DSU'eren - Årgang 91 - Nr. 2

med - KLÆDT PÅ TIL KONGRES - INTERVIEWS MED LOUISE OG PETER - JOBPATRULJE OG ARBEJDERSANGE

af Niels Peter Bøgballe, redaktør

Farvel og tak DSU afholder sidst i maj sin 39. kongres i Horsens. Derfor retter vi i dette nummer fokus ind på den forestående kongres, dens temaer og nogle af personerne involveret. Til behandling er det organisatoriske oplæg ’Vi gjorde det og hvad så nu’ og de to politiske oplæg ’Fair Fremtid’ og ’Vi forandrer verden’. I denne udgivelse vil vi forsøge at komme forbi nogle af de centrale forslag og problemstillinger, som de tre nævnte oplæg behandler. Allerede nu står det klart, at kongressen bliver et farvel til de sidste fire års ledelse og et goddag til andre i front for DSU. Derfor er det også relevant i denne udgivelse at se tilbage. Efter fire år i spidsen for DSU stopper forbundsformand Peter Hummelgaard Thomsen og forbundssekretær Louise Juul Jensen, og i denne udgave ser vi tilbage på, hvordan og hvorhen DSU har bevæget sig de sidste fire år.

rigtige tidspunkt. I dag kan man ikke længere ignorere DSU i den nationale debat – og lige nu formår organisationen at være dagsordensættende i stor grad. Allerede ved Europa-Parlamentsvalget i sommeren 2009 slog Socialdemokraterne et stort brød op med en på det tidspunkt høj målsætning om, hvor mange vælgeres døre man ville rundt at banke på, præcis som Obama gjorde med succes året før. Ved den valgkamp viste DSU sit potentiale og blandt andet løftede den opgave. Og det til et 12-tal. Pil op. De mennesker, som dengang var med til at bære arbejdet, var også ved sidste års folketingsvalg rygraden i udfrielsen af større delmål og selve målet – en ny regering. I kampagneøjemed står DSU stærkt i partiet – også som rum for udvikling af nye kampagnemetoder.

"I dag kan man ikke længere

I mine øjne har DSU opnået en unik position på flere områder. Et spor er den indflydelse, DSU har sikret sig i den nye regering; dels via de tidligere DSU’ere og nu folketingsmedlemmer, som landet rundt har fået hjælp under valgkampen fra DSU, og siden konstante politiske input, men dels også de mange tidligere DSU’ere i ministerierne. DSU har været faste gæster på Christianborg og i ministerierne siden regeringsdannelsen, hvilket skyldes DSU’s magtposition i partiet og niveauet i vores politiske udvikling og debat.

I udvalgsstrukturer, ansattestruktur og arbejdsgange har DSU som organisation udviklet sig meget de sidste fire år. Uagtet om man undervejs har været enig i alle beslutningerne truffet, kan man i dag bare konstatere, at DSU står stærkt politisk og organisatorisk nationalt, regionalt og lokalt. Økonomisk står DSU godt, hvilket skyldes et stort fokus på området og noget så populært som rettidig omhu. Mulighederne for DSU som organisation er meget store, og den store opgave for den kommende ledelse bliver først og fremmest at kunne fastholde, men dels også udvikle DSU politisk og organisatorisk.

I forlængelse heraf er DSU’s position i den offentlige opinion af kolossal betydning. DSU personificeret ved Peter Hummelgaard Thomsen har vundet en fast plads i diverse medieeksponerede debatter, hvor DSU har manifesteret sig ikke kun som saglige og vedholdende, men også relevante og vedkommende. Denne position skyldes også en evne til at melde det rigtige ud på det

Som sagt stopper vi flere inklusiv jeg selv i DSU’s øverste ledelse og Forretningsudvalg på den kommende kongres. I den forbindelse er der kun tilbage at sige tak til de kommende tidligere kollegaer, samarbejdspartnere osv. DSU har man kun på lånt tid, og man skal prøve at aflevere organisationen i lidt bedre stand, end da man overtog den. Det synes jeg lykkedes.

ignorere DSU i den nationale

debat – og lige nu formår organisationen at være dagsordensættende i stor grad"

SIDE 2 DSU’eren Maj 2012

2 Leder 4 Siden sidst Tema: 6 10 12 17

25

18 19 20 22 25 27 28 31

Interview - Peter Hummelgaard Thomsen Interview - Louise Juul Jensen Klædt på til kongres! Voxpop

Jobpatruljen Koks i bageriet hos TV-kok Påskekursus 2012 Arbejdersange - kulturarv der lever! Historisk 1. maj Vi maler Danmark Rødt Debat Dans Dagbog

DSU’eren udgives af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom Danasvej 7 - 1910 Frederiksberg Tlf.: 72 300 880 - Fax: 72 300 899 dsu@dsu.net - www.dsu.net Ansvarshavende Peter Hummelgaard Thomsen Redaktør Niels Peter Bøgballe Medredaktør Rasmus Jakobsen Redaktion Daniel L. Jørgensen, Jakob Esmann, Rasmus Schmøkel, Jonas Witt Hansen, Mette Pabst Andersen, Lars W. Hansen (politisk medarb.) Korrektur Jakob Esmann og Allan Lyngs Kjærgaard

22

Design og layout, samt fotos side 1-3, 7, 11, 19-23 og 25 Kristian Emil Petersen, www.kepdesign.dk Tryk Kailow Graphic A/S - oplag 6.700. Trykt klimaneutralt Årsabonnement for ikke-medlemmer kr.: 200,Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSUs eller redaktionens holdning. Citater fra DSU’eren må kun gengives med tydelig kildeangivelse. ISSN: 0905-5525

ODENSE

AARHUS

IUSY KONGRES

Hver andet år afholder DSU’s internationale paraplyorganisation, IUSY, kongres – stedet hvor den politiske retning for alle verdens unge socialister udstikkes. D. 19. april drog Sophian Drif, Jonas Manthey og Anna Ingrisch derfor til hovedstaden i Paraguay, Asunción, for at deltage i en tre dages lang kongres med diskussioner, valgtaler og politikudvikling. Sammen med vores nordiske søsterorganisationer, SSU og AUF, kæmpede vi for at sætte stærke aftryk på den politiske dagsorden – bl.a. ved at forsvare Responsibility to Protect og vores vigtige indsats i Libyen. Mens SSU og AUF hver fik valgt en vicepræsident blev Anna Ingrisch valgt til IUSY’s kontrolkommission, som er ansvarlig for medlemsspørgsmål og budgetmonitorering. Det var nogle gode og vigtige dage i Paraguay, hvor DSU sammen med resten af Norden fik markeret sig som en stærk hjemstavn for udsyn, solidaritet og velfærd.

AARHUS FOR MANGFOLDIGHED DSU Aarhus var medarrangører af Aarhus for Mangfoldighed. Dagen var en manifestation af, at Aarhus er en åben og tolerant by med plads til alle. Sammen med 5000 andre aarhusianere viste DSU, at hadets retorik og ekstreme ekskluderende synspunkter ikke hører hjemme hverken i Aarhus eller i Danmark. OP PÅ ØLKASSEN Folkets talerstol bliver taget i brug, når DSU Aarhus forbereder sig til kongres. På et tirsdagsmøde i maj var alle deltagere på talerstolen for at tale deres mærkesag i det interntionale kongresoplæg. Piger og drenge bragede igennem lydmuren til store klapsalver.

DEN 18. APRIL BESØGTE DSU ODENSE ALBANI BRYGGERIET I ODENSE Selve besøget gik ud på et kort oplæg om Albanis historie, hvorefter vi blev vist rundt på selve bryggeriet. Vi fik samtidig indblik i Albani som virksomhed – en virksomhed som i høj grad er ganske underholdende! Vidste I, at ”man kan se togafgangene på Københavns Hovedbanegård fra Albanis skorsten? Det kræver naturligvis, at man tager en køreplan med”. Derudover smagte vi ikkepasteuriseret øl, og så et billede af Thorvald Stauning som medarbejderne på Albani aldrig kunne drømme om at tage ned. Til sidst gav bryggeriet en sandwich og en del øl! Det var i sandhed en uforglemmelig dag.

SIDE 4 DSU’eren Maj 2012

Sophian, Jonas og Anna med vores gode venner fra SSU og AUF.

DSU'S RETSPOLITISKE ARBEJDSGRUPPE

pointsystem for familiesammenføring er alt sammen socialdemokratiske mærkesager, som nu er gjort mulige ved regeringsskiftet. Samarbejdet med Morten er kun arbejdsgruppens første skridt. I den nærmeste fremtid forberedes bl.a. et nyt oplæg vedrørende efterretningstjenesternes rolle i det danske samfund. Er I i jeres afdeling interesseret i at få besøg af et medlem af den Retspolitiske Arbejdsgruppe, er I mere end velkomne til at henvende jer til ekp@dsu.net.

INTEGRATION ELLER MEDBORGERSKAB? Socialpolitisk udvalg afholdt lørdag d. 21. april integrationskonference på Metal Hovedstaden. Omkring 40 DSUere fra hele landet deltog i konferencen, og de havde blandt andet fornøjelsen af at høre Zeyneb fra Dansk Anatolien Ungdom fortælle om, hvordan deres organisation konkret arbejder med integration i praksis. Også vores egen Yildiz Akdogan var på banen, og kritiserede partiets integrationspolitik – eller mangel på samme. Dagen sluttede af med en paneldebat med Asmaa Abdol-Hamid, Rune Kristensen og Alexander Grandt, der debatterede ud fra de mange gode spørgsmål deltagerne havde. Den røde tråd gennem konferencen var spørgsmålet om, hvorvidt det handler om at integrere folk, så de passer ind, eller om man hellere skal gøre dem til medborgere af vores samfund. På trods af flere afbud fra oplægsholdere i sidste øjeblik var det en vellykket konference, hvor fremtidens integrationspolitik blev debatteret.

DSU-formand Peter Hummelgaard Thomsen deltog i år på Danske Banks generalforsamling. I sit indlæg gav han både ledelse og aktionærer en kraftig opsang, da han talte om bankens manglende samfundsansvar. Da finanskrisen ramte holdt samfundet hånden under Danske Bank ved hjælp af bankpakkerne, men efterfølgende har banken slet ikke udvist samme grad af ansvar overfor samfundet. Tværtimod har Danske Bank gemt milliarder væk i skattely og udbetalt skyhøje lønninger til direktionen.

KØBENHAVN

HUMMELGAARD HOS DANSKE BANK

SOCIALPOLITISK UDVALG

VEJEN TIL INDFLYDELSE DSU’s Retspolitiske Arbejdsgruppe mødte i midten af januar justitsminister Morten Bødskov (S), som havde inviteret gruppen til at diskutere regeringens planer for de næste års retspolitik. Selvom der var enkelte uenigheder, er der som socialdemokrat rigtig meget at glæde sig over. Hævelse af den kriminelle lavalder, liberaliseringer af knivloven, større fokus på forebyggelse af ungdomskriminalitet, uddannelse under fængselsstraf, åbenhed omkring Politiets Efterretningstjeneste og afskaffelse af den borgerlige regerings

Det var foreningen ”Kritiske aktionærer,” som havde inviteret Peter til at tale på generalforsamlingen på grund af DSU’s store engagement i kampen for at tøjle finanssektorens grådighed.

