
MUNTHEs univers – og kvinden bag, Naja Munthe
Louise Herping Ellegaard Løvinden der investerer i mennesker
![]()

MUNTHEs univers – og kvinden bag, Naja Munthe
Louise Herping Ellegaard Løvinden der investerer i mennesker


VOLVO ES90 ER EN KLASSE FOR SIG. DEN ER DESIGNET TIL ET LIV I BALANCE, OG MED EN KABINE, DER ER DEN MEST STØJSVAGE FOR EN VOLVO NOGENSINDE, TILBYDER BILEN ET MENTALT FRIRUM, SÅ DU KAN FOKUSERE PÅ DET, DER ER VIGTIGT FOR DIG.

Byens larm, podcasten i vores ører, når vi bevæger os i det o entlige rum, mail-noti kationer uden for kontoret, tankemylder ved sengetid og de forventninger, vi har til os selv. I en verden, hvor støjen er allestedsnærværende, har Volvo skabt sin mest støjsvage bil nogensinde. Den fuldelektriske Volvo ES90 er mere end en bil, den er et mentalt frirum.
Når man sætter sig ind i kabinen på Volvo ES90 og lukker bildøren, oplever man instinktivt roen. De minimale lyde fra verden udenfor er en ro, der er blevet en mangelvare, og den kan mærkes i kroppen. “Jeg tror, mange af os længes efter den følelse,” siger Tobias Altehed, CEO for Volvo Car Denmark. “Roen. Pausen mellem to møder,

MOTOR : Single Motor Extended Range
RÆKKEVIDDE:
Op til 645 km
LADETID (DC 800V (310 kW): Fra 10-80% på 22 min
BAGAGERUMSVOLUMEN: 446 liter, når anden sæderække er oppe
Fra 641.224 kr. inkl. Bowers & Wilkins-højtalere (ekstraudstyr).
Se mere på volvocars.com/dk



eller turen hjem efter en lang dag. For mig er det der, jeg mærker, at jeg er til stede. Bilen bliver et frirum, hvor tankemylderet stilner af, og jeg får ladet op til arbejde eller kommer ned i gear og kan være mere nærværende, når jeg kommer hjem til min familie.”
Volvo ES90 er designet med tanke på, at bilen skal være med til at sikre et liv i balance. Resultatet er den mest støjsvage Volvo nogensinde, hvor kabinen er blevet et rum, hvor ydre og indre støj kan falde til ro, men ikke nødvendigvis med stilhed som et mål i sig selv. Ro er individuelt.




Q: Hvordan arbejder Volvo med lydoplevelsen?
A: “Vi arbejder med avancerede simuleringer, bygger modeller, gennemgår placeringen af hver enkelt højttaler og njusterer software – med respekt for alt det, bilen ellers rummer. Den menneskelige oplevelse er vigtigst. Hvis ikke lyden bevæger os, må vi tilbage til tegnebrættet. God lyd skal opleves og føles, ikke måles.”
Q: Hvorfor er lyd så vigtigt for Volvo?
A: “Lydoplevelsen er blevet endnu vigtigere i elbiler. Motoren maskerede tidligere lyde, endda en del af musikken, men når kabinen bliver mere stille, kan man høre de detaljer, der
før druknede. Vi har lagt stor energi i at gøre Volvo ES90 til den mest støjsvage Volvo nogensinde - og den bedste måde at opleve det på er med et lydsystem, der lader dig høre alle nuancer i musikken.”
Q: Hvordan understreger lyd oplevelsen af bilen som et mentalt frirum?
A: “Bilen er et af de sidste steder, hvor du virkelig kan opleve lyd. Vi lever travle liv og har sjældent tid til bare at sætte os ned og lytte – men det har vi i bilen. Det understreger, hvor vigtigt det er at have et lydsystem, der virkelig kan omslutte dig i lyd og give dig mulighed for at fordybe dig i din yndlingsmusik.”
Ro kan for eksempel være oplevelsen af musik på samme kvalitetsniveau som i en koncertsal. Det er den støjsvage kabine sammen med 25 strategisk placerede Bowers & Wilkins-højtalere og Dolby Atmos-teknologi med til at sikre. Højtalere fra Bowers & Wilkins, der har været Volvos samarbejdspartnere i mange år, er noget af det ekstraudstyr, der tilbydes i en Volvo ES90.
”For mig handler ro ikke om total stilhed,” fortæller Tobias Altehed. “Det handler om at kunne vælge, hvad man lytter til. Nogle dage er det en podcast, der leder tankerne på noget konkret. Nogle dage er det mit yndlingsalbum. Andre dage igen er det bare stilhed. Så længe det er med til at sikre en følelse af, at man kan kalibrere sig selv.”
Sikkerhed er ikke kun det, man kan se, det handler også om, hvordan vi har det, når vi sætter os bag rattet. Volvo opfandt i 1959 sikkerhedsselen, og det har cementeret Volvo som førende inden for sikkerhed. Fokus på at gen nde roen, et liv i balance og mental tilstedeværelse er en udvidelse af sikkerhedsbegrebet.
Det fokus påvirker også interiørdesignet. Når Volvo designer, handler det ikke blot om æstetik, men også om at skabe en oplevelse af balance og nærvær. Det er i linje med den skandinaviske design loso , der arbejder med enkelhed, funktionalitet og ægthed i materialer. Kabinen er indrettet, så det visuelle støjniveau er neddæmpet, og der er ikke unødvendige detaljer, der forstyrrer øjet. Lysdesignet i bilen er inspireret af solen, så det ikke opleves kunstigt.
Skærmene reagerer intuitivt, stemmestyringen minimerer behovet for at kigge væk fra vejen, og kabinens bløde materialer og ne birk omslutter passagererne i en naturlig varm fornemmelse, der minder om et skandinavisk hjem.
”Bilen bliver en forlængelse af dit hjem, og det er med til at skabe det mentale frirum, man har brug for,” siger Tobias Altehed, CEO for Volvo Car Denmark.




IMPACT INDHOLD - NOVEMBER 2025
Velkommen til årets novemberudgivelse, hvor IMPACT går tæt på dem, der skaber, udforsker og former vores tid – hver på deres måde, men alle drevet af nysgerrighed.
For Christian Tafdrup, begyndte det som en leg med historier. I dag handler det om livet mellem dem – om at turde slippe kontrollen og finde mening i det uperfekte.
Fra filmens eftertænksomhed bevæger vi os ud på vejen og ind i køkkenets puls med René Mammen, der har byttet opvasken på landet ud med Michelin-stjerner i byen. Tempo, præcision og passion er stadig hans drivkraft.
For Anders Lind blev et arvestykke til Time & Crown – en passion for tidens bevægelse.
Louise Roe Andersen lader arkitekturen tale gennem sine designs og omsætter byens former til ærlige objekter med karakter og håndværk.
Naja Munthe ser kreativitet, ansvar og teknologi væve nye mønstre i moden – og bevarer nysgerrigheden midt i forandringen.
Louise Herping Ellegaard investerer i mennesker, der tør bygge noget, der holder – og viser, at stærke forretninger begynder med stærke værdier.
Og midt i strømmen af fortællinger står Nena – stadig en stemme, der bevæger verden med autenticitet og mod. Fra Formlands kreative rum til smykker med betydning og vinterens rolige wellness i Tyskland – IMPACT samler historierne om mennesker, der skaber med hjerte, hånd og vilje.
Creative Director Gitte Guldager, T +45 4422 4915
Journalister Jesper Elm Larsen, Gitte Holm og Hasselbalch & Langpap
Projektleder salg Pia Neumann, T. 3699 9303
Forside: Christian Tafdrup, instruktør og skuespiller Foto: Foto: Rolf Konow.
IMPACT UDKOMMER 2025:
MARTS - NO. 33 / JUNI - NO. 34
OKTOBER - NO. 35 / NOVEMBER - NO. 36
SE MERE PÅ: IMPACT-JOURNAL.COM
theimpact_journal
Copenhagen

Modeskaberen Naja Munthe




Mellem Michelin-stjerner og motorsport

Published by ISA Media Group - Kontakt: Gitte Guldager, gigl@isa-adv.dk, www.isamediagroup.com @isamediagroup

ISA Media Group påtager sig intet ansvar for eventuelle trykfejl i artikler og annoncer. Artikler, billeder og annoncer må ikke eftertrykkes uden skriftlig tilladelse fra ISA Media Group. Annoncer og artikler indrykket i Impact udtrykker ikke nødvendigvis den kommercielle afdelings holdning – alt indhold er til inspiration. Sider med markeringen “ANNONCE” indeholder betalt indhold fra forretninger.

INTERVIEW
MELLEM FORTÆLLINGERNE
For Christian Tafdrup begyndte det hele som en leg med historier, der blev til en livsform. I dag står han et sted i livet, hvor kontrol er skiftet ud med nysgerrighed og en ny ro, og hvor han ærligt fortæller om, hvordan arbejdet som instruktør og skuespiller både kan give mening og tage på kræfterne.
Mange kender Christian Tafdrup som instruktøren, der får publikum til at vride sig af ubehag og genkendelse. Men før og imens har han i årevis stået foran kameraet. Han har blandt andet været et velkendt decemberansigt i julekalenderen Tinkas juleeventyr, og han har haft roller i serier som Borgen, Lærkevej, Carmen Curlers og Oxen. På filmsiden er han dukket op i alt fra kunstneriske film til store publikumssuccesser - trænet i det komiske, draget mod det alvorlige og hele tiden optaget af det menneskelige mellemrum, hvor kontrollen smutter.
Han er opvokset på Østerbro i København og blev tidligt tiltrukket af teater og film.
Som niårig stod han på scenen i Teaterbutikken på Vesterbro og mærkede det sug, der opstår, når fantasien får form og publikum holder vejret.
”Jeg kan huske fra helt tidlig barndom, at jeg gerne ville være skuespiller, og at jeg godt kunne lide at optræde. Jeg var egentlig ret genert som barn, men teatret gav mig et frirum. Det var dér, jeg turde være modig, og der blev jeg ret klar over, at det var det, jeg skulle bruge mit liv på,” fortæller han.
Teatret blev begyndelsen på noget, der kom til at fylde hele hans barndom.
”Jeg fik ret hurtigt en masse venner, som også ville lave teater og film og optræde. Og det blev ligesom min vej igennem min barndom og ungdom. Selvfølgelig har jeg lavet andre ting, men når jeg tænker tilbage, så er det primært oplevelser, som er meget forbundet med teater,” husker han tilbage og fortæller, at hans datter i dag har fundet vej til samme sted.
Han har arbejdet tæt sammen med sin bror, Mads Tafdrup, på hans to seneste film: En frygtelig kvinde og Speak No Evil. ”Det er svært at skrive et filmmanuskript. Jeg har ikke mødt mange, der synes, det var nemt. Det skal heller ikke være nemt. Nogle gange har jeg sikkert været svær at omgås, når jeg var i de der intense skriveforløb. Men det har hjulpet, at jeg også har arbejdet med min lillebror, som har et enormt stort talent for det. Det gør det lidt nemmere, lidt sjovere og lidt ubesværet - det er et perfekt match,” fortæller han.
Han har lært, at film ikke behøver at være perfekte for at være sande, men at det er selve arbejdet undervejs, der gør dem levende. Han taler om den bevægelse, hvor en film hele tiden forandrer sig gennem processen.


Christian Tafdrup og Anders W. Berthelsen
i Paprika Steens film Det nye år.

