As time goes by true classics remain vibrant and contemporary. Our much-loved SAM chair with its updated back-support fabric and a range of new leathers has stood the test of time. As comfortable and as beautiful as ever. And contemporary enough for the dining room or home office desk.
DISCOVER A TRUE CLASSIC | DUX.DK
REAL CLASSIC ART NOUVEAU
Blomster, blade og bølgende linjer. Stilen tog Europa med storm og med charme i årtierne omkring forrige århundredeskifte. Køkkenet er vores fortolkning af et evigt ung Art Nouveau.
kvanumkøkken.dk
AARHUS · KOLDING · KØBENHAVN · LYNGBY
IMPACT N⁰ 37
Entreprenørskab er ikke en titel. Det er en bevægelse – en vilje til at skabe, forme og sætte retning igen og igen. Med denne udgave inviterer IMPACT dig ind i fortællingerne om dem, der ikke bare følger udviklingen, men er med til at skabe den. Vi bevæger os fra det ikoniske til det håndgribelige. Helena Christensen står som et eksempel på en karriere i konstant udvikling, hvor nye kapitler bygger videre frem for at erstatte. Den samme tilgang møder vi hos Norm Architects, hvor arkitektur og design skæres ind til essensen og bliver til en klar position. IMPACT følger også øjeblikket, hvor noget begynder. For Rasmus Holm starter det med et blik på en bjergcafé mellem Italien og Frankrig – et ur på et fremmed håndled, der bliver begyndelsen på en passion. Samtidig står Leyla Piedayesh midt i et skifte, hvor hun efter at have opbygget La La Berlin vælger at give slip og definere en ny retning. Vi fortsætter til Nexø, hvor Magnus Sonne har skabt en ny struktur, hvor kokkehåndværk og produktudvikling smelter sammen med et liv, der skal give plads til mere end arbejdet. Herfra åbner Louisiana Museum of Modern Art et andet perspektiv. I mødet med Jean-Michel Basquiats værker bliver det tydeligt, hvordan et kompromisløst udtryk kan sætte spor langt ud over sin egen tid. IMPACT tager dig videre til golfens baner, hvor karrierer formes gennem vedholdenhed og præcision, og til smykker hos Bruun Rasmussen, hvor håndværk og historie over tid bliver til værdi. Rejsen rundes af med en roadtrip gennem Tyskland, hvor wellness, historie og nye perspektiver får plads.
God læselyst
Creative Director Gitte Guldager, T +45 4422 4915
Journalister Jesper Elm Larsen, Gitte Holm og Hasselbalch & Langpap
Projektleder salg Pia Neumann, T: +45 8844 9719
Forside: Helena Christensen Foto: BoConcept
IMPACT UDKOMMER 2026:
APRIL - NO. 37 / JUNI - NO. 38
OKTOBER - NO. 39 / NOVEMBER - NO. 40
SE MERE PÅ: IMPACT-JOURNAL.COM
theimpact_journal
Katrine Goldstein Managing Director & Partner, Norm Architects
Feature
Louisiana udstilling Jean-Michel Basquiat
Helena Christensen Profilen, der bliver ved med at skifte form
Magnus Sonne Kokken der bygger smag i stor skala
Leyla Piedayesh
La La Berlin stifter
Tapeter indtager badeværelset og de er kommet for at blive
Published by ISA Media Group - Kontakt: Gitte Guldager, gigl@isa-adv.dk, www.isamediagroup.com @isamediagroup
ISA Media Group påtager sig intet ansvar for eventuelle trykfejl i artikler og annoncer. Artikler, billeder og annoncer må ikke eftertrykkes uden skriftlig tilladelse fra ISA Media Group. Annoncer og artikler indrykket i Impact udtrykker ikke nødvendigvis den kommercielle afdelings holdning – alt indhold er til inspiration. Sider med markeringen “ANNONCE” indeholder betalt indhold fra forretninger.
Profilen, der bliver ved med at skifte form Helena Christensen
DER FINDES KARRIERER, DER FØLGER EN LIGE LINJE. OG
SÅ
FINDES
DER HELENA CHRISTENSEN – EN AF DE SJÆLDNE
PERSONLIGHEDER, DER INSISTERER PÅ, AT UDVIKLING IKKE ER ET SIDESPOR, MEN SELVE MOTOREN.
Fulgte transformationen tidligt
Hos Impact mødte vi hende i 2020 til et interview, der i dag står som en slags nøgle til at forstå hendes måde at arbejde på. Allerede dengang afviste hun idéen om at blive låst fast af titler. Model, fotograf, designer, forretningskvinde – for hende “flyder de organisk sammen” og bliver “mere en slags enhed” end adskilte jobs. Og hun var krystalklar: hun går kun ind i projekter, fordi hun er kreativt involveret i dem.
Det var også i interviewet, at hendes egentlige prioritering stod tydeligt frem: “Jeg prioriterer allermest familie og natur.” Alt andet kommer efter – og måske er det netop derfor, hun kan blive ved. Hun arbejder ikke for at udfylde et CV, men for at udforske et liv, hvor nysgerrighed og skabelse er lige så nødvendigt som vejrtrækning.
Det samme går igen i hendes fotografi. I 2020 beskrev hun sin stil som noget i retning af “mørk poesi” – en søgen efter øjeblikkene mellem det opstillede: “små glimt af subjektets indre sind og personlighed”. Det er et sprog, der passer perfekt til den måde, BoConcept i 2025 positionerer sin nye kreative æra: et fokus på hjemmet som livskvalitet, på materialer og stemning, og på det indre liv som designparameter.
Fra runway til “retreat”
Når en modepersonlighed går ind i møbeldesign, kan det blive et licensprojekt: et navn på et produkt. Helena Christensen går den modsatte vej. I BoConcepts univers bliver hun ikke bare et ansigt, hun bliver arkitekt for fortællingen.
Allerede i starten af samarbejdet blev hendes blik omsat til et værk: Flora Danica kunsttryk fra hendes personlige fotoarkiv med botaniske motiver, der har været i handelen fra marts 2025, og som fremhæver hendes kærlighed til naturen. Fotografi bliver her ikke en “sidegesjæft”, men en del af et kommercielt og kreativt økosystem: billeder, materialer, indretning og identitet flettes sammen.
Og så kom den første store designmarkør: Ø-loungestolen, lanceret 1. september 2025, hendes designdebut for BoConcept. Navnet er ikke tilfældigt. Ø er tænkt som “en ø – et retreat – midt i rummet”: hverken traditionel sofa eller klassisk loungestol, men en hybrid, der giver sofaens komfort og stolens intimitet. Den skal omslutte kroppen i en “dyb, kokonlignende oplevelse”, inspireret af de danske øers fredfyldte skønhed.
Det mest iværksætter-agtige ved projektet er ikke formen, men tænkningen: hun designer ikke bare et møbel, men et behov. Hun sætter ord på en indretningsfilosofi, der lyder som en strategi for mental bæredygtighed: at hjemmet skal indeholde steder, man kan “krølle sig sammen” med en bog eller en kop te – “gerne så mange steder som muligt”. Designet bliver et redskab til ro, koncentration, restitution.
Stolen er også lanceret med et nyt tekstil, Lucca, eksklusivt designet af Helena Christensen til BoConcept. Rigt tekstureret og skabt med et bevidst fokus på det taktile: “Møbler skal være en sanseoplevelse”.
Tekst
Larsen
Helena Christensen Et år som kreativ chef
At være Global Artistic Director i et brand med BoConcepts rækkevidde er ikke en dansk nicheposition. BoConcept beskriver sig selv som “den mest globale møbelforhandler i verden” med over 300 butikker i 64 lande. Rollen skal derfor fungere i to tempi på én gang: den lokale resonans og den internationale skalerbarhed.
I Danmark bliver samarbejdet let læst som en hjemkomst. Helena Christensen er født i København af en dansk far og en peruviansk mor. Hun erkender en tydelig forankring i dansk designarv og “at leve dansk” som idé . Ø-stolen kaldes direkte “et kærlighedsbrev til Danmark”. Og netop det følelsesmæssige sprog gør noget ved modtagelsen: når et møbel bliver et “retreat”, bliver dansk design ikke kun minimalisme –men også omsorg.
Globalt har hendes rolle en anden funktion: den oversætter “dansk design” til en fortælling, internationale kunder kan mærke. Ikke som flag og formgivning, men som livsfilosofi: kvalitet frem for kvantitet, hjemmet som egenomsorg, materialer der gør noget ved din krop og dit sind. BoConcepts CMO Paula McGuinness siger direkte, at de vil “flette Helena Christensens globale øje” sammen med brandets designkompetence for at inspirere kunder verden over.
Det er her, Helena Christensen bliver særlig interessant som iværksætter: Hun er ikke bare en kreativ person i en ny titel. Hun er en krydskompetence – en, der kan flytte kapitalen fra én verden (mode, billeder, kendis-æstetik) ind i en anden (møbler, rum, materialer) uden at det føles som marketing. Hun kan gøre et brand mere kulturelt, og en kultur mere kommercielt levedygtig.
I 2020 var Helena Christensen meget ærlig omkring, hvor langsomt iværksætteri kan være, når det bygger på integritet: “De fleste af mine projekter er meget små og personlige… en langsommelig proces som tager mange år”. Hun nævnte bl.a. parfumefirmaet Strangelove, hvor respekt i branchen kom efter år, og Stærk & Christensen, som hun og Camilla Stærk havde arbejdet på længe, før “det… begynder at røre på sig”. Denne tilgang, byggende på tålmodighed, kunstnerisk kontrol, nichebevidsthed, er en interessant kontrast til, hvordan celebritybranding ofte fungerer.
Det forklarer også, hvorfor BoConcept-rollen virker troværdig: den falder ind i en karriere, hvor interiør ikke er en ny forelskelse, men et spor hun har fulgt i årtier. Hun har med andre ord opbygget et fundament, før hun satte sit navn på en møbelgigant.
Tekst Jesper Elm Larsen
Fotos: BoConcept
Humanitær optik
– og det ansvarlige blik
Billedet af Helena Christensen bliver for fladt, hvis man kun betragter det som æstetik. For hendes fotografi er også et etisk projekt. Hun blev udnævnt til UNHCR Goodwill-ambassadør i 2019 og har siden rejst for at dokumentere flygtninges vilkår. I Impact-interviewet fra 2020 fortæller hun, at de opgaver, hun er mest stolt af som fotograf, netop er i den rolle – hvor hun gennem portrætter og historier forsøger at vise omverdenen “hvilke hårde og uretfærdige liv” flygtningekvinder kan leve.
Hvad næste kapitel kan fortælle os
Helena Christensen har altid levet globalt, men hendes seneste projekt gør hende på en ny måde tilgængelig i Danmark. Ikke kun som ikon, men som skaber. Ø-stolen er et konkret objekt, man kan sidde i, mærke og bygge en hverdag omkring. Og det er måske det mest Impactagtige ved historien: Når en karriere bliver ved med at transformere sig, handler det til sidst ikke om skiftene i sig selv, men om retningen.
