NA _ Moderne Bevidsthedsfilosofi _ omslag _ trykklar _ 01.indd 1
Skønt vi alle har et intimt kendskab til vor egen bevidsthed, er der meget lidt enighed blandt filosoffer og forskere om, hvad vi skal forstå ved bevidstheden. Der findes mange filosofiske teorier, som kommer med hvert deres bud. Denne bog belyser bevidsthedsproblemet fra tre perspektiver: de klassiske problemstillinger, de mest udbredte moderne teorier og den moderne kognitions- og hjerneforskning. ISBN 978-87-12-06855-6
Moderne bevidsthedsfilosofi
Asger Kirkeby-Hinrup, f. 1978, ph.d. Underviser i bevidsthedsfilosofi ved Lunds Universitet og arbejder som forsker ved Cognitive Neurosci ence Research Unit, Center for Funktionel Integrativ Neurovidenskab på Aarhus Universitet, med fokus på interdisciplinær bevidsthedsforskning. Hans forskningsområde er krydsfeltet mellem teorier om bevidsthed og kogni tions- og hjerneforskning.
Det er den, der gør os til den, vi hver især er, og der er den, som gør, at mennesker har udviklet alt lige fra redskaber og maskiner til kunst og videnskabelige teorier. Det er bevidstheden, der gør, at nogle ting er vigtige for os, at vi har drømme og håb. Når vi prøver at forstå andre menneskers tanker og hensigter, er det, vi prøver at forstå, det, der foregår i deres bevidsthed. Og det er med vor bevidsthed, at vi prøver at forstå, hvad bevidstheden er.
Problemer Teorier Evidens
Jan Faye, f. 1947, dr.phil. og lektor emeritus ved Københavns Universitet. Han har et omfangsrigt fagfilosofisk forfatterskab bag sig, der dækker videnskabsfilosofi, metafysik, erkendelsesteori og bevidsthedsfilosofi, senest How Matter Becomes Conscious (Palgrave Macmillan, 2019). Derudover har han redigeret adskillige videnskabelige antologier.
Moderne bevidsthedsfilosofi
Hvis man vil forstå, hvad det vil sige at være men neske, kommer man ikke uden om at beskæftige sig med den menneskelige bevidsthed.
Jan Faye & Asger Kirkeby-Hinrup
Moderne bevidsthedsfilosofi
Jan Faye & Asger Kirkeby-Hinrup
De lette problemer og det svære problem Folkepsykologi Det mentale Dualisme Epifænomenalisme Fysikalisme Funktionalisme Mekanistiske teorier Repræsentationelle teorier Integrationsteorier Workspace-teorier Illusionisme Kropslighed Panpsykisme Empiricisme Falsificering Slutning til bedste forklaring Den forklaringsmæssige kløft Subjektive og objektive metoder Neurale korrelater Psykologi Kognitionsvidenskab Eksperimentalfilosofi 24/03/2022 12.24
Moderne bevidsthedsfilosofi.indd 2
04.04.2022 08.53
JAN FAYE ASGER KIRKEBY-HINRUP
Moderne bevidstheds filosofi – Problemer, teorier, evidens
NORD ACADEMIC
Moderne bevidsthedsfilosofi.indd 3
04.04.2022 08.53
Moderne bevidsthedsfilosofi – Problemer, teorier, evidens © Jan Faye, Asger Kirkeby-Hinrup og Nord Academic / Gads Forlag A/S 2022 Forlagsredaktion: Bolette Rud. Pallesen Tekstredaktion: Jeppe Trolle Linnet Omslag: Rasmus Brøndsted / Stereo Associates Design indhold: Carl-H.K. Zakrisson Sats: Demuth Grafisk Tryk og indbinding: ScandBook AB 978-87-12-06855-6 1. udgave, 1. oplag Printed in Sweden 2022
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.
