

INDHOLD
GEOFORUM
Medlemsblad for Geoforum Danmark, der er en ideel forening, som på landsplan arbejder for at fremme den samfundsmæssige nytte af geografisk information.
Geoforum Danmark
Kalvebod Brygge 31 1560 København V Tlf. 38 86 10 75
ISSN 1602-4435
Redaktør og grafiker
Mette Borg mbo@geoforum.dk geoforum@geoforum.dk https://geoforum.dk
Forsideillustration
Temanummer om Kommunal automatisering
Kommende numre
Deadline
Nr. 273 10. marts 2026
Nr. 274 10. april 2026
Nr. 275 15. maj 2026
Nr. 276 14. august 2026
Nr. 277 15. september 2026
Nr. 278 6. oktober 2026
Nr. 279 16. november 2026
Annoncer i bladet
Se annoncepriser på https://geoforum.dk/annonce
AKTIVITETER I GEOFORUM
AKTIVITETER I GEOFORUM I DEN KOMMENDE PERIODE
1.3. GEOFORUM nr. 272 udkommer – Tema: Kommunal automatisering
1.3. Vi lukker for indsendelse af idéer til Kortdage 2026
2.3. Online møde i Geoforums forretningsudvalg
2.3. Online planlægningsmøde i Arrangementsudvalg Øst
5.3. Kontingentopkrævning i Geoforum
5.3. Møde i Kortdagsudvalget 2026 – København og virtuelt
10.3. Ekstern deadline til GEOFORUM nr. 273
11.3. Møde i Geoforums Standardiseringsudvalg – København og virtuelt
12.3. Bestyrelsesmøde i Geoforum – København og virtuelt
20.3. Kursus: Grundlæggende programmering i Python – København – Kompetenceudvalget
24.3. Online møde i GI Nordens bestyrelse – Jesper Skovdal deltager for Geoforum
1.4. Vi åbner for indsendelse af abstracts til Kortdage 2026
1.4. GEOFORUM nr. 273 udkommer – Tema: Mobilitet
LEDER
Robotter og automatisering bidrager med assistance og nyttig
tidsoptimering - snarere end frygt for fyring af kolleger
AF ANNE ULRIKSEN DYBKJÆR, BESTYRELSESSUPPLEANT I GEOFORUM
Gennem de seneste år kan de fleste af os formentlig genkende at have stået i en situation, hvor enten vi selv eller dem omkring os på samme tid har bragt en nysgerrighed og frygt frem i lokalet. En nysgerrighed på de teknologiske muligheder, som automatiske processer, effektiviseringsløsninger og RPA bringer. Samtidig er der i flere af situationerne også blevet stillet spørgsmål ved den følgevirkning, teknologierne vil bringe på etablerede arbejdspladser, og om det i yderste tilfælde kan bidrage til opsigelse af en værdifuld kollega.
Heldigvis må det siges, at den mulige tvivl tilskyndes at blive tildelt meget lidt opmærksomhed i dag. I stedet opfordres vi til at omfavne mulighederne med den tidsbesparelse og optimering, som teknologien bringer med sig.
Der findes mange eksempler på nyttig anvendelse. Gennem dette medlemsblad præsenteres et udsnit heraf eksemplificeret ved konkrete arbejdsområder og perspektiveret til yderligere gevinstrealisering i fremtiden.
Med målrettet anvendelse af RPA-robotter kan der i den kommunale forvaltning ressourceoptimeres mange arbejdstimer årligt. En software-robot kan oplagt anvendes til den del af en arbejdsgang, der ikke kræver faglig indsigt, men blot er en sekvens af handlinger – det værende eksempelvis et indledende behov for screening, der udmønter sig i en rapport, som fagmedarbejderen kan bruge som
Temanummer
Dette temanummer af GEOFORUM handler om kommunal automatisering. Vi tog emnet op ved Kortdage 2025, hvor der viste sig en bred interesse herfor.
Vi dækker i dette temanummer en række forskellige aspekter af kommunernes arbejde med effektivisering af arbejdsgange. Igennem en række eksempler på brugen af geodata i kombination med ny teknologi, herunder

udgangspunkt for sin kerneopgave. Dels er denne aktivitet tidsbesparende, men viser sig også vidensbevarende ved opgaver, der kun udføres sjældent.
Anden software end RPA kan ligeledes bidrage til en bedre ressourceprioritering i samarbejdet mellem flere fagområder. Med det rette værktøj stillet til rådighed, kan kommunernes planlæggere fx selv definere en geometrisk afgrænsning for derefter at modtage et relevant udsnit af grundkortet i det rette filformat. Dét optimerer arbejdsgangen ligesom det frigiver tid hos GIS-medarbejderne.
Mange fagområder beskæftiger sig i dag med beredskab, nødplaner og krisehåndtering for – til et givent niveau – at være forberedt, hvis der opstår en hændelse af alvorlig karakter. Vi er blevet vant til at have store datasæt tilgængelige med oplysninger af bred karakter. På samme tid viser det sig som en sårbarhed, at vi ikke er sikret adgang til netop disse datasæt i en krisesituation. Også her er det givende at forberede sig gennem automatiske processer, så der kan fremfindes en backup af kritiske datasæt, der kan tilgås offline.
Erfaringerne fortæller enstemmigt, at der er mange perspektiver for implementering af digitale værktøjer for at optimere processer, reducere sårbarheder og øge sikkerheden. Mulighederne spænder vidt, og det er vigtigt, at vi lader os inspirere og udnytter de mange potentielle gevinster.
Rigtig god læselyst!
robotter, vises det, hvor man kan automatisere de tunge regelbaserede opgaver og derved frigøre tid til kerneopgaven for medarbejderen.
Næste temanummer bliver til april, og det kommer til at handle om mobilitet. Hvis du har lyst til at bidrage med artikler til GEOFORUM, så skriv til redaktør, Mette Borg, mbo@geoforum.dk.
Automatisering – mange værktøjer er i spil
Siden digitaliseringens indtog i de kommunale forvaltninger har en automatisering af arbejdsgange været i gang. Mange typer af værktøjer og systemer – det er fx triggers i databaser, fraser til at sætte ind i afgørelser eller skabeloner i dokumentåndteringssystemer og tekstbehandlings-programmer – har effektiviseret de kommunale sagsbehandleres arbejde.

