XI JINPINGS KINA
Arkitekten bag en ny verdensorden
Kjeld Erik Brødsgaard og Anne-Mette Barfod
Kjeld Erik Brødsgaard og Anne-Mette Barfod
XI JINPINGS KINA
Arkitekten bag en ny verdensorden
GADS FORLAG
Xi Jinpings Kina
Arkitekten bag en ny verdensorden
© Kjeld Erik Brødsgaard, Anne-Mette Barfod og Gads Forlag A/S, 2026
Tekstredaktion: Søren Boy Skjold
Forlagsredaktion: Bolette Rud. Pallesen
Omslag: Harvey/Imperiet
Sats: Demuth Grafisk
Forsidefoto: Imago/Alamy
Repro: Narayana Press
Tryk og indbinding: Scandbook AB
ISBN: 978-87-12-80420-8
1. udgave, 1. oplag
Printed in Sweden
For enkelte illustrationers vedkommende har det været umuligt at finde frem til den retmæssige indehaver af copyrighten. Såfremt vi på denne måde har krænket ophavsretten, er det sket ufrivilligt og utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil blive honoreret af forlaget, som om der var indgået aftale i forvejen.
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Tekst & Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.
G.E.C. Gads Forlag
Fiolstræde 31-33
1171 København K
Danmark
reception@gad.dk www.gad.dk
Den vise hersker sejrer uden at kæmpe. Laozi, kinesisk filosof (ca. 600 f.v.t.)
中国
Sådan skrives ”Kina” med kinesiske tegn. Navnet udtales Zhōngguó.
Tegnene er sigende for, hvordan Kina ser sig selv:
中 (Zhōng) betyder midt eller centralt 国 (guó) betyder land eller rige
Sammen betyder 中国 altså ”Det centrale rige” eller ”Riget i Midten”
– en betegnelse, der afspejler Kinas historiske selvforståelse som verdens kulturelle og politiske centrum.
INDHOLD
Kapitel 1: Fra ”Asiens syge mand” til stormagt 27
Kapitel 2: Xi Jinping – verdens mægtigste mand? 44
Kapitel 3: Kommunistpartiets indflydelse – stat, samfund og erhvervsliv 61
Kapitel 4: Kinas økonomiske udvikling – fra planøkonomi til verdensøkonomi 76
Kapitel 5: Silkevejen – geopolitiske ambitioner og global infrastruktur 95
Kapitel 6: Teknologi og innovation – Kinas vej mod global teknologisk dominans 103
Kapitel 7: Kina og EU – samarbejde, konkurrence og konflikter 118
Kapitel 8: Asien og Kina – Japan, Taiwan og Det Sydkinesiske Hav 135
Kapitel 9: Kina og Rusland – fra fjendskab til venskab 145
Kapitel 10: Kina og USA – et had-kærligheds-forhold 157
Kapitel 11: Kina i Arktis – hvad betyder det for Danmark og USA? 172
Kapitel 12: Danmark og Kina – handelsforbindelser og diplomati
Kapitel 13: 300 års dansk-kinesisk handelshistorie
Kapitel 14: Kina – arkitekten bag en ny verdensorden
Kapitel 15: Europa har brug for et strategisk kompas
Litteratur
Person- og stedregister
KAPITLERNES INDHOLD
Forord: En ny verdensorden banker på døren
I januar 2025 landede Donald Trump Jr. i Grønland. Besøget står som symbol på en ny æra, hvor USA under præsident Donald Trump udfordrer den internationale orden. Med nationalistiske udmeldinger og territoriale krav sætter han verdens retsprincipper under pres og vender op og ned på alliancer. Mens USA undergraver samarbejde og skaber global usikkerhed, træder Kina frem som den magt, der taler for stabilitet og regelbaseret orden. Præsident Xi Jinping styrer roligt og strategisk med fokus på Kinas genrejsning. Europa får brug for at finde sin egen vej mellem et uforudsigeligt USA og et stadig mere dominerende Kina.
