Issuu

DSU'EREN NR. 1 - ÅRGANG 101 - APRIL 2022

MEDLEMSMAGASIN FOR DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM

INDE I MAGASINET

De genåbtnsitore nummne gsr

Med DSU til demonstration mod Ruslands krig ∙ 8. marts med "feministisk topmøde" De kickstartede deres afdelinger ∙ Lærlingeoprøret ∙ Ups and downs ∙ Bliv klogere på partnervold ∙ og meget mere…

DSU’EREN

DSU’EREN UDGIVES AF DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM Ramsingsvej 30, 1. sal, 2500 Valby 72 300 880 // dsu@dsu.net // www.dsu.net ANSVARSHAVENDE Frederik Vad Nielsen CHEFREDAKTØRER Andreas Petersson Astrid Seerup Hass REDAKTION Ida Grøndahl Westh Thea Enevoldsen Pelle Andreas Reynberg Marie Holt Hermansen Noah Thilemann FOTOS Astrid Seerup Hass (side 2, 6 - 10) Jolantha Thaning Haarbye (side 3) Noah Thilemann (side 14-15, 16-17) DESIGN, LAYOUT OG TRYK www.grafiskafdeling.dk - oplag 3.400. Årsabonnement for ikke-medlemmer kr.: 200,Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSU’s eller redaktionens holdning. Citater fra DSU’eren må kun gengives med tydelig kildeangivelse.

@socialdemokratisk_ungdom @socialdemokratiskungdom Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU)

NE M Æ R K E

Tryksag 5041 0134

SIDE 2

DSU’EREN NR. 1 ÅRGANG 101 APRIL 2022

@DSU_1920

Leder

Siden sidst

De kickstartede deres afdelinger Mød DSU’s lokalafdelinger i Helsingør og Sønderborg

Ups and downs

Fotoreportage: Demonstration og tøjindsamling

Kvindernes internationale kampdag Feministisk Topmøde

Hvordan kommer vi partnervold til livs?

Ser toilettet på din skole sådan her ud?

Metal Ungdom: Der er brug for et lærlingeoprør

5 hurtige om erhvervsskolerne

Og vinderen er… Vinder af læserbrevskonkurrencen

Nyt fra Europa: Christels dagbog

Forbundsformandens klumme

DSU’eren er ikke bare et magasin for medlemmer af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. Det er et magasin, der bidrager aktivt til arbejderbevægelsens ungdomsarbejde. Det kræver både moralsk og økonomisk støtte. Derfor er vi meget glade for opbakningen fra DSU’erens venner, der har købt et andelsbevis. Tak for opbakningen!

• Alexander Grandt Petersen • Anders Frederik Gjesing • Anne Limkilde • Anne Madsen • Benny Engelbrecht • Bo Hansen • Camilla Brejner Schwalbe • Charlie Henning Köppä & Ritva Marjatta • Christina Krzyrosiak Hansen • Christine Antorini • Hans Stavnsager • Jacob Bjerregaard • Jakob Daugbjerg • Jan Juul Christensen • Jan Petersen • Lars Møller Pedersen • Mattias Tesfaye • Nicolaj Bertel Riber • Niels Viggo Lynghøj • Peter Hummelgaard Thomsen • Peter Strauss Jørgensen • Rasmus Jakobsen • Sofie Berg Axelsen • Tomas Breddam • Trine Græse • Socialdemokratiet 1. Kreds Østerbro • Socialdemokratiet Aalborg Kommune • Socialdemokratiet Allerød • Socialdemokratiet Broager-Gråsten-Sundeved • Socialdemokratiet Bruxelles

DSU'ERENS VENNER Vi du også støtte DSU’erens arbejde? Så købt et andelsbevis til 500 kr. om året. Så får du tilsendt et originalt og unikt produceret andelsbevis og kommer med på listen over DSU’erens venner. Send en mail til chefredaktør Andreas Petersson på AP@DSU.net

• Socialdemokratiet Egedal • Socialdemokratiet Frederiksbjerg-Langenæs • Socialdemokratiet Fredensborg • Socialdemokratiet Gribskov • Socialdemokratiet Gug-Gistrup • Socialdemokratiet Guldborgsund Øst • Socialdemokratiet Halsnæs • Socialdemokratiet Hedenstedkredsen • Socialdemokratiet Holstebro • Socialdemokratiet i København • Socialdemokratiet Ishøj • Socialdemokratiet Jammerbugt Kommune • Socialdemokratiet Kastrup • Socialdemokratiet Lemvig • Socialdemokratiet Lolland Øst • Socialdemokratiet Næstved Syd • Socialdemokratiet Region Midtjylland • Socialdemokratiet Region Nordjylland • Socialdemokratiet Roskilde • Socialdemokratiet Rødovre • Socialdemokratiet Sorø • Socialdemokratiet Sundby • Socialdemokratiet Syddjurs Vest • Socialdemokratiet Vesterbro/Kgs. Enghave • Metalskolen – Jørlunde • Toga Vinstue v/ Peter Frederiksen • Mogens Jensen • Lissa Galle • Sydhavnens Tømrerfirma

NR. 1 - APRIL 2022

Ungdomsmagasin anno 2022? Kære læser Måske bemærkede du, at billedet her på siden er anderledes end sidst. Og du har helt ret. Der er kommet nye chefredaktører på Danmarks bedste politiske ungdomsmagasin. Vi – Astrid og Andreas – går til arbejdet med gåpåmod, nytænkning, pligtfølelse og den nødvendige portion ydmyghed. Vi betragter det som vores fornemmeste opgave at give jer en grund til at læse et trykt magasin i 2022. Vi har begge været en del af bevægelsen i mange år og og har derfor modtaget mange forskellige udgaver af magasinet med posten. Vi ved, at enhver chefredaktør må sætte sit eget præg på bladet og hele tiden sørge for udvikling og nye idéer. Den mulighed har vi tænkt os at gribe og sætte en ny retning. Vi ønsker nemlig at tænke det på en ny og anderledes måde. Visionen og motivationen er at lave et ungdomsmagasin – til unge af unge. Med indhold, der inspirerer, gør folk klogere og viser DSU som ungdomsfællesskab. Alt sammen formidlet på en let og legende måde med

nye koncepter, formater og indhold, der passer til forskellige typer af læsere. Så dig, der allerede er medlem, har lyst til at være (mere) aktiv og engagere dig endnu mere. Gøre dig, der er støttemedlem, klogere på, hvad der optager DSU netop nu – og måske endda gøre dig lidt misundelig på, at det ikke længere er dig. Medieverdenen er i konstant udvikling, og vi bliver hver dag bombarderet med indtryk fra mange kanter. Særligt vi unge har et komplekst medieforbrug og en omskiftelig adfærd, særligt ift. de mange forskellige SoMe-platforme. Du hører podcast, når du går til toget. Du scroller TikTok-videoer som en overspringshandling. Du tjekker Instagram, når du sidder på toilettet, og når din alarm ringer om morgenen, kan du da lige hoppe ind og se, om dine venner har “posted late” på den BeReal, der kom sent i går. Så… Hvornår er det lige, der er tid til at læse vores ungdomsmagasin? Og hvorfor skal man vælge at læse “DSU’eren” frem for nogle af alle de andre muligheder? Dét er netop kernen i vores ambition. Vi vil gerne gøre det meningsfuldt og

lystbetonet for alle vores medlemmer at åbne bladet igen – og igen. For vi mener faktisk, at vi har et produkt, der tilbyder noget andet end det, som de store mediehuse og sociale medier tilbyder. I denne udgave af magasinet kan du f.eks. møde Polly, Caroline, Emil og Emilia. Unge ildsjæle fra forskellige egne af landet – med det tilfælles, at de har banket en DSU-afdeling op fra bunden og skabt et lokalt ungdomsfællesskab. Du kan blive klogere på “Lærlingeoprøret”, som unge og seje lærlinge har taget initiativ til. Du kan møde en aktivist fra Everyday Sexism Project, komme med DSU til Feministisk Topmøde, demonstration mod Ruslands krig i Ukraine og meget mere. Forhåbentlig falder du over noget, du finder interessant. Måske finder du også noget, du ikke havde regnet med at læse om, da du stod op i morges. Vi glæder os til at udvikle og udgive magasinet sammen med en spritny, kreativ og energisk redaktion. Vi håber, I vil være tålmodige og tage rigtig godt imod det!

