

Adam Saks
As Above so Below


![]()


Adam Saks
As Above so Below



AS ABOVE SO BELOW
I forgangne tiders malerier var himlen en arena for engle og store fortællinger, Gud døde og himlen blev tom. Budbringerne forsvandt.
Og himlens store fortælling rykkede ned på jorden.
Nu har vi kun livets stadier på jorden, fra opblomstring til forfald, der dikteres af jordens evige kredsen rundt om solen. Det er naturens og menneskets samhørighed, – nogen vil måske mene kamp, der spejler de eksistentielle udfordringer. I mit maleri kan en arm være så stor som Mælkevejen, alt er et spørgsmål om skala.
Tag et fragment ud af helheden, og skalaen er sprængt. Et kropsfragment som en monolit, løsrevet fra al fortælling, uoverskuelig stor og kun spærret inde af billederammen.
Vores natur, som vi lægger øde i ekspansionstrang og profitmaksimering, – det er en kamp vi aldrig vinder, for naturen tilpasser sig indtil den dag vores ressourcer er sluppet op, – så kommer den tilbage med en styrke, vi aldrig har kunne forestille os. Tørke, oversvømmelser og arters uddøen, – vi kender allerede prologen. Og stykket er ikke begyndt endnu.
Tiden er ikke på vores side.
Malerierne tager afsæt i mikrokosmos, – celler og plasma, der smelter sammen med naturens forgreninger, og hvor naturens knopskydninger fletter sammen med livets mindste bestanddele. Dyrenes tilstedeværelse som æteriske væsener, kun defineret af et lyst omrids og nærmest transparente som røntgenbilleder smelter de både sammen med og ind i deres maleriske omgivelser. Dyrenes anatomi er tydelig, og de er fanget mellem ren væren og intet. I en tilstand mellem tilstedeværelse og fravær, – som et ekko af en tidligere eksistens.
Men tynde linjer indikerer vener, der transporterer blodet tilbage til hjertet og dermed puls og liv.
Der er malerierne, grafikken, papirarbejderne og nu keramikken. Det er det store flow, hvor idéer fra den ene værkgruppe flyder over i den næste. Det er en kæde af motiver, hvor hvert led er forbundet med hinanden.
Jeg har isolereret enkelte elementer fra mit maleriske formsprog og omsat dem til det keramiske univers.
Samtidigt er det vigtigt for mig at de keramiske værker ikke kommer til at fremstå som “studiekeramik”, men fremstår med en enkelthed i formen.
Keramikken har et vanvittigt langt feedback loop.
Først modelleringen, efterfølgende en måneds tørretid for at få vandet ud af leret, derefter den første brænding for at få omdannet leret til keramik, så følger glaseringen og til sidst den endelige glasurbrand. Når jeg maler med glasuren, har keramikken en overflade som akvarelpapir.
Den er ru og optager glasuren øjeblikkeligt.
Ændringer er knap mulige, – som at male en akvarel.
Lidt af et paradoks, når man ellers påtænker værkets lange tilblivelsesproces.
Glasurbrændingen foregår ved ca. 1050 grader. Det er ren alkymi og særdeles vanskeligt at forudse, hvordan de forskellige lag af glasurer indvirker på hinanden.
Udvalgte keramiske værker har været gennem glasurbrændingen tre til fire gange, hvor nye lag af glasurer er blevet tilføjet. De kemiske processer overrasker, og resultatet er kontrolleret uforudsigelighed.
Motiverne kredser konstant om mennesket eksistens, – kroppen i naturen, der som et signal eller tegn definerer en skala.
Det er det kroppen kan i et billede.
Og i nutidens maleri er det spørgsmålet, i hvilket rum kroppen optræder, og her gælder det længslen efter menneskekroppens samhørighed med naturen.
Det er udfordringen ved at male menneskeskikkelsen i dag, hvordan integrerer man kroppen overbevisende i et selvstændigt malerisk rum.
Oliefarven danner et eget landskab på lærredet, enkelte partier er tykt spartlet op med paletkniven mens andre områder nærmest er laserende eller malet vådt i vådt. Denne forskelligartethed i fladens struktur er med til at skabe den maleriske dybde.
Uddrivelsen af paradis, optræder som billede citat fra det Sixtinske Kapel af Michelangelo, og her er det netop det opståede tomrum og fraværet af mennesket, der skaber betydningen.
Digitaliseringen tager i vores tid stormskridt og er godt i gang med at overtage vores åndelige udvikling for i sidste ende at resultere i en kropslig umyndiggørelse.
Uddrivelsen af paradis er et citat fra renæssancen, der nu fungerer som en markør for vores fælles tilstand.
Jeg vil skabe en ny malerisk realitet med tanke på menneskets skrøbelige eksistens og vores grundlæggende forhold til naturen.
Adam Saks Berlin 2025

















Adam Saks
Dette katalog er udgivet i anledning af Adam Saks
udstillingen november 2025 – januar 2026
Tilrettelæggelse Galerie Moderne Silkeborg
i samarbejde med Narayana Press
Bogen er sat med Source Sans 10/15 pt
Færdigtrykt på Arctic Volume White i november 2025, hos Narayana Press
Fotograf: Roman Maerz
Copyright © for teksterne, Adam Saks og Galerie Moderne Silkeborg
Copyright © for billederne, Adam Saks
ISBN: 978‑87‑90618‑32‑2
Udstillingsdato: 15. november 2025 – 17. januar 2026
www.galeriemoderne.dk
Info@galeriemoderne.dk
Tel +45 86 81 44 44
Hostrupsgade 39 – 8600 Silkeborg
Forsiden: Udsnit af “Feral”, 2025, olie på lærred, 100 x 120 cm
Inderside af omslag: Udsnit af keramikreliefferne “Badlands” og “Rampant”, 2025
Bagside: “Dive in”, 2025, olie på lærred, 80 x 60 cm
GALERIE MODERNE SILKEBORG



