Af samme forfatter på dansk: Alle blomsterne i Paris (2019) Når violerne blomstrer (2020) Brombærvinter (2020) Den sidste kamelia (2021)
Kærlig hilsen fra London_TRYK.indd 2
29.06.2022 12.32
SARAH JIO
Kærlig hilsen FRA
LONDON R O MA N
På dansk ved Birgitte Brix
GADS FORLAG
Kærlig hilsen fra London_TRYK.indd 3
29.06.2022 12.32
Kærlig hilsen fra London er oversat fra amerikansk af Birgitte Brix efter With Love from London Copyright © 2022 by Sarah Jio All rights reserved Dansk udgave: Copyright © Gads Forlag 2022 ISBN: 978-87-12-06830-3 1. udgave, 1. oplag Omslag: Lonnie Hamborg, Imperiet Bogen er sat med Minion hos BogGrafisk og trykt hos ScandBook. Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser. www.gad.dk
Kærlig hilsen fra London_TRYK.indd 4
29.06.2022 12.32
Til mine smukke niecer (og blomsterpiger), Selah og Johanna, Kærlig hilsen fra tante Sarah
Kærlig hilsen fra London_TRYK.indd 5
29.06.2022 12.32
Kærlig hilsen fra London_TRYK.indd 6
29.06.2022 12.32
Til sidst bliver vi alle historier. – Margaret Atwood
Kærlig hilsen fra London_TRYK.indd 7
29.06.2022 12.32
Kærlig hilsen fra London_TRYK.indd 8
29.06.2022 12.32
ET BREV FRA FORFAT TEREN
Kære læser Uanset om du læser dette samme år, som jeg skriver det, 2020, eller længe efter at disse sider er blevet udgivet, eller tilmed efter at jeg ikke lever mere (det er det smukke ved historier – de lever videre), har jeg selv nogle historier at fortælle, før du retter blikket mod den første side. I årenes løb har jeg, mens jeg skrev bøger – dette er min ellevte – lært, at en bog for en forfatter er som en baby for en mor. Jeg er selv mor til tre sønner, som nu er fjorten, tolv og ti år: Da de var små, turde jeg ikke engang tænke på at overlade nogen af dem til en babysitter uden instruktioner. “Han elsker pærer,” sagde jeg til barnepigen, eller “han bliver lidt ked af det ved sengetid, så tag lige og læs en historie for ham.” Det føles lige så sært at lægge denne bog i hænderne på dig uden at gøre et større nummer ud af det. I 1992 var jeg en kejtet fjortenårig, der forsøgte at navigere mellem tandbøjle, drenge og niende klasse, samtidig med at jeg skulle komme mig over en forkert frisure, og sikkert tilmed en forfærdelig permanent. Samme år forvandledes jeg – fra en ivrig læser til en passioneret bogelsker. På en eller anden måde opdagede jeg den irske forfatter Maeve Binchy og gik i gang med at læse så mange af hendes titler, 9
Kærlig hilsen fra London_TRYK.indd 9
29.06.2022 12.32
jeg kunne få fingre i. Mens jeg trådte vande i teenageårenes oprørte flod, var hendes hyggelige historier en uundværlig redningsflåde. Jeg svor dengang, at hvis jeg nogensinde fik lejlighed til at skrive en bog, og måske ovenikøbet få den udgivet, ville jeg forsøge at skabe hyggelige steder for mine læsere, som var helt deres egne. Det har jeg forsøgt med alle mine bøger, også med Kærlig hilsen fra London. Da jeg havde skrevet halvdelen af romanen, skete det absolut uventede. Livet, som vi alle kendte det, blev vendt på hovedet på grund af Covid-19-pandemien. Jeg kæmpede med feber i over en måned, mine drenges skole lukkede ned, og alting stoppede op på den mest besynderlige måde. Men det var netop på dét tidspunkt, at denne roman blev den hyggelige verden, jeg havde så desperat brug for. Når jeg havde skrevet en hel lang dag, og hunde skulle luftes og drenge affodres, længtes jeg kun efter at blive siddende bare lidt længere med disse beroligende sider. Når jeg var usikker, tænkte jeg tilbage mit livs lykkeligste øjeblik, da min kæreste, nu ægtemand, friede en aften i 2016 på det mest charmerende sted i Notting Hill. (Hvis du elsker filmen Love Actually lige så meget, som jeg gør, ved du præcis, hvor jeg taler om). Og lige pludselig vidste jeg, hvor bogen skulle foregå: i London. Nogle af stederne, der er nævnt i denne bog, er selvfølgelig fri fantasi, men jeg opdagede også mange på to researchrejser. En aften var jeg så heldig at blive inviteret til middag i den sagnomspundne Royal Automobile Club, der danner udgangspunkt for to af bogens scener. Jeg kan betro dig, at 10