I 2020 sagde hun: “Jeg vågner hver dag og tænker; Gud jeg er i live her på jorden og hvad sker der så i dag? … Jeg føler mig nysgerrig og overrasket de fleste dage.” Her seks år senere står hun i spidsen for et globalt designbrand, men nysgerrigheden virker uændret. Det er den, der gør hende til en ægte iværksætter: ikke fordi hun har fundet én ting at være, men fordi hun har gjort forvandling til en praksis.
IMPACT Interview
Et ur skal give mening for den, der skal bære det
Rasmus Holm
På en bjergcafé mellem Italien og Frankrig ser Rasmus Holm det ur, der sætter ham på sporet af en passion, som siden har formet både hans fag og hans blik. I en branche præget af tung erfaring repræsenterer han den nye generation: afdelingschef hos Stæhr Preowned og nyudlært urmager med sans for patinaens dybe spor. IMPACT Magazine har sat ham stævne for at dykke ned i vintageverdenen, investeringerne og mekanikken - og høre de råd, der gør forskellen, når man bevæger sig ind i preowned-markedet.
Nogle øjeblikke bliver stående som små filmklip i hukommelsen. For Rasmus Holm er ét af dem scenen på en bjergcafé mellem Italien og Frankrig, hvor en mand i hvidt jakkesæt sidder med cigar og espresso. På håndleddet bærer han et Vacheron Constantin American 1921, og kombinationen af lys, stil og ro vækker en følelse hos Rasmus, han endnu ikke har et sprog for.
“Jeg sad med min familie på en fortovscafé oppe i bjergene imellem Italien og Frankrig og ser den her mand i sit hvide jakkesæt. Jeg blev fuldstændig forelsket i uret og måtte tage hjem og finde ud af, hvad det var. Først senere er det gået op for mig, at det nok var dér, min interesse startede,” fortæller han.
Fra æstetik til indsigt
Det begyndte med det visuelle. Men efterhånden som han brugte mere tid på urene, ændrede fascinationen sig fra formen til fordybelsen.
“Til at begynde med handlede det meget for mig om designet. Men jo længere man dykker ned i det, jo mere opdager man alt det bagvedliggende – historien, værkerne, håndværket. Det er som om, en helt ny verden åbner sig,” siger han.
Vintageurene får hurtigt en særlig betydning. Ikke for deres alder, men for deres liv. De små mærker fortæller om mennesker, tid og brug på en måde, moderne ure sjældent gør.
“Jeg vil gerne vide, hvem der har båret det, hvor det har været, og hvorfor det ser ud, som det gør. Jeg synes, det er enormt charmerende, når man kan se, at et ur har haft et liv,” forklarer han.
Hans egen samling følger samme filosofi. Den hviler på tre grundsøjler: Rolex, Vacheron Constantin og Patek Philippe, som han dykker ned i via særlige referencer og modellinjer. Dernæst opsøger han mindre, uafhængige urmærker, hvor han forsøger at finde de næste store navne, før resten af markedet får øje på dem. ”Det er blevet sværere,” som han siger, “men jagten er en del af glæden.”
Når værket afslører sandheden
Som nyudlært urmager ser Rasmus Holm ikke længere kun det ydre udtryk. Han læser urenes indre spor. Slitage, gamle reparationer og den særlige rytme, der opstår, når et værk kører, som det skal.
Kunder får ofte et særligt udtryk i øjnene, når han åbner et ur foran dem for allerførste gang. De færreste forestiller sig, hvordan mekanikken faktisk ser ud - og netop det øjeblik bruger han aktivt i sin rådgivning.
“Folk bliver altid overrasket, når de ser deres ur åbnet. De har ingen idé om, hvordan det ser ud indeni, og når vi forklarer det, giver det en enorm tryghed,” siger han.
Ure dromme
At vælge rigtigt med både hjerte og forstand
Når en kunde står med sit første eller næste urkøb, forsøger han at få dem til at mærke efter, hvad der faktisk betyder noget for dem - ikke bare det, der lige trender i markedet.
“Folk kigger ofte på, hvad andre har på, men jeg prøver at finde det ur, der tænder en gnist i dem. Et ur skal give mening for den, der skal bære det,” fortæller han.
Også begrebet mandeur og kvindeur afviser han som forældet. Hos Stæhr Preowned ser han både kvinder med store sportsure og mænd med små klassiske modeller. Det handler om proportioner, ikke forventninger. Til kvinder anbefaler han ofte Rolex og Cartier, især Datejust, Tank og Santos. Mænd opfordrer han til at prøve mindre størrelser end de typiske 40 mm, “for det klæder langt flere, end de tror,” lyder det fra Rasmus Holm.
Han er ærlig - også når ærlighed betyder, at et køb stopper.
“Hvis jeg ikke synes, det er det rigtige ur, siger jeg det direkte. Folk skal gå herfra med noget, der gør dem glade,” siger han.
Og hans egne valg? De følger sjældent planerne.
“Jeg laver planer og lister og tænker, nu går jeg efter de her ure. Og så ser jeg pludselig et ur, jeg aldrig har tænkt på før, og så slår det klik. Det er det smukke ved det – at det kan ændre sig på et splitsekund,” forklarer han.
Rasmus Holms bedste råd til køb af vintage og preowned
1. Find en fagperson, du kan stole på
“Det handler meget om at finde en, som har forstand på markedet, og betro sig til dem, og få dem til at hjælpe med at finde ur.”
2. Gå ikke ind i vintagemarkedet alene
“Har man ikke den viden, eller kan finde en, som man kan tro på, som har viden, så er det et meget uanskueligt marked, som man virkelig kan brænde sig på.”
3. Vær opmærksom på Frankenstein-ure
“Det kan være et original ur, men de dele, der er sat sammen, passer ikke periodekorrekt til hinanden.”
4. Spar ikke småbeløb ved at købe privat
“Jeg ser en gang imellem, at vi bliver valgt fra, fordi vi er 2.000 kroner dyrere end en privat person - men du ved ikke, om uret er ægte, om tilbehøret er, som det skal være.”
5. Vælg efter dig selv, ikke efter andre
“Folk kigger ofte på, hvad andre går med, men jeg prøver at finde det ur, der tænder en gnist i dem.”
6. Glem tanken om kvindeur og herreur
“Jeg er faktisk lidt imod den der med, hvad er et kvindeur, hvad er et herreur.”
7. Som mand: prøv mindre størrelser
“Hvis du synes, at du er en mand, der skal have et ur, der er minimum 40 millimeter, prøv at gå ned på maks 36 og se, at det også kan noget.”
Rasmus Holms internationale og danske favoritter
1. Patek Philippe Ref. 3939P
2. Grönefeld Grönograff
3. Vacheron Constantin 222 (stål, original fra 70’erne)
4. Andersen Genève Worldtimer
DEN NYE S-KLASSE.
Den nye Mercedes-Benz S-Klasse er resultatet af 140 års kompromisløs innovation, der altid har kørt mod fremtiden, men uden at vende ryggen til sin arv. Welcome home.
Mercedes-Benz S-Klasse Sedan | WLTP: Energiklasse: B-F | Brændstofforbrug: 9,3-35,7 km/l | Strømforbrug: 24,7 kWh/100 km | CO₂-udledning: 64-245 g/km | Forbrug påvirkes bl.a. af kørestil, vejrforhold og tilvalg af ekstraudstyr. Bilen er vist med ekstraudstyr. Der tages forbehold for tastefejl og ændringer. Læs mere på mercedes-benz.dk
Tapeter indtager badeværelset og de er kommet for at blive
I foråret 2026 er tapetet vendt tilbage som et af de stærkeste designgreb i hjemmet. Nye materialer og dristige mønstre gør det nemmere end nogensinde at forvandle badeværelset til et personligt fristed.
Vi vil have mere personlighed på badeværelset. Det lille rum, der engang var forbeholdt funktion frem for form, er i dag et af de steder i hjemmet, hvor vi tør eksperimentere mest. Og tapetet er det mest markante redskab.
Fra klinisk til karakterfuldt
Særligt gæstetoilettet er blevet et slags smykkeskrin, hvor man kan gå all-in på et dramatisk vægmotiv. Men trenden breder sig – også til de større badeværelser, hvor tapet bruges som accent på en enkelt væg eller i kombination med høje paneler i wainscoting-stil. Det skaber et hyggeligt, minimalistisk udtryk og beskytter tapetet mod direkte vandsprøjt.
Tekst
Jesper Elm Larsen
Glem det kliniske hvide badeværelse
Naturen rykker ind
Det dominerende motiv i 2026 er det botaniske. Overdimensionerede blomster, frodige tropiske blade og tågede skovlandskaber skaber en luftig, naturinspireret stemning. Det handler om biofilt design. En bevidst strategi om at bringe naturen ind i de rum, vi opholder os mest i.
En anden markant trend er det, designere kalder pattern drenching: man tapetserer hele rummet fra gulv til loft – og nogle gange endda loftet selv. Det skaber en omsluttende atmosfære, der føles som at træde ind i et andet univers. Panoramiske scener og sky-motiver bruges til at give selv et lille badeværelse en nærmest teatralsk dybde.
Tekstur og taktilitet
Flade, glatte tapeter er ikke længere nok. I 2026 handler det om at tilføje lag og sanselig appel. Tapeter med fauxfinishes, der efterligner grasscloth, hør eller marmorering, ændrer karakter alt efter lysindfaldet og bidrager til en varm, spa-lignende følelse.
Farvepaletten er lys og opløftende: bløde ferskennuancer, havskumsblå, salviegrøn og sart rosa dominerer forårets kollektioner. For dem, der foretrækker ro, er jordnære neutraler som sand, taupe og greige stadig stærke valg. Særligt i de teksturerede tapeter, hvor farven træder i baggrunden for strukturen.
Smarte materialer til fugtige rum
Det praktiske er ikke glemt. Moderne vinyltapeter er designet til at modstå damp og fugt. Et must i et rum, der dagligt udsættes for høj luftfugtighed. Og så er der peel-and-stick-tapetet: selvklæbende tapeter, der gør det muligt at skifte udtryk uden det store renoveringsprojekt. Perfekt til lejeboliger eller til den indretningsglade, der elsker at opdatere hjemmet med årstiderne.
Badeværelset som statement
Tapetets comeback handler om noget større: vi vil have rum med sjæl. Og badeværelset, hvor vi starter og slutter dagen, fortjener mindst lige så meget opmærksomhed som stuen. Med de rette materialer og et velvalgt motiv kan selv det mindste badeværelse blive årets smukkeste rum.
LANDSTEDET
”Zu den Rothen Forellen” - En drøm ved søen
Landstedet Zu den Rothen Forellen er ikke et sted for hverdagens rutiner – det er stedet, man søger hen for at flygte fra dem! Uanset om det blot er for et par timer i restauranten eller et af de mange ophold, hotellet tilbyder, er det altid en oplevelse at besøge stedet.
