DSU’EREN OKTOBER 2017 SIDE 1
Foto: Kristian Emil Petersen
DEN KORTESTE VEJ MELLEM ORD OG HANDLING Ærmerne skal smøges op, de politiske budskaber finpudses og arbejdsskoene snøres. Kommunal- og regionsrådsvalget d. 21. november 2017 ligger lige rundt om hjørnet, og overalt i landet skal hundredvis af DSU’ere bidrage til at male danmarkskortet rødt. Den korteste vej mellem ord og handlinger finder man rundt om i lokalsamfundene, hvor politiske visioner og ambitioner lynhurtigt kan veksles til konkret forandring. Derfor kæmper DSU også for at få valgt de mere end 70 DSU-kandidater til byrådene og regionsrådene i Danmark. Vi ved, at det lokale engagement drevet af ildsjæle skaber resultater for mennesker, og gør en forskel. Uanset om det er et Ungeråd i Allerød, flere faglærte på Sjælland eller gratis psykologhjælp i Odense, så er det ude i kommuner og regioner, at DSU kan sætte de tydeligste aftryk på det samfund, vi bor og lever i. Vi har altså intet valg: Vejen til forandring er brolagt med arbejdstimer frem til valgdagen d. 21. november! Årets tredje udgave af DSU’eren er derfor også dedikeret til kommunal- og regionsrådsvalget. Vi åbner ballet med en hilsen fra Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen, som vil pumpe valgkampsgejst ind i alle os aktive. Derudover har vi i Aarhus besøgt borgmester Jacob Bunds-
DSU’EREN OKTOBER 2017 SIDE 2
gaard og den nye DSU-kandidat Anders Winnerskjold, til en snak om, hvorfor det overhovedet giver mening at engagere sig lokalt og hvilken rolle deres DSU-baggrund spiller i det politiske arbejde.
Vi har altså intet valg: Vejen til forandring er brolagt med arbejdstimer frem til valgdagen d. 21. november! I denne udgivelse præsenterer vi også DSU’s otte forskellige regionsrådskandidater, for at sætte lidt fokus på et valg som oftest er overset, men som på trods af det, har vital betydning for store dele af vores velfærdssamfund. Derefter går turen til København hvor overborgmester Frank Jensen, medlem af borgerrepræsentationen Jonas Bjørn Jensen og en ny DSU-kandidat Laura Rosenvinge, fortæller om hvilken politisk forskel DSU kan og skal gøre lokalt. Der er tale om tre generationer af politikere som er forskellige steder i deres liv, og som alle har fået en del af deres politiske bagage i DSU. Der er også blevet plads til andet og mere end fokus på det kommende kommunal- og regionsrådsvalg i årets
tredje udgivelse. Vi har et stort interview med samfundsdebattør og kommende lærerstuderende Geeti Aimiri, som på egen krop har mærket værdien af en stærk fælles skole. Hun har besluttet sig for at kaste sig selv ind i kampen for at sikre en bedre fremtid for de kommende generationer. Det er en meget stærk og vigtig fortælling. Derudover har vi genoplivet DSU’erens debatsider, hvor medlemmer af organisationen har kunnet byde ind med indlæg til udvalgte organisatoriske og politiske emner. Denne gang får vi to bud på, hvordan Socialdemokratiets EU-vision bør være, og et indspark til, hvad formålet med en lokal DSU-afdeling egentlig er. Der er også en beskrivelse af DSU Rudersdal/Allerøds kamp for et forandringsprojekt som lykkedes! Stærke frivillige kræfter fik opbakning til at etablere et Ungeråd, og i DSU’eren kan du høre dem berette om hvilken betydning det har i et lokalområde som deres. Du kan også læse en reportage fra krigen i Ukraine, en hilsen fra Bruxelles og meget mere. GOD VALGKAMP fra hele DSU’erens redaktion! Med venlig hilsen Frederik Vad Nielsen
DSU’EREN / NR. 3 / ÅRGANG 96 / OKTOBER 2017 2 Leder DSU’EREN UDGIVES AF
4 Siden sidst
DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM Kigkurren 8D 3.tv. 2300 København S. 72 300 880 // dsu@dsu.net // www.dsu.net
6 Vi skal vinde valget om hverdagen Opråb fra Mette Frederiksen
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
7 Voxpop på Facebook
REDAKTØR
8 Byrådet er den direkte vej til indflydelse Interview med Anders Winnerskjold og Jacob Bundsgaard
Lasse Quvang Rasmussen
Frederik Vad Nielsen
MEDREDAKTØR
Line Sofie Gluud
REDAKTION
Julie Anine Noesgaard Mads Hvidbjerg Kristensen Julie Steenbuch Holt August Solkær Nikoline Brockenhuus Rindung Victoria Elizabeth Welford Amalie Haun Anne Sophie Warberg Hækkerup
KORREKTUR
Allan Rye Lyngs
FOTOS
Julie Anine Noesgaard (9) Hannah Almstrup (11) Amalie Haun (18-20) Stefan Cavalieri (22-24) Kristian Emil Petersen (fotos side 1-2, 15-17, 22-24)
DESIGN OG LAYOUT
www.grafiskafdeling.dk Ida Hove, Stefan Cavalieri og Kristian Emil Petersen
TRYK
Kailow Graphic A/S - oplag 4.500. Trykt klimaneutralt. ISSN: 0905-5525 Årsabonnement for ikke-medlemmer kr.: 200,Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSU’s eller redaktionens holdning. Citater fra DSU’eren må kun gengives med tydelig kildeangivelse.
10 Tre generationer i kamp for lokal forandring Interview med Laura Rosenvinge, Jonas Bjørn og Jensen Frank Jensen 12 Oversigt over kandidater 14 Jeg vil være et rum for dem som har det svært Interview med Geeti Amiri 18 Vi viser de unge, at de bliver lyttet til Interview med Emma og Sophia 22 Sommerlejr Fotoreportage 26 Debat 28 Lasses Logbog 29 Fagligt Indspark 30 Krigen uden vindere Reportage fra Ukraine 31 Jeppes Dagbog 32 BAGSIDEN DSU’EREN OKTOBER 2017 SIDE 3
ENDE INDLÆG DSU’EREN MODTAGER GERNE LØB ET NÆSTE GANG I TIL SIDEN SIDST. GRIB KAMERA SKRIV 100 ORD HAR ET FEDT ARRANGEMENT OG FVN@DSU.NET OM BEGIVENHEDEN. SEND TIL
REDIGERET AF
Nikoline Brockenhuus Rindung
SKOLESTARTSKAMPAGN E LANDET
OVER! De seneste uger har sko lestarten raset over he le landet. DSU’ere har talt med elever på et hav af forskellige ud da nnelser. Vigtige politiske diskussioner er blevet taget, og nye me dle mmer og intromedlemmer har me ldt sig ind. I år har kam pa gn en gået under navnet, ”Vores Kamp”, og handlet om alle de socialdemokratiske forandringer, vi ønsker at skabe lokalt. Her ha r dagsordener som gratis psykologhjælp, bedre offentlig transp ort og billige boliger fyldt på kampagnerne.
FOLKEMØDE I RUDERSDAL
DSU Rudersdal/Allerød var på Rudersdal Folkemødedag. DSU Rudersdal/Allerød satte det kommende kommunalvalg lidt på spidsen ved at stille en stand op, hvor man kunne komme hen og ”vælte” borgmesteren. Afdelingen havde så stor succes med at provokere, at arrangørerne for Folkemødedagen bad dem om at pille aktiviteten ned. Da partiforeningen af samme grund ikke ville lade afdelingen stå ved deres side, måtte de fjerne sig. Borgerne var glade og selv borgmesteren syntes, at det var sjovt, så dagen var reddet!
s DSU’s
UR dt op ho t, M PÅ T erne mø L lm O o H h lketinge N rn R de bo krat i Fo o o g DSU BO m k e iv o s ld fl lu ia en sk oc
s var d og ek olmske I uge 34 n gik super fe n te bornh e lg a e v d e selv. Ture k lk fi ig fo r s e n r H e . fo g e elt elin nuhavde h U’er og ea Werm som de gere DS li nemlig L t, d e ti rn, g r n jø o ti B v i Folke hus, h Jonas tionen, rundtur vns Råd a ta komh n n t e e e s b d i Kø on til rrepræ ti e a rg ir o p s B også forb f ma sse in cialdee medle g for So e en ma la rn s ’e t U e S s værend fik D ten stor! kal slå dt. Her ampgejs or der s k v h g , o lg viste run jt a r hø nalv kommu møret e mende olm. Hu h rn o B et på mokrati
DSU’EREN OKTOBER 2017 SIDE 4
KVINDEKAMP I DAME LOGEN!
I DSU stopper kvinder med at være aktive i organisationen længe før mændene. Derfor etableres nu et nyt initiativ: Damelogen. Damelogen starter op d. 2. decem be r, og er for alle kvinder over 19 år. Da melogen er et springb ræ t til at starte nye projekter i foreningen , og forsøge at skabe rum for vidensdeling og erfaringsudvek sling. Forhåbentligt kan de t væ re med til at sikre, at flere kvind er vælger at fortsætte i DS U, og bidrage til at styrke organisatione n. Kom og vær med til at give ligestillingen et skub i den rig tige retning! Vil du væ re med, kan du henvende dig til Ha nnah Almstrup og As trid Hass.
ig i mv ed e L er/ n. M E ro/Stru ampe af de ns N el OE me eb lgk ESK Holst rte va t! En d nere, rB Ø n a e t L te a r SU E I ltog D t kicks sente tore b kilome Lars D a de præ ed s 10PPE or tem HO ugust ruer, f odt re ute m - eller lare: s afde or L g f t S a g r k 5 o S . k H t i te s el 12 ne ”i SU en DSU ag d. beat var D sikfyld å ent itioner bet d za, mu rdae u d p lø e lø iz b Lør to th tager en m ig ud am ! Efter på p rugte g l n d s e d o t u b å av ”R de sto er de 5 d od p e1 beg var rø ionsrå met ige, d l hel lige st erne m l i g re riv il g gra rne friv delta trøje l– og r pro seje f ste. e a o f e e v b n 7 a n. Lø mu yet, h om d s tjen m e g t o t e r a g s ru er i k erpa de hyg ll Mø n i aft ag og en go e d ling er sm øbe i v l h t en på a gen
NYT ANSIGT PÅ FORBUNDET
Da Simon Bjørnholdt Eriksen har valgt at stoppe som organisationsmedarbejder, for at fortsætte sine studier, har Martin Meldgaard overtaget stillingen som organisationsmedarbejder. Gennem mange år har Martin været aktiv i DSU, og han er desuden uddannet kontorassistent fra LO. Martin kan hjælpe dig, hvis du skal ændre dit medlemskab, bruge materialer og merchandise, eller hvis du vil indsende referat, regnskab eller aktivitetsplan for din afdeling. DSU’eren byder Martin mange gange velkommen, og takker Simon for sin store og vigtige indsats i organisationens tjeneste!