DSU’eren Maj 2012 SIDE 5

Interview af Rasmus H.Schmøkel

Niels Peter Bøgballe

Peter Hummelgaard Thomsens fire år som forbundsformand for DSU har været stærkt præget af den økonomiske krise, hvilket også har været med til at forme DSU’s ideologiske udgangspunkt. DSU’s 39. kongres sidst i maj måned bliver rammen om et farvel til DSU’s forbundsformand gennem de sidste fire år, Peter Hummelgaard Thomsen. I den anledning har DSU’eren sat Peter Hummelgaard Thomsen i stævne for at se lidt tilbage på hans fire år som formand og få sat ord på, hvordan de fire år har været. ”På alle måder helt igennem fantastisk. Også hårdt. Det er jo mange timer, og det er jo hårdt på den måde, at man bliver kastet ud på meget dybt vand og skal kunne bunde og svømme i det. Men alt i alt har det været fantastisk. DSU har givet mig en masse godt med i bagagen til rejsen videre i livet. Jeg er blevet formet meget mere i mine politiske holdninger. Jeg er blevet stærkere i debatter. Det har været fantastisk at stå i spidsen for en organisation, hvis medlemmer og afdelinger er helt suveræne og uovertrufne sammenlignet med alle andre organisationer. Og så det at få

SIDE 6 DSU’eren Maj 2012

lov til at udvikle og flytte DSU,” fortæller Peter Hummelgaard Thomsen. Da Peter Hummelgaard Thomsen og resten af de valgte i 2008 overtog lederskabet af DSU, var det med store ambitioner og store planer, men kort inde i perioden var det hurtigt ydre omstændigheder, der i den grad satte dagsordenen. ”Min formandstid har i den grad været formet og præget af den økonomiske krise og finanskrisen,” fortæller Peter Hummelgaard Thomsen og fortsætter: ”Det har været det altoverskyggende tema, uanset om vi har sat fokus på finanssektorens grådighed, behovet for en Tobin-skat, om det har været den høje ungdomsarbejdsløshed og den generelle arbejdsløshed, ansvarsplacering for krisen, hvordan vi kommer ud af krisen – det er simpelthen gået som en rød tråd og har været det altoverskyggende tema i løbet af de sidste fire år.”

Indflydelsen De små successer har gennem de sidste fire år været mange for Peter Hummelgaard Thomsen og DSU. Det er lykkedes for DSU at alliere sig med fagbevægelsen og tage et opgør mod de gule fagforeninger og et moralsk opgør med de mennesker, som er gratister. Og ’Tak for lort Fogh’kampagnen, hvis formål var at sætte fokus på daværende statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) brudte valgløfter om at ville investere i en forbedring af folkeskolerne landet over. Efter DSU’s kampagne, som satte fokus på skimmelsvamp i loftet, punkterede ruder og uhumske toiletter, blev der afsat 100 millioner på det års finanslov til forbedringer. Men DSU har været nødt til at flytte sig for at kunne få indflydelsen. Såvel politisk som organisatorisk. ”På den politiske side har vi flyttet det, så vi har fået skærpet vores ideologiske

“DSU har givet mig en masse godt med i bagagen til rejsen videre i livet. Jeg er blevet formet meget mere i mine politiske holdninger. Jeg er blevet stærkere i debatter. Det har været fantastisk at stå i spidsen for en organisation, hvis medlemmer og afdelinger er helt suveræne og uovertrufne sammenlignet med alle andre organisationer”

Foto: Kristian Emil Petersen

DSU’eren Maj 2012 SIDE 7

LOUISE JUUL JENSEN Forbundssekretær for DSU 2008-2012

JACOB BJERREGAARD Forbundsformand for DSU 2004-2008 og medlem af Folketinget (S) Peter har gjort en fantastisk indsats som formand for DSU. Nu kan jeg med et glimt i øjet sige, at han kan fik overdraget et DSU i topform, men jeg skal da love lige for, at han har tjent vores organisation på fornemmeste vis. Han har udviklet politik, han har kommunikeret flot og klart med social indignation, og han er Danmarks bedste debattør. Peter har til min store fornøjelse turdet at udfordre vores parti med nødvendige synspunkter. Det er DSU’s rolle! Jeg tror og håber på, at Peter har en stor politisk fremtid foran sig til gavn for vores parti og vores land!

sanser midt her i den værste krise siden 1930’erne. Vi har været et team, som har været i stand til at flytte DSU, trænet DSU til at være dem, der fører og vinder valget for Socialdemokraterne så at sige. Når Socialdemokratiet snakker om, at de har en masse frivillige rendende rundt, så er den skinbarlige sandhed jo, at det er DSU’ere, der render rundt og banker på døre og sidder i telefonbanker. Vi har gjort folk så hamrende dygtige til det, at de genererer endnu flere aktive ude lokalt, og at hver enkelt DSU’er løber lige så langt og betyder lige så meget som 10 andre frivillige. Det er en enorm styrke, og det er ud fra en strategi om, at vi skulle fylde noget og betyde noget, når valgdagen var overstået. At vi har været i stand til at hjælpe Socialdemokratiet med at forny deres kampagneorganisation, har jo været en stor og nødvendig ting,” fortæller Peter Hummelgaard Thomsen. Forholdet til Socialdemokraterne er rigtig godt, og på Socialdemokraternes kongres i 2011 fik Peter Hummelgaard Thomsen i Helle Thorning-Schmidts replik til DSU-formandens hilsen en hyldest, der ikke efterlod nogen tvivl om, hvor stor en magtfaktor DSU er i ”moderpartiet”.

SIDE 8 DSU’eren Maj 2012

Peter er et utroligt rart og kærligt menneske. Så er han også et meget loyalt menneske. Vi kan tage diskussionerne og være uenige, men når man eksempelvis har opnået en enighed, så er han utroligt loyal overfor den beslutning. Han er også meget stædig, og giver sig ikke uden en kamp.

MICHAEL JOHNSON Tidligere politisk medarbejder i DSU, kredsformand Soc.Dem. i indre by – 3. kreds, konsulent i DUF og ven: Peter har formået at bring en ’old school-indigneret’-måde at tale og være på tilbage til Socialdemokraterne. Han har vist at man kan trække glød og ideologi ind i debatterne, og selvom han stiller sig kritisk er det på en god konstruktiv måde.

Men kampene og den konstruktive kritik har været til stede, eksempelvis da DSU førte den politiske kamp på Socialdemokraternes kongres om en kriminalisering af sexkøb – og vandt, trods flere ledende skikkelsers modstand. Til efteråret har Socialdemokraterne lovkongres, og her skal vi diskutere de socialdemokratiske visioner for 2032, men ifølge Peter Hummelgaard Thomsen handler det hele om balance. ”Mens vi har gjort alle de ting på den politiske og kampagnemæssige front, er det jo lykkedes os at bevare en balance, hvor vi fra tid til anden er ude at revse socialdemokratiet, men gør det på en konstruktiv måde, hvor vi selv kommer med forslag til, hvordan kursen skal lægges, frem for bare at sige, at der mangler et projekt eller det kunne være bedre. Grunden til, at vi får flere medlemmer og flere aktive afdelinger, tror jeg, er summen af det,” fortæller Peter Hummelgaard Thomsen. Debattøren DSU har i større og større grad manifesteret sin plads i den offentlige opinion – de sidste fire år især personificeret ved Peter Hummelgaard Thomsen. Ved Folkemødet 2011 afholdt Politiken DM i debat, hvor

Peter Hummelgaard Thomsen suverænt vandt over sine konkurrenter fra bl.a. SFU og VU. Men det er ikke kun Peter Hummelgaard Thomsens kommunikative evner, der har gjort DSU til en efterhånden fast gæst i P1 Debat, DR2’s Debatten, TV2 News eller den skrevne presse. Det skyldes også DSU som organisation. ”Jeg ville jo ikke som formand for DSU ha’ haft overskuddet eller muligheden for at prioritere det og søge opmærksomhed, hvis ikke man havde haft en helt igennem fantastisk forbundssekretær (Louise Juul Jensen, red.), som har sørget for, at DSU’s organisation kører mere velsmurt end i mange år. Det ville jo slet ikke betyde noget, hvis vi ikke havde de bedste lokalafdelinger og de sejeste aktiviteter, hvor medlemmer har lyst til at deltage og internt udfordre de herskende synspunkter, så man hele tiden også er i en internt levende debat,” fortæller Peter Hummelgaard Thomsen. Energien er blevet brugt på at få gjort DSU til en naturlig del af Socialdemokraternes kampagneorganisation, at få rejst og debatteret vigtige mærkesager internt i DSU og ikke mindst på at få dem

MORTEN BØDSKOV

HENRIK SASS LARSEN

Forbundsformand for DSU 1996-2000 og justitsminister:

Forbundsformand for DSU 1992-1996 og medlem af Folketinget (S):

En af de bedste DSU-formænd gennem tiderne – det er det første, der falder mig ind. Jeg har lært Peter at kende som en meget kompetent og visionær politisk kraft, der med saglighed, indlevelse og engagement kæmper for den demokratiske socialisme. Han er en dreven og dygtig debattør, der er god til at forstå det politiske spil og derfor evner at forstå sine politiske modstandere. Man kan næppe være i tvivl om, at Peter vil nå langt i politik. Han brænder for at gøre en forskel, og vi bør alle sætte pris på, at han er socialdemokrat. Jeg ønsker ham alt muligt held og lykke i fremtiden.

videreformidlet igennem diverse medier. Det har betydet, at fokus på den reelle politiske indflydelse i den stadigt nye S-SF-R-regering har været for lille. Her mener den afgående forbundsformand, at det vil være naturligt, hvis den kommende ledelse rettede sit fokus. ”Det er et af de steder, hvor jeg ikke synes, at jeg og vi har været gode nok. Ja, det er rigtigt, vi har fyldt meget i den offentlige debat, men vi har måske ikke været gode nok til få placeret vores ideer, tanker og synspunkter på en strategisk måde hos ministre og medlemmer af Folketinget, som gør, at de går videre med det og i praksis også får gjort DSU’s politik til virkelighed. Der mener jeg, at der er en meget, meget vigtig opgave og en åben boldbane for det nye Forretningsudvalg og den nye hovedbestyrelse at gøre det endnu bedre, end hvad vi har gjort. Og det har jeg stor tiltro til,” fortæller Peter Hummelgaard Thomsen og fortsætter: ”En ny ledelse skal jo formulere sine egne indsatsområder. Hvis den nye ledelse sætter sig ned og siger, at hovedformålet er at de mærkesager, som DSU's medlemmer vedtager på kongresser, på landsmøder og i hovedbestyrelsen, rent faktisk går hen og

Jeg synes at Peter har gjort det fremragende som DSU-formand. Jeg har igennem hele perioden haft et tæt samarbejde med ham, og han har på flotteste vis placeret DSU som en aktiv, central og uundværlig del af den socialdemokratiske arbejderbevægelse. Og alle i parti og fagbevægelse som jeg har mødt på vejen deler den opfattelse – og det er sjældent at en DSU-formand får en sådan ros! Jeg er sikker på at Peter (vi kalder ham altså Hummel) nok skal blive en aktiv del af partiet fremover, og glæder mig til at se ham i den socialdemokratiske gruppe efter næste valg.

bliver til virkelighed, altså bliver adopteret af folketingsmedlemmer og ministre, så er det jo et flot stykke arbejde, som vil være meget værdifuldt for DSU.” Hvad så nu? Efter at have brugt mere end 10 år i DSU, heraf de sidste fire år på i døgndrift at repræsentere DSU’s medlemmer og holdninger, er det relevant at få at vide, hvad der venter forude. ”Nu er jeg jo lige blevet valgt som folketingskandidat, og det er jeg jo sindssygt glad og stolt over. Det betyder meget for mig at være blevet det på Amager, hvor jeg også selv er opvokset. Jeg skal finde mig et arbejde og gøre min uddannelse færdig, men jeg skal ikke mindst også blive ved med at være aktiv med socialdemokratiske synspunkter i den offentlige debat og fremprovokere ting, tage endnu flere slagsmål med de borgerlige og den ideologi, de repræsenterer, som jeg mener, er grunden til, at vi er havnet i den nuværende krise, og grunden til, at vi ikke er kommet ud af krisen endnu. Det er der et større behov for end nogensinde,” afslutter Peter Hummelgaard Thomsen.

