Skip to main content

DOFK Fagblad - Februar 2026

Page 1


Guide til digital markedsføring

Få et forspring

NY BARBERUDDANNELSE!

Læs om den her

DM i skills 2026

Skal du med?

FAGBLADET DOFK

DOFK er arbejdsgiverorganisation for frisører og kosmetikere og kæmper for at skabe de bedste betingelser i branchen.

DOFK’s medlemmer er enten salonejere eller arbejder som enkeltstående frisører eller kosmetikere. Der er 25 lokale laug, der skaber stærke faglige fællesskaber. Læs meget mere om DOFK på dofk.dk.

Fagbladet DOFK udkommer 6 gange årligt. Alle medlemmer har fået tilbudt at få det sendt gratis, men det findes også digitalt. To af årets seks udgivelser er kun digitale.

UDGIVES AF

Danmarks organisation for selvstændige frisører og kosmetikere

Island Brygge 26 2300 København S & Dytmærsken 14, 8900 Randers +45 6315 7440 blad@dofk.dk www.dofk.dk

REDAKTION

Connie Mikkelsen, cm@dofk.dk

Rasmus Engelbrecht Stegmann, res@dofk.dk

ANNONCESALG

Rasmus Engelbrecht Stegmann res@dofk.dk

PRODUKTION

Grafisk Afdeling ApS

TRYK

Lasertryk

FORSIDEN ER LEVERET AF: Unsplash

i overenskomsten

Step by Step guide: Digital markedsføring

Opkrævning til Frisør- og kosmetikerfagets udviklingsfond

TAK FOR DENNE GANG

Jeg har fået lov til at låne formandens leder, da jeg ønsker at sige tak til jer alle for et fantastisk arbejdsliv i dofk.

Jeg gik i 1995 til en generalforsamling i mit lokale laug i Kolding. Det var der, jeg sagde ja til at videreføre formandsposten i lauget. I 1998 blev jeg valgt til den jyske bestyrelse, og i 2001 blev jeg valgt som formand for sektion Jylland. Det gik stærkt, men det var sjovt og spændende. En helt anderledes verden, som dengang næsten udelukkende var mandsdomineret, jo højere du kom op i systemet. Det har jeg nu aldrig syntes var et problem, så da der i 2010 blev peget på mig, som ny landsformand efter Jens Erik Behrendtz, så var jeg ikke i tvivl. JA TAK

Det har været en fantastisk rejse, hvor jobbet er ganske anderledes end jobbet som frisør, men hvor jeg heldigvis stadigvæk har skullet færdes i den verden, som jeg elsker, nemlig frisørverdenen.

Min hverdag har været præget af al mulig blandet i vores branche. Overenskomstforhandlinger, sagsbehandling, politik, udvikling af vores uddannelser, nordisk samarbejde, europæisk samarbejde, konkurrencer, formidling af kommunikation via TV, fagblad, hjemmeside og nyhedsmail, økonomi, investeringer i ferieboliger, ledelsesansvar og samarbejde/kontakt med en masse skønne medlemmer og samarbejdspartnere.

Alt dette har kun kunnet lade sig gøre, fordi jeg hele tiden har været bakket fantastisk op af dejlige og dygtige kollegaer, som også har villet det bedste for dofk og vores medlemmer, og fordi jeg har haft en familie, som har haft stor forståelse for, at jobbet er langt mere end et 37 timers job. Tak for alle jer. Uden jer havde det ikke været muligt.

Det seneste år har jeg afleveret formandsposten til vores nye formand, Ole Knudsen. Det har været og er stadig min opgave, at få ham klædt så godt på til opgaven som muligt, så jeg kan tillade mig at trække mig tilbage, og nyde noget mere frihed.

Jeg er sikker på, at det kommer til at gå dofk godt. Det er et fantastisk fællesskab, og med Ole på posten som formand, og en bestyrelse, der bakker op, så er jeg sikker på, at fremtiden ser lys og spændende ud.

Tak til alle jer, som er og har været en del af min dagligdag gennem de 25 år, som formand. Jeg vil uden tvivl komme til at savne jer, men nu skal der nye kræfter til

Tusind tak til dofk for et fantastisk arbejdsliv, og tak til jer for at være en del af det!

Kærlig hilsen

Grundig rådgivning er fundamentet for en god pensionsordning

FÅ STYR PÅ DIN OPSPARING OG FORSIKRING AF DIG SELV

Vores fornemste opgave er at få dig til at overveje din økonomiske fremtid.

Hvor meget skal du have sparet op, når du lukker virksomheden og går på pension - og hvad skal der til, for at du er sikret økonomisk, hvis du bliver syg og ikke kan passe virksomheden?

Sammen med vores pensionsrådgivere, der udelukkende arbejder med selvstændige, får du en grundig gennemgang af dine muligheder, behov og ønsker. Så har du det bedst mulige grundlag for at tage stilling.

DOFK er fast samarbejdspartner med Pension for Selvstændige for at sikre sine medlemmer en tryg hverdag og fremtid.