”Klichéen er jo, at man skriver en film tre gange: når man skriver den, når man indspiller den og når man klipper den. I virkeligheden gør man det måske 48 gange, men det er i hvert fald de tre faser, hvor man genopfinder materialet. Det, du tror, er skidegodt på sættet, er ikke nødvendigvis det, der fungerer bedst i klipningen. Og det, der var pissegodt på manuskriptet, virker ikke altid, når man går på gulvet med det. Det er vidunderligt uforudsigeligt - og det er det, jeg synes, er rigtig spændende ved det,” forklarer han.
I Det nye år spiller Christian Tafdrup Kris, en mand midt i livet, omgivet af gamle venner og deres børn der traditionen tro skal fejre nytårsaften sammen. Hele filmen foregår i en lejlighed i København, hvor alt langsomt krakelerer.
”Jeg synes faktisk, at den her rolle var ret svær. Det er egentlig sjovt, for jeg havde ikke en særlig god fornemmelse af mig selv, da vi lavede det. Jeg tror, det handlede om, at jeg som skuespiller nogle gange meget ligger i sådan en maske. Jeg er lidt stor i slaget og kan godt lide det. Men her følte jeg, at jeg skulle rense af og egentlig bare være en meget almindelig mand. Rollen er også lidt tættere på den, jeg er i virkeligheden. Jeg kæmpede faktisk lidt med den her rolle, så det var ikke helt nemt,” fortæller han.
Samarbejdet med Paprika Steen som instruktør gjorde indtryk.
”Jeg synes, hun var helt vildt sød. Jeg kender hende privat, men det var en virkelig dejlig oplevelse at arbejde sammen med hende. Der var god stemning. Hun er meget åben og ærlig omkring, hvordan hun har det - om hun er nervøs eller sikker - og det skaber en tryghed at arbejde i. Hun har en stor personlighed og er jo også en stor skuespiller, så hun fylder meget, men det er jo også hendes film, og man skal også tjene hende. Jeg kunne rigtig godt lide at arbejde sammen med hende,” fortæller han.
Christian Tafdrup
Instruktørarbejdet beskriver han som en intens mental øvelse, hvor tvivl og stædighed følges ad.
”Jeg synes, det er skidesvært. Speak No Evil endte med at blive rigtig god, men der var en lang periode, hvor jeg ikke anede, hvad det handlede om. Pludselig finder det sig selv, og så tænker man: Gud, det var det. Man er på en opdagelse,” siger han.
Han skriver fortsat sammen med sin bror, både på danske projekter og på amerikanske idéer. Nogle ting ligger stille, andre mangler finansiering, og noget har været mange år undervejs.
”Der er ingen garantier i den her branche. Du kan bruge flere år på en film, og så bliver den måske aldrig til noget. Det er brutalt, og lige nu synes jeg, det går lidt op ad bakke. Men jeg er ret stædig, så jeg håber, noget af det bliver til noget,” siger han.
Erfaringen har lært ham, at kunstnerisk udvikling også sker i livet mellem projekterne.
”Det handler jo også om at træne sit blik på verden. Inspirationen er jo ude på gaden, blandt folk, når man rejser - i livet. I mange år brugte jeg måske lidt for meget tid på at fortælle om det i stedet for at leve det. Jeg skulle nok bare have været mere ude i verden, rejst lidt mere, slået mig lidt. Jeg synes, jeg er blevet en bedre skuespiller

af at give lidt mere slip og bare leve. Man skal huske at leve for at kunne fortælle om det,” siger han.
Det er i instruktørrollen, han føler sig mest hjemme.
”Jeg vil allerhelst være instruktør. Sådan er det blevet med årene. Men det er også det, der tager længst tid. Jeg har ikke instrueret en film i fire år, og jeg ved ikke, hvor lang tid der går. Jeg sidder jo og skriver løs. Men jeg skal jo også være afhængig af, at nogen gider at give det nogle penge. Hvis jeg ikke spillede, så ville jeg være meget arbejdsløs - eller i hvert fald bare sidde og skrive og ikke kunne leve af det. Men der, hvor jeg har det bedst, det er klart i instruktørrollen,” siger han.


Japansk skønhed, samlet i et mekanisk ur.
Fra opvasker til Michelin-kok, fra Fiat Tempra til Porsche GT3. René Mammen har bygget en karriere på tilfældigheder, der blev til passion – både i køkkenet og i garagen.

René Mammens vej til toppen af dansk gastronomi startede ikke med en drøm om Michelin-stjerner. Den startede med en opvaskemaskine på en kro ude på landet.
”Det er lidt tilfældigt, at jeg startede som kok. Jeg var opvasker på en kro ude på landet, og så blev jeg rykket lidt ud af køkkenet, fordi de manglede en til at lave alle børneretterne,” fortæller René. Han gik i 9. klasse og var træt af skolen. Da kroejeren spurgte, om han ville starte i lære, sagde han ja uden de store overvejelser.
Det var ikke kærlighed ved første blik. ”Det var ikke sådan, fordi jeg var mega passioneret omkring at lave mad. Men det er jo sådan noget, der kommer hen ad vejen,” siger han. Først på kokkeskolen gik det op for ham, at de andre var godt nok gode. ”Så fik man lidt blod på tanden og lærte en masse andre kokkeelever at kende. Indstillingen blev også mere og mere, at man ikke gider være den dårlige.”
Efter læretiden tog René en tjeneruddannelse – ikke fordi han ville være tjener, men for at forstå begge sider af køkkenmuren. ”Det var kun for at have lidt mere med i rygsækken, når jeg skulle starte selv,” forklarer han. Planen om egen restaurant var allerede lagt.
Han flyttede til København og arbejdede på den tostjernede Restaurant Ensemble. Men da tiden var inde til at starte for sig selv, var det alt andet end fine dining, han havde i tankerne. ”Jeg var rimelig træt af det der fine dining, så jeg gad bare godt lave noget, der var nede på jorden og stille og roligt,” siger René.
Sammen med sin daværende kæreste, nu hustru, Louise Mammen, åbnede han Restaurant Substans i Aarhus 1. december 2005. Tanken var simpel: billigt, jordnært og uden dikkedarer. Men gæsterne havde andre planer.
”Det startede jo også meget fint, men så gik tiden, og vi havde masser af gæster, der spurgte lidt efter, om man ikke kunne få flere retter,” fortæller René. ”Fra tre retter blev det til fire, så fem, så syv. I dag serverer Substans 18-19 retter, men vi har egentlig ikke snakket ret meget om, hvad var det egentlig, vi gerne ville lave. Det var mere sådan, at man prøver noget af og mærker efter, om det føles rigtigt.”
Michelin-stjernen kom i 2015 – ti år efter åbningen. Det var aldrig målet. ”Slet ikke,” fastslår René kontant. Men stjernen kom, og den blev ved med at komme. Substans beholdt sin stjerne frem til 2019, hvor restauranten flyttede til nye lokaler på øverste etage af Pakhusene på Aarhus Ø. Efter flytningen mistede de stjernen i 2020, men fik den tilbage i 2021.
I køkkenet på Substans er der ikke plads til stilhed. ”Høj musik, energi og så meget sjov, som vi kan lave. Jeg begår mig ikke ret godt i stilhed. Jeg kan godt lide, at der er nogen, der snakker. At der er røverhistorier - og at vi tar’ pis på hinanden,” fortæller René.
Han er ikke den råbende, krigeriske type. ”Jeg kan godt blive irriteret og vred, men jeg er ikke en råbende type. Men det er heller ikke rigtig nødvendigt. Vi har et virkelig godt hold.”
Madfilosofien er lige så jordnær som stemningen. ”Jeg foretrækker, at tingene ikke er alt for manipulerede. At der ikke er alt for mange arbejdsgange på tingene,” forklarer René. ” Jeg synes ikke, at man behøver at pakke råvarerne ind i tre forskellige slags kvarts og trøfler, før man kan servere dem. Der kan jeg godt lide, at de bare er grillet. Så jeg kan godt lide, at der er en form for råhed i maden og en form for enkelhed.”
Hvis hans mad var en bil, ville det være en ældre BMW M3 – måske en E92 eller E46. ”De 11’ere er enormt kontrollerede,” siger han om sin yndlingsbil, Porsche 911. ”Men jeg tror faktisk, at vores madstil er lidt vildere end det.”
Renés første bil var en Fiat Tempra. Hans far solgte ham familiebilen for 13.000 kr. – et tilbud, han ikke kunne sige nej til, selvom han hellere ville have en Golf GTI. ”Min far var så klog, at han vidste godt, at hvis jeg fik lov, så ville jeg anskaffe en Golf GT eller noget lignende. Hvis jeg nu giver ham et tilbud, han ikke kan sige nej til, så får han en bil med relativt få hestekræfter. Så kan det være, at han ikke slår sig selv ihjel.”
Det hjalp ikke meget. ”Jeg kørte som total idiot, dengang jeg var ung,” griner René. ”Den fik i hvert fald tit lov til at se, hvor hurtigt den kunne køre.” Men han var ikke kendt i byen for at ræse. ”Hvis jeg kørte hurtigt, så var det som regel uden for byen. Så jeg kørte altid pænt, når jeg vidste, at man kunne blive opdaget.”
I dag har René en garage, der afspejler hans passion for biler fra slut-90’erne til omkring 2015. Hans drømmebil er en Porsche 911 GT3 – og den har han. 2007-modellen i Clubsport-udgave: en speciel bil lavet med det ene formål at kunne deltage i løb. ”Det er en speciel ting, som jeg holder meget af at køre i,” siger han.
Derudover har han en ældre BMW M3 i en speciel udgave og farve. Og så er der BMW M5’eren fra E39serien – hans drømmebil fra læretiden. ”Det var på det tidspunkt, dér i ’98 hvor den kom frem, den hurtigste bil med fire døre” fortæller René. Han købte en for 10-15 år siden, men den blev stjålet. For 5-6 år siden købte han en ny. ”Som er sådan en bil, jeg aldrig tror, jeg kommer af med. Jeg bruger den ikke ret meget, men jeg har plader på den et par måneder om året.”


René er vintage-mand, men med grænser. ”Slut 90’erne synes jeg er fedt nok. Og så frem til sådan noget 2015-agtigt. Der er lavet rigtig meget, der er rigtig fedt,” siger han. Moderne biler er han mindre begejstret for. ”Jeg synes ikke, der er lavet noget på den almindelige bilfront, som er fedt efter 2015.”
”Jeg synes problemet er, at det hele bliver det samme. Og det er specielt, hvis vi snakker ting på strøm. Der synes jeg, det er helt ligegyldigt om jeg kører i en Kia eller en Ford eller en VW - det kan man ikke mærke forskel på længere.”
Han har selv en elbil til sin hustru derhjemme. ”Den gør jo det, den skal i hverdagen.”
René skruer ikke selv på bilerne. ”Mine hænder sidder totalt forkert. Jeg har ingen teknisk snilde overhovedet. Jeg kan godt skifte et hjul, hvis jeg virkelig tager mig sammen, men det ender der.”
Han er heller ikke typen, der køber en bil for at lade den stå. ”Der er rigtig mange, som køber rigtig fede nye Porscher. Så er de bange for at køre for mange kilometer i dem, fordi de vil undgå, at de taber for meget værdi. Sådan noget kaos, det synes jeg også er forfærdeligt. Jeg synes, det er ærgerligt, at man køber noget, der er lavet til at køre, og så lader man det bare stå.”
Renés bilpassion fik et nyt udtryk, da han blev en del af YouTube-projektet High on Cars. ”Det var faktisk et projekt, der var i gang med to af mine venner, som laver det her YouTube-halløj. Jeg kender den ene, fordi jeg har købt en bil af ham på et tidspunkt, og så er vi egentlig bare blevet gode venner,” fortæller René.
Da han blev spurgt, om han ville være med både som medvært og medejer, sagde han ja. ”Det er sådan, at jeg kører lidt race, og går stadigvæk vildt meget op i biler. Men der er ellers ikke nogen i min sædvanlige omgangskreds, der har denne passion. Så jeg har ikke sådan noget fælles fodslag med nogen der.”
High on Cars startede som noget for sjov, men har udviklet sig til at være en stor ting. For René er det en mulighed for at lave noget andet end mad – og få lov at køre i fede biler.
Når det kommer til stykket, er der ingen tvivl om, hvad der driver mest: ”Det er det i køkkenet,” siger René uden tøven.
Men bilen, der har fået ham til at smile mest, er hans Porsche 911 GT3. ”Jeg har været så heldig at få lov at køre en håndfuld af sådan nogle elbeture i den, og en masse Track Days og den slags. Og så - 7.9.13 - så er den aldrig gået i stykker. Den har bare kørt.”
Den bil, han fortryder mest? En Ford Focus RS fra for mange år siden. ”Den var spået til at være den bedste hot hatch nogensinde. Så køber jeg den på et tidspunkt, og for det første underpræsterer den fuldstændig, og for det andet var den langsom. Og så var der også rigtig meget galt med den.”
Men han er kommet over det. Ligesom han kom over fine dining og endte med Michelin-stjerner alligevel. Ligesom han kom fra en Fiat Tempra til en Porsche GT3. Alt sammen ved at følge passionen – og ikke gide være den dårlige.
EKSKLUSIVE SNEDKERKØKKENER

