Erfaringer fra projekterne LINC og FREMTIDENS INTELLIGENTE MOBILITET I GREATER COPENHAGEN.
I Gate 21 har vi over de seneste tre år arbejdet med intelligente mobilitetsteknologier i byudviklingen i projekterne Fremtidens intelligente mobilitet i Greater Copenhagen og LINC. Projekterne har blandt andet undersøgt potentialerne for at arbejde innovativt og udviklingsorienteret med intelligente kollektive mobilitetsteknologier i sammenhæng med byudvikling.
Denne rapport henvender sig til politikere, embedsmænd og planlæggere, der ønsker at forstå hvorfor og hvordan kommunerne kan sætte retning for teknologiudviklingen på transportområdet, så den kommer til at understøtte en bæredygtig by.