet i overenskomstregler, forhandlingsteknik, lønstatistik, produktivitetsberegninger og lovgivning. Derfor er tillidsrepræsentanten også helt central i den danske model. Her løses problemerne ved forhandlingsbordet – og på den ene side er tillidsrepræsentanten. Langt de fleste problemer løses her, og kun hvis ledelse og tillidsrepræsentant ikke kan blive enige, går en sag videre i systemet. Derfor har både ledelse og kolleger glæde af en dygtig tillidsrepræsentant.

SIDE 34 DSU’EREN APRIL 2014

Alle burde have en tillidsrepræsentant, men det har langt fra alle i dag. Det er nemlig ikke et lovkrav. Kun virksomheder, der er omfattet af en overenskomst, har en tillidsrepræsentant. DET LAVER EN TILLIDSREPRÆSENTANT – FORHANDLER LØN Hvert år skal tillidsrepræsentanten forhandle løn på vegne af virksomhedens ansatte. Lønnen forhandles nemlig ikke ved overenskomstforhandlingerne på landsplan, men lokalt på den enkelte virksomhed. Lønforhandlingerne afspejler, hvordan det går på den enkelte virksomhed, og der kan altså godt være reallønsfremgang på én virksomhed samtidig med, at det står skidt til med den samlede danske økonomi.

måneder, før der er nye ordrer, og de lægger derfor op til fyringer. Tillidsrepræsentanten foreslår imidlertid at bruge tiden på at sende de ansatte på efteruddannelse, så de er dygtigere og mere klar end nogensinde før, når de nye ordrer kommer. De ansatte får dermed lov at beholde deres arbejde samtidig med, at virksomheden får højere uddannet arbejdskraft.

FEM GODE GRUNDE TIL AT BLIVE TILLIDSREPRÆSENTANT: • DU HAR DIREKTE INDFLYDELSE PÅ

DE BESLUTNINGER, VIRKSOMHEDEN TRÆFFER.

Tillidsrepræsentanten forbereder sig ved at følge med i den generelle udvikling på arbejdsmarkedet samt ved at orientere sig i virksomhedens regnskab. Desuden kan tillidsrepræsentanten altid få råd og vejledning hos sin fagforening.

• DU FÅR INDGÅENDE KENSKAB TIL

DET LAVER EN TILLIDSREPRÆSENTANT – SIKRER OPKVALIFICERING En virksomhed har mistet en stor kunde. Ledelsen forventer, at der vil gå et par

RELSEN AF DEN DANSKE MODEL.

LEDELSE OG ADMINISTRATION.

• DU FORHANDLER LØN OG ANDRE VIL-

KÅR PÅ VEGNE AF DINE KOLLEGER.

• DU SPILLER EN VIGTIG ROLLE I BEVA• DET SER GODT UD PÅ DIT CV.

1. maj Stærkere sammen Det er os med overenskomster og faglige fællesskaber DSU’EREN APRIL 2014 SIDE 35

DSU’EREN MODTAGER GERNE DEBATINDLÆG. 150 ORD TIL SMÅ INDLÆG OG 350 ORD TIL STORE INDLÆG.

REDAKTIONEN FORBEHOLDER SIG RETTEN TIL AT UDVÆLGE LÆSERBREVE OG AT KORTE NED PÅ ANTALLET AF ORD.

DE BEDSTE LÆSERBREVE FRA DEN GYLDNE PEN

REDAKTØR: JAKOB ESMANN Fra den 3. februar til den 3. marts deltog DSU'ere over hele landet i læserbrevskonkurrencen 'Den Gyldne Pen', hvor både DSU'erne hver især og afdelingerne imellem kæmpede om førstepladsen.

Der blev bragt over 80 læserbreve af over 40 forskellige DSU'ere. Det overordnede tema var 'Løkkes lave lønninger', men der blev skrevet om alt mellem himmel og jord. Vinderen blev Katrine Evelyn Jensen fra DSU Mariagerfjord.

Hendes afdeling vandt også afdelingskonkurrencen. Her kan du læse nogen af de bedste læserbreve om Venstres planer.

HVAD VIL VENSTRE? AF LUCAS KROGH, DSU ODENSE (BRAGT I BT 11.02.2014) Venstre ser, ifølge meningsmålingerne, ud til at vinde regeringsmagten ved næste folketingsvalg. Men hvad vil Venstre egentlig med Danmark? Er det Lars Løkkes, Venstres eller Løkkefondens udtalelser, der er den officielle politik? Én ting ved vi dog om Venstres politik. Selvom Venstre ikke har nogen stor plan for Danmark, så ved vi, at de vil fyre 33.000 offentligt ansatte - om det er læger, sygeplejersker eller en tredje faggruppe, ved vi ikke. Vi ved også, at både

Claus Hjort og Lars Løkke ønsker polske løn- og arbejdsvilkår. Det betyder, at de ufaglærte, som udgør 25 procent af den arbejdende befolkning, kan se frem til en løn på 30 kr. i timen.