DSU’EREN OKTOBER 2017 SIDE 5
VI SKAL VINDE VALGET OM HVERDAGEN KÆRE DSU’ERE
Man siger, at lokalpolitik hverken er ungt eller moderne. Selvom jeres – og vores! – kandidater heldigvis er det. Men det er også lidt en skrøne. For valget til kommuner og regioner handler om spørgsmål som: Kan du tage en uddannelse i din by? Er der en ungdomsklub? Er der et fællesskab, som kan hjælpe, hvis meningen forsvinder, og hverdagen bliver svær? I DSU ser I dem, der ofte overses. Drenge og piger, der ser ud til at have det godt, men som slås med stress, depression og angst. Fra skolen og festerne til psykiatrien og ensomheden. Det handler valget også om. Bedre hjælp til dem, der har det svært.
Foto: DSU’EREN Socialdemokratiet OKTOBER 2017 SIDE 6
Venner og voksne, der lytter og tager sig tid. Stærkere fællesskaber.
så mange, uden at det er gået ud over den enkeltes frihed?
Jeg ved, I vil knokle for et godt resultat til Socialdemokratiet 21. november. Og det får vi brug for.
Er alt perfekt? Nej. Har vi stadig meget at kæmpe for? Ja.
Så vi kan forme fremtiden. Sætte velfærden først. Og velfærd er jo ikke kun mere tid til de mindste og de ældste. Mere omsorg. Velfærd er også skoler, hvor eleverne har det godt i frikvartererne og lærer noget i timerne. Ungdomsuddannelser og lærepladser i hele landet. Velfærd er det, der har gjort Danmark til et af verdens rigeste, tryggeste og mest lige samfund. Hvilken anden samfundsmodel har skabt så megen velstand for
Derfor besøger jeg alle kommuner frem mod valgdagen. Vi sætter alle sejl til. Og vi har brug for jeres hjælp. Del roser ud. Blandt jer i debatterne. Giv de unge en stemme i valgkampen. Og lad os sammen vinde valget den 21. november. Vi ses derude. God valgkamp! Mette Frederiksen Formand for Socialdemokratiet
REDIGERET AF Julie Anine Noesgaard 11
VOXPOP PÅ
D E SYNSPUNKTER, DER GIVES UDTRYK FOR I VOXPOPPEN, AFSPEJLER IKKE NØDVENDIGVIS DSU’S HOLDNING, MEN ER UDELUKKENDE UDTRYK FOR PERSONENS EGEN HOLDNING. VI TAKKER FOR DE MANGE INDKOMNE KOMMENTARER. LÆS DEM ALLE PÅ FACEBOOK!
Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU)
Sonja M Jensen • 6. september kl. 11:25 Lad vær med at slappe af og alt muligt. Selvfølgelig skal du passe på dig selv. Men du kan risikere at mangle én stemme. Og så kunne du godt have undværet afslapningen.
• 24. april
Hvad er dit bedste råd til DSU’S kandidater til kommunal- og regionsrådvalget?
Lasse Strüwing Hansen Vær jer selv.
• 30. august kl. 16:44
Petter Madsen Kirkegaard • 30. august kl. 21:33 At lytte empatisk og tage folks bekymringer alvorligt er bedre end 1000 gode argumenter - særligt for en ny kandidat! :)
Simone Strandsbjerg • 6. september kl. 13:12 Stol på jeres politiske kompas. I er super gode DSU’er og ved hvilke socialdemokratiske værdier, som skal være baggrund for de gode løsninger. Vær derfor ikke bange for at kommentere på et område, I ikke føler jer så stærke .
Lina Kofoed Romanini • 6. september kl. 13:25 Kom ud og mød borgerne, der hvor de er, og tal med dem om det, der fylder hos dem. Snak med dem foran lokalbrugserne, til byfester og med alle dem, I møder på jeres studie og arbejde. Den personlige samtale er simpelthen det absolut vigtigste.
Simon Dalsgaard • 30. august kl. 22:17 Husk fyraftensbajere. I fortjener dem :) Emma Kimmer Bønnelykke Nielsen • 6. september kl. 14:11
Hjalte Røjkjær Lildholdt Vinter • 30. august kl. 22:36 Husk at I har et helt hold af frivillige bag jer og nok også en kampagneleder. Ingen kan nå alt, giv derfor slip indimellem og hav tillid til, at dine frivillige kan knokle uden for meget snor.
Emil Karred Larsen • 1. september kl. 14:59 Bliv aldrig for virkelighedsfjern. At gå rundt og trykke folks hænder samt tale med dem i fem minutter er det man kommer længst med.
Stå ved dig selv og din politik. Du stiller op, fordi du tror på, at du kan gøre en forskel. Lad aldrig udefrakommende kommentarer ødelægge denne værdi!
Tobias Krogh Møller • 6. september kl. 20:55 Frivillige elsker gratis mad. Det skaber kampgejst, og de frivillige kommer hinanden ved. Foto: Julie Anine Noesgaard
DSU’EREN OKTOBER 2016 2017 SIDE 7
“BYRÅDET ER DEN DIREKTE VEJ TIL INDFLYDELSE”
INTERVIEW AF Mads Hvidbjerg Julie Anine Noesgaard FOTOS AF Julie Anine Noesgaard
Både Jacob Bundsgaard og Anders Winnerskjold er DSU’ere. Den første er borgmester - den anden er ny kandidat. Hvilke gode råd har de til hinanden? DSU’eren har talt med dem. Selvom Jacob Bundsgaard og Anders Winnerskjold er to forskellige steder i deres politiske liv, er deres udgangspunkt ens. Kommunalpolitik er der, hvor man kan skabe forandringen i sin by. ”I kommunalpolitik har vi et kæmpemæssigt ansvar for alt dét, der ligger tæt på borgerne. Lige meget om det er daginstitutioner, folkeskolen, ældreplejen eller hvad, der nu ellers er af velfærdsydelser, så bliver det jo leveret ude i kommunerne. Og det betyder noget. ” Siger Jacob Bundsgaard og fortsætter: ”Kommunalpolitik er vigtigt, og derfor er det også helt vildt vigtigt, at vi har nogle med et stærkt socialdemokratisk udgangspunkt, der kan sikre en ordentlig prioritering af de ressourcer, vi bruger på velfærd. ” Anders Winnerskjold er enig og understreger, at kommunalpolitik netop handler
DSU’EREN OKTOBER 2017 SIDE 8
om at kunne gøre en forskel for sin by og for de mennesker, som bor i den.
”Jeg kommer selv fra en familie, som altid har interesseret sig meget for politik, og jeg har derfor altid været drevet af at skabe forandring - om det så var i elevrådet eller i DSU. Men hvis man virkelig vil skabe forandring, så synes jeg, man skal forsøge at blive en del af byrådet.” Siger Anders Winnerskjold.
DSU har lært ham en masse, som han kan gøre brug af i sit politiske liv i dag: ”DSU har lært mig, hvordan man skruer en god kampagne på benene - Men DSU er også en del af den politiske skoling, som jeg tager med mig. At have siddet til en masse møder i DSU, hvor man har diskuteret og skærpet sin evne til argumentation og organisation er jo en stor gave at have med, når man starter i byrådet. Det gør også, at der er en respekt omkring de folk, som kommer den vej fra, fordi man godt ved, at de kan en meget stor del af et politisk håndværk, allerede, når de starter, selvom de er unge.” Siger Jacob Bundsgaard.
Vejen fra DSU til byrådet synes Jacob Bundsgaard også er helt naturlig: ”Er man politisk interesseret - og det er man jo typisk, når man er engageret i DSU - så er byrådet jo en direkte vej til indflydelse.”
”Jeg tror på, at hvis man giver den en skalle, er flittig og også har en vis portion ambition, kan man komme rigtig langt inden for kommunalpolitik.” Siger Anders Winnerskjold.
RØDDER I DSU
Både Jacob Bundsgaard og Anders Winnerskjold har en baggrund i DSU, og derfor var det heller ikke unaturligt at tage skridtet videre og gå ind i kommunalpolitik
IHÆRDIGHED BETALER SIG
Foto: Julie Anine Noesgaard
”DSU har lært mig, hvordan man skruer en god kampagne på benene”
Jacob Bundsgaard erklærer sig enig og fortæller, at selvom positionen og erfaringen er en forskel mellem ham og de nye kandidater, så er de ligemænd i byrådssalen. For der er det kun de gode argumenter, der tæller i sidste ende.
”Man skal arbejde stenhårdt” ”Et godt råd til de nye kandidater er, at man skal dykke ned i det, som man er optaget af her og nu. Og så skal man være drevet af ønsket om at skabe forandring for de mennesker, som bor i sin by.” Siger Jacob Bundsgaard og fortsætter: ”Man skal arbejde stenhårdt. Det, synes jeg, man er forpligtet til. Så lykkes det også for de fleste. Talent spiller selvfølgelig en rolle, men ihærdighed er fuldstændig afgørende. Uden ihærdighed er det svært at komme til en position, hvor man kan træffe beslutninger og på sigt få mere og mere ansvar.”