Grundet behovet for at bære data fra et fagsystem til et andet eller til at registrere data, som sagsbehandlingsprocessen skaber i ESDH eller i en geodatabase, har man ønsket at automatisere. Svaret har ofte været investeringer i integrationer mellem fagsystemer, GIS løsninger, ESDH og forskellige fagpakker.
Integrationerne er ofte skræddersyet til komplekse systemkæder, hvor selv mindre opdateringer eller forandringer i fx datamodeller giver behov for ændringer i integrationerne. Det er bekosteligt og kan skabe en uhensigtsmæssig afhængighed af enkeltleverandører, og det gør det vanskeligt at udskifte eller modernisere enkeltdele i det digitale landskab og at reducere kommunens teknologiske handlefrihed.
Som et alternativ til integrationer og små værktøjer og genveje har Robotic Process Automation (RPA) gjort sit indtog i de danske kommuner. Gennem de allerede eksisterende brugergrænseflader til fagsystemer kan RPA efterligne de tastetryk, som en sagsbehandler normalt ville udføre. Softwarerobotterne kan udføre de samme tværgående processer uden behov for dyre API’er eller hårdkodede koblinger mellem systemerne.
Med RPA er fulgt en større fleksibilitet, hvilket skaber et bedre grundlag for konkurrence i markedet og kan reducere driftsudgifterne.
Dokumentation og ensretning af opgaveløsningen
Automatisering ved hjælp af RPA forudsætter detaljeret kortlægning og dokumentation, som i sig selv er værdifuld. Kortlægningen skal omfatte hele arbejdsgangen, herunder involverede systemer, data, beslutningspunkter, variationer og undtagelser.
Opgaven kan med fordel kortlægges af de sagsbehandlere, som normalt løser opgaven – eventuelt faciliteret af en proceskonsulent. Det giver mulighed for at identificere uhensigtsmæssige arbejdsgange, manuelle trin og variationer i opgaveløsningen, som så kan reduceres eller elimineres. Kortlægningen bidrager dermed til optimering og standardisering, uanset, om opgaven efterfølgende automatiseres eller ej.
Kunstig intelligens (AI) kan benyttes til at skrive dokumentation og til analyse af kommunens automatiserede workflows. Fælles elementer, mønstre og gentagne procestrin på tværs af 4
AF STINE CASMOSE CHRISTIANSEN, LOLLAND KOMMUNE
FME er automatisering
Automatisering har aldrig været nemmere. Der er mange værktøjer på markedet. FME har stadig en unfair fordel i forhold til sine konkurrenter i håndtering af BIM-, CAD- og geodata.
Med FME kan du automatisere opdatering og tilpasning til dine forskellige systemer med færdige grænseflader. Fra og til databaser, realtid, forretningssystemer, interne og eksterne API’er og apps.
DAF2 er nu i produktion og allerede 1. april lukkes tjenester ned i den gamle Datafordeleren.
FME kan være nøglen til en gnidningsfri overgang til den moderniserede Datafordeler.
Vi er en del af transitionsnetværket og tilbyder gratis støtte til vores brugere, bland andet:
Webinarer
Workshops
Testlicenser
DAF2-transformers i FME-hub
Eksempler på GitHub
Hold øje med https://dataflow.center for aktuelle tider og tilmelding. Kontakt Mik med dine tanker, spørgsmål og behov. De styr hvad vi laver.
Sweco er FME Partner med Safe Software, og vi har certificerede medarbejdere, som forhandler, supporterer og uddanner i FME.
Du finder webinarer, kurser og inspiration på https://dataflow.center
Kontaktperson: Mik Wulff Thomsen mikwulff.thomsen@sweco.dk
www.sweco.dk
opgaver og fagområder kan identificeres og danne grundlag for at ensrette og genbruge proceskomponenter. På den måde sikres en øget kvalitet og en reduceret kompleksitet.
Eksempelvis kan AI vedligeholde information om hvilke RPA-workflows, der læser fra eller skriver til kommunens geodatabase og til hvilke tabeller, så der tages højde for dette fx ved databaseskift.
Fokus på forskellige typer sagsgange
Det er oplagt at se på sagsgange med et stort volumen, når man skal starte automatiseringsopgaven. Men der kan også være store fordele ved at automatisere opgaver, som både er komplekse og sjældent forekommende.
I mange kommunale fagområder findes der arbejdsgange, som kun udføres få gange om året, men som kræver detaljeret systemkendskab og forståelse af flere sammenhængende trin. Medarbejderen skal ofte genopfinde processen hver gang, og risikoen for fejl bliver større. Samtidig bliver opgaverne sårbare over for personaleudskiftning, fordi viden er bundet til enkelte nøglepersoner.
Her fungerer RPA som en stabiliserende og vidensbevarende løsning. Når en robot én gang er sat op til at udføre en sjælden, men kompleks opgave, kan den reproducere processen præcist hver gang – uanset hvor lang tid, der går imellem.
Lolland Kommunes erfaringer med RPA på spildevandsområdet
Lolland Kommune har gennem nogle år benyttet softwarerobotter til forskelligartede opgaver. Dette eksempel omfatter arbejdet med spildevandshåndtering i det åbne land, hvor myndighedsopgaven er omfattende og rummer en række successive trin.
Processerne administreres gennem webGIS, hvor hver sag registreres og følges, mens ESDH systemet SBSYS håndterer dokumenter, sagsparter og den formelle sagsstruktur. Myndighedsarbejdet følger enkeltsagsprincippet, og kræver oprettelse af en ESDH-sag for hver enkelt omfattet ejendom, samt en lang række af successive registreringer, undersøgelser og henvendelser til ejendommens ejer. Det har vist sig, at de mest ensformige dele af dette arbejdsflow kan løses af RPA.
Når denne softwarerobot aktiveres, tjekker den først, om der allerede eksisterer en aktiv sag på
adressen. Hvis det ikke er tilfældet, oprettes sagen automatisk i ESDH, og ejendomsoplysninger samt sagsparter tilknyttes. Robotten udsender automatisk spørgeskemaer til de involverede ejere, og den opdaterer samtidig WebGIS med sagsnummer, status og afsendelsesdato via direkte opdatering i kommunens PostgreSQL database. Senere i sagsforløbet ajourfører robotten også ejendommens status i BBR.
En fuldautomatisk proces
Robotten initieres af en sagsbehandler via en mail, og benytter derefter GUI-interaktion til at navigere gennem ESDH-systemet og udføre handlinger på samme måde som en medarbejder. Samtidig håndterer den opdateringer i webGIS og registreringer i BBR gennem brugergrænseflader. Det muliggør en fuldautomatisk proces uden behov for nye integrationer eller ændringer i de respektive systemer, og der er mulighed for hurtigt at tilpasse arbejdsgangene, hvis datastrømme, systemer eller organisatoriske behov ændrer sig.
Robotten reducerer den manuelle arbejdstid med omkring 30 minutter pr. sag, og kommunen har allerede gennemført cirka 250 sager via denne metode. Med omkring 2.200 sager, der stadig skal behandles, repræsenterer løsningen et stort effektiviseringspotentiale. Kvaliteten er generelt høj, og de fejl, der er registreret – fx dubletter eller forkerte partstilknytninger – vurderes som acceptable, fordi robotten udelukkende håndterer ufarlige processer som spørgeskemaer, mens den undgår afgørelser og personfølsomme oplysninger.
Værdifuld støtte og aflastning for medarbejderne
Robotten er en værdifuld støtte og aflastning for medarbejderne, som får bedre tid til opgaver, der kræver faglighed eller kompleks kommunikation.
Erfaringen er, at bestemte, afgrænsede dele af arbejdsgangen, særligt hvor registrering eller overførsel af data mellem flere fagsystemer indgår, er velegnet til automatisering, mens delopgaver, der varierer fra gang til gang, kræver medarbejderens vurdering og erfaring. Derfor kan en ambition om at automatisere en hel sagsgang være svær at opnå.
Geofokus
WebGIS til smartere dataanalyser og effektive arbejdsgange

