Issuu

DROP

SPRO G KRAVE T

DRO P S PROGKRAVE T

FOR DIMITTEN DER Siden 1. maj 2023 har dimittender skullet opfylde et sprogkrav for at kunne modtage dagpenge. Danske A-kasser mener, at sprogkravet bør afskaffes, fordi det er både uretfærdigt, kontraproduktivt og bureaukratisk. Sprogkravet er uretfærdigt, fordi det rammer ledige dimittender, som gerne vil bo i Danmark og bidrage til det danske samfund. Kravet rammer også danske statsborgere og dimittender, der taler flydende dansk. Og det rammer ikke kun retten til dagpenge ved ledighed, men også retten til for eksempel barselsdagpenge. Sprogkravet er kontraproduktivt for samfundet, fordi det går stik imod de politiske intentioner om at fastholde udenlandske dimittender i Danmark, fordi vi har brug for arbejdskraft. Sprogkravet rammer lige præcis dem, som har taget en uddannelse i Danmark og gerne vil blive i landet og arbejde. Sprogkravet er også kontraproduktivt for samfundet, fordi det svækker opbakningen til dagpengesystemet. For enten melder de unge sig slet ikke ind i en a-kasse, eller også melder de sig ud, når det viser sig, at de ikke kan modtage dagpenge på grund af sprogkravet.

Og sprogkravet er bureaukratisk, fordi a-kasserne skal gennemgå alle dimittendsager for at finde de relativt få, der ikke lever op til sprogkravet. Det strider mod politikernes ønske om at forenkle lovgivningen på dagpengeområdet. Læs mere på disse sider om hvorfor vi mener, at sprogkravet bør droppes! Eksemplerne er taget fra virkeligheden.

K RI STEN VIL B L IVE I DA NMAR K M E D SINE B Ø R N, MEN HUN

DROPPEDE A-K ASSE N Kristen er 30 år og amerikaner. Hun flyttede til Danmark for syv år siden med sin danske mand og deres lille søn. I Danmark fik parret også en datter. Parret er skilt i dag og Kristen har børnene det meste af tiden. Børnene går i dansk børnehave og skole og taler dansk – og det gør Kristen også. I juni 2023 blev Kristen færdig som multimedie designer efter 2,5 års studie på Aarhus Business Academy. Umiddelbart ville Kristen helst læse videre og tage en såkaldt ’top up degree’, der svarer til en bachelor. Hun fik dog at vide, at det kunne være svært at blive optaget på overbygningen, så hun indstillede sig på, at hun skulle finde et arbejde i stedet.

Hun søgte om dimittenddagpenge i Krifas a-kasse. Dagpenge som hun regnede med kun at have brug for i ganske kort tid. Men da Kristens studie var på engelsk, fik hun afslag på dagpenge. Kristen meldte sig ud af a-kassen. Hun havde ikke råd til at betale, og hun følte sig uretfærdigt behandlet. Kristen kom igennem nåleøjet og ind på overbygningen, som hun nu er i gang med. Hun ønsker at blive i Danmark, hvor hendes netværk og faderen til hendes børn også er. Hun er ved at tage Prøve i Dansk 2, men har valgt a-kassen fra.

S P ROG K RAV ET E R U R E TFÆ RD I GT FOR MAN G E DIMITTE ND ER Danske A-kasser mener, at det nye sprogkrav er uretfærdigt. Det er det særligt for de dimittender, der får afslag på dagpenge, da de ikke opfylder den formelle del af sprogkravet, fordi de ikke har gået i dansk folkeskole eller har bestået Prøve i Dansk 2. Det kan for eksempel være danskere, der er opvokset i udlandet; udenlandske borgere, der har boet længe i Danmark, er velintegrerede og taler dansk; borgere der taler et beslægtet sprog, som svensk eller norsk; borgere med dobbelt statsborgerskab (hvor det ene er dansk), men som har boet i udlandet. Det kan være dimittender, der taler flydende dansk, og hvis eneste ’fejltrin’ er, at de har valgt at tage en engelsksproget videregående uddannelse i Danmark. Fælles for dem alle er, at de sprogligt sagtens kan begå sig på det danske arbejdsmarked. De opfylder bare ikke det formelle sprogkrav.