REJSE & STUDIELEGATET

Faglig Ordning uddeler igen i 2026 16 rejselegater, hver på kr. 5000 som støtte til studier.

Legatet kan benyttes til følgende:

• Kursus på danske eller udenlandske frisørskoler/virksomheder, der er anerkendt af organisationerne i det pågældende land. Kurset skal angives.

• Virksomheds- og studiebesøg i udlandet. Virksomheden skal angives.

• Deltagelse i de af organisationerne anerkendte åbne internationale konkurrencer.

Krav til ansøger:

• Medlem af dofk eller DFKF i min. 12 mdr.

• Udlært frisør eller kosmetiker.

• Ej modtaget legatet året forinden.

• Indforstået med offentliggørelse af navn, hvis man tildeles legatet.

• Legatet skal bruges inden 31. december 2027

Du ansøger på dofk.dk.

Scan QR-koden for at gå direkte til ansøgningen:

ÅBENT FOR FRI BOOKING AF FERIEHUSE

Lodtrækningen for dofk’s feriehuse blev afsluttet 1. februar. Derfor kan du nu booke frit mellem alle de ledige uger i 2026. Gå ind på hjemmesiden for at læse mere om de forskellige ferieboliger og se, hvornår de er ledige.

KONGRES

Der afholdes kongres på Kursuscenter

Severin i Middelfart den 28/29. marts.

LUKKEDAGE FØRSTE HALVÅR AF 2026

Der vil være lukket på kontoret og telefonerne dagen efter Kristi Himmelfart (15/5) og på grundlovsdag den 5/6. Der vil være åbent alle tre dage op til påsken.

HUSK AT KOMME

TIL DM!

Der afholdes DM i konkurrencefrisering 1. marts på Hansenberg i Kolding. Kom og støt op og se nogle af de dygtigste talenter folde sig ud!

Ny barberuddannelse styrker og løfter faget

Efter flere års arbejde bliver barberfaget nu en selvstændig, statsanerkendt erhvervsuddannelse. Det vækker stor glæde hos dofk’s formand, Ole Knudsen.

– Vi synes, det er rigtig godt. Vi har arbejdet på det i mange år for at skabe interesse for dem, der har et andet fokus end det traditionelle og dermed tiltrække andre end dem, der vælger den ordinære uddannelse. Det er med til at højne faget, siger han.

Den nye toårige barberuddannelse skal fungere som et alternativ til den eksisterende frisøruddannelse og imødekomme et behov i branchen.

– Der er nogen, der ikke synes, at det nuværende setup er attraktivt for dem. Derfor kan vi nu tilbyde et alternativ. Jeg tror, den nye uddannelse er med til at afdække det behov, siger Ole Knudsen.

Han understreger samtidig, at den nye uddannelse ikke erstatter den fireårige frisøruddannelse.

– Vi er stolte af vores fireårige uddannelse, og pludselig får man en uddannelse på to år – men de har jo altid mulighed for at bygge oven på den toårige. Med den fireårige uddannelse kan man også tage en barber i lære, siger han.

Ifølge DOFK-formanden er der tale om en vigtig milepæl for hele branchen.

– Det er virkelig godt nyt for vores branche, at vi gør det her. Jeg er sikker på, at der er et behov for den her uddannelse, og jeg tror, det kan blive stort, siger Ole Knudsen.

Den nye barberuddannelse åbner for de første elever den 1. august 2026.

Nyhed

Efter flere års udvikling får Danmark en statsanerkendt erhvervsuddannelse til barber. DOFK og DFKF glæder sig til at være med til åbne dørene for kommende elever, der ønsker at mestre barberfaget på et højt, moderne og fagligt funderet niveau.

Fra 1. august 2026 tilbydes en helt ny erhvervsuddannelse til barber, der bygger bro mellem tradition, håndværksstolthed og moderne grooming kultur.

Godkendte virksomheder med faglærte frisører samt godkendte barbersaloner kan oplære barberelever i den nye barberuddannelse.

Brænder du som mester for barberområdet og har du lyst til at oplære en elev indenfor barberområdet, så kontakt gerne Serviceerhvervenes Uddannelsessekretariat/SUS for at høre mere om uddannelsen.

Kontaktperson i SUS Lena Bagge – lba@sus-udd.dk eller på tlf. 35 86 80 97.

Vi glæder os til at byde de første barber elever velkommen den 1. august 2026!

Overordnet oversigt over grund- og hovedforløbet på erhvervsuddannelsen til barber

En uddannelse på 2½ år

GRUNDFORLØBET - ½ år

▶ 12 ugers introduktion til frisør- og barberfaget, herunder:

• 1) Kompetencer svarende til "Førstehjælp på erhvervsuddannelserne"

• Bestået prøven kemisk arbejdsmiljø for frisør.

▶ 8 ugers grundfag på E og F- niveau

HOVEDFORLØBET BARBERUDDANNELSEN

Hovedforløbet til specialet til barber varer 2 år, hvoraf skoleundervisningen udgør 21 uger fordelt på mindst 7 skoleperioder og en oplæringstid på lærestedet på 19 måneder.