Geofokus er et brugervenligt og kraftfuldt WebGIS, der gør det nemt at visualisere, analysere og dele data. Geofokus tilfører geospatial værdi til sagsbehandling og analyser og giver hurtig indsigt indenfor planlægning, miljø, transport og forsyning.
Har du husket at tilmelde dig forårets største GIS-konference
DANSK ESRI KONFERENCE
20. - 21. MAJ - ODENSE
Vi er i fuld gang med at sammensætte et inspirerende og fagligt stærkt program. Glæd dig blandt andet til disse tre spændende bruger-oplæg.

Kontakt os, hvis du vil vide mere om Geofokus Telefon 39 96 59 00



Martin Brandi
Aalborg Forsyning viser StikApp: et ArcGIS-baseret system til registrering af nye kloakstik med koter og fotos – fra felt til DANDAS, monitorering og færre fejlkoblinger.
Cæcilie Søgaard Laursen
Få indsigt i, hvordan Vejdirektoratet har valgt mellem desktop- og webbaserede ArcGIS-løsninger i to konkrete cases – og hvilke krav, brugerbehov, integrationer og driftsstrategier der afgør platformvalget.
Mads Borggaard
Se, hvordan Lemvig Kommune med en Python/Django-webhook i ArcGIS Enterprise automatiserer opgaver og notifikationer på tværs af Survey123, Field Maps og Workforce, så kritiske hændelser håndteres med det samme.

Åh nej – kommer robotterne nu og overtager mit arbejde?
I Thisted Kommune er vi to faste robotudviklere, som siden 2019 har udviklet mere end 50 robotter. Robotterne arbejder med alt fra at forberede tilsynsrapporter på gylletanke, over udbetaling af refusion for fodbehandlinger, til udsendelse af påmindelses-SMS’er til tider hos tandlægen.
AF MORTEN CHRISTENSEN, THISTED KOMMUNE
Hvad er en robot egentlig, og hvad kan de gøre for at assistere vores kolleger i kommunen? En robot går under betegnelsen RPA (Robotic Process Automation), som er software-robotter, der automatiserer rutineprægede og regelbaserede opgaver i IT-systemer. Robotter er en god erstatning – eller en assistance – til de regelbaserede og ensformige opgaver, som udføres i hverdagen. Robotter skal heller ikke have løn (endnu), og kan køre på alle tider af døgnet.
Robotten gør kun, hvad den får besked på De robotter, vi laver i Thisted Kommune, kan ikke selv tænke. De gør kun, hvad de får besked på. De kan derfor ikke lave vurderinger i forhold til sager. Det er en opgave for fagpersonalet, men vi understøtter dem ved at præsentere data struktureret, så de kan træffe en afgørelse.
”Åh nej – kommer robotterne nu og overtager mit arbejde, så jeg bliver arbejdsløs?”. Det var en frygt, jeg havde på mine kollegers vegne, da jeg startede. Sådan hænger det heldigvis ikke sammen –tværtimod! Vi kommer og hjælper kolleger, som allerede er begravet op til halsen i opgaver.
En hjælp til det trælse og tidskrævende arbejde Vi hjælper med noget af det måske trælse og tidskrævende arbejde, så medarbejderen kan fokusere på den del af arbejdet, som har noget med borgerne at gøre. Når en afdeling får en robot, beder vi altid kolleger at tænkte på den som en ny hjælpsom kollega.
Et godt eksempel er robotten Othello. Det er en af de robotter, vi har lavet i Thisted Kommune for Teknik, Erhverv og Beskæftigelse, som anvender kortdata i sit arbejde. Hvorfor navnet Othello? Vores robotnavne kører efter alfabetet, hvor området, der ønsker en robot, får tildelt det bogstav, vi er kommet til, og så er der stort set
fri leg til at navngive robotten. Så navnet kommer nok fra en kageglad afdeling.
Othellos opgavebeskrivelse lyder som følgende: Indsamle materiale fra forskellige systemer til brug for sagsbehandler ved screening af ubehandlede potentielle overtrædelsessager vedrørende beskyttet natur. Thisted Kommune er inddelt i ti områder, hvor der i GIS er indtegnet polygoner for hver matrikel, der skal screenes.
Tidsbesparelser at hente
Ud fra en udførlig opgavebeskrivelse er der blevet lavet en business case, hvor vi har udregnet hvor meget tid, der i dag bliver brugt på manuelt at udføre opgaven, og hvor meget af dette, Othello vil kunne udføre i stedet for. Det er robot-ejerne, som har taget tid på de delprocesser, de selv melder ind – inklusiv små afbrydelser som at hente kaffe og blive afbrudt af telefonen.
For hver sag, som Othello arbejder på, vil de spare 7½ time i sagsarbejde, og med en estimeret opgavemængde på 30 opgaver, vil robotten årligt spare de medarbejdere, der kører ud og kigger på naturovertrædelser, for 225 timer bag skærmen.
En proces for arbejdsgangen ved en potentiel overtrædelse
Arbejdsgangen starter med, at RPA-teamet får tilsendt en liste af overtrædelser, som fagpersonalet har fundet via GIS-kortet. Ud fra denne liste,

