Ghana Håndslag / Maj 2026

GHANA HÅNDSLAG

NÅR KUNST BYGGER BROER

SUCCES MED MAD-UDVEKSLING

FOKUS PÅ LOKALT LEDERSKAB

MIGRATION SOM ENESTE MULIGHED

LEDER

LOKALT LEDERSKAB – FRA PRAKSIS TIL FÆLLES SPROG

AF LENE MARIE ANDREASEN, GENERALSEKRETÆR I GV

LOKALT LEDERSKAB HANDLER I SIN

KERNE OM, HVEM DER BESTEMMER – BÅDE FORMELT OG REELT. HVIS

BEHOV SÆTTER DAGSORDENEN? HVIS

ERFARINGER TÆLLER MEST? OG HVEM

HAR DET SIDSTE ORD?

I udviklingssamarbejde er disse spørgsmål politisk ladede, fordi pengene typisk kommer fra nord og flyder mod syd – og fordi den, der betaler, nemt kommer til at bestemme. Lokalt lederskab er da også en dagsorden, der fylder mere og mere hos CISU, hos Danida og i den bredere internationale diskussion om, hvordan udviklingssamarbejde bør se ud.

Den 27. april 2026 samledes medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer fra GDCA (Ghana Developing Communities Association) i Tamale til en heldagsworkshop. Det var startskuddet til Advancing Local Leadership – et 18-måneders projekt støttet af Globalt Fokus, som Ghana Venskab gennemfører sammen med sine fire ghanesiske partnerorganisationer. Faciliteret af Charles Kojo Vandyck fra West Africa Civil Society Institute (WACSI) arbejdede deltagerne med spørgsmål: Hvad er lokalt lederskab i praksis og hvordan ser det ud hos os?

I løbet af ugen holdt School for Life, CLIP og YEFL-Ghana tilsvarende workshops – og i Ghana Venskabs eget sekretariat og bestyrelse følger vi op med en lignende proces efter sommerferien. Tilsammen skal de fem refleksionsprocesser danne grundlag for en fælles Local

Leadership Framework: et redskab, der skal hjælpe partnerskabet med at sætte ord på, hvad der faktisk sker, når ansvar og beslutningskraft flyttes. I september eller oktober samles alle fem organisationer til en fælles workshop i Tamale, hvor trådene skal samles og arbejdet med frameworket påbegyndes for alvor.

Lokalt lederskab handler i sin kerne om, hvem der bestemmer – både formelt og reelt. Hvis behov sætter dagsordenen? Hvis erfaringer tæller mest? Og hvem har det sidste ord? I udviklingssamarbejde er disse spørgsmål politisk ladede, fordi pengene typisk kommer fra nord og flyder mod syd – og fordi den, der betaler, nemt kommer til at bestemme. Lokalt lederskab er da også en dagsorden, der fylder mere og mere hos CISU, hos Danida og i den bredere internationale diskussion om, hvordan udviklingssamarbejde bør se ud.

Vi er et partnerskab med fire årtiers fælles historie. I løbet af den tid har organisationerne udviklet sig fra projektsamarbejdspartnere til selvstændige, nationalt forankrede aktører med egne strategier og finansieringskilder. GV’s rolle har ændret sig tilsvarende fra at være relativt involveret i implementeringen af projekter til en mere strategisk og faciliterende rolle. Det er en udvikling, vi er stolte af. Men vi har aldrig sat os ned og spurgt: Hvordan skete det egentlig? Hvad var det, der virkede og hvordan kan vi følge op på at gøre det endnu bedre?

Det spørgsmål stiller vi nu – sammen. Og vi glæder os til at dele svarene.

Workshop i School for Life – om lokalt lederskab

I DETTE NUMMER

02 04 06 07 08 12 16 17 18 21 22 24

LEDER

LOKALT LEDERSKAB - FRA PRAKSIS TIL FÆLLES SPROG

GHANA OVERBLIK

GHANA TRÆDER IND PÅ DEN INTERNATIONALE SCENE

LANGT FLERE HAR ADGANG TIL RENT DRIKKEVAND

KLIMAPLAN SKUDT I GANG

TEMA - KUNST

NÅR IDÉER TAGER FORM

NÅR KUNST BYGGER BROER

COOKING FUTURES

MAD ER OGSÅ POLITIK

JÆVNBYRDIGHED I KØKKENET

VELLYKKET UDVEKSLING

BOGANMELDELSE

NOTER

BAGSIDE KAMPAGNE

VI HAR BRUG FOR FLERE MEDLEMMER

GHANA TRÆDER IND PÅ DEN

INTERNATIONALE SCENE

AF THOMAS GROTKJÆR NIELSEN

IGEN ET VARMT ÅR I GHANA. ØKONOMIEN FORTSÆTTER

FREMGANGEN. INFLATIONEN ER

NÆSTEN REKORDLAV, VÆRDIEN AF

CEDIEN VOKSER, OG TILLIDEN ER

TILBAGE. SAMTIDIG TRÆDER GHANA

IND PÅ DEN INTERNATIONALE

SCENE - BÅDE MED EN HISTORISK

SIKKERHEDSAFTALE MED EU

OG EN FN-RESOLUTION OM

TRANSATLANTISKE SLAVEHANDEL

2025 blev registreret som det næstvarmeste år i Ghana. Kun 2024 har været varmere. De høje temperaturer i kombination med uforudsigelig og nedsat nedbør førte til flere længerevarende tørkeperioder og øget risiko for forringelse af jorden.

De lokale samfund, der er meget afhængige af regnen til deres landbrug, oplevede store udfordringer, da afgrøder som majs, sorghum og jordnødder ikke kunne modstå den kombinerede belastning fra varme og tørke. Nogle estimater peger på et fald i udbyttet på op til 50 procent. Det truer fødevareforsyningen og indkomstgrundlaget for mindre landbrug, der udgør majoriteten i Nordghana.

I december lancerede Ghana sin nationale klimatilpasningsplan (NAP’en). Den prioriterer områder som landbrug, vandinfrastruktur, sundhed, økosystemer, katastroferisikostyring og byers modstandsdygtighed. For Nordghana, som er særligt sårbar over for klimaændringer, er der fokus på at styrke landbrugets modstandsdygtighed, da det er en central indtægtskilde og fødevarekilde.

Ghanas plan indikerer, at der er behov for at mobilisere over 20 milliarder USD mellem 2025 og 2030 for at adressere de centrale indsatsområder.