På hovedforløbet bliver der en vekslen mellem skoleuger på skolen og oplæringsforløb på lærestedet.

Hvis du er 25 år eller ældre – måske endda med erhvervserfaring inden for branchen – kan uddannelsen tages på kortere tid (max 19 uger).

Oplæring 3 uger skole

GÆLDENDE FOR BÅDE FRISØRER OG KOSMETIKERE:

Overenskomstændringer 1. marts 2026

Lønninger

Garantilønnen stiger med kr. 3,50 pr. 1. marts 2026

Fuldtidsansatte kr. 161,50 pr. time

Deltidsansatte kr. 164,50 pr. time

Provisionsminimallønnen er uændret kr. 131,49 + 15 % provision.

De medarbejdere der har en løn der ligger under kr. 161,50 (fuld tid) og kr. 164,50 (deltid) skal pr. 1. marts 2026 reguleres op til de nye garantilønssatser.

Medarbejderen har ret til en lønforhandling pr. kalenderår.

8 – 21 tillæg

Hverdage

1. marts 2026 udgør 8-21 tillægget kr. 32,99 pr. time.

Lørdage

1. marts 2026 udgør 8-21 tillægget kr. 65,97 pr. time.

Søndagstillæg

Pr. 1. marts 2026

udgør søndagstillæg kr. 131,92 pr. time.

For elever under 18 år udgør satsen det halve kr. 65,96 pr. time.

Børns hospitalsindlæggelse

De 2 første dage betales der fuld løn.

Pr. 1. marts 2026 forhøjes beløbet for de sidste 3 dage til maksimalt kr. 140,75 pr. time.

Arbejdsmiljøfond

Pr. 1. marts 2026 forhøjes bidraget til arbejdsmiljøfonden med 5 øre pr. præsteret arbejdstime.

Løn under sygdom

For medarbejdere med mere end 6 måneders anciennitet, gives der fortsat fuld løn under sygdom i de første 4 uger.

Uge 5 -15 forhøjes max. beløbet til kr. 145,75 pr. time, gældende pr. 1. marts 2026.

Særlig opsparing

Pr. 1. marts 2026 forhøjes særlig opsparing med 1% og udgør herefter 9%, som beregnes af den ferieberettigede løn. I beløbet er indeholdt feriegodtgørelse, ferietillæg og evt. feriefridagsopsparing. Særlig opsparing afregnes og udbetales til assistenter og kosmetikere sammen med SH- og FF-bidraget, ved hver lønafregning.

Elever

Elever reguleres til de nye satser pr. 1. marts 2026, gældende fra begyndelsen af den lønningsuge i hvilken den 1. marts falder, dvs. fra og med uge 9.

AUB-satsen kr. 3.400,00 (1. januar 2026) er fortsat gældende for 1. års elever.

Under 18 år 01-03-2026 Pr. time 2. læreår 3.396,08 91,79 3. læreår 3.786,34 102,33 4. læreår 4.138,28 111,85

Over 18 år 01-03-2026 Pr. time 2. læreår 3.885,00 105,00 3. læreår 4.276,99 115,59 4. læreår 4.579,38 123,77

Når talent, teknik og trend mødes:

Frisører og kosmetikere i rampelyset ved DM i Skills 2026

Når DM i Skills 2026 løber af stablen i Hjørring den 22.–25. april, bliver det ikke bare en fejring af håndværk på højeste niveau. Det bliver også et sjældent og vigtigt indblik i de erhvervsuddannelser, der hver dag former det danske samfund. Her i blandt de mange fag, der dyster om medaljer og mesterskaber, vil frisører og kosmetikere være blandt dem, der virkelig fanger publikums blik – bogstaveligt talt.

Her handler det ikke kun om saks, farve og pensel. Det handler om præcision, kreativitet, faglig viden og evnen til at omsætte trends, teknik og kundeforståelse til et færdigt resultat under tidspres. DM i Skills er stedet, hvor de dygtigste unge fra hele landet viser, hvad de kan, og hvor publikum kan komme helt tæt på et fag, som mange kender udefra – men langt færre kender indefra.

For frisør- og kosmetikerfagene er DM i Skills en unik mulighed for at vise bredden

og professionalismen i uddannelserne. Konkurrencerne synliggør, at det ikke blot handler om flair og kreativitet, men også om kemi, hygiejne, ergonomi, kommunikation og forretningsforståelse. Alt det, der tilsammen gør fagene til attraktive karriereveje.

“Når de unge oplever erhvervsuddannelserne helt tæt på – ser koncentrationen, håndværket og stoltheden i faget – forstår de, at det her er fag med både dybde og fremtid,” lyder det fra Ole Knudsen, der er formand for dofk.