oprettes der sager i vores ESDH-system (SBSYS). Når sagerne oprettes, laves de på en styringsreol, så medarbejderne (og Othello) nemmere kan arbejde videre med sagerne. For at få Othello til at arbejde, rykkes en sag over på hylden ”Klar til RPA”, som Othello tjekker hver aften.
Noget af det første, Othello gør, er, at den åbner KortInfo, og henter en konfliktsøgningsrapport ud fra den overtrædelse, den arbejder med. Derefter aktiverer den på skift lag, hvor der er taget ortofotos af stedet, hvor overtrædelsen er. Den tager et billede og gemmer det til senere, så medarbejderen efterfølgende hurtigt kan danne sig et overblik over stedet, hvor den potentielle overtrædelse har været i de seneste 40-50 år.
Konkret mangler vi lagene fra 2008 og 2014, så vi skal ind på Miljøportalen og tage disse billeder. Disse billeder bliver ikke lige så præcise som i vores eget KortInfo, da vi kun kan søge på matrikelnummer inde på Miljøportalen, hvilket ikke er præcist nok for den overtrædelse, vi arbejder med.
Herefter åbnes E-arkiv for at finde ud af, om der findes nogle gamle filer på arkivet for matriklen, som kunne have betydning for sagsbehandlingen. Det samme gøres med Weblager, men da der kan ligge mange filer herinde, som er mindre relevan-
te, indsættes i stedet et link, som fører direkte til matriklen i Weblager, så medarbejderen selv kan vurdere hvilke filer, der er relevante for sagen.
Et screeningsskema til medarbejderens tilsyn
Nu har Othello samlet al den information, den skal bruge til at udfylde et screeningsskema, som skal overdrages til medarbejderen, der skal videre på tilsyn. Othello opretter et tomt screeningsskema, og begynder at hive informationer ud af den oprettede sag, konfliktsøgningsrapporten, de billeder, den har taget fra KortInfo og Miljøportalen, og link til de filer, den eventuelt har fundet i E-arkivet og på Weblager. Data fyldes derpå ind på de korrekte pladser i skemaet.
Skemaet er nu færdigt og lægges på sagen, som flyttes til hylden ”Klar til sagsbehandling”. På denne måde ved medarbejderne, at Othello er færdig med dens del, og de kan overtage arbejdet.
Frigør tid til kerneopgaven Ovenstående er et eksempel på en af de tunge regelbaserede opgaver, som robotten understøtter medarbejderne med ved at udføre et stykke arbejde. Det giver ikke mere værdi at lade medarbejderen selv udføre dette arbejde. I stedet frigøres tid til kerneopgaven for medarbejderen.
Effektivisering i Silkeborg kommune med FME
I Silkeborg Kommunes afdeling for teknik og miljø har vi brugt FME til at understøtte arbejdsgange i mere end 10 år. Understøttelsen er med til at effektivisere de mere rutinetunge opgaver.

Figur 1: i FME opbygges programmerne med moduler med prædefinerede funktioner. Ved at forbinde dem, kan man lave mere avancerede løsninger.
AF NIKOLAJ GRØNBÆK OLESEN, NANNA LODAL MORTENSEN OG LARS BOMHOLT DAMGAARD, SILKEBORG KOMMUNE
FME (Feature Manipulation Engine) er et relativt nemt tilgængeligt ”no code” programmeringssoftware, der tillader at konstruere både små og store løsninger til de daglige opgaver i kommunen. Her gælder det både enkelte analyser, automatiserede udregninger og databehandling, samt selvbetjeningsløsninger, som kolleger kan bruge til hjælp i deres arbejdsgange, se figur 1.
Softwaren er pænt udbredt i kommunerne i Region Midtjylland, hvor GeoMidt faciliterer et netværk for brugere af FME blandt de midtjyske kommuner, samt Vejdirektoratet, Naturstyrelsen og Aarhus Vand. Her bliver der i fællesskab vidensdelt, givet inspiration og løst problemer for kollektivt at styrke brugerne.
Løbende bliver FME videreudviklet, der kommer regelmæssigt nye funktioner til, og samtidig findes der et fint online fællesskab, hvor der kan findes og efterspørges løsningsforslag, når man støder på problemer. Funktionerne i programmet er ”notebaserede”, og udføres ved at importere og sammensætte moduler med prædefinerede enkeltfunktioner, som forbindes til at kunne udføre mere avancerede udregninger og data behandling. Dette gør programmet relativt nemt at bruge uden behov for kendskab til egentlige programmeringssprog.
En løsning på hverdagsarbejder i kommunen
At man ikke koder programmerne fra bunden gør dog også FME mindre fleksibelt i et vist omfang.
Derfor skal det nok ikke ses som en løsning til udvikling af helt store stykker software, men som løsning på mange hverdagsarbejder i kommunen er det et glimrende værktøj.
Programmet består af to licenser med hver deres funktion. I FME Form bygger man funktionerne op, og heri kan man også køre dem enkelteltvis i programmet. I FME Flow udstilles de funktioner, man har bygget i Form, så de kan konfigureres til at køre automatisk eller udstilles, så kolleger kan tilgå dem igennem en internetbrowser.
Eksempler på automatiseringer I denne artikel giver vi eksempler på nogle af de mange løsninger vi har bygget igennem tiden, og forhåbentligt kan vi på den måde give et indtryk af og inspiration til, hvordan man kan bruge FME i den kommunale hverdag. Vi har opdelt vores udviklede programmer i automatiseringer og selvbetjeningsløsninger.
En stor del af de opgaver, der bliver løftet med FME i Silkeborg Kommune, er rutinemæssigt download af data. Her hentes data fra nationale databaser på daglig, ugentlig eller månedlig basis. Dette gøres for at sikre mere stabilitet og nemmere tilgang til data, når data udstilles igennem vores webGIS-platform. Dette sker helt automatisk, når først funktionen er bygget og
opsat, og med indbyggede alarmer sikrer vi, at vi bliver informeret pr. e-mail, hvis der skulle ske fejl i processen.
Et andet eksempel er, at vi henter og gemmer en opgørelse af kommunens befolkning i starten af hver måned. Overblikket over til- og fraflytninger, fødsler og døde sammen med det samlede befolkningstal har stor økonomisk betydning for kommunen, og det bruges af vores analyseafdeling. Indsamlingen af befolkningsdata bidrager til vigtig information både til kommunens ledere og politikere.
Eksempel på selvbetjeningsløsning En anden meget nyttig funktion, som kommunen bruger, er muligheden for at udstille de programmer, der bygges i FME; de såkaldte FME Flow-apps Her gøres funktionerne tilgængelige for kolleger, så de ved at give visse input kan køre en konkret funktion, som man kender det fra så mange andre webapplikationer.
Her har vi bl.a. udviklet en løsning til vores planafdeling, der via appen kan få udskrevet et udsnit af grundkortet som DWG-fil (CAD-format). Filen indeholder geometrier på fx veje, bygninger og grønne områder, og den bliver ofte brugt til visualiseringer i nye lokalplaner. Dette er en opgave, der tidligere er udført manuelt, men automatiseringen af denne slags ad hoc-opgaver frigiver selvsagt tid for GIS-teamet og mindsker samtidig ventetiden i planafdelingen.
Funktionen består af en simpel mulighed for at indtaste sit medarbejdernummer og tegne en firkant på et kort. Appen sender derefter udsnittet af den tegnede firkant i DWG-format til brugeren pr. e-mail, se figur 2.
Automatisering af Den Grønne Trepart
En større løsning, vi har udviklet til vores naturteam, omhandler omlægningsplanerne til Den Grønne Trepart. I forbindelse med arbejdet med omlægningsplanerne og prioriteringen heraf har sagsbehandlerne behov for viden om et areal, hvilket fx kunne være overlap med fredskov og beskyttet natur, eller hvor mange lodsejere, der er inden for arealet. Når omlægningsplanen er klar til indberetning, skal der vedhæftes en beregning af den forventede CO2-effekt ved udtagning af arealerne.
Der er altså tale om omfattende beregninger for hvert enkelt projektområde, hvilket vil tage