D E RFO R BØ R SP RO G KRAVE T D RO P PES !

ME LIN A TALER FLYD E ND E DA NS K , AR BE JD ER FULDT ID, M E N D RO PPE DE

A- K ASS E N

Melina er 27 år og har dobbelt statsborgerskab (dansk og amerikansk). Hun er vokset op med danske forældre i USA og Singapore, men har holdt alle sine sommerferier hos familien i Danmark. Melina taler og skriver flydende dansk og engelsk. I 2019 flyttede Melina til Danmark, og hun havde en bachelor i design med i bagagen fra USA. Hun startede med at arbejde i to år, og i 2021 begyndte Melina på en kandidatuddannelse – den engelsksprogede overbygning ’Graphic Communication Design’ på Det Kongelige Akademi i København. Under studiet arbejdede hun som designassistent ved en stor dansk virksomhed.

Hun søgte om dagpenge i Akademikernes A-kasse, så hun kunne have lidt at leve for, mens hun søgte efter sit første job. Men hun opfyldte ikke sprogkravet og fik derfor afslag på dagpenge. Hun meldte sig ud af a-kassen, da hun ikke havde råd til kontingentet. Melina overvejede så at søge job i udlandet for hurtigt at blive beskæftiget inden for sin branche. Få måneder efter hun dimitterede, lykkedes det Melina at få et job i Danmark inden for designbranchen. I dag arbejder hun på fuld tid og bidrager til det danske samfund, men hun er ikke medlem af en a-kasse.

Da hun dimitterede i juni 2023, var det planen hurtigst muligt at få et job i Danmark, men Melina fandt ud af, at der er få jobopslag inden for hendes branche, og at de fleste finder job via uopfordrede ansøgninger.

S P ROG K RAV ET E R KO NTRAPRO D U KTIV T FO R SAMFU ND E T Danske A-kasser mener, at sprogkravet er kontra produktivt for samfundet og direkte i strid med politiske intentioner og aftaler om at ville fastholde udenlandske dimittender i landet, fordi Danmark har brug for arbejdskraft. For eksempel blev politikerne i en aftale om ’styrket international rekruttering på rimelige arbejdsvilkår og målrettet mangel på arbejdskraft’ fra januar 2022 enige om, at man ville give studerende mulighed for at få et automatisk jobsøgningsophold på 12 måneder ”med henblik på at søge beskæftigelse her i landet efter afslutning af uddannelsen”. Og i en aftale om ’rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark’ fra juni 2023 blev man enige om at iværksætte en række fastholdelses initiativer, fordi det er ”afgørende, at vi er i stand til at tiltrække kvalificeret international arbejdskraft. Det skal være attraktivt for dygtige internationale studerende at komme til Danmark og studere og efterfølgende finde arbejde”. SPROGKRAVET ER ET ’MINI-OPHOLDSKRAV’ Tilbage i 2020 afskaffede den daværende beskæf tigelsesminister Peter Hummelgaard (S) reglerne om et opholdskrav for ret til dagpenge. Opholdskravet handlede om, at man skulle have opholdt sig i Danmark

i en årrække for at kunne modtage dagpenge. Kravet blev afskaffet med følgende begrundelse: ”Regeringen vil afskaffe opholdskravet, fordi det svækker opbakningen til vores dagpengesystem og mobiliteten på arbejdsmarkedet. Og regeringen kommer ikke til at fremlægge et nyt opholdskrav på dagpenge. Det mest intelligente er ganske enkelt at afskaffe opholdskravet og have tiltro til de værns regler, som der allerede er i dagpengesystemet”. Sprogkravet har mange ligheder med opholdskravet. Sprogkravet svækker, ligesom opholdskravet gjorde det, også opbakningen til dagpengesystemet og mobiliteten på arbejdsmarkedet! Med sprogkravet har regeringen indført et ’mini-opholdskrav’ og dermed fjernet flere dimittenders mulighed for – bare i en kort periode indtil de får fodfæste på arbejdsmarkedet – at modtage dagpenge. Med sprogkravet risikerer vi, at de unge melder sig ud af a-kassen og måske endda flytter fra Danmark, i stedet for at blive i Danmark og finde arbejde. Begge dele er stik imod politikernes intentioner.

