Som europæere ved vi ikke længere, hvem vi er. Vi fornægter vores dybeste rødder, kan ikke enes om, hvor vi kommer fra, eller hvor vi skal hen.
HENRIK JENSEN
HENRIK JENSEN
Vi bilder os ind, at vi er undfanget i renæssancen og jomfrufødt i oplysningstiden. Sandheden er, at vi identitetsmæssigt kommer i lige linje fra kristendommen.
Walter Benjamin: Kulturkritiske essays (1998). Dansk oversættelse Peter Madsen.
Det vestlige menneske var anlagt i et kristent håb om frelse, som i en humanistisk forståelse, blev en viljefuld bevægelse væk fra arvesynd og fortabelsesangst, under overskriften ‘individets frigørelse’.
Foto: Stine Bidstrup, Ritzau Scanpix
”Der findes et billede af Klee, som hedder ’Angelus Novus’. Det forestiller en engel, der ser ud, som om den er ved at fjerne sig fra noget, den stirrer på. Dens øjne er opspærrede, dens mund er åben, og dens vinger er bredt ud. Sådan må historiens engel se ud. Den vender sit åsyn mod fortiden. Hvor der for vore øjne viser sig en kæde af begivenheder, der ser den én eneste katastrofe, der uafladeligt hober ruin på ruin og kaster dem for englens fødder. Den vil gerne blive, opvække de døde og føje det sønderslåede sammen igen. Men fra Paradis blæser en storm, der har tag i dens vinger og er så voldsom, at englen ikke længere kan folde dem sammen. Denne storm driver den ubønhørligt ind i fremtiden, som den vender ryggen, mens ruinhobene foran den vokser ind i himlen. Det, vi kalder fremskridt, er denne storm.” (1940)
Liberalhumanismen forlovede sig med videnskaben og teknologien og blev en materiel succes uden lige, næret ved en idé om fremskridt og ‘paradis på jord’. Men en tvetydig succes. Kritisk betragtet var det et tab, af Gud og af det større fællesskab, her beskrevet igennem fire katastrofer – Den Sorte Død, Reformationen, Den Franske Revolution og det 20. århundredes verdenskrige.
HENRIK JENSEN
I sin eksistentielle ensomhed og tomhedsangst er det vestlige menneske fanget mellem sine romantiske forestillinger og de grænser, som teknologien og naturen sætter. Gud er en hypotese, som dette oplyste, teknologiafhængige masseindivid mener at kunne klare sig uden. Men hvis det ikke længere er kristent, hvad er det så? En løber, der bare må fortsætte med at løbe til verdens ende. Mens vi venter på miraklet handler om humanismens og moderniseringens kedelige bivirkninger.
MENS VI VENTER PÅ MIRAKLET xxx g CO2e
ESSAY OM FIRE KATASTROFER DER FORMEDE DET MODERNE VESTLIGE MENNESKE
CLIMATECALC.EU
9 788712 802921 0 0 0 0 9 7 / S E
GADS FORLAG
f. 1947, lektor i historie ved Roskilde Universitet 1973-2015, i dag lektor emeritus samme sted. Henrik Jensen har udgivet en lang række bøger, bl.a. Ofrets århundrede (1998), Det faderløse samfund (2006), Det ordentlige menneske (2009), Derfra vores verden går – et essay om fædrelandskærlighed (2016) og Efter Gud – det 20. århundrede generationer og meningsløsheden (2020). Henrik Jensen, der er kendt for sin skarpe kritik af vores kultur og samfundsforhold, har de sidste 30 år desuden være hyppigt brugt foredragsholder og kommentator i medierne.