2: Brugerfladen på FME flow-apps er som regel rimelig simpel. I dette eksempel markerer man en firkant på kort, som man kan få tilsendt i udsnit som DWG-fil.
sagsbehandlerne meget lang tid at udføre manuelt. Med vores udviklede FME flow-app kan de nu automatisk få udført disse beregninger og genereret et PDF-kort for det enkelte projektområde. Det tager cirka 10 minutter at udføre beregningerne for samtlige 50 projektområder, og dermed spares der store mængder tid for både sagsbehandlerne og GIS-medarbejderne, hvilket må siges at være nødvendigt i arbejdet med Den Grønne Trepart.
Et projekt til udbredelse
Vi ser FME som et stærkt effektiviseringsværktøj med et stort potentiale. Det har i noget tid været et ønske fra ledelsen i Teknik- og Miljøafdelingen at udbrede effektiviseringsløsninger, som kan hjælpe kolleger, og der er en god proces i gang, hvad det angår. En udfordring har dog været at formidle, hvad disse effektiviseringsløsninger kan, og hvordan de kan bruges til konkrete opgaver i afdelingen. Vores kolleger har som udgangspunkt ikke haft i tankerne, at der kunne udvikles løsninger fx til de mange forskellige rutineprægede sagsbehandlingsarbejder, de udfører.
Derfor er der blevet søsat et konkret projekt, der skal forsøge at udbrede opmærksomheden for de muligheder, FME-applikationer giver. Ønsket er, at kolleger fremadrettet også selv tænker i effektiviseringsønsker til deres mere rutinetunge opgaver.
Figur

Automatisering af offline beredskabskort
Det bliver stadig tydeligere, at prisen for højt integrerede online kortløsninger kan være øget skrøbelighed. Hvordan kan man automatisere sig ud af situationer, hvor man ikke kan regne med, at de normale systemer fungerer? I Københavns Kommune har vi forberedt os med en ny offline version af kommunens beredskabskort.

AF ANDERS RASMUSSEN, KØBENHAVNS KOMMUNE
Nedbrud ved globale internetudbydere, indtrængningsforsøg i danske forsyningsselskabers systemer og mislyde over Atlanten har udstillet skrøbelighederne i et stadigt mere integreret og cloud-baseret datalandskab. I oktober sidste år blev IT-systemer verden over påvirket af et teknisk nedbrud ved Amazon Web Services, og senere samme år blev bl.a. Vejdirektoratets online kort påvirket af nedbrud ved den globale udbyder Cloudflare.
Eksperter har kaldt hændelser som disse et wakeupcall, og det står klart, at vi er nødt til i højere grad at planlægge efter det uventede, da et nedbrud i en enkelt delkomponent kan kappe forbindelsen til hele datasystemet. Dette gælder ikke mindst i Geodatabranchen, hvis produkter kan være kritiske i netop de situationer, hvor de vante præmisser sættes ud af spil.
Afhængighed af infrastruktur
Et eksempel på dette er Københavns Kommunes beredskabskort. Personalet i beredskabet er om nogen bevidste om vigtigheden af hurtig adgang til pålideligt og tidssvarende geodata i en krisesituation. Hvis vandmasserne truer, har beredskabet fx adgang til oversvømmelsesscenarier og stormflodsplaner gennem online kort. Under mere alvorlige kriser kan kortet give information om beskyttelsesrum og kritisk infrastruktur.
Kortløsningen indeholder en bred række datasæt, men fælles for dem alle er, at det kan koste store summer – og i værste fald menneskeliv – hvis informationerne ikke når frem i tide.
Københavns Kommune har således en velfungerende beredskabsløsning, sandsynligvis lig mange andre danske kommuners. Løsningen kommer dog med et indbygget paradoks: netop den situation, hvor der er allermest brug for den, er også den situation, hvor der er størst sandsynlighed for, at løsningen er utilgængelig.
Der opstår derfor et spørgsmål om, hvordan man sikrer resiliens i de værst tænkelige nødsituationer uden at ofre de besparelser og den fleksibilitet, der følger af en højt automatiseret og webservicebaseret geodata-platform.
Fra online til offline løsning Kommunens beredskab har længe efterspurgt en offline løsning for geodata på beredskabsområdet. Set i lyset af den senere tids ændrede trusselsbillede er dette nu endelig blevet prioriteret. Slut-
produktet er ikke blevet en blændende fremvisning kontor effektivisering af den nyeste GIS-teknologi, men er derimod et eksempel på, hvordan man kan automatisere sig til noget manuelt og benytte komplicerede systemer til at skabe et produkt, der er så simpelt som muligt.
Rent teknisk består den offline løsning i den automatiske oversættelse mellem et online system (baseret på PostGIS, FME og Spatial Suite) til et offline system (baseret på QGIS og GeoPackages).
Ugentlige kørsler i kommunens FME-system indsamler datasæt fra interne og eksterne kilder og samler dem i en enkelt datafil på et fællesdrev, se figur 1.
For at automatisere indlæsningen af de næsten 500 lag i et QGIS-projekt benyttes bl.a. Spatial Suites WMS-tjenester og QGIS’ indbyggede Python-funktionalitet. Der har ikke været en tilgængelig skræddersyet løsning klar til oversættelsen fra online til offline. Det har derfor været

Figur 1: Skematisk visualisering af processen for skabelse af offline kort i Københavns Kommunes beredskab