“Ikke to familier er ens. Derfor findes det perfekte køkken ikke som standardløsning.”
— Morten Pedersen, Culina

Et gammelt dykkerur og lyden af et klik
blev startskuddet til Anders Linds livslange
fascination af mekaniske ure. I dag står han bag
Time & Crown – et dansk urmedie for dem, der foretrækker tandhjul frem for touchscreens.
Der er noget med mænd og mekanik. Det handler ikke kun om biler og motorer. For Anders Lind begyndte det med et armbåndsur - hans oldefars dykkerur, faktiskog et klik, der satte gang i noget.
”Jeg sad som barn og drejede på den der lynette igen og igen. Det sagde et lille klik for hvert trin, og jeg syntes, det var det mest fantastiske i verden. Jeg anede ikke, hvad det betød, men jeg kunne ikke lade være. Det var som om, jeg fornemmede, at der var noget særligt ved det, noget, jeg ikke helt forstod, men som jeg gerne ville finde ud af.”
I dag står han bag Time & Crown, Danmarks eneste dedikerede urmedie. Det begyndte som et passioneret fritidsprojekt, men voksede hurtigt til en platform for folk, der får puls over præcision, design og historierne bag.
Mediet er både startet og ejet af Anders Lind selv. Han beskriver sig som en passioneret urtosse med samlermani og sans for det æstetiske. Han er uddannet journalist og har bag sig en lang karriere i mediebranchen, hvor han har arbejdet med både ledelse og forretning. Kombinationen af faglighed og fascination mærkes i alt, han laver: Time & Crown er både passion og profession.
”Jeg tror, det er lidt som med musik. Det bliver ved med at rumstere, til du gør noget ved det. Mit første rigtige schweiziske ur var et Omega Seamaster - det føltes som en milepæl. Senere kom Rolex GMT Master. Det var uret,
jeg havde drømt om i årevis. Det er sådan et ur, der ikke bare viser tiden - det fortæller noget om, hvor jeg selv er i livet. De to ure fortæller historien om mig, faktisk. Det ene står for begyndelsen, det andet for drømmen, der gik i opfyldelse.”
Anders Linds fascination handler ikke kun om æstetik. Den handler om mening.
”Alle de store ure har en historie. De blev skabt, fordi nogen havde brug for dem. Dykkerure, piloture, kalenderure - de var værktøj, før de blev luksus. Og det kan jeg godt lide. Det giver respekt for håndværket. Når jeg tager et gammelt mekanisk ur på, føles det som at have et lille stykke kulturhistorie på håndleddet –noget, der har overlevet trends og teknologier og stadig fungerer perfekt. Det er en påmindelse om, at kvalitet varer længere end mode.”
Han beskriver sig selv som “nørdet på den æstetiske måde”. Han piller ikke ved motorer, men han kigger på tandhjul.
”Der er noget poetisk over det. Hundredvis af små dele, der arbejder sammen i et perfekt tempo. Det er ingeniørkunst i miniatureformat. Og midt i alt det digitale, hvor alting er hurtigt og overfladisk, er der noget næsten meditativt ved et stykke mekanik, der bare gør, hvad det skal - præcist, elegant og med sjæl.”
Uret er stadig mandens smykke. Måske endda det eneste, han investerer følelser i.
”Et ur fortæller, hvem du er. Det er subtilt, men vi kan spotte hinanden. Ser jeg en fyr med et bestemt ur, ved jeg med det samme, at han går op i det. Det er lidt som bilentusiaster, der nikker til hinanden på landevejen - et stille fællesskab. Det handler ikke om at vise sig frem, men om at dele en passion, som andre forstår uden ord.”
Han har stadig en samling, men den er blevet mindre. Ikke fordi interessen er aftagettværtimod.
”Jeg har solgt ud for at stå tilbage med færre ure, som virkelig betyder noget for mig. De må gerne få ridser og patina - det er en del af charmen. Jeg synes faktisk, de bliver smukkere med tiden. Et ur, der aldrig bliver båret, mister lidt af sjælen. Det er i brugen, de får liv, ligesom os mennesker.”

På tværs af platforme har Time & Crown i dag over 50.000 følgere, og Anders Lind håber, at det en dag kan blive mere end en passion ved siden af arbejdet. ”Drømmen er at kunne leve af det, og jeg kan formidle urverdenen på fuld tid. Det er jo det, jeg brænder for,” siger han.
Med Time & Crown har Anders Lind gjort sin hobby til en stemme.
”Jeg vil gerne gøre urverdenen mere tilgængelig. Mange tror, det er et lukket selskab for samlere, men det er det ikke. Et godt ur handler ikke om pris, men om passion. Det handler om håndværk, design og historie - og om at tage sig tid til at værdsætte noget, der er skabt til at vare. For tid er jo ikke bare noget, man måler, det er noget, man lever. Og for mig handler det i virkeligheden om at finde skønhed i præcisionen. Det klik, jeg hørte som barn, er stadig det, der driver mig i dag.”
Som barn blev han tryllebundet af lyden af et klik fra oldefarens dykkerur. I dag driver Anders Lind urmediet Time & Crown og deler sin passion med over 50.000 følgere.
Minimalistisk design eller schweizisk præcision?
Vi ser nærmere på 8 tidløse ure til ham og hende, der holder stilen – og resten af livet.

SEIKO dameur, Prospex Sea SUR620J1, 8.595 kr.

SEIKO herreur, Prospex Sea SPB519, 14.895 kr.
Det er 60 år siden SEIKO lancerede sit første dykkerur. Siden har Prospex været en favorit hos professionelle såvel som fritidsdykkere, og i anledning af jubilæet har urgiganten lanceret nye modeller i serien – i smukke designs, der kan klare ned til hhv. 200 og 300 meters dybde.
Junghans FORM
Automatic herreur, €1.090


Junghans FORM dameur, €490
Form follows function. Det er tanken bag FORM-kollektionen fra tyske Junghans. Med rene linjer, et industrielt udtryk, geometriske former og en tredimensionel urskive er designet både moderne, tidløst og let – og kombinerer country club vibes med urban hverdagselegance.

Tissot Ballade 30 mm dameur, 8.995 kr.
I forbindelse med 30-årsjubilæet for Tissots Ballade er 90’er-ikonet blevet forfinet med opdaterede funktioner som kronometercertificeret præcision og det automatiske Powermatic-urværk – pakket ind i et elegant, klassisk design, der holder gennem hele livet.

Skandinavisk minimalisme, der aldrig bliver kedelig. Philosopher-serien, designet af Jakob Wagner, er kendetegnet ved et tidløst design med fine detaljer som bl.a. todelt urskive, asymmetrisk sekundviser og mulighed for at skifte mellem remme i forskellige farver og materialer.

Tissot Ballade 39 mm herreur, 8.995 kr.
Nomos Glashütte bygger videre på designfilosofien med det grafiske og enkle formsprog, vi kender fra Bauhaus-traditionen. Overflødige detaljer og pynt er barberet væk – og tilbage står et univers af stilrene og tidløse ure, der taler til en personlig stil frem for køn.
Nomos Glashütte unisex-ur, Metro, flere farver, 14.995 kr.
Nordgreen Philosopher unisexur, m. sort læderrem, 1.495 kr.


Oris Big Crown Pointer Date har været i produktion siden 1938, og den ikoniske urkollektion har nu fået nyt liv med friske farver og et moderne udtryk. Hos Guldsmed Østergaard i Skive kan du opleve de nye modeller, der forener klassisk håndværk med nyskabende design.

Oris har siden 1904 specialiseret sig i mekaniske ure, og det kompromisløse schweiziske urmærke har aldrig produceret kvarts-ure. Denne dedikation til det ægte håndværk passer perfekt til den trend, vi ser i dag, hvor ere og ere søger kvalitet og holdbarhed frem for hurtige forbrugsprodukter. Hos Guldsmed Østergaard mærker man tydeligt den stigende interesse for mekaniske ure – både i salget og i antallet af serviceopgaver på urmagerværkstedet, hvor de to faguddannede urmagere holder urene kørende med frisk olie og dedikeret vedligeholdelsesekspertise.
Den nye kollektion byder på en række spændende varianter, hvor de mest iøjnefaldende er modellerne med gul, blå og turkis urskive i 40 mm, som tilfører en frisk og moderne attitude til det klassiske design. Som urets navn kraftigt antyder, er det karakteristiske ved Big Crown Pointer Date den store og letbetjente skruekrone samt datovisningen, hvor en central viser peger på datoen langs urets yderring – en langt mere harmonisk løsning end det traditionelle datovindue.
Urene er udstyret med sa rglas og skruekrone og har en vandtæthed på 50 meter, hvilket gør dem velegnede som moderne hverdagsure. Den nye H-link stållænke har en lækkert og stilrent udtryk, mens de, der foretrækker læder, kan vælge en eksklusiv rem i hjortelæder fra Cervo Volante.

For nogle kunder er et Oris-ur deres første luksusur. For andre fungerer det som et kvalitetsalternativ til det dyrere ur, der ligger i bankboksen og kun trækkes frem ved helt særlige lejligheder. Hos Guldsmed Østergaard oplever man ofte, at kunderne ender med at blive endnu mere glade for deres Oris end for det Rolex eller Omega, de har liggende – simpelthen fordi Oris bliver deres trofaste følgesvend i hverdagen.
118
Guldsmed Østergaard har drevet urmager- og guldsmedeforretning fra Nørregade 14 i Skive siden 1907 – næsten lige så længe som Oris har produceret ure. I dag er det 4. generation, Martin Østergaard, der driver butikken sammen med et dedikeret team. Med et bredt udvalg af både smykker og ure samt et professionelt urmagerværksted tilbyder Guldsmed Østergaard både ekspertise og service til kunder, der værdsætter kvalitet og håndværk.
Oris Big Crown Pointer Date kan opleves i butikken i Skive eller på guldsmedoestergaard.dk





Hos FORMIUM kan du få designet, udviklet og bygget et arkitekttegnet hus i højeste kvalitet og med materialer i særklasse.
Gennem personlig og skræddersyet rådgivning, arbejder vi tæt sammen med dig og sikrer, at din liebhaverdrøm bliver til virkelighed.
formium.dk
Tiderne hvor messen fungerede som et live katalog er ovre. Den skal opleves og engagere gennem inspirerende rum, der aktiverer sanserne og sætter kreativiteten fri.


Fem haller med interiør og design fra kendte og upcoming brands samt masser af fashion, smagsoplevelser og et helt haveunivers. Du har måske ikke selv været der, men messen kan alligevel have haft indflydelse på, hvordan du indretter dig. Siden Formland så dagens lys i 1984 har den danske interiør- og livsstilsmesse nemlig været branchens kreative samlingspunkt: et fællesskab for inspiration, vidensdeling og professionel matchmaking.
Gennem de seneste år har Formland introduceret en række nye koncepter og kuraterede zoner, der skubber til grænserne og inviterer de besøgende til at opleve produkter, brands og tendenser fra en helt ny vinkel. På ’Speak Up’ deler trendforskere og andre toneangivende aktører ud af inspiration og viden. I Trendzonen, skabt i samarbejde med Studie FlyHelsted, venter en totaloplevelse med talks, workshops samt sanselige og stemningsfulde miljøer. Endelig har designer Sarah Gottlieb skabt en række unikke installationer, der kaster et helt nyt blik på farverne.