Kapitel 1: Fra ”Asiens syge mand” til stormagt
Kina kaldes ofte Riget i Midten. Landet er gået fra at være Asiens syge mand til at være en stormagt. I 1949 skabte revolutionen Folkerepublikken under Mao Zedong. Det markerede afslutningen på en tid, hvor Kina blev set som svagt og let at udnytte. I 1978 indførte Deng Xiaoping økonomiske reformer. De gav Kina en retning mod global vækst og åbning mod omverdenen. Da landet kom med i WTO i 2001, blev det en central aktør i verdensøkonomien. Under Xi Jinpings ledelse er ambitionen om en ny verdensorden intensiveret med projekter som ”Den Nye Silkevej”. Ved at bevæge sig fra isolation til
centrum for verdensøkonomien og geopolitikken udfordrer Kina nu gamle magtstrukturer i en kompleks global orden.
Kapitel 2: Xi Jinping – verdens mægtigste mand?
Den kinesiske statsmaskine har skabt et næsten mytisk billede af Xi Jinping som en stærk, alfaderlig leder, der arbejder utrætteligt for Kinas udvikling og nationale genopblomstring. Xi Jinping har konsolideret magten som leder af Kinas Kommunistiske Parti og landet siden 2012. Han har fjernet tidsbegrænsninger for præsidentembedet og styrket Kinas globale ambitioner med infrastrukturprojektet Belt and Road Initiative. Under Xi er Kina blevet en teknologisk og militær supermagt, samtidig med at han har intensiveret nationalistisk retorik og kontrol over Taiwan, Hongkong og Det Sydkinesiske Hav. Xis vision, ”den kinesiske drøm”, sigter mod at gøre Kina til verdens førende magt inden 2049, men har også skabt øget international kritik og spændinger.
Kapitel 3: Kommunistpartiets indflydelse – stat, samfund og erhvervsliv
Kinas Kommunistiske Parti er hjørnestenen i landets politiske og økonomiske struktur og har under Xi Jinping styrket sin kontrol over alle dele af samfundet. Partiet spiller en central rolle i både statsejede, private og udenlandske virksomheder gennem particeller, der skal godkende væsentlige beslutninger. Det har skabt udfordringer for udenlandske aktører, herunder danske virksomheder som Mærsk og Novo Nordisk. Samtidig har partiet øget sin ideologiske indflydelse og prioriteret nationale interesser over international handel. Partiets dominans fremmer Kinas ambitioner om global magt. Men det skaber også spændinger med Vesten, som møder øget konkurrence og færre frihedsgrader i Kina.
Kapitel 4: Kinas økonomiske udvikling – fra planøkonomi til verdensøkonomi
Kinas økonomiske transformation begyndte i 1978 med Deng Xiaopings reformer, der introducerede markedsøkonomiske principper og åbnede for udenlandske investeringer. Særlige økonomiske zoner som Shenzhen blev etableret og centrale for økonomisk vækst. Åbningen gjorde Kina til verdens fabrik, og landet blev en førende global økonomisk aktør. Under Xi Jinping er statens kontrol over økonomien øget, især i strategiske sektorer som teknologi og energi. Kinas vækstambitioner har intensiveret konkurrencen med Vesten, mens landet fastholder en stærk rolle i den globale økonomi.
Kapitel 5: Silkevejen – geopolitiske ambitioner og global infrastruktur
Kinas ”Belt and Road Initiative”, også kendt som Den Nye Silkevej, er en ambitiøs strategi, som går ud på at udvide den globale indflydelse gennem investeringer i infrastrukturprojekter i over 140 lande. Initiativet omfatter alt fra veje og jernbaner til havne og digitale netværk, der forbinder Asien, Europa og Afrika. Den Nye Silkevej er mere end økonomisk; den er en geopolitisk strategi, der styrker Kinas handelsposition og diplomatiske bånd. Initiativet har mødt kritik for at skabe afhængighed gennem gældsfinansiering og for at fremme kinesiske interesser frem for modtagerlandenes behov.
Kapitel 6: Teknologi og innovation – Kinas vej mod global teknologisk dominans
Kina har positioneret sig som en global leder inden for teknologi og innovation. Landet investerer massivt i områder som kunstig intelligens, 6G og grøn energi for at opnå teknologisk selvstændighed og dominans. Under Xi Jinping er teknologisk udvikling blevet en central del af strategien for at styrke landets økonomi og globale magtposition.
Samtidig udfordrer Kina vestlige teknologivirksomheder med konkurrencedygtige produkter og omfattende kontrol over forsyningskæder, herunder sjældne jordarter. Fremmarchen skaber bekymring i Vesten om cybersikkerhed og teknologiens militære anvendelse, hvilket har intensiveret rivaliseringen mellem Kina og USA. I 2025 sendte den kinesiske AI-startup DeepSeek chokbølger gennem den indtil da så dominerende amerikanske tech-industri.