D E RFO R B Ø R S PRO G K R AVE T D RO PPES !

A-K ASSE OPL E VE R, AT O PBAK N I N G E N TIL DAG PEN G ESYSTE ME T

SVÆKK ES

Hos CA Karrierepartner og a-kasse oplever man helt konkret, at opbakningen til dagpengesystemet svækkes af det nye sprogkrav. Det forklarer Lis Nexøe, der er chefjurist hos CA: ”Vi har flere medlemmer, der har meldt sig ud af a-kassen, fordi de ikke kan få dagpenge på grund af sprogkravet, selv om de taler udmærket dansk. For eksempel en ung dansker, der er vokset op og har haft sin skolegang i et andet EU-land. Han taler flydende dansk, har studeret tre år i Danmark og har arbejdet på en dansk arbejdsplads. Men fordi han ikke har papir på sine danskkundskaber, opfylder han ikke sprogkravet og kan derfor ikke få dagpenge efter uddannelsen. Det giver jo ingen mening,” siger Lis Nexøe.

S P ROG K RAV ET E R

BU R EAU KRATI SK

Danske A-kasser mener, at sprogkravet er bureau kratisk. Med det nye krav for ret til dagpenge har man tilføjet endnu en kompleksitet til systemet. En kompleksitet, der både gør det mere uforståeligt for medlemmerne og administrationen mere bureaukratisk for a-kasserne. Det går stik imod det generelle politiske ønske om at forenkle reglerne på dagpengeområdet. I den brede politiske aftale om et tryggere dagpengesystem var politikerne enige om, at reglerne på dagpengeområdet var meget omfattende og svære at forstå og administrere. Derfor skulle reglerne forenkles og gennemskrives. Det er de ikke blevet. I stedet er reglerne kun blevet mere komplekse og bureaukratiet værre – blandt andet på grund af sprogkravet. A-kasserne skal – for at finde forholdsvis få personer, der ikke opfylder sprogkravet – undersøge, hvorvidt alle ledige dimittender opfylder sprogkravet. Det gælder også dem, der er født og opvokset i Danmark og som kun har gået i dansk skole. For a-kasserne fylder sprogkravet meget i vejledningen af medlemmerne og dermed er der en del admini stration knyttet til sprogkravet – også selv om det ikke rammer mange, men kun forholdsvis få.

D E RFO R BØ R SP RO G KRAVE T D RO P PES !

R E GLER N E

O M SPRO G KR AVE T

Sprogkravet er udmøntet i § 54, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Her står: ”Stk. 2. Det er en betingelse for ret til udbetaling af dagpenge efter stk. 1 [dagpenge som dimittend], at medlemmet har bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau”. Da det kun er udlændinge, der må tage prøven, vil man som dansker ikke kunne opfylde sprogkravet i loven. Det har derfor været nødvendigt med yderligere regler på bekendtgørelsesniveau, om at sprogkravet også kan opfyldes ved gennemført 6. klassetrin i folkeskolen (herunder dansk friskole eller privat grundskole). Se § 30 i bekendtgørelse om indkomst- og beskæf tigelseskravet for ret til dagpenge.

Eksamensbevis for videregående uddannelse kan for eksempel også medregnes til at opfylde sprogkravet – det gælder dog kun, hvis uddannelsen er gennemført på dansk. Det betyder blandt andet, at engelsksprogede uddannelser ikke kan medregnes til at opfylde sprogkravet, selv om uddannelsen er gennemført i Danmark.

S TAU NIN G S PL AD S 3, 2. – 1607 KØB E NHAV N V • T L F . 3 5 8 6 6 6 0 0 • WWW. DA N S K E A K AS S E R. DK