ØKONOMIEN VISER TEGN PÅ BEDRING

Ghanas økonomi fortsætter i sin markant positive retning. Inflationen var nede på 3.2% i marts 2026. Det er markant lavere end sidste år, og specielt 2022-23, hvor den var tæt på 50%. Bank of Ghana har reageret på den positive udvikling ved at sænke styringsrenten til 15,5% i januar 2026, hvilket er en del af en bredere politik for at stimulere økonomisk vækst og investeringer.

Den ghanske cedi steg med over 40% mod den amerikanske dollar i 2025, hvilket gjorde den til Afrikas bedst præsterende valuta det år. Også en markant forbedring sammenlignet med de seneste år.

Den amerikanske dollar i 2025 var generelt svækket i 2025, og det bidrog også til cediens relative styrkelse. Men cediens opskrivning sker samlet set grundet en kombination af forhold i Ghana, deriblandt interne økonomiske reformer, øgede eksportindtægter, målrettede centralbanksinterventioner og forbedret international tillid til ghanas økonomi.

Der lægges dog også stigende opmærksomhed på den stabiliserende rolle, som Ghana Gold Board (GoldBod) har spillet i at styrke reserven, formalisere guldstrømmene og beholde en større del af værdien fra Ghanas guld i den nationale økonomi.

Ved udgangen af 2025 var Ghanas internationale reserver steget til næsten 14 milliarder amerikanske dollars, hvilket giver en solid buffer for valutaens stabilitet fremadrettet.

Den økonomisk vækst forventes at blive minimum 5,0% i 2026, drevet af lavere inflation, pengepolitisk lempelse og øget offentligt forbrug, efterhånden som IMFprogrammet afsluttes.

HISTORISK SIKKERHEDSAFTALE MED EU

I marts indgik Ghana og EU en historisk sikkerhedsaftale. Det er den første af sin art mellem EU og et afrikansk land.

For Ghana handler aftalen om at beskytte sin sikkerhed, økonomi og sociale stabilitet, mens EU ser det som en måde at forebygge regional ustabilitet, migration og terrorisme, samtidig med at man styrker sin strategiske position i Afrika. Begge parter ser aftalen som et vigtigt skridt mod at tackle fælles sikkerhedsudfordringer i en stadig mere ustabil verden.

Ghana har indtil nu været relativt fredelig, men den stigende jihadistiske aktivitet i nabolandene Burkina Faso, Mali og Niger udgør en reel trussel. Nordghana bruges allerede som logistisk korridor for militante grupper, og der er risiko for, at regionen kan blive et mål for angreb. Aftalen skal hjælpe Ghana med at styrke grænsekontrollen og forhindre, at ustabiliteten spreder sig ind i landet.

Aftalen giver Ghana adgang til avanceret militært udstyr, træning og efterretningsinformation, hvilket forbedrer landets evne til at beskytte sine grænser og borgere uden at skulle stole på udenlandske tropper. Det understreges, at de ghanesiske styrker forbliver de primære aktører i landets forsvar.

FN-RESOLUTION OM SLAVEHANDEL

I marts 2026 vedtog FN’s Generalforsamling en historisk resolution, ledet af Ghana. Resolutionen anerkender den transatlantiske slavehandel som ”den grovest mulige forbrydelse mod menneskeheden” og opfordrer til erstatninger for den skade, som slavehandlen har resulteret i.

Ghana ser resolutionen som et skridt mod at helbrede historiske sår og adressere de økonomiske og sociale uligheder, man mener stammer fra slavehandlen. Den afrikanske union har udråbt perioden 2026–2035 som ”Decade of Action on Reparations”, og ser resolutionen er et historisk gennembrud for reparationsbevægelsen.

Aftalen blev vedtaget med en overvældende flertal, men den er ikke juridisk bindende. Kun tre lande stemte imod (USA, Israel og Argentina), mens cirka 50 lande stemte blank, der i blandt Danmark og resten af EUlandene. USA afviste bl.a. resolutionen med henvisning til, at slavehandelen ikke var ulovlig på det tidspunkt, den fandt sted, og at nutidens institutioner ikke kan holdes ansvarlige for historiske forbrydelser. De ser resolutionen som et forsøg på at omfordele nutidens ressourcer baseret på historiske uretfærdigheder

Den afrikansk Union har uofficielt givet Ghanas præsident, John Dramani Mahama, rollen som en slags ”erstatnings-kriger”. Ghana har været aktiv i at lægge fælles strategier for at kræve anerkendelse og erstatning. Dette inkluderer økonomisk erstatning for skadevirkninger, men også investeringer i uddannelse, sundhed og infrastruktur i berørte lande.

Ghana har været aktiv i møder og konferencer om reparationsspørgsmålet, bl.a. ”Conference on the Crimes of Colonialism in Africa” i Aigier i november 2025. Ghana har også arbejdet for symbolsk genoprejsning, herunder officielle undskyldninger, tilbageførelse af kulturelle genstande og anerkendelse af slaveriets historiske uretfærdigheder. Dette ses som en vigtig del af helingsprocessen for de berørte lande.

Men hvad indeholder resolutionen?

• Anerkendelse:

- Den transatlantiske slavehandel og slaveri erklæres for den ”groveste forbrydelse mod menneskeheden” i FN’s historie.

• Opfordring til handling. Bl.a.:

- Afgive formelle undskyldninger.

- Bidrage til en erstatningsfond.

- Tilbagelevere stjålne afrikanske kulturgenstande.

- Garantere, at lignende forbrydelser ikke gentages.

LANGT FLERE HAR ADGANG

TIL SIKKERT DRIKKEVAND

AF IB SALOMON

VI ER BLEVET TO MILLIARDER FLERE SIDEN ÅR 2000 - MEN TRODS DET GÅR DET FREMAD

MED ADGANGEN TIL GODT VAND. DET GÆLDER OGSÅ I GHANA.

I år 2000 var vi 6,2 milliarder mennesker her på kloden - nu er vi to milliarder flere. Alligevel er det lykkedes at øge andelen af mennesker med adgang til rent vand fra to tredjedele i år 2000 til tre fjerdedele nu.

Oplysningerne fremgår af FN-rapporten “Progress on household drinking water, sanitation and hygiene”, en rapport, der i den grad er fyldt med statistiske oplysninger, både om vandforsyning, toiletforhold og forholdene for kvinder med menstruation. Overordnet set går det fremad på alle felterne, men i langt de fleste lande er der stadig markante forskelle på forholdene på landet og i byerne.