Kærlig hilsen fra London_TRYK.indd 10
29.06.2022 12.32
RAC var lige så fashionabel og celeber, som man forestiller sig. Jeg elsker mindet om den aften. Og nu overrækker jeg dig min baby. Jeg tvinger mig selv væk, selvom jeg sikkert kunne blive ved og ved – og ved. Kærlig hilsen fra London og dens vrimmel af karakterer er nu overladt til dig. Jeg forestiller mig, at du stopper bogen i en strandtaske, måske tilmed pakker den i kufferten til en rejse (til London!) eller bare læser den i fred og ro derhjemme. Uanset hvor du er, og hvor livet bringer dig hen, vil jeg håbe, du finder det lige så underholdende at læse historien, som det har været for mig at skrive den. Kærlig hilsen fra Seattle. Kys og kram Sarah
Kærlig hilsen fra London_TRYK.indd 11
29.06.2022 12.32
Kærlig hilsen fra London_TRYK.indd 12
29.06.2022 12.32
1.
Valentina London, England 3. november 2013
“
D
er venter os bedre ting end dem, vi lægger bag os,” siger den fremmede, der sidder ved siden af mig i flyet – en kvinde i tresserne med pjusket pandehår og en hårelastik, der sidder så stramt om hendes venstre håndled, at jeg på det meste af flyveturen har frygtet, at der skulle opstå en nødsituation. Efter adskillige rejser gennem årene har jeg en lang historie med tvivlsomme flypassagerer som sidemakkere: Den halvfemsårige mand, som rørte ved mit ben 3781 gange og bagefter slumrede ind med luft i maven. Den mest grædende baby af alle grædende babyer. Kvinden, der tømte for mange små flasker rom og faldt i søvn savlende op ad min skulder. På denne flyvetur har jeg tilsyneladende fået æren af at sidde ved siden af “Det Sentimentale Sludrechatol”. Vi var 13
Kærlig hilsen fra London_TRYK.indd 13
29.06.2022 12.32
knap nok lettet, før Fru Snakkesalig på plads nummer 26B allerede havde citeret Shakespeare, Marilyn Monroe og, hvis jeg husker rigtigt, Muhammad Ali. Mit trætte, tomme blik bekymrer hende åbenbart, for hendes mundvige synker brat og udtrykker skuffelse og bekymring. “Stakkels barn,” siger hun og ryster på hovedet. “Du kender ikke C.S. Lewis? Synd.” “Ja,” siger jeg og lukker øjnene, mens jeg presser hovedet mod stoleryggen og forsøger at sove – eller i det mindste lade som om. “Det er … meget sørgeligt.” Og det er lige, hvad det er. Jeg er lige blevet beskyldt for ikke at kende et citat af en af mine yndlingsforfattere, men lige nu er jeg for udmattet til at forsvare mig. Men hvad der er endnu sørgeligere: Selve citatet. “Der venter os bedre ting end dem, vi lægger bag os.” Jeg åbner brat øjnene, da flyet lægger an til landing i London, og en pludselig opstået turbulens sender mig i favnen på Det Sentimentale Sludrechatol, og jeg forudser, at hun snart begynder at recitere Gandhi eller måske Moder Teresa. Mine tanker hvirvler rundt. Hvad nu, hvis C.S. Lewis tog fejl? Hvad nu, hvis der ikke venter os noget bedre? Hvad nu, hvis …? Flyet skramler igen, da det smutter ud under en sky og slår landingshjulene ud. Et øjeblik efter lander vi i Heathrow med et bump. Jeg kigger ud ad vinduet. Det her er altså London. Det Sentimentale Sludrechatol gisper og fumler efter sin 14
Kærlig hilsen fra London_TRYK.indd 14
29.06.2022 12.32