nødvendigt at benytte en broget sammensætning af de forskellige værktøjer. Hovedfokus i udvælgelsen af metoder har dog været på, at det endelige produkt skulle være helt uafhængigt af omverdenen. Processen måtte gerne indebære et helautomatisk system med mange eksterne afhængigheder, så længe det resulterende offline kort kunne fungere helt uden forbindelse til licensservere, kortudbydere og kommunale databaser.
Tilbage til papirkort
Et andet fokus har været på, at det offline kort så vidt muligt skulle stemme overens med det online kort i forhold til det visuelle og brugeroplevelsen, se figur 2. I en krisesituation er det nødvendigt at kunne tilgå beredskabsdata uden unødige forsinkelser. Der er derfor sigtet efter, at beredskabspersonalet vil møde et genkendeligt kort trods skiftet til et nyt system.
Ud over den tekniske automatiseringsopgave har den offline løsning også indebåret en udarbejdelse af procedurer for det ansvarlige personale i kommunens beredskabsafdeling. Denne afdeling står for den løbende kontrol af den ugentlige kørsel samt af kopiering af QGIS-projektet og datafilerne ned på en offline harddisk. Dette manuelle trin sikrer, at der altid er en funktionel offline version af beredskabskortet tilgængelig, selv hvis den seneste
i Københavns Kommunes beredskab automatiske opdatering skulle være fejlet.
I en akut krisesituation, hvor både strøm og Internet fejler, står beredskabspersonalet klar med en computer og en printer til formålet. Der er derudover indkøbt en benzindrevet generator, så færdige kort fra det offline kort kan udskrives på papir. Driften af dette kan fungere i de fleste tænkelige nødsituationer, og personalet i felten kan orientere sig på papirkort uden at være nervøse for pludselig at miste forbindelsen.
Forhåbentlig en overflødig foranstaltning
Det offline kort er ikke tænkt som en erstatning til det online kort. I langt de fleste nødsituationer vil beredskabet fortsat benytte sig af den online løsning som hidtil. Faktisk forekommer det meget sandsynligt, at den offline løsning aldrig vil blive benyttet, da Danmark forhåbentlig aldrig vil stå i en situation, hvor det bliver nødvendigt.
Indsatsen bør dog ikke ses som spildte kræfter, men som en investering i kommunens resiliens i krisesituationer. Det, at løsningen kører i baggrunden, giver en tryghed for, at beredskabspersonalet vil kunne handle datadrevet i de fleste tænkelige situationer – og selv, hvis den kritiske infrastruktur trues af ekstremvejr, teknisk sammenbrud eller fremmede magter.
Figur 2: Et eksempel på den nogenlunde ens kartografi i det online kort (tv.) og det offline kort (th.)
Hvad er din civile status?
Gift med Freja, som til dagligt er folkeskolelærer. Sammen har vi for nyligt fået vores første barn, Bastian.
Hvad er din baggrund?
Jeg har været forbi flere forskellige IT-relaterede uddannelser. Lige fra IT-supporter til datamatiker med speciale i spiludvikling, og til sidst en bachelor i softwareudvikling fra Erhvervsakademiet i Århus.
Hvorfor valgte du i sin tid denne uddannelse/branche?
Computere og IT har altid været en af mine helt store interesser, lige siden jeg var lille. Derfor var der ikke meget tvivl om, hvilken retning jeg skulle gå efter folkeskolen. Jeg flyttede på skolehjem lige inden jeg blev 16 år, fordi den uddannelse, jeg ønskede, kun var tilgængelig i Ålborg, og så måtte jeg jo flytte efter den.
Hvad er din stillingsbetegnelse? Fortæl om dine arbejdsopgaver
Min mailsignatur siger Digitaliseringskonsulent, men min stilling er RPA-udvikler. Jeg deltager i stort set alle aspekter af udviklingen af automatiseringsrobotter – fra indledende møder om ønsker og behov, til oprettelse af dokumentation for arbejdsgangene og selve udviklingen af automatiseringsløsningen.
Hvad er vigtigt for dig i dit arbejdsliv?
At jeg aldrig kommer til at kede mig. Det betyder meget for mig, at der altid er opgaver at tage fat på. Hvis jeg venter på svar for at komme videre, finder jeg noget andet, jeg kan arbejde med imens.
Det er også vigtigt for mig at holde fri, når jeg har fri. Det kan godt være svært ikke at tage arbejdet med hjem, i forhold til at tænkte på mulige løsninger, eller hvordan jeg skal komme videre med opgaver. Men jeg åbner aldrig computeren derhjemme, for hvis idéen er god nok, kan jeg også huske den i morgen.
Hvor i branchen kan du se, at der er noget, som rykker? Man kan ikke tale automatisering uden også at tale om AI. Der er både agenter og store LLM-modeller til rådighed, som kan hjælpe med sagsbehandling og det daglige arbejde. Før i tiden sagde man ”Jeg googler det lige”, til det ofte i dag hedder ”Jeg spørger lige ChatGPT”.

Navn
Morten Henning Jensen Christensen
Alder
33 år
Stillingsbetegnelse
RPA-udvikler
Hvor i landet bor du?
Sennels, Thy
Hvor i landet arbejder du?
Thisted Kommune
Hvordan ser du en direkte nytte af det, du beskæftiger dig med?
Jeg har været med til at udvikle robotter, som blandt andet udbetaler godtgørelse efter fodbehandlinger, forbereder tilsynsrapporter på affaldstilsyn og sender regninger på mellem kommunale tilbud. Det betyder, at automatisering aflaster kolleger for mange timers gentagne opgaver hver dag, så de får bedre tid til de opgaver, hvor der skal et menneske ind over.
Kan du se nogle udfordringer i fremtiden?
Mange kommuner er kommet langt med automatisering, men ofte på de samme områder. Det betyder, at nogle afdelinger endnu ikke kender mulighederne, eller ikke selv kan se potentialet i at få automatiseret deres arbejdsgange. Det bliver en af de store opgaver fremadrettet at få alle med på bølgen.
Arrangementer
Kursus i grundlæggende program
mering i Python – 2026
20. marts - 1. maj 2026
København
Kursus med Klimadatastyrelsens geodata
13. april 2026
København
Ledningsdagen 2026
16. april 2026
Fredericia
Adresseseminar 2026
7. maj 2026
Vejle
Kortdage 2026
18. -20. november 2026
Aalborg
Læs mere om arrangementerne på geoforum.dk/kalender
Grundlæggende programmering i Python

KOMPETENCEUDVALGET
Fredag, den 20. marts - 1. maj 2026 kl. 09.30 - 16.00
Python er et af de hurtigst voksende programmeringssprog. Dette skyldes ganske givet, at sproget er fleksibelt, let at læse, og har anvendelser i alt fra applikationsudvikling til data science og machine learning. Python er et meget ’let læseligt’ kodesprog, og den simple syntaks gør det lettere
Klimadatastyrelsens geodata
at lære end andre kodesprog – hvilket vi på dette kursus udnytter til at få klædt dig på til selv at komme i gang med Python i dine opgaver.
Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kalender

KOMPETENCEUDVALGET
Mandag, den 13. april 2026 kl. 09.30 - 16.00
Dette bliver en dag hos Klimadatastyrelsen med KDS’s Grunddata hvor vi gennemgår en række forskellige af KDS’ geodata.
Vi dykker ned i ortofoto, skråfoto og NIRdata. Højdedata bliver med fokus på anvendelser, men også de nye specifikationer og opdateringshastighed kommer vi ind på.
Ledningsdagen 2026
Gennemgangen af skærmkortet har fokus på kortlægning og ajourføring, og på hvilke valg, man bør gøre sig ved anvendelsen.
Vi kommer også ind på en ny national digital tvilling i 3D og hvordan, du som bruger kan tilgå alt dette data via Dataforsyningen.
Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kalender








FORSYNINGSNETVÆRKET
Torsdag, den 16. april 2026 kl. 09.30 - 16.00
- Forsyninger, planlægning og de nye udfordringer i et grønnere
Danmark
Hvordan navigerer vi i den voksende kompleksitet omkring forsyningsledninger og arealanvendelse?
Hvilke løsninger kræver samspillet med Den Grønne Trepart? Og
hvordan sikrer vi kritisk infrastruktur i en tid med øgede trusler?
Sted Energinet Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia
Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kalender
Skal du trykprøve
bidragsfordelingen ved kommunens kystbeskyttelsesprojekt?
Arbejder du i forvaltningen med at trykprøve bidragsfordelingen i forbindelse med kommunens kystbeskyttelsesprojekt?
Med Mølbaks BidragsFordelingsSimulator kan du let og overskueligt få overblik over hvilke ejendomme, der ligger i hvilke risikozoner –og på den baggrund vurdere, om du skal ændre på grænserne for risikozonerne.
Du kan også se, hvad hver enkelt ejendom skal betale i bidrag og publicere dette på kommunens hjemmeside, så borgerne kan se, hvad hver enkelt ejendom betaler i bidrag.
Kontaktperson: Casper Thybo
Telefon: 20 73 38 83
E-mail: cto@molbak.dk
Hjemmeside: https://molbak.dk