Her nøjes vi med at se på fremskridtene inden for forsyningen med drikkevand, hvor en af de positive oplysninger er, at der nu er 61 millioner færre, der er henvist til at drikke overfladevand fra søer og floder sammenlignet med for 25 år siden - der er dog stadig 106 millioner mennesker, som er tvunget til at benytte overfladevand, og det gælder ikke mindst i Afrika syd for Sahara. I byerne gælder det 1 procent af befolkningen, mens 9 procent af befolkningen på landet stadig er henvist til overfladevand.

I Ghana er befolkningen vokset fra 28,7 millioner indbyggere i år 2000 til 34,4 millioner nu, men på landet er det fortsat 11 procent, der må basere deres forsyning med vand på overfladevand. I byerne er det nu under 1 procent.

Alt i alt har 12 procent flere af ghaneserne nu adgang til det, WHO og UNICEF kalder “safely managed drinking water” når man sammenligner nutiden med år 2000. Rapporten er spækket med statistiske oplysninger, men kun nogle ganske få steder i rapporten nævnes Ghana særskilt. Fx fremgår det, at Ghana er det eneste afrikanske land syd for Sahara, hvor der er noteret

en meget stor stigning, nemlig 20 procent, i brugen af “packaged water”, altså vand på flaske, kartoner eller poser.

Forsiden af den 188 sider lange rapport.

Link til rapporten: https://data.unicef.org/resources /jmp-report-2025/

Special focus on inequalities

Progress on household drinking water, sanitation and hygiene 2000-2024

KLIMAPLAN SKUDT I GANG

AF THOMAS GROTKJÆR NIELSEN

CLIP ER MED TIL AT LANCERE

OMFATTENDE KLIMAPLAN – NAP

Klimaforskydninger fortsætter med at påvirke levevilkårene i Nordghana – især for småbønder, kvinder og unge. NAP’en giver en handlingsplan for at opbygge modstandsdygtighed, styrke tilpasningsevnen og fremme bæredygtig udvikling. Næste trin er at bringe denne plan tættere på befolkningen og omdanne politik til handling.

Lanceringen samler offentlige institutioner, civilsamfund, privat sektor, akademi, udviklingspartnere og lokale samfund for at:

• Øge kendskabet til NAP’en

• Styrke samarbejde og partnerskaber

• Give lokalbefolkningens stemmer og løsninger større gennemslagskraft

• Sætte skub i handlinger for klimatilpasning

www.facebook.com/clipghana20

NEKROLOG: EBU TAWLOR – EN MUSIKALSK PIONER

Den 7. februar 2026 gik den legendariske ghanesiske musiker Ebo Taylor bort, 90 år gammel. Født i Cape Coast, var Taylor en pioner inden for highlife og afrobeat, hvis unikke guitarspil og innovative arrangementer satte sit præg på vestafrikansk musik i over 60 år.

Som guitarist, komponist og producer samarbejdede han med nogle af Ghanas største navne og skabte en lyd, der forenede traditionelle rytmer med jazz, funk og soul.

Ebo Taylor efterlader sig et uudsletteligt musikalsk arvegods og vil blive husket som et ikon, der bragte Ghanas lyd ud til verden. Han var en af de første, der succesfuldt fusionerede traditionelle ghanesiske rytmer med vestlige musikstile som jazz, funk og soul, og skabte dermed en helt ny, unik lyd.

Hans evne til at eksperimentere med lydbilleder og hans samarbejde med andre afrikanske musikere, herunder den nigerianske afrobeatlegende Fela Kuti, hjalp med at definere en ny æra for vestafrikansk musik. Taylor var med til at bringe highlife ud over Ghanas grænser og inspirerede generationer af musikere både i Afrika og internationalt.

Selvom han først opnåede bred anerkendelse sent i livet, er hans indflydelse på moderne afrikansk musik uomtvistelig, og hans værker betragtes i dag som klassikere.

www.ebofest.com

NÅR IDÉER TAGER FORM

AF AF LISE GRAUENKÆR

I FEBRUAR MØDTES 25 UNGE KUNSTNERE I DET NORDLIGE

GHANA TIL ENDNU EN ART OF CHANGE WORKSHOP. HER BLEV

STREGER TIL FORTÆLLINGER, OG

INDIVIDUELLE UDTRYK FANDT

SAMMEN I ET FÆLLES RUM.

Workshoppen var ikke kun et sted at skabe – men at lytte, dele og udfordre hinanden. Undervejs opstod nye forbindelser, nye perspektiver og nye værker – og et nyt kunstnerkollektiv Northern Artist Collective (NOCA) så dagens lys.

Billedserien følger sporene: hænder i arbejde, tanker i bevægelse og øjeblikke, hvor kunst bliver til mellem mennesker.

TEMAKUNST

Øverst: Hænder i arbejde, tanker i bevægelse og øjeblikke, hvor kunst bliver til mellem mennesker.

Nederst: Sandro Masai underviser i performance art til Art of Change workshop i Tamale .

Fotos: Lise Grauenkær

MIGRATION SOM ENESTE MULIGHED

AF IB SALOMON

KLIMAETS UFORUDSIGELIGHED

HAR GJORT DET ENDNU SVÆRERE AT VÆRE UNG I NORDGHANA.

DRØMMEN OM AT VÆRE ET ANDET STED ER UDBREDT, OG AT MIGRERE

GIVER FØLELSE AF HANDLEKRAFT.

DET FORTALTE ANTROPOLOG

EMILE RAVN-HANSEN PÅ ET

GV-ARRANGERET WEBINAR.

De unge i Nordghana er under hårdt pres. Noget af presset er socialt, fordi man som ung forventes at kunne forsørge sig selv og blive gift - og helst inden man fylder 30. Men mange er stadig afhængige af forældrene i den alder og føler sig dermed fastlåste.

Et nyt pres er kommet til, og det skyldes klimaforandringerne, som har gjort tilværelsen endnu mere uforudsigelig. Regnen styrer alt, og tørtiden venter altid lige om hjørnet, og man kan ikke længere basere sig alene på landbrug.

Den erkendelse er mange unge i Nordghana nået frem til, fortalte antropolog Emile Ravn-Hansen på et webinar sidst i november. Webinaret var arrangeret af Ghana Venskab.