BRUG DOG DEN MAGT I HAR!
Som ny kandidat synes Anders Winnerskjold, at de erfarne kommunalpolitikere også kan lære noget af ham. ”Nogle gange kunne jeg godt savne, at man oftere brugte den magt, som Socialdemokratiet har i mange af de større byer. Jeg ville ønske, at man nogle gange var lidt mere modig, bankede i bordet og sagde, ’kom så venner, nu gør vi det sgu!’. Også selvom der er en politisk virkelighed bagefter, som man selvfølgelig skal tage højde for.” Siger Anders Winnerskjold. Den dristighed og entusiasme, som Anders udviser, synes Jacob Bundsgaard er en inspiration og kan give motivation. ”Selvom man har siddet i byrådet i mange år, så har man hele tiden brug for at blive udfordret og få skærpet sine argumenter. Det kan de nye, unge kandidater hjælpe os med. Det er fedt og giver vilje til at ville endnu mere.” Fortæller han.
DET NÆRE ER AFGØRENDE
”Et godt råd til de nye kandidater er, at man skal dykke ned i det, som man er optaget af her og nu”
byrådet som 25-årig, var der én ting, han ville have brugt mere tid på: ”Jeg var meget optaget af, hvordan forholdet var til de andre partier, og hvordan man positionerede sig for at få mest indflydelse. Men jeg burde nok have haft mere fokus på at komme ud i byen. Man må nemlig ikke miste fornemmelsen af det levede liv, der er i hverdagen rundt omkring i den by, man har ansvaret for. Det er vigtigt at have for øje.” Anders Winnerskjold har allerede nu opdaget, hvor meget motivation det giver at komme ud og møde mennesker i lokalområderne. Han har også høje forventninger til sig selv, og derfor kan det godt gå meget op i valgkamp i hverdagen: ”Jeg tror faktisk det er sundt, hvis man kan lægge det lidt fra sig engang imellem, så man også husker sin familie og sine venner. Det kan godt gå lidt for meget op i valgkamp.”
Selvom det gik godt for Jacob Bundsgaard første gang, han stillede op til
DSU’EREN OKTOBER 2017 SIDE 9
INTERVIEW AF
TRE GENERATIONER I KAMP FOR LOKAL FORANDRING
Frederik Vad Nielsen FOTOS AF Hannah Almstrup
En borgmester, et medlem af borgerrepræsentationen og en ny kandidat. Alle er de DSU’ere og har gennem fællesskabet fået troen på værdien af at gøre en lokal forskel. DSU’eren har mødt dem på Københavns Rådhus. ”Blandt dem, der kan lave forandring med den grundlæggende socialdemokratiske idé og vision for øje, der finder du DSU’erne”. Ordene bliver sagt med åbenlys stolthed og tro på deres rigtighed. Overborgmester Frank Jensen er ikke i tvivl om at hans egen DSU-baggrund har stor betydning i hans daglige politiske kamp, i hovedstadens tjeneste. ”Det er ikke ensbetydende med at socialdemokrater, der ikke har en DSU-baggrund per automatik har et dårligere politisk kompas. I DSU får du bare fra første dag redskaberne til at tænke politisk, udvikle politik og føre det ud i livet” slår han fast.
ET SKARPT POLITISK KOMPAS
DSU’eren har sat overborgmesteren i stævne sammen med borgerrepræsen-
DSU’EREN OKTOBER 2017 SIDE 10
tationsmedlem Jonas Bjørn Jensen og ny socialdemokratisk kandidat Laura Rosenvinge. Den første har været DSU-kandidat siden 2009 – den sidste er et af DSU Københavns helt nye håb på stemmesedlen til november. ”I DSU diskuterer man de store ideologiske spørgsmål, og det står i kontrast til de meget praktiske og lokale sager, som Frank og jeg beskæftiger os med herinde. Men det at man har brugt 10 år på at diskutere de grundlæggende politiske spørgsmål betyder bare, at man er meget sikrere på sit eget politiske kompas. Når vi eksempelvis kæmper for flere billige boliger, så går der en lige linje fra vores ideologiske udgangspunkt til den meget konkrete beslutning om at bygge. ”, siger Jonas. Det er også DSU, der i høj grad har givet Laura Rosenvinge kampgejst til at stille sig
til rådighed som ny kandidat til borgerrepræsentationen – ikke bare for Brønshøj-Husum, hvor hun har sine rødder, for resten af København, men også for DSU. ”Værdier som fællesskab og mangfoldighed spiller en stor rolle i min valgkamp, og det er værdier som jeg har mødt i DSU. Jeg har fået troen på, at det egentlig ikke er mig som person og kandidat, der er afgørende, men at vi skal kæmpe for at få skabt en bevægelse og en forandring. Vi skal tage hånd om hinanden og forsøge at gøre en forskel sammen”, siger hun og fortsætter: ”Det har været mærkeligt for mig at skulle stille mig forrest, men DSU har lært mig at det kan man godt, så længe at man altid har målet om forandring for øje”.
KRAVET OM FORANDRING
For Frank Jensen og Jonas Bjørn Jensen Kilde: Metroselskabet har DSU ikke blot gjort en forskel i deres
”Det er vigtigt at få de nye generationers syn på de politiske prioriteringer.
”Du har en kæmpe stor mulighed for at overraske positivt som ung”
”Værdier som fællesskab og mangfoldighed spiller en stor rolle i min valgkamp”
Foto: Hannah Almstrup
eget liv, men er også en spiller i det daglige politiske arbejde. En stemme, der vil have indflydelse – og som også får det. ”Det er vigtigt at få de nye generationers syn på de politiske prioriteringer. For mig betyder det at jeg får et skarpere syn på, hvordan den rivende udvikling i København påvirker unge mennesker, og jeg bliver bedre i stand til at føre en politik, der favner flere. Det gælder ikke kun indspark fra DSU København – men også fra unge kolleger som Jonas”, siger Frank og Laura fortsætter: ”Den måde vi arbejder på i DSU kan Socialdemokratiet godt tage ved lære af. Vi ønsker at skabe forandring og ændre de ting der ikke fungerer. Engang imellem kunne man godt ønske sig, at det gik lidt hurtigere i partiet”, slår hun fast. I DSU København har man i de sidste par år været stærkt optaget af få et Ungdommens Demokratihus etableret i hovedstaden. Idéen er at blive et samlingssted for politisk engagerede unge, og dermed blive en vigtig brik i lokaldemokratiet. En anden vigtig dagsorden har været kampen for flere billige boliger i København.
”For mig betyder de her politiske sager, at jeg stadig føler mig som DSU-kandidat og som DSU’s stemme i Borgerrepræsentationen. Det er klart, at jeg ikke er 22 år længere, men når jeg kan bære nogle dagsordener ind i mit politiske arbejde, som også betyder noget for DSU, så betyder det rigtig meget for min følelse af at spille på samme hold som DSU’erne”, siger Jonas. Ungdommens Demokratihus er ved at blive etableret og kampen for billige boliger raser stadig på livet løs.
SÆT DIG IND I SAGERNE – ISÆR SOM UNG
Det er tredje gang, at Jonas stiller op til Borgerrepræsentationen, og han husker tydeligt hvordan det at være nyvalgt som ung DSU’er resulterede i særlig behandling. Derfor har han også et råd til Laura: ”Du har en kæmpe stor mulighed for at overraske positivt som ung, for mange har forventninger om, at du ikke læser dine ting og sætter dig ind i sagerne. Derfor må du aldrig bekræfte fordommene. Sæt dig ind i tingene og vær grundig”, siger han og bakkes op af overborgmesteren:
”Gør man det ordentligt får man også udrettet noget. Derfor skal Laura bare komme ind og give den gas. Det er der man får noget ud af at være herinde”, slutter han af. For Laura er det troen på, at hun som ung kandidat kan gøre en forskel for dem hun repræsenterer, der driver værket for hende. Og hende og Jonas har allerede besluttet sig for at fortsætte deres samarbejde på den anden side af valget, for at have de bedste chancer for at omsætte den kampgejst og det engagement DSU har givet hende, til konkrete politiske resultater. ”Det giver mig en tryghed og tro på det jeg laver, at Jonas og jeg står sammen om at støtte hinanden og skabe nogle resultater. Det kommer forhåbentligt også DSU til gode”, slutter hun. Både Frank, Jonas og Laura går en hård tid i møde op til kommunal- og regionsrådsvalget d. 21. november. Men med ballasten fra DSU er de klar til at rykke et kampagnegear op – og så vinde det valg!
DSU’EREN OKTOBER 2017 SIDE 11
DET GLEMTE VALG ER VIGTIGT!
JONATHAN JUUL LARSEN Region Midtjylland
MARIA GUDME Region Hovedstaden JESPER CLAUSSON Region Hovedstaden
LARS MØLLER PEDERSEN Region Midtjylland
JARL FEYLING Region Hovedstaden
KARSTEN WOHLGEMUTH Region Syddanmark
DSU’EREN OKTOBER 2017 SIDE 12
JOACHIM ALLOUCHE Region Syddanmark
CHARLOTTE FRANTZEN Region Sjælland
INTERVIEW AF
Selvom at mange unge ikke er klar over at der er kommunal- og regionsrådsvalg d. 21. november 2017, så er der stadig flere som ved at der er valg til kommuner end til regionsråd. De fem regioner lever ofte et lidt skjult og overset liv - men sådan burde det ikke være. Det er nemlig i regionerne at en stor del af de fremtidige rammer for sundhedsbehandling, erhvervsudvikling og infrastruktur bliver fastlagt. Valget er vigtigt. Derfor giver DSU’eren dig et overblik over de DSU’ere, som er kandidater til regionsrådene i de fem danske regioner. Hjælp dem med at blive valgt!
