Issuu

ALLE GIVER EN HÅND:

30 IDÉER TIL HANDLING FOR NATUREN Idékatalog fra 150 lokale socialdemokratiske naturaktivister til socialdemokrater i hele Danmark

Biodiversitet = mangfoldigheden af levende arter. Det er det liv, der findes overalt på kloden i form af dyr, planter, svampe, bakterier og alt levende. Desværre er den biologiske mangfoldighed i kraftig tilbagegang. Der uddør ligeså mange arter nu som dengang, hvor dinosaurerne uddøde.

Forsidefoto: ”Oehlenschlägers bøg”, Stengade Skov øst for Tranekær på Langeland. Her kan man endnu i dag se bøgetræet, hvorom det siges, at Adam Oehlenschläger (1779-1850) hentede inspiration til ”Der er et yndigt land”

– 30 IDÉER TIL HANDLING –

VI KAN VIRKELIG RYKKE NOGET, NÅR ALLE GIVER EN HÅND Du sidder med en samling socialdemokratiske guldkorn i hånden. Idéer fra den ene socialdemokrat til den anden socialdemokrat om, hvordan vi alle bidrager til at gøre Danmark grønnere. I praksis.

er springer vi statistikker og lange afhandlinger over og går direkte til handling.

Vi socialdemokrater vil passe bedre på naturen! Det så jeg til vores naturkonference 1. februar 2020. 150 glade og naturinteresserede socialdemokrater fyldte Fællessalen på Christiansborg med entusiasme og gode idéer under overskriften: ”Alle giver en hånd – socialdemokrater for natur og biodiversitet”. Naturen er enestående. Den giver glæde, den inspirerer til nysgerrighed, og den gør os begejstrede. Vi har set det under corona-krisen. I krisetider vender vi os mod naturen for at få ro og refleksion. Men naturen er under pres. Arter uddør, sommerfugle forsvinder, mangfoldighed går tabt. Lad jer inspirere af dette idékatalog – vi kan alle gøre en forskel for naturen. Det er de socialdemokratiske naturaktivister, der deltog på konferencen, som er hjernen bag idékataloget: 30 idéer til socialdemokratisk grøn handling. Der gik en lige linje fra FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling til ånden i lokalet den dag: Vi vil virkelig gøre en forskel.

Vi har samlet de mange idéer fra konferencen, sorteret og bearbejdet dem. Jeg opfordrer jer til at bruge idékataloget aktivt. Her er inspiration til, hvad I kan gå ud at gøre for at inspirere både danskerne og andre socialdemokrater. Danskerne vil gerne høre om vores grønne budskaber – og de vil gerne gøre noget selv. Når vi socialdemokrater samles, kan vi virkelig rykke. Det har vi vist på konferencen, og det skal vi nu vise hjemme lokalt. Med idékataloget i hånden tager vi næste skridt: Som socialdemokratiske naturaktivister sætter vi gang i lokale initiativer til gavn for naturen og biodiversiteten i Danmark. God læselyst – og god arbejdslyst! Naturen har brug for os, og vi kan virkelig rykke, hvis alle giver en hånd.

Du kan møde naturaktivisterne, og deltage selv, ved at melde dig ind i vores socialdemokratiske naturfællesskab: www.facebook.com/groups/AlleGiverEnHaand/

METTE GJERSKOV, miljøordfører og verdensmålsordfører

INDHOLD FORORD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 HVORDAN KAN VI SOM PARTIFORENING INSPIRERE BORGERNE?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5 1 Tag naturen med på kampagne med en krible-krable-kasse.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 2 Sæt fokus på svampe – de mest truede arter.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 3 Red en bi med uddeling af frø til blomstereng. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 4 Afhold konkurrencer med et grønt budskab.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 5 Uddel lommeaskebægre – skod skoddet rigtigt.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 6 Naturen i byen: Tag på havevandringer.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 7 Tag ud i naturen.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 HVEM KAN VI INDGÅ SAMARBEJDE ELLER PARTNERSKABER MED? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10 8 Samarbejd med jeres lokale ildsjæle.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 9 Samarbejd med lokale skovejere, lodsejere og landmænd. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 10 Samarbejd med jeres lokale havecenter.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 11 Samarbejd med jeres lokale kirke.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 12 Tag på skraldejagt med andre.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 13 Del jeres viden - fortæl om vores naturpolitik.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 HVAD KAN VI OPFORDRE MEDLEMMER OG BORGERE TIL AT GØRE? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14 14 Vær ”Vild med Vilje”. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 15 Lav og opsæt et insekthotel.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 16 Bliv en del af NaturTjek og vær med til at overvåge biodiversiteten i Danmark.. . . . . . . . . . . . . . . . 15 17 Spis mere økologisk, grønt og lokalt.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 HVAD KAN VI GØRE I PARTIFORENINGEN? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 18 Nedsæt en grøn initiativgruppe i partiforeningen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 19 Stem på grønne kandidater. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 20 Engagér lokale grønne ildsjæle. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 21 Vis at I er grønne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 22 Afhold borgermøder om grøn politik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 23 Brug det grønne råd i kommunen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 HVAD KAN VI GØRE I BYRÅDET OG REGIONEN? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 24 Bed politikerne om at slippe kontrollen med naturen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 25 Bæredygtigt indkøb. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 26 Mere økologi i offentlige køkkener. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 27 Stil krav om ”miljøpoint” til byggeog anlægsarbejder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 28 Stil krav om biodiversitet i kommuneplanen – FN’s verdensmål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 29 Arbejd for en park-strategi med plads til mere vild natur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 30 Skab mere plads til naturen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 NYTTIGE LINKS. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 LISTE OVER ALLE LINKS. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

– 30 IDÉER TIL HANDLING –

Krible-krable. Gør naturfortællingen levende med en kasse, der indeholder både gamle grene, dødt ved, insekter og svampe.

HVORDAN KAN VI SOM PARTIFORENING INSPIRERE BORGERNE? Her er 7 gode idéer til handling i partiforeningen. Konkrete aktiviteter, der kan øge vores begejstring for natur og biodiversitet. Bliv inspireret og tag initiativ til spændende naturoplevelser i de lokale partiforeninger!

Tag naturen med på kampagne med en krible-krable-kasse

Hvorfor? For at vise børn og voksne, hvad der gemmer sig i skoven, når vi lader den passe sig selv. Det er vigtigt for naturen med mere urørt skov, så der kan udvikles levesteder til flere arter.