Huset har en historie, der går mere end 400 år tilbage, og har haft berømte gæster som J.W. Goethe og Heinrich Heine. Landstedet ligger smukt placeret direkte ved Forellensee og tæt på Brocken, stedets husbjerg.
Livsnydere og feinschmeckere kan glæde sig til en middag i landstedets restaurant. Med råvarer af høj kvalitet – mange fra lokalområdet – tryller køkkenchefen og hans team gastronomiske oplevelser frem, hvor det moderne tyske køkken møder inspiration fra Italien og Alsace. Hertil kommer en velassorteret vinkælder, hvor den perfekte vin altid kan findes til maden.
Landstedet Zu den Rothen Forellen tilbyder et bredt udvalg af opholdspakker, skræddersyet til nydelse og velvære.
Værelserne, spa-området, restauranterne og de udendørs omgivelser opfylder enhver drøm om velvære og afslapning. Kombinationen af husets historie, den personlige service, kvaliteten af oplevelserne og personalets hjertelighed skaber en unik atmosfære.
Se alle vores tilbud på: www.rotheforelle.de
Landhaus „Zu den Rothen Forellen“
Landhaus „Zu den Rothen Forellen“
Før myten var der et menneske og et hoved
På Louisianas nye udstilling er det lykkedes kurator Anders Kold at skære gennem støjen omkring Jean-Michel Basquiat og føre blikket tilbage til værkerne: de rå, insisterende hovedtegninger, som kunstneren holdt tæt på sig selv.
Jean-Michel Basquiat er blevet et ikon, der næsten er større end sin egen kunst. Han er mode, myte og millionmarked. Men i Basquiat – Headstrong på Louisiana er ambitionen en anden. Her handler det ikke om den hurtige fortælling om geniet, der brændte ud, men om at møde værkerne først. Her helt specifikt i form af de hovedtegninger, som Basquiat ikke viste offentligt i sin levetid, men som åbner for et mere sårbart, mere fysisk og mindre forklaret blik på kunstneren.
Først værket, så legenden
Det er næsten umuligt at se Basquiat uden samtidig at se myten. Den unge stjerne fra New York. SAMO på murene. Venskabet med Warhol. Affæren med Madonna. Nattelivet. Heroinen. Døden som 27-årig. Fortællingen ligger allerede klar, længe før man står foran værkerne.
Netop derfor har Anders Kold valgt at begynde et andet sted. I Basquiat – Headstrong er det ikke biografien, der kommer først. Det er kunsten.
“Jeg har villet konstruere det sådan, at først skal man møde værkerne,” siger han. “Man får ikke straks historien om heroinoverdosis, celebrityliv eller mytestof. Det kommer senere.”
Det er et enkelt greb, men også et præcist et. For få kunstnere er så belastet af deres eget efterliv som Basquiat. Han er ikke bare en af 1980’ernes vigtigste kunstnere, men også en figur, der lever videre i mode, hiphop, skaterkultur og på et kunstmarked, hvor værkerne er blevet statussymboler for de ekstremt velhavende.
På Louisiana forsøger Kold at trække blikket væk fra alt det og tilbage til det mest grundlæggende: papiret, hånden, hovedet.
Fotos: Jean-Michel Basquiat, Louisiana Museum of Modern Art
Foto: Jean-Michel Basquiat, Louisiana Museum of Modern Art
Kernen i udstillingen er omkring 50 værker på papir, hovedsageligt fra begyndelsen af 1980’erne. Fælles for dem er motivet: hovedet. Ikke som klassisk portræt, men som figur, tilstand og undersøgelse.
Mange af værkerne blev aldrig vist offentligt, mens Basquiat levede. Det gør dem bemærkelsesværdige i sig selv. Men det afgørende er, hvad de gør ved blikket. For selv om motivet gentager sig, føles værkerne ikke ens. “Det kan lyde fattigt, at det er det samme motiv igen og igen,” siger Kold. “Men hvis det er godt nok, så holder det på folks opmærksomhed. Der er en rigdom i intensiteten.”
Det er også intensiteten, man møder først. Hovederne er ikke små og forsigtige. De er ofte store, direkte og udført med en fysisk kraft, der næsten skubber tilbage på beskueren. Basquiat arbejder i oilstick, pastel, kridt, blæk og akryl, og materialerne bliver ikke bare medium, men spor. Man ser tryk, hastighed, smuldrende farve, rå overflader.
Tegnet med hele kroppen
Ifølge Kold er noget af det mest slående ved værkerne, at arbejdsprocessen stadig står i dem. Flere ser ud til at være lavet direkte på gulvet. Man kan se aftryk, slid og bevægelse. Nogle steder endda spor fra sko.
“Man kan se ham tegne,” siger han. “Man kan se, at det er foregået nede på jorden. Det er kunst lavet med intensitet.”
Det peger også tilbage på Basquiats baggrund. Før han blev museumsnavn, kom han fra gaden. Fra graffiti. Fra tempo. Fra New Yorks visuelle støj. Han havde ikke en traditionel akademiuddannelse, og den energi mærkes stadig i stregen. Den er hurtig, sikker og umiddelbar uden at være simpel.
Det er måske netop derfor, tegningerne rammer så hårdt. De føles ikke som bearbejdede billeder, men som handlinger. Som om noget er blevet presset direkte ud i linjen.
En anden Basquiat
Basquiat forbindes ofte med malerier fyldt med ord, symboler, historiske referencer og kulturelle koder. Kroner, navne, lister, boksere, jazzmusikere, skeletter, kolonihistorie. Alt det er med til at gøre ham let genkendelig.
Men i hovedtegningerne er meget af det skåret væk. Her er mindre tekst, færre forklaringer og mindre støj. Til gengæld træder noget andet frem.
“Det her materiale er entydigt Basquiat-agtigt,” siger Kold. “Men på en særlig måde.”
Hovederne ligner ikke portrætter i klassisk forstand. De er mere som mentale tilstande. Nogle er kranieagtige, andre maskelignende, mekaniske eller næsten tegneserieagtige. De stirrer, flænser, viser tænder, åbner sig. De virker både sårbare og aggressive, både tilstedeværende og i opløsning. Som åbne beholdere for følelsesmæssig energi.
Kunstnere som Julie Mehretu og Alvaro Barrington taler om dem som “states of mind”. Det giver mening. For det er, som om hovederne ikke vil ligne nogen bestemt, men rumme noget bestemt: uro, kraft, frygt, vrede, overlevelse.
Jean-Michel Basquiat
Fotos: Jean-Michel Basquiat, Louisiana Museum of Modern Art
Foto: Jean-Michel Basquiat, Louisiana Museum of Modern Art
Jean-Michel Basquiat
Født i Brooklyn i 1960
Fik gennembrud under graffitinavnet SAMO
Blev en nøglefigur i 1980’ernes kunstscene
Nøgleværker:
Ironien i en sort politimand (1981)
Uden titel (1981)
Uden titel (1982)
Dreng og hund i en Johnnypump (1982)
Defacement (1983)
Hollywood-afrikanere (1983)
Stil: Neo-ekspressionisme, graffiti, gadekunst
Døde i 1988, 27 år gammel
Hjemmeside: basquiat.com
Et blik udefra, et blik indefra
For Kold er værkerne også tæt knyttet til spørgsmålet om identitet. Ikke som et budskab skrevet direkte ind i billedet, men som en spænding i selve motivet. Basquiat var en ung sort mand i en hvid kunstverden, og den erfaring mærkes i værkerne.
Kold peger på den dobbelte bevidsthed, som W.E.B. Du Bois beskrev: oplevelsen af både at være sig selv og samtidig se sig selv gennem andres blik.
“Han er en ung sort mand, der spørger sig selv, hvem han er. Hvordan ser jeg ud? Hvordan hænger det indre og det ydre sammen?”
Det er måske her, hovedtegningerne bliver mest interessante. De viser ikke identitet som noget fast, men som noget ustabilt. Som noget, der hele tiden formes, aflæses og forskydes. Ansigterne er ikke rolige.
De vibrerer.
Hvorfor beholdt han dem?
Noget af det, der optaget Kold meget, er, at Basquiat tilsyneladende holdt mange af de her værker for sig selv. De var ikke bare skitser. De var heller ikke ufærdige forstudier. De var færdige værker, som alligevel ikke blev sendt ud i verden.
“Hvorfor holder han på dem?” spørger Kold. “De har haft en særlig betydning for ham.”
Måske fungerede de som et arkiv over stemninger og udtryk. Noget, han vendte tilbage til. Noget, der lå tættere på ham selv end de værker, der blev en del af den offentlige Basquiat-fortælling.
Det gør dem ikke mindre vigtige. Tværtimod. Midt i en tid, hvor Basquiat næsten er blevet synonym med brandværdi, insisterer Headstrong på noget andet: nødvendighed. På kunst som et sted, hvor et motiv kan blive ved med at være levende, fordi det endnu ikke er løst.
At se uden støj
Det er måske udstillingens største kvalitet. At den ikke prøver at aflive myten om Basquiat, men at skubbe den til side et øjeblik. Længe nok til, at værkerne kan få lov at tale først.
Så står man ikke bare tilbage med endnu en fortælling om et geni, der døde for tidligt, men med noget mere ubeskyttet: en kunstner, der gennem hovedet igen og igen undersøgte, hvad et ansigt kan bære.
Ikke bare stil. Ikke bare ikonografi. Men tilstand.
Foto: Arje Griegst- “Drømmen” hængesmykke af 18 kt. guld prydet med opal, lapis lazuli, diamanter og perle. Hammerslag 90.000 kr.
INTERVIEW
RIE KERTSCH DALAGER, SMYKKESPECIALIST
KØB SMYKKER
MED HJERTE OG HJERNE
Fra klassiske diamanter til sjældne samlerobjekter kan de bæres tæt på kroppen, gå i arv og samle betydning over tid - og samtidig rumme en værdi, der rækker ud over øjeblikket. En smykkespecialist og gemmolog fra Bruun Rasmussen guider til, hvad skal du holde øje med, når du køber smykker på auktion.
Nogle smykker mister deres glans med tiden. Andre gør det modsatte. De samler patina, historie og tyngde og vokser i værdi. På auktionsmarkedet bliver forskellen tydelig, når genstande skifter hænder, og det viser sig, hvad der består, og hvad der forsvinder med tidens skiftende smag. Det er her, værdien bliver synlig - ikke som en fortælling, men som en realitet.
Hos Bruun Rasmussen tegner der sig et klart mønster. Det er oftest det mest gennemarbejdede, der holder. Der, hvor materialer, håndværk og historie mødes.
“Vi oplever en stigende interesse for smykker som Cartier, Van Cleef & Arpels, Bulgari, Griegst og Georg Jensen. Vintagesmykker klarer sig også rigtig godt, og smykker fra bestemte perioder som f.eks.. den Viktorianske periode, Belle Époque og Art Deco,” fortæller smykkespecialist og gemmolog Rie Kertsch Dalager, som til daglig får de smukke genstande i hånden og vurderer dem, når de indleveres til auktion.