Netop den tætte kontakt er en af DM i Skills’ største styrker. Elever, forældre, studievejledere og nysgerrige gæster kan stille spørgsmål, følge arbejdsprocesserne live og mærke stemningen i konkurrencerne. Det gør en forskel i en tid, hvor mange unge står over for svære uddannelsesvalg – og hvor behovet for faglærte aldrig har været større. ▶

Foto af: Søren Schnoor
Foto af: Per Daugaard

For frisører og kosmetikere er konkurrencerne samtidig et udstillingsvindue for talent og ambition. Deltagerne repræsenterer fremtiden i en branche, der konstant udvikler sig i takt med nye trends, teknologier og kundekrav. DM i Skills viser, at erhvervsuddannelserne ikke er et alternativ – men et førstevalg for unge med passion og vilje.

“At vise erhvervsuddannelserne up close er afgørende. Det er her, vi kan nedbryde fordomme og vise, hvor højt niveauet faktisk er,” understreges det af Ole Knudsen.

Når Hjørring i april 2026 danner rammen om Danmarks største fejring af faglighed, bliver det med frisører og kosmetikere som stærke ambassadører for erhvervsuddannelserne. DM i Skills er ikke bare en konkurrence – det er en invitation til at opleve håndværk, kreativitet og karrieremuligheder på nærmeste hold. Det er gratis at deltage i Skills, så kom endelig forbi –og tag hele familien med.

Fakta: DM i Skills 2026

• Hvad: Danmarks største nationale mesterskab for erhvervsuddannelser

• Hvornår: 22.–25. april 2026

• Hvor: Hjørring

• Hvem: Unge faglærte og elever fra hele landet, der konkurrerer i deres respektive fag

• Fag: Mere end 40 forskellige erhvervsuddannelser er repræsenteret – herunder frisør- og kosmetikerfaget

• Formål: At synliggøre erhvervsuddannelsernes høje faglige niveau og inspirere flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse

• For publikum: DM i Skills er åbent for alle og giver mulighed for at opleve konkurrencerne helt tæt på, møde elever og undervisere og få indsigt i forskellige fag og karriereveje

• Arrangør: SkillsDenmark i samarbejde med erhvervsskoler, faglige organisationer og virksomheder ■

TIPS & TRICKS SMARTPHONE-HACKS BRUG SMARTERE

Smartphonen kan være et af frisørens vigtigste værktøjer, hvis den bliver brugt rigtigt. Billeder, bookinger og kundekontakt foregår allerede her – men få bruger mobilen strategisk. Her får du seks lavpraktiske hacks, der gør din hverdag nemmere og din salon mere synlig.

Brug “fotogitteret” til perfekte før/efter-billeder

Slå gitterfunktionen til i kameraet. Den hjælper dig med at holde kunden lige i billedet, så resultatet ser professionelt ud.

Tip: Brug samme baggrund hver gang — det giver et sammenhængende Instagram-feed og et mere professionelt indtryk.

Brug stemmestyring til hurtige noter

Indtal små notater mellem kunderne: “Julie: Frihåndslyse striber, husk ekstra pleje næste gang.”

Det tager 3 sekunder og giver bedre kundeservice — plus du slipper for at glemme detaljer.

Lav en “favoritmappe” med dine bedste looks

Opret et album på mobilen kun til dine bedste før/ efter-billeder. Det bliver din visuelle portfolio, du kan vise kunder, når de skal vælge længde, farve eller stil.

Fungerer 100 gange bedre end Pinterest.

Af Rasmus Engelbrecht Stegmann

SMARTPHONE-HACKS

TIL FRISØRER: MOBILEN SMARTERE

Sæt faste skabeloner op til SoMe-tekster

Lav 3–4 tekstskabeloner i Noter, du kan copy/paste:

▶ Trendopslag: “Bløde layers til X – perfekt til at skabe bevægelse og lethed.”

▶ Produktopslag: “Til dig med fint hår: Dette produkt giver hold uden at tynge.”

Det halverer tiden du bruger på opslag.

Brug “hurtigsvare-funktionen” til kunder på farten

På iPhone/Android kan du lave faste svar

som:

▶ “Tak for din besked! Jeg er i behandling nu, men vender tilbage hurtigst muligt.”

▶ “Husk at tjekke booking-linket her: …”

Det sparer tid — og gør din kommunikation enormt professionel.

Lav en mini-studieopsætning for 0 kroner

Brug en hvid væg, vend kunden mod dagslys, og brug mobilens “eksponeringsjustering” (finger op/ned).

Det giver billeder i markant højere kvalitet — uden ekstra udstyr.

Så er næste frist for indberetning og betaling d. 2. marts 2026

Indberetning af moms kan opleves som en svær opgave og bliver ofte udsat til sidste øjeblik. Husk at indberette og betale senest 2. marts 2026, så du undgår rykkere og gebyr.

Betaling af moms

Vær opmærksom på, at Skattestyrelsen tidligst kan modtage din betaling 5 dage før fristen. Du kan med fordel tilmelde dig Leverandørservice. På den måde sikrer du, at det korrekte beløb bliver betalt til tiden, og du undgår rykkergebyrer. På skat.dk/ betal-moms kan du læse mere om dine muligheder for at betale, og hvad du skal være opmærksom på.

Moms er dit ansvar.