Denne bog er udgivet med støtte fra:
AG
RL
315 g*
GADS
F
O
NE BOG
EN
2
YK
A FO D F TR S CO eq
Fodaftrykket redegør for alle råvarers forarbejdning (papir, farve, lim osv.) samt trykkeriets, bogbinderiets og underleverandørers energiforbrug. Desuden viser det alle andre direkte og indirekte emissioner i virksomhederne, herunder transport af råvarer til og mellem producenter samt transport af bøger frem til Gads lager. Emissionsretten til denne bog er købt hos www.southpole.com (Isangi forest conservation). www.climatecalc.eu – Cert.no. CC-000097/SE *beregnet ved bestilt oplag
D
www.nordacademic.dk
Moderne bevidsthedsfilosofi.indd 4
04.04.2022 08.53
Indhold
Forord 11 Læsevejledning
13
Sektion I Baggrund, Begreber og Problemer 15 A Introduktion til sektion I 17 Den korte historie om sjælen 17 Den filosofiske og den videnskabelige tilgang 19 Adfærd eller indre processer? 20 Teknologisk udvikling 21 Læsevejledning til sektion I 22 B Begrebet bevidsthed 25 Forskellige slags bevidstheder? 26 Bevidsthed som bevidsthed 29 Intentionalitet 33 Urumlighed 35 Privathed 38 Begrebets flertydighed 41 C De lette problemer og det svære problem 43 Bevidstløse zombier 44 Sandhed og nødvendighed 47 Hvorfor er det svære problem svært? 48 D Folkepsykologi og sprog 51 Dagliglivets psykologi 52 Hverdagens tale om bevidsthed 53 Den videnskabelige psykologi 54
Moderne bevidsthedsfilosofi.indd 5
04.04.2022 08.53
E Hvad er det mentale? 57 Det mentale i modsætning til det fysiske 57 Kvalier som subjektive oplevelseskvaliteter 60 Intrinsiske og ekstrinsiske egenskaber 62 F Er bevidstheden en enhed? 63 Sindets mangfoldighed 64 Selvet, selvbevidsthed og bevidsthedens enhed Findes der overhovedet et Selv? 68 G Har bevidstheden et formål eller en funktion? Funktionelle forklaringer 78 Et eksempel 79 Bevidsthed 80 Selvbevidsthed 83
67
77
Sektion II Teorier om bevidsthedens natur 87 H Introduktion til sektion II 89 Hvad er metafysik? 91 Metafysikkens genstand 91 Metafysikkens metoder 93 Læsevejledning til sektion II 97 I Dualisme 99 Kartesiansk substansdualisme 100 Vekselvirkningshypotesen 104 Alternativer 106 Egenskabsdualisme 106 J Epifænomenalismen 111 Hvad er epifænomenalisme? 112 Vidensargumentet 113 Argumenter mod epifænomenalismen
Moderne bevidsthedsfilosofi.indd 6
116
04.04.2022 08.53
K Fysikalismen 119 Forskellige former for fysikalisme 120 Reduktiv fysikalisme 121 To slags reduktioner 123 Identitetsteorien 124 Leibniz’ Lov 126 Videnskabelig identifikation 127 Identitet og forklaring 128 Klassiske indvendinger imod identitetsteorien 130 Multipel realisering 130 Er menneskers smerte samme slags tilstand som dyrs? Non-reduktiv fysikalisme 133 L Funktionalisme 137 Den nye udvej 138 Maskinfunktionalisme 140 Kausal-teoretisk funktionalisme Kritik af funktionalismen 144 Mental kausalitet 147
131
142
Sektion III Teorier om bevidsthedens struktur 153 M Introduktion til sektion III 155 At sammenligne teorier 156 Forskellige forståelser af begrebet “bevidsthed” Læsevejledning til sektion III 161 N Mekanistiske teorier Mekanismer 164 Udfordringen 166
158
163
O Repræsentationelle teorier 169 Hvad er en repræsentation? 169 Hvorfor mentale repræsentationer? 171 Højereordensteorier 171 David Rosenthal og højereordenstanken 172 David Armstrong og højereordensperception 177 Global højereordensteori 179
Moderne bevidsthedsfilosofi.indd 7
04.04.2022 08.53
Den brede intrinsikalitetsteori 179 Indvendinger mod højereordensteori Førsteordensteorier 184
180
P Integrationsteorier 187 Fænomenologiske aksiomer 188 Fysiske postulater 188 Begrebet phi 189 Integrerede og ikke-integrerede systemer 191 Q Workspace-teorier 195 Det ubevidste regime 195 Teatermetaforen 197 Den neurale globale arbejdsplads 199 R Illusionismen 201 Illusionens karakter 202 Argumenterne for illusionismen 203 S Kropslighed i kognition 207 Hvad er kropsliggjort kognition? 208 Modularitet, repræsentationer og nativisme. Skylla eller Charybdis? 214