PETER HUMMELGAARD THOMSEN • 29 år • Opvokset på Amager • Student på Tårnby Gymnasium 2003 - studerer nu Jura • Har været medlem af DSU's forbundsstyrelse • Har været formand for DSU’s internationale udvalg • Peter begyndte som afdelingsformand for DSU Kastrup/Tårnby og blev senere formand for DSU i Københavns Amt - og var den sidste formand inden amtsstrukturen ophørte som følge af strukturreformen. • I Juni 2011 vandt Peter DM i Debat på Folkemødet i Allinge. • I marts 2012 blev Peter folketingskandidat for Socialdemokratiets 4. kreds på Amager.

DSU’eren Maj 2012 SIDE 9

Interview af Daniel L. Jørgensen

Jonas Witt Hansen

Efter snart fire år som forbundssekretær er det ved at være slut for 28-årige Louise Juul Jensen. Mens hun har travlt med kongresforberedelsen og de sidste store opgaver, fanger DSU’eren Louise til en snak om DSU, systemer og sejre. Det er et vemodigt farvel Louise står overfor. Efter 15 år som DSU’er og fire som forbundssekretær, er det ved at være slut. ”Det er meget mærkeligt at stoppe, når man har været med i så mange år,” siger hun. Det er fire travle år, som Louise kigger tilbage på. Tre store valgkampe, en ny regering og en kampagneorganisation, der er blandt landets bedste. Men den første lange tid handlede hverken om dørtil-dør, valgplakater eller politik. ”Der var virkelig meget administrativt arbejde,” fortæller Louise om det første år, hvor hun sammen Landsforbundet lavede en liste over udfordringer, der skulle løses – én af gangen. »Det skal bare fungere« Louise var godt forberedt på at blive forbundssekretær, men selvom hun allerede dengang var erfaren DSU’er, var der opgaver, hun ikke havde set som en del af en politisk ungdomsorganisation, såsom egenudnyttelse og lønsumsafgift. ”Man har jo lært helt vildt mange ting,” konstaterer Louise, der ellers har en ganske aktiv DSU-karriere bag sig som blandt andet afdelingsformand i Aalborg og medlem af aktivitets- og kursusudvalget, uddannelsespolitisk udvalg og folkeskolegruppen.

SIDE 10 DSU’eren Maj 2012

Det var vigtigt for Louise at få de administrative ting til at virke fra starten. ”Vi måtte bare sige, at nu skal det her fungere. Det kan ikke nytte at bruge fire år på at få kontingentopkrævning til at fungere. Jeg hader, når det ikke fungerer,” siger Louise, som trods en alenlang liste alligevel følte, at hun og DSU kom fremad. Kampagneindsatsen har været en kæmpe succes Når Louise efter fire år skal gøre status, er der en ting, som står klarere end alt andet: DSU’s kampagneindsats. I de tre valgkampe, der har været, mens Louise har været forbundssekretær (europaparlamentsvalgkampen, regions- og kommunalvalget og folketingsvalget), er organisationen blevet trimmet, og DSU er gået forrest med nye kampagnemetoder. ”Det er et af de steder, hvor vi har rykket os mest,” konstaterer hun. Ifølge Louise er DSU gået fra at føre valgkamp lidt tilfældigt, hvor man har stillet sig op på en station og delt flyers ud, eller købt en død gris for at aflevere valgflæsk til Dansk Folkeparti, til i dag at føre meget mere professionel kampagne. ”Lokalafdelingerne har rykket DSU rigtig meget. Det er helt vildt, hvor stort et ansvar de lokale har taget,” understreger hun.

Økonomien i fokus Da Louise overtog forbundssektretærposten, var der behov for forandring. Det skabte røde tal på bundlinjen i både 2008 og 2009, men i dag er DSU’s økonomiske situation heldigvis forbedret. ”Vi foretog langsigtede investeringer, der var nødvendige for at få en bedre organisation. Det var dødssygt at bruge en masse penge på en ny hjemmeside og opdatering af medlemssystemet, men det er penge som er nødvendige at bruge for at få alt det andet til at fungere. Da jeg startede, var der mange problemer med at opkræve kontingent. Det har vi ordnet i dag ved hjælp af PBS-aftaler og et ordentligt system,” forklarer hun. ”Nu er det også lettere at nå 2.500 medlemmer, fordi der ikke er 100 mennesker, der ringer og spørger, hvorfor de ikke har fået et girokort.” Louises investeringer vil også sætte sine spor de kommende år i DSU. I budgettet for 2012 er der besparelser, især fordi vi har fået for 100.000 kroner nyt intranet, som fremover vil spare DSU for 70.000 årligt i brug af Net.dialog. Louise Juul Jensen har været personificeringen af den hårde økonomiske kurs i DSU. Derfor er Louise tit blevet set som den skrappe mor, der måtte sige nej, når en aktiv DSU’er kom med en god ide. ”Det har

“Vi skal være Danmarks stærkeste ungdomspolitiske organisation. Vi har fået en ny rolle med den nye regering, men derfor skal vi stadig råbe op og være aktive” Foto: Kristian Emil Petersen

jeg ikke haft noget problem med, det er bare en del af det at være forbundssekretær. Hvis man siger ja til det hele, vil man efterlade organisationen i dårlig stand.” En kvindeforkæmper Hvis Louise skal nævne en dagsorden, som ikke har givet de resultater, hun havde håbet på, er det ligestillingen i DSU. ”Det er hele den måde vi snakker om ligestilling på. Der er jeg uenig med mange i DSU. Ligestillingsdebatten om piger i DSU bliver tit sammenlignet med debatten om handicappede og indvandrere. Jeg føler mig som kvinde ikke som en minoritet på den måde. Det er lidt ærgerligt, at man ikke har fokus på det, og at man ikke i højere grad anerkender, at det er et problem.” Louise bider især mærke i, at der er flere piger, som er blevet afdelingsformænd, men samtidig er der færre kvinder i forretningsudvalget. ”Det er vanskeligt område, der bringer sindene i kog hos folk. Men vi har brug for at debattere løsningerne og erkende, at der er et problem – også selvom vi får en kvindelig formand for DSU,” siger hun. Hun opfordrer den nye ledelse til at sætte fokus på ligestilling i DSU, så færre går tabt i organisationen, fordi de ikke finder deres hylde i DSU.

DSU’s fremtid Selvom Louise er afgående, har hun stadig en klar holdning til DSU’s fremtid. ”Vi skal være Danmarks stærkeste ungdomspolitiske organisation. Vi har fået en ny rolle med den nye regering, men derfor skal vi stadig råbe op og være aktive,” siger hun og understreger, at det er nu, DSU for alvor skal søge indflydelse. For at hjælpe den nye ledelse i gang, har Louise lavet en to-do-liste, som den nye forbundssekretær kan følge de første uger. De første punkter er praktiske og administrative arbejdsopgaver i forbindelse med DSU’s hovedbestyrelsesmøde, som finder sted kort efter kongressen. ”Det var noget jeg selv savnede, da jeg startede. Hvad skal jeg gøre? Så jeg har prøvet at sætte nogle ting i system. Det betyder, at vi har fået en forretningsorden på 35-40 sider, hvor alt står. Det er lige fra, hvordan man bogfører, hvordan er reglerne i forhold til rejseafregning, når man køber mad, hvor meget må man så købe for, til hvordan vi håndterer penge i kassen.” For Louise handler alle listerne (der er mange, red.) om at gøre det lettere for nye tillidsvalgte og ansatte. ”Jeg tror grundlæggende på, at man ikke skal gøre

sig selv uundværlig. Det er der ikke nogen mennesker, der er.” Efter DSU… Når Louise slukker computeren for sidste gang og pakker tasken, står den først på en måneds ferie med gemalen Jan. Hvad der derefter skal ske, er Louise ikke afklaret med, men hun er sikker på, at de ting hun har oplevet og lært i DSU, er noget hun kan bruge. ”Jeg havde ikke været den, jeg er i dag uden DSU. Jeg har været med, siden jeg var 13 år. Det betyder, at jeg har været med i DSU i længere tid, end jeg ikke har været med i DSU. Det har præget mig meget,” afslutter Louise.

LOUISE JUUL JENSEN • 28 år - opvokset nord for Aalborg • Tidl. statskundskabsstuderende • Har været ansat på Socialdemokraternes partikontor • Har været ansat i Undervisningsministeriet • Medlem af DSU Aalborg og DSU København Nord • Formand for DSU Aalborg 1999-2001 • Tidligere medlem af AKU, FSG og UDU

DSU’eren Maj 2012 SIDE 11

Interviews af Jakob Esmann

Lars Wernblad Hansen

DSU’s kongres – helt fra bunden DSU afholder kongres hvert andet år, og kongressen er DSU’s højeste myndighed. Det betyder, at det, der besluttes på kongressen, kun kan ændres på den næste kongres. Der er ingen over og ingen ved siden af kongressen. Kongressen beslutter DSU’s love, som er reglerne for, hvordan DSU’s organisation skal fungere. DSU’s love er altså DSU’s grundlov, som fastsætter de overordnede rammer for DSU. Lovene kan altså kun ændres hvert andet år. Samtidig er det kongressen, der vælger DSU’s forbundsformand, forbundssekre-

tær, næstformand og de 10 forretningsudvalgsmedlemmer – 5 fra hver side af Storebælt. Derudover vedtages både politiske og organisatoriske oplæg. Det er også en tradition, at DSU på kongressen får besøg af en række kendte politikere som gæstetalere. I år er det lykkedes at få fat på statsminister Helle Thorning-Schmidt, beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, justitsminister Morten Bødskov samt formanden for vores norske søsterorganisation AUF, Eskil Pedersen. Ligeledes deltager der internationale gæster fra de andre socialdemokratiske ungdomspartier i Europa.

På kongressen er det ikke alle fremmødte medlemmer, der har indflydelse. Kongressen består nemlig af 235 delegerede. At være delegeret vil sige, at man har tale- og stemmeret på kongressen. Som delegeret repræsenterer man enten forretningsudvalget, hovedbestyrelsen, et distrikt eller en afdeling. Jo større en afdeling er, jo flere delegerede får den. Eksempelvis får DSU Aarhus med sine 265 medlemmer i alt 18 afdelingsdelegerede, mens DSU Skanderborg med sine 16 medlemmer er tildelt 1 delegeret. Hvis en afdeling ikke kan stille med det antal delegerede, som den er berettiget til, så går delegeretpladsen videre til den næste afdeling i rækken.