Digitale kommuneplaner i DKplan
Med Plandata registrets introduktionen af PlanDK4 datamodellen for Digitale Kommuneplaner er der nu for alvor taget hul på den direkte georeferering af kommuneplaners tekstindhold. Det bliver spændende at se, hvorledes de nye muligheder kommer til at påvirke planernes udtryk og opbygning, og om resultatet bliver et plangrundlag, som vil gøre administration og sagsbehandling nemmere for ansatte i stat og kommune.
I Niras er vi meget bevidste om, at datamodellerne i sig selv ikke skaber forandring. Forandring afhænger af, at modellerne understøttes af stærke værktøjer, som giver planlæggere mulighed for at forstå og udnytte de nye muligheder. Med afsæt i PlanDK4-modellerne har Niras derfor valgt at gentænke værktøjer og brugergrænseflader i Niras DKplan, som bruges i vidt omfang af kommunernes planlæggere. Målet er, at planlæggerne kan lykkes med at udarbejde kommuneplaner, som trækker georeferencerne helt ind i planernes skrevne indhold til fordel for borgere, sagsbehandlere og andre interessenter. Arbejdet udføres i 2026 i samarbejde med interesserede kommuner
Kontaktperson: Michael Harbo Telefon: 3078 7545
E-mail: mbo@niras.dk Hjemmeside: https://www.niras.dk/sektorer/data-digitalisering/dkplan

Torgius – uvildig rådgivning og digitale løsninger, der skaber overblik
Torgius er en uvildig rådgivningspartner inden for GIS, geodata og IT-forretning. Vi hjælper organisationer med at vælge, udvikle, implementere og drifte løsninger, der skaber reel værdi – uafhængigt af systemer og leverandører.
Vores konsulenter arbejder med dataanalyse, integration og datamodellering og omsætter komplekse datastrukturer til løsninger, der understøtter drift, beslutninger og udvikling.
Derudover tilbyder vi PRIOPTI – en digital platform til styring af opgaver, sager og henvendelser i organisationer med geografisk og driftsmæssig kompleksitet.
Kontaktperson: Jesper Dohn Aaberg
Telefon: 5381 2121
E-mail: jesper.aaberg@torgius.com
Hjemmeside: https://torgius.dk

Få mere værdi ud af dine Bentley-programmer
Geopartner har i 2025 styrket sit Bentley-konsulentteam. Teamet består i dag af fire specialister med solid erfaring inden for CAD, GIS, infrastrukturprojektering, automatisering og digitale arbejdsgange.
Som Bentley Channel Partner og certificeret træningspartner rådgiver vi offentlige og private kunder om licenser, softwareleverancer, undervisning og specialiseret konsulentbistand. Vi arbejder med løsninger baseret på bl.a. MicroStation, OpenRoads og ProjectWise.
Teamet understøtter kunder med workflow-optimering, systemintegration samt målrettede kurser og kompetenceudvikling. Fokus er at sikre dig stabile arbejdsgange, bedre datakvalitet og effektiv udnyttelse af Bentley-platformen i dine projekter.
Vi hjælper dig sikkert gennem Bentley-junglen.
Kontaktperson: Michael Hoff Adamsen
Telefon: 7312 4927
E-mail: mad@geopartner.dk
Hjemmeside: https://www.geopartner.dk

FME on Tour 2026 & nye muligheder med FME
Sweco Danmark har fået ny markedsansvarlig for FME. Glæd jer til at møde Bijan Taheri, der skal være med til at styrke og udvikle FME i det danske marked.
Save the date!
FME on Tour vender tilbage i 2026, hvor Sweco Danmark inviterer alle FME-entusiaster. Sæt kryds i kalenderen torsdag den 17. september 2026 – mere information følger snarest.
Nye løsninger til Flow Vi lancerer to nye FME Flow-udvidelser, der hjælper med monitorering og afrapportering af FME Flow-forbrug. Hvis driftssikkerhed står højt på jeres liste, så tag endelig en snak med os om Sweco Flow Monitor og Sweco Flow Insight.
Har du lyst til at genstarte et FME-brugernetværk i Danmark, har du gode idéer til nye tiltag, eller ønsker du nye kurser? Så hører vi meget gerne fra dig.
Kurser, webinarer og inspiration findes på: dataflow.center
Kontaktperson: Bijan Taheri
Telefon: 3145 3483
E-mail: bijan.taheri@sweco.dk
Hjemmeside: https://www.sweco.dk
Automatisér dine QGIS-arbejdsgange med modelbyggeren
Vores kursuskalender er igen fyldt op med QGIS-kurser, der giver dig hands-on teknikker og gennemarbejdede workflows. Nyest på programmet er kurset "QGIS Modelbygger: Automatisering af arbejdsgange”.
Modelbyggeren i QGIS gør det muligt at samle flere værktøjer i ét overskueligt workflow. På kurset lærer du at opbygge modeller, som kan genbruges, tilpasses og deles på tværs af arbejdspladsen. Det betyder, at komplekse workflows bliver hurtigere og lettere at anvende i hverdagen – også for kolleger, der ikke arbejder med QGIS til daglig.
Efter kurset kan du blandt andet:
- Bruge udtryk, iteratorer og variable - Kombinere værktøjer og tilføje hjælpetekster - Strukturere komplekse workflows i modelbyggeren - Eksportere modeller i Python
Læs mere og tilmeld dig kurset på vores hjemmeside.
Kontaktperson: Bo Overgaard
Telefon: 91 32 69 40
E-mail: bo@septima.dk
Hjemmeside: https://septima.dk/kurser

Træf bedre beslutninger med DREAM
i Census
Vidste I, at I med Census Borger-kuben kan få datadrevne indsigter i borgeres og tilflytteres ydelsesgrupper - baseret på DREAM-data fra FLIS?
Med DREAM i Census kan I dokumentere udviklingen af kommunens ydelsesgrupper og prioritere jeres investeringer i beskæftigelse og boligudvikling på et faktabaseret grundlag.
I får svar på spørgsmål som:
- Er vores tilflyttere erhvervsaktive eller jobsøgende?
- Hvilke ydelser kendetegner kommunens boligområder?
- Understøtter vores boligforhold SU-modtagere og førtidspensionister?
- Er der risiko for ubalance i et specifikt boligområde?
Med DREAM i Census får I nye muligheder for at arbejde datadrevet med både beskæftigelse og boligudvikling. Kontakt os, hvis I vil høre mere om, hvordan vi kan hjælpe jeres kommune med at få fuld værdi af DREAM i Census.
Kontaktperson: Camilla Christensen Telefon: 6313 6976
E-mail: camilla.christensen@lifadigital.dk
Hjemmeside: https://www.lifadigital.dk