211
T Eksternaliseret bevidsthed 219 Semantisk eksternalisme 219 Psykisk eksternalisme 223 U Panpsykisme 229 Tesen 230 Argumenterne 232 Modargumenterne 233 Emergentismen 234
Moderne bevidsthedsfilosofi.indd 8
04.04.2022 08.53
Sektion IV Interdisciplinær bevidsthedsfilosofi 237 V Introduktion til sektion IV 239 Tværfaglige udfordringer 239 A priori og a posteriori 241 Læsevejledning til sektion IV 242 W Empiriske kriterier på bevidsthed Metodologiske kriterier 246 Empiriske kriterier 248
245
X Falsificering eller slutning til den bedste forklaring 249 Den begrebslige kortlægning 250 Falsificering 256 Slutning til den bedste forklaring 259 Computersimuleringer 261 Y Den forklaringsmæssige kløft 263 Subjektivitet og det inverterede spektrum Den forklaringsmæssige kløft 265 Z Subjektive og objektive metoder Subjektive metoder 269 Introspektion 270 Objektive metoder 273 Adfærdsmæssige metoder 274 Neurale metoder 276 Korrelationer 279
264
269
Æ Hypoteser om neurale korrelater 283 Kort introduktion til hjernen 284 Forståelser af neurale korrelater 288 Hypoteser om neurale korrelater 291
Moderne bevidsthedsfilosofi.indd 9
04.04.2022 08.53
Ø Psykologi og kognitionsvidenskab Split-brain 299 Sperlings eksperiment 301 Farve Phi (Colour Phi) 303 Forandringsblindhed 304 Beslutningsblindhed 307
297
Å Eksperimentalfilosofi 311 Kritik af eksperimentalfilosofi 314 Afsluttende overvejelser Ordforklaring
323
Nøgletekster
329
Register
Moderne bevidsthedsfilosofi.indd 10
319
332
04.04.2022 08.53
Forord
Få andre emner inden for filosofien og videnskaben optager sindene så meget i disse år som spørgsmålet om, hvad bevidsthed er, og hvordan hjerneforskningens forskellige opdagelser placerer mennesket med hensyn til bevidsthedens forhold til hjernen. Den teknologiske udvikling inden for hjerneforskningen har gjort store fremskridt de seneste 30 år. Nye spørgsmål rejser sig, gamle spørgsmål afklares, og teknologiens muligheder får nogle forskere til at øjne et håb om svar på selv de allersværeste spørgsmål. Men på trods af den rivende udvikling inden for hjerne- og kognitionsforskningen er der stadig udbredt uenighed om, hvordan bevidstheden så skal forstås. Snarere må man sige, at jo klogere vi er blevet på hjernen, desto flere teorier om bevidstheden er blomstret op. Mange af disse forslag har berøring med de mange filosofiske teorier om det psyko-fysiske problem, der efterhånden eksisterer på markedet. Mange af forslagene kan derfor ikke til fulde forstås, uden at man kender til baggrunden og motiveringen for deres fremsættelse. Denne bog er den første af sin slags, der med sit bredt orienterende perspektiv på én gang giver den nødvendige videnskabsteoretiske baggrund, redegør for de forskellige filosofiske teorier om bevidstheden, og forbinder dem med arbejdet inden for de relaterede empiriske videnskaber. Vi har forsøgt at skrive den, så den kan læses af så mange som muligt, uden at gå på kompromis med hverken detaljerne eller problemernes sværhedsgrad. For det siger sig selv, at disse problemer må være vanskelige, siden der findes så lidt konsensus blandt forskerne med hensyn til forståelse af bevidstheden. Alligevel mener vi, at man med tålmodighed og videbegærlighed vil kunne nå til en indsigt i de moderne opfattelser af bevidsthedsproblemet, i hvilke retninger de udvikler sig, og hvor langt hjerneforskningen stadig er fra at løse bevidsthedens gåde. Vort håb er, at bogen, ud over at blive læst af interesserede, vil blive brugt på gymnasier, højskoler og universiteterne.