DSU’EREN

SIDEN SIDST

Nye ansigter på DSU’s landsforbund

Vi skal til folkeafstemning

Fra årsskiftet tiltrådte tre nye medarbejdere på DSU’s landsforbund.

Den 1. juni 2022 skal danskerne til folkeafstemning om at afskaffe det danske forsvarsforbehold i EU. Vi står i en ny sikkerhedspolitisk situation, og den europæiske sikkerhed er truet. Det er på tide at styrke samarbejdet og sikkerheden i både Danmark og Europa. Derfor anbefaler DSU at stemme JA til en afskaffelse af forsvarsforbeholdet. Følg med i debatten og hold tungen lige i munden!

Ingrid Kjærgaard er blevet ansat som projektmedarbejder. Hun skal arbejde med DSU’s samarbejdsprojekter med andre organisationer, understøtte det faglige arbejde og hjælpe lokalafdelingerne med forandringsprojekter. Ingrid er desuden tidligere formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).

DSU-borgmester i spidsen for ”den glemte kvindekamp”

Kasper Enevoldsen har overtaget stillingen som politisk medarbejder efter Andreas Petersson. Kasper beskæftiger sig bl.a. med politikudvikling, kommunikation og sociale medier og samt understøttelse af Politisk Udvalg.

Alt for mange piger og kvinder med minoritetsbaggrund er udsat for negativ social kontrol. Den kultur er mange piger og kvinder allerede i gang med at tage et opgør med, og de fortjener samfundets utvetydige støtte. Derfor har den socialdemokratiske regering nedsat Kommissionen for den glemte kvindekamp, der skal komme med anbefalinger til, hvordan piger og kvinder med minoritetsbaggrund kan nyde samme rettigheder og frihed som andre danske kvinder. DSU-borgmester Christina Krzyrosiak fra Holbæk er blevet udpeget som formand for kommissionen. Vi ønsker stort tillykke og glæder os til at følge det vigtige arbejde!

Mathilde Pansa Niebuhr er blevet ansat som valgkampskoordinator og er ansvarlig for DSU’s indsats frem mod næste folketingsvalg og skolevalget i 2024.

SIDE 4

NR. 1 - APRIL 2022

DSU’ere stiller op til Folketinget Næste folketingsvalg skal afholdes senest i starten af juni 2023. Siden årsskiftet har to DSU’ere meldt deres kandidatur til Folketinget.

DSU’s forbundsformand, Frederik Vad, er blevet valgt som folketingskandidat i Slagelsekredsen. Det er især mødet med Noah Thilemann fra DSU Slagelse og fællesskabets svigt af ordblinde, der har været årsag til, at 27-årige Frederik Vad har valgt at stille sig til rådighed som folketingskandidat.

Lasse Haugaard på 26 år er blevet valgt som folketingskandidat i Nyborgkredsen. Han har bl.a. siddet i DSU’s nationale forretningsudvalg og arbejder til daglig som ungdomskonsulent i Dansk El-Forbund. Hans hjertesager er økonomisk ulighed, ulighed mellem land og by og ulighed i uddannelse.

Skønt weekendkursus på Ankersminde I marts var der weekendkursus og hovedbestyrelsesmøde i DSU. Begge dele fandt naturligvis sted på DSU’s kursusejendom, Ankersminde, på Fyn. Kurserne hed ”Unge er pressede – men af hvad?” og ”Ligestilling mellem kønnene anno 2020’erne”. På hovedbestyrelsesmødet blev der bl.a. diskuteret aldersgrænse for køb af alkohol for 16-17-årige. I den forbindelse vedtog DSU’s hovedbestyrelse en resolution med titlen ”Forbud er ikke vejen frem. Hav tillid til ungdommen”. Om aftenerne var der lækker festmiddag, god stemning og fede fester!

SIDE 5

DSU’EREN

e d e t r a t s k c i k De r e g n i l e d f a s dere INTERVIEW AF

Astrid Serup Hass

Andreas Petersson

SIDE 6

Uanset hvor i landet du bor, skal der være et lokalt DSU-fællesskab for dig! Det er selvfølgelig nemmere sagt end gjort. Men rundtomkring i landet vokser nye DSU-afdelinger frem. Du skal møde Polly og Caroline fra DSU Helsingør og Emil og Emilia fra DSU Sønderborg. Det er historien om to lokalafdelinger, som i en årrække har været inaktive, men nu er blevet genstiftet og har fået et fedt ungdomsfællesskab op at køre!

NR. 1 - APRIL 2022

DSU HELSINGØR

Fuld gas og fredagsbar

e fleste vil nok sige, at det geografiske område, der betegnes som Nordsjælland, ikke er den mest røde eller socialdemokratiske plet på landkortet. Men distrikt DSU Nordsjælland rummer faktisk fem lokalafdelinger. Det er dog ikke længe siden, at DSU Helsingør kun var noget, der eksisterede på papiret. Men i efteråret 2020 blev et par ildsjæle enige om at starte DSU Helsingør op igen. En af dem var Caroline Victoria Christensen, der har været afdelingsformand fra september 2020 til februar 2022. ”Helsingør skulle være en ungdomsafdeling, hvor der var noget for enhver ung. Derfor fokuserede vi på, at vi selvfølgelig havde nogle politiske møder, fordi vi jo er en politisk ungdomsorganisation. Men vi har også de her fredagsbarer, som er lidt mere ’loose’ at deltage i. Det har fungeret rigtig godt i forhold til at ramme bredt”, siger Caroline og fortæller videre om afdelingens fredagsbarer: ”Der gav vi den bare gas med de penge og ressourcer, vi havde i afdelingen. For det skulle være fedt at komme her. Vi havde jo alt at vinde – og det kunne vi så se, at vi gjorde. Det fungerede skidegodt”. En dag i kantinen Grundet corona-restriktioner var det svært for DSU Helsingør at besøge de lokale ungdomsuddannelser og møde de unge. Men efter sommerferien, hvor stort set alle corona-restriktioner var ophævet, var det igen muligt at tage på skolebesøg for at hverve nye medlemmer. Og det gav pote, da DSU Helsingør en dag i efteråret 2021 var på kampagne på Helsingør Gymnasium.

Vi skal være et sted, folk har lyst til at komme tilbage til ”Jeg skulle hen i kantinen, og så var der en bod med to piger, der så meget glade ud. Jeg kunne se, at der også stod nogle andre elever derhenne. Jeg er meget nysgerrig, så jeg skulle lige se, hvad det var for noget – og så kunne jeg se, at det var Danmarks Socialdemokratiske Ungdom”, fortæller Polly Hummeland om sit møde med DSU i kantinen. ”Jeg har været meget interesseret i politik i meget langt tid. Så jeg har også kigget meget på de politiske ungdomsorganisationer, men det har været lidt utilgængeligt på en eller anden måde. Det er kun DSU og Konservativ Ungdom, der har aktive afdelinger her i Helsingør, så vidt jeg ved”.

DSU Helsingørs tilstedeværelse på gymnasiet den dag blev afgørende for, at Polly valgte at tage skridtet og melde sig ind i DSU. ”At det lige pludselig kom tæt på, og at det ikke bare var noget, jeg lige lå og researchede derhjemme. Det gjorde, at det blev meget nemmere at tage det der skridt. Det hjalp mig også, at de (Caroline og kampagnemedarbejder Victoria Laursen, red.) var så søde, da jeg talte med dem ved DSU-standen. Man skulle ikke være megaklog for at kunne melde sig ind. Der var god energi, da man mødte jer, og det lød spændende”, siger hun, mens hun kigger på Caroline, der sender et smil retur. ”Og så meldte min veninde og jeg og to af mine andre venner os ind”, tilføjer Polly, som i februar i år blev valgt som ny afdelingsformand i DSU Helsingør.

Polly Hummeland 17 år (årg. 2004) Bor i Hornbæk i Nordsjælland Går i 2.g på Helsingør Gymnasium Ny formand i DSU Helsingør

SIDE 7

DSU’EREN

Caroline Victoria Christensen 24 år (årg. 1997) Studerer Psykologi på Københavns Universitet Blev valgt ind i kommunalbestyrelsen i Hørsholm Kommune ved kommunalvalget i 2021 Fhv. formand i DSU Helsingør

Det overraskende intromøde Ét er at melde sig ind. Noget andet er at tage skridtet og møde op til en aktivitet. Men det gjorde Polly og hendes veninde, der også havde meldt sig ind.