DE 235 DELEGEREDE PÅ KONGRESSEN ER FORDELT SÅLEDES: • 42 delegerede til Hovedbestyrelsen. Hovedbestyrelsens medlemmer er automatisk delegerede. Af de 42 er de 13 forretningsudvalget, de 28 er de distriktsvalgte repræsentanter, og 1 er socialdemokraternes repræsentant. • 20 forlodsdelegerede. Det er de ti distrikter, der fordeler disse. Distrikterne bestemmer selv, hvordan de vil fordele disse. Hvert distrikt har to forlodsdelegerede uanset medlemstal. • 173 afdelingsdelegerede. De afdelingsdelegerede fordeles på distrikterne ud fra deres størrelse baseret på medlemstal, hvorefter de efter afdelingernes størrelse fordeles ud på afdelingerne. Eksempelvis har afdelingerne i Sydjyllands distrikt med i alt 264 medlemmer fået 17 afdelingsdelegerede. Af disse 17 har DSU Esbjerg med 67 medlemmer opnået 5 delegerede. I alt giver det 235 delegerede

SIDE 12 DSU’eren Maj 2012

HVAD SKAL VI DISKUTERE PÅ KONGRESSEN? På kongressen skal der diskuteres tre større oplæg, to politiske og et organisatorisk. Oplæggene er skrevet af tre forskellige udvalg, der gennem et halvt år har haft masser af møder med spændende diskussioner og besøg af oplægsholdere. Oplæggene blev sendt ud i starten af marts, og siden har man rundt om i afdelinger og distrikter arbejdet med at formulere ændringsforslag til oplæggene. DSU’eren går ”bag om oplæggene”, og har interviewet et medlem fra hvert af de tre udvalg.

DET POLITISKE OPLÆG

Fair Fremtid

Kasper Sand Kjær, formand for DSU Københavnskredsen, har siddet i det udvalg, som har skrevet kongresoplægget Fair Fremtid. Her fortæller han om de centrale dele af oplægget.

Hvad har formålet med jeres oplæg været?

Vi har prøvet at skitsere nogle løsninger på de udfordringer for vores generation, som vi har identificeret i udvalget. Vores proces har været sådan, at vi først diskuterede, hvilke udfordringer vores generation egentlig har, og derefter har vi anvist forskellige forslag til løsninger. Det gælder eksempelvis, hvordan vi får flere igennem uddannelse, hvordan vi bekæmper ungdomsarbejdsløsheden og hvordan vi sikrer bedre fritidstilbud og det gode ungdomsliv. Hvorfor det sidste? De to første temaer er jo klassikere.

Det handler om, at vi gerne vil have fokus på hele ungdomslivet. Hvad der sker efter skoledagen påvirker også den tid, man er i skolen. Vi vil gerne sammentænke de unges liv. Spørgsmålet har været: Hvordan kan man uden for skole og arbejde hjælpe vores generation til et bedre liv? Der tror jeg eksempelvis, at bedre fritidstilbud kan løse problemer med social arv og forebygge ungdomskriminalitet. Derudover adresserer vi problemer i forhold til det at være ung i Udkantsdanmark. Der er ikke mange tilbud til unge, og mange flytter væk, når de kan komme til det. Men det er primært dem, der får en uddannelse,

der flytter. Resten bliver. Dermed bliver det ikke kun en geografisk, men også social opdeling af Danmark. Hvad er det nye i jeres oplæg?

Der er mange nye ting i alle afsnit. Vi har stillet os selv et konsekvent spørgsmål gennem oplægget: Har vi ment det her før? Hvis det så er sådan, har vi ikke brugt meget plads på det. Eksempelvis fylder helhedsskolen ikke meget. Men tanken om helhedsskolen er en forudsætning for mange af de ting, vi gerne vil, og derfor er det med, men fylder ikke ret meget. Samtidig henviser vi til løsninger på, hvordan vi så kan få flere helhedsskoler. Derudover tager vi et opgør med akademiseringen i uddannelsessystemet. Vi vil afskaffe AT-faget i gymnasiet, styrke erhvervsuddannelserne, afskaffe hjemmelektier i folkeskolen og indføre ny optagelsesprocedure til ungdomsuddannelserne. Alle de ting afspejler opgøret med akademiseringen. Hele afsnittet emmer af, at vi vil have et uddannelsessystem, som passer til alle typer børn uanset deres baggrund. Systemet skal ikke sætte begrænsninger, og sådan er det desværre i dag.

Vores fokus i oplægget er overordnet set, at det skal være ny politik. Hvordan adskiller det sig fra tidligere oplæg?

Det adskiller sig ved, at det er meget realistisk. Vi har tidligere i DSU haft tendens til at bruge finansloven tre gange i løbet af ét oplæg. Det var fint i 2006 og 2008 inden finanskrisen, men med vores nuværende politiske virkelighed har vi i oplægget forsøgt ikke at bruge for mange penge, men finde ideer, der kan lade sig gøre. Andre nye ting er eksempelvis opgøret med det frie skolevalg, og det flugter heller ikke med regeringens linje. Christine Antorini (undervisningsministeren, red.) siger eksempelvis, det frie skolevalg skal være permanent. Hvor har de største uenigheder været?

Vi er fuldstændige enige om alt, hvad vi har skrevet… Nej, altså det er jo klart, at i et udvalg med mange mennesker er der divergerende holdninger til mange spørgsmål, men vi har prøvet at finde kompromisser hver gang, når der har været uenighed. Jeg synes, at vi på nogle emner skulle være gået længere, men det var et kompromis, og sådan skal det være. Jeg synes egentlig ikke, at vi har

DSU’eren Maj 2012 SIDE 13

haft store uenigheder. Uenigheden har primært været om løsningerne, for udfordringerne var vi enige om. Vi har drøftet konkrete løsninger, men vi har ikke haft for-eller-imod-debatter. Hvad forventer du bliver de største kampe på kongressen?

Jeg tror – og det kan ses ud fra de indsendte ændringsforslag – at vi kommer til at diskutere blandt andet opgøret med akademiseringen, det frie skolevalg, og hvad de rigtige løsninger er på det danske arbejdsmarked, der i dag i højere grad kendetegnes af gratister (eksempelvis lønmodtagere, der ikke er medlemmer af en LO-fagforening, red.). Det handler altså

ikke om, at der i DSU er en diskussion om, at hvorvidt det er et problem, men løsningerne er der uenighed om. Derudover bliver diskussionen om skattesystemet rigtig spændende. Det er et væsentligt element i oplægget, og nogle af de indsendte ændringsforslag anviser en anden retning end den, som udvalget har valgt. Hvad skal der ske med oplægget, når det er vedtaget på kongressen?

Det altafgørende, når vi vedtager politik, er, at vi arbejder videre med det og implementerer det. Vi er derfor meget konkrete, men vi giver også plads til, at man kan arbejde videre med det. Et eksempel er taxamestersystemet i gymnasiet, hvor

der er stillet flere ændringsforslag. Vi har i udvalget så stillet et A-forslag, der siger noget om en samlet taxamesterreform, og A-forslaget lægger op til, at der arbejdes videre med det i DSU efter kongressen. Det er jo en fantastisk situation at vedtage oplæg, mens vi sidder i regering. Oplægget skal være dét, som vi forsøger at få regeringen til at gennemføre. De kommende projektgrupper, ledelsen i DSU og Forretningsudvalget – eller hvem det nu kan blive, som kommer til at repræsentere os over for partiledelsen – skal have vores oplæg med til ministrene og anvise løsninger på de problemer, som vi ser i dagens Danmark.

DET ORGANISATORISKE OPLÆG

Vi gjorde det – og hvad så nu? Mads Madsen, medlem af DSU’s Forretningsudvalg, har siddet i det udvalg, som har skrevet kongresoplægget Vi gjorde det – og hvad så nu. Her fortæller han om de centrale dele af oplægget. Hvad har formålet med jeres oplæg været?

Formålet med oplægget har været at skitsere de overordnede linjer for, hvordan DSU som organisation skal udvikle sig de næste to år. Vi har prøvet at give nogle klare bud på hvordan DSU skal udvikle sig, uden at falde i den fælde at blive for konkrete, så det ikke efterlader noget plads til at arbejde videre med oplægget efter kongressen. I stedet har vi gjort os nogle tanker om, hvordan oplægget bliver omsat til reel handling efter kongressen. Hvad er det nye i jeres oplæg?

Først og fremmest har vi lagt op til at nytænke hele vores udvalgsstruktur. Vi vil bevare Aktivitets- og Kursusudvalget og Internationalt Udvalg som vi kender dem i dag, men derudover lægger vi op til

SIDE 14 DSU’eren Maj 2012

at erstatte de faste udvalg med ad-hoc udvalg, som nedsættes i kortere tidsperioder med et konkret mål for øje, så arbejdet bliver mere projektorienteret. Det kan være at skrive et politisk oplæg, arrangerer en konference eller udtænke en kampagne. På den måde håber vi der bliver mindre afstand fra idé til handling, så det bliver nemmere at tage nye initiativer, og at flere medlemmer bliver en del af DSU’s udvalgsarbejde. En anden nyskabelse er i forhold til uddannelsen af vores medlemmer. Vi har et rigtig godt kursussystem, som vi kender fra fx weekend- og påskekurser, som vi ønsker at supplere med en træningsforløb for forskellige grupper af medlemmer. Vi lægger blandt andet op til, at planlægningen af den kommende skolestartskampagne skal

ske som et led i et træningsforløb. Vi har også gjort os tanker om hvordan vi styrker kulturen i DSU, og så har vi foreslået at DSU hvert år på landsmødet vælger et politisk fokusområde, som vi så skal arbejde med frem til påsken og forsøge at få konkret politisk indflydelse. Hvordan adskiller det sig fra tidligere oplæg?

Ud over de nye forslag, så er det nok især den måde vi har valgt at gribe arbejdet an på. Hvor man tidligere har været ekstremt detaljeret, så har vi mere forsøgt at holde os til de overordnede linjer, og så lade det være op til en arbejdsgruppe efterfølgende at konkretisere de forskellige forslag. Hvor har de største uenigheder været?

Vi har i udvalget haft diskussioner om næsten alt, men jeg synes faktisk at vi er endt med et slutprodukt, som alle er tilfredse med og bakker op om. Det er ikke sådan, at der er dele af oplægget man ikke vil stå inde for. Hvad forventer du bliver de største kampe på kongressen?

optager folk meget. Flere har også stillet ændringsforslag, som trækker i den modsatte retning af det vi har lagt op til. Men det synes jeg kun er fint, det er jo vigtigt at vi får en åben debat i organisationen om, hvordan vi ønsker vores udvalgsstruktur i fremtiden, og så må det jo være op til DSU’s medlemmer at træffe den endelige beslutning.

Vi kan se på mange af de reaktioner vi har fået rundt om i landet, at især debatten om udvalgsstrukturen er noget som

Hvad skal der ske med oplægget, når det er vedtaget på kongressen?

Når oplægget er vedtaget, begynder arbejdet med at få de nye ideer implementeret i det daglige DSU-arbejde. Derfor foreslår vi, at der nedsættes et udvalg, som skal fremlægge forslag til, hvordan forslagene gøres konkrete. Det er vigtigt at diskussionen bliver åben, og at så mange så muligt får lov til at deltage, så derfor mener vi, at både Hovedbestyrelsen og forretningsudvalget skal inddrages i arbejdet

DET POLITISKE OPLÆG

Vi forandrer verden Jonas Manthey Olsen, næstformand for DSU, har været formand for det udvalg, som har skrevet kongresoplægget Vi forandrer verden. Her fortæller han om de centrale dele af oplægget.

