FLERE OG BEDRE IDRÆTSFACILITETER BÆREDYGTIG OG GRØN KOMMUNE STEM PERSONLIGT
SINE
GORMSEN
Jeg hedder Sine og har boet i Lejre siden 2005. Jeg er 46 år og gift med Thomas og mor til tre børn i alderen 7, 15 og 18 år. Jeg er vokset op i København og er uddannet cand.mag. inden for religionssociologi og minoritetsstudier. Jeg har arbejdet i DSB, Lejre Kommune, været selvstændig og er i dag projektleder i Københavns Kommune. Mit hjerte brænder for frivillighed og fællesskab, og derfor er jeg aktiv i foreningslivet i bestyrelsesarbejde og som instruktør på 13. år. Jeg er medlem af Socialdemokratiet i Lejre, fordi jeg gerne vil være med til at fremtidssikre vores kommune som et fantastisk sted at bo, arbejde, være frivillig, nyde naturen og tage del i berigende fællesskaber – hele livet. Jeg drømmer om, at borgere i små og store byer engagerer sig i udviklingen og er med til at tage endnu flere initiativer til iværksætteri, sundhedsfremme og bæredygtighed. Jeg er parat til at gå i gang med arbejdet nu – er du klar? Så stem personligt på mig til kommunalvalget d. 16. november.
SINE GORMSEN / STEM PERSONLIGT
FLERE OG BEDRE IDRÆTSFACILITETER Det skal være nemt og sjovt at være frivillig i Lejre. Det er igennem idræt og kultur, at vi mødes på kryds og tværs og lærer hinanden at kende og styrker fællesskabet. Lejre har brug for flere og bedre multifunktionelle kvadratmetre, så det er nemmere at tage et initiativ til nye aktiviteter. På den måde sikrer vi, at endnu flere kan være med i fællesskabet.
DEN GRØNNE KOMMUNE Lejres unikke natur skal bevares. Derfor er der brug for mere handling nu, så Lejre Kommune som geografisk område er CO2-neutralt senest i 2050 og parat til at håndtere klimaforandringerne. Vi skal have fokus på øget biodiversitet og pesticidfrie arealer.
BYUDVIKLING I BAL ANCE Jeg vil arbejde for, at Lejre har et varieret boligudbud til alle livets faser til unge, familier, singler og ældre. Vi skal have en bæredygtig udvikling af vores små og store byer, som er i balance med natur og mennesker. Infrastrukturen inden for idrætsfaciliteter, skoler, dagtilbud og trafik skal gå hånd i hånd med boligudviklingen.
EN GOD START PÅ LIVET Vores dagtilbud og skoler skal give alle børn en god start på livet gennem tidssvarende faciliteter, kompetente og uddannede voksne og tidlig støtte til dem, der har brug for en ekstra hånd. Som forælder skal man føle sig tryg ved at aflevere sit barn i dagtilbud eller skole, og alle børn skal have mulighed for at udnytte deres potentiale fuldt ud.
SINE GORMSEN / STEM PERSONLIGT
K ÆRE LEJRE-BORGER! Lejre skal være at attraktivt sted at leve – hele livet. Hvor vi tager ansvar for en bæredygtig udvikling for mennesker og natur. Hvor der er plads til initiativer og mangfoldighed. Politik handler om at drømme og at føre drømmene ud i livet. Mere handling og færre tomme visioner. Stem personligt på mig – så får du en stemme ind i Lejre.
/sine.gormsen sine_gormsen@hotmail.com 2724 3111 sinejunggormsen
SINE
GORMSEN