De mest eftertragtede smykker er genkendelige i deres form. De gentager sig ikke som trends, men som klassikere - former og udtryk, der vender tilbage og bevarer deres relevans.
“Et klassisk smykke er f.eks.. et tennisarmbånd, en solitaire diamantring og allianceringe,” forklarer hun.
Nanna Ditzel- Armring af sterlingsølv. Hammerslag 22.000 kr.
KVALITET, HISTORIK, SJÆLDENHED PÅVIRKER
VÆRDIEN
Når smykker går under hammeren, er det både købernes personlige smag og sommetider også markedet, der taler.
“Om et smykke holder værdien eller stiger i værdi, har i høj grad noget at gøre med, om det har en dokumenteret værdi og historie, om det er unikt, om det er en sjældenhed, om det har samlerinteresse, og om det kommer fra nogle af de bedste juvelerhuse i verden, hvor håndværket ofte er bedre. Proveniens, altså genstandens oprindelse og historiske ejerskab betyder også noget for værdien,” forklarer hun.
Materialerne udgør fundamentet. Det er de ædle metaller og de ægte sten, der bærer værdien gennem tid - både fysisk og økonomisk.
“Smykker lavet af platin, guld og hvidguld holder værdien bedst. Platin regnes for at være noget af det fineste, dyreste materiale og mest holdbare over tid. Det er også det sværeste materiale at arbejde i for guldsmeden,” uddyber hun.
Men selv det mest traditionsbundne marked bevæger sig. Små forskydninger i f.eks. modebilledet kan pludselig ændre efterspørgslen og give nyt liv til bestemte typer smykker.
“Der kan også opstå nogle trends i smykkemarkedet, som kan afspejle efterspørgslen, og som gør, at prisen på nogle smykker pludselig stiger. F.eks.. så man ved en Oscaruddeling, at mænd bar diamantbrocher, og pludselig bliver nogle smykker mere efterspurgte,” pointerer hun.
Fra smykke til samlerobjekt
Smykker bevæger sig i et spænd mellem det klassiske og det samlerdrevne, hvor det sjældne ofte trækker værdien op. I stigende grad bliver de ikke kun båret, men også samlet, arkiveret og handlet som små kunstværker. Her opstår en ny måde at se smykker på: ikke kun som pynt, men som objekter med en plads i en større fortælling.
“Vi oplever en stigende interesse for smykker fra kendte juvelerhuse som Cartier, Van Cleef & Arpels, Bulgari og Georg Jensen. Også smykker fra f.eks.. Griegst og Torben Hardenberg er steget meget de seneste år. Disse er unikke smykker, som sjældent kommer på auktion, og folk køber dem som små samlerobjekter, da hvert smykke er et lille kunstværk i sig selv. De er ofte lavet i meget få eller blot ét eksemplar,” fortæller hun.
Historisk smykke med proveniens. KONG FREDERIK VI’S GAVE- Perle- og guldarmring med stiliserede blomster. Ca. 1820’erne. Proveniens; Peter von Scholten. Hammerslag 26.000 kr.
Foto: Arje Griegst- “Spiral” armring af forgyldt sølv. Signeret Griegst 925. Hammerslag 32.000 kr.
Foto: Cartier- Diamantarmring “Juste un Clou” af 18 kt. rosaguld prydet med talrige diamanter. Signeret Cartier. Hammerslag 150.000 kr.
Når det kommer til farvesten er det geografisk oprindelse og sjældenhed, der gør dem efterspurgte.
GEOGRAFISK
OPRINDELSE OG SAMLEROBJEKTER
“Smykker med farvesten med geografisk oprindelse ser vi også en stigende interesse for på grund af deres sjældenhed, f.eks.. safirer fra Kashmir, rubiner fra Burma, colombianske smaragder og Paraiba-turmaliner på grund af deres sjældenhed,” forklarer smykkespecialisten.
Det afspejler sig også i priserne på auktion. For nylig blev en Paraiba-turmalin på 4,23 carat solgt for 70.000 kroner hos Bruun Rasmussen.
Det er netop i spændingsfeltet mellem det velkendte og det unikke, at værdien opstår. Klassikeren giver stabilitet. Det sjældne giver potentiale. Sammen skaber de den dynamik, der driver markedet.
“Smykker som f.eks.. ‘Juste un Clou’-armbåndet fra Cartier er et godt eksempel på et smykke, der er steget i værdi. Det er både et meget klassisk og moderne smykke. Et andet eksempel er de mere kunstneriske og unikke smykker som f.eks.. Griegst og Torben Hardenberg, som er steget meget i værdi. Her er der nærmest tale om samlerobjekter,” siger hun.
En personlig og følelsesmæssig oplevelse
For den private køber handler det i sidste ende om at købe med hjertet, når det kommer til smykker, da smykker ikke udelukkende bør købes med investering for øje.
“Som privat køber bør man først og fremmest købe af lyst og interesse. Markedet for smykker kan være påvirket af både trends og efterspørgsel, og værdien kan derfor både stige og falde over tid. Helt generelt gælder det dog, at man skal gå efter smykker af god kvalitet, det vil sige, at selve håndværket er i orden. Gå efter naturlige diamanter og vær opmærksom på, hvor du køber dine smykker. Køb fra juvelerer og større auktionshuse med kompetente eksperter, der har et godt renommé, og hvor man kan få troværdig rådgivning. Overordnet set bør man altid købe smykker, man selv værdsætter, da den økonomiske del aldrig kan forudsiges med sikkerhed,” siger Rie Kertsch Dalager.
Foto: Paraiba turmalin- og diamantring af platin prydet med turmalin omkranset af talrige diamanter. Hammerslag 70.000 kr.
D’or Solitaire ringe
Kender du en, som drømmer om en Solitaire ring?
”Solitaire” betyder en ring, med én enkelt ædelsten. Den mest klassiske Solitairering, eller Prinsessering som den også kaldes, har kun en enkelt brillant og er en af de mest tidsløse og smukke ringe, du kan forære til dit livs kærlighed.
Hos Boutique D’or forhandler vi et stort udvalg af forskellige Solitaire ringe, men vi er især stolte af vores egen produktion, som kan fåes i 14 kt guld og hvidguld med en brillant i den størrelse, farve og kvalitet, der ønskes.
Priser fra kr. 4.195,00 alt afhængig af brillantens størrelse og kvalitet
Lene Visholm (Aalborg)
Lene Visholm arbejder med en rolig, nordisk elegance, hvor detaljen aldrig larmer, men altid løfter. Håndværket er synligt i overfladerne: matte, børstede, bløde – som om smykket allerede har en historie. Udtrykket balancerer mellem det skulpturelle og det bærbare, ofte med et enkelt motiv eller en linje som omdrejningspunkt. Resultatet er smykker med underspillet styrke og lang levetid.
lenevisholm.dk
Guldsmed Boye (Aarhus)
Hos Guldsmed Boye mødes klassisk guldsmedekunst med en moderne fornemmelse for proportioner og markant personlig stil. Her er fokus på det skræddersyede: ringe, der sidder rigtigt, og smykker, der passer til liv – ikke kun til vitriner. Materialerne får lov at tale rent, og stenindfatningerne fremstår præcise og sikre. Det er et dynamisk værksted, hvor traditionen bruges aktivt til at skabe noget nutidigt. boye.dk
Guldsmed Lind (Horsens)
Guldsmed Lind har en sans for det tidløse, men uden at det bliver for pænt. Her arbejdes der med former, der kan bæres hver dag og med en robust finish, som tåler brug. Stilen er ofte enkel, men med en lille drejning i linjen, en uventet kant eller en overflade, der fanger lyset på sin egen måde. Det er smykker, der føles trygge at vælge – og svære at slippe igen. guldsmedlind.dk
Danske derguldsmede, giver håndværklokalt ny glans
Milayas (Kolding)
Milayas skiller sig ud med et mere legende, samtidigt udtryk, hvor designet har energi og bevægelse. Man fornemmer tydeligt modet til at kombinere det feminine med det grafiske: fine detaljer, klare silhuetter og et nutidigt blik på klassiske smykkeformer. Materialer og farver bruges til at skabe personlighed, og smykkerne har ofte et “statementelement uden at blive tunge. Perfekt til dig, der vil have noget, der mærkes. milayas.dk
Guldsmed
Christel Kaaber (Hillerød)
Christel Kaaber arbejder med smykker, der føles intime – som små objekter med betydning. Stilen er ofte poetisk og organisk med sans for struktur, rytme og fine overgange. Her er det ikke kun “pænt”, men personligt. Et motiv kan være antydet snarere end forklaret, og netop derfor bliver det interessant. Smykkerne har en stille originalitet, der klæder både hverdagen og de store øjeblikke. christelkaaber.dk
Guldsmed Frøydis Adele Knapstad (Gudhjem)
Bendix
Copenhagen (Frederiksberg)
Bendix Copenhagen har en sofistikeret signatur, hvor enkelhed og eksklusivitet går hånd i hånd. Her arbejdes med klare linjer, velafbalancerede proportioner og en finish, der får metallet til at leve. Smykkerne har ofte en nærmest arkitektonisk ro, som gør dem lette at bære, men svære at overse. Det er design, der signalerer kvalitet uden at råbe, og som passer lige så godt til jeans som til fest. bendixcopenhagen.com
Fra klassiske ateliertraditioner til eksperimenter med former, sten og fortællinger: Her er unikke, lokale guldsmede og smykkedesignere i Danmark, der hver især sætter et tydeligt aftryk med materialer, motiver og metoder, der kan ses, mærkes og føles.
I Gudhjem finder du Frøydis Adele Knapstads værksted, hvor det lokale nærvær smelter sammen med et kunstnerisk blik på form og materiale. Her kan smykkerne føles som små fortællinger inspireret af naturen, stedet og de taktile overflader, der inviterer til at blive rørt ved. Der er en særlig ro i udtrykket, som om øens lys og klipper har sat sig i metallet. Et atelier med sjæl, håndværk og karakter. knapstad.dk
Ragnar Ure & Juveler (Odense)
Ragnar Ure & Juveler står for den særlige kombination af præcision og passion, som kendetegner de bedste juvelerer. Her er kvaliteten i centrum – i materialevalg, indfatninger og finish – og der er respekt for både tradition og varige investeringer. Udtrykket er elegant, men ikke uopnåeligt. Smykkerne er skabt til at blive brugt, arvet og give fortællingen videre. Et sted hvor håndværket har pondus, og detaljen er alt. ragnar.dk
Norqain Wild ONE
Det schweiziske uafhængige brand Norqain, støttet af urlegenden Jean-Claude Biver, har skabt Wild ONE i det proprietære NORTEQ-materiale – seks gange lettere end stål og 3,5 gange lettere end titanium. Uret er et teknologisk og æstetisk statement, der kan konfigureres i op til 3,5 millioner varianter via konceptet Wild ONE of 1. Fra ca. 42.000 kr.