Har du set Løvens Hule, ved du, at det vrimler med iværksættere og gode idéer, der bare venter på at blive opdaget. Med Creators Community får en række talentfulde startups chancen for at vise og afprøve deres brand, koncept eller produkt over for tusindvis af branchefolk. Samtidig tilknyttes de en erfaren mentor og deltager automatisk i årets Creator Award.
Formland er måske først og fremmest en branchemesse, men det er også her, både nye talenter og idéer begynder at spire. Det kan i sidste ende være med til at forme det, du finder på hylderne i butikkerne – og i dit eget hjem.

Formland kan have indflydelse på, hvordan du indretter dig





Træd ind i et univers af omtanke og nærvær – match gaven med personen, og oplev, hvordan hver gave føles som skabt til modtageren.
Raindance Alive brusesystem. Et harmonisk brusesystem for øget komfort og afslapning. Hoved- og håndbruser med adskillige stråletyper, giver den optimale bruseoplevelse.
hansgrohe.dk

Et multivirksomt serum med ingredienser, der giver huden øget fasthed, forbedret elasticitet og intens fugt, samtidig med at hudens naturlige barriere styrkes. En hudfornyelse ud over det sædvanlige. Læs mere på neostrata.dk
GIV SMAGEN AF ÆGTE
HÅNDVÆRK DENNE JUL
En Moccamaster brygger kaffe med præcision, kvalitet og tidløs elegance – år efter år. Håndbygget i Holland, skabt til at holde og elsket af kaffeelskere verden over. Moccamaster Optio – fra 2.699 kr. på moccamaster.com


Når du vælger et trægulv, bringer du naturen ind i dit hjem.
Hver træsort og gulv har sit eget unikke udseende og egenskaber, der kan bidrage til at understrege den stil du ønsker.
Shade er svanemærkede trægulve i ask og eg i et stort udvalg af nuancer og bredder. Paletten spænder fra helt lyse skandinaviske farver til dybe, mørke, sofistikerede toner. Gulvene er mat lakerede og udvalgte designs er børstet for yderligere struktur.
Tarkett har produceret trægulve i Europa med respekt for miljø og traditioner siden 1886.
Oplev Shade-kollektionen og bliv inspireret på Tarkett.dk.

God søvn er en af hjørnestenene i det, man kalder longevity - kunsten at leve længere og bedre. Nyere undersøgelser viser, at langt størstedelen af vores levetid afhænger af vores livsstil, mens kun en mindre del bestemmes af generne. Især søvnen spiller en afgørende rolle, fordi den påvirker både vores mentale sundhed, immunforsvar og evne til at restituere.
Måske har du mærket det på din egen krop, hvordan selv små ting føles sværere at udføre, når du ikke sover ordentligt i flere dage. Tankerne bliver langsommere, humøret daler, og din tålmodighed bliver kortere. Forskning viser, at allerede efter tre dage
med kun seks timers søvn i døgnet fungerer hjernen mærkbart dårligere. Søvn er ikke luksus, men en nødvendighed, hvis du vil leve godt og længe.
Lige nu, hvor mørket falder tidligere, og kulden sniger sig ind i soveværelset, søger kroppen automatisk mod varmen under dynen, og hovedet finder hvile i puden. Men ikke alle dyner og puder giver den balance, der skal til for at få en dyb og uforstyrret søvn. Hos Ringsted Dun handler det om at skabe de bedste betingelser for den søvn, som både din krop og dit sind har brug for.

I Ringsted Duns laboratorium testes hvert dun for renhed og isoleringsevne, så du får en dyne, der føles let, men varmer effektivt nat efter nat.
Søvn handler ikke kun om komfort, men om at give kroppen ro til at restituere, forny sig og holde sig sund. Hos Ringsted Dun er det de danskfremstillede dyner og puder, der sikrer dig den bedste søvn nat efter nat.

DANSK HÅNDVÆRK OG
DOKUMENTERET KVALITET
Fra første dun til sidste syning følges hvert produkt tæt gennem hele processen på fabrikken i Lunderskov, så kvaliteten er sikret i alle led.
I virksomhedens eget dunlaboratorium testes dun for renhed, bære- og isoleringsevne, inden de bliver fyldt i dyner og puder. Her arbejder erfarne medarbejdere med samme præcision og omhu, som kendetegner det danske håndværk - for kun de bedste bliver udvalgt.
Ringsted Dun har fuld kontrol over produktionen, og garanterer kemikaliefri dyner og puder med eget dunvaskeri.
Det er nemlig luften mellem dunene, der holder på varmen, og jo mere luft et dun kan fange, desto bedre isolerer det. Derfor handler det ikke kun om, hvor mange gram dun en dyne indeholder, men om bæreevnen, som er det tekniske mål for, hvor godt dynen isolerer. En høj bæreevne betyder, at dynen føles let, men varmer effektivt. Det er netop her, du kan mærke forskellen mellem et danskproduceret kvalitetsprodukt og et massefremstillet fra udlandet.
TILPAS DYNEN EFTER ÅRSTIDEN
En god dyne og hovedpude er nemlig ikke bare bløde at sove med. De hjælper kroppen med at finde den rette temperatur og støtte, så søvnen bliver dybere og mere sammenhængende. Er der for koldt eller for varmt under dynen, vågner du - og det forstyrrer din søvn. Når du derimod sover godt og sammenhængende, fungerer din hjerne bedre, du tænker klarere, og du får mere energi til det, du gerne vil. Søvneksperter peger på, at kroppen sover bedre, når temperaturen i soveværelset tilpasses årstiden. En vinterdyne hjælper dig med at holde på varmen uden at få det for varmt, så du sover roligt og uforstyrret natten igennem.
Hos Ringsted Dun er det ikke bare et krav, men et aktivt valg, at alt arbejde foregår i Danmark - lige fra de første tests til den sidste syning. Det giver en gennemført kvalitet, hvor både håndværk og materialer kan spores, kontrolleres og mærkes. Som forbruger får du en dyne og hovedpude, der holder længere, fordi materialerne er nøje udvalgt og bearbejdet med omtanke. Du får et rent, allergivenligt produkt - og roen ved at vide, at det er skabt under ansvarlige forhold. Alt sammen elementer, som tilsammen er med til at sikre dig den gode søvn, som krop og sind har brug for.

Danskproducerede dyner og puder fra Ringsted Dun kombinerer håndværk, kvalitet og komfort, som sikrer den gode, sammenhængende søvn, som kroppen længes efter.


INTERVIEW
Efter tre årtier i modebranchen er det stadig nysgerrighed og skabertrang, der driver designer Naja Munthe. Nu, hvor året går på hæld, reflekterer hun over, hvor modebranchen står anno 2025, i en tid hvor kreativitet, ansvar og teknologi væver nye mønstre i moden. IMPACT Journal har bedt hende se i krystalkuglen og sætte ord på, hvor branchen og hun selv er på vej hen.
En rolig afklarethed præger Naja Munthes svar. Som designer har hun gennem årene formet et univers, der balancerer kunstnerisk sensibilitet med forretningens virkelighed. I dag står hun i spidsen for en international virksomhed, og meget har ændret sig siden begyndelsen i 1990’erne.
“Der er en klar forskel fra dengang til nu, alene fordi firmaet er blevet meget større. De opgaver, man har som iværksætter i begyndelsen, laver man jo ikke længere, når man driver en stor virksomhed,” siger hun.
Men ét element har ikke ændret sig: mentaliteten.
“Det, jeg tror, der stadig er fælles, uanset hvor mange år der er gået, er det mindset, man skal have for at starte en virksomhed. Iværksætterånden følger med, uanset om det er en lille eller stor forretning. Det handler om lysten til at forny sig og hele tiden se, hvad der er rundt om næste hjørne. Hvordan kan man disrupte det, man lavede i går, så man laver noget nyt i morgen?” siger hun.
Hos Naja Munthe findes ingen skarp grænse mellem kunstner og direktør. “Jeg er nok usædvanlig ligeligt fordelt mellem højre og venstre hjernehalvdel. Jeg drives lige meget af kreativitet og af forretning. Jeg kan sidde med et printunivers og samtidig tænke på, om det er kommercielt bæredygtigt. For mig er det to sider af det samme: at skabe noget, der både har sjæl og substans,” forklarer hun.
Det dobbelte blik har vist sig afgørende i en branche præget af globale udfordringer. Men hvor andre ser begrænsninger, ser designeren muligheder.
“For mig har der altid været udfordringer, men også nye måder at tænke på. Lige nu ligger der et stort potentiale i AI. Teknologien kan aldrig erstatte det menneskelige blik, men den kan åbne nye døre og hjælpe os til at arbejde klogere,” siger hun.
Printuniverset udspringer af en workshop i Munthes egen have, hvor blomster og grene blev brugt til at skabe naturlige aftryk på stof.

Her får I allerede et kig på hvad der venter til sommer.
“Vi har blandet sportsværk med gammelt arbejdstøj og noget meget feminint,” fortæller designer Naja Munthe om sin SS26-kollektion.
“Jeg elsker at arbejde med kontraster –noget feminint sat sammen med noget mere unisex. Det er kunsten at få enderne til at mødes i et fuldendt look”
Naja Munthe



Naja Munthe beskriver SS26 som en kollektion med sjæl, skabt i mødet mellem det rå og det poetiske, det funktionelle og det forfinede.

“Hele vores printunivers er skabt med en gammel teknik, hvor blomster og blade dampes ind i stoffet. Det er dybt tilfredsstillende at se naturen afsætte sit eget aftryk,” fortæller Munthe.
Når hun taler om bæredygtighed, er tonen mere praktisk end dogmatisk.
“For mig har det aldrig handlet om at kunne sætte et grønt stempel på noget. Det handler om at tage ansvar og tænke langsigtet. Jeg møder kvinder, der stadig går i mit tøj fra 1990’erne, og det er for mig det mest bæredygtige, der findes: at skabe noget, der bliver ved med at have værdi, år efter år,” siger hun.
Netop idéen om levetid og autenticitet går igen i hendes kommende kollektion, hvor håndværket spiller hovedrollen. Blomster, grene og blade fra hendes egen have er lagt ud på stof, rullet som pølser og dampet, indtil planterne har afgivet farve.
“Det er en ældgammel teknik, og der ligger noget dybt tilfredsstillende i processen. Når man folder stoffet ud og ser, at bladene har sat deres aftryk, får man følelsen af at have skabt noget levende. Det tager tid, men det giver sjæl,” siger hun.
Kollektionen leger med kontraster, hvor sportsinspirerede former møder feminine silhuetter, og maskulint arbejdstøj blandes med sarte farver og håndlavede prints.
“Jeg elsker, når elementer, der egentlig stritter i hver sin retning, alligevel ender med at give mening. Det er dér, magien opstår,” siger hun.

Når talen falder på fremtidens iværksættere, bliver tonen mere direkte.
“Den korte version er bare at gøre det. Alt for mange afholder sig fra at tage springet, fordi de tænker: Hvad nu, hvis det ikke går godt? Men min erfaring er, at man bliver positivt overrasket over sine egne evner. Skæbnen og livet belønner dem, der tør tage chancer,” siger hun og tilføjer:
“Sindet er indrettet sådan, at det tager alle sorgerne på forskud. Men når man først gør tingene, er det sjældent så slemt, som man har forestillet sig. Så hvis vægtskålen bare tipper en smule til, at man skal gøre det, så skal man gøre det.”

Den nye kollektion leger med spændet mellem det maskuline og det feminine og udforsker et formsprog, der nærmer sig det unisexe.