"Et sted, folk har lyst til at komme tilbage til" Når Caroline – med én sætning – skal sige, hvad DSU Helsingør skal kunne, er hun ikke i tvivl:

”Vi kom til et intromøde, og jeg blev megapositivt overrasket”, siger Polly.

”Vi skal være et sted, folk har lyst til at komme tilbage til og hygge sig omkring”.

Hvad blev du positivt overrasket over?

Polly, var der noget til dit første møde, der gjorde, at du fik den følelse, som Caroline beskriver?

”Stemningen og at det var så interessant. Der var et oplæg, og så snakkede vi om det undervejs og bagefter. Det var sjovt, spændende og anderledes”, siger hun og fortsætter:

”Ja, folk var jordnære, udfordrende og inkluderende”, svarer Polly. Hvordan inkluderende?

”Man får ikke en politisk platform i skolen. Man har noget samfundsfagsundervisning, men dét at stille sig op og kunne argumentere for sin sag og udtrykke holdninger så frit – med nogle der er ligesindede – var helt klart noget af det, der fangede mig rigtig meget”.

SIDE 8

”Øhm, altså… Der var ikke nogen, der var forkerte. Man blev anerkendt i det og for den holdning, man havde. Folk var gode til at inddrage os nye i samtalen og spørge rundt: ”Hvor går du i skole henne?” og sådan noget. Det var inkluderende, og der var et stærkt sammenhold”, siger Polly.

CAROLINE OG POLLYS BEDSTE RÅD TIL NYE AFDELINGER:

1 2 3 4 5

Tænk din DSU-afdeling som en fed ungdomsklub Husk, at eget engagement smitter af på andre Vær ikke bange for at kontakte folk Brug de ressourcer, I har til rådighed Vær synlige i bybilledet og på sociale medier

NR. 1 - APRIL 2022

DSU SØNDERBORG

EMIL OG EMILIAS BEDSTE RÅD TIL NYE AFDELINGER:

1 2 3 4 5

Struktur og ansvarsfordeling er sygt vigtigt Planlæg datoer for aktiviteter i god tid Tilpas datoer og aktiviteter efter medlemmerne - det gør det nemt at deltage Hav respekt for folks tid Husk de sociale aktiviteter

Brok, bajer og brætspil

et seneste skud i rækken af lokalafdelinger, som har set dagens lys, er DSU Sønderborg, der har fået stablet et fedt, lokalt ungdomsfællesskab på benene. DSU Sønderborg er en del af distrikt DSU Sydjylland, der også tæller fem lokalafdelinger. Vi har talt med Emil Wismann og Emilia Lindberg, som har været drivkræfterne bag genstiftelsen af DSU Sønderborg. En rejse, der især tog fart lige efter sommerferien 2021 – bl.a. i forbindelse med DSU-turnéen, hvor Emil og Emilia besøgte ungdomsuddannelser sammen med kampagnemedarbejder Pernille Juhl.

Emilia Lindberg 23 år (årg. 1999) Pædagogmedhjælper Uddannet salgsassistent (EUX) Aktivitetsformand i DSU Sønderborg

”Fuck, mand” Vi skruer tiden lidt tilbage. I efteråret 2020 flyttede Emilia hjem til Gråsten – en lille by i Sønderborg Kommune – efter en periode i Aarhus, hvor hun havde haft en elevplads som salgsassistent. I Sønderborg var der dog ikke nogen DSU-afdeling, men ”det var egentlig fint nok” i de første måneder. ”Men så kunne jeg også godt mærke, at det, der var i DSU Aarhus, deres fællesskab og sammenhold, manglede jeg virkelig hernede”, siger Emilia. Første gang hun mødte Emil, spurgte han, hvad der skulle til for at få hende til at blive i Sønderborg, fortæller hun. ”Og så sagde jeg: Der skal være en DSU-afdeling, for det er det fedeste”. For Emilia var det noget af omvæltning at komme fra DSU Aarhus, som er en stor, ressourcestærk afdeling med mange medlemmer, til pludselig at skulle starte en afdeling op helt fra bunden. ”Det var vildt spændende og vildt angstprovokerende, synes jeg. Det har virkelig været lærerigt for mig”. Emilia husker især et opstartsmøde, hvor hun og Emil for alvor besluttede at gøre alvor af tidligere snakke og starte DSU Sønderborg op igen: ”Efter mødet gik vi ned på en café, og så kørte vi bare hinanden op og synes, det var det fedeste. Og jeg sad bare og tænkte ”fuck, hvor er der meget arbejde i det, mand”. ”Fuck, mand”, indskyder Emil, som tydeligvis også kan huske den dag.

SIDE 9

DSU’EREN

”Men det var faktisk megafedt, og vi kom hurtigt i gang. Nogle dage efter var jeg hjemme hos Emil, og vi fik oprettet Facebook-begivenheder og snakket med folk. Og så var vi ellers ude på kampagne for at få medlemmer”, fortsætter Emilia. Hvad de ikke var klar over, var, at 17-årige Hannah Larsen faktisk allerede var medlem af afdelingen. Og en dag tikkede der en besked ind fra netop Hannah, der spurgte, om hun måtte komme med på kampagne.

Emil Wismann 23 år (årg. 1998) Datamatiker Ungdomskonsulent i Metal Sønderjylland Formand i DSU Sønderborg

”Og så var vi sådan der: Jaer!”, siger Emilia. ”Derfra tog det fart, og så planlagde vi flere aktiviteter”. Ikke bare kedelige bestyrelsesmøder Når DSU Sønderborg har haft held med – og dygtighed til – at hverve nye medlemmer, er det især sket i forbindelse med sociale aktiviteter, fortæller afdelingsformand Emil Wismann. ”Vi kan sagtens lave nogle arrangementer, som ikke har skidemeget med politik at gøre. For vi kan rent faktisk også godt lide at være sammen socialt. Altså, vi to har da også været i byen sammen og drukket os stive”, siger han og nikker til Emilia. ”Vi skal huske på, at det ikke bare må være kedelige bestyrelsesmøder”, tilføjer han. Det sociale og hyggen er særligt vigtigt for Emilia. Hun mener, at det på mange måder er forudsætningen for det mere politiske arbejde. ”Du får både det politiske og det sociale. Det er også det, jeg gerne vil skabe med DSU Sønderborg. At vi kan begge dele”, siger hun. Efter afdelingsmøderne tager de ofte ned på brætspilscaféen ”Æ Bræt”, hvor de spiller brætspil og hygger. De har sågar haft en decideret brætspilsaften, hvor de var dernede en hel aften og bare spillede brætspil. Der var ikke så meget politik i det, men det fungerede, fordi de havde en fælles interesse, fortæller Emilia. Det fedeste fællesskab ”Emil, gider du ikke godt at holde din kæft?”

SIDE 10

Det vil Emil typisk få at vide, hvis han begynder at tale om politik med sine kammerater uden for DSU. ”Okay, jamen så lad os snakke Superliga”, vil Emil typisk svare. Det er en af årsagerne til, at man skal melde sig ind i DSU, mener han: ”Du skal melde dig ind i DSU Sønderborg, hvis du gerne vil have et fællesskab, hvor du kan snakke politik, uden at folk sidder og gaber. Hvor der samtidig også er plads til, at man kan have det sjovt sammen og nogle kammerater, du kan drikke øl med. Det er det her med, at der faktisk er et socialt fællesskab for politisk interesserede – med en venstreorienteret vinkel i vores tilfælde”. Emilia fortæller, at hun faktisk ikke var særlig politisk interesseret, da hun meldte sig ind i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. Hun er sikker på, at der er mange som hende.

”Man skal melde sig ind, hvis man er bare en smule politisk interesseret. Og du skal melde dig ind, hvis du vil lave forandring. Hvis der er noget, du er utilfreds med, så er DSU det bedste sted at starte med at lære ”hvordan brokker jeg mig til de rigtige mennesker, og hvordan får jeg omdannet mit brok til fede tiltag og initiativer?” Det er det rent politiske i det”, siger hun og vender igen tilbage til det sociale aspekt: ”Det er bare det fedeste fællesskab, og når du først er inde i det, så bliver du ikke lukket ud igen, medmindre du giver folk albuen, haha. Vi kan virkelig godt lide hinanden i DSU. Og så er DSU bare en fed politisk ungdomsorganisation, fordi vi virkelig har noget at skulle have sagt. Vi laver fede happenings, demonstrationer og så videre. Du kan virkelig bruge det og gøre det til noget, som giver mening for dig. Der er ikke én vej. Der er tusind veje. Og du kan gøre det til noget personligt”.