Hvordan? Køb f.eks. en bedroller inkl. låg. Find gamle grene og dødt ved i et lokalt naturområde eller i haven. Der skal helst være insekter og svampe med. Tag det med på kampagne eller til et arrangement i partiforeningen. Tag evt. vinbjergsnegle med og lav en hastighedskonkurrence. Husk fugtighedsservietter og en lup. Gør fortællingen levende ved at få en

– 30 IDÉER TIL HANDLING –

vidende person eller ekspert med ud, der kan fortælle om skov og insekter. Læg det hele tilbage i naturen bagefter.

Urørt skov. I må gerne færdes i urørt skov – og I må gerne røre! Urørt skov betyder, at vi stopper maskinerne og kædesavene og lader naturen passe sig selv. Med tiden får vi gamle træer, væltede døde stammer og grene i skovbunden. Det er vigtigt, fordi de fleste af vores truede arter lever i skovene.

FIND EN EKSPERT HER DUI’s 44 lokalafdelinger: https://www.dui.dk/find-afdeling/

Det Danske Spejderkorps: https://spejder.dk/bliv-spejder

Naturvejlederforeningen: http://natur-vejleder.dk/ om-naturvejlederforeningen/ find-din-lokale-naturvejleder/

Danmarks Naturfredningsforening:

Sæt fokus på svampe – de mest truede arter

Hvorfor? Svampe er en af de mest truede arter i Danmark. Svampe lever på jorden, dødt ved, stubbe og stammer. De lever bedst i urørt skov med rådnende træ.

https://www.dn.dk/afdelinger/

Hvordan? Find svampe, der lever på dødt ved og grene i dit lokale naturområde. Tag det Tag på med på kampagne – f.eks. som svampeen del af krible-krable-kassen. jagt. En Eller arranger en lokal svampe- god idé til tur. Find en person, gerne en familie lokal, som kan forklare om aktivitet. svampene. Læg svampene og det døde ved tilbage i naturen, når arrangementet er slut. Husk at sikre, at folk ved, at svampe kan være giftige.

Find link til Miljøstyrelsen, hvor du kan lære mere om svampe på side 26.

Dødt ved. Gamle træer eller rådnende grene og stammer kaldes for dødt ved. En skovbund i en urørt skov har en masse dødt ved, og det giver levesteder til truede arter - både insekter og svampe.

– 30 IDÉER TIL HANDLING –

Red en bi med uddeling af frø til blomstereng

Hvorfor? En blomstereng giver levested til bier, blomster og alverdens insekter og planter. Her samler bier, sommerfugle og andre insekter pollen og nektar – det sikrer både mad til bierne og befrugtning af blomsterne.

Afhold konkurrencer med et grønt budskab

Hvorfor? Det er sjovt at lave konkurrencer, når man er på kampagne, og det gør det nemmere at komme i snak med folk på gaden. Især hvis der er præmier!

Truet. Bierne er særligt truet, og det går hårdt ud over vores biodiversitet.

Hvordan? Lav små papirsposer med 20 g frø til danskernes egne blomsterenge – i et hjørne af haven eller i altankassen. Sæt evt. et klistermærke på eller læg et visitkort med et grønt budskab i poserne. Tag frøposerne med, når I er ude og møde folk på gaden til naturkampagne eller i valgkamp.

Find link til frø og poser på side 26.

Hvordan? Lav f.eks. en konkurrence om hvem, der først finder 3 arter i krible-krable-kassen eller i området. I kan printe billeder af truede dyr, fugle og insekter, og have en konkurrence om at gætte, hvilke dyr det er. I kan lave ’gæt en lort’, ’gæt et spor’ eller ’gæt en fjer’. Tag gerne noget med, som folk kan røre ved. Træ, fjer, tang og sand eller en udstoppet hare? I kan også tage udgangspunkt i kampagnen ’99 arter at se før du bliver voksen’, hvor der findes en plakat, som illustrerer arterne godt. Præmien behøver ikke være dyr, men skal helst være ’grøn’. F.eks. en fuglekasse, et gavekort til et havecenter eller en naturbog. Husk persondataloven, hvis deltagerne skal skrive deres navn/nr. – kontakt evt. Partikontoret for hjælp.

Find link til Danmarks Naturfredningsforenings plakat med 99 arter på side 26.

Frøposer. Fra arbejdsbordet: Det er nemt at fylde poser med blomsterfrø. Et kilo giver 50 poser.

– 30 IDÉER TIL HANDLING –

Uddel lommeaskebægre – skod skoddet rigtigt

Hvorfor? Millioner af cigaretskod smides hver dag i naturen, på gader og stræder. Skod er Danmarks mest almindelige affald i naturen. De er svære at samle op, er lang tid om at nedbryde og filteret kan ende som mikroplast i naturen. Vi skal ikke bare skælde ud, vi skal komme med løsninger. Hvordan? Der er ingen undskyldning for at smide skod – hjælpen er på vej. Bestil lommeaskebægre evt. med eget logo hos ”Hold Danmark rent”.

Askebægrene kan tømmes, vaskes og bruges igen og igen. Tag dem med på kampagne eller til arrangementer i naturen. Nogle kan kritisere, at de er lavet af plast, men hellere plast i lommen end skod i naturen.

Find link til køb af askebægrene på side 26. De koster ca. 575 kr. for 100 stk.

Flere askebægere i byen. Mange kommuner, offentlige institutioner, restaurationer og forretninger har opsat askebægere ude foran deres bygninger eller som en del af deres skraldespande. I kan opfordre jeres kommune, lokale spisesteder og forretninger til at gøre det samme! MIKROPLAST Plastik er et meget holdbart materiale. Det betyder, at plastik ikke forsvinder, når det efterlades i naturen. Det nedbrydes derimod til bittesmå stykker mikroplast, som bliver liggende.

Naturen i byen: Tag på havevandringer

Hvorfor? For at inspirere hinanden til at skabe mere plads til natur og biodiversitet i byerne. Hvordan? Arranger en havevandring ud og se lokale haver, kolonihaver, gårdhaver, grønne områder ved boligforeninger, tagterrasser eller ekstravagante altankasser. Det kan også være en byvandring med fokus på gamle træer i byen. Del havetips og gode ideer med hinanden om mere ”vild” natur og biodiversitet. Uddel evt. en pris: ’Årets vilde have’ med diplom og præmie. Foreslå, at man kan stille et skilt op med ’Vild med vilje’, så man viser naboerne, at det ikke bare er rod og uorden, men biodiversitet.

7 Skod rigtigt. Lommeaksebægre er nemme at bruge! Har du plads til en pakke cigaretter i lommen, så har du nok også plads til et lommeaskebæger.

Tag ud i naturen

Hvorfor? Vi vil fascinere frem for at belære. Naturen er ligesom en god ven, jo bedre du lærer den at kende, des mere holder du af den og passer på den. Så det er bare med at komme derud! Derudover er det videnskabeligt bevist, at det giver mere trivsel, mere sundhed og mere livskvalitet at være ude i naturen.