JONATHAN JUUL LARSEN
CHALOTTE FRANTZEN
Frederik Vad Nielsen
JESPER CLAUSSON
Alder: 19 år Afdeling: DSU Viborg Kandidat i Region Midtjylland
Alder: 27 år Afdeling: DSU Guldborgssund Kandidat i Region Sjælland
Alder: 30 år Afdeling: DSU Hvidovre-Brøndby Kandidat i Region Hovedstaden
”Der skal være kortere ventetider på behandling og udredning i psykiatrien, og overgangen fra det regionale sundhedsvæsen til kommunale social- og behandlingstilbud skal være mere velfungerende”
”Der skal gøres noget ved manglen på medarbejdere i Region Sjælland – bl.a. på vores nye psykiatriske sygehus, hvor afdelinger er tomme grundet for få medarbejdere”.
”Når den fattigste tredjedel lever 10 år kortere end den rigeste, er ligheden i sundhed udfordret. Der er brug for at stoppe lægemanglen og for en reel ligestilling mellem somatik og psykiatri, hvis vi skal uligheden til livs”.
JARL FEYLING
LARS MØLLER PEDERSEN
Alder: 27 år Afdeling: DSU København Nord / Frit Forum København Kandidat i Region Hovedstaden
Alder: 28 år Afdeling: DSU Holstebro/ Struer/Lemvig Kandidat i Region Midtjylland
”Jeg vil give en stærk stemme til psykiatrien, fordi patienter skal behandles lige, uanset om de har ondt i krop eller i sind”.
“Vi skal forbedre psykiatrien i Region Midtjylland ved at lave flere sengepladser, ansætte mere personale og tænke meget mere i forebyggelse”.
MARIA GUDME
KARSTEN WOHLGEMUTH
Alder: 25 år Afdeling: DSU Sønderborg Kandidat i Region Syddanmark ”Jeg vil kæmpe for, at unge under 30 år får gratis psykologhjælp. Det må aldrig være pengepungen, der er afgørende for om man kan hjælpes i tide”.
JOACHIM ALLOUCHE
Alder: 28 år Afdeling: DSU København City Kandidat i Region Hovedstaden
Alder: 29 år Afdeling: DSU Odense Kandidat i Region Syddanmark
”Jeg kæmper for en aktiv ungdomspolitik i Region Hovedstadens sundhedsvæsen. Vi skal have et mere sammenhængende behandlingsforløb i psykiatrien som tager hensyn til den enkelte unges liv og rutiner”.
”Jeg arbejder for, at Region Syddanmark indfører gratis psykologhjælp som en del af deres behandlingstilbud. Derudover skal regionen blive bedre til at udbyde studiejobs og ansætte nyuddannede”.
DSU’EREN OKTOBER 2017 SIDE 13
INTERVIEW AF August Solkær
JEG VIL VÆRE ET RUM FOR DEM SOM HAR DET SVÆRT
Line Gluud FOTOS AF Kristian Emil Petersen
Vi kan - og skal - forvente meget af vores folkeskolelærere. De bærer det ansvar at tage hånd om fremtiden, lyder det fra Geeti Amiri til DSU’eren, som selv takker sine folkeskolelærere for alt det, de har gjort for hende. Geeti Amiri skylder sine folkeskolelærere alt. Fra beskeder om, at toastbrød altså ikke er nærende mad for en folkeskoleelev, til fristilene, hvor hun kunne åbne op for sine problemer derhjemme. ”Folkeskolen har gjort alt for mig. Folkeskolen har investeret i mig, ikke bare fagligt, men som menneske. Jeg havde nogle lærere, der virkelig var der for mig i svære stunder.” Vi har sat os på legepladsen ved Amager Fælled Skole. Her er grønt, med gemmesteder inde bag buskene og et stort og avanceret klatrestativ, som Geeti påpeger ‘ikke var her, da jeg gik her.’ Det er et mødested, som Geeti Amiri havde foreslået med et “selvfølgelig”, og som er udgangspunktet og rammefortællingen for Geetis historie. En historie,
DSU’EREN OKTOBER 2017 SIDE 14
hun selv jævnligt deler ud af som debattør, blogger, radiovært og ‘stemme’ i debatten om nydanskeres frihedskampe. Det er hendes håb, at hun på sigt kan komme tilbage til folkeskolen på Amager. Efter to omveje på universitetsstudierne statskundskab og sociologi, starter hun nemlig på læreruddannelsen til februar.
”Jeg drømmer om at blive en lærer som mine egne. At tage ansvar for mine elever, som var de mine egne børn”
”Jeg drømmer om at blive en lærer som mine egne. At tage ansvar for mine elever, som var de mine egne børn. Jeg vil give mine elever omsorg og give dem plads til at udvikle sig, ligegyldigt hvilket udgangspunkt de har. De skal kunne gå til mig med sænkede parader. Jeg vil være et rum for dem, der har det svært.”
KULTURMØDER MED BLÅ MÆRKER
28 årige Geeti Amiri har afghanske rødder, og kom til Danmark i 1994 sammen med sin mor og fire søskende via familiesammenføring. To år forinden var faderen kommet til Danmark på flugt, fordi han var politisk flygtning i sit hjemland. Det har givet Geeti en opvækst præget af kulturmøder, som ikke nødvendigvis komplimenterede hinanden. I hendes bog Glansbilleder fra 2016 fortæller hun åbent om en opvækst og
Foto: Kristian Emil Petersen
et hjem, som efter faderens død, var præget af en stærk religiøs og social kontrol af hendes storebror. En kontrol, som også blev fysisk, og endte med, at Geeti i en alder af 17 år blev anbragt på et krisecenter og måtte flygte fra familien for at få friheden over eget liv.
DE FEM SØJLER
I Danmark har vi nogle helt særlige institutioner, som vi skal tage hånd om. Desværre tager vi dem for givet, lyder det fra Geeti Amiri. Hun kalder dem de fem søjler, med reference til Islams fem søjler. Og det er ifølge hende de fem søjler, der udgør fundamentet for det danske samfund. Søjlerne, vi taler om, er: folkeskolelærerne, pædagogerne, politibetjentene, sygeplejerskerne og socialrådgiverne. Ifølge Geeti, er det de fem faggrupper, som får samfundet til at køre rundt. “Vi kan aflevere vores børn trygge, der er nogen der tager sig af os, hvis vi kommer til skade og vi kan ringe til politiet, såvel som, at der et socialt sikkerhedsnet, der griber os, når vi falder. Det tager vi for givet.”
MANGLEN PÅ RESSOURCER OG ANERKENDELSE
Men vi udhuler dem, når vi fjerner ressourcerne fra dem. ”Problemet er, at der er for få ressourcer. Jeg ser sygeplejersker, der løber alt for hurtigt. Jeg ser for dårlige normeringer i børnehaverne, og sagsbehandlere, som vi alle får gavn af, er viklet ind i et net af bureaukrati, i stedet for at kunne være frie til at hjælpe borgere i nød.”
”Problemet er, at der er for få ressourcer. Jeg ser sygeplejersker, der løber alt for hurtigt” Samtidig ser hun også et værdimæssigt skred i, hvordan vi forholder os til de her institutioner. I signalværdien i at læse til folkeskolelærer, for at give et eksempel. Vigtigheden af deres funktion for et sammenhængende samfund afspejler
sig ikke i vores tilgang til uddannelsen af de fem faggrupper. Hun bruger karakterkrav som et eksempel, hvor det først for nyligt er blevet et krav, at man skal have mindst 7 i gennemsnit for at søge ind som folkeskolelærer. “Tænk, at vi først nu kræver, at dem der står for at uddanne fremtiden, skal kunne bevise sit værd ved at leve op til en adgangskvotient på 7. Jeg er ikke fan af karaktersnobberi, men vi må som samfund godt kræve, at dem vi afleverer vores børn til er nogen, som ikke ser sin uddannelse mindre vigtig, end nogen anden. For lærerfaget bør og skal være et vigtigt kald at vælge, og ikke en mellemting.”
EN FOLKESKOLE MED OVERSKUD
Hun blev selv grebet af folkeskolelærere, som så hende og hendes problemer, da hun gik på Amager Fælled Skole. Men det kræver overskud, ressourcer og dedikation, hvis en institution som folkeskolen skal være med til at pille parallelsamfundene fra hinanden, allerede inden de skabes, lyder det fra Geeti Amiri.
DSU’EREN OKTOBER 2017 SIDE 15
”Nu siger jeg noget upopulært: Folkeskolen kan sagtens tage det ansvar”
Foto: Kristian Emil Petersen
For én ting er ekstra hjælp til lektier. Men det kan ofte også handle om den større kamp. Om at tage opgaven på sig, hvis der er tegn på dysfunktionalitet i familien. Blå mærker, social og religiøs kontrol. Som i Geetis tilfælde. Men det er en hjælp, vi skal forvente, lyder det fra Geeti Amiri. ”Enhver folkeskolelærer skal brænde for at være den store forandring i et barns liv. Det ved jeg godt er ambitiøst, men intet mindre kan gøre det.”
Men det rykker ikke ved, at vi bliver nødt til at have ambitioner for vores folkeskolelærere. ”Vi skal stille høje krav. Folkeskolen skal være et ambitiøst projekt. En middelmådig folkeskole kan vi ikke være bekendt i et land som Danmark. Folkeskolen skal være et sted hvor alle slags børn, fra alle slags hjem, mødes og får de samme muligheder.”
GENTÆNK DET FRIE SKOLEVALG
Hun ved godt, at hun måske slår på en gruppe, som delvist ligger ned. For hun har også set, at pædagogerne og folkeskolelærerne kæmper kampen for at få enderne til at mødes, hver dag.
Det kræver ressourcer, et mentalt holdningsskift, men også modet til at kigge på strukturerne. Hvis folkeskolen skal være Danmarks bedste integrationsprojekt, kræver det, at vi laver nogle drastiske strukturelle ændringer. Derfor kan vi starte med at gentænke det frie folkeskolevalg, mener Geeti.
”Nu siger jeg noget upopulært: Folkeskolen kan sagtens tage det ansvar. Den skal tage det ansvar. De mennesker, der har med folkeskolen at gøre, har forpligtet sig til at tage vare på vores alles fremtid: vores børn.”