Emilie Ravn-Hansen har i forbindelse med sit speciale opholdt sig flere gange i Nordghana, hvor hun har interviewet en masse unge om deres fremtidsdrømme i lyset af, at klimaforandringerne har skabt en ny normal. Undervejs samarbejdede hun bl.a. med YEfL og var med på deres fieldtrips til landsbyer, hvor de hjalp med kontakt til unge - som Emilie så interviewede.

AT VISE HANDLEKRAFT

Det har skabt en generel drøm at være et andet sted, om ikke andet, så for at gøre noget. At vise handlekraft. “Hvis jeg får muligheden, tager jeg af sted i morgen”, lyder det fx fra unge.

For nogle handler drømmen om andre lande end Ghana. De hører tillokkende historier eller kender nogle, der er rejst til udlandet. Eller de ser videoer på de sociale medier af typen “Go to Dubai and you will be rich”. At videoen så er AI-genereret, er de ikke opmærksomme på. Her i Vesten

er vi særligt opmærksomme på de unge, der søger mod nord, men i realiteten foregår langt den største del af migrationen inden for landets grænser, for de fleste vil faktisk gerne tilbage og forsøge både sig selv og en familie. Er det muligt, bruger de gerne af deres indtjening på materialer til et hus, der står halvfærdigt ude i landsbyen, de kommer fra, og det fører til mange spøgelsesbyer, hvor der er flere huse end mennesker.

BOR UNDER BARSKE FORHOLD

For nogle er migrationen sæsonpræget: De rejser ud i tørtiden og rejser hjem igen, når den er slut. Det er storbyerne Accra og Kumasi, der lokker. Her er det muligt at finde ufaglært arbejde med at transportere varer på markederne, indsamle metaller, flasker eller kasserede genstande.

Drengene arbejder ofte sammen i grupper og kan på den måde klare større opgaver end pigerne, der i øvrigt tit oplever at blive udstødte når de migrerer, fordi der trives mange fordomme om, hvad de tjener deres penge på.

Men for alle er det ekstremt hårdt. Man bor under barske forhold, men søger ofte sammen med andre fra ens hjemegn, og undervejs sker der ganske meget vidensdeling, men der opstår også succeshistorier, som ikke altid stemmer med virkeligheden.

“Er det arbejde, som GV laver, noget af det rigtige?”, blev Emilie Ravn-Hansen spurgt om under webinaret.

“Ja, men de unge kan savne nogle mere kortsigtede elementer i de langsigtede projekter, lød Emilies svar. Når de unge vil til udlandet, er der nogle gange jobagenter på spil.

Er det noget, du kender til? lød et andet spørgsmål.

“Ja, der er helt klart business i at være middleman, og jeg har hørt eksempler på, at nogle har betalt tusinder af kroner for en pakke, der skulle skaffe dem pas og visum med videre. Men det er et hul i min forskning. Men jeg er nysgerrig omkring emnet”, sagde Emile, der i dag arbejder som udviklingskonsulent i Børnesagens Fællesråd, en dansk børnerettigheds-organisation.

Foto fra Emilie RavnHansens feltarbejde – her på besøg i en tørkeramt mark.

NÅR KUNST BYGGER BROER

AF LISE GRAUENKÆR

MED GHANA VENSKAB TIL KUNSTARRANGEMENTET

LAST FRIDAY I AALBORG

Ghana Venskab deltog fredag den 24. april i det tilbagevendende arrangement Last Friday på Nordjyllands Kunstnerværksted i Aalborg – en eftermiddag, hvor kunsten åbnede for nye forbindelser mellem mennesker og perspektiver.

I atelierets rå rammer blev vi inviteret tæt på værker og processer fra kunstnere med tilknytning til Ghana Venskab. Samtalerne fortsatte i en fælles artist talk, hvor kunstens rolle i sociale forandringer og fællesskaber foldede sig ud.

I centrum stod to kunstnere med vidt forskellige baggrunde og meget til fælles: Zakaria Abdul ”Genius” Hakim fra Ghana og Sandro Masai fra Danmark. Begge er tæt knyttet til The Art of Change — Hakim som en drivende kraft bag

kunstnerkollektivet Northern Collective of Artists (NOCA), og Sandro som mangeårig samarbejdspartner.

At de to stod side om side i Aalborg indfanger essensen af The Art of Change: ikke at bringe kunst fra ét sted til et andet, men at skabe ligeværdige relationer, hvor idéer og erfaringer bevæger sig i begge retninger.

I forlængelse af arrangementet bringer vi her en kort Q&A med de to kunstnere, som giver indblik i deres praksis, samarbejde og perspektiver på kunstens rolle i forandring.

DE STÅR BAG

Arrangeret af: Nordjyllands Kunstnerværksted, Ghana Venskab, Aalborg Artist’s Association og Skal Contemporary. I samarbejde med: lim collective og kunstnere fra Nordjyllands Kunstnerværksted.

Artist talk modereret af Laura Luce og Temesgen Argaw (lim collective). Støttet af: Statens Kunstfond, Ghana Venskab m.fl.

MED KUNSTNERNE SANDRO MASAI OG ABDUL-HAKIM ZAKARIA Q&A

1. Hvem er du, og hvad arbejder du med som kunstner?

SANDRO Mit navn er Sandro Masai. Jeg er afro-brasiliansk multimediekunstner og har boet i Danmark siden 2007. I dag har jeg atelier på Nordjyllands Kunstnerværksted i Aalborg. Jeg arbejder med performancekunst, action painting og installationer, ofte i deltagende og sanselige formater. Min baggrund spænder fra kunst og teknologi til teater og moderne dans, og jeg har arbejdet på festivaler og museer i både Danmark, Ghana, Tyskland og Brasilien.

HAIKM Jeg er Abdul-Hakim Zakaria, også kendt i det kreative rum som Abdul-Hakim Genius. Jeg er en tværfaglig kunstner, der arbejder med poesi, scenedrama, konceptkunst og performance. Mit arbejde er forankret i fortælling, natur, kærlighed, spiritualitet og sociale refleksioner, ofte med afsæt i menneskers hverdagsoplevelser og de usynlige forbindelser imellem dem.

2. Hvordan vil du beskrive dit kunstneriske univers –hvad driver dig?

SANDRO Jeg er konceptuel multimediekunstner med særligt fokus på performancekunst og action painting. Som afrobrasiliansk kunstner arbejder jeg ofte med temaer som afkolonisering, afrofuturisme, forfædre og spiritualitet.