– 30 IDÉER TIL HANDLING –

Hvordan? Tag fat i en lokal naturkender – måske et af jeres medlemmer er fugleentusiast eller svampekender? Inviter borgere og medlemmer af jeres partiforening til at gå på opdagelse i naturen. Tag på skovtur i en nationalpark. Cykeltur på grønne stisystemer. Overnat i et shelter. Arranger drageflyvning, svampeture, nattergaleture, ørnedag, plant et træ-dag, fang en krabbe, spis tang eller kys en frø. Det kan være skov, strand eller vandløb, men også gadekær og byparker kan bruges.

Find masser af inspiration hos naturformidler Bjørli Lehrmann på www.vestrehus.dk.

Aktiviteten kan annonceres på Facebook og gerne i vores facebookgruppe ”Alle giver en hånd – Socialdemokrater for natur og biodiversitet”.

Find link til din lokale naturvejleder på side 26.

BEDRE ADGANG TIL NATUREN Danskerne er blevet vilde med at sove ude i vores fælles natur, og det er en oplevelse, som endnu flere nu får glæde af. Miljøminister Lea Wermelin har udvidet mulighederne for gratis overnatning i telt i 77 nye statsskove i Danmark, hvor du frit må slå dit telt op for en nat. Find link til Naturstyrelsen på side 26, som har en oversigt over skove, du frit kan slå dit telt op.

Ildsjæle. Få en naturambassadør med på tur, der kan inspirere og begejstre med sin viden om naturen.

Græsning. Græssende kvæg på vigtige naturtyper som enge, overdrev og heder giver flere plantearter og med tiden også flere insekter og fugle. Her er det skotsk højlandskvæg, der er meget robust og kan blive ude hele vinteren.

HVEM KAN VI INDGÅ SAMARBEJDE ELLER PARTNERSKABER MED? Her er 6 gode idéer til, hvem og hvordan I kan indgå samarbejder og partnerskaber for at sætte fokus på natur og biodiversitet. I behøver nemlig ikke at skabe det hele selv. Der er mange gode organisationer og personer, som hver dag arbejder i og for naturen – ja alt fra buejægere over naturformidlere til botanikere.

Samarbejd med jeres lokale ildsjæle

Hvorfor? Vi er i Socialdemokratiet ikke alene om at ville gøre en indsats for natur og biodiversitet – heldigvis. Der er mange organisationer, som har kæmpet i årevis for at sætte fokus på netop det. Vis dem, at vi vil det grønne: Inviter dem til samarbejde eller støt op om deres gode initiativer og aktiviteter. Hvordan? Deltag i lokale aktiviteter hos andre organisationer, vis interesse og dan partnerskaber. I kan f.eks. afholde skovens dag, træets dag eller naturens dag i fællesskab. I kan

invitere organisationerne med som guide eller foredragsholder til arrangementer i partiet, for borgerne eller på ture ud i naturen. Forslag til samarbejdspartnere – find flere på side 26 og 27:

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) er en naturbeskyttelsesorganisation med særlig fokus på fugle. De har 13 lokalafdelinger fordelt over hele landet og har aktiviteter hele året.

Dansk Naturfredningsforening (DN) er Danmarks største grønne organisation. De har afdelinger i 95 kommuner.

– 30 IDÉER TIL HANDLING –

De Danske Spejderkorps er en børne- og ungdomsbevægelse, der består af omkring 400 spejdergrupper. På deres hjemmeside kan I finde inspiration til fede aktiviteter i naturen for børn og voksne.

Start jeres eget lokale Kogræsserlaug hos Danmarks Naturfredningsforening eller meld jer ind i en eksisterende forening. Et kogræsserlaug er en samling mennesker, der sørger for naturpleje ved afgræsning med dyr – og får kød til fryseren.

DUI leg og virke er en landsdækkende organisation for børn, unge og deres familier. DUI er ikke politisk, men de bygger på arbejderbevægelsens værdier. De har 44 lokalforeninger.

Dansk Vandrelaug er vel nok Danmarks største aktivitetsorganisation for vandrere. De har 20 afdelinger fordelt i hele landet. Tag med dem på tur.

Friluftsrådet er en paraplyorganisation for friluftslivet, der inspirerer danskerne til mere friluftsliv. De arbejder for at forbedre muligheder og vilkår for frilufts- og naturoplevelser - i en rig natur, der er værd at opleve.

Samarbejd med lokale skovejere, lodsejere og landmænd

Hvorfor? Størstedelen af de danske naturarealer er ejet af private. Det er kun 20 pct., der ejes af staten. Omkring 6 pct. ejes af kommunerne og de resterende 74 pct. ejes af private lodsejere. Derfor er det vigtigt, at I får alle med i arbejdet for at passe bedre på vores natur og biodiversitet.

Hvordan? Inviter jeres lokale skovejer, lodsejer eller landmand med til et arrangement eller lav et arrangement hos dem med ture i skoven, marken eller engen. Stil spørgsmål til, hvordan de konkret arbejder for mere natur og biodiversitet. Det er også en mulighed for at opleve naturområder, som ikke nødvendigvis er offentligt tilgængelige til daglig.

27 nye private urørte skove i 2019. Regeringen har besluttet at give erstatning til skovejere for 27 nye urørte skove landet over. Det er et område på i alt 285 hektar svarende til 3600 parcelhusgrunde. Det er den største stigning i privat urørt skov siden 2016.

Find et link til en liste over alle urørte skove i Danmark på side 27

Samarbejd med jeres lokale havecenter

Hvorfor? Hvis man ønsker at give en hjælpende hånd til den trængte natur og biodiversitet, så har det betydning, hvilke arter man planter i sin have. Det skal helst være hjemmehørende arter. Det har betydning, hvordan man indretter sin have, bypark, skole- og børnehave mv. Derfor kunne et samarbejde med jeres lokale havecenter sikre mere oplysning og bedre koordination. Og ikke mindst hjælpe med at identificere de planter, der hører hjemme i dansk natur. Hvordan? Tag kontakt til jeres lokale havecenter. Spørg om de vejleder og informerer om eks. hjemmehørende plantearter eller naturvenlig og artsrig indretning af grønne områder eller om de har planer for bæredygtighed? Dan et partnerskab!