”Jeg synes det er manipulerende, at vi i nyhederne får det præsenteret som, at Kronprinseparret er ‘åh så folkelige’, fordi de IGEN har valgt folkeskolen til deres børn. Men den vigtige detalje overses med vilje.
STORE KRAV OG AMBITIONER
DSU’EREN OKTOBER 2017 SIDE 16
”Jeg synes det er bekymrende, at vi kan være så ukritiske, at vi ikke ser, hvordan nogle folkeskoler trækker frikort for socialt ansvar, fordi de ligger i overprivilegerede områder” For ja, de har valgt en folkeskole, men vel at mærke i kernen af Hellerup, hvor alle de andre børn af eliten også går. Jeg synes det er bekymrende, at vi kan være så ukritiske, at vi ikke ser, hvordan nogle folkeskoler trækker frikort for socialt ansvar, fordi de ligger i overprivilegerede områder.” Her på Amager Fælled Skole er der langt
til Hellerup, hvis ikke fysisk, så i hvert fald mentalt. For som Geeti fortæller “Amager Fælled skole, som vi sidder på, har alle de almene boliger i sit skoledistrikt. Et stenkast herfra ligger Peder Lykke Skolen, vi kaldte for ”de hvides skole” dengang jeg gik her. Der kunne sådan nogle som ”os” ikke gå, hvilket i realiteten kun skyldtes at vejen og skoledistriktet skilte det sted, hvor boligtyperne skiftede fra alment boligbyggeri til ejer-, andelsboliger og villaer.”
”Man bør ganske enkelt lave kvoter for hvor mange elever med anden etnisk baggrund, der kan gå på en folkeskole. Det lyder måske lidt småfascistisk” KVOTER OG BUSSER
Netop det faktum, at folkeskoler har elever fra nærområdet, kan være med til at isolere samfundsklasserne fra hinanden og forhindre integrationen. Det problem har Geeti en ret simpel løsning på ”Man bør ganske enkelt lave kvoter for hvor mange elever med anden etnisk baggrund, der kan gå på en folkeskole. Det lyder måske lidt småfascistisk. Men folkeskolen handler om at give alle lige muligheder – det gør man bare ikke i dag. Skoledistrikterne, som de er i dag skaber A og B skoler, der på trods af deres geografiske nærhed kan repræsentere henholdsvis socialklasse 1 og 5.” Er det etisk forsvarligt, når man på den måde skal fjerne valgfriheden og valgmuligheden fra familien, spørger vi hende. “Mange liberalt tænkende siger at det er en falliterklæring, at vi skal busse børn rundt til skoler. Det er ikke en falliterklæring, det er simpelthen en nødvendighed.” svarer Geeti Amiri med alvor i blikket.
HØJREFLØJEN ER HYKLERE
Der er stærke holdninger til de fleste aspekter af grundskoleområdet, fra den kommende folkeskolelærer. Hun har også fulgt debatten om privatskolerne, og
der er ingen vaklen i kritikken af støtten til privat- og friskoler. Den er hyklerisk, mener Geeti Amiri. “På den ene side vil højrefløjen ikke medvirke til dannelsen af parallelsamfund, men på den anden side vil de gerne støtte fri- og privatskoler endnu mere, hvilket resulterer i netop parallelsamfund. For Udkantsdanmarks skyld siger de. Jeg tror at den eneste grund til at friskolerne blomstrer i Udkantsdanmark, er fordi vi har lukket folkeskoler på stribe.”
BLÅØJEDE I FRISKOLEDEBATTEN
Uundgåeligt er det, at vi på et tidspunkt i samtalen får drejet os ind på den debat, der har kørt over sommeren, om de muslimske friskoler. Efter en række dybt bekymrende sager, der har sat store spørgsmålstegn ved muslimske friskolers uafhængighed og undervisningspraksis, foreslog Socialdemokratiet i sensommeren, at der maksimalt kan gå 50% af anden etnisk herkomst end dansk, på en dansk fri- eller privatskole. ”Jeg synes det er en falliterklæring, at stadigt flere vælger de muslimske friskoler. Vi har ikke været gode nok til, som samfund, at få det til at skinne igennem, at folkeskolen er det bedste og rigtigste valg.” Siger Geeti Amiri, og fortsætter “Vi er simpelthen for blåøjede. Jeg forstår ikke, at et sekulært samfund som Danmark, tillader religiøst funderede friskoler af nogen art. Her taler jeg ikke kun om muslimske friskoler, men også fx de kristne og jødiske.Vi må tage en beslutning som samfund, om vi vil tillade at så mange forældre vælger fællesskabet fra på deres børns vegne.” Sådan runder Geeti Amiri af. Til februar starter hun på lærerstudiet, der er første skridt i retningen af hendes drøm om at være forskellen for fremtidens skoleelever, der har brug for en hjælpende hånd eller en trøstende skulder. Starten på det nye liv betyder også et exit som debattør og meningsdanner, en tid Geeti har anset som en slags “værnepligt”. “Man kan gøre en forskel på mange måder. Nu drømmer jeg om at gøre en konkret forskel for den gruppe af elever, der har brug for lidt mere. Lidt mere omsorg, støtte og hjælp end de måske får derhjemme. Det er hvad vores velfærdssamfund kan, og det må vi ikke gå på kompromis med i fremtiden!”
GEETI AMIRI • 28 ÅR, MED AFGHANSK BAGGRUND • HAR MARKERET SIG SOM DEBATTØR I EN LANG RÆKKE DEBATTER, BLANDT ANDET OM DEN KVINDELIGE FRIGØ RELSE HOS NYDANSKERE. • HUN ER VÆRT PÅ SIT EGET RADIO PROGRAM “GEETISK RÅD” PÅ P1. • SKREV I 2016 BOGEN “GLANSBILLE DER” OM SIN OPVÆKST SOM FAMI LIESAMMENFØRT I ET LUKKET, INDVANDRERMILJØ, PRÆGET AF SOCIAL OG RELIGIØS KONTROL.
DSU’EREN OKTOBER 2017 SIDE 17
INTERVIEW AF
VI VISER DE UNGE, AT DE BLIVER LYTTET TIL!
Unge vil gerne engagere sig – bare de får muligheden! Derfor kastede DSU Rudersdal/Allerød sig ud i et forandringsprojekt, der skulle skabe et Ungeråd i Allerød. Missionen lykkedes. DSU’eren mødte to af projektets frontkæmpere.
DSU’EREN OKTOBER 2017 SIDE 18
Julie Steenbuch Holt Victoria Elizabeth Welford FOTOS AF Amalie Haun
“Der har været udfordringer i forhold til enigheden om, hvordan man stabler en forening på benene”
Foto: Amalie Haun
Den Røde Plads på Nørrebro summer af liv, selvom det er en grå mandag eftermiddag i september måned. Nørrebrogades larm ligger som en naturlig summen og lader således ikke til at påvirke mængden af mennesker på pladsen. Det er svært at finde et sted at sidde, for tilstrømning af mennesker mangler der i hvert fald ikke. Det har været et specielt ønske fra Emma og Sophia at mødes lige netop her.
“Der mangler nogle sociale steder og nogle sociale projekter, som man kan være en del af” “Der mangler steder at være for de unge (I Allerød kommune, red.). Der er tilbud til dem i folkeskolen, men lige så snart man er færdig, er der ikke nogen steder at være med sine venner”, siger Sophia Ryberg. Emma Bønnelykke stemmer i: “Der mangler nogle sociale steder og nogle sociale projekter, som man kan være en del af”.
Sophia Ryberg er næstformand i Internationalt Udvalg og tidligere ungdomsleder for DSU’s søsterorganisation Akbayan Youth i Filippinerne, og Emma Bønnelykke er distriktsformand i DSU Nordsjælland. Det har været vigtigt for disse to unge kvinder at gennemføre et lokalt forandringsprojekt, som kunne gøre gavn i netop Allerød Kommune. Store smil og grin vidner om den glæde, der deles over, at ungerådet er ved at være etableret. Datoen for generalforsamlingen er dog ikke fastlagt endnu, men den kommer højst sandsynligt til at foregå i oktober.
SAMARBEJDE PÅ TVÆRS
Det har dog ikke været en ligetil proces for at nå hele vejen hertil. “Der har været udfordringer i forhold til enigheden om, hvordan man stabler en forening på benene. Vi har diskuteret med en fra Enhedslisten, som sætter spørgsmålstegn ved, om der overhovedet skal være en formand, næstformand og kasserer, fordi alle jo skal have lige meget at sige”, siger Emma Bønnelykke og griner. Det virker nemlig som en lidt unødvendig diskussion, når man selv er DSU’er. Der har
faktisk været udfordringer fra begge sider af den politiske fløj. “Vi har nogle liberale typer i planlægningsgruppen. Så til møder om at få flere penge i budgettet til ungdommen har vi mødt lidt modspil, fordi de måske vil bruge pengene på andet end unge”, siger Sophia Ryberg. “De vil gerne bruge penge på skattelettelser, men for de unges skyld. Måske til når de engang bliver gamle, det ved jeg ikke”, tilføjer Emma Bønnelykke. Der er tydeligvis irritation over de udfordringer, der har været i forbindelse med etableringen, men de er trods alt lettede over, at det ikke har skabt større udfordringer.
PLADS TIL DE UNGE I BYEN
Indtil halvt inde i interviewet har vi siddet på et hævet areal, der udgør en kreativ siddeplads for de besøgende, men endelig bliver en af gyngerne, hvor man kan sidde fire i ad gangen, ledige på pladsen, og vi rykker derover. Det er netop det her, som mange af de unge efterspørger i Allerød. “Man kan eksempelvis vise ungdommen at der er plads til dem i en by, ved at
DSU’EREN OKTOBER 2017 SIDE 19
Foto: Amalie Haun
“Det er jo bare at repræsentere sine venner”
lave noget ungdommeligt kunst og et ungdommeligt værested. Det, synes jeg, kunne være mega fedt at få til Allerød. Det er jo nudging, at nu laver man nogle gynger her, og det gør så, at mange flere unge opholder sig her og har lyst til at være her”, siger Emma Bønnelykke.