inhalator, mens jeg får mit første indtryk af et tilsyneladende uendeligt gråt England. Tæt tåge og mørke skyer flyder sammen som en forkludret akvarel – og mit eget grå humør. Gråt i gråt i gråt. Jeg tager med et suk min taske ned fra bagagehylden og bevæger mig sløvt fremad. Jeg er femogtredive år. Dette skulle være kapitel tretten i mit liv – måske endda kapitel seksten. Men af en eller anden grund føler jeg det, som om jeg er blevet slynget tilbage til start, eller værre endnu, til en besværlig genskrivning. “Kapitel 1: En fraskilt amerikaner i London.” “Undskyld,” siger Det Sentimentale Sludrechatol og prikker mig på skulderen. “Jeg tror, du glemte … din bog.” Hun rækker mig den, og jeg skæver til forsiden med lige dele flovhed og afvisning. Hvordan man bliver skilt uden at gå fra forstanden. Jeg havde kun læst to kapitler, så diskret som muligt, men hurtigt mistet interessen og stukket den i lommen på sædet, for at den næste passager kunne få glæde af den. Jeg mener, hvilken terapeut ved sine fulde fem ville finde på en kapiteloverskrift som denne: “Den bedste måde at komme over én på er at komme under én”? “Din stakkel,” siger Det Sentimentale Sludrechatol og smiler ved sig selv. Giv denne forbilledlige borger en guldstjerne! “Gennemgår du en skilsmisse?” Er det bare mig, eller sagde hun lige ordet ‘skilsmisse’ adskillige decibel højere? De to kvinder til venstre for os ser på mig med ansigter, der udstråler medlidenhed. 15
Kærlig hilsen fra London_TRYK.indd 15
29.06.2022 12.32
Jeg nikker. “Ja – for nylig.” Flere blikke i nærheden rammer mig. Jeg kunne lige så godt have en plakat på ryggen med: NYSKILT. “Glem ikke, kære ven,” siger min transatlantiske sidekammerat, “at det tager seks måneder for hvert år, I var gift, at komme over fyren.” Det havde jeg godt hørt før – fra andre velmenende mennesker – men det virkede altid forvirrende og lettere skræmmende på mig. Nick og jeg havde været gift i tolv år, så efter den regnemodel skulle jeg svælge i sørgmodighed og selvforagt i … seks år? Hvem opfandt den latterlige statistik, og kan vi ikke alle sammen blive enige om, at det er det rene humbug? Det må det da være, ikke? Jeg træder til side for et ægtepar foran mig for at undgå Det Sentimentale Sludrechatols uundgåelige spørgsmål: “Gør det noget, jeg spørger … hvad skete der?” Og så ville jeg blive trængt op i den forfærdelige krog, hvor jeg bliver nødt til at forklare, hvordan min mand, en advokat, forlod mig til fordel for en treogtyveårig advokatsekretær, han var kommet sammen med hemmeligt i månedsvis. Og ja, jeg troede faktisk, at han arbejdede over alle de aftener. Hendes navn? Åh, det er Lille Frøken, som fremviser sine alenlange ben og falske øjenvipper på Instagram. Min egen konto hedder @booksbyval. Når jeg burde have lagt inspirerende indhold op fra romanerne på mit natbord, stalkede jeg i stedet Lille Frøken. Indrømmet. Du spekulerer måske på: Er hun … tiltrækkende? Klog? Ja, begge dele, men 16
Kærlig hilsen fra London_TRYK.indd 16
29.06.2022 12.32
synes du ikke også, det burde være forbudt for en kvinde med evindeligt lyserøde læber og trutmund også at afslutte sin eksamen med højeste udmærkelse? De danner par nu. Lille Frøken og Nicky. #SkabtForHinanden eller noget i den stil står der i et af hendes seneste opslag, hvor hun kom med en henkastet bemærkning om den nye kærlighed i hendes liv: min mand, eller rettere sagt, kommende eksmand. Jeg føler mig som en zombie, da jeg går hen til paskontrol området og er glad for at være kommet væk fra Sludre chatollet. Jeg scanner mit pas i en maskine, og den begynder at blinke rødt og bippe. Et øjeblik efter dukker en toldbetjent op og fortæller mig, at jeg er blevet tilfældigt udvalgt til nærmere undersøgelse. Selvfølgelig. “Vil De være venlig at følge med mig?” siger han og fører mig ind i et lokale