Hvis du voksede op i 80’erne, var hun unægtelig kendt for 99 Luftballons. Om man kendte sangens betydning eller ej, gjorde ikke den store forskel – for alle var med på melodien og Nenas stemme, der får os til at huske den. Minderne fra dengang må være godt genfortalt, for Nena er stadig aktuel i Danmark med koncerter i 2026, og IMPACT møder hende, hvor hun er i dag.
Ideen til 99 Luftballons opstod, da Nenas
guitarist Carlo Karges så hundredevis af balloner stige mod himlen under en Rolling Stoneskoncert i Vestberlin i 1982. Ballonerne fløj over Berlinmuren – og han forestillede sig, hvordan de måske blev opfattet som en trussel fra den anden side. Den tanke blev til en symbolsk fortælling om frygt, misforståelser og den kolde krigs spændinger – og kort efter blev 99 Luftballons et globalt hit med et tidløst fredsbudskab.
Når du i dag ser dit navn “Nena” på en plakat – hvad føler du så?
Nena: Når jeg kører gennem en by eller ude på landet og ser mit navn på en plakat, må jeg som regel smile. Mest fordi det stadig overrasker mig – selv efter alle disse år. Det bliver aldrig noget “normalt” for mig, og det synes jeg faktisk er ret morsomt.
Hvad står klarest for dig fra 1980’erne?
Nena: Da jeg begyndte at lave musik, var jeg 17 år og anede intet om røde løbere eller gyldne plader – jeg vidste ikke engang, at den slags fandtes. Og det ville heller ikke have interesseret mig. Vi havde hinanden og musikken – det var
dét, det hele handlede om: at leve, frihed og selvbestemmelse, udfolde sit kreative rum og konstant udvide sine egne grænser. At sprede vingerne og opdage livet. Det har altid været min drivkraft.
Er der noget fra den tid, du savner – eller noget, du er taknemmelig for at have lagt bag dig?
Nena: Min fortid er fyldt med gode historier, som jeg stadig elsker at fortælle. Men den ligger bag mig, og det er godt sådan. Jeg er dybt taknemmelig for mit smukke liv.
Hvordan forholder du dig til din egen arv som popikon – ser du det som en gave, et ansvar eller noget helt tredje?
Nena: Ord som “arv” og “popikon” betyder intet for mig. De siger intet om et menneske. Måske er de skabt, fordi man kan gemme sig bag dem. Jeg kan i hvert fald ikke bruge dem til noget. Til mine koncerter handler det om at føle og opleve –at skabe forbindelse til menneskerne i rummet. Det er det, der gør mig glad, og det er ægte.


Hvilken af dine sange beskriver bedst den Nena, du er i dag?
Nena: “Shine On” fra albummet Licht. Har du nogensinde haft perioder, hvor du ikke kunne skrive – og hvordan fandt du tilbage til din stemme?
Nena: At skrive sangtekster har intet med tænkning at gøre. Hvis jeg tror, jeg ikke kan skrive, skal jeg ikke undre mig over, at der intet kommer. Indre stress, et lukket hjerte, uro eller distraktion kan få én ud af den energi, der skal til for at tage imod en sang. Nogle gange sker det lynhurtigt – et øjebliks inspiration, og hele sangen er skrevet på tre minutter. Andre gange kræver det tålmodighed. Jeg sidder ved klaveret eller med guitaren i timevis uden et klart signal – kun mange idéer, jeg ikke kan sortere. Mit næste album er på vej, og jeg glæder mig til at se, hvordan sangene viser sig denne gang –de ligger allerede et sted på en sky og venter på at lande hos mig. Men det første skridt må jeg selv tage.
Hvordan føles det at høre “99 Luftballons” i radioen i dag, efter så mange år?
Nena: En god sang lever evigt. Jeg elsker den kraft, den bærer. “99 Luftballons” er et fredsbudskab, og folk forstår det stadig sådan. Vi mennesker befinder os i en tid med store forandringer, og musikken kan bygge broer. Så længe jeg står på scenen, vil der ikke være et Nena-show uden “99 Luftballons”.
Er der en oplevelse på scenen, du aldrig har glemt?
Nena: Min allerførste livekoncert i 1978 med mit første band The Stripes. Det var på et ungdomsmusikfestival i min hjemby Hagen. Jeg var nervøs i flere dage, men i det øjeblik, jeg tog mikrofonen og begyndte at synge, forsvandt al uro. Jeg følte, jeg var dér, hvor jeg hørte til. Det lærte mig, at det altid er værd at træde ind i det ukendte – man ved aldrig, hvor det fører hen.
Har dine børn haft indflydelse på din musik?
Nena: Vi er alle hjemme i musikkens verden og inspirerer og rådgiver hinanden. Vi værdsætter hinandens input, og enhver indflydelse på den kreative proces er velkommen. For nogle år siden skrev og producerede jeg mit album Licht sammen med to venner og hele familien. Det er sjældent, vi alle arbejder på det samme projekt, for vi bor i forskellige byer – men når vi mødes, opstår samarbejdet helt naturligt.
Har du nogensinde følt, at du måtte vælge mellem musik og familie?
Nena: Aldrig. Jeg adskiller ikke arbejde og privatliv. Livet er et samlet kunstværk. Jeg elsker min familie, min musik, mine koncerter –og jeg elsker mig selv. Det må vi ikke glemme: at føle frihed til at elske og respektere os selv. Jeg føler mit liv er rigt, og jeg takker Gud hver dag.
Hvad gør dig glad, når ingen ser det?
Nena: Lykken findes ikke omkring os eller rundt om os. Ingen kan gøre mig lykkelig, hvis jeg ikke allerede er det indeni. At være lykkelig betyder for mig at leve i taknemmelighed, også i svære tider.
Har du nogensinde haft lyst til at trække dig helt væk fra rampelyset?
Nena: Nej, den tanke har jeg aldrig haft. Tværtimod mener jeg, at vi mennesker alt for sjældent stiller os i lyset. Ikke scenelyset, men det guddommelige lys, som altid står til rådighed, hvis vi ønsker det.
Tror du, musik kan have en helende virkning?
Nena: Åh ja! Det ved vi jo for længst. Når man synger sammen, strømmer hjerteenergien i alle retninger. Den energi er kærlighed – og kærlighed er den stærkeste kraft, der findes. Kærlighed er kilden.
Hvis du ikke lavede musik – hvad ville du så skabe i stedet?
Nena: “Hvis nu”-spørgsmål kan jeg ikke svare på. Jeg elsker nuet – det fylder mig helt. Hvorfor skulle jeg forestille mig et liv uden musik? Det giver ingen mening.
Hvad håber du, folk tænker, når de husker Nena?
Nena: Jeg håber faktisk ikke. Jeg tror, jeg er håbløs på det punkt. I håbet ligger tvivlen – man håber, noget godt sker, men overlader ansvaret for det til andre. Jeg foretrækker at handle. Det har jeg det langt bedre med.

Har du nogensinde overvejet at skrive din livshistorie?
Nena: Jeg har allerede skrevet en bog. Den hedder Willst du mit mir gehen.
Hvad betyder succes for dig i dag – udsolgte koncerter, indre ro eller noget helt andet?
Nena: At spille koncerter er det, jeg elsker mest. Men jeg vil ikke lade det blive en vane. Rutine ville kvæle mig – både i musikken og i livet. Jeg holder mig åben og i bevægelse, og derfor føles hver koncert ny, frisk og anderledes end de tusind før. Det giver mig liv.
Hvilket råd vil du give til unge, der vil ind i musikbranchen i dag?
Nena: Der er egentlig kun ét: Elsk dig selv –mere og mere – og vær modig! Stå ved dig selv, gør det, der føles meningsfuldt, stol på dig selv og hold dig åben. Hvis du har brug for råd, så søg det hos mennesker, du betragter som familie. Tro på dig selv og dine nærmeste – og tal så meget som muligt om det, du ønsker i dit liv, og så lidt som muligt om det, du ikke ønsker.
Hvordan adskiller stemningen i Danmark sig fra den i Tyskland, når du står på scenen?
Nena: Det er svært at sige, for hver koncert er unik. Ingen er som den forrige.
Hvad forbinder du personligt med Danmark – har du særlige minder herfra?
Nena: Jeg har stærke minder fra min barndom og de mange dejlige sommerferier i Danmark. Vi boede altid i et lille hus lige ved stranden, og foran huset stod en gammel robåd med navnet Fussy.
Hvordan føles det at være en del af den danske musikkultur?
Nena: Jeg er beæret over, at du regner mig som en del af den danske musikscene – tak for det. I år har jeg for anden gang spillet på den vidunderlige Smukfest, og vi optrådte også i København i et udsolgt og smukt spillested – Amager hed det. Jeg føler mig altid hjemme i Danmark.


Et kig ind hos Berit Hertz, Der er 6. generation af Smykkeforretningen Peter Hertz
Smykker er ikke længere kun pynt, men markører af forhold, livsvalg og små sejre. Hos P. Hertz, en af landets mest traditionsrige guldsmede, ser direktør Berit Hertz en tydelig drejning mod gaver med personlighed og betydning - uanset om de skal overraske, fejre eller fri.
Når efteråret glider over i vinter, og ønskelisterne vokser, begynder mange at søge mod gaver, der kan bære mere end blot et øjeblik. Det skal være noget, der kan mærkes og bruges - og blive en del af hverdagen. Direktør Berit Hertz er 6. generation og har drevet forretningen i 20 år, og hun oplever, at flere går efter smykker med en historie, der kan følge med ind i fremtiden. Den klassiske tankegang fylder fortsat, men kunderne ønsker i stigende grad at sætte et personligt præg på det, de vælger, så gaven føles helt særlig.
Hun genkender åbningen på mange samtaler og ved, at betydningen ofte ligger mellem linjerne.
“Når folk kommer ind, leder de efter noget særligt, men kan have svært ved at formulere det. De siger tit ‘Jeg skal bruge en ring’. Så spørger vi forsigtigt, om der er en anledning. Det er ofte en gave, der markerer et forhold, en tid eller et løfte. Når vi får talt os ind på betydningen bag, bliver valget lettere, og samtalen får mere retning,” fortæller hun.
Når det gælder forlovelser, vender mange stadig tilbage til det sikre udtryk.
“De fleste går efter en solitaire-ring med brillantslebet diamant. Den går aldrig af mode, ligesom den lille sorte kjole. Andre ønsker et unikadesign, hvor de kommer med en idé eller et minde, og så fremstiller vi ringen fra bunden,” siger hun.

Forlovelsesringe - Solitaire-, tre-stens- og rosetringe i guld – håndlavede symboler på løfter, kærlighed og livslange kapitler.


Harlequin-armbåndet
Berit Hertz
Interessen for herresmykker har ændret sig markant og er i dag blevet et naturligt valg for mange.
“Mænd er langt mere nysgerrige på smykker i dag, end da jeg startede i forretningen. Vi sælger mange armbånd, kæder og signetringe med initialer eller mørke sten, og det er blevet en måde at udtrykke personlighed på,” forklarer Berit Hertz.
Når mænd vælger vielsesring, går de ofte efter en mere afdæmpet æstetik, der passer ind i hverdagens rytme.
“De er enkle, rundede eller let kantede, ofte med en matteret overflade. Par vælger i nogle tilfælde samme profil og materiale, men ofte er der forskel på ringene. Det vigtigste er, at ringen føles naturlig at bære, men stadig har karakter,” forklarer hun.
“De fleste mænd foretrækker et klassisk og solidt design. Man kan give overfladen rå struktur eller dæmpe det polerede udtryk med en mattering, så udtrykket bliver mere underspillet. Det gør ringen nem at bruge hver dag,” siger hun.
Samtidig holder visse traditioner sig stærkt.
“Manchetknapper gives stadig ofte ved bryllupper og konfirmationer. De kommer frem på særlige dage, og den detalje sætter en bestemt stemning,” fortæller hun.