BLIV AKTIV I JOBPATRULJEN – OG VÆR MED TIL AT GØRE EN FORSKEL

KØREPLAN FOR 2022

HVEM ER DU? Som aktiv i Jobpatruljen skal du have lyst til at fortælle unge mellem 13-17 år om deres rettigheder på deres fritidsjob. Derudover er det en fordel, hvis du har lyst til at være en del af et stærkt fagligt fællesskab sammen med andre, der også gerne vil lære unge om deres rettigheder.

HVAD FÅR DU UD AF DET? Som aktiv i Jobpatruljen har du afgørende betydning for andre unges forhold på deres fritidsjob. Derudover får du: en bred indsigt i unges arbejdsforhold og deres rettigheder tilbud om uddannelse i fritidsjobrettigheder, som du skal bruge under Jobpatrulje-arbejdet en helt unik ballast gennem de erfaringer du gør dig i Jobpatruljen oplevelser for livet

TILMELD DIG PÅ JOBPATRULJEN.DK/BLIVAKTIV

DSU’EREN

UPS AND DOWNS Verden er kompleks, og vi skal hele tiden tage stilling til tonsvis af indtryk. Hvad indeholder regeringens seneste udspil? Bliver det regnvejr i morgen? Hvor meget CO2 udleder min pastasalat fra 7-Eleven, og betaler de overhovedet skat i Danmark? Det kan være lidt svært at følge med i det hele. Derfor har vi samlet nogle gode og mindre gode ting fra det sidste stykke tid og skåret det helt ud i pap. Er det egentlig godt eller skidt?

UNDSKYLD

Danmark, med Mette Frederiksen i spidsen, har sagt undskyld til de 22 grønlandske børn, der blev ofre for et forfærdeligt eksperiment fra 1951 og mange år frem. Børnene blev uden forklaring fjernet fra deres familie og flyttet til Danmark, hvilket har traumatiseret de fleste.

NATO-SLINGREKURS

Enhedslisten vil ud af forsvarsalliancen NATO – bare ikke lige nu, hvor vi har brug for NATO. Men måske senere, når vi ikke lige har brug for NATO. Og hvilken forsvarsalliance skal vi så være en del af? Ingen ved det, desværre heller ikke Liste Ø selv.

PUTIN, PUTIN, PUTIN

Der er vist ikke brug for at skrive mere.

MANGEL PÅ FAGLÆRTE

Der er ikke nok, der søger en erhvervsuddannelse. I 2021 var tallet på 20 pct. Der er lang vej til målet om 30 pct. i 2025.

PSYKOLOGMANGEL

Hele landet mangler psykologer. Særligt i provinsen er manglen stor. Det rammer især unge mennesker, der ikke får den nødvendige hjælp i tide.

SIDE 12

NR. 1 - APRIL 2022

CORONAFRI SOMMER FORUDE

Glæd dig til festival, DSU’s legendariske sommerlejr og solskin MED venner UDEN mundbind!

“DU FUCKER MED DE FORKERTE”

Hvis du ikke har set denne DR3-serie, så glæd dig! Flere kvinder er blevet snydt til at sende intime billeder til en falsk fotograf. Kvinderne tager nu sagen i egen hånd og forsøger at finde og stoppe personen bag den falske profil. Foto: DR

#UGESEX MED SAMTYKKE

DSU har igennem mange år ment, at der er brug for mere og bedre seksualundervisning. Særligt gymnasieeleverne har råbt op om, at der skal være obligatorisk seksualundervisning på ungdomsuddannelserne. I Uge Sex meldte børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) ud, at regeringen havde lyttet og ville søge opbakning i Folketinget til at sætte obligatorisk seksualundervisning på skoleskemaet. Megasejt!

SIDE 13

DSU’EREN

DEMONSTRATION:

STOP RUSLANDS KRIG MOD UKRAINE DSU tog initiativ til at samle de politiske ungdomsorganisationer til en tværpolitisk demonstration foran den russiske ambassade på Østerbro i København. Tusindvis af mennesker mødte op for at vise solidaritet med det ukrainske folk og sende et klart signal til den russiske ambassadør.

RAIN K U H T I W D #STAN

”VI BØRN AF DEN TABTE TID, VI OVERGI’R OS ALDRIG” sang Kjartan Arngrim, der er forsanger i Folkeklubben.

Den tidligere socialdemokratiske statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, talte også til demonstrationen. Masser af ild i øjnene. Nyrup kan stadig!

”I ER VELKOMNE” sagde statsminister Mette Frederiksen til de ukrainske flygtninge, der søger mod Danmark.

Den ukrainske ambassadør i Danmark, Mykhailo Vydoinyk, takkede for den varme støtte fra de tusindvis af fremmødte.

SIDE 14

NR. 1 - APRIL 2022

TØJINDSAMLINGSAKTIVISME DSU Sønderborg og en række lokalafdelinger i distrikt DSU København tog initiativ til at indsamle tøj til fordel for ukrainske flygtninge. Overvældende mange mennesker kom forbi for at donere tøj. Solidariteten med Ukraine er stor

TV 2-nyhederne lagde vejen forbi Frederiksberg for at interviewe Dante Hyllested, der var initiativtager til DSU’s tøjindsamlinger i København. Dante er ny afdelingsformand i DSU Frederiksberg.

Daniel Egholm Hansen fra DSU Valby på toppen af en masse tøjsække i et fyldt lastrum.

Tøjindsamlingen var også en succes for Emilia Lindberg og DSU Sønderborg.

Det største banner til demonstrationen var (selvfølgelig) lavet af DSU, prydet med teksten

DSU’s forbundsformand, Frederik Vad, gjorde det fremragende i rollen som konferencier på scenen.

”SOLIDARITET MED UKRAINE” SIDE 15

DSU’EREN

FEMINISTISK TOPMØDE Mindst 70.000 kvinder udsættes hvert år for psykisk vold. 38.000 kvinder udsættes hvert år for fysisk vold. Over 2.000 kvinder og 1.900 børn har hvert år ophold på et krisecenter. Mange afvises grundet mangel på plads.

Den feministiske dagsorden har mange punkter, og vold mod kvinder bør være helt i top. Derfor var det også temaet, da DSU inviterede til “feministisk topmøde” den 8. marts, hvor det som bekendt er kvindernes internationale kampdag. I København og Aarhus mødtes medlemmer og diskuterede, hvordan vi mindsker kvindevold- og drab i samfundet. Kunne du ikke selv være med? Så frygt ej – vi giver dig (næsten) oplevelsen af at være der selv!

e n s r i e n d t n e i r v n K Laura Rosenvinge, Københavns Kommune

KVINDELIGE DSU-POLITIKERE INSPIRERER ANDRE I både København og Aarhus talte kvindelige DSU'ere, der sidder i kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, for de fremmødte deltagere. For udover at finde politiske løsninger på ligestillingsproblemer skal vi selvfølgelig også selv bekæmpe dem med handling. Når vi gerne vil have flere kvinder i politik, må vi jo selv stille os til rådighed. Men hvor får man modet fra? Det gør man bl.a. ved at høre andre, der er gået samme vej.” Signe Nina Egholm, Holbæk Kommune

Den 8. marts samlede DSU penge ind til LOKK – Landsorganisation af Kvindekrisecentre. STØT HER

862861

SIDE 16

NR. 1 - APRIL 2022

MÆRK STEMNINGEN

nationale kampdag 8. marts demonstration i Aarhus

Rosemarie Visby, DSU Slagelse

TI IA

E N E AG VT

klogere på, hvordan vi forebygger vold mod kvinder. Vi vil aflevere DSU's konkrete forslag til ligestillingsministeren. Og vi vil arbejde for, at hun (Trine Bramsen, red.) gør alvor af sine ord, når hun siger, at vi skal skride politisk ind over for kvindevold.