Kapitel 7: Kina og EU – samarbejde, konkurrence og konflikter
2025 blev 50-året for de diplomatiske relationer mellem EU og Kina. Forholdet mellem de to parter balancerer konstant mellem samarbejde og konkurrence. Kina er en af EU’s vigtigste handelspartnere, ikke mindst for Tyskland. Men samtidig møder Kina kritik for statsstøttede virksomheder og for at begrænse europæiske virksomheders adgang til det kinesiske marked. I sin tale på World Economic Forum i januar 2025 understregede formand for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, at EU ønsker et mere balanceret forhold til Kina. Det skal være baseret på fairness og gensidighed, samtidig med at Europa skal beskytte sine egne interesser. Hun fremhævede nødvendigheden af at række hånden ud til Kina på områder som klima og teknologi, men gjorde det klart, at det ikke må ske på bekostning af europæiske værdier. Den tilgang afspejler EU’s ambition om at stå som en selvstændig aktør midt i rivaliseringen mellem USA og Kina.
Kapitel 8: Asien og Kina – Japan, Taiwan og Det
Sydkinesiske Hav Østasien udgør et spændingsområde, hvor især Kinas relationer til Japan og Taiwan er konfliktfyldte. Konflikten med Japan centrerer sig omkring de omstridte Senkaku/Diaoyu-øer, mens Taiwan af Kina anses som en uadskillelig del af landet, der skal genforenes – om nød-
vendigt med magt. Det Sydkinesiske Hav er også et kritisk område, hvor Kina hævder territorial kontrol gennem kunstige øer og militære installationer. Dette udfordrer USA og dets allierede, som ønsker fri sejlads i området. Disse spændinger afspejler Kinas ambition om regional dominans, hvilket skaber risiko for konflikter i Asien og globalt.
Kapitel 9: Kina og Rusland – fra fjendskab til venskab
Forholdet mellem Kina og Rusland har udviklet sig fra et fjendtligt til et strategisk partnerskab. De to lande deler en fælles interesse i at udfordre den vestlige verdensorden. Derudover samarbejder de inden for handel, energi og militærteknologi. Rusland forsyner Kina med olie, gas og våbenteknologi, mens Kina tilbyder økonomisk støtte og et stort marked for russiske råvarer. Forholdet er pragmatisk og præget af gensidig mistillid. Xi Jinping og Vladimir Putin deler dog en autoritær tilgang til magt, hvilket styrker deres samarbejde, især i opposition til USA og Europa. Deres partnerskab udfordrer den globale magtbalance.
Kapitel
10: Kina og USA – et had-kærligheds-forhold
Relationen mellem Kina og USA beskrives ofte som et had-kærligheds-forhold. Mange kinesere beundrer USA’s innovation, universiteter og militær styrke, og tusindvis rejser hvert år dertil for at studere. Samtidig ser Kina USA som den vigtigste modstander. Forholdet har svinget gennem årtierne: Henry Kissingers pingpong-diplomati åbnede døren, Deng Xiaopings reformer gjorde Kina mere åbent, og Kinas indtræden i WTO i 2001 trak landet ind i verdensøkonomien. Handlen voksede, men mistilliden fulgte med. Massakren på Den Himmelske Freds Plads, Donald Trumps handelskrig og Joe Bidens hårde linje har skærpet spændingerne. I dag står de som rivaler om global dominans, hvor både økonomi, teknologi og geopolitik præger magtkampen.
Kapitel 11: Kina i Arktis – hvad betyder det for Danmark og USA?
Kina ser Arktis som en fremtidig nøgleregion med nye sejlruter, råstoffer og geopolitisk indflydelse. Som ”nær-arktisk stat” investerer Kina i forskning og infrastruktur for at markere sig i området. Danmark har via Grønland en strategisk nøgleposition. Derfor rejser Kinas interesse spørgsmål om både suverænitet og forholdet til USA. Efter at Donald Trump vendte tilbage til magten i 2025, er Grønland igen blevet et symbol på rivalisering mellem stormagter. Trump ønsker at holde Kina ude af Arktis og vil overtage Grønland. Det øger presset på Danmark, som må navigere mellem de to landes modsatrettede interesser.