Men der er hjælp at hente

På skat.dk/huskmoms kan du få hjælp både før, under og efter din indberetning. Læs fx mere om:

▶ Hvad du kan trække fra af moms og undgå de typiske fejl

▶ Hvordan du indberetter moms

▶ Hvordan du betaler moms.

Et nul skal også indberettes

Selvom du ikke har haft køb eller salg i virksomheden i den seneste momsperiode, skal du stadig indberette moms. Du skal da indberette et ’0’.

Hvis du ikke indberetter, skal du betale en afgift på 1.400 kr. Herudover fastsætter Skattestyrelsen din moms efter et skøn, som bliver det beløb, du skal betale, indtil vi modtager din indberetning.

Hvis du egentlig gerne vil lukke din virksomhed, fordi den ikke er aktiv, men synes det er svært, kan du hente hjælp på skat.dk/lukvirksomhed.

Venlig hilsen Skattestyrelsen

Af
Rasmus Engelbrecht Stegmann

KOM I GANG MED DIGITAL MARKEDSFØRING

EN STEP-BYSTEP GUIDE TIL DEN TRAVLE SALON

Digital markedsføring behøver ikke være en tidsrøver, og den kræver hverken dyrt udstyr eller bureauer i ryggen. Med nogle få, enkle greb kan du som salonejer skabe mere synlighed, tiltrække flere kunder og bygge en stærkere relation til dem, der allerede holder af dig.

Denne guide giver dig en konkret og overskuelig trin-for-trin-model, du kan bruge allerede i dag – uanset om du er nybegynder eller har forsøgt dig med digital markedsføring før uden helt at få hul igennem.

5 opslag du kan poste allerede i morgen

1. “Ugens look”: Før/efter-billede af en farve eller klipning med en kort tekst om teknikken.

2. “Mød din frisør”: Præsentér dig selv eller en kollega med 3 fun facts og én faglig specialitet.

3. “Gør-det-rigtigt-guide”: Lille video (10-20 sek.) om korrekt brug af et produkt, du sælger i salonen.

4. “Trend-spotting”: Del en aktuel hårtrend og forklar, hvem den passer til.

5. “Bag om hverdagen”: Et stemningsbillede eller en story fra en travl dag i salonen – personligt og ægte.

1. Definér dit mål – hvad skal markedsføringen gøre for dig?

Inden du poster ét eneste opslag, skal du vide, hvad du vil opnå. Er målet:

• Flere nye kunder?

• Flere bookinger fra eksisterende kunder?

• Salg af produkter?

• At få fyldt stille perioder ud?

• At vise din faglighed?

Når du har et mål, bliver det nemmere at vælge, hvad du skal poste – og hvad du kan lade være.

Pro-tip:

Vælg ét hovedmål pr. måned. Det holder dig fokuseret og gør markedsføringen mere overskuelig.

3. Vælg én platform – og gør det enkelt

Du behøver ikke være aktiv overalt. De bedste platforme til dig er Instagram og Facebook. Hvis tiden er knap, så vælg kun én platform og fokuser 100 % på den i starten.

Instagram fungerer godt til:

• Før/efter-billeder

• Stories fra hverdagen

• Korte videoer, der forklarer behandlinger

• Personlige relationer

Facebook fungerer godt til:

• Nyheder

• Events

• Tilbud

• At nå kunder +45

Vælg dér, hvor dine kunder allerede er.

2. Gør din salon findbar – tjek Google først

Før du overhovedet tænker på Instagram, skal du sikre dig, at dine kunder kan finde dig på Google:

• Tjek at din Google Business-profil er opdateret (åbningstider, adresse, telefonnummer).

• Tilføj nye billeder af salon, produkter eller behandlinger.

• Svar på anmeldelser –også de positive.

Det er gratis og ofte den hurtigste måde at få flere kunder.

4. Lav en simpel plan for dine opslag

En plan behøver ikke være fancy. Det kan være så simpelt som 4 temaer, du bruger hver måned:

• Faglighed (fx forklar en teknik)

• Personlighed (fx præsentér en medarbejder)

• Kundeservice (fx ferieinfo, ændrede åbningstider)

• Inspiration (fx en ny farve, et produkt eller en trend)

Lav 1-2 opslag om ugen –konsekvens slår volumen.

5. Brug video – det er lettere, end du tror

Korte videoer fungerer ekstremt godt. Det kan være:

• En hurtig “her er ugens farvning”

• En mikro-guide (15 sekunder): “Sådan bruger du din varmebeskytter rigtigt”

• En backstage-stemning fra salonen

Du behøver ikke redigere meget. Det er vigtigere at være ægte og oprigtig end perfekt.

7. Følg med i, hvad der virker – og skær resten fra

Kig en gang om måneden på:

• Hvilke opslag fik flest likes?

• Hvilke opslag fik flest kommentarer?

• Hvilke stories blev set til ende?

• Hvilke opslag gav flest besøg på booking-linket?

Lav mere af dét, der virker – og drop resten. Det er den mest effektive måde at lave markedsføring, der føles overkommelig.

6. Brug dit indhold flere gange

Har du taget et flot før/efter-billede?