Hvad har formålet med jeres oplæg været?

Vores oplægs formål er at slå de visioner og prioriteringer fast, der skal præge DSU's arbejde for at forandre verden og påvirke regeringen. Vi ønsker at skabe en mere retfærdig verden. Hvor det er mennesker, der sætter dagsordenen og driver udvikling frem.

FN's generalforsamling og give FN nye indtægtsmuligheder gennem internationale skatter. Endelig indeholder oplægget en lang række konkrete nyskabende forslag; bl.a. vil vi at Danmark opkøber langt mere regnskov, oprette en FN LGBT-organisation og give arbejdstagerne vetoret i forbindelse med handelsaftaler.

Hvad er det nye i jeres oplæg?

Oplægget indeholder en række nybrud i DSU's politik. Vi mener, at Danmarks udviklingspolitik skal fokusere på fattigdomsbekæmpelse, miljø og demokrati. Det er afgørende ikke blot at kræve mere udviklingsbistand, men også diskutere hvad pengene skal bruges til. En anden afgørende nytænkning er især i forhold til FN. Vi ønsker for det første at FN's formål omskrives så menneskers suverænitet står over staters. Desuden vil vi reformere sikkerhedsrådet, skabe et nyt socialt-økonomisk sikkerhedsråd, styrke

Hvordan adskiller det sig fra tidligere oplæg?

Vi ønsker at styrke FN markant, og generelt er vi indstillet på, at nationalstaterne skal afgive en del suverænitet. Dog stiller vi nogle meget klare kriterier op for hvad man gør, når man ikke kan nå til enighed internationalt. Vi er åbne overfor at Danmark indgår i koalitioner uden om EU eller FN, hvis det f.eks. handler om at indføre regulering, finansskat eller i sidste ende gribe ind overfor folkedrab.

Vi har både haft et ønske om at flere beslutninger bliver taget i internationale organisationer, og man dermed afgiver magt fra nationalstaten. På den anden side ønsker vi også at Danmark går foran på en lang række områder. De to hensyn er altid en diskussion og en afvejning værd. Hvad forventer du bliver de største kampe på kongressen?

EU's rolle tror jeg vil være til diskussion, ligesom også de omfattende forandringer i FN formentlig vil give anledning til debat. Hvad skal der ske med oplægget, når det er vedtaget på kongressen?

Oplægget skal danne grundlaget for DSU's kamp for en mere retfærdig verden, og en lang række konkrete forslag skal bruges som både med- og modspil til Socialdemokratiet og regeringen. Desuden indeholder oplægget et afsnit om DSU's internationale solidaritetsarbejde, som vi løbende skal styrke.

Hvor har de største uenigheder været?

DSU’eren Maj 2012 SIDE 15

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) Hvad har været den største sejr for regeringen i dens levetid indtil nu? Giv dit bud måske kommer det med i næste nummer af DSU's medlemsblad, DSU'eren 23. april Alexander Küster 23. april kl. 15.55 Regeringens største sejr indtil nu er helt klart at den har fået fjernet den mest indvandrerfjendske politik i EU, blandt andet ved at fjerne pointsystemet. Selve ideen med at sætte point på folk er jo direkte gyselig...

Peter Christensen 23. april kl. 16.02 Regeringen afskaffede starthjælpen, en ydelse der fastholdt folk i fattigdom. en ydelse der er uværdig i et velfærdssamfund som Danmark.

John Nielsen 23. april kl. 16.13 Det bedste jeg synes regeringen har sikret, er at regionerne ikke blev slået ihjel af Lars Løkke og hans slæng. Jeg frygter at hospitalerne ville ende op med at ligne et selskab som DSB, hvilket jo bare kører som om det næsten var på skinner..

Nanna Sølvkær Schütz 23. april kl. 16.17 Loftet over antal elever i klasserne på ungdomsuddannelserne synes jeg er en vigtig sejr. Hvis vi vil sikre høj kvalitet på vores uddannelser er det ikke rimeligt at forlange at én lærer skal kunne undervise over 30 elever på en gang.

Kasper Skov Andersen 23. april kl. 16.21 Regeringens største sejr er homovielserne, folkekirken er nu igen en kirke for folket

Ditte Christensen 23. april kl. 16.28 Regeringens største sejr, var først og fremmest at blive valgt. Efter 10 år med en borgerlig regering lykkedes det endelig. Alene dét er en sejr i sig selv, og er det vigtigste grundlag for mange kommende sejre. I medierne er det primært de negative historier, der hidtil er blevet fortalt, men det skyldes kun at megen af den politik regeringen fører, ikke er så spændende for pressen - det er nemlig den politik, den tidligere regering ikke selv var i stand til at føre.

Jeppe Aaløse 23. april kl. 17.30 Jeg mener personligt, at den største sejr er regeringens evne til at lave brede forlig, som vi lige har set det med energiforliget, der har været en kæmpe gevinst for Danmark. Regeringen har på rekordtid formået hvad den tidligere regering ikke har kunne på 10 år - nemlig at være i stand til at samle partierne og indgå forlig, glemme blok- og symbolpolitik og at se væk fra lappeløsningerne og se imod langsigtede løsninger i stedet. Synes godt om herfra!

• DSU’eren vil fremadrettet stille Voxpop-spørgsmål via DSU's Facebookside. De bedste bud bliver bragt i næstkommende udgave af magasinet. • Hvis du vil med i næste Voxpop, så sid klar ved tasterne, når vi stiller næste spørgsmål!

DSU’eren Maj 2012 SIDE 17

Interview af Rasmus Jakobsen

Foto: Kristian Emil Petersen

Jeg skal kun arbejde her en sommer, så hvorfor melde mig ind i en fagforening? Sådan spørger mange unge sig selv. Morten Skov og Kasper Andersen fra jobpatruljen har mindst halvtreds gode argumenter og svar til netop det spørgsmål. ”Det er en oplysningskampagne til fritidsjobbere”. Så præcist definerer centralkoordinator Kasper Tolstrup Andersen Jobpatruljen (tv), da DSU’eren møder ham og Morten Skov til en snak om jobpatruljen og unges vilkår som fritidsjobbere. Jobpatruljen er en frivillig kampagne, der ved hjælp af aktivister tager rundt i landet og oplyser unge og arbejdsgivere om unges rettigheder på arbejdsmarkedet. Morten Skov, der er tidligere koordinator på projektet, er klar i mælet med gode råd til de unge der føler sig uretfærdigt behandlet”. Man skal gå til sin fagforening, men allerførst til sin tillidsmand på arbejdspladsen”, siger han og tilføjer: ”F.eks. i et supermarked, hvor der jo arbejder mange fritidsjobbere, har man næsten altid en tillidsmand, man kan gå til”. Mange unge er desværre ikke medlem af en fagforening, og det kan for nogen betyde en stor forskel. Kasper Andersen afviser dog at det kan være prisen der gør at få unge melder sig ind. ”I alle LOforbundene køres der med specialpriser til unge, f.eks. i 3f er det en krone om dagen, og i HK er der helt gratis medlemskab for unge”.

SIDE 18 DSU’eren Maj 2012

Mange unge afholder sig fra at tage kontakt til en fagforening, når de bliver uretfærdigt behandlet, fordi de er bange for at miste deres job, men også denne gang har Kasper Andersen svar på tiltale. ”Fagforeningerne er faktisk rigtig gode til at forhandle og hjælpe arbejdsgiverne, så det at kontakte fagforeningen betyder ikke, at den unge laver en konflikt”. Da vi spørger om de værste syndere blandt arbejdsgiverne nævner Morten Skov ingen specifikke firmaer, men giver dog en idé om, hvor man skal være mest opmærksom. ”Små sæsonvirksomheder som iskiosker og campingpladser har en større tendens til at udnytte de unge”, siger han og tilføjer: ”De unge i de små virksomheder får også tit mere ansvar, end loven tillader, ved f.eks. at skulle stå ved en maskine de egentlig ikke må betjene eller lignende”. Jobpatruljeprojektet kører i dag under HK og 3f. De politiske ungdomsorganisationer leverer mange frivillige til projektet. SFU har rekrutteret cirka 60 unge aktivister, og SUF regner med at samle minimum det samme antal. DSU har i flere år været en markant spiller i jobpatruljen.

Opfordringen fra Morten Skov er derfor også klar: ”Meld dig til Jobpatruljen og gør en konkret forskel for rigtig mange unge på arbejdsmarkedet.” Kasper Andersen tilføjer: ”Ja, gå ind på jobpatruljen.dk eller skriv til jobpatruljen@jobpatruljen.dk”. Jobpatruljen kører hele sommeren, og du kan deltage på de dage og steder, hvor du kan og gerne vil, så tag med ud og gør en forskel.

EN EPINIONSUNDERSØGELSE LAVET FOR HK UNGDOM VISER FØLGENDE: De hyppigste problemer på arbejdspladsen er: • at 25 % mangler en ansættelseskontrakt • at 38 % har oplevet selv at skulle finde afløser ved sygdom • at 38 % har oplevet ikke at få udbetalt feriepenge Undersøgelsen er foretaget blandt 1000 unge i alderen 15-20 år, og er fra februar 2012.

Foto: Polfoto

21-årige Anne Børsting arbejdede i TVkokken Claus Meyers Bageri uden pauser, løntillæg eller sygepenge. Nu advarer hun andre unge om ikke at finde sig i kritisable forhold på arbejdspladsen. - Jobsamtalen var ganske uformel og foregik i bageriets baggård på en kældertrappe. Jeg kom lige fra Jylland, og tænkte ikke over hverken overenskomster eller fagforeninger. Jeg var bare lykkelig for at blive tilbudt et job. Sådan lyder det fra Anne Børsting Nielsen, der i fem måneder var ansat i tvkokken Claus Meyers populære bageributikker i København. Et arbejde der bød på otte timers vagter uden pauser, ingen tillæg ved aften- og weekendarbejde og ingen løn ved sygdom. - De kritisable forhold var der jo fra første dag, men i starten var jeg mere tilbøjelig til at tænke, at der nok skulle komme orden i det. Langsom gik det dog op for mig, at arbejdsforholdene ikke bare ville ændre sig, og at jeg var nødt til at gøre noget, fortæller Anne Børsting til DSU’eren. Arbejde i kulde og træk Anne Børsting var ikke ene om at mene, at forholdene i Meyers Bageri var for dårlige. - Jeg drøftede tit forholdene med de andre butikspiger. Vi havde knapt nok mulighed for at gå på toilettet i løbet af en arbejdsdag, for ofte stod man alene i butikken. Det betød, at frokostpausen foregik ude ved ovnene med udsigt til butikken, så man hurtigt kunne tygge af munden og gå ud at ekspedere, når der kom kunder ind.