i nærheden, hvor jeg rækker ham mit pas. “Er De her på ferie?” “Øh …” stammer jeg, mens han roder gennem min bagage med mit undertøj lige oven på mine jeans og den gamle væmmelige AC/DC-sweatshirt, som jeg åbenbart ikke nænner at skille mig af med, selvom Nick gav mig den det første år, vi kom sammen. “Ferie?” Jeg ryster på hovedet. “Nej.” “Forretninger?” fortsætter han, mens han med behandskede hænder gennemsøger min håndbagage. “Nej,” siger jeg og gnider mig i panden. “Ikke forretninger.” “Jamen hvad så?” Jeg synker besværligt og undgår hans indtrængende blik, 17
Kærlig hilsen fra London_TRYK.indd 17
29.06.2022 12.32
der føles, som om det trænger lige igennem mig. “Min mor er død,” buser det endelig ud af mig. Et strejf af menneskelighed viser sig i hans øjne – kun et glimt, men det er der. Det er måske det eneste gode ved et dødsfald – at det opbløder selv de hårdeste kanter. “Det gør mig meget ondt,” siger han og returnerer mit pas. “Det er i orden,” fortsætter han efter en kort pause. “Velkommen til England.” Jeg nikker, og han fører mig ud ad en særlig udgang. Så følger jeg skiltene til bagagebåndet, hvor jeg henter mine to store kufferter på bånd 11 og går udenfor for at finde en taxi. Jeg vinker til en ventende chauffør, der står lænet op ad sin bil og ryger en cigaret. “Hvortil?” spørger han og løfter mine kufferter ind i bagagerummet. “Primrose Hill,” siger jeg. “På vej hjem?” Nu, hvor skilsmissen er næsten afsluttet og huset i Seattle solgt, er Primrose Hill mit faste holdepunkt. Selvom det stadig er fremmed for mig. Jeg trækker på skuldrene. “På en måde.” Da han kører, klæber regndråberne af al magt til ruden. Jeg lukker øjnene og ser straks min mors ansigt i bakspejlet. Hun sender mig et stort smil. Hun synger den her gamle Stevie Nicks-sang, “Sara”, og skifter til fjerde gear. Jeg er tolv år gammel. Fjorten dage efter var hun … væk. Jeg tørrer duggen af ruden med mit jakkeærme og husker, hvor svært det var, efter at hun var rejst. Min far gjorde sit 18
Kærlig hilsen fra London_TRYK.indd 18
29.06.2022 12.32
bedste, men han kunne aldrig fylde hendes sko. Det var der ingen, der kunne. Bøger dulmede sorgen. I deres storslåede eventyr kunne jeg befinde mig sammen med et mylder af mennesker, hvis liv var lige så kompliceret som mit. Efter studentereksamen læste jeg til bibliotekar med speciale i sjældne antikvariske bøger. Kald mig en førsteklasses nørd, men jeg elskede at tilbringe mine dage ved skranken på det lokale bibliotek omgivet af den himmelske lugt af bøger, mens min ambitiøse ægtemand færdiggjorde sit jurastudium og begyndte sin opstigning ad karrierestigen. Den eneste stige, jeg var interesseret i, var den i afdelingen for gamle bøger. Et bibliotek er en verden for sig, med sin egen rytme, lyden af indbundne bøger, der stables og sættes på plads, klikket af et stempel med en bestemt dato, mødre, der tysser på deres børn, læsere, der lister fra den ene reol til den anden og opdager uventede skatte, mens de mister tidsfornemmelsen. Efter at jeg opdagede det med Nicks affære, søgte jeg tilflugt på biblioteket – min yndlingsfilial i Seattles Fremontkvarter – hvor jeg kunne forsvinde. Jeg stormede hen til afdelingen for skønlitteratur, lod mig synke ned i den slidte stol i det fjerneste hjørne og græd og græd og græd. Da der ikke var flere tårer, læste jeg. Vores sidste aften sammen lavede jeg kylling parmigiana, og han sagde, den var den bedste, han nogensinde havde smagt. Derefter så vi et afsnit af Mad Men, og da det var forbi, kyssede han mig godnat. Da jeg åbnede øjnene næste 19
Kærlig hilsen fra London_TRYK.indd 19
29.06.2022 12.32