Når det gælder kvinder, peger tre tydelige favoritter sig ud - og de går igen sæson efter sæson.
“Tennisarmbånd, solitaire-øreringe og diamantcreoler er populære, fordi de kan bruges både til hverdag og til fest. Vi ser også interesse for chunky guldarmbånd med et kraftigere udtryk. Og så er der vores Harlekin-kollektion fra 1960’erne med cabochonslebne ædelsten. Den tiltaler kvinder, der elsker farve og vil bære noget, der skiller sig ud på en elegant måde,” siger hun.
Men ligesom hos mændene er symbolet mindst lige så vigtigt som stenen.
“Selv om tendenser skifter, holder mange fast i ringe som symbol. Den bliver en daglig påmindelse om et valg eller et menneske,” forklarer hun.
Indimellem følger der også en fortælling med et køb, og netop de øjeblikke fylder meget.
“En kvinde kom med sin ring og besluttede, at hendes mand også skulle have en, så de begge bar noget fælles. Vi lavede en til ham, og det betød meget for dem begge. Andre kommer for at mindes nogen, de har mistet, eller for at markere et nyt kapitel i livet. Det kan være en ny start efter sygdom, en ny begyndelse i et forhold eller en lille personlig sejr. Smykker bliver ofte noget, man kan holde fast i - både i glæden og i sorgen. Det er rørende at få lov til at være en del af,” siger hun.

“Julen er årets travleste periode. Der kommer mange unikabestillinger, som skal være klar i tide, og der er en forventning i luften,” fortæller Berit Hertz.

• Armbånd
• Manchetknapper
• Brystknapper
• Diamantarmbånd
• Diamantcollierer
• Harlekin-smykker
• Cassiopeia diamant øreringe


Bohemeluksus
BoHo-kollektionen bevæger sig i spændingsfeltet mellem kunst og smykker, inspireret af Art Nouveau og Moder Jords fineste ædelstene.
BoHo Ring Double Pavé fra Ole Lynggaard, 18k guld, 79.900 kr.

rundt
Beautiful World er en 14-karats hyldest til kloden, til rejserne og til mødet mellem mennesker.
Fine Beautiful World halskæde fra ByBiehl, 22 mm, 14k guld, 9.995 kr.
Klassisk elegance eller statement pieces med en stor historie? Vi giver dig 10 bud på årets mest personlige gave.

Bedårende budskaber
De 17 verdensmål fortolket gennem en serie af minimalistiske, bæredygtige smykker med et skarpt budskab.
Livets Træ halskæde fra With Love Darling, 650 kr.

Månens magi
Half Moon er et cool og levende smykke. Kan bæres enkeltvis, parvis eller i med andre smykker i kollektionen.
Half Moon Earring with pearl fra Jane König, pr. stk. 650 kr.

Kant og kraft
Sort onyx symboliserer styrke, selvkontrol og jordforbindelse. Til manden der både vil udtrykke karakter og stil.
Men’s Gold Signet Ring with Onyx fra Nialaya, 646 kr.

Geometri og grafik
Bauhaus er en leg med farver og former, der fejrer designfilosofien gennem en række unisex statement pieces.
Bauhaus Ceramic Signet Ring fra Pukka Berlin, 1.260 kr.

Pandora Minis er 16 små fortolkninger af klassiske vedhæng, der kan kombineres eller bæres enkeltvis.
Pandora Minis hjertevedhæng, 14k, 229 kr.

Lag af personlighed
Smykkerne fra IzabelDisplay er tænkt som byggestenene til at skabe dit eget personlige og farverige udtryk.
Thick Square Tennis Necklace, 2.600 kr.

Skabt til at bæres – elsket for minderne og tanken
Let som en fjer
Fjer er et symbol på drømme og frihed – udtrykt i et enkelt design, hvor detaljegraden vidner om håndværkets kunst.
Fjerarmbånd fra Heiring, 14k, 7.450 kr.

Inspireret af mekaniske urværker fortæller Tateossians manchetknapper deres helt egen historie.
Round Carbon Gear manchetknapper fra Tateossian, 2.450 kr
Fem funktioner i ét køkkenarmatur: Kogende vand, filtreret vand, isvand, isvand med brus og normal kold/varm blanderfunktion. Tidløst dansk design.
KV5 i børstet guld fra Exclusive Colour serien.
VOLA Showroom – København Frederiksborggade 43 1. tv., Søtorvet
DK-1360 København K
Tel: 70 23 55 00
sales@vola.dk www.vola.dk

VOLA Showroom – Aarhus Kystvejen 5
DK-8000 Aarhus C
Tel: 7023 55 00
sales@vola.dk www.vola.dk
VOLA A/S Lunavej 2
DK-8700 Horsens
Tel: 70 23 55 00
sales@vola.dk www.vola.dk


Farver kan skabe stemninger og gøre indtryk. De kan fremhæve kontraster, lade enkelte detaljer træde frem eller skabe sammenhæng i køkkenet. Frem for alt kan de fortælle en historie om det menneske eller den familie, der dagligt fylder fylder rummet med liv.
”Farver kan virkelig tilføre et personligt præg. Men det handler altid om at finde balancen mellem spændende, personlige kontraster og samtidig undgå, at det bliver for overvældende,” fortæller Jonna Karlsson, der er køkkendesigner hos Nordiska Kök.
Nordiska Kök arbejder typisk ud fra en nøje udvalgt palet af signaturfarver, der komplementerer hinanden og harmonerer godt med forskellige træfinisher. Jonna Karlsson peger på to forskellige tilgange, når det gælder farve- og materialevalg:
”Den ene har til hensigt at skabe et roligt og harmonisk udtryk ved at holde sig inde for samme farvepalet fx med tone-i-tone malede vægge i klassiske skandinaviske nuancer som beige, greige og andre lyse, varme toner. Den anden går ud på at skabe kontrast gennem elementer i komplementære farver og materialer, fx et køkken i træ kombineret med stærke farveaccenter eller en blanding af lyse og mørke overflader.”
Farven kan fylde rummet, men den kan også findes i detaljerne: som en farvet bordplade eller den malede inderside af et vitrineskab.
”Vi har bemærket, at vores danske kunder ofte er lidt mere modige og tør eksperimentere lidt mere end vores svenske kunder, fx med spændende designløsninger som en grøn bordplade eller køkkener i farver, der virkelig skiller sig ud,” siger Jonna Karlsson, der også fremhæver træet som en vigtig detalje.
”Et rosa køkken med mørke trædetaljer føles fx både personligt og sofistikeret. På samme måde kan et klassisk gult køkken kombineret med træ virke både moderne og autentisk. I kombination med malede køkkenelementer tilfører træet både en naturlig varme og kvalitet til rummet.”

Kan et køkken både være farverigt, personligt og tidløst? Selvfølgelig. Det handler bare om at finde den rette balance og skabe et udtryk, der både harmonerer med din personlighed og dit hjem.
Når køkkenet skal skræddersyes til netop dit hjem, bør du naturligvis være opmærksom på rummets størrelse og lysforhold, når du tænker farverne ind i indretningen. I sidste ende handler det dog først og fremmest om personlig stil, mener Jonna Karlsson.
”Se på hvilke farver, møbler og materialer, der allerede er til stede i dit hjem – og tænk så over formålet med dine farvevalg. Ønsker du at tonerne skal smelte sammen og køkkenet skal blive en del af helheden? Eller vil du gerne lege med kontrasterne og lade køkkenet skille sig ud?” siger hun og understreger samtidig, at et køkken er en investering, du skal have glæde af mange år frem i tiden:

”Det handler ikke kun om, hvad du elsker i dag, men også om, hvad du vil elske i morgen. Derfor lægger vi vægt på at guide hver enkelt kunde gennem designprocessen, så både design og farvetoner fremstår tidløse frem for trendspecifikke – så resultatet er tro mod både dig og dit hjem.”





Blomster, blade og bølgende linjer. Stilen tog Europa med storm og med charme i årtierne omkring forrige århundredeskifte. Det nye køkken er vores fortolkning af et evigt ung Art Nouveau.
kvanumkøkken.dk

For Louise Roe Andersen flyder design, identitet og familie sammen. I dag står LOUISE ROE Copenhagen som et internationalt designbrand, bygget på ærlige materialer, sanselighed og en kompromisløs tilgang til detaljen. Retningen formes af hendes blik for proportioner og en insisteren på godt håndværk og ordentlighed i alle led.
Inspirationen begynder ofte i arkitekturen, som for eksempel i de asymmetriske betonsøjler i parkeringskælderen under Egmont, hvor Louise Roe Andersen parkerer dagligt. De rå flader og skæve proportioner fangede hendes blik og satte tankeprocessen i gang.
“Det skabte nogle interessante vinkler for øjet. Hvorfor er de asymmetriske? Det blev jeg ved med at tænke over, og sådan startede det med skabelsen af en møbelkollektion i formet metal,” husker hun.
Det er et eksempel på, hvordan hun omsætter det omgivende rum til nye designs. Byens formsprog bliver til objekter, som bliver til signatur, når ideen forfines gennem materialevalg og detaljer.


Når idéen har sat sig, handler næste skridt om materialet og balancen af formsproget i hendes kollektion.
“Lige nu sidder jeg og tegner på forskellige objekter. Hvis jeg har overvægt af glas, bevæger jeg mig mod træ, som har en dybere og varmere tone end det klingende glas. Det handler om balance, ligesom når en kok skaber en ret af forskellige råvarer, der skal spille sammen,” fortæller hun og pointerer:
“Jeg er optaget af ærlige materialer som glas, stål, træ og sten. Man skal kunne forstå, hvad noget er lavet af. Det skal have tyngde.”
Men materialet er ikke nok i sig selv. Det skal udføres ordentligt, og dem, der laver det, skal gøre sig umage.
“Jeg vil gøre tingene rigtigt. Jeg besøger mine håndværkere og diskuterer processerne. Jeg er ikke smed eller keramiker, men formgiver. Mine produkter ender ofte med at være tunge. Jeg kan f.eks. godt lide egetræ frem for finer. Hvis de ting, som du indretter dig med, kan grounde dig, skaber det tryghed i rummet,” forklarer hun.

Alt skaber hun i sit eget navn, og det kan til tider føles intimiderende. Samtidig er hun stolt af det ansvar og den opmærksomhed, der følger med.
“Der er mere fokus på mig som person og ikke kun på produkterne, og så bliver man automatisk mere sårbar. Er jeg brandet, eller er jeg mig selv? Sådan er det ikke for mig, fordi livet som iværksætter og det at skabe et firma i eget navn er hele mig og min passion. Det flyder sammen. Det er ikke sådan, at jeg går hjem klokken fire og hedder noget andet. Det er mit liv,” siger hun.
Sammenfletningen af identitet og virksomhed går tilbage til begyndelsen i 2010.
“Jeg er impulsdrevet og har aldrig haft en femårsplan. Mange tænker i tal og vækst, men jeg tænker mere i passion og produkt og i, om det føles rigtigt. Jeg kan godt lide det forretningsmæssige, og jeg forstår finansplaner og indkøb. Samtidig er jeg også en kæmpe skaber, og ideer er der nok af. Det er i den kreative proces, jeg kan mærke, at jeg lever,” siger hun.

Her mødes byens rytme med materialernes ro. Rummet er skabt som en udvidelse af Louise Roe Andersens eget hjem - et sted, hvor form, lys og funktion får lov at tale sammen.