I vintermånederne måtte de ansatte ekspedere kunder i træk og kulde, da der ikke var installeret noget varmeapparat, og døren ud til gaden ikke kunne lukkes ordentligt i. Et pigebarn Efter et personalemøde besluttede de dengang 15 ekspedienter i Meyers Bageri at forfatte en mail til de to administrerende direktører med bl.a. krav om løntillæg for aften og weekendarbejde. Det var Anne Børsting, der sendte mailen på vegne af hele medarbejderstaben. - Det blev en ”princip-sag” for mig. Selvfølgelig var jeg bange for at blive fyret, men jeg gjorde ret hurtigt op med mig selv, at jeg var villig til at løbe den risiko. Så var det heller ikke federe at arbejde for Claus Meyer, fortæller Anne Børsting. Tage Nielsen, der sammen med Claus Meyer er administrerende direktør for Claus Meyers bagerier, fik fejlagtigt sendt et svar stilet til ledelsen tilbage til Anne Børsting. I mailen kalder han Anne Børsting Nielsen ”et pigebarn” og dikterer ligeledes, at der intet er at komme efter i de ansattes beklagelser, da Claus Meyers bageri ikke har en overenskomst, og derfor ikke har gjort noget forkert. Senere sendte Tage Nielsen endnu en mail til Anne Børsting, hvor han undskyldte for sin tidligere mail. Men det var det eneste, Anne Børsting hørte fra ledelsen. Arbejdsvilkårene i bageriet blev ikke forbedret. Tværtimod fik Anne Børsting færre vagter, og de daglige ledere i butikken nævnte ikke sagen med et ord.

Interview af Mette Pabst Andersen

Bliv medlem af fagforening I dag er Anne Børsting ærgerlig over, at hun ikke fik meldt sig ind i en fagforening tidligere. - Set i bakspejlet burde jeg have taget kontakt til en fagforening det øjeblik, jeg blev ansat hos Meyer. At jeg ikke gjorde det, tror jeg skyldes en manglende indsigt i, hvad en fagforening rent faktisk kan. Derfor er Anne Børsting heller ikke i tvivl om, hvilket råd hun vil give videre, til andre unge jobsøgende: - Meld dig ind i en fagforening! Pengene er givet rigtig godt ud, og man står meget stærkere, hvis man skulle komme ud for problemer på sin arbejdsplads. Det har jeg jo måtte lære på den hårde måde. Efter at historien om de dårlige arbejdsforhold hos Meyers bagerier er kommet frem i pressen, har bestyrelsen valgt at indgå i forhandlinger med fagforeningen HK om en overenskomst for de ansatte. Anne Børsting fik dog nok og sagde op allerede i marts.

3 GODE RÅD FRA ANNE BØRSTING: • Meld dig ind i en fagforening • Læs din ansættelseskontrakt igennem • Snak med de andre ansatte om forholdene

DSU’eren Maj 2012 SIDE 19

PASKEkursus

Reportage af

2012

Reportage af

Trine Thomhav, formand for AKU

På kampagne med finansminister Bjarne Corydon.

Kristian Emil Petersen

DSU’s påskekursus er uden tvivl og uden sammenligning årets begivenhed i DSU. Man ofrer gerne sin påskeferie for at bruge 6 dage sammen med 300 kammerater. Allerede flere måneder i forvejen begynder man at spørge hinanden, hvilket kursus man skal på, hvorefter man sidder klar ved computeren for at tilmelde sig. Man venter derefter i spænding til påsken, hvor turen traditionen tro går til Esbjerg Højskole. I år var noget specielt, da der var rekordmange deltagere, og da det var sidste gang, vi afholdt påskekursus på Esbjerg Højskole, som desværre er gået konkurs. Derfor var der også ekstra meget at lave for de mange aktivister, som i år skulle stå for både madlavning og rengøring, og de ankom allerede tirsdag for at gøre klar til kursisternes ankomst. Onsdag ankom alle kursisterne, som blev indskrevet og i spænding fik udleveret en

SIDE 20 DSU’eren Maj 2012

nøgle til deres værelse. Efter aftensmaden var der velkomst, og derefter startede en uges tæt pakket undervisning. Om aftenen var der selvfølgelig fest i Store Krostue, hvor man kunne drikke en øl og sludre lidt med alle de andre DSU’ere fra nær og fjern. I løbet af ugen, var der ud over den planlagte undervisning også en masse forskellige aktiviteter. Blandt andet kunne man starte dagen med morgensang eller

deltage i påskeolympiaden hver dag ved frokost. Torsdag aften havde vi besøg af en gammel DSU’er, Valdemar Pustelnik, som gav os et godt grin i sit stand-up show i Store Krostue. Fredag eftermiddag var der kreatid med forskellige aktiviteter lige fra vandpolo til wellness-café, og om aftenen kom Nis P. og Stanley for at spille og synge til et brag af en arbejdersangaften i Store Krostue.

Energien var i top og dansegulvet fyldt, da Nis P. og Stanley spillede "Vi er DSU'ere". Læs deres interview på de kommende sider!

Afrikakurset varmede op med trommespil og energisk dans. Alt sammen instrueret af Ghaneseren Jesse, som hurtigt gav kursisterne sved på panden og et smil på læben.

“Man er en dedikeret nørd, når man gider bruge sin påske på politisk undervisning. Men man er først rigtigt dedikeret, når man gider bruge sin påske på at tørre bræk op efter kursister” lød en af Pustelniks mange punchlines under hans populære stand up show.

Debat med finansminister Bjarne Corydon

Aktivisterne havde travlt hele ugen med blandt andet at bespise de 300 kursister.

Det kommunalpolitiske kursus prøvede kræfter med et dilemmaspil, hvor kursisterne skulle agere de forskellige politiske partier i en kommunalpolitisk valgkamp. Herover er der fuld gang i forhandlingerne. Fotos: Kristian Emil Petersen

Her blev der igen i år skrålet med på "Vi er DSU'ere" og andre gode sange. Meget mere om det på de efterfølgende sider.

Om aftenen var der bio-night i Bomholtsalen, hvor der kunnes slappes af efter en række dage med et tæt pakket program.

Lørdag havde vi besøg af Danmarks finansminister, Bjarne Corydon, som havde en ærlig og ligefrem debat med DSU'erne. Herefter blev kursisterne delt op i 2 hold. Det ene halvdel arbejdede på gruppebasis på at finde løsninger på fremtidens udfordringer, og hvordan vi sætter gang i væksten. Den andel halvdel tog med finansministeren på kampagne i Esbjerg by.

Søndag var traditionen tro den store festaften. Efter undervisningen var der gør-dig-lækker-pause med tid til at gøre sig klar i kjole og smoking inden den store festmiddag. Underholdningen var i år et nyt tiltag, nemlig et Oscar show. Hvert kursus havde i løbet af ugen haft tid til at lave en

kortfilm, som skulle præsenteres under showet. Herefter var der uddeling af diverse Oscar-priser. Senere på aftenen var der live-band, sang og fest til den lyse morgen. Mandag var det tid til at sige tak til undervisere og aktivister og tid til at synge "Internationale". Herefter kunne man sige farvel til hinanden, inden turen gik hjemad fra endnu et fantastisk påske i godt selskab!

DSU’eren Maj 2012 SIDE 21

Reportage af Kristian Emil Petersen

Arbejdersangaften er en populær begivenhed på Påskekurset, og mange anser denne som ugens højdepunkt. Og igen i år var Nis P. og Stanley inviteret til at undeholde DSU'erene fredag aften, hvilket var til stor glæde for navnligt de ældste medlemmer. Men en stor del af årets kursister er med for allerførste gang. De har aldrig deltaget i en arbejdersangaften før, og det kan måske være lidt svært at forstå, hvorfor 2 ældre herrer skal underholde dem fredag aften. Det er jo ikke lige frem Rasmus Seebach eller Medina som tordner ud gennem højtalerne. En halv times tid før det hele gik løs, satte jeg mig ned med de to musikanter:

DSU igennem alle årene. Blandt andet på Roskilde Højskole og Esbjerg Højskole.

Hvad er jeres tilgang til arbejdersange har I selv været DSU'ere?

Det er ganske enkelt: Den er let at synge med på. Men vi kan desværre ikke tage hele æren for sangen. Den blev nemlig skrevet af Carsten Bo fra bandet 40 i feber. Sidenhen tog vi sangen til os, vi videreførte den, og har nu spillet den i 25-30 år. Vi opfordrer hermed til, at den nye generation tager sangen op og digter videre. Det er sådan, at kulturen lever.

Nej - vores udgangspunkt var musikken. I starten spillede og producerede vi forskellig slags musik. Men så opdagede vi arbejdersangene, og hvilken power der var i dem. Vi startede som opposition mod Poul Schlüter, og blev efterfølgende en del af valgturnéen i 1982, hvor vi fulgte Anker Jørgensen rundt i landet. Det var dengang, man for alvor var aktiv med de røde faner. Dengang kunne man let samle 100.000 foran Christiansborg. Sidenhen blev det også til valgturnéer med Svend Auken og Poul Nyrup. Vi sang sangene i den røde arbejdersangbog. Det var blandt andet på kursuscentre, på kongresser og i fagforeninger. Vi var en overgang også husorkester i SID, KAD og HK. Ligeledes har vi spillet for

Agnete Hansen synger med på de nylærte arbejdersange.

Hvilken betydning har det, at unge DSU'ere lærer arbejdersange?

Der var engang hvor blodet sprang imellem linierne. Dengang var der væsentligt større forskel på rig og fattig. Sangene styrkede fællesskabet. De er nu samlet i den røde arbejdersangbog. Det er slet og ret gode sange med et positivt medmenneskeligt indhold. Med en holdning til anstændighed imellem mennesker. Ja, og så lægger de jo op til kammeratligt samværd. "Vi er DSU'ere" er efterhånden blevet DSU's kendingssang. Hvorfor er den så god?

I har spillet for DSU et utal af gange på Esbjerg Højskole. Hvordan har i det med, at skolen må lukke ned?

Det er selvfølgelig ærgeligt. Men vi er bare glade for, at have været med til at lukke og slukke. Vi har spillet i en udifinerbar periode på 25 - 30 år. I vores branche er der jo ikke afskedsreceptioner. En dag ringer telefonen bare ikke længere. Så vi er rigtigt glade for, at være med denne allersidste gang.

Selvom Esbjerg Højskole lukker, så fortsætter DSU jo ufortrødent. Hvad nu hvis DSU ringer og hører, om I vil spille et andet sted. Siger I så ja?

JA - vi kommer selvfølgelig. Vi går ikke ned med det her skib. Har i en afsluttende bemærkning til DSU'erne?

Vi er så glade for at se, at udviklingen ikke er gået i stå. Så vidt vi kan huske, har der aldrig været så mange på skolen før. Det er fantastisk at se, at der er så mange aktive. Der er håb for fremtiden.

NY I DSU Og så gik det ellers løs. Nis P. og Stanley fyrede op under krostuen. Langbordene var fulde og DSU'erne skrålede med. Midt i virvaret fangede jeg Agnete Hansen. Hun er 15 år og nyt medlem i DSU København Nord. Dette er hendes første påskekursus, og jeg spurgte til hendes oplevelse: Hvad havde du forventet af en arbejdersangaften?

Jeg havde regnet med, at det bare var noget musik i baggrunden. Men det var det langt fra. Musikken og energien fyldte hele lokalet. Jeg havde det smadder hyggeligt, og det var fedt, at alle var i så godt humør. Folk hoppede og dansede, og det var en fantastisk energi. Jeg må sige at det var fedt at prøve - mon det er det, man kalder en ægte DSU stemning?

Med armen i vejret skråler Alexander Grandt med sine lungers fulde kraft.

Har du prøvet at synge arbejdersange før?

