Skip to main content

Case: Fokus på grønne transportvaner for unge i Roskilde Kommune

Page 1

FOKUS PÅ GRØNNE TRANSPORTVANER SAMMEN OM FOR UNGE GRØN OMSTILLING

I OFFENTLIG-PRIVATE I ROSKILDE PARTNERSKABER KOMMUNE

OM CASEN I Roskilde Kommune bruger mange unge bil, når de skal til og fra ungdomsuddannelserne samtidig med, at cykeltrafikken generelt er faldet i kommunen siden 2010. Kommunen har arbejdet på at få bedre indsigt i unges transportadfærd gennem surveys og fokusgruppeinterviews på alle ungdomsuddannelserne. Det viste, at de unge går fra aktiv transport som cykel eller gang i folkeskolen til bus, tog eller bil, når de starter på ungdomsuddannelse. Hver femte ung ankommer i bil, og tallet stiger efterhånden som de unge fylder 18 og får kørekort. På den baggrund har Roskilde Kommune i samarbejde med ungdomsuddannelser i byen udviklet og testet skalerbare løsninger, der kan være med til at ændre de unges transportvaner i en grønnere retning. Udgangspunktet har været at motivere de unge til at hoppe på cyklen, tage kollektiv transport eller køre sammen. Det er blandt andet sket gennem en ’Kom grønt frem’kampagne, hvor eleverne dagligt registrerede deres ture og blev belønnet for det bæredygtige transportvalg ved at samle points til klassen, der konkurrerede mod andre klasser. Desuden har projektet arbejdet med at sikre bedre information om transportmuligheder samt også at tilbyde nye og gratis muligheder til de unge herunder blandt andet samkørsel og adgang til kommunens bycykler.

HVAD HAR VI TESTET? • Inddragelse af de unge i udvikling af løsninger. • Gratis adgang til bycykler for elever på ungdomsuddannelser i Roskilde Kommune, hvor 15 elever per skole i et forsøg fik en måneds gratis abonnement til bycykler fra Donkey Republic. • Gamification-kampagnen ’Kom grønt frem’ hvor 19 klasser fra fire ungdomsuddannelser har deltaget. • Samkørselsindsats i samarbejde med samkørselsplatformen Nabogo på størstedelen af uddannelsesinstitutionerne i Roskilde Kommune. I foråret har der i en særlig kampagne på tre skoler været over 400 brugere med samlet over 1.400 samkørsler i kampagneperioden. • Dedikerede samkørselspladser på parkeringspladser tættest ved hovedindgangen på en uddannelsesinstitution. • Informationsmateriale: dels udleveret til eleverne i deres velkomsthæfte ved studiestart samt plakater med information om transportmuligheder til/fra skole opsat på flere ungdomsuddannelser.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Case: Fokus på grønne transportvaner for unge i Roskilde Kommune by Gate 21 - Issuu