HAIKM Mit kunstneriske univers er refleksivt og sanseligt. Jeg drives af ønsket om at udforske mening i naturen, i mennesker og i det guddommelige – og at omsætte disse stille, ofte oversete erfaringer til kunst.

3. Hvornår kom du i kontakt med Ghana Venskab og The Art of Change?

SANDRO I begyndelsen af 2022 blev jeg inviteret til at bidrage kunstnerisk til projektet Expressing Sustainability i samarbejde med Ghana Venskab og The Art of Change. Siden da har vi samarbejdet om flere projekter i både Danmark og Ghana.

HAIKM Jeg kom i kontakt med Ghana Venskab i 2017, men blev en del af The Art of Change i 2018 som kunstner. Projektet havde til formål at styrke vores aktivistiske kompetencer, så vi kunne bruge vores kunst som redskab til social forandring.

4. Hvad betyder samarbejdet for dig?

SANDRO Det betyder meget for mig. Vi deler troen på kunstens transformative kraft og på socialt engagerede kunstpraksisser. Samtidig giver samarbejdet mig mulighed for at forbinde mig med mine afrikanske rødder, hvilket styrker min dekoloniale kunstpraksis og mit arbejde mod en mere afrocentrisk fremtid.

HAIKM For mig handler det om transformation. Jeg har ikke været den samme siden, jeg blev en del af projektet. Jeg

har udviklet mig til en socialt engageret kunstner, hvor mit arbejde skal komme samfundet til gavn. Det har åbnet nye muligheder og perspektiver for mig.

5. Hvordan arbejder du med temaerne spiritualitet og natur?

SANDRO Mine værker forbinder næsten altid spiritualitet og natur. Mine rituelle action paintings er dedikeret til orishaerne – guder og gudinder fra yoruba-traditionen –som ofte repræsenterer naturens kræfter. Jeg henter også inspiration fra naturfænomener som vandets bevægelser og vilde dyrs adfærd. Senest har ulves adfærd i fangenskab inspireret værket DANCE FOR ESHU, som blev vist i arrangementet i Aalborg og skabt i Tamale.

HAIKM Disse temaer er centrale i mit arbejde. Jeg oplever Gud gennem naturen – vinden, fuglene, jorden, vandet og alle naturens elementer. Jeg forsøger at omsætte disse sanselige møder til litterære værker og performances.

6. Hvad håbede du, publikum tog med sig fra eventet?

SANDRO Jeg håber, publikum oplevede, at kunst kan skabe dybe forbindelser mellem mennesker og hjælpe os med at møde hinanden med større empati.

HAIKM Jeg ønskede, at publikum skulle se, at vi alle er mere kunstneriske, end vi tror. Det kan være i vores ord, vores bevægelser, vores malerier – i alt. Jeg ville vise, hvordan en kunstnerisk proces kan være forbundet både til naturens kerne og til andre mennesker. Frem for alt ønskede jeg, at vi anerkender, at vi hver især forbinder os til og oplever det guddommelige på forskellige måder. Når jeg ser en fugl synge, ser jeg Gud.

7. Hvad betyder det at arbejde på tværs af kulturer og grænser?

SANDRO Vi lærer mere om både hinanden og os selv ved at dele vores erfaringer og måder at udtrykke dem på. Samarbejde er en meningsfuld måde at støtte hinanden på.

HAIKM Det betyder dialog. Det er en mulighed for at dele, lære og opdage både forskelle og fælles grund gennem kunsten.

8. Hvad håber du, The Art of Change kan bidrage med?

SANDRO Jeg håber, projektet fortsætter med at skabe møder og fælles workshops mellem kunstnere fra Ghana og Danmark – i begge lande.

HAIKM Jeg håber, at The Art of Change kan skabe flere platforme, synlighed og meningsfuld udveksling for kunstnere, samtidig med at det styrker den kulturelle forståelse og samarbejdet mellem Ghana og Danmark. Og ikke mindst at styrke kunstnere til at arbejde lokalt – og samtidig nå globalt ud.

TEMAKUNST

I SAW GOD

I SAW GOD

Above the reach of sight

Above the reach of sight

I suspended in vacuum

I suspended in vacuum

Stood tall on the shoulders of men & tore through the cosmos...

Stood tall on the shoulders of men & tore through the cosmos...

His voice roared gently And Echoed into my heart.

His voice roared gently And Echoed into my heart.

Beyond the reach of man,

Beyond the reach of man, I touched God And knelt before Him

I touched God And knelt before Him

Where the soul melts — Into nature’s bossom.

Where the soul melts — Into nature’s bossom.

(C) 2019, Abdul-Hakim Genius

(C) 2019, Abdul-Hakim Genius

Øverst: Hakims digte til udstillingen. Derudover leverede han et nyt digt, under artist talk.

Nederst: Sandro Masai kunstværk.

På højre side (nederst) hænger billeder (på væggen på baggrunden bag Sandro), fra Sandros performance i Ghana, med tilblivelsen af værket.

I WILL DIE

On a sorrowful Sunday

Or a fateful Friday

Maybe on a wet Wednesday

Hearts would be torn like Thursday Wailing and whirling — Of my death.

On a mournful Monday

Many will weep

When they hear that I die

But I will die — after all So don’t weep nor cry Just smile, ’til we meet – once again.

(C) 2020, Abdul-Hakim Genius

MAD ER OGSÅ POLITIK

AF IB SALOMON

BEVIDST BRUG AF LOKALE

FØDEVARER ER EN DEL AF

AFKOLONISERINGEN, LØD DET

FRA GHANA FOOD MOVEMENT PÅ

MADFESTIVAL I AARHUS

Folk i Ghana vil gerne spise vestligt - og det betyder, at det traditionelle ghanesiske køkken er trængt, også selv om det rummer mange kvaliteter.

“Det er den kontekst, Ghana Food Movement udspringer af”, sagde Abdallah Smith, da han på Madland Festivalen i Aarhus i begyndelsen af maj præsenterede Ghana Food Movement.

Bevægelsen har nu 250 medlemmer og tæller desuden en række kokke samt iværksættere på madområdet.

Basen er “The Kitchen” i Accra, hvor man bl.a. kan lære om landets oprindelige råvarer og deres kvaliteter samt om vigtigheden af lokal forankring.

‘“På traditionelle kokkeuddannelser i Ghana lærer man stadig om det franske køkken. Vi ønsker i stedet at finde tilbage til de lokale retter. Vi kalder det afkolonisering”, sagde Abdallah Smith.