A F

RN E

HVORFOR VALGTE I AT ARRANGERE ET TOPMØDE OG IKKE F.EKS. EN DEMONSTRATION? I to år har corona blokeret for mange fysiske møder. Nu var muligheden der, og derfor havde vi lyst til at mødes med folk, kigge dem i øjnene og sammen diskutere ligestilling. Men vi havde også fokus på det udadvendte. Katrine Evelyn (næstformand i DSU, red.) og jeg vil – i kølvandet på topmødet – samle en gruppe, der skal blive

HVORFOR SYNES I, AT DSU SKULLE HOLDE FEMINISTISK TOPMØDE DEN 8. MARTS? DSU skal markere kvindernes internationale kampdag. Der er mange ligestillingsdagsordener at kæmpe for, og det minder en mærkedag som 8. marts os om. For mange kvinder arbejder på tvungen deltid, for mange oplever social kontrol, og for mange udsættes for vold. Det er DSU's opgave at være et talerør for de kvinder, der ikke selv har en stemme.

SIGNE KAULBERG, afdelingssekretær i Østdanmark, var blandt initiativtagerne til Feministisk Topmøde. Vi har spurgt hende hvorfor.

NY 8. MARTS-TRADITION?

Sofie de Bretteville, medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden

KOMMER DER EN DSU-ARRANGERET 8. MARTSBEGIVENHED IGEN NÆSTE ÅR? Bestemt! Det er vores ambition, at det bliver en tradition. I år havde vi arrangeret topmøde i både Aarhus og København for at få så mange som muligt med. Forhåbentligt bliver vi endnu flere deltagere næste år! HVAD VAR DET FEDESTE VED FEMINISTISK TOPMØDE? Det fedeste var at være fysisk samlet om den samme, vigtige dagsorden. Der var rigtig god stemning og en fælles lyst til at gøre en forskel for ligestillingen.

SIDE 17

DSU’EREN

Hvordan kommer vi partnervold til livs? Missede du DSU’s 8. marts-arrangement, men vil alligevel gerne blive klogere på, hvordan vi kommer partnervold til livs? Så får du chancen her. DSU’s næstformand, Katrine Evelyn, har spurgt Zen Donen fra Everyday Sexism Project Danmark om deres bud på at komme partnervold til livs.

Kære Zen Tak fordi du har lyst til at udveksle tanker om dette vigtige emne. For DSU og mig er det afgørende, at vi får sat en stopper for den partnervold, der gennemsyrer vores samfund. Når 38.000 kvinder og 19.000 mænd årligt er udsat for fysisk partnervold, så har vi et alvorligt problem i Danmark. Jeg oplever, at der er mange danskere, der mener, at hvad der foregår bag hjemmets fire vægge, skal vi ikke blande os i. Jeg er helt uenig. Vold i parforholdet er et samfundsproblem. Vi skal blande os. Lige nu bliver der snakket meget om, at der skal laves en handleplan for både vold i nære relationer og én for partnerdrab. Det lyder alt sammen fint, men jeg kunne godt tænke mig, at vi tog et spadestik dybere. Handleplaner er ikke nok. Hvad skal vi konkret gøre for at komme volden til livs? Jeg glæder mig til at høre dit perspektiv.

KATRINE EN S N E J N Y L E EV Næstformand i DSU Nyuddannet jurist

SIDE 18

Kære Katrine Jeg er enig i, at kønnet vold er et samfundsproblem. Når jeg skriver kønnet vold og ikke f.eks. partnerdrab eller vold i nære relationer, er det, fordi vi i Danmark har en for mig at se underlig berøringsangst ift. at tale om, at vold har et kønnet aspekt. Problemet er, at hvis vi ikke kan adressere det kønnede aspekt, så kan vi heller ikke forebygge eller løse problemerne. Derfor er handleplaner, der går ind i "toppen af pyramiden" – dvs. ved de forhold som har fysisk vold og dem, der ender med drab – også en rigtig god idé, men slet ikke nok hvis vi for alvor skal forebygge. Kønnet vold er meget mere, herunder seksualiseret chikane, grænseoverskridende adfærd i folkeskolen, uønskede berøringer i nattelivet, overgreb og voldtægter. Det kræver, at vi ser på vores kultur, og dermed ser os selv i spejlet, og anerkender at vi alle er en del af problemet. Det betyder heldigvis også, at vi alle er en del af løsningen.

Hej Zen Tak for din besked. Jeg synes, det kunne være interessant at se et politisk udspil, der vil gøre op med den generelle kønnede vold, som du beskriver. Har du nogle mere konkrete forslag til, hvordan man kan forebygge det? Noget, som jeg selv synes, er meget frustrerende, er, at vi ved, at vold i barndommen giver sandsynlighed for, at man også selv bliver voldsudøver som voksen. Der er nogle få tilbud til børn, der har levet med vold, men vi slipper dem i ungdomsårene. Jeg tror, der sidder mange mennesker derude, som ønsker at kunne tackle konflikter og svære følelser som jalousi uden at bruge vold, men hvis man aldrig har fået redskaberne til at tackle et kærligheds- og familieliv uden vold, hvordan skal man så kunne? Derfor synes jeg, at noget af det bedste, vi kan gøre, er at sikre ordentlige terapiforløb til børn og unge, der har levet med vold, så de kan bearbejde traumet og få redskaber til at bryde den voldscirkel, de er opvokset i. Hvad tænker du om det? Og hvad tænker du ellers, vi skal gøre for at bekæmpe volden?

NR. 1 - APRIL 2022

Hej igen Der er ingen tvivl om, at det er vigtigt at hjælpe børn, der har været vidner til/udsat for vold i barndommen. Men igen; der er en årsag til, at flere mænd end kvinder vokser op til at begå vold, herunder kønnet vold som partnervold og voldtægt – det kan ikke kun forklares med, at de selv har været udsat for det, for det har pigebørn også. I flere lande har man lavet undersøgelser med unge mænd, som måler på traditionelle kønsstereotyper. Bl.a. ser undersøgelserne på opfattelsen af, at en “rigtig mand” skal være forsørger, ikke tage sig så meget af hus og børn, skal have mange sexpartnere, ikke sige nej til sex, være klar til vold for at få respekt og lignende. Undersøgelsernes resultater viser, at hvis de unge mænd scorer højt på traditionelle opfattelser af maskulinitet, så har de også større risiko for at have selvmordstanker, drikke for meget, mobbe andre, blive mobbet samt opføre sig grænseoverskridende over for kvinder. Med andre ord skader stereotype opfattelser af køn og seksualitet både mændene selv og deres omgivelser. Andre undersøgelser viser også, at de stereotype opfattelser, herunder f.eks. også tro på voldtægtsmyter som at “hvis en kvinde siger nej, mener hun det ikke rigtig” hænger sammen med risikoen for at begå overgreb – også kaldet rape-proclivity. I ESPD mener vi derfor, at forebyggelse skal fokusere på både de øverste trin på sexisme-pyramiden og på de nederste, hvor f.eks. undervisning i ligestilling og kønsopfattelser gerne må komme endnu mere ind på både pædagog- og læreruddannelserne, ligesom det bør være en del af undervisningen i folkeskolen.

Kære Zen Tusind tak for at gøre mig endnu klogere på en ekstremt vigtig dagsorden. Jeg er enig i, at der skal gøres noget på alle niveauer. Vold mod kvinder gennemsyrer desværre vores samfund, og det er på tide, at vi for alvor gør noget ved det. Ikke mere snak og fine hensigtserklæringer, men reelle løsninger med ordentlig finansiering. Jeg håber, at rigtig mange DSU’ere vil bruge tid på at læse/se vores anbefalinger og dykke endnu mere ned i emnet. Det er der brug for! De bedste hilsener Katrine

Kære Katrine Tak, fordi du og I lytter. Det er så vigtigt, at vi finder en vej frem, som ikke bliver brolagt med falske forhindringer om "kamp mellem kønnene", men om at anerkende et desværre udbredt problem, som vi heldigvis alle sammen kan medvirke til løsningen af. Bedste hilsener Zen

LÆS MERE ZEN DONEN Bestyrelsesmedlem i Everyday Sexism Project Danmark Arbejder som juridisk og politisk konsulent

Vi kunne også rigtig godt tænke os, at der fra politisk hold blev lavet en decideret handlingsplan mod voldtægt (vi har lavet et forslag, som bygger på den handlingsplan, de har lavet i Norge), ligesom der nu ser ud til at være flertal for en handlingsplan mod partnervold og -drab. En handlingsplan bringer flere sektorer sammen og dermed også eksperter på tværs af f.eks. det sociale, uddannelses- sundheds- og justitsområdet, hvilket skal til for at løse problemerne.