Moderne bevidsthedsfilosofi.indd 11
04.04.2022 08.53
12
Moderne bevidsthedsfilosofi
Med forordet skal vi også bringe en varm tak til Søren Overgaard for kommentarer til kapitel B. Og det er næsten unødvendigt at fortælle, at vi er de eneste ansvarlige for eventuelle fejl, der stadig måtte være i bogen. Ligeledes vil vi bringe en varm og stor tak til de fonde, som har gjort udgivelsen mulig. Det drejer sig om G.E.C Gads Fond og VELUX FONDEN. Endelig udtrykker vi en hjertelig tak til Bolette Rud. Pallesen, bogens redaktør, for hendes mod på at udgive bogen, samt til Jeppe Trolle Linnet for hans indsats i forbindelse med bogens redigering. Jan Faye Asger Kirkeby-Hinrup
Moderne bevidsthedsfilosofi.indd 12
04.04.2022 08.53
Læsevejledning
Denne bog søger ikke eksplicit at forsvare én bestemt teori om bevidstheden. Dertil er forfatterne måske ikke indbyrdes helt enige nok, ligesom mængden af eksperimentelle resultater ikke er stor nok til, at disse resultater mere entydigt kan bruges til at udpege den teori, der bedst forklarer bevidstheden i alle dens aspekter. Det er også værd at bemærke, at det ikke er givet på forhånd, at den findes en og kun en rigtig måde at forstå bevidstheden på. Man kan anlægge forskellige perspektiver, og de kan vise sig frugtbare på forskellige måder. Endelig er det stadig uafklaret, om forståelsen af bevidstheden i virkeligheden er et filosofisk problem snarere end et empirisk ditto. Alligevel har bogen et klart defineret, videnskabeligt udgangspunkt. Den grundlæggende antagelse er, at bevidstheden kan naturaliseres, dvs. at bevidsthed er et naturligt fænomen, som er fremkommet igennem biologisk evolution, og at vores forståelse af bevidstheden derfor skal lade sig informere af de empiriske videnskaber, der arbejder med hjernens neurale processer og dyrs og menneskers kognitive evner. Med en naturaliseret bevidsthed forstår vi også, at enhver teori om bevidstheden ikke må være i direkte modstrid med andre empiriske videnskabers grundlæggende principper og resultater. Bogen er opdelt i fire dele eller sektioner, der hver især fokuserer på forskellige tilgange til bevidsthedsproblemet. Første del begynder med at diskutere, hvad vi skal forstå ved bevidsthed. Dernæst præsenterer vi en række begreber, hvormed man kan forstå bevidsthedens forskellige udtryk og fremtrædelsesformer. Vi redegør også for filosofiens skel mellem ‘de lette problemer’ og ‘det svære problem’ i forhold til at forstå bevidstheden. I korthed angår de lette problemer bevidsthedens kognitive struktur og processer, mens det svære problem rejser sig, når vi skal prøve at finde frem til bevidsthedens natur. Det er dette problem, som metafysikken forsøger at give en løsning på.
Moderne bevidsthedsfilosofi.indd 13
04.04.2022 08.53
14
Moderne bevidsthedsfilosofi
Anden del er helliget en række forskellige klassiske metafysiske teorier om bevidsthedens natur. Igennem tiden er der rejst væsentlige indvendinger mod, at teorierne hver især kan give en fuldstændig og retvisende forklaring på bevidsthedens beskaffenhed og eksistensen af mentale tilstande. Trods deres indbyrdes forskelle falder disse teorier i to grupper, som man kan kalde for mentalistiske og fysikalistiske teorier. Den første gruppe teorier – de mentalistiske – benægter, at bevidsthed overhovedet kan forstås ud fra fysiske processer. Den anden gruppe teorier – de fysikalistiske – fremkommer med et bud på, hvordan en forklaring på bevidstheden er mulig ved inddragelsen af hjernen. Sådanne metafysiske teorier er ofte fremsat på baggrund af filosofiske intuitioner og rationelle overvejelser snarere end empiriske undersøgelser. Tredje del af bogen fokuserer på de teorier, som forsøger at forklare bevidsthedens struktur snarere end dens natur. Der sker ud fra specifikke antagelser, der prøver at anskueliggøre, hvordan de bevidste processer, der indgår i vores perception, hukommelse, tænkning og handlinger, kan tænkes at være opbygget. Og hvordan disse processer i så fald fungerer i forhold til hinanden. Ønsket bag disse hypoteser er at bidrage med en videnskabelig forståelse af bevidsthedens struktur, og ikke blot med en metafysisk indsigt i bevidsthedens natur. Samtidig er ingen af disse hypoteser om bevidsthedens opbygning mere generelle, end at de uden større problemer lader sig forene med en eller flere af de metafysiske teorier om bevidsthedens beskaffenhed, vi omtalte i bogens anden del. Til slut fremlægger vi i fjerde del de videnskabsteoretiske krav, man med rimelighed kan stille til en empirisk funderet teori om bevidstheden. Vi diskuterer især de to krav om falsifikation og slutning til bedste forklaring. Dernæst ser vi på brugen af subjektive og objektive metoder i undersøgelsen af bevidstheden og på de fordele og ulemper, disse hver især måtte være behæftet med. Blandt de objektive metoder findes psykologiske tests og hjerneskanningstest. Det bringer os til en nærmere redegørelse for de eksperimentelle muligheder, man i dag har for at undersøge hjernens funktioner, og de empiriske resultater, der er opnået på den front. I hvilken udstrækning kan sådanne data bruges til at opstille videnskabelige hypoteser om sammenhæng mellem hjernen og bevidsthed? Vi diskuterer dette spørgsmål. Endelig afslutter vi med at fortælle om, hvordan nogle filosoffer søger at trække eksperimentelle undersøgelser ind i forståelsen af filosofiske ræsonnementer, da resultaterne heraf måske også vil kunne sige noget om bevidsthedens måde at arbejde på.