Derfor arbejder bevægelsen bl.a. sammen med landmænd om at dyrke lokale afgrøder, ligesom man har udviklet “The Ghana Plate” og holder arrangementer med overskriften “Fufu and Friends”.

“Vi arbejder også med skolemad. Vi har været ude på skoler på landet, hvor vi serverer lokalt produceret mad, som børnene kan lide”.

Ghana Food Movement arbejder sammen med organisationer både i Ghana og udlandet, og det er i det lys, at samarbejdet med Ghana Venskab og Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieskoler skal ses.

Præsentationen af Ghana Food Movement fandt sted på Rampen, en scene midt i Dokk1 i Aarhus og dermed midt i byens største bibliotek, og præsentationen sluttede (meget passende) med at teamet fra Ghana Food Movement inviterede alle på smagsprøver.

Og så var der smagsprøver – teamaet fra Ghana Food Movement fik travlt.

JÆVNBYRDIGHED I KØKKENET

AF IB SALOMON

I GHANA VENSKAB ER VI STOLTE

AF DET NYE MADSAMARBEJDE,

SAGDE GENERALSEKRETÆR LENE

MARIE ANDREASEN PÅ MADLAND FESTIVALEN

“At arbejde i et køkken er noget, man gør sammen - og det kan bare noget. Og i Ghana Venskab arbejder vi med jævnbyrdighed, og derfor passer madområdet godt til os. Og vi er stolte af, at vi har været med til at starte det her.”

Sådan sagde generalsekretær Lene Marie Andreasen, da hun på Madland Festivalen i Aarhus præsenterede Ghana Venskab og det samarbejde som GV har indledt med

Ghana Food Movement, et samarbejde, som bl.a. har ført til en vellykket studietur for otte elever fra Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieskoler en studietur som blev støttet af Globus Puljen.

Lene Marie Andreasen forklarede, at Ghana Venskab er en medlemsbaseret og frivillig organisation, som især arbejder i det nordlige Ghana, hvor over 90 procent af befolkningen er afhængige af landbrug.

“Vi arbejder med “Empowerment for Life” og arbejder - sammen med vores partnere - blandt andet med at hjælpe bønder med at udvikle nye dyrkningsmetoder, sagde Lene Marie Andreasen og understregede, at man er velkommen til at kontakte Ghana Venskab.

“Hos os har initiativet magt, og vi har rigtig gode erfaringer med bare at gøre ting”.

VELLYKKET UDVEKSLING

AF IB SALOMON

MEGET MAD I GHANA ER FINGERMAD

- DET VAR EN AF DE ERFARINGER, OTTE

STUDERENDE FRA HIMMERLANDS

ERHVERVS- OG GYMNASIESKOLER

KUNNE TAGE MED HJEM

Internationalt samarbejde er en del af udviklingsstrategien på Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieskoler. Studerende har bl.a. været på ophold i Holland og Filippinerne - og nu også Ghana. Otte studerende deltog. Nogle er i gang med et grundforløb, andre næsten færdiguddannede som kokke eller ernæringsassistenter, fortæller Christina Søvind Rosengreen, der sammen med en ekstra underviser ledede den to uger lange rejse.

Ghana Food Movement (GFM) havde sammensat programmet, og GFM’s base i Accra, The Kitchen, fungerede som en slags hovedkvarter, men deltagerne kom også uden for Accra, blandt andet besøgte de en kakaoplantage, og i weekenden var de på tur til Voltaområdet.

Det hele sluttede med et fælles ghanesisk-dansk projekt med “det bedste fra begge verdener”, som Christina Søvind Rosengreen udtrykker det. At meget mad i Ghana er fingermad, er en af de erfaringer, deltagerne tager med hjem - en anden er den totaloplevelse, som et madmarked i Ghana er - mængder af friske råvarer og en duft, der både kan være af jern og blod.

Ghana Venskab har bidraget til planlægningen af studierejsen, som er støttet af Globus-Fonden. Forløbet skal nu evalueres, men de foreløbige meldinger er, at det var vellykket, og at det bliver gentaget i 2027, muligvis med nogle mindre ændringer.

Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieskolers elevers egne billeder fra opholdet.

GHANA FOOD MOVEMENT

Ghana Food Movement har base i Accra, hvor flagskibet “The Kitchen” åbnede i 2024. De har nu 15 ansatte, 250 medlemmer, 10 farmere eller kooperativer, 30 “food entrepreneurs” og 20 kokke. De er en non-profit organisation, som lige nu har egenindtægter svarende til 20 procent af omsætningen. www.ghanafoodmovement.com

DELTAGER: DET VAR OVERVÆLDENDE

AF IB SALOMON

MØDET MELLEM GHANESISK OG DANSK MADKULTUR GJORDE DYBT INDTRYK PÅ

HEIDI ENGEN

“Jeg kan stadig ikke få armene ned, for det var simpelthen så overvældende”, lyder det begejstret fra ernæringsassistent Heidi Engen, da Ghana Håndslag fanger hende et par uger efter den kulinariske udvekslingsrejse, hun var en af deltagerne på.

Otte studerende fra Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieskoler deltog i den to uger lange rejse, hvor de havde base i Accra, men hvor de også kom uden for byen. Deres værter var Ghana Food Movement, og Ghana Venskab stod for en del af den praktiske tilrettelæggelse samt for ansøgningen af de midler fra Globus-fonden der gjorde den kulinariske udveksling mulig.

Heidi Engen følte sig i en helt anden verden og mødte mad og råvarer, hun som dansk ernæringsassistent aldrig før havde arbejdet med. Det skete bl.a. på de enorme Nima Market i Accra, hvor Heidi takket være sin nysgerrighed hurtigt kom i kontakt med nogle af de handlende og bl.a. fik lov til at røre med i en af de kæmpestore gryder, der bliver brugt til tilberedning på stedet. “Det giver respekt at mærke, hvor meget arbejde der bliver lagt i madlavningen”, siger Heidi, der under et besøg på en kakaoplantage også så, hvor hårdt arbejde det er at høste kakao med machete: “Det var en ældre dame, der havde plantagen, og jeg må sige, at jeg har fået et helt andet syn på kakao ved at se, hvor omfattende en proces der ligger bag”, siger Heidi.