Når hun ser frem, peger ambitionen ud i verden
“Nu lever vi af det som familie, og det er jeg stolt af. Det er en kæmpe lykke at kunne dele det med min mand og mine børn, selvom det også kan være udfordrende, når man er så tæt forbundet,” siger hun.
Virksomheden har udviklet sig til et familieforetagende med 26 ansatte. Hendes søn arbejder som brandmanager med fokus på visuel retning og konsistens. Han vurderer, hvad der fungerer, og hvornår brandet skal tage bevidste kreative risici for ikke at blive forudsigeligt. Det diskuterer de sammen.
I en af de seneste kollektioner har hun samarbejdet med datteren Sophia, der arbejder som stylist og bidrager med et ungt blik og en anden kulturel intuition.
“Vi får talt dybere, fordi vi er sammen så tit. Der kan være flere følelser i spil, og udsvingene er større, men sådan er det. Man er mere ærlig over for hinanden, og nogle gange skal familie præstere 110 procent mere end ansatte, der ikke er i familie. Det er en uskreven ting, man ikke taler om. Men jeg forventer ikke, at mine børn skal være med alle sammen - og hvis de vil noget andet, er det helt okay med mig, bare de på deres måde finder gnisten i det, de laver,” siger hun.
Tidligere blev kollektionerne vist på messer og i midlertidige showrooms, men den tilgang viste sig hurtigt at være utilstrækkelig for brandets univers. Det var svært at formidle materialernes tyngde og sanselighed i et køligt og rodet messemiljø, og oplevelsen blev fragmenteret. Derfor besluttede Louise Roe Andersen at investere i en gennemført, permanent lokation, hvor helheden kunne komme til sin ret. Det fandt hun i Vognmagergade i København, hvor der både findes galleri, showroom, kontor og caféen The Roe Bar.
“Vi har lige fået lavet et produktionskøkken, så vi kan åbne som vinbar med aftenservering på udvalgte dage. Det er et aftryk af, hvem jeg er, og hvad jeg godt kan lide. Det fortæller lidt om, at jeg elsker alt med smage, og at flere sanser kommer i spil. Jeg kan godt lide at smage med øjnene og ganen, da de taktile sanser betyder meget for mig. Det er også mit hjem, og folk må gerne se, hvordan jeg ‘bor’. Jeg synes, det er vigtigt, at forbrugerne kan opleve tingene i virkeligheden og lade sig inspirere af rummet omkring dem,” siger hun.
“Da vi flyttede til Vognmagergade, var min drøm bare, at LOUISE ROE GALLERY skulle fungere optimalt. Men når vi rejser, kan jeg se, at mange gør det på andre måder. I Paris har du det ikke på samme måde, og den unge generation dér synes, der mangler noget. Jeg drømmer om, at vi kan vise, hvem vi er, med en butik i Paris eller i New York eller London, eller i en anden storby,” siger hun.
For Louise Roe Andersen handler vækst ikke om volumen, men om forankring. Det er idéen om et fysisk aftryk i metropoler, hvor sanser, materialitet og kultur mødes, og hvor brandets univers kan opleves uden filter.
“Jeg drømmer ikke om, at andre overtager det, som ikke er mit blod. Jeg håber, mine børn kan køre det videre — de arver det. Der kan godt være andre, der hjælper med at drive det, men ikke som ejere. Man må altid håbe på det bedste.”
LOUISE ROE Gallery i Vognmagergade forener showroom, galleri og café i ét samlet univers, hvor materialer, proportioner og sanselighed smelter sammen.


I ethvert Multiform køkken, hvor håndværk møder passion, skabes en oplevelse for den kompromisløse connoisseur. Hver eneste detalje og element er nøje udvalgt, ikke kun for deres æstetiske udtryk, men også for de betydningsfulde elementer, der definerer funktionalitet og holdbarhed.

For Louise Herping Ellegaard handler succes ikke kun om vækst, men om at skabe forretninger, der kan holde i virkeligheden og bidrage positivt til fremtiden.
Efter mere end ti år med Clio Online trækker Louise Herping
Ellegaard i dag på sin erfaring på den anden side af bordet - som investor, der hjælper nye iværksættere med at skabe stærke og profitable forretninger.
Hun er en af Danmarks mest markante investorer, kendt for sin skarpe analyse og jordnære tilgang til forretning. Efter salget af edtech-virksomheden Clio Online arbejder hun i dag med iværksættere, der vil bygge virksomheder med både vækst og afkast.
Markedet er ifølge hende i tydelig forandring, hvor datadrevne beslutninger og økonomisk realisme har afløst de flydende penge fra før kriserne, og hvor fokus igen er vendt tilbage til kerneforretningen og det sunde købmandskab.
”Før COVID var det næsten for nemt at rejse penge som iværksætter. Kapitalen flød frit, og mange byggede vækst på markedsføring og kundebase frem for på bundlinje. Det ændrede sig, og det har været sundt for branchen. I dag leder investorer efter virksomheder, der kan skabe overskud og arbejder klogt med pengene,” forklarer Louise Herping Ellegaard.
Hun begyndte som iværksætter før finanskrisen, hvor kundefokus og profitmaksimering var nøglen til succes. I 2006 undrede hun sig over, hvorfor historieundervisning stadig foregik med kopier og overheadprojektorer, mens resten af verden bevægede sig online. Sammen med to partnere skabte hun Clio Online, der udviklede digitale læremidler til grundskolen.
”Vi startede småt, testede alt hos lærere og elever og justerede konstant. Det var intenst og lærerigt, og jeg elskede at bygge noget, der gjorde læring mere inspirerende og tilgængelig,” fortæller hun.
Efter mere end ti år med solid vækst blev Clio solgt. Men hun var langt fra færdig med iværksætteri.
”Jeg havde bare skiftet rolle. I dag investerer jeg i andre, der står samme sted, som jeg selv gjorde dengang. Det er den samme passion, bare med berøring til mange forskellige brancher,” siger hun.
Vil du være iværksætter?
Her er Louise Herping Ellegaards fem bedste råd.
I dag investerer løvinden først og fremmest i mennesker.
”Et stærkt team kan få en middel idé til at lykkes. Et svagt team kan få selv den bedste til at falde. Jeg kigger efter iværksættere, der forstår deres marked, kender deres kunder og kan tage svære beslutninger, også når det gør ondt,” fortæller hun.
Hun oplever ofte, at mange iværksættere er produktfolk, men mangler det kommercielle og økonomiske fokus, der skal til for at bygge en sund forretning. I Løvens Hule investerer hun både sine egne penge og sin tid.
”Hvis jeg bare ville have et afkast, kunne jeg lige så godt lægge pengene i aktier. Det, jeg får gennem Løvens Hule og mine investeringer, er kontakten med iværksætterne og muligheden for at bringe min erfaring i spil. Det giver langt mere mening for mig end et passivt afkast,” pointerer hun.
I dag rådgiver hun om strategi, ledelse og vækst på tværs af brancher og vælger projekter, hvor hun kan gøre en konkret forskel.
”Jeg hjælper flere teams på én gang, og det giver samme energi som dengang, jeg byggede Clio. Jeg elsker det øjeblik, hvor en forretning for alvor begynder at tage fart, og hvor man kan se, at hårdt arbejde og gode beslutninger skaber momentum,” siger hun.
Investoren foretrækker virksomheder, der kan tjene penge og skabe reel vækst. Hvis der samtidig opstår en positiv afledt effekt, er det en bonus – ikke et krav. Hun nævner Bubbles, der har udviklet høretelefoner, som hjælper elever med at finde ro og koncentration i klasselokalet, og A Working Theory, der designer tidløse, klassiske skjorter til kvinder.
”Jeg elsker founders, der får ting til at ske. De handler, lærer og justerer undervejs. Det er den mentalitet, der skaber resultater,” siger hun.
Louise Herping Ellegaard holder sig skarp gennem netværk, sparring og nysgerrighed og lærer løbende gennem de iværksættere, hun samarbejder med.
”De virksomheder, der står stærkest, er dem, som både har potentiale, styr på økonomien og det rette team til at føre projektet hele vejen. Som investorer og iværksættere har vi et ansvar for at tænke langsigtet og bidrage til en verden, der også fungerer for de næste generationer,” afslutter hun.
1. Vær flere.
Find medstiftere, der supplerer dig i kompetencer, risikovillighed og temperament. Man kan ikke løfte det hele alene.
2. Sælg før du perfektionerer.
Alt for mange venter med at gå til markedet, fordi de vil have produktet 100 procent færdigt. Det er en fejl. Kom tidligt ud, test, lær og tilpas. Omsætning fra rigtige kunder er den eneste reelle validering, du får.
3. Kend dine data.
Du skal vide, hvad der virker, og hvad der ikke gør. Hold øje med, hvor kunderne kommer fra, hvad de reagerer på, og hvor du mister dem. Det er den eneste måde at træffe kloge beslutninger på.
4. Kend tallene.
Hav styr på økonomien fra dag ét. Uden overblik over cashflow og nøgletal arbejder du i blinde.
5. Byg kultur tidligt.
Kultur er limen i enhver vækstvirksomhed. Den skal ikke bygges, når I bliver mange, men mens I stadig er få. Det er kulturen, der afgør, om I kan skalere uden at miste retningen.




materialer – her er 5 bud på tidløs elegance til det moderne badeværelse.

Marbre DESIGN’s glasvaske fremstilles i et særligt krystalklart glasmateriale, der er mere neutralt end almindelig glas og kan lakeres på bagsiden i den ønskede farve. Vaskene fås i 10 mm tykkelse og leveres i farverne hvid, bronze, grå, sølv, mocca, oliven og turkis – både i mat og blank finish. Det særlige ved Marbre DESIGN glasvaske er, at de går i ét med bordpladen og kan bestilles i fire forskellige modeller og alle tænkelige mål, hvilket giver uendelige designmuligheder.

Hvor råhed møder ro Den formstøbte betonhåndvask der findes hos LEMÉRAND tilfører karakter og stoflighed til rummet. Kombinér den med træ for et varmt, naturligt udtryk –eller med stål og mørke toner for en mere industriel stil. Et æstetisk statement i enhver indretning, der lader materialet tale sit eget, stille sprog.

Luv-serien fra Duravit, designet af Cecilie Manz, hvis vision var at skabe en bowle med vand på et bord – resultatet er minimalistisk perfektion med præcise kanter og rene former. Håndvaskene leveres med eller uden platform til hanehul, hvor platformen elegant kan fungere som sæbeholder. Serien findes i størrelser til både små gæstetoiletter og store badeværelser, og takket være de tynde kanter får de ovale bowler et rummeligt indvendigt bassin. Eksklusivt fås Luv med udvendig mat keramisk farve i hvid, grå eller sand – perfekt til den skandinaviske stil.

Primy Steel Rare R fra Lavabo er skandinavisk minimalisme i sin reneste form. Den fritstående håndvask kombinerer runde former med slanke linjer i et unikt, håndlavet udtryk. Fremstillet i rustfrit stål med PVDoverfladebehandling i farven Shadow står vasken som et skulpturelt statement på badeværelset. PVD-behandlingen –er en trykpåført overfladebehandling, der giver en ekstraordinær slidstærk overflade, som tåler daglig brug uden at miste sin elegante finish.

Marmorline arbejder med støbt marmor, hvor kernen fremstilles af knust marmor fra Dolomitternes bjerge. De naturlige mineraler blandes med kunststof til en støbemasse med specialudviklet gelcoatoverflade, og vaskene fås med enten blank eller silkemat finish. Hver håndvask er håndlavet og skræddersyet, hvilket betyder naturlige variationer i farve og struktur – ikke to vaske er ens. Det er denne kombination af naturens skønhed og praktisk funktionalitet, der gør støbt marmor til et populært valg.