Samarbejd med jeres lokale kirke

Hvorfor? Den danske folkekirke ejer 11.000 hektar jord svarende til 22.000 fodboldbaner. 7.000 ha er landbrugsjord. I netværket ’Grøn Kirke’ vil mange folkekirker arbejde for miljø og klima, så kirkejorder bliver en ressource for hele lokalsamfundet. En oplagt mulighed for at slå et slag for natur og biodiversitet i jeres lokalområde. Hvordan? Tag kontakt til jeres lokale menighedsråd eller præst, vis interesse og spørg ind til deres planer for jeres lokale kirkes arealer. Spørg ind til, om de har planer for natur og

– 30 IDÉER TIL HANDLING –

biodiversitet. Mange kirkegårde ligger som grønne åndehuller i byerne, men hvordan går det med biodiversiteten på jeres kirkegård? Og hvilke jorde har kirken ellers i jeres område? Dan partnerskaber og inviter dem evt. med til naturaktiviteter, så de kan blive inspireret. I kan også opfordre dem til at blive en Grøn Kirke, hvis de ikke er det i forvejen. GRØN KIRKE Grøn kirke er et netværk af kirker og menigheder i Danmark, der vil inspirere og motivere til at tage et medansvar for de klima- og miljøudfordringer verden står overfor med et kirkeligt udgangspunkt. Læs mere her: https://www.gronkirke.dk/

Hvordan kan man vende biodiversitetskrisen? Eksperterne er enige - det vigtigste er plads. Det næstvigtigste er mere plads, og det tredjevigtigste er endnu mere plads. Derfor kan op mod 22.000 fodboldbaner med vildere natur virkelig rykke noget.

Tag på skraldejagt med andre

Hvorfor? Henkastet affald i naturen er noget svineri for miljø, dyr og mennesker. Plastik er noget af det, der ødelægger vores natur og miljø allermest. Konsekvenserne er fatale for naturens økosystemer, f.eks. for dyr der æder plastik eller dåser.

Hvordan? Tag jeres partifælle, ven, barn, mor eller far under armen og deltag i affaldsarrangementer landet over – eller lav jeres egen skraldedag. Lav f.eks. en aftale, så I kan danne et hold af socialdemokrater og DSU’ere, der samler skrald. I kan også gå skridtet videre og arrangere besøg på den lokale genbrugsstation eller affaldshåndteringsanlæg. Elsk jeres affald og lær mere om, hvordan det sorteres og genbruges. Herunder er et udsnit

Skraldejagt. Gør ligesom Birgitte Vind og tag jeres partifælle, ven, barn eller mor og far under armen og deltag i affaldsarrangementer landet over.

af organisationer, der arrangerer affaldsindsamlinger, I kan deltage i:

Danmarks Naturfredningsforening arrangerer årligt en landsdækkende affaldsindsamling.

Waste Hunt i Aarhus arrangerer affaldsindsamling en gang om måneden. Tid og sted offentliggøres på deres facebookside.

Skraldejagt i København arrangerer ligeledes affaldsindsamling. Hold dig orienteret på deres facebookside.

Find links til affaldsindsamlingerne på side 26 og 27.

Kender I til affaldsindsamlinger i jeres lokalområde, så del gerne deres aktiviteter med jeres lokale partifæller eller på Facebookgruppen ”Alle giver en hånd – Socialdemokrater for natur og biodiversitet”.

– 30 IDÉER TIL HANDLING –

Del jeres viden - fortæl om vores naturpolitik

Hvorfor? Gode intentioner på naturens vegne er ofte fyldt med misforståelser. Vi skal f.eks. ikke kun plante en masse nye træer, der er gode for klimaet, men også bevare de gamle træer vi har. Gamle træer er nøglespillere i kampen mod tab af biodiversitet. Derfor er det vigtigt, at I deler jeres viden om naturen med andre. Hvordan? Deling af viden kan gøres på mange måder, og det er der kommet mange gode idéer til:

Arranger en lokal klima- og miljø-demokratifestival, hvor eksempelvis alle mulighederne for at handle lokalt præsenteres. Naturorganisationer kan inviteres.

Samarbejd med lokale, der arbejder for FN’s verdensmål.

Lav et lokalt idékatalog med lokale initiativer og aktiviteter. Det kan f.eks. indeholde en liste over hjemmehørende arter og invasive arter, som er hos jer lokalt. Anmelder I f.eks. bjørneklo til kommunen?

Lav en vidensbank med ideer i socialdemokratisk regi i samarbejde med miljøkonsulenter. Find evt. inspiration i Tænketanken Frej’s vidensbank om alt fra biodiversitet til dyrevelfærd.

Sæt fokus på naturen ved at skrive indlæg til lokalavisen. Det kan f.eks. handle om, hvilke naturområder I gerne vil bevare eller forbedre. Eller måske bare, hvad der er af spændende fugle, blomster, insekter mv. lige nu, hvilke vi skal passe ekstra godt på, og hvordan.

Bredt samarbejde. Hvis mulige samarbejdspartnere er lidt bekymrede ved, at I kommer som medlem af et politisk parti, så tilbyd, at arrangementet kan laves både sammen med os og et borgerligt parti. Inviter en borgerlig med til debatmøderne. Så bliver det tværpolitisk og mindre kontroversielt.

Den hvide anemone. Vores smukke forårsbebuder. Den vokser i bøgeskove og springer ud i det tidlige forår – til glæde for de tidlige insekter. HJEMMEHØRENDE ARTER Det er dyre- og plantearter, der naturligt lever i den danske natur. De har gennem årtusinder tilpasset sig naturens kredsløb her hos os. Hvidbrystet jordbi er et eksempel på en hjemmehørende art. Den lever kun i kort tid, og kun af pil, mens pilen blomstrer. Den har samtidig brug for en sydvendt sandskrænt til at grave huller til æg og forråd. Hvis ikke der findes levesteder med kombinationen af sandskrænt og piletræer, vil den hvidbrystede jordbi formentlig forsvinde.

Hvidbrystet jordbi. Den hvidbrystede jordbi er et eksempel på en hjemmehørende art.

Naturen er for alle. Men den er trængt. Som socialdemokrater må vi engagere alle i arbejdet med at skabe mere natur – og passe på den natur vi allerede har.

HVAD KAN VI OPFORDRE MEDLEMMER OG BORGERE TIL AT GØRE? Her er 4 gode idéer til, hvad vi kan gøre for naturen hjemme hos os selv og hvad vi kan opfordre danskerne til at gøre.

14 Vildt nok. Sæt f.eks. dette skilt op og fortæl naboen, at du dyrker biodiversitet – ikke uorden: Bemærk, at der er ophavsret på logoet, men de opfordrer til, at private bruger det.