Kapitel 12: Danmark og Kina – handelsforbindelser og diplomati
Danmark har stærke handelsforbindelser med Kina, især inden for grøn teknologi, fødevarer, medicinalvarer og søfart. Kina er en af Danmarks største eksportmarkeder uden for EU, og virksomheder som Mærsk og Novo Nordisk spiller en vigtig rolle i relationen. Diplomatisk har Danmark dog udfordringer med at balancere økonomiske interesser med politiske værdier. Kritik af menneskerettighedsforhold og støtte til demokratibevægelsen i Hongkong har tidligere skabt spændinger.
Samtidig har Danmark valgt en pro-amerikansk linje i forholdet til Kina, hvilket afspejles i en skarpere retorik. Den balancegang er afgørende for Danmarks fremtidige relationer med Kina.
Kapitel 13: 300 års dansk-kinesisk handelshistorie
Danmarks handel med Kina begyndte i 1600-tallet, da de første skibe sejlede mod Kanton med sølv som betaling for te, silke og porcelæn. I 1700- og 1800-tallet blev Kina-handlen en guldgrube, især under den florissante periode, hvor Danmark tjente store summer gennem Asiatisk Kompagni. Senere overtog Store Nordiske og ØK stafetten med
telegrafkabler, sojaprodukter og shipping, mens Mærsk, Novo Nordisk, Carlsberg og Danfoss i det 20. århundrede blev drivkræfter i det moderne erhvervseventyr. I dag er Kina en af Danmarks største handelspartnere. Trods geopolitiske spændinger og forsøg på ”afkobling” forbliver de økonomiske bånd tætte, drevet af innovation, produktion og afhængighed.
Kapitel 14: Kina – arkitekten bag en ny verdensorden
Mens USA’s præsident, Donald Trump, fører en mere indadvendt udenrigspolitik med budskabet ”America First”, positionerer Kina sig som arkitekten bag en ny verdensorden. Når USA trækker sig fra internationalt samarbejde, udfylder Kina tomrummet med budskaber om multilateralisme, fredelig sameksistens og staters ret til suveræn udvikling. Samtidig brander Kina sig på værdier, der tidligere var Vestens: ligestilling, uddannelse og bæredygtighed. Budskaberne bliver formidlet gennem globale nyhedsbureauer og statslige mediekanaler som CGTN. Bag idealerne ligger strategisk magtopbygning: Kina søger lederskab i centrale organisationer som FN, BRIKS og Verdensbanken og flytter gradvist verdens tyngdepunkt mod øst – fra Washington til Beijing.
Kapitel 15: Europa har brug for et strategisk kompas Europa og Danmark er presset af både USA og Kina. De to stormagter konkurrerer hårdt om teknologi, råstoffer og global indflydelse, mens Europa sakker bagud. EU-landene er dybt afhængige af kinesiske leverandører, især inden for grøn teknologi, sjældne jordarter, medicinske ingredienser og elektronik. Samtidig trækker medlemslandene i forskellige retninger, og det svækker EU’s fælles linje. Danmark og Nordeuropa er markant mere kritiske over for Kina end for eksempel Tyskland, Spanien og Ungarn. Forskelligheden tvinger Europa til at samarbejde og tænke mere strategisk: definere røde linjer, opbygge egen kapacitet og vælge, hvor vi kan samarbejde med Kina, og hvor vi ikke kan.
FORORD:
EN NY VERDENSORDEN BANKER PÅ DØREN
En kold vind føg ind over indlandsisen, da Donald Trump Jr. den 7. januar 2025 landede i Grønland. Det var ganske kort tid før, at hans far skulle flytte ind i Det Hvide Hus som præsident i USA. Flyet bar det amerikanske flag på haleroret. På siderne stod navnet ”TRUMP” malet med store bogstaver. Ingen kunne være i tvivl om, at det var et privatfly, selv om det var på størrelse med et passagerfly. Ud af flyet trådte den kommende præsidents søn. En lille flok grønlændere modtog ham med jubel. Senere viste det sig, at de på forhånd var håndplukkede og betalt for at juble. Det var en iscenesættelse, som skulle fange verdenspressens opmærksomhed. På overfladen virkede besøget spontant. Men bag Donald Trump Jr.s brede smil gemte sig en langt mere alvorlig fortælling.