SIDE 19

DSU’EREN

ZENS

ANBEFALINGER Ted Talk med Jackson Katz: “Violence against women - its a men’s issue” Dokumentar: “The Bro Code: How Contemporary Culture Creates Sexist Men” (USA, 2011) “The Man Box''-undersøgelserne fra Promundo: “A study on beeing a young man in US, UK and Mexico” og fra Jesuit Social Servies: “A study on beeing a young man in Australia” Bog: “Mette Murer: Jeg er jo bare mig” af Anne-Mette Barfod Dokumentar: “The Mask You Live In” (USA, 2015)

Bliv klogere sammen

De seneste par måneder, er endnu flere af os blevet opmærksomme på, at vi har et problem med kønnet vold i Danmark. Selvom drabsraten falder, så forbliver antallet af kvindedrab cirka det samme, alt for høje tal, hvert år. Efter det forfærdelige drab på Mia Skadshauge Stevn i Aalborg proklamerede vores nyudnævnte ligestillingsminister, Trine Bramsen, at der skal laves en handlingsplan for mord og partnerdrab på kvinder. Det er godt og nødvendigt.

Men det er også komplekst og svært. Hvis der var nemme løsninger, var de forhåbentlig allerede blevet implementeret. En del af løsningen er også, at vi alle sammen bliver klogere på sexisme og mønstre, der er med til at øge kønnet vold og i sidste ende drab. På den måde bliver vi alle bedre til at hjælpe andre og sige fra, når vi oplever sexisme eller vold. Derfor har vi spurgt Zen Donen og Katrine Evelyn om deres bedste anbefaler til at læse og se sig endnu klogere på emnet.

Diverse undersøgelser af “rape-proclivity” – søg på ordet.

KATRINES

ANBEFALINGER Roman: “Døden er kun et øjeblik” af Lisa Holmfjord Bog: “Så gå dog fra ham!” af Luna Munk DR-dokumentar: “Freyjas farlige mand” Podcast: “Genstart: Mia og de mange andre” Generelt alt den viden “Lev Uden Vold” har tilgængeligt. Lev Uden Vold er et dansk videnscenter for vold.

SIDE 20

IDÉ Er I mange i din DSU-afdeling, der interesserer sig for emnet? Så tag fat i ESPD. De kommer med glæde ud og gør jer klogere. Ellers kan I sammen undersøge nogle af de gode anbefalinger her på siden.

NR. 1 - APRIL 2022

Kom med 3F Ungdom til Folkemødet Alle, der er noget ved musikken, tager til solskinsøen for at debattere med hinanden i tre hele dage – og derfor skal vi naturligvis også derover! Hvert år tager vi til Folkemødet på Bornholm for at sikre, at der er faglige stemmer, når folket mødes. På Folkemødet samles meningsdannere fra både virksomheder, politiske partier og andre organisationer til tre dages folkefest. Din rolle vil være at hjælpe til med, at vi får afviklet de programpunkter, som 3F Ungdom har i 3F’s telt, samtidig med at du også har masser af tid til at overvære de fede debatter, som Folkemødet er fyldt med. Dato: 15.-19. juni 2022 Pris: Gratis og kun for medlemmer af 3F under 31 år Tilmelding: Skriv til ungdom@3F.dk OBS! begrænset pladser Overnatning: Vi sover i Sandvig i en bygning, vi har lejet. Vi har indkøbt luftmadrasser til formålet, men du skal selv have din sovepose med. Mødested: Mere info følger til tilmeldte Transport: Svarende til billigste offentlige transport til København. Herefter fælles bus til Bornholm. Daglønstab: Dækkes efter nærmere aftale.

3F Ungdom

3FU.dk

ungdom@3F.dk

SIDE 21

DSU’EREN

N I D Å P T E T T E L I O T ? SER D U R E H N A D Å S E SKOL Forhåbentlig ikke – men det gør det altså på NEXT i Glostrup! Erhvervsuddannelserne er underprioriterede, og eleverne melder om elendigt værktøj og dårlige arbejdsforhold. Der er brug for et lærlingeoprør! Går du på en erhvervsskole? Så skriv under.

NG? ER DU LÆRLI SKRIV EN OG SCAN QR-KOD ER UNDER H

LÆRLINGEOPRØRET – Vi sikrer Danmark, hvem sikrer os?

Vil du have flere gode grunde til, at vi har brug for et lærlingeoprør? Så læs klummen af Carl Emil Lind på næste side!

SIDE 22

NR. 1 - APRIL 2022

METAL UNGDOM:

DER ER BRUG FOR ET LÆRLINGEOPRØR

Danmark har brug for et lærlingeoprør. Og formålet skal være at sikre gode erhvervsuddannelser. Der skal sættes et pres, der er til at mærke bag Borgens tykke mure. Det pres må komme fra os lærlinge selv. Industriteknikere, murere, VVS’ere og elektrikere skal sammen sige: Nu vil vi ikke længere finde os i at blive behandlet som andenrangsuddannelser. Slut med slidt værktøj og farvel til forældet teknologi. Hvis vi vil have flere til at blive faglærte, må vi også sikre, at vores erhvervsskoler er velfinansierede. Derfor skal tilskuddet til erhvervsskolerne hæves. Jeg oplever desværre alt for tit, når jeg snakker med unge mennesker på erhvervsskolerne, at udstyret ikke spiller fuldstændig. Der er brug for, at de historier bliver båret frem i aviserne! For hvor er historierne om erhvervsskolerne? Hvor er historierne om forældet teknologi på skolerne? Om indkomst?

Og om de 17.000 af os på skoleoplæringscentrene, der står uden læreplads? Om frafald? Om hovedforløb hvor man ikke lærer alt det, man skal? Det korte svar er: De historier rydder aldrig avisforsiderne. Alle snakker om manglen på faglært arbejdskraft, men ingen politikere følger de gode intentioner op med handling. Vi lærlinge har alt for længe været tavse og vi bliver overset gang på gang. Vi sikrer landet økonomisk, klimamæssigt og socialt – men hvem sikrer egentlig os? Erhvervsuddannede danner rygraden i dansk økonomi. Det er os, der bygger Danmark grønt. Det er på vores skoler, at allerflest børn af ufaglærte forældre får en uddannelse. Desværre afspejler det sig hverken i politikernes eller mediernes fokus: Vi har set det, når politikerne skal prioritere mellem uddannelserne. Her er det sjældent erhvervsuddannelserne, der står

forrest i køen. Det, som derimod altid står forrest, er muligheden for flere bacheloruddannelser til universitetsstuderende, taxameterløft af humaniora eller bevarelsen af penge til reklamer på uddannelsesinstitutionerne. Der er en ubalance. Vi ville som samfund aldrig byde gymnasieelever nogle skoler i samme stand som de skoler, vi møder på vores hovedforløb. Der ville være ramaskrig i alle medier. Nu skal et oprør rette op den ubalance. Lærlingeoprøret skal gøre samfundet lige så stolte af godt håndværk, som vi selv er. Kun to procent af Danmarks befolkning synes, at erhvervsuddannelserne er de mest prestigefyldte. Vores erhvervsuddannelser skal være prestigefyldte. Men allerøverst på oprørets ønskeliste skal der stå flere penge til erhvervsuddannelserne! Det er ikke nok at snakke sig til flere faglærte. Vi står med en gylden mulighed for at rykke noget her. Alle gode kræfter skal sættes ind nu! Carl Emil Lind Christensen Formand for Metal Ungdom

SIDE 23

DSU’EREN

e n r e s l e n n da d u s v r e v h r om e

Du har nok hørt, at alt for få unge vælger en erhvervsuddannelse. Men ved du egentlig hvorfor? DSU’eren har undersøgt sagen. Og der er selvfølgelig ingen problemer uden løsninger. Derfor får du fem af hver lige her:

PROBLEM:

DÅRLIG ØKONIMI

Penge har selvfølgelig en betydning. Der er simpelthen ikke blevet investeret nok i erhvervsskolerne, og de er blevet svigtet i alt for mange år. Det betyder f.eks. slidt værktøj, forældet teknologi og klamme toiletter. Det er ikke ligefrem dét, vi normalt forbinder med et moderne uddannelsessystem. LØSNING: Hæv grundtilskuddet! Af hva’ for noget? En stor del af erhvervsskolernes økonomi er baseret på, hvor mange elever der går. Og det kan virkelig svinge! Grundtilskuddet er derimod en fast indtægt, og hvis det hæves, ved skolerne bedre, hvor meget nyt værktøj de f.eks. har råd til. Og udstyret skal jo være i orden, uanset om der er 200 eller 2000 elever.