Vær ”Vild med Vilje”

Hvorfor? Som haveejere eller altankasseejere kan I invitere den vilde natur ind i jeres have, og på den måde give en hånd til den trængte natur. Samtidig får jeres nytteplanter i form af bær og frugtbuske fordel af, at jeres haver rummer levesteder for f.eks. vilde bier. Hvordan? Der er mange måder at være ”Vild med Vilje” på, men I kan først og fremmest undlade at bruge sprøjtegift i jeres haver.

– 30 IDÉER TIL HANDLING –

Lad et hjørne af græsplænen stå med uslået græs, etabler en havedam, plant hjemmehørende arter, sæt fuglekasser og insekthoteller op, lav stenbunker, eller lad kvasbunker og dødt træ ligge. Sæt evt. et skilt op der fortæller, at det er med vilje for naturen og ikke fordi I er sjuskede.

Find inspiration på “Vild med Viljes” hjemmeside, hvor du også kan registrere din have og finde skabelon til dit eget skilt. Link er på side 27.

Lav og opsæt et insekthotel

Hvorfor? Insekter er i tilbagegang, fordi de mangler føde og levesteder. Med et eller flere insekthotelleller eller krible-krablehoteller i haven, kan I være med til at hjælpe arter som vilde bier, mariehøns, regnorme og biller. Det engagerer også børn i naturen. Hvordan? Danmarks Naturfredningsforening har lavet en guide. Her kan I se, hvordan man laver et bihotel, insekthoteller eller et humlebibo. Lav det evt. som en familieaktivitet – kom og byg dit eget insekthotel.

Læs mere om at inspirere børn i naturen på www.skoven-i-skolen.dk Her finder du et væld af vejledninger, oplysninger og aktiviteter til børn om naturen.

Bliv en del af NaturTjek og vær med til at overvåge biodiversiteten i Danmark

Hvorfor? Det er vigtigt at kende til biodiversitetens status. Danmarks Naturfredningsforening har f.eks. udviklet en app ”NaturTjek” for at skabe ny viden om, hvordan biodiversiteten i Danmark har det og samtidig inddrage danskerne i indsamlingen af naturdata.

Flere insekter. Insekter er i tilbagegang, fordi de mangler føde og levesteder. Lav et insekthotel til at hjælpe trængte arter.

Hvordan? Hent DN’s app ”Naturtjek” ned på jeres telefoner og gå på jagt efter arter.

Find link til projektet på side 27

Der findes også andre spændende apps, der kan hjælpe jer til at identificere dyr, planter, blomster og træer omkring jer. Søg efter dem, hvor du finder apps og hent dem ned på telefonen.

LeafSnap-Plant identification: Brug den til at genkende, hvilken plante, blomst eller træ I har mødt på jeres vej.

iNaturalist: Brug billedgenkendelse til at identificere planterne og dyrene omkring jer.

På Fugle og Naturs hjemmeside kan I finde en liste over alle arter og I kan få hjælp til at identificere jeres fund i naturen.

– 30 IDÉER TIL HANDLING –

Spis mere økologisk, grønt og lokalt

Hvorfor? Økologisk betyder, at der ikke er blevet brugt sprøjtegift, hvilket er bedre for de landbrugsnære dyr og planter – og for grundvandet. Økologisk dyrkning er en måde at se landbrugsbedriften på – som en helhed, der tager hensyn til naturens egne processer. Hvordan? Vælg i større grad økologiske, grønne eller lokalt producerede varer, når I køber ind.

Arranger økologiske madlavningskurser, spisefællesskaber eller indkøbsordninger hos lokale producenter. Skriv om det på Facebook, lav en gruppe eller skriv i jeres partiblad. Det er aktiviteter, der også opbygger fællesskaber omkring mad og måltider.

Find link til Økologisk Landsforening på side 27.

Se mere om økologi i offentlige køkkener på side 21.

Jeres mad efterlader et mindre CO2-aftryk, hvis I spiser lokalt producerede grøntsager i stedet for varer, der har været ude på lange transporter. I kan vælge at spise årstidens grønt. Køb f.eks. jordbær lokalt og spis dem i sæsonen – ikke om vinteren.

Økologi. Gå altid efter det røde økologimærke. Det er statskontrolleret.

NATURENS SMÅ VIDUNDERE Kan du finde den grønne frø? - imponerende camouflage i vandhullet.

Succeshistorien. Den røde glente var tidligere udryddet i Danmark, men er nu genindvandret, så vi kan glædes over den smukke rovfugl med et vingefang på ca. 1,5 m. Den kaldes også naturens skraldemand, fordi den æder ådsler. Foto: Solveig Østerø Schrøder

HVAD KAN VI GØRE I PARTIFORENINGEN? Her er 6 gode idéer til handling i jeres partiforening. Det grønne arbejde starter allerede i partiforeningerne, hvor I har indflydelse, fordi I har valgt at være medlem af et parti. Vis at I er grønne, og brug jeres indflydelse til tage grønne initiativer.

Nedsæt en grøn initiativgruppe i partiforeningen

Hvorfor? En grøn initiativgruppe skal sikre, at der arbejdes efter grønne mål i det lokale partiforeningsprogram. Særligt fokus er det kommende kommunal- og regionsvalg – men også tiden før og efter.

Hvordan? Initiativgruppen kan lave konkrete forslag til politikerne om natur, økologi, pleje af grønne arealer, skrald og affaldshåndtering, grønne uger i skoler og daginstitutioner, økologi i offentlige køkkener, sikring af adgang til naturen og genanvendelse af vand og regnvand. Listen er uendelig, men udgangspunktet skal være at sikre vedvarende fokus på det

– 30 IDÉER TIL HANDLING –

grønne og bæredygtige arbejde. Start evt. med at kontakte de socialdemokratiske byrådsmedlemmer i de relevante udvalg, f.eks. i teknik- og miljøudvalget eller klima- og naturudvalg, der dækker områderne.

delse som medlem. Bed f.eks. om, at naturen får en fremtrædende plads i jeres lokale valgprogram til kommunal- og regionsvalget. Spørg jeres lokale politikere og kandidater om deres grønne overvejelser. Sørg for, at kandidatudvalget tænker grønt. Som medlemmer har I en stemme – både til bestyrelsen og til opstilling af kandidater. Stem på dem, der arbejder for naturen – og få andre til at gøre det samme.

Engagér lokale grønne ildsjæle

Hvorfor? Ved at engagere lokale grønne ildsjæle kan I sikre, at I får mere viden, gode ideer og engagement til natur- og biodiversitetsdagsordenen i jeres lokale partiforening.

Hvordan? Hiv fat i lokale ildsjæle på det grønne område – måske er de socialdemokrater – måske vil de stille op til partiforeningens bestyrelse eller byrådet? Måske de kan inspirere til grønne forslag i jeres valgprogram. Inviter dem til debat og inspirationsmøde. Vis dem, at det betyder noget for Socialdemokratiet, hvad de mener, og at I er glade for deres grønne engagement. Brug deres grønne viden om lokalområdet i jeres arbejde.