Det danske hold og de ghanesiske værter fra Ghana Food Movement gik sammen om en afslutningsmiddag, hvor man prøvede at hente noget fra begge madkulturer, og det blev bl.a. til nogle forrygende hotdogs med meget utraditionelt fyld.

Socialt fungerede rejsen rigtig godt. De danske deltagere kendte ikke hinanden på forhånd, men det kom de til. “Seks kvinder i samme soveværelse gør jo sit”, siger Heidi, der selv lige har afsluttet sin uddannelse og nu har fået arbejde på et kommunalt plejecenter i Vesthimmerland. Her bliver det nok ikke til så meget ghanesisk mad, erkender hun. “Men i weekenden lavede jeg fufu og peanutsuppe, og jeg fik da både min mand og min søn på 10 år til at smage det - og de kunne faktisk godt lide det”, fortæller hun - og tilføjer, at hun meget gerne vil til Ghana igen.

BOGANMELDELSE

JIM HØJBERG: GÅ EFTER BOLDEN UDGIVET AF FORFATTERSKABET.DK

GÅ EFTER BOLDEN: SUCCES OG TRAGEDIE I SAMME BOG

AF INGER ANNEBERG

HVER ÅR REJSER TUSINDVIS AF UNGE AFRIKANERE TIL EUROPA FOR AT FORFØLGE EN DRØM OM EN PROFESSIONEL FODBOLDKARRIERE. DEN REJSE, SOM FOR NOGLE GANSKE FÅ ENDER MED AT BLIVE EN SUCCES, ER BESKREVET I JIM HØJBERGS NYE UNGDOMSBOG ”GÅ EFTER BOLDEN” – MED UNDERTITLEN ”EN GHANESISK DRENGS FODBOLDEVENTYR”.

Jim Højberg er inspireret af en autentisk historie om fodboldspilleren Ebenzee Ofori, som han lærte at kende og blev venner med, da Ofori spillede for Vejle Boldklub fra 2022 og to år frem. I dag spiller Ofori for en irakisk klub.

Bogen bygger på Oforis vej fra drengeårene i en forstad til Kumasi til en karriere i Europa og det ghanesiske landshold. Han har siden brugt noget af indtjeningen fra sin succes til at finansiere et fodboldakademi i Kumasi. Inden da må han som en anden grim ælling udholde forhold, som for en udenforstående virker horrible. Det gælder for eksempel kombinationen af hård træning, slidsomt arbejde og konstant sult på det fodboldakademi i det østlige Ghana, hvor han træner i en periode. Alligevel står han det igennem, mens flere af hans venner, som vi også følger, giver op.

Bogen skildrer også nogle af de drenge, det ikke lykkes for. Selv om deres familier vil ofre sig langt hen ad vejen, har de andre udfordringer, sygdom og fattigdom, som familiens penge skal gå til.

Nogle af de unge bliver ganske enkelt snydt og bedraget, som for eksempel vennen Yakubu, der på løfter om en kontrakt med en engelsk klub betaler en falsk agent et stort beløb plus flybillet til England. Men da han når frem, findes der ingen kontrakt. Han ender som opvasker på en cafe

– den side af historien som også kan kaldes for moderne slavehandel. Bagmændene for dette marked findes også i Ghana, som det er skildret i en artikel i Information fra 2020: ”Fodbolden var Dennis’ chance for et bedre liv – i stedet endte han som slave for europæiske klubber”. Dennis har i dag asyl i Italien, fordi bagmændene i Ghana vil hævne sig på ham, hvis han kommer tilbage og fortæller om bedrageriet.

Men for Ofori lykkedes det altså, og det er skildret fint i bogen, hvordan han slider sig frem. Både med fodboldstekniske detaljer, som sikkert vil indfange unge læsere med interesse for sporten og med gode detaljer om de sociale kompetencer, det også gælder om at have, når man skal kæmpe sig vej gennem en stærkt konkurrencepræget verden. Flere af hans venner klarer det ikke og må opgive drømmen.

Oforis startsted bliver i Stockholm i den svenske klub AIK – og han tager afsted uden nogensinde at have hørt om hverken landet, byen eller klubben, men klubben har gode erfaringer med at tage imod unge afrikanere og tage vare på dem. Siden fører det ham til en plads på det ghanesiske landshold og til at spille i Tyskland, USA og altså også et ophold i Danmark.

FEM PROFESSIONER

DELTOG I STUDIEREJSE

HØJSKOLEDAG MED FOKUS

PÅ

KUNST OG UDVIKLING

Ghana Højskoledag holdes i år lørdag den 14. november på Silkeborg Højskole. Temaet er Kunst, kultur og udvikling. Temaet er valgt med inspiration fra det program, vi har i Ghana der beskæftiger sig med kunst og udvikling: Art of Change som er en del af E4L-programmet. Venskabsudvalget planlægger dagen sammen med ungdomsudvalget, og der kommer en eller to kunstnere fra Ghana. Indbydelsen udsendes omkring 1. september.

SPECIALE OM

LOKALT LEDERSKAB

I februar og marts tilbragte Teresa Mundbjerg en måned i Tamale, hvor hun udførte feltarbejde i forbindelse med sit speciale. Noget af tiden arbejdede hun sammen med GV’s samarbejdspartner YEFL. I specialet ser hun på lokalt lederskab og på de frivilliges rolle, herunder hvordan man involverer dem. Ghana Håndslag skriver nærmere om Teresas speciale i vores næste udgave. Læs også lederen i dette nummer.

SKRUER LIDT NED FOR BLUSSET

I februar og marts var seks sygeplejestuderende på studierejse til Nordghana, og til september rejser et nyt hold på otte af sted. De bliver hold 14, og dermed har i alt 157 studerende siden 2018 deltaget i seks ugers kurser i det valgfag, der kaldes Sundhed og Samfund. To af ugerne tilbringes i Danmark, fire uger

i Nordghana, hvor deltagerne en del af tiden er indkvarteret i compounds hos familier, der bor i landsbyer i omegnen af Tamale. De er her i praktik på klinikker og hospitaler. Studierejserne arrangeres af VIA University i samarbejde med Ghana Venskab i Danmark og YEFL i Ghana, og selv om de nyeste hold er mindre end de fleste foregående, så håber og tror studieleder Helle Stensgaard Karlsen fra VIA University, at valgfaget overlever den studiereform, der vil blive gennemført fra næste efterår, for tilbagemeldingerne er hver gang yderst positive.