Der er noget særligt ved de danske designikoner, der overlever tidens skiften. De bevæger sig ubesværet mellem stuer og museer, mellem leg og samlerobjekt. Den danske designer Kay Bojesen står bag et utal af dem, som har fået ikonstatus og som minder os om, at kunst og design ikke behøver at være adskilt.
Uddannet som sølvsmed hos Georg Jensen arbejdede han først inden for funktionalismens stramme rammer, men fandt hurtigt sit eget spor. For ham var design ikke kun form og funktion, men skulle være levende, humoristisk og menneskeligt.
”Der skal være cirkus i det,” sagde han, og den filosofi blev hans kendetegn og sikrede ham pladsen som en af de store skikkelser i dansk design.
Design med humor og holdbarhed
Det var i sit københavnske værksted, han skabte sine figurer i træ, der alle havde deres bløde linjer, runde former og det venlige udtryk til fælles. Han kastede sig især over legetøj, fordi han kunne se, hvor hurtigt hans egen søn fik gaver til at gå i stykker. Det inspirerede ham til at skabe figurer, der kunne holde til at blive brugt og leget med – og som ikke kun var pyntegenstande.
En af de mest kendte er aben fra 1951. Den var oprindelig tænkt som en knage til børneværelset, men
Kay Bojesen, kendt som humøret i dansk design, forbandt funktion, fantasi og kunst i sine træfigurer. Hans ikoniske univers lever videre – nu med en nyfortolkning af sangfuglene skabt af Leif Sylvester.
børnene begyndte straks at lege med den. I stedet for at stoppe dem, lod han legen definere figuren. I dag er aben ikke blot et designikon, men også en karakter, der inviterer til leg. Netop derfor appellerer den til både børn og voksne, der har taget den og resten af Bojesens figurer med i hjemmets indretning verden over. Hans figurer er også udstillet på museer og handles på auktioner som samlerobjekter.
Fra Bellavista til Bojesens univers Et andet af hans kendte værker er Sangfuglen, som Kay Bojesen i 1950’erne fandt inspirationen til på familiens terrasse i sommerhuset Bellavista, der var fyldt med blomster, kurvemøbler og fugle. Der var oprindelig fem, som alle blev opkaldt efter personer i familien. Det var dog først mange år senere, at fuglene blev sat i produktion.
Allerede dengang begyndte Kay Bojesen sin tradition med kunstneriske samarbejder og lod blandt andet teatermaleren Sven Johansen farvelægge flere af sine figurer. Nu føjes endnu et kapitel til denne tradition, når Kay Bojesen Denmark har valgt at arbejde sammen med billedkunstneren Leif Sylvester, der gennem årtier har markeret sig som en af Danmarks store multikunstnere.
Et strejf af cirkuspoesi
Selvom designeren og billedkunstneren aldrig nåede at krydse spor, føles deres samarbejde i dag næsten forudbestemt. Træsmeden og billedkunstneren deler nemlig en insisteren på, at kunst skal være levende, humoristisk og folkelig. Og ligesom Kay Bojesen havde cirkus i sine kreationer, har også Sylvesters univers været præget af netop det. I 1970’erne skabte han sammen med Erik Clausen gadecirkus og teater, hvor satire, musik og farver smeltede sammen i fabulerende forestillinger.
”I min kunst forsøger jeg at holde fast i den barnlige umiddelbarhed, man har det med at glemme som voksen. Et træk, jeg genkender hos Kay Bojesen, som jeg altid har beundret for hans univers-tankegang. Jeg har forsøgt at tilføre et ekstra lag, der er både fantasifuldt og løssluppent med tydelige penselstrøg, men altid med respekt for arven og udgangspunktet. Med kunstnerfuglene har jeg tolket på en færdig form og gjort den visuelt til min egen,” fortæller Leif Sylvester.
Det nye samarbejde viser på tydeligste vis Kay Bojesens betydning for dansk kunst og design, nemlig hans evne til at skabe figurer, der mere end syv årtier senere stadig inspirerer nye kunstnere og bringer glæde til mennesker i alle aldre.


Det er med stor glæde og taknemmelighed, at mine Årsnisser har spredt hygge, eventyr og julestemning i 25 år. De går lige ind i folks hjerter med små nissetræsko på og giver glæde og varme i den mørke december. Min fantasi og barnlige sjæl har jeg aldrig mistet – det er den, der fortsat tryller de små nisser frem i mine hænder. Når nisserne er på plads i hjemmene, starter magien og julehyggen vinder frem.







Efter
mere end 500 strandbesøg har rejseskribent og fotograf Morten Haagensen samlet sine håndplukkede strandperler i bogen, der hylder solen, havet og det langsomme liv.
Der findes mennesker, der tager på stranden for at slappe af, når de er på ferie. Og så findes der Morten Haagensen. I mere end 20 år har han rejst kloden rundt med sit kamera for at finde de steder, hvor havet møder horisonten på den helt rigtige måde. Resultatet er bogen Guide til verdens bedste strande, som er hans kærlighedserklæring til solen, sandet og det langsomme liv.
”Jeg har altid elsket at tage billeder og samle minder. Det giver en fed fornemmelse at tage et godt billede - stoltheden og glæden, når man rammer lyset helt rigtigt. Men gennem årene blev det til rigtig mange billeder, og hvad gør man med dem, når de bare ligger på computeren? Jeg begyndte at ramme dem ind og hænge dem op overalt i huset, indtil min kone blev træt af dem. Så lavede jeg private fotoalbums, og da jeg nåede nummer 100, tænkte jeg: Hvorfor ikke dele nogle af mine bedste oplevelser med andre rejseglade mennesker? Måske kunne jeg give dem inspiration, gode råd og hemmelige tips til deres næste rejsedestination. Idéen tog form, men det blev et langt større projekt, end jeg havde regnet med,” forklarer han.
Det tog otte år at gøre idéen til virkelighed. Undervejs har forfatteren besøgt over 500 strande fordelt på alle syv kontinenter.
”Nogle har store bølger og er fantastiske til surfing, andre til snorkling. Nogle ligger gemt bag bjerge, andre midt i byliv. Jeg elsker de mange udtryk, en strand kan have alt efter årstid, vind og vejr. Jeg har oplevet strande med rødt sand, med klipper formet som skulpturer og steder, hvor du solbader mellem søløver. Men noget lidt sært ved mig er, at jeg faktisk hader koldt vand, og temperaturen skal helst over 25 grader, før jeg hopper i. Og jeg er heller ikke typen, der gider at ligge ved poolen. Jeg får hurtigt myrekryb, så jeg tager tit små ture alene, når jeg rejser med familien. Jeg elsker at udforske og finde de steder, hvor man føler sig helt alene i verden.”
Det er populært at hoppe fra klipperne ved Cala en Brut på Menorca i Spanien.
Foto: Morten Haagensen

Morten Haagensen er fotograf og rejseskribent. Han er også manden bag bogen Guide til verdens bedste strande.
På
spørgsmålet om, hvilken strand han ville vælge at vende tilbage til resten af livet, svarer han:
”Jeg tror faktisk, jeg ville kede mig. Jeg elsker at finde nye steder og opdage noget, jeg ikke har set før. Men hvis jeg skulle vælge, så blev det nok Vesterhavet eller Bornholm. Jeg elsker at rejse, men Danmark er altid dejligt at komme hjem til. Jeg har rejst i hele verden, men jeg har ikke lyst til at bo andre steder end her.”
I sidste ende handler Guide til verdens bedste strande ikke kun om postkort og palmer. Det handler om at finde det, Morten Haagensen kalder strandens sjæl og de øjeblikke, hvor alting går i stå, og du mærker, at du er lige dér, hvor du skal være, lyder det fra forfatteren.


Den smukke strand Cala Figuera ligger på Formentorhalvøen i den nordlige del af Mallorca i Spanien
Foto: Morten Haagensen
Mærk Marokkos magi på nætter i riad i Marrakeshs medina og oplev Atlasbjergenes autentiske liv i de røde dale og berberlandsbyer. 8 dage / 7 nætter. Pris fra 11.995 kr.
Læs mere på profilrejser.dk/marokko

Ring til os på 77 33 55 00 | profilrejser.dk
Når vinterkulden bider, er det tid til at varme kroppen og forkæle sjælen. Tag en pause med spa, sauna og thalassoterapi – midt i Tysklands smukkeste vinterlandskaber.

Når vinteren rammer Rügen, skruer naturen op for charmen. Du fornemmer havets rytme, smager den salte luft og sænker skuldrene, alt imens vinden rusker i håret. Du får en time out, samtidig med du får tid til dig selv.
På Grand Hotel Binz har du havet lige uden for døren og skoven i baghaven. Begge fungerer de som et aktivt element i din wellnessoplevelse i kombination med ayurvediske spabehandlinger. Få en full body scrub med Østersøens salte eller bliv pakket ind i en kalkholdig wrap baseret på Rügens mineraler. Vil du gå all in på holistisk wellness, tilbyder hotellet en række ayurveda- og fastekure, der bl.a. omfatter et skræddersyet behandlingsprogram med daglige massagebehandlinger, yoga, meditation og kostprogram.
Grandhotelbinz.com
Nyfalden sne, en crisp alpeluft og synet af snedryssede bjergtinder og skove så langt øjet rækker. Du er landet i Bayerischen Wald, men det er ikke kun pisterne, der kalder. For midt i snelandskabet finder du Jagdhof: et 5-stjernet eksil med ild i pejsen og en verden af wellness, der bare venter på at blive udforsket.
Træd ind i et vandland for voksne og flyd afsted på en sanselig rejse – ud under åben himmel og videre ind under stjernehimmelen i saltvandspoolen. Fortsæt gennem en verden af saunaer, hvor aromaer, urter og dampe suppleres med musik, lys og panoramavue over bjergene. Skal den have hele armen imponerer spaens menukort med alt fra scrubs, wraps og massagebehandlinger til avancerede behandlinger som skønhedsboosteren JetPeel og Matrix Rhythm Therapy, en blid vibrationsbehandling, der løsner muskler og stimulerer kroppens naturlige restitution. Jagdhof-roehrnbach.de













Et eksklusiv juleophold, hvor hver detalje føles som en gave.
Fra € 300






Nyd 20 % rabat på Superior-suiter med morgenmad, €100 nydelsesguthaben i Stadthaus Restaurant & Bar, sen check-out til kl. 15 og gratis Wi-Fi.
Scan QR-kode & book ophold her





I 900 meters højde, i en vugge mellem de bayerske alpetoppe, finder du et helt særligt tilflugtssted, omgivet af snedryssede nåleskove og sylespidse bjergtinder. Das Graseck er et af de få steder, man kunne ønske sig at sne inde. For ikke nok med, at du har udsigt – og adgang –til noget af Tysklands smukkeste natur, så kan du også se frem til en ferie i sus og dus med både gastronomi og wellness i sin ypperste form.
I hotellets panoramaspa har du, som navnet antyder, frit skue til den omkringliggende natur. Synk ned i den opvarmede infinity pool og udforsk de fem saunaer, der lukker naturen ind med dufte såvel som spektakulære udsigter – eller træk stikket og forkæl dig selv med massage, ansigtsbehandlinger eller body wrap.
Das-graseck.de
De Østfrisiske øer ligger som perler på en snor i den sydlige del af Vadehavet. Her finder du bl.a. Norderney, hvis kurtraditioner bygger på thalassoterapien: en behandlingsfilosofi, der anvender havvand i alle dets former – fra Vadehavets mudrede sandbanker til dampbade, hydroterapi og en uendelig liste af spabehandlinger.
bade:haus Norderney er Europas største thalassoterapicenter – og det siger ikke så lidt. Du får adgang til massagepool, saltbad, terapibassin, brusende vandfald, dampbad, brandbad og koldtvandsbassiner. Derudover får du mulighed for at forkæle dig selv med alt fra scrubs, massage og baderitualer med ingredienser som alger, havsalt, rav og havtorn. Endelig er oplevelsen ikke helt fuldendt uden en dukkert i det iskolde Vesterhav.
Norderney.de


Overrask familien med et gavekort eller lej faciliteterne til en festlig dag.

Besøg Fördeland Therme ved Flensborg Fjord, kun 30 min. fra Padborg foerdelandtherme.de





Når den første sne lægger sig, forvandles
SCHLOSS Fleesensee til et vinterparadis.
Et ophold, hvor du mærker naturens stille rytme på en frisk gåtur gennem den klare, frostfyldte luft – og nyder den fredfyldte idyl, der omgiver dig. Når kulden tager fat udenfor, venter et hav af velvære på slottet – 2.500 m² med opvarmet udendørspool, duftende saunaer og afslappende behandlinger, der inviterer dig til at give slip og nde ro.
I gourmetrestauranten Blüchers venter kulinariske højdepunkter med kreative vintermenuer, udsøgte vine og smagsoplevelser, der bliver hængende som varme minder. Når dagen går på hæld, sænker en rolig stemning sig over slottet. I de 175 elegante værelser og suiter mødes historie og nutid i en perfekt balance af komfort, skønhed og harmoni – et sted, hvor tiden står stille, og drømmene får lov at hvile.




Scan QR-Koden og book dit ophold her
SCHLOSS Fleesensee – her begynder dit vintereventyr.





F O R D E L E B E N