Vis at I er grønne

Har I stier nok?. Gåture i naturen er en fantastisk måde at komme ud og få kontakt til lokalområdet, hinanden og det grønne.

Hvorfor? Når I er på kampagne, skal I så vidt muligt sikre, at I selv opfører jer så grønt og bæredygtigt som muligt. Det er vigtigt, at I ikke fremstår som dobbeltmoralske.

Hvordan? I må nøje overveje, hvad det er I giver folk på kampagner, så der ikke bruges unødvendige ressourcer, som belaster natur og klima. I kan f.eks. lade folk tage fotos af infostandere i stedet for at uddele løbesedler.

Hvordan? Mød op på generalforsamling og opstillingsgeneralforsamling. Brug jeres indfly-

I kan mindske forbruget af plast ved at finde alternativer til plastkuglepenne og balloner. Brug kurve i stedet for plastbeholdere til bolsjer mm. Uddel fuglefrø eller blomsterengfrø i papirsposer (Husk det skal være hjemmehørende arter).

Stem på grønne kandidater

Hvorfor? Hvis I skal have naturen helt ind på rygraden af jeres arbejde, skal jeres folkevalgte have øje for naturen. Vælgerne vil helt sikkert spørge!

– 30 IDÉER TIL HANDLING –

Tjek f.eks. at alt er Svanemærket, FSC-mærket eller bionedbrydeligt. Flere økologiske æbler og mindre plast! Hvis folk kritiserer enkelte ting, må I understrege, at vi ikke ændrer verden fra den ene dag til den anden. I må tage det én ting ad gangen, og I har gjort jer bæredygtige overvejelser.

Hvorfor? Sæt grønne tanker i gang hos jeres folkevalgte, og vis borgere, at I lytter. Hvordan? Afhold et borgermøde, hvor kommunens borgere inviteres til at komme med forslag til grønne initiativer. Lav et panel af folkevalgte, der kan kommentere, forklare og lytte. Brug det som inspiration til det kommende valgprogram for kommunal- og regionsrådsvalget med fokus på den grønne dagsorden. Find evt. en grøn engageret fagperson til mødet, der kan give oplæg til debat og inspiration.

23 Vis at I er grønne. Brug kurv og papirsposer i stedet for plastik.

Afhold borgermøder om grøn politik

Brug det grønne råd i kommunen

Hvorfor? Det grønne råd består af mennesker, der virkelig interesserer sig for naturen. Mange kommuner har et grønt råd, som består af organisationer og foreninger, der hjælper kommunen med at træffe grønne beslutninger i sager med betydning for natur og miljø. Det er dog ikke længere lovpligtigt at have et grønt råd i kommunerne. Hvordan? Jeres lokale grønne råd rådgiver jeres kommune. Hvis ikke I har et, så bed om at få det nedsat. Få evt. jeres byrådsmedlemmer til at opfordre det grønne råd til at lave arrangementer om de sager, de brænder for. Lav f. eks. en årlig naturdag, hvor folkevalgte og det grønne råd fortæller om konkrete projekter.

NATURENS SMÅ VIDUNDERE Rød tvetand. Blomsten fra rød tvetand indbyder insekter op til dans.

Forårsbebuderen. Den smukke hvide mirabel, hvis blomster vælder frem hvert eneste forår – til glæde for os og til glæde for de tidlige insektarter. Her med en gulfodet dyndflue på besøg.

HVAD KAN VI GØRE I BYRÅDET OG REGIONEN? Her er 7 konkrete idéer til handling i jeres byråd og region. Det er afgørende, hvem I opstiller til kommende kommunal- og regionsrådsvalg, og hvad der kommer på dagsordenen i byrådet og regionsrådet. Brug jeres indflydelse til at sikre, at kommunal- og regionsvalget bliver et grønt valg. Vis at I er grønne. Og brug jeres indflydelse til tage grønne initiativer.

Bed politikerne om at slippe kontrollen med naturen

Hvorfor? Natur er bedst til at være natur, så vi skal slippe kontrollen. Der er brug for mindre

orden, kultivering og sprøjtning på grønne områder i kommunen. Hvordan? Kontakt jeres folkevalgte. Send en mail, ring eller mød op til møder og arrange-

– 30 IDÉER TIL HANDLING –

menter i jeres lokale partiforening. Brug jeres taleret. Spørg ind til deres overvejelser. Slår de f.eks. græsrabatterne i jeres kommune? Har de overvejet en strategi for, hvordan borgerne opfatter mere uordentlig natur? Har de sikret, at borgerne ved, hvad målet er, og at der er en grund til al uordentligheden?

Hvordan? Foreslå jeres partiforening, at bæredygtigt indkøb kommer på dagsordenen. Forsøg at få en bæredygtighedsstrategi for indkøb med som et krav i valgprogrammet til kommunal- og regionsrådsvalg. Forum for bæredygtige indkøb har på deres hjemmeside listet en række værktøjer, der kan hjælpe med at købe bæredygtigt ind.

Find link på side 27.

Vild med vilje. Giv en hånd til den trængte natur og vær vild med vilje. VÆR IKKE BANGE FOR UORDEN. De vigtigste trusler mod byernes levesteder er orden og kultivering. For at skabe orden i en park tager man livet af gamle, syge træer ved at fælde dem, i stedet for at lade dem blive stående/ liggende for at styrke biodiversiteten. Opstil evt. skilte med ‘Vild med vilje’, så alle er orienteret om, at det ikke skyldes sjusk eller nedskæringer.

Bæredygtigt indkøb

Hvorfor? Kommunen og regionen er formentlig jeres lokalområdes største indkøbere. Det vil gøre en kæmpe forskel, hvis de køber endnu mere bæredygtigt.

Mere økologi i offentlige køkkener

Hvorfor? Økologi giver mindre sprøjtegift i naturen. Flere og flere danskere vælger økologisk derhjemme. Hvorfor skal de ikke have samme mulighed i kommunens og regionens institutioner? Det offentlige serverer omkring 800.000 måltider til danskerne - om dagen! Hvis de alle fulgte det økologiske spisemærke, ville det virkelig batte noget. FN har tildelt en verdenspris til det danske økologiske spisemærke. Det danske økologifremmeinitiativ er en af verdens mest effektive metoder til at fremme bæredygtig landbrugspolitik. Hvordan? Bed byråds- og regionsrådsmedlemmerne om at sikre, at offentlige måltider er økologiske. Både til børn i institutioner, i kommunens kantiner, på sygehusene og til de ældre. Få det skrevet ind i valgprogrammet. Sørg for, at alle offentlige måltider har det økologiske spisemærke. Det fungerer allerede mange steder. Kontakt andre med erfaring – jeres kommune skal da også med. Det koster ikke nødvendigvis mere, men det er mere bæredygtigt.

