Tue Andersen Nexø og Niklas Olsen
VILD VÆKST
Bogen er udgivet med støtte fra
Bogserien udgives i regi af Nordic Humanities Center, som er støttet af
Tue Andersen Nexø og Niklas Olsen
VILD VÆKST
Grøn vækst, vækstkritik, vild vækst
Grænser for vækst
”En underlig form for vækst”
Grøn vækst som politisk vision
Grøn vækst, vækstkritik, vild
vækst
Blåt lys flød hen over stålkonstruktionerne i Esbjerg Havn, da kronprins Frederik trådte frem den 8. marts 2023. 350 gæster og et mylder af internationale journalister så til, mens formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, tonede frem på storskærmen fra Bruxelles og kaldte det et historisk øjeblik. Danmark skulle som verdens første land lagre CO2 i Nordsøens undergrund. Og vi skulle endda tjene penge på det. Et grønt teknologisk gennembrud – og noget, der lignede en realisering af potentialet i det seneste årtis danske strategi om grøn vækst. Fejringen i Esbjerg Havn skulle nemlig også demonstrere, at økonomisk vækst og bæredygtighed kunne gå hånd i hånd. Den signalerede, at omstillingen til økologisk bæredygtighed kunne gennemføres med vores velstand intakt – og uden større samfundsforandringer.1 To et halvt år senere, den 26. oktober 2025, bristede drømmen på forsiden af Politiken. I en stor artikel forklarede avisen, at de officielle beregninger om lagring af 12 milliarder tons CO2 i Nordsøen var en kraftig overvurdering. Nye data pegede på, at kapaciteten kun var en brøkdel. Det økonomiske eventyr begyndte at ligne et kapitel i en fortælling om teknologisk overmod. Politiken kunne
endda fortælle, at Ole Jørgensen, seniorforsker i GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser i Danmark og Grønland), allerede i april 2024 havde advaret sine foresatte i en email: “Der er noget helt galt, og på et tidspunkt eksploderer den historie mellem hænderne på os”.2 Der gik kun halvandet år.
De to øjeblikke indrammer den spænding, der lige nu organiserer dansk klimapolitik.
På den ene side forestillingen om grøn vækst, hvor uafprøvede teknologier fra brintudvinding og CO2-lagring til Power-to-X præsenteres som løsninger, der både skal afhjælpe klimakrisen og skabe ny økonomisk vækst. Visionen lover det bedste fra to verdener. Vi skal redde miljøet, men indsatsen skal betale sig. Kernen i forestillingen om grøn vækst er netop, at økonomisk fremgang og økologisk bæredygtighed ikke blot kan forenes, men styrke hinanden gennem innovation, teknologi og markedsdrevet omstilling. I Danmark fik den idé for alvor vind i sejlene efter finanskrisen i 2008, hvor grønne investeringer blev lanceret som en vej ud af både økonomisk krise og klimakrise. I dag udgør den en fast præmis for næsten alle politiske initiativer på miljøområdet i Danmark, ligesom den understøttes af erhvervslivet og af nogle forskere.
Kort efter at ideen om grøn vækst opstod, begyndte bevægelser, kunstnere og mange forskere på den anden side at udfordre antagelsen om, at teknologi og marked alene kan sikre en bæredygtig fremtid. For dem fremstår grøn vækst ofte som en helt urealistisk strategi og som et forsøg på at skjule, at økonomisk vækst altid vil føre økologiske kriser med sig i sit kølvand. Her køber man ikke
den grundlæggende antagelse bag grøn vækst, nemlig at økonomisk vækst og økologisk bæredygtighed kan forenes ved hjælp af teknologisk innovation.
Men faktisk har de to positioner en lang forhistorie, der ikke begynder i 2008, men løber helt tilbage til 1960’erne og 1970’erne. Det er den historie, Vild vækst fortæller. Vi søger tilbage i fortiden for at forstå vores aktuelle situation bedre.
Vild vækst viser, hvordan konflikten – eller samarbejdet – mellem økonomisk vækst og økologisk bæredygtighed er blevet diskuteret i Danmark siden 1960’erne. I årenes løb har der været mange forskelligartede forestillinger om forholdet mellem økonomi og økologi. De er oftest blevet formuleret af økonomer, men også af naturvidenskabsmænd, teologer, journalister og digtere. Vi afdækker, hvornår og hvordan forestillingen om, at teknologisk innovation kunne skabe harmoni mellem økonomi og økologi, blev dominerende i dansk politik. Og vi spørger, hvordan det kan være, at det politiske mulighedsrum synes mindre i dag end nogensinde før, og hvorfor vækstdebatten i dag synes præget af helt fastlåste positioner. Kunne vi med fordel lade os inspirere af fortidens forestillinger og debatter?
Som idéhistoriker og litteraturhistoriker tilbyder vi ikke konkrete løsninger til politikere eller andre beslutningstagere. Vi er humanister. Det er ikke os, der laver klimamodeller, bygger vindmøllefarme eller udfolder konkrete planer for nye grønne skatter. Vores opgave er snarere at stille spørgsmål ved de ofte kun halvt bevidste forestillinger, der former vores fornemmelser for, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan. Vi vil gerne vise, at der
er vide rammer for at diskutere, hvad der er meningsfuldt eller meningsløst at forestille sig som modsvar til nutidens
økologiske krise, og at fortidens digtning og debatter kan åbne nye forestillingsrum i nutiden og fremtiden.
Bogens titel, Vild vækst, har vi hentet hos den danske digter Inger Christensen, hvis essays fra slutningen af 1970’erne spiller en vigtig rolle i bogen. Det gør de ikke, fordi de fyldte meget i deres samtid – de blev snarere overset – men fordi Christensen udtrykker en vision om forholdet mellem natur og vækst, der er værd at genopdage.
Men titlen skal ikke kun pege på Christensens essays. For os er vild vækst også en samlebetegnelse for alle de mærkelige, oversete og nogle gange ubekvemme forestillinger, som i årtierne er vokset frem i debatterne om forholdet mellem økonomisk vækst og økologisk bæredygtighed. De forestillinger udfordrer den nuværende politiske debat. Især sparker de til forestillingen om, at grøn vækst er den eneste mulige løsning.
Ideen om grøn vækst er i snart 20 år blevet brugt til at legitimere en næsten blind tro på teknologiske løsninger.
Der er brug for mere radikale og fantasifulde ideer, hvis vi som samfund skal imødegå de økologiske kriser.