I det øjeblik Donald Trumps søn satte støvlerne i Grønlands sne, trak en koldfront ind over rigsfællesskabet. Den fortsatte videre ud over Europa og resten af verden. De isnende politiske vinde varslede en ny tidsalder. For rullende kameraer truede USA’s republikanske præ-
sident med at bruge militær og økonomisk magt til at overtage Grønland. Med sine ord satte Trump ansigt på en ny amerikansk nationalisme, som vi kun havde set begyndelsen på i hans første periode som præsident. Han talte åbent om at indlemme Grønland og Canada som USA’s 51. og 52. stat. Det er udtalelser, som få år tidligere ville have været helt utænkelige. De efterlod da også mange i chok. Trumps ord handlede ikke kun om økonomisk og militær styrke, men også om fysisk ekspansion. Om land. Om kontrol. Om magt. For det danske rigsfællesskab var det rystende. Vores tro væbner og NATO-allierede truede os både militært og økonomisk. Men rystelserne rakte videre. Hvis USA kan kræve Grønland indlemmet, hvordan kan verden så argumentere imod Kinas krav på Taiwan? Eller Ruslands besættelse af Ukraine, et område, som kulturelt set ligger tæt på Rusland? Det, der skete ved den bundfrosne landingsbane i Grønland, løftede sammen med Donald Trumps trusler konflikten til et internationalt niveau. Hjemme i Danmark så vi, hvordan USA’s nye præsident hurtigt begyndte at underskrive stribevis af dekreter foran pressen. Han brugte en stor sort tusch og så tilfreds ud. Han udtrykte vrede mod EU og sagde, at han var klar til et opgør. For de fleste var det umuligt at følge med i begivenhedernes tempo. Men med sin røde kasket og knyttede næve var hans budskab krystalklart: America first.
Fra garant for stabilitet til disruptiv kraft
Kun få måneder inde i 2025 måtte vi sande, at USA under Donald Trump ikke længere er garanten for international orden. Trumps territorialkrav har sat hele verdens retsorden under pres. Han er en leder, der kaster de eksisterende regler op i luften og ser, hvordan de lander. Det sker til skade for både USA og resten af verden.
I Financial Times den 29. april 2025 analyserer økonomiredaktør Martin Wolf, hvordan USA’s historiske styrke nu undergraves indefra. Wolf beskriver, at USA tidligere nød godt af en unik kombination
e n ny verdensorden ban K er på døren | 17
af høj produktivitet, kulturel og intellektuel tiltrækningskraft og et netværk af loyale allierede. De aktiver har i årtier været fundamentet for USA’s magt og indflydelse. Men fundamentet er ved at smuldre. Under Trump ser vi udviklinger, der svækker USA’s globale magt. Han angriber retsstaten og uafhængige institutioner. Han nedbryder det amerikanske embedsværk. Han svækker respekten for videnskab, fakta, universiteter og medier. Immigration, som historisk har været en af USA’s største styrker, møder han med fjendtlighed.
Samtidig underminerer Trump bevidst internationale institutioner som FN og Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Han viser ofte større sympati for autokrater som Vladimir Putin end for demokratiske ledere som Volodymyr Zelenskyj, der kæmper for Ukraines frihed. Wolf betoner, at vi ikke ser en nødvendig reform. Vi ser en systematisk ødelæggelse af det fundament, der har gjort USA stærkt. Den ødelæggelse, som Trumps bevægelse har sat i gang, vil være svær at genoprette og umulig at glemme. Vi ser et USA, der udskifter retsstat og internationale alliancer med korruption og magtpolitik. Et sådant land vil ikke kunne overvinde Kina. Verden har brug for et USA, der både kan konkurrere og samarbejde med Kina. Men, advarer Wolf, det USA, vi ser i dag, vil ikke kunne nogen af delene.