morgen, gik jeg ud fra, at den tomme del af sengen ved siden af mig betød, at han var taget tidligt på arbejde, som han så ofte gjorde. Men så fandt jeg en håndskrevet seddel på mit sengebord. Den sagde intet og alt. Kære Val Jeg er så ked af det. Det vil jeg altid være. Nick Hjertet sank i livet på mig. Jeg havde måske vidst det hele tiden. Men her stod det skrevet sort på hvidt med hans håndskrift. Jeg havde altid elsket hans svungne s’er – med en lille krusedulle på halen – men nu syntes jeg, de så fremmede ud, ja, grusomme, som om de var kalligrafiske medsammensvorne i denne alvorlige drejning af begivenhederne. Jeg beroligede mig selv, mens jeg lod ordene bundfælde sig, indtil situationens alvor omsider gik op for mig: Nick gik fra mig. Da telefonen ringede kort efter, tog jeg den forsigtigt. “Ja, hallo.” Det var en mand – med britisk accent. “Jeg vil gerne tale med en miss Valentina Baker.” “Det er mig,” sagde jeg og gned øjnene, mens det trak koldt ind ad soveværelsesvinduet. “Hvad drejer det sig om?” “Det drejer sig om Deres mor, Eloise Baker.” Jeg satte mig op i sengen og gjorde store øjne. Jeg havde ikke hørt nogen sige hendes navn i … så lang tid, og det var over tyve år siden, jeg sidst så hende. “Undskyld, men hvad sagde De, at De hed?” “James Whitaker. Jeg arbejder for Bevins & Associates 20
Kærlig hilsen fra London_TRYK.indd 20
29.06.2022 12.32
i London. Vi er et ejendomsfirma, og Deres mor var en af vores kunder.” “Deres mor.” Min mor. Det var, som om denne fremmede mand i telefonen havde rakt mig en nøgle til en kælderhvælving fuld af støvede gamle minder. Jeg kneb øjnene sammen, men som nævenyttige genfærd gjorde minderne krav på min opmærksomhed. Og dér var hun, min mor, den sidste morgen, jeg så hende. Hun stod neden for trappen og rakte armene ud mod mig. Jeg betragtede hendes smukke ansigt med de markerede ansigtstræk og fascinerende krystalblå øjne. Hun var i en lang blød lyseblå kjole med en flæse forneden. Manden i telefonen rømmede sig, og billedet forsvandt som en boble, der sprang. “Undskyld, men jeg har desværre en beklagelig nyhed,” fortsatte han. “Deres mor … hun … gik bort i tirsdags. Hun tabte kampen mod kræft i æggestokkene. Jeg hører dog, at hun sov fredeligt og smertefrit ind.” Jeg sank besværligt. Jeg var følelsesløs i arme og ben – de var blot fremmede lemmer forbundet til min fortvivlede krop. Mit hjerte bankede så højt, at jeg ikke kunne høre andet. Hvordan kunne hun være død? Det virkede så … egoistisk. Som om hendes sidste åndedræt var et perfekt sidste slag … mod mig. Selvom jeg for længst havde opgivet tanken om en genforening, havde en lille del af mig måske troet på, at det kunne ske. En skønne dag. Sådan som det går i bøger, når fortidens sorger på de sidste sider mirakuløst bliver vendt til glæde – uret gøres god igen med blot en plet på et 21
Kærlig hilsen fra London_TRYK.indd 21
29.06.2022 12.32
lommetørklæde, hjertesorger kureres med nål og tråd. Det var den slutning, jeg skulle have haft. Men nej, min blev tragisk: Nicks brev og nu dét her. Jeg læste engang en bog om en kvinde, der blev ramt af lynet tre gange på ét år. Det var, som om det forfulgte hende. Nej, nej, nej. Jeg blinkede tårerne væk. Drømte jeg? Var det hele et mareridt? Mens Whitaker fortsatte, voksede min vantro. Jeg lyttede, men ordene var det rene volapyk. “Deres mor har indsat Dem som den eneste arving til hendes ejendom. Det vil sige det hus, hun ejer i Primrose Hill – som er et fint kvarter i London, der altid bevarer værdien. Huset er gammelt, men behageligt. Der er to lejligheder på første og anden sal. Boghandlen ligger i stuen.” Jeg rystede på hovedet, da hans ord omsider trængte ind. “Boghandlen?”
Kærlig hilsen fra London_TRYK.indd 22
29.06.2022 12.32