STORT DYK I ULANDSBISTAND

Det bliver kaldt Trump-effekten, og den er virkelig stor, for land efter land har fulgt i sporene på USA og skåret ned på udviklingsbistanden, viser en opgørelse, som Jesper Holdgaard har udarbejdet for Globalnyt. Tyskland har fx skåret 17 % ned, Frankrig 11 %, Storbritannien 11 % og Japan 5,6%. Trods nedskæringerne er Tyskland nu verdens største donor. Kun fire lande i verden lever nu op til målsætningen om at yde mindst 0,7 % af bruttonationalproduktet: Norge (1,03 %), Luxembourg (0,99 %), Sverige (0,85 %) og Danmark (0,72%). I USA udgør bistanden nu 0,09 % af bruttonationalproduktet. Aldrig før har der været så stort og så pludseligt et fald i bistanden, og konsekvenserne er allerede store med manglende hjælp til humanitære kriser.

GHANAS UDDANNER NU

EGNE METEOROLOGER

Et treårigt samarbejde mellem danske DMI og Ghana Meteorological Agency (GMet) har blandt andet medført, at Ghana nu selv kan uddanne flyvemeteorologer - de meteorologer, der udarbejder vejrudsigter for lufthavne og flytrafikken. Ghana har nu 34 certificerede flyvemeteorologer, og i marts blev de senest uddannede hold fejret på den danske ambassade i Accra. Samarbejdet omfatter også oplæring i systematisk indsamling og digita-

Fra den studierejse for sygeplejestudende lisering af vejrobservationer - data, som bruges til at opbygge vejrmodeller.

MINDST 55 GHANESERE

DRÆBT I UKRAINE

Omkring 270 ghanesere er blevet lokket til Rusland med løfter om spændende arbejde og høje lønninger, men i Rusland viste det sig, at de i stedet skulle kæmpe på russisk side i Ruslands krig mod Ukraine. Mindst 55 er siden blevet dræbt, oplyste Ghanas udenrigsminister Samuel Okudzeto Ablakwa under et besøg i Ukraines hovedstad, Kiev. I Rusland gennemgik ghaneserne tre ugers træning inden de blev sendt til fronten. I alt skønnes over 1700 afrikanere fra 36 forskellige lande at være rekrutteret til at kæmpe på russisk side, men ingen lande har mistet så mange landsmænd i krigen som Ghana.

NEDTUR FOR CHRISTIAN FRIIS BACH

Det vakte opsigt, da Venstres folketingsmedlem Christian Friis Bach op til valget i marts foreslog at nedskære ulandsbistanden med milliarder - milliarder, der i stedet skulle finansiere øgede udgifter til forsvaret. Forslaget vakte især opsigt fordi det blev fremsat af netop ham, for Christian Friis Bach har gennem tiden blandet andet været formand for Mellemfokeligt Samvirke, aktiv i Amnesty International og fra 2011-2023 var han udviklingsminister og frem til valget var han formand for Udenrigspolitisk Nævn. Ulandsbistanden blev ikke noget stort emne i valgkampen, og selv Venstres Ungdom gik imod forslaget fra Christian Friis Bach, der da også fik et dårligt valg - så dårligt, at han måtte forlade Folketinget og nu vil hellige sig sit lille landbrug i Nordsjælland.

KONGERIGET KUBALA

UDVIST

FRA SKOTLAND

Ghaneseren Kofi Offeh etablerede for nogle år siden et

selvbestaltet kongerige i Skotland, nærmere bestemt i en skov ved Jedburgh i den sydlige del af landet. Han gav riget navnet Kubala, og stort var det ikke, for det talte kun ham, en dronning Nandi og en tjenestepige. Hverken de lokale eller myndighederne var vilde med kongeriget, så det førte til, at Kofi Offeh blev anholdt og udvist til Ghana. Ved ankomsten til landet bebudede han, at han nu planlægger at genrejse sit kongerige i Ghana.

GENERALFORSAMLING MED VALG AF NY FORPERSON

Ghana Venskabs generalforsamling finder sted i Odense torsdag 18. juni. På generalforsamlingen skal der bl.a. vælges ny forperson, da GV’s forperson siden 2015, Katrine Skamris, har meddelt, at hun stopper. Medlemmer af GV får særskilt indkaldelse til generalforsamlingen.

Udover at være forperson for Ghana Venskab i 11 år, har Katrine repræsenteret os som forperson for CISU’s bestyrelse i årene 2017–2023. Til daglig arbejder hun med økonomi og administration i udviklingssektoren – senest i Globalt Fokus og nu i Udenrigsministeriet.

Kom og vær med til at sige tak til Katrine for hendes kæmpe indsats!

Kingdom of Kubala Foto: www.express.co.uk

www.ghanavenskab.dk/vær-med

Ghana Venskab har brug for alle dets medlemmer og gerne flere endnu!

Medlemskab er vigtig for Ghana Venskab som en medlemsbaseret forening. Det sikrer bl.a. folkelig forankring, legitimitet, god ledelse og økonomisk stabilitet. Et konkret eksempel er, at pengedonationer og gaver kun er fradragsberettigede, hvis Ghana Venskab har minimum 300 medlemmer. Det har vi også i år. Men efter flere år med cirka 350 medlemmer er vi nede på 323 medlemmer.

Derfor: Meld dig, et familiemedlem eller en ven ind i Ghana Venskab. Det koster kun 200 kr. eller 100 kr. for en studerende.

Indmeldelse sker lettest via www.ghanavenskab.dk/vær-med eller skriv til os på gv@ghanavenskab.dk

GHANA VENSKAB (GV)

SEKRETARIAT

Klosterport 4T, 3, 8000 Århus C Tlf. 61 41 71 52 / gv@ghanavenskab.dk

MEDLEMSKAB

200 kr. om året (100 kr. for studerende), tegnes ved henvendelse til Sekretariatet eller ved at indbetale beløbet på 8401-1065459.

GHANA HÅNDSLAG

Ghana Håndslag udgives af Ghana Venskab. Håndslag udkommer to gange årligt. Kontakt redaktionen på ibsalomon8300@gmail.com.

REDAKTION

Inger Anneberg, Ib Salomon, Pia Asvig, Thomas Grotkjær Nielsen og Birgitte Dahl.

Layout: Dahl Grafisk Design

Tryk: Grafisk Forum

Forsidefoto: Sandro Masai underviser i performance art til Art of Change workshop i Tamale .

Foto: Lise Grauenkær

Oplag: 450 eksemplarer