– 30 IDÉER TIL HANDLING –

Stil krav om ”miljøpoint” til byggeog anlægsarbejder

Hvorfor? Naturen har brug for mere plads. Også i byen. Hvordan? Tag fat i jeres folkevalgte og foreslå at indføre miljøpoint til byggeog anlægsarbejder, så vi får grønnere byer. Der kunne stilles miljøpointkrav, hvor der f.eks. gives point for grønne tage, grønne vægge eller grøn jord. Jo tættere by, jo højere miljøpointkrav. BEVAR UORDENTLIGE RUDEARTER. I forbindelse med anlægsprojekter opstår ofte overskydende områder, der kaldes rudearter. I stedet for at kultivere eller bebygge sådanne grønne områder, skal de have lov til at stå til, så de kan vrimle med liv.

Stil krav om biodiversitet i kommuneplanen – FN’s verdensmål

Hvorfor? Mange tænker, at græsplæner er fine grønne naturområder. Det er de ikke. De er grønne ørkener uden plads til mangfoldighed, f.eks. i form af insekter. Hvordan? Bed jeres folkevalgte om at tage højde for biodiversitet i kommuneplanen – ikke kun ’grønt’. Mange tager udgangspunkt i FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling. Hvad med jeres kommune? Udvid f.eks. kommuneplanen med en naturplan, en biodiversitetsplan eller en verdensmålsplan, hvor kommunen aktivt viser, hvor naturen skal kunne udvikle sig vildt. KOMMUNEPLANEN Kommuneplanen er en samlet rammeplan for arealanvendelse i kommunerne med en gyldighed på op til 12 år.

FN’S VERDENSMÅL 2015 - 2030 AFSKAF FATTIGDOM

STOP SULT

BÆREDYGTIG ENERGI

ANSTÆNDIGE JOBS OG ØKONOMISK VÆKST

KLIMAINDSATS

LIVET I HAVET

SUNDHED OG TRIVSEL

INDUSTRI, INNOVATION OG INFRASTRUKTUR

LIVET PÅ LAND

KVALITETSUDDANNELSE

LIGESTILLING MELLEM KØNNENE

RENT VAND OG SANITET

MINDRE ULIGHED

BÆREDYGTIGE BYER OG LOKALSAMFUND

ANSVARLIGT FORBRUG OG PRODUKTION

FRED, RETFÆRDIGHED OG STÆRKE INSTITUTIONER

PARTNERSKABER FOR HANDLING

FN’S VERDENSMÅL

for bæredygtig udvikling

– 30 IDÉER TIL HANDLING –

Grønne ørkener. Mange græsplæner er biologiske ørkener. Skal en plæne have værdi for mangfoldigheden, må den ikke tilføjes gødning, ikke slås for ofte, og den skal have lov til at blive gammel med mos og forskellige urter.

Arbejd for en park-strategi med plads til mere vild natur

Hvorfor? Det er nemt at glemme naturen, fordi der er så mange forskellige hensyn i planlægningen. Hvordan? Arbejd for en park-strategi og foreslå den til jeres folkevalgte. Den kan f.eks. indeholde retningslinjer for mere vild natur og naturpleje i kommunens parker og grønne områder. Tilbud om bedre efteruddannelse i natur til kommunen medarbejdere i Vej og Park, eller et nej til græsplæner og ja til mere vild natur. I kan opfordre til et samarbejde med de almene boligforeninger og grundejerforeninger om mere ’Vild med Vilje’ på deres grønne arealer.

Dagpåfugleøje. En almindelig art herhjemme. Men mange sommerfugle er truede. Foto: Dorthe Fallesen Frimann

Skab mere plads til naturen

Hvorfor? Naturen har helt enkelt brug for mere plads. Hvordan? Hvis jeres lokale byråds- eller regionsrådsmedlemmer mangler inspiration til, hvor det kunne være, kommer her et udvalg af de mange og kreative forslag til dette initiativ.

Man kan plante en ”blomstereng” på alle busstoppenes tage.

Bygge P-huse med grønne facader.

Have blomsterbede med hjemmehørende arter på alle offentlige arealer.

Lade alle væltede gamle og døde træer ligge i det offentlige rum.

Plante træer. Vejtræer, frugttræer – en masse træer.

Skabe grønne korridorer i byerne.

Arbejde for mere og flere vådområder.

Nøjes med at slå gangstier på grønne fællesarealer, mens resten skal gro vildt.

Opstille insekthoteller på skole- og børnehavegrunde.

Arbejde for etablering af sommerfugleskove som f.eks. på Møn. Hegnede skov på Møn er en ung skov plantet i 2006. Her har man reserveret en særlig del til hjemmehørende træer og buske, som er særligt attraktive for sommerfugle. Find link til projektet på side 27.

Lav områder særligt for truede arter, evt. et område for klokkefrøer som på Glænø. Find link til projektet på side 27.

Gratis ”hundeposer” og affaldsposer ved skraldespande ved indgange til naturområder, så man kan indsamle skrald, mens man nyder naturen.

Plant et frø og se det spire. God fornøjelse med de grønne initiativer i din partiforening.

– 30 IDÉER TIL HANDLING –

NATURENS SMÅ VIDUNDERE Guldsmed. En guldsmed der netop er kravlet op af vandet og har smidt sit nymfehylster

– 30 IDÉER TIL HANDLING –

NY TTIGE LINKS Alle giver en hånd – Socialdemokratisk naturfællesskab

Dansk Vandrelaug

Nationalpark

www.dvl.dk

www.danmarksnationalparker.dk

www.facebook.com/groups/

Den Danske Naturfond

Natur & Ungdom

AlleGiverEnHaand

www.ddnf.dk

www.nogu.dk

Biologiforbundet

Det Økologiske Råd

NOAH

www.biologiforbundet.dk

www.ecocouncil.dk

www.noah.dk

Danmarks guide til oplevelser i naturen

DSU – Danmarks Socialdemokratiske Ungdom

Skovdyrkerforeningerne

www.udinaturen.dk

www.dsu.net

Danmarks Idrætsforbund

DUI – LEG og Virke

Småskovsforeningen Danmark

www.dif.dk

www.dui.dk

www.smaaskov.dk

Danmarks Jægerforbund

Dyrenes Beskyttelse

Svampeforeningen

www.jaegerne.dk

www.dyrenesbeskyttelse.dk

www.svampe.dk

Danmarks Naturfredningsforening

EnviNa, Foreningen af miljø-, plan- og naturmedarbejdere i det offentlige

Verdens Skove

www.envina.dk

Verdensnaturfonden (WWF)