Fra dybhavet til golfbanen
Seks sportsure der åbner op for nye muligheder ved at sætte innovation over konvention
Linde Werdelin
Oktopus III
Det dansk-britiske brand
Linde Werdelin har brugt over to år på at genopfinde sit ikoniske dykkerur.
Oktopus III er tredje generation af en familie, der startede i 2010, og er nu mere kompakt, stærkere og mere kohærent end nogensinde. Hvert eneste facet er gennemtænkt, og bevægelse, urskive og kasse fremstår som ét samlet hele.
Prisen starter ved ca. 145.000 kr.
Ressence Type 5
Belgiske Ressence tager et radikalt opgør med konventionel urvisning. Type 5 er et dykkerur fyldt med olie – ikke som en gimmick, men som en funktionel løsning, der eliminerer refleksioner under vand og sikrer perfekt aflæsning fra enhver vinkel. Med 324 komponenter og det patenterede ROCSsystem roterer hele urskiven som ét levende display. Vandtæt til 100 meter og ISO 6425-certificeret. Fra ca. 265.000 kr.
sportsure
Polar Grit X2 Pro Polar Grit X2 Pro er skabt til dem, der finder deres arena i naturen. Militærtestet efter MILSTD-810H-standarden, udstyret med dual-frequency GPS, 1,39” AMOLED-skærm i safirkrystalglas og Polars nye Elixir™-biosensingplatform med EKG, SpO2 og hudtemperaturmåling. Op til 43 timers batteritid i træningstilstand og offline farvekort gør det til en kompromisløs makker på eventyr. Fra ca. 4.200 kr.
Håndledets nye helte
Der er noget særligt ved et ur, der er skabt med en klar intention.
Ikke bare et produkt, men et manifest. Flere brands har hver på sin måde redefineret, hvad et sportsur kan være – og resultatet er vidt forskellige, men lige så overbevisende fortolkninger.
Singer Reimagined Track1
Singer Reimagined er opstået fra en passion for Porsche-restaurering og har overført den samme filosofi til urmageri. Track1 er en fuldstændig nytænkning af kronografen: alle stoptidsfunktioner er samlet centralt på urskiven, mens klokkeslættet diskret aflæses via to roterende skiver ved 6 o’clock. Det er ikke bare et ur – det er et manifest for mekanisk præcision og racermentalitet.
Garmin MARQ Golfer (Gen 2)
Garmin MARQ Golfer er det ultimative golfur for den krævende spiller. Med over 42.000 forudindlæste golfbaner, virtuel caddie, vindmåling og avanceret slagsporing i et 46 mm titaniumhus med AMOLEDskærm og safirkrystalglas er det et luksus-smartwatch, der tager spillet seriøst. Batteritiden rækker op til 16 dage. Fra ca. 16.000 kr.
NORMAL DRIVE POSITION
MOVENTUR DRIVE – DANSK DESIGN I LIMITED EDITION
Det viste ur er DRIVE D02 med mikrosandblæst stålkasse og krans. Sort urskive. Limited edition: 175 stk
MOVENTUR DRIVE er et danskdesignet, maskulint og sporty 44 mm limited edition køreur med mekanisk urværk i en 316 L stålkasse. En specialudviklet feature gør det muligt at rotere urskiven til “Drive position”, så du altid har optimal synsvinkel på tiden – når du kører bil eller motorcykel. Urene leveres i en flot matsort præsentationskasse. Urene er udstyret med flot Nato rem, men fås også med ruskindsrem. Priser fra 4850,-
Bestilles online på
MOVENTUR-WATCHES-DK
MOVENTUR DRIVE fås i 3 forskellige visuelle udgaver, med kraftig nato rem i matchende farve. Det er også muligt at vælge remme i andre farver samt ruskindsremme i to farver.
IMPACTS legende golf tour
Golf handler ikke kun om scorekort og mesterskaber, men også om de steder, hvor store karrierer tager form. Rundt i Danmark ligger baner, som ikke bare er smukke anlæg i landskabet, men væsentlige kapitler i fortællingen om dansk golf. Tag med på IMPACTS grand tour til de legendariske klubber og baner, der knytter sig til 4 af sportens største danske navne.
Thomas Bjørn – Silkeborg Ry Golfklub
Turen begynder i Silkeborg Ry Golfklub, hvor Thomas Bjørn har sine golfmæssige rødder. Midt i de skovklædte omgivelser ved Resenbro blev fundamentet lagt for en karriere, der førte til 15 sejre på European Tour og senere rollen som europæisk Ryder Cup-kaptajn. Banen er samtidig tæt vævet sammen med hans egen historie – ikke mindst fordi han har sat et konkret aftryk på anlægget gennem redesign af to huller på Vest-sløjfen, kendt som “Lille Bjørn” og “Store Bjørn”. Da Made in Denmark blev spillet her i 2018, var det derfor ikke bare endnu en turnering, men en særdeles populær hjemkomst for den største mandlige skikkelse i dansk golf.
Søren Kjeldsen – Brønderslev Golfklub og HimmerLand
Thorbjørn Olesen – Værløse Golfklub, Furesø
Golfklub og HimmerLand
Thorbjørn Olesen begyndte som syvårig i Værløse Golfklub, hvor hans talent viste sig tidligt. Allerede som 12-årig vandt han klubbens seniormesterskab, og den præstation står stadig som et opsigtsvækkende tegn på, hvor hurtigt han udviklede sig. Siden blev han klubbens første professionelle topspiller og senere æresmedlem, og på anlægget findes i dag et granitmærke ved hul 7, hvor hans sejre løbende bliver foreviget. Olesens tilknytning til Værløse og Furesø-området er derfor mere end et geografisk ophav; den er blevet en del af lokal golfhistorie.
Søren Kjeldsen voksede op i Brønderslev Golfklub, og det var her, hans spil blev bygget op fra grunden. Han udviklede tidligt den disciplin, præcision og arbejdsomhed, der senere gjorde ham til en af de mest stabile danske spillere i sin generation. Især hans korte spil blev et varemærke, og gennem karrieren vandt han fire turneringer på European Tour. Et af højdepunkterne kom i 2016, da han sammen med Thorbjørn Olesen sikrede Danmark sejren ved World Cup of Golf. I dansk sammenhæng er HimmerLand også en vigtig del af hans historie. Her leverede han i 2015 en af sine stærkeste præstationer på hjemmebane, da han blev nummer to i Made in Denmark og førte det dansk håb helt frem til afgørelsen. Senere blev han samme sted hyldet for sin turnering nummer 600 på European Tour, en milepæl som understreger, hvor lang og bemærkelsesværdig hans karriere har været.
– Søllerød Golfklub og Simon’s Golf Club
Anders Hansen var med til at løfte dansk herregolf ind i en ny international tid. Med tre sejre på European Tour og to triumfer i BMW PGA Championship hører han til blandt de mest betydningsfulde danske spillere i den moderne æra. Sejren i 2002 kom med rekordscoren 269 slag på Wentworths West Course, og da han vandt den samme turnering igen i 2007, cementerede han sin plads i europæisk topgolf. I Danmark knytter hans vigtigste klubforbindelser sig til Søllerød Golfklub og Simon’s Golf Club. Søllerød var et centralt trænings- og repræsentationsmiljø, mens Simon’s i en årrække fungerede som et stærkt elitepunkt i dansk professionel golf. Hvor Bjørn og Olesen især huskes for store øjeblikke på dansk jord, er Anders Hansens historie i højere grad fortællingen om de danske miljøer, der var med til at forme en spiller, som kunne vinde på nogle af Europas største scener.
Samlet set tegner banerne et markant og varieret kort over dansk golfkultur: Silkeborgs skovprægede mesterskabsanlæg, Værløses talentmiljø, Brønderslevs nordjyske opvækstbane og Søllerøds eliteforankring. Det er her, de danske legender blev formet, fandt deres spil og satte spor, som stadig kan aflæses i klubbernes egen historie.
Fra tid til tempo, hvor design møder drivkraft
Tid er en afgørende faktor – ikke kun i sekunder, men i oplevelsen bag rattet. Her handler det om acceleration, reaktion og kontrol, hvor hvert øjeblik tæller. De nyeste performancebiler forener design, teknologi og kraft i en køreoplevelse, hvor tiden ikke bare måles – den udfordres.
Performance møder præcision
Mercedes-AMG GT 63 4MATIC+
En rendyrket performance-maskine, hvor design, kraft og teknologi smelter sammen. Den nye AMG GT leverer kompromisløs køredynamik, avanceret aerodynamik og et cockpit skabt til kontrol i høj fart – præcis som Singer Track1, hvor alt handler om præcision og racing-DNA.
Designet til elementerne
Audi Q8 e-tron
Audi Q8 e-tron kombinerer robust SUVtilstedeværelse med elektrisk effektivitet og avanceret quattro-teknologi. Skabt til både by og natur – ligesom Polar Grit X2 Pro, der er bygget til ekstreme forhold uden at gå på kompromis med design.
Teknologi uden kompromiser
Tesla Model S Plaid
Tesla Model S Plaid redefinerer elektrisk performance med ekstrem acceleration, minimalistisk design og en digital køreoplevelse i særklasse. En bil, hvor software og innovation er lige så afgørende som motoren – helt i tråd med Ressence Type 5 og dets radikale tilgang til funktion og form.
Luksus med formål
Mercedes-Benz GLE 450
En alsidig SUV, hvor komfort, teknologi og funktionalitet går hånd i hånd. GLE 450 leverer en balanceret køreoplevelse med fokus på brugeren – præcis som Garmin MARQ Golfer, der kombinerer luksus med konkret performance på banen.
Letvægt med attitude
BMW M4 CSL
BMW M4 CSL er rendyrket køreglæde i sin mest ekstreme form. Vægtreduktion, rå performance og kompromisløs engineering gør den til et statement på hjul. Matcher Norqain Wild ONE, hvor innovation i materialer og lethed definerer oplevelsen.
Fra nord til syd gennem Tyskland
STOP 1.
Hotellet ligger centralt på det historiske torv i Hildesheim, med alle seværdigheder i gåafstand. Her bor du i komfortable 3- og 4-sengsværelser, ideelle til familier, og har fri adgang til swimmingpool, sauna og fitness. Under hotellet findes 150 parkeringspladser med direkte adgang samt to el-ladestandere. Kun 3 km til motorvej A7 gør hotellet til et oplagt stop på rejsen. hildesheim.vandervalk.de
Visit us here
STOP 2.
Hotel, restaurant og eventlocation i et historisk karmeliterkloster, hvor design, regional gastronomi og bæredygtighed mødes i hjertet af Tyskland.
renthof-kassel.de
STOP 3.
Visit us here
Besøg EmiLu – et personligt designhotel midt i Stuttgart, hvor stil og stemning går hånd i hånd. Med 90 elegante værelser og suiter, rooftop-lounge med udsigt over byen, sommerlig udeservering og spaområde, er det et sted, hvor man straks føler sig hjemme – og får lyst til at blive lidt længere. Et ophold hos EmiLu handler ikke bare om overnatning, men om atmosfære, detalje og en ny måde at opleve byen på.
emilu-hotel.com
Visit us here
HILDESHEIM
STUTTGART
KASSEL
A7 gennem Tyskland
En roadtrip gennem historie og oplevelser og turen starter her.