SKUBBET MOD ANSVAR
Selvom datoen for generalforsamlingen og de opstillede til de forskellige poster i Ungerådet endnu ikke er fastlagt, så består håbet og gejsten.
“Vi har unge, som der er masser af potentiale i” “Vi har unge, som der er masser af potentiale i”, siger Sophia Ryberg. “Vi skal bare lige igang med at skubbe dem ud i at turde tage ansvar”, stemmer Emma Bønnelykke i.
DSU’EREN OKTOBER 2017 SIDE 20
Sophia Ryberg understreger, at de, som to af projektets ansvarlige, jo ikke tilhører den yngre del af Ungerådet. Derfor kommer Ungerådet ikke først og fremmest til at gavne dem. De når at flytte til København inden projektet for alvor får ben at gå på. Men for Emma og Sophia er det afgørende at skabe et rum for, at yngre kræfter kan blive en del af projektet, og sikre, at mulighederne for de fremtidige generationer i Allerød bliver bedre end de er i dag. Kommunen skal være for de unge – også i fremtiden.
“DET ER JO BARE AT REPRÆSENTERE SINE VENNER”
Sophia Ryberg og Emma Bønnelykke er ikke i tvivl om, at engagementet fra projektets arvtagere er der. De unge vil gerne engagere sig i kommunen og på vegne af dem selv, men muligheden har tydeligvis manglet. Det regner Sophia Ryberg og Emma Bønnelykke med, at Ungerådet laver om på. Håbet er, at det kan vise, at man ikke behøver vide alt om politik for at engagere sig.
“Man skal jo repræsentere ungdommen, og det er jo bare at repræsentere sig selv og sine venner”, siger Sophia Ryberg. Emma Bønnelykke er enig: “Vi viser jo de unge, at de godt kan være med i politik og blive lyttet til, selvom de ikke er med i pensionistklubbens bankospil. Det har været fedt for mig at se, at der er kommet nye til, som måske ikke troede, at politik var noget for dem, og at de blomstrer op og ser, at de godt kan være med. Der er desværre netop kommet lidt en tendens i vores samfund om, at det er noget, de voksne og gamle mennesker gør”. Sophia Ryberg og Emma Bønnelykke glæder sig til, når Ungerådet kommer rigtigt i gang og håber meget på, at det kan være med til at få flere unge til at blive boende i kommunen eller måske endda få unge tilflyttere.
Jeg mangler en læreplads
I’ R
EJ
G
DE
Benjamin, 18 år
G O DT A R
B
Benjamin og 12.000 andre unge mangler lige nu en læreplads. Om få år mangler Danmark 70.000 faglærte. Hjælp os med at skaffe lærepladser til alle.
Skriv under på Lærlingeløftet.dk
DSU SOMMERLEJR
TEKST / FOTOS AF Stefan Cavalieri Kristian Emil Petersen
FOTOREPORTAGE
På trods af de tragiske omstændigheder på årets sommerlejr, blev der skabt et par gode dage for organisationens medlemmer. Blandt indslagene var DSU-mesterskaberne i debat og den årlige fodboldturnering, som denne gang blev udkæmpet på asfalt - ikke en sport for sarte sjæle.
DSU-mesterskaberne i debat: Julie Steenbuch Holt og Emma Bønnelykke i åben krig
Linnea (Fredericia) Zenia (Vejle) og Ditte (Aarhus)
DSU’EREN OKTOBER 2017 SIDE 22
Formand Lasse er bedre til at vise retningen end at spille fodbold
Emma fra Odense viser overlegne skills i håndtegnskastning
Højt humør hos fynboerne, trods elendige fodboldfærdigheder
DSU’s debatturnering er nervepirrende underholdning
Bid i græsset… nåh nej LOL
Mads Hvidbjerg, DSU Esbjerg, tog sejren over Carl Emil Lind Christensen, DSU Ballerup, i debatfinalen
DSU’EREN OKTOBER 2017 SIDE 23
DSU Sjælland med Roskildes Borgmester Joy Mogensen
Der poppes panje: DSU Valby tog sejren i fodboldturneringen
DSU Esbjerg modtog årets guldkaramel for en særlig indsats
En glad aktivist: Sasha fra DSU Vesterbro
Roskildes borgmester Joy Mogensen holdte festtale før temafesten “Arabiens Drøm”
DSU’EREN OKTOBER 2017 SIDE 24
Vi er kåret som danskernes foretrukne bank
8
år i træk
Vores kunder er især tilfredse med
vores kompetente og seriøse rådgivning vi tager os tid til at lytte til dem vi forstår deres behov vores evne til at finde den bedste løsning.
Voxmeter, januar 2017
Vil du være kunde i danskernes foretrukne bank, så kontakt os på 38 48 49 02 – vi har også tid til dig!
Find nærmeste filial på al-bank.dk DSU’EREN OKTOBER 2017 SIDE 25
DEBAT
DSU’eren modtager gerne løbende debatindlæg. grib tastaturet og skriv maks. 2000 antal anslag med mellemrum. Send til fvn@dsu.net
DSU’EREN / OKTOBER 2017
EU SOM SOCIALDEMOKRATIETS FREMTIDIGE KAMPPLADS ANDREAS VEJBY KIERCH / DSU ROSKILDE
H
vor skal slaget for velfærden slås? I kommunerne, i regionerne og i folketinget? Ja, ja og ja! Vi skal kæmpe for de socialdemokratiske velfærdsidealer alle steder muligt - lokalt som nationalt. Det gør vi heldigvis også. Der er og dog en kampplads, som vi forsømmer. En kampplads, hvortil vi allerede fører valgkamp og vælger socialdemokratiske kandidater - men hvor vi langtfra er ambitiøse nok, Den Europæiske Union! En større og større andel af den lovgivende proces foregår i Bruxelles - på pågældende tidspunkt cirka 20% af dansk lovgivning. Dette er alt fra handelsaftaler og kriminal-samarbejde til immigration regulering med mere. Når en så stor og voksende andel af lovgivningen i Danmark bliver besluttet og dikteret fra Europa, er det derfor også et enormt problem, at det er liberalister, konservative, storkapitalen og det bureaukratiske system som har den største indflydelse og magt.
PATETISK PATRIOTISME - NEJ TAK!
Skal vi derfor gøre op med EU? Skal vi følge briterne i et patetisk og forfejlet forsøg på patriotisme ved at forlade unionen og alle de goder og muligheder den med-
DSU’EREN OKTOBER 2017 SIDE 26
fører? Hejse dannebrog på alle stræder og ved alle grænser og skråle “I Danmark er jeg født” til halsen brænder og ordenen ingen mening længere har. Naturligvis ikke - Unionen er fuld af problemer, men svaret er en socialdemokratisk og patriotisk domineret union til gavn for alle de europæiske borgere og alle de europæiske medlemsstater.
Det er unionen som lægger en enorm del af grundlaget for velstand og muligheder i Danmark. En misforståelse mange har er, at modstand mod “Bruxelles” er patriotisme. At patriotisme er at blive ophidset af vores flag, vores nationalret, vores grænser, vores kongehuse og så naturligvis Nakskov (med mere). Jeg siger jer derimod, at patriotisme er en kærlighed for det danske folk - dets velstand, dets velfærd, dets kultur og dets muligheder - og denne patriotisme kan ikke stå uden Unionen. Det er unionen som lægger en enorm del af grundlaget for velstand og muligheder i Danmark. Det er ligeledes i unionen, at der er en enorm mulighed for velfærds forberedelser for alle europæiske medborgere.
EUROPÆISKE SOCIALDEMOKRATER I FRONT
Disse muligheder vil dog ikke realiseres, hvis ikke det er de europæiske socialdemokratier som overtager dagsordenen. Hvis ikke vi går ambitiøst til værks vil unionen blive ved med at være en hæmsko for velfærden og en trussel mod arbejderen. Det er af disse årsager, at jeg skriver dette indlæg - for det er af disse årsager at det er nødvendigt at vågne af vores dvale i og angående EU. Konkret skal vi vise europas borgere at vi vil dem, at vi vil velstand, og at vi vil velfærd. Derfor skal vi gå ind i kampen mod skattely og spekulation - bruge EU til det, som det er til for, nemlig at styrke medlemslandene. Vi skal styrke unionens ydre grænser - så vi kan gennemføre en ambitiøs ny migrations og flygtningepolitik som ikke resultere i, at folk drukner i middelhavet, og så medlemslandene ved de ydre grænser ikke flyder over med migranter. Og vi skal ændre spillereglerne for den frie bevægelighed - så den er på det arbejdende europæiske folks side, ikke storkapitalens. Men først og fremmest skal vi indse, at det er i EU, at fremtidens muligheder er. Vi, de europæiske socialdemokrater, skal stå sammen - ikke i modsætning til hinanden - hvis vores indflydelse og politik skal nå blot den mest ydmyge tærskel.
Vi skal ikke bøje os for de overbegejstrede EU-fans NILLY TAHERI / DSU KØBENHAVN CITY
J
eg har gjort mig en spøjs betragtning. Når vi socialdemokrater kæmper mod højrefløjens våde drøm om lavere lønninger i Danmark, bliver det modtaget med kyshånd fra egne rækker samt den øvrige venstrefløj. Når vi til gengæld ytrer bare en smule skepsis over for arbejdskraftens frie bevægelighed, der lægger et kæmpe pres på netop danske lønninger, får vi smidt i hovedet, at vi er anti-internationale, asociale og EU’s værste fjender.
EU-SKEPSIS GØR OS IKKE TIL DF-LIGHT
Hvorfor forholder det sig egentlig således?