Moderne bevidsthedsfilosofi.indd 14
04.04.2022 08.53
Sektion I Baggrund, Begreber og Problemer
Moderne bevidsthedsfilosofi.indd 15
04.04.2022 08.53
Moderne bevidsthedsfilosofi.indd 16
04.04.2022 08.53
KAPITEL A
Introduktion til sektion I
Helt central for vor forståelse af verden er menneskets placering heri. Vi er opmærksomme på den verden, vi samtidigt synes at være en del af. Igennem flere tusinde år har filosofferne søgt at afdække, hvad forbindelsen er mellem mennesket og verden. Hvad er det, der sætter os i stand til at begribe verden? Er vort ophav til forståelsen af omverdenen af samme natur som vores omverden selv? Eller har det en helt anden beskaffenhed? Spørgsmålene dækker over, at der historisk set findes to meget forskellige positioner, hvad angår bevidsthedens beskaffenhed. Den ene antager, at bevidstheden er kendetegnet ved være meget anderledes end det fysiske, mens den anden netop afviser, at bevidstheden adskiller sig fra alt andet i den fysiske verden. Før vi fortæller mere om disse positioner, vil vi redegøre for nogle analytiske udfordringer, vi møder, når vi vil besvare ovenstående spørgsmål. Det er problemer, som blandt andet opstår, fordi vor egen bevidsthed opleves indefra, mens andres bevidsthed opleves udefra.
Den korte historie om sjælen De filosofiske spørgsmål om forbindelsen mellem mennesket og verden har givet anledning til det, man i ældre dage på dansk kaldte for sjæl-legeme- problemet. På et tidligt tidspunkt blev mennesker klar over, at der var store forskelle på levende og dødt. Levende mennesker var aktive, og så de ind i sig selv, opdagede de de tanker, som fik dem til at handle, og som derfor måtte tænkes at forsvinde fra kroppen, når de ikke længere var i live. Det er sandsynligvis den slags slutninger, der oprindeligt fik mennesker overbevist om, at der fandtes en livgivende sjæl med andre egenskaber end det afsjælede legeme. Historisk set har en udbredt opfattelse været, at det særegne for mennesket netop er sjælen. Det var sjælen, der udmærkede mennesket i forhold til
Moderne bevidsthedsfilosofi.indd 17
04.04.2022 08.53
18
Moderne bevidsthedsfilosofi
alle andre dyr og ting. Sjælen gjorde ikke blot mennesket til menneske, den gjorde også hvert menneske til den individuelle person, vi var hver især. Og sjælen var sædet for forstanden og fornuften – den gjorde det muligt for mennesket at erkende sig selv som art og individ og begribe verden med dens mangfoldige ting og sager. Senere overvejelser har tillige gået på, at sjælens evne til at tænke rationelt og handle frit for at realisere sine beslutninger gjorde det meningsfuldt at rose eller dadle folk for det, de havde gjort, samt at føle modvilje eller taknemmelighed over for dem. Fornuften i en sådan moralsk indstilling beror på, at folk i almindelighed antages at være ansvarlige for deres handlinger. For hvis vi blot antog, at det, folk gjorde, var resultat af en mekanisk proces, der bestod i en lang, ubrudt kæde af fysiske årsager uden for personens kontrol, så kunne ingen længere siges at have fri vilje og handle under ansvar. Menneskers handlinger ville i så fald være uundgåelige. Måden at undgå fysisk determinisme på har været at postulere sjælen som det, der kunne gribe ind i det mekaniske årsagsforløb uden selv at være en del af den fysiske verden. Selv i dag findes der mange mennesker rundt om i verden, der ikke kender til moderne bevidsthedsfilosofi, og som derfor stadig har en stærk tro på, at mennesker har en sjæl. Således bygger mange religiøse forestillinger på, at mennesket lever videre efter døden i en slags åndelig tilstand. Legemet forgår, men sjælen består. Forestillingerne strækker sig fra, at mennesket er i stand til at frigøre sig fra kroppen og foretage en lang rejse til dødsriget, over islams og kristendommens tro på de frelstes indtagelse af paradiset og de fordømtes nedtur til helvede, til hinduernes tro på, at en sjæl kan genfødes i en anden krop eller som et dyr. Disse tanker forudsætter, at sjælen kan overleve legemet og eksistere løsrevet fra det fysiske, som det psykiske ellers normalt lever i tæt samdrægtighed med. Det kan kun lade sig gøre, hvis sjælen er markant forskellig fra legemet og ikke deler træk med den fysiske verden. Den netop beskrevne tankegang kaldes dualisme og udtrykker også den traditionelle filosofiske opfattelse af bevidstheden: forholdet mellem sjæl og legeme er et forhold mellem to af hinanden uafhængige entiteter. Bevidsthedstilstande har selvstændig eksistens og kan derfor ikke reduceres til hjernetilstande. Vi kan således aldrig gøre os håb om at forklare mentale fænomeners eksistens ud fra hjernens indviklede apparatur. Synspunkter, som antager, at bevidstheden er irreducibel, fordi mentale tilstande har en immateriel eller subjektiv karakter, skal vi omtale som mentalistiske. Andre