"SELVOM VENSTRE IKKE HAR NOGEN STOR PLAN FOR DANMARK, SÅ VED VI, AT DE VIL FYRE 33.000 OFFENTLIGT ANSATTE"

Udfordringen er at sikre ordentlige job til danskerne. Job man kan basere en tryg tilværelse på. Udfordringen med at opretholde gode løn-og arbejdsvilkå r i en globaliseret verden er stor, og det er problemer, der skal tages hånd om nu. Så jeg synes, at Løkke og Venstre skal finde en plan. En plan der ikke tvinger folk til at arbejde under usle forhold.

LØKKES LAVE LØNNINGER ER IKKE I ARBEJDERNES INTERESSE AF HANS HENNING IWERS, DSU AARHUS (BRAGT I LOKALAVISEN AARHUS 19.02.2014) Der er 8 millioner hårdtarbejdende fattige i Tyskland, hvor halvdelen er fultidsbeskæftigede. Trods fuldtidsbeskæftigelsen tjener de ikke tilstrækkeligt for at komme over fattigdomsgrænsen. Det klinger hult, når Lars Løkke mener, at 2000 kroner ikke er meget, men kun er til et til par sko. De lønninger som Venstre og Løkke lægger op til, er hverken i arbejdernes eller erhvervslivets interesse. Hvis ingen har råd til at købe det, virksomhederne producerer, kan virksomhederne være nok så konkurrencedygtige. Lars

SIDE 36 DSU’EREN APRIL MARTS2014 2013

Løkke kan heller ikke få sin økonomi til at hænge sammen med 45 kroner i timen. Løkkes lave lønninger er mildest talt at sparke til dem, der allerede ligger ned, for derefter at hælde salt i sårene. Det rammer hårdt, og det svier på privatøkonomien.

"LØKKES LAVE LØNNINGER ER MILDEST TALT AT SPARKE TIL DEM, DER ALLEREDE LIGGER NED, FOR DEREFTER AT HÆLDE SALT I SÅRENE. DET RAMMER HÅRDT, OG DET SVIER PÅ PRIVATØKONOMIEN"

De mennesker, der har været hårdest ramt under krisen, skal nu også til at have umenneskelige vilkår for at kunne forsørge sin familie. Alt, det man har kæmpet for i generationer, er Venstre klar til at smide væk. Det vil klæde Venstre at droppe tanken om disse lønninger. Venstre har erklæret sig selv som et arbejderparti, men det vil aldrig være i arbejdernes interesse at arbejde under disse lønninger!

NEJ TAK TIL LØKKES LAVE LØNNINGER AF KATRINE EVELYN JENSEN, DSU MARIAGERFJORD (BRAGT I RANDERS AMTS AVIS, 27.02.2014) Lige for tiden går debatten fra Christiansborg på, om det ville gøre konkurrenceevnen bedre hvis vi skar i folks løn. Dette er løgn. Lars Løkke og Venstre ønsker tyske lønninger på ca. 40-60 kroner i timen. De argumenterer så med, at der skal være skattelettelser. Problemet er bare, at disse skattelettelser ikke vil gå til de, der

bliver skåret i lønnen. Skattelettelserne vil gå til de, der i forvejen allerede har mest -

"SKATTELETTELSERNE VIL GÅ TIL DE, DER I FORVEJEN ALLEREDE HAR MEST - VIRKSOMHEDERNE OG DE RIGESTE DANSKERE"

virksomhederne og de rigeste danskere. Desuden har konkurrenceevnen det fint. Danmark er for nyligt blevet kåret til det bedste land i verden at drive virksomhed i. Nej tak til tyske lønninger, nej tak til Løkkes lave lønninger. Konkurrenceevnen har det fint.

KAMPEN MOD LØKKE LAVE TYSKE LØNNINGER AF SOFIE PREUSS, DSU SØNDERBORG (BRAGT I DAGBLADET ARBEJDEREN, 26.02.2014) Lars Løkke og flere venstrefolk har den sidste tid kigget en del sydpå mod vores tyske naboer med stor beundring. Det er dog hverken biler eller øl, de beundrer. Nej, det er deres lønninger til arbejderklassen. Her mener Løkke og Venstre, at Danmark skal tage ved lære og sænke lønningerne. I Tyskland er der mere end 20 procent af de fuldtidsansatte, der tjener så lidt, at de har krav på offentlig forsørgelse som

tillæg til deres løn. Det er en falliterklæring for et samfund, når mennesker, der

"DET ER EN FALLITERKLÆRING FOR ET SAMFUND, NÅR MENNESKER, DER GØR, HVAD DE KAN FOR AT TJENE NOK TIL EN NORMAL HVERDAG, ALLIGEVEL MÅ GÅ TIGGERGANGEN TIL DE OFFENTLIGE KASSER"

gør, hvad de kan for at tjene nok til en normal hverdag, alligevel må gå tiggergangen til de offentlige kasser. Venstre mener, at de lave lønninger ikke bliver noget problem, da vi også skal have lavere skat. Hertil kan jeg kun spørge, hvem skal have de lavere lønninger, og hvem skal have den lavere skat? Der kan ikke være nogen tvivl om, at hvis Venstre vinder næste valg, vil det koste danske lønarbejdere dyrt.