HVAD ER FORMÅLET MED EN DSU-AFDELING? GRY GRAVE / DSU KØBENHAVN NORD
J
eg tror, det er vigtigt, at vi ofte stiller os selv det spørgsmål. Vi kan alle sammen svare på, hvad formålet med vores organisation er, fordi det er det samme over hele landet. Men jeg tror på, at formålet med afdelingerne variere og derfor er der ikke ét simpelt svar på, hvad
Det forventes, at vi socialdemokrater skal klappe i hænderne over neoliberal politik, blot fordi det kommer fra EU. Den forventning bør vi ikke lade os styre af. Vi taber nemlig først, når vi begynder at gradbøje vores politiske prioriteter i frygt for at blive klandret for at være DF-light. Det er min klare opfattelse, at nogle socialdemokrater i frygten for dette, løber med på de overbegejstrede EU-tilhængeres overfladiske opfattelse af, hvornår EU arbejder for almindelige mennesker. Så lad mig en gang for alle gøre det klart, at det aldrig nogensinde bliver et overbevisende argument for den ufaglærte 3F’er, at EU giver dig mulighed for at tage på udveksling, tale gratis i mobil, når du er ude at rejse eller, at du som ung kan komme gratis på museum i alle medlemslande.
formålet med en DSU-afdeling er. Det tætteste vi kommer på, er nok, at afdelingerne er til for sætte et socialdemokratisk præg på lokalsamfundet. Men selv det er stadig så bredt, at det lige så godt kunne være hele DSU’s formål. Derfor finder vi afdelingernes eksistensgrundlag, og derved formål, i forskellen på lokalområderne. En københavner-afdeling, som min egen, vil aldrig give det samme svar på deres eksistensgrundlag, som en afdeling i Vestjylland. Det er positivt, for hvis vi havde de samme problemer i hele landet, ville lokalafdelingerne være ligegyldige.
DEN ENKELTE AFDELING I FOKUS
Derfor skal vi ikke spørge, hvad formålet med en DSU-afdeling er, men hvad formålet med den enkle DSU-afdeling er.
VI SKAL TURDE STILLE SPØRGSMÅL VED RAMMERNE
Hvis vi skal vende EU skeptikerne, bliver vi nødt til at insistere på at tage deres bekymringer alvorligt. Turde sætte spørgsmålstegn ved arbejdskraftens frie bevægelighed, kæmpe for at hjælpe flygtninge i nærområderne, men have stærke ydre grænser og endeligt kæmpe for at tøjle den finanssektor der har spillet hazard med almindelige europæeres fremtid. Jeg er grundlæggende tilhænger af EU, og netop derfor har jeg i sigte at gøre, hvad jeg kan for, at de overbegejstrede EU tilhængere – ingen nævnt, ingen glemt – ikke får lov at køre Unionen i sænk med deres manglende situationsfornemmelse og ukritiske tilgang.
Start med, hvad problemerne i lokalområdet er, hvorfor er det vigtigt, at DSU er tilstede i dette lokalområder, og der vil du finde eksistensgrundlaget for, og formålet med, den enkelte afdeling. Lokale problemer er lokale, og derved unikke. Svaret til spørgsmålet vil aldrig være det samme, selv ikke i afdelinger, der ligger lige op af hinanden, sågar i samme kommune. Hvert lokalt område er forskelligt, og derfor er det vigtigt at DSU-afdelinger også er forskellige. Dertil vil det altid være svært at give et svar på, hvad formålet med en DSU-afdeling er, men jeg tror lokalafdelingerne er til for at have en speciel viden om de lokale problemstillinger, og for at ændre lokalmiljøet til det bedre.
DSU’EREN OKTOBER 2017 SIDE 27
Foto: Julie Anine Noesgaard
POLITISK OPRÅB: SKIFT REGNEMASKINEN UD!
Finansministeriets regnemaskine er baseret på en højreorienteret logik. Skatten skal ned for de rigeste og ydelser i bund for de fattigste – mens investeringer i velfærd og forebyggelse kun ses som en udgift. Sådan er finansministeriets regnemaskine skruet sammen. Det er skadeligt og katastrofalt for vores velfærdssamfund. Der er brug for en ny, socialdemokratisk regnemaskine i Finansministeriet. En regnemaskine, som medregner værdien af at have et stærkt velfærdssamfund med en veluddannet, sund og lige befolkning og et stærkt sikkerhedsnet. Vi skal begynde at udregne de langsigtede besparelser, vi skaber, når vi investerer i at hjælpe mennesker med sociale problemer. Og så skal vi anerkende, at uddannelse er en god investering – ikke en sur udgift.
DSU’EREN OKTOBER 2017 SIDE 28
LANDSHOLDET I STÆRKESTE OPSTILLING
FRA SKOLESTART TIL KOMMUNALVALG!
Traditionen tro bød årets sommerlejr i Roskilde på DSU’s legendariske fodboldturnering. Og traditionen tro stillede Landsholdet til start som klare favoritter. Landsholdet er landsforbundets faste hold i enhver DSU-turnering. Holdet består som udgangspunkt af DSU’s ledelse og landsforbundets ansatte, men alle tidligere ansatte kan også springe til. De senere år er flere forretningsudvalgsmedlemmer også begyndt at spille for Landsholdet, i takt med, at landsforbundet har fået færre ansatte. Alt i alt, er Landsholdet det hold med absolut mest DSU-erfaring, og derfor selvskrevne favoritter.
Den årlige skolestartskampagne er vel overstået. Der skal lyde en kæmpe tak til alle, der har hevet én eller flere formiddage ud af kalenderen i indsatsen for at få endnu flere kammerater ind i foreningen. Ikke mindst vores skide seje SSG’ere (skolestartsgruppen)!
På skandaløs vis, og uden en finger at sætte på det sportslige niveau, røg Landsholdet ud af årets turnering allerede i det indledende puljespil. Der skal lyde et velmenende (men bittert) tillykke til DSU Valby, som overraskende løb med sejren. Landsholdet kommer stærkt igen næste år!
Samtidig har de lokale budskaber gjort skolestartskampagnen til en kick-off for kommunal- og regionsrådsvalget. Det er fedt at mærke, at DSU er klar til valgkampen i hele landet. Jeg glæder mig vanvittigt meget til at komme rundt og hjælpe til, så mange steder som muligt. God valgkamp!
Som noget nyt har skolestartsmaterialet i år haft målrettede lokale budskaber helt ned på afdelings- eller distriktsniveau. De steder jeg har været med i København, Aarhus og Hobro har det fungeret kanon godt, at kunne tale om netop de emner, som de unge er mest optaget af lokalt.
ARTIKEL AF Jacob Fog-Petersen, Ungdomskonsulent, Dansk Metal
DERFOR STEMMER JEG Jeg havde i mange år i min folkeskoletid troet, at jeg skulle være kok. Derfor brugte jeg den uge i 8. klasse, hvor vi havde mulighed for at tage i erhvervspraktik, i en restaurant for at blive sikker på, at jeg skulle være kok. Den uge kostede blod, sved og tårer - bogstavelig talt. Blodet blev fulgt af 3 sting i øjenbrynet, da jeg den første dag besvimede af mangel på mad og drikke og i mit fald hilste på en bordkant. Efter den uge kunne jeg uden at tøve konkludere, at kokkelivet ikke var for mig. Desværre bliver rigtig mange snydt for muligheden for at komme i erhvervspraktik i folkeskolen, fordi det er op til den enkelte kommune at bestemme, om eleverne i folkeskolerne skal have muligheden.
KAMPEN FOR MENING I UDDANNELSE
Da jeg startede på grundforløb som elektronikfagtekniker i 2011, blev hele klassen mødt af faglæreren, som i sin farverige ternede skjorte viste rundt i værkstederne og efterfølgende bød på morgenbrød. Stemningen var god - vi havde alle glædet os! De store smil forsvandt dog, da læreren helt neutralt,
og vist højere end han selv havde forventet, fik sagt: ”det er forresten kun 25 % af jer, der finder en læreplads”. Hele klassen blev stille, og alle kiggede på ham. Jeg kan stadig huske det sug, jeg fik i mellemgulvet. Glæden var væk, og tilbage var der kun de birkes, der havde sat sig fast mellem tænderne. Kigger jeg tilbage, var dette tidspunktet, hvor jeg besluttede mig for at blive fagligt aktiv. Kampen for at ingen skal spilde tiden på en uddannelse, de ikke kan bruge til noget, var begyndt. Jeg fandt en læreplads på en stor offentlig virksomhed, men selvom s tedet var godkendt til 5 lærlinge, var jeg kun lærling nr. 3. Det tog mig 2 års kamp, med tillidsrepræsentanten ved min side, at sikre, at vi fik fyldt de pladser op, som virksomheden var godkendt til.
FLERE SKAL BLIVE FAGLÆRTE
I 2025 er prognosen, at vi kan beskæftige op mod 70.000 flere faglærte, end vi uddanner. Jeg stemmer – både til folketingsvalg og kommunalvalg – på kandidater, som vil sikre, at vores uddannelsessystem er i top. Hvis det stod til mig,
skulle vi have obligatorisk erhvervspraktik i folkeskolen, så man kan få ”hands-on”erfaring med erhvervslivet. Vi skal have uddannelsesvejledning i folkeskolen, som sikrer, at eleverne i højere grad bliver oplyst omkring både den gymnasiale vej og den erhvervsfaglige vej. For alle skal have muligheden for at vælge uddannelse baseret på både hjertets og hjernens holdninger. Slutteligt skal vi have et kvotesystem på uddannelserne, som sikrer, at vi uddanner den arbejdskraft, vi har brug for. Det betyder også, at når man kommer ind på en uddannelse, som f.eks. kræver en læreplads, så skal man være garanteret en læreplads – det giver uddannelsesgaranti og nedbringer arbejdsløsheden hos nyuddannede.
STEM D. 21. NOVEMBER
I et folkestyre er det ens pligt at stemme, for ellers fungerer styreformen ikke. Er man utilfreds med udvalget af kandidater og deres holdninger, ser jeg tre muligheder: Man kan vælge at engagere sig i politik, og forsøge at ændre partiernes eller kandidaternes holdninger. Man kan vælge selv at stille op. Man kan stemme blankt – ikke at stemme, er ikke en mulighed.