Nye kræfter i Vand, Miljø og Areal
For at styrke vores leverancer og markedstilstedeværelse byder vi velkommen til Martin Vilhelmsen, der skal være med til at drive markedet for vand, miljø og areal. Martin kommer fra en rolle som projekt- og markedschef i Envidan, og han skal med sin erfaring og sit netværk udvikle vores position og skabe endnu mere værdi for kunderne.
Kontaktperson: Johan Hartnack
Telefon: 52519357
E-mail: jhartnack@systra.com
Hjemmeside: https://www.systra.com/denmark

Nyt fra Geoinfo
Ved forårets GIS-højdepunkt - Dansk Esri Konference 2026: 20.-21. maj - samler vi over 300 GIS-professionelle i Odense til to dage med ny viden, brugercases, inspiration og netværk.
Udstillere får en stand til demoer og dialog, hvor jeres løsninger kan præsenteres, og hvor der kan skabes kontakt til beslutningstagere og nye relationer – med fleksible udstillerpakker, der matcher jeres mål og budget.
Der er også mulighed for at indsende et abstract, så jeres arbejde kan præsenteres som oplæg, GIS-kolleger kan inspireres - og deltagelsen er gratis for oplægsholdere.
Esri International IMGIS i Frankfurt 15.-17. april samler fagfolk, der arbejder med infrastruktur og asset management fx forsyning, transport, tele og AEC – til faglige sessioner, ny viden og netværk på tværs af brancher.
Kontaktperson: Ghita Krage
Telefon: 31 57 66 76 E-mail: ghitak@geoinfo.dk Hjemmeside: https://www.geoinfo.dk
Fremtidens geodata og kunstig intelligens i fokus på HUGdk
18-19/3,
2026
HUGdk - Hexagons danske brugerforening - inviterer igen i 2026 til en brugerkonference over to dage med fokus på geodata, innovation og praktiske løsninger i forsyningsbranchen. Førstedagen rummer et dedikeret spor for spildevand, bl.a. med erfaringer fra arbejdsgange i Data Manager.
Årets keynote, Tobias Pforr, giver et indblik i Hexagons visioner for fremtidens ledningsregistrering. På andendagen kan deltagerne glæde sig til keynote-oplægget fra professor Thomas Bolander, som præsenterer et spændende indblik i kunstig intelligens og fremtidens kompetencer med fokus på, hvordan vi gør computere socialt intelligente.
Derudover byder programmet på GPR-teknologi (jordpenetrerende radar), datakvalitet, benchmarking, QGIS-analyser og andre konkrete værktøjer, som styrker hverdagen i forsyningerne og understøtter bedre beslutningsgrundlag.
Kontaktperson: Emilie Nielsen
Telefon: +31 06 15466450
E-mail: emilie.nielsen@hexagon.com
Hjemmeside: https://hexagon.com/da/products/product-groups/utility-gis

NetGIS i drift i Sønderborg Kommune
WPS’ kommunale WebGIS-løsning NetGIS er nu sat i drift i Sønderborg Kommune. Implementeringsprojektet har medført en række nye funktioner i NetGIS, herunder understøttelse af egne ArcGIS-brugerlag, ruteberegning, integration til Septima OneDoor samt generelle forbedringer af løsningen.
NetGIS skal ikke alene anvendes til sagsbehandling, men også indgå i integration med ESDH. Derudover vil NetGIS’ Konfliktanalyse-services blive anvendt til automatiseret udlæsning (robotkørsel) af byggesager i kommunen. Flere kommuner benytter allerede i dag robotter til at udlæse relevant geodata via NetGIS Konfliktanalyse.
Der er samtidig ny og spændende funktionalitet på vej i NetGIS i løbet af foråret.
Vi er desuden glade for at kunne byde Kristian Birchvald Christensen velkommen som nyt medlem af NetGIS-teamet hos WSP!
Kontaktperson: Lars Søe Telefon: 50967026
E-mail: lars.soe@wsp.com
Hjemmeside: https://www.wsp.com/da-dk/hubs/informatik


INDKALDELSE: Fysisk og virtuel generalforsamling i Geoforum onsdag, den 6. maj kl. 15-17
Geoforums bestyrelse har besluttet, at generalforsamlingen skal gennemføres både virtuelt og fysisk igen i år, for at så mange som muligt fra hele landet har mulighed for at deltage.
Adgang til generalforsamlingen har alle foreningens medlemmer, og som medlem af Geoforum kan du naturligvis deltage og gøre din stemme gældende.
Nærmere instruktion om, hvordan man kan deltage og afgive sin stemme, finder du på generalforsamlingens hjemmeside, se: https://geoforum.dk/generalforsamling
Vel mødt!
Med venlig hilsen Bestyrelsen

Forår 2026 Efteruddannelse
KURSUS I GRUNDLÆGGENDE PROGRAMMERING I PYTHON – 20. MARTS - 1. MAJ 2026
Python er bredt blevet accepteret som kodesproget i GIS, og det anvendes i dag i en lang række GIS-programmer. Python er et utrolig stærkt værktøj til at behandle og analysere GIS-data. Dette kursus sørger for, at du kommer godt fra land med at bruge Python til dine GIS-data.
KURSUS MED KLIMADATASTYRELSENS GEODATA – 13. APRIL 2026
Dette bliver en dag hos Klimadatastyrelsen (KDS) med KDS’s Grunddata. Vi dykker ned i ortofoto, skråfoto og NIR-data. Højdedata bliver med fokus på anvendelser, men også de nye specifikationer og opdateringshastighed kommer vi ind på. Gennemgangen af skærmkortet har fokus på kortlægning og ajourføring, og på hvilke valg, man bør gøre sig ved anvendelsen.
LEDNINGSDAGEN 2026 – 16. APRIL 2026
Hvordan navigerer vi i den voksende kompleksitet omkring forsyningsledninger og arealanvendelse? Hvilke løsninger kræver samspillet med Den Grønne Trepart? Og hvordan sikrer vi kritisk infrastruktur i en tid med øgede trusler? Målgruppen for Ledningsdagen 2026 er medarbejdere i forsyningsselskaber.
ADRESSESEMINAR 2026 – 7. MAJ 2026
Dette seminar henvender sig til den kommunale adressemedarbejder, der ønsker at gøre brug af et netværk og blive opdateret på aktuelle emner og viden. Igennem seminaret inddrages aktuelle forhold vedr. adresser, ligesom vi ser nærmere på anvendelsen af adresser hos slutbrugerne, så det tydeliggøres, hvordan adressedata bruges og hvorfor adressemedarbejderens arbejde er vigtigt.
Læs mere og tilmeld dig på: https://geoforum.dk/kursus