Lav både:

• Et opslag

• En story

• Et highlight

• En kort video, hvor du fortæller om processen

Samme indhold – flere formater. Det sparer tid og giver bedre rækkevidde.

8. Gør det let at booke dig

Jo nemmere det er at booke en tid, jo flere gør det. Tjek:

• At booking-linket ligger i din bio på Instagram.

• At du deler “Book tid i dag”-stories indimellem.

• At du har et fast opslag med bookinginformation.

9. Husk: det vigtigste er konsistens – ikke perfektion

Digital markedsføring er ikke et kunstprojekt. Det handler om:

• Regelmæssighed

• Synlighed

• Nærvær

Hvis du er der i små bidder hver uge, vil du over tid bygge en stærkere og mere loyalt følgeskare.

Opkrævning til FRISØR- OG

KOSMETIKERFAGETS

UDVIKLINGSFOND

i uge 7

Alle DOFK’s medlemsvirksomheder modtager i uge 7 en opkrævning til Frisør- og Kosmetikerfagets Udviklingsfond. Opkrævningen vedrører 2. halvår 2025. Sidste frist for indbetaling er i uge 11. Opkrævningerne til fondene sker halvårligt.

PensionDanmark opkræver 1,24 promille af lønsummen til fonden. Opkrævningerne sker på baggrund af virksomhedens indbetalte pensionsbidrag, og derfor opkræves pengene altid bagud. Opkrævningen for 1. halvår 2026 vil blive sendt ud i august 2026.

Tjek opkrævninger direkte i e-Boks

Alle virksomheder, der er tilknyttet e-Boks, får opkrævningerne via e-Boks. Virksomheder, der ikke er på e-Boks, får opkrævningerne med posten.

Vær opmærksom på, at hvis I tilgår jeres e-Boks via virk.dk, ser I kun post fra det offentlige med mindre I har godkendt post fra ”Private afsendere”. Derfor anbefaler vi, at I tilgår e-Boks direkte via e-Boks.dk. E-boks sender i øvrigt en notifikation i form af en mail og/eller en SMS, om at der er post i e-Boks.

Søg om tilskud til efteruddannelse på pension.dk

Frisør- og Kosmetikerfagets Udviklingsfond, der administreres af PensionDanmark Uddannelsesfonde A/S, yder tilskud til medarbejdernes efteruddannelse. Det er virksomheden, der på vegne af medarbejderne, søger om tilskud til kurser. Tilskud søges direkte på pension.dk under fanen Uddannelse. Her er der også en liste over samtlige kurser, virksomheder kan søge tilskud til samt information om satserne på tilskuddet.

Virksomheder, der har søgt og modtaget VEU-godtgørelse for medarbejdernes deltagelse i AMU-kurser, skal ikke genindtaste oplysningerne for at få tilskud fra uddannelsesfondene. PensionDanmark henter nemlig automatisk oplysningerne fra voksenuddannelse. dk. Herefter får virksomhederne en besked via e-Boks, hvor de gøres opmærksomme på, at de også kan få tilskud fra den uddannelsesfond, som de er tilknyttet.

Læs evt.mere her

LØN, DER BARE VIRKER

også når hverdagen er travl

Vælger du DataLøn

Branche får du:

20 % rabat på abonnement og lønsedler det første år

Vi har lavet løn til frisører i mange år. Derfor er DataLøn Branche bygget op, så du hurtigt kan lave løn, uden at skulle forstå alle reglerne bag. Du indtaster og systemet hjælper. Og vores rådgivere er klar, hvis du får brug for det.

MÆRKEDAGE (MARTS)