Det starter ved grænsen. Bilen er pakket, tempoet er jeres eget, og foran jer ligger A7 – Tysklands længste motorvej. En rute, der ikke bare forbinder nord og syd, men fører jer gennem lag af historie, kultur og landskaber, der ændrer sig kilometer for kilometer. Denne roadtrip handler ikke kun om at nå frem – men om alt det, der sker undervejs.
1. Flensburg – Maritim historie
Rejsen begynder i Flensburg, hvor havet stadig præger byens identitet. I den gamle bydel omkring Rote Straße ligger farverige købmandshuse og små gårdmiljøer, der fortæller om byens tid som handelscentrum. Ved havnen kan I opleve historiske træskibe på Museumswerft – et levende værksted, hvor fortidens håndværk stadig holdes i live. Det er et roligt første stop, hvor man mærker, at rejsen er begyndt.
2. Rendsburg – Tæt på verdens største skibe
Kort efter åbner landskabet sig ved Kielerkanalen. Her sejler nogle af verdens største skibe forbi – så tæt, at man næsten kan røre dem. Den ikoniske Rendsburger Hochbrücke med sin svævefærge under broen er i sig selv en oplevelse. Et hurtigt stop, men et, der giver perspektiv og gør indtryk.
3. Hamburg – Historie i stor skala
Hamburg bringer energi ind i turen. I Speicherstadt bevæger I jer gennem et UNESCO-område af gamle pakhuse, hvor mursten og kanaler skaber en særlig stemning.
Miniatur Wunderland er et højdepunkt for hele familien – en verden i miniature, hvor landskaber, byer og historie udfolder sig i detaljer. Og ved Elbphilharmonie møder I det moderne Hamburg, hvor arkitektur og udsigt smelter sammen.
4. Hannover – Kongelige haver og rolige rum
Efter storbyen kommer roen. I Herrenhäuser Gärten træder I ind i barokkens verden, hvor symmetri og præcision stadig præger de imponerende haver. Følg den røde linje – “Rote Faden” – gennem byen og oplev historiske bygninger og pladser i jeres eget tempo. Hannover er ikke dramatisk, men netop derfor føles den som en pause.
Fra bindingsværk til bjergpark
Roadtrip gennem Tysklands sjæl
5. Hildesheim – Middelalderens detaljer helt tæt på
I Hildesheim træder I ind i en anden tid. Marktplatz er omgivet af detaljerede bindingsværkshuse, der er genopført med stor præcision. St. Michaelis Kirke og domkirken er begge på UNESCOs verdensarvsliste og viser romansk arkitektur i sin reneste form. Her er historien ikke noget, man besøger – den er noget, man går rundt i.
6. Göttingen – Levende historie
Göttingen er mindre monumental, men fuld af liv. Byens centrum med bindingsværkshuse og små caféer summer af studieliv. Ved Gänseliesel-fontænen mødes tradition og nutid – en lille statue, der er blevet et symbol på byen. Det er et stop, hvor man ikke jagter seværdigheder, men nyder stemningen.
7. Kassel – Eventyr, natur og verdensarv
Kassel er et af turens stærkeste stop. I Bergpark Wilhelmshöhe bevæger I jer gennem Europas største bjergpark, hvor vandet løber i kaskader fra Herkules-monumentet og ned gennem landskabet. Det er en oplevelse, der kombinerer natur, arkitektur og bevægelse – og som især gør indtryk på børn. Samtidig fortæller Brødrene Grimm Museum historien om eventyrene, vi alle kender.
Foto: Hildesheim
Foto: Göttingen
8. Fulda – Barok skønhed og ro
Fulda er en af de byer, man ikke forventer – og derfor husker. Domkirken rejser sig med sin barokke elegance, og omkring den ligger små pladser og stille gader. Ved Stadtschloss og slotshaven får man en følelse af balance. Det er et stop, hvor tempoet sænkes, og hvor det enkle bliver det, man lægger mærke til.
9. Würzburg – Vin, udsigter og storhed
Landskabet ændrer sig igen, og vinmarkerne begynder at dominere. Würzburg Residenz er et af Tysklands mest imponerende slotte med overdådige sale og historiske fresker.
På Alte Mainbrücke samles lokale med et glas vin, mens solen går ned over floden. Fra Festung Marienberg får I udsigten over hele området – en perfekt måde at opleve, hvordan by, natur og historie hænger sammen.
10. Stuttgart – Historie møder fremtiden
Rejsen slutter i Stuttgart. Her skifter historien karakter og bliver til innovation. Mercedes-Benz Museum fortæller historien om mobilitet gennem arkitektur og design, mens Schlossplatz samler byens liv mellem historiske bygninger og moderne puls. Og lige uden for byen ligger vinmarker og bakker, der minder jer om rejsen – og alt det, I har passeret.
Foto: Kassel
Foto: Fulda
Foto: Stuttgart
Foto: Würzburg
Leyla Piedayesh
Tørklæderne blev La La Berlins signatur
Nu
har grundlæggeren givet brandet videre.
Leyla Piedayesh har lært, at man nogle gange skal turde stoppe op for at se, hvad der egentlig driver én i livet. Impact Magazine har mødt stifteren af det eftertragtede modemærke til en snak om flugten fra Iran, karriereskiftet fra medieverdenen og vejen fra strikkehobby til et modebrand med ikonstatus i Danmark.
Da Leyla Piedayesh forlod Iran som barn og begyndte et nyt liv i Tyskland, lærte hun tidligt, at man kan miste et ståsted og finde et nyt. I dag er hun grundlæggeren af La La Berlin, som siden 2004 har fået en særlig plads i Danmark med sine ikoniske trekantede tørklæder, grafiske mønstre og et udtryk, der er let at genkende.
“Jeg kom til Tyskland, da jeg var ni år, og blev hurtigt integreret, men jeg gav også slip på min iranske identitet og på min tro. Vi forlod landet på grund af en religiøs krig, og som barn forstår man ikke, hvorfor sådan noget sker,” husker hun tilbage.
Fra medieverden til mode
Før hun skabte sit eget brand, arbejdede hun i tvog produktionsbranchen. Hun læste international business, men søgte mod det kreative og arbejdede med produktion, redigering og dokumentarformater - blandt andet for MTV i Berlin.
“Jeg var journalist, producer og editor, og til sidst lavede jeg dokumentarer på MTV. Det var intenst, og det var sjovt,” fortæller hun.
På et tidspunkt stoppede hun. Uden en plan for, hvad der skulle komme bagefter.
“Det var første gang i mit liv, at jeg ikke vidste, hvad jeg ville, eller hvad jeg skulle gøre. Jeg ringede til min far og sagde, at jeg havde sagt op, og han svarede: ‘Så længe du er glad, så gør du, hvad du vil,’ og det ramte mig, fordi jeg havde knoklet i årevis for at gøre mine forældre stolte,” siger Leyla Piedayesh.
INTERVIEW
Leyla Piedayesh
Begyndte som en hobby
Pausen blev begyndelsen på noget nyt. Hun begyndte at strikke. Det var ikke en forretningsidé, men et sted at starte.
“La La Berlin startede helt tilfældigt, fordi jeg begyndte at lave noget, der bare var en lille hobby, og efter kort tid blev det noget, folk gerne ville have, fordi de kunne lide stilen. Det var ikke sådan, at jeg satte mig ned og sagde, at jeg ville bygge et stort brand - det begyndte bare, og så voksede det organisk,” forklarer Leyla Piedayesh og fortæller, at hun havde redskaberne til at bygge videre:
“Jeg havde min viden fra international business, og jeg havde min erfaring fra medieverdenen, hvor man lærer, hvad der ligger bag en lancering. Alt det smeltede sammen og gjorde, at det kunne vokse,” siger Leyla Piedayesh.
Med tiden blev det tydeligt, at brandet bar et meget personligt aftryk - en blanding af rødder og nutid, farver og detaljer.
“Jeg tror, hele DNA’et var mig. Det var min kulturelle arv, farverne, detaljerne og kærligheden til håndværket, og så blandingen af det, jeg kommer fra, og den moderne verden, jeg lever i,” siger Leyla Piedayesh.
Og for mange blev det netop kombinationen af udtryk og kvalitet, der gjorde tørklæderne til noget, man gemmer og bruger igen - sæson efter sæson.
Med succes følger drift, struktur og ansvar. Med tiden fyldte driften mere end det kreative.
“I begyndelsen var alt kreativt - også det at bygge virksomheden. Men senere, da det operationelle blev mere komplekst, og strukturen blev større, blev det mindre sjovt, fordi det drænede dig, i stedet for at give dig plads til at være kreativ,” forklarer hun.
For tre år siden overdrog hun virksomheden til nye ejere og trådte ud af den daglige ledelse. I dag har hun ændret stilling i virksomheden og arbejder i en kreativ rolle, samtidig med at hun også laver opgaver som rådgiver og konsulent.
“For mig var det mere sjovt at være kreativ direktør end at styre hele maskinrummet.”
I dag arbejder hun kun kreativt, og det har åbnet en ny fase for Leyla Piedayesh.
”Jeg er ikke længere låst fast i noget, jeg startede for mange år siden. Nu er der nye muligheder og nye døre, og det er faktisk befriende - nu kan jeg åbne op til min næste evolution,” siger hun.
Nyd følelsen af ægte træ
Når du vælger et trægulv, bringer du naturen ind i dit hjem. Hver træsort og gulv har sit eget unikke udseende og egenskaber, der kan bidrage til at understrege den stil du ønsker.
Grace er svanemærkede egetræsgulve med en ultramat, silkeblød overflade, der forener det naturlige udseende fra et olieret gulv med fordelene ved et lakeret trægulv, som er let at vedligeholde.
Tarkett har produceret trægulve i Europa med respekt for miljø og traditioner siden 1886.
Oplev Grace-kollektionen og bliv inspireret på Tarkett.dk.
INTERVIEW
Katrine Goldstein Managing Director & Partner, Norm Architects
Godt design handler om normen. Det handler om at komme tilbage til essensen af noget
Norm Architects opstod som et modsvar til en designkultur, hvor alting skulle være ekstremt. I dag står tegnestuen fast på soft minimalism - og på at fortælle den samme historie igen og igen.
Norm Architects arbejder i krydsfeltet mellem arkitektur, interiør og møbeldesign. De står bag indretningen af Restaurant Høst og har udviklet hospitality-projekter som Ästad Vingård og Varberg Kusthotell. Samtidig har de skabt møbler og produkter i samarbejde med blandt andre Audo Copenhagen og den japanske producent Karimoku.
Den københavnske tegnestue blev grundlagt i 2008 som en reaktion på en designkultur, hvor udtrykket blev større og mere højtråbende år for år.