Moderne bevidsthedsfilosofi.indd 18
04.04.2022 08.53
Introduktion til sektion I
19
mere moderne standpunkter har det til fælles, at de derimod benægter, at det mentale er anderledes konstitueret end det fysiske. Filosoffer med denne holdning argumenterer for, at det er muligt – om ikke i dag så engang – at forklare bevidsthedsfænomener i rent fysiske termer. Med andre ord hævdes det, at det mentale er reducibelt til det fysiske. Vi skal kalde sådanne reduktionistiske teorier for fysikalistiske.
Den filosofiske og den videnskabelige tilgang I dag er det ikke alene filosofien, men også empiriske videnskaber som psykologien, neurovidenskaben og kognitionsforskningen, der forsøger at afdække, hvordan vi skal forstå bevidsthedslivet. Vor forståelse af naturen og mennesket forløber således ad to spor, som konstant krydser hinanden. Det ene er det empiriske spor; det andet det filosofiske. Det empiriske spor undersøger et bestemt område, som dækker en bestemt type fænomener, ved hjælp af iagttagelse, eksperimenter og teoretiske overvejelser. Så længe de teoretiske overvejelser understøttes af erfaringen og de eksperimentelle resultater, mener forskerne, at disse overvejelser giver os viden om bevidsthedens struktur og funktion. Det filosofiske spor retter sig imod en afklaring af, hvilken grundlæggende beskaffenhed bevidstheden har, som videnskabelige undersøgelser ikke umiddelbart giver svar på. Det drejer sig om metafysiske spørgsmål, hvis svar med et teknisk ord er empirisk underbestemte. Forskellen mellem de to tilgange er ikke blot en forskel i typen af spørgsmål, de stiller, men også i, hvordan de besvarer dem. Videnskaben arbejder med erfaringsbegrundede svar, mens filosofien traditionelt har søgt at give svar, hvis sandhed er fornuftsbegrundede. Mange moderne filosoffer hælder dog mere og mere til en naturalistisk opfattelse af, hvad filosofien kan udrette, og søger at inddrage den indsigt, som videnskaberne bidrager med, i udviklingen af metafysiske scenarier. Det giver sædvanligvis en fin arbejdsdeling mellem forskerne og filosofferne. Forskerne trækker i nogen grad på filosoffernes analyser, og filosofferne forholder sig normalt positivt til grundlaget for forskernes empiriske forklaringer. Men i tider, hvor forskerne befinder sig i krise, de empiriske resultater er sparsomme, og spekulationerne er mange, har forskerne brug for, at filosofferne kritisk tænker med. Det kunne måske få én til at tro, at arbejdsdelingen alene består i, at forskerne er interesseret i fænomenerne og filosofferne i begreberne. Men det
Moderne bevidsthedsfilosofi.indd 19
04.04.2022 08.53
20
Moderne bevidsthedsfilosofi
er ikke tilfældet. Forskeren kan ikke forstå fænomenerne uden at begribe dem ved hjælp af begreber og vil derfor introducere nye begreber, eller revidere og tilpasse eksisterende begreber, efterhånden som det viser sig, at disse ikke passer med hans eller hendes empiriske opdagelser. Tilsvarende tager filosoffens analyser udgangspunkt i den foreliggende forståelse eller oplevelse af fænomenerne. Det sker for at finde ud af, om de begrebslige inddelinger bag en sådan forståelse afspejler, hvordan verden kan tænkes at være skruet sammen. Det er også muligt, at principperne bag de foreliggende inddelinger er utilstrækkelige eller skaber nye og usete problemer. Forskellen mellem forskerens og filosoffens måde at arbejde på beror således på, at forskeren korrigerer sine synspunkter ud fra deres empiriske anvendelighed, hvorimod filosoffen gør det ved at se på, om principperne bag brugen af de mest basale begreber skaber utilsigtede forklaringsmæssige vanskeligheder. Dette er den principielle kategorisering af de to fagområder. I praksis har den moderne bevidsthedsforskning en flydende overgang mellem de to tilgange. Det skyldes, at adskillige nutidige filosoffer er involverede i empirisk forskning, og mange forskere med empirisk baggrund er velbelæste i dele af filosofien.