V SKABER FATTIGDOM AF ESBEN KORSGAARD, DSU AALBORG (BRAGT I NORDJYSKE STIFTSTIDENDE, 25.02.2014) Onsdag kom det frem, at Venstres statsministerkandidat Lars Løkke Rasmussen atter vil spare på beskæftigelsesindsatsen og dermed tvinge samfundets i forvejen svageste til at bære en endnu større del af den kriseregning, den tidligere VK-regering efterlod Danmark med. Desværre er der intet nyt under solen fra Venstre. Lige siden Løkke og partiets chefideolog, Claus Hjort Frederiksen, erklærede åben krig mod de danske lønmodtagere og

flexicurity-modellen, har Venstre konsekvent ført en løntrykkerpolitik, hvor lønniveauet skal afspejle det, vi finder hos vores tyske naboer.

"DANSKERNE VIL GERNE ARBEJDE, HVIS DE FÅR MULIGHEDEN FOR DET. FREMTIDENS KONKURRENCE PÅ DET INTERNATIONALE ARBEJDSMARKED HANDLER IKKE OM LØN, MEN OM UDDANNELSE"

Det er på tide at sige fra over for en så usympatisk ide om at gøre danskerne fattigere - et folk, Løkke selv tidligere har kaldt for " stoddere". Danskerne vil gerne arbejde, hvis de får muligheden for det. Fremtidens konkurrence på det internationale arbejdsmarked handler ikke om løn, men om uddannelse. Lars Løkke Rasmussen, lad nu blot den danske model og vores velstand være i fred og brug i stedet erhvervsskoleforhandlingerne til at forhandle andet om gymnasier.

DSU’EREN APRIL 2014 SIDE 37

Står du og din organisation ofte og mangler den perfekte ramme om jeres aktiviteter – bruger I lang tid på at finde egnede steder, hvor I kan skabe de oplevelser for jeres medlemmer, I arbejder for? Vi har måske den optimale løsning på lokale og locationsudfordringen: DSU har nemlig en dejlig kursusejendom, som er perfekt til ungdomsorganisationer og foreninger.

NYISTANDSATTE KURSUSLOKALER

SPISESAL TIL 175 PERSONER

STORE REKREATIVE OMRÅDER

FULDT UDRUSTET INDUSTRIKØKKEN

75 KØJESENGEPLADSER MED MULIGHED FOR AT LEJE EKSTRA MADRASSER TIL YDERLIGERE 50 MENNESKER

ADRESSE: Gadsbølle skole ligger lige midt i Danmark, mellem Middelfart og Odense på adressen: Gadsbøllevej 100, 5492 Vissenbjerg

SIDE 38 DSU’EREN APRIL 2014

FLERE STORE BADEOMRÅDER

BILLIGT: Vi tilbyder en ekstremt lav og konkurrencedygtig pris - og organisationer og foreninger under DUF får særlig rabat. Ring for at høre om lejemuligheder.

KONTAKT: DSU Landsforbundet Danasvej 7, 1910 Frederiksberg C Tlf: 72300880 Mail: dsu@dsu.net

FREM TIL EUROPA-PARLAMENTSVALGET I MAJ VIL CHRISTEL SCHALDEMOSE SOM GRUPPEFORMAND FOR DE DANSKE SOCIALDEMOKRATER SKRIVE HJEM OM DE POLITISKE BESLUTNINGER I BRUXELLES OG LIVET SOM PARLAMENTARIKER

MANDAG 24. FEBRUAR

Jeg starter dagen i Danmark, hvor jeg får tid til at skrive et par læserbreve om tobak og frihandelsaftalen med USA til diverse medier. Over middag tager jeg i lufthavnen, hvor turen går til Strasbourg. Det er nemlig plenar-uge. Desværre går der ingen direkte fly til Europa-Parlamentets franske hovedsæde, så jeg bruger mange timer på at nå derned. Rejsecirkusset er helt håbløst. Det er irriterende, at Frankrig er så stædig. Men vi må blive ved med at flytte papirer, medarbejdere og os selv til Alsace-regionen, indtil franskmændene bøjer sig. Det sker nok ikke i dette årtusinde. Jeg ankommer til Europa-Parlamentet omkring kl. 19, hvor jeg læser sager, snakker med mine medarbejdere og tjekker stemmelister til næste dag. Det bliver sent, inden jeg er hjemme, men sådan er dagene i Strasbourg altid.