“Alting var fuldt gas på taskerne med logoer. Alessi og Philip Starck gik bananas, og tingene skulle være ekstreme og vilde og mere og mere,” fortæller partner og direktør Katrine Goldstein.
Navnet Norm var et bevidst valg om at gå den modsatte vej – tilbage til funktion og kerne.
“Godt design handler om normen. Det handler om at komme tilbage til essensen af noget. Lad os gå tilbage til at designe rum og objekter med funktion og så finde essensen af de enkelte ting, vi laver, frem for bare at putte det på,” siger hun.
Soft minimalism som forretningsstrategi
Hos Norm Architects er soft minimalism - blød minimalisme - ikke et stilgreb, man kan tage af og på. Det er den røde tråd på tværs af typologier og opgaver. Og netop fordi de holder fast i det samme sprog fra projekt til projekt, oplever de, at kunderne selv finder frem til dem.
“Vi plejer at sige, at naturen er vores oprindelige rum, det er der, vi kommer fra. Så hvis vi arbejder med naturen og med naturlige materialer, der har en naturlig livscyklus, så bliver vi mere forbundne med det, i stedet for hele tiden at omgive os med glas og stål,” forklarer direktøren.
I dag er Norm en virksomhed på næsten 30 medarbejdere, og de arbejder både med private hjem og med kommercielle projekter. De bruger selv ordet hospitality om deres kommercielle arbejde - ikke som synonym for hoteller, men som en tilgang til rum, der skal føles imødekommende og give plads til ophold, møder og samvær.
“Det behøver ikke bare være hoteller, det kan også være steder, hvor flere funktioner mødes, og kontorer, hvor vi alle ved i dag, at det ikke er nok bare at lave et kontor. Vi er ikke dygtige til at planlægge arbejdspladser for tusindvis af mennesker. Det vi er gode til, det er at skabe rum med et ekstra lag af gæstfrihed, hvor vi både er noget kontor, men også har en anden form for samvær i de her rum,” siger hun.
INTERVIEW
Katrine Goldstein
Managing Director & Partner, Norm Architects
Det tydelige brand, der tiltrækker
Norms position er ikke kun tegnet frem i materialer og planløsninger, men også i måden, de kommunikerer og præsenterer sig på. Det er en del af forretningsmodellen at gøre det let at forstå - og let at vælge til.
“Jeg tror helt klart, at vores succes har været at fortælle den samme historie igen og igen og igen og igen. Og det er den her historie om blød minimalisme,” fortæller hun.
Når fortællingen gentages konsekvent, bliver den samtidig et filter: De rigtige kunder finder frem, og de forkerte fravælges.
“Fordi vores sprog er det samme, så har vi været heldige, at vores kunder kommer til os af sig selv,” siger partneren.
Katrine Goldstein kom ind i virksomheden i 2016 for at styrke forretningen omkring de kreative kræfter. Hun beskriver sig selv som den, der sælger, bygger kultur og får enderne til at mødes.
“Jeg er en generalist, og jeg er sælger, og jeg er kulturskaber, og jeg er alt det andet. Alle de andre, de er kreative. Så jeg er den eneste ikke kreative. Men jeg tror, jeg har været god til at fortælle historien,” siger hun.
Foto: Norm Architects, DULONG
JEWELRY STORE
Foto: Norm Architects, Audo Cph
KV5: Nyt VOLA køkkenarmatur
Fem funktioner i ét køkkenarmatur: Kogende vand, filtreret vand, isvand, isvand med brus og normal kold/varm blanderfunktion. Tidløst dansk design.
KV5 i børstet guld fra Exclusive Colour serien.
VOLA Showroom – København Frederiksborggade 43 1. tv., Søtorvet
DK-1360 København K
Tel: 70 23 55 00
sales@vola.dk www.vola.dk
VOLA Showroom – Aarhus Kystvejen 5
DK-8000 Aarhus C
Tel: 70 23 55 00
sales@vola.dk www.vola.dk
VOLA A/S Lunavej 2
DK-8700 Horsens
Tel: 70 23 55 00
sales@vola.dk www.vola.dk
INTERVIEW
Katrine Goldstein
Managing Director & Partner, Norm Architects
Vi vælger opgaver, der giver værdi
For virksomheder, der investerer i arkitektur og design som del af deres strategi, handler det ikke kun om et flot resultat, men om et samarbejde, der kan bære. Det er også derfor, Norm arbejder bevidst med, hvilke projekter de siger ja til - og hvilke de siger nej til.
“Jeg tror, at de fleste virksomheder har det sådan, at man vælger en opgave efter to ting. Rykker den os et sted hen? Eller tjener vi penge? Enten skal det rykke os et sted hen, eller også skal vi tjene penge. Det allerbedste er, når det gør begge dele,” siger Katrine Goldstein.
Men værdien ligger ikke kun i økonomi og portefølje. Den ligger også i relationen og tonen i samarbejdet.
“Vi prøver faktisk også at screene vores kunder, så godt vi overhovedet kan, og sige nej til opgaver, som ikke kommer til at gøre os glade. Ingen af os skal vågne og have mavepine. Jeg gider ikke vågne til en sur e-mail. Jeg vil ikke have, at mine medarbejdere bliver talt ned til,” siger hun.
Foto: Norm Architects, KENT AVENUE
Foto: Norm Architects, REFORM showroom
Foto: Norm Architects, Katrine Goldstein
Foto: Norm Architects, New Mags Concept store CPH
Vandhanen, der kan det hele
Øjeblikkeligt 100 °C kogende vand og afkølet vand med eller uden brus.
Om det er morgenrutinen, middag med venner eller en stille stund i køkkenet, giver Quooker dig ekstra ro i køkkenet – helt uden besvær. Spar tid og plads, og gør det nemmere at skære ned på plastik, mens du får mere funktion og enkelhed i dit køkken.
Scan koden og se hele vores sortiment
“Jeg føler mig bedst, når tingene er lige op over. Der tænker jeg mest klart,” siger han.
INTERVIEW
Magnus Sonne
Kokken der bygger smag i stor skala og hverdage
i små ritualer
Magnus Sonne har valgt restaurantens sene nætter fra for at være far. I dag forener han kokkehåndværk og produktudvikling fra sit specialbyggede køkken i Nexø, hvor arbejde og familieliv smelter sammen
Magnus Sonne, kok og produktudvikler med baggrund hos blandt andet Løgismose Foto: Løgismose
Der er travlt omkring Magnus Sonne. Udviklingsspor, deadlines og idéer ligger side om side, og han arbejder i et felt, hvor smag skal kunne skaleres, uden at håndværket forsvinder. Det kræver tempo - og en person, der trives i bevægelse.
“Der er hele tiden lidt fart på - på en god måde. Jeg har ikke så brug for at slappe af. Det er en af de ting, jeg virkelig ikke er særlig god til,” siger han.
På et tidspunkt blev der dog skruet på hele strukturen. Det klassiske restaurantliv med sene vagter og lange aftener var svært at få til at hænge sammen med den rolle, han ville have derhjemme, og derfor kom et tydeligt skifte.
“Nu skal jeg ikke længere stå på restauranter om aftenen til klokken 1 om natten. Der skal jeg være derhjemme. Der skal jeg være far,” husker han tilbage på sin beslutning.
Rødder i håndværket
Opvæksten på Bornholm lagde fundamentet. I mormorens køkken blev der ikke sprunget over, hvor gærdet var lavest.
“Hun skar grise op og lavede blodpølser og lavede sine egne spegepølser og røg bacon og lavede rullepølse og fermenterede og syltede faktisk selv fra egen have,” fortæller han.
Senere blev det forældrenes restauranter og mødet med dygtige kokke, der skubbede ham videre.
“Der blev det lidt mere fine dining på en eller anden måde. Det blev lidt højere niveau og lidt mere teknisk,” husker han.
Vejen ind i faget blev for alvor sat, da kokken Jesper Paustian gav ham chancen.
“Jeg tager ikke flere kokkelærlinge, men hvis du har lyst, så gør jeg det. Så tager jeg dig som det sidste. Du skal bare komme 1. september,” fortæller han om aftalen, der kom til at definere hans retning.
Fra service til system
I dag bruger han sit håndværk i en anden skala. Som produktudvikler bevæger han sig hjemmevant mellem råvareforståelse og industrielle processer.
“Du kan gå ind i en fabrik og se det som et lille køkken. Lukke øjnene for, at det er store stålrør og tanke. Og så kan du få en dygtig produktionsmedarbejder til at opføre sig som en kok og få et produkt ud, som bliver lavet i 100.000 styk - men som rent faktisk smager af noget, der er lavet i et køkken,” forklarer han.
Det er processen, der driver ham mest. Øjeblikket lige før noget bliver færdigt. Ikke nødvendigvis hyldemødet måneder senere.
“Jeg føler mig bedst, når tingene er lige op over. Der tænker jeg mest klart,” siger han.
Magnus Sonne Foto: Løgismose
Magnus Sonnes køkken Foto: Sterr Furniture
Hjemme i Nexø er køkkenet fra Sterr Furniture ikke tænkt som en kulisse. Det er bygget som et arbejdsrum - med samme respekt for håndværket, som han har med sig fra faget.
Her er det ikke kun smagen, der er sat sammen med teknik og præcision, men også rummet omkring den: fotostudie, udviklingskøkken og privat køkken samlet i én løsning, tegnet med en snedker og tilpasset en hverdag, der slider og kræver, at ting fungerer.
“Æstetikken må ikke tage over for funktionaliteten,” siger han.
Et åbent spisekammer i egetræ rummer krydderier og flasker synligt fremme.
“Man skal kunne se alle krydderierne og flaskerne og alt muligt andet. Det er alt det, som andre folk vil gemme,” forklarer han.
En specialforstærket skuffe til tunge maskiner får ham stadig til at smile.
“Hver gang jeg trækker skuffen ud, så tænker jeg: ‘Det er fandme genialt.’ Det er hver gang - det er ikke én gang,” siger han.
Her bliver der udviklet dressinger og pølser, lavet egg fried rice til børnene og eksperimenteret med nye idéer. Hverdagen flyder. Arbejde og privatliv er ikke skarpt adskilt.
“Der er ikke nogen forskel. Det hele smelter lidt sammen,” siger han.
Midt i tempoet holder han fast i én regel. Måltidet.
“Jeg vil have, at vi sidder og spiser mad sammen,” siger han.
Et køkken der skal bruges
INTERVIEW
Magnus Sonne
Telefonerne lægges væk. Den halve time omkring bordet er ikke til forhandling.
“Det foregår ikke foran fjernsynet,” understreger han.
For Magnus Sonne handler mad ikke kun om smag eller produkter. Det handler om håndværk, om at gøre sig umage - og om at tage det fælles måltid alvorligt.
“Jeg vil gerne huskes for at være passioneret. Jeg mener faktisk tingene,” siger han.
Interview Gitte Guldager Tekst Hasselbalch & Langpap
Magnus Sonnes køkken Foto: Sterr Furniture
Magnus Sonnes køkken Foto: Sterr Furniture
Til dig der drømmer om det ekstraordinære.