Kun ganske lidt. Jeg har prøvet det lidt i min afdeling. Og så har vi øvet en række sange på introholdet. I løbet af ugen har vi lært "Når jeg ser et rødt flag smælde", "Internationale", "Vi er DSU'ere" og "Kapitalismen". Men jeg er overrasket over, hvordan de ældre medlemmer kan huske alle sangene udenad. Kendte du nogle af sangene i forvejen?

Ja, jeg kendte "Ta mig med til Joanna". Men jeg er overrasket over bredden af sangene. Pludselig var der Anne Linnet det havde jeg ikke regnet med. Hvad synes du, at en arbejdersangaften tilfører DSU?

Arbejdersangene er med til at åbne op imellem mennesker, som man ikke på forhånd kendte. Det er rigtigt fedt, at man kan snakke med alle. Faktisk har jeg lagt mærke til, at der findes mange forskellige slags mennesker i DSU, og det virker som om, der er plads til dem alle. Det synes jeg er fedt. Her kan alle snakke med hinanden, og man får hurtigt nye venner. Er du frisk på at synge arbejdersange en anden god gang?

JA - 100%.

EN GARVET ARBEJDERSANGER

Jeg fangede også Alexander Grandt Petersen. Han har været med på Påskekurset mange gange. Han er kandidat til at blive DSU's næstformand: For andet år i træk, har jeg bemærket, at du befandt dig i forreste række til Arbejdersangaften. Hvorfor er du at finde der?

Først og fremmest fordi det er sjovt og socialt. Men den bagvedliggende grund er, at arbejdersangene fortæller hele vores historie. Lige fra "Internationale"

til "Danmark for folket". De beskriver den udvikling, som det danske samfund og socialdemokratiet har været igennem.

Du står tidligt op hver dag på kurset for at synge morgensang. Hvad gør det for din dag?

Hvad får du ud af at synge arbejdersangene?

Sangen er selvfølgelig en god start på dagen. Den skaber glæde og et umiddelbart nærvær blandt de morgenfriske.

Et af de stærkeste argumenter er, at politik nytter, men det gør kultur også. Historisk har sangene sagt mindst lige så meget, som fagforeningsformandens tale. Man kan ligge noget personligt i dem. Er arbejdersangene en kultur som efterhånden er gået tabt?

I arbejderbevægelsen er de ikke tabt. Da jeg startede i DSU, sang vi arbejdersange til hvert eneste møde. Og det skal afdelingerne blive ved med. Så hermed en opfordring. Derudover er det jo fedt at invitere musikanter som Nis P. og Stanley. Deres instrumenter giver sangene en ekstra dimension. Dette gør oplevelsen helt speciel. Hvad er din ynglings arbejdersang?

Det er svært at pege på en enkelt sang. Men en, som siger meget om Socialdemokratiet og dets forvandling fra arbejderparti til folkeparti, er "Danmark for folket". Her synger vi både om arbejderen, akedemikeren og tjenestemanden. Vores partiprojekt er blevet til et folkeprojekt, som omfatter alle i samfundet. Og dét indeholder sangen.

Hvad giver arbejdersangene til DSU?

En rød tråd fra arbejderkampen i 1800 tallet og frem til i dag. Det giver DSU en forståelse for fortidens kampe og sejre. Hvad er din ynglings arbejdersang?

"Kæden", fordi den har en helt fantastisk tekst om mennesket som en del af fællesskabet. Det er en moderne arbejdersang, som er jazzet. Derfor er den frisk at synge.

ARVTAGEREN Derefter var jeg en tur forbi kurset "De 2 parter for fremtiden". Her fangede jeg underviser Morten Skov, som er ungdomskonsulent hos LO Ungdom: Jeg ved, at du har din guitar med på kurset, og at I synger sange fra den røde arbejdersangbog. Hvorfor gør I det?

Jeg synes, det er vigtigt, at vi husker vores historie, og de sejre vi har haft i bevægelsen. Og det husker arbejdersangbogen os på. Hvad er din ynglings arbejdersang?

Og så vil jeg lige påpege, at hvis man ikke er hæs efter en arbejdersangaften, så har man ikke sunget nok!

"Brødre lad våbnene lyne", fordi den på en god måde beskriver den kamp, der var i begyndelsen af arbejderbevægelsen. Der er rigtig mange, som har taget nogle kampe. Kampe som gør, at vi kan have det samfund og de rettigheder, vi har i dag.

MORGENSANGEREN

Hvad giver arbejdersangene til DSU?

Således sluttede en aften fuld af stemning. Næste morgen var jeg en tur forbi påskekursets morgensang. Her fangede jeg Jakob Esmann fra DSU Kolding, som slog tangenterne an på klaveret:

Det giver et stort sammenhold. Det skaber en identitet, og fortæller os hvem vi er. Man kan læse meget i principprogrammer og oplæg, med det er vigtigt at vide, hvor vi kommer fra for at vide, hvor vi skal hen!

Fotos: Kristian Emil Petersen

Jakob Esmann slår tangenterne an til morgensang.

Morten Skov med guitaren i hånden lægger stor vægt på at der synges arbejdersange på hans kursus.

Du ved, hvad det er

r e t e d d a v Vi ved, h

V.I.P.-billetter til DHB 1.-3. juni 2012 med Metal Ungdom* til kun 499 kr.

Køb dem på danskmetal.dk/dhb

og få særbehandling og adgang til: • DHB 2012 - alle dage. • DHB’s fedeste og billigste bar. • DEF-METALs V.I.P-camp. • Teltplads på DEF-METAL campen. • VIP-fester med live-musik. • Ordentlige toiletter og bade. • DHB’s vildeste skumfest. *For medlemmer af Dansk Metal, El-Forbundet og Malerforbundet

Dansk Metal er en fagforening, der giver dig noget ekstra. Vi sørger for gode vilkår på dit arbejde. Metal Ungdom er for lærlingene i Dansk Metal og hjælper dig, hvis du får problemer på fx arbejdet, lærepladsen, skolen eller med en arbejdsskade.

HISTORISK 1. MAJ For første gang siden 2001 blev 1. maj fejret under en socialdemokratisk ledet regering. I København var stemningen lettet og fremtiden lys for de mange arbejdere, der var dukket op til march fra Arbejdermuseet til Fælledparken. Stemningen i Arbejdermuseets gamle festsal var god og forventningsfuld. Særligt DSU’s Peter Hummelgaard Thomsen blev der set frem til med forventning. ”Du var virkelig god sidste år,” bemærkede en ældre dame, da han var på vej mod talerstolen. Igen manifesterede Peter sine store evner som taler. ”Højrefløjen har med grådigheden som benzin bragt os i dyb krise. De borgerliges værdier har spillet fallit,” tordnede han. Efter fem flotte kamptaler samlede flere hundrede socialdemokrater sig i fanemarch mod Fælledparken. Anført af et hornorkester vakte marchen københavnernes opmærksomhed. Flere sluttede sig til optoget undervejs, blandt andre den unge nordmand Andreas Brandt, der i et halvt år har skiftet AUF ud med Operation Dagsværk i København. ”Det er i dag, vi kæmper for vores demokratiske værdier. De værdier står vi stærkere på end nogensinde,” sagde han med henvisning til tragedien på Utøya sidste år. Kampdagen blev herefter markeret under høj sol med faner, fadøl og masser af fællesskab i Fælledparken.

DSU Nordsjælland var i højt humør i Fælledparken.

Peter Hummelgaard holdt tale på Arbejdermuseet.

DSU'erens udsendte Daniel L. Jørgensen med norske Andreas Brandt fra AUF.

Fanemarch gennem København

Fremtidig DSU'er?

Fotos: Kristian Emil Petersen

DSU’eren Maj 2012 SIDE 25

Artikel af Jakob Esmann

Rasmus H.Schmøkel

DANMARK BLIVER STADIG MERE RØDT! Kun et halvt år efter sin tiltrædelse har S-R-SF-regeringen gennemført halvdelen af regeringsgrundlaget. Det er en åbenlys sejr, der manifesterer regeringen som værende kompetent, ambitiøs og ansvarlig. Som nummer to i artikelserien om penselstrøgene, der maler Danmark rødere, bringer DSU’eren her en oversigt over regeringens resultater. Denne gang glæder tiltagene både miljøet, trafikken, de ledige, gymnasieeleverne og forbrugerne. Regeringen er fuld i gang med at gøre Danmark mere solidarisk og bæredygtigt. Nogle af regeringens tiltag er blevet vedtaget med Enhedslistens støtte, mens andre er sket som et bredere forlig med Dansk Folkepartis deltagelse. Kun sjældne gange har også Venstre og Konservative vist sig initiativlystne. Nogle af aftalerne er på mange måder historiske og unikke som eksempelvis energiforliget, mens andre er mindre forbedringer. Uanset aftalernes omfang eller betydning for den almene dansker har regeringen haft travlt, og de tydelige resultater er skridt mod et bedre og mere socialdemokratisk samfund. KÆMPEINVESTERINGER TIL GAVN FOR KLIMAET Da betalingsringen blev lagt i graven blev der samtidig indgået et forlig mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti, der besluttede at give 1 mia. kr. årligt til bedre og billigere kollektiv trafik fra næste år og frem. Allerede i år tilfalder 600 mio. kr. den offentlige transport. Der tilføres en milliard om året, og planen er at halvdelen skal gå til forbedringer, mens

den anden halvdel bruges til at nedsætte billetpriserne. En historisk energiaftale mellem alle Folketingets partier bortset fra Liberal Alliance betyder, at 50% af Danmarks elforbrug i 2020 vil komme fra vind. Det vil ske gennem to nye gigantiske havvindmølleparker. Sammen med andre tiltag fra energiforliget vil der skabes 8.000 nye arbejdspladser. EN UDSTRAKT HÅND TIL DE LEDIGE Prisloftet for de 6 ugers selvvalgt uddannelse for arbejdsløse er blevet fjernet, og dagpengeperioden er midlertidigt forlænget med et halvt år. Som en ny ordning indføres en skattefri job-præmie til de kontanthjælpsmodtagere, der efter lang tids ledighed kommer i arbejde. Præmien er på 4% af arbejdsindkomsten op til 15.000 kr. månedligt og svarer til beløb på op til 600 kr. Derudover indføres en jobrotationsordning, hvor faglærte og ufaglærte ledige kan ansættes i perioder, hvor de fastansatte medarbejdere er på kursus eller lignende.

må være maksimum 28 elever i klassen. Regeringen har sammen med Enhedslisten forhandlet en ny rygelov, der bl.a. forbyder rygning på gymnasier og skoler. Den nye rygelov forbyder også rygning i enkeltmandskontorer, men med mulighed for tilladelse til at ryge i eksempelvis lastbiler og kraner, hvis denne kun bemandes af én person ad gangen, så den rygende chauffør eller kranfører ikke rammes af loven. INTERNATIONALT Det er blevet vedtaget i EU under det danske formandskab, at mobilpriserne i EU skal styrtdykke. Det gælder især maksimumpriserne på mobil datatrafik. 1 MB data koster i dag 20 kr. Denne maksimumpris vil falde til 2 kr. i 2014. Som sidste skud på stammen af tiltag fra regeringens side er Irak-kommissionen blevet nedsat. Kommissionen skal undersøge, om Folketinget fik retvisende oplysninger, og om der bevidst blev undladt bestemte informationer, da VKO-flertallet i 2003 sendte danske soldater i krig i Irak. Kilder: Socialdemokraternes nyhedsbrev – udgaverne af

BEDRE OG SUNDERE UNDERVISNINGS- OG ARBEJDSMILJØ Det fleksible loft på 28 elever i gymnasieklasserne er blevet vedtaget. Det betyder, at der på et gymnasium gennemsnitligt

2. marts, 16. marts, 23. marts, 30. marts, 13. april, 20. april 2012. Jyllands-Posten, 22. april 2012: http://jp.dk/indland/ indland_politik/article2756949.ece

DSU’eren Maj 2012 SIDE 27

At være socialdemokrat forpligter

af Alexander Grandt, næstformandskandidat, Jakob Sørensen, forbundssekretærkandidat og Camilla Schwalbe, forbundsformandskandidat Forandringsdagsordenen, som vi ønsker at skabe, står ikke som opposition til nogen i partiet, men er en diskussion, der vedrører os alle. I øjeblikket kigger vi alle med forventningsfulde blikke mod Christiansborg og Helle Thorning Schmidt og efterlyser et politisk projekt. Lad os holde op med det og vend blikket indad. Lad os hver især tage fat om udfordringerne og diskutere løsningerne.

Indflydelse er ikke en reserveret rettighed for de få. Vi forsøger at skabe en organisation for de mange, og som resultat har DSU oplevet en massiv fremgang både under og efter valget. Opskriften er i virkeligheden ikke særlig kompliceret, vores medlemmer synes vores organisation er et fedt sted at bruge deres tid, de har indflydelse og reel mulighed for at skabe forandring, og den glæde ønsker de at deres venner skal være en del af. Så længe vi arbejder på at øge medlemmernes indflydelse og muligheder for at være aktive, vil vi opleve fremgang. Desværre er virkeligheden også den, at det engagement DSU tilbyder, er svært at finde hos partiet. Alt for mange unge stopper i vores parti, når deres medlemskab hos DSU ophører. Partiforeningerne opfattes som elefantkirkegårde, hvor ambitionsniveauet er lavt, og plejer langt fra er død. Det kan vi lave om på, og DSU har opskriften.

Men først når vi giver vores medlemmer reel indflydelse kan vi kræve deltagelse, som altid har og altid vil være grundlaget for socialdemokratisk forandring. Det nye socialdemokratiske projekt skabes ikke af smarte reklamebureauer og oneliners som ”12 minutter om dagen”, det kan ikke kun italesættes igennem dyre annoncekampagner eller storslåede

“At være med til at udvikle og skabe det socialdemokratiske projekt er ikke noget man skal vælges til eller ansøge om – det er noget man har ret til. ” facebook indsatser, det er et fælles ansvar, som vi alle må løfte. Ingen der kalder sig socialdemokrat kan nogensinde læne sig tilbage og sige, den kamp må andre tage. Vores medlemmer har et udbredt ønske om at være med til at forandre vores samfund i en mere solidarisk retning, det er det afkast, de forventer at få, når de investerer i vores socialdemokratiske aktie. Den garanti skal vores parti give vores medlemmer.

Med regeringsmagten i hånden, borgmesterposter i et flertal af landets kommuner og formænd i fire ud af fem regionsråd, så står vi som det mest magtfulde parti i kongeriget. Socialdemokratiets medlemmer kan dermed have direkte adgang til magtens centrum og indflydelse. Derfor skal politikudviklingen forankres bredere, og vi må endegyldigt lægge topstyring og stringente beslutningsgange på hylden. At være med til at udvikle og skabe det socialdemokratiske projekt er ikke noget man skal vælges til eller ansøge om – det er noget man har ret til. Vi må og skal bruge den enorme politiske kapital, der ligger i alle vores medlemmer. DSU er i vores optik løftestangen der kan bringe det nye socialdemokrati ind i det 21. århundrede. Vi har med vores aktive kræfter og politiske tæft alverdens muligheder for at få indflydelse og skubbe hjulene i gang igen. Det her skal derfor være vores klare opfordring til, at vi alle sammen nu tager et ansvar, og engagerer os i vores parti. Socialdemokratiet har som så mange gange før brug for DSU. For vi er fremtidens socialdemokrater. Se i øvrigt vores kandidatpræsentation. Scan QR koden og modtag præsentationen som PDF direkte på din smartphone.

SIDE 28 DSU’eren Maj 2012

http://dsu.net/fileadmin/user_upload/dokumenter/ Politiske_oplaeg/2012_Fremad_i_faellesskab.pdf

Vi ser det som en naturlighed, at DSU er med til at forme fremtidens socialdemokrati, udstikke retninger og komme med konkrete idéer til forandringer. Vi agter ikke bare at klatre i lygtepælene under partiets valgkampe, men sigter efter markant indflydelse. Det er DSU's nationale mål, og det gennemsyrer vores organisation.

Politikerne ønsker eneboeren! af Martin Pedersen, DSU Aarhus

Ind ad S-togdøren kommer en stolt veteran, der viser sig, at have rygsækken fyldt godt op med mén. Han lever sin hverdag i skoven, men har i dagens anledning taget turen ind til storbyen. Ud over mén er hans rygsæk forsynet med lunkne øl, en smadret fremtid og en attrap. Det der følger er historie.

Sådan vil stadig flere veteraner ende, hvis vi bliver ved med at vende det blinde øre til, når militærpsykologerne skal tvinges af retten til lydighed. Den tavse samtykker, og dette skal aldrig blive DSU’s politik, når vi vil have vores frihed forsvaret under fremmede himmelstrøg.

Politik skal være en gentlemansport af Ole Agersnap, DSU Aarhus

gør det jo debatten mere interessant at deltage og følge med i. Man skal dog også passe på, at det ikke kammer over. Den skarpe tone i debatten kan også blive hadsk og fjendtlig, og man risikerer at gå mere efter manden end

I de seneste år er den politiske debat blevet meget mere konfronterende end tidligere. TV-debatter er skudt op som et nyt fænomen i dansk politik, og Pia Kjærsgaard har i sine år ved magten bidraget til en markant skærpelse af retorikken i de politiske diskussioner. Denne udvikling kan også let smitte af på os andre, så vi kan komme til at gå meget mere i kødet på hinanden, når vi diskuterer politik. Til en vis grad er det ikke nogen dårlig udvikling – politik er vigtigt, så derfor er det jo kun naturligt, at man går til angreb på dem, man mener vil udvikle samfundet i en forkert retning. Samtidig

“Politikere kommer og går, men ideer er konstante” bolden. Dette har vi set flere eksempler på, at de borgerlige har gjort i de seneste år, blandt andet med noget lig en forfølgelsesjagt på Helle Thorning-Schmidt og hendes mand, som ingen politisk relevans havde. Men vi kan også komme til at gøre det selv. Lene Espersens afbud fra et internationalt topmøde var dumt, men den efterfølgende kritik var helt ude af

proportioner og handlede ikke ret meget om politik, selv om der ellers var rigeligt at kritisere på det politiske område også. Vi kan ikke styre, hvordan vores politiske modstandere debatterer, men vi kan sørge for, at vi ikke synker ned til deres niveau, hvis deres kritik bliver til tilsvininger. Selv om det desværre kan være effektivt på kort sigt at angribe personer frem for deres holdninger, forandrer det ikke noget på lang sigt. Politikere kommer og går, men ideer er konstante, og hvis vi virkelig vil påvirke samfundsudviklingen, er det først og fremmest dem, vi skal koncentrere os om at diskutere. Lad os gøre vores bedste for at sikre fair play i politik!

• DSU’eren modtager gerne debatindlæg. 150 ord til små indlæg og 350 ord til store indlæg. • Redaktionen forbeholder sig retten til at udvælge læserbreve og at korte ned på antallet af ord.

DSU’eren Maj 2012 SIDE 29

EU-parlamentsvalgets stemmesluger Dan Jørgensen vil også i den kommende periode lade DSU’eren bringe uddrag af hans dagbog.

Tirsdag d. 10. april "visiting professor" i USA I år gik min påskeferie lidt længere væk, end den plejer. I en uge var jeg nemlig i USA, hvor jeg bl.a. underviste i klimapolitik på Seattle University i staten Washington. Der var en enorm interesse blandt de studerende for klimapolitik - selvom man måske skulle have troet det modsatte i Guds eget land, hvor kun omkring hver anden tror på, at klimaforandringer finder sted. Det varmede et klimahjerte som mit. Nu mangler vi bare, at Obama vinder valget og for alvor sætter klimaet på dagsordenen, så de unges mange gode ideer kan blive til virkelighed.

I midten af april drak jeg en kaffe med min gode ven finansminister Bjarne Corydon, Det er en mand, jeg virkelig har respekt for. Det der med at få styr på butikken efter 10 års borgerligt styre, det er altså ikke en nem opgave.

EU's landbrugspolitik blev diskuteret i den socialdemokratiske gruppe i Parlamentet.

Mandag d. 16. april kaffe med Bjarne

Men Bjarne har styr på det. Han fortalte mig, at der er lys for enden af krise-tunnellen, og at det allerede i løbet af i år vil kunne mærkes i hele Danmark, når vores kickstart begynder at virke. Vi kan kun være stolte af hele partiets indsats for at få Danmark på rette spor igen.

Fredag d. 20. april grøn landbrugsreform i EU

Landbrugspolitikken skal nemlig reformeres, og her har jeg fået ansvaret som Parlamentets ordfører på den del af reformen, der handler om at gøre landbrugspolitikken mere grøn og bæredygtig. Jeg mener, at landbrugsstøtten skal målrettes grønne initiativer, men det er alle i min gruppe ikke enige i. Det bliver nogle voldsomme og ophedede diskussioner vi får de næste par måneder, hvor jeg vil forsøge at skubbe tingene i en mere miljøvenlig retning.

Vi fik også lejlighed til at tale om fælles sager, vi har på dagsordenen i forbindelse med det danske formandskab for EU.

DSU’eren Maj 2012 SIDE 31

Afsender, DSU, Danasvej 7, 1910 Frederiksberg C Ændringer vedr. abonnement: Ring venligst på 72 300 880

PP

Postdanmark Magasinpost UMM Id nr.: 46219

mitDSU – Dit talerør! DSU har fået et nyt intranet, hvor du har mulighed for at debattere alt fra vindmøller til finansskat. Du kan også se invitationer til aktiviteter. Du har mulighed for at sætte lige det på dagsordenen, som interesserer netop dig, og har dermed mulighed for at påvirke resten af organisationens holdning i den retning, du ønsker. Har du ikke modtaget et brev med log-in-oplysninger? Så skriv en mail til dsu@dsu.net, så sender vi dem til dig.

Sæt kryds i kalenderen! DSU SOMMERKURSUS

28. juli - 1. august

DSU afholder sændende sommerkusus på Gadsbølle Skole. Der vil være to kursuslinjer - en organisatorisk og en politisk. Hold øje med www.dsukursus.dk for mere information!

DSU SOMMERLEJR 1. august - 5. august

DSU's traditionsrige sommerlejr på Gadsbølle Skole byder på både spændende workshops og masser af sociale aktiviteter. Fem dage med sommer, sol og socialisme.....

KALENDER 26.-28. maj

DSU's 39. Kongres

9.-10. juni

HB-møde i København

15.-17. juni

Arbejdsweekend på Gadsbølle

28. juli - 1. aug. Sommerkursus 1.-5. august - Sommerlejr 17.-19. august

HB-møde på Gadsbølle 8. september

Arbejdsmarkedspolitisk konference 21.-23. september

S-kongres i Aalborg 28.-30. september

Weekendkursus på Gadsbølle