PROBLEM:

FOR LAVE LÆRERLØNNINGER

Hvis du er en rigtig god smed, tømrer eller konditor, kan du tjene gode penge i det private – heldigvis! Desværre kan man ikke tjene så gode penge, hvis man skal undervise fremtidens dygtige faglærte. Det betyder, at det ikke altid er fagets dygtigste, der bliver lærere. LØSNING: Hæv lærerlønnen! Det koster selvfølgelig penge, men mon ikke pengene er givet godt ud, hvis det betyder, at færre dropper ud og i stedet får en rigtig god uddannelse?

SIDE 24

NR. 1 - APRIL 2022

PROBLEM:

MANGEL PÅ LÆREPLADSER

I nogle virksomheder er der flere, der går på pension, end der er nye, der kommer ind som lærlinge. Det er selvfølgelig helt skævt! Danmark mangler faglært arbejdskraft, og derfor skal fremtidens faglærte selvfølgelig kunne få en læreplads. LØSNING: Den nemme løsning er selvfølgelig, at flere virksomheder begynder at tage de lærlinge, de er godkendt til. Men noget tyder på, at der skal skubbes lidt på! Derfor bør virksomheder få en større belønning for at tage lærlingeansvar, og dem der ikke gør det – ja, de må betale en større bod.

PROBLEM:

DÅRLIG UDDANNELSESVEJLEDNING

Mange uddannelsesvejledere ved ikke nok om alle de forskellige uddannelsesmuligheder, der er efter folkeskolen – og så er det jo lidt svært at vejlede og udfordre de unge på deres uddannelsesvalg.

PROBLEM:

LØSNING: Der skal være obligatoriske besøg på erhvervsskoler; hvilket gør det endnu vigtigere med penge til at løfte kvaliteten. For helt ærligt – ville du selv vælge en meget slidt skole? Derudover er det stadig vigtigt med bedre uddannelse til UU-vejledere. Og måske skal mødet med de forskellige uddannelser begynde endnu tidligere end i dag? Noget tyder i hvert fald på, at eleverne i udskolingen allerede har besluttet sig – inden de får vejledning.

FORDOMME OG DISKRIMINATION AF KVINDER

Mange klassiske håndværksfag er mandsdomineret, og nogle møder stadig fordomme om, at kvinder ikke kan blive dygtige håndværkere. Really?! Derudover har næsten hver fjerde kvindelige lærling oplevet, at en overordnet har forsøgt at presse dem til sex. WTF.?! LØSNING: Kulturændringer er altid svære – men det er godt nok nødvendigt! Heldigvis har den socialdemokratiske regering og arbejdsmarkedets parter lige lavet en trepartsaftale om at forhindre seksuel chikane på arbejdspladserne. Vi får da aldrig mere diversitet på erhvervsuddannelserne, hvis man skal frygte for den slags som lærling.

SIDE 25

DSU’EREN

VI RODER IKKE BARE MED RØR

vI RODER MED FREMTIDEN

SIDSTE ÅR INDGIK 1.139 UNGE EN UDDANNELSESAFTALE PÅ VVSOG SKORSTENSFEJEROMRÅDET.

Foto: Andreas Bro

Det er uddannelser, der giver kompetencer til at lave fremtidens grønne løsninger. Og der bliver kun større efterspørgsel på det.

Hver dag er medlemmerne af Blik- og Rørarbejderforbundet med til at gøre en stor indsats for, at Danmark når sit mål om 70 % mindre CO2-udledning i 2030. Det er os, der er med til at lave fremtidens grønne løsninger.

HVER DAG INSTALLERER VI VARMEPUMPER I DANSKERNES HJEM.

3,6 MIO. DANSKERE FÅR HVER DAG VARME FRA ET FJERNVARMESELSKAB.

DEN BEDSTE ENERGI, ER DEN, DER IKKE BLIVER BRUGT.

Der er cirka en halv million huse, der ikke har adgang til fjernvarme. Hvis alle skiftede til varmepumper, ville vi reducere CO2-udledningen med, hvad der svarer til udledningen fra 250.000 personbiler i Danmark om året.

I dag er 60 % af fjernvarmen baseret på grøn energi, og den bliver kun grønnere. Det er både os, der installerer og optimerer fjernvarmen.

Derfor skal vi energioptimere, hvor vi kan. Det gør VVS’ere, blikkenslagere og skorstensfejere hver dag. F.eks. sparer danske industrivirksomheder typisk 5-15 % af ventilationsanlæggenes energiomkostninger, når de optimeres.

VIL DU LÆSE MERE? Følg Blik- og Rørarbejderforbundet på sociale medier og kom tæt på hverdagen for VVS’ere, blikkenslagere og skorstensfejere.

SIDE 26

@BlikRoer.dk

Blik- og Rørarbejderforbundet

@BlikRoer

NR. 1 - APRIL 2022

Og vinderen er… Arbejderbevægelsen skal generobre fortællingen om det gode liv Af Ingrid Kjærgaard Vi skal som arbejderbevægelse generobre fortællingen om, at vores mål er at give almindelige mennesker et godt liv. Det er ikke en ny kamp – tværtimod. Vi har i 150 år organiseret os for, at et værdigt og godt liv ikke er forbeholdt de rigeste, men at det er noget, vi alle har krav på. Slagordene om otte timers arbejde, otte timers frihed og otte timers hvile indkapsler det: Det gode liv er at gøre sin pligt og bidrage til fællesskabet, men også at have tid til de dele af tilværelsen, som ikke kan opgøres i kroner og ører. Vores fagforeninger og overenskomster sikrer, at virksomhedernes vækst giver lønstigninger til arbejderne. Men målet må aldrig blive materiel fremgang alene. Ingen skal leve i fattigdom, men på et tidspunkt giver en større lønseddel alene ikke et bedre liv. At flere penge ikke nødvendigvis er vejen til lykke gælder også i velfærdssamfundet. Som socialdemokrater er vi med rette stolte af det sikkerhedsnet, vi har bygget op, men mange problemer kan ikke løses med en blankocheck fra staten. Det er nyttesløst, at bruge et par millioner mere på psykologer eller trivselspuljer, hvis ikke vi finder ud af, hvorfor så mange unge er ulykkelige. Det skal være et pejlemærke i de kommende års politikudvikling, at vi skal gøre livet bedre for almindelige mennesker. Det gode liv er ikke et liv uden udfordringer eller bump på vejen – dem kan man ikke undgå. Det er i stedet et værdigt liv, hvor man bidrager til fællesskabet og får mere igen. Og det er ikke mindst et liv, hvor vi passer på vores klode og kan give den videre til kommende generationer. Nogle gange kan socialdemokratisk politik blive beskyldt for at ville ofre den enkeltes frihed til fordel for et større samfundshensyn. Men pointen er, at vi skal indrette samfundet, så det giver den enkelte de bedste muligheder for at leve det, de synes er et godt liv. Det udfordres både fra venstre og fra højre. Netop derfor er det den vigtigste socialdemokratiske kamp i de kommende år at generobre fortællingen om det gode liv.

I sidste udgave af magasinet var der en læserbrevskonkurrence. Der blev indsendt mange gode indlæg med højt niveau. Vinderen er Ingrid Kjærgaard, som er medlem af DSU Holbæk. Stort tillykke! Du har vundet et gavekort til Tivoli for to inkl. en middag på restaurant Grøften.