EKSKLUSIVE SNEDKERKØKKENER
Forårets favoritter til hjem, stil og velvære
Foråret er tiden til at opdatere det, der omgiver dig. De små valg, der gør hverdagen le ere, smukkere og mere sanselig. Her møder æstetik funktion – fra håndlavede smykker og gennemtænkt køkkendesign til hudpleje, der giver ny energi og glød.
REVISION
er en del af D·E·J®-serien og er klinisk bevist til at øge hudens cellulære energi.
Det forbedrer synligt fasthed, fine linjer, glød, tekstur og tone. Patenteret teknologi og antioxidantbeskyttelse stimulerer hudens naturlige produktion af flere D·E·J®-proteiner, bl.a. kollagen og elastin.
www.hbsnordic.dk/revision-skincare
Scan QR kode og læs mere her
KV5: NYT VOLA KØKKENARMATUR
Fem funktioner i ét køkkenarmatur: Kogende vand, filtreret vand, isvand, isvand med brus og normal kold/varm blanderfunktion. Tidløst dansk design. KV5 i børstet guld fra Exclusive Colour serien.
Scan QR-koden og læs mere, og find din nærmeste KV5 forhandler.
MILAS
JEWELLERY
Vi har lavet Bobleringen i utallige udgaver og farvekombinationer. Her ses den i 18 kt guld med ialt 0.19 ct tw/vvs brillanter. Alle ringe håndlaves på eget værksted i Kompagnistræde 8, 1208 København K.
www.milas.dk
Scan QR kode og læs mere her
naturresort.spa.kulinarik.sport.bar
Forkæl dig selv med en historisk spa-tur i Tyskland
Trænger du til en spaoplevelse, hvor ro og raffinement ledsages af historiens diskrete vingesus, er Tyskland et oplagt valg med sine tre UNESCO-kurbyer, hvor varme kilder, klassiske kurhuse og kultiverede ritualer stadig sætter tonen - fra Baden-Badens mondæne badepragt over Bad Ems’ elegante flodlandskab til Bad Kissingens storslåede parker og tidløse kurtraditioner.
Baden-Baden: Spa med storbyglans
Festspielhaus og de klassiske facader tilfører et kulturelt lag, som løfter oplevelsen ud over det rent rekreative. Små specialbutikker og velholdte caféer understreger den mondæne atmosfære og gør det let at lade forkælelsen fortsætte uden for spaen. Og så er der den særlige BadenBaden-effekt: byen er kompakt, så det meste kan klares til fods - en luksus i sig selv, når dagen helst ikke skal hastes igennem. Baden-Baden er kurbyen, hvor tradition og elegance stadig går hånd i hånd, og hvor velvære opleves som en integreret del af byens identitet.
Læs mere på baden-baden.com
Baden-Baden har været kurby siden romertiden, hvor de første bade blev anlagt omkring de varme kilder. I 1800-tallet blev stedet et samlingspunkt for Europas elite, og den kombination af helbredelse og selskabelighed kan stadig mærkes i byens måde at tage imod gæster på. Termalbadet er fortsat centrum, men oplevelsen slutter ikke, når badekåben hænges tilbage.
Her ligger spa, parker og byliv så tæt, at opholdet kan skifte tempo i løbet af dagen uden at miste sin ro. De grønne strøg gennem byen - særligt langs Lichtentaler Allee - fungerer som naturlige mellemrum efter badet, og Kurhaus-området bærer ekkoet af en tid, hvor kuren også var en scene for dannelse og diskret glamour.
Tekst Hasselbalch & Langpap
Foto: Festspielhaus
Foto: Baden-Baden
ATLANTIC HOTELS
ATLANTIC HOTELS
Persönlich. Stilvoll. Gastfreundlich.
Personligt. Stilfuldt. Gæstfrit.
Die ATLANTIC Hotels bieten individuellen Service, außergewöhnlichen Komfort, kulinarische Köstlichkeiten und echte Herzlichkeit – in Privat-, Design- und Tagungs hotels. Unser Anspruch: Nur das Beste für den Gast – und das zu fairen Preisen.
Nordtyskland inviterer til oplevelser!
Die ATLANTIC Hotels bieten individuellen Service, außergewöhnlichen Komfort, kulinarische Köstlichkeiten und echte Herzlichkeit – in Privat-, Design- und Tagungs hotels. Unser Anspruch: Nur das Beste für den Gast – und das zu fairen Preisen.
Kiel & L+beck
Luxus mit Charakter – Severin*s & LOUIS Hotels
Luxus mit Charakter – Severin*s & LOUIS Hotels
Winterzauber mit ATLANTIC Hotels
Nordtyskland rummer mange facetter – og på ATLANTIC Hotel Kiel oplever du det hele fra første række: direkte ved fjorden og kun få minutters gang fra den levende bymidte. I Lübeck venter over 1.000 fredede bygninger fyldt med hanseatisk charme, det UNESCObeskyttede Holstentor med sin idylliske park samt den søde tradition med det berømte marcipan – et must for både kultur- og livsnydere.
Ob Sylt, Lech oder München: Erleben Sie exklusiven 5-Sterne-Komfort – vom lässigen Landhausstil bis zum urbanen Designhotel. Jeder Standort ein Unikat, jeder Aufenthalt ein purer Genuss.
Winterzauber mit ATLANTIC Hotels
Bremen & Bremerhaven
I Bremen bydes du velkommen af de berømte Bremer Stadsmusikanter lige ved det historiske rådhus. Gå på opdagelse i den charmerende bymidte, nyd en tur langs Weser – og find i vores syv hoteller i Bremen altid det perfekte udgangspunkt: hvad
Festlich geschmückte Städte, stimmungsvolle Weihnachtsmärkte und schicke Hotels in bester Lage – von Lübeck und Kiel über Bremen und Münster bis nach Heidelberg und München. Genießen Sie die schönste Zeit des Jahres!
Buchungen und allgemeine Anfragen: +49 421 944888-535 oder reservierung@atlantic-hotels.de
Buchungen und allgemeine Anfragen: +49 421 944888-535 oder reservierung@atlantic-hotels.de ATLANTIC Hotels Management GmbH, Ludwig-Roselius-Allee 2, 28329 Bremen
Hoch hinaus mit besonderem Design
Hoch hinaus mit besonderem Design
enten du foretrækker grønne omgivelser, et urbant kvarter eller en central beliggenhed. I Bremerhaven bor du midt i havneområdet med udsigt over diget og direkte adgang til maritim stemning og spændende oplevelser.
20 hoteller i Tyskland og Østrig
Seit März 2024 bereichert das neue ATLANTIC Hotel die Heidelberger Skyline – und das sogar nachhaltig im Passivhaus-Standard. Genießen Sie mit dem Blick über die Stadt im 15 High Restaurant & Bar zwanglo ses Fine Dining und dazu sowohl eine erst kl assige Auswahl an Weinen als auch hauseigene Drinks.
ATLANTIC Hotels wachsen weiter
ATLANTIC Hotels wachsen weiter
Ab 2026 erwarten Sie neue Häuser in Frankfurt am Main, Erfurt und am Tegernsee – jedes mit individuellem Stil und besonderem Charme.
ATLANTIC Hotels inviterer til at opleve nordtysk gæstfrihed, afslapning og moderne storbykomfort på 20 unikke destinationer. Fra Wilhelmshaven til Münster og fra Essen til Heidelberg finder du moderne full-service hoteller. Samtidig forenes afslappet luksus og autentisk velvære på Severin*s Hotels på Sylt og i Lech am Arlberg samt på Louis Hotel i hjertet af München. Fra sommeren 2026 udvides porteføljen med et nyt hotel i Frankfurt – og åbner op for endnu flere inspirerende rejsemål og uforglemmelige ophold.
Erfahren Sie mehr über unsere 20 Hotels: atlantic-hotels.de/en
atlantic-hotels.de/en
Læs mere om vores 20 hoteller: atlantic-hotels.de/en
Stilhed som styrke – kurbyen der inviterer til fordybelse
Den stille kurby ved floden
Bad Ems voksede frem som kursted i 1700- og 1800-tallet og blev et vigtigt mødested for europæiske diplomater og kulturpersonligheder. Den historie mærkes i det samlede kurkvarter, der stadig ligger koncentreret langs floden Lahn, hvor de klassiske bygninger spejler sig i vandet og danner en harmonisk helhed.
En kurby skabt til ophold, ro og fordybelse
Byens styrke er dens overskuelighed. Promenaden følger floden, og de historiske kurbygninger ligger samlet, så man bevæger sig i en naturlig rytme mellem ude og inde. Arkitekturen er skabt til ophold snarere end gennemfart, og netop det giver byen sin særlige ro. Her handler velvære mindre om iscenesættelse og mere om kontinuitet: vand, luft og pauser gentaget i et tempo, der føles bæredygtigt. Det er også en by, hvor den klassiske drikkekur stadig giver mening, fordi kilderne og byrummet ligger så tæt, at pausen føles som en del af ruten. Bad Ems repræsenterer den mere afdæmpede kurtradition, hvor landskab, kilder og byrum smelter sammen i en helhed, der inviterer til fordybelse frem for program.
Læs mere på en.badems-nassau.info
Foto: Dominik Ketz
Foto: Dominik Ketz
Beyond Blue
Nyd Maldiverne på luksusresortet Heritance Aarah med all-inclusive, butler, oplevelser og vandfly. Fra 33.300 kr. Læs mere på profilrejser.dk/blue
Kurbyen hvor mineralvand og ritualer er i centrum Bad Kissingen: Klassisk
kurkultur i grønne rammer
Bad Kissingen fik sit gennembrud som kurby i 1800-tallet og blev kendt for sine mineralrige kilder og monumentale kurbygninger. Byens anlæg blev planlagt med tanke på struktur: parker, drikkehaller - overdækkede promenader, hvor man traditionelt drak mineralvand fra kilderne som del af kurenog koncertsale indgik i et samlet system omkring helbredelsen.
Plads til ro og gentagelse
Den struktur er stadig tydelig i dag. Kurgarten, Wandelhalle og de øvrige kurmiljøer skaber en klar arkitektonisk ramme, hvor gåturen, pausen og spaen hænger sammen. De lange akser gennem parkerne og de markante bygninger giver stedet en næsten ceremoniel ro, som understreger kurens betydning i byens historie. Her var drikkekuren og promenaden ikke blot aktiviteter, men en del af en daglig rytme, der forbandt krop, natur og kultur. Bad Kissingen fremstår derfor som den mest klassiske af de tre - et sted, hvor kurkulturen stadig kan aflæses direkte i byens plan og i de historiske bygningers form og funktion. Og netop derfor føles opholdet her ofte mere kur end spa: mindre pynt, mere tradition, mere struktur.
Læs mere på www.bad-kissingen.de
Foto: Kurgarten mit Arkadenbau (c) Bayer. Staatsbad Bad Kissingen GmbH
Foto: KissSalis Therme (c) KissSalis Therme Bad Kissingen