Adfærd eller indre processer? Forskningen inden for moderne neurovidenskab og kognitionsvidenskab har for længst kasseret ideen om, at hjernen og kroppen hænger sammen med en immateriel sjæl, bl.a. under påvirkning af den lange historiske diskussion mellem mentalisterne og fysikalisterne. Efterhånden opstod der et krav blandt filosoffer og psykologer om, at de mentale processer skulle studeres som andre fysiske fænomener under kontrollerede forsøg, hvis psykologien skulle have status af videnskab. Imidlertid var der ikke enighed om, hvad man skulle forstå ved mentale processer, og hvad det derfor var, der var genstand for den psykologiske beskrivelse. På den ene side var der psykologer, der mente, at mentale processer såsom tænkning og forestilling kunne forklares ved tilstedeværelsen af associative love, som de forsøgte at bestemme introspektivt eller eksperimentelt ud fra forsøgspersonens subjektive rapporter. Og gestaltpsykologerne opdagede igennem forsøg, at vi organiserer vore sanseindtryk i helheder ud fra forskellige psykologiske principper. Men disse opdagelser baserede sig helt igennem på forsøgspersonernes subjektive rapporter. Ingen af disse betragtningsmåder krævede, at forskeren tog stilling til, hvilken natur de
Moderne bevidsthedsfilosofi.indd 20
04.04.2022 08.53
Introduktion til sektion I
21
mentale processer egentligt har. På samme måde søger kognitionsforskningen i dag at redegøre for bevidsthedens funktionelle operationer uden nødvendigvis at forholde sig til bevidsthedens beskaffenhed. På den anden side opstod der blandt psykologerne en gruppe, behavioristerne, der helt benægtede, at det mentale skulle forstås som indre processer. Denne gruppe afviste begrebet ‘mentale processer’ og sammen med det videnskabens sidste rest af mentalisme. Ifølge behavioristerne måtte vi forklare alle (påståede) indre processer, som hævdedes at være årsag til vor adfærd, med henvisning til ydre stimuli og respons, samt til dispositioner og et belønningssystem. Betegnelsen “behaviorister” henviser til studiet af adfærd (eng. behavior). Gruppen havde deres storhedstid, da forskerne stadig vidste meget lidt om hjernen. Det eneste, man rigtigt kunne studere, var adfærd, som ikke hvilede på forsøgspersonens egen subjektive rapportering. Det var selvfølgelig allerede kendt i første halvdel af forrige århundrede, at hjernens aktivitet på en eller anden måde hang sammen med vore oplevelser, tanker og erindringer, men det lå stadig uden for datidens tekniske muligheder at studere denne aktivitet i detaljer. Heller ikke kendskabet til hjernens anatomi og fysiologi var særligt fremtrædende.
