JØRGEN SCHWENSEN
NY T INDHOLD I SKOLEN - HVER 6. FÅR INGEN UDDANNELSE Folkeskolen er for boglig. Den fanger ikke nysgerrigheden hos børn og unge, der har det svært med teoritimer. Hele landet mangler faglærte - alligevel får 16 procent aldrig nogen uddannelse. Det skal ændres, og vi skal gå nye veje lokalt - fx ved at bygge dansk, matematik og andre fag sammen med spændende virksomhedspraktik og praktisk undervisning. I samarbejde med personalet, eleverne og lokale virksomheder skal Lejre Kommunes nye skolevision blive en murbrækker, som giver mange flere lyst og forudsætninger til en erhvervsuddannelse.
UDDANNELSESLØFT TIL FRONTPERSONALET Lærerne, pædagogerne og plejepersonalet er sammen med mange andre tættest på. Vi er helt afhængige af, at medarbejdernes uddannelse løbende opdateres med alt det, der betyder noget for borgeren. Udviklingen i teknologi, lovgivning og arbejdsgange går stærkt - i hverdagen er det den enkelte medarbejder, der omsætter nye muligheder og vilkår til praktiske resultater for børn, unge, voksne, virksomheder og samarbejdspartnere. Høj personaleomsætning og mange vikarer giver usikkerhed og pres på indkøring. Lejre Kommune skal mere i offensiven for at tiltrække og fastholde engagerede medarbejdere. Jeg vil arbejde for et kraftigt uddannelsesløft til alle medarbejdere i frontlinjen.
SE MERE OM MINE MÆRKESAGER PÅ JORGENSCHWENSEN.DK
L ANGT BEDRE PERSONLIG PLEJE TIL ÆLDRE OG HANDICAPPEDE Vi må se i øjnene, at den personlige pleje til ældre og handicappede trænger til et ryk opad. Kvaliteten er for svingende. I mange tilfælde rettes der for sent op på fx væskemangel og dårlig mundhygiejne. Der skal være styr på den grundlæggende pleje og omsorg. Personalets faglighed og dømmekraft skal mere på banen, så der hver eneste dag er blik for, hvad den enkelte borger har mest brug for. Arbejdsgange, ansvarsområder og vagtplaner skal have mere fokus på omhu og fleksibilitet overfor borgeren - og lydhørhed overfor de pårørende.
LY T TIL DE LOK ALE, DE PÅRØRENDE OG DE UNGE Vi skal skabe nye kanaler til direkte indflydelse og feedback fra de berørte. Borgerne i alle aldre mærker med det samme, om kvaliteten er på plads. De nuværende bestyrelser, beboerråd mv. i kommunens skoler, institutioner og tilbud skal udbygges med direkte indflydelsesformer, der her-og-nu kan spotte dårlig standard. Fx brugermøder med åben adgang for de pårørende, og faglige kontaktpersoner til opsøgende arbejde med den daglige kvalitet. Lokalplaner afgør fremtiden for nærområdet – og tester demokratiets evne til at finde gode løsninger. Jeg vil arbejde for, at høringer i Lejre Kommune afprøver nye veje til åben debat om uenigheder, uheldige virkninger og mulige alternativer.
SE MERE OM MINE MÆRKESAGER PÅ JORGENSCHWENSEN.DK
NEJ TIL K ATTEGAT-TOG GENNEM STORSKOVEN OG LEDREBORG Staten undersøger 2 mulige linjeføringer gennem Lejre Kommune til en ny togforbindelse mellem København og Aarhus - tværs gennem Storskoven eller Ledreborg. Jeg er modstander af et trafikanlæg til Jylland via Samsø. På det tidspunkt hvor anlægget kan indvies, er vi langt i omstillingen til elbiler. Klimagevinsten på sparet rejsetid er derfor tvivlsom. Men én ting er sikkert - mange herlige naturområder vil for altid blive ødelagt af støj, veje og skinner. Det er nu, der skal siges fra!
OM MIG Min kone og jeg har boet i Hvalsø siden 2002 - her er vores to drenge vokset op. Jeg er 69 år, pensioneret i 2018. I arbejdslivet har jeg haft 18 år som HR-direktør/personalechef i Region Hovedstaden/Københavns Amt. Før det 12 år som faglærer, uddannelsesmedarbejder, sekretariatschef, konsulent og kommunaldirektør. Jeg er cand.mag. i samfundsfag og kultursociologi fra Aarhus/ Københavns Universitet. Musik har altid været min store fritidsinteresse - spiller klaver, guitar og harmonika. Har været formand for bestyrelsen i Lejre Musikskole.
jorgenschwensen.dk /SchwensenLejre jorgenschwensen@gmail.com 2361 3140
JØRGEN
SCHWENSEN