SIDE 27

DSU’EREN

BLIV KLOGERE PÅ EU Hør seneste podcastafsnit på kanalen AOF OPLYSER

Find den her

SIDE 28

LS TE G IS O R B H G C DA

VI STÅR OVERFOR

AFGØRENDE BESLUTNINGER

Christel Schaldemose er gruppeformand for de danske socialdemokrater i EuropaParlamentet og skriver hjem om det politiske arbejde i Bruxelles. Hun er tidligere DSU’er og nuværende støttemedlem. Læs mere om S&D-gruppen på www.SocialistsAndDemocrats.EU

er sker meget i Europa og EU i den seneste tid. Ruslands invasion af Ukraine har skabt en ny sikkerhedspolitisk situation, og den har bredt sig som ringe i vandet ud i hele EU-samarbejdet.

Tiden kalder på nye svar på ellers fastlagte spørgsmål. Overalt arbejdes der på politiske løsninger, som styrker vores modstandsdygtighed over for Putins aggressive fremfærd i Ukraine og fastholder vores europæiske værdier om frihed, demokrati og menneskerettigheder. GRØN ENERGI ER VORES FRIHED Den helt ekstraordinære situation i Ukraine betyder også, at vi skal kigge vores energiforsyning efter i sømmene. Truslen om, at Putin slukker for gassen til Europa, har fået manges øjne til at rette sig mod grøn energi. Det er den eneste rigtige vej fremad.

Fordi det er lig med, at vi omstiller os til en mere klimaneutral fremtid, samtidig med at vi bliver uafhængige af russisk gas i EU. Allerede inden for det næste år ønsker vi at reducere vores afhængighed af russisk gas med to tredjedele – og den skal erstattes med grøn energi. Det siges, at unionen er formet i krisetider, og hvis det er rigtigt, skal vi udnytte det momentum til, at de danske svar i EU bliver grønne og digitale. VI SKAL GØRE STILLINGEN OP Det er ikke kun ”nede i EU”, at vi skal gøre stillingen op og træffe de nødvendige beslutninger. I Danmark skal vi hjemme også beslutte d. 1. juni 2022, om vi vil afskaffe forsvarsforbeholdet. Det giver os en historisk mulighed for, at Danmark fremover kan deltage i EU’s militære, fredbevarende missioner i og omkring Europa i stedet for at kigge på udefra.

Har du spørgsmål eller inputs til mit arbejde, er du altid velkommen til at kontakte mig på Christel.Schaldemose@EP.Europa.EU

Så set fra min stol i Europa-Parlamentet giver det også mening at stemme ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet. Jo flere alliancer jo bedre, når det gælder om at sikre vores fred og sikkerhed i Europa. Vi har i mange år kunnet regne med andre lande, men nu må vi stemple ind og tage ansvar for vores egen sikkerhed. Vi skal vise Putin, at vi står sammen i Europa og er fuldt ud med i Europas alliancer. Det er det, som vi stemmer om d. 1. juni. Tak for spaltepladsen i jeres blad. Vi skrives ved i det næste. Christel Christel Schaldemose @SchaldemoseMEP @ChristelSchaldemose

Skal du også være kunde i danskernes foretrukne bank? Vi er en anelse mere personlige Vores nærværende tilgang til rådgivning har gjort os til danskernes mest foretrukne bank hvert år siden 2009*. Se mere på al-bank.dk/bedstebank

SIDE 30

* Voxmeter 2022, danskernes foretrukne bank: Den mest omfattende undersøgelse af tilfredsheden med de danske banker.

NR. 1 - APRIL 2022

Fremtiden tilhører jer, der organiserer andre

et her er en meget mærkelig klumme at skrive. Siden 2014 har jeg haft en tekst i hver eneste DSU’eren-udgivelse. Først på lederplads som chefredaktør og siden i formandsklummen som forbundsformand for DSU. Det har været en fornøjelse at være med til at folde DSU’s politiske projekt ud i magasinet og bidrage til det udstillingsvindue, som DSU’eren er. Her kan vi blive inspireret af andre seje unge ildsjæle, mærke et stik i hjertet når vi ser et skørt billede fra vores deltagelse på Ankersminde Festival eller blive klogere på den rigtige virkelighed, mennesker lever i. Alt det skal en anden nu forsøge at sætte ord på fremover. Det bliver mærkeligt, men der er ingen tvivl om, at det er den rigtige beslutning. Jeg vil derfor bruge mit sidste DSU’eren-brøl i formandsklummen til at sætte et par ord på, hvad jeg tænker om fremtiden. En ung forandringskraft DSU er en politisk ungdomsorganisation – ikke et ungdomsparti. Vores opgave er at skabe forandringer på alle niveauer i samfundet. Fra klasseværelset og produktionshallen, over byråd og regionsråd til Christiansborg og videre ud i verden. Det kræver ikke et minipolitiker-akademi, men en ungdomsbevægelse, der mobiliserer, organiserer og aktiverer. Gennem gadeaktioner, politiske udspil, kampagne og nye digitale platforme. En organisation, der orienterer sig mod ungdomsfagbevægelsen, elev- og studenterbevægelsen, grønne bevægelser og sociale organisationer. Det er vejen frem for DSU. Og det er derfor, vi har brugt de sidste år på at opbygge et sekretariat, et Ankersminde og en uddannelses-, kampagne- og politikudviklingsmaskine, der orienterer sig i den retning.

I en tid hvor kampen om unges tid bliver mere og mere aggressiv, skal DSU kunne tilbyde et fleksibelt og dynamisk politisk fællesskab. Her skal afstanden mellem indre indignation og ydre handling blive mindre og mindre. Der skal være rum til at være en del af vores fællesskab, selvom man lægger hovedparten af sin politiske energi i lærlingeklubben, elevrådet eller studenterorganisationen. DSU kan og skal være en politisk tilbygning for mange af de organisationer, som ønsker et frit og mere socialt retfærdigt Danmark.

DSU er en politisk ungdomsorganisation – ikke et ungdomsparti

Evnen til at gøre det mest effektivt bliver den vigtigste for DSU fremover. Det starter med en fælles kampånd, fælles identitet og en organisation, der er udadvendt og nysgerrig på ungeliv over hele landet. Jeg tror på DSU. Meget er sket de sidste år, men der er langt mere at gøre. Vi er kun i gang med at støbe fundamentet til en ny og moderne politisk ungdomsorganisation. Der er så meget at vinde de kommende år. Jeg er med jer hele vejen! Frederik Vad Nielsen

Mindre mening og mere handling Det kræver, at vi HANDLER mere, end vi MENER. Aldrig har der været så mange holdninger til stede i den offentlige debat og i vores liv. YouTube, Twitter, TikTok, Facebook og Instagram flyder over med mere eller mindre kvalificerede meninger om alting. Holdninger er der nok af – men der er brug for flere stærke handlingsfællesskaber. Her har DSU sin chance. Forudsætningen for at blive et handlingsfællesskab er, at vi evner at få os selv og andre op af sofaen. Fremtiden tilhører jer, der organiserer andre ind i kampen for det samfund, vi ønsker os.

n elu s Eg r a L Foto:

SIDE 31

BAGSIDEN

SØG ØKONOMISK HJÆLP TIL DINE STUDIER Har du brug for økonomisk hjælp i forbindelse med dine studier? Så er der flere muligheder for at søge legater hos Socialdemokratiet. Vi administrerer nemlig to fonde, der har til formål at yde stipendier til unge, der ønsker at dygtiggøre sig ved videregående uddannelser.

FÆLLES FOR ALLE TRE FONDE: Legaterne uddeles to gange om året i marts og oktober. Ansøgningsfristen er hhv. den 1. marts og 1. oktober. For at komme i betragtning skal du sende en motiveret ansøgning inkl. et budget til Morten.Nielsen@FT.dk Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe på telefon 33 37 41 51

Thorvald Stauning Fonden uddeler økonomisk støtte til unge, der har til hensigt at dygtiggøre sig ved videregående uddannelse, videnskabelige studier eller udgive publikationer, navnlig af social eller økonomisk karakter. Jytte og KK Steinckes legat yder støtte til lavindkomststuderende til hjælp til fortsatte studier.

DRØMMER DU OM AT STUDERE I T YSKL AND... ...men savner en økonomisk hjælpende hånd? Så er Heintz Cohns Legat måske noget for dig. Heintz Cohns Legat uddeler støtte til medlemmer af Socialdemokratiet og/eller DSU, der ønsker at udvikle sig politisk, fagligt og menneskeligt gennem et studieophold i Tyskland.