Teknologisk udvikling Dog ændrer betingelserne for den videre forskning sig til stadighed under indflydelse af de teknologiske fremskridt. I dag råder hjerneforskningen over en række eksperimentelle teknikker, som ved billedgengivelse muliggør, at man kan studere en lang række hjerneaktiviteter. De mest centrale teknikker gennemgås senere i bogen. Den teknologiske udvikling siden Anden Verdenskrig har givet forskerne uanede muligheder for at studere hjernens aktiviteter og den tydelige sammenhæng, der består mellem disse aktiviteter og bevidsthedens forskellige udtryk. Alligevel synes neurovidenskaben stadig langt fra at kunne fortælle os, hvorfor vi oplever den røde farve som rød og den blå farve som blå. De mangeartede teknikker har hjulpet forskerne til at udvikle teorier om hjernens opbygning og forskellige virkemåder, og kognitionsforskning har hjulpet dem til at koble bevidsthedens funktioner sammen med denne opbygning og hjernens strukturer. Men mange forskere har stadig meget lidt at sige om det psykofysiske problem (forholdet mellem bevidstheden og hjernen). Tavsheden kan skyldes et par ting: Man kan mene, at der ikke er noget problem, fordi oplevelse af noget rødt som rødt blot er en bestemt måde for
Moderne bevidsthedsfilosofi.indd 21
04.04.2022 08.53
22
Moderne bevidsthedsfilosofi
hjernen at være i en funktionel tilstand, eller man kan mene, at vi står med et rent filosofisk problem, som ingen empirisk undersøgelse kan løse. Det første betvivles af mange, hvorimod det sidste i samme grad accepteres. Det er, lyder argumentationen, meget sandsynligt, at neurovidenskaben og kognitionsforskningen kan afdække alle hjernens kognitive funktioner. Forskerne vil således kunne forklare, hvordan vi perciperer, husker, lærer, tænker, føler og agerer, som vi gør, men det gør dem ikke i stand til at redegøre for, hvorfor vores oplevelser, tanker og følelser er, som de nu engang er. Dette har fået flere filosoffer til at tale om, at studiet af bevidstheden byder på lette og svære problemer. Men før vi undersøger, hvilke problemer forståelse af bevidstheden rejser, må vi have et bedre overblik over, hvad vi egentligt skal forstå ved bevidstheden, og hvad det er ved den, der rejser problemerne.
Læsevejledning til sektion I De første kapitler i denne sektion er helliget en nærmere afklaring af bevidsthedsbegrebet. Udgangspunktet er en analyse af, hvad vi egentlig forstår ved bevidsthed, og om der findes flere forskellige former for bevidsthed. Eftersom vi alle synes at have en direkte adgang til vor egen bevidsthed, findes der i princippet mange forskellige måder at forstå bevidsthed på. Enhver filosofisk eller videnskabelig diskussion af et bestemt emne må kunne karakterisere genstanden for debatten, så andre er klar over, hvad der diskuteres. Som en del af denne afklaring berører vi spørgsmålet om opdelingen af psyken i en bevidst og en ubevidst del, og hvordan disse forholder sig til hinanden. I en analyse af bevidsthedens beskaffenhed indgår også overvejelser om, hvorvidt alt ved bevidstheden kan beskrives “udefra” i det fysikalistiske sprog, mange betragter som grundlaget for al videnskabelig tænkning. Eller findes der træk ved bevidstheden, som ligger uden for en sådan beskrivelsesramme? I så fald kan bevidstheden kun beskrives “indefra” ved at karakterisere bevidstheden i form af sine subjektive aspekter. Betyder dette så, at en videnskabelig forståelse af bevidstheden er udelukket? Disse overvejelser har, som det redegøres for i kapitel C, givet anledning til en skelnen mellem de lette problemer og det svære problem, når vi skal forstå bevidstheden. Denne skelnen giver os i kapitel D anledning til at diskutere, om årsagen til, at vi overhovedet foretager denne skelnen, er, at der dels eksisterer en folkepsykologisk vinkel, som bygger på en subjektiv
Moderne bevidsthedsfilosofi.indd 22
04.04.2022 08.53
Introduktion til sektion I
23
beskrivelse af bevidstheden, og dels en videnskabelig vinkel. Om den folkepsykologiske vinkel derfor helt kan erstattes af en videnskabelig tilgang til bevidstheden. I det efterfølgende kapitel E peger vi på et argument, der ifølge mange viser, at dette ikke er tilfældet. Argumentet, som præsenteres i kapitel E, blev første gang fremsat af Thomas Nagel, og det søger at vise, at mentale oplevelser kan siges at være til på en bestemt måde, så vi hver især oplever verden ud fra vort eget kvalitative perspektiv. For at kunne have et specifikt perspektiv på verden synes kravet at være, at bevidstheden er knyttet til et Selv, der er centrum for dette perspektiv. I kapitel F undersøger vi så, om bevidstheden altid fremstår som en integreret enhed, eller om der er argumenter, som strider mod, at et sådant Selv findes. Når vi i de fleste tilfælde oplever bevidstheden som en enhed, så kunne det i høj grad skyldes, at en udelt bevidsthed har et bestemt formål eller en bestemt biologisk funktion, hvilket vi undersøger i kapitel G.
Moderne bevidsthedsfilosofi.indd 23
04.04.2022 08.53