DSU’EREN OKTOBER 2017 SIDE 29
KRIGEN UDEN VINDERE
ARTIKEL AF Maj Jensen Christensen
Syrien, flygtningestrømme og atomtrusler fra Nordkorea har fjernet fokus fra en konflikt tæt på os. DSU’s forbundssekretær har besøgt den glemte krig i Ukraine. Solen skinner. Træerne er grønne. Insekterne summer. Det er juni, og jeg er taget med vores internationale paraplyorganisation IUSY til Østukraine for at forsøge at forstå den glemte krig lidt bedre. Vi er kørt ud på landet i Donetsk-regionen. Vi skal se et af de tydelige vidnesbyrd om krigshandlingerne her i Ukraine. Der er en sælsom stemning over det tidligere hospital på bakken uden for Semenivka. Hospitalet er en sønderbombet ruin. Flere steder mangler store dele af taget. Vinduerne er blæst ind. Der ligger glasskår og murbrokker overalt. Hospitalet er bombet af den ukrainske hær. De bombede det, da de drev separatisterne tilbage østpå. I dag er bygningerne ubrugelige og står som tydelige beviser på krigen. Omtrent 60 kilometer fra, hvor vi går nu, er den frosne frontlinje mellem Ukraine og separatisterne. Fronten har ikke rykket sig siden december. Til gengæld bliver våbenhvilen overtrådt næsten hver dag, og i de 30 timer, studieturen varer, bliver en håndfuld af de kæmpende såret eller dræbt ved fronten. Vi er tæt nok på til, at begge sider af konflikten har våben, der kan nå vores position, hvis de vil.
EN NY GENERATION AF POLITIKERE
Vi møder byrådsmedlemmet Liliya på
DSU’EREN OKTOBER 2017 SIDE 30
en af de dyre caféer i Kramatorsk i Donetsk-regionen. Lilliya er midt i fyrrerne og velklædt. Hun holder øjenkontakt bordet rundt, når hun taler og lytter nysgerrigt, når vi stiller spørgsmål. Samtalen foregår via tolk. Liliya taler russisk, som de fleste andre ukrainere i Østukraine. Det er der intet mærkeligt i. Liliya personificerer alt det, man kan forvente af en politiker. Men hun havde kun halvandet års reel partierfaring i bagagen, da hun blev valgt ved seneste lokalvalg. Med Porosjenko som præsident, er der kommet en hel bølge af nye politikere, der vil reformere og gøre op med korruption. Men de står overfor en stor udfordring med de mange internt fordrevne i regionen.
FLYGTNING I EGET LAND
Kramatorsk havde før krigen 200.000 indbyggere. Efter krigen har de modtaget 70.000 internt fordrevne flygtninge fra områderne omkring frontlinjen. Selvom flygtningene deler sprog, kultur og etnicitet med de lokalsamfund, de kommer til, er det svært at finde fodfæste. Rigide regler gør det stort set umuligt for dem at opretholde basale rettigheder som stemmeret. Og kampen om job og bolig er hård. For at blive registreret som internt fordrevet – og opnå rettigheder – skal man vente hjemme på et besøg fra de lokale
myndigheder. Det betyder, at man ikke kan tage arbejde. Eller omvendt, at man ikke kan blive korrekt registreret, hvis man arbejder.
ER DER LYS BAG SKYERNE?
Efter 30 timer i Østukraine har vi alle oplevelser nok med hjem i bagagen til flere lange historier. Vi er ikke just opløftede, men vi har dog mødt mange, som arbejder for et nyt, demokratisk Ukraine i fremgang. Bag de udbombede hospitalsbygninger på bakken uden for Semenivka, er håndværkere travlt i gang. De bygger nye hospitalsbygninger på fundamenterne af de gamle. Ukraine er et land, der vil fremad. Vi må ikke lade dem alene tilbage. For vores lille internationale delegation af socialdemokrater er der ingen tvivl: det internationale samfund må ikke vende blikket væk, selvom TV-kameraerne er slukkede. Der er brug for international hjælp til Ukraine. DSU’s hovedbestyrelse vedtog i august en udtalelse om situationen i Ukraine. Den kan du finde på DSU’s hjemmeside www.dsu.net under ”Politik”.
Jeppe Kofod, gruppeformand for de danske socialdemokrater i Europa Parlamentet, skriver hjem om de politiske beslutninger i Bruxelles og livet som parlamentariker
TIRSDAG DEN 12.9.2017 KOMMISSÆR I VR-BRILLER
I eftermiddag er jeg, som næstformand for Parlamentets Dyrevelfærdsgruppe, medarrangør på en udstilling om grise. Udstillingen, der hedder #EndPigPain, dokumenterer, hvordan dyrevelfærdslovgivningen overtrædes af EU’s medlemslande. Millioner af europæiske grise får årligt halen klippet eller bliver kastreret - uden bedøvelse eller smertelindring. Det er simpelthen dyrplageri. Det er også ulovligt. Men de nationale myndigheder griber ikke ind! Alene i Danmark får ca. 95% af alle smågrise halen klippet eller brændt af, mens de er 2-4 dage gamle. Derfor har jeg, i samarbejde med europæiske dyrevelfærdsorganisationer, stablet en udstilling på benene – midt i Europa-Parlamentet i Strasbourg – så vi kan konfrontere mine MEP-kolleger og Kommissionen med de faktiske forhold. Udstillingen var heldigvis velbesøgt. Vigtigst var dog, at den ansvarlige
kommissær kom forbi. Vi fik tilmed lokket ham i et par VR-briller, så han kunne se optagelser fra en italiensk svineproduktion i 360 graders video. Det gjorde tydeligt indtryk! Nu skal der så følges op, og jeg vil holde nøje øje med, at Kommissionen griber ind over for det her systematiserede dyrplageri.
ONSDAG DEN 13.9.2017 STATE OF THE EUROPEAN UNION
Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, har netop holdt sin årlige State of the European Union-tale, hvor formanden giver sit bud på fremtidens Europa. Det var på samme tid en både god og helt håbløs tale. For første gang sagde Juncker klart og tydeligt, at illegale, økonomiske migranter i Europa selvfølgelig skulle sendes tilbage. Det er et nybrud. Han kom også med gode, konkrete forslag om tiltag mod skatteunddragelse, og forslag der kan værne europæiske arbejdere mod unfair konkurrence. Fremragende! Men, men, men… så drukner det hele i tåbelige forslag om én super-præsident for EU og transnationale opstillingslister til EU-valget i 2019. Og så havde både journalisterne og populisterne på begge fløje noget at skrive og råbe om. Selvom
Junckers forslag nærmest øjeblikkeligt blev afvist af flere stats- og regeringschefer, og jeg selv kunne afvise på vegne af de danske socialdemokrater. Kort sagt: forslagene var døde, allerede inden vi forlod plenarsalen, hvor talen blev holdt. Sat lidt på spidsen kan man sige, at alt dét, der trak overskrifter, aldrig bliver til noget. Mens alle de gode forslag, som vi vil behandle her i Europa-Parlamentet inden valget i 2019, ikke blev nævnt med så meget som to sætninger. Dét var et klart fejlskud af Juncker.
RØD (I) FRONT MOD SKATTEFUSK
I dag er der arbejdsgruppemøde i Det Særlige Skattesnydsudvalg, hvor jeg er ordfører på hele Europa-Parlamentets vegne. Inden jeg mødes med arbejdsgruppen, har jeg dog selv en aftale med EU’s skattekommissær, den franske socialdemokrat Pierre Moscovici. Og der er rigeligt at tage fat på! Bare se den nylige Aserbajdsjan-sag, hvor 18 milliarder bestikkelseskroner er vasket hvide gennem Danske Banks estiske afdeling. Sagen er kun toppen af isbjerget. Derfor må vi arbejde sammen for at skærpe EU-lovgivningen, så vi kan lukke ned for de usolidariske skattesnydere, der ikke vil betale til fællesskabet.
DSU’EREN OKTOBER 2017 SIDE 31
PPPostdanmark Magasinpost SMP Id nr.: 46219
BAGSIDEN AFSLØRER:
SPIONER I DSU
Den socialdemokratiske topledelse infiltrerer DSU og styrer den politik, forretningsudvalget vedtager.
Bagsiden er kommet i besiddelse af nogle dokumenter, der afslører, at Morgan er i lommen på Henrik Sass Larsen, og det berygtede – og eftertragtede – AIA, Arbejderbevægelsens Illustrations Afdeling. Bagsidens udsendte tiltvang sig en kommentar fra Morgan, på en café i indre København.
Morgan, hvad siger du til beskyldningerne om, at du er i lommen på Henrik Sass Larsen? a, jeg er jo ansat som hans personlige assistent. Så det kan man vel godt sige. Så du er ikke ansat som spion? Øh... Nej? Satans! Hvad laver du så som ”personlig assistent”? Holder styr på hans kalender og sådan... Her stopper interviewet, da caféejeren mente, at bagsidens udsendte forstyrrede de andre gæster, ved at have tiltvunget sig adgang til den i øvrigt åbne café, ved at knuse en rude.
BAGSIDEN er udelukkende for sjov og ment som et humørfyldt indspark til vores organisation. Ha’ en dejlig dag.
DSU’EREN OKTOBER 2017 SIDE 32
Afsender, DSU // Kigkurren 8D 3 tv. // 2300 KBH S Ændringer vedr. abonnement: Ring venligst på 72 300 880
DSU’s næstformand, Morgan Krüger, er afsløret i spionage. Morgan er også bedre kendt som ”slagteren fra Herning,” hvilket er ret åndssvagt, da Morgan aldrig har haft noget med Herning at gøre. Morgan er opvokset i Ågerup, som er en lille by få kilometer fra Roskilde. Og så har det vist sig, at han er spion for den socialdemokratiske ledelse på Christiansborg.