www.dn.dk

Danmarks Sportsfiskerforbund www.sportsfiskerforbundet.dk

www.skovdyrkerne.dk

www.verdensskove.org

www.wwf.dk

Foreningen af Danske Buejægere

Vild med Vilje

www.fadb.dk

www.vildmedvilje.dk

Dansk Botanisk Forening www.botaniskforening.dk

Friluftsrådet

Økologisk Landsforening

www.friluftsraadet.dk

www.okologi.dk

Dansk Land- og Strandjagt www.dls-jagt.dk

Greenpeace Danmark www.greenpeace.org

Dansk Ornitologisk Forening www.dof.dk

LandboUngdom www.landboungdom.dk

Dansk Pattedyrforening www.pattedyrforening.dk

Landsforeningen Praktisk Økologi

Dansk Skovforening

www.praktiskoekologi.dk

www.skovforeningen.dk

– 30 IDÉER TIL HANDLING –

LISTE OVER ALLE LINKS Facebookgruppe for socialdemokratiske naturaktivister ”Alle giver en hånd”:

Lommeaskebæger: http://www.hdrshop.dk/lommeaskebgre

www.facebook.com/groups/AlleGiverEnHaand/

Vild med Vilje skilt: DUI’s 44 lokalafdelinger:

http://www.vildmedvilje.dk/wp-content/uploads/

https://www.dui.dk/find-afdeling/

VMV_skabelon_med-beskrivelse.pdf

Det Danske Spejderkorps:

Naturformidler Bjørli Lehrmann side:

https://spejder.dk/bliv-spejder

http://www.vestrehus.dk/

Naturvejlederforeningen:

Find din lokale naturvejleder her:

http://natur-vejleder.dk/om-naturvejleder

http://natur-vejleder.dk/om-naturvejlederforeningen/

foreningen/find-din-lokale-naturvejleder/

find-din-lokale-naturvejleder/ ?svejl=9600&subvejl=S%C3%B8g

Danmarks Naturfredningsforening: https://www.dn.dk/afdelinger/

Fri overnatning i skovene med Naturstyrelsen: https://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/

Lær om svampe hos miljøstyrelsen:

overnatning/

https://mst.dk/natur-vand/natur/artsleksikon/ svampe/#svampeguide

Link til DOF’s aktiviteter: https://www.dof.dk/oplev-fuglene/ture-og-aktiviter

Frø til blomstereng: https://www.turfline.dk/find-produkt/prodana/

Link til DN’s aktiviteter:

turfline-produkter/graesfroe/turfline-

https://www.dn.dk/arrangementer/

blomstereng-prod2439

Link til Det Danske Spejderkorps aktiviteter: Poser til blomsterfrø:

https://dds.dk/aktiviteter-temaside

https://www.karllund.dk/da/produkter/gaveposer/ gaveposer-natur-7x12-250

Link til Dansk Vandrelaugs aktiviteter: https://https://dvl.dk/vandreture/?dvlf_start_

DN plakat med 99 danske arter:

date=&dvlf_end_date=&dvlf_distance_start=0&dvlf_

https://webshop.dn.dk/papirvarer/

distance_end=&dvlf_type=hike_organizer&dvlf_

plakat-med-99-arter/

hike_organizer=0&tab=show_map

– 30 IDÉER TIL HANDLING –

LISTE OVER ALLE LINKS Link til Friluftsrådets aktiviteter:

Vild med vilje – Gør det selv:

https://www.friluftsraadet.dk/

https://www.vildmedvilje.dk/goerdetselv/

Link til DN kogræsserlaug

Byg dit eget insekthotel:

https://www.dn.dk/om-os/projekter-og-kampagner/

https://www.dn.dk/nyheder/guide-sadan-bygger-

naturpleje/start-et-kograesserlaug/

du-insekthoteller-til-din-have/ ?gclid=CjwKCAjwvZv0BRA8EiwAD9T2VW_

Link til Rewildning:

0pwJi76cX9fiiNzmcfibhqalNaaSi7Ey0Xtltrv

http://www.rewilding.dk/

DGH4EBXqCHZxoCYEUQAvD_BwE

Liste over urørt skov i Danmark:

DN’s NaturTjek projekt:

https://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/

http://www.biodiversitet.nu/om-projektet/

naturprojekter/naturpakken/

citizen-science

Grøn kirke:

Fugle og Natur hjemmeside:

https://www.gronkirke.dk/

https://www.fugleognatur.dk/

DN’s affaldsindsamlingen:

Økologisk landsforening:

https://www.affaldsindsamlingen.dk/

https://okologi.dk/forbruger/mad-med-omtanke

Waste Hunt Aarhus:

Forum for bæredygtigt indkøb:

https://www.facebook.com/wastehunt/

https://ansvarligeindkob.dk/viden-og-vaerktoejer/ vaerktoejer/

Skraldejagt i København: https://www.facebook.com/pg/Skraldejagt/

Det økologiske spisemærke:

events/?ref=page_internal

https://www.oekologisk-spisemaerke.dk/ kantine-koekken/

Tænketanken Frejs vidensbank: https://www.taenk-frej.dk/vidensbank

Sommerfugleskov på Møn: https://www.lepidoptera.dk/somfskov.htm

Concitos klimaambassadører: https://concito.dk/bliv-frivillig-klimaambassadoer

Område for klokkefrøer på Glenø: https://www.slagelse.dk/media/2323652/ Naturplejeprojekt-2009-10-Glaenoe-A4.pdf

Alle giver en hånd. Naturformidler Vicky Knudsen, miljøordfører Mette Gjerskov og miljøminister Lea Wermelin til konferencen ‘Alle giver en hånd - socialdemokrater for natur og biodiversitet.’

Tak til alle naturaktivisterne for at komme med konkrete idéer til handling for naturen. Tak for jeres begejstring! Naturen bløder, arter forsvinder, og det giver os alle et fattigere liv. Sådan skal det ikke være. Vi vil lytte til lærkens sang i fremtiden, vi vil finde s pændende insekter med børnene, og vi vil glædes over naturens mangfoldighed. Vi håber derfor, at du vil bruge dette idékatalog – fra socialdemokrat til socialdemokrat – til at skabe handling for naturen, lige der, hvor du bor.

- Miljøminister Lea Wermelin og miljøordfører Mette Gjerskov

MED DIG IND I FACEBOOK-GRUPPEN ”ALLE GIVER EN HÅND”