TIRSDAG 25. FEBRUAR:

Første punkt på dagens program er at spise morgenmad med klimakommissær, Connie Hedegaard. Det er faktisk ret hyggeligt. Umiddelbart efter holder jeg møde med en italiensk konservativ MEP om produktsikkerhed. Det er en ret stor lovgivning, vi er i gang med at lave, og jeg

er Europa-Parlamentets ordfører på sagen. Italieneren vil forsøge at styre sin gruppe, så jeg kan få opbakning til de nye, gode regler. På et møde i vores egen gruppe senere på dagen får jeg også fuld opbakning til min linje til lovgivningen. Klokken 12 ringer plenaren ind til afstemning. Vi vedtager blandt andet nye udledningskrav til biler, så de bliver mere klimavenlige. Om aftenen har vi gruppemøde i den store S&D-gruppe, hvor der er en lang debat om forbrugerrettigheder. Jeg forlader kontoret kl. 21 for at gå ind til byen. Missionen hedder "aftensmad".

ONSDAG 26. FEBRUAR:

Det er den travleste dag i ugen. Jeg forbereder stemmelister, koordinerer med mine kolleger og snakker med et hav af journalister. Midt på dagen stemmer vi nemlig om 25 rapporter. En af dem indeholder de nye tobaksregler. De betyder blandt andet, at sundhedsadvarslerne nu skal fylde 65 procent af cigaretpakkerne, og at smagsstoffer som vanilje, lakrids og mentol bliver forbudt om nogle år. Jeg bliver interviewet af Tony Scott fra Pressen på P3. Han er godt utilfreds med, at mentolcigaretterne snart er fortid. Jeg foreslår ham at skifte over til pastiller med mentolsmag, og den idé udløser et stort

grin i studiet i København. Om aftenen er der endnu et møde i S&D-gruppen. Igen, igen bliver det en lang - men god - dag.

TORSDAG 27. FEBRUAR:

Så er det sidste dag i Strasbourg. Jeg tager fra kontoret kl. 13, men inden da har jeg både nået at holde møde med de andre socialdemokrater i Indre Marked og Forbrugerbeskyttelses-udvalget, snakke med endnu en journalist og stemme i plenarsalen. Jeg flyver til København over Frankfurt og er først hjemme hos min familie på Frederiksberg omkring kl. 19.30.

FREDAG 28. FEBRUAR:

Det er dejligt at vågne i sin egen lejlighed og få sagt godmorgen til børnene, men der er langt fra tale om en fridag. Jeg holder både møde med Diabetesforeningen, mødes med en gammel kollega og runder Christiansborg. Jeg slutter ugen af med et møde i Helsingør med Socialdemokraternes hovedbestyrelse fredag og lørdag. Søndag er heldigvis hviledag, inden det igen går løs på mandag. Alt i alt en uge med fuld fart over feltet og gode resultater.

DSU’EREN APRIL 2014 SIDE 39

Postdanmark Magasinpost SMP Id nr.: 46219

I DSU’erens redaktion arbejder vi løbende med at skabe og udvikle Danmarks bedste ungdomspolitiske medlemsmagasin. Vi sætter fokus på socialdemokratiske kerneværdier, journalistiske temaer og politiske dagsordener, der er vigtige for vores parti og organisation.

Har du en skarp pen og mod på at stille de frække spørgsmål, så er det journalistiske arbejde i DSU’eren helt sikkert noget for dig. Vi forventer ikke andet af dig, end at du har lyst til at skrive og mod på at lægge kræfter i arbejdet. Og så er det et krav, at du kan overholde en deadline.

For at kunne fortsætte arbejdet med bladet på samme høje niveau, søger vi nu nye kræfter til at løfte de mange opgaver, der hører med til arbejdet i redaktionen.

Bladet udkommer fire gange årligt, og særligt op til udgivelserne skal du regne med et større arbejdspres.

Redaktionen har det fulde ansvar for udviklingen og udarbejdelsen af DSU’eren. Som skribent deltager du i redaktionsmøderne, vi lytter til dine idéer, og du får lov til at skrive om netop de emner, der interesserer dig mest til hvert nummer.

SIDE 40 DSU’EREN APRIL 2014

Har du spørgsmål, eller er du interesseret i at slutte dig til redaktionen, så kontakt: Redaktør DANIEL LUNDGREN JØRGENSEN Mail: daniel@hansenagenda.dk Telefon: 22 86 48 48

Afsender, DSU, Danasvej 7, 1910 Frederiksberg C Ændringer vedr. abonnement: Ring venligst på 72 300 880

Fotos: Kristian Emil Petersen