Kina – stabilitetens ansigt i en kaotisk verden
Midt i det kaos, Trumps administration skaber, træder Kinas præsident, Xi Jinping, frem med et klart budskab: Kina ønsker at forsvare den eksisterende verdensorden. Tidligere var USA bannerfører for en regelbaseret verdensorden. Nu er det Kina, der står som symbol på stabilitet i den kaotiske verden, Trump har skabt. I Danmark og resten af Europa ved vi ikke længere, hvem vi kan stole på eller samarbejde med. At Kina nu virker stabilt, mens USA virker uforudsigeligt, er et paradoks, der præger både det danske rigsfællesskab og resten af Europa. I flere spørgsmål ligger vores interesser pludselig tættere på
Kinas end på USA’s. Kina har ikke ændret sig grundlæggende. Det er USA, der i stigende grad skader os, mens Kina virker disciplineret og forudsigelig. Danmark og Europa må navigere med forsigtighed i denne nye virkelighed. Vi er stadig sikkerhedspolitisk bundet til USA gennem NATO, men samtidig økonomisk og normativt udfordret af den amerikanske kurs. I en verden, hvor de traditionelle skel mellem allierede og modstandere forskydes, kræver det nu større politisk dømmekraft at fastholde vores egne europæiske interesser og værdier. Modsat Donald Trump er Xi Jinping ikke drevet af impulser eller behovet for øjeblikkelig opmærksomhed. Hvor Trump reagerer spontant, fyrer folk på stedet og styrer gennem kaos, arbejder Xi Jinping tålmodigt og metodisk. Under hans ledelse er Kina blevet mere centraliseret og mere fokuseret på stabilitet end på reformer. Hans kampagne mod korruption har fjernet tusindvis af embedsmænd. Her taler vi reelle lovovertrædere, men også politiske rivaler, hvilket har styrket hans greb om magten. Som præsident har han koncentreret magten på en måde, som landet ikke har set siden formand Mao. Hvor kinesiske præsidenter tidligere begrænsede sig til to embedsperioder, har Xi Jinping ændret reglerne. I dag kan han potentielt blive siddende på livstid. Han er en meget magtfuld mand. For han er ikke blot præsident. Han er også generalsekretær for kommunistpartiet og leder af Den Centrale Militærkommission, som udgør den reelle magtbase i Kina. Xi Jinping fremstår flegmatisk og rolig og viser ikke følelser offentligt. Han styrer med en fast hånd og en disciplin, som gør ham svær at aflæse. Hans påklædning er altid klassisk og konservativ: mørke jakkesæt ved internationale lejligheder, sorte eller mørkeblå Mao-jakker ved mere nationale eller symbolske begivenheder. Han fremtræder kontrolleret og udstråler myndighed. Han udviser hverken stor begejstring eller åben irritation. Hans fremtoning harmonerer med den kinesiske politiske tradition om stabilitet og værdighed. Samtidig projicerer han et billede af beslutsomhed og styrke. Det er centralt for lederskab i en
kultur, hvor ledere forventes at udstråle stoisk ro. Han er en meget magtbevidst person, der siden sin tiltræden har styrket sin magtbase betragteligt. Hans stil forbindes med kontrol, disciplin, patriotisme og den kinesiske drøm, som er hans vision om national genoprejsning.
Mens Trump ser det internationale system som noget, der kan smadres og bygges op efter forgodtbefindende, ser Xi Jinping det som noget, der skal formes og styres gradvist. Styringen skal ske uden store udbrud eller pludselige bevægelser. Xi Jinping ønsker ikke at rive systemet ned, han vil overtage det. Sikre Kina en stærk position i verden, trin for trin. Magtbasen ligger i partiets strukturer, ikke i personlig popularitet, som Trump higer efter. Han handler langsigtet og går efter at sikre sin position og Kinas genrejsning på lang sigt. Hvor Trump som en anden realitystjerne spiller på drama, gode tv-billeder, tilkendegivelser på de sociale medier og øjeblikkets gevinst, spiller Xi på tålmodighedens lange bane.
Ikke territorier, men handelsveje
I sin ideologi trækker Xi Jinping på gammel kinesisk tankegang om rigets harmoni og stabilitet: Det er ideen om, at statens styrke går forud for individets frihed. Han ser Kina som arvtager til sin fortidige storhed – det gamle ”rige i midten” – som skal vende tilbage til sin retmæssige plads i verden. Men i modsætning til fortidens herskere opererer han i en moderne, globaliseret verden. Han styrer Kina med en blanding af traditionel autoritær tænkning og nutidig pragmatisme. Hvor formand Mao skabte kaos, og Deng Xiaoping skabte reformer, skaber Xi Jinping en ny form for kontrol. Han søger stabilitet, kontinuitet og en langsigtet kinesisk dominans på verdensscenen.
