CALL FOR ABSTRACTS

Invitation til at præsentere et indlæg ved
![]()

Invitation til at præsentere et indlæg ved
Deadline for indsendelse af abstracts er den 1. maj 2026.
Hvad skal abstract indeholde?
Geoforum opfordrer dig til at bidrage til Kortdage 2026, som afholdes 18.-20. november i Aalborg. Vi ønsker endnu en gang at samle fagfolk, forskere, praktikere og studerende, der arbejder med kort, GIS og geodata, så vi sammen kan dele erfaringer, specialiseret viden og nye idéer.
I år giver Kortdagsudvalget bidragsyderne endnu større frihed, da vi i modsætning til tidligere år ikke fastsætter et overordnet tema for konferencen.
Det betyder, at det er jeres indsendte abstracts, der kommer til at udgøre fundamentet for konferencens indhold. Vi sørger naturligvis stadig for de gode rammer, inspirerende indlæg og stærke netværksmuligheder.
Kortdagsudvalget håber, dette åbner for et bredere spektrum af emner og fortællinger, der favner Geodatabranchen.
Kortdage er Danmarks eneste konference, som med et højt fagligt niveau hvert år samler og udfordrer hele Geodatabranchen.
Over tre dage forventer vi at tiltrække over 800 entusiaster fra både offentlige myndigheder og private virksomheder. Den store firmaudstilling giver rig mulighed for at møde leverandører fra Geodatabranchen.
Læs mere om konferencen på: https://kortdage.dk og om arrangøren, Geoforum, på: https://geoforum.dk.

Vi håber derfor at modtage bidrag, der spænder vidt: fra legende og eksperimenterende projekter til de klassiske og tunge fagområder som geodæsi, standardisering og grunddata. Samtidig er der også plads til de store samfundsdagsordener, fx beredskab, grøn omstilling og samarbejde mellem stat, marked og civilsamfund.
Uanset om det, du arbejder med, er lille, stort, strømlinet eller helt nede i detaljen, er det velkomment. Måske bliver konferencen mere mangfoldig i år – men det er netop pointen. Vi giver plads og skaber rammerne.
Vi glæder os til at læse dit abstract og til at byde dig velkommen til Kortdage 2026 i Aalborg.

Frem til 1. maj indsamler Geoforum abstracts, så vi kan skrue et fantastisk, fagligt program sammen. Det er nu, at du eller dit team skal til tasterne og sende et abstract ind.
Hvis dit abstract bliver accepteret, vil det være afsæt for et fagligt inspirerende foredrag eller en aktivitet af høj kvalitet ved Kortdage 2026.
Høj kvalitet er ensbetydende med, at du demonstrerer fokus på anvendelse og nytteværdi af den løsning eller det tiltag, som du vil præsentere.

I abstract skrives kort, hvad du/I vil fortælle om eller gennemføre på Kortdage. Det kan nemlig også være et oplæg til en samarbejdsøvelse, en hands-on workshop eller en Open Air-aktivitet. En beskrivelse af de forskellige muligheder for at præsentere finder du på: https://kortdage.dk.
Fælles for de gode indlæg er, at de sætter fokus på løsninger og på værdien af geodata. Det er vigtigt, at du tydeligt beskriver hvem, dit foredrag eller din aktivitet henvender sig til. Vi vil også lægge vægt på, at du formidler dit emne på en lettilgængelig måde.

Karen Frederiksen, fmd. Aalborg Kommune

Mikkel Kappel Geopartner

Hilda Vörös Studerende, AAU

Anders Hermund
Det Kgl. Akademi

Stine Casmose Christiansen Lolland Kommune

Omar Fodeh Geoforum
Via en online formular sender du os et kort abstract, som fortæller, hvad du vil præsentere på Kortdage. Der er både mulighed for at uddybe og give stikord om dit valgte emne.
Du skal indsende dit abstract senest den 1. maj 2026 via https://kortdage.dk.
Læs mere på hjemmesiden om:
- Tidsforløb for abstracts
- Rammer og retningslinjer
- Præsentationsformer
- Målgrupper


Henrik Ørum Svendsen Klimadatastyrelsen

Emil Falk Knudsen Geoinfo

Mette Borg Geoforum


Sik Cambon Jensen LIFA Digital

Sebastian Frej Meréll Studerende, KU

Jesper Høi Skovdal Geoforum