FØDSELSDAGE

Dato Alder Navn & by

01.mar 60 Suzette Jensen, Gislinge, Holbæk Frisørlaug

02.mar 85 Bent Hansen, Odense M, Fyns Frisørlaug

04.mar 60 Katrine Stubbe Østergaard, Odense C, Fyns Frisørlaug

05.mar 60 Anne Karen Haaning, Højslev, Skive Frisørlaug

05.mar 85 Grethe Bjerregaard Nielsen, Horsens, Horsens Frisørlaug

08.mar 50 Mogens Sonne, Frederiksberg C, Københavns Frisørlaug

08.mar 80 Bente Nielsen, Silkeborg, Midtjysk Frisørlaug

12.mar 80 Lise Pedersen, Brønderslev, Frisørlaug Nord

15.mar 60 Malene Kildemand Sørensen, Assens, Fyns Frisørlaug

16.mar 50 Vibeke Sandfeld, Kibæk, Herning Frisørlaug

16.mar 80 Helle Brown Laursen, Hvidovre, Københavns Frisørlaug

19.mar 60 Marianne Kamp Jensen, Esbjerg, Esbjerg Frisørlaug

19.mar 70 Jette Starcke-Jensen, Ikast, Herning Frisørlaug

28.mar 60 Gitte Nedergaard, Otterup, Fyns Frisørlaug

28.mar 70 Ingrid Fogt Pedersen, Broager, Sønderborg Frisørlaug

29.mar 85 Vita H. Klemmensen, Strøby, Køge Frisørlaug

31.mar 60 Barbara Lohse Hoffmann, Greve, Køge Frisørlaug

JUBILÆUM

Dato År Navn & by

01.mar 40 Poul Tvernø, Herlev, Københavns Frisørlaug

01.mar 25 Else Hansen, Sønderborg, Sønderborg Frisørlaug

01.mar 25 Karina Brix, Allingåbro, Randers Frisørlaug

07.mar 25 Jannie Røgilds, Brønderslev, Frisørlaug Nord

11.mar 40 Jette Palsgård Thomsen, Svenstrup J, Aalborg Frisørlaug

12.mar 40 Vivian Knudsen Pedersen, Ejstrupholm, Herning Frisørlaug

16.mar 25 Kathrine Wind, Nyborg, Fyns Frisørlaug

19.mar 25 Jeanette Villadsen, Aalborg Øst, Aalborg Frisørlaug

06.jan 60 Ole Benny Rasmussen, København N, Københavns Frisørlaug

DØDSFALD

Født Død Navn & by

07.04.1946 26.10.2025 Bertel klæsøe Jørgensen, Rudkøbing, Fyns Frisørlaug

08.07.1939 18.09.2025 Sus Birgit Nielsen, Horsens, Horsens Frisørlaug

21.01.1944 26.08.2025 Jørgen Eriksen, Aalborg Øst, Aalborg Frisørlaug

24.06.1937 17.12.2025 Svend Aage Nielsen, Randers SØ, Randers Frisørlaug

MÆRKEDAGE (APRIL)

FØDSELSDAGE

Dato Alder Navn & by

01.apr 50 Rikke Buch, Sorø, Syd- Vestsjælland Frisørlaug

06.apr 50 Mette Thaning Jensen, Greve, Københavns Frisørlaug

06.apr 60 Theis Hoffgaard, Hellerup, Københavns Frisørlaug

06.apr 70 Laila Thygesen, Varde, Varde Frisørlaug

07.apr 70 Jette Ring Anthony, Randers C, Randers Frisørlaug

12.apr 60 Mette Bødker, Højbjerg, Aarhus Frisørlaug

13.apr 60 Pia Petersen, Dragør, Københavns Frisørlaug

15.apr 70 Yvon Heide Wilsleff, Gilleleje, Nordsjælland Frisørlaug

16.apr 60 Birgitte Aagaard Hansen, Hørve, Nordvestsjællands Frisørlaug

16.apr 60 Rita Lindgren Borum, Hedehusene, Københavns Frisørlaug

18.apr 90 Leif Schmidt, Esbjerg Ø, Esbjerg Frisørlaug

20.apr 60 Jette Eskesen, Tønder, Sønderjysk Frisørlaug

22.apr 60 Kenneth Thage, Charlottenlund, Københavns Frisørlaug

25.apr 70 Kirsten Lotte Hansen, Dragør, Københavns Frisørlaug

28.apr 60 Anne-Marie Lund Nielsen, Søndersø, Fyns Frisørlaug

30.apr 80 Hanne Kækel, Horsens, Horsens Frisørlaug

JUBILÆUM

Dato År Navn & by

01.apr 25 Gitte Jagd Larsen, Valby, Københavns Frisørlaug

01.apr 25 Helle Holm Gjerstorff, Odense M, Fyns Frisørlaug

01.apr 25 Tina Juel Christensen, Vodskov, Aalborg Frisørlaug

01.apr 60 Henning Christensen, Hirtshals, Frisørlaug Nord

22.apr 40 Anette Damgaard, Åbyhøj, Aarhus Frisørlaug

22.apr 40 Max Damgaard, Åbyhøj, Aarhus Frisørlaug

BRANCHENYT Februar 2026

1 EPIIC HAIR CARE NR. 25 GLOSS'IT SHINE & HEAT PROTECTION SPRAY

Pact Nordic lancerer Gloss’it som er en fintforstøvende Shine Spray med varmebeskyttelse, der kombinerer synlig glans, effektiv varmebeskyttelse op til 210°C og pleje i ét, let finish-produkt.

Beriget med pro-vitamin B5, havreekstrakt og jasminekstrakt, som styrker håret, tilfører fugt og hjælper med at bevare hårfarven – uden at tynge.

Kontakt: Pact Nordic på tlf.: 70223354

AKTIVITETS KALENDER

Du kan holde dig opdateret på hjemmesiden under ”mit dofk”, hvor du kan se alle arrangementer i laugene. Både for dit eget laug – men også de andre.

INSPIRATIONSAFTEN

MED FOKUS PÅ SEO

Dato

Mandag den 2. marts 2026 kl. 18.30

Sted

Håndværkerhuset, Kattesundet 20 9000 Aalborg

Pris 399 kr.

Om

DOFK Aalborg inviterer til en inspirerende aften med fokus på SEO samt digital markedsføring. BB Marketing giver indblik i, hvordan selv mindre virksomheder kan styrke deres online synlighed. Forplejning i form af sandwich er inkluderet.