Når det magtfulde politbureau samles, sidder Xi Jinping i midten. Det er den absolutte inderkreds i ledelsen af det kommunistiske parti. Møderne er koreograferede, beslutninger er truffet på forhånd, og Xis magt udøves gennem systematisk konsensus, loyalitet og disci-
plin. Han repræsenterer ikke kun Kinas nuværende politiske orden, han er den. Og nu kan der internationalt ventes en storhedstid for den præsident, der nærmest er at betragte som den nye enevældige kejser af Kina.
Mens Donald Trump brænder internationale broer og kaster verden ud i usikkerhed, træder den kinesiske præsident nu for alvor ind på scenen som leder af verdens næststørste økonomi. Kinas interesser som supermagt omfatter blandt andet miljø, teknologi, handel og strategisk adgang til nøgleområder. Men når det kommer til territoriale ambitioner i Grønland, adskiller Kina sig markant fra USA. Kinas primære territoriale fokus er rettet mod Taiwan. Uden for den konflikt har landet ikke fremsat væsentlige krav om at generobre landområder, selv om kineserne historisk set har haft større territorier, end de har i dag. Xi taler nu for noget, som tidligere har været et amerikansk kernebudskab, nemlig at fastholde de internationale organisationer. Det, der engang var USA’s rolle, bliver nu formuleret af magthaveren i Kinas hovedstad, Beijing. Hvor USA plejede at tale for lov, orden og stabilitet, lyder de ord nu fra kinesiske diplomater.
Donald Trump har brugt truslen om kinesiske skibe nær Grønlands kyster som et argument for amerikansk engagement i Arktis. Virkeligheden er imidlertid, at der i dag stort set ikke er nogen kinesisk tilstedeværelse i Grønland. Trumps fortælling om en massiv kinesisk infiltration i Arktis er den rene fiktion.
Kinas interesse for Arktis retter sig et helt andet sted hen, nemlig mod den nordlige sejlrute, også kendt som Nordøstpassagen. Det er en søvej, der går langs Ruslands nordlige kyst, fra Atlanterhavet til Stillehavet via det arktiske hav. Mere præcist forbinder sejlruten det nordlige Europa med det østlige Asien ved at følge Ruslands nordkyst. For Kina er det attraktivt at fragte varer til Europa via Nordøstpassagen i stedet for at sejle den traditionelle vej rundt om Afrika via Suezkanalen. I de kommende år vil det blive en stadig lettere sejlads. For når
e n ny verdensorden ban K er på døren | 21
isen smelter i Arktis, bliver det muligt at sejle væsentligt hurtigere mellem Asien og Europa uden at være afhængig af russiske isbrydere. Kina ser derfor Nordøstpassagen som en ny hovedpulsåre for global handel på linje med den historiske Silkevej. Silkevejen forbandt i århundreder Østasien og Europa gennem et vidtforgrenet netværk af handelsruter. I dag under Xi Jinpings ledelse genopstår den i form af Kinas ambitiøse Belt and Road-initiativ, der skal sikre nye ruter og forbindelser mellem Øst og Vest.
Hvis isen fortsætter med at smelte, kan Nordøstpassagen blive en af verdens vigtigste skibsruter, og Kina kan spare op mod 40 procent af transporttiden i forhold til den sydlige rute. Projektet er med andre ord at sikre handelsveje. Det gælder også, når vi ser på Kinas tilstedeværelse i Det Sydkinesiske Hav. Igen er der ikke tale om et koloniseringsprojekt, men et ønske om at beskytte egne forsyningslinjer. Det handler ikke om at skabe et nyt imperium, men om at sikre frihed til at transportere varer, energi og teknologi uden at være afhængig af fremmede magters velvilje. Den eneste undtagelse er Taiwan. Her spiller både historie, national identitet og strategisk sikkerhed en rolle.
Xi Jinping mener, at Taiwan tilhører Kina. Han ser den store ø i det vestlige Stillehav som en historisk del af landet. Derfor er genforening med Taiwan en hjørnesten i kinesisk national selvforståelse. Men selv i spørgsmålet om Taiwan vælger Kina tålmodighed frem for overilet handling. En overmodig invasion ville kunne underminere Kinas indre stabilitet, noget, der i kinesisk tænkning vejer langt tungere end hurtige sejre på slagmarken. Al politik, al strategi, alt militært spil ses gennem denne linse: at bevare roen, fremdriften og partiets greb om nationens udvikling. På den måde står Xi Jinping som en modpol til Donald Trumps omskiftelige og uforudsigelige sindelag.