Tilmelding

Tilmeld via nem tilmeld https://dofkaalborg. nemtilmeld.dk/3/ su den 24/2 2026

GENERALFORSAMLING VEJLE FRISØRLAUG

Dato

Tirsdag den 24. marts 2026 kl. 18.30

Sted

Lido cafeen i Vejle

Pris

Gratis

Om

Vi sørger for mad og kaffe. Du har mulighed, for at komme med input til, hvad vi skal arbejde videre med fremover. Følger normal dagsorden

Tilmelding

Britta: 23 27 06 14 Lene: 30 35 18 48 Venlig hilsen Bestyrelsen (Selma, Helle, Britta og Lene)

FRISØRLAUGET NORDVESTGENERALFORSAMLING

Dato

Tirsdag den 14. april 2026 kl. 18.00

Sted

Valgmenighedens Hus, Skolegade 32, Holstebro

Pris

Gratis

Om

Forslag der ønskes behandlet på Generalforsamlingen, skal være Oldermanden i hænde senest 8 dage inden generalforsamlingen. Lauget er vært med lækkert mad og drikke.

Tilmelding

Hensyn til maden, bedes din bindende tilmelding ske senest d.7.april 2026 til oldermand Elisabeth Trøndheim på mobil 26148951 Sæt præg på dit lokale frisørlag, ved at møde op og mødes med kollegaer

GENERALFORSAMLING DOFK AALBORG

Dato

Torsdag den 16. april 2026 kl. 18.30

Sted

Textur Østre Havnegade 2 9000

Aalborg

Pris

Gratis

Om

DOFK Aalborg inviterer til generalforsamling. Vi starter med et glas bobler samt en lækker middag, så der er mulighed for hyggeligt samvær inden mødet begynder.

Tilmelding

Der er bindende tilmelding via mail. Ved udeblivelse sendes en opkrævning på kr 600,-

FOREDRAG MED DERMA KORPS

Dato

Tirsdag den 21. april 2026 kl. 18.30

Sted

Lido cafeen i Vejle

Pris

Gratis vejle@dofk.dk

Om

Foredrag med Derma

Korps om hud og modermærkekræft —et vigtigt emne, man aldrig kan få gentaget for mange gange. Der bydes på pizza og en genstand.

Tilmelding

Britta: 23 27 06 14 Lene: 30 35 18 48 Venlig hilsen Bestyrelsen (Selma, Helle, Britta og Lene)

FOREDRAG MED ANN- ELISABETH KNUDSEN

Dato

Tirsdag den 27. oktober 2026 kl. 19.00

Sted

Lido cafeen i Vejle

Pris

Gratis

Om

Foredrag med Ann-Elisabeth Knudsen: Den lille forskel på mænd og kvinder - lad os få sandheden en gang for alle! Ann-Elisabeth Knudsen er psykolog, forfatter og en engagerende foredragsholder, kendt for sin viden om hjerneudvikling og forskelle mellem kønnene. Der bydes på en genstand.

Tilmelding

Tilmelding: Britta: 23 27 06 14 Lene: 30 35 18 48 Venlig hilsen Bestyrelsen (Selma, Helle, Britta og Lene)

OLE KNUDSEN

Formand +45 5944 4477 klipin@post.tele.dk

DAGLIG LEDELSE

CONNIE MIKKELSEN Direktør cm@dofk.dk

BESTYRELSEN

OLE KNUDSEN

Formand +45 5944 4477 klipin@post.tele.dk

MAX DAMGAARD

+45 8615 8785 mail@max-klippestuen.dk

ANNE-SOPHIE VILLUMSEN

+45 2679 0323 info@zenz.dk

PERNILLE BJØRN FRØSNER Næstformand +45 6065 2031 pernille.nicolaisen@icloud.com

LISE NIELSEN +45 2685 9928 lisen@live.dk

GERT MORTENSEN

+45 5495 8283 frisor.gert@hotmail.com

SIMONA DORVANG

+45 2990 7100 simonadorvang@hotmail.com

JOHNNY BRINK

+45 9893 7090 johnnybrink@me.com

MIE NELAUSEN JAERSEN-KRUSE

+45 2033 3977 post@hairplay.dk

LENE BODILSEN

+45 7582 3022 kontakt@royalsalonen.dk

GRETHE BYSTRUP

+45 39560721 info@frisoer-bystrup.dk

SØS BIRKHOLM Administrativ Koordinator sb@dofk.dk

RASMUS ENGELBRECHT STEGMANN Kommunikationskonsulent res@dofk.dk

BENTE FRIIS MOGENSEN

Juridisk Konsulent bm@dofk.dk

SEKRETARIATET

BIRGITTE RASMUSSEN Barselskoordinator birgitte@dofk.dk

LENE LAUSTEN SIMONSEN Medlemskoordinator ls@dofk.dk

FAGLIGE KONSULENTER

CRISTINA HOUGAARD

Juridisk konsulent ch@dofk.dk

LONE FRIIS Ekstern bogholder

LISE MERKEL LAURITZEN Medlemskoordinator lml@dofk.dk

ULLA GEORGSEN Faglig Konsulent ulla@dofk.dk

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook